Meditationens kildevæld

Transkript

1 Meditationens kildevæld Originaltitel: Dhyana Vahini Af Sathya Sai Baba

2 Oversat ad Oversætterens kommentarer vedrørende oversættelsen af Sai Baba s bøger Gennem årene er der udkommet 15 bøger af Sathya Sai Baba. Disse værker udgør Vahini serien. Vahini betyder en strøm, noget der er i bevægelse. Bøgerne er skrevet på sproget telugu. Fra telugu er bøgerne blevet oversat til bl.a. engelsk. Disse engelske oversættelser indeholder de sanskrit-ord, som Sai Baba anvendte, da Han skrev teksterne. I alt er der anvendt forskellige ord på sanskrit i vahini-serien. Mange af ordene dækker begreber, der kun vanskeligt lader sig forklare endsige oversætte. Forklaringen af visse ord ville, selv om man anvendte flere sider, ikke være fyldestgørende. For at få et fuldstændigt indtryk af teksternes betydning kræver det et studie af mange ords og begrebers sande mening. Jeg har valgt at oversætte Sai Baba s bøger til dansk uden brug af sanskrit ord. Det betyder, at den fulde, helt præcise forståelse af Sai Baba s tekster ikke fremgår af oversættelsen. At læse Sai Baba s bøger på dansk uden brug af sanskrit ord kan være en velsignelse. Sai Baba s centrale budskaber kan gå rent ind i læserens bevidsthed. De hundredvis af råd og anvisninger, som Sai Baba videregiver, leveres på et velkendt og let forståeligt sprog. Læseren får ikke afbrudt sin læsning af ukendte ord, hvis betydning skal studeres nærmere. At læse Sai Baba s bøger på dansk giver et forståelsesniveau, der svarer til det, som læseren får, når Bibelen læses på dansk. At læse Bibelen kan være en dejlig, lærerig og gavnlig oplevelse. Samtidigt må de fleste læsere af Bibelen erkende, at præster, teologer og lignende lærde gennem studier og refleksioner har opnået en endnu dybere forståelse af Bibelens budskaber. Denne dybere forståelse er blandt andet opnået gennem intense studier af de oprindeligt anvendte ord. Bagest i bogen er der en ordliste. Første gang et ord på sanskrit er blevet oversat til dansk, er denne oversættelse markeret med en understregning. Denne oversættelse er så blevet registreret i ordlisten. Det oversatte sanskrit-ord kan findes ved at søge i den alfabetiske rækkefølge, som den understregne tekst eller ord har. Står der f.eks.: Du fremsiger muligvis formlen: Jeg er Gud korrekt, så skal du søge efter Jeg er Gud i ordlisten under j. Ordlisten skal udelukkende opfattes som en service for de læsere, der ønsker at kende de oprindelige sanskrit-ord, så de eventuelt kan fordybe sig i udvalgte begreber. Det er vigtigt at bemærke, at næsten alle sanskrit-ord har adskillige betydninger. Som hovedregel indeholder ordlisten kun de ord eller vendinger, som sanskrit-ordet er oversat til i den konkrete sammenhæng. Ord, der er anført i parentes, er mine tilføjelser. 2

3 Forord At leve som en samtidig med Bhagavan Sri Sathya Sai Baba er i sig selv en enestående chance, for Han er Herrens autentiske stemme. Desuden er Han let tilgængelig og ivrig efter at tage imod gudfrygtige sjæle og personer, der er plaget af fysiske handicaps eller åndelig forvirring. Hans komme har til formål at genetablere rigtig handling mellem menneske og indgyde mod i åndelige aspiranters hjerter samt renhed i de retskafne sjæles rækker. Han påbegyndte denne mission i så ung en alder som 14 år, da Han bekendtgjorde, at Han var Sri Sai Baba, en hellig mand fra byen Shirdi. Han bekendtgjorde yderligere, at Han var kommet igen i henhold til det løfte, som den hellige mand fra Shirdi havde afgivet om, at Han ville vende tilbage for at fortsætte Sit arbejde, 8 år efter Han afkastede Sit fysiske legeme. Uangribeligt kundgør Bhagavan Sri Sathya Sai Baba Sin guddommelighed gennem en uafbrudt række af manifestationer af mirakler, der en hinsides videnskabens forståelse. Han rådgiver, trøster og velsigner. Og frem for alt opmuntrer Han de usikre og tøvende åndelige aspiranter til at gå fremad mod Ham, for Han er Det Absolutte, Målet. Alle Hans ord, om de er talt eller skrevet, er en Guddommelig grundsætning om Den absolutte Virkelighed, for Han har autoriteten til at gøre den til dette. Denne bog er en oversættelse til engelsk (og herefter til dansk) af hans uvurderlige råd til alle åndelige aspiranter. Disse råd blev først publiceret i tidsskriftet Den Tidløse Vognstyrer, som en række artikler, som Han skrev på telugu (hovedsproget i delstaten Andhra Pradesh, hvor Sai Baba s ashram er beliggende). Baba s telugu er mildt og enkelt og går lige til hjertet. At oversætte det til engelsk er i sandhed at presse meget af dets oprindelige liflighed ud af sproget. Men for dem, der er ukendt med telugu, er dette den bedste måde at lytte til Hans anvisninger, og derfor bliver denne bog fremlagt for alle sådanne aspiranter. Måtte succesen komme til alle, der læser og følger Baba s lære og måtte Hans nåde lede dem til Hans hellige nærvær. N. Kasturi 3

4 Meditationens kildevæld 1. Fra det øjeblik mennesket står op, og til det går i seng, er mennesket nødt til at udføre en eller anden form for handling (karma). Det gælder fra fødsel til død. Mennesket kan ikke blot sidde stille uden at udføre nogen handling. Uanset hvem han måtte være, så har han ingen måde, hvorpå han kan undgå denne knibe! Men ethvert menneske må tydeligt forstå, hvilken slags handlinger, han skal engagere sig i. Der findes kun to slags handlinger: 1: Handlinger, der binder; sansemæssige handlinger. 2: Handlinger, der befrier (fra cyklusen af fødsel og død). Dog forholder det sig sådan, at den form for handling, der binder, er tiltaget og nu er kommet helt uden for kontrol. Som et resultat af dette er sorg og forvirring blandt mennesker steget. Gennem disse handlinger kan man ikke opnå lykke og fred i sindet. Handlinger, der befrier, giver på den anden side en tiltagende glæde og en positiv indstilling for hver enkel handling, der udføres. Disse handlinger skænker guddommelig lyksalighed og har intet at gøre med lutter ydre glæde! Skønt handlingerne muligvis er af ydre karakter, så er det alene det indre, der tiltrækker. Det er den rette vej; den sande vej. 2. Handlinger, der binder, omfatter alle aktiviteter, der har relation til den ydre verden. Sædvanligvis tyr du til denne form for handling, når du ønsker et givent resultat. Begæret efter frugterne af dine handlinger fører til det morads af jeg og mine, og til fremkomsten af begærets og grådighedens dæmon. Hvis du følger denne vej, så vil der opstå en pludselig opflammen, som når ghee (klaret smør) bliver kaste i offer-ilden! At mene, at sanseobjekter og handlinger, der binder, er gode for dig, er det samme som at mene, at gift er godt for dig! Men hvis du ikke interesserer dig for resultaterne eller frugterne af dine handlinger, når du er aktiv eller fordyber dig i sanseobjekterne, så kan du ikke blot besejre følelserne af jeg og mine samt grådighed og begær. Du kan også holde dig langt væk fra alle sådanne karaktertræk. Du vil aldrig blive plaget af dem. Handlinger, der befrier fra cyklusen af fødsel og død, er rene, fejlfrie, uselviske og pålidelige. Deres karakteristika er den betydning, der tillægges begrebet handlinger, der udføres uden noget begær efter frugterne af disse handlinger, og som uddybes i detaljer i Bhagavad Gita. At praktisere denne disciplin indebærer udviklingen af de menneskelige værdier: Sandhed, rigtig handling, fred og kærlighed. Hvis et menneske, der går denne vej, også begynder at praktisere den åndelige øvelse, der består i at gentage Guds navn, så vil han opnå en glæde og lyksalighed, som han ikke kan opnå på nogen anden måde. Det vil skænke ham den mest fuldkomne tilfredshed. 3. Hvis alle betræder den hellige vej, vil Herren Selv give hver enkelt alt, hvad vedkommende har brug for og alt, hvad vedkommende fortjener samt alt, hvad der skænker fred i sindet. Du skal ofre alt til Herren, og du skal gøre det uden at nære noget ønske om noget resultat. Det skænker i sandhed den største glæde, og det er i virkeligheden det letteste at gøre. Mens det er meget vanskeligt at tale usandt og handle imod rigtig handling, så er det meget let at tale sandt og gå den rigtige handlings vej. At sige tingene som de er, er en meget behagelig og fornøjelig opgave. Du behøver ikke bruge tid på at tænke over det. For at kunne tale om tingene som de ikke er, så er du nødt til at skabe det ikke-eksisterende! Det kaster dig ud i frygt og fantasi og ud i en atmosfære, der er præget af hvileløshed og bekymring. 4. Så i stedet for at følge den vej, hvor du udfører handlinger, der binder, altså handlinger der byder på alle disse vanskeligheder og alle disse komplikationer, så følg vejen med handlinger, der befrier; Den Guddommelige Lyksaligheds Vej, der er sand, evig og hellig. 5. Den bedste måde du kan gøre dette på, er ved at meditere. I dag skændes mennesker med moderne ideer om, hvordan man skal meditere og endog om, hvorfor man skal gøre det. Men de kender hverken meditationens smag eller renhed. Det er grunden til, at der er så megen kritik af og kynisk latter over meditation. Det er Min foreliggende hensigt at instruere sådanne mennesker. Derfor fortæller Jeg dette. 4

5 6. I denne verden er det hvert eneste menneskes natur at opføre sig og handle på to forskellige måder. Folk opfører sig på én måde udadtil, og på en anden måde indadtil. Det ved alle, skønt mennesker i almindelighed ikke viser det offentligt. Folk mister selv den lille glæde, de har, ved at bekymre sig over de stridigheder der måtte opstå i deres familie. På samme måde mister de deres indre fred, når de støder på fysiske forhindringer og plager. 7. For at illustrere dette, kan vi tage eksemplet med en kærre. Den kan ikke bevæge sig af sig selv, er det ikke sandt? Den kan kun bevæge sig, når to okser bliver spændt i åg foran den. Og kærren kan kun bevæge sig sikkert fremad, når disse okser er trænet til at trække en kærre, og når de kender den vej, som de skal bevæge sig ud ad. Hvis de i stedet er uvidende om, hvordan de skal trække en kærre, hvis de ikke før har gået ad den valgte vej, hvis de aldrig har trådt uden for deres skur, og hvis de altid blot har bevæget sig rundt og rundt i deres eget søle om den pæl, som de har været bundet til, så kan rejsen ikke fortsætte! Og kærren vil også lide skade! 8. På samme måde kan de indre sanser ikke bevæge sig af sig selv. (De indre sanser består af det højere sind (den del af sindet, der retter sig mod det højere intellekt), det højere intellekt (skelneevne og intuition, der retter sig mod Den guddommelige Gnist), den indre bevidsthed (sædet for de subtile følelser og hukommelsen) samt jeg-bevidstheden. Det er de indre sanser, der bevæger sig frit fra den ene verden til den anden; fra den ene fødsel til den anden). De skal nødvendigvis være knyttet til de ydre forbundne okser: Intellektet og sindet. (Her er der tale om det lavere intellekt og der lavere sind. At de er lavere henviser til, at de retter sig mod kroppen med dens begær og ønsker). Først da kan de indre sanser bevæge sig fremad, idet de følger oksernes spor. Så endnu før rejsen begynder, bør okserne, altså det lavere intellekt og det lavere sind, være fortrolig med vejen til den landsby, som de indre sanser er ivrige efter at nå. De skal trænes til at gå i netop den retning. Sker det, vil rejsen være let og sikker. Hvis trækdyrene derimod ikke har noget kendskab til vejene: Sandhed, rigtig handling, fred og kærlighed, og hvis de aldrig før har betrådt denne vej, så kan vognen, de indre sanser måske selv komme til skade! Selv hvis okserne, intellektet og sindet, bliver ansporet til at gå videre, så vil de blot trække kærren hen til deres velkendte pæl og det sædvanlige søle af forvirring, uretfærdighed, ubarmhjertighed, mangel på selvdisciplin og falskhed. Hvad så med rejsen? Og hvornår vil ankomsten finde sted? 9. Derfor er det nødvendigt at lære intellektet og sindet kunsten at trække kærren og køre den stille og roligt hen ad vejen. Dette må nødvendigvis ske gennem meditation og gentagelse af Guds navn. Mennesket lider af fortvivlelse og af følelsen af nederlag på grund af de indre sansers egensindighed, lunefuldhed og upålidelighed. Disse træk er i sig selv resultatet af menneskets manglende evne til at styre og lede intellektets og sindets okser, uvante som de er med at praktisere meditation og gentagelse af Guds navn. De evner end ikke tage nogle få skridt i den retning. På et sådant tidspunkt må de modstridende ønsker, der inficerer menneskets sind, blive stilnet og kontrolleret. Sindet skal være fokuseret i én retning; mod ét mål. Beslutsomt og målbevidst skal du gå fremad. Du skal anvende alle dine kræfter på at opnå det, du ønsker; altså nå det mål, du har sat dig. Hvis dette sker, så er der ingen kraft, der kan holde dig tilbage. Du kan opnå den status, der rettelig tilkommer dig. 10. Når det egensindige og lunefulde sind, der flakker omkring i alle retninger, bliver kastet ud i at skulle kontemplere på Herrens navn, vil effekten blive, som når Solens stråler bliver koncentreret gennem et forstørrelsesglas. De spredte stråler udvikler en flammes evne til at brænde og fortære. Det samme sker, når intellektets bølger og sindets følelser bliver gjort étpunktede gennem Den guddommelige Gnists samlende linse. Så vil de manifestere sig som én guddommelig stråleglans, der kan brænde alt ondt og oplyse glæde. 11. Udelukkende gennem koncentration og étpunktet bestræbelse er alle i stand til at opnå succes inden for deres beskæftigelse eller erhverv. Det kræver koncentration at udføre selv den mindste opgave. Selv det sværeste problem må strække våben over for en aldrig 5

6 svigtende bestræbelse. Mennesket er udstyret med ubegrænsede kræfter. Ikke så meget som et enkelt menneske er uden disse kræfter! Men eftersom du ikke er klar over denne sandhed, overser du vejen. For at blive bevidst om disse kræfter, er du nødt til at slutte dig til hellige og gudfrygtige menneskers selskab. Du skal gøre dig store anstrengelser med dine åndelige øvelser, og du skal praktisere gentagelse af Guds navn og meditation. Hvad hjælper det, selv om du har massevis af de enkelte ingredienser, hvis du ikke ved, hvordan du skal tilberede dem, så de bliver til velsmagende retter? Tilsvarende indeholder mennesket alle de ingredienser, der er nødvendige for at sikre sit underhold og fremskridt. Men skødeløst kasserer han dem, uden at de er brugt, fordi han er uvidende om, hvordan han skal drage nytte af dem. Mennesket skal forsøge at se og forstå Den Universelle Kraft, Den Eneste Ene, der er grundlaget for alle disse mangfoldige manifestationers navne og former i verden omkring Ham. Sindet flakker hele tiden ud ad en tangent. Meditation er den proces, i hvilken sindet bliver trænet i at koncentrere sig. 12. Som et resultat af meditation på Det Højeste Selv, vil sindet trække sig tilbage fra sanseobjekterne og fra den sansemæssige verden. Netop på det tidspunkt skal intellektet udøve sin autoritet og beordre sindet til ikke at nære nogen følelser, bortset fra tanken om Det Fundamentale Grundlag. Når sindets grundlæggende sandhed kendes, vil det ikke blive ført bag lyset af det flygtige, det usande og det ulyksaglige. På den anden side vil det byde glædens, lyksalighedens og sandhedens blomstring velkommen. Ej heller vil sindet blive påvirket af sorg eller ærgrelse. For det sansemæssige univers og livsenergien er uforgængelige, er det ikke sandt? Og derfor har alt, der er et produkt af en blanding af disse to, en ny værdi, der er uløseligt forbundet med det. Menneskets liv får også en ny stråleglans. Det sker, når han gennem sindet og intellektet, der er blevet renset og transformeret ved hjælp af meditation, erkender og forestiller sig Væren-Bevidsthed-Lyksalighed. (Begrebet Væren-Bevidshed-Lyksalighed er en ældgammel måde at beskrive Herren på. Væren betyder udødelig eksistens ; Bevidsthed betyder universel viden, og Lyksalighed betyder fuldstændig og ubetinget lyksalighed ). Man ved først, hvordan frugten smager, når man har spist hele frugten. Tilsvarende når du lærer meditationen at kende, så vil du opgive al tvivl, og du vil ikke længere diskutere om meditation er noget værd. Du vil fordybe dig fuldt og helt i meditationen. Derfor skal du begynde at meditere fra i dag af, ja endog fra dette øjeblik af! 13. Du bør meditere med begejstring; med en fuldstændig tro og med stor omhyggelighed. Meditationen skal gennemføres i nøje overensstemmelse med de fastsatte bestemmelser. Hvis du gør det, så vil den ikke blot skænke dig al mulig lykke og sejr, men endog åbenbaringen af Herren. Det vil ske ifølge vedantha s (det centrale i vedaernes) videnskab og også ifølge naturens lov. Disse to er kun forskellige på ét punkt. De, der studerer naturen, er fordybet i livets objekter, mens de, der studerer vedantha, er fordybet i studiet af livets grundlæggende sandhed. Og mennesket er knyttet til dem begge! Naturen er relateret til verdslige ønsker og begær; vedantha er relateret til væseners sande natur. Hvis du ønsker at forandre dit liv, både indvendigt og udvendigt, og fylde dem begge med lys og kærlighed, så er meditation den bedste åndelige øvelse, som du kan tage op. 14 Det sted, hvor du mediterer, bør være hævet nogle få centimeter fra gulvet eller jorden. Læg en måtte af durbha-græs på stedet, spred et dyreskind ud over måtten og læg et tyndt klæde oven på dyreskindet. Du skal sidde på dette leje, idet du sidder med ret ryg og benene over kors. Den højre fod skal være over den venstre, og den venstre fod skal være over den højre. Den enkelte hånds fingre skal holdes tæt sammen, og hænderne skal du holde foran dig. Øjnene skal enten være halvt åbne eller helt lukkede. Ved hjælp af mentale budskaber, bør du nu afspænde halsen, skuldrene, armene, brystet, tænderne, maven, fingrene, ryggen, lårene, knæene, læggene og fødderne. Når det er gjort, skal du meditere på dit foretrukne navn og din foretrukne form, idet du tilføjer OM. (For eksempel siger du: OM Sai Baba, OM Sai Baba.). 6

7 15. Mens du er i gang med dette, bør sindet ikke flakke omkring. Du skal sidde ubevægeligt og helt stille. Ingen tanker om tidligere begivenheder, intet spor af vrede eller had og ingen erindring om sorg, bør du tillade at forstyrre dig. Selv hvis sådanne tanker skulle trænge ind i sindet, så skal du overhovedet ikke beskæftige dig med dem. For at modvirke dem, skal du have tanker, der vil nære din begejstring for meditationen. I begyndelsen vil det selvfølgelig forekomme at være vanskeligt. Det bedste tidspunkt at meditere på, er de stille timer før daggry; tiden mellem 03. og 05. Du kan for eksempel vågne klokken 04. Først og fremmest er det nødvendigt at undertrykke ønsket om at sove. Det er meget vigtigt og nødvendigt. For at kunne meditere på det samme tidspunkt hver dag, kan du sætte vækkeuret til at ringe klokken 04 og så stå op. Hvis søvnen alligevel fortsætter med at genere dig, så kan du overvinde disse gener ved at tage et koldt bad. Ikke at det er absolut nødvendigt at bade, der er kun behov for det, hvis søvnen volder dig store problemer. 16. Hvis du nøje følger denne vejledning, når du mediterer, så det muligt for dig meget hurtigt at vinde Herrens nåde. 17. Åndelige aspiranter over hele verden vil naturligvis være engageret i at udøve gentagelse af Guds navn og meditation. Men først bør man vide, hvad formålet med gentagelse af Guds navn og meditation er. Uden at have denne viden, begynder folk at gentage Guds navn og meditere, idet de tror, at disse øvelser er relateret til den objektive verden. De tror, at øvelserne er i stand til at tilfredsstille deres verdslige ønsker, og de håber at kunne vise, at disse øvelser er værdifulde og gavnlige set i forhold til ønsket om sansemæssige vindinger. Det er en alvorlig misforståelse. Formålet med gentagelse af Guds navn og meditation er at rette étpunktet opmærksomhed mod Gud. Yderligere er formålet at skille sig af med sansemæssige tilknytninger og opnå den glæde, man får fra Alle Sansemæssige Objekters Grundlag. Sindet bør ikke flakke omkring i alle retninger; det bør ikke flyve planløst rundt som en flue. Fluen opholder sig i slikbutikken, og den flyver også efter skraldevognen. Fluen, der har et sådant sind, må nødvendigvis lære at forstå sødmen ved det første sted og urenheden ved det andet sted, så den ikke risikerer at forlade slikbutikken og jage skraldevognen. Når sindet bliver bibragt en sådan lære, kaldes det meditation! 18. Se på en helt anden type, bien! En bi vil udelukkende være i kontakt med sødmen. Den vil kun nærme sig de blomster, der indeholder nektar. Den vil ikke blive tiltrukket af andre steder; den vil overhovedet ikke begive sig derhen. Tilsvarende er du nødt til at opgive alle dine lyster og tilbøjeligheder over for sansemæssige tillokkelser, over for usandhedens og det flygtiges skraldevogn. Så vidt det er muligt, skal du rette dit sind mod alle de hellige ting, der skænker sødme og glæde, og som er forbundet med Herren. For at kunne dette, må der nødvendigvis gå nogen tid. Hvor lang tid der vil gå, vil afhænge af dine tanker, ord og handlinger såvel som af de motiver, der tilskynder dem. 19. Det væsentligste er ikke i hvilket omfang, du har bedt til Herren. Det er heller ikke det antal år, du har gjort det, eller de regler og bestemmelser, du har fulgt, eller endog det antal gange du har bedt. Det væsentligste er, med hvilken indstilling du har bedt; med hvilken grad af tålmodighed du har ventet på resultatet, og med hvilken ét-punktet opmærksomhed du har bedt om gudfrygtig lyksalighed. Det væsentlige er, at du har bedt om gudfrygtig kærlighed uden hensyn til verdslig lykke og forsinkelse; at du har bedt utrætteligt og med en konstant opmærksomhed på dig selv, din meditation og din opgave. Hvis du virkelig undersøger, i hvilken grad du har haft succes med at skille dig af med alle dine selviske tanker om dig selv, så kan du selv måle de fremskridt, du har gjort. Hvis du i stedet er optaget af at tælle de regler, du har overholdt, og de timer du har brugt, og de udgifter du har pådraget dig, så kan en sådan meditation kun vedkomme den objektive verden. Den kan aldrig komme til at have noget at gøre med den subjektive og åndelige verden. 20. Du bør aldrig bedømme gentagelse af Guds navn og meditation efter ydre standarder. De skal bedømmes efter deres indre virkning. Deres grundlæggende natur er deres forbindelse til 7

8 Den guddommelige Gnist. Den tidløse oplevelse af Den guddommelige Gnist bør aldrig blive blandet med den midlertidige verdens lavere aktiviteter. Sådanne aktiviteter fortjener at blive undgået. Hvis der bliver givet plads for disse lavere aktiviteter, og hvis du svinger mellem utålmodighed og dovenskab, og hvis du altid bekymrer dig og føler: Hvorfor har jeg ikke nået målet? Hvorfor er det stadig langt væk?, så er der blot tale om gentagelse af Guds navn og meditation, der bliver udført i den hensigt at få, altså med det ene øje rettet mod udbyttet. 21. Det eneste udbytte, der er ved at gentage Guds navn eller meditere, er dette: Du begynder at rette din opmærksomhed indad i stedet for udad. Og med dit indre øje ser du Den Guddommelige Lyksaligheds Virkelighed. Hvis denne transformation skal ske, skal du altid være aktiv og forhåbningsfuld. Dette uanset hvor lang tid det tager og de vanskeligheder, du støder på. Du bør afvente Herrens nåde. Denne tålmodige venten er i sig selv en del af meditationens askese. Denne askese er at holde fast i det højtidelige løfte, du har afgivet. 22. Der findes tre måder, ad hvilke de åndelige aspiranter forsøger at begive sig ud på meditationens vej: Ligevægtens og godhedens vej, de lidenskabelige handlingers vej og uvidenhedens og passivitetens vej. 23. Ligevægtens og godhedens vej: Når man følger denne vej, betyder det, at man betragter gentagelse af Guds navn og meditation som en pligt, og at man for dens skyld accepterer alle tænkelige vanskeligheder. Man er fuldstændig overbevist om, at alt dette blot er en illusion. Derfor udfører man kun gode handlinger, og det gælder hele tiden og under alle forhold. Man ønsker udelukkende det gode for alle, man er altid kærlig over for alle og anvender uafbrudt sin tid på at ihukomme og meditere på Herren. Et sådant menneske vil end ikke tragte efter frugten af gentagelse af Guds navn eller meditation. Han vil overlade alt til Herren. 24. De lidenskabelige handlingers vej: Befinder man sig på denne vej, vil man efter hvert eneste skridt begære frugten af sine handlinger. Hvis han ikke får denne frugt, så vil slaphed og afsky gradvist overmande den åndelige aspirant, og gentagelse af Guds navn og meditation vil langsomt høre op. 25. Uvidenhedens og passivitetens vej: Denne vej er endnu værre. En person, der begiver sig ad denne vej, vil kun huske på Herren på tidspunkter, hvor der er fare på færre, eller hvor han udsættes for alvorlige lidelser, eller når han er offer for tab eller smerte. På sådanne tidspunkter beder den slags mennesker, og de afgiver højtidelige løfter om, at de vil arrangere en bestemt tilbedelse, ofre en særlig slags mad eller opføre et tempel for Herren. De vil føre regnskab med den mængde af føde, som de placerer foran Herren, den hyldest, de ofrer ved Hans fødder, antallet af gange, de har bøjet sig for Ham, og det antal gange, de har gået rundt om helligdommen. Og de vil bede om belønninger, der står i forhold til alt dette! Sindet og intellektet kan aldrig være rent hos de mennesker, der har denne holdning i relation til deres meditation. 26. I dag følger de fleste mennesker kun de lidenskabelige handlingers vej og uvidenhedens og passivitetens vej i forbindelse med deres meditation og gentagelse af Guds navn. Selve hensigten med at udføre meditation eller gentagelse af Guds navn er at rense sindet og intellektet. For at nå dette er den bedste vej at holde sig til Ligevægten og godhedens vej, når man mediterer. Når sindet og intellektet blive befriet for urenheder, vil de skinne med forståelsen af Den guddommelige Gnists stråleglans. Den person, i hvilken denne forståelse skinner fuldt ud, bliver kaldt en vismand. 27. Han, der kender Den guddommelige Gnist, bliver selv Den Guddommelige Gnist. Livets mål, det, der gør livet værd at leve, er denne forståelse af Den guddommelige Gnist; eller med andre ord forståelse af den individualiserede sjæls grundlag. 8

9 28. Sandt at sige vil menneskets indre følelser tydeligt komme til udtryk gennem hans krops fremtoning. Kroppens holdning og udseende vil hjælpe os til at opdage disse følelser. Man har fundet ud af, at der er en tæt indbyrdes forbindelse mellem kroppens fysiske fremtoning og sindets indstilling. Tag et eksempel. Er det muligt at udtrykke kærlighed og hengivenhed, når man er klar til at slås og står med oprullede skjorteærmer og knyttede næver? Er det muligt at vise ens vrede, had eller grusomhed, når man har korslagte ben, halvt lukkede øjne og armene løftet over hovedet med håndfladerne presset mod hinanden? Det er årsagen til, at fortidens vismænd plejede at fortælle de åndelige aspiranter, at det under bøn, gentagelse af Guds navn og meditation er nødvendigt at indtage behørige stillinger. De fandt frem til, at det gennem denne metode var muligt at kontrollere sindets egensindighed og lunefuldhed. Selvfølgelig er meditation let for den dygtige åndelige aspirant, uanset hvilken fysisk holdning han indtager. Men for nybegynderen er disse fysiske metoder yderst vigtige. Denne fysiske og mentale træning skal gennemføres, men senere skal den kasseres som værende blot et middel til at opnå erkendelse af den sande og evige Guddommelige Gnist. Indtil du opnår denne erkendelse, skal du konstant praktisere åndelige øvelser. 29. Indtil du når meditationens mål, er du nødt til at benytte den fastsatte og anerkendte siddestilling. Undervisningsplanen skal overholdes, indtil målet nås. Efter du har nået målet, altså efter sindet og intellektet er blevet besejret og bragt under kontrol, kan du fordybe dig i meditation, hvor som helst du befinder dig. Det være sig i sengen, i en stol, siddende på en klippe eller i en kærre. 30. Når du én gang har lært at køre på motorcykel, så kan du køre på en hvilken som helst vej og under alle forhold. Men når du er i færd med at lære at køre, så er du, for din egen og andres skyld, nødt til at vælge en åben plads, og du er nødt til at følge bestemte regler angående det at holde balancen. Det er yderst vigtigt. På samme måde må de, der engagerer sig i at meditere, følge en bestemt fremgangsmåde i deres træning. Du kan ikke ændre denne fremgangsmåde. Så meditation, der er præget af lidenskab eller uvidenhed og passivitet, kan aldrig blive opfattet som sand meditation. Meditationen er bedst, hvis den er opfyldt af ligevægt og godhed. 31. Det er vanskeligt at beskrive alting med ord. Forsøget kan endog forårsage kedsomhed. Det er lettere og behageligere at demonstrere det gennem handling! Det er bedre at lære mennesket at meditere ved faktisk at lade dem gøre det selv, end ved at tale om det! Det, at Jeg skriver om meditation, og det, at du læser om det, vil ikke gøre det lettere for dig. Gennem meditation får du den guddommelige oplevelse af at erkende Den guddommelige Gnist i dig selv. Gennem meditation er åndelige aspiranter i stand til at gøre sig fri af uvidenhedens slør; det ene efter det andet. De trækker deres sanser tilbage fra kontakten med objektive genstande og foreteelser. Det er alene denne proces, der som mål har denne hellige fuldbyrdelse, der fortjener at blive kaldt meditation. For at kunne gennemføre denne proces, skal mennesket være udstyret med gode vaner, selvdisciplin og høje idealer. Han skal være fuld af forsagelse med hensyn til verdslige ting og deres tillokkelser. Uanset hvilken situation du befinder dig i, så bør du udstråle begejstring og glæde. Uanset hvad du foretager dig, så skal du gå fuldt og helt ind for det; ikke for at tjene til livets ophold, men for at opnå guddommelig lyksalighed. Du bør træne i at kunne indtage en god siddestilling, så du kan undgå kroppens spændinger og lette sindet for kroppens vægt og tryk. Det er det, der fortjener at blive kaldt den gode og ligevægtige meditation. Selvdisciplin er meget vigtig for at kunne udføre dette. 32. De vanskeligheder og prøvelser, der dukker op, når du forsøger at tilintetgøre sindets uønskede aktivitet, vil forsvinde, når du praktiserer den strenge kurs og de strenge regler, der allerede er beskrevet. Det eneste, der mangler at blive gjort, er, at den åndelige aspirant rent faktisk begynder at praktisere dem. Selv den mest virkningsfulde medicin kan ikke skænke helbredelse, når den bliver bragt til patientens seng. Patienten er nødt til at tage den. Den skal tages i små portioner i henhold til en bestemt plan og med stor omhu, og patienten skal prøve 9

10 at optage den i kroppen. Medicinens helbredende egenskaber skal gennemtrænge hele kroppen. Den skal brede sig ud over hele kroppen. Tilsvarende har de autoritative tekster og upanishaderne ingen kraft til at tilintetgøre det enkelte menneskes fejl og svagheder. Hvis du ønsker et fuldt udbytte, så må du opgive alle falske og dårlige følelser og handle i overensstemmelse med upanishadernes og de autoritative teksters sande lære. Hvis du gør det, vil du nå målet. Hemmeligheden bag det at opnå succes i sin meditation ligger i den renhed, der er i den åndelige aspirants liv. Succesen er proportional med den betydning, som den åndelige aspirant tillægger rigtig handling eller god opførsel. Alle har ret til at opnå denne høje grad af succes. Jeg siger ikke blot dette med svag stemme; Jeg erklærer det så højt, at det kan høres i alle verdenshjørner. Når du nu ved dette, så begynd at mediter og udvikl dig! Mediter og gør fremskridt! Lær Den guddommelige Gnist at kende! 33. For mennesket gælder, at det at leve enten er behageligt eller ubehageligt. Det afhænger af hans indstilling til livet. Se hvordan en bestemt ting er behagelig ved én lejlighed og ubehagelig ved en anden lejlighed! På et tidspunkt bliver genstanden budt velkommen med stor kærlighed, på et andet tidspunkt bliver den betragtet som værende modbydelig, og ingen ønsker endog at se den. I dette tilfælde er det sindets tilstand på disse tidspunkter, der er årsagen. Det er derfor nødvendigt at træne sindet til altid at være venligt og glad. En flods vande udspringer i bjergene, falder ned i dalene og bruser gennem kløfterne. Desuden støder bifloder til på forskellige steder, og vandet bliver grumset og uklart. Det samme sker med menneskelivets flod. Farten og kraften forøges og formindskes. Disse op- og nedture kan forekomme hvert eneste øjeblik livet igennem. Ingen kan undslippe dem. Måske opstår de ved livets begyndelse eller slutning. Eller måske opstår de midtvejs i livet. Så mennesket må overbevise sig selv om, at livet nødvendigvis er fyldt med op- og nedture. Frem for at være bange for og bekymret over dem, bør han byde dem velkommen som noget, der forøger hans oplevelser. Han bør ikke blot føle sådan, men han bør være lykkelig og glad, uanset hvad han bliver udsat for. Så vil alle vanskeligheder og problemer, uanset hvilken slags det måtte være, let og hurtigt forsvinde. For at kunne dette, er det yderst vigtigt at have et roligt og harmoniske sind. 34. Hvert eneste minut udsættes mennesket for tilskyndelser og fristelser. De kommer inde fra såvel som fra den ydre verden, og de hober sig op i mennesket. Han er ikke i stand til at tage sig af dem alle på samme tid. Så han fæstner udelukkende sin opmærksomhed på den vigtigste af dem. Dette kaldes koncentration. For at kunne få en klar opfattelse af et emne, er det nødvendigt med koncentration. Målbevidst at rette sin opmærksomhed mod et emne og fæstne den på dette emne, er étpunktet opmærksomhed. Det er tillige en tilstand, som sindet kan bringes i. Koncentration og étpunktet opmærksomhed hjælper dig til at kunne fokusere på en hvilken som helst opgave. 35. Evnen til at koncentrere sig er vigtig i alle livets forhold. Koncentration er grundlaget for alle succesfulde bestræbelser. Der er ikke blot behov for den i forbindelse med meditation, men også i forbindelse med verdslige anliggender og i livet i al almindelighed. Uanset hvilken opgave, du er gang med at udføre, så gælder, at hvis du udfører den med koncentration, så vil du udvikle både selvtillid og selvrespekt. For de er begge et resultat af dit eget sinds holdning. Sindet støtter sig enten til det dårlige eller til det gode. Du skal benytte dig af koncentreret opmærksomhed for udelukkende at holde sindet knyttet mod de gode tilskyndelser. Om du opnår succes eller fiasko i forbindelse med at løse gode opgaver, afhænger af dit sinds étpunktede opmærksomhed. 36. Sindets étpunktede opmærksomhed vil forøge dine kræfter og evner. Du kan ikke udvikle denne evne, uden du besejrer de verdslige længsler, der distraherer sindet. Sindets étpunktede opmærksomhed og denne sejr over sindet erhverves gennem udøvelsen af meditation. 10

11 37. Der findes to slags mennesker. Den ene slags fordømmer sig selv som værende en synder, og den anden slags roser sig af at være et storslået menneske. Begge slags mennesker bliver bekymret på grund af deres vildfarelse! Det, de begge har behov for, er mental tilfredshed, og det kan de få ved at meditere. For gennem meditation vil forståelsen blive større, og den åndelige visdom vil vokse. 38. Du bør derfor udvikle interesse og smag for meditation. Det vil sige, at du skal udvikle en længsel, der ikke tillader andre skridt, og som ikke vil tolerere nogen forhindringer. Selvfølgelig kan du længes efter at høre musik og få glæde af den, men du kan også længes efter at se det afdøde legeme af en nær slægtning og sørge over synet! Det at længes kan således have en behagelig eller ubehagelig konsekvens! Længslen skal have styrken til at inspirere til bestræbelse. Faktisk er længsel blot slumrende bestræbelse. Bestræbelse er længsel i handling. Når længslen er svag, aftager bestræbelserne. Når den ene er stærk, er den anden også aktiv. Meditation giver koncentration og succes i forbindelse med alle opgaver. 39. Det er alene gennem meditation, at store personligheder og vismænd bragte deres mentale aktiviteter under kontrol og rettede dem mod den rene og gode vej. Det bevirkede, at de uafbrudt kunne grundfæste sig i kontemplation på Herren og til sidst nå målet, nemlig at blive forenet med Gud. Først skal du have og udvikle en længsel; så skal du vælge dit mål; herefter skal du udvikle din koncentrationsevne, og så, gennem din åndelige øvelse, vil du overvinde sindet. 40. Mennesket skal opgive sin stærke længsel efter at kontrollere den fysiske verden og sin tilknytning til sanseobjekter. Han skal skille sig af med sin falske frygt og ængstelse, de latterlige ønsker, sorgerne, bekymringerne og de kunstige glæder, der nu fylder hans sind. Det vil altså sige, at mennesket skal skelne og træne sig i at erkende, at alt er lige så illusorisk som genfærdet i brønden! Alle har behov for denne selverkendelse. Alle menneskers ynkelige tilstand skyldes fraværet af selverkendelse. Meditation er kuren mod denne sindstilstand. 41. Gennem meditation er det muligt for dig at erindre det Paradis, der er menneskets rige, idet du afviser sindets flygtige skabelser som drømme og illusioner. Når du regelmæssigt og stille og roligt engagerer dig i meditation, kan meditationen gøres effektiv, og den vil fylde dig med fred. Således anlægger du vejen mod den højeste oplevelse. Klar og uforstyrret gryr en ny forståelse. Når meditationens højder nås, bliver denne forståelse så stærk, at din lavere natur bliver tilintetgjort og brændt til aske! Kun du bliver tilbage. Hele skabelsen er blot en illusion i dit sind! Der er kun Én, Sandhed, Herren, Væren-Bevidsthed-Lyksalighed, Det Højeste Selv, Jeg er Gud, Den Eneste Ene. 42. Sandhed er så subtil og beroligende. Når du først erkender sandhed, er der ingen meditation, ingen der mediterer; alt smelter sammen i én. Det er den uforanderlige oplyste tilstand. At juble inde i sig selv, det er ren åndelig visdom. Det befriede menneske vil udelukkende være bevidst om at være i sin egen guddommelige tilstand. Det er målet, udødelighedens frugt. Idet yogien opnår denne ophøjede oplevelse, afslutter han sin meditation og strålende af guddommelighed færdes han blandt mennesker! I ham finder vedaerne fuldbyrdelse. Han er blevet transformeret til et helligt væsen. Meditation og alene meditation har kraften til at få en person til at overskride tidens omskiftelser og få ham til altid at leve i samme ophøjede og fredfyldte sindstilstand, som var han Skaberen selv. 43. Først når den individualiserede sjæl er på vejen mod målet, vil han opnå tilfredshed med sig selv, og han vil opdage lyksalighedens kilde inde i sig. De stærke lyster, ærgerrigheden, vildfarelserne, løgnene samt de dyriske drifter og tåbeligheder, der har bekymret den individualiserede sjæl indtil nu, vil alle forsvinde. Eftersom Den guddommelige Gnist ligeligt gennemtrænger alt og alle, vil den individualiserede sjæl også miste sin følelse af jeg-hed og blive fordybet i sin naturlige guddommelige tilstand. En sådan person er i sandhed en stor sjæl; han er en person, der er blevet befriet i dette liv. Denne Fylde er lyksalighed; lyksalighed 11

12 er fred. De, der ikke opgiver selv-undersøgelsens eller skelneevnens vej, modtager Herrens nåde, og de lærer tillige Den guddommelige Gnist at kende. De vil altid lede efter den evige sandhed, der er skjult bag denne verdens drømmeagtige illusioner. 44. Du skal kontrollere videnssanserne, der farer hovedkulds omkring. Når det sker, vil årsagerne til sygdommen blive tilintetgjort. Lad sindet holde øje med sine egne krumspring. Inddæm sindets vanvittige flod af tanker og planer. Så vil der ikke være nogen bekymringer og ængstelser i sindet. For at formindske dine tankers flakken omkring, skal du gentage Herrens navn. Det vil holde dine sorger og vanskeligheder væk. Uden sindets tilintetgørelse kan den åndelige visdom ikke bryde frem. Det fuldkomne menneske er ham, der opnår succes med dette. Den åndelige aspirant skal først lære at rette opmærksomheden indad, hvilket er hemmeligheden bag det at have et indre syn. Han skal altså fjerne sin opmærksomhed fra den ydre verden. 45. Indtil nu har I hørt meget lidt om den indre verden, men guddommeligt liv er intet andet end at leve i denne indre verden. Når det lille barn har lært en vis grad af forståelse og årvågenhed, forsøger det at stolpre omkring i hjemmet. Tilsvarende lærer den åndelige aspirant også at stolpre omkring i den indre verden og forstå den. Et sundt barn i vuggen spræller af ren og skær fryd med arme og ben, idet det ser lyset på væggen og pludrer af glæde. Den åndelige aspirant, der også er sund i krop, sind og sjæl, ligger i livets vugge og ser på den indre verden og klapper uafladeligt i sine hænder i stor fryd over denne indre glæde. 46. Desuden skal hver tanke, hvert ord og hver handling opstå fra den fuldkomne bevidsthed. Du skal give dit intellekt ordre om ikke at strejfe omkring, men i stedet konstant dvæle ved den indre verden! Det er det indre syn. Meditation er det vigtigste redskab i bestræbelserne på at komme til at kunne dette. 47. Den åndelige aspirant kan komme ind i det indre rige gennem selv-undersøgelsens port. Denne port byder alle åndelige aspiranter, der er udstyret med ydmyghed og hengivenhed over for Gud, velkommen til livets højeste og helligste mål. 48. De, der mediterer, anser realiseringen af guddommelig lyksalighed som vigtig. Men det, at fremme verdens velfærd, er et lige så vigtigt mål. For at nå dette mål, skal han bringe visse fysiske, verbale og mentale tilbøjeligheder under kontrol. Disse kendes sædvanligvis som de tifoldige synder: De tre fysiske, de fire verbale og de tre mentale. De fysiske fjender er: At forvolde liv skade, ægteskabsbrud og tyveri. De verbale synder er: At vække falsk bekymring, grusom tale, misundelig tale og løgn. De mentale fjender er: Grådighed, misundelse og fornægtelse af Gud. En person, der har til hensigt at følge meditationens vej, skal på enhver måde passe på, at disse ti fjender ikke kommer i nærheden af ham. De skal undgås fuldstændigt. Han har behov for de tilbøjeligheder, der vil hjælpe med udvikle ham, så han kan gøre fremskridt, ikke dem der vil trække ham tilbage. 49. Han skal udelukkende sige og gøre det, der er godt, for det, der er godt, er lykkebringende, og alene det lykkebringende er godhed. Det er også, hvad de hellige skrifter erklærer: Det guddommeligt gode er lykkebringende, og det, der er lykkebringende, fremmer den åndelige udvikling. Hvis et menneske skal forene sig i guddommelig godhed, så er det at være god hans redskab. Gennem det gode kan han opnå fuldbyrdelse såvel i denne som i den næste verden. Han kan fremme sin egen velfærd såvel som andres velfærd. Velfærd er frugten af viden; mangel på velfærd er frugten af uvidenhed. Det er alene gennem velfærd, at mennesket kan opnå fred, glæde og fremskridt. Menneskets grundliggende pligt er alle væseners velfærd! At fremme den, at bidrage til den, er hans sande opgave. At leve sit liv med at udføre denne opgave, er den fastsatte vej. 50. I denne objektive verden er dit intellekt altings vidne. Denne verden afgrænser og farver intellektet. Den påvirker intellektet og former det til bevidsthed. Illusion er blot intellektet, der 12

13 er blevet forvredet og drejet af alle de forskellige indtryk. Derfor er det sådan, at den bevidsthed, der er upåvirket af illusion, og som det ikke er lykkedes verden at gøre noget indtryk på, denne bevidsthed er Herren. Hvis du stræber efter at nå Herren, skal du derfor være upåvirket af illusionen og uimponeret af verden. Hvordan kan du blive så upåvirket? Det kan du blive gennem analyse, ved at ræsonnere, ved uforfærdet at efterforske og ved at anvende din sunde fornuft. For at tilegne sig denne skelneevne eller analytiske evne, er det at deltage i opgaven med at fremme alle eksistensers velfærd grundlæggende. 51. Den foranderlige og verdslige verden, denne forbipasserende forestilling, er baseret på illusion. Det er årsagen til, at den er stemplet som værende falsk. Men lad være med at tro, at en ren og skær erkendelse af verdens falskhed eller en bevidsthed om, at man selv har visse mangler, vil føre mennesket ad en mere ophøjet vej og lede ham til den højeste sandhed. Hvis han ikke besidder en god karakter, der er fuld af fremragende kvaliteter, kan han aldrig opnå fremskridt på det åndelige område. Fremskridt afhænger af menneskets kvaliteter og menneskeværd, præcis som høsten afhænger af jordens frugtbarhed. På et fortræffeligt stykke jord skal du så frø af fremragende kvalitet og overrisle den med fornuftens og selvanalysens vand. Så vil der, når tiden er inde, komme god og rigelig høst! På jorder, hvor der ikke bliver plantet og plejet frøplanter af god kvalitet, vil værdiløse ukrudtsplanter brede sig. Og der, hvor der kunne være skabt velplejede haver, skaber tornede buske en jungle af uigennemtrængelig forvirring. 52. Selv hvis du, på grund af forstokkethed og indbildskhed, indtil nu ikke har udviklet gode kvaliteter, så kan du i det mindste gøre et forsøg på at fortsætte bestræbelserne på at udvikle dem! Sker dette ikke, så vil du ikke komme til at smage livets fortræffelighed. Dit liv vil være et spild; dets værdi vil være nul. På grund af kraften fra disse modsatrettede kræfter farer sindet vild i falske værdier, og det er ude af stand til at udvikle sig ad de rigtige spor. Et sådant sind, der er vendt væk fra det gode, kan forårsage ubeskrivelig ondskab. Alle de fremskridt, som den åndelige aspirant har gjort, kan, i et ubevogtet øjeblik, blive ødelagt af et sådant sind. Det vil være, som når en gnist, på grund af et øjebliks skødesløshed, falder ned i en tønde krudt! 53. Der er nogle mennesker, der forsøger at leve og foregive, at de er uden kvaliteter, men de opnår kun en levende død. Deres blege ansigter afslører blot mangel på livslyst og interesse. Det er resultatet af et urimeligt hastværk i udøvelsen af åndelig disciplin. Selv om det at være uden kvaliteter er nødvendigt i den sidste ende, så bør der ikke være noget hastværk i forbindelse med at nå målet. Selv om en person måtte have den nødvendige begejstring, så fører det meget ofte til dilemmaer, som mange løser ved at begå selvmord! Først skal man samle sig en rigdom af gode kvaliteter. Eftersom de ikke udviser nogen interesse i at opnå disse nødvendige forudsætninger, er der mange trofaste åndelige aspiranter, der er kommet på afveje og ikke er kommet tilbage på rette vej på trods af års anstrengelser! Andre er gledet tilbage i den sump, som de ellers allerede har vadet igennem! 54. Derfor er vejen, der går ud på at opnå fravær af kvaliteter, bestrøet med farer. Intet menneske kan leve uden at udføre handlinger, så af ren og skær nødvendighed må du udføre handlinger, der udspringer fra gode kvaliteter. Du skal undertrykke og fjerne alle dine ønsker og blive fri. Et sind, der er fyldt med gode kvaliteter, vil hjælpe til i denne proces. For det vil glæde sig over andres velstand og fremgang. Det vil holde op med at forvolde skade. Det vil søge efter muligheder for at hjælpe, at hele og at støtte. Det vil ikke blot udholde lidelse, men det vil også tilgive dem, der forvolder lidelsen. Det vil ikke hælde mod det falske, det vil derimod være på udkig efter at sige sandheden. Det vil forblive uanfægtet af begær, grådighed, vrede og indbildskhed. Det vil være blottet for vildfarelse, og det vil altid søge verdens velfærd. Fra sådan et sind vil der uafbrudt flyde en strøm af kærlighed. 13

14 55. Når dette sind udvikler sig og bliver fuldkomment, vil det let blive fri for alle kvaliteter. Det vil da være fredfyldt, roligt og rent. På et øjeblik kan det da let smelte sammen med Den Ene, med Den guddommelige Gnist. 56. Skønt mennesket har denne unikke mulighed for at opleve den indre fred, som et sådant sind kan skænke, er han ulykkeligvis en fremmed over for den glæde og den sindsligevægt, der er hans fødselsret. For alle de væsener, der bliver kastet omkring af ønskernes, tvivlens, rædslens og fortvivlelsens bølger på det vidtstrakte hav, er meditation den eneste ø, han kan søge tilflugt på. 57. Selv mens du lever i denne verden, der opleves subjektiv og er fyldt med verdslige ønsker, skal sandheden om ikke-dualisme stå lysende i sindet. Tænk over denne verdens tilstand for hundrede af millioner år siden. På det tidspunkt bestod denne klode udelukkende af to ting. På den ene side var der brændende lava, der strømmede ud af de vulkaner, der dækkede Jordens overflade. Lavaens ødelæggende floder angreb fra alle sider og spredte frygt og død i alle omkringliggende områder, som var verdens ende nær. På den anden side var der de næppe mærkbare molekyler af levende materie, de mikroskopiske amøber, der flød på vandene eller klæbede sig til sprækker i klipperne, idet de sørgede for, at livets gnist blev sikret og godt beskyttet. Af disse to var den ene støjende og strålende, og den anden var stille og ubemærket. Hvilken af disse to ville du have sat din lid til? På det tidspunkt var der helt sikkert ingen, der ville have troet, at fremtiden tilhørte amøben eller et mikroskopisk dyr. Hvem kunne have forudset, at disse ubetydelige pletter af liv kunne modstå den smeltende lavas og den jordskælvsagtige omvæltnings voldsomme angreb? Ikke desto mindre kæmpede disse pletter af livs-bevidsthed sig igennem og overlevede. Amøben anmeldte ikke sin ankomst ved hjælp af ild og støv eller med ødelæggende floder og oversvømmelser. Ved hjælp af selve den kraft, der var i dette livsprincip, antog den form, udviklede den godhed og karakterstyrke, kunst og musik, sang og dans, videnskabelig lærdom. Livsprincippet i disse amøber udviklede endog åndelige øvelser og martyrium samt helgener og endog inkarnationer af Gud! I alle disse er verdens udviklingshistorie sammenfattet. 58. I forvirringen af overvældende begivenheder finder vi nogle gange mennesker, der tror på og sætter deres lid til højrøstede og larmende personer, der er slavebundet af deres egen lidenskaber. Men det er en forbipasserende fase, den vil ikke vare ved. Når alt igen er fredeligt, roligt og uforstyrret, kan mennesket forene sig med den bevidsthed, der er befriet for illusion; det er det højeste, han kan nå. Den fred, han her vil opleve, er finere end det fineste. Han skal nå denne fred gennem bestræbelser, der er styret af fornuften; gennem meditation. Når glæden er komplet og fuldstændig, er den intet mindre end den guddommelige status, det eftertragtede mål i livet. Almindeligvis stræber mennesket ikke efter dette mål, fordi det ikke kender noget til dets ophøjede tiltrækningskraft. Meditation giver mennesket den første svage fornemmelse af denne lyksalighed. 59. Derfor skal alle styrke sindet og gøre det bevidst om denne lyksalighed. Ellers er der en sandsynlighed for, at sindet opgiver alle bestræbelser på at nå det, som det nu afviser som værende tomt og ubrugeligt. Men når sindet først er overbevist om, at det øjeblik, hvor der er harmoni med den guddommelige bevidsthed, er øjeblikket hvor det opnår almægtighed, så vil bestræbelserne ikke blive slækket. Uden yderligere afbrydelser kan den åndelige aspirant opnå erkendelse af Den guddommelige Gnist. 60. Med dette som idealet skal du fremover fortsætte med at meditere og med mentalt at fremsige Guds navn. Trinnet umiddelbart efter meditation er lyksalighedens over-bevidste tilstand; fuldstændig sindsligevægt. Meditation er det syvende trin på Den Ottefoldige Yoga Vej ( Kontrol med de indre sanser, Kontrol med de ydre sanser, En god yoga- og siddestilling, Åndedrætskontrol, Kontrol over sindet, Koncentration, Meditation og Fuldstændig sindsligevægt ). Lad være med at opgive denne kongelige vej, der fører dig til det hellige mål. Meditation er selve grundlaget for alle åndelige øvelser. 14

15 61. Folk er engageret i at udvikle forskellige evner og færdigheder, men den vigtigste af disse er udviklingen af åndelige erfaringer. Al udvikling er baseret på åndelig udvikling. Den er kulturens konge. Kongen udarbejder lovene, men han er selv hævet over dem. Tilsvarende påvirker alle regler og love, alle sondringer mellem rigtigt og forkert, mellem synd og dyd, mellem glæde og sorg, kun den individualiserede sjæl. Den tillægger det uerfarne sind og intellektet, og ikke Den guddommelige Gnist, betydning. Derfor er udviklingen af de guddommelige erfaringer grundlæggende for alle, fordi disse erfaringer er rene, overbevisende og hæver sig over Selvet. Det er også let, for Den guddommelige Gnist er for alle som moderen, og at lytte til Den guddommelige Gnist, er som sønnen, der lytter til sin moder. Alle er kvalificeret til at få denne oplevelse. I virkeligheden er det alles ret at få den. Det er grunden til, at Jeg betragter den åndelige øvelse, der består i at undersøge Selvet, som værende yderst vigtig. Den guddommelige Gnist er kendt som Gud, så det at tilegne sig viden om Den Højeste Sandhed eller viden om Gud skal opfattes som målet for enhver studerende. 62. Sådanne studerende er nødt til at tilegne sig nogle vigtige og basale kvaliteter. Først da fortjener de at få status som studerende. Kvaliteterne er skelneevne, ikke-tilknytning og den seksfoldige rigdom, der til sammen udgør en god karakter. Åndelige aspiranter, der besidder disse tre, kan tillidsfuldt gøre sig håb om at opnå forening med Den guddommelige Gnist uden at støde på mange vanskeligheder. 63. Det Højeste Selv har seks overordnede kvaliteter: Den fuldkomne åndelige visdom, den fuldstændige ikke-tilknytning, den fuldkomne skønhed, Den Almægtige Krafts stråleglans, en uformindsket berømmelse og en uudtømmelig rigdom. Hans natur er Væren (udødelig eksistens), Bevidsthed (universel viden) og Lyksalighed (fuldstændig og ubetinget lyksalighed). Disse kvaliteter er også forbundet med mennesket gennem Den guddommelige Gnist, der er iboende mennesket. Så hele menneskeheden har retten til at realisere og nyde disse kvaliteter og denne natur. Det er menneskets fastsatte pligt. Verdens kvaler i dag er en følge af, at mennesket ikke opfylder sin fastsatte pligt. 64. I dagligdagen handler det almindelige menneske helt i modstrid med den rigtig handling, der er fastsat for det stadie, hvor man lever et familieliv. Han følger ikke den vej, der er fastlagt af de hellige skrifter og af Manu s love. (Manu er menneskehedens stamfader; forfatter til de etiske regler for retskaffen adfærd: Dharma Sastras). Han har end ikke så meget som en smule sandfærdighed i sig. Sandhed er den helligste dyd. Så idet mennesket lever en primitiv form for liv, taber han modet ved den mindste forstyrrelse og opgiver livets eventyr. Han udvikler en form for pseudo-forsagelse. Hvis blot han havde til hensigt at begynde at leve en familieforsørgers liv og opfylde de pligter, der er fastsat for denne livsførelse, så behøvede han ikke at løbe væk fra dette liv og leve i huler og skove. (Der henvises til, at mange trækker sig tilbage for at leve et åndeligt liv i ensomhed). Alle kan erkende Herren ved at overholde sin fastsatte pligt i ens retskafne liv. 65. Kontemplation på Herren skal udvikle sig i harmoni med en retskaffen livsførelse. Den form for liv har ikke noget behov for status, lærdom eller forfængelighed. Den sidstnævnte fører udelukkende mennesket på afveje. Det er udelukkende gennem dette liv, at sindet og intellektet kan blive bragt under kontrol, at viden om Den Højeste Eksistens kan blive udviklet og viljen kan blive ophøjet og styrket. 66. En god karakter er grundlæggende for at kunne erkende Den guddommelige Gnist. Det betyder, at alle slette og onde kvaliteter er nødt til at blive rykket op med rode. På samme måde, som en hær bliver modløs og overgiver sig, når dens øverstkommanderende falder, vil de onde kvaliteters hær nedlægge deres våben, så snart egoismen eller jeg-bevidstheden bliver tilintetgjort. Disse er alle født i vredens rige. Så hvis dette rige bliver knust, vil soldaterne aldrig igen kunne løfte deres hoveder. Hvad kan jeg-bevidstheden, den øverstkommanderende, udrette uden at have så meget som én enkel soldat, der kan marchere 15

16 frem på hans ordre? Så alle bestræbelser og anstrengelser skal være rettet mod at tilintetgøre vredens rige, så ingen øverstkommanderende vil driste sig til at slippe krigens plager løs. Lad hver eneste åndelige aspirant opretholde fred i sit sinds rige ved at sætte en stopper for, at soldaterne og deres øverstkommanderende stikker deres hoveder frem. Lad hver eneste åndelige aspirant i al evighed sole sig under herskerens, Den guddommelige Gnists, lys. 67. Tilintetgørelsen af sindets forandringer og uro er de betingelser, der skal være opfyldt for at få audiens hos denne hersker. Hans audienssal har otte døre, som man skal gå gennem for at få audiens. Dørene er: Kontrol med de indre sanser, Kontrol med de ydre sanser, En god yoga- og siddestilling, Åndedrætskontrol, Kontrol over sindet, Koncentration, Meditation og Fuldstændig sindsligevægt. (Også kaldet Den Ottefoldige Yoga Vej). 68. Når sindet er blevet bragt under kontrol af disse otte discipliner, kan du herefter let udvikle viljen. Viljen er en del af Guds natur. Den omtales også som Guds vilje. Slet og ret gennem Sin vilje kan Herren udføre alting straks og let. Men så snart mennesket vil noget, sker det ikke. Viljens kraft er den afgørende faktor. I mennesket er viljen ikke så overvældende stærk. Når han opnår denne kraft, får han noget, der svarer til Herrens kraft. Det er betydningen af forening. En sådan forening bliver mulig gennem meditation. 69. Af de otte døre, der tidligere blev nævnt, er meditation den syvende og fuldstændig sindsligevægt den ottende dør. Meditation er Kongevejen mod fuldstændig sindsligevægt. 70. Nogle mennesker anvender begreberne vilje og ønske, som var der ikke er nogen forskel på dem. Det er meget forkert. Ønsket er relateret til tilbøjeligheder, til de traditioner, der er forankret i sindet. (Tilbøjeligheder er i denne sammenhæng tilbøjeligheder, der skyldes indtryk, som fortidige handlinger har efterladt i sindet). Viljen er relateret til Den guddommelige Gnists grundlæggende karakteristika. Et ønske betyder en længsel efter at få et eller andet. Viljen er beslutsomheden om at få det. Begge er baseret på det enkelte individs moralske udvikling. Når Den guddommelige Gnist først bliver erkendt, kan ønsket og viljen blive ophøjet i overensstemmelse hermed. Hvis ønsket og viljen bliver fremelsket uden den guddommelige synsvinkel, vil sindets fejl og mangler blive blandet sammen med det, man vil eller ønsker. 71. Det nederste trin kan ses fra det øverste trin; man kan ikke se det øverste trin fra det nederste. Så du skal bestræbe dig på at tage trin for trin og komme højere og højere op. Det vil altså sige, at du skal stræbe efter at udvikle erkendelsen af Den guddommelige Gnist, så viljen og dernæst den rette moralske adfærd. Så vil det blive let at opleve glæden og lyksaligheden ved Den guddommelige Gnist. 72. Når babyen er ude af stand til at gå, opmuntrer moderen den til at stolpre nogle få skridt ad gangen i hjemmet. Senere får barnet lov til at gå ude på vejen. Hvis barnet i stedet først bliver sat ud på gaden, hvordan skal det så kunne lære at gå? Og hvad med de farer, der lurer ude på gaden? Først skal de indre faktorer styrkes, derefter bliver de ydre faktorer som moralsk adfærd og så videre lette at lære. Moral uden indre højnelse som grundlag vil ikke blive rodfæstet. Så udviklingen af bevidsthed om Den guddommelige Gnist er vigtigst. 73. Målet med at udføre åndelige øvelser er at fjerne motivet, ønsket, længslen og tilknytningen efter frugten. Idet den åndelige aspirant forstår dette klart og tydeligt, må han ikke give efter for følelsen af at være nedslået, modløshed eller følelsen af nederlag eller tvivl. Han skal være tålmodig og bære alt med sjælstyrke. Den åndelige aspirant skal derfor udvikle en indre begejstring, tro, aktivitet og glæde. Han skal konstant holder sig det betydningsfulde og store resultat af sine anstrengelser for øje, og han skal frimodigt ignorere alle fristelser. Eftersom disse fristelser blot er kortvarige og svage, kan de let blive overvundet, blot der udvises lidt tålmodighed. Hvis den åndelige aspirant ikke er årvågen og tålmodig, så vil al den succes, som han har opnået, forsvinde i et ubevogtet øjeblik. 16

17 74. Åndelige aspiranter, yogier og asketer er nødt til at klatre op ad en stige. Denne stiges første trin er logisk argumentation. Det næste trin er at være hævet over logisk argumentation. Dernæst kommer trinnet, der kaldes undersøgelse af den objektive verden, og det efterfølges af trinnet at være hævet over at beskæftige sig med den objektive verden. Så kommer trinnet harmoni og enighed og sådan fortsætter der med at være nye trin. Viden om verden er ikke sand viden. Der er tale om relativ viden; viden om det ikke-virkelige. Viden om Den Evige Absolutte er sand viden. Denne viden erhverves gennem meditation. Meditationens og yogaens ild vil brænde sindets svage aktiviteter til aske. Umiddelbart derefter vil Det Virkeliges åndelige visdom springe som gnister. Den åndelige visdom vil skinne med en uformindsket stråleglans. Dens lys vil aldrig gå ud. For dem, der er etableret i den ægte åndelige visdom, findes der ingen fortid; der er ingen fremtid. Alle trin er for dem i nutiden, i oplevelsens faktiske øjeblik. På samme måde som sæbe er nødvendig for at gøre den ydre krop ren, er der behov for gentagelse af Guds navn, meditation, konstant ihukommelse af Herrens navn og så videre for at gøre det indre sind rent. På samme måde som der er behov for mad og drikke for at bevare kroppen stærk, er der behov for at kontemplere på Herren og meditere på Den guddommelige Gnist for at give sindet styrke. Uden denne mad og drikke vil sindet vakle hid og did. Så længe bølgerne raser på havets overflade, kan man ikke se bunden. Når ønskernes bølger raser på sindets overflade, hvordan kan nogen så se Den guddommelige Gnist, der er dets grundlag? Denne vaklen i sindet forårsager bølgerne. Så du skal styrke sindet med kontemplation på Herren. Rens det ved at meditere på Den guddommelige Gnist. Alene meditation og åndelige øvelser kan rense sindets dyb og give det styrke. Uden renhed og styrke trækker Den guddommelige Gnist sig tilbage, og freden flygter fra mennesket. Uro og rastløshed vil derefter grundfæste sig i sindet. 75. Alt, hvad øjet ser, er flygtigt. Det bliver man klar over, når man mediterer. Når folk vandrer forvirret omkring i et fremmed land og ikke kender vejen, og der så kommer én og vil lede dem ad den rigtige vej, så sker der ikke bare det, at man ler og håner vedkommende, det forårsager tillige ødelæggelse og forvirring! Men i vore dage er det blevet almindeligt, at man anser den kærlighed, disse legemliggørelser af kærlighed tilbyder, for at være gift. Det sker på grund af menneskets uvidenhed om den hjælpsomme rolle, disse vejledere er kommet for at spille. Kærlighed og ødelæggelse har samme ophav. Bemærk dette! Det hav, der gav os perler, Månen, nektar og Rigdommens Gudinde, frembragte også den verdensødelæggende halahala-gift (en dødelig gift). I en sådan situation må mennesket, som Herren Narayana gjorde, acceptere det gode og det lykkebringende, ellers kan det ikke få nektaren og Lakshmi (gudinden for rigdom). De heltemodige og dristige, som Herren Siva, kan indtage giften, som var den en fornødenhed for dem. Dette Livets Hav, der er oprørt af glædens og elendighedens bølger, kan udelukkende blive krydset af de mennesker, der har et uforfærdet ønske om at opleve lyksalighed. Resten vil blive opslugt af havet. 76. Evnen til at overvinde det sansemæssige univers kvaliteter er ikke forbeholdt hvem som helst. Det er Guds nåde, der skænker denne evne. Og denne nåde vindes gennem gentagelse af Guds navn og meditation. Først og fremmest skal du klart og tydeligt forstå følgende: For alle almindelige mennesker er det umuligt at kontrollere de tilbøjeligheder, der knytter sig til det sansemæssige univers. Det er kun dem, der har det sansemæssige univers i deres greb og dem, hvis ordrer det sansemæssige univers adlyder, der besidder denne evne. Det sansemæssige univers er grundlaget for alt i universet. Det er skabelsens og tilværelsens grundlag. Alt dette er det sansemæssige univers: Mænd og kvinder, dyr og fugle, træer og planter. Faktisk er det sådan, at alt, hvad der kan ses, er uadskilleligt fra det sansemæssige univers. I dette endeløse, sansemæssige univers er det aktive element, Den Iboende Sjæl, Herren. Denne sandhed skal erfares, for at den ikke glider ud af bevidstheden. Og de åndelige øvelser, der er brug for her, er også gentagelse af Guds navn og meditation. Dette sansemæssige univers er som et hav. Selv når det sætter sig blot en lille smule i bevægelse, bliver millioner og atter millioner af levende væsener tilintetgjort. Når havet bliver svagt oprørt, knækker skibe som hule strå. På intet tidspunkt kan du krydse havet alene ved egen 17

18 kraft. Herrens nåde er absolut nødvendig. Så bed om at få denne tømmerflåde, og når du har sikret dig den, så kan du i en håndevending nå kysten. 77. Alt i denne verden er kortvarigt og flygtigt. Det er her i dag, men i morgen er det her måske ikke. Så hvis du virkelig ønsker at hige efter noget, så søg Herren, der ikke svækkes eller forsvinder. I stedet higer du efter afkom, rigdom og alle mulige bekvemmeligheder. Du vil lide utålelig smerte, når du bliver bedt om at efterlade alt og forlade denne verden. I det øjeblik vil du klage: Ak! Elskede jeg så højt, at jeg nu skal græde så højt? I dette flygtige liv er glæde og smerte nødvendigvis også flygtige. Så det at fordybe sig i jagten på det flygtige og kortvarige og glemme Det Højeste og Det Evige, er i sandhed ydmygende for mennesket. Det er frugtesløst at ignorere Gud, der er fri for illusion, og anvende tiden på ting, der er gennemtrængt af illusion. Det eneste, man får ud af det, er sorg. Der findes intet her, der er egnet til at blive tilbedt som værende evigt. Uanset hvem du elsker, så vil denne kærlighed slutte på et tidspunkt. Den selv samme Herre giver og tager! Han giver og tager, som og når Han ønsker. Alt er Hans. Så hvor er det tåbeligt at klage og jamre, når Han tager noget tilbage, der tilhører Ham. Det vise menneske vil derfor ikke længes efter nogen eller føle for stærk tilknytning til noget. Lad al din længsel og al din tilknytning være rettet mod Herren. Han alene er evig. Han er kilden til al glæde. Med hensyn til alt det øvrige, så elsk en ting som en ting og ikke mere. Elsk mennesket som menneske, og ikke mere. Hvis du elsker dem mere, så er det et tegn på, at du har ladet dig narre med hensyn til deres virkelige natur. Det er kun for en kort stund, at du kan opføre dig, som om det hus, du har lejet, er dit eget. For så snart leje-perioden er forbi, bliver huset overdraget til en anden. 78. Hvis du har denne tankegang, så vil du vide, at hustruen, børnene, besiddelserne og slægtningene ikke er dine i ret lang tid. De tilhører dig kun i en kort tid. Så hvorfor spilde tiden på at bekymre sig om disse midlertidige ting? En millionær kan kun spise, indtil hans mave er fuld; mere kan han ikke spise. Mennesket skal komme til denne verden som en rejsende, der ved mørkets frembrud søger tilflugt i et herberg. Ved daggry rejser han derfra! Fra herberg til herberg vandrer han mod målet; trin for trin. Det er godt at tænke på livet i dette lys. 79. Dyr, der har mange ben, er nødt til at krybe langs jorden. Mennesket har kun to ben, og han kan derfor bevæge sig frit omkring. Des større antal ben, jo større trældom; jo mindre bevægelsesfrihed. Forestil dig, at en person gifter sig. Så har han fire ben, han er blevet et firbenet dyr. Senere, når han har fået sønner, døtre, svigersønner og børnebørn, bliver han forvandlet til en regulær skolopender (fællesbetegnelse for små dyr med mange ben), der udelukkende er i stand til at bevæge sig ved at kravle hen ad jorden! Han kan ikke stå oprejst. Han mister sin bevægelsesfrihed. Han er nødt til at kravle langsomt i de materielle objekters dynd. Han har hverken tid eller lyst til at sikre sig Herrens nåde. 80. Verdslige forbindelser er kortvarige. Folk er blevet født mange gange tidligere og har levet disse liv til ende. I disse liv har de elsket og været fordybet i kærlighed, og de har knyttet sig til andre. Men er der nogen, der i dag ved, hvad der er blevet af alt dette? Bekymrer mennesket sig om nogen af dem, han elskede dengang? Husker han i det mindste på dem engang imellem? Nej. Den samme kærlighed og tilknytning var der også dengang, men efterhånden som tiden er gået, er den blevet glemt. Tilsvarende gælder, at når du forlader denne verden, så vil den kærlighed, du føler for andre, og den glæde, smerte og lykke, du har følt på grund af denne kærlighed, blive glemt. Børn skifter hele tiden legeplads. Tilsvarende handler mennesket også forskellige steder. Så handler han her, så handler han der! Folk fæstner deres sind på den usikre, foranderlige kærlighed. Hvor er det tragisk, at folk glemmer at praktisere de åndelige øvelser, der vil skænke dem Herrens varige nåde! 81. Overalt, 24 timer i døgnet, bliver mennesket styrtet ud i bekymringer. Er det rigtigt at forøge hans byrde? Hvem kan være så grusom at pine og plage en døende mand i stedet for at lindre hans lidelser? Når havet allerede er oprørt, vover vi så at blæse en tyfon hen over det? Lær derfor at sprede et smil på de fortvivledes ansigter. Bliv ved med selv at smile og få andre 18

19 til at smile. Hvorfor gøre en bedrøvelig verden mere bedrøvelig med dine fortvivlede råd, din jammer og dine lidelser? Begynd at praktisere gentagelse af Guds navn og meditation for at lindre din egen sorg. Overvind din egen sorg og kast dig ud i de kølige bølger fra Herrens nådes hav. 82. Hvorfor skulle de rejsende mundhugges natten igennem over ubetydelige ting i stedet for at gøre sig parat til at forlade herberget ved daggry og påbegynde deres pilgrimsrejses næste etape? Når de mundhugges, går de glip af deres søvn og berøver sig selv deres hvile. Så vil de ikke have energi nok til at fortsætte rejsen. Så lad være med at bekymre jer alt for meget over ting i denne verden. Bekymring ender i formålsløst hastværk og spild af tid. Den tid kan anvendes bedre til at meditere på Gud. 83. Alle levende væsener er skuespillere på denne scene. Når tæppet går ned, eller når deres rolle er udspillet, forlader de scenen. På denne scene spiller du måske rollen som tyv. En anden besætter rollen som konge, en tredje er klovn og en fjerde spiller rollen som tigger. For alle karakterer i stykket gælder, at der er Én, der giver stikordet! Her er der nogle forhold, som du klart og tydelig må forstå. Suffløren vil ikke træde ind på scenen og give stikordet, så alle kan se ham. Hvis han gjorde det, ville alle tabe interessen for selve dramaet. Stående bag afskærmninger bag scenen giver han alle skuespillerne stikord. Det gør han, uanset hvilken rolle, det drejer sig om. Det være sig en dialog, en enetale eller en sang. Stikordet kommer lige netop på det tidspunkt, hvor hver enkel trænger mest til hjælp. På samme måde er Herren bag afskærmningerne på det sansemæssige univers scene og giver stikord til alle skuespillerne og deres forskellige roller. Så hver skuespiller skal være bevidst om Hans tilstedeværelse bag illusionens afskærmning. Han skal være ivrig efter at fange selv det næppe hørlige forslag, som Han måtte komme med. Han må hele tiden have Ham i øjenkrogen og spidse ører for at kunne opfange Hans stemme. Hvis en person i stedet for dette glemmer handlingen og historien, det vil sige det arbejde, som han er kommet for at udføre, og de pligter der knytter sig til dette arbejde, og forsømmer at iagttage Tilstedeværelsen bag afskærmningen og blot står tavs på scenen, så vil publikum le af hans dårskab og beskylde ham for at ødelægge forestillingen. 84. Af disse grunde skal enhver skuespiller, der er nødt til at spille en rolle som menneske i denne verden, først lære replikkerne, og så, idet han ihukommer Herren bag kulisserne, afvente Hans ordrer. Hans opmærksomhed skal være rettet mod begge; replikkerne han har lært til rollen og de ordrer, han måtte få af instruktøren. Alene meditation kan give dig denne koncentration og bevidsthed. 85. Uanset hvilket rod og hvilken forvirring mennesket er fanget ind i, så gælder, at hvis han er fordybet i Herrens navn, så vil det befri ham. Desuden kan denne metode helt afgjort bevirke, at du kan realisere det navn og den form, som du konstant ihukommer Herren med. Det kan der ikke herske den mindste tvivl om. Åndelige øvelser, der knytter sig til yoga, åndedrætskontrol og askese, er fulde af faldgruber på hvert eneste trin, og de er tillige fulde af farer. Men når det gælder åndelige øvelser som gentagelse af Guds navn, meditation og ihukommelse af Herrens navn, så er der ingen sandsynlighed for, at du støder på en faldgrube eller nogen form for fare. I den førstnævnte type åndelige øvelser varierer udøvelsen i henhold til kaste eller tro. Men i udøvelsen af gentagelse af Guds navn er der end ikke et spor af en sådan forskel. Hinduer, muslimer og kristne adskiller sig muligvis på mange områder, men de er alle ens i deres lovprisning af deres guddoms navn. Men alle anvender blot Den Ene Herres navn, skønt sproget, som de fremsiger navnet på, er forskelligt. Alle fremsiger, gentager og ihukommer det navn, der bliver formet på hans egen tunge. Alle drejer rosenkransen med sine egne fingre, som det passer for hans religion. Men for alle er der intet så frugtbart, så universelt eller så helligt blandt åndelige øvelser, som disse: Gentagelse af Guds navn, meditation og konstant ihukommelse af Herrens navn. 19

20 86. Herren og Hans navn udgør en enhed, men navnets sødme findes sjældent i formen. Når du tænker på navnet på en blomst, for eksempel en rose, så kommer du til at tænke på dens duft, dens sarte kronblade og dens dybe farve. Dens torne og al den besvær, du må gennemgå for at få fat i blomsten, er alt sammen glemt. Hvis du i stedet tænker over dens tilblivelse og forudgående historie, og hvis planten, dens blade og grene bliver taget i betragtning, så er det sandsynligt, at blomsten, der er det vigtigste, det skønneste og det mest attraktive, bliver glemt, og at du kun er opmærksom på planten. Se det fra en anden vinkel. Så snart ordet mango bliver nævnt, bliver du mindet om en uforlignelig sødme. Hvis du i stedet holder en konkret mango i hånden, så opstår tvivlen i sindet om, hvorvidt den er sød eller sur. Herefter går du i gang med at vurdere skrællen, fibrene, frugtkødet, saften, frøet og så videre. Når du alene gentager navnet, så kommer du ikke i tanke om disse ting. Du tænker udelukkende på sødmen. Sådan er forskellen på Herrens form og Herrens navn! I navnet er der den rene sødmefyldte nektar. Når det gælder formen, så er der en mulighed for, at du føler en frygt blandet med respekt. Og nogle gange er der endog noget, der forårsager frygt eller angst! Læg desuden mærke til endnu en årsag til, at du skal tørste efter Herrens navn i højere grad end efter Hans form. Det er ved hjælp af den rigdom, der knytter sig til navnet, at du kan skaffe dig varen, Herrens form! Rigdomme er nødvendig for at kunne sikre sig en hvilken som helst vare i verden. Varen bliver anskaffet ved hjælp af rigdomme. Heraf følger, at rigdomme er overordnet de varer, man kan købe for dem. Er de ikke? Hvis du er i besiddelse af rigdomme, kan du få enhver vare på et hvilket som helst tidspunkt. Tilsvarende gælder, at hvis den rigdom, der kaldes Guds navn, stille og roligt vokser, så kan Herren let og uden vanskeligheder blive realiseret gennem meditationens vej. 87. En anden speciel ting i forbindelse med konstant ihukommelse af Herrens navn er dette: Gennem yoga og askese er det muligt at tilegne sig forskellige yogiske kræfter. Så der er en stor sandsynlighed for, at Herren bliver glemt, når disse kræfter fremkommer. Forblændet af stolthed over at besidde disse kræfter, vil en person måske endog blive ligeglad med den grundlæggende sejr, han har vundet ved hjælp af sine åndelige øvelser. Dette er ikke tilfældet med konstant ihukommelse af Guds navn, gentagelse af Guds navn og meditation. Ingen sådanne farer er forbundet med disse veje. Disse tre åndelige øvelser får kærligheden i mennesket til at vokse mere og mere. Gennem kærlighed opnår du fred. Når du først opnår fred i sindet, opnår du automatisk alle andre ønskværdige tilstande. Gennem yoga og askese opnår du ekstraordinære kræfter. Gennem konstant ihukommelse af Herrens navn, gentagelse af Guds navn og meditation opnår du ekstraordinær kærlighed det er forskellen mellem de to former for åndelige øvelser; de to veje. 88. Du skal imidlertid være omhyggelig med ikke at diskutere disse veje med alle og enhver. Årsagen er, at enhver vil synes, at hans vej er den bedste. Hvis den person, du taler med, følger en anden vej, så vil han tale nedsættende om gentagelse af Guds navn og meditation, og han vil omtale dem med ringe respekt. Han vil se ned på dem, som om de er meget elementære, og som om de åndelige aspiranter, der praktiserer dem, blot er nybegyndere i skolen. Som et resultat af dette vil du begynde at tvivle om virkningsfuldheden af din valgte vej. Du vil blive bekymret, hvor du før følte glæde. Du vil føle afsky, hvor du før følte kærlighed. I dit indre skal du derfor reflektere over, hvilken af de to typer åndelige øvelser, der er bedst. Eller du kan henvende dig til dem, der har smagt navnets nektar og bede dem fortælle enkeltheder om deres erfaringer med det. Lad være med at diskutere disse ting med enhver, som du møder. Den tid, som du bruger på denne tilfældige ordstrid, kan du anvende bedre på at fremelske glæde. Det kan du gøre ved hele tiden at ihukomme Guds navn og ved at meditere på Herrens form. Blot at veje for og imod, som for eksempel at vurdere hvilken af de to typer åndelige øvelser, der er bedst, vil ende i et hurtigt tab af al den succes, du har opnået gennem store anstrengelser med at udøve åndelige øvelser. Indtil du bliver en ekspert, så skal du konstant ihukomme Herrens navn og gentage det bestemt og uanfægtet. Det kan du enten gøre alene eller i selskab med andre hengivne. Så vil intet kunne bringe dig ud af fatning. Se på fisken! I det tidligste stadie passer den sine nyudklækkede unger på et stille, lavvandet sted. Senere skubber fisken dem ud i det vidtstrakte hav, der er ubehageligt og 20