RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 7. april 2003 (10.04) (OR. en/fr) 7038/03 PESC 111 FIN 92 PE 57

Transkript

1 RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 7. april 2003 (10.04) (OR. en/fr) 7038/03 PESC 111 FIN 92 PE 57 I/A-PUNKTS-NOTE fra: sekretariatet til: Coreper/Rådet Tidl. dok. nr.: 7330/02 PESC 100 FIN 108 PE 28 Vedr.: Årsrapport fra Rådet til Europa-Parlamentet om de vigtigste aspekter og de principielle valg inden for FUSP, herunder deres finansielle virkninger for De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (afsnit H, punkt 40, i den interinstitutionelle aftale af 6. maj 1999) I den interinstitutionelle aftale (IIA) af 6. maj 1999 om budgetdisciplin og forbedring af budgetproceduren fastsættes det i afsnit H, punkt 40, at Rådets formandskab "en gang om året" hører "Europa-Parlamentet om et dokument, som Rådet udarbejder vedrørende de vigtigste aspekter og de principielle valg inden for FUSP, herunder deres finansielle virkninger for De Europæiske Fællesskabers almindelige budget". 2. Gruppen af Råder for Forbindelser med Tredjelande behandlede et udkast til rapport fra Generalsekretariatet for Rådet på møderne den 31. marts og den 3. og den 7. april 2003 og besluttede at forelægge Coreper den tekst, der findes i bilaget. 7038/03 aa/ks/ih/hkj/pfw/dep 1 DG E Coord DA

2 3. Dokumentet følger de samme kriterier som i de foregående rapporter 1, dvs.: det beskriver udelukkende FUSP-aktiviteter, f.eks. fælles holdninger, fælles aktioner og gennemførelsesafgørelser, erklæringer og henvendelser samt politisk dialog (hvor det er hensigtsmæssigt og nødvendigt for at give en samlet oversigt over aktiviteterne, er der henvist til aktioner, der falder uden for afsnit V i TEU); det supplerer afsnittet om forbindelserne udadtil i den årsrapport om Den Europæiske Unions fremskridt, der forelægges Parlamentet i henhold til artikel 4 i TEU; de brede prioriteter for EU's forbindelser udadtil, som de f.eks. kommer til udtryk i Det Europæiske Råds konklusioner, er medtaget i rapporten i henhold til artikel Komitéen anmodes om at bekræfte enigheden om det udkast til dokument, der findes i BILAGET; at henstille til Rådet, at det som A-punkt godkender dokumentet om de vigtigste aspekter og de principielle valg inden for FUSP, herunder deres finansielle virkninger for De Europæiske Fællesskabers almindelige budget, med henblik på forelæggelse for Europa- Parlamentet i henhold til afsnit H, punkt 40, i den interinstitutionelle aftale af 6. maj /98 PESC 66 PE 23, 7051/99 PESC 71 FIN 91 PE 26, 5990/00 PESC 50 FIN 37 PE 8, 7853/01 PESC 130 FIN 117 PE 27 og 7330/02 PESC 100 FIN 108 PE /03 aa/ks/ih/hkj/pfw/dep 2 DG E Coord DA

3 BILAG RÅDSDOKUMENT OM DE VIGTIGSTE ASPEKTER OG DE PRINCIPIELLE VALG INDEN FOR FUSP, HERUNDER DERES FINANSIELLE VIRKNINGER FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABERS ALMINDELIGE BUDGET, FORELAGT FOR EUROPA-PARLAMENTET I HENHOLD TIL AFSNIT H (PUNKT 40) I DEN INTER- INSTITUTIONELLE AFTALE AF 6. MAJ 1999 Indledende bemærkninger I den interinstitutionelle aftale (IIA) af 6. maj 1999 fastsættes det, at Rådets formandskab "en gang om året" hører "Europa-Parlamentet om et dokument, som Rådet udarbejder vedrørende de vigtigste aspekter og de principielle valg inden for FUSP, herunder deres finansielle virkninger for De Europæiske Fællesskabers almindelige budget". Rådet vedtog den første rapport den 30. marts Den omfattede de FUSP-aktioner, der blev vedtaget mellem juli 1997 og marts De følgende rapporter 2 omfattede kalenderåret 1998 i sin helhed (og overlappede hermed den foregående rapport for så vidt angår første kvartal af 1998), og og Nærværende rapport omfatter 2002 og kommer også ind på udsigterne for fremtidige aktioner i overensstemmelse med den praksis, der er blevet fulgt siden 1999 rapporten. Denne rapport følger de samme kriterier som i de foregående rapporter, dvs.: det beskriver udelukkende FUSP-aktiviteter, f.eks. fælles holdninger, fælles aktioner og gennemførelsesafgørelser, erklæringer og henvendelser samt politisk dialog (hvor det er hensigtsmæssigt og nødvendigt for at give en samlet oversigt over aktiviteterne, er der henvist til aktioner, der falder uden for afsnit V i TEU); det supplerer afsnittet om forbindelserne udadtil i den årsrapport om Den Europæiske Unions fremskridt, der forelægges Parlamentet i henhold til artikel 4 i TEU; de brede prioriteter for EU's forbindelser udadtil, som de f.eks. kommer til udtryk i Det Europæiske Råds konklusioner, er medtaget i rapporten i henhold til artikel 4. Følgende FUSP-relaterede oplysninger er nu lagt ud på Rådets Internet website ( en oversigt over retsakter vedrørende FUSP, erklæringer, oplysninger om EU's særlige udsendinge og Den Europæiske Unions Observatørmission (EUMM), tidsplanen for FUSP's aktiviteter, herunder møder med tredjelande vedrørende politisk dialog, samt basistekster om EU's militære strukturer /98 PESC 66 PE /99 PESC 71 FIN 91 PE /00 PESC 50 FIN 37 PE /01 PESC 130 FIN 117 PE /02 PESC 100 FIN 108 PE /03 aa/ks/ih/hkj/pfw/dep 3 DG E Coord DA

4 I. DE VIGTIGSTE ASPEKTER OG DE PRINCIPIELLE VALG INDEN FOR FUSP A. PRIORITETER I DE GEOGRAFISKE OMRÅDER 1. DET VESTLIGE BALKAN a) Regionale aspekter På et møde i København i december 2002 understregede Det Europæiske Råd igen, at de fem vestbalkanske lande har deres plads i Europa, og at EU er fast besluttet på at støtte deres bestræbelser på at tilnærme sig EU med henblik på senere at blive optaget. Stabiliserings- og associeringsprocessen fortsætter med at være det politiske grundlag for arbejdet på at hjælpe disse lande i gang: denne proces anerkendes og støttes af hele det internationale samfund og landene i regionen. Denne strategi tager sigte på optagelse, dvs. indførelse af de europæiske værdier, principper og normer som er nødvendige for at disse lande med tiden kan blive medlem af EU. Denne proces og de mål, den stiller i udsigt, danner det faste holdepunkt i arbejdet på at gennemføre en reform i de vestbalkanske lande, på samme måde som tiltrædelsesprocessen har været det i Central- og Østeuropa. Med henblik på at give et klart signal om det privilegerede forhold mellem SAP-deltagerne og EU nåede Rådet på samlingen den 13. maj også til enighed om at etablere et nyt politisk forum på højt plan - Zagreb-processen - mellem EU og SAP-landene. Det udtrykte tilfredshed med, at den græske regering har erklæret sig rede til under Grækenlands EU-formandskab at afholde et møde på højt plan i Thessaloniki mellem EU's medlemsstater og SAP-landene til opfølgning af topmødet i Zagreb. Rådet fulgte også nøje de horisontale spørgsmål vedrørende regionen som helhed: Rådet udtrykte sin uforbeholdne støtte til Den Internationale Krigsforbryderdomstol vedrørende det Tidligere Jugoslavien (ICTY) gentagne gange og gjorde det klart, at hvis landene i regionen ikke på alle måder samarbejder med ICTY, vil det skade al videre tilnærmelse til Den Europæiske Union. Selv om der er sket en vis forbedring af samarbejdet med ICTY, er der fortsat nogle problemer i mange lande i regionen. På samlingerne den 15. april og den 22. september erindrede Rådet om, at alle flygtninges og fordrevnes ret til at vende tilbage er en grundlæggende menneskerettighed. Den 19. november gav det også udtryk for dyb bekymring over våbensalgene, der udgør et klart brud på FN-sanktionerne. Rådet udpegede den alvorlige trussel, som organiseret kriminalitet udgør for stabilitet, velstand og fremskridt i regionen, hvilket også har alvorlige konsekvenser for hele Europa, som hovedprioritet i samarbejdet med landene i det vestlige Balkan. Som følge heraf støttede det fuldt ud Londonkonferencen om organiseret kriminalitet, som blev afholdt den 25. november. 7038/03 aa/ks/ih/hkj/pfw/dep 4 DG E Coord DA

5 Som en opfølgning af konklusionerne fra den 13. maj vedrørende anden årlige gennemgang af stabiliserings- og associeringsprocessen, hvori Rådet understregede " at det er vigtigt, at befolkningerne i regionen får en bedre forståelse af SAP og af de betingelser og forpligtelser samt perspektiver, der er forbundet hermed" godkendte Rådet den 18. november " retningslinjerne for en styrket operationel samordning og underretning om EU's indsats i det vestlige Balkan. Den 25. november forlængede Rådet den fælles aktion om Den Europæiske Unions Observatørmission (EUMM) samt mandatet for missionschefen for denne, ambassadør Antóin MAC UNFRAIDH. Det femte topmøde i den sydøsteuropæiske samarbejdsproces (SEECP) fandt sted den 28. marts i Tirana med deltagelse af en medlemsstat (Grækenland), kandidatlande (Slovenien, Rumænien, Bulgarien og Tyrkiet) og lande, der er omfattet af EU's stabiliserings- og associeringsproces (Albanien, Forbundsrepublikken Jugoslavien, Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, Bosnien-Hercegovina samt Kroatien som observatør). Ud over lederne fra Balkanlandene deltog koordinator for stabilitetspagten for Sydøsteuropa, Erchard Busek, og chefen for UNMIK, Michael Stenier. Forbundsrepublikken Jugoslavien overtog formand skabet for det regionale initiativ for Rådet minder om det værdifulde bidrag til stabiliteten i Balkanlandene, der ydes af andre regionale og subregionale organer. b) Stabilitetspagten Den 11. marts opfordrede Rådet den særlige koordinator for stabilitetspagten for Sydøsteuropa, Erhard Busek, til at fortsætte den politik, han havde skitseret for arbejdsmetoder og højt prioriterede målsætninger i Den 19. november gav det udtryk for sin fulde støtte til den særlige koordinator, navnlig med hensyn til nøgleopgaverne med at sikre øget komplementaritet til EU's stabiliserings- og associeringsproces. Rådet opfordrede den særlige koordinator til at forelægge sin beretning om denne nøgleopgave før Zagreb-topmødet i juni 2003 i Thessaloniki og desuden, i god tid, de foreslåede mål for stabilitetspagtens arbejde i Erhard Buseks mandat som Den Europæiske Unions særlige repræsentant blev forlænget indtil den 30. juni c) Albanien Den 28. januar bekræftede Rådet, at EU var rede til så hurtigt som muligt at indlede forhandlinger om en stabiliserings- og associeringsaftale med Albanien. Rådet anerkendte den albanske regerings bestræbelser for at gøre fremskridt i denne retning, men noterede sig, at opmærksomheden var blevet afledt fra de vitale reformer, som er altafgørende for indgåelse af en stabiliserings- og associeringsaftale. Den 17. juni hilste Rådet det velkomment, at der var opnået politisk enighed om indholdet af et forhandlingsmandat med henblik på en stabiliserings- og associeringsaftale med Albanien. Som følge af den fremherskende politiske stabilitet efter præsidentvalget i juni og den nye regerings tilsagn om at iværksætte afgørende reformer bemyndigede Rådet den 21. oktober Kommissionen til at indlede forhandlinger med Albanien. Parallelt hermed ville den rådgivende taskforce fortsætte sine møder med henblik på at tilskynde til yderligere reformer. Albanien er også blevet opfordret til at træffe de foranstaltninger, der er nødvendige med henblik på at opbygge sin gennemførelseskapacitet som krævet i henhold til en stabiliserings- og associeringsaftale. 7038/03 aa/ks/ih/hkj/pfw/dep 5 DG E Coord DA

6 d) Bosnien-Hercegovina Den 3. juni blev Lord Ashdown udnævnt til høj repræsentant i Bosnien-Hercegovina som efterfølger for Wolfgang Petritsch. I forbindelse med vedtagelsen af den fælles aktion om EU's politimission den 11. marts blev Lord Ashdown også udnævnt til EU's særlige repræsentant i Bosnien- Hercegovina ved en særskilt fælles aktion. Den 30. september erklærede Rådet, at Bosnien i det væsentlige havde ført EU's køreplan ud i livet. I en separat meddelelse opfordrede det også borgerne i Bosnien-Hercegovina til at benytte sig af valget den 5. oktober til at give et mandat til personer, der for alvor er besluttet på at gennemføre de økonomiske og juridiske reformer, der er tvingende nødvendige i Bosnien-Hercegovina. Efter valget bekræftede Rådet på ny EU s vilje til at samarbejde aktivt med de nye myndigheder, så landet kan bevæge sig fremad på grundlag af deres forpligtelser til retfærdighed, økonomisk fremgang og tættere europæisk integration i kraft af yderligere omfattende reformer som fastsat i forbindelse med stabiliserings- og associeringsprocessen. e) Kroatien Efter samstemmende udtalelse fra Europa-Parlamentet besluttede Rådet den 28. januar 2002 at indgå den interimsaftale med Kroatien, som var blevet underskrevet den 30. oktober 2001, og som er et vigtigt skridt i dette lands stabiliserings- og associeringsproces. Aftalen, som havde fundet midlertidig anvendelse fra 1. januar 2002, trådte officielt i kraft pr. 1. marts f) Forbundsrepublikken Jugoslavien (FRJ) Rådet gav sin fulde støtte til den højtstående repræsentant Javier Solanas bestræbelser for at lette dialogen mellem Beograd og Podgorica om Forbundsrepublikken Jugoslaviens forfatningsmæssige fremtidig, idet det er overbevist om, at den bedste og hurtigste vej for Serbien og Montenegro til deltagelse i den europæiske integration er at forblive sammen i en fungerende forbundsstat. Den 15. april noterede Rådet sig med tilfredshed, at det serbiske og det montenegrinske parlament havde tilsluttet sig de procedurer med henblik på en omstrukturering af forbindelserne mellem Serbien og Montenegro, som man nåede til enighed om i Beograd den 14. marts med den højtstående repræsentant Javier Solanas befordrende mellemkomst. Det opfordrede også forbundsparlamentet samt begge republikkers parlamenter til snarest muligt at nedsætte den kommission, der senest ved udgangen af juni skal have udarbejdet et udkast til et forfatningsmæssigt grundlag for Serbien og Montenegro. Da fremskridtene gik langsommere end forventet, rettede Rådet på sine månedlige samlinger (eksterne forbindelser) gentagne gange opfordring til parterne om hurtigt at vedtage det forfatningsmæssige grundlag og handlingsplanerne for det indre marked, handel og told, så landet kan gøre fremskridt i tilnærmelsen til EU. i) Forbundsrepublikken Jugoslavien/Serbien Den 21. oktober beklagede Rådet, at valgdeltagelsen den 13. oktober 2002 var så lav, at der ikke kunne vælges en ny præsident i Serbien. Det opfordrede kraftigt alle politiske partier til at sikre, at valget af en ny serbisk præsident kom til at forløbe på en måde, der sikrer den demokratiske stabilitet i reformperioden. 7038/03 aa/ks/ih/hkj/pfw/dep 6 DG E Coord DA

7 Den 10. december hilste Rådet de seneste fremskridt med udkastet til forfatningsmæssigt grundlag velkommen og så frem til parlamentets snarlige godkendelse heraf. Det noterede sig med betænkelighed resultatet af det serbiske præsidentvalg i december. Rådet forventede, at alle parter nu løser situationen åbent og demokratisk og i overensstemmelse med forfatningen, og således at den institutionelle stabilitet bevares, og reformerne videreføres. ii) Forbundsrepublikken Jugoslavien/Montenegro Den 21. oktober hilste Rådet den fredelige og velordnede afvikling af parlamentsvalget i Montenegro velkommen. Det så frem til, at der hurtigt dannes en regering, der er fuldt og helt engageret i at gennemføre Montenegros reformprogram. iii) Forbundsrepublikken Jugoslavien/Kosovo Rådet understregede ved flere lejligheder, at De Forenede Nationers Sikkerhedsråds resolution 1244 fortsat udgør grundlaget for Kosovos fremtid. Den 28. januar bifaldt Rådet FN's sikkerhedsråds udnævnelse af FN-generalsekretærens særlige repræsentant i Kosovo, Michael STEINER, og gav udtryk for, at det satte stor pris på den afgående særlige repræsentant Hans Hækkerups indsats og resultater. Den 11. marts tilsluttede Rådet sig FN-generalsekretærens særlige repræsentants målsætning om at løse den udfordrende opgave at lægge grunden til økonomisk fremgang, udvikle et retssamfund, herunder bekæmpelse af kriminalitet og vold, og opbygge et fair og retfærdigt samfund med værdighed for alle. Rådet opfordrede alle parter til at samarbejde fuldt og helt med UNMIK og KFOR om disse mål. Rådet forventede også fortsat konstruktivt samarbejde fra myndighedernes side i Beograd på grundlag af det fælles dokument, som Beograd og UNMIK er nået til enighed om. Den 19. november gav Rådet udtryk for tilfredshed med de frie og retfærdige kommunalvalg, der blev afholdt den 26. oktober. Rådet så endvidere med tilfredshed på det vellykkede donorkoordinationsmøde den 5. november 2002, hvor det blev understreget, at der er behov for et kontinuerligt engagement fra det internationale samfunds side, og at de lokale politiske ledere fortsat må gøre en stor indsats for at opbygge et multietnisk og tolerant samfund. g) Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien Den 11. marts udtrykte Rådet tilfredshed med det kommende donormøde om Makedonien den 12. marts i Bruxelles med Europa-Kommissionen og Verdensbanken som værter. Rådet opfordrede alle parter og befolkningsgruppernes ledere i Makedonien til at leve op til det internationale samfunds løfte om at bidrage til økonomisk genopretning, etnisk forsoning og stabilitet i landet gennem fuld implementering af Ohrid-rammeaftalen samt til fortsat at gøre fremskridt med reformer som led i stabiliserings- og associeringsprocessen. Den 21. oktober udtrykte Rådet tilfredshed med aftalen om dannelse af den nye regering i Skopje efter parlamentsvalget og opfordrede den nye regering til at give fuld gennemførelse af Ohridrammeaftalen og stabiliserings- og associeringsprocessen høj prioritering. 7038/03 aa/ks/ih/hkj/pfw/dep 7 DG E Coord DA

8 Den 30. september gav Rådet udtryk for sin påskønnelse af den ekstraordinære indsats, som den afgående særlige repræsentant for EU, Alain Le Roy, havde gjort for stabilitet og demokrati i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, og af de resultater, han havde opnået. Rådet besluttede at udpege ambassadør Alexis Brouhns til EU's nye særlige repræsentant med bopæl i Skopje. Med henblik herpå blev der vedtaget en fælles aktion den 21. oktober, som efterfølgende blev forlænget den 10. december for en periode på seks måneder. I løbet af 2002 blev der gjort forberedelser til den første EU-ledede militæroperation, der skulle efterfølge NATO's operation "Allied Harmony". Formålet med operationen er at bidrage til stabilitet og sikkerhed i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien og således lette gennemførelsen af Ohrid-rammeaftalen, som er afgørende for det internationale samfunds indsats i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien. 2. ØSTEUROPA OG CENTRALASIEN a) Rusland På alle samarbejdsområder fortsatte intensiveringen af forbindelserne mellem EU og Rusland. På topmødet i maj nåede man til enighed om praktiske skridt til udvikling af den politiske dialog og samarbejdet om krisestyring og sikkerhedsspørgsmål. Der blev på dette grundlag indledt sonderende drøftelser mellem Rådssekretariatet og Rusland om EU's brug af russiske langdistancefly til lufttransport. Bekæmpelsen af terrorisme stod stadig højt på dagsordenen, og på topmødet i november blev der vedtaget en aktionsplan i så henseende. I sidste halvdel af 2002 gik bestræbelserne især ud på at finde en gensidigt acceptabel løsning på person- og godstransitten mellem Kaliningrad og resten af Rusland med henblik på den kommende udvidelse. Topmødet i november nåede til enighed om en pakke i så henseende, og gennemførelsen heraf er blevet iværksat som en hastesag. EU fortsatte sin støtte til den økonomiske og demokratiske reformproces i Rusland. Den gav udtryk for bekymring over situationen i Tjetjenien og tilskyndede Rusland til at finde en politisk løsning på konflikten. EU beklagede dybt, at der er truffet beslutning om at lukke OSCE's assistancegruppe i Tjetjenien fra årsskiftet. I november 2002 besluttede EU at indlede en politisk dialog med Rusland om Latinamerika. b) Ukraine EU støttede fortsat det proeuropæiske valg, Ukraine har truffet, og gav udtryk for sin vilje til at styrke forbindelserne mellem EU og Ukraine. Samarbejdet under partnerskabs- og samarbejdsaftalen er blevet udbygget. Der er gjort fremskridt på forskellige områder, bl.a. tilnærmelse af lovgivningen, energi, nuklear sikkerhed og miljø. For så vidt angår samarbejde om krisestyring har Rådssekretariatet og Ukraine indledt sonderende drøftelser om EU's brug af ukrainske langdistancefly til lufttransport. 7038/03 aa/ks/ih/hkj/pfw/dep 8 DG E Coord DA

9 Unionen opfordrede Ukraines nye regering til at fortsætte de økonomiske og strukturelle reformer. Den fortsatte sin støtte til den demokratiske udvikling i Ukraine. EU rejste i forbindelse med de talrige politiske dialogmøder på alle niveauer spørgsmålet om mediernes forringede situation i Ukraine, herunder angreb på journalister. Den rejste krav om en hurtig løsning på tilfældet med eksport af Kolchuga-radarsystemet til Irak og udtrykte bekymring over våbeneksporten til Afrika. EU har også opfordret Ukraine til at støtte bestræbelserne på at nå til en løsning på Transdnestrien konflikten. c) Belarus EU var fortsat dybt bekymret over de stadig ringere vilkår for demokratiet og retsstaten i Belarus samt over landets manglende overholdelse af sine internationale forpligtelser. EU opfordrede gentagne gange de belarussiske myndigheder til at forbedre oppositionspolitikeres, kritiske journalisters og intellektuelles situation og beklagede godkendelsen af loven om samvittighedsfrihed og religiøse organisationer. De belarussiske lederes holdning står i vejen for udviklingen af en EU-strategi baseret på benchmarking for gradvis ophævelse af de EU-restriktioner, som Rådet indførte i På den baggrund og især som følge af lukningen af OSCE's Bistands- og Overvågningsgruppe (AMG) i Minsk i oktober 2002 besluttede de fleste medlemsstater at træffe de nødvendige nationale foranstaltninger til at forhindre, at den belarussiske præsident, chefen for præsidentens kontor, premierministeren og fire af regeringens ministre samt formanden for Komitéen for Statssikkerhed rejser ind på deres område. Senere blev det muligt at opnå enighed om OSCE's tilstedeværelse i Minsk. EU vil fortsat yde støtte og bistand til civilsamfundet i Belarus. EU gav på ny udtryk for sin klare interesse i, at Belarus effektivt gennemfører yderligere reformer og fuldt ud overholder internationale forpligtelser og respekterer fælles værdier i forbindelse med demokrati, retssamfund og menneskerettigheder. d) Moldova EU støttede fortsat det proeuropæiske valg, Moldova har truffet, og gav udtryk for sin vilje til at styrke forbindelserne mellem EU og Moldova. På fjerde møde i samarbejdsrådet i april var der mulighed for at få et overblik over de fremskridt, der er gjort med gennemførelsen af partnerskabs- og samarbejdsaftalen, og et nyt prioriteret samarbejdsområde blev tilføjet for at øge bestræbelserne på at forbedre investeringsklimaet i Moldova. I sommeren 2002 aflagde en trojka bestående af statssekretærer besøg i Moldova. Generalsekretariatet sendte en fact-finding-mission til Moldova, og denne har fremsat en række henstillinger om, hvordan EU's Moldova-politik kan fremmes. EU overvejede at tage sin Moldova-politik op til ny evaluering for at sikre landet bedre levedygtighed på længere sigt. EU gav tilsagn om at intensivere sine bestræbelser på at finde en hurtig løsning på konflikten i Transdnestrien, hvor Moldovas territoriale integritet respekteres fuldt ud. Med understregning af Ruslands ansvar i spørgsmålet beklagede EU, at landet ikke indfriede sit tilsagn om at færdiggøre destruktionen/tilbagetrækningen af russisk militærudstyr og ammunition i Transdsnestrien inden fristens udløb den 31. december /03 aa/ks/ih/hkj/pfw/dep 9 DG E Coord DA

10 e) Et bredere Europa - Initiativet vedrørende nye nabolande På mødet i København så Det Europæiske Råd på forbindelserne mellem den udvidede Union og nabolandene, idet den understregede, at udvidelsen er en vigtig lejlighed til at fremme forbindelserne med nabolandene på grundlag af fælles politiske og økonomiske værdier. Det Europæiske Råd koncentrerede sig om forbindelserne med det vestlige Balkan, Rusland, de østeuropæiske lande og de sydlige Middelhavslande. Det Europæiske Råd bekræftede på ny det europæiske perspektiv for landene i det vestlige Balkan i stabiliserings- og associeringsprocessen. Det Europæiske Råd gav udtryk for sin overbevisning om, at udvidelsen vil styrke forbindelserne med Rusland. Det udtrykte også ønske om at styrke sine forbindelser, herunder i forbindelse med initiativet vedrørende nye nabolande, med Ukraine, Moldova, Belarus og de sydlige Middelhavslande på grundlag af en langsigtet strategi, der skal fremme demokratiske og økonomiske reformer, bæredygtig udvikling og handel. Rådet opfordrede Kommissionen og den højtstående repræsentant til at udarbejde mere detaljerede forslag til, hvordan dette initiativ kan følges op. f) Den nordlige dimension Drøftelserne om videreudviklingen af den nordlige dimension fra og med 2003 blev indledt i På grundlag af resultaterne af ministerkonferencen om den nordlige dimension og det arktiske vindue den 28. august 2002 i Grønland opstillede udenrigsministrene på en konference den 21. oktober 2002 i Luxembourg mere præcise retningslinjer for vedtagelsen i 2003 af en ny handlingsplan, som skal træde i kraft i Kommissionen forelagde Det Europæiske Råd i København en årlig statusrapport om gennemførelsen af handlingsplanen som vedtaget i Göteborg. g) Kaukasus I begyndelsen af 2002 var EU's vigtigste mål i det sydlige Kaukasus at forfølge og bygge videre på de initiativer, der var taget det foregående år. Inden længe gav bortførelsen i Georgien af en af Kommissionens ansatte dog anledning til en gennemgribende revision af EU's bistand, især til Georgien, samtidig med at bestræbelserne for at udvikle EU's politik over for det sydlige Kaukasus fortsatte. Selv om man i årets løb ikke kom mærkbart nærmere på en løsning af de forskellige konflikter i regionen, fortsatte EU med at presse på for at opnå respekt for Georgiens territoriale integritet og bilæggelse af konflikten i Nagorno-Karabakh. EU fortsatte også med at give praktisk støtte til Den Fælles Kontrolmission for Sydossetien og OSCE's grænseovervågnings- og observatørmission på Georgiens grænse til Republikken Tjetjenien i Den Russiske Føderation. I forbindelse med samarbejdsrådene i oktober i Bruxelles mødtes udenrigsministrene fra Armenien, Aserbajdsjan og Georgien med formandskabet, den højtstående repræsentant Javier Solana og kommissær Chris Patten. Endvidere aflagde en trojka bestående af politiske direktører for første gang nogen sinde besøg i alle tre lande i september. Trojkaen havde ikke blot et møde med præsident Shevardnadze, men også en række nyttige drøftelser på ministerniveau. 7038/03 aa/ks/ih/hkj/pfw/dep 10 DG E Coord DA

11 h) Centralasien Efter at Rådet i december 2001 traf beslutning om at udvikle mere aktive forbindelser med landene i Centralasien, blev dette konsolideret i en række udviklingsforløb i Bruxelles. Foruden de sædvanlige bilaterale møder i samarbejdsrådene med Usbekistan, Kasakhstan og Kirgisistan fandt der i oktober en formel ceremoni sted i forbindelse med undertegnelsen af den centralasiatiske narkotikahandlingsplan (som også omfatter Tadsjikistan). I oktober vedtog Kommissionen en ny strategi for sin bistand til regionen i , da fordoblingen af midlerne til Tacis begyndte at få virkning. I 2002 lagde EU stor vægt på at koordinere indsatsen i Centralasien, navnlig med andre donorer. Kommissionen afholdt et møde i juli med deltagelse af internationale finansielle institutioner og deltog aktivt i andre organisationers koordinationstiltag. Samarbejdet med OSCE var også godt. I sine kontakter med centralasiatiske regeringer fortsatte EU med at slå til lyd for fordelene ved, at det regionale samarbejde udvides. EU fortsatte med at udbygge sin tilstedeværelse i regionen med henblik på at bidrage til den politiske og økonomiske reformproces. I juni aflagde en trojka bestående af regionaldirektører besøg i Kasakhstan, Kirgisistan og Usbekistan. Efterfølgende meddelte Kommissionen, at den havde til hensigt at åbne kontorer i Bishkek og Dushanbe. Og i december fandt et vellykket andet møde sted i Den Blandede Kommission EU-Tadsjikistan, for første gang i Tadsjikistan. 3. CENTRAL- OG ØSTEUROPA De politiske kontakter med de associerede lande i Central- og Østeuropa blev fortsat styrket gennem: møder mellem stats- og regeringscheferne og udenrigsministrene i forbindelse med Det Europæiske Råd i Barcelona, Sevilla og København møder på ministerplan inden for rammerne af associeringsrådene med Estland, Letland og Litauen (den 19. februar), Rumænien og Slovakiet (den 12. marts), Slovenien (den 15. april), Bulgarien, Den Tjekkiske Republik, Ungarn og Polen (den 18. november) møder mellem de politiske direktører den 1. marts i Budapest og den 18. oktober i Vilnius trokjamøder på ekspertplan, der afholdes regelmæssigt om følgende emner: Vestbalkan, Østeuropa og Centralasien, De Forenede Nationer, ikke-spredning, eksport af konventionelle våben, OSCE, terrorisme, nedrustning, menneskerettigheder og konsulære spørgsmål. De associerede lande tilsluttede sig fortsat regelmæssigt erklæringerne på FUSP-området (131 ud af et samlet antal på 202) og EU's fælles holdninger (9) i form af erklæringer. Samarbejdet med de associerede lande fortsatte i internationale organisationer og fora som f.eks. FN og OSCE. 7038/03 aa/ks/ih/hkj/pfw/dep 11 DG E Coord DA

12 4. SYDØSTEUROPA a) Tyrkiet Det 41. møde i Associeringsrådet EF-Tyrkiet blev holdt den 16. april i Luxembourg. Ministrene havde en omfattende drøftelse om forbindelserne mellem EF og Tyrkiet og andre spørgsmål af fælles interesse. De gennemgik navnlig de fremskridt, som Tyrkiet har gjort som led i førtiltrædelsesstrategien og i overensstemmelse med prioriteterne for tiltrædelsespartnerskabet, og drøftede prioriteterne for det fremtidige arbejde inden for associeringsaftalen. Mødet omfattede en politisk dialog på ministerplan, som fokuserede på Cypern, en fredelig bilæggelse af tvister og situationen i Mellemøsten. Inden for rammerne af den forstærkede politiske dialog blev der afholdt møder mellem de politiske direktører den 8. januar og den 17. maj i Madrid, den 12. juli i Rungsted og den 31. oktober i Ankara. Drøftelserne var koncentreret om forbindelserne mellem EU og Tyrkiet, men regionale spørgsmål af gensidig interesse blev ligeledes berørt. Tyrkiet blev ved disse lejligheder opfordret til hurtigt at fortsætte sin reformproces og at gøre alt, hvad det kan, for at opfylde alle de politiske Københavnskriterier, herunder med hensyn til gennemførelse. Det blev især understreget, at Tyrkiet skal forbedre menneskerettighedssituationen, bidrage konstruktivt til en samlet løsning af Cypernproblemet og arbejde for gennemførelse af punkt 4 i Helsingfors-konklusionerne. Tyrkiet deltog også i dialogmøder sammen med andre tiltrædelseskandidater. I august hilste Rådet i en erklæring de lovgivningsreformer, som det tyrkiske parlament har vedtaget, velkommen. I december konkluderede Det Europæiske Råd i København, at der ufortøvet vil blive indledt tiltrædelsesforhandlinger med Tyrkiet, hvis Det Europæiske Råd i december 2004 beslutter, at Tyrkiet opfylder de politiske Københavnskriterier. b) Cypern I hele 2002 støttede Rådet kraftigt FN's generalsekretærs bestræbelser for at finde en samlet løsning på Cypern-problemet og fremmede de direkte forhandlinger mellem lederne af det græsk-cypriotiske og det tyrkisk-cypriotiske samfund. Efter at FN's generalsekretær i november havde fremlagt en plan for en samlet løsning, opfordrede Rådet specielt parterne til at nå frem til en forhandlingsaftale på grundlag af denne plan. Da tiltrædelsesforhandlingerne med Cypern var blevet afsluttet, besluttede Det Europæiske Råd i december, at Cypern skulle optages som en ny medlemsstat i Den Europæiske Union. Det Europæiske Råd bekræftede dog, at det langt foretrækker, at et forenet Cypern tiltræder. Det opfordrede kraftigt parterne til at benytte denne enestående lejlighed og til at fortsætte forhandlingerne med henblik på at indgå et forlig inden den 28. februar 2003 med afsæt i de forslag, som FN's generalsekretær har fremlagt. EU mindede i den forbindelse om, at den er rede til at indføje vilkårene for en løsning i tiltrædelsestraktaten. Cypern deltog i dialogmøderne sammen med de øvrige tiltrædelseskandidater. 7038/03 aa/ks/ih/hkj/pfw/dep 12 DG E Coord DA

13 c) Malta Det Europæiske Råd i København besluttede, at Malta skulle optages som en ny medlemsstat i Den Europæiske Union. Malta deltog i dialogmøderne sammen med de øvrige tiltrædelseskandidater. 5. FREDSPROCESSEN I MELLEMØSTEN Konflikten mellem Israel og Palæstina blev yderligere forværret. Voldsspiralen fortsatte, og stadigt flere civile på begge sider mistede livet eller blev såret. På mødet i Barcelona i marts gjorde Det Europæiske Råd det klart, at det overordnede mål for EU er dobbelt: på den ene side oprettelse af staten Palæstina som en demokratisk, levedygtig og uafhængig stat og afslutning af besættelsen fra 1967 og på den anden side Israels ret til at eksistere inden for trygge og sikre grænser, der garanteres af det internationale samfund og navnlig af de arabiske lande. Saudi-Arabiens initiativ, som fik tilslutning fra Den Arabiske Liga på topmødet i Beirut, blev hilst specielt velkomment af EU. Det internationale samfund fortsatte sine bestræbelser for at finde en vej ud af denne krise. I den forbindelse spillede EU en yderst aktiv rolle i kvartetten (EU, Rusland, USA, FN), især gennem den højtstående repræsentant Javier Solana og EU's særlige repræsentant Miguel Angel Moratinos på repræsentantniveau. EU forelagde navnlig de andre medlemmer af kvartetten en fælles køreplan med klare tidsrammer for oprettelsen af en palæstinensisk stat senest i En sådan køreplan skal gennemføres på grundlag af parallelle fremskridt på sikkerhedsområdet og det politiske og økonomiske område og nøje overvåges af kvartetten. Kvartetten tilsluttede sig faktisk en køreplan på sit møde den 20. december i Washington, men denne er ikke offentliggjort. EU reagerede på mange andre konkrete udfordringer på stedet. Som eksempel kan nævnes krisen omkring Fødselskirken i Bethlehem: den 21. maj vedtog Rådet en fælles holdning om EUmedlemsstaternes midlertidige modtagelse af visse palæstinensere, som havde været inddraget i denne krise. Støtte til de palæstinensiske reformer stod højt på EU's prioritetsliste. Det deltog i arbejdet i kvartettens taskforce vedrørende reform, som løbende evaluerede fremskridtet og de hindringer, der lå i vejen for reformer. EU deltog i et donormøde i Ad hoc-forbindelsesudvalget (AHLC) den april i Oslo, som også fokuserede på den dramatisk forværrede humanitære situation i de besatte områder. EU fortsatte sin budgetstøtte til Den Palæstinensiske Myndighed med klare målsætninger og betingelser. EU gentog i sine demarcher og erklæringer sin stærke og utvetydige fordømmelse af alle terrorhandlinger. Selvmordsangreb skader den palæstinensiske sag uopretteligt. EU anerkender Israels legitime ønske om sikkerhed, men opfordrede samtidig Israel til at afholde sig fra overdreven magtanvendelse og udenretslige drab, som ikke bidrager til den israelske befolknings sikkerhed. Det Europæiske Råd i december i København fandt det også foruroligende, at de ulovlige bosættelser fortsætter og risikerer at gøre det fysisk umuligt at gennemføre en løsning med to stater. 7038/03 aa/ks/ih/hkj/pfw/dep 13 DG E Coord DA

14 Mandatet for EU's særlige repræsentant, Miguel-Angel Moratinos, blev den 10. december forlænget for en periode på seks måneder. 6. MIDDELHAVSOMRÅDET Euro-Middelhavs-partnerskabet - Barcelona-processen Den april afholdt det spanske formandskab femte udenrigsministerkonference i Valencia, som markerede et fornyet gensidigt tilsagn og gav større dybde til Euro-Middelhavs-samarbejdet, som skulle bidrage til regional stabilitet og fred, navnlig ved at styrke Barcelona-erklæringens følelse af medejerskab. Syrien og Libanon deltog ikke. Konferencen vedtog en handlingsplan, der tager hensyn til processens globale karakter i det politiske og sikkerhedspolitiske kapitel. Ministrene besluttede at styrke den politiske dialog, herunder om forsvarsspørgsmål. De vedtog en fælles strategi med hensyn til dialog og samarbejde om bekæmpelse af international terrorisme, tilskyndede til en uddybning af dialogen om menneskerettigheder, og opstillede hovedlinjerne for det kommende arbejde med foranstaltninger til opbyggelsen af partnerskabet. Endelig gav ministrene på ny udtryk for deres faste politiske ønske om demokrati, menneskerettigheder og retssikkerhed i regionen og vedtog at udvikle den parlamentariske dimension af partnerskabet yderligere. De hilste med tilfredshed, at der i februar var blevet afholdt et møde i Athen mellem formændene for Euro-Middelhavs-områdets parlamenter, anerkendte værdien af de eksisterende parlamentariske fora for Euro-Middelhavs-området, og var enige om at henstille, at der oprettes en parlamentarisk forsamling for Euro-Middelhavs-området som foreslået af Europa- Parlamentet. Navnlig med hensyn til det politiske og sikkerhedsmæssige partnerskab hedder det i Valenciahandlingsplanen, at den politiske dialog bl.a. skal fokusere på følgende: En effektiv dialog om politiske og sikkerhedspolitiske spørgsmål, herunder ESFP fremme af stabilitet og styrkelse af de demokratiske institutioner konfliktforebyggelse, krisestyring og hensyntagen til årsagerne til ustabilitet regelmæssig underretning om udviklingen i EU-udvidelsen og konsekvenserne for Euro- Middelhavs-partnerskabet under hensyntagen til Middelhavspartnernes interesser. 7. MACHRAK OG MAGHREB a) Algeriet Euro-Middelhavs-aftalen blev undertegnet den 22. april i Valencia (Spanien) under overværelse af premierminister José Maria Aznar og præsident Abdelaziz Bouteflika i tilknytning til Euro- Middelhavs-ministerkonferencen. Når alle parter har ratificeret aftalen, vil den institutionalisere den politiske dialog og danne grundlaget for bilateralt samarbejde på mange områder, herunder samarbejde om bekæmpelse af terrorisme. 7038/03 aa/ks/ih/hkj/pfw/dep 14 DG E Coord DA

15 Der blev holdt politiske dialogmøder på ministerplan den 5. juni i Alger. Parterne udvekslede synspunkter om menneskerettighedssituationen i Algeriet samt om situationen efter valgene i maj. Situationen i Mellemøsten, Vestsahara og Den Arabiske Maghreb-Union blev drøftet. Algeriet understregede, at der er behov for mere samarbejde om visumudstedelse og bekæmpelse af racisme i Europa. b) Tunesien Associeringsrådet holdt den 29. januar i Bruxelles sit tredje møde, der også omfattede en politisk dialog på ministerplan om EU's udvidelse, Barcelona-processen, situationen i Mellemøsten, bekæmpelse af terrorisme, konsolidering af den demokratiske proces og regionale spørgsmål (AMU, Agadir-processen). Associeringsudvalget holdt sit tredje møde den 25. september i Tunis, hvor parterne udvekslede synspunkter om politiske spørgsmål. c) Vestsahara EU fulgte fortsat situationen nøje og gav sin fulde støtte til FN's generalsekretær og hans personlige udsending, James Bakers bestræbelser på at finde en retfærdig og varig løsning på konflikten. EU tilskyndede til enhver kontakt, der kan bidrage til at genoprette tilliden mellem parterne, og støttede, at humanitære foranstaltninger iværksættes straks. Den hilste især med tilfredshed, at 101 krigsfanger, der blev tilbageholdt i Tindouf-lejrene, blev frigivet i juli. d) Libyen Libyen blev fortsat indbudt til at deltage i visse møder i Barcelona-processen. Landet deltog i Euro- Middelhavs-konferencen den april i Valencia (Spanien) som formandskabets særlige gæst. e) Israel Associeringsrådet holdt sit tredje møde den 21. oktober i Luxembourg, hvor der fandt en politisk dialog sted om Iran, Irak, bekæmpelse af terrorisme og regionale spørgsmål. Drøftelserne under frokosten fokuserede på situationen i Mellemøsten. Associeringsrådet blev forberedt af tredje møde i associeringsudvalget, som fandt sted den 8. oktober i Jerusalem, og hvor de to parter udvekslede synspunkter om politiske spørgsmål af fælles interesse. Begge parter gentog, at de lægger vægt på at nå til en tilfredsstillende løsning på spørgsmålet om oprindelsesregler for produkter, der er produceret i de israelske bosættelser, i overensstemmelse med associeringsaftalen. f) Libanon Den 17. juni blev Euro-Middelhavs-associeringsaftalen og en brevveksling om bekæmpelse af terrorisme underskrevet i Luxembourg. Med henblik på at gennemføre aftalens handels- og samarbejdsaspekter uden at vente på ratifikationsprocedurens afslutning underskrev man samtidig tillige en interimsaftale. 7038/03 aa/ks/ih/hkj/pfw/dep 15 DG E Coord DA

16 Når alle parter har ratificeret aftalen, vil den institutionalisere den politiske dialog og danne grundlaget for bilateralt samarbejde på mange områder, herunder samarbejde om bekæmpelse af terrorisme. g) Jordan Efter Euro-Middelhavs-aftalen ikrafttræden den 1. maj holdt associeringsrådet sit første møde den 10. juni i Luxembourg, hvor der fandt en politisk dialog sted om Barcelona-processen og Agadirerklæringen, situationen i Mellemøsten, Irak og den demokratiske udvikling i regionen. På første møde i associeringsudvalget den 7. november i Bruxelles udvekslede parterne synspunkter om politiske spørgsmål af fælles interesse. h) Syrien Forhandlingerne om indgåelse af en Euro-Middelhavs-aftale fortsatte med to forhandlingsrunder den juni i Damaskus og den november i Bruxelles. 8. MELLEMØSTEN/GOLFEN a) Samarbejdsrådet for Golfstaterne (GCC) Det 12. møde i Det Fælles Råd EU-GCC på ministerplan fandt sted den 28. februar i Granada, Spanien. Drøftelserne omfattede en bred vifte af spørgsmål, herunder politiske spørgsmål af gensidig interesse, f.eks. menneskerettigheder, fredsprocessen i Mellemøsten, bekæmpelse af terrorisme og ikke-spredning af masseødelæggelsesvåben. EU-trojkaen og GCC-trojkaen holdt også møde i tilslutning til FN's generalforsamling i september, hvor EU meddelte GCC, at den agter at indsætte bestemmelser om bekæmpelse af terrorisme i alle sine aftaler med tredjelande, herunder også i den frihandelsaftale, der forhandles med GCC. b) Iran Forbindelserne mellem EU og Iran blev uddybet betydeligt i Den 17. juni nåede Rådet til politisk enighed om at indlede forhandlinger med Iran om en handels- og samarbejdsaftale og om retningslinjer for en politisk dialog og bekæmpelse af terrorisme, efterfulgt af formel vedtagelse af forhandlingsdirektiver til Kommissionen og formandskabet den 12. juli. Den 12. december blev der i Bruxelles officielt indledt forhandlinger på alle spor, efterfulgt af en første forhandlingsrunde om henholdsvis politiske aspekter, som blev ledet af formandskabet, og handel og samarbejde, som blev ledet af Kommissionen. Disse elementer, der er indbyrdes forbundne, hænger uløseligt sammen og er gensidigt forstærkende, indgår i en samlet helhed, der danner grundlag for forbedring af forbindelserne mellem EU og Iran. Den 10. september holdt EU og Iran i Teheran deres niende møde på statssekretærniveau inden for rammerne af den samlede politiske dialog. Ved denne lejlighed, hvor der var mulighed for at drøfte såvel økonomiske som politiske spørgsmål, blev der opnået enighed om at etablere en dialog mellem EU og Iran om menneskerettigheder i tråd med den dialog om menneskerettigheder, EU allerede har med Kina. Den første dialog om menneskerettigheder fandt sted i december i Teheran. 7038/03 aa/ks/ih/hkj/pfw/dep 16 DG E Coord DA

17 c) Irak I juli gennemførte EU sit nye "olie for mad-program", som har lempet sanktionerne betydeligt for at bedre på den irakiske befolknings humanitære situation. Den 19. november udtrykte Rådet tilfredshed med den enstemmige vedtagelse af FN's Sikkerhedsråds resolution 1441, som gav Irak en sidste mulighed for at opfylde sine internationale nedrustningsforpligtelser. På mødet den december i København vedtog Det Europæiske Råd en erklæring, hvori det understregede sin fulde og utvetydige støtte til Sikkerhedsrådets resolution 1441, og at det fortsat var EU's mål, at Iraks masseødelæggelsesvåben afvikles i overensstemmelse med de relevante FNresolutioner. Det anførte, at det nu var op til Irak at gribe denne sidste mulighed for at opfylde sine internationale forpligtelser. Det Europæiske Råd understregede desuden, at våbeninspektørerne skulle kunne udføre deres vigtige opgave uden indblanding og under anvendelse af alle de redskaber, der er til rådighed for dem i henhold til resolution Det anførte også, at EU så frem til vurderingen af den erklæring om masseødelæggelsesvåben, som Irak havde overgivet til FN-inspektørerne i henhold til resolution ASIEN OG OCEANIEN Multilateralt a) ASEAN og ARF EU besluttede i februar 2002 at udvide samarbejdsaftalen af 1980 mellem EF og ASEAN til også at omfatte Den Demokratiske Folkerepublik Laos. EU lagde gennem hele 2002 fortsat stor vægt på forbindelserne mellem EU og ASEAN og på at fremme dialogen mellem EU og ASEAN som en grundlæggende byggesten i det strategiske partnerskab mellem Europa og Asien. På denne baggrund kontaktede EU ASEAN-landene for at forberede 14. ministermøde mellem EU og ASEAN, der afholdtes den januar 2003 i Bruxelles. ARF har fortsat stigende betydning for dialogen om samarbejdet om sikkerhedsspørgsmål i Asien og Stillehavsregionen. EU deltog aktivt i AFR-ministermødet i juli 2002 i Negara Brunei Darussalam og i de to møder i den intersessionelle gruppe vedrørende tillidsskabende foranstaltninger (CBM), der blev afholdt i Hanoi i april og i Wellington i november. EU har løbende tilskyndet til en yderligere udbyggelse af dette forum, navnlig gennem en styrkelse af de tillidsskabende foranstaltninger, forebyggende diplomati og praktisk samarbejde om at tackle fælles trusler og problemer. b) ASEM 2002 var et travlt og vellykket år for ASEM-processen. Der blev afholdt en række vigtige møder til forberedelse af ASEM 4-topmødet den september i København. 7038/03 alp/an/ih/hkj/vn/dep 17 DG E COORD DA

18 De vigtigste møder var ASEM-ministermødet om miljø ( januar i Beijing), ministerkonferencen om forvaltning af migrationsstrømme (4.-5. april på Lanzarote), ASEM-udenrigsministermødet (6.-7. juni i Madrid) og ASEM-økonomistermødet den 19. september. På ASEM 4-topmødet noterede lederne med tilfredshed de fremskridt, der er gjort i ASEM på det politiske, økonomiske, sociale og kulturelle område, og bekræftede på ny de principper, der blev opnået enighed om på tidligere topmøder. Af vigtige beslutninger skal nævnes, at de blev enige om at afholde et seminar om bekæmpelse af terrorisme og at indlede drøftelser om en uformel rådgivende ad hoc- mekanisme inden for ASEM. Lederne nåede også til enighed om en erklæring om samarbejde om bekæmpelse af international terrorisme. Bilateralt a) Afghanistan Rådet pressede fortsat på for fred, genindførelse af demokrati og respekt for menneskerettighederne i Afghanistan i overensstemmelse med Bonn-aftalen. I den forbindelse udtrykte det tilfredshed med Petersberg II-konferencen, som banede vejen for opstilling af benchmarks for at evaluere gennemførelsen af Bonn-aftalen. Rådet gav også udtryk for tilfredshed med etableringen af Afghanistans nationale hær og erklæringen om godt naboskab, som Afghanistan og dets seks naboer underskrev i december. I 2002 var EU den største donor i Afghanistan. EU indledte et samarbejde med de afghanske myndigheder på vigtige politiske områder såsom menneskerettigheder, reform af lovgivningen, politiuddannelse og uddannelse. EU's medlemsstater har ydet et omfattende bidrag til ISAF, og Tyskland og Nederlandene meddelte, at de havde besluttet at overtage ledelsen af ISAF pr. februar Rådet gav ved forskellige lejligheder udtryk for alvorlig bekymring over narkotikatruslen fra Afghanistan, navnlig som følge af den markante stigning i valmuedyrkningen. Den 17. juni besluttede Rådet at udnævne en ny særlig repræsentant, Francesc Vendrell, som har base i Afghanistan og handler under den højtstående repræsentants myndighed. Hans mandat blev forlænget den 10. december for en seksmåneders periode. b) Australien og New Zealand Som i de foregående år holdt EU møde på ministerplan med Australien (den 31. januar 2002 i Madrid) og med New Zealand (den 6. maj 2002 i Madrid). c) Bangladesh Rådet fulgte nøje situationen i Bangladesh. Det opfordrede kraftigt regeringen til at respektere menneskerettighederne, især ved gennemførelse af den såkaldte "Clean Heart" kampagne til bekæmpelse af kriminalitet. 7038/03 alp/an/ih/hkj/vn/dep 18 DG E COORD DA

19 d) Burma/Myanmar EU fortsatte gennem hele 2002 sine bestræbelser på at sætte skub i genindførelsen af demokrati og på at opnå national forsoning og beskyttelse af menneskerettighederne i Burma/Myanmar. EU gav gentagne gange udtryk for alvorlig bekymring over de fortsatte krænkelser af menneskerettighederne i Burma/Myanmar og tilkendegav på ny sin støtte til FN's særlige rapportør om menneskerettighedssituationen, Paolo Sergio Pinheiro. EU udtrykte også sin alvorlige bekymring over den humanitære situation i Burma/Myanmar og opfordrede indtrængende myndighederne til at sørge for, at humanitær bistand når frem til den mest sårbare del af befolkningen. EU fulgte udviklingen i landet nøje og lod to trojkaer besøge landet i marts og september 2002, hvor de holdt møder med repræsentanter for regeringen, oppositionslederen Daw Aung San Suu Kyi og medlemmer af Nationalforbundet for Demokrati (NLD), repræsentanter for de etniske mindretal, missionschefer i Rangoon, FN-organisationer og ngo'er. EU støttede også fortsat den indsats, der gøres af FN-generalsekretærens særlige repræsentant, Sri Razali. EU udtrykte tilfredshed med, at Aung San Suu Kyi blev løsladt fra husarrest i begyndelsen af maj 2002, og med, at en række politiske fanger var blevet løsladt, men gav efterfølgende udtryk for skuffelse over, at disse lovende første skridt ikke havde ført til en mere omfattende politisk proces. EU fordømte i efteråret de politisk motiverede tilbageholdelser og arrestationer og opfordrede indtrængende Burmas/Myanmars myndigheder til hurtigt og for alvor at indlede en politisk proces med oppositionen og de etniske mindretal med henblik på national forsoning og overgang til civilt styre. Da der ikke blev gjort håndgribelige fremskridt, besluttede EU to gange, henholdsvis den 22. april og den 21. oktober, at forlænge EU's fælles holdning vedrørende Burma/Myanmar i yderligere seks måneder og nøje overvåge udviklingen i landets politiske situation. EU bekræftede også, at det er rede til at reagere på passende måde, enten i positiv eller negativ retning, afhængigt af udviklingen i Burma/Myanmar. EU foretog også demarcher om de politiske fanger i landet og forelagde en resolution om Burma/Myanmar i 3. Komité under FN's Generalforsamling og i Menneskerettighedskommissionen (CHR). e) Kina Forbindelserne med Kina udviklede sig fortsat støt gennem hele Femte topmøde mellem EU og Kina blev afholdt i København den 24. september 2002, hvor begge parter fremhævede, at de er fast besluttede på at udvide og uddybe samarbejdet mellem EU og Kina yderligere på alle områder og fremme udviklingen af et omfattende partnerskab. EU og Kina blev navnlig enige om at forstærke deres politiske dialog gennem hyppige formelle og uformelle kontakter. EU holdt en række politiske dialogmøder med kinesiske kontaktpersoner, hvor der blev drøftet en bred vifte af spørgsmål, herunder situationen i Mellemøsten, Irak, Den Koreanske Halvø, terrorismebekæmpelse, nedrustning og ikke-spredning, ulovlig indvandring og grænseoverskridende kriminalitet samt menneskerettigheder. EU videreførte også samarbejdet med Kina inden for de multilaterale rammer, bl.a. i ASEM og ARF. EU noterede sig med tilfredshed Kinas tiltrædelse af WTO og fulgte nøje det kinesiske kommunistpartis 16. kongres, der udpegede landets nye politiske ledelse. Med hensyn til menneskerettighedsdialogen med Kina blev der afholdt to runder i henholdsvis Madrid den marts og i Beijing den november. Begge parter bekræftede på ny, at de er fast besluttede på at arbejde hen imod meningsfyldte og positive resultater. EU gav ved disse og 7038/03 alp/an/ih/hkj/vn/dep 19 DG E COORD DA

20 adskillige andre lejligheder udtryk for sin bekymring over en lang række menneskerettighedsproblemer, herunder dødsstraf, tortur og administrativ frihedsberøvelse, ytringsfrihed og medierne, situationen i Tibet og Xinjiang, ratificering af den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder (ICCPR) og gennemførelse af den internationale konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder (ICESCR), og gjorde opmærksom på en række enkeltsager. På mødet i november fandt der et besøg sted i en landsby med et valgprojekt finansieret af Europa-Kommissionen i Jiangxi-provinsen. Det bilaterale projektsamarbejde på dette område fortsatte i hele året, navnlig gennem det akademiske netværk EU-Kina vedrørende ratificering og gennemførelse af FN's menneskerettighedskonventioner og den mindre projektfacilitet vedrørende menneskerettigheder. Desuden blev der afholdt seminarer mellem netværket og embedsmænd fra Kina og EU's medlemsstater den maj og oktober i Beijing om temaerne forebyggelse af tortur og de nationale menneskerettighedsinstitutioner. I forbindelse med situationen i Tibet udtrykte EU tilfredshed med, at repræsentanter for Dalai Lama besøgte Kina i midten af september. EU erindrede om, at det længe havde opfordret parterne til at indlede en dialog, og håbede, at besøget ville bane vejen for en direkte dialog mellem Beijing og Dalai Lama, som kunne føre til en fredelig og varig løsning på Tibet-spørgsmålet. f) Østtimor EU udtrykte stor tilfredshed med Østtimors uafhængighed den 20. maj 2002, lykønskede befolkningen og de valgte repræsentanter og roste Østtimors befolkning for dens vedholdende indsats, som til sidst bar frugt. EU understregede, at Østtimors valg af demokratiet og af gode og venskabelige forbindelser med dets naboer var den eneste farbare vej til fred og fremskridt. Desuden imødeså EU Østtimors tiltrædelse af Cotonou-aftalen. EU vil fortsat gøre en betydelig indsats for at støtte den nye stat, ikke mindst gennem den støtte, der ydes af Kommissionen og medlemsstaterne. Mange EU-borgere har deltaget i de skiftende EUmissioner i Østtimor og vil indgå i FN's støttemission i Østtimor (UNMISET). EU er opmærksom på, at den nye nation har brug for fortsat støtte fra det internationale samfund gennem FN og international bistand, og er fortsat fast besluttet på at bakke denne proces op. g) Japan EU og Japan fortsatte deres tætte samarbejde i 2002, hvilket blev udmøntet i det vellykkede topmøde mellem EU og Japan den 8. juli 2002 i Tokyo. I topmødekommunikéet blev der gjort status over gennemførelsen af EU's og Japans handlingsplan. h) Indien og Pakistan Rådet fortsatte EU's politiske dialog med Pakistan og pressede på for tilbagevenden til demokrati. EU's observatører overvågede parlamentsvalgene i oktober. EU's forbindelser med Indien udviklede sig fortsat i løbet af året, idet der blev holdt et tredje topmøde mellem EU og Indien den 10. oktober i København. Der blev vedtaget en ny handlingsdagsorden for yderligere at styrke det partnerskab, der er under udvikling. 7038/03 alp/an/ih/hkj/vn/dep 20 DG E COORD DA