Forord. Kaj Holmegaard fra Aars, har i samarbejde med Erhvervsskolerne Aars, stået for revisionen.

Transkript

1 Forord Dette er en kraftig revideret og udvidet udgave af bogen»hydraulik«.»hydraulik«giver læseren et indblik i den hydrauliske verden, og de muligheder denne indeholder. Som indledning handler bogen om de fysiske principper, til at give en bedre forståelse af sammenhængene i den grundlæggende hydraulik. I de efterfølgende afsnit er de enkelte hydraulikkomponenters opgaver og funktioner udførligt beskrevet - herunder pumper, motorer, cylindre, trykventiler, retningsventiler, patronventiler, strømventiler, proportionalventiler og akkumulatorer. Endvidere omhandler bogen måleteknik og vedligeholdelse af hydrauliske anlæg. Som afslutning findes et større opslagsværk i form af en formelsamling og en symboltabel. Det er forlagets overbevisning, at bogen i den foreliggende form vil være af interesse i en større kreds, eksempelvis som supplerende tekstbog for studerende, som opslagsbog for den praktisk arbejdende konstruktør eller servicetekniker eller som tekstbog for den, som ved selvstudium ønsker at skaffe sig en teoretisk hydraulisk viden eller ønsker at genopfriske samme. Bogen kan med fordel anvendes på EUD uddannelserne: Automatikfagtekniker, entreprenørmaskin- og landbrugsmaskinmekaniker samt skibsmontør og på efteruddannelseskurser inden for området. Forlaget ønsker at takke alle de firmaer, der venligst og velvilligt har stillet materiale til rådighed for brug i denne udgave. Kaj Holmegaard fra Aars, har i samarbejde med Erhvervsskolerne Aars, stået for revisionen. Odense, januar 2013

2

3 Indholdsfortegnelse 1 Grundlæggende hydraulik 7 Hydraulikkens historie 7 Grundlæggende væskefysik 9 Grundlæggende hydraulikanlæg 13 Hydraulikvæsker 14 Urenheder 19 Hydraulik - olieprøver 25 Hydrauliske filtre 38 Pumpestation 45 Rør, slanger og fittings 50 Behandling af hydrauliske rør og fittings 61 Hydrauliske pumper 63 2 Handleorganer 77 Hydrauliske motorer 77 Hydrauliske cylindre 88 3 Hydrauliske ventiler 95 Trykventiler 95 Trykbegrænsningsventiler 95 Retningsventiler 105 Patronventiler 116 Strømventiler 124 Proportional retningsventil 132 Elektronisk Microcontrollere 147 Afspærringsventiler 149 Akkumulatorer 152 Hydraulisk styring Måleteknik 167 Måleudstyr Vedligeholdelse 173 Vedligeholdelse af hydrauliske anlæg Sikkerhed 177 Personlig sikkerhed 177 Forholdsregler ved brand 177 Maskindirektivet 177 ATEX Formelsamling og tabeller 179 Omregningsfaktorer for fysiske størrelser 179 SI-enheder for fysiske størrelser 180 Formler for fysiske størrelser 181 Omsætningstabel - Tryk 183 Omsætningstabel - Volumen - Tryk - Kraftmoment 184 Omsætningstabel - Viskositet 186 Beregning af rørdiameter 187 Tryktab i fittings og rørbøjninger 188 Beregning af cylinderkraft 189 Beregning af stempelhastighed Oliestrøm 190 Beregning af hydraulisk effekt 191 Nomogram - Bestemmelse af effekt 192 Cylinderkrafttabel 193 Det græske alfabet 194 Det dekadiske system 195 Hydraulik Symboler 196 Stikord 203 5

4

5 1 Grundlæggende hydraulik Hydraulikkens historie Vand er blevet brugt som middel til overføring af kraft fra tidlige tider. I Europa findes der drejebroer, der er mere end 100 år gamle og stadig drives af vandhydraulik. I 1906 blev det første oliehydrauliske system lanceret. Det var Janney, der udviklede en hydrostatisk transmission af simple komponenter, der anvendte olie til hydraulisk drivmiddel. I 1922 udviklede Hans Thoma den første variable hydraulikpumpe af typen med vippehoved og aksialstempel. I 1930 opfandt Harry Vickers den pilotstyrede trykaflastningsventil. Mange hydrauliske opfindelser blev gjort i forbindelse med krigsindustrien under Anden Verdenskrig. I Danmark var det først efter Anden Verdenskrig, at hydraulisk kraftoverføring tog sin anvendelse. De fleste hydrauliske komponenter blev importeret fra udlandet, men en del virksomheder i Danmark begyndte i halvtredserne at producere cylindre, motorer og retningsventiler. I dag bliver der produceret højteknologiske komponenter i Danmark som fx pumper, motorer, stempler, proportionalventiler til brug inden for automatisk styring af maskiner. Et historisk vendepunkt kom i 1994, da et dansk selskab lancerede vandhydrauliske systemer med vandhanevand som hydraulisk drivmiddel. Vandhydrauliske systemer er især velegnede inden for levnedsmiddelindustrien, hvor miljøkravene er høje. I dag anvendes hydraulikken inden for mange industriområder. Her vises eksempler inden for flere brancher. Mobilhydraulik Landbrugsmaskiner Truck Entreprenørmaskiner Automobilindustrien 7

6 1 Grundlæggende hydraulik Industrihydraulik Hydrauliske presser Værktøjsmaskiner Plaststøbemaskiner Støberimaskiner Energihydraulik Vindenergi Bølgeenergi Solenergi Skibshydraulik Bovporte Skibskraner Bovpropeller Styremaskiner 8

7 Grundlæggende væskefysik Grundlæggende væskefysik Før vi beskæftiger os med hydraulikken i detaljer, vil jeg definere, hvad vi forstår ved hydraulik. Ordet hydraulik stammer fra det græske ord "hydor", der på dansk betyder "vand". Man forstår herved alle lovmæssigheder i forbindelse med mediet vand. I dag forstår man ved ordet "hydraulik" overførelse og styring af kræfter og bevægelser ved hjælp af en væske. Som energioverførelsesmedium på hydrauliske anlæg bruger man altså en væske. Det er i de fleste tilfælde mineralolie, men kan også være en syntetisk væske eller vand fra vandhanen. Der skelnes mellem to former for hydraulisk effekt: Hydrostatisk system Hydrodynamisk system Væsker kan ikke trykkes sammen Figur 3: Væsker kan ikke trykkes sammen og sprænger beholderen, hvis trykket er stort nok. Trykket i en væskesøjle er bestemt af væskesøjlens vægt over en betragtet flade. Almindeligvis angives tryk inden for hydraulik med p. Herved taler man egentlig om overtryk. Tager man forskellige beholderformer fyldt med samme væske, er trykket et bestemt sted kun afhængigt af væskesøjlens højde. Ren hydrostatik er fx kraftoverførelse i hydraulikken. Ren hydrodynamik er fx omdannelse af strømningsenergi i turbiner i vandkraftanlæg. I denne bog beskrives det hydrostatiske system. Grunden til de udstrakte anvendelsesmuligheder af hydraulik er, at væske er det mest smidige middel, hvormed effekt kan overføres og bevægelse omsættes. Transmissioner ved brug af væsker giver et fordelagtigt forhold mellem vægt og effekt. For at forstå anvendelsen af hydraulik er det nødvendigt at kende hydraulikkens grundprincipper. Væskers egenskaber Væsker har ingen ydre form Figur 4: FORMEL Trykket er afhængigt af højden af væskesøjlen og uafhængigt af beholderformen. Trykket p 1 = p 2 = p 3 For trykket p gælder: p = h r g (Pa) Hvor: h = højden af væskesøjlen (m) g = tyngdeaccelerationen (m/s 2 ) r = væskens densitet (kg/m 3 ) Figur 2: Væsker fylder det tilgængelige volumen. Retlinjet bevægelse Som følge af, at væsker ikke kan sammentrykkes, kan en fast stangforbindelse erstattes af et rør med et stempel i begge ender med væske imellem. Når det ene stempel påvirkes med en kraft, vil det bevæge sig i kraftens retning. 9

8 1 Grundlæggende hydraulik Det andet stempel vil bevæge sig tilsvarende, da væsken mellem stemplerne ikke kan sammentrykkes. Mekanisk kraftforøgelse Vægtstang F1 F2 s2 Figur 5: Fast stangforbindelse. s1 I1 I2 Figur 8: Mekanisk kraftforøgelse. Figur 6: En stang kan erstattes med et væskefyldt rør. Pascals lov Pascal formulerede i det 17. århundrede en grundlæggende lov, som danner grundlaget for den moderne hydraulik. Bemærk, at det kun gælder væsker, der er i ro. Pascals lov Figur 9: Hydraulisk kraftforøgelse. FAKTA BEREGNING Trykket i et hvilket som helst punkt i en statisk væske er ens i alle retninger, og det udøver samme kraft på lige store arealer p F A ( ) = N 2 m F = kraften (N) A = cylinderens areal (m 2 ) BEREGNING Beregning af kraftforøgelse F1 = 20 N F2 =? l1 = 500 mm l2 = 10 mm s1 = 100 mm s2 =? Hvad er F2 i N? F2 l1 = F1 l1 F1 l F2 = = = N l2 10 Hvad er s2 i mm? F2 s2 = F1 s1 F1 s s2 = = = 2 mm l Mekanisk kraftforøgelse: Figur 7: Påvirker kraften F indespærret væske på arealet A, opstår der et tryk i væsken. F = =50 F1 20 Altså 50 gange 10

9 Grundlæggende væskefysik Hydraulisk kraftforøgelse Donkraft Beregning af hydraulisk kraftforøgelse BEREGNING F = 20 N F2 =? A1 = 100 mm A2 = mm s1 = 100 mm s2 =? Beregning F F = p A p= A F1 20 p = = = 02, MPa A1 100 F2= p A2= 02, = N F2 s2= F1 s1 F1 s1 100 s2 = = 20 = 2 mm F Energitab på grund af friktion Er væsken i ro (ingen strømning), er trykkene før, i og efter en drøvling eller helt generelt i en ledning lige store. Strømmer væsken i et system, dannes der varme gennem friktion. Derved går en del af energien tabt i form af termisk energi, hvilket er ensbetydende med tryktab. Hydraulisk energi kan ikke overføres uden tab. Figur 11: Friktionstab. Friktionstabets størrelse er afhængigt af fx Hydraulisk kraftforøgelse: F = =50 F1 20 Altså 50 gange FAKTA Rørvæggens ruhed Ledningernes længde Antal rørbøjninger Ledningstværsnit Strømningshastighed Udluftning Tank Pumpe 1 2 A1 Sugeventil s Trykventil s A2 Sænkeventil Arbejdscylinder Figur 10: Donkraft. 11

10 1 Grundlæggende hydraulik Strømningsformer For at fastlægge tabsforholdene må strømningsformen kendes. Der skelnes mellem laminar og turbulent strømning. Laminar strømning I en laminar strømning bevæger væskemolekylerne sig op til bestemte hastigheder i velordnede parallelle lag. Tryktabet i en laminar strømning er proportional med viskositeten og strømningshastigheden. I hydrauliske systemer tilstræbes laminar strømning. Figur 12: Laminar strømning. Turbulent strømning Stiger hastigheden ved samme gennemstrømningstværsnit, vil strømningsforholdene ændre sig ved en bestemt hastighed (den kritiske hastighed). Strømningen bliver hvirvlende og turbulent. I en turbulent strømning bevæger væskemolekylerne sig i uordnede baner og gennemløber derfor længere strækninger end ved laminar strømning. Både strømningsmodstand og de hydrauliske tab bliver større. Turbulent strømning er derfor ikke ønskelig i hydrauliske anlæg. Hydraulikkens fordele og ulemper Konklusion Væskernes egenskaber bevirker, at hydraulikken har en række fordele, men også en del ulemeper. Begge dele omtales i det følgende. Fordele: Overførsel af store effekter og kræfter ved enkle, driftsikre arbejdende elementer, der er lette at betjene og ikke kræver nogen større vedligeholdelse Trinløs hastighedsregulering for såvel retlinede som roterende bevægelser Trinløs kraftregulering for såvel retlinede som roterende bevægelser Hurtig omstyring af selv store kræfter ved enkle, forholdsvis små og lette manøvreanordninger og anlæg Ved anvendelse af høje tryk får man et hydraulikanlæg, der ikke kræver megen plads og heller ikke vejer meget. Eksempelvis kan nævnes, at en el-motor, 15 kw, omdr./min, vejer ca. 100 kg, mens en tilsvarende hydraulisk motor kun vejer 12 kg Automatisk smøring Sikkerheden er stor, da en enkelt sikkerhedsventil forhindrer, at nogen del overbelastes. Ulemper: Ved tryktab og lækager i ventiler og ledninger nedsættes virkningsgraden En ændring i temperaturen og dermed af viskositeten kan give en ændring af hastigheden Det er vanskeligt at synkronisere flere bevægelser, når der kun tillades små afvigelser Fare for antændelse af hydrauliske væsker på mineraloliebasis. Figur 13: Turbulent strømning. 12

11 Grundlæggende hydraulikanlæg Grundlæggende hydraulikanlæg Hydraulisk skema For at få et overblik over et grundlæggende hydraulikanlæg vises en sammenligning mellem en tegning og et tilhørende hydrauliksymboldiagram, hvor de grundlæggende hydraulikkomponenter indgår. Alle hydrauliske kredsløb er i hovedtrækkene ens uanset anvendelsesområde. Der er visse grundlæggende komponen - ter, som er nødvendige: En olietank - til opsamling af olien En pumpe - til at pumpe olien igennem systemet. Pumpen trækkes af en elektromotor eller af anden effektkilde Ventiler til at styre tryk, retning og mængde Et handleorgan, en cylinder for lineær bevægelse eller en motor for roterende bevægelse, til at omsætte hydraulisk energi til mekanisk energi og derved udføre et stykke arbejde. Hydraulikmotor Cylinder Strømventil Kontraventil Retningsventil Trykbegrænsningsventil Pumpe Returfilter Luftfilter Tank Figur 14: Hydraulikanlæg med tilhørende symboldiagram. 13

12 1 Grundlæggende hydraulik Hydraulikvæsker Generelt Det er yderst vigtigt, at den hydraulikolie, man vælger, er af højeste kvalitet og passer præcist til det formål, den skal anvendes til. Reel driftssikkerhed opnår man kun, når olien også beskytter ventiler og pumper i systemet og holder filtrene fri for aflejringer, og alene derfor er det vigtigt, at kvaliteten er i orden. Valg af hydraulikolie. Der skal først og fremmest vurderes hvad olien skal kunne, og hvor den skal bruges. Det kan være fristende at vælge en olie, som netop lige opfylder pumpeproducentens minimumskrav, men driften er ofte anderledes eller mere krævende i praksis. Derfor er det bedst at vælge en olie, der dækker bedst muligt inden for den kategori olier, som passer til hvert enkelt hydrauliksystem. FAKTA Egenskaber, der indgår ved valg af hydraulikolie: Gode smøreegenskaber Rust- og korrosionbeskyttelse Iltningsbestandig Mest mulig usammentrykkelig Antiskumegenskaber Antivandemulsionsegenskaber Viskositet Viskositetsindeks Renhed Miljøpåvirkning Emulsioner Emulsion er en blanding af to væsker, som ikke er opløselige i hinanden. Emulsioner anvendes også som hydraulikvæske, men viskositeten er mere trykafhængig, og det er vigtigt at kontrollere væsken hyppigt efter leverandørens anvisninger. Sammentrykkelighed Syntetisk olie er den hydraulikvæske, der har den laveste sammentrykkelighed. Den anvendes derfor ofte, hvor hurtig reaktion ønskes. Additiver Olien, der kan bruges til det hele, findes ikke. Langt de fleste smøreolier består af en grundolie, der kaldes baseolie, tilsat forskellige stoffer, som kaldes additiver. Baseolien er som regel mineralsk, det vil sige et naturprodukt, der stammer fra oliekilder. Forholdsvis ny på markedet er syntetiske baseolier af forskellig oprindelse. De er fremstillet gennem kemiske processer. Mineralsk baseolie er raffineret på et raffinaderi. Additiverne tilsættes for at forbedre en baseolies evne til at klare smøreopgaverne. Da smøreopgaver er højst forskellige, må man ved hjælp af forskellige additiver justere baseolien til at opfylde forskellige formål. FAKTA Eksempel på additiver: Tempereraturafhængighed Korrosionsbestandighed Antiskumegenskaber Antislidegenskaber Antibrandegenskaber 14

13 Hydraulikvæsker Flydepunkt Flydepunktet angiver den laveste temperatur, hvorved en olie stadig er flydende. Flydepunktet for en hydraulikolie skal ligge mindst 10 C under den laveste, forventede omgivelsestemperatur, der er, når anlægget startes. Viskositet Ordet viskositet kommer af det latinske ord viscosus, som betyder klæbrig. Er viskositeten lav, flyder olien hurtigt, og den flyder langsomt, når viskositeten er høj. Faktorer som temperatur og arbejdstryk er med til at påvirke en olies viskositet. Falder temperaturen, øges viskositeten og stiger temperaturen, falder viskositeten. Stiger arbejdstrykket, stiger viskositeten. Det er vigtigt, at viskositeten passer til det hydrauliske system. Har olien for lav viskositet, går det ud over effekten, og indvendige lækager i systemet kan medføre, at olien bliver overophedet. Herved kan der dannes slam. Omvendt kan for høj viskositet give anledning til bobler i olien, og der kan opstå kavitation. Bobler kan opstå på pumpens sugeside, og ved trykstigning på pumpens afgangsside trykkes disse sammen og udsender pulsationer i olien og kavitationsstøj. Viskositetsmåling Den kinematiske viskositet, der måles i stokes eller centistokes, cst, bestemmes ved hjælp af Raachou s viskosimeter. Viskosimeteret består af et u-formet glasrør, hvis ene gren er udformet med stor indvendig diameter, mens den anden gren består af et kapillarrør. Inde i glasrøret med den store diameter anbringes et termometer forskydeligt i en korkprop. Ved måling af viskositeten på en hydraulisk olie hældes denne i røret med den store diameter 3 til 5 mm under mærket a. Termometeret anbringes, og olien opvarmes til den temperatur, ved hvilken målingen skal gennemføres, normalt 40 C. Olieoverfladen finindstilles til mærket a ved at hæve og sænke termometeret Herefter suges olien op i kapillarrøret til 2 mm over mærket V. Figur 15: Viskositet er et mål for oliens modstand mod at flyde. Figur 16: Raaschous viskosimeter. 15

14 1 Grundlæggende hydraulik Ved at fjerne undertrykket (suget) i kapillarrøret strømmer olien tilbage i røret med den store diameter. Udløbstiden fra mærket V til IV måles ved hjælp af et stopur. Oliens kinematiske viskositet ved den pågældende temperatur bliver da: Målemetode Viskositetsindekset for en olie måles ved at sammenligne den med to standardolier, en olie med viskositetsindeks VI = 0, og en olie med VI =100. FORMEL v= K t[ cst] t er udløbstiden i sekunder, og K er apparatkonstant Viskositet Olie med VI =0 (Texas) Olie»x«med u- kendt VI VI for olie»x«= L U. 100 L H L U FAKTA Til måling af kinematisk viskositet anvendes målemetoden centi Stoke [cst], der måler oliens gennemløbstid gennem et kapillarrør i sekunder ved temperaturerne 40 C og 100 C. Efter SI-systemet måles ki - nematisk viskositet i mm 2 /s. Olie med VI =100 (Penna) H 100 F 38 C 210 F 100 C Viskositeten måltes tidligere i: Saybolt sekunder i USA Redwood sekunder i England Engler grader i Tyskland Sammenhængen mellem de forskellige viskositetsangivelser fremgår af»omsætningstabel Viskositet«i afsnittet Formelsamling. Viskositetsindeks (VI) En olies viskositetsindeks(vi) angiver, hvor meget oliens viskositet ændrer sig ved stigende eller faldende temperatur. En høj viskositetsindeks (VI) betyder, at oliens viskositet kun falder lidt, når temperaturen stiger. Til fremstilling fremstiller man derfor ofte baseolier med et VI på ca Figur 17: Bestemmelse af viskositetsindeks. Viskositetsindeks for en hydraulikvæske bør være større end 90. Viskositetsindekset kan forbedres ved tilsætning af additiver, VI Improvers. Iltningsbestandighed Oliens nedbrydning Olien bliver under drift udsat for forhold, der nedbryder den ved iltning. Nedbrydningen sker på grund af opvarmning og omrøring af olien under tilstedeværelse af luft, metalliske katalysatorer og vand. Forebyggelse Ingen af de nævnte ting kan udelukkes, men materialevalget kan nedsætte katalysatorvirkningen. Fx er kobber en kraftig iltningskatalysator Man kan forebygge ved at øge oliens iltningsbestandighed ved tilsætning af antiiltningsadditiver. 16

15 Hydraulikvæsker Iltet olie Når olien bliver iltet, udskilles slam, mens smøreevnen bliver ringere, og sammentrykkeligheden bliver større. Olien lugter harsk ved kraftig iltning. Kontrol Olieprøve indsendes til laboratorium. Korrosionsbestandighed Rustbeskyttelse Rustdannelse vil ske, selv om systemets overflader til stadighed er overskyllet af olie, idet små mængder luft og fugtighed er optaget i olien. Følgerne af rustdannelse er højst uønskede, idet rusten foruden at beskadige systemet på grund af tæring og direkte slibevirkning vil virke som katalysator til iltning af olien. Hydraulikolien må derfor have god vedhængningsevne, således at den kan danne en be - skyttende hinde på systemets overflader. Tilsætningen af antirustadditiver, der omhyggeligt er valgt, således at de ikke forringer andre ønskede egenskaber ved olien, giver en forøget sikkerhed mod rustdannelse. Antirustadditiver har den egenskab, at de er i stand til at overdække metaloverflader med en stærkt vedhængende hinde, som forhindrer berøring med luft og fugtighed. Virkning på konstruktionsmaterialer Hydraulikolie på mineraloliebasis påvirker normalt ikke konstruktionsmaterialer, men anvendes der hydraulikvæske på anden basis, syntetiske olier og vand, kan der opstå problemer. Syntetiske olier Syntetiske olier kan angribe syntetisk gummi, der ofte anvendes til slanger og lignende. Disse olier kan også angribe aluminiumslegeringer og den maling, der normalt anvendes i olietanke. Der skal tages højde for disse ting, før der skiftes fra mineralolie til syntetisk olie. Vand Vand/glycolopløsninger angriber også normal maling og belægninger af cadmium og zink. Vand kan opløse nogle af de mest anvendte flydende pakninger og låselakker, der anvendes ved samling af hydraulikkomponenter. Vand angriber ikke gummi. Antiskumegenskaber Opblandet luft Der er, som tidligere nævnt, altid opblandet luft i olie. Mængden afhænger af oliens temperatur og luftens tryk. Frigørelse af luft Da luften kun frigøres langsomt, vil der uden indgreb hurtigt opblandes så megen luft, at oliens sammentrykkelighed hæves. For at undgå dette tilsættes antiskumadditiver. Antiskumadditiver Disse additiver har den virkning, at boblefilmen kun bliver af molekylær tykkelse, og derfor nedbrydes skummet hurtigt. Antislidegenskaber Antislidadditiver Hvis man ønsker at forbedre hydraulikoliers antislidegenskaber, tilsættes additiver, som reducerer sliddet på metaloverfladerne. Additiverne virker normalt på den måde, at de giver en kemisk polerende virkning på metaloverfladen. Herved forøges bærearealet, hvorved enhedsbelastningen og derved sliddet formindskes. Smøreegenskaber For at forbedre en olies grænsesmøreegenskaber kan der tilsættes højtryksadditiver. Disse omtales normalt som EP-additiver. EP er en forkortelse af»extreme Pressure«. Når trykket og dermed temperaturen når en vis størrelse, træder EP-additivet i funktion, nærmest som en kemisk reaktion, der begynder på de lokalt opvarmede steder og danner uorganiske sulfider eller klorider, idet EP-additivet indeholder svovl og/eller klor. Disse sulfider eller klorider har en ringe gnidningsmodstand og virker derfor som fa - ste smøremidler, når højt tryk forekommer. 17

16 1 Grundlæggende hydraulik Antibrandegenskaber Ikke-brændbare væsker Den ideelle hydraulikvæske vil være en ikkebrændbar væske med lige så gode egenskaber som mineralolie, let at få fat på og til en billig pris. Vand Vand blandes ofte med glycol eller olie. Emulsionernes smøreegenskaber er ringere end mineralolie og kan derfor kun anvendes ved moderate tryk. Syntetiske olier Syntetiske olier opfylder bedst kravene om anti-brandegenskaber. De har mange af mineraloliens gode egenskaber, men har en større vægtfylde, er aggressive over for konstruktionsmaterialer og koster mere. 18

17 Urenheder Urenheder Krav til renhed Generelt Det er af afgørende betydning for et hydraulisk anlægs levetid og driftsikkerhed, at den cirkulerende olie overholder visse minimumskrav med hensyn til renhed. Det er derfor meget vigtigt, at alle, der opbygger, vedligeholder eller reparerer hydrauliske anlæg, udviser stor omhu for at forhindre, at urenheder trænger ind i anlæggene. Størsteparten af de urenheder, der tilføres hydrauliske anlæg, kan ikke ses med det blotte øje. Alligevel er de i stand til at ødelægge et anlæg på kort tid. Figur 19: Ny olie leveret i batch. NAS 9 ISO 20/18/15 Forurening Ny olie Hydraulikolien leveres normalt i tromler til forbrugeren. På dette tidspunkt er den ikke længere ren, idet den indeholder metal- og gummipartikler fra påfyldningsledningerne. Tromlen tilfører også olien snavs. Det er almindeligt, at den nye olie indeholder mellem og partikler over 5 μm pr. 100 ml. Figur 20: Ny olie leveret i mini containere. NAS 7 ISO 17/15/13 Eksempler på renhedsklasser for transport og opbevaring af hydraulikolie. Figur 21: Renhedskrav til avancerede systemer. NAS 5 ISO 16/14/11 Renhedsklasser for NAS og ISO kan ses i afsnittet: Hydraulik olieprøver /Renhedsniveau. Figur 18: Ny olie leveret i tønder. NAS 12 ISO 23/21/18 19