Pædagogisk læreplan. Varde Vest BØRNEHUSET LYSNINGEN BØRNEHAVEN KÆRHØGEVEJ VUGGESTUEN ISBJERGPARKEN

Transkript

1 Pædagogisk læreplan Varde Vest BØRNEHUSET LYSNINGEN BØRNEHAVEN KÆRHØGEVEJ VUGGESTUEN ISBJERGPARKEN

2 2

3 Indholdsfortegnelse Pædagogisk læreplan... 4 Årshjul for den pædagogiske læreplan... 5 Barnets alsidige personlige udvikling... 8 Sprog og Sproglige Udtryksformer Kulturelle Udtryk og Værdier Sociale Kompetencer Digitale medier Krop og Bevægelse Natur og Naturfænomener

4 Varde Vests pædagogiske læreplan I 2004 blev der vedtaget i folketinget, at alle dagtilbud skal udarbejde en pædagogisk læreplan. I Varde Vest har vi besluttet at udarbejde en fælles overordnet læreplan for hele dagtilbuddet varde Vest. Varde Vest består af: Vuggestuen Isbjergparken, Børnehuset Lysningen og Børnehaven Kærhøgevej. Vores pædagogiske arbejde tager afsæt i vores værdier, som er tillid, omsorg og respekt gennem anerkendelse og nærvær i relationen. Vores fornemmeste opgave er at samarbejde med forældrene om at gøre børnene LIVSDUELIGE gennem dannelse og læring i deres institutionstid hos os. Vores barne- og læringssyn tager udgangspunkt i det positive og i ressourcer hos barnet. Vi er optaget af International Child Development Program (ICDP) pædagogikken i vores relationer med hinanden, hvor gode relationer er alt afgørende for barnets trivsel. Vi ser barnet som et selvstændigt og kompetent individ, at barnet har intentioner med sine handlinger, der søger at skabe mening og forståelse. At barnet er naturligt nysgerrigt og er drevet af egen motivation. Vi ved, at det er i barnets første år, at de grundlæggende kompetencer dannes og udvikles, disse danner udgangspunkt for et godt børneliv her og nu, og for det liv, der skal leves. Vi er opmærksomme på, at der kan være børn som har brug for en særlig indsats for at trives, lære og komme i en positiv udvikling. Vi har valgt at indarbejde børnemiljøet, børneperspektivet, aftalestyringens fokusområder og læringshjulets mål og tegn i læreplanen. Læreplanen vil blive et levende dokument, som vil komme i spil løbende, da hver gruppe udarbejder en SMTTE model på læreplanstemaerne til deres børnegruppe. Hvert læreplanstema beskrives og evaluereres løbende gennem året. Læreplanen er sat op i et årshjul, hvor de enkle læreplanstemaer er plottet ind som et 14 dages fokuseret temaarbejde. Læreplanstemaet Barnets alsidige personlige udvikling er gennemgående i alle de pædagogiske læreplanstemaer, hvilket gør at der ikke er afsat et temaarbejde omkring dette. Vi har valgt at arbejde med et tema omkring digitalisering, da alle faste medarbejdere har gennemgået et kompetence udviklingsforløb omkring digitalisering i efteråret 2013 og foråret Vi finder det vigtigt, at holde gryden i kog, da netop digitalisering er et af vores fokusområder i aftalestyringen. I Varde Vest arbejder vi med inklusionskortlægning to gange om året, hvilket er plottet ind i årshjulet. Børn leger mens de lærer, lærer mens de leger, arbejder mens de leger, og leger mens de arbejder God fornøjelse med læsningen af Varde Vests pædagogiske læreplan. 4

5 Årshjul for den pædagogiske læreplan i Dagtilbuddet Varde Vest Januar Det sociale Uge 3+4 Februar Fastelavn December Jul Marts Digitale medier Uge November Kultur og det kulturelle Uge Julegaver Marts/april Inklusionskortlægning Uge April Påske Maj Krop og bevægelse Uge September/oktober Inklusionskortlægning Uge September Sprog Uge August Nye børn Juli Juni Natur og naturfænomener Uge Læreplanstemaet Alsidig personlig udvikling er gennemgående i alle temaer - det lilla 5

6 6

7 7

8 Barnets alsidige personlige udvikling SAMMENHÆNG Barnets alsidige personlige udvikling er en dannelsesproces, hvor barnet afprøver og udvikler sin identitet, mens det øver sig i at forstå sig selv. Dagtilbuddet Varde Vest er medskabende i forhold til at gøre børnene livsduelige og robuste til deres videre liv i skolen, uddannelsessystemet og som kommende samfundsborgere, i et tæt samarbejde med forældrene. Børnene skal opleve, at de er værdifulde medlemmer af fællesskabet, og at de indgår i anerkendende relationer, hvor nøgleordene er selvværd og tillid. Børnene skal opleve et læringsmiljø, hvor de har mulighed for undren, fordybelse, fantasi, spørgelyst og lyst til at lære. MÅL LÆRINGSHJULET Mod de 3 år: At have indlevelse i andre At handle selvstændigt At være psykisk robust Mod de 6 år: Børnene skal lære at indleve sig i andres situation Børnene skal tage vare på egen personlig integritet Børnene skal være psykiske robuste. AFTALESTYRINGENS FOKUSOMRÅDER Inklusion: Børnene er en del af relationen og har værdi for fællesskabet Børnene udvikler deres empatiske kompetencer Børnene kan udtrykke deres følelser og behov Børnene får styrket deres selvværd. Læringsmiljø: Vi skaber læringsmiljøer, der tilgodeser, at børnene er medskabere af deres egen læring en læring, som personalet skal støtte, guide og udfordre, hvad enten der er tale om didaktiske overvejede pædagogiske aktiviteter eller spontant opståede situationer. Digitalisering: Børnene tilegner sig et naturligt og kritisk forhold til institutionens digitale medier som ipads, computer, digitalkamera, video, digital forstørrelsesglas, Wii, Smart Kidscomputer og så videre. 8

9 TEGN LÆRINGSHJULET Mod de 3 år: Smiler, når andre smiler Trøster dem, som er kede af det og smiler, når andre er glade Kalder på andre, for at de kan se, høre og være med Uopfordret spørger til andre Uopfordret udtrykker, hvad de vil og kan Uopfordret hjælper og støtter andre Bevæger sig fra noget kendt til noget ukendt Viser med krop og sprog, hvad de vil Kan trøstes og falde til ro. Mod de 6 år: Børnene udtaler og viser forståelse for andres adfærd og meninger Børnene udsætter egne behov til fordel for andres og tilbyder andre deres hjælp Børnene opfordrer og inviterer andre til at være med i det sociale fællesskab Børnene fortæller, hvad det vil være med til og ikke vil være med til Børnene kræver deres ret til at beskæftige sig med det, de selv har valgt Børnene argumenterer for at blive lyttet til og forstået Børnene viser mod ved at tage nye initiaitiver og forsøger sig med at indgå i ukendte relationer og aktiviteter Børnene giver udtryk for deres følelser og meninger samt forsvarer og står ved dem Børnene håndterer andre børns udfordringer og afvisninger. AFTALESTYRINGEN Inklusion: Vi guider, støtter og udfordrer børnene på deres nærmeste udviklingszone Vi lytter og tager børnene alvorligt Læringshjulets tegn er også gældende her. Læringsmiljø: Børnene bruger alle deres sanser og søger viden i deres egen læreproces Børnehavens funktionsrum bevares, samtidig med at de er fleksible i forhold til det aktuelle behov. Digitalisering: Huset bærer præg af digitalisering via tilgængelige digitale medier, og at de faktisk anvendes Spillerummet i børnehaven er husets hjerte for digitalisering, samtidig med at læring med de digitale medier tænkes i alle miljøer. TILTAG For vuggestuen: Vi arbejder didaktisk, bl.a. via udarbejdelsen af SMTTE- modellen efter hvert tema Vi laver inklusionskortlægning i hele huset to gange om året og dette er også et redskab vi vil bruge efter behov Vil vi give barnet mulighed for at være afprøvende og nysgerrig Vil vi give barnet mulighed for at afprøve egne grænser Vi vil løbende have fokus på at læringshjulets mål og indikatorer Vi vil støtte barnet i dets oplevelse af sig selv og andre Vi vil tilbyde barnet plads/rum/ legetøj til forskellige legemuligheder Vi vil dele børnene op i mindre grupper afhængig af alder, interesser og behov Vi vil indgå i anerkendende relationer med barnet Vi vil arbejde ud fra de 8 samspilstemaer fra ICDP Vi vil være opmærksomme på det enkelte barns behov og dets udvikling Vi vil følge det enkeltes barns rytme (sove/spise tider) for at skabe de bedste betingelser for læring Vi vil i legen give plads til barnets egne initiativer Vi vil planlægge aktiviteter ud fra barnets interesser og behov Vi vil være opmærksomme på at der i legen eller aktiviteten er plads til at barnet kan sige til og fra og derved mærke sine egne og andres grænser Vi vil hjælpe barnet med at sætte ord på sine følelser De voksne ser, møder og forstår barnet gennem vores værdier som er tillid, omsorg og respekt gennem anerkendelse og nærværet i samspilet Vi vil lave en barnets bog, der indeholder billede materiale og fortællinger, der beskriver barnets personlighed. Inklusionsnetværket i Varde Vest vidensdeler og igangsætter/inspirerer til inklusionstiltag i hele huset. 9

10 For børnehaven: I personalegruppen arbejder vi didaktisk, blandt andet via udarbejdelse af SMTTE-model til tema-arbejdet med de pædagogiske læreplaner Løbende evaluering af læreplanstemaerne via SMT- TE-model De otte samspilstemaer fra ICDP og Marte Meo principperne er i spil i daglig praksis Løbende fokus på læringshjulets mål og indikatorer. Vidensdeling og refleksion via praksisfortællinger eller SAPP på tværs af huset Benyttelse af SPU (SkoleParathedsUndersøgelse udgivet af psykologisk forlag) til de kommende skolebørn inden skolestart i børnehaven Inklusionsnetværket i Varde Vest vidensdeler og igangsætter/inspirerer til inklusionstiltag i hele huset Der arbejdes med undergrupper af den store gruppe, for eksempel legepatrulje for en lille gruppe børn De voksne ser, møder og forstår børnene gennem vores værdier, som er tillid, omsorg og respekt gennem anerkendelse og nærværet i samspillet. Vi laver inklusionskortlægning i hele huset to gange årligt, dette er et redskab vi vil bruge efter behov. EVALUERING DOKUMENTATION Der vil løbende blive afholdt planlagte evalueringsmøder hen over året. Der afsættes tid til hver gruppe efter hvert tema, hvor der evalueres på det enkelte tema Til forældresamtaler vil arbejdsredskaberne/metoderne være evaluering af målene Tilbagemeldinger fra skolen eller børnehaven vil give et fingerpeg om, hvordan vi nåede målene. Praksisfortællinger eller SAPP kan være en del af evalueringen Vi vil evaluere mundligt og skriftligt og bruge SMT- TE-modellen som redskab Diverse sprogvurderinger, inklusionskortlægning, læringshjulets mål og tegn og SPU (skoleparathedsundersøgelse.) Tilbagemeldinger på beskrivelser i Barnets bog. SMTTE-modellerne over temaarbejdet og evaluering af temaet SPU en (Skoleparathedsundersøgelsen) Læringshjulet Video i forbindelse med ICDP og Marte Meo til intern brug Trivsels- og udviklingssamtaler Billede-dokumentation digitale spor Dagens gode/børnenes egne små fortællinger barnets stemme Dagbøger på Tabulex Kreative produktioner Eventuel børnenes mapper Al skriftlig dokumentation fra hele huset samles et sted (afleveres til daglig leder) Pædagogisk iagttagelser medbringes eventuelt til SAPP eller praksisfortællinger Ved relevans brug af lokale medier (Ugeavisen eller lignende). 10

11 BØRNEPERSPEKTIV BØRNEMILJØ Inddragelse af børneperspektivet understøtter de voksnes opmærksomhed på, hvad barnet er parat til at vide, forstå, føle, håndtere og lære. Børneperspektivet, kan for os forstås på to måder: At varetage (det man formoder) børns interesser altså fungere som børnenes advokat Forsøge at afdække børns egne perspektiver, meninger og oplevelser i forhold til deres eget liv, med henblik på at bruge denne indsigt til at optimere børnenes vilkår og dagligdag. Følge børnenes egne spor. Børnemiljø handler om, hvordan børn trives med hinanden, de voksne og de aktuelle rammer inde og ude. De fysiske, psykiske og æstetiske forhold i vores institutioner udgør børnemiljøet. Vores arbejde med børnemiljø skal sikre et miljø, som fremmer børnenes trivsel, sundhed, udvikling og læring. Det vil der være mulighed for at tage højde for i forhold til vores didaktiske pædagogiske arbejde, blandt andet igennem vores læreplansarbejde, hvor der er fokus på børnenes sundhed, trivsel, udvikling og læring. De to perspektiver vil vi inddrage i vores planlægning af temaarbejdet, som en vekselvirkning af de to perspektiver. Vi vil have fokus på barnets stemme i de didaktiske pædagogiske processer og aktiviteter. 11

12 Sprog og sproglige udtryksformer SAMMENHÆNG Sproget er centralt for barnets udvikling. Det er gennem sproget, både det talte sprog og det kropslige sprog, at børn interagerer, og de relationelle kompetencer udvikles. Sproget er en forudsætning for: at kunne udtrykke sig at kunne skabe kontakt at kunne kommunikere med andre at kunne skabe frugtbare løsninger på problemer og konflikter at få mere viden at fremme forståelse af og fra andre. MÅL LÆRINGSHJULET Mod de 3 år: At etablere sproglig kontakt At kommunikere med sin omverden At forstå sprogets regler Mod de 6 år: Børnene forstår og bruger sproget uafhængig af situationen Børnene kommunikerer med omverdenen Børnene eksperimenterer med skriftsproget. AFTALESTYRINGENS FOKUSOMRÅDER Inklusion: Børnenes sproglige kompetencer udvikles gennem daglige aktiviteter, som tilpasses børnenes behov og udviklingstrin. Læringsmiljø: Børnene møder inspirerende voksne i inspirerende miljøer, som støtter og udvikler børnenes interesse og nysgerrighed i forhold sproget (det talte sprog, kropssprog, skriftsprog). Digitalisering: Digitale medier (for eksempel ipads) bliver brugt til sproglig stimulering. 12

13 TEGN LÆRINGSHJULET Mod de 3 år: Søger øjenkontakt og siger noget Tager initiativ til at snakke med andre Snakker til andre for at få dem til at se eller høre noget bestemt Anvender og leger med lyde, ord og remser i samvær med andre Giver respons på det, som andre siger og gør Fortæller om sine oplevelser Siger korte, ens, siger sætninger med mindst 3-4 ord Skriver sit navn leger, at de skriver Bruger sproglige korrekte endelser Mod de 6 år: Børnene svarer meningsfuldt på spørgsmål om hvordan, hvorfor, hvem og hvad Børnene genfortæller en hændelse og fortæller noget, som kan eller skal finde sted Børnene siger lange komplekse sætninger med fordi og som Børnene fortæller sine oplevelser sammenhængende Børnene håndterer problemer og konflikter ved hjælp af sproget Børnene snakker om og kan benytte forskellige teknologier Børnene benytter ord, tal og bogstaver i leg Børnene tolker, hvad logoer og skilte symboliserer Børnene genkender de fleste bogstaver og skriver enkelte ord. AFTALESTYRINGEN Inklusion: Børnene sætter ord på deres tanker, handlinger og følelser Børnene bruger sproget som redskab til at indgå i inkluderende fællesskaber. Læringsmiljø: Institutionernes funktionsrum bevares, samtidig med at de er fleksible i forhold til aktuelle behov Vi er tydelige rollemodeller, som sætter aktiviteter i gang med fokus på en didaktisk tilgang til sprogarbejdet Vi ser børnene bruge de værktøjer, vi præsenterer for dem. Digitalisering: De voksne sætter rammerne for at anvende de digitale medier Børnene har en naturlig tilgang til de digitale medier. TILTAG For vuggestuen: Være opmærksomme på, at der er øjenkontakt, når vi snakker med barnet Være bevidste om vigtigheden af at aflæse, lytte, vente og svare tilbage Vi vil bruge babytegn for at understøtte vores kommunikation Vi vil sætte ord på barnets og vores egne handlinger Vi vil bruge kropssprog og mimik på en nærværende og indlevende måde Vi vil sætte ord på barnets følelser og vise forståelse Vi vil fange barnets sproglige udspil og gentage i hele sætninger Vi vil synge og bruge fagter og mimik Vi vil læse for børnene og snakke om bøger/dialogisk oplæsning Vi vil snakke om oplevelser og hjælpe barnet med at fortælle forældrene om dets oplevelser i vuggestuen Vi vil lege med ord, rim og remser Vi vil støtte og guide børnene verbalt og visuelt i konfliktsituationer Vi vil inddrage de digitale medier i hverdagen Vi vil indhente inspiration fra talepædagog og bruge hende som faglig sparring. 13

14 For børnehaven: Implementering af de 10 understøttende sprogstrategier, fra sprogpakken i hverdagen. 1. Følg barnets i interesse 2. Brug åbne spørgsmål 3. Vent på barnets svar 4. Fortolk og udvide hvad barnets siger 5. Hjælp barnets med at sætte ord på 6. Forklar ord barnets ikke kender i forvejen 7. Relatere til noget barnet kender 8. Udnyt de sproglige kompetencer barnet har i forvejen 9. Ret ikke barnets fejl direkte 10. Leg med sproget når det er muligt. Herudover: Vi læser højt for børnene Dialogisk læsning Vi sætter ord på vores og barnets handlinger og følelser Vi støtter barnet i at tolke mimik og kropssprog Vi synger og arbejder med sanges historie Vi arbejder med fortællinger Vi laver rim og remser Vi bruger biblioteket, låner bøger Vi præsenterer dem for forskellige børnelitteratur, film, musik, traditionelle spil ( vendespil m.m) Vi kombinerer sprogtilegnelse med bevægelse Vi anvender forskellige digitale medier, ved at præsenterer børnene for sprogstimulerende apps. ( Vi har samlet disse apps i en mappe på gruppernes ipad) Vi inddrager de digitale medier i dagligdagen Vi støtter og guider børnenes verbalt og visuelt i konflikt håndtering, evt. ved brug ved hjælp af rollespil og kufferten fri for mobberi Vi styrker børnene i deres skriftsproglige udvikling. Bl.a. ved at vise læsningen, når vi læser, give dem kendskab til tal og bogstaver hvor det findes naturligt. EVALUERING DOKUMENTATION Der vil løbende blive afholdt planlagte evalueringsmøder hen over året. Der afsættes tid til hver gruppe efter hvert tema, hvor der evalueres på det enkelte tema Til forældresamtaler vil arbejdsredskaberne/metoderne være evaluering af målene Tilbagemeldinger fra skolen eller børnehaven vil give et fingerpeg om, hvordan vi nåede målene. Praksisfortællinger eller SAPP kan være en del af evalueringen Vi vil evaluere mundligt og skriftligt og bruge SMT- TE-modellen som redskab Diverse sprogvurderinger vil give et indblik i børnenes sproglige udvikling. Dagbøger, månedsbreve og lignende findes på Tabulex IPads og digitale kameraer anvendes til at tage billeder og film af børnenes hverdag SMTTE modellen benyttes til planlægning og evalueringen af temaet Læringshjulet Kreative produktioner Procesbeskrivelser via billeder, film og tekst. Pædagogiske iagttagelser medbringes til for eksempel SAPP, praksisfortællinger mv. Brug af lokale medier (ugeavisen og lign.) BØRNEPERSPEKTIV Inddragelse af børneperspektivet understøtter de voksnes opmærksomhed på, hvad barnet er parat til at vide, forstå, føle, håndtere og lære. Børneperspektivet, kan for os forstås på to måder: At varetage (det man formoder) børns interesser altså fungere som børnenes advokat Forsøge at afdække børns egne perspektiver, meninger og oplevelser i forhold til deres eget liv, med henblik på at bruge denne indsigt til at optimere børnenes vilkår og dagligdag. Følge børnenes egne spor. De to perspektiver vil vi inddrage i vores planlægning af temaarbejdet, som en vekselvirkning af de to perspektiver. Vi vil have fokus på barnets stemme i de didaktiske pædagogiske processer og aktiviteter. 14

15 BØRNEMILJØ Vuggestuen: Vuggestuemiljøet vil i høj grad blive værdisat af den vuggestuekultur, som vi voksne skaber. Der vil være faste rammer, stabilitet og forudsigelighed. Børnene i vuggestuen er tilknyttet en fast gruppe med trygge og kende voksne. De voksnes opgave er, at skabe mulighed for ro og fordybelse ved at dele børnene i mindre grupper, for derved at skabe optimale betingelser for læring. Vi vil være bevidsthed omkring at skabe små rum i det store rum både ude og indenfor. Vi vil tilbyde alderssvarende legetøj i børnehøjde, der kan inspirere barnet til nye lege og udfoldelsesmuligheder. Vores indretning vil afspejle temaerne, vi er optaget af og gøres attraktiv og spændende. Vi vil skabe visuelle oplevelser med billeder og ophæng samt produkter, som børnene vil være med til at forme. Børnehaven: Vi vil have fokus på det fysiske og æstetiske børnemiljø ved at ind tænke pædagogik og være bevidste om indretningen og rammernes betydning. Vores egen rolle som positive, troværdige, tydelige rollemodeller er altafgørende i forhold til at skabe et børnemiljø, hvor børnene rummer hinanden og udvikler sociale kompetencer, der gør at de tilegner sig de dannelses idealer, vi ønsker. Vi vil hjælpe børnene til at mestre eventuelle udfordringer via tilpasning af aktiviteterne og give gradueret støtte. Børnehavemiljøet vil i høj grad blive værdisat af den børnehavekultur, som vi voksne skaber. Der vil være faste rammer, stabilitet og forudsigelighed. Vi vil opsætte kreative produktioner for at skabe et miljø, der er psykisk og æstetisk tiltalende og giver energi. Vi vil være bevidste om at synliggøre skriftsproget via ord, bogstaver og tal som dekoration i børnehaven. Ved behov deler vi børnene i mindre grupper, eller en voksen går fra med en mindre gruppe børn efter børnenes sproglige udviklingsniveau. Der er bevidsthed omkring at skabe små rum i det store rum, som giver mulighed for ro og fordybelse. 15

16 Kulturelle udtryk og værdier SAMMENHÆNG Der er fire punkter af kultur- og udtryksformer, vi som personale skal være opmærksom på. Der er global-, national-, institutions- og børnekultur. Børn i dag er mediebrugere og kan derfor ikke undgå den globale kultur til en vis grad, som gerne skulle harmonisere nogenlunde med den kultur, der overordnet er i Danmark. Denne påvirkning af kultur i større global sammenhæng bliver bekræftet, forstærket og udpenslet gennem institutionskulturen. Det sidste punkt er børnekultur, hvilket foregår i en konstant påvirkning af den udefrakommende kultur, men dog ikke styret eller voksenreguleret. Vi vil arbejde med kultur- og udtryksformer for at skabe harmoni og meningsdannelse hos børnene i et bredt såvel som smalt forum. I børnenes tid i Dagtilbuddet Varde Vest får de indsigt i kulturel og social forståelse, der gør dem i stand til at agere i fællesskabet for eksempel på legepladsen og i sociale sammenhænge uden for dagtilbuddet. På sigt skulle dette gerne give børnene en habitus, der gør dem i stand til ikke bare at gennemføre en uddannelse, men selv ønske en uddannelse og blive hele samfundsborgere. MÅL LÆRINGSHJULET Mod de 3 år: At være kreativ At være opmærksom på egen kultur At deltage i kulturelle fællesskaber Mod de 6 år: Børnene skal lære at være kreative Børnene skal lære at have forståelse for egen og andres kulturer Børnene skal lære at have forståelse for etiske og moralske emner og dilemmaer. AFTALESTYRINGENS FOKUSOMRÅDER Inklusion: Børnene oplever en fælles institutionskultur, som giver mening og fællesskab. Børnene får en forståelse af etik og moral og udviser respekt, tolerance og åbenhed for andre og andres forskelligheder. Læringsmiljø: Læring er ikke kun er noget, som foregår ved et bord. Læring kan også ske i naturen, puderummet og så videre. Digitalisering: Børnene lærer at færdes i den nye mediekultur, og dermed opnår de kompetencer i at indhente viden, ideer, vidensdele og øge deres kreativitet og fantasi. 16

17 TEGN LÆRINGSHJULET Mod de 3 år: Eksperimentere med materialer Finder på nye og anderledes måder at lege, danse, synge og tegne på Undersøger det, som er anderledes Leger med oplevelser fra de nære omgivelser Klæder sig ud, leger at være en anden Kigger fokuseret på andres påklædning, sprog og adfærd Er aktiv med krop og sprog i dramalege Udvikler og fastholder regler sammen med andre i leg og spil Deltager i sanglege og sange med mimik og fagter. Mod de 6 år: Børnene deltager og skaber rolle- og regellege med forskellige temaer og udtryksformer Børnene fortæller om følelser og ideer, som udløses i mødet med forskellige kulturelle udtryk Børnene former i ler, tegner, fortæller historier, synger, danser, klæder sig ud og kombinerer nogle af disse Børnene leger rolle og andre børnelege Børnene fortæller om forskellige kulturer og traditioner Børnene begrunder sin interesse i at deltage i kulturelle aktiviteter Børnene begrunder med ord og viser med adfærd en optagethed af etiske dilemmaer Børnene spørger og reflekterer over livet og døden I tale og leg forholder børnene sig til og skelner mellem godt og ondt, mellem rigtigt og forkert og mellem sandhed og løgn. AFTALESTYRINGEN Inklusion: Børnene tager den kultur til sig, som de voksne sætter op i huset, når de interagerer med hinanden. Læringsmiljø: Huset bærer præg af de kulturelle udtryk og værdier og herved skabes et miljø, der er psykisk og æstetisk tiltalende og giver energi. Digitalisering: Børnene udforsker og eksperimenterer aktivt med digitale medier Børnene bruger ipads og teknologi, og de kan selv skelne mellem kvaliteten i de forskellige spil og apps. TILTAG For vuggestuen: Med udgangspunkt i dansk kultur vil vi arbejde med små temaer, som følge årets traditioner, for eksempel fastelavn, påske og jul Vi vil fejre hver enkelt barns fødselsdag efter dansk tradition Vi vil arbejde med at skabe trygge rammer og struktur i børnenes hverdag for at styrke børnenes trivsel og læring i vuggestuekulturen Vi vil arbejde med sang, bevægelse og musik Vi vil arbejde med at give børnene teater oplevelser for eksempel at de ældste børn spiller teater for de yngste, tage til professionelle teaterforestillinger, små teaterforløb med fingerdukkerne Vi vil arbejde med rollelege og vil have inspirerende udklædningstøj i børnehøjde Vi vil arbejde kreativt med forskellige materialer som maling, saltdej m.m. Vi vil arbejde med madkultur via sund og varieret kost Vi vil læse bøger og fortælle historier Vi vil være opmærksomme på tilbud fra Natur/ Kultur/Sundheds kataloget Vi vil bruge digitale medier som en aktiv del af vores hverdag. 17

18 For børnehaven: Vi vil give danske og tosprogede børn indblik i dansk kultur og traditioner ved at følge årsgang med fastelavn, jul, påske, Sankt hans osv. Vi vil være opsøgende på at deltage i forskellige kulturelle tilbud som teater, sommer underholdning, biograf, bibliotek, kunstmuseum osv. Vi vil være opmærksomme på tilbud fra Natur/Kultur/ Sundheds kataloget Vi vil introducere til forskellig madkultur Vi vil præsentere børn for kulturelle kunstneriske arbejdsformer Vi vil skabe en børnekultur som er udviklende for barnets læring, hvor der er skabt forudsigelighed og struktur uanset hvilket rum vi er i Vi vil være aktive i at tilbyde børnene forskellige medier Vi vil arbejde med sang, musik, teater, rim og remser Vi vil være nysgerrige på børnenes kulturelle udtryksformer og anerkende dem i det Vi vil præsentere børnene for litteratur i form af oplæsning og fortælling Vi vil lave multikulturelle uger, hvor vi får indblik i de kulturer som børnene repræsenterer. Vi vil så vidt muligt inddrage forældrene i det pædagogiske arbejde i forhold til fortælling madlavning osv. EVALUERING DOKUMENTATION Der vil løbende blive afholdt planlagte evalueringsmøder hen over året. Der afsættes tid til hver gruppe efter hvert tema, hvor der evalueres på det enkelte tema. Til forældresamtaler vil arbejdsredskaberne/metoderne være evaluering af målene Tilbagemeldinger fra skolen eller børnehaven vil give et fingerpeg om, hvordan vi nåede målene Praksisfortællinger, barnets bog eller SAPP kan være en del af evalueringen Vi vil evaluere mundligt og skriftligt og bruge SMT- TE-modellen som redskab Dagbøger, månedsbreve og lignende findes på Tabulex IPads og digitale kameraer anvendes til at tage billeder og film af børnenes hverdag SMTTE modellen benyttes til planlægning og evalueringen af temaet Læringshjulet Kreative produktioner Procesbeskrivelser via billeder, film og tekst. Pædagogiske iagttagelser medbringes til for eksempel SAPP, praksisfortællinger mv. Brug af lokale medier (ugeavisen og lign.). BØRNEPERSPEKTIV Inddragelse af børneperspektivet understøtter de voksnes opmærksomhed på, hvad barnet er parat til at vide, forstå, føle, håndtere og lære. Børneperspektivet, kan for os forstås på to måder: At varetage (det man formoder) børns interesser altså fungere som børnenes advokat Forsøge at afdække børns egne perspektiver, meninger og oplevelser i forhold til deres eget liv, med henblik på at bruge denne indsigt til at optimere børnenes vilkår og dagligdag. Følge børnenes egne spor. De to perspektiver vil vi inddrage i vores planlægning af temaarbejdet, som en vekselvirkning af de to perspektiver. Vi vil have fokus på barnets stemme i de didaktiske pædagogiske processer og aktiviteter. 18

19 BØRNEMILJØ Vuggestuen: Børnemiljøet vil i høj grad blive værdisat af den vuggestuekultur, som vi selv skaber. Der vil være faste rammer, stabilitet og forudsigelighed. Børnemiljøet vil veksle mellem indendørs og udendørs aktiviteter for at sikre, at børnene får så mange indtryk og udfoldelsesmuligheder som muligt. Vi vil hænge ting op (for eksempel børnenes produkter, temabestemt materialer) for at visualisere og skabe et miljø, der er psykisk og æstetisk tiltalende og der giver inspiration til ny læring. Børnehaven: Vi vil have fokus på det fysiske og æstetiske børnemiljø ved at ind tænke pædagogik og være bevidste om indretningen og rammernes betydning. Vores egen rolle som positive, troværdige, tydelige rollemodeller er altafgørende i forhold til at skabe et børnemiljø, hvor børnene rummer hinanden og udvikler sociale kompetencer, der gør at de tilegner sig de dannelses idealer, vi ønsker. Vi vil hjælpe børnene til at mestre eventuelle udfordringer via tilpasning af aktiviteterne og give gradueret støtte. Børnehavemiljøet vil i høj grad blive værdisat af den børnehavekultur, som vi voksne skaber. Der vil være faste rammer, stabilitet og forudsigelighed. Vi vil opsætte kreative produktioner for at skabe et miljø, der er psykisk og æstetisk tiltalende og giver energi. 19

20 Sociale kompetencer SAMMENHÆNG Sociale kompetencer handler om at kunne indgå positivt med andre mennesker i venskaber, grupper og kulturer i forskellige situationer. Disse kompetencer udtrykkes og tilegnes af børn i samspil med hinanden og andre voksne. I Varde Vest har vi en fælles forståelse af begrebet inklusion: Vi er en del af en relation, og vi har værdi for fællesskabet. MÅL LÆRINGSHJULET Mod de 3 år: At etablere venskaber At indgå i fællesskabets sociale spilleregler At kommunikere med følelser Mod de 6 år: Børnene etablerer og fastholder venskaber Børnene indgår i samspil med andre Børnene handler i sociale fællesskaber. AFTALESTYRINGENS FOKUSOMRÅDER Inklusion: Alle børn oplever at være en del af relationen og have værdi for fællesskabet. Læringsmiljø: Husets fysiske indretning ude og inde inspirerer til gode læringsmiljøer med mulighed for ro og fordybelse. De voksne har en inkluderende og anerkendende tilgang til børnene. Digitalisering: Børnene oplever de digitale medier som et fælles tredje for relationerne børn/børn og børn/voksne. 20

21 TEGN LÆRINGSHJULET Mod de 3 år: Smiler ved synet af bestemte børn Spørger bestemte børn om de vil deltage Hjælper, opsøger, roser, efterligner, trøster og taler om bestemte børn gentagne gange Udtrykker ønske om at være med i fællesskabet på trods af uenigheder Overholder aftaler og regler i adfærd, leg og spil Fortæller andre, hvad de må og ikke må Fortæller, morer sig og udtrykker sin ked-af-dethed, vrede eller angst med tale- og kropssprog Giver respons på ængstelse og glæde Viser insisterende, hvad det har lyst til Mod de 6 år: Børnene tager kontakt til andre børn og opfordres til at lege, snakke og være sammen Børnene fortæller noget positivt om andre børn og bruger begrebet ven Børnene hjælper, er loyal, trøster og genetablerer venskaber Børnene snakker med andre om deres tanker og følelser Børnene lytter, fortæller, svarer, spørger og deltager i samtaler Børnene udtrykker tolerance og accept over for andre Børnene samarbejder, søger fælles løsninger og indgår kompromiser Børnene fortæller om, at aftaler/regler i lege og spil skal overholdes og gør det selv Børnene forhindrer, at andre udelukkes fra fællesskabet. AFTALESTYRINGEN Inklusion: Læringshjulets tegn. Læringsmiljø: Husets kultur og ånd er det inkluderende miljø, hvor børn og voksne taler positivt om hinanden. De voksne støtter, guider, går ved siden af, foran og bagved børnene. Der ses legespor inde og ude. Det er for eksempel huler, og stier. Rum i rummet, herved mulighed for at skabe ro og fordybelse. Digitalisering: Husets digitale medier anvendes socialt og er let tilgængelige for børnene. TILTAG For vuggestuen: Vi vil inddrage og opmuntre børnene til at være aktive deltagere i fællesskabet Vi ønsker at lære børnene om betydningen af at tilhøre fællesskabet ved bl.a. at øve samarbejde, lave fælles oplevelser og inddrage dem i daglige aktiviteter og gøremål Vi hjælper børnene til at få øje på hinanden og anerkende de venskaber, der opstår imellem børnene. Disse tilgodeses ved at børnene opdeles i mindre grupper samt på tværs af stuerne Vi voksne er rollemodeller og indgår i de sociale samspil, hvor vi via guidning hjælper børnene til en forståelse og accept af de sociale spilleregler Vi støtter og guider børnene gennem konflikter, som de ikke selv kan klare Vi har fokus på den positive og respektfulde kommunikation, hvor vi bl.a. supplerer med babytegn Vi hjælper børnene i deres empatiske forståelse ved at sætte ord på deres egne og andre børns følelser og behov Vi vil sætte lege i gang og leger med i legen, som vi vurdere har relevans for børnenes tilegnelse af sociale kompetencer Vi indtænker de fysiske rammer, således at de støtter op om børnenes venskaber og interesser samt giver mulighed for ro og fordybelse Vi vil i personalegruppen arbejde ud fra en pædagogik, der tager afsæt i ICDP s 8 samspilstemaer Når det er relevant inddrager vi video, som pædagogisk redskab for at blive klogere på det gode samspil Inklusionsnetværket videns deler og inspirerer til at støtte op om det sociale liv Vi vil arbejde med inklusionskortlægning ved hjælp af relations cirkler to gange om året. 21

22 For børnehaven: Vi vil i et tæt samarbejde med forældrene hjælpe vores børn til at: Respektere og værdsætte forskellighed Mærke egne følelser og behov Aflæse andre menneskers følelser Sige til og fra på en acceptabel og respektfuld måde Alle har behov for og ret til at være en del af et fællesskab Være en god ven Vi støtter og guider børnene ved hjælp af positive handleanvisninger Vi arbejder med konflikthåndtering og vejleder børnene til at gøre brug af deres verbale sprog på en konstruktiv måde Vi vil i personalegruppen arbejde ud fra en pædagogik, der tager afsæt i ICDP s 8 samspilstemaer Vi er opmærksomme på vigtigheden af selv at være inkluderende rollemodeller Vi arbejder med inklusionskortlægning ved hjælp af relations cirkler to gange om året Vi er opmærksomme på, at give tid og rum til at børnene kan lege i mindre grupper Vi er nærværende og aflæser børnene samt justerer os efter deres behov Vi skaber tydelige og forudsigelige regler og konsekvenser Vi er til stede i de rum, hvor børnene leger Vi arbejder med SAPP eller praksisfortællinger i personalegruppen Vi sætter lege i gang og leger med i lege, som vi vurderer har relevans for børnenes tilegnelse af sociale kompetencer Vi hjælper børnene til at få øjnene op for hinanden som potentielle venner Vi taler børnene ind i børnehavens fællesskaber. EVALUERING DOKUMENTATION Der vil løbende blive afholdt planlagte evalueringsmøder hen over året. Der afsættes en time til hver gruppe efter hvert tema, hvor der evalueres på det enkelte tema Til forældresamtaler vil arbejdsredskaberne/metoderne være evaluering af målene Tilbagemeldingerne fra skolen vil give et fingerpeg om, hvordan vi nåede målene Vores praksisfortællinger vil være en del af evalueringen Vi evaluerer mundtligt og skriftligt og bruger SMT- TE-modellen som redskab. Dagbøger, månedsbreve og lignende findes på Tabulex IPads og digitale kameraer anvendes til at tage billeder og film af børnenes hverdag Vi vil bruge billeder og video til at fastholde og forstørre fælles oplevelser SMTTE modellen benyttes til planlægning og evalueringen af temaet Læringshjulet Kreative produktioner Procesbeskrivelser via billeder, film og tekst Pædagogiske iagttagelser medbringes til for eksempel SAPP, praksisfortællinger mv. Brug af lokale medier (ugeavisen og lign.) BØRNEPERSPEKTIV 22 Inddragelse af børneperspektivet understøtter de voksnes opmærksomhed på, hvad barnet er parat til at vide, forstå, føle, håndtere og lære. Børneperspektivet, kan for os forstås på to måder: At varetage (det man formoder) børns interesser altså fungere som børnenes advokat Forsøge at afdække børns egne perspektiver, meninger og oplevelser i forhold til deres eget liv, med henblik på at bruge denne indsigt til at optimere børnenes vilkår og dagligdag. Følge børnenes egne spor. De to perspektiver vil vi inddrage i vores planlægning af temaarbejdet, som en vekselvirkning af de to perspektiver. Vi vil have fokus på barnets stemme i de didaktiske pædagogiske processer og aktiviteter.

23 BØRNEMILJØ Vuggestuen: Fysisk: Det fysiske børnemiljø handler om de fysiske rammer indendørs og udendørs. Der skal være sikre og gode lege- og læringsmiljøer. Miljøerne skal være indbydende, spændende, sjove, velholdte og opryddede. Der skal være mulighed for bevægelse, ro og fordybelse. Vores opgave vil være, at sikre at der er gode pladsforhold, samt at de ting, der er i børnenes nærhed er noget, de kan inddrage i deres leg. Psykisk: Det psykiske arbejdsmiljø handler om, hvordan børnene trives med hinanden og de voksne. Det handler bl.a. om positiv og konstruktiv gruppedynamik uden udelukkelser fra fællesskabet. I et godt psykisk børnemiljø biddrager fællesskaber, venskaber, inklusion, omsorg, respekt, tryghed, tillid og medbestemmelse til en positiv hverdag, hvor børnene er i trivsel. Æstetisk: Det æstetiske børnemiljø har betydning for, om barnet oplever vuggestuen som et rart sted at være. Vi skal inspirere barnet til oplevelser gennem sanseindtryk, således at det får lyst til at udfolde sig i det sociale liv. Børnehaven: Vi vil have fokus på det fysiske og æstetiske børnemiljø ved at indtænke pædagogik og være bevidste om indretningen og rammernes betydning. Vores egen rolle som positive, troværdige, tydelige rollemodeller er altafgørende i forhold til at skabe et børnemiljø, hvor børnene rummer hinanden og udvikler sociale kompetencer, der gør at de tilegner sig de dannelses idealer, vi ønsker. Vi vil hjælpe børnene til at mestre eventuelle udfordringer via tilpasning af aktiviteterne og give gradueret støtte. At ude-og indemiljøer er sikkerhedsmæssigt i orden. Miljøerne skal være indbydende, spændende, sjove, velholdte og opryddede. Vi ønsker at skabe et læringsmiljø, hvor børnene har respekt for og værdsætter hinandens forskelligheder. Hvor børnene har omsorg for hinanden og har en grundlæggende tillid til, at vi som deres voksne drager omsorg for dem med alle de følelser og behov de har på en måde, der gør, at de føler sig trygge og trives i vores daginstitution. Relationer og nære venskaber er nøgleord. 23

24 Digitale medier SAMMENHÆNG Børn i dagtilbud er allerede mediebrugere på mange måder, derfor skal vores dagtilbud også afspejles i tidens trend omkring digitalisering. Børn er født nysgerrige og vil gerne arbejde med de digitale medier, hertil skal de voksne omkring børnene være medskaber af den nye læring. Digitale medier er ikke et læreplanstema, men vi har besluttet i Varde Vest at vi hvert år vil afholde et 14 dages tema omkring digitale medier. Alle faste personaler i Varde Vest har i efteråret 2013 og foråret 2014 deltaget i længerevarende kompetenceudviklings kursus omkring digitale medier i dagtilbud. Herudover har alle grupper en ipad til børnene og de faste personaler har en mini IPad, til brug i det pædagogiske arbejde. I Varde Vest har vi en digital inspirationskasse med IPad, digital GoPro kamera, digital mikroskop. Da vi i aftalestyringen med Varde Kommune netop har digitalisering som et af fokuspunkterne giver det god mening, at arbejde med emnet som et tema i løbet af året. MÅL Det er vores målsætning, at det pædagogiske personale er deltagende i børns medieleg. Derfor ønsker vi at barnet støttes på følgende niveauer: MESTER- Det pædagogiske personale er formidler af sin viden til børnene. Det er den voksnes ansvar at gå foran børnene. GUIDE- Det pædagogiske personale sætter rammer op for legen og sikrer at alle børn får mulighed for at deltage aktivt i medielegen. AKTØR- Det pædagogiske personale bidrager aktivt til legen med sit engagement og indlevelse, og er med til at støtte legen og gruppen. At børn og voksne formår at holde gryden i kog efter digitaliseringskurset At børnene får styrket deres digitale kompetencer At børnene er nysgerrige, har lyst og bruger de digitale medier, som et supplement til øvrige pædagogiske aktiviteter i hverdagen. 24

25 TEGN At de forskellige digitale medier er til rådelighed i hverdagen At de digitale medier bliver brugt både spontant, som struktureret aktiviteter At produktionerne synliggøres for børn og forældre evt. via TABULEX At børn er nysgerrige, udforskende og eksperimenterende på de digitale medier At børnene får et naturligt forhold og viden omkring brugen af de digitale medier At børn viser initiativer i fællesskabet med de digitale medier At de voksne har kompetencer eller erhverver sig digitale kompetencer At de voksne bliver ved at brænde for at bruge ipads i hverdagen og tager dem frem At børnenes udvikling i forhold til de enkelte læreplanstemaer understøttes ved brug af de digitale medier. TILTAG At personalet er opgraderet i brug af ipads og at der evt. udpeges én eller flere til at være oppe på beatet i forhold til nye Apps, der er gode for børnene At de leg og lær Apps vi har lært at bruge på kursus bliver installeret på gruppernes ipads og bruges i hverdagene At vi italesætter og gør det tydeligt for forældrene, at ipads er et naturligt legetøj og læringsmedie i den moderne barndom - og ikke en måde at passivisere børnene på At inspirationskassen med de digitale medier bliver anvendt i alle tre institutioner At ipads bliver ryddet op, så det mere eller mindre er leg og lær spil - der også kan være pause underholdning til børn, der har brug for en pause/koble af. Spillene er velovervejet. Hver gruppe er ansvarlig for deres egen gruppe ipad Vi tager ipads med os, når vi går på ture eller på legepladsen. Vi gør brug af, at ipads har 3G net også udenfor institutionen, herved har vi mulighed for at google de små mysterier vi møder undervejs, og ikke kommer til at glemme inden vi kommer hjem At vi tilrettelægger pædagogiske aktiviteter med inddragelse af de digitale medier, som fremmer det enkelte barns udvikling og trivsel Vi bruger ipads og pc erne til sprogstimulering De voksne sætter rammerne for at anvende de digitale medier At børnene lærer at de altid kan få hjælp til at google små mysterier Vi downloader Apps der gør at børnene også bruger deres krop og koordinerings sans Vi lader børnene tage fotos med vores ipads. For eksempel Bedste venner, yndlingssted osv. og lader dem lave små film fra deres hverdag At personalet anvender de digitale medier som pædagogisk redskab i arbejdet med de pædagogiske læreplaner At vi understøtter børns parathed til aktivt at udforske og eksperimentere med de digitale medier At vi lærer børnene at anvende de digitale medier på en meningsfuld og social måde. 25

26 EVALUERING DOKUMENTATION Der vil løbende blive afholdt planlagte evalueringsmøder hen over året. Der afsættes tid til hver gruppe efter hvert tema, hvor der evalueres på det enkelte tema Til forældresamtaler vil arbejdsredskaberne/metoderne være evaluering af målene Tilbagemeldinger fra skolen eller børnehaven vil give et fingerpeg om, hvordan vi nåede målene Praksisfortællinger eller SAPP kan være en del af evalueringen Vi vil evaluere mundligt og skriftligt og bruge SMTTE-modellen som redskab. Dagbøger, månedsbreve og lignende findes på Tabulex IPads og digitale kameraer anvendes til at tage billeder og film af børnenes hverdag SMTTE modellen benyttes til planlægning og evalueringen af temaet Læringshjulet Kreative produktioner Procesbeskrivelser via billeder, film og tekst Pædagogiske iagttagelser medbringes evt. til SAPP, praksisfortællinger mv. Brug af lokale medier (ugeavisen og lign.) BØRNEPERSPEKTIV Inddragelse af børneperspektivet understøtter de voksnes opmærksomhed på, hvad barnet er parat til at vide, forstå, føle, håndtere og lære. Børneperspektivet, kan for os forstås på to måder: At varetage (det man formoder) børns interesser altså fungere som børnenes advokat Forsøge at afdække børns egne perspektiver, meninger og oplevelser i forhold til deres eget liv, med henblik på at bruge denne indsigt til at optimere børnenes vilkår og dagligdag. Følge børnenes egne spor. De to perspektiver vil vi inddrage i vores planlægning af temaarbejdet, som en vekselvirkning af de to perspektiver. Vi vil have fokus på barnets stemme i de didaktiske pædagogiske processer og aktiviteter. BØRNEMILJØ Vigtigt at vi tænker ind i at skabe gode læringsrum til de digitale medier, nogle gange skal børnene have mulighed for ro og fordybelse. Andre gange kan aktiviteten fordre mere aktion og fysisk udfoldelse. De voksne sætter rammerne for at anvende de digitale medier. Vores børne IPads har et rigtigt godt cover, som tåler at komme ud i naturen. IPads skal jævnligt aftørres for fedtede fingre og forebyggelse af smitterisiko. Hver gruppe er hygiejne ansvarlig for deres egen gruppe IPad. 26

27 27

28 Krop og bevægelse SAMMENHÆNG Vi vil arbejde med børnenes motoriske udvikling og bevægelsesglæde, da vi ved, at det er vigtigt for børn at have en velfungerende motorik i forhold til deres trivsel, sundhed og udvikling generelt. Vi vil give børnene lyst, mod og vilje til at bevæge sig. Kroppen er det redskab, børnene skal bruge til at agere i deres verden. For eksempel skal de selv tage tøj på, selv tage en kop vand, plukke en blomst, tegne en tegning, kravle højt op i et træ og give en kammerat et klem. At kunne har betydning for deres positive selvopfattelse og følelse af at kunne være med i fællesskabet, som for eksempel i en fangeleg. Det er også via kroppen, at børnene gør en masse vigtige og uundværlige erfaringer, som er med til at give dem en forståelse af dem selv og af verdenen omkring dem. Ved at give børnene en masse forskellige bevægelseserfaringer og være opmærksom på at indtænke stimuleringen af de tre primære sanser udvikles børnenes nervesystem og giver dem en bedre motorik. De tre primære sanser er: Labyrintsansen er i det indre øre. Den stimuleres for eksempel ved at vugge, rulle, trille, gynge, balancer og hoppe. Følesansen er i huden. Den stimuleres ved forskellige slags berøringer, som for eksempel tryk, strygning, massage, vrid, varme og kulde. Muskel-ledsansen er i muskler, ledkapsler og sener. Den stimuleres ved at balancere, hoppe, trække, mase sig igennem noget, bære noget, efterligne bevægelser og brydekampe. At børnene får styr på motorikken har grundlæggende betydning for, at de senere for eksempel bliver parat til mere boglig indlæring. De kan bedre koncentrere sig og forholde sig kropsligt i ro. Det giver dem en forudsætning for den sproglige indlæring. Det at forstå forholdsord som oppe, nede og ved siden af kræver for eksempel en god kropsbevidsthed. På samme måde kan de bedre holde styr på, hvad der er op og ned på bogstaver for eksempel forskellen p og b. Når vi taler om krop og bevægelse, er det efter vores mening også naturligt at have fokus på børnenes sundhed og at lære børnene at lytte til kroppens signaler. Det kan for eksempel være sund og varieret kost (sult/mæthed), søvn/hvile (træt/udhvilet), solcreme (undgå solskoldning), den rigtige påklædning (for varmt/koldt) og god hygiejne for eksempel håndvask (undgå smitte af sygdom). MÅL Natur og naturfænomener LÆRINGSHJULET AFTALESTYRINGENS FOKUSOMRÅDER 28 Mod de 3 år: At være selvhjulpen i hverdagen At være kropsbevidst At være rutineret med sine grundbevægelser Mod de 6 år: Børnene skal være selvhjulpne i hverdagen Børnene skal være kropsbevidste Børnene skal mestre koordinering af grundbevægelserne. Inklusion: Vi skaber inkluderende motoriske miljøer/aktiviteter, som kan gradueres og tilpasses til det enkelte barn. Læringsmiljøer: Vi skabe læringsmiljøer ude og inde, som motiverer børnene til bevægelse. Digitalisering: Børnenes motoriske udvikling styrkes via brug af digitale medier som for eksempel Wii, leg med ipad.

29 TEGN LÆRINGSHJULET Mod de 3 år: Klare af og påklædning Vasker hænder og hjælper med at børste tænder Tager initiativ til at gå på toilet Bevæger kroppen i overensstemmelse med konkrete udfordringer Er stille for at koncentrere sig om at benytte sanserne Efterligner andres bevægelse med kroppen Går, løber, hopper, slår kolbøtter, kaster, griber sikkert Balancere på et ben og skifter mellem højre og venstre ben Cykler, løber eller får over en længere distance uden at give op. Mod de 6 år: Børnene klarer af- og påklædning samt toiletbesøg selv Børnene tager passende tøj på i forhold til årstiden og vejret Børnene hjælper til med praktiske gøremål Børnene handler kropsligt i overensstemmelse med sproglige opfordringer Børnene beskriver de kropslige fornemmelser af glæde, frygt, vrede, smerte og ked-af-det-hed Børnene fortæller om og beskriver deres krop og alle deres sanser Børnene mestrer to eller flere forskellige bevægelser samtidigt Børnene veksler mellem at være i kropslig ro og i bevægelse Børnene udholder og overvinder længerevarende fysiske udfordringer. AFTALESTYRINGEN Inklusion: Vi oplever, at der er aktivitetsmuligheder ude og inde for alle børn alt efter deres motoriske formåen Vi oplever, at børnene er motiverede og har lyst til deltage i de bevægelsesaktiviteter, vi laver, fordi vi formår, at tilpasse sværhedsgraden til børnenes alder og niveau. Vi giver børnene en oplevelse af, at det er okay at øve sig for at blive bedre. Læringsmiljø: Alle børnene kan lide at bevæge sig. De er aktive og bruger vores miljøer ude og inde til at udfordre sig selv til at kunne bedre for eksempel springe ned, hoppe, balancere, gynge, cykle og slå kolbøtter. Digitalisering: Vi bruger og eventuelt får/opfinder flere og nye muligheder for at bruge digitale medier i forbindelse med børnenes motoriske udvikling. TILTAG For vuggestuen: Vi vil opfordre, støtte, sætte ord på og guid barnet til at være selvhjulpne i hverdagen Vi vil inddrage barnet i de praktiske gøremål Vi vil lave alsidige og sjove bevægelsesaktiviteter, som vi tilpasser barnets personlige grænser, motorisk formåen og interesse for at øge dets kropsbevidsthed og koordinering af grundbevægelser Vi vil opsøge viden og udvikle nye ideer, så vi får flere muligheder for at bruge de digitale medier til at styrke børnenes motoriske udvikling Vi vil arrangere skovlejr/hytten, da der ude i naturen er andre muligheder for at barnet får andre motoriske udfoldelser Vi vil skabe læringsmiljøer ude og inde, som motiverer barnet til bevægelse Vi vil fortsat skabe inkluderende motoriske miljøer/aktiviteter, som er tilpasset børnegruppen Vi vil lave aktiviteter med børnene som kan relatere til måltider Vi vil støtte barnet i at opleve glæden ved at være i bevægelse Vi vil motivere det enkelte barn til at deltage aktivt i bevægelsesaktiviteter Vi vil inddrage forældre som aktive medspillere og gøre brug af eksterne samarbejdspartnere, opsøge viden hos for eksempel fysioterapeut, diætist, sundhedsplejerske mm. 29