Tankens. kraft. Udgivet af VisdomsNettet

Transkript

1 Tankens kraft 1 Udgivet af VisdomsNettet

2 Tankens KRAFT Af Erik Ansvang 2

3 Tankens kraft Tankekraften er skaberkraften. Gud skabte den kosmiske verden med sin guddommelige tanke. Vi mennesker skaber den menneskelige verden med vores menneskelige tanker. Ordet»menneske«er opstået af sanskritordet»manas«, som betyder:»at tænke«den mest karakteristiske menneskelige egenskab intelligensen eller tænkeevnen. Men mennesket har ikke fået sit navn efter den fysiske hjerne. På det fysiske plan fungerer mennesket ved hjælp af hjernen og nervesystemet, som er redskaber for tanken. Mennesket er heller ikke selve tanken. Mennesket er»tænkeren«. Mennesket er en individualitet, hvis livsvibrationer er tanker tanker udtrykt i billeder. Sensitive hjerner gengiver livsvibrationer op til et punkt, som vi kalder»høj intelligens«, og særlig sensitive hjerner til det punkt, vi kalder»geni«. De mindre sensitive hjerner når kun til et punkt, som vi kalder»åndssvaghed«. Tankekraften er skaberkraften Tankekraften er skaberkraften. Der er ingen anden skabende kraft i universet.»i vore dage er det en meget udbredt anskuelse, der inden for fysisk videnskab er næsten énstemmig, at kundskabens strømpil viser imod en ikke-mekanisk virkelighed. Man begynder at betragte universet mere som en stor tanke, end som en stor maskine.«james Jeans Max Planck, Niels Bohr og Werner Heisenberg For at forstå denne idé, måtte videnskaben definere, hvordan menneskets bevidsthed fungerer. Allerede i 1930 erne sagde store fysikere som Max Planck, Niels Bohr og Werner Heisenberg, at»den virkelige verden omkring os og vores tankesind er skabt af det samme materiale.«det betyder, at vores bevidsthed ikke kun skabes af elektriske impulser inden i vores hjerne, men at vores bevidsthed og universet er én og samme ting. Selvfølgelig! Hvordan kan man i ramme alvor mene, at vores bevidsthed er uafhængig af naturen? Albert Einstein sagde det samme, da han fremsatte teorien om, at masse og energi er to sider af samme sag. Det betyder, at noget kan optræde både i fysisk form (som partikler) og i form af energi (som bølger). Vores bevidsthed fungerer efter samme princip. Vi kan opfatte verden som fysisk form eller som energi. Hvad er energi? I vores moderne nutid hører vi konstant om begrebet energi, men kun få standser op for at gøre sig klart, hvad der menes 3med begrebet energi.

4 De fleste har hørt historien om drengen, der var til eksamen i fysik. Censor spurgte ham:»kan du fortælle mig hvad er energi?«drengen tænkte så det knagede, og så svarede han:»pokkers jeg kunne det, da jeg tog hjemmefra, men nu har jeg altså glemt det«. Censor slog sig for panden og råbte:»her står vi med det eneste menneske i verden, der ved, hvad energi er, og så har han gudhjælpemig glemt det.«energi = livgivende aktivitet Ordet stammer fra det græske»energos«, som betyder»aktiv«. Energi er altså aktivitet og aktivitet er liv. Man kan også sige, at»energi er evnen til livgivende aktivitet.«det er denne opfattelsen af enegibegrebet, der har ligget til grund for menneskelig erkendelse op igennem historien bare ikke i nyere tid. Fra materiel energi til menneskelig væren I nyere tid bruges betegnelsen»energi«i forbindelse med fysiske hændelser. Men i dag relateres begrebet også til for eksempel psykologi, økonomi og sociologi. Linien er ved at blive trukket fra det materielle til menneskelig væren. Masse og energi er ikke længere forskellige begreber. Naturvidenskabens accept af, at»alt er energi«i forskellige tilstande i forskellige forbindelser, er ved at føre til en syntese i videnskabelig tænkning. Energi anses nu for at være alt det, som er. Universet er altså en manifestation af et hav af energier. Vores verden er et hav af energier. Vi lever i et hav af energier. Vi er selv sammensat af energier, og alle disse energier er indbyrdes nært forbundet i en syntese. Energi følger tanken Naturvidenskaben siger, at alt i universet er energi. Og åndsvidenskaben tilføjer: Energi følger tanken. Når alt er energi, og energi kan styres og kontrolleres ved hjælp af tanken, begynder vi at fornemme, at vi i vores tankesind har et redskab med potentielle muligheder, der ligger langt udenfor vores fatteevne. Tankekraft er den eneste kilde til al form»tanken er i stand til at frembringe ydre, objektive resultater ved hjælp af sin egen iboende kraft.«h.p. Blavatsky:»Den Hemmelige Lære«Tanker er (ikke) toldfri Denne oplysning står i skærende kontrast til det kendte ordsprog:»tanker er toldfri.«det røber, at vi i dag mener, at en tanke helt privat. Den rækker ikke ud over den enkeltes sfære. Det er imidlertid ikke korrekt.»tanker er ikke toldfri!«clairvoyante personer, der er i stand til at se tankens virkninger på følelsernes plan (astralplanet) oplyser, at de tanker, vi tænker, absolut ikke kun vedrører os selv. De skaber meget vidtrækkende virkninger i den astrale verden. Det er virkninger, som ikke kun har betydning for os selv, men også for vores medmennesker. 4

5 »På grund af de mentale tankeformers store kraft og varighed har deres ophavsmand et stort ansvar.«annie Besant:»Indledning til teosofi II«s. 74 Tanker er ting Ved hjælp af tanken sætter vi straks den astrale materie i svingninger. Den er nemlig så fin og plastisk, at den omgående påvirkes af tankevibrationer. Enhver af vores tanker også de overfladiske skaber omgående en form i astralt stof. Denne form har sit eget liv, som har en kvalitet og styrke, som svarer til tanken. Vores tanker bliver derfor selvstændige væsener eller former, og det er derfor helt korrekt, når det siges, at tanker er ting. Tanker er former. Tankebølger omdannes til partikler Tankevibrationernes impulser kan danne en hvilken som helst form, som tænkeren er i stand til at konstruere. Og den kan bruges konstruktivt eller destruktivt. På samme måde som det fysiske materiale jern kan formes til en spade til at grave eller et sværd til at dræbe, kan der af tankematerien dannes tankeformer, som hjælper eller skader. Form og vibration Tanker har altså en form, men de har også en vibration. Det gælder i øvrigt ikke kun tanker. Det er et grundprincip i kosmos. En formside har en vibrationsside Et fysisk legeme har en æterisk dublet Et astrallegeme har en astral aura Et mentallegeme har en mental aura Et sjælslegeme har en kausal aura Tankernes opbygning En tanke har en specifik form, for tankeformen er et vibrerende bundt af mentalstof. Tankeformen viser det konkrete tankebillede. Tankeformen er et levende væsen (kunstig elemental) dog uden sjæl, formet efter tankens natur og samlet af den tilsvarende finhedsgrad fra mentalplanets omgivende elementalessens. En tanke har også en generel vibration. Vibrationen bestemmes af tankens kvalitet og karakter. Tanken forsøger at skabe resonans i omgivelserne og genskabe sin egen bevægelseshastighed (tanker af samme type) i andre mentallegemer. 5

6 En tankeform gengiver samme tanke. En tankevibration gengiver lignende tanker. Eksempelvis vil tankeformen af en rose, vil gengive et billede af en rose hos andre, der er modtagelig for tankeformen, mens en religiøs oplevelse (hengivenhed) hos en kristen, kan skabe en religiøs oplevelse hos andre kristne, men også hos muslimer, buddhister o.a. Formen bestemmes af tankens natur (HVAD der tænkes) Farven bestemmes af tankens kvalitet (HVORDAN der tænkes) Intensiteten bestemmes af tankens præcision (HVOR KLART der tænkes) Tankeformens levetid afhænger både af den intensitet, den skabes med og den næring, der bagefter tilføres ved at tanken gentages af dens skaber og af andre, der tænker på samme måde. Dine tanker påvirker andre De astrale tankeformer påvirker andre menneskers bevidsthed i overensstemmelse med tankens kvalitet. Er den positiv og uselvisk, vil dens indflydelse være en kraft, der virker i positiv retning. Er den ond, egoistisk eller begærlig, vil tankeformerne blive kræfter, der frister andre mennesker. Karakteren af de tanker, vi tænker, har derfor stor betydning for vores omgivelser, for de virker ikke bare indirekte med direkte på vores medmennesker. Du påvirkes af andres tanker Det er ikke kun de tanker, vi selv tænker, der har betydning for os. Vi påvirkes af andre menneskers tanker. Hvis denne oplysning står alene, kan der opstå et kæmpe blændværk, for nu er det pludselig muligt, at gøre andre mennesker ansvarlige for vores egoistiske, begærlige tanker og følelser. Det er naturligvis ikke korrekt. Den virkning andre menneskers tanker har på os, bestemmes nemlig af vores egen tankevirksomhed. 6

7 Tankens kraft Tonernes forplantningsevne Princippet kender vi fra strengeinstrumenter. Hvis du i en forretning, der sælger musikinstrumenter, slår en tone an på en guitar, forplanter tonen sig til samme streng på andre guitarer, som svinger med på tonen. På samme måde vil vores tankevibrationer sætte tilsvarende tankevibrationer i svingninger. Hvis vores tanker kredser om egoistiske ting, vil vi tiltrække tankeformer af samme type. Hvis vi i stedet hovedsagelig tænker positivt, vil vi tiltrække tilsvarende tankeformer fra omgivelserne. Positive tanker styrker derfor det gode i både én selv og i andre mennesker, og det er grunden til, at vi føler os opløftede og styrkede, når vi er sammen med positive og glade mennesker. Den modsatte oplevelse har det egoistiske og begærlige menneske. Det bliver overvældet af egne og andres tilsvarende tankeformer. Tankens intensitet Hvor længe er der liv i en tankeform? Det afhænger af tankens intensitet. En flygtig tanke lever kort. De fleste mennesker går i en sky af flygtige tankeformer, som hurtigt opstår og forsvinder. En virkelig intensiv tanke f.eks. dybtfølt hengivenhed eller kærlighed i den ene ende af skalaen eller et ægte og stærkt had i den anden har et langt og intensivt liv foran sig. Den magnetiske tråd Den intensive tankeform er knyttet til sin ejer gennem»en magnetisk tråd«. Gennem denne forbindelse virker tankeformen tilbage på afsenderen som en tendens, der tilskynder til gentagelse af tanken. Hvis en tanke gentages igen og igen, bliver tankeformen konstant tilført energi. Energitilførslen får tankeformen til at vokse i styrke indtil den opnår en kraft og en levedygtighed, der kan komme til at beherske ejeren. Tankeformen styrer personen ikke omvendt. I den milde udgave kaldes det»vanetænkning«. Vanetænkning Vi møder fænomenet hver dag. Verden er fuld af mennesker, der er styret af vanetænkning. Vanetænkning er overbevisninger, der har fået tilført så store mængde tankeenergi, at personen reagerer automatisk og uden omtanke eller selvstændig eftertanke. Vanetænkning er yderst vanskelig at gøre sig fri af igen.»tankeformerne bliver i menneskets aura, og efterhånden virker deres forøgede antal på ham med stigende styrke, idet gentagelsen af de samme typer tanker øger intensiteten dag for dag, indtil visse arter af tankeformer behersker det mentale liv i den grad, at han mere reagerer på de impulser, de giver, end at han skaber nye. En vane en ydre refleks af den opmagasinerede kraft opstår.«annie Besant:»Reinkarnationen«s. 32 7

8 Tankeformer går i arv Verden kunne befries for mange lidelser, hvis flere mennesker forholdt sig neutralt til fortiden og dens traditioner. De krige, som i øjeblikket udkæmpes på kloden, medfører lidelse og død for mange mennesker, ofte i traditionens eller vanetænkningens navn. Mange mennesker opdrages til at tro på det samme som deres forældre. Tankeformen går i arv. Eller vanetænkningen går i arv. Dermed påfører mennesker både sig selv og deres medmennesker store lidelser. Tanken binder os til fortiden Vores tanker binder os ofte til fortiden. Vi tager udgangspunkt i, hvad vi har lært og forsøger derfor at bestemme, hvordan andre skal vælge. Vores tilknytning til traditionerne bestemmer ofte: hvilken uddannelse vi vælger hvilket arbejde vi foretrækker hvor vi bor hvem vores venner er hvordan vi klæder os hvordan vi taler vores politiske overbevisning Hvilken uddannelse vi vælger Forældre med høj uddannelse vil bestræbe sig på at give børnene en høj uddannelse. Forældre uden uddannelse fokuserer generelt mindre på uddannelsen. Hvilket arbejde vi foretrækker Børnene vælger ikke nødvendigvis nøjagtig det samme job som forældrene, men oftest det samme sociale niveau. Hvor vi bor De fleste er meget bevidste om, hvor de gerne vil bo, og hvor de absolut ikke vil bo. Disse prioriteringer er som regel socialt bestemte. Der er grupper, man identificerer sig med, og der er grupper, man ikke ønsker at blive identificeret med. Hvem vores venner er Vores valg af uddannelse, job og bolig skaber ofte vores vennekreds. Eller omvendt. Hvordan vi klæder os Vi»uniformerer«os for at signalere, hvilken gruppe vi tilhører (eller ønsker at tilhøre). Uanset om man er forretningsmand iført habit og med slips om halsen eller rocker iført lædervest, rygmærke og med cykelkæde om halsen. Hvordan vi taler Englænderne er måske det klareste eksempel på sproget som socialt signal. En aristokratisk lord ville aldrig drømme om at tale cockney. Man kunne jo tro, at han var født og opvokset i Londons»East-end«. Vores politiske overbevisning Vores uddannelse, job, bolig, vennekreds kort sagt det sociale miljø ligger som regel til grund for vores politiske overbevisning. 8

9 Brud med vanetænkning er ofte brud med familie og venner Hvis vi skal begå os i vores sociale miljø altså i familien, i jobbet, i vennekredsen, i boligkvarteret må vi forsøge at handle og føle som de andre. Og for at gøre det, må vi tænke som de andre. Når vi tænker som familien, vennerne og kollegerne, er vi ofre for traditionen for vanetænkningen. Disse traditioner kan være så stærke, at vi risikerer at isolere os fra familie, venner og arbejdskammerater, hvis vi forsøger at bryde dem. I den traditionsbundne tænkning er der ikke plads til en oplyst sjæl for hvordan skal man kunne udvikle sig, hvis man altid skal gøre tingene, som de altid er blevet gjort? Frigørelse er vanskelig Det kræver ofte stort mod at frigøre sig for traditioner, og det sker heller ikke sjældent, at man må betale en høj pris for en sådan frigørelse. Omkostningerne ved at være bundet af traditionerne er imidlertid endnu højere. Det reelt billigere at leve med omgivelsernes misbilligelse. Vanetænkning er»slaveri«vanetænkning er en form for slaveri. Når du er bundet af vanetænkning, ejer denne tænkning dig. Og hver dag strammer den lænkerne for at sikre, at du ikke begynder at tænke selvstændigt. Du skal ikke fornægte fortiden Der er intet forkert i at kende og forstå fortiden og forældrene. Der er heller intet forkert i at holde af dem. Men hvis du binder dig til at leve og tænke som dem, afskærer du dig selv muligheden for udvikling. Vanetænkning er magthavernes våben Det er netop i kraft af vanetænkningen, at magthavere gennem tusinder af år har bevaret herredømmet over folk. Hvis børn opdrages til at leve efter ufravigelige regler og skikke, gør man dem til tankeløse tjenere for enhver autoritet. De vil automatisk være imod alt, som autoriteten er imod. Tilbage til tankeformerne Lad os vende tilbage til tankeformerne. Vi har hørt, at tanker iklæder sig astralt stof. Men den astrale form er jo ikke selve tanken. Tankeformen eksisterer på mentalplanet, og er temmelig uafhængig af den astrale form. Når den astrale form er opløst, eksisterer den oprindelige tankeform stadig på mentalplanet. Det er dig tænkeren der skaber tankeformen i mental materie, som derefter tiltrækker astral substans. Når vi dør, opbevares de oprindelige tankeformer i mentallegemet. Denne brogede mængde af tankeformer er stadig med os, når vi går ind i efterlivet. Blandet landhandel Nogle af disse tanker er positive, uselviske og af høj kvalitet. Positive tankeformer som for eksempel * længsler efter sandhed, viden om det guddommelige * ønsker om at leve op til et højt ideal * intentioner om at hjælpe andre etc. 9

10 Intellektuelle tankeformer som for eksempel * resultatet af studier og uddannelse * holdninger der er skabt via påvirkninger fra omgivelserne * fordomme * traditioner * den offentlige mening etc. Vane- og karaktertænkning som for eksempel * forfængelighed * ærgerrighed * egoisme * nærighed etc. Sanselige tanker som for eksempel * laster og begær Tankerne bearbejdes i efterlivet De tanker vi skaber i det fysiske liv, tager vi med over i den astrale verden, og livet efter døden drejer sig ganske enkelt om at bearbejde dette materiale. De forskellige stadier i efterlivet indretter sig efter arten af de tankeformer, der skal bearbejdes. Med andre ord arbejder vi os gradvis opad fra de groveste og mest egoistiske tanker til de fineste og uselviske så højt som vores højeste tankeformer er i stand til at løfte os. I de lavere regioner på astralplanet er de egoistiske og sanselige tankeformer iklædt astralt stof med stor magt, og vi må blive i hver region, indtil tanke- og begærformernes indhold er bearbejdet. Efterhånden som vi arbejder os til stadig højere og højere niveauer, bliver de tankeformer, vi bearbejder, renere og ædlere. På de højere niveauer er det stadig vores opgave at bearbejde vore egne tankeformer, men her er de af en højere og renere natur. Hvordan bearbejder vi? Hvordan foregår denne bearbejdning? Og hvad er resultatet? Ved at koncentrere sig om en gruppe beslægtede tankeformer, kan sjælen uddrage essensen af dem, og derved tilegne sig erfaringer altså nye egenskaber. Under processen forsvinder de konkrete tankebilleder i erindringen. Energien toner ud. Sjælen beholder kun essensen af dem. Eksempel: Engelsk-undervisning Lad os tage en analogi fra det fysiske liv. Når du skal lære et sprog f.eks. engelsk sker det ved, at du fokuserer på og bearbejder en mængde sanseindtryk. Disse indtryk får du fra en lærer og en masse bøger. Men når du har lært sproget, er det ikke nødvendigt at huske hele rækken af sanseindtryk. Tænk bare på de mange bøger, de mange undervisningstimer, de mange stile, de mange gloser etc. Vi glemmer alle omstændighederne ved indlæringen. Du husker ikke, hvad der stod i bøgerne, eller hvad læreren sagde time efter time. Men du kan tale engelsk! Du har bearbejdet de mange sanseindtryk fra engelskundervisningen og uddraget essensen af dem. Derefter er sanseindtrykkene overflødige. Det er essensen, der er den vigtige din evne til at tale engelsk. På samme måde bearbejder sjælen indtrykkene fra inkarnationen. Den retter koncentrationen mod handlinger, følelser og tanker i inkarnationen, og den uddrager essensen i form af en eller anden egenskab en evne eller en tilbøjelighed, der kan bringes med i næste eller senere inkarnationer. På denne måde bliver erfaringerne 10

11 sjælens ejendom. Og på denne måde medbringer vi medfødte evner og talenter, når vi igen inkarnerer på det fysiske plan. Livet er en cyklus Vores liv på Jorden er som en årscyklus i naturen. Vi gennemlever barndom, ungdom, manddom og alderdom, som svarer til forår, sommer, efterår og vinter. I»livets efterår«, høster vi frugterne af den fysiske inkarnation. Vores tankeformer er disse frugter. I naturen kan vi høste mange forskellige frugter. I vores indre kan vi høste mange forskellige tankeformer. Vilje bliver til evne Lad os forestille os, at du i dette liv længes dybt og inderligt efter viden om og forståelse af livets dybere mening. Du anstrenger dig virkelig for at tænke og forstå men du føler dig begrænset af dine manglende evner. Når du kommer over på den anden side, vil du samle alle disse tankeformer, og bearbejde dem på en måde, så de omdannes til evner, du kan bruge, sådan som du ønskede det. Når du igen inkarnerer, vil dine evner til at studere, til at tilegne sig viden og til at forstå være stærkt forøget. Du vil forstå og ræsonnere på en langt bedre måde, end i sidste liv. Viljen til at udføre i et liv bliver til evne til at udføre i et andet. Hvis du har et brændende ønske om at hjælpe andre, men er bundet af omstændighederne, så det er umuligt at realisere din længsel, vil du bearbejde denne længsel på de indre planer. Denne bearbejdning er en forberedelse til næste liv, hvor du vil få mulighed for at projicere din længsel ud i handling. Gælder også negativ tænkning Det siger sig selv, at nøjagtig det samme vil ske, hvis tankeformerne er umoralske eller kriminelle. Hvis du har tendens til negative tanker, vil du også få mulighed for at omsætte dem til handling, hvis ikke særlige karmiske forhold står i vejen for det. Det er det, vi kalder tvangstanker. Tvangstanker Tvangstanker medfører, at en person kan have en så stærk tilbøjelighed til visse forbrydelser eller til bestemte former for begærtilfredsstillelse, at det får karakter af en fiks idé ja måske endda en mani som er vanskelig eller umulig at modstå. Tvangstanker er klart den karmiske følge af en konsekvens gentagelse af bestemte tankeformer, som forestiller forbrydelsen. Når en tanke gentages eller rettere: når der konstant tilføres energi til en tankeform, vokser den i styrke. Til sidst bliver den så stærk, at den overgår den personlige vilje. Det er ikke længere personen, der ejer tanken. Det er tanken, der ejer personen. Processen er gået et skridt videre fra vanetænkning til tvangstanke. Vi ser ofte disse tvangstanker komme til udtryk gennem seksuelle eller kriminelle handlinger. Stivnede holdninger Intellektuelle tankeformer kan også gentages og tilføres energi og styrke. Denne proces fører til stivnede overbevisninger og holdninger. Tankeformen er blevet så stærk, at den styrer og farver tænkningen. Der er skabt nogle tankespor eller - kanaler. De repræsenterer vejen med mindst modstand. Tankeenergien kan strømme let og ubesværet ad disse veje eller kanaler. Derfor kan disse intellektuelle tankeformer blive en hindring for menneskets videre udvikling. 11

12 Tankeformen, der har sit eget liv, vil forsøge at få sig gentaget dvs. få tilført ny energi. Derfor er den en modstandskraft mod al nytænkning dvs. dannelse af nye, konkurrerende tankeformer. Det vil kræve stor anstrengelse at tvinge tankerne ind i nye baner. Nytænkning Nytænkning kan sammenlignes med en jungle. Der er ingen veje. Ingen tanke har været der før. Møjsommeligt baner tanken sig en smal sti i det mentale vildnis. Du vender tilbage til den samme tanke igen, og stien udvider sig. Efterhånden som du benytter den nye tankebane igen og igen, bliver den efterhånden til en vej. En dag løber tanken frit ud ad en bred vej ja måske en hel motorvej. Den lille ufremkommelige sti ind i nytænkningens vildnis er blevet til vejen med den mindste modstand. De tankestier, vi baner i vores sind i denne inkarnation, vil vise sig som tendenser, holdninger og overbevisninger i næste liv. Eller sagt på en anden måde: Enhver tanke er et frø, som vokser op og bærer frugt. Ligesom frøet forsvinder og ligger skjult i jorden om vinteren, og spirer frem i næste årscyklus, sådan spirer vores tankefrø frem i den nye livscyklus. Tankekontrol Som det vil fremgå af det, der er sagt, er du ikke dine tanker. Du er tænkeren. Du behøver derfor ikke blive kontrolleret af dine tanker. Det er dig, der skal kontrollere dine tanker. Dine tanker er et redskab for sjælen. Et redskab, der ikke er under din kontrol, har du ikke det fulde udbytte af. Dit arbejde vil derfor gå ud på at få kontrol over tankerne. Ved hjælp af tankerne kan du beherske dine følelser og handlinger. Kontrol over tankerne vil give den fulde kontrol over personligheden. Hele personligheden vil blive et redskab i sjælens tjeneste. Koncentration og meditation Metoden til tankekontrol er bl.a. meditation. De første stadier i meditation er koncentration. Under denne koncentration lærer du at fokusere bevidstheden på en genstand eller en sætning et nøgleord. Tanken skal i et tidsrum udelukkende koncentreres om dette nøgleord. 12

13 I begyndelsen vil tankerne fare omkring. Hver gang tanken forlader nøgleordet, skal den venligt men bestemt føres tilbage. Tanken skal tæmmes, ligesom man tæmmer en kåd hundehvalp. Du skal tage dit tankesind til»hundetræning«. Dag efter dag, måned efter måned, år efter år må tanken trænes, indtil du til sidst bliver herre over tanken, og den adlyder dit mindste vink. Gradvis bestemmer du, hvad du vil tænke og hvorfor. Uden anstrengelse skal du holde uvedkommende tanker ude. Der bliver ganske enkelt lukket af for alle uvedkommende og uønskede tanker. Meditation er baseret på tænkning Hele meditationens teori er bygget på tankens love. Meditation er fokuseret og udholdende tænkning, rettet imod et bestemt mål. Meditation er derfor en mægtig karmisk årsag. Er man ihærdig og anvender man viden og tanke til at ændre sin karakter, kan man hurtigt opnå det resultat, man ønsker. Er du født fej eller uærlig, kan du ved tankens hjælp blive modig eller ærlig. Er du født med tilbøjelighed til at lyve, kan du ved tankens hjælp blive sanddru. Du må have tillid til loven og til dig selv. Konkrete tanker finder deres naturlige virkeliggørelse i handling, og hvis tanken ikke følges af handling, svækkes tanken. Hvis ihærdig tænkning ikke følges af ihærdig handling, sker fremgangen meget langsom. Mens den medfødte karakter er et faktum, der nødvendigvis må have en betydelig indflydelse på forholdene i det nuværende liv, så kan man ved hjælp af tanken og den derpå følgende handling forandre sin medfødte karakter, udrydde dens svagheder, dens fejl, styrke dens gode egenskaber, forøge dens muligheder. Karakterændring Man hører ofte undskyldningen:»jeg kan ikke gøre for det; det er min natur.«vores natur, er måden vi tænker på. Og vores tanker skabes af os selv ikke af vores natur. Din natur eller karakter er derfor ikke en færdig eller uforanderlig størrelse. Du må løbende arbejde på at opbygge og ændre din karakter. Men hvordan? Det er meget simpelt og alligevel svært. Du må have et ideal. I tanken må du forsøge at danne dig en idealkarakter, som du konstant må holde dig for øje. Du må forestille dig, hvordan denne idealkarakter ville handle og optræde og gradvis forsøge at indrette din handlemåde derefter. Hver dag bør du lade dagens begivenheder passere revy for dit indre blik, og udvælge alle større begivenheder, og måle dem mod idealet. Denne øvelse bør du fortsætte med dag efter dag, år efter år. Du bør derfor livet igennem styre tanken efter idealkarakteren og idealmennesket. Du må selv gøre arbejdet Hvis du vil lære at svømme, hjælper det ikke, at du lader en anden springe i vandet og opøve den egenskab, du ønsker at tilegne dig. Når din stedfortræder har lært at svømme, står du stadig på strandbredden. Lad os tage et eksempel fra hverdagen, og se, hvordan vi kan arbejde med tanketræningen. En person bliver f.eks. let irriteret og hidsig. Det er ingen forbrydelse, men en helt almindelig fejl. Han vil sikkert undskylde sig med, at»jeg er født med et lidenskabeligt temperament«underforstået:»jeg kan ikke gøre for det det er min natur.«denne person er imidlertid blevet opmærksom på dette karakterproblem, og har besluttet at gøre noget ved det. Personen ved, at det er tanken, der opbygger ka- 13

14 rakteren, og at energi følger tanken, så hvis man tænker på sig selv som»et iltert temperament«, vil tendensen bare vokse. Tænk på den modsatte egenskab Man skal altså tænke på den modsatte egenskab nemlig tålmodighed. Personen skal tænke koncentreret på tålmodighed 5 10 minutter hver eneste morgen. Det nytter ikke at tænke på tålmodighed i 2 timer hver anden søndag. Det skal være hver eneste dag. Hvordan skal personen tænke? Først forestiller man sig et ideal. Personen kan f.eks. forestille sig at han/hun er Jordens mest tålmodige menneske. Absolut intet kan rokke den indre og ydre ro. Herefter tænker man på de mest irriterende mennesker eller situationer, man kender. Man tænker på, at selv om man sagtens kan se, at disse mennesker eller situationer irriterer til det yderste, så er man aldeles urokkelig i sin ro. Man giver ikke plads til nogen form for ærgrelse. Hvad disse mennesker end gør for at ophidse, fastholdes tankebilledet af urokkelig ro. Når man har gjort det i en kortere eller længere periode, afhængig af den gamle tankeforms størrelse og styrke, vil der i sjælen skabes en tilbøjelighed til at tænke på tålmodighed. Før, under, efter 1. I første fase dukker tanken op efter et udbrud af irritation. Man husker pludselig:»pokkers jeg skulle jo være tålmodig.«2. I næste fase opstår tanken samtidig med irritationen, og man forsøger efter bedste evne at være tålmodig. 3. I tredje fase kommer tanken før irritationen, og irritationen preller nu af, fordi tålmodighed er blevet en ny og positiv vanetænkning eller en sjælelig vane. Hvor lang denne proces vil vare, afhænger af problemets størrelse og personens tænkekraft. Fra slave til herre Du kan målbevidst opbygge din karakter lige så sikkert og systematisk, som en murer bygger et nyt hus sten for sten. Du er ikke længere en slave af»din natur«eller karakter. Du er blevet herre over den. Du ved, hvordan du skaber din egen natur. Det er kun et spørgsmål om tid og målbevidst arbejde. Er det ikke rarere at være herre over sin karakter, end at gå rundt og sukke:»bare jeg dog var anderledes!«mens du hver eneste dag bare gentager de samme dumme ting? Positiv og negativ tænkning Alt hvad du er imod, afskærer dig fra indre og ydre fred og harmoni. Du skal beslutte at fungere ud fra positive holdninger. Hvis du er imod terrorisme og krig, bliver du selv en del af problemet. I stedet for at være imod krig og terrorisme skal du forsøge at være for fred. Hvis du går ind for fred, leder du dine tanker og derfor også dine handlinger i en fredelig retning. Du skaber fred ved ikke at være modstander af noget eller nogen. Din tanke forstørrer Energi følger tanken og energien forstørrer. Når du fokuserer på noget, som du går ind for, forstørrer du det i din personlige tilværelse. Hvis du er modstander af noget, forstørrer du også det. 14

15 Det samme gælder dit arbejde. Hvis du er imod din chef i stedet for at være for forbedringer på arbejdspladsen, fokuserer du din energi mod de egenskaber ved chefen, du ikke bryder dig om og får dem til at vokse. Hvis du fokuserer på de aspekter af dit arbejde, du ikke bryder dig om, kommer disse aspekter til at indtage en central stilling i din bevidsthed og vokser lidt efter lidt. Når du holder af dit arbejde, går det meget lettere fra hånden. Når du er nået dertil, at du kan bruge kærligheden som det styrende princip i dine daglige gøremål, lever du et positivt liv. Der ligger store muligheder i denne tanke, for alt hvad du er modstander af modarbejder også dig. Hvis du kan sige, hvad du går ind for, fokuserer du på mulighederne for en positiv forandring. Og når du fokuserer på noget, vokser det. Går ind for i stedet for at gå imod Du medvirker selv til at forstørre alt, som du er for eller imod, og derfor er det ikke svært at finde ud af, hvor du skal sætte ind. Hvis du vil arbejde med noget, du holder af, må du friske dine standpunkter op hver dag. Sig mig, hvad du går ind for, og jeg skal sige dig, hvad der forstørres positivt i den tilværelse. Sig mig, hvad du er modstander af, og jeg skal sige dig, hvad der forstørres på en destruktiv måde. Menneskehedens forvandlingsproces Det samme gælder for den forvandlingsproces, menneskeheden står overfor. Konflikten mellem gammelt og nyt løses ikke ved angreb på modstandskræfterne. Angreb fører kun til splid og adskillelse og til større forsvarsberedskab. Og som følge deraf forskansninger i de kræfter, man prøver at erstattet. Når du angriber det negative, giver du det simpelt hen mere energi. Derfor skal vi ikke modarbejde det onde, men organisere og mobilisere det gode og på denne måde styrke de mennesker, der arbejder for retfærdighed og kærlighed. På denne måde får de positive kræfter mere styrke og de negative kræfter mindre. Begæret tiltrækker En naturlov siger, at energi følger tanken. En anden lov siger:»begæret tiltrækker den, som begærer, sammen med det, der begæres.«15 Annie Besant:»Livsstigen«s. 78 Kemisk affinitet Begæret er en bevægende energi i universet. Den kommer til udtryk som tiltrækning. Det gælder på alle områder og niveauer. Det kommer for eksempel til udtryk som kemisk affinitet eller kemisk tiltrækning og frastødning. Nogle stoffer kan indgå i en forbindelse med hinanden. Andre kan ikke. Ligesom magneten tiltrækker jern, tiltrækkes og frastødes mennesker også af det, de møder i omgivelserne. Når det er ydre ting, der tiltrækker os, kalder vi det begær. Vi begærer at eje et eller andet. Det betyder, at disse ting har magt til at tiltrække eller frastøde os! Denne bevidsthedstilstand kaldes for bevidsthedens sommerfuglestandpunkt. Bevidstheden er flakkende. Den tiltrækkes af først det ene, og flakker derefter videre til det næste, der fanger opmærksomheden. Når den samme tiltrækningskraft ikke skyldes ydre ting, men opstår på grundlag af sund fornuft som er udtryk for vores erfaringer kalder vi det vilje.

16 Svag karakter Og her har vi forskellen på en svag og en stærk karakter. En person med svag karakter er kendetegnet ved, at man ikke kan stole på ham/hende. Den svage karakter kan når som helst blive tiltrukket af ydre ting. Det er den ydre verden, der bestemmer vejen mellem tiltrækkende og ikke tiltrækkende ting. Derfor er personen upålidelig. Stærk karakter En person med stærk karakter er kendetegnet ved, at han/hun lader sig lede af sin indre erfaring. Det er den, der styrer vejen mellem tiltrækkende og ikke-tiltrækkende ting. Derfor er personen pålidelig. Den kraft, der kommer til udtryk som tiltrækning og frastødning i mineraler og mennesker, er den samme kraft. Denne kraft er udtryk for, at der findes ét liv i alt. Formerne deler livet og skiller delene fra hinanden. Derfor har alle ting en tilbøjelighed til enten at bevæge sig hen imod hinanden eller at fjerne sig fra hinanden. Ønsker Alt, hvad vi ønsker at eje, tiltrækker vi gennem vores ønsker. Har et menneske et stærkt ønske om at eje en ting, retters tanken igen og igen mod denne ting. Energi følger tanken. Begæret efter tingen vokser. Og i mange tilfælde kommer tingen inden for rækkevidde i dette liv eller i et senere, hvis de karmiske forhold forhindrer, at det sker i samme liv. Men ofte vil vi se, at vores ønsker faktisk går i opfyldelse i samme liv. * Begær skaber muligheder. * Begæret tiltrækker genstanden, og fører dig til det sted, hvor du kan få den. Advarsel Der ligger en advarsel i dette. Vær meget forsigtig med, hvad du ønsker dig. Hvis dit ønske er stærkt nok, går det i opfyldelse. Før eller senere. Drømmen om rigdom Lad os se nærmere på eksemplet med det menneske, der ønsker sig rigdom. Det er et helt almindeligt ønske i vores materialistiske verden. Pengene kommer som regel ikke af sig selv. Det betyder, at dette menneske må bruge størstedelen af sit liv til at skabe en situation, der får pengene til at strømme ned i egne lommer i stedet for i andres lommer. Som regel sker det på bekostning af andre mennesker, som må lide afsavn eller arbejde hård for en beskeden løn, for at dette menneske kan ophobe et mærkbart overskud. Personen bruger en stor del af sit liv til at samle rigdommen og når målet endelig langt om længe nås, er man kun lykkelig i kort tid. Hvorfor? Så længe man husker forskellen mellem fattigdom og rigdom, er pengene til stor glæde. Men lidt efter lidt vænner man sig til at have mange penge. Man bliver vant til, at man kan købe alt, hvad man kan få for penge. Det man begærer, anskaffer man omgående. Der er ikke rigtig noget at kæmpe for mere. Man har jo nået toppen. Når man har 9 store, dyre biler, er der ikke meget ved at købe den tiende. Gælder ikke kun pengebegær Dette forløb gælder ikke kun penge. Det er grundlæggende det samme for alle typer begær. Mennesket drives fremad af begærene, og i samme øjeblik målet er 16

17 nået, mister det værdien. Det tilfredsstiller ikke længere, og man ser sig om efter et nyt mål. Begæret er en drivkraft Hvad skal han lære? Hemmeligheden ligger i selve kampen og den efterfølgende træthed. Begæret driver os fremad. Vi stræber. Vi kæmper. Vi lærer at anstrenge os, og undervejs udvikler vi nye egenskaber. At nå noget i livet er godt. Ikke fordi vi når målet, men fordi vi udvikler nye egenskaber og tilegner os erfaringer undervejs. Derfor findes der ikke noget værre for et menneskes udvikling, end at miste begæret. Mennesker, der ikke anstrenger sig, bliver dovne og unyttige. Deres udvikling standser. Giver erfaring Anstrengelserne for at få begærene tilfredsstillet giver erfaring. Og erfaringen vil efterhånden vise, at begæret efter personlige ting bør erstattes af viljen til at blive et redskab for sjælen. Vi vil uundgåeligt blive skuffede over alt andet end at blive bevidste om sjælen. Alt andet end det guddommelige vil skuffe. Når et menneske har prøvet alt og erfaret, at alt skuffer, vil dette menneske finde sin egen guddommelighed, og først da, er det muligt at finde indre fred og harmoni. Mulighed og ansvar Der ligger kolossale muligheder i denne viden. For denne viden omsat til praksis kan gøre os til herre over vores egen fremtid. For nu ved vi * at vi skaber vores karakter med vores tanker * og vi kan skaffe os det, vi ønsker, med vores ønsker. Men vi mangler en tredje ting * handlinger skaber omstændigheder Mange oplever, at de er begrænset af omstændighederne i livet. Det er ofte vanskeligt at forandre de omstændigheder, der holder os fast i en bestemt livssituation. Udgangspunktet er, at du ikke må være modstander af situationen. Det, du er modstander af, modarbejder dig. Da du ikke kan komme udenom situationen, må du acceptere den. Når du har accepteret den, må du begynde at tilpasse dig situationen. Når du har tilpasset dig situationen, kan du begynde at modificere den. Og skridt for skridt kan du ændre den. Du har selv skabt den situation, du befinder dig i. Du kan selv skabe dig en ny. Situationen er selvskabt, for den er karmisk (årsag og virkning). Den er skabt af dig selv i tidligere inkarnationer eller i dette liv. Du står altså med virkningen af en årsag, der stammer fra tidligere liv. Det nytter ikke at forandre virkningen. Du må forandre årsagen. Fortidens handlinger har skabt din nuværende skæbne. Den kan forandres gennem nye handlinger. 17

18 Den kombinerede tankes kraft Jeg vil slutte med at gøre opmærksom på den forøgede kraft, der kan opnås, når flere mennesker forener deres tankeenergi. Enhver helhed er mere end dens samlede mængde af enkeltdele. Det gælder også for en gruppe mennesker. Det er blevet sagt at * 2 menneskers forenede energi svarer til 3 enkeltpersoners * 3 menneskers forenede energi svarer til 7 enkeltpersoners * 7 menneskers forenede energi svarer til 12 enkeltpersoners Når mennesker forener deres energi, kan kraften derfor være stor. Ved at tænke eller meditere intenst over et bestemt emne, er det muligt at skabe et tankeklima, der kan påvirke modtagelige hjerner. I dag udretter mange mennesker et positivt og nyttigt arbejde gennem tanken. 18

19 19