Formålet med guiden Livet til søs Funktioner på et piratskib Piratbesætnings love Kystens broderskab Konflikter i Caribien Mystik og overnatur

Transkript

1 Version 2 - April 2014

2 Indhold Formålet med guiden Livet til søs Funktioner på et piratskib Piratbesætnings love Kystens broderskab Konflikter i Caribien Mystik og overnatur Piratens ordbog

3 Formålet med guiden Formålet med denne guide er at give ideer til karakterskabelse og inspiration til den form for spil, Rom og Dukater har fokus på. Guiden giver også et indblik i den verden som spillet forgår i. Rom og Dukater foregår nemlig ikke i en verden der er 100% historisk korrekt. Først og fremmest er Rom og Dukaters verden baseret på mange af de klassiske piratfilm som vi kender fra Hollywood. Andre dele er arrangørernes egen fiktion og nogle dele er taget direkte fra den historiske virkelighed omkring , der også er kendt som Piraternes Guldalder. Hvis du har spørgsmål er du altid velkommen til at kontakte arrangørerne via eller på Rom og Dukaters facebookside. Livet til søs Det er sikkert at antage at livet som pirat er hårdt og at man ofte lever livet én dag ad gangen. Altid er man på udkig efter en chance for at forsøde livet en smule og når chancen byder sig, slår man til uden at tøve. At søge lykken på havet kan betyde ugevis, hvor der ikke er meget andet at tage sig til, end at løse trivielle opgaver som at vaske dæk og sy sejl. Men når et ensomt handelsskib kommer i sigte, er det sikkert at alle ombord øjeblikkeligt glemmer alt om den lange ventetid, den dårlige mad og den brændende sol. Opbevaring af fødevare ombord på et skib kan være en stor udfordring. Øl og grog er den foretrukne drikke ombord, da vand hurtigt bliver fordærvet. Den primære føde til havs er beskøjter og ved lange rejser medbringes lime så besætningen kan få C vitamin og undgå skørbug. Er man heldig, er der et par høns med om bord, så man kan få friske æg og kød. En anden adgang til kød er de havskildpadder, der trives i det Caribiske Hav. Ud over at de smager fantastisk er de også nemme at fange. Når man ligger i havn får besætningen landlov. Dette er for den menige pirat ensbetydende med fest og god mad. Derudover er det også muligt at gøre op med gamle fjendskaber eller andre stridigheder idet den strikse skibs-disciplin ikke gør sig gældende på land. Visuelt udtryk: En sømand der for det meste lever under disse barske forhold vil ofte have slidt tøj og se en del medtaget ud på hænder og i ansigtet. Tænk på overstående når du laver dit kostume. Sminke med ar, solskoldning, sorte tænder og generelt smuds er også et rigtig godt virkemiddel til at underbygge illusionen og din karakters barske liv. Konflikter på land: Vi opfordre til at man har mindre stridigheder med andre pirater fra ens egen eller andre besætninger. Når man er på land kan man passende afgøre disse konflikter så der er rent bord til næste gang man skal på havet. (se mere om konflikter under Konflikter i Caribien ) 1

4 Funktioner på et piratskib På et piratskib, er der ikke en privilegeret klasse. Alle besætningsmedlemmer har samme rettigheder og deres funktion afgøres af deres evner og erfaring. Derfor variere det meget fra piratskib til piratskib, hvordan besætningen fungerer og er delt op. Kaptajnen Der er sjældent to piratkaptajner, der er ens af sind. Nogle kaptajner er blodtørstige og dumdristige, andre er snu og manipulerende og af og til ser man også kaptajner, der er komplet galninge. Fælles for de fleste kaptajner er dog at de er i stand til at lede en besætning, hvad enten det er ved hjælp af frygt eller respekt. Første Styrmanden Dette besætningsmedlem har rang lige under kaptajnen. I en situation, hvor kaptajnen ikke kan forrette tjeneste længere er det første styrmanden, der har kommandoen. Det er sjældent at piratbesætninger har en førstestyrmand, kun piratskibe af en hvis størrelse benytter sig af denne funktion. Anden Styrmanden Anden styrmanden er ofte en person med mere omløb i hoved end andre besætningsmedlemmer. Jobbet kræver at man kan læse og skrive logbog samt at kunne navigere efter søkort og have kendskab til vejr og vindforhold. Det er et svært job, da søkort næsten altid er unøjagtige eller ikke eksisterende. Derfor er en god styrmand guld værd for hele skibet. Bådsmanden Bådsmanden fungerer som kaptajnens højre hånd og har først og fremmes til opgave at opretholde disciplinen på skibet. Hvis besætningen er uden førstestyrmand er det bådsmanden, der giver ordre i kaptajnens fravær. I tilfælle af afstrafning af et besætningsmedlem, er det bådsmandens opgave at eksekvere den pågældende straf. Det er også bådsmanden, der har ansvaret for skibets proviant og øvrige last. Kanoner Kanonere er ledere af små grupper af folk som betjener artilleriet om bord. De står for sikkerheden i deres gruppe, og sædvanligvis sigter de personligt med deres kanon. Det tager årevis af træning at blive en god kanoner og på et piratskib er det endnu sværere, idet man ofte ønsker at fange fjendes skib i stedet for at sænke det. Den mest erfarne kanoner bliver ofte valgt til 1.kanoner og har kommandoen på hele kanondækket. Krudtkammerkarle Krudtkammerkarle arbejder med at lave ladninger af sort krudt, samt at transportere krudt og kugler til kanonerne, når kampen raser. I den Engelske flåde bliver de kaldt for krudt aber, og er ofte drenge på år, som bliver behandlet dårligt. Om bord på et piratskib, er det ofte det roligste besætnings medlemmer, der bliver sat som krudtkammerkarl og det er ofte en person som 1.kanoneren stoler 100% på. Lægen/benskærer Læger er normalt ikke om bord på piratskibe, og hvis de er, er det sandsynligvis under tvang. Lægen hjælper besætningen med sygdomme og sår. Uden medicin er et hvert sår, en kilde til infektion og amputation er ofte eneste mulighed. Har skibet ikke en læge blev snedkeren ofte sat til at amputere, da han har de nødvendige redskaber. Derfra kommer udtrykket kød snedker. Udkigspost Det er ofte den yngste og mest spinkle i besætningen der har udkigstjansen i toppen af skibes mast. Som udkigspost skal man ha en stærk mave for at kunne udholde højden og den konstante gyngende bevægelse. Derudover skal man kunne kunne kravle som en abe. Styrter man ned fra skibets mast er man sikker på at slå sig halvt eller helt ihjel. Skibskokken Der findes meget få sømænd i Caribien, der mestre den gastronomiske kunst. Derfor er det ofte det besætningsmedlem med de reneste negle, der bliver udnævnt som kok/proviant-mester. På havet er der sjældent spændende ingredienser at gøre godt med. Derfor er det ikke nogen populær post at være skibskok idet man hurtigt får resten af besætningen på nakken, når de ikke er tilfredse med maden. Funktioner på holdet: Som piratbesætning er ofte en god ide at have klart definerede besætnings-funktioner. Det er lidt sjovere at kunne spille på en funktion end blot at være 3.pirat fra højre. Interne magtkampe: Der er selvfølgelig nogle funktioner, der er mere prestigefyldte end andre så man kan skabe masser at internt holdspil ved magtkampe om at opnå diverse poster på skibet. 2

5 Piratbesætningens love Piratbesætninger fungerer ikke som militære besætninger med kommandoveje og rangordnede systemer. Der er ofte forskel på, hvordan en piratbesætning er organiseret og hvilke kulturer og normer, der hersker ombord. Det er derfor altid kaptajnens opgave at informere evt. nye besætningsmedlemmer om skibets love og skikke. Piraternes demokrati Pirater er først og fremmest frie sømænd og derfor er rollen som kaptajn noget man gør sig fortjent til. Er man en dygtig og snu leder, der kan skaffe rigdom vil besætningen belønne kaptajnen med stålsat loyalitet. Er kaptajnen derimod inkompetent eller uretfærdig i sin behandling af besætningen, vil der hurtigt blive valgt en anden kaptajn eller endnu værre vil besætningen begår mytteri. Det er normalt at en piratkaptajn kalder besætningen til afstemning i afgørelser af vigtige eller drastiske beslutninger, der har stor betydning for hele skibet. Fordeling af bytte Enhver piratbesætning har en fordelingsnøgle, der afgøre hvordan kapret rigdom fordeles. Det er som udgangspunkt kaptajnen, der har ansvaret for at alle får deres retmæssige andel. En typisk fordelingsnøgle lyder at kaptajnen skal have en halv andel ekstra. Førstestyrmand, andenstyrmand, bådsmand og 1. kanoneren skal have en kvart del ekstra. Det er normal praksis at besætningsmedlemmer, der evt. er blevet invalideret under det pågældende togt, får en ekstra tildeling af byttet i overensstemmelse med deres skade. Forbrydelser og straffe Om bord på et skib er det en nødvendighed at der føres en streng disciplin. Det er forskelligt fra kaptajn til kaptajn om besætningen kontrollers med respekt eller frygt. Derfor er det også forskelligt fra skib til skib, hvor mildt eller hvor hårdt besætnings-medlemmer bliver afstraffet, hvis de overtræder skibet reglement. Det er normalt kaptajnen, der udmåler straffen for en forbrydelse ombord på et skib og bådsmanden, der står for selve afstraffelsen. Eksempler på strafbare handlinger: Desertering under kamp. Forræderi. Hemmeligholdelse af vital information. Tyveri fra andre besætningsmedlemmer eller fra skibets last. Voldeligt udfald med våben imod et andet besætningsmedlem. At åbne ild under dæk. Herunder: affyring af våben, piberygning uden låg, lys uden lanterne. Forsømmelse af vedligehold af sine personlige våben. At sove på vagten. Mytteri eller forslag herom. Eksempler på afstrafning: Ekstra rengøring/dæks-tjans. Fængsling under dæk. Piskeslag. Afskæring af øre/næse. Marooning. Planken ud. Handlinger, der kan afstraffes med døden: Voldtægt. Overlagt mord på et andet besætningsmedlem. Hvert hold bør selv sammensætte et besætnings reglement med regler, straffe, fordelingsnøgle osv. Et besætnings-reglement kan være yderst spilskabende både internt men også udadtil idet man kan understøtte besætningens identitet: ærefuld, retfærdig, anarkistisk, grusom osv. 3

6 Kystens broderskab Kystens broderskab indbefatter alle frie kaptajner på de syv have. Som udgangspunkt fungerer alle piratbesætninger uafhængigt af hinanden, men fra tid til anden er det nødvendigt for kystens brødre og søstre at indkalde til råd. Dette sker ofte, hvis der er en fælles trussel eller anden situation, der kræver at piraterne samarbejder eller bliver enige om en fælles løsning. Ofte har pirater meget svært ved at blive enige om noget som helst og alt for ofte er det sket at ære og grådighed er kommet i vejen for pragmatiske løsninger. Derfor er der igennem tiden bleved nedskrevet et regelsæt for at sikre broderskabets handlekræft og piraternes evne til at overleve som frie sømænd. Dette regelsæt er bedre kendt som Koden og har igennem mange århundreder udviklet sig til en større bog. I alt findes der syv bøger, der hver indeholder den komplette kode. Hver bog vogtes af en Kodeholder. Uafhængigt af hinanden rejser de rundt på de 7 have, hvor Kystens brødre behøver vejledning og styrke. Kodeholderne er meget respekterede og omgæret af mystik, nogle siger at de har levet igennem utallige generationer og er udødelige. it's more like guidelines than actual rules. Det variere hvor meget hver enkelt pirat følger Koden, men alle pirater respekterer den i en eller anden grad. Først og fremmest skal koden ses som et muligt værktøj til at skabe politisk spil og konflikter imellem de forskellige piratkaptajner men også imellem besætningsmedlemmer og deres kaptajn. Kodens vigtigste paragraffer En fri sømand er en sømand, der ikke er underlagt eller adlyder nogen form for statsmagt. Enhver fri sømand i en besætning har én stemme i valg af skibets kaptajn. Enhver fri sømand uanset funktion må aldrig angive søstre eller brødre til embedsmænd af nogen statsmagt. Enhver fri sømand har ved tilfangetagelse ret til at parlamentere med skibes kaptajn. Enhver fri sømand i en besætning har ret til en andel af pludseligt udbytte på havet. Enhver fri sømand har pligt til at adlyde sin kaptajn til havs. Enhver fri sømand har ret til at opsige sin stilling i havn. En fri kaptajn er en kaptajn, der ejer et sødygtigt skib og ikke er underlagt eller adlyder nogen form for statsmagt. Enhver fri kaptajn skal overholde Koden. Enhver fri kaptajn kan deltage i et broderskabs-råd såfremt kaptajnens personlig lykkeamulet fremvises og aflægges. Enhver fri kaptajn har én stemme ved et broderskabs-råd. Enhver fri kaptajn har under et broderskabs-råd ret til at hidkalde en Kodeholder i tvivlsspørgsmål. 4

7 Konflikter i Caribien Guld Blod og guld, hånd i hånd går blod og guld er så sandt som det er sagt. Guld og rigdom er uundgåeligt den største årsag til fjendskab og konflikt i Caribien. De Caribiske kolonier er fyldt med eftertragtede handelsvare, sølv og guld. Samtidig hersker der ofte kaotiske tilstande og de utallige små øer og gemmesteder har gjort Caribien til den perfekte smeltedigel for intense konflikter og magtkampe. Stor set alle, der befinder sig i Caribien søger lykken ved hjælp af hurtig fortjeneste. For at få en bid af kagen, skal man ikke kun være snu og heldig, man skal først og fremmest være skruppelløs. Er der guld i sigte er pirater altid klar til at benytter sig af ethvert beskidt kneb der findes. Dette medfører selvfølgelig at pirater har en del fjender og skeletter i skabet, som ofte rammer dem i nakken på de mest ubelejlige tidspunkter. Ære Selv om pirater af civiliserede folk opfattes som æreløse kujoner er ære og respekt faktisk en vigtig ting for de fleste pirater. Især for piratkaptajner. At få krænket sin ære er derfor også en kilde til konflikter iblandt pirater. En personlig konflikt imellem to pirater afgøres ofte ved en duel på klinger. Nationalitet Nationalitet og patriotisme kan være en stærk faktor til had og bitterhed, og kan skabe konflikter i alle størrelser lige fra håndgemæng på kroen til store søslag. Det er dog ikke altid at sømænd i Caribien er særlig patriotiske. Mange pirater har oplevet at blive svigtet eller fordrevet af deres hjemlands statsmagt. Konfliktrollespil er et kerneelement i Rom og Dukater. Det er vigtigt at holde sig for øje at de konflikter man udspiller skal være spilskabende og spændende for begge parter. Ofte er det en god ide at en konflikt skal kunne løses eller afsluttes så man ikke ender i fastlåste situationer. Religions fejder I Europa kæmper protestanter og katolikker imod hinanden. De anser begge den anden part for kættere, syndere og fjender. Denne religions fejde findes også i Caribien men er dog mere broget. Caribien er et klaustrofobisk sammensurium af forskellige kulturer og det har gjort at religiøs overbevisning ikke længere er så stærkt manifesteret i større befolkningsgrupper. Der er fx mange pirater der, skønt de stadig tror på gud, også sætter sin åndelige lid til havets lykkegudinde Fortuna. De religiøse konflikter opstår ofte i kølvandet på missionerende præster, der forsøger at skabe orden i denne kaotiske del af verden. 5

8 Mystik og overnatur Fortuna Troen på havets lykkegudinde stammer helt tilbage fra tidernes morgen og det er dybt forankret i enhver sømand at være på god fod med Fortuna. En at de mest udbredte måder at vinde Fortunas gunst er ved hjælp af en personlig lykkeamulet, som bæres om halsen. En lykkeamulet behøver ikke være særlig værdifuld. Det vigtige er at genstanden er kommet personen i hænderne under ganske heldige eller lykkelige omstændigheder. Voodoo Det er ikke kun på havet at ulykken lurer. Mange øer og store dele af fastlandet i Caribien er stadig u-udforsket og der gemmer sig mange ældgamle civilisationer og stammefolk. De fleste vestlige søfolk anser disse stammefolk for primitive, men frygter samtidig deres barbariske levevis og den kontakt de har med åndernes verden. Værst frygtet er heksedoktorer, der mestre voodooens kræft. I de caribiske havnebyer støder man let på historier om heksedoktorer, der har tryllebundet søfolk, lavet mystiske gifte, kærlighedseliksirer eller endog vækket de døde til live. Forbandelser Inkaernes guld er grunden til at Spanien i sin tid begyndte at kolonisere Caribien. Mange inka-konger har dog beskyttet deres rigdomme ved hjælp af ældgamle forbandelser. Det findes mange historier om guldjægere, der trods talrige advarsler har brudt tempel-kamre op og stjålet hellige inka artefakter, hvorefter de har pådraget sig de mest forfærdelige forbandelser. Godt nok bliver mange af disse historier ofte fortalt af søfolk med romflasken som kompagnon, men det ændre ikke på at alle frygter forbandelser og sort magi. Det sorte tegn Det sorte tegn er et ritual som bunder i caribisk voodoo. Det bruges ofte, hvis en eller flere personer ønsker at forfølge og overvinde en fjende i en sådan grad at man er villig til at søge hjælp fra åndernes verden. Den eller de personer, der laver tegnet skal blande sit blod i blækket og er derved bundet til at fuldføre deres løfte. På en lap papir/stof/læder skiver man et varsel om sin hensigt samt et tidspunkt for denne, på den ene side af lappen. På den anden side af lappen påføres blot en blækklat. Tegnet afleveres derefter til fjenden. Den flyvende Hollænder Den flyvende Hollænder er et spøgelsesskib uden besætning på nær skipperen, som står ved skibets ror. Han er hollænder og hedder Hendrik Van der Decken. Historien lyder at han i en rasende storm forsøgte at sejle rundt om Kap Det Gode Håb men konstant blev drevet tilbage. Han forbandede Gud over dette, og som straf blev hans skib opslugt i stormen og hans sjæl blev dømt til at sejle til evig tid. Ser man Den flyvende Hollænder er det et varsel om forlis og død. Spøgelsesskibet er kendt for at dukke op, hvis havet er tågefyldt og komplet vindstille. Den flyvende Hollænder vil dukke ud af tågen for fyldte sejl og med kurs direkte imod ens eget skib. Før kollision vil det forsvinde ud i ingenting. Havfruer En havfrue er et havvæsen, der består af en kvindekrop med fiskehale i stedet for ben. Det er meget sjældent at opleve havfruer idet de findes fjernt fra normale sejlruter. Søfolk er både bange men også betaget af dette forunderlige væsen. Havfruer er af natur meget smukke og deres sangstemme fortryllende. Den findes mange historier om sømænd, der er blevet draget af havfruernes sang og styret skibe ind mod livsfarlige skær eller hoppet i havet og aldrig er blevet set igen. Det mest kendte værn imod havfruernes tillokkende sang er at stoppe ørerne fulde af tvist og lave så meget larm som muligt. De ældgamle havfruesagn beretter også om havfruens taknemmelighed. Det siges at den, der hjælper en havfrue i nød vil få et ønske opfyldt. 6

9 Spøgelser Der findes utallige historier om spøgelser og genfærd. Forekomsten af et spøgelse eller et genfærd knytter sig ofte til dødsfald eller mord af uretfærdig eller ukristen karakter. Derfor er frygten for spøgelser især udbredt iblandt sømænd og pirater. Den fine guvernør foragtede lugten af sved og havde medbragt en tønde med velduftende parfume. Han beordrede at hele skibets besætning skulle smøres med parfumen dagligt. Skibet blev aldrig set igen men syv matroser overlevede i en jolle. Da de blev samlet op af et andet skib, siges det at matroserne var blevet vanvittige og havde smurt sig ind i deres egen afføring for ikke at tiltrække Kraken. Skibets klokke Ethvert skib har en klokke og i den, hviler skibet sjæl. Skibets sjæl vil altid forsøge at beskytte sig selv og dets besætning. Ringer skibsklokken uden at blive slået an, er det et varsel om stor fare eller ulykke. I tilfælde af skibbrud skal skibets klokke for en hver pris reddes inden skibet synker. Det er dog ikke altid at klokken kan reddes inden skibet går ned og skibets sjæl vil for altid være fanget i dybet. Disse skibsvrag vil i fuldmånens skær ringe med deres klokke og det er alment kendt at det bringer ulykke, hvis man hører en skibsklokke ringe fra dybet. Held og uheld ombord At tage planter eller blomster med ombord bringer ulykke og øger risikoen for at synke. A fløjte i stærk vind kan få en storm til at blusse op. At anslå en tone på en glaskant kan medføre et besætningsmedlems død. Gå om bord med venstre fod først bringer uheld. Hvis delfiner svømmer i skibets kølvand bringer det held. Hvis man dræber en delfin bringer det ulykke. Det er et ilde varsel om blodsudgydelse, hvis hajer forfølger skibet. Det bringer ulykke at bære egendele fra et besætningsmedlem, der er omkommet på havet. Det bringer uheld at være det tredje skib, der forlader havnen hvis destinationen for skibene er den samme. Kraken Kraken er et af de mest frygtede monster fra dybet. Det er meget få sømænd kan hævde at have set Kraken idet et møde med dette havuhyre er lig med den visse død. Det siges at Kraken har dusinvis af blæksprutte arme så tykke som egetræsstammer, besat med sugekopper og sylespidse klør. Kraken lever dybt nede i oceanernes midte men kan komme op til overfladen for at jagte hvaler og skibe som den fortærer med glubende appetit. Det siges at Kraken har en utrolig lugtesans og især tiltrækkes af søde dufte fra blomster eller parfume. En gammel historie beretter om en fransk galleon, der skulle bringe en fornem guvernør over Atlanterhavet. Det er vigtig at ens karakter respektere det overnaturlige for at det ikke falder til jorden. Man kan sagtes prale med ikke at være bange for noget men ender man i en situation, hvor man rent faktisk oplever noget overnaturligt vil man uden tvivl blive bange. Som pirat er det næste obligatorisk at have en form for lykkeamulet. Det er ofte en god ide at tilknytte en historie til sin amulet. 7

10 Piratens ordbog Pirater har det ofte med at bruge en helt særlig jargon. Herunder er en liste med nogle af de ord og udtryk som pirater og søfolk bruger. Du er velkommen til selv at finde flere udtryk til at udvide din karakters ordforråd med. Slang og udtryk Hundehoved, Letmatros, Landkrabbe, Svabergast, Halunk: Nedsættende udtryk om andre sømænd. Torden og lynild, Splitte mine bramsejl, Aaaarrgh: Kraftudtryk. Glugger: Øjne. Plimsoller: Et skib i ringe forfatning/usødygtige skib. At ende i Davy Jones lukaf : Et udtryk der betyder at man ender sine dage ved at gå ned med et skib. Ét glas: En periode på ca. en halv time. Den tid, det tager for sandet at løbe gennem skibets timeglas. Havblik: Vindstille, så havet er blankt som et spejl. Kan også bruges til at beskrive et stille sted. Hundevagt: Vagten fra midnat til kl. 4 når man går søvagt (når man sejler døgnet rundt). At strøg Sand: Dette betyder at slaget nu er uundgåeligt, og man forventer mange døde og sårede. Sandets funktion er at undgå at skibsplankerne bliver glatte når de bliver smurt ind i blod. Hvis en person "Strøger sand", er personen aggressiv og klar til kamp. Samtidigt bruges begrebet i et ordsproget: "Strøg kun sand når det er nødvendigt". Som oversat betyder "Gør kun klar til kamp, hvis du er nød til det". Strøg mand/kvinde: I forbindelse med overstående. Det er vigtigt at sandet strøgs rigtigt, hvis det skal fungere optimalt. Derfor er det de mest betroede og grundige søfolk, der får opgaven. "At være Strøg mand" betyder derfor at være en af eliten ombord. Stryge alle sine sejl: Dette udtryk bruges hvis man ønsker at opgive sit formål eller overgiver sig i kamp. Eks "Udmærket, du vinder, jeg stryger alle mine sejl". Oprindelig stammer udtrykket fra søslag, hvor man "stryger"(sænker) sine sejl, og hejser det hvide flag som tegn på overgivelse. Stryge sit top sejl: Når man stryger topsejlet, sætter man farten ned og forsætter varsomt. Enten fordi der er uvejr på vej, eller fordi der er farlig vande forude. Så når man "stryger sit topsejl" forsætter man forsigtigt. At sejle med sorte sejl: Denne betegnelsen betyder at der er tale om en pirat jæger. Piratjægere angriber ofte om natten og bruger ofte sorte sejl for ikke at blive set når de sniger sig ind på deres bytte. Tag hvad du kan giv intet tilbage: Et ordspil/slogan der essentielt udtrykker piratens livsfilosofi. Bruges vidt og bredt i pirat kredse. Andre ord Et skær: En lille lav ø eller gruppering af klippesten. Grog: En alkoholisk drik der udviklet i den engelske flåde i form af rom, citronsaft og kogt vand. Kaper: En kaper (fransk: corsaire, engelsk: privateer) er et privat skib, der ved en bemyndigelse (kaldet "kaperbrev", fransk: lettre de marque, engelsk: letter of marque) fra en krigsførende stat berettiges til at deltage i fjendtligheder til søs og navnlig til at kapre fjendtlige handelsskibe. Kaptajnen på en sådan kaperbåd får i almindelighed kun sit kaperbrev mod at påtage sig visse forpligtelser over for den stat, der udsteder kaperbrevet. Marrooning/maronering: Særlig straf, der indebærer at den dømte bliver sat i land på en øde ø, ofte med en pistol med kun ét skud. Monsun: Årstidsvinde, som skyldes forskellig opvarmning af have og kontinenter. Marinen: Et lands krigsflåde. Kuling: Stærk vind. Høje bølger og fygende skum. Malstrøm: Stor vandhvirvel, der kan opstå pga. særlig kraftigt tidevand eller undersøiske jordskælv. Det siges at de største malstrømme kan suge hele skibe ned i dybet. Maritim ordforklaring Agter: Den bagerste del af et skib. Agterstævnen er skibets bagende. Bagbord: Skibets venstre side set agter fra. Styrbord: Skibets højre side set agter fra. Rigningen: Hele det system af tov og reb, der holder sejlene. Skrog: Yderste del af skibets konstruktion. Bekneb: Sætte noget i klemme, f.eks. et skøde for at holde det fast. Kabys: Skibets køkken. Lanterne: Skibets navigationslys. Om styrbord grøn, om bagbord rød. Toplanterne(r) og agterlanterne klar. Fortøjning: Liner og reb, der fastholder båden til kaj, pæl eller bøje. Kahyt: Indendørs opholdsrum på et skib. Kaste los: Tage fortøjningerne ind og sejle. Kompas: Instrument med magnetisk nål, som viser mod nord. Kurs: Sejlretning. Logbog: Bog, hvori alle hændelser vedrørende skibet, rejsen, vejret osv. indføres. Dens officielle navn er skibsdagbogen Læk: En utæthed i skibets skrog under vandlinien. Løje af: Om vind, der aftager. Mand over bord: Alarmråb der signalerer at et besætningsmedlem er faldet i havet. Mønstring: Når man påmønstrer, tager man hyre på et skib, Når man afmønstrer stopper man. Normalt kan man kun af og på mønstre i havn. Galionsfigur: En udskåret træfigur, der sidder i forstævnen på skibet. 8