nyt Ny direktør i DOF Ole Vig interview Sommerkursus- reportage Side 5 Side 6 Side 11

Transkript

1 nyt Udgivet af Dansk Oplysnings Forbund Juli/august 2006 Årgang 12 Nummer 7/8 Ny direktør i DOF Side 5 Ole Vig interview Side 6 Sommerkursus- reportage Side 11

2 DOF NYT DOF NYT Medlemsblad for Dansk Oplysnings Forbund. Udkommer månedligt og distribueres til medlemsskolernes skoleledere og bestyrelsesformænd, samt andre, der ønsker at få bladet tilsendt. Ønske herom fremsættes til sekretariatet. DOFs politik udtrykkes i lederen og i artikler, hvor dette direkte fremgår. Øvrige artikler og indlæg udtrykker ikke nødvendigvis DOFs synspunkter. Der er ikke henvisninger til telefon eller ved omtale af medarbejdere i DOF, da disse oplysninger findes på bagsiden. Dansk Oplysnings Forbund DOF er landsorganisation for ca. 250 folkeoplysende partipolitisk uafhængige aftenskoler/foreninger, som tilsammen beskæftiger ca voksenundervisere. DOF varetager medlemsskolernes interesser omkring lovgivning, administration, forsikring, ansættelsesforhold, EDB, lønbehandling, medarbejderuddannelse, markedsføring, kommunikation og pressekontakt, udvikling af undervisningskoncepter, projekter m.v. I dette nummer Nyt fra DOFs landsorganisation...4 Kalenderen...4 Ny direktør i DOF...5 Goddag og farvel - reception...5 Ny kursusmedarbejder...5 Frivillighed og fællesskab - interview med Ole Vig...6 IT-nyt: DOFO i efteråret Sommerkursus reportage...11 Aftenskolernes vigtigste råstof - lærerne...16 Løst og fast...18 Benjamin Blomgren 75 år...18 Musikskolen SPIL OP fylder 20 år - åbent hus...18 APA i København indvier nye lokaler - reception...18 Roskilde Oplysningsforbund søger leder...19 Ny støtteforening i Vanløse - Lille Skole for Voksne...19 DOF navne og adresser...20 Redaktion Hanne Bruus Andersen Ole Vig Jensen, ansvh. Robin Kristiansen, redaktør Lay-out: Robin Kristiansen Tryk: Lars Eriksen Oplag: 800 Redaktionen afsluttet: Tirsdag 15. august 2006 Dead-line næste nummer: Torsdag 5. september 2006 Forside DOFs kommende direktør Bodil Mørkøv Ullerup blev taget i ed af landsformand Ingolf Christensen på havnefronten i København. Til september afløser hun Ole Vig Jensen. Læs mere også om indbydelse til reception i anledning af direktørskiftet side 5. Foto: Robin K. En sejltur med en håndbajer eller sodavand er et fast holdepunkt i programmet, når DOF afvikler sit traditionelle sommerkursus, og som sædvanlig er det Lars Eriksen fra sekretariatet i Odense, der er "bartender". Læs reportagen om sommerkurset sider 11. (Foto: Finn Nevel) 2 DOF NYT - Juli/august 2006

3 Kommentar Slip aftenskolen fri Svaneparret med deres 8 unger har hele sommeren levet i lykkelig uvidenhed om, at naturen - som vi ikke er herre over - evt. kan sætte begrænsninger for fremtidig vækst og overlevelse - det kan det jo blive isvinter før vi aner det. En konsekvens af kommunalreformen er bl.a., at der mange steder skal træffes politiske beslutninger om nye fælles retningslinier, der forhåbentlig fremmer folkeoplysningens aktualitet, så måske skulle man lige drøfte værdien af, og rimeligheden i de begrænsninger som det 33 år gamle - og for længst ophævede begrænsningscirkulære - har medført. Hvis man vil det - kan man lokalt inddrage aftenskolen i kommunens politikområder - men det kræver lokalt initiativ og drøftelse. Folkeoplysningen har i mange år været præget af, at de enkelte kommuner på mange områder selv kan fastsætte helt lokale regler - en frihed som har gjort, at vi har vidt forskellige ordninger for tilrettelæggelse, tilskudspraksis m.m. fra kommune til kommune, og det kan naturligvis gøre det igangværende arbejde svært - men vigtigt og måske endda udviklende. Den lokale frihed har heldigvis medført, at der i mange kommuner er vedtaget regler og politikker, der helt naturligt tager udgangspunkt i det lokale behov, samt at fritidspolitikken i videst muligt omfang kan imødekomme borgernes individuelle behov og ønsker en udvikling vi meget nødig skal sætte over styr, når sammenlægningsudvalgene nu samordner de hidtidige lokale regler og sædvaner. Meget inden for folkeoplysning bygger jo på sædvane - tag blot sådan en ting som aftenskolelovens begrænsningscirkulære fra 1973, som er noget af det eneste (bortset fra deltagerbetaling), hvis sædvane blev overført til folkeoplysningsloven - en sædvane som man lokalt kan og bør drøfte i forhold til de lokale fritidspolitikker. Begrænsningscirkulæret var jo kun vejledende - men sædvanen er svær at ændre, og vi oplever stadig, at folkeoplysningsudvalgsmedlemmer anser det forgangne cirkulære som et stykke papir der forbyder visse fag og emner som folkeoplysende voksenundervisning (så undgår man da også diskussionen i udvalget) Vi må håbe, at arbejdet med kommunalreformen har givet anledning til også at drøfte folkeoplysningslovens emnebegrænsninger fordomsfrit her 33 år efter at et nu for længst ophævet cirkulære trådte i kraft. Det virker på mange mennesker helt urimeligt, at f.eks. nogle motionsfag ikke må etableres som tilskudsberettigede undervisningsfag, når vi samtidig dagligt bliver mindet om vigtigheden af, at vi selv tager hånd om eget liv - f.eks. ved ændrede kost og motionsvaner. Hvor er det mere nærliggende at få den nyeste viden på området, end i den lokale aftenskole, men lokale begrænsningsregler lægger i mange tilfælde hindringer i vejen for at aftenskolen kan tilbyde et samlet undervisningstilbud, der f. eks. indeholder både kost- og motion, en hindring som ofte har rod og tradition i et gammelt og vejledende cirkulære. For mange mennesker gælder det også, at de ikke føler sig tiltrukket af øvrige lokale motionstilbud - eller at funktionsnedsættelse (handicap) ikke gør deltagelse mulig. Deres inderste ønske er at deltage på voksenundervisningens vilkår, og derfor må vi håbe på, at de lokale drøftelser der netop foregår i disse uger omkring nye retningslinier, må munde ud i en større forståelse for netop aftenskoleundervisningens store mulighed for at bidrage til en lokal folkeoplysende indsats, der forhåbentlig også spiller sammen med kommunens politik og strategi på det sundhedsfremmende område. Slip aftenskolen fri, og lad borgeren få et reelt frit valg - et valg de jo betaler for. Knud Knudsen Konsulent DOF NYT - Juli/august

4 Nyt fra DOF Medlemsnyt Kalenderen Ændringer Beokoret ved Edith Laustsen har ændret navn til Side by Side Ishøj Daghøjskole og Ishøj Oplysnings Forbund skifter adresse og telefon til: Vejlebrovej 45-65, 2635 Ishøj Telefon Vejen Aftenskole skifter leder og kontoradresse: Annette Bindeballe-Pedersen Blommevænget 3, 6600 Vejen Telefon APA Stenløse, Ølstykke og Gundsø skifter leder og kontoradresse: Marianne Witt-Nielsen Ågeruphøj 32, 4000 Roskilde Telefon Aftenskolen LEA skifter leder og kontoradresse: Gunhild Pohl Nkunkununu Sandvigvej 7, 4735 Mern Telefon Foreningen SMYK 2000 ændrer adresse pr. 1/8 til: Foreningen SMYK 2000 c/o Værkstedet for Smykker og Brugsting Prags Boulevard 63 C, København S Blindes Oplysningsforbund i Storkøbenhavn (BOS) får ny leder pr. 1. september: John Adamsen Dalgasskolen har fået ny leder: Mette Hedegaard Jørgensen Borgbjergalle 12, 8300 Odder Telefon: mettej@dalgasskolenaarhus.dk 59. LS-møde lørdag 2. september 2006 i Odense Lov og ledelse - "Næsten" obligatorisk kursus for ledere og bestyrelsesmedlemmer over to weekender. Middelfart Fredag 27. oktober kl Søndag 29. oktober kl , samt Fredag 17. november kl Søndag 19. november kl DOFs visionsmøde søndag 29. oktober LS-møde lørdag 25. november 2006 i Odense Pilatesuddannelsen i DOF Efterårets pilatesuddannelse er helt fuldtegnet. Derfor har DOF besluttet at gentage succesen til foråret. Der er få ledige pladser, så hvis du er interesseret skal du kontakte Thit Aaris-Sørensen. Uddannelsen afvikles på følgende datoer: januar 2007 samt og februar. Herudover skal du påregne en DOF byder dette efterår på en række interessante kurser for både ledere, bestyrelsesmedlemmer, administrative medarbejdere og lærere. At være aftenskoleleder kan ofte være et ensomt job og i den forbindelse skal der lyde en stor opfordring herfra til at I melder jer på et eller flere af de annoncerede lederkurser. Emnerne spænder vidt og der er ikke alene god mulighed for at lære noget nyt, men i høj grad også for at møde andre aftenskoleledere, som det er både sundt og spændende at udveksle erfaringer med. Alle er velkomne og vi glæder os til at se jer. Hvis der er noget i er i tvivl om eller gerne vil vide mere om, er I velkomne til at kontakte Thit Aaris-Sørensen. weekend til eksamen sidst på foråret/ først på sommeren (det aftaler I på holdet). Du kan læse om indhold og pris i DOFs kursuskatalog for efteråret 2006, som du finder på under kurser. Husk tilmelding til efterårets kurser Husk at kursuskataloget kan bestilles i lige så mange eksemplarer det skal være hos Lars Eriksen. Du kan også finde kursuskataloget på DOFs hjemmeside og tilmelde dig online. Målrettede og eksterne kurser Hvis I på jeres skole har et særligt ønske om et kursus, som ikke er repræsenteret i kursuskataloget, så er I velkomne til at ringe og bestille det hos Thit Aaris- Sørensen. Der er også mulighed for gennem DOF at søge tilskud til eksterne kurser, hvis det drejer sig om enkeltpersoner, der gerne vil af sted på et kursus, som DOF ikke tilbyder i forvejen. Find kurser og tilmelding dig via DOFs hjemmeside: 4 DOF NYT - Juli/august 2006

5 Nyt fra DOF Ny direktør i DOF Bodil Mørkøv Ullerup, 50, tiltræder 1. september stillingen som direktør i Dansk Oplysnings Forbund. Dette blev endeligt konfirmeret, da DOFs landsformand Ingolf Christensen, Herning, kunne sikre sig Bodil Mørkøv Ullerups underskrift på kontrakten 30. juni. Med et timetal, der placerer DOF som en af de største udbydere af aftenskoleundervisning i Danmark, er direktørhvervet en stor udfordring, som Bodil Mørkøv Ullerup glæder sig til at påtage sig, når hun efterfølger Ole Vig Jensen, der har stået i spidsen for DOF de seneste 8 år. Bodil Mørkøv Ullerup, der er gift med hofmarskal Ove Ullerup, kommer fra en stilling som chefkonsulent i Undervisningsministeriet. Med bopæl på Christiansborg Ridebane får hun langt til arbejde, når hun indtager stolen på hovedkontoret i Odense, men også på DOFs københavnerkontor får hun sin daglige gang. Goddag og farvel - reception i anledning af direktørskiftet Tirsdag 19. september 2006, kl Charlottehaven, Hjørringgade 12 C, 2100 København Ø. (gode parkeringsforhold men også tæt ved Nordhavn Station) Kom og hils på Bodil Mørkøv Ullerup og tag afsked med Ole Vig. Vi glæder os til at se repræsentanter fra DOFs skoler, samarbejdspartnere, kolleger og venner til en forfriskning. Ingolf Christensen, landsformand Ny kursusmedarbejder i DOF Nina Fabricius afløser i slutningen af august Christian Ehlers som deltidsansat kontormedarbejder på DOFs kontor i København, hvor hun fortrinsvis skal arbejde med kursusadministration. Christian ophører, da han som et led i sin uddannelse til cand. scient. adm. skal i praktik på Københavns Rådhus i overborgmesterens sekretariat. Nina, der bor i Sydhavnen, er uddannet cand. mag. i psykologi og sociologi fra RUC og er desuden aktiv gymnastikudøver og bestyrelsesmedlem i foreningen Muskelmagneten i København. DOF NYT - Juli/august

6 Interview med Ole Vig Jensen Frivillighed og fællesskab Folkeoplysningen har meget at tilbyde både nutiden og fremtiden, hvis den formår at anvende traditionen på nye temaer som globalisering, nærdemokrati og folkesundhed. Det er Ole Vig Jensen overbevist om efter 46 aktive år med folkeoplysning. Af Michael Voss Kommunikationskonsulent i Dansk Folkeoplysnings Samråd Foto: Robin Kristiansen Mennesker søger viden af egen fri vilje i folkeoplysningen - uden pres fra karakterræs og eksamenskrav. Samtidig finder de her et fællesskab, som tv-skærmen og pc en ikke kan tilbyde. Det er to af de centrale kvaliteter, der ifølge Ole Vig Jensen gør, at folkeoplysningen også fremover har noget at bidrage med. Men disse elementer af folkeoplysningens tradition skal omsættes til nutiden. De skal anvendes på nye fag og temaer. De skal ruste den enkelte og samfundet til fremtidens behov. Og det er en stor udfordring, understreger Ole Vig Jensen i dette interview. Den første succes Den 15. september går Ole Vig Jensens på pension. Men denne dag afsluttes ikke bare otte år som direktør i Dansk Oplysnings Forbund (DOF). Det er også slutpunktet for 46 aktive år med folkeoplysning. I 1960 var jeg i gang med læreruddannelsen på seminaret og kom i et halvt års praktik i Store Merløse. Ved siden af praktikken etablerede jeg en aftenhøjskole med en foredragsrække om forløberen til EU, Kul- og Stålunionen. Der meldte sig 100 deltagere, og det var jo ikke så dårligt. Det var i hvert fald opmuntring nok til at fortsætte aftenhøjskolen, da jeg fik arbejde samme sted efter min eksamen, fortæller Ole Vig Jensen. Og siden har folkeoplysningen været en del af både Ole Vig Jensens fritid og arbejdsliv. Han har været formand for Frit Oplysningsforbund (i dag NETOP). Han har været formand for Dansk Folkeoplysnings Samråd i 12 år. Som først kulturminister og siden undervisningsminister for Det Radikale Venstre havde han det politiske ansvar for folkeoplysningen. Og da Ole Vig Jensen indstillede sin politiske karriere, blev han ansat som direktør i DOF. De svage svigtes Dengang var folkeoplysning et reelt tilbud til alle og dermed også for de socialt dårligst stillede. Sådan lyder Ole Vig Jensens første bud på, hvad der ændret sig for og i folkeoplysningen i de 46 år, han har været involveret. Og dermed er et gennemgående tema slået an. Den tidligere minister og nuværende oplysningsforbundsleder lægger ikke skjul på, at han synes, det er blevet sværere at drive folkeoplysningsvirksomhed og at den nuværende regering har et stort ansvar for det. For os, der arbejder med folkeoplysning dengang, var det helt afgørende at formidle viden til de grupper i samfundet, som ikke havde haft mulighed for at få denne viden i skolen eller i andre dele af det formelle uddannelsessystem. Når vi skulle have disse grupper med, DFS' Netavis Dette interview med Ole Vig Jensen er oprindelig bragt i Dansk Folkeoplysnings Samråds Net@vis. DOF NYT har fået tilladelse til at bringe interviewet til glæde for læsere, der ikke allerede er modtagere af net@visen, der jævnligt bringer aktuelle nyheder, oplysninger og artikler om folkeoplysnings-"verdenen" i Danmark. Hvis man ønsker at blive abonnent på Netavisen, der redigeres af kommunikationskonsulent Michael Voss, kan det klares nemt: Gå ind på Nederst i højre kolonne er der et felt, hvor man skriver sit navn, evt. organisation og -adresse og klikker på tilmeld. Abonnementet er gratis. 6 DOF NYT - Juli/august 2006

7 Interview med Ole Vig Jensen var det afgørende, at det var gratis at deltage. Senere kom der en begrænset deltagerbetaling til, men balancen tippede for alvor, da den nuværende regering fordoblede deltagerbetalingen. I dag kan man ikke sige, at folkeoplysningen er et reelt tilbud til de dårligst stillede. Tværtimod er der en klar tendens til, at det er samfundets bedre stillede, som deltager. Nye fag og emner Men også mere positive samfundsudviklinger har sat deres præg på folkeoplysningen. For 40 år siden var der stadig store dele af befolkningen, som kun havde 7 års skolegang. Derfor var de grundlæggende skolefag, især dansk og regning, en vigtig del af aftenskolevirksomheden, forklarer Ole Vig Jensen. Men i den mellemliggende periode er uddannelsesniveauet i samfundet blevet drastisk forbedret, og det betyder, at disse fag må spille en langt mindre rolle. Lidt efter lidt har vi måttet lægge mere vægt på håndværksmæssige fag, folkesundhed og de samfundsmæssige og globale spørgsmål. Sprogundervisningen har også fået større betydning, fordi folk rejser meget mere i dag end i Krav om kvalitet Spørgsmålet om kvalitet i undervisningen har fået en større betydning gennem det knap halve århundrede, Ole Vig Jensen Foto: Robin Kristiansen har været med. Når deltagerne skal betale så meget for at være med, stiller de også større krav til kvaliteten, siger Ole Vig Jensen. Det har ikke kun negativ betydning. Det skaber også en indirekte og meget effektiv kontrol med, at lærerne er dygtige nok. Er de ikke det, forlader deltagerne simpelthen kurserne. Derfor er lærerne nok generelt bedre i dag end for 60 år siden. Dengang var det ikke alle, der havde de store pædagogiske evner. Til gengæld var deres undervisning ofte båret af en gejst og et engagement i deres fag eller i ideen om folkeoplysning. De forlangte ikke så høje honorarer, og lederne lagde en stor portion frivilligt og gratis arbejde. Her er der sket en holdningsændring. I dag vil alle have deres indsats honoreret, mener Ole Vig Jensen. Men de stigende kvalitetskrav skaber problemer for oplysningsforbundene og aftenskolelederne. Det er svært at skaffe midlerne til at kvalitetssikre undervisningen. Og den høje deltagerbetaling fører automatisk til dårligere kvalitet. Aftenskolerne har været tvunget til at udbyde kortere kurser for at den samlede pris ikke skulle blive for høj. Og det er efter min mening en kvalitetsforringelse. Den begrænser muligheden for fordybelse, som bør være en vigtig del af folkeoplysningen. Folkeoplysningens hus Det er ikke kun i forhold til underviserne, at kvalitetskravene slår igennem og samtidig bliver sværere at leve op til. Deltagerne vil også have ordentlige lokaler og faciliteter i det hele taget. Før i tiden kunne vi uden problemer benytte skolelokalerne i eftermiddags- og aftentimerne. Der stod borde, stole, kateder og tavle, som voksne aftenskoledeltagere uden videre kunne låne. I dag er folkeskolen blevet meget bedre til at indrette lokaler og inventar efter, at det faktisk er børn, der skal benytte dem, og til at tilpasse dem til folkeskoleundervisningens egne behov. Men det betyder, at de ikke er særligt velegnede til voksne, som oven i købet Ole Vig Jensen i Vartovs gård - som forbillede DOF NYT - Juli/august

8 Interview med Ole Vig Jensen er blevet mere krævende, forklarer Ole Vig Jensen, der dog peger på enkelte lyspunkter: Nogle kommuner har meget prisværdigt etableret folkeoplysningens hus i nedlagte skoler eller fabriksbygninger. Overdrevet generationsproblem Ofte kritiseres folkeoplysningen, fordi den ikke tiltrækker unge mennesker. Men det mener Ole Vig Jensen er en urimelig kritik, baseret på ringe viden om udviklingen. Aftenskolerne har aldrig for alvor appelleret til unge under 30. Jeg tror, at man i den alder har for travlt med mange andre ting. Ønsket om at lære mere og tiden til det dukker op midt i 30 erne. Sådan var det i 1960, og sådan er det i dag. Til gengæld får folkeoplysningen nogle nye muligheder og udfordringer i disse år i den anden ende af aldersskalaen. I dag går folk gennemsnitligt tidligere på pension, og vi har en længere alderdom uden erhvervsarbejde. Dvs. vi har en stor gruppe, som har masser af tid til at deltage i folkeoplysning og foreningsliv. Altid folkeoplysning Som folketingsmedlem i over 20 år og som minister i tilsammen over syv år har Ole Vig Jensen også haft mulighed for at påvirke rammerne for folkeoplysningen. Og det ser ud, som om han har gjort, hvad han kunne for at få indflydelse lige netop her. Da han i juni 1988 blev kulturminister, sørgede han for, at administrationen af folkeoplysningen blev flyttet fra Undervisningsministeriet til Kulturministeriet: Jeg syntes, at de to områder hænger tæt sammen. Det daværende kulturministerium beskæftigede sig ellers kun med det finkulturelle. Men da han fem år senere blev undervisningsminister, blev folkeoplysningen flytter tilbage hertil. Det havde jeg til gengæld ikke noget at gøre med, selv om mange tror det. Det var statsministerens ønske, understreger den tidligere minister. Resultaterne Det vigtigste enkeltsag har nok været revisionen af loven i 1989, som gav folkeoplysningen meget friere rammer. F.eks. blev det nemmere at iværksætte folkeoplysningsvirksomhed og få tilskud. Ole Vig Jensen modtager gratulationer på 70-årsdagen fra sekretariatsleder i DFS, Christel Schaldemose. Enhver kunne danne en kreds og sætte noget i gang. Det var også her, vi fik indført 10 % puljen. Det gav oplysningsforbundene bedre mulighed for at skabe samfundsdebat. For mig har det altid været en af de allervigtigste opgaver for folkeoplysningen. Ole Vig Jensen kan opregne en hel række andre nyskabelser med berøring til folkeoplysningen fra hans ministertid: produktionsskolerne, daghøjskolerne, voksenuddannelsesstøtten, de frie ungdomsuddannelser og udviklingscenteret for folkeoplysning. Desværre er meget af det jo blev nedlagt eller beskåret siden hen, konstaterer han. Vi har noget enestående Folkeoplysningens trængsler gør dog ikke Ole Vig Jensen til pessimist. Vi har noget helt enestående i Danmark: Et tilbud til alle borgere om undervisning helt efter eget valg, helt frivilligt, og uden at de skal til eksamen og have karakterer. Og netop fordi alle deltager på eget initiativ, er det også et tilbud og at være med i et godt fællesskab mellem mennesker. På den måde har folkeoplysningen andre kvaliteter end internettet og fjernsynet, Foto: Robin Kristiansen hvor brugeren som regel er alene hvad enten det er underholdning, undervisning eller debat. Men folkeoplysningen må være parat til at forny sig og kaste sig over nye temaer og udfordringer. Det globale udsyn Og så er vi faktisk tilbage til Ole Vig Jensens første aftenhøjskole om Kul- og Stålunionen. For det første nye tema, han nævner er internationale forhold. Med globaliseringen fylder resten af verden meget mere i den enkeltes hverdag. Vi bliver umiddelbart påvirket af, hvad der sker i andre lande. Og vores handlinger får konsekvenser ud over landets grænser. Derfor er jeg overbevist om, at der er stort behov for at lære mere om resten af verden. Hvorfor mener mennesker i andre dele af verden, som de gør? Hvad er den historiske baggrund? Ole Vig Jensen må indrømme, at disse temaer ikke fylder meget i sæsonens kataloger fra oplysningsforbundene. Efter min mening fylder det for lidt. Jeg ved godt, det kan være svært at få folk til at komme. Men folkeoplysningen skal føle sig forpligtet til udvikle de undervisnings- og mødeformer, der kan tiltrække deltagere. Og vi kunne gøre 8 DOF NYT - Juli/august 2006

9 Interview med Ole Vig Jensen meget mere. De nye mere fleksible tilrettelæggelsesformer, som er på vej, vil give bedre muligheder for denne indsats. Kompetencer uden karakterer Da regeringen barslede med sine initiativer i forlængelse af Globaliseringsrådets arbejde, indeholdt de stort set intet om folkeoplysningen. Netop folkeoplysningens tradition har ellers noget helt særligt at bidrage med. Det kan godt være, at det formelle uddannelsessystem er bedre til de faglige kvalifikationer, men i folkeoplysningen kan borgerne tilegne sig livskompetencer, siger Ole Vig Jensen og tilføjer: Det er kompetencer, som i høj grad udspringer af, at et engagement, som kun opstår på grund af frivilligheden. I den forbindelse synes jeg, det er interessant, at Lars Kolind ofte fortæller, at hans bedste uddannelse fik han i spejderbevægelsen, som netop har nogle af de samme elementer som folkeoplysningen. Med sin baggrund som både politiker og folkeoplyser er Ole Vig Jensen helt bevidst om, at der blandt politikere, uddannelsesinstitutioner og arbejdsgivere eksisterer et krav om dokumentation for disse mere brede kompetencer og at dette krav nemt kommer i karambolage med folkeoplysningens princip om at være karakter- og eksamensfri. Jeg hører til dem, der mener, at vi ikke skal gå på kompromis med de grundlæggende ideer, slår han hurtigt fast. Det vil simpelthen ikke hjælpe noget. På det område har det formelle uddannelsessystem så meget bedre økonomiske betingelser, at de kan gøre det bedre. Når vi ikke vil give karakterer og udstede eksamensbeviser, bliver det naturligvis sværere at få samfundet til at anerkende de kompetencer, folkeoplysningen bidrager med. Men i første omgang må det vigtigste for os være, at den enkelte selv opnår en erkendelse af, at han eller hun kan noget, og at de lærer noget, som ikke fremgår af eksamensbeviserne. Hvis vi så oven i købet kan udvikle en model, som arbejdsgiverne kan anerkende, vil det være rigtig godt. Nærhed i store enheder Det er ikke kun de store globale samfundsproblemer, som folkeoplysningen ifølge Ole Vig Jensen må kaste sig over. Vi har fået en kommunalreform, som er centralistisk. Det kan have sine fordele, men der er i hvert fald en stor risiko for, at den enkelte borger bliver mere fremmedgjort over for politikerne og beslutningerne. Her har folkeoplysningen en stor opgave med at tage fat på de temaer, der diskuteres i kommunerne. Men først og fremmest kan folkeoplysningen være med til at holde fast i de sociale fællesskaber, som ellers risikerer at gå tabt i de nye store enheder. Ole Vig Jensen erkender, at det vil betyde, at folkeoplysningen bevæger sig ind på mere kontroversielle områder end italiensk-undervisning og pileflet. Hvis aftenskoler og andre folkeoplysere begynder at organisere debatter om kommunale spørgsmål, kan det nemt provokere de samme kommunalpolitikere, som skal give tilskud til folkeoplysningen. Men jeg håber, at kommunalpolitikerne har så bredt et udsyn, at de kan se behovet for, at borgerne engagerer sig i de lokalpolitiske spørgsmål. I første omgang kan det være irriterende for dem, men på lang sigt er det afgørende for folkestyret. Det værste for demokratiet er jo ligegyldigheden, fastslår Ole Vig Jensen og udtrykker et håb om, at de lokale aftenskoler snart har fået deres organisatoriske tilpasning til den nye kommunestruktur på plads, så de for alvor kan kaste sig over dette arbejde. Folkesundhed En anden af Ole Vig Jensens mærkesager er folkesundheden. Flere og flere erkender, at vi ikke kan betale os fra alle vores sygdomme. Vi må selv gøre noget. Alternativet er, at den enkelte får et dårlige liv, og at samfundet står med nogle uoverskuelige økonomiske byrder. Derfor er det en fælles interesse for borgeren og samfundet, at vi forbedrer folkesundheden. Det har vi arbejdet meget med i DOF. Når jeg her i sommer har gået på badestrandene, har det slået mig, hvor mange overvægtige unge der er. Det har bekræftet mig i, at der ligger en stor opgave for folkeoplysningen. Penge til kvalitet At Ole Vig Jensen gerne ser, at samfundet stiller flere økonomiske ressourcer til rådighed for folkeoplysningen, kommer ikke som nogen overraskelse. Folk er indstillet på at betale, men inden for visse grænser. Derfor vil det være godt, hvis vi får mulighed for at nedsætte deltagerbetalingen. Omvendt vil jeg sige, at når nu deltagerne betaler så meget, så er kvaliteten vigtig. Her synes jeg, at staten kunne øge tilskuddet til landsorganisationerne, til oplysningsforbundene, som de kunne bruge til at vejlede, støtte og uddanne de lokale ledere og lærere. Penge til kvalitetssikring står nok højest på min ønskeseddel. Mere end aftenskoler Aftenskolerne har naturligt stået i centrum for interviewet. Det er her, Ole Vig Jensen har været direkte involveret. Men samtidig er han meget bevidst om, at folkeoplysningen er mere end det. Jeg mener afgjort, at mange foreninger udfører et stort og vigtigt folkeoplysningsarbejde. Jeg har altid lagt stor vægt på, at oplysningsforbundene prioriterede samarbejdet med de folkeoplysende foreninger i Dansk Folkeoplysnings Samråd. Ole Vig Jensen mener også, at DFS har en vigtig rolle at spille, når folkeoplysningen skal tage de nye udfordringer op. DFS er allerede i dag mere udfarende end tidligere. Efter min mening må Samrådet godt tage endnu flere initiativer. Oplys Demokratiet initiativet er et godt eksempel på, hvordan DFS kan skabe rammerne for dialog og aktiviteter, og den enkelte medlemsorganisation kan omsætte det og udvikle det ud fra sin egen vinkel på baggrund af organisationens egen målsætning. 70 års fødselsdagen for nylig og afskeden med Dansk Oplysnings Forbund bliver ikke nødvendigvis et endegyldigt farvel til folkeoplysningen. Nu skal jeg lige prøve at nyde den nye frihed. Men jeg vil slet ikke udelukke, at jeg vil kaste mig over lidt foredragsvirksomhed og andet oplysningsarbejde. Og jeg vil helt sikkert følge udviklingen i folkeoplysningen nøje, lover Ole Vig Jensen. DOF NYT - Juli/august

10 IT-nyt Spørg om IT DOFO i efteråret 2006 Foto: Robin K. Ole Steen Mortensen IT-konsulent Hvad kommer der til at ske med DOFO i den kommende tid? Mange DOFO-brugere har sikkert tænkt over det, og nogle har spurgt os direkte. Der er ikke noget hemmeligt omkring det, så vi informerer gerne vel at mærke så godt som vi kan. For der kan dukke forhold op af såvel økonomisk, teknisk og lovmæssig karakter, der gør det nødvendigt at ændre på det planlagte. Men lad os holde os til det planlagte, for der ligger en plan for efteråret 2006 og for foråret Af Ole Steen Mortensen I disse spalter er der mulighed for at komme til orde med konkrete EDB-spørgsmål. Især samler interessen sig i denne tid om implementeringen af administrationssystemet DOFO, hvorfor dette emne nyder fremme i spalterne. Ring til Ole Steen Mortensen eller send en mail, hvis du har spørgsmål, der egner sig til besvarelse under "Spørg om IT". Bemærk, at du ikke skal ringe direkte til Ole Steen, hvis det drejer sig om DOFO-support. Benyt i stedet supportnummeret på bagsiden af DOF NYT. Helt overordnet, så handler efteråret om stabilisering og optimering, implementering og produktudvikling samt dokumentation og vejledning. Fine ord, men hvad betyder dette så i praksis? Stabilisering og optimering Dette handler kort sagt om at gøre DO- FO til et stabilt og hurtigt program. Her vil nogle måske spørge om det ikke er tilfældet, og lad os slå fast med det samme, at faktisk har vi den seneste version haft langt færre fejl end tidligere nye versioner. Men DOFO er blevet et stort program og indeholder på nuværende tidspunkt så mange funktioner, at det er formålstjenligt at stoppe op og få gennemgået funktionerne, således at vi har et program, der er testet og optimeret på alle mulige måder. Man kan sige, at det analyse- og testarbejde, der er foregået op til den nye version i foråret, er det arbejde, som vi vil fortsætte med det næste halve til hele år uden at stoppe nye flere nye funktioner ind i DOFO end højest nødvendigt. Implementering og produktudvikling Under udviklingen af DOFO har der været meget fokus på funktionaliteten. Men én ting er at have de nødvendige funktioner i DOFO, en anden ting er, at DOFO skal fungere i forhold til mange forskellige typer af brugere med forskellige præferencer og behov. Ikke mindst for de mindre skoler kan det virke overvældende med de mange funktioner, og derfor handler en del af produkt-udviklingen om at få DOFO tilpasset til skoler, der har begrænsede behov. Dette indebærer flere tiltag: Først og fremmest et nyt produkt DOFO WEB, der, som navnet siger, er en anden indgang til DOFO. Det er stadig samme program, men i DOFO WEB er programmet tilpasset de små skoler. Som et WEB-baseret program kræves der ingen installation, og der bliver heller ikke nogen opdateringer. Udviklingen af DOFO- WEB er langt henne, men det er dog for tidligt at sætte en dato på for frigivelsen. Udover DOFO-WEB er to andre produkter med relation til DOFO på vej til skolerne. VuptiWeb, der gør det let for skoler at vedligeholde en hjemmeside, er allerede gået i luften. UnderviserNet, der giver undervisere adgang til information om deres kurser m.m. er lige på trapperne. Dokumentation og vejledning En for DOFO-brugerne ikke synlig aktivitet er dokumentationen af DOFO. Arbejdet har været i gang i en tid, men bliver intensiveret i efteråret. En anden og for brugerne mere synlig opgave er on-line hjælpen i DOFO, der stadig mangler nogle områder. Også dette skal der arbejdes med i efteråret. 10 DOF NYT - Juli/august 2006

11 Sommerkursus Sommerkursus 2006 Rytmik, sjov og ballade - og ikke nogen, der holder sig tilbage I midten instruktør Mads Jacob Hagen DOF afholdt endnu engang sommerkursus for skolefolket. Skulle man dømme efter udsagnene i evalueringsrunden på sidstedagen har det aldrig været bedre, så kursusleder Thit Aaris-Sørensen kunne glæde sig over, at anstrengelserne havde båret frugt. Af Robin Kristiansen Er DOF-folket ved at være mætte af de mange tilbud om møder, rejser, kurser osv? Næppe. Men der var ikke så mange tilmeldte til det firedages sommerkursus i juni i år, som der plejer, og det kunne godt mærkes, da der samtidig kom et par sene afbud. Traditionelt er der kø for at komme med på kurset uden ret megen markedsføring, men måske er de tider forbi. Fremtidens aftenskole Hvis det står til de tyve, der var med i år, var det et passende antal, for kurset indeholdt alt, hvad hjertet kunne begære, herunder nogle både interessante og yderst relevante oplæg om fremtidens aftenskole. På førstedagen ved foredragsholder og underviser ved Danmarks Journalisthøjskole Roger Buch, der fortalte om de ændringer i det kommunale demokrati, vi har i vente som en følge af kommunalreformen. På den sidste dag ved Jacob Gyldenkærne fra Aion APS, der fik folk op af stolene med et spændende oplæg med baggrund i den nyligt offentliggjorte undersøgelse om fremtidens aftenskole. Det ramte lige i plet, det var os selv og vore muligheder, det handlede om, og Jacob blev forgudet i evalueringsrunden. DOF NYT - Juli/august

12 Sommerkursus Sejltur Intet sommerkursus uden en tur på vandet, og det blev en fin aften ombord på det lille passagerskib Margrete, der tog turen rundt på Viborgs smukke søer under ledelse af en rigtig vidende og interessant guide og med silhuetten af Domkirken i baggrunden. Faglig inspiration og kulturoplevelser Den traditionelle ekskursion i bus gik til Mønsted Kalkgruber, og derefter Dollerup Bakker. Begge steder under ledelse af lokale guider. Herefter besøgte holdet Gjern Aftenskole, hvor skoleleder Jane Kromann og bestyrelsesformand Grethe Vestergaard havde dækket op med kaffe og hjemmebag, og fortalte om skolens arbejde. Virkelig noget, som deltagerne var interesserede i at høre om, og flere efterlyste mere af samme skuffe. Det er altid givtigt at få kendskab helt ned i detaljen til hvordan andre skoler griber tingene an. Turen rundedes af med et besøg og rundvisning i Viborg Domkirke. Guiden på stedet var den tidligere leder af kriminalforsorgen i Viborg, der altid har haft stor interesse for Domkirken og dens historie. Fokus på jer selv Fokus på jer selv var overskriften på tredjedagen. Kreative udfoldelser med skæg og ballade blev der også plads til. Der var skraldespandsmusik under ledelse af rytmikpædagog Mads Jacob Hagen, hvor alle lærte at klappe rytmer, at rappe og spille på Silvan-spande, og mens dette foregik, kunne den anden halvdel af holdet gå motionstur og spille motionsbanko med Karen Møldrup, hvorefter holdene byttede om. "At få budskabet frem" var emnet om eftermiddagen. Mette Babitzkow Bøje, erhvervspsykolog og virksomhedsrådgiver på Center for Ledelse lagde ud med en TV-film om eksempler på dårlig kommunikativ adfærd med John Cleese, og det burde være sjov, men deltagerne havde fået sjov nok om formiddagen, så det var først, da Mette gik i gang med konkrete eksempler, at der kom gang i foretagendet. Mette var en yderst lydhør instruktør, der var god til at få vendt og belyst de ting, der dukkede op. Festaften Et så velskabt kursusforløb fortjente en god afslutning, og selv om der ikke var planlagt underholdning til festmiddagen, endte det med latterbrøl, rap-session med paraplysolo og hyggepiano - forrygende. Næsten klar til afgang med Margrethe på Søndersø i Viborg 12 DOF NYT - Juli/august 2006

13 Sommerkursus Rundvisning i Mønsted Kalkgruber Hemmeligheden bag Grubeost Det var sjov og spændende at høre Jane Kromann fortælle om Gjern Aftenskole, men hun morede sig vist også selv DOF NYT - Juli/august

14 Sommerkursus Masser af frisk luft og bevægelse. "Her kan alle være med", der er ingen undskyldning", siger idrætspigen Karen Møldrup, der også kommer længst ned og højst op med armene, selv om hun ikke er spydkaster længere på grund af slidte knæ. Rundkredspædagogik anno Det bruger man også på Center for Ledelse, som Mette Babitzkow Bøje kommer fra. Også når man snakker adfærd og assertion. "Bare budskabet kommer frem!" 14 DOF NYT - Juli/august 2006

15 Sommerkursus Jacob Gyldenkærne fortalte om fremtidens aftenskole, og der var tilsyneladende håb forude. Roger Buch fortalte om kommunalreformens betydning for det kommunale demokrati. "Det bliver sværere for de små pressionsgrupper!" Sommerkursets kultbillede. To konsulenter på valen. Der er som sædvanlig Thit Aaris-Sørensen og Finn Nevel, der suger indtrykkene til sig på langs - her foran Viborg Domkirke. Sidste år var det ved Snoghøj. DOF NYT - Juli/august

16 Aftenskolens lærere Aftenskolernes vigtigste råstof - lærerne Danskerne har penge nok. Hvorfor er mange aftenskoler så bange for at hæve priserne? Det kunne måske hænge sammen med manglende kvalitet. Kvaliteten er afhængig af mange ting, men det vigtigste er lærerne. Her kunne skolerne måske starte kvalitetsudviklingen. Det er lige nu man kan begynde. Af Robin Kristiansen kr. om året. Det er hvad en ung studerende giver for at gå til fitness en gang om ugen hos sin personlige træner i fitnesscenteret. Dette fremgik af et tv-interview i juli, hvor en kvindelig studerende med deltidsjob i Tivoli fortalte, hvad hun betaler. "Det er rart, at jeg kan aftale en tid fra gang til gang, og så er det effektivt, at jeg ikke skal dele instruktøren med nogen". "Jeg kender hendes krop rigtig godt", fortalte fitnesstræneren, der intet nævnte om hun også kendte mennesket, der ejede kroppen. Det lød ikke sådan. Det lød nærmest som hun kendte en rullesteg eller en bedekølle. I lyset af dette er det påfaldende, at mange aftenskoler er overordentlig bange for at lade priserne stige. "Så bliver de væk, hvis det stiger igen", er ikke et ukendt udsagn. Måske er det fordi aftenskoledeltagerne er oppe i årene, måske endda pensionister. Men man kunne for nylig læse i dagspressen, at pensionisternes rådighedsbeløb i mange tilfælde er lige så stort eller større end rådighedsbeløbet hos en, der arbejder på mindsteløn. Danskerne har penge nok, men de vil have kvalitet for pengene. Derfor må aftenskolerne analysere deres produkt i detaljer og finde ud af, hvor og hvordan kvaliteten kan forbedres, og et oplagt sted at starte er hos lærerne. Og hvordan gør man så det? Årsberetning og lærervejledning Først og fremmest er det vigtigt at aftenskolen forvalter sin opgave som arbejdsgiver godt. Det betyder at man sikrer en fin information om skolen og ansættelsesforholdet. Når man ansætter en ny lærer er det en god ide at udlevere skolens årsberetning til den nye lærer. Årsberetning? Det er der mange skoleledere og bestyrelser, der prøver at slippe nemt om ved, og til dels med god ret, for mange kommuner kræver ikke, at der indsendes beretning. Det gode råd må være, at enhver skole laver en pæn større eller mindre årsberetning. Det er en fin mulighed for at præsentere skolen og dens virksomhed for de lokale politikere, og altså også for en ny lærer, der træder ind ad døren. Hvis en god lærer føles sig godt behandlet, herunder orienteret, så har læreren også mere lyst til at fortsætte som lærer ved skolen. Når sæsonen starter sendes det nye program og skolens trykte lærervejledning til alle lærere. Lærervejledning? Ja, naturligvis. Lærervejledningen forklarer alle praktiske detaljer om arbejdet som lærer netop i denne skole, og således er læreren også bedre rustet til at præsentere skolen overfor kursisterne. Desuden bør skolens lærerpolitik på forskellige områder fremgå. Giver man tilskud til kurser? Kan man acceptere, at lærerne er ansat i konkurrerende skoler osv? Netop disse emner bruges der tid på, når DOF holder lederkursus. Lærerplejen gøres der noget ud af ved denne lejlighed, og konsulent Finn Nevel har udarbejdet et forslag til lærervejledning, som enhver DOF-skole kan hente ned fra hjemmesidens Extranet. Det ligger i Word-format, så man kan redigere det, så det passer lige til ens egen skole. Lærervejledning lige til at tage ned fra DOFs Extranet i wordformat til redigering med eget skolenavn osv. 16 DOF NYT - Juli/august 2006

17 Aftenskolens lærere Startlærermøde Inden holdstart kan der indbydes til lærermøde. Det kan være svært at få alle lærere til at møde op, for mange af dem har flere aftenskoler eller andet arbejde at passe, men alligevel. Startlærermødet handler naturligt om praktiske forhold i forbindelse med holdstart, men nogle aftenskoler arrangerer også et hyggeligt traktement, og fx en oplægsholder udefra. Et typisk emne: "13 måder at komme forkert ind ad døren på første mødegang", eller andre emner af generelt pædagogisk tilsnit. De tider er nok forbi, hvor lederen kan give faglig sparring til de mange fag, der kan være repræsenteret i kursusudbuddet. På startlærermødet er der god grund til også at gentage reglerne fra lærervejledningen om DOFs kurser for medlemsskolernes medarbejdere og de specielle regler om tilskud til eksterne kurser. Inden kursusstart får læreren sine holdpapirer, herunder ansættelsesbrev, der indeholder alle relevante oplysninger. (Se standardlæreransættelsesbrev i DOFs lederhåndbog). Blandt holdpapirerne bør også ligge et sæt informationsskrivelser til deltagerne, som de kan tage med hjem til opslagstavlen. Der står skolens navn, lærerens kontaktoplysninger, sæsonens undervisningskalender mv. (Se illustrationen). Medarbejdersamtale Når lærerne har været i gang nogle uger indbydes hver enkelt, evt. kun nye lærere til en medarbejdersamtale med lederen. En god kop kaffe og en snak om, hvordan det er gået med opstart af holdene, og lokaleproblemer og om lærerens tilfredshed med skolens information er oplagte emner. Afslutning og evaluering Når et kursus nærmer sig sin afslutning, skal deltagerne naturligvis have muligheden for at deltage i en evaluering. Det kan man gøre på mange måde, og skemaer er en af dem, selv om mange ikke har lyst til at udfylde dem. Lav eventuelt skemaerne meget simple, foreslå at læreren uddeler dem til kursisterne næstsidste mødegang og bruger et samleskema som oplæg til en snak om sæsonen, der gik, sidste mødegang. Det er vigtigt, at der bliver evalueret. Det er et stærkt signal til kursisterne, og det er en elementær del af ethvert undervisningsforløb, så hvis lærerne ikke kan finde ud af det, må de på kursus hos DOF. Det er selvfølgelig skolen, der påser, at lærerne evaluerer, og hjælper dem med udformning af skemaer, metodik osv. Det var måske en ide at invitere en oplægsholder om dette emne i forbindelse med et lærermøde. En info-side til kursisterne til uddeling første mødegang. Det er vel det mindste man kan forvente, når man har købt et dyrt kursus. Se under Download. Kurser - bilag og find administrativ lærervejledning. Under kursus finder man også et forslag til skolens regler for undervisningstid og pauser, noget man orienterer om på forhånd, så alle kender spillereglerne. Kontakt webredaktør Robin Kristiansen, hvis det kniber med at finde frem til tingene. Brug DOF Har du behov for at arbejde med lærerpleje og/eller at diskutere det med andre skoleledere, er du velkommen på DOFs kursus Lov og Ledelse, men der er også mulighed for at lave et kortere kursus om emnet. Kontakt Thit Aaris-Sørensen og hør mere om mulighederne. Du er også velkommen til at invitere DOFkonsulenter med til lærermøder med korte oplæg om de omtalte emner. Ligeledes deltager konsulenterne gerne i bestyrelsesmøder af kortere eller længere forløb. Se også siderne i DOFs kursuskatalog om udviklings- og visionsmøder. Opsamling Enhver skoler bør minimum have følgende: Et ansøgningsskema for nye lærere Trykt årsberetning Trykt lærervejledning - praksis og lærerpolitik Skriftligt formuleret politik om undervisningstid og pauser (indgå i lærervejledning) Ajourførte og fuldstændige ansættelsesbreve Velplanlagte og meningsfulde lærermøder Medarbejdersamtaler med nye lærere Infopapir til kursister Forslag til evalueringsskemaer og procedure Højt informationsniveau til lærerne - evt. lærerbreve sammen med lønsedler - og så kan man godt begynde at sætte priserne lidt op. DOF NYT - Juli/august

18 Løst og fast Benjamin Blomgren 75 år 25. juni fyldte Benjamin Blomgren 75 år De fleste danske aftenskolefolk med nogle år på bagen har oplevet Benjamin som kursusinstruktør på lederkurser inden for den daværende fritidslov og specialundervisningsloven., som han havde de bedste forudsætninger for at redegøre for som ansat i Undervisningsministeriet gennem 39 år. Fritidsloven var en central lov, og alle afgørelser på landsbasis blev truffet i ministeriet, så Benjamin havde et fingeraftryk på stort set alle cirkulærer, skrivelser og afgørelser inden for aftenskolernes lovområde. Arkivfoto: Robin K. Benjamin stod sammen med sin hustru Ruth Blomgren bag stiftelsen af Lyngby- Taarbæk Aftenskole, som deres børn Lisbeth og Christian nu leder, og Benjamin var initiativtager til stiftelse af DOF i I de senere år har helbredet svigtet, og derfor blev 75 års dagen kun festligholdt sammen med den nærmeste familie. Musikskolen SPIL OP fylder 20 år Dette fejres med åbent hus Tirsdag 5. september kl Vestervangskolen, Stadionvej 81 i Glostrup Der serveres lidt til ganen, og der er mulighed for at købe vin, øl og vand. Vi håber rigtigt mange vil komme forbi og være med til at gøre dagen festlig og nyde nogle timer med sang, musik og hyggeligt samvær. Ina Kjelstrup skoleleder 18 DOF NYT - Juli/august 2006

19 Løst og fast Ny støtteforening i Vanløse Fredag 23. juni 2006 blev støtteforeningen Lilleskolens Venner stiftet. Støtteforeningens formål er at støtte elevfællesskabet på Lille Skole for Voksne gennem samvær, aktiviteter og lige vilkår og muligheder for skolens elever. Lille Skole for Voksne er beliggende på Skalbakken 17 i Vanløse i København og tilbyder undervisning, samvær og aktiviteter for mennesker med psykiske problemer. Undervisningen foregår i trygge rammer på små hold. Formålet er at give deltagerne et igangsættende, berigende og positivt undervisningstilbud. Undervisningen er etableret med tilskud under Folkeoplysningsloven. "Vi håber og tror, at denne nye støtteforening vil få rigtig mange medlemmer, der vil have interesse i at støtte det arbejde, der nu er sat i gang", oplyser støtteforeningens formand Lis Kjær Hammer. Det årlige kontingent er fastsat til kr. 50,-. Udover kontingent er der mulighed for at donere et større eller mindre beløb til foreningen. Dette gøres ved henvendelse til Lis Kjær Hammer på hamlar@opst10.tele.dk eller til Lille Skole for Voksne Skalbakken 17, 2720 Vanløse Telefon kontoret@lsfv.dk Roskilde Oplysningsforbund søger leder ROF, der er en upolitisk skole tilknyttet Dansk Oplysnings Forbund, etablerer voksenundervisning i henhold til folkeoplysningsloven. Den største del af undervisningen afvikles som handicapundervisning for personer med generelle indlæringsvanskeligheder, tilrettelagt i samlede forløb i dagtimerne på Gråbrødre Skole. Skolen etablerer ca lærertimer, som varetages af omkring 20 lærere. Skolen har sekretariat i Sct. Olsgade. Stillingen Lederstillingen er en deltidsstilling med en ugentlig arbejdstid på ca. 20 timer. Aflønning sker i henhold til gældende regler efter nærmere aftale. Der er god mulighed for at supplere stillingen med undervisningstimer. Folkeoplysningsområdet er under udvikling på grund af de kommende kommunesammenlægninger, og den nye leder vil derfor have mulighed for sammen med bestyrelsen at præge denne udvikling. Vi ser gerne, at ansøgeren har: ledererfaring pædagogisk uddannelse/erfaring administrativ og regnskabsmæssig erfaring Vi forudsætter, at ansøgeren er: samarbejdsorienteret og udadvendt engageret og udviklingsorienteret Forventet tiltrædelse primo januar Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til skoleleder Birgit Pøhler på tlf Ansøgningsfrist fredag 15. september 2007 kl Ansøgning med relevante bilag stiles til bestyrelsesformand Birgit Pedersen. Roskilde Oplysningsforbund Sct. Olsgade 15, 4000 Roskilde Tlf.: DOF NYT - Juli/august

20 Hanne Bruus Andersen Administrationschef Telefon: SkoleKom: Hanne Bruus Andersen Fax: Adresse: DOF, Kongensgade 66, Odense C. Lars Eriksen Fuldmægtig Telefon: SkoleKom: Lars Rasmus Eriksen Fax: Adresse: DOF, Kongensgade 66, Odense C. Jytte Andersen Konsulent Telefon: SkoleKom: Jytte Andersen Fax: Adresse: DOF, Kongensgade 66, Odense C. Ole Steen Mortensen Konsulent Telefon: SkoleKom: Ole Steen Mortensen Fax: Adresse: Krabbesholm Alle Viby J Robin Kristiansen Konsulent Telefon: SkoleKom: Robin Kristiansen Fax: rk@danskoplysning.dk Adresse: Århusgade 108 E, København Ø. Finn Nevel Konsulent Telefon: SkoleKom: Finn Nevel Fax: finn@danskoplysning.dk Adresse: DOF, Skolegade 21 D, stuen 8600 Silkeborg Thit Aaris-Sørensen Konsulent Telefon: SkoleKom: Thit Aaris-Soerensen Fax: ta@danskoplysning.dk Adresse: Århusgade 108 E, København Ø. Knud Knudsen Konsulent Telefon: Skolekom: Knud Knudsen3 Fax: kk@danskoplysning.dk Adresse: Jens Kromanns Vej 9, 7000 Fredericia Dejan Fontana Konsulent Telefon: Skolekom: Dejan Fontana Fax: df@danskoplysning.dk Adresse: Århusgade 108E, København Ø Per Søgaard Konsulent Telefon: Skolekom: Per Soegaard Nielsen Fax: Per@danskoplysning.dk Adresse: Århusgade 108E, 5. sal 2100 København Ø. Nina Fabricius Kontormedhjælper - timeløn Telefon: Skolekom: Nina Fabricius Fax: nf@danskoplysning.dk Adresse: Århusgade 108 E, 5. sal, 2100 København Ø. Torben Holdt EDB-support på timebasis Telefon 1: torben@holdt.net Telefon 2: Adresse: Postboks Roskilde Landsformand Ingolf Christensen Ingemannsvej Herning Tlf ic@danskoplysning.dk Direktør Ole Vig Jensen DOF Kongensgade 66, Odense C Tlf.: Fax: ovj@danskoplysning.dk Hovedkontor Kongensgade 66, Odense C Københavnsafdeling Århusgade 108 E, København Ø Århusafdeling Chr. Wærumsgade 10, kld Århus C. Telefon til alle afdelinger og konsulenter (hovednummer) Fax Odense København post@danskoplysning.dk Web-side Kontortid Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag EP-2000 supporttelefon DOFO supporttelefon