KOMPETENT KOMMUNIKATION

Transkript

1 KOMPETENT KOMMUNIKATION Kræves det, at eleverne kommunikerer deres egne idéer vedrørende et koncept eller et emne? Skal kommunikationen understøttes med beviser og være designet med tanke på et bestemt publikum? Oversigt Kommunikation er basis for al menneskelig interaktion. I det 21. århundrede har den teknologiske udvikling skabt nye muligheder for kommunikation, dvs. talt, skriftlig, visuel eller multimodal, på tryk eller i digitale former og med en bredere rækkevidde og med færre barrierer end nogensinde før. I vor tids kommunikation ses den aktive kommunikationsproces ofte som værende lige så vigtig som slutproduktet. Ikke desto mindre så medfører digitale optagelser og offentliggørelse af selv uformel kommunikation, at disse produkter varer ved og spreder sig hurtigere end nogensinde før. Derfor er behovet for effektiv kommunikation ikke længere begrænset til sprogkurser og journalistkarrierer. Det er vigtigt for alle elever inden for alle akademiske studier, i alle fremtidige roller fra kontoransat til advokat til forsker at kunne kommunikere tydeligt og overbevisende for et mangfoldigt publikum og om mange emner. Denne nøgle undersøger, om eleverne skal at fremstille omfattende eller multimodal kommunikation, og om kommunikationen skal underbygges med en logisk forklaring eller eksempler eller bevis, der understøtter en central tese. På højere niveauer i nøglen skal eleverne håndtere deres kommunikation over for et bestemt publikum. Kommunikation i det 21. århundrede kan have mange forskellige former. Eleverne kan fx som en del af en læringsaktivitet have en drøftelse med en peer via Skype. I denne nøgle fokuserer vi ikke på uformel tale i klasselokalet, uanset om det er face-to-face eller elektronisk. I stedet fokuserer vi på aktiviteter, der kræver, at eleverne artikulerer deres idéer i en permanent form; en præsentation, en podcast, et skriftligt dokument, en etc. En præstation (fx en sketch eller en mundtlig debat) kan også komme i betragtning i denne kategori. Vi anerkender, at mindre formelle konversationsmedier også er meget vigtige aspekter af kommunikation. Men effektiv brug af Skype kan give et resultat relateret til undervisningsmål for aktiviteten. Udarbejder eleverne en oversigt over det, de har lært via Skype, eller har de indarbejdet denne læring i det endelige produkt, de skaber? Denne kategori vurderer kravene til kompetent kommunikation ift. produkterne eller evt. resultaterne af elevernes arbejde.

2 Definationer Er det omfattende kommunikation? Omfattende kommunikation kræves, når eleverne skal producere kommunikation, som består af et sæt sammenhørende idéer, ikke kortfattet skitse. I skriftsproglig produktion svarer omfattende kommunikation til et eller flere afsnit i stedet for blot en enkelt sætning eller vending. I elektroniske eller visuelle medier kan omfattende kommunikation være dannelse af en videosekvens, en podcast eller en side i en mulitimodal præsentation, der forbinder eller illustrerer flere idéer. En enkelt sms eller en tweet er IKKE omfattende kommunikation. Hvis eleverne er optaget af elektronisk kommunikation, betragtes det KUN som omfattende kommunikation, hvis der fremstilles et resultat, der kræver, at eleverne samler de idéer, de har drøftet (fx ved at fremstille dokumentation af hvad de er lært eller næste trin til løsning af et problem, som opstod). Varigheden af en elektronisk chat kommer ikke med i betragtning ved vurdering af omfattende kommunikation. Eleverne afholder et webinar om forskellige emner om deres by over for elever fra en anden by og besvarer efterfølgende spørgsmål. Eleverne skriver et omfattende bevis for at vise løsningen på et geometrisk problem. Eleverne skriver et brev til redaktøren som svar på en nyhedsartikel, de selv har valgt. Eleverne taler med elever fra en anden skole over Skype for at planlægge den optræden, de vil lave sammen om en roman, de har læst. Eleverne deltager i et webinar, hvor de lytter til præsentationer af elever fra en anden by og stiller derefter opfølgende spørgsmål. Eleverne løser et geometrisk problem, men de skriver ikke noget bevis. Eleverne skriver en kommentar på én sætning som svar på en nyhedsartikel, de selv har valgt. Eleverne taler med elever fra en anden skole over Skype om en roman, de har læst.

3 Er det multimodal kommunikation? Kommunikation er multimodal, når den indeholder mere end én kommunikationstype eller ét værktøj, der bruges til at kommunikere en sammenhængende meddelelse. Elever kan fx udarbejde en præsentation, der integrerer video og tekst eller indlejrer et billede i et blogindlæg. Kommunikation betragtes kun som multimodal, hvis elementerne arbejder sammen om at frembringe en stærkere meddelelse i forhold til, hvis det kun var et enkelt element. Hvis læringsaktiviteterne giver eleverne lejlighed til at vælge det værktøj eller de værktøjer, de vil bruge til at kommunikere, betragter vi det som en multimodal kommunikationsmulighed. Eleverne laver en skriftlig radio- eller tv-reklame for deres nye opfindelse. Aktiviteten giver eleverne mulighed for at vælge, hvilken type medie de vil bruge. Eleverne skriver laboratorierapporter om massefylde, inklusive fortællende tekst og visuelt bevis for, hvad de så i deres eksperiment (fx tegninger eller skærmbilleder af datavisning i realtid). Aktiviteten kræver flere medier, der arbejder sammen til en mere komplet beskrivelse af eksperimentet. Eleverne skriver blogindlæg om en storm samt en skriftlig beskrivelse af forholdene. Dertil et ekstra lyd- eller visuelt medie. Aktviteten kræver flere medier for at tilføje dybde til elevernes beskrivelser. Eleverne laver en radioreklame for deres nye opfindelse. Læringsaktiviteten giver ikke eleverne nogen valgmulighed for at vælge medietype, ej heller indebærer den brug af flere medier. Eleverne skriver laboratorierapporter om massefylde kun med fortællende tekst. Læringsaktiviteten kræver kun et medie. Eleverne laver en podcast om en storm, inklusive et skrift og den endelige lydpodcast. Historien er den samme, uanset om den er udskrevet (på skrift) eller talt (i podcast); der bruges ikke flere medier til at forbedre indholdet af kommunikationen.

4 Er der understøttende bevis? Kommunikation kræver understøttende bevis, når eleverne skal forklare deres idéer eller understøtte deres tese med facts eller eksempler. I denne nøgle er tese en påstand, en hypotese eller en konklusion. Eleverne skal have en tese, når de anmodes om at komme med et synspunkt, lave en forudsigelse eller drage en konklusion ud fra et sæt facts eller en logisk kæde. Kommunikationen kræver bevis, hvis eleverne skal beskrive deres ræsonnement eller give understøttende facts eller eksempler. Beviset skal være tilstrækkeligt til at understøtte den påstand, eleven kommer med. Eleverne skal skrive en stil om, hvorfor global opvarmning er et problem. Eleverne skal anføre og forsvare en påstand om global opvarmning. Eleverne skal beskrive deres udregning af en matematisk ligning. Eleverne skal forklare den logik, der førte dem til løsningen af ligningen. Eleverne skal skrive et blogindlæg om hovedtemaerne fra Alice i eventyrland med eksempler fra historien til at illustrere deres synspunkt. Eleverne skal understøtte deres temaer med eksempler. Eleverne skal skrive dagbog set fra en slaves perspektiv. De skal forklare perspektivet eller synsvinklen for deres opdigtede liv og beskrive deres dag med historisk nøjagtighed for at understøtte perspektivet. Aktiviteten kræver, at eleverne bruger historiske detaljer som bevis for at understøtte deres perspektiv. Eleverne bruger Community Clips til at filme sig selv, mens de løser et matematisk problem. Filmen skal vise de trin, de udførte, og deres ræsonnement. Aktiviteten kræver, at eleverne forklarer både processen og deres tanker. Eleverne skal skrive en stil global opvarmning. Eleverne kan gennemføre aktiviteten med en række facts; de behøver ikke at anføre og understøtte en påstand, hypotese eller komme med en konklusion. Eleverne skal udregne en matematisk ligning. Eleverne kan udregne ligningen uden at skulle forklare logikken. Eleverne skal skrive et blogindlæg, hvor de oplister hovedtemaerne fra Alice i eventyrland. Eleverne skal ikke begrunde deres temaer med beviser fra historien. Eleverne skal skrive dagbog set fra en slaves perspektiv. De skal beskrive deres dag med historisk nøjagtighed. Aktiviteten kræver ikke, at eleverne anfører eller understøtter et perspektiv. Eleverne bruger Community Clips til at filme sig selv, mens de løser et matematisk problem. Filmen skal vise de trin, de udførte. Aktiviteten kræver blot, at eleverne beretter om processen.

5 Er kommunikationen rettet mod en bestemt modtagergruppe? Eleverne anmodes om at designe deres kommunikation til et bestemt publikum, hvor de skal sikre, at deres kommunikation passer til de specifikke læsere, lyttere, seere eller andre, som de kommunikerer med. Det er ikke tilstrækkeligt for eleverne at kommunikere med et generelt publikum på internettet. De skal tænke på en specifik gruppe med specifikke krav, for at de kan forme deres kommunikation præcist. Når de kommunikerer med et bestemt publikum, skal eleverne vælge de værktøjer, det indhold eller den stil, de vil bruge til at nå ud til publikum. De kan blive anmodet om at overveje, hvilke værktøjer publikum har adgang til eller bruger regelmæssigt, de relevante informationer, de skal præsentere for publikum, så de kan forstå deres tese, det formelle eller det uformelle sprog, de vælger, for at det passer til publikum. For at være kvalificeret til denne idé kan læringsaktiviteten angive et bestemt publikum, eller også kan eleverne få lov til at vælge deres eget publikum. Det er ideelt men ikke afgørende, at kommunikationen faktisk ses af dette publikum. Kravet er, at eleverne skal udvikle deres kommunikation med et publikum i tankerne. Fx kan eleverne udvikle en type præsentation til at undervise yngre elever i, hvordan man deler brøker. De skal beslutte, hvilket medie de skal bruge for at nå disse elever (fx podcast), og hvilket sprog og indhold eleverne vil kunne forstå og relatere til. Dette opfylder kravene, selvom podcast aldrig bruges af yngre elever. Mange undervisere finder, at det er nyttigt at angive et publikum i en anden alder eller med en anden baggrund end elevernes for at fremhæve den måde, de skal tænke på publikum på, når de skal kommunikere, og hvad de forstår og ikke forstår. Eleverne skal lave en video om deres skole med passende visualisering og forklaring, så de kan byde velkommen til nye elever i det kommende skoleår. Eleverne skal designe videoen, så de nye elever føler sig velkomne og glæder sig til at gå på skolen. Eleverne skal skrive et brev til en virksomhed, hvor de foreslår forbedringer af et produkt. Eleverne skal overveje de argumenter og perspektiver, som virker mest overbevisende over for virksomheden. Eleverne skal designe en udstilling om sten og mineraler for byens bibliotek. Aktiviteten kræver, at eleverne kommunikerer en meddelelse til udstillingen, som inkluderer prøver på sten og mineraler, forskellige medier, der præsenterer informationerne for at fange den besøgendes interesse, og der skal være brochurer, som de besøgende kan tage med hjem. Eleverne skal designe den kommunikation, der er passende til udstillingens publikum. Eleverne skal lave en video om skolen, hvor de bruger passende visualisering og forklaring. Der er ikke angivet noget bestemt publikum for videoen. Eleverne skal skrive en stil om deres idéer til forbedring af et bestemt produkt. Eleverne behøver ikke at tage hensyn til et bestemt publikum. Eleverne skal lave et forskningsprojekt om sten og mineraler. Aktiviteten kræver, at eleverne kommunikerer et centralt fund, der inkluderer prøver på sten og mineraler, forklarende tekst og/eller lydinformation. Eleverne skal aflevere projektet til underviseren og behøver ikke at tænke på et bestemt publikum.

6 Beslutningsproces og nøgle