A d v o k a t r å d e t

Transkript

1 Høringssvar til udkast over opdaterede administrative forskrifter som følge af L 530 af 29. april 2015 om ændring af adoptionsloven, lov om social service, forældreansvarsloven og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (Lempelse af betingelserne for adoption uden samtykke). Indholdsfortegnelse: Myndighed eller organisation Side Adoption & Samfund 2 Advokatrådet 3-4 Byretterne 5 Børne- og Kulturchefforeningen 6 Dommerforeningen 7 Dommerfuldmægtigforeningen 8 Domstolsstyrelsen 9 Familiens Forening ForældreLANDSforeningen Gadejuristen Institut for Menneskerettigheder KL 34 LOKK 35 LOS 36 Rigsombudsmanden på Færøerne 37 Socialpædagogernes Landsforbund Socialstyrelsen Statsforvaltningen Vestre Landsret 52 Dansk Psykolog Forening 53-56

2

3 A d v o k a t r å d e t Social- og Indenrigsministeriet Holmens Kanal København K familieret@sm.dk + npwi@sm.dk KRONPRINSESSEGADE KØBENHAVN K TLF DATO: 13. august 2015 SAGSNR.: ID NR.: Høring - over udkast til opdaterede administrative forskrifter som følge af L 530 af 29. april 2015 om ændring af adoptionsloven, lov om social service, forældreansvarsloven og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område Ved af 2. juli 2015 har Social- og Indenrigsministeriet anmodet om Advokatrådets bemærkninger til ovennævnte udkast. Advokatrådet har bemærkninger til følgende bekendtgørelser: Ad bekendtgørelse om forretningsorden for børn- og ungeudvalgene: Det foreslås, at det af forretningsordenens 8 fremgår, at borgeren/den berørte part eller dennes befuldmægtigede automatisk modtager en udskrift af voteringsprotokollen, hvis indstillingen/afgørelsen går borgeren imod. I hvert fald bør voteringsprotokollen udleveres, hvis den juridiske dommer er uenig i afgørelsen/indstillingen. Ad bekendtgørelse om forretningsorden for Ankestyrelsen: Det bør overvejes, om habilitetsbestemmelsen i bekendtgørelses 6, stk. 4, har nogen selvstændig betydning i forhold til den generelle habilitetsbestemmelse i bekendtgørelsens 31. Endvidere bør habilitetsbestemmelsen i bekendtgørelsens 31 og habilitetsbestemmelsen i bekendtgørelse om forretningsorden for børn- og ungeudvalgene 4 affattes på samme måde. Ad bekendtgørelse om adoption: Det foreslås, at 2½ år nævnt i 1, stk. 1, nr. 1, og 20 ændres til 2 år, således at det harmonerer med perioden på andre af familierettens områder, f.eks. arvelovens 88 stk. 2, nr. 2, og bo- og gaveafgiftslovens 1 og 22. Ad vejledning om adoption: Det bør overvejes, om afsnittene i kapitel 4 vedrørende filippinske og ukrainske børn er i overensstemmelse med ligebehandlingslovgivningen og udlændingeloven. Der samfund@advokatsamfundet.dk 1

4 A d v o k a t r å d e t kan være en saglig begrundelse for, at børn fra disse lande nævnes explicit, men den er ikke oplyst i vejledningen. Ad kap m.fl. Det er nævnt, at samlivet skal have varet mindst 2½ år. Hvis bekendtgørelsen ændres, jf. ovenstående, således at perioden bliver 2 år, skal vejledningen konsekvensændres. Med venlig hilsen Torben Jensen samfund@advokatsamfundet.dk 2

5 Københavns Byret Social og Indenrigsministeriet Holmens Kanal København K Præsidenten Domhuset, Nytorv København K. Tlf CVR administration.kbh(i domstol.dk J. nr Den 21. august2015 Ved en mail af 2. juli 2015 har Social og Indenrigsministeriet anmodet om eventuelle bemærkninger til høring over udkast til opdaterede administrative forskrifter som følge af lov nr. 530 af 29. april 2015, om ændring af adoptionsloven, lov om social service, forældreansvarsloven og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (Lempelse af betingelserne for adoption uden samtykke). Jeg skal i den anledning på byretspræsidenternes vegne oplyse, at høringen ikke giver byretterne anled ning til at fremkomme med bemærkninger. Der henvises til j.nr Med

6 Til Social og Indenrigsministeriet Att: Dato: 14/8 /2015 Høringssvar vedrørende høring over udkast til opdaterede administrative forskrifter som følge af L 530 af 29. april 2015 om ændring af adoptionsloven, lov om social service, forældreansvarsloven og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Børne- og Kulturchefforeningen takker for muligheden for at afgive høringssvar. BKF har ingen kommentarer til ændringen. Med venlig hilsen Christian L. Hansen Bestyrelsesmedlem og formand for netværk Børn & Familie Eventuelle henvendelser til: Formand for bestyrelsen René G. Nielsen (tlf / rene.nielsen@hedensted.dk) Formand for netværk Børn og Familie Christian L. Hansen (tlf: /cloha@halsnaes.dk) Sekretariatet: Herlev Bygade 90, 2730 Herlev, tlf.: , bkf@bkchefer.dk

7

8 Social og Indenrigsministeriet Odense, den 24. juli 2015 Vedr. Høring over udkast til opdaterede administrative forskrifter som følge af L 530 af 29. april 2015 om ændring af adoptionsloven, lov om social service, forældreansvarsloven og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (Lempelse af betingelserne for adoption uden samtykke), Deres sagsnr Ministeriet har ved af 2. juli 2015 anmodet om Dommerfuldmægtigforeningens eventuelle bemærkninger til forslaget. Foreningen skal i den anledning meddele, at der ikke er bemærkninger til udkastet. Dette høringssvar sendes alene elektronisk til: familieret@sm.dk og npwi@sm.dk. På foreningens vegne, Teresa Lund Tøgern Høringsansvarlig Dommerfuldmægtigforeningen

9 Domstolsstyrelsen Social og Indenrigsministeriet Holmens Kanal København K Store Kongensgade København K Tlf post@domstolsstyrelsen.dk CVR-nr EAN-nr Sendes alene pr. mail til familieret@sm.dk og npwi@sm.dk J.nr.: Sagsbehandler: Katrine Valbjørn Trebbien Mail: kat@domstolsstyrelsen.dk 14. august 2015 Høring over udkast til opdaterede administrative forskrifter som følge af L 530 af 29. april 2015 om ændring af adoptionsloven, lov om social service, forældreansvarsloven og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (Lempelse af betingelserne for adoption uden samtykke) Social og Indenrigsministeriet har ved af 2. juli 2015 anmodet om eventuelle bemærkninger til udkast til opdaterede administrative forskrifter som følge af L 530 af 29. april 2015 om ændring af adoptionsloven, lov om social service, forældreansvarsloven og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (Lempelse af betingelserne for adoption uden samtykke). Domstolsstyrelsen kan i den anledning oplyse, at styrelsen ikke har bemærkninger til de fremsendte udkast. Med venlig hilsen Katrine Valbjørn Trebbien

10 Familiens Forenings Høringssvar til udkast til opdaterede forskrifter som følge af L 530 af 29. april 2015 (Lov om lempelse af betingelserne for adoption uden samtykke) Saabyesvej København Ø ff@famfo.dk Tlf.: Side 1 af 7 Til Social- og Indenrigsministeriet att Neel Pryds Winkel 14. august 2015 Fremsendt på til npwi@sm.dk I Familiens Forening skal vi indledningsvis beklage at Familiens Forening ikke er medtaget på ministeriets høringsliste for det foreliggende udkast til nye administrative forskrifter som følge af L530. Vi interessere os for familiepolitik, arbejder med den, lever med den og vi har vores mening om den. Som vi gerne vil bringe til torvs. Meningen med L 530 er som vi har forstået det at det skal åbne for at nogen af de mange anbringelser af børn, kan erstattes af en adoption af børnene. Om nødvendigt med tvang, det vil sige mod forældrenes vilje. Ved forældrene forstår vi barnets biologiske forældre. Vel er der tilfælde hvor de ikke magter opgaven, og heller ikke erkender dette. Da kan en anbringelse eller en adoption være et nødvendigt alternativ. Men det bør ses som nødløsninger, der først og fremmest skal være til gavn for de børn det vedrører. At man så samtidig hjælper barneløse med at få børn, skal betragtes som en sidegevinst, men hensynet til de barnløse eller til kommunens økonomi, må aldrig blive adoptionslovens - eller dens forskrifters - primære formål. Desuden har de fleste børn to forældre, og før en adoption kan komme på tale og da ikke mindst en tvangsadoption, må begge forældres forælderevne være undersøgt og dumpet. I den gældende adoptionslov 7 hedder det: 7. Adoption af en person, som er under 18 år og umyndig, kræver samtykke fra forældrene. Stk. 2. Hvis den ene af forældrene er uden del i forældremyndigheden, forsvundet eller på grund af sindssygdom, åndssvaghed eller lignende tilstand er ude af stand til at handle fornuftmæssigt, kræves kun samtykke fra den anden [fremhævelser ff]. Det selskab forældre uden del i forældremyndigheden ender i efter adoptionslovens 7 stk 2, er ikke flatterende. Den seneste lovændring (L530) indeholder ingen ændringer i 7. Således vil også den nye mulighed for at tvangsbortadoptere børn ( 10), være reguleret af 7. Bekendtgørelsens 6 henviser netop til lovens 7, og dermed til, at forældremyndighedsløse forældre slet ikke skal høres. Eller undersøges. Men forældremyndighedens placering fortæller ikke meget om forælderevne. men først og fremmest noget om køn (FAL 6-8). Enlige mødre er også set i relation til deres andel af forældrepopulationen storleverandører af børn til anbringelse. Det kunne tyde på at børnenes tarv ikke varetages i udgangspunktet, da det stort set aldrig overvejes, om faderen kunne have været et bedre alternativ til et eneforældreskab. Eller kunne være det fremover. Men seneste ændring af adoptionsloven blev der tilføjet en ny 10 i hvori det blandt andet hedder; 10 Når statsforvaltningen modtager meddelelse fra kommunalbestyrelsen om, at Ankestyrelsen har meddelt samtykke efter 68 e i lov om social service til, at et barn kan adopteres uden

11 Familiens Forenings Høringssvar til udkast til opdaterede forskrifter som følge af L 530 af 29. april 2015 (Lov om lempelse af betingelserne for adoption uden samtykke) Saabyesvej København Ø ff@famfo.dk Tlf.: Side 2 af 7 samtykke fra forældrene, træffer statsforvaltningen efter 9, stk. 2-4, afgørelse om adoption af barnet, hvis betingelserne er opfyldt. Stk. 2. Inden statsforvaltningen træffer afgørelse efter stk. 1, skal statsforvaltningen forespørge barnets forældre, om de vil give samtykke til adoptionen, jf. 7. Utvivlsomt hindres nogen børns kontakt med deres fædre netop for at skjule en mere eller mindre alvorlig misrøgt af barnet. Eller for at skjule andre forhold omkring barnet. Som for eksempel at en anbringelse/adoption er nært forstående. Henvisningen i 10 til 7 understreger netop, at de forældmyndighedsløse forældre slet ikke skal inddrages i sagen. De skal ikke spørges. Samværsforælder uden forældremyndighed bliver ofte underrettet om en anbringelse af deres børn, når børnenes samvær med ham begrænses, som en konsekvens af en anbringelse. Han får ikke at vide hvorvidt der er tale om en kortvarig anbringelse, eller om anbringelsen er mere definitiv. Eller om der måske ligefrem er tale om en (tvangs)adoption, før den er fuldbyrdet. Slige oplysninger betragtes som forældremyndighedsindehaverens personlige forhold. Biologiske fædre uden del i forældremyndigheden betragtes faktisk slet ikke som part i en anbringelses- eller adoptionssag. Vi anbefaler ofte forældre uden forældremyndighed i den situation at søge om at få overflyttet hele forældremyndigheden efter Forældreansvarslovens 14. Det er at blande grus i den ellers velsmurte anbringelsesmaskine, så også af den grund ville det være fornuftigt at inddrage ham i sagen på et langt tidligere tidspunkt. Intentionen i den nye adoptionslov er netop, at det skal gå hurtigt. Men faktisk får han undertiden overført forældremyndigheden i netop den situation. Det kan være svært at nægte ham, hvis han i øvrigt er som folk er flest. Og det er de fleste netop. For alle parter ikke mindst barnet - vil det være bedre at bo sammen med sin far end at blive anbragt eller bortadopteret til fremmede et helt tredje sted. Barnet beholder så en kontakt til i hvert fald én gren af sit stamtræ i såvel opadgående som nedadgående linje. At biologiske forældre er bedre end stedforældre er veldokumenteret 1. Hvis børn er anbragt, er det normalt, at samværet begrænses til hver 3. eller 4. weekend. Fordi barnet skiftevis har samvær med far og sin mor. Moderen har alt efter hendes forældreevne større mulighed for at holde kontakt med barnet, hvis det kun skal skræve over to hjem end hvis det skal skræve over tre. Kampen mellem de mange hjem og de få weekender bliver samtidig tilspidset. Det kan også forekomme barnet og andre involverede besynderligt, hvis en fornuftig far, der måske har en stor velfungerende familie, skal have sjældne samvær med et bortadopteret biologisk barn. Dersom man enten udvidede kredsen af forældre med forældremyndighed, eller overvejede alle biologiske forældre som alternativt til en anbringelse/adoption, kunne kommunerne utvivlsomt spare langt flere ressourcer end ved at tvangsadoptere. Ikke mindst vil der komme flere glade børn ud af det. Derfor vil det være fornuftigt at sikre alle forældre ret til aktindsigt og advokathjælp (fri proces), hvis man overvejer at anbringe eller tvangsbortadoptere deres børn. Hvem er forældrene? I lov om social service hedder 50 stk. 9. Hvis det må antages, at der kan opstå et behov for særlig støtte til et barn umiddelbart efter fødslen, skal kommunen undersøge de vordende forældres forhold nærmere. Undersøgelsen gennemføres så vidt muligt i samarbejde med de vordende forældre. [ ]

12 Familiens Forenings Høringssvar til udkast til opdaterede forskrifter som følge af L 530 af 29. april 2015 (Lov om lempelse af betingelserne for adoption uden samtykke) Saabyesvej København Ø ff@famfo.dk Tlf.: Side 3 af 7 Hvad der forstås ved betegnelsen vordende forælder er præciseret: Betegnelsen vordende forældre omhandler både gravide enlige kvinder, gifte og samlevende par, uanset om der er tale om den biologiske far 2. Formuleringen er ikke særlig præcis. Således svæver det hvorvidt man ved flertalsformen forældre skal forstå alle de mange anbringelsestruede børns biofædre og mødre samt hvad der må være af pap og plastik. Eller om der menes de biologiske forældre til det enkelte barn. Præciseringen af begrebet vordende forældre i Serviceloven, nævner netop ikke biologiske forældre (fædre), der ikke bor sammen med moderen. De får sjældent del i forældremyndigheden. Den udelukkelse der er nævnt i adoptionslovens 7 stk. 2, er derfor også er gældende for dem. Adskillige steder i lovforslaget benyttes netop entalsformen forældremyndighedsindehaveren. Det er symptomatisk. I blandt andet vejledningens kapitel 6 benyttes udtrykket barnets forældre. Men hele pointen er netop at definere hvem det er eller ikke er. Her kunne vi ønske en præcisering, som fx barnets biologiske forældre! Præciseringen er så meget desto vigtigere, da en adoption kan kendes ugyldig, hvis forældrene ikke er hørt. I vejledningens punkt 6.2 benyttes begrebet forældre igen. Her præciseres det, at samtykke kun er aktuelt fra forældremyndighedsindehaver. I bemærkningerne til L 530 forslaget hedder det: Skal flere forældre efter adoptionslovens 7 give samtykke til adoptionen, skal prognosevurderingen indeholde en vurdering af hver enkelt forældres forældreevne samt en vurdering af forældrenes samlede forældreevne. Efter adoptionslovens 13, skal man indhente en erklæring fra forældre uden del i forældremyndigheden. I praksis fra fædre. Hvad forskellen mellem en egentlig høring og en erklæring er ikke klart, men det er påfaldende at forældremyndighedsindehavere skal høres, mens forældre uden forældremyndighed skal afgive en erklæring. Så meget desto mere som denne erklæring kan udelades, hvis det skønnes til skade for barnet eller hvis det vil forsinke adoptionssagen. Samme pointer er gentaget i vejledningens punkt 6.3. For fædre, der på grund af deres køn, ikke har fået del i forældremyndigheden, forudses det at de relativt ofte vil modsætte sig adoptionen. Hvis de får muligheden. Det vil så unægtelig give en del turbulens, som man måske nok isoleret set kan betragte som en ulempe for barnet. Men det er en konflikt, der netop handler om hvad der på lang sigt, er barnets tarv. En anmodning om en erklæring er måske den information far får om adoptionen, og hvis han fx starter en forældremyndighedssag, vil det selvklart forsinke også adoptionssagen. For små børn er faderskabet måske end ikke fastlagt. Vi vil anbefale at en adoptionssag afventer en afgørelse af faderskabet. Det modsatte har vi set, og det kommer der ikke noget godt ud af. Familiens Forening finder det absurd hvis de forældremyndighedsløse fædre kun får mulighed for at udtale sig, hvis de bifalder adoptionen. Vi finder at hans forælderevner bør evalueres så tidligt som muligt, helst ved fødslen, eller i forbindelse med samlivsophævelsen og i hvert fald i forbindelse med en anbringelse eller en efterfølgende adoption.

13 Familiens Forenings Høringssvar til udkast til opdaterede forskrifter som følge af L 530 af 29. april 2015 (Lov om lempelse af betingelserne for adoption uden samtykke) Saabyesvej København Ø ff@famfo.dk Tlf.: Side 4 af 7 Muligheden for at isolere adopterede børn med brev og telefonforbud er en forekommer en smule anakronistisk, da alle børn efterhånden er udstyret med en mobiltelefon, og kontakt gennem de sociale medier vil være ganske vanskelig at kontrollere. Opmærksomheden skal også henledes på at det med den moderne bioteknologi kombineret med de sociale medier, vil være relativt enkelt for børn og deres biologiske fædre at finde hinanden i fremtiden. Allerede i dag ser vi ofte et stort savn efter hinanden fra begge grupper. Nok så mange paragraffer der søger at forhindre at de finder hinanden, vil utvivlsomt komme til kort. At have eller ikke at have del i forældremyndigheden fortæller først og fremmest noget om køn. Mødre får automatisk forældremyndighed, fædre skal være gift med moderen eller de skal begge underskrive en erklæring for at han kan opnå denne ret. Ofte undlader moderen at skrive under. Det fortæller imidlertid mere om hende end om ham. Forfordelingen af fædre er i modstrid med intentionen om altid at sætte barnets tarv i centrum. At lade en kønsbestemmelse af de biologiske forældre være afgørende for forældremyndighedens placering, og dermed for barnets fremtid, er netop ingen garanti for at barnet så bliver udstyret med det bedste alternativ. Hvis barnet endnu ikke er født, er hans muligheder for at tage ansvaret for barnet lang og træls. Først skal han måske igennem en faderskabssag, der (efter børnelovens 6) skal afvente fødslen. Anerkendes han da som far, skal han derefter rejse en forældremyndighedssag (forældreansvarslovens 14), og endelig måske en tvangsanbringelsessag på toppen. Det tager tid. Intentionen i det foreliggende forslag er at det skal gå hurtigt. Men at tvangsbortadoptere tre måneder gamle børn, vil reelt være en adskillelse fra begge biologiske forældre. Det vil reelt være en omgåelse af den mulighed de nævnte paragraffer giver den biologiske far, for at tage forældreansvaret på sig. Fristen for at rejse en faderskabssag er ½ år. Hvilket i øvrigt er en ganske kort frist, også sammenlignet med fx Norge, hvor der slet ikke er nogen frist. Barnet kan være bortadopteret endnu inden faderen ved, at der overhovedet er et barn. Mange af de børn man forventer at bortadoptere, har tidligere været anbragt, og hensigten er så at plejefamilien adoptere barnet. Kommunerne har allerede under anbringelsessagen mulighed for at undersøge om barnet kunne anbringes i nærmiljøet frem for hos fremmede. Det vil vi anbefale at man gør. I Vejledning om særlig støtte til børn og unge og deres familier 3 punkt 15, hedder det i forbindelse med anbringelse af unge uden for hjemmet; En tidlig indsats kan være medvirkende til, at det undgås, at problemerne vokser sig så store, at de ikke kan afhjælpes i hjemmet eller i det nære miljø. I formuleringen»det nære miljø«ligger, at kommunalbestyrelsen både skal forsøge at drage nytte af ressourcerne hos personer i hjemmet, typisk forældremyndighedsindehaverne og hjemmeboende søskende, og også overveje, om der er andre nære pårørende og nærtstående personer i øvrigt, som vil kunne bidrage til løsning af problemerne. Det drejer sig f.eks. om bedsteforældre, onkler, tanter, naboer, venner, venners forældre, skolelærere, sundhedsplejersker og pædagoger. Forældre, der ikke har del i forældremyndigheden, vil eventuelt også kunne inddrages i opgaveløsningen. I denne sammenhæng er det dog også vigtigt at være opmærksom på, om inddragelsen af det nære miljø i opgaveløsningen kan skabe konflikter og medføre uheldige følger for barnet eller den unge 3 [fremhævelser ff].

14 Familiens Forenings Høringssvar til udkast til opdaterede forskrifter som følge af L 530 af 29. april 2015 (Lov om lempelse af betingelserne for adoption uden samtykke) Saabyesvej København Ø ff@famfo.dk Tlf.: Side 5 af 7 Men som tidligere påpeget fortæller forældremyndighedens placering meget om køn men stort set ingenting om forælderevne. Det skyldes den lovbestemte diskrimination af børn og deres fædre. Derfor er det dybt problematisk når man politisk tillægger forældremyndighedens placering så stor betydning. Kommunerne bør have pligt til at undersøge om far er til noget. Specielt hvis det viser sig at mor ikke er. At alle de relativt perifere personer, der ifølge vejledningen herover, skal overvejes som ressourcepersoner, men netop ikke biologiske forældre uden forældremyndighed, er ikke blot en diskrimination af fædrene. Det er også i modstrid med barnets tarv. I tilfælde af en adoption er vejledningens hensyn til moderen (forældremyndighedsindehaveren) i øvrigt også uaktuel. Her skal opmærksomheden også henledes på moderens situation. Hun kan for det første have mere eller mindre varme følelser for faderen (for ikke at nævne dennes nye kone!). Men det har også ganske store økonomiske konsekvenser for hende, hvis barnet ender med at bo hos sin far i stedet for at blive anbragt eller (tvangs)bortadopteret. I det første tilfælde kan hun nemlig pålægges børnebidrag i op til 18 år. Hertil kommer et eventuelt uddannelsesbidrag i op til 6 år plus det løse. For hende vil det absolut være billigst at bortadoptere barnet. Så selv hvis det rent objektivt ville være bedst for barnet at bo hos sin far, lægger lovgivningen herunder også det aktuelle forslag hindringer i vejen for den løsning. I FNs børnekonvention hedder det blandt andet: Artikel 8 - Beskyttelse af identitet, Statens forpligtelse til at beskytte og om nødvendigt genskabe barnets grundlæggende identitet (navn, nationalitet og familierelationer). Artikel 9 - Forældres beskyttelse af barnet Barnets ret til at bo sammen med sine forældre, medmindre dette skønnes uforeneligt med barnets tarv. Barnets ret til at opretholde kontakt til begge forældre, hvis det lever adskilt fra den ene eller dem begge. Statens forpligtelse til at genskabe en sådan kontakt, hvis adskillelsen skyldes årsager iværksat af staten. Artikel 21 - Adoption Statens forpligtelse til at sikre, at adoption kun tillades, når det er til barnets bedste. Danmark ratificerede konventionen i Der er en umiddelbar modsætning mellem adoptionslovens 7 stk. 2, og muligheden for at tvangsbortadoptere på en ene side og FNs børnekonvention på en anden. At en af forældrene ikke har del i forældremyndigheden (læs; at han er far), kan ikke sidestilles med, at det skulle være i modstrid med barnets tarv at bo sammen med - eller opretholde kontakt til ham. Opmærksomheden henledes på Statens forpligtigelse til at genskabe barnets familierelationer, hvis Staten har ansvar for afbrydelsen af kontakten mellem børn og forældre. I FNs Menneskerettighedskonvention artikel 8 hedder det; Enhver har ret til en fyldestgørende oprejsning ved de kompetente nationale domstole for handlinger, der krænker de fundamentale rettigheder, som forfatningen eller loven giver vedkommende. Danmark kan meget vel få adskillige sager, hvor børn eller fædre søger oprejsning for krænkelser af de nævnte bestemmelser. Antallet af potentielle sager vil næppe blive mindre, hvis børnene ligefrem tvangsbortadopteres.

15 Familiens Forenings Høringssvar til udkast til opdaterede forskrifter som følge af L 530 af 29. april 2015 (Lov om lempelse af betingelserne for adoption uden samtykke) Saabyesvej København Ø ff@famfo.dk Tlf.: Side 6 af 7 Familiens forening finder det usmart, når man i Danmark lovgiver i modstrid med FNs børnekonvention og menneskerettighederne. Efter den nye lov skal myndighederne, før der iværksættes en tvangsadoption, vurderes om forældrene nogensinde vil kunne opfattes som en ressourceperson for barnet. Her skal opmærksomheden henledes på, at mens små børn er stærkt knyttet til deres mor - især fordi kun hun kan amme, er de store ofte stærkt knyttet til deres far. Deres betydningskurver er så at sige ofte omvendte. Der kan det være vanskeligt at se, om der er potentialer i en far til en rafting tur med ungerne om 8-12 år, eller måske blot til en rask fodboldkamp. Eller måske til at lærer barnet at spille på kontrabas, hvis netop kontrabassen er faderes spidskompetence. Måske har barnet netop arvet noget af hans musikalitet, der blot skal vækkes. Beslutningen om forældremyndigheden og adoption angår ikke alene små børn. Afgørelsen har betydning for hele barnets liv, da små børn har det med at blive store. Det handler også om børnebørn og bedsteforældre, faktisk hele stamtræet i såvel opadgående som nedadgående linje. Børn fødes med to biologiske forældre, og dermed med to lodder i livets lotteri. Det er barnets interesse at samfundet undersøger begge lodder. Specielt hvis det konstateres at det ene er en nitte, er der så meget desto større grund til at man i det mindste undersøger, om der skulle være gevinst på det andet. Derfor bør faderskabet til adoptivbørn fastslås inden adoptionen iværksættes. En undersøgelse af også biologiske fædres forælderevne og vilje er et must i forbindelse med såvel en anbringelsessag og i særdeleshed i en adoptionssag. Hverken loven eller vejledningen til loven er forsynet med den ellers lovpligtige ligestillingsvurdering. Det er en lidt nem måde at slippe for at kommenterer den omfattende kønsdiskrimination der netop ligger i blandt andet børne-, adoptions- social- og forældreansvarsloven. Betydningen af forældremyndigheden og dermed af køn - i det foreliggende forslag, og som dokumenteret herover, efterlader ingen som helst tvivl om, at der er endog meget store ligestillingsmæssige problemer i forslaget. Uligestillingen her er samtidig roden til meget anden forskelsbehandling på grundlag af køn, fordi enlige forældre næsten per definition altid er mor, og at de er afskåret fra mange andre muligheder i livet, netop fordi hun er alene om et eller flere børn. Med påvisningen af flere steder i loven og i lovforslaget, hvor hensynet til hvad der er bedst for barnet overskygges af hensynet til moderen og adoptionsmarkedet, kan hele lovkomplekset ikke betegnes som kønspolitisk neutralt. Vi er to køn om at definere hvad det vil sige at være menneske. Det ene køn kan derfor ikke gøre sig til af at være et bedre eksemplar af arten end det andet. Specielt ikke når det handler om opdragelse af næste generation, hvor de to køn jo netop også er at finde. Familiens Forening anbefaler at hele lovområdet gentænkes. Det at være en god far eller mor, bør altid trække i samme retning som det at være en god demokratisk samfundsborger. Desværre oplever flere og flere, at de er tvunget ud i et valg mellem deres egen forståelse af det at være en god far/mor og det at være en god samfundsborger. Det er for et hvert samfund et usundt dilemma at stille folk i. Læseren kan jo overveje hvordan han eller hun selv ville prioritere. På foreningens vegne Kresten Lidegaard Formand

16 Familiens Forenings Høringssvar til udkast til opdaterede forskrifter som følge af L 530 af 29. april 2015 (Lov om lempelse af betingelserne for adoption uden samtykke) Saabyesvej København Ø ff@famfo.dk Tlf.: Side 7 af 7 Referencer 1. The Cindererella Effect. Parrental diskrimination against stepchildren. Martin Daly Samfundsøkonomen nr Bekendtgørelse af lov om social service nr af 23/09/ Vejledning nr 9007 af 07/01/2014 om særlig støtte til børn og unge og deres familier.

17 FBU ForældreLANDSforeningen Bernstorffsvej Hellerup Tlf Mobil Til Social- og Indenrigsministeriet Familieret Hellerup, den 10. august 2015 Her fremsendes FBU ForældreLANDSforeningens høringssvar til opdaterede administrative som følge af L 530 af 29. april 2015 om ændring af adoptionsloven, lov om social service, forældreansvarsloven og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (Lempelse af betingelserne for adoption uden samtykke). Sagsnr Tak for muligheden for at afgive høringssvar. FBU ForældreLANDSforeningen har valgt udelukkende at skrive høringssvar i forbindelse med udkast til ny vejledning om frigivelse af børn til national adoption. FBU s opmærksomhed er først og fremmest rettet mod, om vejledningen ud fra børn og forældres perspektiv giver tilstrækkelig vejledning til sagsbehandlere i kommunerne og Ankestyrelsen, som i forbindelse med sager om adoption uden samtykke foretager den indledende skønsmæssige vurdering af, om hensynet til barnet afgørende taler for, at en adoption uden samtykke må antages at være den bedste løsning for barnet. For at styrke både børn og forældres retssikkerhed i disse meget indgribende sager peger FBU på, at der er behov for at vejledningen udbygges på særligt to områder: 1. at vejledningen medtager retningslinier om, hvordan der i den indledende, skønsmæssige vurdering og sagsbehandling kan / skal skelnes imellem, hvilke situationer servicelovens regler om videreførelse af anbringelse 68 a, tænkes at komme i anvendelse, og i hvilke situationer adoptionslovens 9, stk. 4 tænkes at komme i anvendelse. 1

18 2. at vejledningen eksemplificerer, i hvilke særlige situationer det vil kunne være muligt at fastsætte samvær mellem et helt lille barn og de oprindelige slægtninge efter bortadoption af barnet, selv om der ikke har været kontakt forud for adoptionen. Hvis der ikke skrives noget i vejledningen, der peger på, hvornår denne mulighed kan tænkes at komme i anvendelse, virker de foreliggende formuleringer hule, og det må forstås som, at det ikke vil kunne lade sig gøre. FBU finder ligeledes, at der er behov for, at servicelovens Vejledning om særlig støtte til børn, unge og deres familier udbygges med samme vejledning som foreslået ovenfor i pkt. 1. FBU fremsender derfor også dette høringssvar til Kontoret for Børn og Unge, att. Dan Holmgren. Konkrete kommentarer: Kapitel 4, om samvær mellem barnet og den oprindelige slægt. Efter forældreansvarslovens 20 a kan der i helt særlige tilfælde fastsættes samvær eller anden form for kontakt med oprindelige forældre. Bestemmelsen er ifølge forarbejderne til bestemmelsen navnlig relevant i tilfælde, hvor der har været forudgående kontakt mellem barnet og den oprindelige slægt. Det beskrives i kap. 4, afsnit 4, at Dog er det muligt at fastsætte samvær mellem et helt lille barn og de oprindelige slægtninge efter bortadoption af barnet, selv om der ikke har været kontakt forud for adoptionen. FBU savner i vejledningen en angivelse af, hvilke situationer bestemmelsen om samvær med et helt lille barn tænkes at kunne komme på tale. Hvad skal der til? FBU anbefaler, at der formuleres tekst, der peger på, hvornår denne mulighed kan tænkes anvendt ellers er der tale om en hul og intetsigende formulering. Vi er opmærksomme på, at det er Statsforvaltningen, som er sagsbehandlende på dette område så FBU anbefaler, at både herværende vejledning og vejledning til forældreansvarslovens 20 a udbygges med nogle formuleringer herom, så der ligger blot en minimal grad af retningslinier. Afsnit 4, 3 sidste afsnit: Det afgørende er således, om barnet har nogle tætte og nære relationer til sin oprindelige slægt, som det er vigtigt for barnet at bevare. Set fra perspektiv af anbragte børns forældre og familie er ovenstående en næsten provokerende formulering så længe kommunerne generelt ikke sørger for at støtte op om, at de små børn i forbindelse med en tidlig anbringelse (måske har barnet slet ikke eller kun kortvarigt boet samen med forælderen) får opfyldt deres umiddelbare ret til at få mulighed for at opbygge relationer med oprindelig slægt, herunder særligt deres forældre. Og igen med vægt på ovenstående formulering - er der intet i vejledningen her, der peger henimod, at der evt. kan etableres en form for kontakt efter en tvangsadoption, hvis der ikke i forvejen har været kontakt. 2

19 Heller ikke i omtalen under Kapitel 10, 2 gives der nogle antydninger eller eksempler på, i hvilke situationer, der vil kunne fastsættes samvær efter adoptionen, selvom der ikke forud for adoptionen har været kontakt. Kapitel 10 FBU er opmærksom på, at følgende formulering i afsnit 5 ikke er ny: vurdering indgår bl.a., om barnet i dets opvækst må antages at have behov for professionel bistand i et omfang, der gør, at adoption ikke vil være den bedste løsning for barnet. Men vi vil gerne igen påpege, at vi har stor forundring over for denne skelnen mellem børn med eller uden alvorlige handicaps i en kontekst, hvor det i øvrigt søges sikret, at kommunen skal overveje, om børn og unge, der må antages at skulle være anbragt uden for hjemmet i en længere årrække af hensyn til kontinuiteten og stabiliteten i barnets eller den unges opvækst, om en adoption i stedet for en anbringelse vil være det bedste, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt. FBU finder den skelnen næsten diskriminerende. Hvorfor skal børn med betydelige vanskeligheder ikke sikres den samme adgang til en god start i livet i en mulig adoptionsfamilie? Eller til at have en adoptionsfamilie, selv om barnet af støtte- og behandlingsmæssige grunde er anbragt uden for hjemmet? FBU er naturligvis opmærksom på, at det til adoption af børn med betydelige vanskeligheder kan være vanskeligt at finde egnede adoptionsfamilier men efter vores opfattelse bør det også være den eneste problemstilling. Det bør ikke på forhånd udelukkes. Børn med betydelige vanskeligheder og deres familier skal have støtte under barnets opvækst på lige fod med familier, der føder egne børn eller adopterer f.eks. udenlandske børn med massive vanskeligheder. Kapitel 10.3 Adoption uden samtykke når barnet har en særlig tilknytning til plejeforældrene Det fremhæves indledningsvis i vejledningens Del III, at sagsbehandlingen i sager om adoption uden samtykke er baseret på et samspil mellem reglerne og således skal tage både servicelovens regler om anbringelse og adoptionslovens regler om adoption uden samtykke i betragtning. Med henvisning til, at denne vejledning også er beregnet til sagsbehandlere i kommunerne og Ankestyrelsen savner vi omtale af bestemmelsen i Servicelovens 68 a: Børn og unge-udvalget kan træffe afgørelse om, at et barn eller en ung, der efter 52, stk. 3, nr. 7, har været anbragt uden for hjemmet i mindst 3 år, fortsat skal være anbragt uden for hjemmet i en videreført anbringelse, hvis barnet eller den unge har opnået en så stærk tilknytning til anbringelsesstedet, at det på kortere og længere sigt må antages at være af væsentlig betydning for barnets eller den unges bedste at forblive på anbringelsesstedet. FBU anbefaler, at vejledningen om frigivelse af børn til national adoption medtager vejledende retningslinier om, hvordan der i den indledende, skønsmæssige vurdering og sagsbehandling kan / skal skelnes imellem, hvilke situationer servicelovens regler om videreførelse af anbringelse i 68 a, tænkes at komme i anvendelse, og i hvilke situationer adoptionslovens 9, stk. 4 tænkes at komme i anvendelse. 3

20 Formuleringerne i det foreliggende udkast vedrørende adoptionslovens 9, stk. 4 antyder nogle af forskellene, men det er FBU s vurdering, at samlede lovgivnings- og vejledningsgrundlag ikke er tilstrækkeligt for særligt kommunernes arbejde, når den nye bestemmelse i adoptionsloven ikke sammenholdes med bestemmelsen i servicelovens 68 a. Det bør være tydeligt, hvornår bestemmelsen om videreførelse af anbringelse efter servicelovens regler vil være tilstrækkeligt til at sikre barnets bedste og hvornår bestemmelsen i adoptionslovens 9, stk. 4 vil være påkrævet af hensyn til barnets bedste. Lignende afgrænsningsformuleringer bør være at finde i servicelovens vejledning om særlig støtte til børn, unge og deres familier. Nærmere om dokumentation I afvejningen af, om hensynet til barnet skal veje tungere end hensynet til forældrenes og barnets fortsatte familiebånd til hinanden, indgår en vurdering af barnets relation til forældrene. I denne vurdering skal der også tages hensyn til om kommunen har arbejdet for at udvikle relationen mellem barnet og dets forældre, og om kommunen har arbejdet på at kunne hjemgive barnet. Det skal endvidere indgå i vurderingen af tilknytningen til henholdsvis plejeforældrene og forældrene, om plejeforældrenes eventuelt beskyttende adfærd over for barnet i forhold til forældrene har medført en særlig men ikke naturlig tilknytning mellem dem og barnet. FBU finder at disse to fokuspunkter er rigtig væsentlige og anbefaler stærkt, at der i de konkrete sager kommer til at være megen opmærksom på, hvilken dokumentation, der vil kunne afdække disse områder. Det er vigtigt, at der stilles store krav hertil igen for at sikre børn og forældres retssikkerhed, da adoption en er et meget voldsomt indgreb i deres tilværelse. Vi bygger vores stærke anbefaling på vores erfaringer med mange eksempler på dels manglende støtte og egentlig målrettet indsats til forældre og til børn til at opbygge og / eller vedligeholde barnets relation med dets forældre (og evt. søskende samt øvrige netværk), ligesom vi bygger anbefalingen på kendskab til flere eksempler på, at der kan stilles spørgsmålstegn ved plejeforældres beskyttelse af barnet i forhold til dets egen familie. En problematik, forældre kan have oplevelser af og erfaringer med men vil deres udsagn blive hørt og tillagt tilstrækkelig værdi i kommunens dokumentation? Det vil sære særligt vanskelig at dokumentere, hvis ikke det pågældende barn er stort nok til at give udtryk for sin opfattelse eller tør gøre det, selv i de neutrale rammer som f.eks.en psykologisk udredning af tilknytningen gerne skulle være. Vi bygger ligeledes anbefalingen på, at vi gennem vores kontakt med forældre er bekendt med, at heller ikke plejeforældre altid får relevant vejledning og supervision for at kunne støtte barnet i relationen til og kontakten med sin familie. I FBU må vi udtrykke stort forbehold overfor, om de her problematikker i hvert enkelt tilfælde vil kunne dokumenteres i en grad, der gør, at det kommer til at spille ind på vurderingerne og afgørelserne og dermed i både børn og forældres retssikkerhed. 4

21 Kapitel Påbegyndelse af adoptionssag, mens barnet er anbragt FBU vil pege på, at formuleringen i afsnittets 2. linie både i forhold til førstegangsanbringelse og videreførelse af en anbringelse sådan som vi forstår den - er problematisk og ikke præcis nok. I serviceloven anvendes ordet videreførelse af en anbringelse om den helt specifikke situation, at der træffes beslutning efter 68 a. Vi læser sætningen på den måde, at der her menes de situationer, hvor børn og unge-udvalget har en anbringelse til genbehandling i forbindelse med udløb af fristen? En anbringelse er jo principielt at betragte som tidsubegrænset, indtil der træffes beslutning om hjemgivelse. FBU anbefaler, at ovenstående formuleres på en måde, så der ikke kan opstå tvivl om betydningen hvad er det for situationer, der tænkes på. Kapitel 11.3 Undersøgelse af forældreevne I 6. sidste afsnit uddybes om mulighederne for adoption uden samtykke, selv om barnet har kontakt med forældrene. I sidste punktum står der: Omvendt vil et velfungerende samvær, hvor forælderen udvikler sin forældreevne normalt medføre, at der ikke kan gennemføres en adoption uden samtykke. Tvivlspørgsmål: referer ordet normalt til, at forældrene udvikler deres forældreevne normalt, eller refererer det til, at det at forældre udvikler deres forældreevne i forbindelse med samvær som hovedregel (normalt) vil medføre, at der ikke kan gennemføres adoption uden samtykke? Måske mangler der bare et komma efter forældreevne. Kapitel 11.4 Rådgivning fra VISO FBU er helt uforstående overfor, hvorfor VISO ikke kan udrede og undersøge i sager, hvor adoption kan komme på tale. Disse sager er efter vores opfattelse nogle af de mest komplicerede sager på det udsatte børneområde. Måske er der noget, FBU helt har overset (en undtagelsesregel, måske) men vi må efterspørge lovhjemmelen til i vejledningen at skrive, at en kommune ikke kan bede VISO om at stå for f.eks. en indledende udredning, der belyser et barns situation, og som efterfølgende kan indgå i kommunens grundlag for videre sagsbehandling? Uddrag af bekendtgørelsen 2. VISO har til formål: 1) at bistå kommuner, borgere og kommunale, regionale og private tilbud med vejledende specialrådgivning i de mest specialiserede og komplicerede enkeltsager og bistå kommunen med vejledende udredning af dens borgere i de få mest specialiserede og komplicerede enkeltsager på det sociale område, hvor den fornødne ekspertise ikke kan forventes at være til stede i den enkelte kommune eller i regionens tilbud, 4. Udredning efter servicelovens 13, stk. 2, omfatter en systematisk, helhedsorienteret, tværfaglig og koordineret undersøgelse og vurdering af for eksempel en funktionsevne/funktionsnedsættelse og/eller andre forhold, der har eller kan få betydning for en persons fremtidige livssituation. 5

22 Som nævnt i indledningen sender FBU sit høringssvar til orientering for Kontoret for Børn og Unge for at gøre opmærksom på, at der er områder, hvor vores høringssvar også omhandler servicelovens vejledning om særlig støtte til børn unge og deres familier. Vi er naturligvis til rådighed for evt. uddybning. Med venlig hilsen Alice Sørensen Landsformand Lene Jørgensen Konsulent, socialrådgiver Tlf

23 Social- og Indenrigsministeriet W I L D E R S P L A D S 8 K K Ø BE N H A V N K T E L E F O N D I R E K T E M O B I L V I R H U M A N R I G H T S. D K M E N N E S K E R E T. D K J. N R / / V I RE H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L O P D A T E R E D E A D M I N I S T R A T I V E F O R S K R I F T E R S O M F Ø L G E A F L A F 2 9. A P R I L O M Æ N D R I N G A F A D O P T I O N S L O V E N M V. ( L E M P E L S E A F B E T I N G E L S E R N E F O R A D O P T I O N U D E N S A M T Y K K E ) 1 4. A U G U S T Social- og Indenrigsministeriet har ved af 2. juli 2015 anmodet om Institut for Menneskerettigheders eventuelle bemærkninger til høring over udkast til opdaterede administrative forskrifter som følge af lov nr. 530 af 29. april 2015 om ændring af adoptionsloven, lov om social service, forældreansvarsloven og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (Lempelse af betingelserne for adoption uden samtykke). Institut for Menneskerettigheder har følgende bemærkninger til udkastene til henholdsvis vejledning til adoption og vejledning om frigivelse af børn til national adoption: Instituttet har noteret sig, at der i udkast til bekendtgørelse om adoption ikke er anført noget om betingelserne for adoption uden samtykke, mens det i de to udkast til henholdsvis vejledning om adoption og vejledning om frigivelse af børn til national adoption vedrørende gennemførelse af en adoption mod protest fra barnets forældremyndighedsindehaver(e), jf. adoptionslovens 9, stk. 2-4, er anført, at [a]doption uden samtykke kan kun ske i de særlige tilfælde, hvor væsentlige hensyn til, hvad der er bedst for barnet, taler for det. (henholdsvis pkt Adoption med og uden samtykke i førstnævnte vejledning og pkt Adoption uden samtykke af et anbragt barn ( 9, stk. 3) og pkt Adoption uden samtykke i andre tilfælde ( 9, stk. 2) i sidstnævnte vejledning). Instituttet er opmærksom på, at den anførte tekst afspejler bemærkningerne til lov nr. 530 af 29. april 2015 om ændring af adoptionsloven, lov om social service, forældreansvarsloven og lov om

24 retssikkerhed og administration på det sociale område (Lempelse af betingelserne for adoption uden samtykke), jf. pkt i bemærkningerne til lovforslaget som fremsat 28. januar Instituttet har ved høringssvar af 13. november 2014 afgivet bemærkninger til dette lovforslag. Instituttet finder imidlertid grund til at understrege, at den gennemførte lovændring og nu ændring af vejledningerne på området medfører en risiko for krænkelse af menneskerettighederne, såfremt denne standard ( væsentlige hensyn ) anvendes ved vurderingen af, om der skal ske en adoption mod protest fra barnets forældremyndighedsindehaver(e), for eksempel ved tvangsbortadoption til en plejefamilie. I den forbindelse henledes opmærksomheden på, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol for så vidt angår adoption uden samtykke samt tvangsfjernelser med henblik på adoption har understreget, at der er tale om så indgribende foranstaltninger, at det kun må anvendes, hvis der foreligger helt særlige omstændigheder og det må anses for tvingende nødvendigt ( overriding requirements ) for barnets bedste, jf. bl.a. Johansen mod Norge (sag nr /90) præmis 78 in fine, P., C. og S. mod det Forenede Kongerige (sag nr /00) præmis 118, K og T mod Finland (sag nr /94) præmis 155, R og H mod det Forenede Kongerige (sag nr /06) præmis 81 og Aune mod Norge (sag nr /07) præmis 66. Som undtagelsesbestemmelsen i adoptionsloven er formuleret, kræves det i dansk ret ikke, at det er tvingende nødvendigt at gennemføre adoptionen uden forældrenes samtykke. Tværtimod blev der med en lovændring i 2009 med formuleringen væsentlige hensyn umiddelbart lagt op til en meget lavere tærskel for, hvornår adoption uden samtykke kan ske. Før denne lovændring var der tale om afgørende hensyn. Det fremgår af lovens forarbejder, at formålet med en bortadoption er at skabe kontinuitet og stabilitet i barnets liv, særligt i de tilfælde, hvor barnet gennem en anbringelse fra det var spædbarn, er blevet stærkt knyttet til plejeforældrene, således at barnet kan sikres en stabil familierelation. Heroverfor står at det i langt de fleste tilfælde vil være i barnets interesse at bevare båndet til sine forældre, at staten derfor også er forpligtet til at beskytte og understøtte forholdet mellem forældre og deres børn, og at tvangsbortadoption er en ekstremt indgribende foranstaltning af endelig karakter. ANBEFALINGER Institut for Menneskerettigheder anbefaler med henblik på at sikre at krænkelse af menneskeretten undgås at: 2/3

25 Udkast til vejledning om adoption ændres, så det fremgår, at der udelukkende kan ske tvangsbortadoption, når det må anses at være tvingende nødvendigt af hensyn til barnets bedste. Udkast til vejledning om frigivelse af børn til national adoption ændres, så det fremgår, at der udelukkende kan ske tvangsbortadoption, når det må anses at være tvingende nødvendigt af hensyn til barnets bedste. Der henvises til sagsnr Med venlig hilsen Vibeke Huge Rehfeld 3/3

26

27

28

29

30 Social og Indenrigsministeriet Holmens Kanal København K att.: Neel Pryds Winkel familieret@sm.dk med kopi til npwi@sm.dk 29. juli 2015 Vedr. Social og Indenrigsministeriets sagsnr Svar på høring over udkast til opdaterede administrative forskrifter som følge af lov nr. 530 af 29. april 2015 vedr. lempelse af betingelserne for adoption uden samtykke. LOKK (Landsorganisation af Kvindekrisecentre) takker for muligheden for at afgive svar på ovennævnte høring af 2. juli 2015 over udkast til diverse administrative forskrifter som følge af L 530 af 29. april 2015 vedr. lempelse af betingelserne for adoption uden samtykke. I den anledning skal jeg meddele, at samtlige udkast til opdaterede administrative forskrifter ikke giver LOKK anledning til at fremkomme med bemærkninger. Med venlig hilsen Ditte Wenzel Sekretariatschef LOKK Protektor H.K.H. Kronprinsesse Mary LOKK sekretariat c/o 3F, Kampmannsgade 4 DK 1790 København V telefon: sekretariat@lokk.dk CVR: IBAN: DK

31 Høring over udkast til opdaterede administrative forskrifter som følge af L 530 af 29. april 2015 om ændring af adoptionsloven, lov om social service, forældreansvarsloven og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (Lempelse af betingelserne for adoption uden samtykke) LOS De private sociale tilbud takker for muligheden for at afgive høringssvar til Høring over udkast til opdaterede administrative forskrifter som følge af L 530 af 29. april 2015 om ændring af adoptionsloven, lov om social service, forældreansvarsloven og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (Lempelse af betingelserne for adoption uden samtykke) LOS gør opmærksom på, at der er en uklarhed i Udkast til Bekendtgørelse om adoption. I udkastet til Bekendtgørelsen fremgår det i 9: 9. Samtykke fra barnet, jf. lovens 6, stk. 1, skal afgives under personligt fremmøde for statsforvaltningen. I lovens 6 står følgende: 6. Samtykke fra barnets forældre eller barnets værge, jf. lovens 7, til, at barnet bortadopteres ved en national fremmedadoption, kan meddeles til, at barnet adopteres af den, der udpeges hertil af Adoptionsnævnet. LOS mener bestemmelsen er uklar og derfor kan læses forkert. Den umiddelbare ordlyd i 9 henviser til barnets samtykke, hvorimod ordlyden i 6 beskriver hvem forældre eller værge kan give samtykke til adopterer barnet. Velvidende at det der menes er barnets samtykke til hvem der kan adoptere, mener LOS dog, at man bør overveje en anden formulering. Herudover har LOS ikke yderligere bemærkninger.