Forside til Hjemmeopgaver

Transkript

1 Forside til Hjemmeopgaver Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Københavns Universitet Navn: Iben Sandra Svensson KU brugernavn: Telefon/ adresse: Uddannelse: Titel på eksamen: Dansk, KA Fri skriftlig opgave Kursustitel: Billederne på skærmene Evt. fagelementskode: Studieordning/år: 2008 Eksamenstermin: 06. juni 2013 Niveau: BA Sæt X Opgavetitel: Kan du se? BA tilvalg Kandidat Kandidat tilvalg Åbent Universitet x 1

2 lnb988 Andet Normalsider: Normalt 2400 enheder pr. side. Se din studieordning under generelle bestemmelser). Det i studieordningen angivne maksimale normalsidetal for hjemmeopgaver må ikke overskrides. 15,2 Eksaminator: Bent Fausing Evt. censor: Det erklæres herved på tro og love, at undertegnede egenhændigt og selvstændigt har udformet opgaven. Alle citater i teksten er markeret som sådanne, og opgaven eller væsentlige dele af den har ikke tidligere været fremlagt i anden bedømmelsessammenhæng. Det i studieordningen angivne maksimale normalsidetal er ikke overskredet. Ved elektronisk aflevering af opgave vil log in på Absalon samt upload af materiale erstatte en underskrift på papir. Dato: 6. juni 2013 Navn: Iben Sandra Svensson 2

3 Indledning og problemformulering... 4 Metode... 4 Den menneskelige teknologi... 6 Der var engang... 7 Ansigt til ansigt...11 Hånd til hånd...13 Den lille hjælper...17 Drømmen...19 Prinsessen og det halve kongerige...21 Diskussion...25 Konklusion...26 Litteraturliste

4 lnb988 Indledning og problemformulering [ ] Før eller siden bliver VR en chip, der indopereres i øjets nethinde og via cellulær transmission kobles op på nettet [ ]for til enhver tid at være tilgængelige for altid at være koblet til. Nethinde og skærm vil smelte sammen. 1 Der er ikke langt fra Lev Manovichs forestilling formuleret for 13 år siden og til søgemaskinegiganten Googles nuværende projekt. Google er i gang med at udvikle en interaktiv og højteknologisk brille, der skal fusionere med øjets nethinde og dermed ophæve sig selv som skærmmedie. Men hvad gør det ved kroppen? Ved interaktionen imellem medie og bruger? Ved de sociale relationer? Google har allerede forberedt et svar i form af en viral konceptvideo kaldet >>Project Glas: One day << 2, som blev lagt på Google+ og Youtube d I denne opgave vil jeg beskæftige mig med Googles video og via den undersøge visionen for fremtidig teknologi. Hvordan fremstilles det nye medie? Og hvilken funktion får det for forløb og interaktion? Metode Som Roland Barthes pointerer, er der fortællinger i alt. I alle typer genrer og i selv de små detaljer som eksempelvis en gestus. Mennesket er og bliver et historiefortællende væsen 3. Derfor vil jeg lægge vægten i analysen af de fortællinger og forestillinger, der bliver knyttet til den moderne teknologi og som kommer til udtryk i konkrete billeder. For at åbne op for billedernes retorik og dermed give en mere fyldig analyse af videoen, anvender jeg Roland Barthes begrebspar denotation og konnotation som værktøj. Begrebsparret hjælper mig til at undersøge det bogstavelige og det symbolske niveau. 1 Manovich, 2000, s Roland Barthes, 1985, kompendieside 247 4

5 Man kan betragte videoen som en struktureret fortælling. Det er en montage en række sammenkædede scener der samlet skaber et tredelt forløb. Fortællingen er et udtryk for dét, som Walter Benjamin kalder et drømmebillede 4. Drømmebilledet har rod i fortiden og nutiden og strækker sig mod den nære fremtid. I min analyse af dette drømmebillede vil jeg helt konkret kigge nærmere på, hvordan de menneskelige egenskaber er en væsentlig del af brillens interaktion med brugeren. Hvordan mediet i interaktionen med brugeren tager udgangspunkt i ansigt til ansigt situationen, stemmen og sproget og hvordan brillen ellers har betydning for videoens forløb. Som vi skal se senere i opgaven giver det et billede af noget besjælet og levende. Efter en kort introduktion til opgavens afsnit, indleder jeg derfor opgaven med en introduktion til begrebet antropomorfisering. Efter afsnittet om Den menneskelige teknologi går jeg videre til den scene, der beskriver konteksten for drømmen. Det afsnit kalder jeg Der var engang. Jeg introducerer vores tilknytning til brugeren samt brillen og dermed vores rolle i videoen i afsnittet Hovedperson. I Ansigt til ansigt vil jeg åbne op for brillens antropomorfe væsen og sætte det i forbindelse med begrebet overgangsobjekt. I afsnittet Hånd til hånd vil jeg komme ind på sociale relationer og i forlængelse af det, begreber som ritual og social kohæsion. Inden jeg går videre til fortællingens konflikt, vil jeg kort beskæftige mig med hændernes status. I Den lille hjælper skal vi se på, hvordan brillen har indvirkning på begreberne tillid og ontologisk sikkerhed. Drømmen illustrerer videoens tydeligste billede på drømmebilledet og det rundes af i afsnittet om Prinsessen og det halve kongerige. Jeg vil nu kort give en introduktion til begrebet antropomorfisering. 4 Walter Benjamin, 1973, s.97 5

6 lnb988 Den menneskelige teknologi Antropomorfisering er væsentlig for brandingen af ny teknologi 5 - og måske i virkeligheden væsentlig for teknologi i den moderne verden. Men det er dog ikke et fænomen, som er dukket op i kølvandet af det moderne. Antropomorfisme kommer fra græsk: anthrōpos, altså menneske samt morphē, form og dækker over tilskrivning af menneskelige karakteristika til ikke- menneskelige skabninger, objekter eller abstrakte koncepter 6. I en moderne kontekst, og med skærmmediet for øje, er teknologien god til at lade menneskelige egenskaber træde frem og den vej igennem at eliminere skærmen: Skærm kommer etymologisk af et ord, der betyder hud. Nogle særlige menneskelige egenskaber trænger igennem og gør huden levende, som om der ikke var tale om mediering. Huden bliver ikke en beskyttende skærm, derimod noget levende og viralt, der interagerer. 7 Det levende og interagerende kan udtrykkes på mange måder. I Apples Siri- reklame 8 bliver mobiltelefonen eksempelvis menneskelig via sin stemme. Siri tænker, taler og svarer. I denne video bliver brillerne fremstillet som et medie, der kan fornemme behov, der kan kommunikerer via lyde og grafik og som skaber øjenkontakt. Det bliver et interagerende, menneskelige og nærværende medie, der i sin eliminering af sig selv som klassisk skærm, netop forløser mennesket fra skærmens pacificering og bringer det tilbage til medier af første grad. Før jeg indleder analysen, vil jeg, af hensyn til læsningen, give et kort oprids over videoens handling: Vi vågner op i en stue. Efter at have spist lidt mad og snakket med vores ven Paul, går vi en tur i byen for at købe en bog og mødes med ham. Efter vores møde med Paul, skal vi ses med Jess på toppen af en bygning. Videoen afsluttes, da vi har snakket med hende og spillet en melodi. 5 Bent Fausing, 2007, s Bent Fausing, 2007, s. 1 8 Konceptvideoen kan ses her: 6

7 Jeg vil nu indlede mit analyseafsnit med at se nærmere på den kontekst drømmen skabes af. Drømmens kontekst er væsentlig for vores forståelse for, hvad den tager afstand fra. Der var engang Skærmen er mørk i et kort øjeblik og i takt med, at billedfladen gradvist bliver lysere, sætter temamusikken i gang. 7

8 lnb988 Vi befinder os i et stuemiljø. I billedets forgrund står et sofabord beklædt med en blå løber, hvorpå der står en croquis mannequin af træ. Foran træmodellen ligger et par fjernbetjeninger placeret på et magasin, til højre herfor er en mobiltelefon og en åben bærbar computer. I baggrunden og centreret i billedet står en tvbænk med et fladskærms- tv og små højtalere. Billedets elementer er nogle vi kender fra nutiden. Smartphonen og Applecomputeren er kommet på markedet inden for det sidste årti. Videoen tager altså sit udspring i nutiden. Croquis mannequinnen er placeret i det gyldne snit tættest på mobilen samt computeren og fjernest fra tv et. Denne indledende scene kortlægger skærmens historie og kroppens forhold til skærmen fra renæssancen til nutiden jf. Lev Manovichs udgravning af emnet 9. Trædukkens fastlåste stilling kan betragtes som en kommentar til skærmæraens immobilisering af menneskekroppen. Trædukken kan også betragtes som et symbol på noget mere overordnet. Kunstverdenens croquistil 10 opererer med levende modeller og korte intervaller mellem hver tegning. Modellerne står derfor i deres positur i kort tid. På den måde tvinges kunstnerne til kun at fokusere på de essentielle dele af hver positur, idet de ikke har tid til at få alle detaljer med. Croquis- skitserne kan så senere bruges som fundament for egentlig malerier, arkitektur eller skulpturer. I denne indledning ligger altså en skitse over skærmens historie samt en forventningsafstemning med tilskueren; en bekræftelse på, at denne video produkt og oplevelse - er en skitse; et forsøg, der senere skal raffineres. Hovedperson I modsætning til træmodellen, bliver både krop og sanser fremstillet som frie og naturlige i videoen. Det er ikke usædvanligt, at kroppen beskrives som fri i andre 9 Lev Manovich,

9 reklamer eksempelvis i sidste del af Nokias 4 th screen age 11, men det er ualmindeligt, at kroppen kan bevæge sig og gøre ting IMENS brugeren interagerer med mediet. I kraft af brillernes udformning og placering tæt på øjnene, eliminerer de sig selv som skærm og opsplittes i stedet i mange, små vinduer 12. Det giver muligheder, som ikke har været set før. Det er netop den oplevelse Google søger at give os en forsmag på, og derfor spiller vi, sammen med brugeren og brillen, rollen som hovedperson. Da brugeren strækker sig, skaber perspektivet og lydene en fornemmelse af den kropslige tilknytning til ham og dermed også en illusion om at være hovedperson a la first person i et computerspil. Brillerne aktiveres, og de er lydmæssigt og visuelt lige så dominerende som vores hørelse og syn, hvilket indikerer deres tætte forbindelse til kroppen Lev Manovich, 2000, s

10 lnb988 Mediets audiovisuelle design giver en fornemmelse af noget let og legende. Lydsiden blander lyde fra kroppen (hænder, der glider over hinanden) instrumenter (koklokken), legen (bolde og klokkespil) og nogle elektronisk fremstillet lyde (som er kendt fra eksempelvis computerspilsverdenen). Mediets farver og former har en dobbeltfunktion: På den ene side ligger de i forlængelse af lydsiden og understøtter hermed det lette og legende. På den anden side er det en reference tilbage til Google, som vi skal se lidt senere i opgaven. Musikken, tale, brillernes vifte af lyde, åndedræt og smasken ligger som det mest dominerende lydspor og giver en fornemmelse af kropslighed, hvor eksterne lyde som andres tale og byens støj ligger mere fjernt. Den lettere tiltede og usikre kameraføring samt momentane billedsløringer bidrager til fornemmelsen af et realistisk perspektiv og autencitet - menneskeligheden og umiddelbarheden. I modsætning hertil står high definition og stabil kameraføring, som ikke hører til synets naturlighed og derfor ville bryde med illusionen. Denne hjemmescene præsentere os altså for fortællingens tid og sted, men vigtigst af alt for vores position som hovedrolle. I lyset af Anthony Giddens begreb adgangsporte er brillerne dem, der skaber forbindelse til Google som det abstrakte system. Det er i denne situation altafgørende, at Google får opbygget tillid. Måske derfor træder den blå farve frem i flere nuancer i denne del af videoen: Dugen på bordet, cowboybukserne, sandalerne samt kassen og mappen på spisebordet lidt senere i forløbet. Blå er intellektets farve og den har en grundlæggende beroligende og tillidsvækkende indvirkning på os. Ifølge Dansk Reklameguide 13 symboliserer blå: [ ] ro, afslappethed, stabilitet og kvalitet [ ]. Anvendes den blå farve i et rum, vil dette ofte virke afslappende og beroligende. Blå er en maskulin farve, kølig og behersket. Stikord : stabilitet, godkendelse, kvalitet, tradition [ ] 13 betydning.php 10

11 Farven skal altså berolige os og skabe tillid til Google samt til produktets kvalitet og stabilitet. Men det er ikke kun farverne, der skaber tilliden. Som vi skal se i næste afsnit agerer og reagerer brillen, som noget der ser på os. Det skaber et nærvær. Ansigt til ansigt Mediets intuitive egenskab kommer hurtigt i fokus. Ti sekunder inde i videoen skænker brugeren sig en kop kaffe og kigger mod væggen og loftet, som om han tænker. Om det er brillerne, der har opfanget hans positur som tænksom, eller om det er brugeren, der søger interfacet, vides ikke, men øverst i billedet dukker en række funktioner op. Kalenderfunktionen træder frem i synsfeltet og husker ham på, at han skal ses med Jess kl Interaktionen virker intuitiv og naturlig og giver en fornemmelse af, at brillen kan fornemme det usagte. Det er i hvert tilfælde det, scenen gerne vil formidle Men der sker også noget andet. I kraft af, at interaktionen med skærmmediet primært foregår igennem synet, efterligner teknologien synets evne til at fokusere og slører det, der ikke er i fokus. Syn og teknologi fusioneres. Det er vanskeligt at se, hvor mennesket standser og teknologien begynder, som Bent Fausing noterer sig i >>Den humane teknologi<<. Om det er brugeren eller mediet der beslutter, at meddelelsen skal centreres, får vi aldrig fortalt, og det former et spørgsmål: Hvem bestemmer egentlig, hvad der skal være i fokus? Ligeså intuitiv og naturlig interaktionen kan synes at være, ligeså svært er det at definere, hvem der dominerer hvem. 11

12 lnb988 I scenen derefter er det igen det intuitive medie, der opfanger eller tracker 15 øjets placering, hvilket giver fornemmelsen af, at skærmmediet kigger tilbage med sine egne øjne. Denne forbindelse skaber en fornemmelse af nærvær. Da scenen i bund og grund er en gentagelse af den i køkkenet, må den være sat i værk for at vise noget andet. Billedet viser endnu en skærm et vindue - der åbner op for storbyen, men samtidig skærmer for den. Bebyggelsen på den anden side optræder i en nedtonet rød og det samme gør hoveddøren senere i videoen. Den røde farve fremtræder altså i forbindelse med den pulserende, farlige og spændende storby. Farvens nedtoning sidestiller ikke byen med en advarsel men konnoterer alligevel aktivitet og spænding. Der er også en anden detalje, der er værd at sætte ord på. Brugeren står i sin stue og betragter byen igennem brillerne. Senere træder han ud i byrummet, stadig iført brillerne. På den måde bliver de et slags overgangsobjekt. Donald W. Winnitcott taler om dette i forbindelse med barnets overgang fra en tilstand af at være sammensmeltet med det trygge (moderen) til en tilstand af at være i relation med det trygge (moderen) som noget udenfor og separat 16. Via brillerne kan vi altså tage en del af verden med ud i en anden del af verden og derved få en følelse af tryghed og nærvær i de situationer, hvor der er behov for det. Det er ikke atypisk for 15 Inden for computerteknologi opererer man med eyetracking. Det bliver især brugt til analyse af usability på hjemmesider. Årsagen til, at jeg bruger begrebet her er fordi, det både henviser til den teknologiske løsning, men også fordi at det at tracke indikerer, at noget kigger tilbage og dermed ligger i forlængelse af antropomorfisering. 16 Winnicott, 1971, s

13 reklamer at trække på den slags tematikker. De skal jo sælge ideen og produktet og det gør de blandt andet ved at spille på, at produktet er løsningen på truslen mod den ontologiske sikkerhed. 17 Indtil videre har vi set på de egenskaber ved brillerne, der skaber et nærvær. I kommende afsnit skal vi se, hvordan aktiverer samtalen. Hånd til hånd Den scene, der sender brugeren ud af døren foranstaltes af en sms. (0:20) Paul spørger, om brugeren vil mødes. Tilknyttet sms en er et billede af Pauls ansigt. I stedet for at tekste, (sam)taler han med brillerne, hvilket i den grad letter interaktionen set i forhold til de nuværende smartphones, der kræver en fri hånd. Imens han taler, glider farvetemaet omkring i en lille boble for at vise, at det loader man kunne sige lytter. Farvespektret er her ændret til varm orange, som kombinerer det fysiske og det psykiske lag 18. Effekten er bl.a. glæde, morskab, styrke, udadvendthed og fysisk velbehag 19. Farven henviser måske til glæden ved kontakten med Paul, men måske skal også konnotere styrke. Scenen ligger nemlig op til, at brugeren forlader hjemmet og træder ud i storbyens kaos. 17 Bent Fausin, 2007, s betydning.php 19 Ibid 13

14 lnb988 Hvis vi antager, at der er to træmodeller i rummet (og den ene ikke bare er flyttet) kunne den lille træmodel, der står på bordet i baggrunden referere til, at brillerne skaber en ansigt- til- ansigt kontakt, der minder om fysisk kontakt på trods af rumlig afstand. Den måde hvorpå brugeren samtaler med mediet og billedet af Pauls ansigt på sms en, understøtter dette. I forlængelse af det, kan man anskue situationen på to måder. Sherry Turkle har i mange år undersøgt det moderne menneskes relation til og påvirkning af skærmmediet. Ifølge hende vil vi hellere sms e end ringe til hinanden, fordi vi er blevet mere usikre på vores relationer, vi er blevet bange for intimitet og således mere isolerede 20.. I den kontekst er denne scene et udtryk for det moderne menneskes større grad af isolering. Sms ens visning af Pauls ansigt kan så være et forsøg på at skabe en (falsk) fornemmelse af intimitet. Omvendt beskriver Rich Ling i sin bog >>New tech new ties<<, hvordan mobilmedieret kommunikation, herunder sms er, er med til at skabe kohæsion og styrket intimitet i sociale relationer. 21 Ifølge ham er den medierede kommunikation blot en måde, hvorpå vi ekspanderer vores ansigt til ansigt kommunikation og skaber den sociale kohæsion: We send s, SMS messages, and even multimedia messages. Through these forms of mediation, we share photos and jokes and flirt. Our face time is being extended and embroidered by mediated interaction. We are anticipating our get- togethers with one another and following up our meetings with various messages and remembrances. They help us to maintain our social contacts, and they modify, readjust, and displace social interaction 22 Og i vores medierede kontakt overfører vi så de ritualer, vi bruger når vi er sammen kropsligt. Det kunne være den måde vi hilser på hinanden og vores brug af jargoner m.v., altså igennem krop og tale. Pauls talesprogslignende sms: wanna meet up today, viser en uformel tone og konnoterer samtale frem for tekst. Den minder eksempelvis mere om 20 Sherry Turckle, 2011, s Rich Ling, 2008, s Ibid 14

15 facebookchattens stil end en e- mail. Desuden svarer brugeren mundtligt, hvilket kun gør udtrykket stærkere. Man kan altså sige, at den medierede kontakt mellem de to venner på den ene side aktiverer stemmen, sproget og samtalen og på den anden side er med til at skabe den fortsatte tillid og intimitet, der er imellem dem. Derfor mener jeg, at scenen fordelagtigt kan tolkes i lyset af Rich Lings teori. Deres møde senere i videoen illustrerer da også et vennepar, der ikke først skal se hinanden an og anvende takt og høflighedsritaler, som ifølge Giddens er karakteristisk for folk, der ikke er tæt knyttet 23. De giver straks hinanden high five og skåler i kaffe. Samtalen er mestendels ret utydelig, men det er dog ikke svært at opfange jargonen. Blandt andet indleder brugeren mødet med Hey dude. How s it going (0:22) og afslutter det igen med see you dude (1.38). Ifølge Rich Ling er ritualet den katalysator, der nedbryder: [ ]differences between the individuals and allows them to develop a sense of solidarity and allegiance to one another. The use of symbols, jargon, or totems allows the engagement generated by the event to be carried across time to other situations. This is because symbols, jargon, and totems are charged with the intensity of the event and becomes reservoirs of shared energy that can be rejuvenated in further cycles of interaction Vi kan altså betragte disse ritualer som noget, der er skabt på baggrund af brillernes medierede kontakt, men mediering er omvendt også den, der gør ritualerne mulige. Man kunne kalde det en cirkulær bevægelse. 23 Anthony Giddens, 1994, s

16 lnb988 Det er værd at bemærke, at mødet foregår gående. De opholder sig ikke et bestemt sted, men går igennem byen. Denne detalje kan være sat i værk for at skabe en henvisning til oldtiden, hvor man opfattede kommunikation som en samtale mellem mennesker og hvor fysisk bevægelse virkede befordrende på samtalen. Det kan altså være et udtryk for, at brillen bringer det moderne menneske tilbage til fordybelsen, som i det præmoderne. På den anden side kan man også betragte scenen som et udtryk for netop den moderne livsstil, hvor man med Walter Benjamin ikke opholder sig i byen, men snarere scroller igennem den. Foruden scenens tematisering af de sociale relationer, fungerer den også som en hyldest til hænderne. Igennem hele mødet er hænderne en del af synsfeltet, enten via high five, skål i kaffe samt Paul der peger og vinker, men mest eksplicit i form af den street art, som brugeren tager et billede af, kort før han skal mødes med Jess. Billedet viser en sort/hvid hånd, der, i stedet for at holde en mobiltelefon, holder den et (Google)blåt cocktailglas. Billedet er umiddelbart dobbelttydigt: Det kan både være et udtryk for hændernes nyvundne frihed pga. Brillernes placering for øjnene. Det kan også være en henvisning til medier af første grad, der knytter sang og dans, altså fest, til sig som arketyper 24. Indtil videre har vi beskæftiget os med medieringen af de sociale relationer, hændernes status og det intuitive medie. Nu skal vi se nærmere på, hvilken funktion brillen får i tilspidsede situationer. 24 Bent Fausin, 2008, s

17 Den lille hjælper En af de scener, der er mest betydningsfuld for fortællingens forløb, finder vi 40 sekunder inde i videoen. Da brugeren skal med metroen, oplyser brillerne ham om, at den ikke kører. Byen er for os tilskueren en totalt ukendt størrelse. Den forekommer kaotisk og derfor bliver situationen en smule tilspidset. Scenen bryder kortvarigt med kontinuiteten i fortællingen og udfordrer derfor følelsen af rutine og sikkerhed. Brillerne reagerer, som om det hører brugerens udbrud: Oh man.really?? og giver ham straks derefter alternative ruter. Da han vælger walking route, dukker et 3D kort op i synsfeltet, der med lyd og grafik markerer, hvor han er og skal hen. Det audiovisuelle skaber fornemmelsen af, at det er let at gå ruten. Den grønne farve appellerer til balance og harmoni og bliver altså brugt for at virke beroligende 25, men der er alligevel en lille rød brandpost i billedet betydning.php 17

18 lnb988 Farven kan opfattes som en advarsel, men idet den kort efter suppleres af den store grønne flade, kan den også underbygge tanken om, at mediet slukker branden. Brillernes proaktive og pålidelige håndtering af situationen, forstærker følelsen af tillid og på den måde bliver den ontologiske sikkerhed ikke udfordret. Brillerne er ikke længere kun en kalender eller en ny måde at sms e på. Den griber ind og hjælper i situationer, der kunne gøre os ubehageligt til mode. Dens teknologi forklædt i menneskelig intuition appellerer til os og skaber en illusion om, at vi er sammen med en 26 jf. overgangsobjektet. Men hvem er så med os? Ved at kigge en ekstra gang på forløbets rækkefølge af spektralfarverne, finder vi svaret. Udover at definere en stemning, fungerer de faktisk også som reference tilbage til Google. Jeg vil kort opsummere farverne i den rækkefølge, de forekommer i videoen. Blå blev brugt i den indledningsvise hjemmescene. Den røde blev primært brugt i en nedtonet nuance og i forbindelse med byrummet. Den orange farve var et led i forberedelsen på at forlade hjemmet. Den blå vistes kortvarigt på spisebordet i forbindelse med nøgler og taske og den grønne og klare røde blev brugt i scenen ved metronedgangen. Og hermed kan jeg afrundet det billede, jeg søger at påvise. Nemlig at farvernes rækkefølge henviser tilbage til Google i kraft af, at de er tilsvarende dem i bomærket: I kraft af den voldsomme henvisning tilbage til sig selv både i mediets interfacedesign, dets funktionelle design og farverne i byen, skaber de en slags 26 Sherry Tuckle, 2011, kompendieside

19 smashable 27. Uanset om det er en farve, en form og nu måske også snart lyd, er vi ikke i tvivl om, at Google er med os samtidig med vi ikke er i tvivl om, at Google er brandet. Det er derfor ikke bare en brille vi taler til. Google har igennem brillen fået sit ansigt og det er nu slået fast. Måske derfor bliver farverne ikke fremadrettet i forløbet anvendt i samme stringente rækkefølge. Dog er de til stede i enhver scene. Dette kan være med til at opretholde tilliden og i forlængelse heraf den ontologiske sikkerhed i relationen til det nye medie. I afsnittet Der var engang så vi på den kontekst, som drømmebilledet tager udspring og afstand fra. I forlængelse af farverne i dette afsnit, skal vi i det næste se på videoens eksplicitte billede på drømmen. Drømmen Farven sort optræder i to scener og dermed i fuldstændig brud med farvevalget hidtil. (0:50) Brugeren står ved en tætbefærdet vej og pludselig går en mand ind foran ham. Han holder en mobiltelefon op til sit højre øre, imens han lettere foroverbøjet træder ud på vejen og skråer til siden, som om, han ikke har lagt mærke til noget your- brand/ 19

20 lnb988 Manden er fuldstændig klædt i sort. Farven er akromatisk altså lysfraværende, hvilket gør den dominerende selv i forhold til den skrigende gule, som taxierne har. Hans farve, hans placering i forgrunden og bevægelse, som står i modsætning til taxiens og brugerens indikerer, at vi skal lægge mærke til ham. Scenes farvespil kobles sammen med den næste via et klip. I næste scene er et billede af en væg med en række ens plakater, der reklamerer for en Ukulelekoncert. Monsieur Gayno er sortklædt, bærer solbriller og spiller på en Ukulele 28. Den arm, der slår på strengene er farvemæssigt gledet sammen med baggrundens (Google)orange. Hans tøj er sort, som mandens i forrige scene, men forskellen er dog, at Monsieur Gayno nu både er orange og sort. Farverne er altså, sammenlignet med den forrige scene, fusionerede. Billedets farver og diagonale linje deler hånden og det sort/hvide ansigt fra resten af kroppen, hvilket peger tilbage på manden i sidste scene og dermed nutidens medier 28 Monsieur Gayno eksisterer i virkeligheden. Om det er et led i konceptets virale markedsføring eller om han reelt afholder koncerter, kan jeg ikke vurdere, men han har to facebookprofiler: og (se evt. 5. Maj posten, der kunne indikere markedsføringsaspektet) og en twitterprofil: 20

21 af tredje grad. Disse medier, her smartphonen, udvider det menneskelige rum og giver adgang til større interaktion 29, men de fjerner også fokus fra kroppen og øjeblikket, fordi interaktionen placerer fokus i hænder, fingerspidser og hørelse. Dog bliver plakatens billede stadig til en helhed i kraft af netop kroppen. Det er kroppen, der samler billedet på trods af diagonalens og farvernes forsøg på separation. Dette er videoens tydeligste forsøg på at visualisere drømmebilledet. Monsieur Gayno kan stadig spille på sit instrument med begge hænder; være i kroppen, i øjeblikket og i musikken med - og igennem - sit instrument. Fuldstændig som igennem brillerne. De to tætliggende scener skal altså eksplicitere Googles drøm om at forløse mennesket fra skærmens pacificering og samtidig bringe det tilbage til medier af første grad netop ved hjælp af skærmen. Prinsessen og det halve kongerige Den sidste scene realiserer plakatens drøm. Brugeren løber op af et sæt orange, næsten guldfarvede trapper. Han er sent på den og Jess venter. Men selvom han skal see Jess, er deres møde er ikke fysisk; det er medieret af brillen. Fornemmelsen af første mediering kan nu spores i det sproglige. 29 Bent Fausin, 2008, s

22 lnb988 På taget af en bygning mødes parret igennem view share 30. Brugerens ærinde viser sig at være en akustisk ukulelekoncert. Via brillerne deler han sit udsyn; hans og hendes øjne bliver ét; de smelter sammen, så at sige. Imens han videreføre det musiske tema akustisk, kigger de ud over den mørke by og den orange solnedgang. Sammen og alligevel hver for sig. Farvemæssigt viderefører scenen drømmebilledets farver. Plakatens orange og sorte ses nu i byens næsten sorte silhuet og den orange solnedgang. Trapperne og deres farve, leder tankerne hen på noget ophøjet. Da det er Jess, der venter på toppen af bygningen, må det være hende, der tillægges værdien? I så fald konnoterer scenen eventyrgenrens afslutning: vi har vundet prinsessen og det halve kongerige. Det giver god mening, hvis vi kort kaster et blik på forløbet. Først befandt vi os hjemme i ro og harmoni. Her blev vi præsenteret for tid, sted og personer. Dernæst trådte vi ud i byens kaos, oplevede forhindringer, som dog blev løst. Nu befinder vi os på taget af en bygning, vi mestrer instrumentet og musikken og pigen er vundet. Alt ånder igen idyl. Der er dog et lille problem. Jess er ikke en del af drømmebilledets farver. Hun er brun, grå og hvid. I relation til plakaten kan det symbolisere, at hun fysisk er separeret fra os (tilskueren og brugeren). I det perspektiv bliver moderniteten den diagonal, der adskiller relationen i tid og rum. Men som jeg pointerede i sidste afsnit, kan farverne også være et symbol på medier af tredje grad. Dem Google tager sit afsæt i, men også distancerer sig fra. I så fald 30 View share minder om Apples Face time. Det er en videosamtale- teknologi, der giver samtalepartnerne mulighed for at se hinanden, imens de snakker. 22

23 befinder hun sig i nutiden og vi i drømmen. Derfor kan det ikke være Jess, der er det ophøjede. Men hvad er det så? Google leger med os. Hvis vi vender vores blik mod brugeren, kan vi konstatere, at han vel har lært at mestre instrumentet, men i bund og grund er han blot vores avatar, en figur, der giver os krop og øjne i legen. Og her berører vi noget interessant. Er det i virkeligheden os, der får en ny status? Selvom vi er knyttet til brugeren og på den måde udgør drømmens hovedperson, sidder vi stadig bag vores skærm i nutiden immobiliseret, men også trygge. Mange folkeeventyr og børnelege handler om at komme over ængstelsen. Lege med det farlige og slippe helskindet igennem. Man kan sige, at vi igennem legen overstår traumet. Igennem vores position som hovedperson i videoen har Google leget os igennem ængstelsen for et nyt produkt. Et produkt, der forlader vores hænder og placeres foran vores øjne. De har leget med usikkerheden om manglende forbindelse og om manglende emotionelt nærvær. Vores ængstelse er blevet stillet til skue og brillerne som løsning og vare ligeså. Og nu sidder vi her og er kommet helskindet igennem. Indviet i Googles drøm og måske mere åbne for at købe deres produkt. Men vi er ikke de eneste, der har gennemgået en udvikling. Hvis vi ser på forløbet fuldbyrder brillerne også eventyret om sig selv: Dens gradvise udvikling imod det kropslige og menneskelige i takt med dens stigende funktionalitet. Indledningsvis karakteriseres brillen som noget, der kigger tilbage, men den er også en gentagelse af sig selv (jf. de to scener, der ligner hinanden). Dernæst bliver sproget aktiveret og mediet fungerer fremadrettet som samtalepartner. I byen hjælper den os igennem ængstelsen og udfordringen via dens nærvær (konstante opkobling til internettet). Og afslutningsvis fuldbyrder den målet om at lade kroppen, musikken, sproget udfolde sig. Den bliver forløseren af den oprindelige menneskelighed. Af medier af første grad. Musikkens udvikling understøtter dette. Nummeret Lovers Carvings 31 fungerer som videoens musiske ramme og 31 Nummeret er en samplig af et oprindeligt nummer, produceret af Stephen Wilkonson; også kendt som Bibio. Stephen Wilkinson er kendt for sin egen musikstil (denne note fortsætter på næste side), 23

24 lnb988 understøtter fortællingens tredelte forløb. I den indledende scene er en del af nummeret sat på repeat, som en plade der er gået i hak. Der er altså ikke nogen udvikling. Idet vi nærmer os hoveddøren, afsluttes temaet og musikken standser. Ikke som et udtryk for disconnection, mere som en betoning af, at videoens første og anden del adskiller sig fra hinanden. Som overgangen fra inde til ude, fra stilstand til udvikling, fra lejlighed til byrum og det forstærkes da også af, at musiktemaet udvikler sig gradvist derefter 32. Det gør det frem til sidste del af videoen, hvor brugeren beder musikken stoppe og han selv overtager temaet med sin Ukulele 33. Han forlænger på den måde det elektroniske soundtrack temamæssigt i en her og nu oplevelse båret frem af musikken af første mediegrad. Sammen med Jess latter, den menneskelige affekt og musikken, takker videoen af. I dette tredelte forløb går musikken altså fra elektronisk til akustisk, fra digitalt til humant. Og altså mediet ligeså. der trækker på synthesizer, elektronisk modificeret guitar og found sounds (lyde baseret på genstande, der ikke er instrumenter eksempelvis en håndvask). S. Wilkinsons musik får ofte mærkatet som hybrid mellem elektronisk musik, intelligent dance musik og folkemusik. Han har selv udtalt om sin tilgang til musik at: Electronic music doesn t have to be so grid like, it can be elasticated, more human. (kilde: 32 Indledning: Bruger vågner og musikken sættes i gang og indtil 00:33 lyder musikken som en plade, der er gået i rille. ¾ dels takt. Fra 00:33 er det en ¼ dels takt opbygning med koklokke og guitar. Idet han åbner døren er der en kort pause i musikken og fra han træder ud ad døren starter den igen, men nu med 4 dels takt opbygning med koklokke og klaver. 00:49 Da han møder hunden og klapper den, får musikken et yderligere beat på i form af ranglen, der laver 8. Dels takten. Han ser plakater - 00:52 klap på hver 8. Del Træder ind i en boghandel: klap på hver beat 1:05 1:37 venner skilles og sang begynder med dadadaaaa et underbyggende tema til guitaren 1:57 musikken stopper 2:12 Ukulele overtager og følger videoen til slut - grin 33 Brugerens kontrol over musikken er en detalje, der giver den sidste del af videoen et twist. Det er først her, at dert går op for os at musikken ikke er klassisk reklamemusik, men tvært imod en del af handlingen og noget, brugeren selv har valgt at brillerne skal afspille. Musikken bliver pludselig en slags soundtrack til vores rejse. Det afføder imidlertid en undring. Hvorfor stoppede musikken ikke, da vi mødtes med Paul? Det piller lidt ved den fremstilling af at være i øjeblikket. Man kan ikke være to steder på en gang. 24

25 Diskussion Google revolutionerer ikke mobilmarkedet ved at besjæle brillen. Der findes allerede produkter på markedet, der trækker på de menneskelige egenskaber. Eksempelvis Apples Siri 34, der har fået kvindestemme, kan tænke og svare. Det revolutionerende aspekt skal findes i den kropslige mobilitet, som er foranstaltet af produktets udformning og mediets intuition, som moderniteten har fjernet fra den menneskelige eksistens 35, men altså nu bringes tilbage via teknologien. Googles ønske om, at produktet skal træde til, når brugeren har behov for det og forsvinde, når han ikke har, foranstaltes netop af denne intuition. Men det skaber også en problematik. Netop fordi synet er så tæt knyttet til interaktionen er det svært at finde ud af, hvem der bestemmer over, hvad der skal centreres. Kroppen og sanserne er måske sat fri, men hvis fokus uønsket bliver sløret, taler vi så ikke bare om en anden type dominans? Antropomorfiseringen kan være den trygheds- og tillidsskabende faktor, men i en situation, hvor det ikke står helt klart hvem der har kontrollen, kan den omvendt også blive truende for vores ontologiske sikkerhed. Et andet aspekt, der er værd at sætte ord på er brillens konstante opkobling til internettet. På intet tidspunkt i videoen åbner Google op for en potentiel manglende forbindelse, som Bent Fausing for eksempel finder i analysen af Nokias mobilreklame i >>Den humane teknologi<< 36. Samtidig med at disconnection bliver udelukket som emne, skaber det faktisk fokus på selvsamme, fordi den er en del af den virkelige verden. En virkelighed, der er tæt knyttet til ængstelsen. På den anden side ligger det i god tråd med formen, som de har hentet fra netop eventyret. Spørgsmålet er bare, om ikke den manglende forbindelse med fordel kunne være spillet på banen, netop qua formen? Det er jo netop i eventyret og i legen, at man overstår traumet og ængstelsen. 34 Konceptvideoen kan ses her: 35 Bent Fausing, 2007, s Bent Fausing,

26 lnb988 Konklusion Som jeg har igennem min analyse vist, at brillen gradvist bliver fremstillet mere og mere menneskeligt igennem forløbet. I takt med videoens præsentation af funktioner, lader brillen til gengæld kroppen, musikken og stemme kom til. Teknologien bliver på en måde løsningen på teknologiens problem. Netop at det har immobiliseret mennesket og fjernet det fra musikken, sproget og samtalen. Man kan sige, at mediet udvikler sig i en menneskelig retning samtidig med, at mennesket ved hjælp af mediet føres tilbage til en oprindelige menneskelighed og kropslighed. Når det er sagt, giver videoen også Google en menneskelighed. Et ansigt vi kan tale til. Og med det in mente samt med henvisningen til eventyrformens og legens funktion, skabes og opretholdes tilliden til Google som et abstrakt system og til brillen som et kvalitativt og stabilt produkt. 26

27 Litteraturliste Barthes, Roland. Fortællingen i: L aventure sémiologique. Seuil, 1985 Barthes, Roland. Billedets retorik i: Visuel kommunikation, Medusa, 2004 Benjamin, Walter. Paris, det 19. århundredes hovedstad i: Walter Benjamin Kulturindustri. Udvalgte essays. København: Rhodos, 1973 Fausing, Bent. Den humane teknologi fra øje til øje, fra krop til krop. København, (2007) Fausing, Bent. Skærmens samfund i: Sentura #21, København 2008, Giddens, Anthony. Modernitet og selvidentitet. København, Hans Reitzels Forlag A/S 1996 (1991) Giddens, Anthony. Tillid og modernitet i: Modernitetens konsekvenser. Hans Reitzel, Lindstrom, Martin. How to build an unforgettable, smashable brand identity (hint: it s not the logo), build- unforgettable- smashable- brand- identity- hint- its- not- logo (2011) Ling, Richard Seyler. New Tech, new ties: how mobile communication is reshaping social social cohesion / Rich Ling. Cambridge, Massachusetts. The MIT Press 2008 Manovich, Lev. Elementer til en arkæologi for computerskærmen i: I billedet er alt muligt. Tiderne skifter, Project Glass: one day (video): (2012) Turckle, Sherry. Turning points i: Alone Together, MIT Press, 2011 Winnicott, Donald W. Leg og virkelighed. København, Hans Reitels Forlag A/S 2003 (1971) Netsider og videoer i anvendt rækkefølge Nokias 4 th screen: betydning.php your- brand/ 27