Den vedhæftede er blevet behandlet af Sikker Postkasse. Modtaget af Sikker Postkasse: :32:40,735 CEST

Transkript

1 Fra: Stine Hansen (STHA) Til: Miljø- og Energiforvaltningen ekstern Emne: SV: Offentlig høring af Forslag til indsatsplan for gr [Ref.nr.=5f0c03f7b7994f20bf5d6a487ad64f54] Dato: 26. september :01:52 Vedhæftede filer: Offentlig høring af Forslag til indsatsplan for gr Ref.nr.5f0c03f7b7994f20bf5d6a487ad64f54.msg Til Aalborg Kommune v./ Birgitte Andersen Hollænder Kommunen er velkommen til at fremsende et udkast til aftale om sprøjtefri zone på jernbanen, Aalborg-Frederikshavn km 266,0-266,5 til Finn Søndertoft på mailadresse: Med venlig hilsen Stine Hansen Skov- og Landskabsingeniør Arealforvalter Banedanmark Teknisk Drift Team Areal Lumbyesvej Fredericia T: M: Oprindelig meddelelse----- Fra: Banedanmark Post Sendt: 22. september :26 Til: Stine Hansen (STHA) Emne: VS: Offentlig høring af Forslag til indsatsplan for gr [Ref.nr.=5f0c03f7b7994f20bf5d6a487ad64f54] Grundvandsbeskyttelse, Tylstrup -----Oprindelig meddelelse----- Fra: Sendt: 22. september :32 Til: Banedanmark Post Emne: Offentlig høring af Forslag til indsatsplan for gr [Ref.nr.=5f0c03f7b7994f20bf5d6a487ad64f54] Den vedhæftede er blevet behandlet af Sikker Postkasse. Modtaget af Sikker Postkasse: :32:40,735 CEST Sikkerhedskontrollen af en gav følgende resultat: Fortrolig (krypteret): Ja Digital signatur: Gyldig

2 signatur verificeret: :32:41,001 CEST Virksomhedscertifikat Navn : E-BOKS A/S - e-boks indgaaende CVR : CVR: Bemærkning: Øvrige oplysninger: Krypteringstilstand: transport nøgle krypteret med: bit data krypteret med: bit

3 Fra: Lise Højmose Kristensen Til: Birgitte Andersen Hollænder Emne: TVF: VS: Høring vedr. Forslag til indsatsplan for grundvandsbeskyttelse - Tylstrup Dato: 9. december :03:45 Fra: Miljø- og Energiforvaltningen Sendt: 9. december :16 Til: FV-Adm-TS-EM Emne: VS: Høring vedr. Forslag til indsatsplan for grundvandsbeskyttelse - Tylstrup Fra: Lars Lykke Larsen [mailto:9382lykke@gmail.com] Sendt: 8. december :06 Til: Miljø- og Energiforvaltningen ekstern; Klaus Kolind-Hansen Emne: Høring vedr. Forslag til indsatsplan for grundvandsbeskyttelse - Tylstrup Tylstrup vandværk I/S kan som minimum anbefale den udsendte indsatsplan. Tylstrup vandværk er det eneste vandværk ud af tidligere 3 vandværker der udvinder vand, og er i den situation at vi ikke har sikkerhedsforbindelser til andre vandværker med egne boringer, der kan dække vores behov for vand ved en evt. forurening. Historie: Brændskov vandværk er sammenlagt med Tylstrup og her var ingen brugbare boringer bevaret. Luneborg vandværk har eget værk, men får i dag alt vand leveret fra Tylstrup vandværk, da Luneborgs 2 boringer desværre er forurenet med sprøjtegift. Tylstrup vandværk har 3 stk. boringer som i dag skal levere vand til hele området, og da vi for et par år siden skulle have vores boring nr. 3 fik vi også syn for at det ikke var så let en mulighed, som vi havde regnet med. Den første forsøgsboring indeholdt saltvand, og var derfor uegnet som drikkevand. Den anden var en analyse i en markboring som viste for højt indhold af nitrat, hvilket er et udbredt problem i vores område. Yderlig kan peges på at der på en forsøgsmark ved Tylstrup, kan måles at sprøjtegifte vil havne i grundvandet. Det fortæller at vores indvindingsopland er meget sårbart, og med ringe beskyttelse, derfor er der behov for en indsats der kan forbedre mulighederne for at der også i fremtiden, eller i så langt tid som muligt, kan skaffes rent grundvand. Mvh. Formand Lars Lykke Larsen Tylstrup Vandværk I/S

4 Fra: Lise Højmose Kristensen Til: Birgitte Andersen Hollænder Emne: TVF: VS: Høring vedr. Forslag til indsatsplan for grundvandsbeskyttelse - Tylstrup Dato: 15. december :55:31 Fra: Miljø- og Energiforvaltningen Sendt: 15. december :52 Til: FV-Adm-TS-EM Emne: Høring vedr. Forslag til indsatsplan for grundvandsbeskyttelse - Tylstrup Fra: Bjarne Karlsen [mailto:bjarne.karlsen@mail.dk] Sendt: 14. december :58 Til: Miljø- og Energiforvaltningen ekstern; Klaus Kolind-Hansen Emne: VS: Høring vedr. Forslag til indsatsplan for grundvandsbeskyttelse - Tylstrup Vedr. indsatsplan for Tylstrup Vandværk I fortsættelse af Lars Lykke Larsen s mail af 8. december 2014, har Tylstrup Vandværk disse yderligere bemærkninger/forslag til indsatsplanen. Tylstrup Vandværk anbefaler, at der i forbindelse med gennemførelsen af indsatsplanen for Tylstrup Vandværk også afsættes pengemidler til at etablere en sikkerhedsforbindelse til Brønderslev Forsyning, Vand. Afstanden mellem Tylstrup Vandværks ledningsnet og Brønderslev Vandforsynings ledningsnet er kun 950 meter, og etablering af en sikkerhedsforbindelse til Brønderslev Vandforsynings ledningsnet vil give Tylstrup Vandværk maksimal sikkerhed for at opretholde forsyningssikkerheden ved en eventuel forureningssag. Etableringsudgifterne af sikkerhedsforbindelsen kunne udmøntes via midler fra indsatsplanen, hvorefter Tylstrup Vandværk kunne overtage driften af sikkerhedsforbindelsen. Tylstrup Vandværk vil gerne anmode om at vores anbefaling om etablering af en sikkerhedsforbindelse tages med i den samlede indsatsplan for vandværket, med det formål at opnå den højeste grad af sikkerhed for vandforsyningen i Tylstrup Vandværks forsyningsområde. Med venlig hilsen Bjarne Karlsen Kasserer, Tylstrup Vandværk I/S Ultvedparken Tylstrup Tlf Fax Mobil kasserer@tylstrupvand.dk Fra: Lars Lykke Larsen <9382lykke@gmail.com> Dato: 8. december 2014 kl Emne: Høring vedr. Forslag til indsatsplan for grundvandsbeskyttelse - Tylstrup Til: miljoe.energi@aalborg.dk, kkh@aalborgforsyning.dk

5 Tylstrup vandværk I/S kan som minimum anbefale den udsendte indsatsplan. Tylstrup vandværk er det eneste vandværk ud af tidligere 3 vandværker der udvinder vand, og er i den situation at vi ikke har sikkerhedsforbindelser til andre vandværker med egne boringer, der kan dække vores behov for vand ved en evt. forurening. Historie: Brændskov vandværk er sammenlagt med Tylstrup og her var ingen brugbare boringer bevaret. Luneborg vandværk har eget værk, men får i dag alt vand leveret fra Tylstrup vandværk, da Luneborgs 2 boringer desværre er forurenet med sprøjtegift. Tylstrup vandværk har 3 stk. boringer som i dag skal levere vand til hele området, og da vi for et par år siden skulle have vores boring nr. 3 fik vi også syn for at det ikke var så let en mulighed, som vi havde regnet med. Den første forsøgsboring indeholdt saltvand, og var derfor uegnet som drikkevand. Den anden var en analyse i en markboring som viste for højt indhold af nitrat, hvilket er et udbredt problem i vores område. Yderlig kan peges på at der på en forsøgsmark ved Tylstrup, kan måles at sprøjtegifte vil havne i grundvandet. Det fortæller at vores indvindingsopland er meget sårbart, og med ringe beskyttelse, derfor er der behov for en indsats der kan forbedre mulighederne for at der også i fremtiden, eller i så langt tid som muligt, kan skaffes rent grundvand. Mvh. Formand Lars Lykke Larsen Tylstrup Vandværk I/S

6 Fra: Lise Højmose Kristensen Til: Birgitte Andersen Hollænder Emne: TVF: VS: Indsatsplan-Tylstrup Vandværk Dato: 16. december :57:23 Fra: Miljø- og Energiforvaltningen Sendt: 16. december :45 Til: FV-Adm-TS-EM Emne: Indsatsplan-Tylstrup Vandværk Fra: Ole Andersen Sendt: 16. december :44 Til: Miljø- og Energiforvaltningen ekstern Emne: Indsatsplan-Tylstrup Vandværk Ole Bjørn Andersen Ny Kærsgaard, Tylstrup Landevej 20, 9382 Tylstrup. Tlf. nr , Fax. nr , SE-nr Aalborg Kommune Miljø og Energiforvaltningen Tylstrup16/ Kommentar/indsigelse mod indsatsplan vedr. Tylstrup Vandværk. Da en stor del af vore marker ligger i området hvor Aalborg Kommune ønsker at gennemføre en indsatsplan for Tylstrup Vandværk, vil jeg gerne have en detaljeret, skriftlig, redegørelse for hvilke konsekvenser det vil få for den fremtidige landbrugsdrift, på adresserne Tylstrup Ldv. 20 og Stidsholtvej 30. Jeg tillader mig derfor følgende spørgsmål/kommentarer. 1) Hvilke dyrkningsmæssige restriktioner vil det få for de arealer der ligger inden for indsatsområdets afgrænsning. 2) Hvilke dyrkningsmæssige restriktioner vil det få for de arealer der grænser op til indsatsområdet. 3) Vil det faktum, at vores markvandingsboring ligger meget tæt på indsatsområdet/ opland til indvindings område, få nogen betydning for vores indvindingsret. 4) Vil kommunen holde os økonomisk skadesløs, hvis der sker ændringer i vores indvindingsret. 5) Hvis vi skal afgive dyrkbare arealer i forbindelse med indsatsplanen, vil kommunen så sikre, at vi via en jordfordeling vil få tilsvarende arealer til rådighed, med samme arondering, samme bonitet, og med vandingsmulighed.

7 6) Vil indsatsplanen få indflydelse i forhold til etablering af et nedsivningsanlæg på ejendommen. Disse spørgsmål vil jeg gerne have besvaret et for et. Herudover vil tillade mig at komme med følgende bemærkninger til kommunens plan for området. Jeg finder det meget uhensigtsmæssigt, at man nu vil inddrage det omtalte område. Kommunen har i 2003 foretaget boring på Gl. Vrå vej, DGU I denne boring konstaterede man et relativt stort indhold af Nitrat. Det burde være indlysende, at når man borer lige midt i en gammel møddingsplads er sandsynligheden for at finde drikkevand af god kvalitet, meget lille. Ligeledes har man konstateret rest koncentration af Metribuzin - denne oplysning kunne man have tilegnet sig, hvis man havde tænkt sig om, og ulejliget sig med at kontrollere GEUS s rapport over pesticidvarsling på marken på Gl. Vrå vej, som på dette tidspunkt havde kørt i flere år. Disse analyser viste også sporstof af Metribuzin, så hvis kommunen havde gjort sit forarbejde kunne man have sparet pengene til den prøveboring. Ligeledes fremgår det af disse analyser, at der ikke sker nedsivning af andre sporstoffer fra pesticider, der bruges i landbruget i dag. Det fremgår også af GEUS s rapport, at Metribuzin resterne menes af komme fra de omkringliggende marker, der gennem mange år har været anvendt til kartoffeldyrkning. Dette er baggrunden for min opfordring til kommunen, om at revurdere ønsket, om at lade indvindingsområdet til Tylstrup Vandværk, omfatte de arealer der indtegnet på skitsen, der blev udleveret på mødet i Tylstrup d. 18/11. Alle marker tilhørende Hans Jørgen Olsen, Gl. Østergaard, Ole Micaelsen Gl. Kærsgaard, Jens Ole Sørensen Forsøgs Gaarden samt begge vores ejendomme, Tylstrup Ldv. 20 og Stidsholtvej 30 har været anvendt til kartoffelavl siden midten af halvtredserne, hvor Sencor kom på markedet. (Sencor er handelsnavnet for det pesticid der har Metribuzin som virksom stof og blev brugt til ukrudtsbekæmpelse i kartofler, med 1,0 kg pr ha.) Jeg kan selvsagt ikke bestemme, hvor kommunen vil indvinde vand, blot opfordre til at man, denne gang, tænker sig bedre om, før man begynder at bore - der må være muligheder vest for byen hvor der aldrig har været kartoffelavl. Pv. Søren Buus Andersen Ole Bjørn Andersen Projektleder.

8 Fra: Lise Højmose Kristensen Til: Birgitte Andersen Hollænder Emne: tvf: VS: Indsatsplan Tylstrup Dato: 17. december :05:28 Vedhæftede filer: image003.gif image004.gif image005.gif image006.jpg image002.png Fra: Miljø- og Energiforvaltningen Sendt: 17. december :40 Til: FV-Adm-TS-EM Emne: VS: Indsatsplan Tylstrup Fra: Hans Ole Kristensen Sendt: 16. december :14 Til: Miljø- og Energiforvaltningen ekstern Emne: Indsatsplan Tylstrup Nedenfor findes AgriNords bemærkninger til Indsatsplanen for Tylstrup Vandværk. Jeg har noteret mig, at nitratindholdet er på mellem 0 og 0,5 mg /l samt at sulfatindholdet er lavt men stigende fra et lavt niveau. På det offentlige møde kom I godt afsted uden at dvæle for meget ved det til gengæld blev det fastslået (indtil flere gange), at hvis vandet blev nitratbelastet ud over kvalitetsgrænserne, stod Tylstrups borgere i en vanskelig situation. I de fleste indsatsplaner ville den nødvendige indsats blive beskrevet som overvågning af den videre udvikling i drikkevandets nitratindhold. Af principielle grund må vi gøre indsigelse mod, at en drikkevandsforsyning uden nitratindhold skal beskyttes ved erhvervelse af landbrugsjord med henvisning til at det skal tages ud af produktion for at sikre vandforsyningen mod nitratnedsivning. Der findes ingen begrundelse for at erhverve landbrugsjord med de foreliggende kvalitetsmålinger for vandværket. I øvrigt er det et slag i luften, når store dele af det boringsnære opland ligger under villahaver, som ikke kan reguleres via indsatsplanen, og som ofte drives med rundhåndet gødningstildeling. Hermed er ikke sagt noget ondt om villahaverne og deres ejere der menes snarest, at der ikke kan opnås nogle større resultater med indgreb over for landbruget. Den øverste pointe er, at der ikke er behov for synderlige resultater, fordi vandet har det godt. Udpegningen af hele indsatsområdet som pesticidsårbart er foretaget ud fra Naturstyrelsens skrivelse af 6. oktober Naturstyrelsens har i skrivelse af 6. oktober 2011 følgende vejledning om udpegning af pesticidfølsomme områder: "Det fremgår af bemærkningerne til loven, at man for pesticider ikke på samme måde som for nitrat kan identificere områder, der er velbeskyttede, og områder der er dårligt

9 beskyttede. For pesticider kan man derfor være nødt til at udpege de områder, hvor grundvandsdannelsen er særlig stor, og hvor risikoen for forurening af grundvandet derfor alt andet lige er større end andre steder. Staten udpeger nitratfølsomme indvindingsområder i forbindelse med den statslige kortlægning. Områder med stor grundvandsdannelse kan udledes af denne kortlægning. En kombination af konkret viden om stor grundvandsdannelse, viden om den konkrete arealanvendelse samt viden om forureningskilder vil dermed kunne udgøre et tilstrækkeligt grundlag for kommunernes vurdering af, hvorvidt det er nødvendigt at iværksætte en indsats for at beskytte grundvandet mod pesticider. Naturstyrelsens udtalelse giver det indtryk, at man har villet lave en vejledning om kortlægning, men så har givet op og er faldet tilbage på alene at citere fra lovens forarbejder. I lovbemærkningerne er blandt andet anført følgende: For pesticider kan man ikke på samme måde identificere områder, der er velbeskyttede, og områder der er dårligt beskyttede, over for alle pesticider. De forhold, som er bestemmende for, om en forurening på jordoverfladen trænger ned i grundvandet, varierer fra stof til stof. For pesticider kan man derfor være nødt til at udpege områder, hvor grundvandsdannelsen er særligt stor, og hvor risikoen for forurening af grundvandet derfor alt andet lige er større end andre steder. Det er ikke meningen, at der skal ske indgreb over for den eksisterende lovlige gødnings- og pesticidanvendelse overalt i de således udpegede områder. Det kan bemærkes, at den sidste af de her citerede sætninger ikke er medtaget i Naturstyrelsens udtalelse. Med udgangspunkt i den nyere forskning, herunder KUPA-projekterne, vedrørende pesticiders transport i jord er dette en alt for forenklet tilgang, og i værste fald er den fejlagtig. Eksempelvis kan der argumenteres for, at hvis en kraftig nedbørshændelse fører til en overskridelse af grænseværdien i en puls, vil en stor grundvandsdannelse sikre, at der hurtigt sker en fortynding, således at grænseværdien for drikkevandsboringen kan overholdes i boringen. I Vejledende notat om boringsnære beskyttelsesområder BNBO fra Naturstyrelsen anføres, at kommunen kan anvende følgende indikation for sårbarhed omkring en boring: F.eks. kan forekomst af mindre mængder af pesticider eller disses nedbrydningspunkter i vand fra en boringskontrol være en indikator for, at forhold omkring en boring samlet udgør eller kan udgøre en fare for forurening. Eksempler fra en række indsatsplaner eller forslag til sådanne viser, at kommunerne som følge af mangel på klare retningslinjer for vurdering af pesticidfølsomhed, har helt vilkårlige vurderinger af sårbarhed og risiko for forurening af grundvand med pesticider. Der bliver ofte henvist til fund af pesticider i boringer uden at tage hensyn til at disse fund helt overvejende skyldes nu forbudte pesticider. BNBO Egedal kommune og BNBO Bederområdet i Aarhus Kommune er eksempler herpå. Det manglende forvaltningsgrundlag i form af vejledninger og en metode for udpegning af pesticidfølsomme områder har medført, at forvaltningen i kommunerne er uensartet, og især kommuner med større byer har en meget konservativ tilgang i forhold til risikoen for udvaskning af pesticider. Ved gennemgang af en række af de indsatsplaner kommunerne i øjeblikket arbejder med, kan VFL konstatere, at der er et stort behov for en afklaring af kommunernes råderum for fortolkning af den gældende lovgivning. Blandt de argumenter kommuner og deres rådgivere har anvendt for at gennemføret tiltag med pesticidfri dyrkning er - stor grundvandsdannelse - bekymring om at fund under grænseværdien er indikation for pesticidsårbarhed - henvisning til enkelte funder af godkendte pesticider, som har været over grænseværdien

10 - generel henvisning til fund af pesticider, herunder BAM og andre nu forbudte midler eller deres nedbrydningsprodukter - potentielle uheld med havari af sprøjter 300 meterudvalget lagde modelberegninger til grund for at konkludere, at der ikke generelt er behov for 300 meter beskyttelseszoner, men oftest zoner der er langt mindre. Der var tale om konservative beregninger, hvor der ikke blev regnet med, at der sker binding og nedbrydning. 300 meterudvalgets vurderinger synes ikke at indgå ved forvaltningen af indsatsplanerne. I KUPA-ler nåede man som nævnt ikke frem til et koncept for udpegning af lerjorde, som er følsomme for pesticidudvaskning. I konklusionsafsnittet i slutrapporten fra projektet er der ingen formodninger om, at kortlægning i forhold til grundvandsdannelsens størrelse skulle være en mulighed. VFL har ikke kendskab til andre projekter eller udredninger, som har vist, at der skulle være en sammenhæng mellem sårbarhed for pesticider og stor grundvanddannelse. Der savnes således en argumentation for Naturstyrelsen vejledning i skrivelsen af 6. oktober 2011 og vejledningen fra Endelig har By- og Landskabsstyrelsen i forbindelse med gennemførelsen af 25 meter beskyttelseszoner omkring boringer udarbejdet et notat om beskyttelse af boringer. Det fremgår heraf implicit, at generel regelret anvendelse af pesticider ikke kan anses som en fare for drikkevandet, og at 25 meters beskyttelseszonen giver en god sikring mod nedsivning af pesticider i det boringsnære område. Dette ovenstående er citeret fra Videncenter for Landbrugs vejledning om indsatsplanlægning. Hvis I ønsker en nærmere diskussion af det ovenstående, står vi helt til rådighed. Afslutningsvis bemærkes, at eftersom en indsatsplan ikke kan påklages, har vi ikke mulighed for at skaffe afklaring med hensyn til hvorvidt denne plan repræsenterer en lovlig administration af reglerne om indsatsplanlægning. Holdningen i Aalborg kommune har hidtil været, at modtager jordejeren fuld erstatning for et indgreb, må det være i orden. Skulle det blive nødvendigt at ekspropriere for at virkeliggøre planen, vil der være en klageadgang, som formentlig også må omfattet planens lovlighed og til den tid vil vores holdnng til planen antagelig være uændret i forhold til denne indsigelse (med respekt af hvad en videre diskussion kan bringe frem). På det offentlige møde opfordrede vi til, at man i videst muligt omfang virkeliggør de planer, man nu måtte ende med, gennem jordfordeling, så lodsejerne forhåbentlig kan opretholde produktiv landbrugsjord i samme omfang som før. Med venlig hilsen Hans Ole Kristensen Landboretskonsulent Hobrovej Aalborg SV Telefon Direkte Mobil hok@agrinord.dk

11 Husk Årsmøde Kvæg den 8. januar 2015 tilmeld dig her

12 Fra: Lise Højmose Kristensen Til: Birgitte Andersen Hollænder Emne: tvf: VS: Indsigelse indsatsplan Dato: 17. december :06:42 Vedhæftede filer: image003.gif image004.gif image005.gif image006.jpg image007.png Fra: Miljø- og Energiforvaltningen Sendt: 17. december :39 Til: FV-Adm-TS-EM Emne: VS: Indsigelse indsatsplan Fra: Hans Ole Kristensen Sendt: 16. december :46 Til: Miljø- og Energiforvaltningen ekstern Cc: Emne: Indsigelse indsatsplan Nedenstående indsigelse indsender jeg på vegne af gdr. Jens Ole Sørensen, Gammel Vraa, Gammel Vråvej 67, 9382 Tylstrup. Med venlig hilsen Hans Ole Kristensen Direkte Fra: Hans Ole Kristensen Sendt: 16. december :40 Til: Emne: Indsigelse indsatspaln Aalborg Kommune Miljø og Energiforvaltningen Tylstrup16/ Kommentar/indsigelse mod indsatsplan vedr. Tylstrup Vandværk. Da en stor del af vore marker ligger i området hvor Aalborg Kommune ønsker at gennemføre en indsatsplan for Tylstrup Vandværk, vil jeg gerne have en detaljeret, skriftlig, redegørelse for hvilke konsekvenser det vil få for den fremtidige landbrugsdrift, på adressen Gl. Vråvej 67 Jeg tillader mig derfor følgende spørgsmål/kommentarer. 1) Hvilke dyrkningsmæssige restriktioner vil det få for de arealer der ligger inden for indsatsområdets afgrænsning. 2) Hvilke dyrkningsmæssige restriktioner vil det få for de arealer der grænser op til indsatsområdet.

13 3) Vil det faktum, at vores markvandingsboring ligger meget tæt på indsatsområdet/ opland til indvindings område, få nogen betydning for vores indvindingsret. 4) Vil kommunen holde os økonomisk skadesløs, hvis der sker ændringer i vores indvindingsret. 5) Hvis vi skal afgive dyrkbare arealer i forbindelse med indsatsplanen, vil kommunen så sikre, at vi via en jordfordeling vil få tilsvarende arealer til rådighed, med samme arrondering, samme bonitet, og med vandingsmulighed. Disse spørgsmål vil jeg gerne have besvaret et for et. Med venlig hilsen Hans Ole Kristensen Landboretskonsulent Hobrovej Aalborg SV Telefon Direkte Mobil hok@agrinord.dk Husk Årsmøde Kvæg den 8. januar 2015 tilmeld dig her

14 Aalborg Kommune Grundvandskortlægning J.nr. NST Ref. Peter Henneby Den 17. december 2014 Høringssvar til forslag til indsatsplan Tylstrup Vandværk. Vi har den 22. september modtaget Kommunes forslag til indsatsplan i høring. I fortsættelse af telefonsamtaler med Birgitte Hollænder om kommunens mails af 5. hhv. 7. marts om afgrænsningen af indvindingsoplandet skal jeg hermed på Naturstyrelsens vegne beklage, at vi ikke har fået det seneste indvindingsopland, som fremsendt den 7. marts, udpeget i den nye bekendtgørelse om drikkevandsressourcer af Den umiddelbare konsekvens er, at indvindingsoplandet i bekendtgørelsen er marginalt mindre end det af kommunen senest ønskede. Det betyder, at der ikke er overensstemmelse mellem indsatsplanens og bekendtgørelsens indvindingsopland (og dermed NFI og IO). Naturstyrelsen vil sørge for, at det fremsendte indvindingsopland af 7.3. vil blive udpeget i den næste bekendtgørelse, hvis kommunen ønsker at fastholde dette. Hvis kommunen derimod ønsker at bibeholde det indvindingsopland, som kommunen fremsendte den 5.3., og som nu er udpeget i bekendtgørelsen, beder vi om en tilbagemelding snarest og senest i forbindelse med høringen af den kommende bekendtgørelse i foråret Naturstyrelsen har herudover alene gennemgået indsatsplanen i forhold til de formelle krav til indsatsplaners indhold i Vandforsyningsloven og Bekendtgørelse om indsatsplaner nr fra Naturstyrelsen har ikke forholdt sig til indsatsplanens faglige vurderinger herunder rækkevidden og nødvendigheden af de foreslåede indsatser. Vi har alene følgende bemærkninger: Indsatsplanen nævner flere steder at Aalborg kommune har udpeget området som sårbart overfor pesticider. Naturstyrelsen finder at udpegninger er forbeholdt Miljøministeren og at kommunen bør anvende et andet begreb, som f.eks. prioritering eller afgrænsning. Naturstyrelsen Niels Bohrs Vej Aalborg Øst Tlf Fax CVR EAN aal@nst.dk

15 Overvågning En indsatsplan skal ifølge bekendtgørelsens 3, stk. 1, nr. 4, indeholde en angivelse af i hvilket omfang, der skal gennemføres overvågning, og hvem, der skal gennemføre overvågningen. Under indsatsprogrammet for Tylstrup Vandværk er det nævnt, at der skal udarbejdes og iværksættes et overvågningsprogram. Vi finder at der allerede i indsatsplanen bør være en mere konkretiseret overvågningsplan. Naturstyrelsen håber, at der tages højde for ovenstående bemærkninger i den endelige indsatsplan. Med venlig hilsen Peter Henneby Grundvandsmedarbejder Tlf. dir: pethe@nst.dk 2