Den åndelige visdoms kildevæld

Transkript

1 Den åndelige visdoms kildevæld Originaltitel: Jnana Vahini Af Sathya Sai Baba

2 Oversat af Oversætterens kommentarer vedrørende oversættelsen af Sai Baba s bøger Gennem årene er der udkommet 15 bøger af Sathya Sai Baba. Disse værker udgør Vahini serien. Vahini betyder en strøm, noget der er i bevægelse. Bøgerne er skrevet på sproget telugu. Fra telugu er bøgerne blevet oversat til bl.a. engelsk. Disse engelske oversættelser indeholder de sanskrit-ord, som Sai Baba anvendte, da Han skrev teksterne. I alt er der anvendt forskellige ord på sanskrit i vahini-serien. Mange af ordene dækker begreber, der kun vanskeligt lader sig forklare endsige oversætte. Forklaringen af visse ord ville, selv om man anvendte flere sider, ikke være fyldestgørende. For at få et fuldstændigt indtryk af teksternes betydning kræver det et studie af mange ords og begrebers sande mening. Jeg har valgt at oversætte Sai Baba s bøger til dansk uden brug af sanskrit ord. Det betyder, at den fulde, helt præcise forståelse af Sai Baba s tekster ikke fremgår af oversættelsen. At læse Sai Baba s bøger på dansk uden brug af sanskrit ord kan være en velsignelse. Sai Baba s centrale budskaber går rent ind i læserens bevidsthed. De hundredvis af råd og anvisninger, som Sai Baba videregiver, leveres på et velkendt og let forståeligt sprog. Læseren får ikke afbrudt sin læsning af ukendte ord, hvis betydning skal studeres nærmere. At læse Sai Baba s bøger på dansk giver et forståelsesniveau, der svarer til det, som læseren får, når Bibelen læses på dansk. At læse Bibelen kan være en dejlig, lærerig og gavnlig oplevelse. Samtidigt må de fleste læsere af Bibelen erkende, at præster, teologer og lignende lærde gennem studier og refleksioner har opnået en endnu dybere forståelse af Bibelens budskaber. Denne dybere forståelse er blandt andet opnået gennem intense studier af de oprindeligt anvendte ord. Bagest i bogen er der en ordliste. Første gang et ord på sanskrit er blevet oversat til dansk, er denne oversættelse markeret med en understregning. Denne oversættelse er så blevet registreret i ordlisten. Det oversatte sanskrit-ord kan findes ved at søge i den alfabetiske rækkefølge, som den understregne tekst eller ord er ordnet efter. Står der f.eks.: Du fremsiger muligvis formlen: Jeg er Gud korrekt, så skal du søge efter Jeg er Gud i ordlisten under j. Ordlisten skal udelukkende opfattes som en service for de læsere, der ønsker at kende de oprindelige sanskrit-ord, så de eventuelt kan fordybe sig i udvalgte begreber. Det er vigtigt at bemærke, at næsten alle sanskrit-ord har adskillige betydninger. Som hovedregel indeholder ordlisten kun de ord eller vendinger, som sanskrit-ordet er oversat til i den konkrete sammenhæng. Ord, der er anført i parentes, er mine tilføjelser. 2

3 Forord Før du læser denne bog. Kære læser. Dette er ikke blot endnu en bog om den individualiserede sjæls natur, og om den fremgangsmåde den individualiserede sjæl kan anvende for at erkende sin virkelighed. Når du vender siderne i denne bog, sidder du i virkeligheden ved Bhagavan Sri Sathya Sai Baba s fødder. Som svar på åndelige aspiranters og åndeligt søgendes bønner er denne tidsalders Avatar (Gud inkarneret i fysisk form) kommet for at vejlede dem og skænke dem fred og fuldkommenhed. Overlad alle dine byrder til mig, siger Han. Begiv dig ud på den åndelige pilgrimsrejse endnu i dag, tilskynder Han. Hvorfor frygte når jeg er her?, spørger Han. Hans nåde er allestedsnærværende; Hans mirakuløse kræfter forkynder Hans almægtighed. Hans visdom, Hans analyse af menneskehedens sygdom og Hans forskrifter til deres helbredelse, åbenbarer Hans alvidenhed. Du har en enestående mulighed for at møde Ham i Hans bolig, Prasanthi Nilayam, og fra Ham modtage Hans velsignelse for, at du måtte få succes med din åndelige pilgrimsrejse. Han kender og påskønner din alvor og tro; og du kan fortsætte med større tillid og mod, fordi Han garanterer sejr. Han er Bhagavad Gita ens evige lærer. Han er vognstyreren i dit hjerte. I tidsskriftet Sanathana Sarathi (Den tidløse Vognstyrer), der bliver udgivet med Hans velsignelse og er opkaldt efter Ham, skrev Han en række artikler under navnet Den åndelige visdoms kildevæld (Jnana Vahini). Han skrev artiklerne ud fra sin overvældende guddommelige kærlighed til menneskeheden, der er fanget i trosretningers kyniske og fanatiske garn. Måned efter måned ventede tusinder af læsere på disse artikler, der udkom på originalsproget telugu så vel som i engelsk oversættelse. Når de modtog deres eksemplar af tidsskriftet, gennemlæste de det omhyggeligt og med ærbødig ivrighed. For at vejlede og inspirere dig er artiklerne nu samlet i bogform. N. Kasturi 3

4 Den åndelige visdoms Kildevæld 1. På samme måde som tåge opløses af Solen, opløses uvidenhed af viden. Viden tilegnes gennem uafbrudt undersøgelse. Du bør konstant være beskæftiget med at undersøge Guds natur, jeg ets virkelighed, de forandringer der indtræffer for det enkelte individ ved fødsel og død og lignende emner. Ligesom du fjerner avnerne, der dækker riskornene, må du nødvendigvis fjerne den uvidenhed, der klæber sig til sindet. Det gør du ved hyppig anvendelse af det slibemiddel, der dannes gennem undersøgelse af Den guddommelige Gnist, der er til stede overalt. Det er først, når den fulde viden er opnået, at du kan blive befriet. Eller sagt med andre ord, opnå befrielse. Efter at have opnået den førnævnte viden, der vedrører Den guddommelige Gnist, må man følge Guds vej og handle i overensstemmelse med den nyerhvervede åndelige visdom. 2. Al den tvivl, der påvirker sindet, skal fjernes. Det gør du ved at rådføre dig med dem, der ved, eller med de sande lærere, du har mulighed for at møde. Indtil du bliver fast forankret i den vej, som guruen eller de hellige skrifter har anvist, må du standhaftigt adlyde reglerne og anvisningerne og være i guruens selskab eller være knyttet til ham på den ene eller anden måde. Årsagen er, at du kan gøre fremskridt meget hurtigt, hvis du holder dig tæt på den vise person, der har erkendt sandheden. Med ubegrænset forsagelse og oprigtig ivrighed skal du følge lærerens og de hellige skrifters anvisninger. Det er sand åndelig asketisk øvelse. Denne asketiske øvelse fører til det højeste stadie. 3. Når uvidenhed og dens ledsagende illusion (ordet illusion anvendes om noget, der forekommer at være noget andet, end det virkeligt er) forsvinder, vil Den guddommelige Gnist skinne i alle og enhver i dens egen stråleglans. Alt hvad I ser, er et spejlbillede. Det er noget, der er overlejret virkeligheden, og som fejlagtigt opfattes som værende virkeligheden. Forekomster har en begyndelse og en afslutning; de udvikler sig og de nedbrydes; der eksisterer en evolution så vel som en involution. Når alt er blevet indbefattet af involutionen, er det udelukkende den kausale substans, der er tilbage. Udelukkende det umanifesterede kausale overlever den universelle opløsning. 4. Når guldmalm bliver smeltet til guld i smeltedigelen, skinner det med en besynderlig gul glans. Hvor udstråler dette lys fra? Fra guldet eller fra ilden? Det, der skete, var blot, at slaggerne blev fjernet af ilden; stråleglansen tilhører guldet, og kun guldet. Den er selve dets natur. Ilden er blot et redskab til at fjerne slaggerne. Intet kan blive føjet til guldet af ilden i smeltediglen! 5. Hvis ild kunne give denne stråleglans, hvorfor bliver en pind, noget græs eller en lille sten, der lægges i ilden, så ikke lige så skinnende som guld? Man må derfor konkludere, at stråleglansen ikke stammer fra ilden, men fra guldets egen indre natur. Den indre styrende guddommelige Gnist er adskilt fra individets fem legemer eller slør (føde-legemet, livsenergilegemet, sindets legeme, det intellektuelle legeme og lyksaligheds-legemet). Den guddommelige Gnist skinner med sin egen stråleglans. Den guddommelige Gnist er vidnet til alle de tre kvaliteters (den sløvende, den lidenskabelige og den rene kvalitets) aktiviteter og konsekvenser. Den guddommelige Gnist er ubevægelig. Den guddommelige Gnist har manifesteret sig selv. Den guddommelige Gnist er fred. Den guddommelige Gnist har ingen afslutning. Den guddommelige Gnist er åndelig visdom. En sådan Guddommelige Gnist må nødvendigvis blive erkendt som værende én selv, Selvet! 6. For at forstå denne Guddommelige Gnist, denne legemliggørelse af åndelig visdom, er der fire forhindringer, der skal overkommes, specielt når man ønsker at meditere. Disse forhindringer er: 1. Det sanselige, begrænsede sind, der ønsker at slutte sig sammen med det ubegrænsede. 2. Det lunefulde, distraherende sind, der konstant hæmmer koncentrationen. 3. Moralsk fordærv. 4. Lyksalighedens nydelse. Lad os gennemgå dem én efter én. 4

5 7. Det sanselige, begrænsede sind der, ønsker at slutte sig sammen med det ubegrænsede. Når sindet trækkes væk fra den ydre verden, trænger det ind i den dybe søvntilstand på grund af den foranderlige verdens overvældende påvirkning. Den åndeligt søgende bør være opmærksom på denne tilbøjelighed og prøve at fæstne sindet på undersøgelse af Den guddommelige Gnists natur. Han skal vogte sindet nøje, så han kan holde sig vågen. Han skal opdage de forhold, der forårsager døsigheden og fjerne dem i tide. Han skal begynde på meditationsprocessen igen og igen. Dårlig fordøjelse er naturligvis den sædvanlige frembringer af døsighed og søvn under meditation. Det at spise for meget, at være udmattet på grund af for megen faren omkring og at lide af mangel på tilstrækkelig søvn om natten, kan også forårsage søvnighed og døsighed. Det er derfor tilrådeligt at sove lidt til middag på de dage, hvor du ikke eller næsten ikke har sovet om natten. Det gælder, skønt alle de, der praktiserer meditation, bør undgå at sove i løbet af dagtimerne. Undlad at spise, før du føler dig rigtig sulten. Praktiser kunsten at spise moderat. Når du føler dig trekvart mæt, skal du afstå fra at spise mere. Det betyder, at du skal holde op med at spise, selv om du føler, du kan spise lidt mere. På denne måde kan maven blive optrænet til at opføre sig på den rigtige måde. For megen fysisk træning er heller ikke godt. Selv det at gå, kan overdrives. Du kan gå, indtil du kommer over din søvnighed, men husk at du ikke straks kan begynde at meditere, efter du har afpareret trangen til at sove. 8. Det lunefulde, distraherende sind, der konstant hæmmer koncentrationen. Konstante anstrengelser for at vende sindet indad er nødvendige, da sindet konstant forsøger at jage efter ydre genstande. Sindet skal holdes væk fra de sanselige indtryks tillokkelser. Dette skal gøres gennem meget omhyggelig opøvelse af intellektet; gennem efterforskning. Anvend din skelneevne og få den overbevisning ind i dig, at disse tillokkelser er flygtige, midlertidige, foranderlige, dømt til at gå i opløsning og derfor uvirkelige. De er ikke-sandhed og derfor ikke sandhed. Overbevis dig selv om, at det du søger i den tro, at det er behageligt, og det du undgår, fordi du tror, det er smerteligt, det er alt sammen blot sanselige kontakters flygtige frembringelser. På denne måde skal du træne dig selv til at undgå den ydre verdens forstyrrelser og dykke dybt ned i meditation. 9. En spurv, der bliver jagtet af en høg, flyver i fortvivlelse ind i et hus for at søge ly. Men er det ikke sandt, at den er bange for igen at flyve ud i den ydre verden? På samme måde er sindet bange for atter at bevæge sig ud i den ydre verden, og dermed væk fra Den guddommelige Gnist, hvor det har søgt ly. Det lunefulde, distraherende sind, der konstant hæmmer koncentrationen, er den mentale holdning, der er ens tilskyndelse til at løbe tilbage til den verden, fra hvilken man har søgt ly. Alene fjernelsen af denne holdning vil hjælpe med at koncentrere sindet i meditationen. 10. Moralsk fordærv. Med enorm kraft tiltrækkes sindet af ubevidste impulser, lidenskabelige instinkter og tilknytninger mod den ydre verden og alle dens talrige tillokkelser. Derfor gennemgår sindet talløse lidelser. Sindet farer måske endda vild i dets egne forviklinger. Det er tilstanden, der kaldes moralsk fordærv. 11: Tilstanden af træghed og slaphed, som fortvivlelse driver folk ud i, kan ikke kaldes fuldstændig sindsligevægt. Det kan også være, man hengiver sig til dagdrømmeri for at undslippe den øjeblikkelige elendighed. Eller man begynder at opbygge luftkasteller. Alt dette skyldes tilknytning til den ydre verdens fristelser. Der findes også en anden slags tilknytning. Det er tilknytning til den indre verden tilknytningen til planlægningen i sit indre af forskellige projekter for at forbedre sine kår i fremtiden i forhold til fortiden. Begge disse typer tilknytning udgør dele af det, der kaldes moralsk fordærv. Grundlaget for begge typer tilknytninger er den ydre verdens tillokkelser. Tilknytning skaber ønsker og begær; ønsker og begær fører til planlægning. 5

6 12. Lyksalighedens nydelse. Når du har fået bugt med moralsk fordærv og det lunefulde, distraherende sind, der konstant hæmmer koncentrationen, når du den højeste form for lyksalighed, der kan opnås gennem kontakten mellem subjekt og objekt. Denne tilstand er det, der kaldes lyksalighedens nydelse. Selv denne tilstand er ikke Den Højeste Tilstand eller Den Højeste Lyksalighed, som ikke er en tilstand, man når, men noget man simpelthen er, noget man så at sige bliver bevidst om. Nydelsen, eller subjekt-objekt sindsligevægtens sødme, er en fristelse, du må undgå, for den repræsenterer kun det næstbedste. Glæden, lyksalighedens nydelse, er lige så stor, som den glæde en person har, når han lige har sat en mægtig byrde fra sig, som han længe har båret på. Eller som den glæde, en begærlig person oplever, når han netop har dræbt en slange, der bevogtede en umådelig stor skat, som han ønsker at rage til sig. Drabet på slangen giver en begrænset form for sindsligevægt. Vinding af skatten det er den fuldkomne sindsligevægt, den dybeste meditative tilstand, Den Højeste Tilstand. 13. Når Solen står op, forsvinder mørket så vel som de bekymringer, der stammer fra det. Tilsvarende gælder, at for dem, der har erkendt Den guddommelige Gnist, eksisterer der ikke længere nogen trældom; ej heller eksisterer den sorg, der stammer fra trældom. Illusion rammer udelukkende dem, der glemmer illusionernes betydning. Egoisme er den væsentligste af de faktorer, der får mennesker til at glemme deres oprindelige sandhed (at de er guddommelige). Når egoismen én gang er trængt ind i mennesket, glider mennesket ud af idealet og styrter sig selv ud fra toppen af trappen. Hurtigt falder det fra trin til trin ned til selve gulvet. Egoisme frembringer splittelse, had og tilknytninger. Gennem tilknytning og sygdom og endog misundelse og had styrter mennesket sig ud i handling og bliver fordybet i verden. Dette fører til yderligere legemliggørelser i fysisk skikkelse og yderligere egoisme. For at blive befriet for glæde og sorgs dobbeltsidede tiltrækninger, skal du skaffe dig af med kropsbevidstheden og undgå egocentriske handlinger. Dette vil føre til udeblivelse af tilknytninger og had. Ønsker og begær er befrielsens fjende nr. 1. Ønsker og begær binder mennesket til fødslens og dødens hjul; de medfører endeløse bekymringer og trængsler. 14. Når disse retningslinier undersøges, bliver menneskets viden klarere og mere funklende, og befrielse opnås. Befrielse er blot et andet ord for uafhængighed; det ikke at være afhængig af noget ydre eller af nogen person. 15. Hvis sindet bliver kontrolleret godt og bliver trænet, kan det føre dig til befrielse. Det må være gennemtrængt af tanken på Gud; det vil hjælpe undersøgelsen med at finde virkelighedens væsen. Egoets bevidsthed vil svinde bort, når sindet er fri for den dobbeltsidede tiltrækning, og når det befries for urenheder. Ikke på nogen måde at blive påvirket af verden, det er vejen til selvrealisation. Denne kan ikke opnås i Himlen eller på bjerget Kailasa (bjerget hvor guden Siva havde sin bolig). 16. Begærets flamme kan ikke blive slukket uden at sindet besejres. Sindet kan ikke blive besejret, uden begærets flamme slås ned. Sindet er frøet, begæret er træet. Alene bevidsthed om Den guddommelige Gnist kan rykke træet op med rode. Derfor er disse tre indbyrdes afhængige: Sind, begær og bevidsthed om Den guddommelige Gnist. 17. Det Gud-realiserede menneske er fast grundfæstet i viden om Den guddommelige Gnist. Det har nået denne tilstand ved at dvæle ved verdens blanding af sandt og ikke-sandt og ved at betragte dens svagheder og fejl. Ved hjælp af denne metode har det Gud-realiserede menneske udviklet en indsigt i glæde og sorgs natur og udviklet sindsligevægt over for dem begge. Det ved, at rigdom, verdslige glæder og verdslige fornøjelser alle er værdiløse og endda ødelæggende. Det forholder sig til ros, ris og selv livets hårde slag med en rolig sikkerhed, upåvirket af både ære og vanære. Selvfølgelig har det Gud-realiserede menneske kun nået denne tilstand efter mange år med systematisk selvdisciplin og en aldrig svigtende nidkærhed, når kvaler og tvivl ramte det. Nederlag gjorde det blot mere hård i forbindelse med undersøgelse af sig selv og mere ivrig efter at følge de foreskrevne øvelser. Det Gud- 6

7 realiserede menneske har ingen spor af vilje til at leve ; det er altid parat til at kaste sig i dødens gab. 18. Direkte erkendelse af Gud er en titel, et navn, der beskriver den tilstand, i hvilken den åndelige aspirant er fri for al tvivl med hensyn til usandsynlighed eller umulighed og er sikker på, at de to eksistenser, den individualiserede sjæl og Gud, er én, altid har været én, og altid vil være én. Når denne tilstand er opnået, vil den åndelige aspirant ikke længere lide af nogen forvirring. Han vil ikke forveksle én ting med en anden eller overlejre én ting på en anden. Han vil ikke forveksle rebet med slangen. Han vil vide, at der hele tiden blot har været én ting, rebet. 19. Det Gud-realiserede menneske vil heller ikke lide af at overlejre personlighedens grænser på det universelle. Det vil sige, at det Gud-realiserede menneske ikke, som det tidligere havde for sædvane, vil erklære, at Guds glans ikke er i ham eller hende. I enhver individuel sjæls hjerte og center eksisterer Den Universelle, Evige Gud mindre end det mindste molekyle, større end det største man kan forestille sig, mindre end det mindste, større end det største. Derfor vil det befriede menneske, der har haft et indre syn af Den guddommelige Gnist, aldrig lide af sorg. Den guddommelige Gnist er der, den er i alle levende væsener, i myren såvel som i elefanten. Hele verden er omsluttet og opretholdt af denne subtile Guddommelige Gnist. Den åndeligt søgende er nødt til at rette sin opmærksomhed væk fra den ydre verden og se ind i sig selv; han er nødt til at rette sit blik mod Den guddommelige Gnist, mod Gud. Han skal analysere sit sinds processer og selv opdage, hvorfra alle sindets omdannelser og al sindets uro stammer fra. Ved at anvende denne metode, vil ethvert spor af hensigt og vilje nødvendigvis forsvinde. Senere vil den eneste tanke, der vil blive fæstnet i sindet, være tanken om Gud. Den eneste følelse, der vil optage sindet, vil være følelsen af lyksalighed, der opstår fra dets skabelse i Væren-Bevidsthed-Lyksalighed tilstanden. 20. Et sådant befriet menneske vil være upåvirket af glæde og sorg, for han vil fuldstændig være fordybet i Den guddommelig lyksaligheds Hav. Han vil være over og hinsides verdslige forekomsters rækkevidde. Den vedholdende kontemplation på Den guddommelige Gnist og dens stråleglans er, hvad der forbindes med udtrykkene træning i at ihukomme Gud og udvikling af åndelig visdom. 21. Sindet er så påvirket af lidenskab over for objektive glæder og over for uvidenhedens illusion, at det med forbløffende hastighed forfølger verdens flygtige objekter. Derfor må sindet igen og igen opmuntres til at fortsætte mod højere idealer. I begyndelsen er dette selvfølgelig vanskeligt, men med vedvarende træning kan sindet blive tæmmet. Så vil det blive fæstnet i AUM s (også kaldet OM-lyden) stedsevarende nydelse. Sindet kan blive trænet ved hjælp af følgende metoder: Kontrol over de indre sanser; kontrol over de ydre sanser; ved at trække sanserne væk fra den ydre verden; ved at udvise sjælsstyrke: ved at tro og ved at have kontrol over sindet gennem sindsligevægt. 22: Sindet kan blive vendt mod Gud og mod konstant kontemplation på Gud. Dette kan gøres ved at studere Upanishad erne (hellige skrifter der er knyttet til Veda erne), ved at begynde med regelmæssig bøn, ved at dele begejstringen ved at synge lovsang til Gud med andre og ved at tilslutte sig sandheden. I forbindelse med fremskridt i meditation sker der meget ofte det, at nye begær og ønsker og nye beslutninger dukker frem i sindet. Men du bør ikke fortvivle. Sindet kan godt blive nedbrudt, forudsat at du begynder på opgaven med den rigtige indstilling og følger en regelmæssig træningsrutine. Det endelige resultat af denne træning er Den højeste Meditationstilstand eller Den ubegrænsede, uændrede Lyksalighedsbevidsthed. 23. Den højeste Meditationstilstand skænker fuld viden om Gud, og det resulterer på den anden side i befrielse fra fødsel og død. Sindet skal afstemmes efter Guds hensigt; du skal bestræbe dig på at betræde Guds vej og leve i Gud, med Gud. Bevidstheden om Den guddommelige Gnist kan udelukkende opnås gennem den trefoldige vej: 1. At opgive impulser 7

8 og tilbøjeligheder. 2. At rykke sindet op med rode. 3. At analysere oplevelser og erfaringer for at forstå virkeligheden. Uden disse tre vil viden om Den guddommelige Gnist ikke bryde frem. Tilbøjelighederne eller instinkterne og impulserne ansporer sindet til at bevæge sig mod den sanselige verden og binder individet til glæde og elendighed. Derfor må tilbøjelighederne undertrykkes. Dette kan gøres ved hjælp af følgende metoder: Anvendelse af ens skelneevne, meditation på Den guddommelige Gnist, undersøgelse af selvet, kontrol over sanserne, kontrol over ønsker og begær, ikke-tilknytning og lignende øvelser. 24. Sindet består af et bundt impulser og tilbøjeligheder. Rent faktisk er sindet selve det foranderlige univers. Det er hele den verden, det enkelte individ oplever. Mens sindet er i den dybe søvntilstand, fungerer det ikke, så derfor er det foranderlige univers praktisk talt ikke eksisterende for individet. Det foranderlige univers fødes, eller trænger ind i bevidstheden, og dør eller forsvinder fra bevidstheden alt efter sindets erkendelsesmæssige kraft. Når sindet derfor bliver tilintetgjort, bliver verden også tilintetgjort, og du er fri, du er befriet; du opnår befrielse. 25. Enhver, som opnår succes med at kontrollere bevidstheden, kan få en åbenbaring af Den guddommelige Gnist. Bevidsthed er det voksne træ; frøet er egoet, følelsen af jeg. Når frøet jeg forgår, vil alle bevidsthedens aktiviteter også automatisk forsvinde. 26. Den åndelig søgende, der er ivrig efter disse resultater, er nødt til hele tiden at være årvågen. Hvert øjeblik det skal være, vil sanserne muligvis genvinde deres mistede herredømme og trælbinde sindet. På denne måde vil han måske miste meget af det terræn, der allerede var vundet. Det er årsagen til, at åndeligt søgende bliver advaret mod verdens tilknytninger. 27. Vær hele tiden fordybet i at søge sandheden. Spild ikke tiden med mangfoldigheden og tilfredsstillelsen af ønsker og begær. Som en logisk konsekvens kræver en kilde til glæde endnu en kilde til glæde. På denne måde søger sindet igen og igen at anskaffe sig de ting, som det ellers én gang har opgivet. Giv derfor ikke efter for sindets luner. Vend dig, om nødvendigt med magt, bort fra sanselige tilknytning. Ja, selv bønner kan ikke blive bedt på grund af sindets luner. Du er nødt til at holde dig til det samme sted og tidspunkt hver gang! Selve Den guddommelige Gnist vil støtte sådanne åndeligt søgende og give dem styrke og vedholdenhed. 28. Den, der har betvunget sit sind, vil forblive den samme i gode såvel som i dårlige tider. Sorg og glæde er blot sindets vildfarelser. Det er kun, når sindet er forbundet med sanserne og kroppen, at det er påvirket, uroligt og begrænset. De, der sluger en gift, tænker ikke på smerte, er det ikke sandt? Hvordan kan det gå til? Sindet er på det tidspunkt afsondret fra kroppen, og derfor bekymrer det sig ikke om fysisk smerte eller ubehag. På tilsvarende måde har det befriede menneske også fordybet sit sind i Den guddommelige Gnist; et sådant menneske kan tilvejebringe mental fred og ro ved at disciplinere sindet. 29. Det befriede menneske opnår fuldstændig lyksalighed fra sin egen Guddommelige Gnist. Det søger den ikke noget sted uden for sig selv. Rent faktisk vil det ikke have noget ønske eller nogen plan om at finde glæde i noget som helst ydre. Det er tilfreds med den indre glæde, det får. Det befriede menneskes storhed er hinsides beskrivelse, endog hinsides hvad du kan forestille dig! Veda erne proklamerer: Den, der har lært Gud at kende, bliver selv Gud. Den, der har opnået Det guddommelige Princip, er blevet Den Højeste. 30. Alle vandbobler består blot af det samme vand; derfor gælder det også, at alle navne og formers mangfoldigheder, hele den skabte verden, blot består af den samme Gud. Dette er det befriede menneskes faste overbevisning, ja endda dets ægte oplevelse. Som alle floder strømmer ud i havet og forsvinder, således forsvinder alle ønsker og begær i den realiserede sjæls strålende bevidsthed. Det er det, der benævnes Den guddommelige Gnists åbenbaring. Den guddommelige Gnist har ingen død. Den guddommelige Gnist er ikke født, og den er 8

9 upåvirket af forandringens seksfoldige proces (at blive født, at leve, at vokse, at ældes, at blive gammel og at dø). Den guddommelige Gnist er uden fødsel, uden alderdom, uden død, uden forfald og udslettelse. Disse processer vedrører den flygtige krop. Processerne udgøres af: At blive født, at leve, at vokse, at forandre sig, at blive gammel, at gå i forfald og til sidst at dø. Den guddommelige Gnist har ingen sådanne omdannelser. Den guddommelige Gnist er stabil, urokkelig, fikseret, vidnet til alle forandringer, den er som en vanddråbe på lotusblomstens blad. 31. Befrielse fra sindets fangarme kan opnås ved at man erhverver sig viden om Det Absolutte. Den form for befrielse er den ægte måde at få herredømme over sig selv. Det er den ægte befrielse. Enhver, som fatter virkeligheden bag denne verdens flygtige forekomster, vil ikke være plaget af instinkt, impuls eller nogen anden tilskyndelse. Han vil være den sande åndelige visdoms herre. 32. Den røver, der har frarøvet jer Den guddommelige Gnists kostbare ædelsten, er ingen anden end sindet. Så hvis røveren bliver fanget, truet og straffet, kan du få ædelstenen tilbage. Den, der ejer denne ædelsten, bliver øjeblikkeligt æret som værende Gud selv. 33. Den åndeligt søgende skal søge de fremtrædende personligheder, der har opnået denne viden. Af dem skal han få kendskab til deres erfaringer, og han skal ære dem for disse og dele deres glæde med dem. Sådanne åndeligt søgende er i sandhed velsignet, for de er på vejen mod at få herredømme over sig selv. Dette er Guds mysterium, forståelsen af at der ikke eksisterer nogen anden. Det er at have viden om Den guddommelige Gnist. 34. Der findes fire slags befriede mennesker: Kendere af Gud, de store kendere af Gud, de fortræffelige kendere af Gud og de største kendere af Gud. Disse typer adskiller sig fra hinanden i henhold til det befriede menneskes udvikling af de rene og gode kvaliteter. Den første, kenderen af Gud, har nået det fjerde stadie, der kaldes Vejens mester. Den anden, den store kender af Gud, har nået det femte stadie, der benævnes: Ikke-tilknytning. Den tredje er nået frem til det sjette stadie: Ikke-erkendelse af objektive genstande. Den fjerde, den største kender af Gud, er i det syvende stadie, tilstanden af Evig, fuldstændig sindsligevægt. 35. Den største kender af Gud er befriet, skønt han er i kroppen. Han må overtales med magt for at indtage mad og drikke. Han vil ikke beskæftige sig med noget som helst arbejde, der har forbindelse med verden. Han vil forholde sig ligegyldig over for kroppen og dens krav. Men de tre andre typer befriede mennesker vil med varierende intensitet være bevidst om verden. De vil engagere sig i verdsligt arbejde i det omfang, det er passende for deres åndelige status. Disse tre er nødt til at opnå deres sinds tilintetgørelse. Denne tilintetgørelse findes i to grader: 1. Tilintetgørelse af sindets uro og bevægelser samt tilintetgørelsen af disses skikkelser og former; 2. Blot tilintetgørelse af sindets uro og bevægelser. 36. Læserne bliver muligvis forstyrret af en tvivl vedrørende dette punkt. Måske spørger de: Hvem er de mennesker, der har besejret og tilintetgjort sindet? Det er dem, der hverken har tilknytning, had, stolthed, jalousi eller grådighed. Dem, der er fri for sansernes trældom. Mennesker, der har vundet kampen mod sindet, er i sandhed helte. Det er prøven. Sådanne heroiske personer vil være fri for al uro og bevægelse i sindet. 37. Den, der har opnået stadiet tilintetgørelse af sindets uro og bevægelser samt tilintetgørelsen af disses skikkelser og former, har bortelimineret de to kvaliteter sløvhed og uvidenhed samt lidenskab og hvileløshed, og han vil skinne med den rene og gode kvalitets stråleglans. På grund af den rene og gode kvalitets indflydelse vil han, hvor end han bevæger sig, udstråle kærlighed, godgørenhed og barmhjertighed. ( I det allerede befriede menneske, den største kender af Gud, vil selv denne rene og gode kvalitet være fraværende). Den rene og gode kvalitet har som sit umiskendelige kendetegn: Stråleglans, visdom, lyksalighed, fred, 9

10 broderlighed, følelsen af lighed, selvtillid, renhed og lignende kvaliteter. Udelukkende det menneske, der er gennemtrængt af den rene og gode kvalitet, kan se Den iboende guddommelige Gnist. Det er, når den rene og gode kvalitet bliver blandet med sløvhedens og uvidenhedens samt lidenskabens og hvileløshedens kvaliteter, at den bliver gjort uren og bliver årsagen til uvidenhed og illusion. Det er årsagen til menneskets trældom. Den lidenskabelige og hvileløse kvalitet frembringer den illusion, at noget ikke-eksisterende rent faktisk eksisterer! Den udvider og uddyber sansernes kontakt med den ydre verden. Den skaber såvel hengivenhed over for Gud som tilknytning, og på denne måde styrter den mennesket dybere og dybere ud i aktiviteter. Dette sker på grund af den dobbeltsidede tiltrækning af glæde og sorg (den ene vil man gerne have, den anden vil man gerne undgå). Disse aktiviteter frembringer lidenskabens, raseriets, grådighedens, indbildskhedens, hadets, stolthedens, usselhedens og lurendrejeriets dårligdomme. Hvad så med sløvhedens og uvidenhedens kvalitet? Ja, den skjuler ens syn, svækker intellektet, forøger ladheden, og den tid man sover samt sløvheden. Den leder mennesket ad den forkerte vej, væk fra målet. Den vil gøre selv det, der ses, til noget der ikke er blevet set! Man vil være ude af stand til at drage fordel af sine egne aktuelle erfaringer, hvis man er fordybet i sløvhedens og uvidenhedens kvalitet. Det vil vildlede selv store lærde personer, for videnskabelig dygtighed giver ikke nødvendigvis moralsk modstandskraft. Indfanget i sløvhedens og uvidenhedens fangarme kan de lærde ikke komme frem til de korrekte konklusioner. 38. Selv de kloge vil, hvis de er begrænset af sløvhedens og uvidenhedens kvaliteter, blive ramt af megen tvivl og bange anelser og blive tiltrukket af sanselige fornøjelser til skade for den åndelige visdom, de har opnået. De vil begynde at identificere sig med deres ejendele, ægtefæller, børn og andre sådanne verdslige forekomster. De vil endda forveksle usandhed med sandhed og sandhed med usandhed! Bemærk, hvor mægtig en lurendrejer denne sløvhedens og uvidenhedens kvalitet er! 39. Illusionen har skjult denne overlejringskraft for den individualiserede sjæl, for den universelle skabning. Ligeledes er overlejringskraften skjult for Væren-Bevidstheden- Lyksaligheden, som er den individualiserede sjæls natur. Hele denne objektive verden, med al dens mangfoldighed, er født ud af mangfoldighedens kilde, hvor der udelukkende er enhed. Når hele denne evolution bliver indbefattet af involutions-processen, vil de tre kvaliteter være i perfekt ligevægt og balance. Det er tilstanden, der kaldes tilstanden af kvaliteternes perfekte balance. Gennem Den Højeste Vilje, Gud, bliver balancen derefter bragt i uorden, og aktiviteterne begynder på ny, og disse fører til konsekvenser, der frembringer yderligere aktiviteter. Med andre ord så opstår, udvikler og åbenbarer verden sig. Det er tilstanden, der benævnes ubalanceret. På denne måde er alt, fra den subtile indre ubevidsthed og underbevidsthed til den grove, ydre fysiske krop, en følge af illusionens eller superoverlejringens specielle magt over det universelle. Det er årsagen til, at disse omtales som ikke værende Den guddommelige Gnist. Det er som et spejlbillede, der overlejrer vand over ørkensandet. Det kan udelukkende blive tilintetgjort af Guds eller Den guddommelige Gnists åbenbaring. 40. Den hengivenhed du føler over for dine slægtninge; den tilfredsstillelse du oplever, når du sikrer dig de ting, du tørster efter; den glæde du får, når du benytter disse ting, alt dette er trældom, som bevidstheden overlejrer på sig selv. Selv søvn og drømme er sådanne bevægelser, som du nødvendigvis må få bugt med, før Den iboende guddommelige Gnist kan blive åbenbaret og erkendt. I søvntilstanden vedbliver uvidenheden at være der. Følelserne af jeg og min frembringer en endeløs række af aktiviteter og uro i forskellige stadier af bevidstheden. Men ligesom en enkelt soldat i en fordelagtig position med succes kan give sig i kast med hundredvis af fjendtlige soldater, der kommer i enkeltkolonne gennem en snæver åbning, på samme måde bliver du nødt til at give dig i kast med hver enkelt uro i sindet, når og hvor den dukker frem i bevidstheden, og overmande den. Modet til at gøre dette kan fås gennem træningen, der er afledt af øvelse. 10

11 41. Al uroen i sindet bliver voldsommere i det øjeblik, du begynder på undersøgelsen af spørgsmålet: Hvem er jeg? Det var den åndelige øvelse, som Ramana Maharshi udførte og lærte sine disciple. Det er også den letteste af alle de åndelige øvelser. Først må ønsket om at fremme ens egen lykke være til stede. Det vil føre til studier af bøger om Gud og om Gudsprincippet; til en søgen efter gode menneskers selskab; til tilbagetrækning fra sanselige fornøjelser og til tørsten efter befrielse. Selv den guddommelige grundsætning vedrørende Den Absolutte Virkelighed: Jeg er Gud, har et spor af uvidenhed knyttet til sig. Jeg anses i grundsætningen at være adskilt, men identisk. Dette jeg er så vedvarende, at det kun vil forsvinde gennem uophørlig meditation på Jeg er Det (Jeg er Gud) og på Den altomfattende guddommelige Gnist eller Gud. Dette er selvundersøgelses-tilstanden, også kaldet yogaens grundlæggende trin; trinnet, der følger efter tilstanden, hvor man higer efter åndelig lykke. Ved hjælp af disse metoder kan sindet meget hurtigt blive fæstnet på kontemplation på Gud. Enhver tilstand er et skridt op ad trappen mod sindets tiltagende højnelse, fra det konkrete til det subtile og fra det subtile til det ikke-eksisterende. Det er det sidste stadie, tilstanden af svækkelse af kropsbevidstheden. 42. De tre tilstande, der henvises til i ovennævnte afsnit, og de øvelser de involverer, vil tilintetgøre alle ønsker, begær og stærke længsler og kaste lys over virkelighedens viden. Sindet gøres fuldstændigt helligt, og det bliver gennemtrængt af sandhed. Dette kaldes tilstanden af ikke-tilknytning eller tilstanden af ikke-bindende. Det vil sige, at al forbindelse og kontakt med den ydre verden og selv med ens fortid bliver udslettet. Der gives ingen opmærksomhed til det indre og det ydre; den åndeligt søgende opnår ikke-erkendelse af genstande, som tilstanden kaldes. Han besidder ikke selv nogen erkendelse af materielle genstande. Det betyder, at intet objekt kan skabe nogen følelser i hans bevidsthed. Det perfekte befriede menneske vil altid være fordybet i Den guddommelige Gnists lyksalighed. Det har ingen bevidsthed om den, der ser, det, der ses og synet, den trefoldige tråd. Dette er den over-bevidste tilstand, den fjerde tilstand, den hinsides tilstand. 43. Nogle mennesker drømmer, mens de er vågne. De bygger luftkasteller, idet de lægger planer om det, de kender til, og det de ikke ved noget om. De lægger planer om det, de kan se, og det de ikke kan se. Andre er ekstra vågne. Deres jeg og min følelse er gennem mange liv blevet for dybt rodfæstet. Disse mennesker er ikke andet end bevægelser i bevidstheden. Åndelig visdom kan kun bryde frem, når denne uro bliver tilintetgjort. Uanset hvor meget en person måtte kende til navne og former, så vil vedkommende ikke kunne fatte virkeligheden, før dette sker. Kendetegnet for den person, der fuldt ud kender virkeligheden, er ophør af al uro og al bevægelse i sindet 44. Se på skyerne. De vandrer hen over himlen. Bemærk, at de ikke har noget indgående og varigt slægtskab med himlen, som de skjuler i få minutter. 45. Sådan er slægtskabet mellem din krop og dig. Det vil sige dig, der er af Det højeste Selvs natur. Kroppen er blot en midlertidig passerende fase, der skjuler og fordunkler sandheden. 46. Hvordan kan kroppens adfærd, om den sover, drømmer eller er vågen, på nogen måde påvirke Den Evige Bevidsthed, Det højeste Selv? 47. Hvad med din skygge? Er den ikke noget, der er adskilt fra dig? Bliver du på nogen måde påvirket af dens længde, dens klarhed eller dens faren af sted? Forstå, at det samme gælder slægtskabet mellem kroppen og dig selv. Hvis du opfatter dette bundt kød og ben som dig selv, så tænk over, hvad der sker med det, og hvor længe du kan kalde det mit. At overveje dette problem er begyndelsen til åndelig visdom. 48. Denne fysiske skikkelse, der er opbygget af elementerne: Jord, vand, ild, luft og æter, opløses i dets oprindelige bestanddele. Det samme gælder for alle ting, der er blevet bygget op. Det er udelukkende uvidenheden, der vil opfatte kroppen som virkelig. Udelukkende den 11

12 ikke-uddannede vil knytte en værdi som varig og evig til den. Eksisterede denne krop før fødslen? Vedbliver den med at være her efter døden? Nej, den dukker op og forsvinder. Mellem fødsel og død eksisterer den! Derfor har den ingen absolut værdi. Den bør blot behandles som skyen eller skyggen. 49. Rent faktisk er denne fysiske verden som et mangotræ, der dukker frem fra tryllekunstnerens tryllestav. Den er en frembringelse af den lurendrejer, der kendes som sindet. På samme måde som ler tager form som potter, pander og tallerkener, og efter et stykke tid igen bliver uformeligt ler, er alt dette den formløse Væren-Bevidsthed-Lyksalighed; den formløse tilstand der et stykke tid viser sig med form på grund af sindets selvbedrag og uvidenhed. På grund af navn og form er nogle genstande nyttige, mens andre ikke er det. 50. Alle former er Gud; alt er Gud. Du er også Gud, over og hinsides fortid, nutid og fremtid. Du er ikke denne krop, der er nært forbundet med tid, og som er fanget i snaren ved navn: Var, er og vil. Vær altid fikseret på denne holdning. Dvæl konstant ved tanken om, at du er af samme beskaffenhed som Den universelle absolutte Gud. På den måde udvikler du dig til et befriet menneske. 51. Dit sind befinder sig i en trældom, der tørster efter objekter, efter menneskeligt selskab og som foretrækker det ene sted frem for det andet. Tilknytning er trældom; ikke-tilknytning er befrielse. At tørste efter noget er det samme som at være fængslet, at dø. At trække sindet tilbage fra al tilknytning er at være fri, at leve evigt. 52. For mennesket gælder, at det er sindet, der forårsager trældom og skænker befrielse. Sindet løber efter et objekt, fæstner sig på det; sanserne er i beredskab; det resulterer i en handling; sindet bliver glad eller ulykkeligt; følelser opstår; frygt trænger ind i sindet; vreden vokser; sygdom opstår. På denne måde strammer trældommen til. 53. Frygt, angst og sygdom er tilknytningens nærmeste kammerater, de kammerater, der står dens hjerte nærmest! De er alle fire uadskillelige kammerater, der altid er sammen. Det er årsagen til, at selv Pathanjali, forfatteren til Sutra Yoga, var tvunget til at hævde: Tilknytning løber efter lykke. Hvad er det, der giver lykke? Det er opfyldelse af ens ønsker og begær, er det ikke? Ønsker fører til had mod dem, der hindrer, de bliver opfyldt, og glæde mod dem der opfylder dem. Ønsker fører også til modsætningernes uundgåelige pendulering mellem sympatier og antipatier. Den uvidende har ingen mulighed for at undgå dette. 54. Urent guld bliver smeltet i smeltediglen, og det kommer op ad den igen skinnende og klart. Sindet, der bliver gjort urent af vrede og indbildskhed og af virkningen af tusindvis af tilknytninger og ønsker, kan gøres klart og strålende, hvis det lægges ned i undersøgelsens smeltedigel og bliver varmet op med skelneevnens kul. Denne klarhed er forståelsens lys, visheden om at du er Den guddommelige Gnist. 55. Ligesom støv lægger sig alle vegne, slører ønsker og begær, tilknytninger, tørst efter alting samt begærlighed alt sammen sindet. Du bliver nødt til at holde dem helt væk, så det bliver muligt for Selvets stråleglans at kunne smelte sammen med Det højeste Selvs pragt. 56. Tillad ikke dig selv at løsne grebet om sindet, uanset hvilke kriser du udsættes for, og hvor dyb din elendighed er. Gør grebet fastere, idet du fæstner dit blik på de højere værdier. Tillad ikke sindet at forvilde sig væk fra hjertets hellige tabernakel. Lad det bøje sig for Den iboende guddommelige Gnist. 57. På denne måde kan du gå videre fra den superbevidste tilstand, hvor der stadig eksisterer subjekt og objekt, til tilstanden der er kendetegnet ved ikke-adskillelsens dybe forening. Det vil sige at gå fra at smelte sammen med Den Adskilte til at smelte sammen med Den Ikkeadskilte. Illusionen skal forsvinde uden at efterlade så meget som et spor; først da kan du 12

13 smelte sammen med Den Ikke-adskilte. Her er der ingen dualisme; det er Gud og Gud alene. Alle bindinger, der opstår i forbindelse med uvidenhed, ønsker, begær osv., forsvinder, og du bliver virkeligt og fuldt ud befriet. 58. Slangen smider uden videre sin ham og har ikke mere at gøre med den. Du skal udvikle denne holdning af ikke-tilknytning. Du skal flygte fra selvbedraget om, at du er kroppen. Gennem konstant meditation på Den guddommelige Gnist og Dens herlighed, kan du undslippe verdens og de verdslige anliggenders forvirring. Den åndeligt søgende, der mener det alvorligt, skal aflede hele sin opmærksomhed og alle sine anstrengelser fra den sanselige verden og fæstne og rette dem på Den Evige Gud. 59. Mennesket fremkom ikke for blot at svælge i overfladisk glæde og flygtige fornøjelser. Det er vanvittigt at tro det. At identificere sig med jeg et og blive knyttet til mit og mine det er den væsentligste årsag til sorg og uvidenhed. Hvor der ikke er nogen egoisme, der vil den ydre verden ikke blive bemærket. Når den ydre verden ikke erkendes, kan egoet ikke eksistere. Derfor vil den vise person tage afstand fra verden og altid opføre sig som Herrens repræsentant, idet han er i verden, men ikke af verden. 60. Midt i en samtale talte den store vismand, Vasishta, engang således til Avataren, Rama: Lyt, oh tapre Rama! Den individualiserede sjæl er en tyr, der hviler sig i skyggen (illusionen) under et mægtigt træ med et kæmpe omfang (den foranderlige verden). Tyren er bundet med ønskers og begærs reb, og derfor er den inficeret med uroens, bekymringernes og sygdommens lopper og insekter. Den er kommet på afveje og ruller sig i denne vejs mudder og dyng, mens den kæmper i uvidenhedens mørke nat for at slukke sansernes tørst. Nu sker der det, at nogle gode og vise mennesker løsner den og bringer den væk fra skovens mørke tilholdssted. Gennem skelneevne og undersøgelse af selvet opnår du den højeste visdom; og gennem den højeste visdom bliver du i stand til at forstå sandheden, at erkende Den guddommelige Gnist, at kende Den guddommelige Gnist. Det er alle livs ultimative mål; tilstanden der er hinsides fortid, nutid og fremtid. 61. Men der er et punkt, som du må være fuldkommen opmærksom på, og som du altid skal huske: Blot at opgive ydre aktiviteter, der er forbundet med tilfredsstillelse af sanselige ønsker og begær, er ikke nok; de indre stærke længsler må rykkes op med rode. Ordet Tørst (i forbindelse med at få tilfredsstillet sine ønsker og begær) dækker begge disse; de indre tilskyndelser og de ydre handlinger. Når alle tilskyndelser ophører, kaldes det længsel efter befrielse. Viden om Den guddommelige Gnist og tro på Den guddommelige Gnist, alene disse kan slukke den irrelevante tørst. 62. Når det befriede menneske erklærer: Jeg er Gud, udtrykker det sandheden fra dets erfarings virkelighed. Når det fysiske og det subtile bliver overskredet, når sindet, intellektet og livsenergierne bliver sublimeret, det vil sige, når Selvet ikke længere er bundet af følelser, tanker, impulser og instinkter, så vil der kun være Væren tilbage, ren og ublandet, Den universelle absolutte Gud. Derfor føler det befriede menneske sig som værende ét med Den Allestedsnærværende, Den Alvidende; mens den ikke-uddannede, uindviede person, der ikke har lært sig de åndelige øvelsers første skridt, føler sig som værende ét med sin fysiske skikkelse. 63. Udtrykket: Væren-Bevidsthed-Lyksalighed antyder det evige. Den formløse tilstand betyder en tilstand uden form. Hvilken form kan vi sætte på Den Altgennemtrængende, Den Altomfattende? Den Højeste, Den Største eller Den Absolutte betyder super, hinsides, over, mere storartet end alt andet. Den universelle absolutte Gud tilkendegiver Den Ene hinsides og bag alt, mere storslået end noget andet i de tre verdener. Gud er ikke-dualistisk, enestående, evig og uendelig. To betyder forskellighed, uenighed, uundgåelig splid. Eftersom Gud er altgennemtrængende, er Gud én og kun én. Gud er udelelig og uforgængelig. 13

14 64. At erkende dette er åndelig visdom, den højeste visdom. 65. Ordet Gud hedder på sanskrit Brahman. Dette ord er opstået fra roden brh, der betyder at udvide, at forøge, at forstørre osv. Brhath betyder stor, forstørret, kraftig, høj osv. Ordet Den iboende Sjæl (et andet ord for Den guddommelige Gnist) hedder på sanskrit Purusha. Dette ord har roden pri, det betyder at udfylde, at fuldende. Pur betyder en by fuld af indbyggere læs kroppe. Den, der fuldender, den, der er iboende, den, der udfylder hver og én af alle disse kroppe det er Den iboende Sjæl, Den guddommelige Gnist. 66. Ordet Den guddommelige Gnist hedder på sanskrit Atma, og har som sin rod aap, der betyder at tilegne sig, at opnå, at besejre, at overvinde osv. Den, der kender Den guddommelige Gnist, kan opnå al viden, kan tilegne sig alt, har opnået viden om alting, fordi Den guddommelige Gnist er allestedsnærværende. Personen er derefter fordybet i Væren- Bevidsthed-Lyksalighed; altså i selve legemliggørelsen af Gud. Væren er essensen af sindsligevægt; Bevidsthed er essensen af åndelig visdom; disse udgør, sammen med Lyksalighed, legemliggørelsen af Gud. 67. Den hellige skrift Taittiriya Upanishad har erklæret følgende: Gennem lyksalighed er alt dette født; gennem lyksalighed lever alt dette; alene i lyksalighed er alt dette forenet; i lyksalighed hviler alt dette. Begrebet Gud og begrebet Den iboende guddommelige Gnist har de samme kvaliteter. Den iboende guddommelige Gnist er også født i lyksalighed; fuld af lyksalighed og forenet i lyksalighed. Jo mere åndelig visdom, des mere bevidsthed om lyksaligheden. Det befriede menneske har glæde som sin højre hånd; hjælpsom i alle kritiske situationer og altid villig til og i stand til at komme til undsætning. 68. Den hellige skrift Chandogya Upanishad erklærer, at lyksalighed er uløseligt forbundet med det ubegrænsede, det grænseløse, det evige med Gud. Endnu et ord, der anvendes af de befriede mennesker til at beskrive deres oplevelse af Gud, er Oplysningen Selv. Ordet betyder: Den hvis natur er stråleglans, herlighed eller glans; den, der er selve oplysningen. Ti millioner sole kan ikke måle sig med Det højeste Selvs stråleglans. Betegnelsen Legemliggørelsen af fred indikerer, at Det højeste Selv er freden selv. I de vediske tekster som for eksempel Ayma Ayma Saanth bekendtgøres det, at Det højeste Selv, Den guddommelige Gnist, er den højeste fred. 69. Det er grunden til, at Det højeste Selv karakteriseres som evig ren, evig intelligent, evigt befriet, evigt oplyst, evig tilfreds, evigt bevidst osv. Det er visdommen selv, og derfor er Det højeste Selv legemliggørelsen af al lærdom. Det er ikke knyttet til noget, og derfor er Det altid fri. Når Gud bliver oplevet, i lige netop det øjeblik, ophører al sult, alle ønsker og begær forsvinder, og på den måde skænkes der tilfredshed. Den højeste åndelige Visdom er begrebet, der anvendes om den virkelige oplevelse af Gud. Det er en speciel form for visdom, forskellig fra den almindelige mængde information, man får ved at studere bøger. Nettoresultatet af studiet af en hvilken som helst gren af videnskaben, frugten af hele studiet, omtales også somme tider som Den højeste Visdom. Den specielle visdom om Gud er kendt under mangfoldige navne som åndelig visdom, den højeste visdom, bevidsthed, ren bevidsthed osv. Ren bevidstheds modsætning er ikke-bevidsthed eller inaktivt materie. Bevidstheden om Den guddommelige Gnist gør alting bevidst, aktivt. Gud er Evig Bevidsthed. 70. Det befriede menneske vil føle, at Den guddommelige Gnist, der er iboende alle, er dets egen Guddommelige Gnist. Det vil glæde sig over, at det selv er alt dette. Det vil ikke se nogen forskel mellem det ene og det andet menneske, for det oplever udelukkende enhed, ikke forskellighed. Race, kaste og tro er fysiske forskelle, der blot vedrører kroppen. Disse er blot den ydre krops kendetegn. Den guddommelige Gnist har ikke nogen dele, den er fejlfri, upåvirket af ønsker, begær, vrede, grådighed, sygdom, stolthed og misundelse. Den er uden aktivitet. Det er udelukkende den materielle verden, der undergår alle disse omdannelser, eller 14

15 i det mindste giver det indtryk, at den bliver omdannet. Den iboende Sjæl er blot det evige vidne, den altid ikke-aktive, Den, der er uden omdannelse, uden forandring. 71. Om hvilket kan du sige: Det er sandt? Det kan du kun sige om det, der eksisterede i fortiden, eksisterer i nutiden og vil eksistere i fremtiden. Det, der hverken har begyndelse eller slutning, det, der ikke bevæger sig eller forandrer sig, det, der har en ens, aldrig skiftende form, det, der har en samlende erfaringsgivende egenskab. Lad os betragte kroppen, sanserne, sindet, livskraften og lignende fænomener. De bevæger sig, og de forandrer sig. De begynder, og de slutter. De er virksomme. De har tre kvaliteter: 1. Sløvhed og uvidenhed. 2. Lidenskab og hvileløshed. 3. Renhed og godhed. Disse er uden grundlæggende virkelighed. De forårsager illusionen om virkeligheden. De har kun relativ værdi; de har ingen absolut værdi. At de skinner skyldes udelukkende lånte fjer. 72. Absolut sandhed er hinsides tid og rum, den er udelelig. Den begynder ikke; den er altid, og den eksisterer altid. Absolut sandhed er grundlaget, den er fundamental, og den åbenbarer sig selv. At kende den, at opleve den, det er åndelig visdom. Absolut sandhed kan ikke blive udpeget til at være sådan og sådan og blive forklaret ved hjælp af nogle karakteristika; den er ubeskrivelig. Hvordan skulle noget, der er hævet over og hinsides intellektet og sindet, kunne beskrives gennem lutter ord? 73. Absolut sandhed kaldes også usynlig for øjet, det optiske hjælpemiddel der undergår forandringer, og som har en meget begrænset kapacitet. Gud kan aldrig blive fattet af noget elementært og fysisk. Det er på grund af Gud, at øjet er i stand til at se, så hvordan skulle øjet kunne opfatte Gud? Sindet er bundet af tid, rum og årsagsforholds begrænsninger. Hvordan kan Det højeste Selv, der er hævet over og upåvirket af disse, være begrænset af dem? 74. Udtrykkene fravær af urenhed, at have tilintetgjort al urenhed og uden urenhed anvendes om Det højeste Selv. De udtrykker den samme betydning. Tilsvarende bliver følgende vendinger anvendt om Gud: Ude af stand til at blive fattet, og uden nogen aktivitet, da aktivitet eller handling forudsætter en andens eller andres eksistens, medens Gud er enestående og derfor er ubevidst om nogen bevægelse hen mod eller væk fra andre. 75. Vær klar over, at det foranderlige univers er legemliggørelsen af Herren i Hans form som det fysisk manifesterede kosmos, formen der af illusionen er overlejret på Oversjælen. Gud er det, der er blevet til eller forekommer at være blevet til alt dette, Den Indre Motiverende Kraft. I sit aspekt som værende uden kvaliteter er Gud Skabelsens Kilde eller Skabelsens Årsag, som hele skabelsen er en manifestation af. At forstå universets hemmelighed og forstå dets oprindelse og væsen, det er åndelig visdom. 76. Mange mennesker argumenterer, at visdom er en af Guds egenskaber, at visdom er Guds natur et af Guds karakteristika osv. Men sådanne meninger dukker kun frem i fraværet af virkelige erfaringer, i fraværet af reel opnåelse af åndelig visdom. Argumenter og diskussioner vokser i antal, når der ikke eksisterer nogen førstehåndserfaringer. For virkelighedens erkendelse er individuel, den er baseret på åbenbaringen over for én selv. 77. Jeg bekendtgør, at åndelig visdom er Gud, at åndelig visdom ikke blot er et kendetegn, en holdning eller en kvalitet. Veda erne og de hellige skrifter kundgør, at Gud er sandhed, at Gud er åndelig visdom, og at Gud er evig; ikke at Gud har disse og andre kendetegn. Når Gud kendes, bliver den, der ved, det, der vides og viden alle én. 78. Rent faktisk kan Gud ikke beskrives som værende sådan og sådan. Det er grunden til, at der refereres til Gud som blot Væren, Den er. Også åndelig visdom er blot Væren, ikke mere, ikke mindre. Veda erne anvender udtrykket Summen og substansen af åndelig visdom til at give udtryk for Gud. Der er her tale om Visdom med stort V! Det er kun dem, der ikke kender Veda erne og de hellige skrifter, der vil påstå, at åndelig visdom og Gud er adskilte. 15

16 Åndelig visdom er Gud; adskillelse er ikke mulig. Det er tegn på uvidenhed at fastslå en forskel. 79. Al viden, der er begrænset af de tre kvaliteter, er uvidenhed. Denne viden er ikke den transcendentale visdom, der er over og hinsides sløvhedens og uvidenhedens, lidenskabens og hvileløshedens og selv de rene og gode motiver, impulser og kvaliteter. Hvordan kan sådan en begrænset viden være åndelig visdom? Den transcendentale viden er også nødt til at være transcendental i samme omfang og i samme grad. 80. Muligvis påstås det, at Gud har en form, mens åndelig visdom er uden form, men i ordets egentlige betydning er de begge formløse. Guds tilsyneladende form er et resultat af uvidenhed. Formen er udelukkende knyttet til Gud for at tage sig af de legemliggjorte sjæles behov i løbet af legemliggørelsens periode. Den Absolutte bliver bragt ned på den betingedes plan, fordi sjælen også er betinget i kroppen. Ikke at vide at dette menneskelige, fysiske mellemspil blot er Den guddommelige Gnists betingede tilstand, er at være reduceret til et dyrs træghed. 81. Åndelig visdom er universalmidlet mod alle sygdomme, bekymringer og møjsommeligheder. Sådan beskriver Veda erne åndelig visdom. Der findes mange veje, der fører til opnåelse af denne visdom. Af dem er den vigtigste hengivenhedens vej. Den vej som Vasishta, Narada, Vyasa, Gouranga og andre store personligheder gik. Hvad olien er for flammen i lampen, er hengivenhed over for Gud for den åndelige visdoms flamme. Visdommens glædes himmelske træ trives i hengivenheden for Guds forfriskende vand. Forstå dette fuldt ud. 82. Det er grunden til, at Krishna, der er kærlighedens personifikation, og som er gennemtrængt af barmhjertighedens kvalitet, i Bhagavad Gita en erklærede: Jeg kendes ved hjælp af hengivenhed. 83. Hvorfor fremkom Krishna med denne erklæring? Fordi der på hengivenhedens vej ikke eksisterer nogen forhindringer. Ung og gammel, høj og lav, mand og kvinde, alle er de berettiget til at betræde vejen. Hvem blandt mennesker har et påtrængende behov for medicinsk behandling? De der er alvorligt syge, er det ikke sandt? På samme måde gælder, at de, der famler rundt i uvidenhed, først og fremmest er berettiget til den undervisning og den træning, der fører til erhvervelse af åndelig visdom. Hvorfor give dem, der ikke er sultne, mad? Hvorfor give dem, der ikke er syge, medicin? Gud, eller åndelig visdom, er medicinen, der skal anvendes mod de vildfarendes fejlopfattelse og til fjernelse af misforståelsens og uvidenhedens tåge. Denne medicin vil brænde det støv bort, der skjuler sandheden. 84. Alle, uden hensyn til status, klasse eller køn, kan opnå denne åndelige visdom. Hvis de hellige skrifter fastslår, at kvinder ikke er berettiget til at erhverve sig åndelig visdom, hvorfor omtales det så, at Shiva lærte sin hustru, Parvathi, det centrale i Veda erne? Eller hvordan gik det til, at den store yogi, Kapilacharya, lærte sin moder, Devahoothi, om Sankhya filosofien (én af de seks åndelige retninger inden for den vediske filosofi)? Eller hvorfor videregav den store helgen, Yajnavalkya, den vediske filosofis grundlæggende principper til sin hustru, Maithreyi, som det nævnes i det hellige skrift Brihadaranyaka Upanishad? Upanishad en kan ikke være urigtig. De hellige skrifter, hvori disse kendsgerninger nævnes, udtrykker udelukkende sandhed. 85. Der er ingen tvivl om, at vismanden Matanga (en vismand der levede på Rama s tid) var en stor asket. Erklærede Ramayana en (beretningen om Avataren Rama) ikke, at Rama lærte kvinden Sabari om Guds hellige lære? Er denne erklæring falsk? Når man selv er nået til en vis alder, hvem er så ikke klar over, at disciplen Sureswaracharya s hustru kappedes med selve den åndelige lærer, Shankaracharya, i en filosofisk diskussion om Gud? Så den væsentligste kvalifikation, du skal have for at bevæge dig ad vejen mod åndelig visdom, er blot åndelig 16

17 øvelse; den asketiske øvelse du er engageret i, ikke den irrelevante overvejelse om kaste, tro og køn. Idet du lægger alle andre anliggender til side, skal du koncentrere dig om denne åndelige øvelse og denne asketiske øvelse. 86. Herren er tilgængelig og til rådighed for alle. Han er barmhjertigheden selv. Ingen, bortset fra Herren, har autoritet til at erklære nogen som værende uegnet til at lære om åndelig visdom. Hvis du tænker lidt dybere over det, vil du erkende, at Herren ikke vil nægte nogen muligheden for at nå Ham. Hvordan kan flammen og havet nægte ly til ildens gnister og havets dråber? Herren vil ikke afvise eller nægte. 87. En fader til fire sønner kan ikke fastslå, at en af dem ikke har nogen ret til en del af hans besiddelser. Det vil ikke være retfærdigt eller rigtigt. Hvad skal man så sige om Herren, der er blottet for det ubetydeligste anstrøg af at være partisk eller forudindtaget, og som er fuld af barmhjertighed? At tillægge Ham at praktisere unfair begunstigelser er at begå helligbrøde. 88. Idet Krishna refererede til spørgsmålet om, hvem der er berettiget, og hvem der ikke er berettiget til viden om Gud, sagde Han i Bhagavad Gita en: Jeg har ingen favoritter, ej heller har jeg uvilje mod nogen. Hvad end der måtte være tilfældet, om en person er mand eller kvinde, gælder, at hvem der end tilbeder mig med tro og hengivenhed vil nå mig. Intet kan komme dem i vejen. Jeg vil også åbenbare mig i sådanne personers hjerter. Er Bhagavad Gita en af den grund meningsløs? Nej, Bhagavad Gita en udtrykker den dybsindige sandhed. 89. I dag findes der en anden, almindelig udbredt og forkert overbevisning. Det påstås, at for at være berettiget til at udøve de åndelige øvelser så som gentagelse af Guds navn og meditation, med det formål at virkeliggøre Gud, skal man strengt overholde en bestemt adfærd, der er fastlagt i traditionen og på denne måde opnå renhed. Jeg er ikke enig. Medicin er kun vigtigt for de syge. Hvordan skulle de kunne blive sunde og raske uden først at gennemgå en medicinsk behandling? At sige at en person skal være ren og god og følge bestemte adfærdsregler, før han betræder Guds vej, er det samme som at sige, at han skal være rask, for at gøre sig fortjent til medicinsk behandling! Det er absurd. Renhed, godhed osv. er alle konsekvenser af rejsen mod Gud. Man kan ikke kræve, at de er afgørende for, at man kan starte på rejsen. Det at indtage medicin vil gradvist medføre bedre helbred og bedre humør. Helbred og humør bør ikke være noget, man kræver endnu før medicinen ordineres eller udleveres! Dette umiskendelige faktum bliver ignoreret af mange. Det er i sandhed en alvorlig sygdom! 90. Alle dem der lider af uvidenhedens sygdom, skal læse og tænke over de bøger, der omhandler behandlingen af denne sygdom, nemlig bøger om ældres erfaringer med hensyn til åndelig stræben. Det er først da, at de kan forstå tingenes rette sammenhang. 91. Der findes en anden hemmelighed ved succes, som man også skal huske på. Ethvert forløb med medicinsk behandling omfatter i et vist omfang regulering og begrænsning af diæten, bevægelserne, vanerne og adfærden. Disse bør ikke blive negligeret eller behandlet skødesløst. Rent faktisk sker der det, at hvis lægens råd med hensyn til disse forhold ikke nøje bliver fulgt, så vil selv den dyreste, mest nutidige eller mest effektive medicin være virkningsløs. 92. Læg mærke til de personer, der har gennemgået behandlingen, taget medicinen, overholdt reguleringerne og begrænsningerne osv., og som derfor sunde og raske dukker frem fra sygeværelset! De er fra alle kaster og af begge køn. Den store vismand Vasishta blev født af en almindelig kvinde; Narada s, den store vismand og skjalds, moder, var en vaskekone; den store og hellige digter, Valmiki, tilhørte jægerfolket; vismanden Viswamithra, der var den unge Rama s rådgiver, var af krigerkasten; den store vismand, Matanga, var medlem af den undertrykte befolkningsklasse. Den logiske slutning er, at det, der er vigtigt, er den vedholdende meditation på Herren. Det vigtige er ikke kastens eller troens tilhørsforhold. 17

18 Åndelig visdom er opnåelsen af følelsen af enhed, erkendelsen af at der ikke eksisterer noget eller nogen høj eller lav. Det er det sande guddommelige princip, Gud. 93. En dukke fremstillet af sukker har hoved, hals, arme og ben, men hver del er lige så sød som de andre. Fra hoved til fod er det den samme sødme; der kan ikke være to slags sødme. Det er derfor læren, sandheden, siges ikke at være dualistisk, men at være ikke-dualistisk. De der udgår fra Herrens ansigt, og de som udgår fra Hans fødder, er begge Hans børn. Forståelsen af denne sandhed er et tegn på åndelig visdom. 94. Der findes træer som Jack-træet, der bærer frugter fra roden og op til de øverste grene! Adskiller frugten tæt på jorden sig fra frugten på den øverste gren? De er alle sammen ens, ikke sandt? Eller smager de forskelligt, som forskellige frugter gør? Selvfølgelig gælder det, at der blandt træets frugter er nogle, der er spæde, nogle der er umodne, nogle der er lidt modne og nogle der er fuldt modne. Det er kun naturligt, at de måske også varierer i smagen. Men du vil aldrig kunne finde bitre frugter ved jorden, søde i træets top og sure frugter i midten. Spæd, umoden og moden er tre trin, tre stadier eller tre karakteristika. 95. På tilsvarende måde er de fire kaster fire karakteristika, kvaliteter. I henhold til deres natur og deres handlinger er de fire kaster blevet fastsat. På samme måde som frugterne på det samme træ er henholdsvis spæde, umodne, lidt modne og fuldt modne, er mennesker også at betragte som værende fire grupper alt efter deres udviklingstrin, der bedømmes ud fra deres handlinger og karakter. De personer, i hvis tanker og adfærd de rene og gode kvaliteter er fremherskende, er grupperet som præster, der går fremad langs vejen mod Gud. Dem, hvor de lidenskabelige og hvileløse kvaliteter dominerer, henregnes til krigerne. På denne måde har de hellige skrifter talt om rodfæstede kvaliteter som grundlaget for tilhørsforholdet til kaste, intet andet grundlag kan anvendes. Hvorfor? Bhagavad Gita proklamerer, at de fire kaster er blevet tilvejebragt af Herren, idet man skal tage følgende i betragtning: 1. De tre kvaliteters dominans. 2. Udøvelsen af handlinger så som gentagelse af Guds navn, meditation og andre selvdisciplinære pligter! 96. Skønt en person er født ind i arbejder-kasten, kan han opnå præste-status gennem anstrengelser og åndelige øvelser vendt mod Gud. Skønt født som præst, kan en person blive arbejder, hvis præste-idealet ikke findes, og hvis de anstrengelser, der skal til for at nå det, ikke ydes. 97. Graden af god og åndelige adfærd og selvdisciplin, disse to er kriteriet for indplacering i en bestemt kaste. Disse er de afgørende faktorer. Det indre guddommelige Princip er det samme i alle. Det kender ikke til kaste, klasse eller strid. For at erkende at Selvet er hinsides alle disse underordnede grupperinger, er hengivenhed over for Gud den første nødvendighed. Hengivenhed over for Gud går op i en højere enhed med åndelig visdom og bliver identificeret med den. Hengivenhed over for Gud udvikler sig til åndelig visdom, så omtal dem ikke som værende forskellige. På ét stadie kaldes det hengivenhed over for Gud, på et senere stadie refererer vi til det som åndelig visdom. Først er det sukkerrør, senere bliver det sukker. 98. Gennem hengivenhed over for Gud bliver den individualiserede sjæl transformeret til guden Shiva (der bl.a. er legemliggørelsen af åndelig visdom). Eller snarere, den erkender, den er Shiva, og derefter forsvinder ideen om den individualiserede sjæl. At opfatte sig selv som den individualiserede sjæl, det er uvidenhed. At kende sig selv som Shiva, det er åndelig visdom. 99. Et stykke hvidt klæde, der er blevet beskidt, bliver dyppet i vand, vasket med sæbe, skyllet og slået mod en stor sten, for at det skal få dets oprindelige farve og tilstand tilbage. For at fjerne uvidenhedens snavs, der har fæstnet sig til den rene Væren-Bevidsthed- Lyksaligheds Guddommelige Gnist, er følgende også nødvendige: Den pletfri adfærds og den gode opførsels vand, Gud-refleksionens sæbe, gentagelsen af Guds navn samt meditationens 18

19 skylning og forsagelsens slag. Først da kan Den guddommelige Gnists grundlæggende guddommelighed skinne frem Det hjælper ikke, at sæben er god, hvis vandet er snavset. Al sæben og al besværet med at vride og slå klædet, vil være spildt, for klædet vil forsætte med at være lige så beskidt som før. Dette forklarer, hvorfor mange åndelige aspiranter mislykkes i deres stræben. Skønt de har mediteret på Gud i mange år og har studeret det åndelige i lang tid, er deres måde at være på og opføre sig på helt forkert. Fejlen er at finde i vandet, ikke i sæben! Deres daglige vaner, handlinger og aktiviteter er usle og nedrige. Det at meditere på Gud vil være helt spildt I deres uvidenhed tøver mennesker med at acceptere de åndelige øvelsers strenghed, idet de opfatter dem som lænker eller bånd, der begrænser deres frie måde at leve på. De taler nedsættende om det åndelige påbud og undsiger den guddommelige nåde. Dette påbud bliver ikke forstået og værdsat. Det bliver ikke adlydt og bliver endda bekæmpet. Men en klog mand, der sår hvede, vil føle sig velsignet ved at få en hvedehøst. En tåbe sår tårer og græder, fordi der ikke vokser hvede. For alle i hele verden gælder, om de tror det eller ej, så er to plus to fire. Resultatet afhænger ikke af, om du bryder dig om det eller ej. Det faktum, at Den Højeste er iboende hvert væsen som Den guddommelige Gnist, er på tilsvarende måde en uundgåelig realitet. Gud vil ikke blive væk, hvis Han bliver fornægtet, eller komme hvis Han bliver inviteret. Gud er her. Gud er alle væseners inderste Væsen. Det er sandheden, og hvis du ønsker at kende og erfare den, skal du udvikle det befriede menneskes klarsyn. Uden dette vil du aldrig kunne se Gud. På samme måde som teleskopet gør dig i stand til at se ting, der er langt væk, er den åndelige visdoms teleskop uundværligt, hvis du skal se Gud, der er iboende alle væsener Ligesom et barn nægter at tro på noget, det ikke kan se, nægter den svage person, der er bange for det møje og besvær, der ligger i at få det rette klarsyn, at tro på Den altgennemtrængende, altomfattende Gud En gruppe personer med besynderlige ideer er for nyligt dukket op, og opfyldt af megen stolthed spankulerer de omkring. De længes ikke efter Gud, og de har end ikke brug for Gud. De er personer, der er engageret i tjeneste, og de er veltilfredse med denne tjeneste! Men kernen i tjeneste er uselviskhed og fornægtelse af frugten fra denne tjeneste. Førnævnte tjenende personer har ingen ret til at se ned på de gudfrygtige og åndelige aspiranter, som var de ringere end dem. For det svarer til at række ud efter frugterne, mens man negligerer træet. Uselvisk tjeneste er den endelige frugt fra den øvelse, der vender sig hen mod Gud. Hvordan kan frugten vokse og vindes uden træets lange og møjsommelige næring og pleje? Selve den grundlæggende natur af forsagelsen af handlingens frugt er kærlighed over for alle væsener; kærlighed der ikke søger nogen belønning. Uden en åndelig oplevelse af denne højeste kærlighed er uselvisk tjeneste umulig Nu for tiden er verden fuld af mennesker, der skriger efter en stor profit til dem selv, men som ikke er villige til at give noget for de ting, de modtager. De ønsker Gud, men er engageret i at dyrke en anden afgrøde! De søger ikke Gud, og de stræber ikke efter Gud hver eneste dag og nat. Men modsat har de indsat rigdommens Gud i deres hjerte og anvender al deres tid og energi på at tilbede den og bede om dens gunst Hvor er hjertet, der er fyldt af hengivenhed over for Gud og af kærlighed til alt, dog rent! Uselvisk tjeneste er kun mulig at udføre for sådanne personer; resten kan blot snakke om den og foregive at være tilskyndet til den. Udelukkende de, der er fast grundfæstnet i troen på, at alle er Guds børn, at Gud er den indre motiverende kraft i ethvert væsen, kan medregne sig selv i denne gruppe af sociale tjenere For de der siger, at de ikke har brug for Gud eller for hengivenhed over for Gud, er egoisme kernen i deres personlighed, og at stille sig til skue er denne personligheds ydre skal. 19

20 Uanset hvor meget en person skriver eller læser, så vil denne egoisme ikke visne bort. Egobevidsthed fører til selv-ophøjelse; og når egoet har magten over hjertet, kan ingen gerning, der er værdig til betegnelsen tjeneste udstråle fra det. Det er ren og skær selvisk begærlighed, der får ham til at betegne sin gerning som tjeneste Uvidenhed vil aldrig forsvinde, før denne evne til at skelne bryder frem. Denne verden er udelukkende Gud og intet andet. Al ting, ethvert væsen, er blot Guds manifestation, der tillige har et nyt navn og en ny form. Elsk denne sandhed, tro på den, så vil du besidde retten til at tale om uselvisk tjeneste, hengivenhed over for Gud og rigtig handling. Så har du bemyndigelse til af tale om disse veje. Viden om virkeligheden vil vise dig, at hengivenhed over for Gud, uselvisk tjeneste og rigtig handling alle er én, og at de er udelelige. Uden denne viden bliver uselvisk tjeneste og lignende handlinger blot øvelser i hykleri Enhver handling, der bliver udført med kropsbevidsthed, er nødt til at være egoistisk. Uselvisk tjeneste kan aldrig blive udført, mens man er fordybet i kropsbevidsthed. Men bevidsthed om Gud i stedet for bevidsthed om kroppen vil frembringe kærlighedens stråleglans. Med denne viden som inspiration og vejleder kan mennesket opnå meget godt uden at vide eller erklære, at det i sin livsanskuelse er uselvisk. For dette menneske er alt Guds vilje, Guds guddommelige leg, Guds arbejde Lys er åndelig visdom. Uden lys er alt mørke. Hvis du ikke har sikret dig den åndelige visdoms lampe til at oplyse din vej, vil du stolpre af sted i mørke med frygt som din følgesvend. Der findes ingen usandhed større end frygt, ingen uvidenhed mægtigere end denne. Beslut dig derfor for at rejse i den åndelige visdoms dagslys og vær værdig til denne menneskelige fødsel. Gennem din succes kan du endda gøre andres liv værdifuldt På samme måde som hengivenhed over for Gud afhænger ikke-tilknytning af åndelig visdom. Fjern ikke-tilknytning fra den åndelige visdoms fundament, og du vil opdage, at den hurtigt vil smuldre. Årsagen er, at åndelig visdom nu om dage er den vigtigste grund til ønsket om åndeligt fremskridt. Alle disse tre, hengivenhed over for Gud, ikke-tilknytning og åndelig visdom, er du nødt til at lægge vægt på i dine åndelige øvelser; de må ikke adskilles og blive stræbt efter hver for sig Hengivenhed over for Gud omfatter åndelig visdom. Hvis ikke-tilknytning bliver isoleret fra hengivenhed og åndelig visdom, bliver åndelig visdom isoleret fra hengivenhed og ikketilknytning, og hengivenhed bliver isoleret fra ikke-tilknytning og åndelig visdom. Afsondret er de hver især stort set virkningsløse. Det bedste, hver enkelt afsondrede vej er i stand til, er at give en vis øvelse i renhed. Du skal derfor aldrig udvikle indbildskhed og erklære, at du er hengiven, det befriede menneske eller eneboer (altså en der udelukkende har fokus på ikke-tilknytning). Åndeligt søgende skal fordybe sig i treenigheden af hengivenhed over for Gud, åndelig visdom og ikke-tilknytning. Der er ingen anden vej til frelse Frem for alt, vær ren og hellig. Der findes masser af åndelige aspiranter, men de der er rene i hjertet, er der kun få af. Læg f.eks. mærke til dette ene faktum: Der er mennesker, der samvittighedsfuldt læser Bhagavad Gita fra ende til anden igen og igen. Der er mange, der i timevis udbreder sig om dette hellige skrifts betydning. De mennesker, der praktiserer kernen i Bhagavad Gita, er imidlertid sjældne. Nu til dags er mange mennesker som en grammofonplade, der reproducerer en andens sange, idet de er ude af stand til selv at synge og er uvidende om sangens glæde. Disse mennesker er slet ikke åndelige aspiranter. Deres udøvelse af åndelige øvelser gør dem ikke fortjent til denne titel Livet skal ses og opfattes som en manifestation af de tre kvaliteter; som et temperamenternes spil der konstant trækker i dukkernes snore. Denne bevidsthed skal gennemtrænge hver en tanke, hvert et ord og hver en handling. Det er den åndelige visdom, du behøver. Alt andet er uvidenhed. 20