Undervisningsplan for Pædagogisk Assistentuddannelse

Transkript

1 Professionshøjskolen UCC Undervisningsplan for Pædagogisk Assistentuddannelse Pædagogisk Assistentuddannelse Justeret udgave 2014 Lokal Uddannelsesudvalg justeret udgave

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Generelt for skolen Praktiske oplysninger Introduktion Skolens pædagogiske og didaktiske overvejelser 4 2. Uddannelsen Praktiske oplysninger Didaktiske og metodiske overvejelser Kriterier for vurdering af elevens kompetencer og forudsætninger Undervisning i hovedforløbet Sydhavn..8 Undervisning i hovedforløbet Bornholm Temaer på Pædagogisk assistentuddannelse Valgfag og valgfrie specialefag på pædagogiske assistentuddannelse Praktik Bedømmelsesplan Eksamensregler a Læringsaktiviteter i Sydhavn b Læringsaktiviteter på Bornholm.33 2

3 1. GENERELT FOR SKOLEN 1.1 PRAKTISKE OPLYSNINGER Skolens navn: Professionshøjskolen UCC. Professionshøjskolen UCC udbyder Pædagogisk Assistentuddannelse (PAU) på to uddannelsessteder, Sydhavn og Bornholm. Undervisningsplanen omhandler begge uddannelsessteder, inddelt i et fælles afsnit (side 1-22) og i lokale afsnit vedrørende læringsaktiviteter for hhv. Sydhavn (side 22-33) og Bornholm (side 34-53). Uddannelsesstyrelsen har i brev af 4. marts 2011 godkendt, at tilrettelæggelsen af undervisningen, beskrivelsen af læringsaktiviteterne og strukturen for vekselvirkningen med praktikken på visse punkter varierer afhængig af de lokale forhold i de to afdelinger. Samlet understøtter de lokale aktiviteter kompetencemålene for uddannelsen, og det fremgår nærmere af de afdelingsspecifikke afsnit, hvordan dette sikres. 1.2 INTRODUKTION Den Pædagogiske Assistentuddannelse er en af uddannelserne i indgangen SOP i EUD-regi med ny bekendtgørelse (Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser nr. 834 den 27. juni 2013) og uddannelsesordning (af 16. november 2012). Uddannelsen erstatter pr den tidligere pædagogiske grunduddannelse (PGU) som Pædagoguddannelsen Sydhavn i mere end 12 år har udbudt til tusindvis af unge mennesker, og på Bornholm flere hundrede. Den Pædagogiske Assistentuddannelse baserer sig således på et solidt erfaringsgrundlag og vil stadig udgøre en væsentlig del af de pædagogiske uddannelser på Professionshøjskolen UCC. Pædagogisk Assistentuddannelse Pædagogisk Assistentuddannelse har som overordnet formål at kvalificere eleverne til det pædagogiske og omsorgsrettede arbejde med børn, unge og voksne gennem udviklende, forebyggende, rådgivende og pædagogiske opgaver for og med pædagogiske institutioner og borgere. Dette overordnede formål gør det indlysende, at netop et uddannelsessted - der uddanner pædagoger - som har en ungdomsuddannelse rettet mod det pædagogiske arbejdsfelt via sin løbende kontakt med professionen og professionsudøvelsen, har en forpligtethed til at formidle en pædagogisk ungdomsuddannelse på et kvalitativt højt niveau. Den Pædagogiske Assistentuddannelse har desuden til hensigt at eleverne opnår viden og færdigheder inden for en række kompetenceområder og pædagogiske opgaver med tilknytning til dagplejen, daginstitutioner, skoler, bo- og dagtilbud for borgere med psykisk og fysisk funktionsnedsættelse samt i borgerens eget hjem. For nærmere uddybning af kompetenceområder henvises til Uddannelsesordning for den pædagogiske assistentuddannelse af 16. november Overgangsordning Undervisningsplanen er gældende for elever der har påbegyndt uddannelsen fra 1. juli

4 1.3 SKOLENS PÆDAGOGISKE OG DIDAKTISKE OVERVEJELSER Skolens pædagogiske og didaktiske grundlag bygger på, at alle elever skal blive så dygtige, som de kan, og kvalificeres til arbejde eller videre uddannelse. Dette afspejles i en tæt relation, hvor læreren er i dialog med den enkelte elev om elevens læring og på den måde skaber en positiv og støttende atmosfære med gennemskuelige forventninger. Med afsæt i den aktuelle elevsammensætning gør lærerne brug af en mangfoldighed af former og metoder for at differentiere undervisningen. Vi vægter højt, at vores elever trives og er glade for undervisningen og vores lærere. Hos os tager eleven sin pædagogiske assistentuddannelse i et fagligt miljø, hvor den pædagogiske viden gennemsyrer alle aktiviteter. Eleven uddannes i et læringsmiljø omgivet af elever, studerende og undervisere fra flere forskellige pædagogiske uddannelser, der alle brænder for det pædagogiske arbejde. Dette afspejles også i de fysiske omgivelser i form af værkstederne, hvor eleverne kan afprøve kreative og pædagogiske ideer i et inspirerende læringsmiljø. Underviserne er højt kvalificerede ofte med en pædagogisk uddannelse på kandidatniveau kombineret med godt kendskab til praksis. Det sikrer et højt teoretisk niveau, som altid kombineres med fokus på, hvordan teorierne kan udmøntes i konkrete pædagogiske aktiviteter. Vi uddanner til praksis med fokus på handlekompetence, samarbejde og refleksion. Pædagogisk arbejde er professionsfagligt relationsarbejde, og derfor er det vigtigt, at den uddannede pædagogiske assistent besidder en bred erhvervsfaglig kompetence, når der arbejdes pædagogisk professionelt. Det er begrundelsen for, at den pædagogiske assistentuddannelse skal udvikle såvel personlige som grundlæggende faglige kompetencer og ikke mindst, at eleven får mulighed for at arbejde bevidst med forholdet mellem disse kompetencer under uddannelsen. Undervisningen tilrettelægges bevidst for at fremme elevens individuelle læring i et fagligt samspil med andre for at udvikle de professionelle nødvendige kompetencer. Professionel kompetence er de personlige kompetencer på den ene side og den faglige viden og færdigheder på den anden side. Det er denne unikke relation hos den professionelle, der muliggør et meningsfuldt pædagogisk arbejde for den enkelte fagperson og brugerne. Derfor anvender vi på den pædagogiske assistentuddannelse tre primære didaktiske principper: Læring via deltagelse: En forestilling om, at man lærer, når man handler og er aktiv. Det antages ikke længere at være tilstrækkeligt at læse om tingene. Man skal også lære ved at gøre tingene i forskellige læringsrum på skolen. Undervisningen veksler derfor mellem oplæg fra læreren, gruppearbejde, diskussioner, tematiseret undervisning, projektarbejde, vejledning, elevfremlæggelser, film og rollespil m.m. Kravene til eleven i disse undervisningsformer er, at man er aktiv, engageret og selvstændig. Læring sammen med andre ud fra en viden om, at læreprocesser blandt ligeværdige giver mulighed for at generere nye tanker, analyser og handlinger i større omfang end en uddannelse baseret alene på den enkeltes samarbejde med lærere. Gruppebaserede projekter, dis- 4

5 kussioner i plenum, fremlæggelser, rollespil mv. understøtter det didaktiske princip om læring sammen med andre. Metalæring, der handler om at reflektere over de erhvervede erfaringer og viden på en sådan måde, at de for den enkelte elev kan overføres på andre typer af problemstillinger. Eleven lærer at sætte mål for og evaluere sin læringsproces og sit uddannelsesforløb sammen med lærere og andre elever. Underviserne er organiseret i såvel faggruppeteams som i uddannelsesteams, hvor didaktisk og pædagogisk udvikling af uddannelsen foregår under hensyn til elevernes niveau og progression i uddannelsen. Uddannelsen er bygget op over moduler, der under tematiserede overskrifter samler og fokuserer fagenes indhold tematisk. Højt fagligt niveau Tætte relationer Dialog Klare forventninger Differentiering Trivsel Pædagogisk læringsmiljø Praksisnærhed Handlekompetence 5

6 2. UDDANNELSEN 2.1 PRAKTISKE OPLYSNINGER Medarbejdere tilknyttet Pædagogisk Assistentuddannelse i Sydhavn: Dekan for det pædagogiske område Programchef for de pædagogiske uddannelser Uddannelsesleder AC-medarbejder Studieadministration Studievejleder Social Studievejleder Fastholdelsesvejleder Undervisere Læsevejleder Praktikkoordinator og læsevejleder International praktikkoordinator Lisbeth Harsvik, LISH Ida Flachs, IF Kristine Andersen, KRA Vibeke Brander Lenskjold, VIBL Bonnie Elisabeth Dahl, BODA Helle Simonsen, HESI Rikke Sørensen, RIS Claus Herborg, CHE Tommy Tranholm Jensen, TOTJ Birgitte Stahl, BST Britta Lie Andersen, BAN Birte Henssel Nissen, BHN Birgitte Stahl, BST Cecilie Bogh, CEBO Claus Herborg, CHE Jesper Hansen, JEHA John Nilsson, JNI Maria Månsson, MAJM Marie Weber Andersen, MAWH Nicolaj Moe Jørgensen, NIMJ Peter Lind, PLI Rikke Avlund Larsen, RIAL Signe Emig, SIEM Solveig Sandnes, SOLS Tommy Tranholm Jensen, TOTJ Vibe Ørum Rasmussen, VIBE Villy Jacobsen, VJ Solveig Sandnes, SOLS Cecilie Bogh, CEBO Maria Månsson, MAJM 6

7 Fællesråd Ledelse, Kristine Andersen, KRA Underviser, Birte H. Nissen, BHN Pedel, Leif Bak Rudal, LBR Sekretær, Bonnie E. Dahl, BODA Studerende Medarbejdere tilknyttet Pædagogisk Assistentuddannelse på Bornholm: Uddannelsesleder Studiekoordinator Studieadministration Praktikkoordinator Undervisere Elev repræsentation i LUU Inger L. Kaspersen, ILKA Jette Aagerup, JAA Line Jørgensen, LIJO Keld Madsen, KM Jette Aagerup, JAA Eva Holflod, EH Henrik Billing, HEB Jette Aagerup, JAA Line Jørgensen, LIJO Lulu-Ann Jacobsen, LUAJ Monique Jensen, Catarina Kok, Bastian Falk- Hansen, Louis Sonne 2.2 DIDAKTISKE OG METODISKE OVERVEJELSER Undervisningsmiljøet er bygget op efter de tre didaktiske principper for læring: læring med andre, læring via deltagelse og metalæring. Didaktikken understøttes af tre typer læringsrum undervisningsrummet, projektrummet og formidlingsrummet. I undervisningsrummet finder der undervisning sted for hele holdet. Det kan være i form af teorigennemgang, oplæg til gruppearbejde og oplæg til projektarbejde. Undervisningsrummet består derfor typisk af situationer, hvor alle elever fra holdet er samlet og får den samme gennemgang af teorien som eleverne bearbejder i samme form. Det kan være gruppearbejde eller individuelt. Princippet er, at man sammen og hver for sig skal bearbejde og reflektere over teoretisk input. Eleverne er både passive modtagere og aktive deltagere i undervisningsrummet. Læreren sætter tid af til, at der både bliver plads til det teoretiske input og til elevernes bearbejdning af det. I projektrummet arbejder eleverne i grupper med et emne, der relaterer sig til det pågældende temamodul (jf. afsnit 3.0 om Læringsaktiviteter). Arbejdet skal munde ud i et produkt, der kan være en kort skriftlig fremstilling, en PowerPoint eller et kreativt indslag. I projektrummet kan eleverne inddrage praksis og foretage iagttagelser og interviews med børn og unge i et fritidshjem eller klub eller beboere på et bosted. Læreren fungerer som vejleder og som støtte til gruppearbejdet. Eleverne er aktivt deltagende, søger information, beskriver, dokumenterer, løser spørgsmål, reflekterer og producerer. 7

8 I formidlingsrummet arbejder eleverne med formidling af iagttagelser fra praksis, resultater fra gruppearbejde og projektarbejde. I formidlingsrummet er hele holdet samlet og alle elever deltager aktivt med feedback til hinanden. Formidlingsrummet kan bestå i en kort præsentation med powerpoint, men det kan også være en udstilling fra kultur- og aktivitetsfagsundervisningen, et indslag fra bevægelse- og idræt eller fælles spisning med udgangspunkt i sundhedsfaget. I formidlingsrummet har læreren mange roller som eksempelvis facilitator, den der giver feedback, vejleder og instruktør. Elevinvolvering Undervisningsmiljøet involverer desuden eleverne på følgende måde: Gennem elevrepræsentation i Fællesrådet (Sydhavn) og LUU (Bornholm) med fast mødestruktur Ved selvvalgte emner inden for modulets ramme i projektarbejdet Løbende holdmødediskussioner Eleven har mulighed for at vælge mellem et udbud af valgfrie specialefag og valgfag (jf. afsnit 2.6) 2.3 KRITERIER FOR VURDERING AF ELEVENS KOMPETENCER OG FORUDSÆTNINGER Elever, der har grundforløbsbevis fra fællesindgangen Sundhed, omsorg og pædagogik, et års uddannelse eller erhvervserfaring efter folkeskolen, har adgang til den Pædagogiske Assistentuddannelse. Ved begyndelsen af uddannelsesforløbet udarbejdes i samarbejde med eleven en personlig uddannelsesplan. Til brug for uddannelsesplanen skal eleverne have gennemført en kompetencevurdering inden 2 uger fra begyndelsen af uddannelsen, jf. Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser BEK nr 834 af 27/06/2013. Kompetencevurderingen sker i et samarbejde mellem eleven og holdlæreren i et tidsrum afsat til dette inden for de første 2 uger af uddannelsen. Før uddannelsesstart har eleven modtaget brev om optagelse og om muligheder for merit samt om behovet for supplerende samfundsfag. Eleven medbringer brevet til kompetencevurderingssamtalen, hvor der tages stilling til meritmulighederne og elevens forudgående kompetencer samt om elevens forventninger til uddannelsen, valgfrie specialefag, valgfag mv. Under samtalen påbegynder eleven desuden udarbejdelse af sin personlige uddannelsesplan: Elevens personlige uddannelsesplan Uddannelsesplanen er et samarbejdsredskab mellem eleven, uddannelsesstedet og praktikstedet, og har til formål at fastholde elevens faglige uddannelsesniveau og personlige læringsmål og understøtte elevens læreproces. Sammen med elevens holdlærer udarbejdes de faglige og personlige mål, eleven har for uddannelsesforløbet. Herunder også om eleven har merit for fag eller skal deltage i supplerende undervisningsforløb. 8

9 På Bornholm har uddannelsesplanen form af en månedlig logbog, der indeholder en faglig og personlig læring for uddannelsesforløbet samt det sociale aspekt. Det konkrete arbejde med elevens personlige uddannelsesplan sker inden for de første to uger af uddannelsesforløbet og midtvejs i uddannelsen. På Sydhavn vil det ske: I introforløbet udarbejder eleven sin uddannelsesplan dels i grupper dels i samarbejde med elevens hold-lærer og/eller grundfagslærer, som eleven vil få en individuel samtale med. Midtvejs i uddannelsesforløbet møder eleven sine undervisere fra grundfagene og områdefagene og gør status på sit uddannelsesforløb og sin personlige uddannelsesplan. Før og efter praktikmodulerne (for ordinærhold) vil eleven arbejde med personlige og faglige mål for praktikken i samarbejde med lærerne. Ved afslutningen af uddannelsen evalueres uddannelsesforløbet og hver elev vil få en samtale med sin holdlærer om sin uddannelsesplan. I arbejdet med uddannelsesplanen gør eleven brug af skemaer som er udarbejdet til det. Når skemaerne er udfyldt skal de ind i mappen igen, da de er en vigtig del af uddannelsesbogen. På Bornholm: arbejder eleven i introforløbet med sine personlige og faglige uddannelsesmål i grupper. Disse udvikles i plenumdrøftelser og præciseres af lærerteams. efter hvert tema skrives en logbog der indeholdes elevens personlige og faglige læring samt en evaluering indeholdende hvad eleven skal arbejde videre med før og efter praktikmodulerne arbejder eleven med personlige og faglige mål for praktikken i samarbejde med lærerne. efter hvert tema evaluerer lærerne den enkelte elevs indsats og engagement i klassen, fremmøde samt forslag til udvikling af elevens kompetencer. 2.4 UNDERVISNINGEN I HOVEDFORLØBET - SYDHAVN Den Pædagogiske Assistentuddannelse er opdelt i seks moduler som sammenlagt varer 2 år og 3 måneder. Uddannelsen er en vekseluddannelse mellem undervisning på skolen og praktikundervisning. Undervisningen på skolen er sammensat af områdefag (fag, der særligt orienterer til det pædagogiske område), grundfag og valgfag. De to praktikforløb er hver af 26 ugers varighed og er tilrettelagt således, at der er en lang teoriperiode imellem dem. Første praktikperiode placeres ca. 19 uger efter påbegyndt uddannelse og anden praktikperiode ca. 66 uger efter påbegyndt uddannelse. Det giver eleven mulighed for at inddrage erfaringer fra begge læringsrum, så der skabes en progression i praksisog teoriundervisningen i løbet af uddannelsen. Modul 1 og 3 afsluttes desuden med én uges praktikforberedelse, hvor der arbejdes med forberedelse til praktikken samt med områder der har relation til praksis i et tværfagligt perspek- 9

10 tiv. Herunder kendskab til observationsmetoder, forudsætninger for at kunne tilrettelægge aktiviteter og pædagogiske forløb samt indsigt i samspillet mellem mennesker og institutioner. Med udgangspunkt i praktikkens mål arbejdes der tematisk og tværfagligt med henblik på at knytte sammenhæng mellem fag og praktik. Der arbejdes videre med det tematiske arbejde under praktikkens indkaldsdage. Grundfagene afsluttes i modul 3 og i modul 6 afsluttes områdefagene. Oversigt over uddannelsesforløbet på Sydhavn Modul 1 (19 uger) Rundt om mennesket Intro (1 uge) Tværfagligt forløb (1 uge) Metode og formidling (1 uge) Tema Rundt om mennesket (12 uger) (3 uger) Temaprojekt og præsentation Praktikforberedelse (1 uge) Modul 2 (26 uger) Første Praktik Praktik Ind- Praktik Ind- Praktik Ind- Praktik Praktik- kald kald kald berabejd rabejd- dage dage dage ning (1 uge) Modul 3 (21 uger) Individ og samfund Tvær- Tema individ og samfund Valgfrie Valgfag* Projekt og præ- Afslut- Prak- fagligt (13 uger) speciale (1 uge) sentation(3 uger) tende tikfor- forløb (1 fag grund- bere- uge) (1 uge) fagsprø- delse ve (1 (1 uge) uge) Modul 4 (26 uger) Anden praktik Praktik Ind- Praktik Ind- Praktik Ind- Praktik Praktik- kald kald kald berabejd rabejd- dage dage dage ning (1 uge) Modul 5 (10 uger) Samarbejde og relationer Tværfagligt forløb (1 uge) Tema samarbejde og relationer (4 uger) Valgfag* (1 uge) Valgfrie speciale fag (1 uge) Projekt og præsentation af aktivitet (3uger) Modul 6 (4 uger) Prøvemodul. Områdefag og temaprojekt Temaprojekt (2 Prøveperiode Prøveperiode: uger) områ- 10

11 defag (1 uge) temaprojekt (1 uge) *Valgfag kan placeres forskelligt på de enkelte forløb 2.4 UNDERVISNINGEN I HOVEDFORLØBET - BORNHOLM På Bornholm er den Pædagogiske Assistentuddannelse opdelt i otte tematiske forløb som sammenlagt varer 2 år og 3 måneder. Uddannelsen er en vekseluddannelse mellem undervisning på skolen og praktikundervisning. Undervisningen på skolen er sammensat af områdefag (fag, der særligt orienterer til det pædagogiske område), grundfag, specialefag og valgfag. De fire praktikforløb er henholdsvis á 5,10, 11 og 26 ugers varighed og er tilrettelagt således. Indledende snuse-praktik placeres ca. 4 uger efter påbegyndt uddannelse. Første praktikperiode, (1A og 1B) ca. 44 uger efter påbegyndt uddannelse. Anden praktikperiode påbegyndes ca. 83 uger efter uddannelsesstart. Det giver eleven mulighed for at inddrage erfaringer fra alle læringsrum, så der skabes en progression i praksis- og teoriundervisningen i løbet af uddannelsen. Før hver praktikperiode arbejdes der med én uges praktikforberedelse, hvor der arbejdes med forberedelse til praktikken samt med områder der har relation til praksis i et tværfagligt perspektiv. Herunder kendskab til observationsmetoder, forudsætninger for at kunne tilrettelægge aktiviteter og pædagogiske forløb samt indsigt i samspillet mellem mennesker og institutioner. Med udgangspunkt i praktikkens mål arbejdes der tematisk og tværfagligt med henblik på at knytte sammenhæng mellem fag og praktik. Der arbejdes videre med det tematiske arbejde under praktikkens indkaldsdage. Efter hver praktikperiode er der en uges efterbearbejdelse af praktikforløbet. 11

12 Semesterplan PAU Intro Snusepraktik PRB. K Kunsten Kunsten at forstå, hyttetur og fest Dukketeater Mad, leg og folkemøde Madskole ToHan Drama Handicap, tour og festival Livsformer og ekskursion 1A. Praktik 1A. Praktik Fremlæg,PRF 1B. Praktik Fremlæggelse Engelsk Fest Institution og læreplaner Madskole Sundhedsfag Dansk og Samfu nd Eksamen Pædagogi sk opsaml ing og Praktikf orb 2. Praktik 2. Praktik Prøveforløb

13 2.5. TEMAER PÅ PÆDAGOGISK ASSISTENTUDDANNELSE På Pædagoguddannelsen Sydhavn er undervisningen bygget op over tre temaer og på Bornholm 8 temaer, der samlet set giver eleven den kompetenceudvikling, som gør eleven kvalificeret til at arbejde som pædagogisk assistent eller fortsætte sin pædagogiske uddannelse. Temaerne belyses ud fra forskellige faglige optikker med udgangspunkt i centrale temaer for elevens fremtidige virke som fagperson og rummer mulighed for forskellige undervisningsformer, f.eks. fag- og tværfaglig undervisning, gruppearbejde og projektarbejde. Den tematiske undervisning tager udgangspunkt i praktiske situationer og problemstillinger fra elevens kommende arbejdsområde. Undervisningen organiseres, så den styrker elevens forståelse af tværfaglige sammenhænge og helheder samt bidrager til udviklingen af elevens faglige og personlige kompetencer. Den tematiske undervisning indledes af et tværfagligt projektforløb, hvor eleven vil beskæftige sig med mere specifikke emner, som eleven synes er interessante, men samtidig er fagligt relevante for det efterfølgende temamodul. Projektperioden afsluttes med udarbejdelse af forskellige typer produkter, som skal formidles for holdet til gensidig inspiration og læring. På det første modul skal eleverne desuden have en periode, hvor der arbejdes med formidling af pædagogiske problemstillinger, herunder både mundtlige og skriftlige typer af formidlingsmetoder. I formidlingsugen vil eleverne desuden lære om studieteknik og metode. Formålene med temaundervisningen er: At udvikle faglig viden At udvikle relevante personlige kompetencer At udvikle færdigheder i samarbejde, kommunikation og formidling At udvikle evne til at identificere pædagogiske problemer i dagligdagen At udvikle evne til at løse problemer i samarbejde med andre At arbejde tværfagligt Undervisningen i Sydhavn har følgende tre temaer: 1. Rundt om mennesket 2. Individ og samfund 3. Samarbejde og relationer (Læs endvidere pkt. 3.0a om Læringsaktiviteter på Sydhavn) Undervisningen på Bornholm har følgende otte temaer: 1. Kunsten at forstå andre 2. Mad, leg og folkemøde 3. Livsformer og socialpædagogik 4. Drama 5. Handicap og livskvalitet 6. Engelsk 7. Institution og læreplaner 8. Dukketeater 13

14 (Læs endvidere pkt. 3.0b om Læringsaktiviteter på Bornholm) 2.6 VALGFAG OG VALGFRIE SPECIALEFAG PÅ PÆDAGOGISK ASSISTENTUD- DANNELSE Eleverne skal have to valgfag og to valgfrie specialefag. De to valgfrie specialefag er forbundet til praktikperioderne. Desuden kan eleverne, efter vejledning, frit vælge, om de ønsker at have engelsk i 3. modul. Fravælger eleven engelsk skal man i stedet tage et ekstra valgfag. Valgfag Skolen udbyder valgfag, som eleven vælger sig ind på. Valgfagene ligger i en hel uge, hvor eleven får undervisning svarende til ca. 32 arbejdstimer kombineret med ca. 5 timers studietimer, hvor eleven arbejder selvstændigt med opgaver. Et af disse valgfag knytter sig til formidlingsugen ved afslutningen af et temaprojekt. Valgfagene, der kan have skiftende emner, udbydes af underviserne. Eksempler på valgfag er: Skab din egen billedbog/billedfortælling (Sydhavn) Sproget spræller - Sprogstimulering i dagtilbuddene (Sydhavn) Folket på gaden om hjemløshed (Sydhavn) Konflikthåndtering (Sydhavn) Integration inklusion (Sydhavn) Skolen i samfundet (Sydhavn) Børn, medier og digital kultur (Sydhavn) Arbejde med forskellige teaterformer (Bornholm) Forskellige pædagogiske retninger i dagtilbuddene (Bornholm) Sundhed og idealbilleder anoreksi og bulimi (Bornholm) Livskvalitet (Bornholm) Integration inklusion (Bornholm) Valgfrie specialefag Der er i alt 7 valgfrie specialefag, som vil blive udbudt i løbet af et uddannelsesforløb. Skolen udbyder typisk tre af gangen, så vi får en rimelig holdstørrelse. Fagene er: Socialpædagogik Specialpædagogik Folkesundhed og sundhedsfremme Kost og bevægelse Børn og natur Æstetiske udtryksformer Pædagogiske aktiviteter, som kan understøtte institutionens fastsatte læringsmål De tre valgfrie specialefag, som eleven kan vælge mellem er på Sydhavn desuden planlagt ud fra de temaer, som specialefaget er placeret i: Det første valgfri specialefag er typisk placeret i modul Rundt om mennesket, og her kan eleven vælge mellem: 1)Kost og bevægelse 2)Børn og natur 3)Æstetiske udtryksformer 14

15 Det andet valgfri specialefag er placeret i enten modul Individ og samfund eller modul Samarbejde og relationer, og her kan eleven vælge mellem: 1)Socialpædagogik 2)Specialpædagogik 3)Folkesundhed og sundhedsfremme 4)Pædagogiske aktiviteter, som kan understøtte institutionens fastsatte læringsmål 2.7 PRAKTIK Eleven skal i løbet af uddannelsen i praktik i alt 52 uger. Praktikkerne foregår i de institutioner, som de kommunale myndigheder stiller til rådighed. Praktikken foregår i to forskellige institutionstyper, og praktikken gennemføres så vidt muligt i institutioner for både børn, unge og voksne. Pædagogiske principper i forhold til praktikperioderne: Gennemførelse af praktikperioder på Sydhavn: Praktikken er delt op i to gange 26 uger. Første praktik ligger tidligt i uddannelsesforløbet, så det giver mulighed for at benytte de indhentede erfaringer med pædagogisk arbejde i forbindelse med den efterfølgende teoriperiode. Ved at placere en lang teoriperiode mellem de to praktikperioder sikres: - Mulighed for at danne nye indfaldsvinkler til den anden praktikperiode - Mulighed for at opnå helhedssyn mellem teori og praksis handling kog refleksion som bidrager til at udvikle elevens evne til at give begrundede løsningsforslag til praktisk pædagogiske problemstillinger. I hvert praktikforløb indkaldes holdets elever 4 gange over 2-3 dage med henblik på at understøtte praktikmålene og at støtte eleven i en progressiv læringsproces. Forud for hver praktikperiode ligger der en uges praktikforberedelse, hvor der fokuseres på de forskellige institutionstypers særlige pædagogiske profil og der introduceres et oplæg til en praktikopgave, hvis indhold afspejler dele af de faglige mål for områdefagene. Efter hver praktikperiode gennemføres en praktikopsamling, hvis formål er at perspektivere praksiserfaringerne til uddannelsens faglige mål. Gennemførelse af praktikperioder på Bornholm: På Bornholm er praktikken delt op således at eleven efter et introforløb sendes i et 5 ugers praktikforløb, en såkaldt snusepraktik, hvor der er fokus på elevens evne til at iagttage og beskrive det pædagogiske arbejdsfelt. Efter et halvt års skoleforløb kommer eleven i to praktikforløb, hver af 10 ugers varighed. Den ene praktik er i normalområdet, den anden indenfor specialområdet. (1A og 1B). Efter yderlig fire måneders skoleforløb, sendes eleven i den 26 ugers lange afsluttende praktikperiode. 15

16 Denne opdeling sker fordi eleverne har et begrænset kendskab til institutionsområdet. Samtidig får eleven tid, viden og kompetencer gennem skoleforløbene, til at kunne vælge mere specifikt i den afsluttende praktik. Målformulering Før hver praktikperiode udarbejder eleven en målformulering for praktikperioden. Elevens målformulering er, med udgangspunkt i sine egne forudsætninger, godkendt af elevens pædagogiklærer og fungerer som værdigrundlaget for arbejdet med læringsmålene i praktikken. Målformuleringen/læringsmålene danner udgangspunkt for en indledende samtale mellem praktikvejlederen og eleven. Målformuleringen/læringsmålene kan korrigeres i forhold til mål, der ikke forventes at kunne indfries på det pågældende praktiksted. Det er elevens medansvar at arbejde mod opfyldelse af målformuleringen. Denne kan eventuelt ændres i forhold til praktikforløbets udvikling. Til dette kan eleven have behov for hjælp og støtte af praktikvejlederen. F.eks. kan målene ændres fra at have en forventning om at gennemføre en musisk aktivitet sammen med en medarbejder og en lille gruppe børn til at kunne gennemføre den alene sammen med en mindre gruppe børn. Studiedagbog/logbog Under praktikken fører eleven daglig studiedagbog (på Bornholm kaldet logbog). Studiedagbogen vil med udviklingen af den digitale portfolio blive indarbejdet i denne. Studiedagbogen bruges til: At nedskrive situationer og forhold, som du undrer dig over At fastholde egne indtryk, refleksioner og reaktioner At reflektere over oplevelser i praktikken At arbejde med praktikopgaven At nedskrive referater, aftaler m.v. efter samtale med praktikvejlederen Studiedagbogen/logbogen er først og fremmest elevens eget arbejdsredskab, men kan eventuelt læses og kommenteres af praktikvejlederen. Ansvar under praktikken Det er elevens ansvar at sætte sig ind i praktikstedets målsætning og retningslinjer. Men det indebærer ikke, at eleven skal forholde sig ukritisk til stedets praksis. Eleven har ansvar for, at eventuelle spørgsmål, undren eller uenigheder fremsættes respektfuldt og konstruktivt. Det er praktikstedet, der er det ansvarlige uddannelsessted under praktikken og det er praktikstedet, der er ansvarlig for en systematisk og kompetent vejledning af eleven. Praktikerklæring Det er praktikstedet, der vurderer elevens udbytte af praktikuddannelsen. I den første praktik afgiver praktikstedet en vejledende standpunktsbedømmelse, og i den anden praktik afgiver praktikstedet en endelig standpunktsbedømmelse, godkendt eller ikke godkendt jf. BEK nr 816 af 20/07/

17 2.8 BEDØMMELSESPLAN Eleverne bedømmes løbende i uddannelsen. I den løbende bedømmelse er der en vurdering af både de faglige og personlige kompetencer. Bedømmelsesplanen er delt op i 2 afsnit: 1. Den løbende bedømmelse (foretages gennem hele skoleåret) 2. Den afsluttende bedømmelse (foretages ved afslutningen af et fagligt forløb). Den løbende bedømmelse Hvert hold tilknyttes en holdlærer, der fungerer som holdets og de enkelte elevers uddannelsesmentor. Holdlæreren vurderer løbende og i samarbejde med de øvrige faglærere hvordan de enkelte elevers personlige kompetencer på tre niveauer udvikler sig: Første niveau er elevens uddannelseskompetence, hvorved forstås elevens samlede aktiviteter, viden, færdigheder, relationsdannelse på holdet og samarbejdet med andre elever. Hvis eleven vurderes at have problemer med sin uddannelseskompetence indkalder holdlæreren eleven til en uformel samtale om dennes uddannelsesadfærd mhp. at finde forklaringer i skolens uddannelsestilbud eller i elevens privatsfære med henblik på at sætte ind med støttende foranstaltninger. Andet niveau er en faglig vurdering af, hvordan de personlige kompetencer eleven besidder, kan samstemmes med de personlige professionsrettede kompetencer, således som de er beskrevet i uddannelsesordningen for Pædagogisk Assistentuddannelse. Vurderingen foretages som en midtvejsevaluering cirka midt i uddannelsen og med udgangspunkt i den individuelle udvikling hos den enkelte elev i et samspil med elevens øvrige faglærere. Tredje niveau udgøres af elevens arbejde med specifikke faglige niveauer i den personlige uddannelsesbog og uddannelsesplan. I forbindelse med praktikken arbejder eleven sammen med sin pædagogiklærer med selvevaluering og målbeskrivelse. Desuden er de enkelte fags lærere forpligtet til at give eleven faglig sparring og feedback i forhold til de opgavebesvarelser, som eleven producerer alene eller i samarbejde med andre elever i de enkelte fag og forløb. Efter hvert modul afgiver lærerne modulkarakter inden for hvert fag. Karaktererne afspejler elevens faglige niveau opnået gennem modulet og er en del af skolens løbende bedømmelse af eleverne for at vejlede og støtte denne i det videre forløb. Der gives i alt to modulkarakterer i områdefagene efter første og tredje modul. Og én modulkarakter i grundfagene efter første modul. Modulkaraktererne bliver ikke påført beviset. Den afsluttende bedømmelse Ved afslutningen af modulet Individ og Samfund afgives standpunktskarakter i grundfagene. Ved afslutningen af Samarbejde og relationer afgives standpunktskarakterer i områdefagene. Standpunktskarakterer udgør de afsluttende karakterer for de fag der ikke, via udtrækning i Undervisningsministeriet, skal eksamineres i. Der udtrækkes hhv. et grundfag og et områdefag, der gøres til genstand for afsluttende prøve følgende de retningslinjer, der fremgår af bekendtgørelse nr. 816 af 20/07/2012 og bekendtgørelse 41 af 16/01/2014, samt af skolens eksamensregler. Valgfrie specialefag bedømmes straks efter valgfagets afslutning med bestået/ikke bestået. Samtlige afsluttende karakterer fremgår af uddannelsesbeviset. 17

18 2.9 EKSAMENSREGLER Eksamensreglerne følger BEK nr. 41 af 16. januar 2014 om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser, BEK nr. 816 om Fællesindgangen, Sundhed, Omsorg og Pædagogik samt BEK nr. 262 om karakterskala og anden bedømmelse. Som afslutning på uddannelsen skal eleven til tre afsluttende prøver: Områdefag, dansk eller samfundsfag og temaprojekt. Grundfagene afsluttes med prøve efter tredje modul. Områdefag og temaprojektet afsluttes med prøve i sidste modul. Forud for eksamen orienteres eleverne generelt om eksamen og får udleveret en eksamenshåndbog. Efter udtrækning af grundfag i tredje modul og områdefag i sjette modul får alle elever desuden en specifik orientering om eksamen for det pågældende fag. Prøverne i de udtrukne fag og den afsluttende prøve er mundtlige. Sandpunktsbedømmelse gives i alle fagene forud for de afsluttende prøver. Ved afslutningen af den anden praktikperiode afgiver praktikvirksomheden en praktikerklæring. Praktikerklæringen skal indeholde praktikvirksomhedens vurdering af, hvorvidt eleven har nået målene for praktikperioden. Der er tale om en vejledende standpunktsbedømmelse. I praktikerklæringen anvendes bedømmelsen Godkendt/Ikke godkendt. Elever, der ikke har opnået standpunktsbedømmelsen Godkendt i et praktikforløb, indkaldes til en helhedsbedømmelse og skal tilbydes et af den ansættende arbejdsgiver fastlagt praktikforløb og vurderes på ny. Bedømmelse af mål i praktik sker i henhold til bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang sundhed, omsorg og pædagogik, bilag 1, pkt. 6.3 og pkt. 6.4 (BEK nr. 816 af 20. juli 2012). I praktikerklæringen for sidste praktikperiode skal den heri indeholdte standpunktsbedømmelse være Godkendt, inden eleven kan gå op til den afsluttende prøve. For at elever i uddannelsen kan aflægge den afsluttende prøve, skal hvert områdefag være bestået ved prøve eller standpunktsbedømmelse, og gennemsnittet af prøver og standpunktsbedømmelser i områdefag og grundfag skal være mindst beståkarakteren. I henhold til BEK 262 om karakterskala og anden bedømmelse kap. 4, 17 kan den enkelte uddannelse have fastsat krav om, at der ved en eller flere prøver mv. som indgår i gennemsnittet, skal være opnået mindst en bestemt karakter i skalaen. Det fastsættes at beståkravet forud for den afsluttende prøve er opfyldt hvis gennemsnittet er mindst 02. Når den skolemæssige del af den obligatoriske uddannelse er gennemført, herunder afsluttende prøve i skoleundervisningen, udsteder skolen et samlet bevis for skoleundervisningen. Skolebeviset udstedes til eleven. Det faglige udvalg og praktikvirksomheden underrettes om skolebeviset. OMRÅDEFAGS- OG GRUNDFAGSPRØVER De enkelte prøver er her kort beskrevet: OMRÅDEFAG Undervisningsministeriet udtrækker ét af områdefagene: pædagogik; sprog, kommunikation 18

19 og psykologi; kultur- og aktivitetsfag; sundhedsfag eller bevægelse og idræt. Eleverne får prøveforberedelse i et modul i det områdefag, der er udtrukket til prøve. Trækning af eksamensspørgsmål Faglæreren/eksaminator udarbejder eksamensspørgsmål som dækker pensum. Eleven trækker dagen før prøven et spørgsmål og har derefter 24 timer til at forberede sig. Mundtlig prøve i områdefag Prøven i områdefag er mundtlig. Den mundtlige prøve er individuel og varer 30 minutter inkl. votering. 5 min. er afsat til votering. Til prøven må eleven medbringe relevant materiale i form af skriftlige oplæg, overheads, plancher eller lignende. GRUNDFAG Undervisningsministeriet udtrækker enten dansk eller samfundsfag. Dansk Prøven består af en ekstemporaltekst (en ukendt tekst), som eleven har 30 minutters forberedelse til. Eleven skal desuden med udgangspunkt i to eksempler på eget arbejde kunne indgå i dialog om og redegøre for tekstens funktion, målgruppe, virkemidler, sproglige form samt indhold og redegøre for teksternes sammenhæng med faglige eller tværfaglige arbejde i undervisningen. Eleven bedømmes i forhold til fagets mål, og karakteren fastsættes på baggrund af en samlet vurdering af elevens kompetencer i faget, dokumenteret gennem elevens eksamenspræstation (jf. side 21 i vejledningen til grundfaget Dansk, fagbilag 3. gældende fra 1. juli 2011). Samfundsfag Prøven består af et skriftligt projekt, som skal fremlægges ved mundtlig prøve. Herefter er der samtale om projektet og andre samfundsfaglige spørgsmål. Prøven inkl. votering varer ca. 30 minutter. Karakteren fastsættes på baggrund af en helhedsvurdering af den mundtlige præstation. AFSLUTTENDE TEMAPROJEKT I modul 6 udarbejder eleven i gruppe eller individuelt et afsluttende temaprojekt. Prøven varer 30 minutter inkl. votering. Selve eksaminationen i temaprojekt foregår individuelt og bedømmelse foregår alene på grundlag af den mundtlige præstation Gruppedannelser Eleven kan vælge at udarbejde det afsluttende temaprojekt alene eller i grupper med max. 3 andre elever. Ønsker flere elever at danne gruppe på tværs af holdene, skal dette drøftes med eksaminator i temaprojektet inden gruppedannelsen. Eksaminator skal meddeles, hvilke elever der ønsker at udarbejde projekt sammen. Eksaminator afgør herefter, hvem der bliver vejleder og eksaminator og orienterer studieadministrationen herom. Temaprojektet vælges inden for et relevant fagligt område under vejledning af eksaminator. Gruppedannelsen og emne/titel attesteres af eksaminator, og efter denne attestering kan gruppedannelsen ikke gøres om. I temaprojektet kan indgå et kreativt produkt, som også indgår i eksaminationen. 19

20 Materialer og hjælpemidler ved eksamen Eleven er selv ansvarlig for at medbringe relevante materialer og hjælpemidler til eksamen. I eksamensorienteringen vil det fremgå hvilke hjælpemidler og materialer der må medbringes til de pågældende fag. Elever med dokumenteret behov for specialpædagogisk støtte (SPS) tilbydes forlænget forberedelsestid i faget dansk fra en halv til en hel time og eventuelt sekretærhjælp til oplæsning af ekstemporaltekst. I områdefag tilbydes forlænget forberedelsestid fra 24 timer til 48 timer. Omprøve og sygeprøve Elever, der ikke har opnået karakteren 02 i forbindelse med en prøve, i et områdefag, grundfag eller temaprojekt skal tilbydes en omprøve af skolen. Uddannelsesinstitutionen kan tillade deltagelse i en prøvegang mere, hvis det er begrundet i usædvanlige forhold, jf. bek. 41 af 16/01/14. Udeblivelse fra eksamen betragtes som ét eksamensforsøg. Beståede prøver kan ikke tages om. Ved sygdom i forbindelse med prøver tilrettelægges en sygeprøve. Eleven skal med lægeerklæring dokumentere, at forholdet skyldes sygdom. Dette skal meddeles senest den samme dags morgen som prøven finder sted. Censor Ved uddannelsens prøver medvirker censorer udpeget af uddannelsesstedet eller beskikket af Undervisningsministeriet. Censorerne er garanti for: - At prøverne opfylder bekendtgørelsens krav. - At prøverne gennemføres i overensstemmelse med de gældende bestemmelser. - At eleverne får en ensartet og retfærdig behandling og deres præstationer en pålidelig bedømmelse. Prøveafholdelse Prøverne afholdes på dansk. Ved en individuel prøve, hvor eksaminanden eksamineres på grundlag af et gruppefremstillet produkt, må de øvrige medlemmer af gruppen ikke være tilstede ved eksaminationen, før de selv er eksamineret. Hvis det under eller efter eksamen konstateres, at eleven uretmæssigt har skaffet sig eller ydet hjælp, har udgivet andres arbejde for sit eget eller har anvendt egne tidligere skriftlige materialer uden tydelig kilde- og citatanvisning, kan uddannelsesstedet bortvise den pågældende fra prøven eller udelade bedømmelse. Tilrettelæggelse, bedømmelse og karakterfastsættelse ved samtlige afsluttende prøver er individuel. Kun eksaminator og censor må være til stede under voteringen af mundtlige prøver. Der benyttes 7-trins skala. Hvis en elev ikke består eksamen, udarbejder eksaminator og censor en skriftlig begrundelse, der fremsendes til eleven. Klageadgang Hvis du mener, at du ikke bliver undervist efter de gældende regler, eller hvis du mener, der i øvrigt sker fejl, har du ret til at klage over skolen. Klager over skolens afgørelser vedrørende 20

21 uddannelsen samt eksamensklager indgives til uddannelseslederen, som underretter eleven om klagesagens videre behandling. Der kan indgives klage over en modulkarakter til skolen inden for 2 uger efter karakteren er meddelt. Klagen kan kun vedrøre bedømmelsen. Klagen skal være begrundet. Skolen forelægger klagen for fagets underviser(e) og anmoder om en udtalelse. På baggrund af klagen og underviser(ne)`s udtalelse(r), træffer skolen en afgørelse. Skolens afgørelse kan ikke videreklages til undervisningsministeriet. Klager over prøver skal være skriftlige, begrundede og indgivet til uddannelsesinstitutionen senest to uger efter, at bedømmelsen er kundgjort. Eleverne har ifølge bekendtgørelse nr. 863 af 16. August 2012 kap. 10, 38 ret til at klage over: 1) Eksaminationsgrundlaget, herunder prøvespørgsmål, opgaver og lignende, samt dets forhold til uddannelsens mål og krav, 2) Prøveforløbet eller 3) Bedømmelsen. Uddannelsesinstitutionen forelægger straks klagen for bedømmerne, der har en frist på normalt 2 uger til at afgive en udtalelse. Bedømmerne skal udtale sig om de faglige spørgsmål i klagen. Klageren skal have lejlighed til at kommentere udtalelserne inden for en frist af normalt 1 uge. (jf. kap stk. 2) Afgørelsen på klagen kan gå ud på (jf. kap 10 40): 1) tilbud om ny bedømmelse (ombedømmelse), dog ikke ved mundtlige prøver, 2) tilbud om ny prøve (omprøve) eller 3) at klageren ikke får medhold i klagen. For øvrige forhold vedr. klager henvises til BEK nr. 863 af 16. August 2012 kap. 10 og

22 3.0 a. LÆRINGSAKTIVITETER I SYDHAVN Uddannelsen har tre tematiserede moduler, som udgør rammen for uddannelsens læringsaktiviteter og undervisningsmiljø (jf. afsnit 2.2 om didaktiske og metodiske overvejelser) Modul 1, tema Rundt om mennesket Modul 3, tema Individ og samfund Modul 5, tema Samarbejde og relationer I nedenstående beskrives læringsaktiviteter for de tre moduler (Modul 2 og 4 er praktikmoduler). ELEVRETTET BESKRIVELSE: MODUL 1, TEMA: RUNDT OM MENNESKET I dette temamodul vil eleven arbejde med menneskets udvikling fra barn til voksen. Der vil blive fokuseret på menneskets behov, forudsætninger og udviklingsmuligheder og eleven vil få forståelse for, hvordan det enkelte menneskes identitetsdannelse former sig i forskellige pædagogiske sammenhænge. De overordnede læringselementer i tema Rundt om mennesket er: - Identitet - Menneskets psykosociale udvikling - Barnets sproglige udvikling - Pædagogikkens historie - Læreprocesser - Familien Modultemaet vil også blive belyst tværfagligt i den tværfaglige uge under emnet "Identitet og roller". Her vil eleven arbejde med spørgsmålene: - Hvad former et menneske? - Hvilke aspekter spiller ind i fortællingen om sig selv? - Påtager man sig forskellige roller i forhold til hvor man befinder sig? I det første modul er desuden indlagt en "Metode- og formidlingsuge", hvor eleverne modtager undervisning i danskfaget og lærer om studie-og notatteknik, arbejder med forskellige observationsmetoder og interviews, samt om søgning på internettet. Temaprojekt Temamodulet afsluttes med et projekt, hvor eleven i en gruppe undersøger og fordyber sig i en problemstilling, som eleven er særlig nysgerrig på at finde et svar på. Emnet skal kunne relateres til indholdet i undervisningen inden for temaet Rundt om mennesket. Alle relevante fag inddrages i projektet. Til indsamling af materiale til projektet, vil eleven, udover at læse og skrive, kunne gå ud i praksis og iagttage fx børns leg eller interviewe børn og unge i et fritidshjem eller klub eller beboere på et bosted. Projektforløbet skal munde ud i et fælles skriftligt produkt, svarende til 2 sider pr. person. Projektperioden strækker sig over ca. 3 uger, hvor eleven løbende får vejledning fra en lærer. Eleven vil afslutningsvist skulle præsentere og formidle projektarbejdet for sit hold. Efter temaprojektet følger en uge med praktikforberedelse, hvor eleverne forbereder sig til den første praktikperiode. Her arbejder eleverne med målformulering for praktikperioden og der fokuseres på forskellige institutionstypers særlige pædagogiske profil. Desuden introduceres i pædagogikfaget et oplæg til en praktikopgave, hvis indhold afspejler dele af de faglige mål for områdefagene. 22

23 VARIGHED Rundt om mennesket danner tema for hele modulperioden, som har et omfang på ca. 19 uger inklusive projektperioden på 3 uger, den tværfaglige periode på 1 uge, metode- og formidlingsugen på 1 uge og 1 praktikforberedelsesuge. Selve temamodulet varer 13 uger. ELEVENS ARBEJDSTID Modulperioden er planlagt med 37 arbejdstimer pr. uge. De 28 timer foregår på skolen, hvor eleven modtager undervisning, arbejder i grupper, modtager vejledning, fremlægger opgaver, mv. Som hjemmearbejde skal eleven udføre opgaver svarende til 9 ugentlige arbejdstimer. Eleven skal: Læse fagstof Orientere sig i relevant materiale på internettet Samle materiale til logbogsportefolio Arbejde med hjemmeopgaver Skrive temaprojekt LÆRINGSELEMENTER I modulperioden vil eleven blive præsenteret for fagene Pædagogik, Sprog/kommunikation/psykologi, Kultur og aktivitet, Dansk, Samfundsfag, Idræt og bevægelse og Sundhedsfag. Læringselementerne i temamodulet indeholder faglige kompetencemål fra nedenfor nævnte fagmål jf. Uddannelsesordningen af 30. juni 2009 og fagbilagene til grundfagene dansk og samfundsfag: Pædagogik: viden om den professionelles særlige ansvar for at etablere anerkendende relationer i det pædagogiske arbejde, viden om den professionelles særlige ansvar for udvikling af den pædagogiske praksis dels for at kunne bidrage til dialogen inden for fagområdet, dels udvikle sin rolle som fagperson, viden om pædagogikkens historie og dens betydning for bo- og dagtilbuddene i Danmark, viden om teorier om psykiske og kognitive læreprocesser for at kunne understøtte den enkelte brugers behov og udviklingsmuligheder, viden om baggrunden for og brugen af pædagogiske lære-, handleplaner og børnemiljøvurderinger og kan i samarbejde med skole, bo- og dagtilbudets øvrige personale medvirke til at udforme planer, der kan anvendes i det pædagogiske arbejde, kendskab til observationsmetoder for at kunne beskrive, forstå og kommunikere om barnets, den unges eller voksnes udvikling og trivsel i form af fx pædagogiske lære- og handleplaner samt børnemiljø-vurderinger, kendskab til institutioner som ramme om børns og unges udvikling og læring, viden om områdets gældende lovgivning og retningslinjer for tavshedspligt, oplysningspligt, underretningspligt, selvbestemmelse og magtanvendelse. Sprog, kommunikation og psykologi (SKP) indsigt i menneskets normale psykosociale udvikling for at kunne vurdere, evaluere og reflektere over den enkeltes behov, forudsætninger og udviklingsmuligheder ud fra et helhedsorienteret menneskesyn, indsigt i udviklingspsykologiske teorier, forskellige psykologiske retninger og deres betydning for forståelsen af det enkelte menneske identitetsdannelse og identitetsoplevelse, Kultur og aktivitet: indsigt i og færdigheder i at tilrettelægge æstetiske, musiske og praktiske forløb, selvstændigt arbejde med at skabe rammer for leg, oplevelser og aktivitet, som udfordrer barnets, den unges og den voksnes fantasi, kreativitet og alsidige udvikling, 23

24 kendskab til naturfaglige og biologiske problemstillinger for at kunne tilrettelægge aktiviteter for børn, unge og voksne på en måde, der skaber interesse for og lyst til at arbejde med naturfaglige emner, kan på grundlag af en viden om sammenhængen mellem naturen, økologi og bæredygtighed og deres betydning for vores hverdag tilrettelægge forløb, hvori naturoplevelser og studier af naturen indgår, Sundhedsfag: viden om børns fysiske og motoriske udvikling og anvende denne viden i det pædagogiske arbejde, kendskab til seksualitet og kropslighed hos børn, unge og voksne, kendskab til faktorer, som er væsentlige for at fremme sundhed og velvære hos børn, unge og voksne, viden om og forståelse for arbejdsmiljøets indflydelse på psykisk og fysisk sundhed, herunder udvikling af egen kropsbevidsthed og færdighed i at anvende rette bevægemønstre, viden om mikroorganismers betydning for sundhed og sygdom i forhold til hygiejne, rengøring og håndvask samt ved tilberedning og håndtering af fødevarer for at kunne forebygge infektioner herunder institutionsinfektioner, kendskab til og handleberedskab i forhold til de almindeligst forekommende sygdomme hos børn, Dansk Anvende det skrevne og talte sprog hensigtsmæssigt, korrekt, klart, præcist og varieret Reflektere over og redgøre for sprogets brug og funktion i erhvervsfaglige, uddannelsesmæssige og almene sammenhænge. Samspillet mellem forskellige teksttypers indhold, form og funktion og kontekst Læse systematisk samt med sikkerhed, hurtighed, forståelse, indlevelse og eftertanke tekster af en høj grad af sproglig og indholdsmæssig kompleksitet. Foretage metodisk analyse fortolkning og perspektivering samt give begrundet vurdering af forskellige teksttyper og udtryksformer Skriftligt arbejde opsamles løbende i portefolien under forløbet Skrivning på tværs Samfundsfag anvende fagets grundlæggende terminologi til at formidle viden og på et samfundsfagligt grundlag argumentere for egne synspunkter og være lydhør over for andres holdninger og argumenter, anvende grundlæggende sociologisk viden til at forklare og diskutere sociale og kulturelle mønstre og udviklingen i disse, fremskaffe, bearbejde, formidle og foretage en begyndende vurdering af information om samfundsfaglige forhold i skriftlige og elektroniske medier. Bevægelse og Idræt viden om betydningen af kropslig udfoldelse for at kunne igang-sætte og skabe interesse for fysiske aktiviteter hos børn, unge og voks-ne, viden om de sociale og fysiske udviklingstrin hos børn, unge og voksne for at kunne planlægge og igangsætte aktiviteter, der tager høj-de for de udviklingstrin den enkelte eller gruppen befinder sig på i forhold til konkurrence, motivation, samarbejde og leg, motivere til bevægelse og idræt hos børn, unge og voksne blandt andet gennem leg og dialog, 24