MANIFEST ARKITEKTURENS KUNST OG DET MULIGES KUNST

Transkript

1 MANIFEST ARKITEKTURENS KUNST OG DET MULIGES KUNST Med Lov skal Land bygges - Valdemar Sejr Arkitektur betragtes i Danmark som en kunstnerisk disciplin. Men i modsætning til skulptur, malerkunst, fotografi og filmkunst er arkitektur en bundet kunstart. Titlen er ubeskyttet og andre end arkitekten kan planlægge og bygge. Så er det bare ikke arkitektur. Arkitekten kan drømme, udvikle og tegne et nyt land, men han/hun kan ikke realisere det alene. Kreative kræfter, politisk vilje og konkret handling må gå hånd i hånd hvis visionerne skal føres ud i livet. Den danske designtradition er kendetegnet ved høj kvalitet og en dyrkning af detaljen. Arkitekters virketrang får dem til at kaste sig proaktivt over alt ikke-designet for at opdyrke, formgive, aktivere og kultivere det. I en ikke så fjern fortid, syntes Danmark at være stivnet i arkitektonisk formalisme indtil nye internationale strømninger fik tag i branchen. I dag er demokratiske processer, etik og merværdi centrale parametre for arkitekturen og har for længst overhalet den gode smag. 00ernes store markedsoptimisme blev præget af hurtige og til tider højtråbende byggerier. Byggerier blev tillagt offentlige ekstrafunktioner til glæde for brugerne og for at humanisere spekulationsbyggerier. Der er i dag overhængende fare for at danske byggerier igen ender i ren formalisme spektakulære, idéløse skaller men uden fordums høje kvalitet og kompromisløse detaljer. Når 50ernes produktion blev langtidsholdbar var det fordi udviklingen af designprodukter og arkitektur havde optimale betingelser og blev dyrket bredt. Initiativer fra politisk hold sikrede en fælles ånd og et fælles mål. Dagens arkitektur sætter mennesket i centrum, mens det moderne menneske sætter navlen i centrum. Filmen skal animere til at folk reflekterer over arkitektens hhv. deres egen rolle i klimaproblematikken og fremtiden Kendingstal:

2 FÆLLESKAB OG FOLKELIGEHED af folket, gennem folket, for folket - Abraham Lincoln Ligesom de øvrige Skønne Kunster kan arkitekturen afspejle og tolke samtiden og blive en værdiskabende samfundsfaktor. Arbejdet med arkitektur kræver følsomhed, indlevelse, åbenhed samt æstetisk, stoflig og rumlig sans. Discipliner der ligesom de øvrige skønne kunster kræver fordybelse og øvelse. Netop derfor var vores forgængere virtuose og deres produkter tidløse og salgbare. Idag videreformidles den kreative proces og det slidsomme arbejde sjældent. Det kan få arkitekturen til at syne nem. Den udbredte misopfattelse af den kreative indsats sætter den kreative under pres, og kan i sidste ende påvirke måden hvorpå vi arbejder: frem for at følge funktionen er der er en fremtrædende tendens til at formen følger formidlingen. Folkestyret og den store middelklasse - for hvem alt i dag er tilgængeligt og muligt - bliver både den vigtigste ressource og den mest styrende samfundsfaktor. Hvis design primært drives af brugerne, fratages arkitekten sin kunstneriske frihed. Det sætter den arkitektoniske udvikling i stå. Og hvor skal så det nye og originale komme fra? Alt det som Denmark har planer om at vækste og brande sig på? Det er arkitekten som idealistisk, fremsynet, del- og helhedstænkende filmen skal have fokus på. Filmen skal belyse den kunstneriske side af arkitektfaget og indskrive arkitektur i værdidebatten 2

3 FORTID FREMTID FORANDRING Mest af alt holder jeg af hverdagen - Dan Turell Arkitekten er visionær men ikke synsk. Arkitekturens force ligger i evnen til at adaptere. I iveren efter at finde ud af hvad steder kan udvikles til, stilles arkitekten i stadig stigende grad over for opgaver, som er ekstremt konkrete og fastlåste i deres krav om forandring. Det er som om Danmarks stærke interesse i udviklingspotentialer glemmer at tage hensyn til de allerede tilstedeværende kvaliteter, og overser at tage stilling til om de store forandringer overhovedet er nødvendige. Ligesom lyrik, musik og billedkunst har både arkitekturen og filmmediet potentiale til at finde skønheden i det almindelige og ophøje hverdagen til poesi. På samme tid har arkitekten blik for de store linier og er derfor i stand til at levere visionære og robuste løsninger der samler og løser flere problematikker på én gang. En af USA s megatrends er en opdeling af landet i røde og blå stater. Midt i debatten om hvorvidt den danske velfærdsmodel er under afvikling beskyldes den røde blok for at føre blå politik og vice versa. Så selvom forskellen på rød og blå i Danmark umiddelbart bliver mere tydelig flyder de to også sammen i en lilla politik med fælles demokratiske grundværdier. Filmen skal anspore til en interesse for kulturhistorie og eksponere de særligt danske værdier 3

4 NOTHING IS SOMETHING Jeg har planlagt at dagdrømme - René Jean Jensen I filmbesvarelsen på spørgsmålet Kan vi tegne et nyt land? kommer arkitekturen til udtryk i helhedstanken. Vi vil kuratere filmen ved ligesom konkurrenceprogrammet - at stille spørgsmålet til en række relevante ikke-arkitekter. Ved at inddrage f.eks. samfundsvidenskabelige, politiske, kunstneriske kræfter og brugere får vi sat flere stemmer på fortællingen og undgår at male arkitekten op i et elitært hjørne. Filmafsnit med udgangspunkt i de tre megatrends afsluttes med arkitektonsike fremtidsscenarier. Der arbej-des med tre spor: Samfund, Kunst og arkitektur. Disse skildres gennem dokumentariske personportrætter, hvor samfundet repræsenteres af f.eks. politikeren, brugeren og fremtidsforskeren. Kunsten af f.eks. musikeren, kokken og digteren. Arkitekturen gennem værket. Hvor ingeniøren vil fremkomme med en optimal teknisk løsning til infrastrukturen og siden til klimaproblematikken, formår arkitekten at samtænke løsninger ved f.eks. at skabe nye koblinger af infrastruktur, landskabelige korridorer, by, land og landskaber. Rollen som kunstnerisk, samlende og overbliksskabende komponent manifesteres i fremtidsvisionerne, der - som altid - vokser ud af en demokratisk kontekst og besvarer højaktuelle og konkrete problemstillinger. Det er Intentionen at filmen skal give nogle subjektive billeder på fremtiden, gennem arkitekturen og gennem interviews med danskere der har noget på hjertet. Scenerne veksler mellem det dokumentariske og det drømmende. Det faktuelle og det visionære. I sidste ende er det ikke processen men det arkitektonsiske værk der er det interessante. Der skæres generelt ind til benet og økonomiseres med ord og effekter. Tale reduceres hovedsageligt til den dokumenterende del med konkrete øjebliksbilleder som optakt til billedbårne fremtidsvisioner der i sig selv bliver til sanselige værker. Filmen skal skabe opmærksomhed udenfor arkitektfagets og Danmarks grænser 4

5 SYNOPSIS I stedet for bydeformen Tegn et nyt land stiller Statens Kunstfonds Arkitekturudvalg spørgsmålet Kan vi tegne et nyt land?. Vi finder det vigtigt ikke kun at gøre arkitekturen til genstand for besvarelsen. Filmen belyser flere af de aktører og aspekter der omgærder opgaven. Med et aktuelt fokus på de tre megatrends fra flere vinkler, er intentionen at vække interesse for dansk arkitektur og håb for fremtiden. Struktur Filmen opbygges som en montage af dokumentarisme og værker. I en række fortællinger, der veksler mellem virkelighed og vision afdækkes og konkretiseres Danmarks udfordringer og opgavens betingelser som optakt til forskellige futuristiske forestillinger. Locations I fortællingerne indgår forskellige Danmarksscener. Hensigten er at vise et mangefacetteret og ægte Danmark. Naturen, nybyggerier og hverdagens byrum præsenteres i locations, der knytter sig til filmens karakterer - på arbejde, på vej osv. Karakterer Filmens karaktere - der belyser fremtiden, arkitekturen eller begge dele - er f.eks.: beslutningstagere, forskere og kreative. Både ukendte og velkendte ansigter perspektiverer fremtidsdebatten, hvorved arkitektens rolle sættes i en kontekst. Eksempler kan være: Christiansborgpolitikeren, fremtidsforskeren eller den jyske stjernekok. Hver karakter optræder i en sekvens med flere scener, hvor personen dels udfører sit arbejde og dels formidler et emne indenfor de tre spor: samfund, kunst og arkitektur. Scener, kamera, lyd Fordi de tre hovedspor konstant flettes ind i hinanden er det vigtig med rolig klipperytme og flydende overgange. I de dokumentaristiske scener kan håndholdt kamera optræde, for at understrege en intens kreativ proces. Lydbilledet er en blanding af reallyd, voice-over og musik komponeret af danskere. Arkitekturvisioner Konkrete fremtidsscenarier behandler de tre megatrends i arkitektoniske og symbiotiske løsninger med formidlende titler som f.eks.: Infranatur - koblingen af infrastruktur og natur. Sunken City - København omkranset af en dæmning med indbygget bølgeenergianlæg og rekreative funktioner m.fl. Budskab Under de rette betingelser og kan dansk arkitektur opblomstre. Talentmassen er tilstede og klar til at løse de reelle og konkrete problemer Danmark og verden står overfor: Vi kan tegne et nyt land! 5

6 KARAKTERENE I STORYBOARDET ER UDELUKKENDE EKSEMPLER politiker - byen - morgen - forår Travelling / musik ell. reallyd / voiceover fremtidsforsker - konferencerum havltotal / reallyd christiansborg - politik - værdier nær / reallyd / musik kok / arbejdsmetode halvnær / point-of-view / musik ell. reallyd værk (ret) point-of-view / musik Inspiration - naturen - vinter fugleperspektiv / musik klimaproblematik effektlyd / voice-over danmark drukner - diagram musik / animation (vandet stiger gradvist) sunken city - rekreativ dæmning - indbygget bølgekraft voiceover / animation / visualisering (stilleben) / musik 6