VEJLEDNING OM FRIGIVELSE AF BØRN TIL NATIONAL ADOPTION (LÆSEVENLIG UDGAVE AF VEJLEDNING NR AF 30. SEPTEMBER 2009)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "VEJLEDNING OM FRIGIVELSE AF BØRN TIL NATIONAL ADOPTION (LÆSEVENLIG UDGAVE AF VEJLEDNING NR. 9769 AF 30. SEPTEMBER 2009)"

Transkript

1 VEJLEDNING OM FRIGIVELSE AF BØRN TIL NATIONAL ADOPTION (LÆSEVENLIG UDGAVE AF VEJLEDNING NR AF 30. SEPTEMBER 2009)

2 Indholdet i denne vejledning svarer til indholdet i vejledning nr af 30. september 2009 om frigivelse af børn til national adoption, der kan findes på retsinformation. Ved uoverensstemmelse mellem denne udgave, og udgaven på retsinformation, er det udgaven på retsinformation, der er gældende. Denne udgave af vejledningen er tænkt som en mere læsevenlig udgave. Indhold Indledning 4 Del 1 Generelt om adoption 5 Kapitel 1: Regler og aktører på adoptionsområdet 6 Kapitel 2: Kort om de forskellige adoptionstyper 9 Kapitel 3: Faderskab 12 Afsnit 3.1. Behandlingen af adoptionssager, når faderskabssagen verserer 12 Afsnit 3.2. Behandlingen af adoptionssager, når faderskabet er fastslået 14 Afsnit 3.3. Genoptagelse af faderskabssagen, efter at adoptionen er gennemført 15 Afsnit 3.4. Særligt om faderskabsspørgsmålet i stedbarns og familieadoptioner 15 Afsnit 3.5. Særligt om faderskab og kunstig befrugtning 16 Kapitel 4: Samvær mellem barnet og den oprindelige slægt 17 Kapitel 5: Opfølgningsrapporter om barnet 19 Del II Adoption med samtykke 20 Kapitel 6: Betingelser for at gennemføre en adoption med samtykke 21 Kapitel 7: Statsforvaltningens sagsbehandling 22 Afsnit 7.1. Generelt om sagsbehandlingsforløbet 22 Afsnit 7.2. Rådgivning og vejledning af de biologiske forældre 23 Afsnit 7.3. Indhentelse af oplysninger om forældre 26 Afsnit 7.4. Sagsbehandling og indhentelse af oplysninger om barnet 28 Afsnit 7.5. Indhentelse af samtykke og/eller erklæring 29 Afsnit 7.6. Kontakten til øvrige samarbejdsparter 29

3 Kapitel 8: Kommunens sagsbehandling 31 Afsnit 8.1. Indledende sagsbehandling 31 Afsnit 8.2. Undersøgelse og handleplan i sager, hvor barnet ikke er født 32 Afsnit 8.3. Undersøgelse og handleplan i sager, hvor barnet er født 33 Afsnit 8.4. Akut anbringelse 34 Afsnit 8.5. Valg af anbringelsessted 34 Afsnit 8.6. Tilsyn med barnet under anbringelsen 36 Kapitel 9: Udslusning af barnet 37 Del III Adoption uden samtykke 38 Kapitel 10: Betingelser for at gennemføre en adoption uden samtykke 39 Afsnit Generelle betingelser og det overordnede hensyn til barnet 39 Afsnit Adoption af et barn under 1 år ( 9, stk. 3) 40 Afsnit Adoption af et barn, der har været anbragt uden for hjemmet i mindst 3 år ( 9, stk. 4) 42 Afsnit Adoption i andre tilfælde ( 9, stk. 2) 44 Kapitel 11: Sagsbehandlingen i kommunen og Ankestyrelsen 45 Afsnit Adoption eller anbringelse 45 Afsnit Anbringelse med henblik på senere adoption 46 Afsnit Undersøgelse af forældreevne 47 Afsnit Indstilling til børn og unge udvalget om adoption uden samtykke 49 Afsnit Særligt om sagsbehandlingen i Ankestyrelsen 49 Afsnit Beskikkelse af advokater 52 Kapitel 12: Sagsbehandling i statsforvaltningen 53 Afsnit Behandling af sagen om frigivelse 53 Afsnit Forelæggelse for Familiestyrelsen 55 Afsnit Matchning af barn 55 Afsnit Afgørelsens form og indhold 55 Afsnit Indberetning til Familiestyrelsen 56 Afsnit Beskikkelse af advokater 57 Kapitel 13: Udslusning af barn 59 Kapitel 14: Indbringelse af sagen for domstolene 60 VEJLEDNING (LÆSEVENLIG UDGAVE AF VEJLEDNING NR AF 30. SEPTEMBER 2009) 3

4 INDLEDNING Denne vejledning indeholder retningslinjer for sagsbehandlingen vedrørende børn til bortadoption i Danmark. Vejledningen er udarbejdet af Familiestyrelsen i samarbejde med Indenrigs- og Socialministeriet samt Ankestyrelsen. Herudover har Adoptionsnævnet bidraget med forslag til den hensigtsmæssige tilrettelæggelse af sagsbehandlingen i bortadoptionssager. Vejledningen retter sig til sagsbehandlere i statsforvaltningerne i forbindelse med afgørelser om at frigive et barn til bortadoption med eller uden samtykke fra forældrene. Vejledningen retter sig også til sagsbehandlere i kommunerne og i Ankestyrelsen, som, i forbindelse med sager om adoption uden samtykke, foretager den indledende skønsmæssige vurdering af, om hensynet til barnet afgørende taler for, at en adoption uden samtykke må antages at være den bedste løsning for barnet. Vejledningen er endvidere tænkt som et arbejdsredskab til sagsbehandlere i såvel statsforvaltninger som kommuner, når de har kontakt med kommende forældre, som overvejer at bortadoptere et barn. I vejledningen beskrives en række materielle og processuelle krav, der følger af adoptionslovgivningen, og anden lovgivning er inddraget, når det er fundet relevant. For så vidt angår adoptionsreglerne kan særligt henvises til Familiestyrelsens Vejledning om Adoption. I forhold til kommunernes sagsbehandling på området vil navnlig Indenrigs- og Socialministeriets Vejledning om særlig støtte til børn og unge og deres familier være relevant. Med vejledningen ophæves Cirkulæreskrivelse af 28. juni 2002 om rejsning af faderskabssager i forbindelse med sager om bortadoption, der tidligere er udstedt af Civilretsdirektoratet. VEJLEDNING (LÆSEVENLIG UDGAVE AF VEJLEDNING NR AF 30. SEPTEMBER 2009) 4

5 DEL 1 GENERELT OM ADOPTION I denne del af vejledningen redegøres for de overordnede principper for gennemførelse af adoptioner med og uden samtykke, de relevante myndigheder på området samt de oprindelige forældres retsstilling i forhold til kontakt med barnet og opfølgning på adoptionen. I kapitel 1 redegøres for de kompetente myndigheders rolle i adoptionssagerne. Kapitel 2 beskriver de forskellige typer af adoption og de overordnede principper for disse. Kapitel 3 vedrører reglerne om faderskab og disses betydning for behandlingen af adoptionssager. Kapitel 4 omhandler muligheden for, at et bortadopteret barn bevarer en kontakt til sin oprindelige slægt, mens kapitel 5 vedrører opfølgningen på adoptionen i forhold til de oprindelige forældre. VEJLEDNING (LÆSEVENLIG UDGAVE AF VEJLEDNING NR AF 30. SEPTEMBER 2009) 5

6 KAPITEL 1: REGLER OG AKTØRER PÅ ADOPTIONSOMRÅDET En række myndigheder er involveret i sager om bortadoption af børn i Danmark. Afhængig af om der skal gennemføres en adoption med eller uden samtykke, vil forskellige myndigheder have kompetence og blive inddraget i sagsbehandlingen. Nedenfor er skitseret de forskellige myndigheders kompetence og rolle i de enkelte typer af adoptionssager. STATSFORVALTNINGEN Statsforvaltningerne har siden 1. januar 2007 varetaget adoptionsområdet og behandlet alle sager om adoption, både fremmedadoption samt familie- og stedbarnsadoption. Ligeledes har statsforvaltningen opgaven med at tilvejebringe oplysninger til adoptionssamrådene i sager om godkendelse af adoptanter. Det er også statsforvaltningen, der udfærdiger adoptionsbevillinger i alle sager, hvor der skal udfærdiges en dansk bevilling. I en række sager om international fremmedadoption via en formidlende organisation anerkendes den udenlandske adoptionsafgørelse dog uden videre her i landet, og statsforvaltningen udsteder i disse sager en bekræftelse på anerkendelsen i stedet for en dansk bevilling. I sager om frivillig adoption af børn i Danmark indsamler statsforvaltningen de nødvendige oplysninger til brug for afgørelsen om frigivelse af barnet til bortadoption. Denne opgave i statsforvaltningen er nærmere beskrevet i vejledningens del II. I sager om adoption uden samtykke er det ligeledes statsforvaltningen, der træffer afgørelse om frigivelse af et barn til bortadoption uden samtykke. Statsforvaltningen skal imidlertid forelægge sagen for justitsministeren (Familiestyrelsen), før den endelige afgørelse træffes, hvis statsforvaltningen påtænker at give tilladelse til adoption uden samtykke. Statsforvaltningens afgørelse kan indbringes for retten. Denne opgave i statsforvaltningen er nærmere beskrevet i vejledningens del III. ADOPTIONSSAMRÅDENE Adoptionssamrådene, der oprettes i de enkelte statsforvaltninger, består af et medlem med en social uddannelse, en jurist og en læge (adoptionslovens 25 a, stk. 3). Medlemmerne og deres stedfortrædere beskikkes af justitsministeren for indtil 4 år ad gangen. En væsentlig opgave i adoptionssamrådene er at træffe afgørelse i sager, hvor ansøgere ønsker at blive godkendt som adoptanter. Adoptionssamrådene har ikke opgaver i forbindelse med behandlingen af sager om frigivelse af børn til bortadoption i Danmark. VEJLEDNING (LÆSEVENLIG UDGAVE AF VEJLEDNING NR AF 30. SEPTEMBER 2009) 6

7 ADOPTIONSNÆVNET Adoptionsnævnet består af en formand og ni andre medlemmer med forskellig faglig baggrund (adoptionslovens 25 b, stk. 1). Medlemmerne og deres stedfortrædere beskikkes af justitsministeren for indtil 4 år ad gangen og kan være beskikket i alt i 8 år. Adoptionsnævnet varetager opgaven med at matche danske børn til bortadoption til ansøgere, der er godkendt til adoption af et dansk barn. Denne matchningsopgave foretages af Adoptionsnævnet i alle sager om fremmedadoption, hvor der ikke på forhånd er udvalgt en familie til det konkrete barn. Nævnet udvælger desuden de familier, blandt de godkendte adoptanter, som skønnes bedst egnet til at modtage børn i pleje med henblik på adoption. Adoptionsnævnet er herudover klageinstans for samrådenes afgørelser og tilsynsmyndighed i forhold til både samrådene og de formidlende organisationer. Adoptionsnævnet skal desuden indsamle, bearbejde og formidle viden om adoptionsområdet såvel på nationalt som internationalt plan. FAMILIESTYRELSEN Justitsministeren fastsætter regler om godkendelse som adoptant og om adoptionssagers behandling m.v. (adoptionslovens 25). I praksis varetages opgaverne af Familiestyrelsen. Familiestyrelsen er centralmyndighed efter Haagerkonventionen af 1993 om beskyttelse af børn og om samarbejde med hensyn til internationale adoptioner. I forbindelse med sager om fremmedadoption tilrettelægger og udbyder Familiestyrelsen de kurser, der indgår som fase 2 i undersøgelsesforløbet. Familiestyrelsen har ikke herudover opgaver i forbindelse med behandlingen af sager om frigivelse af børn til frivillig bortadoption. I sager om adoption uden samtykke får Familiestyrelsen forelagt sagen om den påtænkte adoption fra statsforvaltningen, før der træffes afgørelse. Familiestyrelsen har derved på et tidligt tidspunkt i sagsbehandlingen mulighed for at sikre, at myndighederne har gjort tilstrækkeligt for at inddrage forældrene, herunder i forbindelse med forsøg på at indhente et samtykke til adoption. Desuden er forelæggelsen med til at sikre en ensartet praksis i hele landet i sager om adoption uden samtykke. Familiestyrelsen fungerer bl.a. også som klageinstans i sager om stedbarnsadoption og familieadoption og som autoriserende myndighed og tilsynsmyndighed i forhold til de formidlende organisationer. KOMMUNEN Hvis der er tale om en fremmedadoption (dvs. en adoption, hvor ansøgeren skal godkendes som adoptant, jf. kapitel 2 nedenfor), vil kommunen almindeligvis have ansvaret for anbringelsen af barnet forud for adoptionens gennemførelse. VEJLEDNING (LÆSEVENLIG UDGAVE AF VEJLEDNING NR AF 30. SEPTEMBER 2009) 7

8 Kommunen vil desuden være involveret i adoptionssager, idet kommunen af statsforvaltningen kan blive bedt om en erklæring om, hvorvidt ansøgeren efter de regler, der gælder for plejetilladelse, opfylder betingelserne for at have et barn i pleje. Kommunen skal oplyse hvilke undersøgelser, der ligger til grund for erklæringen, og om der foreligger særlige forhold, der gør det tvivlsomt, om adoption vil være til gavn for barnet. Kommunen har mulighed for at rejse en sag om adoption uden samtykke. Det er dog børn og unge-udvalget, som træffer beslutning om, hvorvidt det kan anbefales at gennemføre en adoption uden samtykke. Børn og unge-udvalget består af 5 medlemmer, hvoraf 3 medlemmer vælges af kommunalbestyrelsen blandt dens medlemmer, en byretsdommer i vedkommende retskreds og en pædagogisk-psykologisk sagkyndig. Møder i børn og unge-udvalget ledes af det medlem, der er dommer, og den pågældende skal påse, at der er foretaget de nødvendige undersøgelser. Dommeren kan i den forbindelse beslutte, at der skal indhentes flere oplysninger i sagen. Hvis børn og unge-udvalget finder, at betingelserne for adoption uden samtykke er opfyldt, sendes sagen til Ankestyrelsen, der skal samtykke i anbefalingen om adoption. Den egentlige adoptionssag behandles derpå i givet fald af statsforvaltningen, som også er den myndighed, der træffer afgørelse i sagen. ANKESTYRELSEN Ankestyrelsen er kompetent myndighed i sager om adoption uden samtykke, der rejses af kommunen. Her skal Ankestyrelsen påse, at betingelserne for at gennemføre en adoption uden samtykke er opfyldt og vurdere, om man er enig i kommunens anbefaling af en sådan adoption. Ankestyrelsen behandler sagen på et møde, hvori deltager to medarbejdere fra Ankestyrelsen, to beskikkede medlemmer udpeget af Indenrigs- og Socialministeriet samt en børne- og psykiatrisk lægekonsulent, som giver lægefaglig vejledning. Beslutningen om samtykke træffes med almindeligt stemmeflertal. Parterne har ret til gratis advokatbistand, jf. adoptionsbekendtgørelsens 31. DOMSTOLENE Statsforvaltningernes afgørelser om adoption uden samtykke kan indbringes for domstolene. Den endelige udfærdigelse af adoptionsbevilling skal afvente udfaldet af domstolens afgørelse. VEJLEDNING (LÆSEVENLIG UDGAVE AF VEJLEDNING NR AF 30. SEPTEMBER 2009) 8

9 KAPITEL 2: KORT OM DE FOR SKELLIGE ADOPTIONSTYPER I det følgende skelnes mellem en række forskellige typer af adoption, der er kategoriseret ud fra den måde, hvorpå behandlingen af sagen skal foregå. Det drejer sig om fremmedadoptioner, stedbarnsadoptioner og forskellige typer af familieadoptioner. Herudover kan de forskellige adoptionstyper inddeles i anonyme/ikke-anonyme adoptioner, nationale/internationale adoptioner og adoptioner med/uden samtykke. For alle adoptioner er det en grundlæggende betingelse, at adoptionen skal være til gavn for barnet (adoptionslovens 2). Endvidere gælder det efter adoptionslovens 6 for alle adoptioner, at et barn, der er fyldt 12 år, som udgangspunkt skal give samtykke til adoptionen. Samtykket skal gives ved et personligt møde i statsforvaltningen, og statsforvaltningen skal, forinden barnet samtykker, have en samtale med barnet. Ved samtalen skal statsforvaltningen give barnet information og rådgivning om adoptionen og dens retsvirkninger, og barnet skal også under samtalen have mulighed for at udtale sig nærmere om adoptionen. Samtalens indhold skal bruges ved vurderingen af, om adoptionen er til gavn for barnet. Samtykket kan gives både mundtligt og skriftligt. Formen bestemmes af statsforvaltningen efter en konkret vurdering. Er barnet under 12 år, skal der foreligge oplysning om dets holdning til adoptionen, i det omfang barnets modenhed og sagens omstændigheder taler herfor. Der skal ved afgørelsen i videst muligt omfang tages hensyn til barnets holdning til den påtænkte adoption. Høringsreglen er ikke ufravigelig, og statsforvaltningen skal altid konkret vurdere det enkelte barns modenhed og ikke alene vurdere dette ud fra barnets alder. Inddragelse af børn under 12 år i form af egentlige samtaler afhænger ligeledes af det enkelte barns modenhed. Det vil dog formentlig for de fleste ca. 7-årige være muligt at gennemføre en samtale, ligesom også samtaler med selv meget små børn (før-skolealderen) i de fleste tilfælde vil kunne gennemføres. FREMMEDADOPTION Ved fremmedadoption forstås en adoption, hvor ansøgeren adopterer et barn under 18 år, og hvor det er en betingelse for adoptionen, at ansøgeren godkendes som adoptant (adoptionslovens 4 a, stk. 1). Et barn, der er fyldt 12 år, skal som udgangspunkt give samtykke til adoptionen. Hvis barnet er under 12 år, skal der foreligge oplysninger om dets holdning til adoptionen. Definition Oftest er der tale om en adoption af et barn, som ansøgeren ikke kender i forvejen. Der kan dog også være tale om, at ansøgeren kender barnet eller dets forældre, VEJLEDNING (LÆSEVENLIG UDGAVE AF VEJLEDNING NR AF 30. SEPTEMBER 2009) 9

10 men at tilknytningen ikke er så kvalificeret, at den opfylder betingelserne for at kunne gennemføre en familieadoption. Formidlingen af et dansk barn til godkendte ansøgere (fremmedadoption) sker via Adoptionsnævnet. STEDBARNSADOPTION Ved stedbarnsadoption forstås en adoption, hvor ansøgeren adopterer sin ægtefælles eller registrerede partners barn eller adoptivbarn (adoptionslovens 5 a og lov om registreret partnerskab 4, stk. 1, 2. pkt.). Definition Stedbarnsadoption er kendetegnet ved, at barnet efter adoptionen betragtes som fælles barn af adoptanten og den forælder, der er gift med adoptanten (adoptionslovens 16, stk. 2). En stedbarnsadoption kræver ikke godkendelse som adoptant (adoptionslovens 4 a, stk. 2). For yderligere information om stedbarnsadoption henvises til Familiestyrelsens Vejledning om adoption. FAMILIEADOPTION Familieadoptioner er normalt kendetegnet ved, at der består en kvalificeret familiemæssig tilknytning mellem ansøgeren og det barn, der ønskes adopteret. Det fremgår af adoptionsbekendtgørelsen, at barnet enten skal være ansøgerens barnebarn, søskende eller nevø/niece ( 2, nr. 2). Definition Herudover kan der gennemføres familieadoptioner, hvis der i stedet for en egentlig familiemæssig tilknytning mellem ansøgeren og barnet - er en anden kvalificeret tilknytning mellem ansøgeren og barnet, eller mellem ansøgeren og barnets forældre (slægtslignende forhold). Hvis det godtgøres, at der er tale om en familieadoption, kræver adoptionen ikke godkendelse som adoptant (adoptionslovens 4 a, stk. 2). En ansøgning om adoption af eksempelvis et plejebarn (med eller uden samtykke) kan gennemføres som en familieadoption, hvis barnet har været opfostret hos plejefamilien i mindst 3 år. For yderligere information om familieadoption henvises til Familiestyrelsens Vejledning om adoption. ANONYME ADOPTIONER OG IKKE ANONYME ADOPTIONER Ved anonyme adoptioner forstås adoptioner, hvor barnets oprindelige slægt ikke har eller kan få kendskab til, hvem adoptanten er. Forbindelsen mellem barnet og adoptanten vil efter dansk ret være skabt af en myndighed eller institution, der har beføjelse til at yde adoptionshjælp, og der har ikke været kontakt mellem adoptan- Anonyme adoptioner VEJLEDNING (LÆSEVENLIG UDGAVE AF VEJLEDNING NR AF 30. SEPTEMBER 2009) 10

11 ten og barnets oprindeligt slægt. Disse adoptioner vil i sagens natur altid være fremmedadoptioner. Anonyme adoptioner vil dog kunne ændre karakter til at være ikke-anonyme, hvis den oprindelige slægt efterfølgende får kendskab til adoptantens identitet. Ved ikke-anonyme adoptioner forstås adoptioner, hvor barnets oprindelige slægt har kendskab til adoptantens identitet, hvilket eksempelvis vil være tilfældet ved familieadoptioner. En ikke-anonym adoption kan dog også være en fremmedadoption, hvis adoptanten kender barnet eller dets forældre, men der ikke er et så nært tilknytningsforhold, at der er tale om en familieadoption. Ikke anonyme adoptionner Ikke-anonyme adoptioner betegnes også som åbne adoptioner. INTERNATIONALE ADOPTIONER OG NATIONALE ADOPTIONER Ved internationale adoptioner forstås en adoption, hvor ansøgeren adopterer et barn, der har bopæl i et andet land, eller et barn, der er ankommet til Danmark med henblik på adoption. Heroverfor står en national adoption, hvor ansøgeren adopterer et barn, der har bopæl i Danmark. International adoption National adoption Stedbarnsadoptioner, familieadoptioner og fremmedadoptioner kan alle være såvel internationale som nationale. ADOPTION MED OG UDEN SAMTYKKE Adoption med samtykke omfatter tilfælde, hvor barnets forældremyndighedsindehaver(e) frivilligt har afgivet samtykke til adoptionen (adoptionslovens 7). Adoption med samtykke Disse frivillige adoptioner kan både være fremmedadoptioner, stedbarnsadoptioner og familieadoptioner, jf. del II. Adoption uden samtykke omfatter tilfælde, hvor en adoption gennemføres mod protest fra barnets forældremyndighedsindehaver(e) (adoptionslovens 9, stk. 2-4). Denne type adoptioner kan gennemføres som fremmedadoptioner eller som familieadoptioner. Adoption uden samtykke kan kun ske i de særlige tilfælde, hvor væsentlige hensyn til, hvad der er bedst for barnet, taler for det, jf. del III. Adoption uden samtykke VEJLEDNING (LÆSEVENLIG UDGAVE AF VEJLEDNING NR AF 30. SEPTEMBER 2009) 11

12 KAPITEL 3: FADERSKAB Den 1. juli 2002 trådte børneloven (lov nr. 460 af 7. juni 2001) i kraft. Før da var de fleste bortadoptioner blevet gennemført, uden at faderskabet var blevet fastslået. Den nye børnelov indebar imidlertid, at morens oplysningspligt blev skærpet også i tilfælde, hvor barnet ønskes bortadopteret. Herudover blev der indført adgang til, at mænd, der i konceptionstiden har haft seksuelt forhold til moren, i visse tilfælde kan få prøvet deres faderskab, og muligheden for at få genoptaget en faderskabssag blev udvidet. Børneloven Morens oplysningspligt Reglerne finder anvendelse, hvis barnet er født den 1. juli 2002 eller senere. Nedenfor beskrives reglerne for behandlingen af sager om bortadoption af danske børn, når faderskabet ikke er fastslået (afsnit 3.1.), og når faderskabet er fastslået (afsnit 3.2.). Der henvises i øvrigt til Familiestyrelsens vejledning om statsforvaltningernes behandling af faderskabssager, hvor også reglerne for genoptagelse af en faderskabssag, efter at et barn er blevet bortadopteret, er beskrevet Behandlingen af adoptionssager, når faderskabssagen verserer Udgangspunktet er, at bortadoption af et dansk barn først kan gennemføres, når faderskabssagen er afsluttet. Herved sikres, at barnets far får mulighed for at udtale sig om adoptionsspørgsmålet, jf. særligt adoptionslovens 13. Endvidere sikres det, at faderskabet så vidt muligt registreres, således at barnet senere kan få oplyst, hvem dets genetiske far er. I sager om bortadoption af danske børn, der normalt opholder sig i en plejefamilie eller på en institution, er der imidlertid afgørende hensyn til barnet, der taler for, at bortadoptionen gennemføres hurtigst muligt efter, at barnet er blevet 3 måneder, og samtykke kan gives, jf. adoptionslovens 8, stk. 2. Det er derfor vigtigt, at faderskabssagen påbegyndes hurtigst muligt, og det bemærkes i den forbindelse, at børnelovens 4 giver moren eller statsforvaltningen mulighed for at rejse faderskabssagen allerede inden barnets fødsel. Faderskabssagen skal påbegyndes hurtigst muligt Det forudsættes i øvrigt, at behandlingen af faderskabssagen tilrettelægges på en sådan måde, at der tages hensyn til sagens hastende karakter, ligesom det forudsættes, at statsforvaltningens behandling af adoptions- og faderskabssagerne generelt tilrettelægges således, at sagerne kan afsluttes så hurtigt, som det er muligt og forsvarligt. VEJLEDNING (LÆSEVENLIG UDGAVE AF VEJLEDNING NR AF 30. SEPTEMBER 2009) 12

13 Det er ved vedtagelsen af børneloven antaget, at det i langt de fleste tilfælde vil være uproblematisk at lade adoptionssagen afvente faderskabssagen, idet der i de fleste sager formentlig kun vil være én mulig far, som herefter vil anerkende faderskabet. I tilfælde, hvor det ikke er muligt at identificere den eller de mulige fædre, vil faderskabssagen i almindelighed ligeledes kunne afsluttes hurtigt ved, at sagen henlægges. HVIS FADERSKABSSAGEN TRÆKKER I LANGDRAG Det kan imidlertid forekomme, at faderskabssagen undtagelsesvis trækker ud, f.eks. hvis den eller de mulige fædre ikke umiddelbart kan anerkende faderskabet, eller hvis en mand, der er eller kan være far til barnet, bor i udlandet. I sådanne tilfælde vil adoptionen kunne gennemføres, hvis den eller de mænd, der er parter i sagen, erklærer sig indforstået med adoptionen. Erklæring herom bør afgives skriftligt, og det bør aldrig overlades til barnets mor at indhente erklæringen. Statsforvaltningen må i den forbindelse overveje, om erklæringen bør afgives under personligt møde i statsforvaltningen. Erklæring om adoption Ønsker én af de ovenfor nævnte parter i faderskabssagen ikke at tilslutte sig adoptionen, må adoptionssagen som udgangspunkt sættes i bero. Adoptionen vil dog undtagelsesvis kunne gennemføres, hvis det allerede under faderskabssagen må anses for klart, at den (eller de) pågældende mand (mænd) ikke kan eller ønsker at få forældremyndigheden over barnet. I sådanne tilfælde bør en mulig far i almindelighed ikke kunne hindre gennemførelsen af bortadoptionen. Afgørelsen herom må imidlertid bero på en samlet vurdering af det enkelte tilfælde, herunder af baggrunden for, at den pågældende mand ikke er indforstået med adoptionen. Efter Familiestyrelsens opfattelse bør adgangen til at gennemføre en adoption i tilfælde, hvor der verserer en faderskabssag, og hvor den mulige far protesterer mod adoptionen, administreres med tilbageholdenhed, således at denne adgang kun benyttes i tilfælde, hvor der er tale om helt særlige omstændigheder i den konkrete sag, eksempelvis hvor det er klart, at der er tale om chikane eller lignende. Gennemføres en adoption, selvom faderskabssagen endnu ikke er afsluttet, vil faderskabssagen i almindelighed skulle fortsættes, således at det så vidt muligt fastslås, hvem der er barnets far. At faderskabet fastslås vil ikke berøre adoptionens gyldighed og vil som følge af adoptionen ikke have nogen retsvirkning for den pågældende mand, der f.eks. ikke vil have arveret efter barnet og normalt heller ikke vil have ret til samvær med barnet. Den mulige far protesterer mod adoption Faderskab fastslås efter adoption ADOPTIONEN SKAL NORMALT IKKE AFVENTE UDLØBET AF 6 MÅ NEDERS FRISTEN Efter børneloven har en mand, der i konceptionsperioden har haft seksuelt forhold til en kvinde i den periode, hvor hun er blevet gravid, i visse tilfælde ret til at En mands mulighed for at få prøvet adoptionen VEJLEDNING (LÆSEVENLIG UDGAVE AF VEJLEDNING NR AF 30. SEPTEMBER 2009) 13

14 få prøvet, om han er far til hendes barn ( 6). Anmodning herom skal efter bestemmelsen fremsættes senest seks måneder efter barnets fødsel, medmindre der på tidspunktet for anmodningen verserer en faderskabssag. Bortadoptionen kan som udgangspunkt gennemføres, selvom 6 måneders fristen ikke er udløbet. Hvis helt særlige forhold tyder på, at der kan være en mand, der har ret til at få prøvet sit faderskab efter børnelovens 6, og som ønsker at udnytte denne ret, bør bortadoptionen dog ikke gennemføres før fristens udløb. I tilfælde, hvor en mand har anmodet om at få prøvet sit faderskab efter bestemmelsen, gælder de retningslinjer, som er omtalt ovenfor. At bortadoption er gennemført, afskærer ikke en mand fra at få prøvet faderskabsspørgsmålet, hvis betingelserne i børnelovens 6 er opfyldt. At faderskabet fastslås vil imidlertid også her være uden retlig betydning og vil ikke berøre adoptionens gyldighed Behandlingen af adoptionssager, når faderskabet er fastslået I forbindelse med vedtagelsen af forældreansvarsloven, der trådte i kraft den 1. oktober 2007, er reglerne for, hvornår der etableres fælles forældremyndighed i forbindelse med fastslåelse af faderskabet blevet udvidet. Med forældreansvarsloven er der indført en regel, hvorefter der automatisk etableres fælles forældremyndighed, hvis forældrene var separerede på tidspunktet for barnets fødsel ( 6, stk. 2, nr. 1). Der etableres endvidere fælles forældremyndighed, hvis forældrene har været gift med hinanden inden for de sidste 10 måneder fra barnets fødsel ( 6, stk. 3). Denne bestemmelse omhandler således forældre, der er skilt på tidspunktet for barnets fødsel men som har været gift inden for de sidste 10 måneder. I begge tilfælde kræves det, at den fraseparerede mand eller den tidligere ægtemand ifølge anerkendelse eller dom anses som barnets far. For så vidt angår ugifte etableres der efter forældreansvarsloven fælles forældremyndighed, hvis en mand anses for far til barnet ifølge anerkendelse eller dom, og forældrene har eller har haft fælles folkeregisteradresse inden for de sidste 10 måneder før barnets fødsel ( 7, stk. 3). Det er en forudsætning for bestemmelsens anvendelse, at faderskabet er fastslået ved anerkendelse eller dom efter børnelovens regler. I de situationer, hvor der opstår tvist om, hvorvidt forældrene har haft fælles folkeregisteradresse inden for de sidste 10 måneder henvises der til pkt i Vejledning nr af 6. september 2007 om forældremyndighed og barnets bopæl. Etablering af fælles forældremyndighed Forældrene er eller har været gift med hinanden Ugifte forældre VEJLEDNING (LÆSEVENLIG UDGAVE AF VEJLEDNING NR AF 30. SEPTEMBER 2009) 14

15 I sager om bortadoption vil moren erfaringsmæssigt oftest have forældremyndigheden over barnet alene. Barnets mor skal således afgive samtykke efter adoptionslovens 7. Fra barnets far indhentes en erklæring efter adoptionslovens 13. Ønsker barnets far at få forældremyndigheden over barnet, er det klare udgangspunkt, at adoptionen ikke kan gennemføres mod hans protest, medmindre det fastslås, at han ikke kan få medhold i anmodningen om at få forældremyndigheden tillagt. Ønsker faren derimod ikke at få forældremyndigheden og er der derfor ingen af forældrene, der vil påtage sig ansvaret for barnet vil hensynet til barnets tarv normalt tilsige, at det bortadopteres. Afgørelsen herom må imidlertid bero på en samlet vurdering af det enkelte tilfælde, herunder af baggrunden for, at faren protesterer mod adoptionen. Det må også komme i betragtning, hvem der i givet fald ellers vil skulle tage sig af barnet. I sager, hvor der er uenighed om forældremyndighedsspørgsmålet, bør der udvises særdeles stor tilbageholdenhed med at tillade adoption, når spørgsmålet endnu ikke er afgjort. Uenighed om forældremyndighed 3.3. Genoptagelse af faderskabssagen, efter at adoptionen er gennemført Børneloven indebærer, at mulighederne for genoptagelse af faderskabssager i visse tilfælde er udvidet. Der vil bl.a. være adgang til genoptagelse i tilfælde, hvor faderskabet aldrig er blevet fastslået ved registrering, anerkendelse eller dom, hvis det må antages, at en bestemt mand kan blive barnets far. Den omstændighed, at barnet er bortadopteret, vil ikke i sig selv indebære, at faderskabssagen ikke kan genoptages. Heller ikke i disse tilfælde vil det have retlig betydning, at det genetiske faderskab fastslås. Det må sikres, at anonymiteten i bortadoptionssager bevares, også i en eventuel senere faderskabssag. De oprindelige forældre må derfor ikke ved f.eks. en genoptagelsessag kunne få kendskab til, hvem der har adopteret barnet. Anonymiteten bevares 3.4. Særligt om faderskabsspørgsmålet i stedbarnsog familieadoptioner Ved stedbarns- eller familieadoption vil barnet normalt allerede være i den familie, hvor det skal vokse op. Her er der således ikke et tilsvarende behov for, at adoptionen gennemføres hurtigt. Det forudsættes derfor, at stedbarns- eller familieadoptioner ikke gennemføres før seks måneder efter barnets fødsel, eller før en VEJLEDNING (LÆSEVENLIG UDGAVE AF VEJLEDNING NR AF 30. SEPTEMBER 2009) 15

16 verserende faderskabssag er afsluttet, medmindre der foreligger ganske særlige omstændigheder. Protesterer en far, der ikke har del i forældremyndigheden, mod adoptionen, vil vurderingen af, om adoptionen alligevel skal gennemføres, ske i overensstemmelse med hidtidig praksis, hvorefter der i almindelighed kun kan blive tale om at gennemføre en frivillig adoption trods protest fra den af forældrene, som er uden del i forældremyndigheden, hvis den pågældende ikke har haft kontakt med barnet inden for en vis årrække. Se nærmere Familiestyrelsens Vejledning om adoption. Protest mod adoption 3.5. Særligt om faderskab og kunstig befrugtning Det er Familiestyrelsens opfattelse, at sager om faderskabet til et barn, som er blevet til ved kunstig befrugtning, efter styrelsens opfattelse kan henlægges, hvis betingelserne i cirkulæreskrivelse nr om faderskab og kunstig befrugtning af 11. juni 2003 og cirkulæreskrivelse nr om faderskab ved kunstig befrugtning af 14. juli 2009 er til stede. Henlæggelse af faderskabssag En stedbarnsadoption vil således kunne gennemføres 3 måneder efter barnets fødsel, hvis faderskabssagen er henlagt. For registrerede par er der mulighed for, at samtykket til adoption kan afgives tidligere end 3 måneder efter barnets fødsel. Dette gælder tilfælde, hvor adoptanten ønsker at adoptere sin registrerede partners barn, der antages at være blevet til ved kunstig befrugtning med anonym donorsæd, såfremt partnerne boede sammen på tidspunktet for den kunstige befrugtning (adoptionslovens 8 a). Registrerede partnere VEJLEDNING (LÆSEVENLIG UDGAVE AF VEJLEDNING NR AF 30. SEPTEMBER 2009) 16

17 KAPITEL 4: SAMVÆR MELLEM BARNET OG DEN OPRINDELIGE SLÆGT Efter gældende ret på adoptionsområdet sker der ved en adoption et fuldt familieskifte, hvorved retsforholdet mellem barnet og dets oprindelige slægt bortfalder (adoptionslovens 16, stk. 1). Der er derfor ingen juridiske bånd, der knytter barnet til dets oprindelige familie og ingen lovbestemt ret for barnet eller den oprindelige familie til at have en kontakt med hinanden. Ved anonyme adoptioner har barnet mulighed for at få oplyst identiteten på dets oprindelige forældre, hvis barnet på et tidspunkt ønsker kendskab hertil. De oprindelige forældre har derimod ikke ret til at få oplyst identiteten på de adoptivforældre, som har adopteret barnet. Efter forældreansvarsloven kan der dog i helt særlige tilfælde efter anmodning fra et bortadopteret barns oprindelige forældre fastsættes samvær eller anden form for kontakt med barnet, hvis barnet forud for adoptionen havde samvær eller anden form kontakt med den pågældende (forældreansvarsloven 20 a). Bestemmelsen er således kun relevant i tilfælde, hvor der har været en forudgående kontakt mellem barnet og den oprindelige slægt, som vurderes fortsat at være positiv for barnet. Ved alle frivillige adoptioner herunder stedbarnsadoptioner er der således mulighed for at bevare en kontakt med barnet efter adoptionen. Identiteten på oprindelige forældre Samvær med den oprindelige slægt I motiverne til bestemmelsen om mulighed for at fastsætte samvær eller anden form for kontakt med et bortadopteret barn, er det antaget, at det fortrinsvis vil være relevant i adoptionssager, hvor et større barn forud for adoptionen har været anbragt uden for hjemmet og under anbringelsen har haft løbende kontakt med den oprindelige slægt. Det er statsforvaltningen, der er kompetent myndighed til at behandle ansøgninger om samvær. Statsforvaltningens afgørelse kan påklages til Familiestyrelsen. I sager om adoption uden samtykke vil de grunde, der fører til at gennemføre en adoption uden samtykke, som oftest være grunde, der taler mod, at det vil være til barnets bedste at fastsætte samvær. Det kan imidlertid ikke udelukkes, at barnet i helt særlige tilfælde, hvor der i forvejen er en kontakt til en eller begge forældre, vil kunne have glæde af et sådant samvær. Der vil ikke kunne fastsættes samvær i de situationer, hvor barnet er bortadopteret uden samtykke, før det er blevet 1 år efter adoptionslovens 9, stk. 3, da det er en betingelse for at gennemføre adoptionen, at de oprindelige forældre ikke er i stand til at spille en positiv rolle i forbindelse med kontakt med barnet. Derimod vil der i VEJLEDNING (LÆSEVENLIG UDGAVE AF VEJLEDNING NR AF 30. SEPTEMBER 2009) 17

18 visse tilfælde kunne fastsættes samvær eller anden kontakt med et barn, der er bortadopteret efter at have været anbragt uden for hjemmet i mindst 3 år (adoptionslovens 9, stk. 4). Adgangen til at fastsætte samvær eller anden form for kontakt vil hovedsageligt være rettet mod barnets oprindelige forældre, men vil alternativt også kunne omfatte bedsteforældre, forældrenes søskende eller barnets søskende. Det centrale i vurderingen efter forældreansvarslovens 4 om barnets bedste er barnets ret til samvær og ikke forældrenes ret eller hensynet til adoptanterne. Det afgørende er således, om barnet har nogle tætte og nære relationer til sin oprindelige slægt, som det er vigtigt for barnet at bevare. Tætte og nære relationner Barnets interesse i at bevare relationen til den oprindelige slægt, som barnet måtte være nært knyttet til, skal ses i snæver sammenhæng med barnets behov for en stabil og sammenhængende dagligdag. Da adgangen til at fastsætte samvær m.v. tager sigte på at bevare et samvær eller en kontakt, er det forudsat i bestemmelsens motiver, at ansøgningen om fastsættelse af samvær eller anden form for kontakt indgives inden for kortere tid efter adoptionen eller ophøret af en frivillig aftale om samvær eller anden form for kontakt, så kontinuiteten i samværet bevares for barnet. VEJLEDNING (LÆSEVENLIG UDGAVE AF VEJLEDNING NR AF 30. SEPTEMBER 2009) 18

19 KAPITEL 5: OPFØLGNINGSRAP PORTER OM BARNET Den statsforvaltning, som har haft kontakten til de oprindelige forældre, sørger for skriftligt at informere forældrene, når adoptionsbevillingen er givet. Uanset om adoptionen er gennemført som en adoption med eller uden samtykke fra de oprindelige forældre, skal statsforvaltningen endvidere orientere disse om, at Adoptionsnævnet har indført en procedure, hvorefter adoptivforældre til danske børn bedes om at udarbejde anonymiserede opfølgningsrapporter om barnet ca. hvert tredje år indtil barnets 18. år. Rapporterne udarbejdes i de år, hvor barnet fylder henholdsvis 4 år, 7 år, 10 år, 13 år og 16 år. Herudover vil statsforvaltningen udarbejde en opfølgningsrapport 1 år efter, at barnet er bortadopteret. Opfølgningsrapporterne opbevares af Adoptionsnævnet. Der henvises nærmere herom til Adoptionsnævnets henstilling af 26. maj 2009 vedrørende udfærdigelse af opfølgningsrapporter i forbindelse med adoption af danske børn. Anonymiserede opfølgningsrapporter De oprindelige forældre har mulighed for at få tilsendt rapporterne automatisk, hvis de ønsker dette. De har også mulighed for på et senere tidspunkt at få tilsendt rapporterne, hvis de retter henvendelse til enten statsforvaltningen eller Adoptionsnævnet. Det forudsættes, at de oprindelige forældre under sagsbehandlingen er informeret om, at barnet, når det er myndigt, har ret til at få oplyst deres identitet. Det vil i nogle tilfælde være relevant at tilbyde de oprindelige forældre en afsluttende samtale, hvorunder statsforvaltningens og hjemkommunens tilbud om rådgivning og evt. psykolog-hjælp kan formidles. I de tilfælde, hvor en adoption uden samtykke gennemføres som en familieadoption (plejebarnsadoption), eller hvor adoptanten i øvrigt ikke er valgt blandt ansøgere på Adoptionsnævnets liste over godkendte adoptionsansøgere, gælder tilsvarende retningslinjer for udarbejdelse af opfølgningsrapporter om barnet. Det vil dog i disse tilfælde være Familiestyrelsen, der administrerer ordningen. VEJLEDNING (LÆSEVENLIG UDGAVE AF VEJLEDNING NR AF 30. SEPTEMBER 2009) 19

20 DEL II ADOPTION MED SAMTYKKE INDLEDNING I denne anden del af vejledningen redegøres for reglerne og sagsbehandlingen, når der gennemføres adoptioner med samtykke. Hvis der er tale om en familie- eller stedbarnsadoption, vil sagsbehandlingen typisk være væsentlig anderledes, og en nærmere beskrivelse af reglerne og sagsbehandlingen i disse sager findes i Familiestyrelsens vejledning om adoption. Nedenstående kapitler om adoption med samtykke tager således navnlig sigte på de adoptioner, som gennemføres som fremmedadoptioner. I de adoptionssager, som ikke er fremmedadoptioner, vil spørgsmålet om frigivelse af et barn til bortadoption som oftest blive behandlet sammen med en konkret ansøgning om adoption af et barn. Fremmedadoptioner Kapitel 6 beskriver således de betingelser, som skal være til stede for at gennemføre en adoption med samtykke. I kapitel 7 redegøres for statsforvaltningens sagsbehandling i forhold til de oprindelige forældre, mens kapitel 8 beskriver kommunens sagsbehandling i forhold til disse. Kapitel 9 beskriver særlige forhold om udslusning af barnet til den kommende adoptivfamilie. VEJLEDNING (LÆSEVENLIG UDGAVE AF VEJLEDNING NR AF 30. SEPTEMBER 2009) 20

21 KAPITEL 6: BETINGELSER FOR AT GENNEMFØRE EN ADOPTION MED SAMTYKKE Det er en grundlæggende betingelse for at gennemføre en adoption, at adoptionen vurderes at være til gavn for barnet (adoptionslovens 2). Det er statsforvaltningen, hvor forældrene har bopæl, der er kompetent myndighed i forhold til at indsamle de nødvendige oplysninger fra barnets forældre til sagen, jf. adoptionsbekendtgørelsens 6. Hvis adoptionen ønskes gennemført som en fremmedadoption (anonym eller ikke-anonym), kræves det, at adoptanterne er godkendt efter reglerne i godkendelsesbekendtgørelsen. I sådanne tilfælde vil adoptionssagen altid skulle sendes til Adoptionsnævnet, idet nævnet i sager om fremmedadoption af danske børn er kompetent myndighed i forhold til at beslutte, hvilken ansøger som skønnes egnet til at adoptere barnet (matchningskompetencen). I forhold til kravene for at blive godkendt som adoptant og i forhold til matchningen af et dansk barn med en godkendt ansøger henvises til Familiestyrelsens Vejledning om adoption. I forhold til barnet skal det sikres, at barnet er korrekt frigivet til adoption. Dette kræver først og fremmest, at barnets forældremyndighedsindehaver(e) har afgivet samtykke til bortadoption af barnet (adoptionslovens 7). Hvis faderskabet er fastslået, skal faren afgive samtykke til bortadoptionen, hvis han har del i forældremyndigheden over barnet. Har faren ikke del i forældremyndigheden over barnet, skal han afgive en erklæring om adoptionen, medmindre dette skønnes at ville være til væsentlig skade for barnet eller at ville medføre en uforholdsmæssig forsinkelse af sagen (adoptionslovens 13). Matchningskompetencen Godkendelse som adoptant Frigivelse af barnet til adoption VEJLEDNING (LÆSEVENLIG UDGAVE AF VEJLEDNING NR AF 30. SEPTEMBER 2009) 21

22 KAPITEL 7: STATSFORVALTNIN GENS SAGSBEHANDLING 7.1. Generelt om sagsbehandlingsforløbet Myndighedernes samarbejde med de biologiske forældre begynder i langt de fleste tilfælde, før barnet er født og ofte allerede, når graviditeten konstateres. I nogle tilfælde sker første kontakt lige omkring fødslen, hvorfor en del af sagsbehandlingen, herunder anbringelse af barnet, får akut karakter. I enkelte tilfælde retter forældrene først henvendelse efter at have haft barnet hos sig i nogen tid, eller når de sociale myndigheder er blevet involveret. Henvendelsen til statsforvaltningen kan komme fra f.eks. egen læge, hospitalspersonale, sociale myndigheder eller andre. Statsforvaltningen bør hurtigst muligt sikre sig, at barnet kan bortadopteres i Danmark. Hvis forældremyndighedsindehaveren f.eks. er udvekslingsstudent eller au pair og derfor alene opholder sig midlertidigt i Danmark, vil barnet som udgangspunkt ikke kunne bortadopteres som et dansk barn. Statsforvaltningen skal så tidligt som muligt i disse sager gerne inden barnets fødsel forelægge spørgsmålet om domicil for Familiestyrelsen og orientere forældrene om, at det skal undersøges, om barnet kan bortadopteres i Danmark. Hvis styrelsen vurderer, at forældrene ikke har domicil i Danmark, vil styrelsen tage kontakt til forældrenes hjemland og bede om en tilladelse til at bortadoptere barnet, hvis dette umiddelbart vurderes at være den bedste løsning for barnet. I det tilfælde, hvor en dansk forælder f.eks. bor i Tyskland eller Sverige og arbejder og betaler skat i Danmark, vil den pågældende have et grænsegængerbevis (et særligt sundhedskort). Forældremyndighedsindehavere med grænsegængerbevis vil kunne bortadoptere barnet i Danmark, hvis barnet fødes i Danmark uanset at forældrene har bopæl i udlandet. Når statsforvaltningen har modtaget en henvendelse om bortadoption, er det sagsbehandleren i statsforvaltningen, der tilrettelægger sagsbehandlingsforløbet og står for koordinering af indsatsen fra de mange samarbejdsparter i en adoptionssag. Det er vigtigt af hensyn til forældrene og deres sårbare situation, at de oplever en entydig koordinator på sagen, og at samarbejdsparterne henviser til denne koordinator. Som oftest kan det være hensigtsmæssigt, at kontakt og samtaler om bortadoptionen koncentreres om ganske få personer, f.eks. jordemoder, den kommunale sagsbehandler og statsforvaltningens socialrådgiver. Statsforvaltningen bør derfor også på et tidligt tidspunkt tage kontakt til den relevante kommune med henblik på at få etableret et samarbejde med kommunen i forhold til vejledningen af forældrene og i forhold til placeringen af det kommende barn, hvis ønsket om bortadoption fastholdes. Statsforvaltningen bør også være opmærksom på at indhente oplysninger fra moren, som er relevante for den kommunale sagsbehandling. Samarbejdet med de biologiske forældre begynder oftest før barnet er født. Kompetence Grænsegængere Tilrettelæggelse af sagsbehandlingsforløbet og koordinering VEJLEDNING (LÆSEVENLIG UDGAVE AF VEJLEDNING NR AF 30. SEPTEMBER 2009) 22

23 Det er vigtigt fra begyndelsen at få etableret en god kontakt med forældrene. De skal vide, at statsforvaltningen tager sig af det administrative arbejde og koordineringen samt det praktiske arbejde med anbringelse af barnet, så de kan få ro til at koncentrere sig om at træffe en for dem og barnet meget stor beslutning. Etableringen af god kontakt med forældrene Med hensyn til samarbejdsparterne kan det være hensigtsmæssigt, at statsforvaltningen på forhånd har udarbejdet tjeklister og retningslinjer, evt. egentlige samarbejdsaftaler med de hyppigste samarbejdsparter. Dette henset til det relativt få antal sager, hvor der sjældent i kommuner og på hospitaler opnås rutine med hensyn til sagsbehandlingen. Desuden kræves særlig opmærksomhed på overholdelse af anonymiteten, herunder CPR-registrering, samt på forebyggelse af modsatrettet rådgivning og i værste fald fejlagtig rådgivning fra de mange involverede personer. I sager om børn, der er fyldt 3 år, som har bopæl i Danmark, kan der beskikkes en advokat for barnet under adoptionssagen. Statsforvaltningens behandling af sager om stedbarnsadoptioner efter adoptionslovens 5 a er dog ikke omfattet af beskikkelsesordningen, da barnet i disse sager bevarer retsforholdet til en af sine forældre, og da barnet allerede bor sammen med den kommende adoptant. Børn i sager, hvor adoptionen er formidlet gennem en af de formidlende organisationer, der har tilladelse til at yde adoptionshjælp efter adoptionslovens 30, er heller ikke omfattet. Det skyldes, at barnet i disse situationer er frigivet til adoption i udlandet, og at de udenlandske myndigheder i den forbindelse har vurderet, at adoption vil være til barnets bedste. Behovet for advokatbeskikkelse opstår særligt i de tilfælde, hvor forældrene, barnets plejeforældre og barnet kan have modstridende opfattelser af, hvad der er barnets bedste. Det kan således i visse tilfælde være hensigtsmæssigt at give barnet "sin egen stemme" og på den måde bringe barnets perspektiv yderligere frem i sagen. Statsforvaltningen kan derfor altid beskikke en advokat for et barn, der er fyldt 3 år, hvis der er tale om en anonym bortadoption eller en familieadoption, herunder plejebarnsadoption. Som udgangspunkt skal der ikke beskikkes en advokat for barnet i en familieadoption, hvis det er utvivlsomt, at barnet og barnets familie er enige i adoptionen. Beskikkelse af advokat for børn over 3 år 7.2. Rådgivning og vejledning af de biologiske forældre Når statsforvaltningen møder de biologiske forældre, hvilket typisk vil være den gravide kvinde, som på forhånd har gjort sig overvejelser om bortadoption af det ventede barn, indledes sagsbehandlingen med afklaring af bortadoptionsønsket og rådgivning i forbindelse hermed. Det er vigtigt at sikre sig, at de kommende forældre er bekendt med de hjælpemuligheder, der er til rådighed, hvis hun, han eller de begge vælger at beholde barnet, jf. adoptionsbekendtgørelsens 7. I den forbindelse kan det være nødvendigt med flere samtaler, og der vil næsten altid være behov for samarbejde med hjemkommunen. Hjemkommunens sagsbehandler kan f.eks. have en rolle i forhold til at fortælle om mulige hjælpeforanstaltninger, samt bevilling af psykologisk bistand til de biologiske forældre, jf. kapitel 8 nedenfor. De kommende forældre skal kende de hjælpemuligheder, der er til rådighed, hvis de vælger at beholde barnet Samarbejde mellem statsforvaltning og kommune VEJLEDNING (LÆSEVENLIG UDGAVE AF VEJLEDNING NR AF 30. SEPTEMBER 2009) 23

24 Følgende emner bør almindeligvis indgå i statsforvaltningens samtaler med den biologiske mor: Motivet til bortadoption med henblik på afklaring af, om der er forhold, som kan afhjælpes med hjælpeforanstaltninger. Forholdet til faren og mulighederne for støtte her eller i de nære relationer. Morens tanker om fødslen. Ønsker hun at se barnet i forbindelse med fødslen eller senere, at holde barnet, at kende barnets køn etc. Ønsker hun at vide, om barnet er sundt og raskt? Moren bør i den forbindelse vejledes grundigt om vigtigheden af at tage afsked med barnet. Tanker om, hvorledes bortadoptionen vil påvirke moren senere i tilværelsen (fødselsdage, veninder, der får børn, fortrydelse, hvis moren senere ikke kan få børn m.v.). Åbenhed om adoptionen i forhold til eventuelle egne nuværende eller kommende børn, åbenhed i forhold til familie og det øvrige netværk. Barnets rettigheder, når det bliver 18 år, til at få oplyst de oprindelige forældres identitet. De juridiske konsekvenser af adoptionen, herunder anonymitet i forhold til de oprindelige forældre. Muligheden for anonymt at følge barnets udvikling gennem opfølgningsrapporter fra adoptivforældrene. Redegørelse for sagsbehandlingsforløbet og specielt retningslinjerne for afgivelse af samtykke. Hvis der er en kendt far, skal faren indkaldes til en tilsvarende samtale i statsforvaltningen. I nogle sager vil der være behov for at arbejde med forældrenes netværk. Specielt kan dette være nødvendigt, når det drejer sig om unge under 18 år og personer, som er handicappede og evt. under værgemål. Det er vigtigt at sikre sig, at forældrene træffer deres beslutning på et oplyst grundlag og uden pres fra personer i netværket eller andre. Derfor skal forældrene tilbydes individuelle samtaler med sagsbehandleren. Forældrenes netværk. I adoptionssager, hvor moren/forældre har haft barnet hos sig eller varetaget forældremyndigheden, mens barnet er anbragt på institution/i familiepleje af de sociale myndigheder, kan der være behov for andre vejlednings- og rådgivningstiltag alt efter situationen. Statsforvaltningen skal i forhold til vejledningen af forældrene være særlig opmærksom på at orientere om muligheden for at søge samvær med barnet, hvis barnet forud for adoptionen har boet sammen med en eller begge oprindelige forældre, eller hvis disse har haft samvær eller anden form for kontakt med barnet. VEJLEDNING (LÆSEVENLIG UDGAVE AF VEJLEDNING NR AF 30. SEPTEMBER 2009) 24

Udkast til ændring af Vejledning om frigivelse af børn til national adoption

Udkast til ændring af Vejledning om frigivelse af børn til national adoption Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Familieret J.nr. 2014 9123 npwi 30. oktober 2014 Indholdsfortegnelse Udkast til ændring af Vejledning om frigivelse af børn til national

Læs mere

Bekendtgørelse om adoption

Bekendtgørelse om adoption Bekendtgørelse om adoption I medfør af 25 og 29 b, stk. 2, i lov om adoption, jf. lovbekendtgørelse nr. XX, fastsættes efter bemyndigelse: Kapitel 1 Anvendelsesområde m.v. Anvendelsesområde 1. Reglerne

Læs mere

Bekendtgørelse om godkendelse som adoptant

Bekendtgørelse om godkendelse som adoptant Bekendtgørelse om godkendelse som adoptant I medfør af 25, 25 b, stk. 5, 25 c, stk. 3, og 30 i adoptionsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. XX af XX, fastsættes efter bemyndigelse: Kapitel 1 Godkendelse som

Læs mere

Udkast til Bekendtgørelse om adoption

Udkast til Bekendtgørelse om adoption Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Familieret J.nr. 2014-5752 npwi 7. oktober 2014 Udkast til Bekendtgørelse om adoption I medfør af 4 a, stk. 2, 8, stk. 1 og 5, 25, 25

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af børneloven, lov om adoption, retsplejeloven og forskellige andre love. Til lovforslag nr. L 207 Folketinget 2012-13

Forslag. Lov om ændring af børneloven, lov om adoption, retsplejeloven og forskellige andre love. Til lovforslag nr. L 207 Folketinget 2012-13 Til lovforslag nr. L 207 Folketinget 2012-13 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 4. juni 2013 Forslag til Lov om ændring af børneloven, lov om adoption, retsplejeloven og forskellige andre love

Læs mere

VEJLEDNING OM ADOPTION LÆSEVENLIG UDGAVE AF VEJLEDNING NR. 9770 AF 30. SEPTEMBER 2009

VEJLEDNING OM ADOPTION LÆSEVENLIG UDGAVE AF VEJLEDNING NR. 9770 AF 30. SEPTEMBER 2009 2011 VEJLEDNING OM ADOPTION LÆSEVENLIG UDGAVE AF VEJLEDNING NR. 9770 AF 30. SEPTEMBER 2009 Indholdet i denne vejledning svarer til indholdet i vejledning nr. 9770 af 30. september 2009 om adoption, der

Læs mere

Vejledning om adoption

Vejledning om adoption Social- og Integrationsministeriet Familieret 2013-2131 10. juni 2013/lth Vejledning om adoption Indholdsfortegnelse DEL I Generelt om adoption Kapitel 1: Regler og aktører på adoptionsområdet 1.1. Regelgrundlaget

Læs mere

Vejledning om adoption

Vejledning om adoption Social- og Indenrigsministeriet Familieret J.nr. 2015-4664 Npwi 2. juli 2015 Udkast til Vejledning om adoption Indholdsfortegnelse Indledning DEL I Generelt om adoption Kapitel 1: Regler og aktører på

Læs mere

Børnelov. Kapitel 1 Registrering af faderskab i forbindelse med fødslen

Børnelov. Kapitel 1 Registrering af faderskab i forbindelse med fødslen Børnelov VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: Kapitel 1 Registrering af faderskab i forbindelse

Læs mere

NATIONALE ADOPTIONER. Intern undersøgelse af sager om national adoption i perioden 2008-2010

NATIONALE ADOPTIONER. Intern undersøgelse af sager om national adoption i perioden 2008-2010 NATIONALE ADOPTIONER Intern undersøgelse af sager om national adoption i perioden 2008-2010 Adoptionsnævnets kontaktoplysninger: Kristineberg 6 2100 Kbh. Ø Tlf. 70 68 80 00 Adoptionsnævnet December 2011

Læs mere

Udkast til ændring af Vejledning om adoption

Udkast til ændring af Vejledning om adoption Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Familieret J.nr. 2014 9123 npwi 30. oktober 2014 Udkast til ændring af Vejledning om adoption Indholdsfortegnelse DEL I Generelt om adoption

Læs mere

NATIONAL ADOPTION. Information til ansøgere om national adoption

NATIONAL ADOPTION. Information til ansøgere om national adoption NATIONAL ADOPTION Information til ansøgere om national adoption INFORMATION OM NATIONAL ADOPTION Denne information retter sig til jer, som overvejer at adoptere et barn, der er født i Danmark, og som formidles

Læs mere

Udkast til. Vejledning om adoption. 1.2. Særligt om Haagerkonventionen om adoption. 1.3. Adoptionsmyndighedernes opgaver i hovedtræk

Udkast til. Vejledning om adoption. 1.2. Særligt om Haagerkonventionen om adoption. 1.3. Adoptionsmyndighedernes opgaver i hovedtræk Social- og Indenrigsministeriet Kontoret for Familier j.nr. 2015-6307 hbo 28. oktober 2015 Udkast til Vejledning om adoption Indholdsfortegnelse Indledning DEL I Generelt om adoption Kapitel 1: Regler

Læs mere

Lovtidende A. 2014 Udgivet den 10. oktober 2014. Bekendtgørelse af børneloven. 7. oktober 2014. Nr. 1097.

Lovtidende A. 2014 Udgivet den 10. oktober 2014. Bekendtgørelse af børneloven. 7. oktober 2014. Nr. 1097. Lovtidende A 2014 Udgivet den 10. oktober 2014 7. oktober 2014. Nr. 1097. Bekendtgørelse af børneloven Herved bekendtgøres børneloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 18 af 10. januar 2014, med de ændringer,

Læs mere

UDKAST. Forslag til Lov om ændring af børneloven og forskellige andre love (Medmoderskab mv.)

UDKAST. Forslag til Lov om ændring af børneloven og forskellige andre love (Medmoderskab mv.) Social- Integrationsministeriet Familieret 2012-9136 / npr 13. februar 2013 UDKAST Forslag til Lov om ændring af børneloven og forskellige andre love (Medmoderskab mv.) I børneloven, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Med barnet i centrum. Fremmedadoption

Med barnet i centrum. Fremmedadoption Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Fremmedadoption Kort om adoptionsprocessen FREMMEDADOPTION

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om anerkendelse af forældrepar af samme køn. Bemærkninger til beslutningsforslaget

Forslag til folketingsbeslutning om anerkendelse af forældrepar af samme køn. Bemærkninger til beslutningsforslaget ENTEN Forslag til folketingsbeslutning om anerkendelse af forældrepar af samme køn Folketinget opfordrer regeringen til at fremsætte lovforslag, som giver et lesbisk par, der har fået barn ved kunstig

Læs mere

Meddelelse fra CPR-kontoret om registrering af forældremyndighed og separation i CPR

Meddelelse fra CPR-kontoret om registrering af forældremyndighed og separation i CPR IT og CPR Finsensvej 15 2000 Frederiksberg Telefon 72 28 24 00 cpr@cpr.dk www.cpr.dk Sagsnr. 2014-11645 Doknr. 134536 Dato 01-06-2015 Meddelelse fra CPR-kontoret om registrering af forældremyndighed og

Læs mere

Forældreansvarslov. 1) den separerede mand ifølge anerkendelse eller dom anses som barnets far eller

Forældreansvarslov. 1) den separerede mand ifølge anerkendelse eller dom anses som barnets far eller Forældreansvarslov Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1. Børn og unge under 18 år er under forældremyndighed, medmindre de har indgået ægteskab. 2. Forældremyndighedens indehaver skal drage omsorg for barnet

Læs mere

Meddelelser fra CPR-kontoret om registrering af forældremyndighed og separation i CPR

Meddelelser fra CPR-kontoret om registrering af forældremyndighed og separation i CPR Meddelelser fra CPR-kontoret om registrering af forældremyndighed og separation i CPR Registrering af separation og forældremyndighed i CPR begyndte den 27. maj 2004. Registrering af separation og forældremyndighed

Læs mere

FORÆLDER- SKAB OG ORLOV

FORÆLDER- SKAB OG ORLOV FORÆLDER- SKAB OG ORLOV 4. udgave (juni 2009) MØDRE FÆDRE MEDFORÆLDRE SÆDDONORER RETTIGHEDER, PLIGTER OG RISICI Denne pjece handler om fastlæggelse af det juridiske forælderskab og om orlov ved familieforøgelse

Læs mere

L 146 Forslag 1 3 2 4 5

L 146 Forslag 1 3 2 4 5 Lovforslag nr. L 146 Folketinget 2009-10 Fremsat den 25. februar 2010 af justitsministeren (Lars Barfoed) Forslag til Lov om ændring af lov om registreret partnerskab, lov om en børnefamilieydelse og lov

Læs mere

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Familieret j.nr. 2013-2092 npwi 16. oktober 2014 UDKAST. til.

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Familieret j.nr. 2013-2092 npwi 16. oktober 2014 UDKAST. til. Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Familieret j.nr. 2013-2092 npwi 16. oktober 2014 UDKAST til Forslag til Lov om ændring af adoptionsloven, lov om social service og forskellige

Læs mere

Bekendtgørelse om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær m.v.

Bekendtgørelse om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær m.v. Bekendtgørelse om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær m.v. I medfør af 42 og 45, stk. 3, i forældreansvarsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1085 af 7. oktober 2014, som ændret ved 1 i lov nr. 270

Læs mere

Fremsat den {FREMSAT} af justitsministeren (Brian Mikkelsen) Forslag. til

Fremsat den {FREMSAT} af justitsministeren (Brian Mikkelsen) Forslag. til Fremsat den {FREMSAT} af justitsministeren (Brian Mikkelsen) Forslag til Lov om ændring af lov om registreret partnerskab, lov om en børnefamilieydelse og lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling

Læs mere

Udkast til Vejledning om statsforvaltningens behandling af sager om faderskab og medmoderskab

Udkast til Vejledning om statsforvaltningens behandling af sager om faderskab og medmoderskab Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Familieret J.nr. 2014-1420 bgn 24. marts 2014 Udkast til Vejledning om statsforvaltningens behandling af sager om faderskab og medmoderskab

Læs mere

Med barnet i centrum. Faderskab

Med barnet i centrum. Faderskab Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Faderskab Denne pjece er udarbejdet af Statsforvaltningen

Læs mere

Vejledning om registrering af faderskab og medmoderskab i forbindelse med anmeldelse af barnets fødsel

Vejledning om registrering af faderskab og medmoderskab i forbindelse med anmeldelse af barnets fødsel Social-, Børne- og Integrationsministeriet Familieret 2013-4392 bgn 18. november 2013 Udkast til Vejledning om registrering af faderskab og medmoderskab i forbindelse med anmeldelse af barnets fødsel (Til

Læs mere

Lov om ændring af børneloven, lov om adoption, retsplejeloven og forskellige andre love

Lov om ændring af børneloven, lov om adoption, retsplejeloven og forskellige andre love LOV nr 652 af 12/06/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 18. juni 2016 Ministerium: Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Journalnummer: Social og Integrationsmin., j.nr. 2012 9136

Læs mere

FORÆLDER- SKAB OG ORLOV

FORÆLDER- SKAB OG ORLOV FORÆLDER- SKAB OG ORLOV 3. udgave (maj 2008) MØDRE FÆDRE MEDFORÆLDRE SÆDDONORER RETTIGHEDER, PLIGTER OG RISICI Denne pjece handler om fastlæggelse af det juridiske forælderskab og om orlov ved familieforøgelse

Læs mere

Bekendtgørelse for Færøerne om godkendelse som adoptant

Bekendtgørelse for Færøerne om godkendelse som adoptant Ministeriet for børn, ligestilling, integration og sociale forhold Familieret J.nr. 2014-8249 Npwi 20. marts 2015 Udkast til Bekendtgørelse for Færøerne om godkendelse som adoptant I medfør af 25 i anordning

Læs mere

Udkast til bekendtgørelse om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær m.v.

Udkast til bekendtgørelse om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær m.v. Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Familieret J.nr. 2014-5752 krkk 8. oktober 2014 Udkast til bekendtgørelse om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær m.v. I medfør

Læs mere

Bekendtgørelse om navne

Bekendtgørelse om navne Bekendtgørelse om navne I medfør af 2, stk. 2, 4, stk. 4 og 5, 5, stk. 3, 7, stk. 3, 8, stk. 4, 11, stk. 3, 13, stk. 3, 16, stk. 4, 20, 21, stk. 2, 25 a, stk. 4, og 30, stk. 4, i lov nr. 524 af 24. juni

Læs mere

Bekendtgørelse om statsforvaltningens behandling af sager om faderskab og medmoderskab

Bekendtgørelse om statsforvaltningens behandling af sager om faderskab og medmoderskab Social-, Børne- og Integrationsministeriet Familieret J.nr. 2013-4392 bgn 29. oktober 2013 Udkast til Bekendtgørelse om statsforvaltningens behandling af sager om faderskab og medmoderskab I medfør af

Læs mere

afgørelser registrering og dokumentation verificering navneændring dåb Adoptioner Alm dansk adoptionsbevilling

afgørelser registrering og dokumentation verificering navneændring dåb Adoptioner Alm dansk adoptionsbevilling Adoptioner Nyborg Strand 2015 afgørelser registrering og dokumentation verificering navneændring dåb Udlændinge verificering navneændring Adoptioner Alm dansk adoptionsbevilling stedbarnsadoption familieadoption

Læs mere

Lovgivning, regler og procedurer. DanAdopt. Danish Society for International Child Care

Lovgivning, regler og procedurer. DanAdopt. Danish Society for International Child Care Lovgivning, regler og procedurer DanAdopt Danish Society for International Child Care At adoptere et barn vil sige, at man tager det til sig, som var det ens eget. Når man adopterer et barn, får man samme

Læs mere

A d v o k a t r å d e t

A d v o k a t r å d e t A d v o k a t r å d e t Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Holmens Kanal 22 1060 København K familieret@sm.dk + npwi@sm.dk KRONPRINSESSEGADE 28 1306 KØBENHAVN K TLF. 33

Læs mere

Navnelov. Kapitel 1 Efternavne. Efternavn ved fødslen

Navnelov. Kapitel 1 Efternavne. Efternavn ved fødslen Navnelov VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: Kapitel 1 Efternavne Efternavn ved fødslen 1.

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 12. december 2014

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 12. december 2014 HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 12. december 2014 Sag 137/2014 A (advokat Lone Falkenberg) mod B (selv) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Fogedretten i Roskilde den 10. april 2014 og af

Læs mere

Meddelelser fra CPR-kontoret. om registrering af forældremyndighed og separation i CPR

Meddelelser fra CPR-kontoret. om registrering af forældremyndighed og separation i CPR Meddelelser fra CPR-kontoret om registrering af forældremyndighed og separation i CPR Registrering af separation og forældremyndighed i CPR begyndte den 27. maj 2004. Registrering af separation og forældrem

Læs mere

VEJLEDNING TIL SPECIALLÆGER. Vejledning til speciallæger om udfærdigelse af erklæringer i adoptionssager

VEJLEDNING TIL SPECIALLÆGER. Vejledning til speciallæger om udfærdigelse af erklæringer i adoptionssager VEJLEDNING TIL SPECIALLÆGER Vejledning til speciallæger om udfærdigelse af erklæringer i adoptionssager Adoptionsnævnets kontaktoplysninger: Kristineberg 6 2100 Kbh. Ø Tlf. 33 92 33 02 Adoptionsnævnet

Læs mere

Notat om surrogatmoderskab og adoption i udlandet Søren Laursen 26.08.2007

Notat om surrogatmoderskab og adoption i udlandet Søren Laursen 26.08.2007 Notat om surrogatmoderskab og adoption i udlandet Søren Laursen 26.08.2007 Surrogatmoderskab... 1 Børneloven... 3 Adoption i udlandet... 6 Ombudsmandssag... 7 Adoptionsloven... 7 Surrogatmoderskab Surrogatmoderskab

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af adoptionsloven

Forslag. Lov om ændring af adoptionsloven 2014/1 LSF 26 (Gældende) Udskriftsdato: 4. juli 2016 Ministerium: Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Journalnummer: Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale

Læs mere

Børneloven. med kommentarer

Børneloven. med kommentarer Børneloven med kommentarer This page intentionally left blank Lone Birgitte Christensen & Jonna Waage Børneloven med kommentarer Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2006 Børneloven med kommentarer 1. udgave,

Læs mere

Udkast til Vejledning om statsforvaltningens behandling af sager om faderskab og medmoderskab

Udkast til Vejledning om statsforvaltningens behandling af sager om faderskab og medmoderskab Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Familieret J.nr. 2014-5752 bgn 7. oktober 2014 Udkast til Vejledning om statsforvaltningens behandling af sager om faderskab og medmoderskab

Læs mere

INFORMATION TIL PSYKOLOGER. Information til psykologer om undersøgelser i adoptionssager

INFORMATION TIL PSYKOLOGER. Information til psykologer om undersøgelser i adoptionssager INFORMATION TIL PSYKOLOGER Information til psykologer om undersøgelser i adoptionssager Adoptionsnævnets kontaktoplysninger: Amaliegade 25 1022 København K Tlf. 33 41 12 00 Mail: ast@ast.dk Adoptionsnævnet

Læs mere

Med barnet i centrum. Faderskab

Med barnet i centrum. Faderskab Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Faderskab Denne pjece er udafbejdet af Statsforvaltningen

Læs mere

Bekendtgørelse af forældreansvarsloven

Bekendtgørelse af forældreansvarsloven LBK nr 1820 af 23/12/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 29. maj 2016 Ministerium: Social- og Indenrigsministeriet Journalnummer: Social- og Indenrigsmin., j.nr. 2015-8224 Senere ændringer til forskriften LOV

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om international fuldbyrdelse af forældremyndighedsafgørelser m.v. (internationale børnebortførelser)

Bekendtgørelse af lov om international fuldbyrdelse af forældremyndighedsafgørelser m.v. (internationale børnebortførelser) retsinformation.dk - LBK nr 375 af 06/04/2010 LBK nr 375 af 06/04/2010 Gældende (Børnebortførelsesloven) Offentliggørelsesdato: 14-04-2010 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold

Læs mere

INFORMATION TIL SPECIALLÆGER. Information til speciallæger om udfærdigelse af erklæringer i adoptionssager

INFORMATION TIL SPECIALLÆGER. Information til speciallæger om udfærdigelse af erklæringer i adoptionssager INFORMATION TIL SPECIALLÆGER Information til speciallæger om udfærdigelse af erklæringer i adoptionssager Adoptionsnævnets kontaktoplysninger: Amaliegade 25 1022 København K Tlf. 33 41 12 00 Mail: ast@ast.dk

Læs mere

Resume af anordning om ikrafttræden for Grønland af forældreansvarsloven

Resume af anordning om ikrafttræden for Grønland af forældreansvarsloven Grønlandsudvalget 2013-14 GRU Alm.del Bilag 17 Offentligt Social-, Børne- og Integrationsministeriet Familieret J.nr. 2012-5209 / lth 11. november 2013 UDKAST Resume af anordning om ikrafttræden for Grønland

Læs mere

INTERNATIONAL ADOPTION. Information til ansøgere om international adoption

INTERNATIONAL ADOPTION. Information til ansøgere om international adoption INTERNATIONAL ADOPTION Information til ansøgere om international adoption INTERNATIONAL ADOPTION Ved international adoption kender ansøgeren i langt de fleste tilfælde ikke i forvejen det barn, som de

Læs mere

Forslag til Forældreansvarslov 2012

Forslag til Forældreansvarslov 2012 Forslag til Forældreansvarslov 2012 VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: Kapitel 1 Indledende

Læs mere

Adoption uden samtykke

Adoption uden samtykke Ankestyrelsens undersøgelse af Adoption uden samtykke Juni 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Sammenfatning 2 1.1 Kendskab til reglerne om adoption uden samtykke 3 1.2 Reglernes anvendelighed 5 2

Læs mere

Lov om international fuldbyrdelse af forældremyndighedsafgørelser m.v. (internationale børnebortførelser)

Lov om international fuldbyrdelse af forældremyndighedsafgørelser m.v. (internationale børnebortførelser) Lov om international fuldbyrdelse af forældremyndighedsafgørelser m.v. (internationale børnebortførelser) LOV nr 793 af 27/11/1990 (Gældende) Lov om international fuldbyrdelse af forældremyndighedsafgørelser

Læs mere

Resume af anordning om ikrafttræden for Grønland af forældreansvarsloven

Resume af anordning om ikrafttræden for Grønland af forældreansvarsloven Grønlandsudvalget 2015-16 L 35 Bilag 1 Offentligt Social- og Indenrigsministeriet Kontor for Familier J.nr. 2015-6196 / lth 29. september 2015 UDKAST Resume af anordning om ikrafttræden for Grønland af

Læs mere

2.4.6.1. Forældremyndighed efter en forælders dødsfald

2.4.6.1. Forældremyndighed efter en forælders dødsfald Vejledning om forældremyndighed og barnets bopæl Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Forældremyndighed 2.1. Etablering af fælles forældremyndighed 2.1.1. Fælles forældremyndighed efter 6, 7 eller 7 a

Læs mere

1, nr. 1-3 vedrører lovens anvendelsesområde, idet den ikke længere alene skal omfatte lægers virke. Der udvides i to retninger:

1, nr. 1-3 vedrører lovens anvendelsesområde, idet den ikke længere alene skal omfatte lægers virke. Der udvides i to retninger: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse spok@sum.dk cc ani@sum.dk 9. Februar 2012 Forslag til lov om ændring af lov om kunstig befrugtning i forbindelse med lægelig behandling, diagnostik og forskning

Læs mere

UDKAST. Disse love sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.

UDKAST. Disse love sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger. Social-, Børne- og Integrationsministeriet Familieret 2012-5209 / lth 15. november 2013 UDKAST Resumé af anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om international fuldbyrdelse af forældremyndighedsafgørelser

Læs mere

VEJLEDNING TIL PSYKOLOGER. Vejledning til psykologer om undersøgelser i adoptionssager

VEJLEDNING TIL PSYKOLOGER. Vejledning til psykologer om undersøgelser i adoptionssager VEJLEDNING TIL PSYKOLOGER Vejledning til psykologer om undersøgelser i adoptionssager Adoptionsnævnets kontaktoplysninger: Kristineberg 6 2100 Kbh. Ø Tlf. 33 92 33 02 Adoptionsnævnet Juli 2008 3. udgave

Læs mere

Bilag 1 Forældreansvarsloven anno 2012 hentet fra retinformation.dk den. 23/05-2014. Den fulde tekst. Oversigt (indholdsfortegnelse)

Bilag 1 Forældreansvarsloven anno 2012 hentet fra retinformation.dk den. 23/05-2014. Den fulde tekst. Oversigt (indholdsfortegnelse) Bilag 1 Forældreansvarsloven anno 2012 hentet fra retinformation.dk den. 23/05-2014. Den fulde tekst. Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 1 Indledende bestemmelser Kapitel 2 Forældremyndighed Kapitel

Læs mere

Indflytning i plejebolig - et retssikkerhedsmæssigt perspektiv

Indflytning i plejebolig - et retssikkerhedsmæssigt perspektiv Indflytning i plejebolig - et retssikkerhedsmæssigt perspektiv - juridiske og praktiske udfordringer DemensKoordinatorer i DanmarK Årskursus 2015 Flytningen til et passende botilbud skal medføre en klar

Læs mere

Med barnet i centrum. Med barnet i centrum

Med barnet i centrum. Med barnet i centrum Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed,

Læs mere

Når dit barns sag skal behandles i Børn- og Ungeudvalget

Når dit barns sag skal behandles i Børn- og Ungeudvalget Denne folder er lavet til forældre med forældremyndigheden, der skal have deres barns sag behandlet i Børn- og Ungeudvalget. Folderen informerer om, hvad der konkret sker under og efter behandlingen, hvilke

Læs mere

Nedenfor følger en gennemgang af sagen og en redegørelse for statsforvaltningens opfattelse af sagen.

Nedenfor følger en gennemgang af sagen og en redegørelse for statsforvaltningens opfattelse af sagen. xxxxx xxxxx Du har ved brev af 17. juli 2007 rettet henvendelse til Statsforvaltningen Nordjylland i forbindelse med, at AA Kommune har udmeldt dine børn fra børnehave, og at BB Kommune har accepteret

Læs mere

INTERNATIONALE BØRNEBORTFØRELSER

INTERNATIONALE BØRNEBORTFØRELSER INTERNATIONALE BØRNEBORTFØRELSER Når dit barn bliver bragt til Danmark uden dit samtykke DENNE FOLDER I denne folder kan du læse om de regler, der gælder, når et barn, der bor i et Haagerkonventionsland,

Læs mere

Marts 2013. Ankestyrelsens Familieretlige kurser PROGRAM 2013

Marts 2013. Ankestyrelsens Familieretlige kurser PROGRAM 2013 Marts 2013 Ankestyrelsens Familieretlige kurser PROGRAM 2013 Indhold Ankestyrelsens familieretlige kurser 4 Målrettede kurser for statsforvaltninger, kommuner og andre aktører 4 Undervisere og kursusmateriale

Læs mere

UNDERSØGELSE AF ADOPTIVFORÆLDRES VURDERING AF BARNETS ALDER OG HEL- BREDBREDSMÆSSIGE FORHOLD. For internationale adoptioner foretaget i 2008 og 2012

UNDERSØGELSE AF ADOPTIVFORÆLDRES VURDERING AF BARNETS ALDER OG HEL- BREDBREDSMÆSSIGE FORHOLD. For internationale adoptioner foretaget i 2008 og 2012 UNDERSØGELSE AF ADOPTIVFORÆLDRES VURDERING AF BARNETS ALDER OG HEL- BREDBREDSMÆSSIGE FORHOLD For internationale adoptioner foretaget i 2008 og 2012 Adoptionsnævnets kontaktoplysninger: Amaliegade 25 1022

Læs mere

Vedtægter for Danske Ejendomsprojektudbyderes Brancheforenings Klagenævn, DEB s Klagenævn

Vedtægter for Danske Ejendomsprojektudbyderes Brancheforenings Klagenævn, DEB s Klagenævn Vedtægter for Danske Ejendomsprojektudbyderes Brancheforenings Klagenævn, DEB s Klagenævn 1 DEB s klagenævn er et privat klagenævn oprettet af DEB, Danske Ejendomsprojektudbyderes Brancheforening, og behandler

Læs mere

KØNSNEUTRALITET I BØRNE- OG ÆGTESKABSLOVGIVNINGEN - EN JURIDISK UDREDNING

KØNSNEUTRALITET I BØRNE- OG ÆGTESKABSLOVGIVNINGEN - EN JURIDISK UDREDNING KØNSNEUTRALITET I BØRNE- OG ÆGTESKABSLOVGIVNINGEN - EN JURIDISK UDREDNING 2012 INDHOLD 1. RESUMÉ 3 2. INDLEDNING 5 3. BØRNELOVENS REGLER 9 3.1. Baggrund 9 3.2. Faderskab 10 3.2.1. FADERSKAB TIL BØRN FØDT

Læs mere

Lovbekendtgørelse 2012-11-12 nr. 1052 om ægteskabs indgåelse og opløsning, som ændret ved lov nr. 622 af 2013-06-12 og lov nr.

Lovbekendtgørelse 2012-11-12 nr. 1052 om ægteskabs indgåelse og opløsning, som ændret ved lov nr. 622 af 2013-06-12 og lov nr. Ægteskabsloven Lovbekendtgørelse 2012-11-12 nr. 1052 om ægteskabs indgåelse og opløsning, som ændret ved lov nr. 622 af 2013-06-12 og lov nr. 647 af 2013-06-12 Kap. 1. Lovens anvendelsesområde samt ægteskabsbetingelser

Læs mere

U D K A S T. VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:

U D K A S T. VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Social-, Børne- og Integrationsministeriet Familieret 2012-5209 / lth 15. november 2013 U D K A S T Anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om international fuldbyrdelse af forældremyndighedsafgørelser

Læs mere

Bekendtgørelse om statsforvaltningens behandling af sager om faderskab og medmoderskab

Bekendtgørelse om statsforvaltningens behandling af sager om faderskab og medmoderskab BEK nr 1861 af 23/12/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 Ministerium: Social- og Indenrigsministeriet Journalnummer: Social- og Indenrigsmin., j.nr. 2015-6307 Senere ændringer til forskriften Ingen

Læs mere

Vejledning om forældreansvar, forældremyndighed og samværsret

Vejledning om forældreansvar, forældremyndighed og samværsret KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Løn og Personale NOTAT 16-10-2012 Vejledning om forældreansvar, forældremyndighed og samværsret Forældreansvarsloven Forældreansvarsloven trådte i kraft

Læs mere

1. Ansøger. 2. Ægtefælle/samlever. 3. Henvendelse til andre myndigheder m.v. Må der rettes henvendelse til andre myndigheder eller personer

1. Ansøger. 2. Ægtefælle/samlever. 3. Henvendelse til andre myndigheder m.v. Må der rettes henvendelse til andre myndigheder eller personer Navn og adresse Oplyses ved henvendelse Dato KLE 27.30.00G01 Sagsidentifikation Ansøgning om konkret plejetilladelse: traditionel familiepleje, kommunal familiepleje, netværkspleje, aflastning og privat

Læs mere

Værd at vide om: Adoption. Adoption

Værd at vide om: Adoption. Adoption Værd at vide om: Adoption Adoption Ansøgning om adoption De danske myndig heder ønsker at sikre, at et barn, der bortadopteres får de bedste opvækstvilkår. Hvis I ønsker at adoptere, skal I derfor igennem

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 15-08-2012 30-11-2012 184-12 4300031-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 15-08-2012 30-11-2012 184-12 4300031-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 15-08-2012 30-11-2012 184-12 4300031-12 Status: Gældende Principafgørelse gratis advokatbistand - udgifter - samvær under anbringelse

Læs mere

Skolers pligt til at give en orientering om barnets forhold til en forælder, der ikke har del i forældremyndigheden

Skolers pligt til at give en orientering om barnets forhold til en forælder, der ikke har del i forældremyndigheden Skolers pligt til at give en orientering om barnets forhold til en forælder, der ikke har del i forældremyndigheden Udgivet af: Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 KOLOFON Af Social-,

Læs mere

Lov om ændring af retsplejeloven

Lov om ændring af retsplejeloven Lov om ændring af retsplejeloven (Behandlingen af klager over politipersonalet m.v.) VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke

Læs mere

Orientering vedrørende særlig adressebeskyttelse - 2015/2

Orientering vedrørende særlig adressebeskyttelse - 2015/2 Enhed CPR Sagsbehandler GK Sagsnr. 2014-9799 Doknr. 227177 Dato 30. april 2015 Orientering vedrørende særlig adressebeskyttelse - 2015/2 Særlig adressebeskyttelse til personer, som udsættes for trusler

Læs mere

INTERNATIONALE BØRNEBORTFØRELSER

INTERNATIONALE BØRNEBORTFØRELSER INTERNATIONALE BØRNEBORTFØRELSER Hvor går du hen, og hvilken hjælp kan du få? DENNE FOLDER I denne folder kan du læse om, hvad danske myndigheder kan gøre for dig, hvis dit barn ulovligt er bragt til et

Læs mere

LOKK, Fredericia. Gitte Rydal Udlændingestyrelsen 8. Juni 2012

LOKK, Fredericia. Gitte Rydal Udlændingestyrelsen 8. Juni 2012 LOKK, Fredericia Gitte Rydal Udlændingestyrelsen 8. Juni 2012 Oversigt Udlændingelovens regler om ægtefællesammenføring Processuelt ophold Meddelelse af opholdstilladelse (Udl. 9) Forlængelse (Udl. 11)

Læs mere

Orientering vedrørende folkeregistrering 2012/2. Ændring af CPR-loven med virkning fra den 1. januar 2013

Orientering vedrørende folkeregistrering 2012/2. Ændring af CPR-loven med virkning fra den 1. januar 2013 Til samtlige kommuner Fremsendt pr. e-mail IT og CPR Finsensvej 15 2000 Frederiksberg Telefon 72 28 24 00 cpr@cpr.dk www.cpr.dk Sagsnr. 2012-02975 Orientering vedrørende folkeregistrering 2012/2 Doknr.

Læs mere

Far og barn. Advokat Sys Rovsing, Danmark

Far og barn. Advokat Sys Rovsing, Danmark Far og barn Advokat Sys Rovsing, Danmark Kriteriet "Barnets bedste" har længe været et grundlæggende hensyn i danske love om forældremyndighed og samvær. Men hvad er barnets bedste? Dette er en individuel

Læs mere

Ansøgning om godkendelse som adoptant

Ansøgning om godkendelse som adoptant Dato for modtagelse hos Rigsombudsmanden (stempel): Ansøgning om godkendelse som adoptant Mandens fulde navn: Kvindens fulde navn: P-tal: Statsborgerskab: Adresse: P-tal: Statsborgerskab: Adresse: Kommune:

Læs mere

Adoption uden samtykke

Adoption uden samtykke Adoption uden samtykke af ANNE KIRSTINE SØNDERGAARD THYRRESTRUP Specialet omhandler de juriske problemstillinger, som er forbundet med adoption uden samtykke. Den 22. april 2015 blev lovforslag L 121/2015

Læs mere

ADOPTIONSNÆVNETS ÅRSBERETNING 2013

ADOPTIONSNÆVNETS ÅRSBERETNING 2013 ADOPTIONSNÆVNETS ÅRSBERETNING 2013 Adoptionsnævnets kontaktoplysninger: Amaliegade 25 1022 København K Tlf. 33 41 12 00 Adoptionsnævnet 2014 1. udgave Publikationen kan hentes på www.ast.dk/adoptionsnaevnet

Læs mere

Forslag. Lov om forældreansvar

Forslag. Lov om forældreansvar Retsudvalget REU alm. del - Bilag 202 Offentligt Fremsat den {FREMSAT} af Ministeren for familie- og forbrugeranliggender Forslag til Lov om forældreansvar Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1. Børn og

Læs mere

Vedtægter. for. Ankenævnet for Fondsmæglerselskaber

Vedtægter. for. Ankenævnet for Fondsmæglerselskaber Vedtægter for Ankenævnet for Fondsmæglerselskaber 1 Ankenævnet for Fondsmæglerselskaber er oprettet af Den Danske Fondsmæglerforening og Forbrugerrådet. 2 Stk. 1. Ankenævnet behandler klager over fondsmæglerselskaber

Læs mere

Nedenfor følger en nærmere redegørelse for ministeriets opfattelse.

Nedenfor følger en nærmere redegørelse for ministeriets opfattelse. Statsforvaltningen tilsynet@statsforvaltningen.dk Sagsnr. 2014-6189 Doknr. 217161 Dato 27-04-2015 Orientering til Statsforvaltningen om Økonomi- og Indenrigsministeriets retsopfattelse vedrørende det kommunale

Læs mere

Erklæring om erhvervelse af dansk indfødsret

Erklæring om erhvervelse af dansk indfødsret Erklæring om erhvervelse af dansk indfødsret for nordiske statsborgere i henhold til 3, stk. 3, i lov om dansk indfødsret, jf. bekendtgørelse nr. 422 af 7. juni 2004 af lov om dansk indfødsret Erklæringen

Læs mere

Samtykke og erklæring om faderskab eller medmoderskab ved assisteret reproduktion (børnelovens 27 a, stk. 1 og 2)

Samtykke og erklæring om faderskab eller medmoderskab ved assisteret reproduktion (børnelovens 27 a, stk. 1 og 2) Samtykke og erklæring om faderskab eller medmoderskab ved assisteret reproduktion (børnelovens 27 a, stk. 1 og 2) blanket 9 Med denne blanket giver du som kvindelig ægtefælle, registreret partner eller

Læs mere

STATISTIK 2013. Internationale og nationale adoptioner

STATISTIK 2013. Internationale og nationale adoptioner STATISTIK 2013 Internationale og nationale adoptioner Adoptionsnævnets kontaktoplysninger: Amaliegade 25 1022 København K Tlf. 33 41 12 00 www.ast.dk Adoptionsnævnet 2014 1. udgave Publikationen kan hentes

Læs mere

Når dit barns sag skal behandles i børn og unge-udvalget

Når dit barns sag skal behandles i børn og unge-udvalget Børne- og Familieteamet Denne folder er lavet til forældre med forældremyndigheden, der skal have deres barns sag behandlet i børn og ungeudvalget. Folderen informerer om, hvad der konkret sker under og

Læs mere

Københavns Kommune Afvisning af at undersøge socialforvaltningens

Københavns Kommune Afvisning af at undersøge socialforvaltningens Københavns Kommune Afvisning af at undersøge socialforvaltningens sagsbehandling Sagsresumé: Statsforvaltningen Hovedstaden udtaler, at der ikke er grundlag for at rejse en tilsynssag eller at sende sagen

Læs mere

VI MARGRETEH DEN ANDEN, af Guds nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:

VI MARGRETEH DEN ANDEN, af Guds nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Enhed Udkast Sagsbehandler Koordineret med Anordning om ikrafttræden for Grønland af love om ændring af lov om Det Centrale Personregister (CPR-loven) VI MARGRETEH DEN ANDEN, af Guds nåde Danmarks Dronning,

Læs mere

Kvalitetsstandard for fast kontaktperson for barnet, den unge eller hele familien. Høringsmateriale 1.-26. juni 2015

Kvalitetsstandard for fast kontaktperson for barnet, den unge eller hele familien. Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 2 Kvalitetsstandard for fast kontaktperson for barnet, den unge eller hele familien Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 1 Formålet med kvalitetsstandarden En kvalitetsstandard er et andet ord for serviceniveau.

Læs mere

ADOPTION UDEN SAMTYKKE

ADOPTION UDEN SAMTYKKE ADOPTION UDEN SAMTYKKE EN ANALYSE AF LOV OM ÆNDRING AF ADOPTIONSLOVEN JURIDISK KANDIDATSPECIALE AALBORG UNIVERSITET 2015 UDARBEJDET AF: ANNE MØRK PEDERSEN STUDIE NR. 2010 3356 1 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 2

Læs mere

STATISTIK OM FORÆLDREANSVARSLOVENS EFFEKT I DE SAGER, DER BEHANDLES I STATSFORVALTNNGERNE

STATISTIK OM FORÆLDREANSVARSLOVENS EFFEKT I DE SAGER, DER BEHANDLES I STATSFORVALTNNGERNE 2011 STATISTIK OM FORÆLDREANSVARSLOVENS EFFEKT I DE SAGER, DER BEHANDLES I STATSFORVALTNNGERNE OPLYSNINGER INDSAMLET I PERIODEN 1. FEBRUAR 2010 TIL 31. JANUAR 2011 INDHOLD 1. BAGGRUND 3 2. KORT OM STATISTIKKEN

Læs mere