Kære studenter, årgang 2011, den 207. regering udi Fugleskydningen,

Transkript

1 Dimissionstalen onsdag den 22. juni 2011 Kære studenter, årgang 2011, den 207. regering udi Fugleskydningen, Hjertelig tillykke med jeres studentereksamen, hjertelig tillykke til jeres familie, jeres lærere og for kosteleverne: til lykke til jeres sovesalslærere. Årets studenter fik et gennemsnit på 7,5 hvilket er bedre end sidste års superårgang. Så en ny superårgang er født: Årgang 2011 A warm congratulation to all our IB-students, their families and all their teachers and dormteachers as well. My speech will be on our website in an English version from tomorrow, allow me this afternoon to go on in Danish due to our schools roots, our founders and our tradition. Tiden er kommet til at I nu - iført jeres nys erhvervede studenterhuer - og med studentereksamens- og IB-beviset fastklemt under armen, kan drage videre ud i verden; som studerende, i militæret, som praktikant, som oplever af nye tilbud, som verdensborger, der kan det hele og alligevel skal starte på det nye igen og igen. Det er både det værste og det bedste. For sådan er livet for os alle. Et smukt, men undertiden vanskeligt sammensurium af det, der er det bedste og det, der er det værste. Nogle gang kan vi selv være med til at bestemme, om det nu er eller bliver 1

2 det ene eller det andet andre gange er vi blot et lille fnug mellem himmel og jord, som slet ikke kan påvirke om dét, der nu sker, bliver det værste eller det bedste. Digteren Søren Ulrik Thomsen skrev allerede i 1980 digtet om det bedste og det værste: Mønttelefoner og Billeder af gamle kærester Det er det bedste Småhandlende, villaer og vi andre skal jo også være her Er det værste Det bedste er Kaffebar, natradio og Piger der lugter af skyllemiddel Det værste er Folk der skriver mig op i deres kalender og Folk der siger at Jesus elsker mig At køre fuld i taxi Og får det hele gratis fordi jeg kender ekspedienten Er det bedste Banker, gågader og provinsbyer 2

3 Er det værste Afdankede hoteller og popmusik i bilen er det bedste Det bedste er lufthavne og overfyldte banegårdshaller Internationale tog Det er det bedste For mig. Hvad mon var det bedste og det værste for jer, der nu sidder her i kirken i de år i var her og hvor meget kunne I selv styre, hvad der var det bedste og hvad der var det værste? Var det bedste morgensang i kirken, når vi sang End lyser Skovklosterets mure? Eller var det værste at skulle på SUS? Eller var det indimellem i virkeligheden det bedste? Helt sikkert så er det bedste, når der er burgere til bordet og at timer bliver aflyst i sidste øjeblik - det er det bedste. At skulle til samtale med Heis er det værste indtil man får at vide, at det er fordi man skal have ros Rejseweekender, læsedage, dage med mere frihed end man lige havde regnet med - det det bedste - og at komme tilbage fra rejseweekend - det er det bedste. 3

4 Regnvejr er det værste især når man skal til bordet eller til morgensang men ikke snevejr, for så man kan komme til at give den, man er forelsket i en vasker - det er det bedste. Fugleskydning, vildtaften, nissebal, rygeområdet, det det bedste. En dobbelttime er det værste. At få 12 i AT det er det bedste - at få 2 i kemi det er det værste og man bliver ked af det. Slag, psykisk vold og mobberi er det værste og man kan ikke sige det til nogen ikke en gang til sin præfekt. Det værste er ensomhed, længsel og at være ked af det og savne sin familie er klart det værste men så bliver det morgen og solen skinner, og der er grønt og smukt og den nærmeste er sød og smiler - og så er det bedste at være discipel på Herluf og man er bare helt ovenpå, og har glemt, at man både ringede og mailede og sms ede til Gud og hvermand og fortalte, at det var det værste at være på Herluf - og man nu slet ikke forstår alle de beskeder, der ligger til en - beskeder, der trøster og hjælper - for Mand, det er bare fedt at være på Herluf, det er det bedste En god præfekt og en kærlig sovesalslærer er det bedste. Det bedste er sommerferie, gode kammerater fra Herluf og jubilæumsstævner. At køre over broen til Herluf er det værste og det bedste. At skulle yde før man kan nyde er både det værste og det bedste. At blive student er det bedste. At skulle herfra er det bedste og det værste. Men vi kommer tilbage til Fugleskydningen - det bliver det bedste. (inspireret af tale, borgmester Henning Jensens holdt i maj) 4

5 Jeg glæder mig til at følge jer, se jer vokse mentalt, blive voksne (selv om I naturligvis er meget voksne allerede nu). At skulle yde før man kunne nyde er det bedste og det værste, sagde jeg lige før. Måske en lidt gammeldags opfattelse men hør, hvad en filosof sagde for nylig om pligt og rettigheder. Vi er gledet væk fra en forestilling om, at det er pligten, der driver værket, til at det er rettigheder, der driver værket: Jeg har ret til mit liv, til offentlige ydelser, til at rejse til Syden i 14 dage og til at få et barn på det offentliges regning. citat slut. Det er en mere og mere antaget opfattelse, at vi i Danmark er ved at udvikle os til livsnydere ført og fremmest. Dog er livsnydelse ikke et nyt fænomen. Søren Kierkegaard beskrev i sit værk Enten- Eller fra 1843 det æstetiske, det etiske og det religiøse som tre stadier at leve livet på. Etikeren tager ansvar og pligter alvorligt, den religiøse lægger sit liv og skæbne i Guds hænder mens æstetikeren er den, for hvem livsnydelse er det vigtigste mål her i livet en der holder sig langt fra pligt og ansvar. Han eller hun er eksperimenterende, en forfører og en storforbruger i både materiel og menneskelig forstand: livet skal være behageligt ellers er æstetikeren den, der er gået.. Joakim Garff, der har beskæftiget sig i bund med Søren Kierkegaard siger: Æstetikeren spejler det moderne menneskes rastløshed og forstillelse. Hvis man sætter et s mere ind i ordet livsnyder, står man over for en livssnyder, der snyder med sit liv og i sidste instans snyder sig selv for livet, fordi han aldrig for alvor kommer i berøring med sig selv og derfor aldrig bliver sig selv i ordets dybeste 5

6 betydning. En sådan livssnyder snyder sig også uden om de kvaliteter, der kan følge med fællesskabet og ansvaret. Hvorvidt det kan kaldes en nydelse at blive sig selv kan selvfølgelig diskuteres, for det kan være en smertefuld proces, men at det er ethvert menneskes pligt at blive sig selv, er ifølge Kierkegaard indiskutabelt Som åndelige døtre og sønner af Herluf Trolle og Birgitte Gøye har I haft nogle meget smukke etikere som forbilleder. Begge jeres forsterforældres liv stod i lyset af at skulle og ville tjene andre før end de tjente sig selv. Ved Herluf Trolles begravelse i 1565 fortalte professor i teologi, Niels Hemmingsen, om det svar, Herluf Trolle havde givet ham just før han begav sig ud på sin skulle det vise sig sidste færd, om det at tjene sin herre kongen i kamp for fædrelandet og dermed udsætte sig selv for dødsfare. Mister jeg mit liv sagde han, jeg får vel liv igen. Vide I hvorfor vi hedde herremænd, hvorfor vi bærer guldkæder og har jordegods og vil være yderligere og højere agtet end andre, at når vor konge og herre, land og rige har det behov, da skulle vi rigets fjender affeje, beskytte og beskærme med magt og al formue, vor fædrenes rige, at vore undersåtter må bo og være i fred og ro: Ja ville vi have det søde, så må vi også have det sure med. Nu er alle I, der sidder her jo ikke automatisk i familie med hr. Trolle og fru Gøye, få af jer har aner i den danske adel, men I kommer fra familier, der har tænkt over, hvorfor I skulle have jeres uddannelsestid her på Herlufsholm og I er derfor alligevel tæt forbundet til jeres forstermoder og -fader. Begge ville de tilslutte sig, at den opdragelse og indlæring, I skulle have fra jeres forældre og fra skolen her - skal have det udgangspunkt, at man som menneske bør yde før end man kan nyde. 6

7 Undertiden er det svært for mig at se, at vi faktisk også selv lever op til denne tese: med det liv vi sikrer jer her med farver og fest og traditioner, krydret med omsorg og kærlighed, kunne det komme til at kæntre, men jeg tror nu fuld og fast på, at den underliggende værdi i det lange løb vil skinne så meget igennem, at I som borgere vil huske vor grundlæggers ord og også leve efter dem. Husk mine ord: Herlufsholm vil uddanne til eliten, I var ikke elite, da I kom hertil, men det er mit håb, at hver især af jer nu er klar til at blive til elite, med det grundlag, I nu har fået, hvor i livet I nu skal sætte jeres aftryk. Der er mange år endnu, før I står på egne ben med færdige uddannelser, med familie: men jeg har store forventninger til, at I kommer til at bære vores samfund den rette vej. Så hjertelig tillykke endnu engang med jeres eksamen. Det er det bedste, jeg kan sige til jer - og det værste er, at I nu forlader os. Men vi ses jo snart igen - vi ses til Fugleskydning. Næste år: I Jerusalem som jøderne siger. Næste år til Fugleskydningen. Og med disse ord dimitterer jeg årets studenter, årgang