Påskespil. Stort tillykke til Sankt Johannes Gården. Kirsten og Daniel. Skolen i af Nørrebro - april 2010

Transkript

1 Stort tillykke til Sankt Johannes Gården Skolen i af Nørrebro - april 2010 Fredag den 26. Marts fyldte Sankt Johannes Gården 50 år. Skolens ledelse deltog sammen med mange elever og forældre i festlighederne og glædede sig over at møde så mange til receptionen. Der var underholdning for enhver smag: dans, kor, musik og film om Sankt Johannes Gårdens tilblivelse. Stort tillykke til alle på Sankt Johannes Gården med tak for et forrygende arrangement og samarbejde med jer. Kirsten og Daniel Påskespil af Daniel Majholm Traditionen tro var det igen i år 5.klasserne, der glædede os med et fantastisk påskespil. Fredag inden påske samledes lærere, elever og mange forældre til den tradtionsrige afslutning. 5.klassernes påskespil var meget flot. Lys, musik og skuespil gik op i en højere enhed. Hvis du ikke tror mig, så se billederne på skolens hjemmeside

2 En dag i 1.y. af René Torsdag i den alternative uge havde 1.y René i alle fem timer. Vi startede dagen i 16A, vores lille EDB lokale. Der var to lektioners koncentreret arbejde med alfabettræning, vokaljagt, staveøvelser og vendespil på computerne. Hårdt arbejde, når man er 7 og 8 år, men også sjovt og spændende. Der var vild konkurrence om, hvor hurtigt man kunne skrive alfabetet i rigtig rækkefølge. Rekorden blev på 21 sekunder efter megen træning. De fleste brugte mellem 4 og 8 minutter, da vi begyndte. I de to næste lektioner benyttede vi os af det fine forårsvejr til at gå på legepladsen i Wesselsgade, hvor leg, bevægelse og social træning går op i en højere enhed. Frokosten kunne vi for første gang i år nyde i skolegården. Vi sluttede en dejlig dag med at synge fødselsdagssange for Sara, som fyldte 8 år og havde dejlige muffins med til klassen. Der blev også tid til tegning, spil og hygge med tid til alle de små historier, vi ikke altid når på de almindelige dage. Læs i dette nummer: Sankt Johannes Gården har haft jubilæum. Læs på forsiden Hvordan mon en skoledag i den alternative uge ser ud i 1.y.? Læs her på side 2 Skolen pædagogisk set: Denne gang om de mange sager, der er dukket op i den katolske kirke. Læs på side 3 Katolsk Centralskole som selvejende institution. Læs endnu en del af skolens historie. Læs på side 4 Læs seneste nyt fra skolen hjælpeprojekt i Indien: Geeta Nagar. Læs på side 6 Markedsdag den 8. maj. Har du sat kryds i kaldenderen? Læs på side 7 Skraldemodel Alice. Læs på side 8 MasterClass: Hvordan mon det gik? Læs på side 9 Kort Nyt Læs på side 10 Jungs Madside: Denne gang med mini pizza. Læs på side 11 2 Hvad er egentlig forældrerepræsentantens rolle? Se invitationen til et møde om dette. Læs på bagsiden

3 Skolen pædagogisk set af Daniel Majholm For præcis et år siden skrev jeg i påskenummeret af skoleavisen Lige fra Hjertet om den såkaldte brasilianske abortsag, hvor den katolske verdenskirke havde taklet en sag om en voldtægtsabort mindre heldigt. Når jeg dengang skrev om sagen, selvom den hverken havde noget med skole eller Danmark at gøre, var det fordi, at sagen stillede spørgsmål ved noget af det, vi står for som katolsk skole: omsorgen for den enkelte. Nu står den katolske verdenskirke igen med et stort problem. Denne gang foregår det ikke kun i fjerne lande, men også i kirkens egen baghave her i Danmark. Jeg tænker selvfølgelig på de seneste års sager om pædofili i den katolske kirke. Når jeg skriver de seneste års sager er det helt bevidst, for sagerne er ikke nye kun i en dansk kontekst. I udlandet har man i offentligheden i hvert fald siden sagen om den østrigske kardinal Hans Hermann Groer i 1995 kendt til problematikken omkring pædofile præster. Men også tidligere er der sket overgreb. I Danmark er der i skrivende stund små 20 sager, der nu skal undersøges af en uvildig myndighed. De fleste af disse sager er forældet i et strafferetsligt perspektiv. Når man alligevel ønsker at få dem undersøgt, er det får at få vendt alle sten, for at blive klogere på, hvilke tiltag, der skal til, for at undgå noget lignende i fremtiden. Den katolske skandale krop og sjæl. I den katolske kirke i Danmark tog man for nogle år siden konsekvensen af de sager, der var opstået i udlandet. Man var allerede dengang klar over, at Danmark også kunne blive ramt af lignende skandaler, og derfor oprettede man et fagetisk råd, der skulle rådgive biskoppen og kirken. Samtidig lavede man en beredskabsplan, der meget nøje og detaljeret beskrev, hvordan man ville handle i givne situationer. I planen står der bl.a.: Beredskabsplanen fastlægger kravene til Kirkens optræden i sådanne sager og skal udelukkende ses som et supplement til politi og andre relevante myndigheders indgriben. Beredskabet, som denne plan foreskriver, kan og må aldrig træde i stedet for, begrænse eller forsinke nødvendig inddragelse af politiet eller andre relevante myndigheder i konkrete sager Senere står der: Kirken må aldrig i sager om seksuelle overgreb eller misbrug foretage undersøgelser eller andre handlinger, der rettelig hører under politi eller andre civile myndigheder, ligesom Kirken aldrig vil gøre noget, der kan forsinke eller forpurre en sags fulde politimæssige opklaring og dens afgørelse hos rette myndigheder i det danske samfund. Beredskabsplanen kan læses i sin fulde længde på kirken hjemmesiden beredskabsplan/. Det er næsten ubærligt at tænke på, hvad ofrene for overgrebene har været udsat for. Som præst (og som lærer for den sags skyld) indgår man i et fortrolighedsforhold med børn og unge. Man opbygger et tillidsforhold, der samtidig indebærer, at man skal kunne agere som en autoritet. Når nogle så udnytter dette forhold på den måde, som det i medierne har været beskrevet, så gør man uoprettelig skade på både På Sankt Ansgars Skole har vi også taget vores forholdsregler ikke specifikt mod pædofile præster, men mod pædofili og krænkende adfærd i det hele taget. Pædofili er ikke kun et katolsk problem, men et problem som alle indenfor undervisningssektoren skal forholde sig til. På skolen indhenter vi f.eks. altid de lovpligtige børneattester på alle ansatte i huset, der er i kontakt med eleverne. 3

4 Katolsk Centralskole som selvejende institution 4 af Daniel Majholm Katolsk Centralskole, som vores skole jo tidligere hed, voksede støt i efterkrigstiden. I sidste nummer af skoleavisen Lige fra Hjertet slap vi fortælling om skolens historie i tiden efter besættelsen. I dette nummer skal vi interessere os for skolens historie i den efterfølgende tid. En af skolens lærere Henning Egelund skriver i 1981 et indlæg i et jubilæumsskrift for skolen i anledningen 75 årsdagen. Hans indlæg i skriftet er blandede tanker fra et langt liv på skolen. Fra 1950erne husker han særligt de store klassekvotienter og de problemer, som det gav i skolegården. Af hensyn til de små elever, havde man delt skolegården i to en til de store og en side til de små. Tidligere havde man inddelt skolegården i en drengeside og en pigeside, men den tid var nu forbi. Skolegårdens størrelse var et stort problem. Skolen rummede i 1950erne ca. 450 elever i stort set samme lokale, som vi bruger i dag. Til sammenligning er der i dag små 300 elever på skolen. Henning Egelund fortæller bl.a. om Søster Philomene, der startede en førsteklasse op med 39 elever. I dag starter vi førsteklasser, der er næsten halvt så store. Så mange elever i skolegården på samme tid 4b i Der var betydeligt flere børn i samme klasse end der er i dag. gav selvfølgelig nogle problemer. Skolen var slet ikke bygget til at rumme så mange elever, og klasserne slet ikke store nok til at rumme de op til 40 elever, som en klasse kunne have. Man sad som sild i en tønde og i skolegården var det altså ikke meget bedre. Søster Gisela Søster Gisela var en af de omkring 10 Sankt- Josephsøstre, der virkede og boede på skolen i 1950erne. Man kunne for så vidt have nævnt mange af de andre søstre eller lærere, men for mange blev Søster Gisela noget særligt. Hun kom til skolen i 1945 og blev i 1954 viceskoleinspektør på Katolsk Centralskole. Søsterkollegiet på skolen i Søster Gisela er står bagerst nr. 3 fra venstre. Søster Gisela var et menneske med hjertet på det rette sted. I mange år arbejdede hun utrætteligt på at hjælpe, hvor hun kunne. Ikke kun i ledelsen og skolens øvrige virke gjorde hun sig bemærket. I mange år var hun primus motor for skolens ferie- og lejrskolehytte Friheden i Asserbo. Mange skoleferie blev tilbragt her under primitive forhold. Søster Gisela var ikke den eneste lærer på skolen, der tilbragte mange skoleferier sammen med eleverne i Friheden i Asserbo. Sr. Ansgaria og Sr. Philomene var ofte afsted med en pigeflok. Hvis ikke Friheden var ledig brugte man i stedet for Kvindeforbundets lejr i

5 Trørød. Den senere inspektør for Niels Steensens Gymnasium John Lundorf og tidligere skoleleder Helge Kjærulff skal også nævnes i den forbindelse. Der er givet vis mange flere, hvis navne og virke huskes af de mange elever, der fik glæde af de mange ferielejre. Søster Gisela blev den sidste Sankt-Josephsøster i ledelsen på skolen. I 1968, da skolen gik ind i en ny tid, skiftede Søster Gisela til Institut Sankt Joseph på Østerbro, hvor hun blev en elsket lærer for mange elever. Nogle af hendes gamle elever fra Institut Sankt Joseph har oprettet en gruppe på facebook. Den hedder slet og ret Søster Giselas disciple. Facebook: Søster Giselas disciple Skolekoret Fra 1945 til 1957 havde skolen et sangkor, der bestod af elever. Koret startede i det små med udviklede sig til et stort kor på mellem 50 til 60 sangere. Koret optrådte ved forskellige lejligheder og flere gange blev koret opførelser sendt i radioen. I 1949 sang koret f.eks. i udsendelsen November-Cabaret et udvalg af sange fra tegnefilmen Fyrtøjet. Den selvejende institution Som tiden går udvikler lokalområdet og samfundet som helhed sig løbende. Hele tiden stilles der nye formelle krav til skolen, og det bliver efterhånden nødvendigt at organiserer sig mere professionelt end tidligere. Antallet af Sankt-Josephsøstre, der er tilknyttet skolen, falder i løbet af 1960erne og på skolen skal man vænne sig til de nye tider uden søstrenes utrættelige arbejde. Skolelederen Helge Kjærulff, der har været skoleleder siden 1940, vælger at træde tilbage i 1968 efter et langt liv på skolen. Kjærulff blev ansat som lærer helt tilbage i Ny skoleleder bliver Ole Dam, og han kaster sig straks over arbejdet med at styre skolen gennem en meget turbulent tid, hvor der stilles spørgsmålstegn ved m a n g e a f d e traditionelle værdier i samfundet. Året 1969 bliver et vigtigt og skælsættende år for Ole Dam skolen. Fra Undervisningsministeriet stilles nu krav til de frie grundskoler om, at de skal være selvejende og have selvstændig økonomi for at være berettigede til at modtage tilskud. Den 1. april 1969 bliver skolen derfor en selvejende institution med egen bestyrelse og selvstændig økonomi. Den første bestyrelse består af meget kompetente folk. Formand for bestyrelsen bliver undervisningsinspektør og lektor Erik Lorenzen. Menige medlemmer er læge Anne Persson, der er datter af den afgående skoleleder Helge Kjærulff, Direktør for Ansgarsstiftelsen Bent Ortvald og Pastor Anton Dekkers, der er leder af Sankt Knuds Skole på Vesterbro. At overgå til at være en selvejende institution synes måske ikke at være så skelsættende, som her beskrevet. Det får dog stor betydning for hele skolen, der nu skal vænne sig til andre arbejdsgange end tidligere. Den nye skoleleder Ole Dam bliver manden, der trækker i trådene og leder skolen ind i moderniteten. I næste nummer af skoleavisen Lige fra Hjertet kan du læse mere om skolens historie. Her kan du læse om skolen i 1970erne; om skoleskak og edb-undervisning med hulkort. 5

6 FRA GEETA NAGAR af Marie Louise Schmidt medlem af skolebestyrelsen og tidliger forælder på skolen. Som I måske husker gik pengene fra markedsdagen sidste år til hjælpeorganisationen Helping Hand in Service, som hjælper folk i slumområdet Geeta Nagar i Mumbai (Bombay) i Indien. Jeg sendte de ca kr til vores kontaktperson Vincent de Sa og pengene blev selvfølgelig modtaget med glæde. Hver en krone er der brug for og mere til. Det er alt fra madprogrammer til computerundervisning, sanitet og skolepenge, der bliver hjulpet med. På et tidspunkt for nogle år siden var området udsat for en kæmpe flodbølge, der skyllede meget materiel bort og det samme er næsten sket igen. I juli måned kom der et regnskyl uden lige med i alt 5,05 meter regn. Nogle billeder fra Mumbay viser biler, der næsten er fuldstændig dækket af vand. Særlig slemt går det ud over et sted som Geeta Nagar, der ligger ved en skråning ned til havet. Ingen dødsfald Gud ske lov, men en masse, der blev hjemløse og stod uden mad og rent drikkevand og med alle ejendele gennemblødte. Det har betydet, at man har måttet sætte alle undervisningstiltag og hjælpeprogrammer på standby, da hjælpen med at genoprette hjem og skaffe mad, tøj, toiletsager, medicin osv - altså humanitær hjælp - selvfølgelig bliver det vigtigste i en sådan situation. Vincent da Sa har i første omgang ventet med at bruge vores penge, da tanken var, at de skulle bruges på nogle af de igangværende projekter. Endelig fik jeg så et brev forleden med oplysninger om, hvad pengene er gået til, nu hvor de så småt er ved at være på fode igen. Det er endt med at blive en blanding af skolepenge og humanitær hjælp. 1) Mad i rationer, kiks, toiletsager, etc i bæreposer til 68 familier 2) Medicin til gamle, børn og andre med behov 3) Skolepenge til følgende fire børn i et år Roshna Robinson - Standard 4 (I engelsksprogede lande kalder man klasserne for standard ) Philomena Fernandes Standard 3 Daniel Joseph Standard 3 Raneshwari Rao Standard 3 Pengene strækker, som I kan se, langt og to af familierne, der modtog medicinhjælp har sendt nogle fine takkekort, som skolekontoret har. 6

7 Vi fik også tilsendt nogle dejlige billeder fra julefesten, hvor 200 børn deltog, og hvor lokale donorer havde sponsoreret mad og drikke og en slikpose til hvert barn. I år har Helping Hand in Service modtaget 3 computere fra andre donorer og har derfor kunnet starte computerklasser for unge. Og som det sidste skriver Vincent, at de for første gang har kunnet sponsorere 8 elevers studier på college (det, der nogenlunde svarer til gymnasium her) Med andre ord, er der en virkelig god og solid indsats og udvikling igang, som hjælper mange mennesker til via uddannelse at få brugt deres evner, så de kan komme videre i tilværelsen og, som mange nok ønsker, ikke ende deres dage i Geeta Nagar. Så kom til næste markedsdag og vær med til at giv en god fremtid for vores brødre og søstre i Mumbay. Markedsdag den 8.maj Vi har efterhånden indarbejdet en tradition for en festlig markedsdag på Sankt Ansgars Skole, hvor både nuværende og gamle elever, forældre og venner af huset dukker op. Mange lærere og klasser er i gang med at planlægge. Og kreativiteten har ingen grænser. Forældre er meget velkomne til at byde ind med ideer til skolens ledelse.vi er allerede bekendt med, at nogle forældre vil stille op med boder og andre kreative indslag. Overskuddet fra markedsdagen går til skolens indsatssted, Geeta Nagar, som er omtalt andet sted i skoleavisen. 7

8 Sankt Ansgar Skole Skolen i hjertet af Nørrebro april 2010 Skraldemodel: Alice af Diana, Amad og Maria 6.z Skraldemodel Alice er lavet af tre materialer: Aluminium, Jern og Plastik Aluminium Fortid: Aluminium er lavet af det man kalder bauxit. Bauxit er en rød jord-art, der ligger i jord-overfladen, og som kan findes i mange lande, blandt andet Australien, Kina, Brasilien, Guinea, Jamaica og Island. Der findes ikke bauxit i Danmark. Man skal bruge fire ton bauxit til at fremstille et ton aluminium. Det tager lang tid at lave aluminium, først graver man bauxiten frem fra jorden med nogle store maskiner, og bagefter bliver det tørret, knust og renset. Ved brug af varme kemikalier, udvinder man et stof, der kaldes aluminium-oxid. Det gør man i en fabrik, der ligger tæt ved minen. Den videre proces sker på fabrikker rundt omkring i verden. Her omdanner man aluminium-oxid til aluminium. For at kunne gøre dette kræves meget elektricitet, og høje temperaturer, op til grader. Til sidst sendes aluminiumet til fabrikker, der laver fx dåser, cykler, biler osv. Nutid: Aluminiumet er nu blevet lavet til et penalhus, der bliver brugt til at have med i skolen eller på arbejdet. Fremtid: For at genbruge aluminium, presser 8 Alice bliver til. Skraldemodel Alice. Lavet af Diana, Amad og maria fra 6z man det først sammen til baller. Når det er presset til baller, smelter man det ved 660 grader i en kæmpe ovn. Når aluminiumet er flydende, hældes det i forme og støbes til barrer. Det kan nu genanvendes, og bruges til nye cykler, biler osv. Jern Fortid: Jern kommer fra jernmalm, som graves op fra kæmpe miner. De største jernminer ligger i Australien, Kina, Rusland, og Brasilien. For at få fat i jernmalmen, graves en masse jord op, der derefter bliver sorteret. Det er nemlig kun en tredjedel til en fjerdedel af jorden i en jernmine, der er jernmalm. Det kræver masser af energi at lave jern. Når man har gravet jernmalmen op, skal den renses flere gange. Så transporteres det med skib eller tog til de højovne, hvor den skal smeltes. Før

9 man kan smelte jernmalmen, bliver den knust, og stykkerne sorteres efter størrelse. Derefter hælder man malmstykkerne i højovnen, med kalk og koks. Temperaturen kommer op på over 2000 grader før det smeltede jern tappes fra ovnen. Nutid: Nu er jernet blevet lavet til spidsen af en stiftblyant. Fremtid: Når man genanvender jern, smeltes det om, og på den måde sparer man en masse energi. Plastik Fortid: Plastik er noget nyt. Det er faktisk kun år siden, det blev opfundet. I dag bruger vi masser af plastik til hverdagen. Vi bruger plastik til bæreposer, legetøj, computere, plastikspande osv. Enhver dansker bruger ca. 100 kg. plastik om året. Plastik er lavet af olie. Alt efter hvordan man behandler olien, kan man lave stærke, hårde, bløde eller lette former for plastik. Der arbejdes på Alice. Nutid: Nu er plastikken lavet til en pakke smør, Legoklodser og mælkepropper. Fremtid: I Danmark genbruger vi ca. 20% af plastikken, og 80% bliver brændt. Man bliver nødt til at sortere plastik, før det skal brændes. Det gør man, fordi der er nogle giftstoffer i plastikken, som skader naturen. Master Class af Johanne og Søren fra 8.y Som der stod i den forrige udgave af skoleavisen, var vi, Søren og Johanne fra 8.y, på Master Class Biologi Master Class fandt sted i Hillerød og varede fire dage. Det var en rigtig spændende uge, synes vi begge to. Vi hørte både foredrag, var på ture ud af huset og holdt en udstilling på fjerdedagen for forældre og lærere. Vi havde en masse professionelle undervisere, både fra Zoologisk Have, Zoologisk Museum og Esrum Møllegård, og mandagen blev indledt med et foredrag af en professor, der har skrevet en bog om Darwin og hans liv. Ugen bød på både dissektion, artsklassifikation, læren om Søren fra 8y på Master Class Biologi 2010 skeletter og fugle og meget andet. Udover at det var rigtig spændende, var vi også sammen med andre unge, som også har særlige interesser indenfor biologi. 9

10 Kort nyt Hærværk I slutningen af januar måned oplevede vi noget på skolen, som vi ikke er vant til - hærværk. I skolens nye edb-lokale var flere ledninger blevet klippet over og 3 computere var helt ødelagt og måtte til reperation. Det er ikke lykkes at spore gerningsmændene endnu, men der arbejdes statigvæk på sagen. Skolen har rettet henvendelse til systemets administrator for at få kortlagt, hvem der har været logget på systemet i den periode hærværket kan have fundet sted. Hærværket var heldigvis ikke mere omfattende ned vi efter en uges tid kunne starte op igen, men trist at skulle bruge økonomi og resourcer på noget sådan. Caritas Årets fasteindsamling til Caritas hjælpe-arbejde gav i år 8.776,50. Et meget flot resultat. Tak for alle bidrag. DR-kirken Elever fra skolen fejrede skærtorsdagen med en gudstjeneste i DR-kirken. På Danmarks Radios hjemmeside dr.dk kan du se flere af skolens elever deltage i gudstjenesten skærtors-dag i DR kirken. En ganske ualmindelig, men tankevækkende g u d st j e n e ste med vidunderlig korsang af vores elever er absolut et kig værd på udsendelsens hjemmeside. Se videopodcastet her: DR1/DRkirken/2010/ DRkirken_ mp4 Tid er ikke noget, der går - det er noget, der kommer Afrikanske ordsprog Udgiver: Sankt Ansgars Skole Nørrebrogade København N. Tlf.: Redaktionen i dette nummer: Daniel Majholm, Kirsten Poulsen Redaktionen kan kontaktes på: viceskoleleder@ansgarsskole.dk 10 Skolens hjemmeside: Oplag: 400 stk. Næste nummer af skoleavisen udkommer op til sommerfeiren. Deadline for næste nummer er medio juni måned FILOSOFUS

11 JUNGS MADSIDE 11

12 Det gode forældresamarbejde i klassen forældrerepræsentantens rolle En af konklusionerne i vejledning om disciplin, god adfærd og trivsel i folkeskolen fra undervisningsministeriet er: Men Hvordan kan man få et godt samarbejde op at stå? Hvad skal der til af aktiviteter? Hvem skal stå for dem? Hvor lidt er nok? Og hvor meget er for meget? Hvordan får man flest muligt med? Hvor langt skal man som forældrerepræsentant gå for at få alle med? Hvad gør man dem der slet ikke svarer? Forslag til gode aktiviteter- tips og tricks! Kom til et møde med din medrepræsentanter, hvor vi vil diskutere og udveksle erfaringer på tværs af klasserne. Del ud af dine egne erfaringer, luft dine frustrationer eller hør hvad der har virket i andre klasser. Kort sagt kom og få eller giv inspiration til et godt forældresamarbejde På seneste møde i forældrerepræsentantskabet blev dette emne åbnet og der var så stor lyst til at diskutere, at der blev besluttet at indkalde til et særligt møde om netop dette emne. Dette møde afholdes: Tirsdag den 20. april kl på skolens lærerværelse Send venligst en mail til drescher@kdp.dk eller ring på , hvis du vil deltage. Skolens kontor: Skoleleder Kirsten Poulsen: skoleleder@ansgarsskole.dk Viceskoleleder Daniel Majholm: viceskoleleder@ansgarsskole.dk Bestyrelsen for Sankt Ansgars Skole: Michael Kluth formand, forældrevalgt Sr. Susanne Hoyos næstformand, udpeget Henrik Hassing forældrevalgt Damian Nawarecki udpeget Marie Schmidt udpeget Sekretær Kristina Murphy: sekretaer@ansgarsskole.dk VI GØR, HVAD VI SIGER, VI GØR!