Hareskovbonyt Nr årgang december 2014/januar 2015

Transkript

1 Hareskovbonyt Nr årgang december 2014/januar 2015

2 Invitation til nytårskur Med disse stemningsbilleder fra nytårskuren 2014, skal vi huske alle på nytårskuren 2015 Torsdag, den 8. januar kl Vi glæder os til at byde det nye år velkommen med lidt bobler og fest selvfølgelig sammen med Kim og Klaus! Vel mødt til alle beboere i kollektivet og beboere og pårørende fra plejeafdelingen. Tilmelding og betaling (80 kr.) til afdelingerne eller på kontoret, senest den 4. januar 2015

3 Nyt fra forstanderen Igen er det blevet december, den dejlige og traditionsrige måned, hvor vi hygger og fejrer ekstra meget på Hareskovbo. Måneden begynder med en lille gave nemlig Hareskovbonyt i farver. I redaktionen håber vi, at I vil nyde bladet, der har slået sin egen rekord i sideantal. Bladet er spækket med dejlige historier fra en svunden tid. Nogle af vore trofaste frivillige har skrevet historier og beretninger, nogle beboere har fortalt deres beretning til en i redaktionen, som så har skrevet den til en artikel i bladet. Fælles for dem er, at de er hyggelige, morsomme og tankevækkende at læse. Som I kan se af fx aktivitetskalenderen for december, så vil hele Hareskovbo emme af jul, der skal pyntes op og laves dekorationer, vi skal spise æbleskiver og holde julefrokost, køkkenet bager, steger og braser den dejligste traditionelle julemad, småkager og hvad, der ellers hører sig til. Det hele kulminerer den 24, hvor vi sammen skal fejre julen kl. 12. Julen er også dekorationer og levende lys, men pas nu på lige så hyggelige lys er, ligeså farlige kan de ende med at blive, hvis vi glemmer dem, eller måske ikke selv er i stand til at tage affære ved en ulykke eller blot et uheld. Levende lys kræver stor omtanke, det beder jeg om, at alle pårørende hjælper med at huske på, når I laver juledekorationer til jeres kære, der bor på Hareskovbo. Efter Jul kommer Nytår! Jeg håber, at der er rigtig mange beboere i kollektivet, beboere og pårørende fra plejehjemmet samt personale og bestyrelsesmedlemmer, der har lyst til at deltage i Nytårscaféen, den 8. januar. Så vi sammen kan byde det nye år velkommen med dejlig musik, dans og en lille en. Som I kan se i bladet, så holder vi også i den forbindelse fast i en tradition, når vi har inviteret Kim og Klaus til igen i år, at underholde og spille op til dans. De skaber altid liv og glade dage, så det er en fornøjelse at høre dem. Jeg ønsker for alle, at det bliver en dejlig december, en velsignet jul og et trygt nytår. Astrid Guldberg 1

4 Julebrev 2014 Jeg vil gerne se julen spejle sig for mig, som den var i mit attenårige liv, jeg vil mindes og huske. Ja, hvad vil jeg helst huske? Jo jeg fornemmer duften af nybagt brød samt flæskesteg. Apropos flæskestegen til jul blev for manges vedkommende stegt i bagerens store stenovn. Uhm jeg kan stadig fornemme den knasende sprøde svær. Da jeg var atten år arbejdede jeg i et bageri hvor vi havde en to meter lang stenovn og ca. 1½ meter bred. Fyringen gik for sig på følgende måde der blev lagt tre bunker brænde ind i den bagerste del. Brændestykkerne var ca. 15 cm lange og 5 cm brede. Derefter tændtes der ild i dem. Når de var brændt ud blev gløderne trukket frem til midten, og yderligere nye bunker blev lagt på gløderne. Sluttelig blev gløderne trukket til forreste del, hvorpå nye stykker brænde blev lagt. Når alt dette var udbrændt og trukket ud af ovnen, blev den svabret ren for gløderester. Herefter blev rugbrød sat i den bagerste del det var både lyst og mørkt brød. Wienerbrød, kager, sigtebrød og franskbrød blev sat i den forreste del af ovnen. Når alt dette var bagt, blev flæskestegen m. flere stegt ved den resterende varme. En fantastisk knasende svær var altid tilstede. Det var meningen, at jeg skulle have været i lære som bager men det blev aldrig til noget. De tre søskende, som ejede bageriet, solgte det. De var oppe i årene alle tre. En broder og to søstre. Det blev ikke med de nye, så jeg sagde min plads op. Herefter fik jeg arbejde i et stort hønseri. Vi havde fem hundrede høns og rugede daggamle kyllinger ud i rugemaskiner. 2

5 Ejeren var karetmager med værksted, hvor vi lavede lad og førerhuse på de åbne lastbilers skrog. Efter et par år sluttede mit arbejde her og jeg søgte nye veje. De nye veje blev uransagelige ca. 25 forskellige job har jeg haft. De sidste 37½ år var jeg ude på Aller Press i Valby, hvor jeg sluttede, da jeg fyldte 65 og gik på efterløn. Jeg gik et år efter på folkepension. Men nu til dagene i og omkring julen 2014 travlheden går så småt i gang vedr. jul allerede vi er trods alt kun i midten/sidst i oktober. Meget skal nås intet må glemmes. Minder skal trækkes frem. Bliver det nu som vi forventer eller må vi give slip på noget og forlade os på ting vi husker fra sidste års jul? Julekort skal vel også sendes selv om jeg er bange for, at julehilsen skal flyde både på internet og mobilen med flere. Annoncer i bladene med mere flyder allerede her i oktober nu startere reklamer for de store ædegilder langt tidligere end ellers, synes jeg eller er der noget jeg har glemt? Apropos forsendelse af julebreve kan blive en dyr omgang hvis postvæsenet gør, som de truer med nemlig at hæve portoen til ti kroner. Jeg kunne blive ved med at trække episoder om fejring af julen i mange forskellige sammenhæng frem. Men det påstås, at man ikke skal overdrive, så jeg slutter med at ønske alle læsere en rigtig glædelig jul samt et godt og indholdsrigt nyt år. Tak for samværet i Hjertelig hilsen Poul Gustavsen Blok

6 En fantastisk rejse gennem 100 år Inge Sand Hyttel, kontoret I skrivende stund er vi midt i november, det er temmelig mørkt, køligt og tåget udenfor, men det betyder slet ikke noget, når man på Hareskovbo kan være så heldig at nyde en time i fantastisk selskab med en klog, vidende og meget positiv ældre dame. Jeg havde den glæde, at Margot Drostby på afd. C havde lovet at fortælle lidt om sit lange liv. Langt fordi Margot netop har rundet de 100 år. Jeg blev en lille smule bekymret, da jeg kom ind i Margots bolig og så, hvad der lå på natbordet: Historien om den hundrede årige, der kravlede ud af vinduet og forsvandt, men heldigvis uden relevans til Margots ønsker om et andet liv. Margot blev født på Østerbro i 1914 en tid som var præget af første verdenskrig og selvfølgelig også med berøring til Danmark med varemangel og utryghed. Det var dog ikke verdenskrigen, der gav Margot, det første indblik i livets alvor, men derimod forventningen om et nyt medlem af familien i Som noget af det første Margot kan huske, var det forventningens glæde, da moderen fortalte, at hun skulle være storesøster til en lille dreng eller pige, hvilket Margot udvidede med: eller måske en hest. Vel ankommet til verden, gik det op for hende, at barnet var med lyd og endog i en udstrækning, som hurtigt ændrede opfattelsen af, at det ikke var en dukke, der var kommet til Ryparken. Til gengæld var hun godt rustet til opgaven som storesøster, da lillebroderen blev født et par år senere. Margot voksede op med sine to søskende i en stor herskabslejlighed på Østerbro med en far som arbejdede som ingeniør i et amerikansk firma (United Shoes) i Store Kongensgade, en hjemmegåede mor og en ung pige. Margot husker stadig, at de var nogle af de første, der fik telefon i København med nummeret Ryvang 150Y, og ligeledes at da familien fik bil, var det et meget, meget nyt begreb i de københavnske gader. Med et glimt i øjet er der ikke megen tvivl om, at moderen var mindst ligeså hårdt arbejdende som faderen. Blot at opvarme en stor lejlighed med koks krævede mange ture i kælderen og til tredje sal. 4

7 Den store badedag var også noget af en udfordring. Den daglige vasketur foregik ved servanten i soveværelset, men en gang ugentligt, blev der varmet vand, og et badekar blev sat op i køkkenet til vaskeriformålet. Varmen fra det gamle støbejernskomfur gjorde dog processen nogenlunde behagelig. Mange, mange dejlige minder fortæller Margot om, og julen og sommerferierne i Søllerød var årets store begivenheder. Julen blev altid holdt i hjemmet på Østerbro med deltagelse af som Margot smilende husker, en del ældre, enlige tanter med de tre børn som det store midtpunkt. Præcis som i Peters jul var juletræet en dybt bevaret hemmelighed gemt bag en lukket dør og faderen, som måtte bruge en stige for at sætte stjernen på toppen af træet. Juleaften begyndte altid med julegudstjeneste og på vejen hjem, blev flæskestegen hentet hos bageren. Det var altid flæskesteg grundet de fantastisk sprøde sværd som bageren kunne præstere så ingen and eller andre fugle i Margots barndomshjem. Julen lignede meget julen anno 2014 med samme julemenu og mange, mange gaver til de forventningsfulde børn (og voksne). Sommerferien var ligeledes en tilbagevendende begivenhed i Margots barndoms verden. Så tidligt som muligt flyttede familien til sommerhuset i Søllerød som i starten af forrige århundrede lå direkte til de åbne marker med mange gårde og dermed altid en sommer med natur, dyr og bademuligheder. De første år husker Margot, at faderen cyklede til Holte og tog toget videre til Søllerød, men med anskaffelse af det nye automobil, blev turen en del mere enkel. Skoletiden har, som hos de fleste af os, sat sit præg på livets vej. Margot begyndte syv år gammel på Den franske Skole på Østerbro og stiftede fra om ikke den første dag, så i hvert fald den første uge bekendtskab med det franske sprog. Ligeledes blev engelsk og tysk indenfor de første skoleår en del af undervisningen. Livet igennem har sprogene været til stor glæde, i dag taler Margot stadig flydende engelsk og italiensk og underskylder næsten, at det franske er gået lidt i glemmebogen. 5

8 Margot blev som 20 årig student fra Ingrid Jespersens Gymnasium på Østerbro og som 22 årig gift med en jurist i undervisningsministeriet. Margots mand arbejdede meget omkring kulturelle forbindelser mellem Danmark og Italien, og i 1948 tog familien, som var blevet udvidet til fire, tre års orlov og bosatte sig i Rom. Med stor glæde husker Margot en tid i en hel ny verden, et nyt sprog og uendelig mange dejlige oplevelser med børn og gode venner. Det lykkedes at fejre en fantastisk dansk jul i Rom med et italiensk vennepar efter hel danske traditioner, selvom flæskestegen ikke kunne afleveres hos bageren. Til børnenes store glæde blev julen fejret to gange det år, idet de ligeledes var inviteret til italiensk jul den 6. januar med fejring af Santa Claus og en menu med kalkun og endnu flere gaver. I Italien fortæller Margot, at det er Befana, som kommer med slik til børnenes sokker natten til den 6. januar. Hun portrætteres oftest som en gammel kone ridende på et kosteskaft. Aftenen minder derfor en del om vores Sankt Hans med masser af fyrværkeri, fest og farver. Når man er fyldt 100 år har livet været en lang rejse med både vidunderlige og triste minder. Jeg tror, Margots lyse og venlige væsen har været en god følgesvend og efter et langt otium og 38 år som lægesekretær, har Margot ydet meget og kan nu nyde livet på Hareskovbo i vores dejlige omgivelser. Margot er en meget levende fortæller, og en yderst velbevaret 100 årig som heldigvis ikke har planer om at kravle ud af vinduet og forsvinde! 6

9 En kold og glat tid er på vej!!! Vi har her i den sidste måneds tid revet og fejet nedfaldne blade væk fra stier, veje, parkeringsplads og terrasser. I skal stadig være opmærksomme på de nedfaldne blade, da de kan være glatte. Det varer sikkert ikke længe inden frost og sne også kommer til os, og dermed skal man igen være opmærksom på de glatte områder. Så pas på Jer selv og tag fornuftigt fodtøj på. Teknisk afd. gør alt, hvad vi kan for at holde veje, fortove og stier farbare vi fejer, salter og gruser efter bedste evne, og bliver det slemt med vedvarende nedfaldet sne, så knokler vi endnu mere! Også derfor henstiller vi til, at I parkerer på en fornuftig måde, og ikke på de forbudte områder. Vi skal kunne komme forbi med vores snerydningsmaskiner, så der ikke sker noget med jeres biler. Et lille pip mere, når I går ind i huset, og især hvis det har sneet, så tag hensyn til vores rengøringspersonale, det vil lette dem i hverdagen, hvis alle banker sko eller støvler af for sne og grus!! TAK Mange hilsner og god jul Keld Midjord Teknisk afd. 7

10 Hareskovbo er på stoffer Vi har været så heldige at modtage de fineste stofrester fra en beboer her på Hareskovbo. Vi blev dog noget overraskede da det var hele 8 sække med stofrester fra beboerens lange liv med produktion af patchwork, syning af tøj og meget andet. Det var bare at gå i gang, og vi har haft et par rigtig hyggelige formiddage med sortering og sammenlægning i bunker efter farve og mønstre. Desuden gav det anledning til en masse snak, da der var flere, der kunne genkende stofferne fra den tid, hvor det var almindeligt at producere hjemmesyet tøj til familien. Vi siger stort tak og glæder os til at komme i gang med at bruge det. 8

11 Tirsdagspigerne Vi er en gruppe, der kalder os for Tirsdagspigerne, fordi vi mødes hver tirsdag. Her bliver der drukket kaffe af vores fine stel fra gamle dage. Vi har gerne et emne, som vi taler om og udveksler vores erfaringer. Der bliver lyttet opmærksom af alle, når en af beboerne fortæller om diverse oplevelser. En af gangene, hvor vi mødtes, var der en der fortalte, at hun havde været spejder, og vupti, viste det sig, at tre andre af Tirsdagspigerne også havde været spejdere og dermed kunne de dele deres erfaringer sammen, hvilket var spændende for os andre. To af kvinderne havde boet i samme hus, og den ene var allerede spejder, og så blev den anden efterfølgende også spejder. Det er jo pussigt, at de to damer, mødes her på Hareskovbo igen efter mange år er gået. I anledning af, at der er så mange i vores gruppe, der har en spejder fortid, fik vi bestilt en Spejder kasse, fra et sted der har reminiscens midler, og der var fine spejder ting, såsom sangbøger, tørklæder, fløjte, uniform, rygsække, bælter og forskellige udsmykninger til at sy på uniformerne. Vi har ting, til rest til endnu en gang med Tirsdagspigerne, så vi glæder os! 9

12 Jul og børn Den 11. december kl er vi så heldige, at børnene fra 4. klasse på Bagsværd Friskole vil komme for at gå Lucia optog. De går rundt på samtlige afdelinger og slutter af i aktivitetsafdelingen. Det plejer, at være nogle meget søde, og dygtige sangere, kom endelig og nyd en dejlig stund med de kære børn. Den 12. december kl. 10 får vi besøg af små børn fra Vævergården Børnehave. De kommer i aktivitetsafdelingen og spreder lidt julestemning for os alle sammen. De vil synge en julesang, som de i øjeblikket øver sig flittigt på. Vi har besøgt hinanden før, og det er altid en skøn oplevelse at have samvær med forskellige generationer, så begynd at glæde jer. 10

13 Information fra aktivitetsafdelingen Bankospil For at kunne fortsætte med fine præmier har vi besluttet, at prisen på bankopladerne stiger til 15 kr. Personalet er velkomne til at spille med, men må dog kun have to plader. Til vores julebanko, bliver der tre almindelige spil, samt et ekstra spil. Til ekstra spillet købes nye plader, også til 15 kr. pr. plade, og der spilles om hovedpræmien, en stor julekurv med dejlige godter på fuld plade. Gudstjeneste I december måned er Gudstjenesten flyttet, således at der er Gudstjeneste Fredag, den 12. december 11

14 En minderig beretning En sød historie refereret til vores frivillige Inge og Ruth Teglborg Mit navn er Poul Hansen, jeg er født i 1932 i Viborggade på Østerbro. Vi flyttede senere til Strandboulevarden. Min familie bestod af mor, far og tre børn. To drenge og en pige. Jeg var den yngste. Min mor syede flag til en flagfabrik hjemme. Min far var chauffør på D.P.A, som senere kom til at hedde Esso. Under krigen var han kusk og kørte med heste. Man kunne jo ikke få benzin. Hans heste var hans ét og alt. Når kusken havde ferie, havde hestene også fri. De blev kørt til Hjortespring, hvor de blev lukket ud på marken, som lå langs vejen. Der skulle så et nyt spand med hjem. Jeg var med min far på en af disse ture, og hestene fulgte med så langt, de kunne langs vejen. De så efter min far. Da jeg var fire år, legede jeg i gården med en lille vandpistol. Min bror tog den, og jeg troede, han havde smidt den i en kloak. Jeg fik bakset låget af og faldt ned med hovedet først. Min mor fik nys om det og kom styrtende i sidste øjeblik og fik med stort besvær fat i mit ene ben og fik mig hevet op. Min mor fik mange blå mærker på kroppen og armene ved arbejdet med at få mig trukket op. Min mor og jeg stod i opgangen og ventede på ambulancen. Jeg blev kørt til Rigshospitalet, hvor jeg kom i seks forskellige bade, fordi det var kloakvand, jeg havde været nede i. En lille historie om min mor og et ur: Hun havde set på et stueur, som hun købte til den svimlende pris af 350 kr., som hun betalte af på med 2 kr. om ugen. Uret var hendes ét og alt. 12 En aften kom min far hjem og havde fået en tår over tørsten. Der blev et lille opgør, hvor min mor sagde til min far, at han kunne tage ungerne, og så tog min mor sit ur. Men trods alt levede de lykkeligt sammen til deres dages ende. I dag har jeg uret og har lige ofret kr. på at få det repareret. Jeg glæder mig over uret hver dag.

15 Lidt om julen dengang: Min mor havde været pige på en gård, og hvert år til jul sendte bondekonen en stor gås til jul. Det var under krigen, så juleaften fik vi gåsesteg og risalamande. Vi dansede om juletræet og fik én julegave, som vi var glade for. Jeg kan huske nogle af de første år. Jeg fik en tøjhund, og da jeg blev lidt større, fik jeg flere år i træk et løbehjul, som jeg var meget glad for. Det blev slidt op på et år. Efter krigen kom vi unger meget nede ved Frihavnen. Som dreng byggede jeg mange legevogne, men det kneb med materialer. Der var noget, der hed bræddehavnen, hvor vi fik lov til at samle knækkede brædder, og hvis der ikke var nok kom vi til at knække nogle. Fra samme havn blev der sejlet tysk ammunition ud og sænket. Der fik jeg fat i en stor kasse patroner, som jeg tog med hjem og gemte under min seng. Jeg sov ikke den nat. Næste morgen tog jeg kassen med patroner og smed den i havnen. I havnen kom der også appelsinbåde ind. Vi vidste dårligt, hvad en appelsin var. Havnearbejderne lod en gang imellem en kasse falde ned på kajen, som vi unger fik lov til at plyndre. Jeg kan huske, at min kammerat og jeg lavede sprællemænd. Vi startede i oktober, hvor vi købte ark med nissesprællemænd, som vi klippede ud og samlede, så gik vi rundt i december i opgangene og solgte dem. Vi fik fra 35 øre til 2 kr. stykket, det blev til en god skilling Dette er lidt om livet som dreng på Østerbro. Jeg havde også nogle gode sommerferier på en præstegård i Jylland. 13

16 Horn på Hjelm og syv søstre Danskekongen Erik Klipping blev myrdet i Finderup Lade på Skt.Cecilie natten mellem den 22. og 23. november 1286, - gennemstukket af så mange sværd, at det måtte være flere mænds dåd og ugerning. Ingen blev røbet eller røbede sig, men på det følgende Danehof i pinsen 1287 blev Marsk Stig og 8 andre mænd dømt fredløse for mordet på Erik Klipping. Indicierne pegede på Marsken, fordi kongen havde besovet Marsk Stigs hustru, fru Ingeborg. Marsk Stig flygtede alt hvad remmer og tøj kunne holde til øen Hjelm, som han og hans skare befæstede med hele tre borganlæg, det ene med et tårn, som kunne ses inde fra Djursland. Han indgik alliance med den norske kong Erik Præstehader, og sammen spredte de frygt og rædsel fra 1290 med plyndringstogter på de jyske kyster for at dele rovet hjemme på Hjelm. Hvis de mod sædvane betalte i stedet for at røve, var det med falske sølvmønter fremstillet på eget møntneri, som behændigt fremstillede sølvskinnende mønter af kobber ved at dyppe dem i urin. Molboernes frygt for ransmændene fra Hjelm fremgår af flere folkeviser, hvor det kendteste vers lyder: Den bonde han ganger på marken // og så han der sit korn: Hjælp os Gud Fader i Himmerig // og haver nu Hjelm fået horn. ( og betyder her: Tilmed, også) Marsk Stig døde i 1293, og der skulle herefter gå langt over 500 år, før moderne tider i 1856 nåede øen i form af et fokuserende og roterende fyr med Fresnel-prismer (Augustin Jean Fresnel , fransk ingeniør) af parisisk fabrikat. Fyrtårnet blev opført på den gamle borgbanke, Hjelm fik igen horn, og for foden af banken lå fyrmesterboligen. Det var 14

17 en streng pligt for fyrmesteren at passe lyset hver nat, men på trods af det, eller måske på grund af det, fødte hans hustru ham i hurtig rækkefølge 7 døtre og sidst en søn. En så stor familie kunne ikke brødfødes af Hjelms sparsomme afgrøder, og fyrmesteren roede derfor til tider de 5 km ind til Djursland for at købe flæsk, mel og gryn til sin børneflok og vadmel til konen. Da indtraf en isvinter, Hjelm Dyb frøs til i januar, og isen blev liggende til marts måned! Allerede i februar var forrådet ved at slippe op hos den talrige fyrmesterfamilie, børnene var jo i voksealderen, og faderen så ingen anden udvej end at skubbe en båd foran sig over isen mod land for at fouragere! Som sagt så gjort og moren med børneflokken så ham fjerne sig over isen, til han kun udgjorde en sort prik på hvidt under en klar blå himmel. Næste formiddag kunne de oppe fra borgbanken med forventningens glæde følge hans lange uvejsomme tur mod Hjelm med en tungt lastet båd efter sig på isen, men da var himlen blevet tung af skyer, og det blæste op til storm fra nordøst. Og med blæsten kom manden med leen, for de første dønninger brød isen op i flager, og stormen skubbede isflagerne over hinanden i hushøje formationer. Mand og båd med flæsk, mel og gryn blev knust og forsvandt på et øjeblik for øjnene af den forfærdede og hjælpeløse familie. Kone og børn blev undsat senere på foråret, da isen var borte, og befordret til præstegården hos provsten på Mols, som stod for den tids socialforsorg. Efter kort rådslagning blev de syv søstre anbragt på hver sin præstegård i sogne på Mols, medens moren med lillebror forblev hos provsten, - på én betingelse fra morens side: Familien skulle kunne samles hver juleaften, - og sådan blev det! Nabokonen Anna Kjeldsen i Nødager - Kolind var barnebarn af en af de syv søstre, hun fortalte mig historien, men var mærkbart beklemt og flov over sit ophav. Hun ville hellere nedstamme fra solide bønder med spisekamrene fulde af flæsk, mel og gryn end fra en druknet fyrmester. Glædelig jul! Bi - Ib Moesmand Tolstrup ib.tolstrup@riemann.org 15

18 Løsningen på forrige krydsord var: Idrætsgren Vinderen af lodtrækningen blev: Adda Bjeverskov, afdeling B. Løsningen på dette blads krydsord lægges i postkassen ved kontoret senest den 15. januar 2015 Der trækkes lod om en præmie (vin el. chokolade) blandt de rigtige løsninger i Aktivitetsafdelingen, den 16. januar 2015 kl. 11 Løsning: Navn: Afd.: 16

19 17

20 Menuplan for december Ugedag Dato Menu Mandag 1 Ærtesuppe med groft brød Bøf Lindstrøm med sovs, kartofler og gulerødder Tirsdag 2 Gule ærter med flæsk og pølse samt sennep. Æbleskiver med syltetøj. Onsdag 3 Forlorend and med kartofler, brun sovs og rødkål. Frisk frugt. Torsdag 4 Stegte sild med løgsauce, kartofler og råkost. Rismelsgrød med kanel, smør og saftevand. Fredag 5 Tomatsuppe med nudler. Sylte med stuvet kartofler og rødbeder Lørdag 6 Millionbøf med kartoffelmos, asier og ærter Stikkelsbærgrød med fløde. Søndag 7 Stegt kylling med kartofler, skysauce og agurkesalat Karamelrand med flødeskum Mandag 8 Brun suppe med brød. Frikadeller med stuvet hvidkål, kartofler og marineret rødbeder. Tirsdag 9 Hakkebøf med bløde løg, kartofler og sovs. Frugtsuppe med tvebakker Onsdag 10 Kalvekød i karry med bådkartofler og chutney. Risengrød med kanel, smør og saftevand Torsdag 11 Tarteletter med høns i asparges, Fisk florentine med kartofler. Fredag 12 Cremet rodfrugtesuppe Ribbensteg med kartofler, sauce og rødkålssalat. Lørdag 13 Asiatisk gryderet med ris. Hindbærgrød med fløde. søndag 14 Glaseret skinke med stuvet spinat og brunet kartofler Hjemmelavet jule is. Mandag 15 Champignonsuppe. Blodpølse med kanel, sirup, æblemos samt kartofler Tirsdag 16 Julefrokost for plejeafdeling. Cafe lukket, se opslag. Onsdag 17 Brunkål med flæsk, pølse og kartofler samt sennep. Æbleskiver med syltetøj Torsdag 18 Maizenagrød med kanel, smør og saft Fiskefilet med persillesovs, kartofler og rosenkål. 18

21 Ugedag Dato Menu Fredag 19 Kyllingepie med kartofler og sauce. Frugtsalat Lørdag 20 Hareskovbogryde med kartofler og surt. Jordbærgrød med fløde. Søndag 21 Rullesteg med kartofler, sauce og rødkålssalat. Appelsinfromage. Mandag 22 Julemedister med stuvede hvidkål og kartofler samt rødbeder. Risengrød med kanel, smør og saft. Tirsdag 23 Rødbedesuppe Æbleflæsk med kartofler og sauce. Onsdag 24 Andesteg & flæskesteg m/svesker-æbler, sauce, rødkål, hvide-brune kartofler & ribsgele Risalamande m/kirsebærsauce Torsdag 25 Dampet laks med hollandaisesauce, ærter og kartofler. Rombudding med saftsauce Fredag 26 Hamburgerryg med stuvede spinat og brune kartofler. Æbleskiver med julemarmelade. Lørdag 27 Enebærgryde med kartoffelmos og grønt. Rødgrød med fløde Søndag 28 Kogt tunge med peberrodssauce, kartofler og gulerødder. Hjemmelavet is med vafler. mandag 29 Grønsagssuppe med brød. Benløse fugle med stegte kartofler, broccoli og brun sauce. Tirsdag 30 Hønsesalat med ananas og bacon. Boller i karry med ris og ærter Onsdag 31 Vildtsteg med kartofler, gorgenzolasovs og valdorfsalat samt ribsgele. Nytårsdessert. 19

22 Menuplan for januar 2015 Ugedag Dato Menu Torsdag 1 Kogt torsk med sennepssauce, rødbeder og kartofler. Kransekage. Fredag 2 Aspargessuppe med kødboller. Biksemad med spejlæg og rugbrød Lørdag 3 Gullasch med kartoffelmos og bagte rødbeder. Æblegrød med fløde. søndag 4 Oksesteg med glaseret løg, bønner, kartofler og sauce. Svesketrifli Mandag 5 Juliennesuppe Frikadeller med stuvede ærter/gulerødder samt kartofler. Tirsdag 6 Kalkunschnitzel med paprikasauce, kartofler og drenge samt ærter. Ananas med makronskum. Onsdag 7 Grønkålssuppe med pølse og flæsk samt kartofler. Æbleskiver med syltetøj. Torsdag 8 Gulerodssuppe Fiskelagsagne med kartofler og revet gulerod. Fredag 9 Irsk stuvning med kartofler, sennep samt rugbrød. Frisk frugt. Lørdag 10 Bankekød med kartoffel/selleri mos og asier. Blommegrød med fløde Søndag 11 Lammesteg med kartofler, mint sauce, grønsager og sauce Pistaciefromage. Mandag 12 Klar suppe med boller. Krebinetter med stuvede blomkål, kartofler og rosenkålssalt. Tirsdag 13 Stegt flæsk med persillesovs, kartofler og rødbeder. Bagte æbler med cremesauce. Onsdag 14 Porresuppe Farseret tomater med løgkompot, kartofler og tomatsovs. Torsdag 15 Dampet fisk i sur/sød sovs med kartofler/ris. Øllebrød med flødeskum. Fredag 16 Kylling i karry med kartofler og bønner. Æbletærte med creme fraiche Lørdag 17 Vinter gryde med persillemos samt syltede agurker. Solbærgrød med fløde. Søndag 18 Nakkesteg med whisky sauce, kartofler og bagte gulerødder. Hjemmelavet is med chokoladesauce. 20

23 Ugedag Dato Menu Mandag 19 Grill hakkebøf med sauce bearnaise, halve kartofler og mormorsalat. Frisk frugt Tirsdag 20 Gule ærter m. flæsk & medister, kartofler og sennep. Pandekager m. syltetøj Onsdag 21 Boller i selleri med ris og ærter. Risengrød m. kanelsukker Torsdag 22 Thaisuppe med brød. Stegte sild med persillesovs, kartofler og rødbedesalat. Fredag 23 Grønsagsgratin med kartofler og rugbrød. Ostekage. Lørdag. 24 Labskovs med smørtern & purløg. Rødgrød med fløde Søndag. 25 Stegt kyllingebryst med orangesauce, kartofler og broccoli. Chokolademousse. Mandag 26 Cremet tomatsuppe Millionbøf med kartoffelmos og rødbeder. Tirsdag 27 Klar suppe med boller og groft brød. Italiensk farsbrød med kartofler, kryddersauce og pastasalat. Onsdag 28 Kalkungryde med bagte rodfrugter samt kartofler. Budding med saftsauce Torsdag 29 Fiskefrikadeller med remouladesauce, kartofler og ærter. Boghvedegrød med kanel og smør. Fredag 30 Champignonsuppe Gordon bleu med kartofler, sauce og sellerisalat Lørdag 31 Gulyas med ris og salat. Æblegrød med fløde. 21

24 Mokkakopper Anne Bildtoft, sygeplejerske. Da min farmor skulle flytte på plejehjem, fik jeg lov at få disse små vidunderlige mokkakopper med sukker, flødesæt, kande og sidetallerkener. Jeg syntes dengang, da jeg overtog dem, at de var helt vidunderligt skønne at have i mit hjem og servere kaffe ved. Men tiderne forandrer sig, kaffekopperne i dag er vokset til kæmpe baljer, og husmoderen kan slet ikke følge med ved servering af alle de små kopper kaffe i mokkakopperne. Så jeg tænkte, at nogle andre nok kunne få glæde af de små pikante kopper og nyde en lillebitte kaffetår fra dengang i gamle dage. Min farmor og farfar boede på Gammelmosevej i huset Østerlund, der tidligere var gartneri. Min farfar var medlem af byrådet, som senere blev til Gladsaxe kommunalbestyrelse. Udover at være en dygtig handelsgartner, var farfar meget optaget af kommunalpolitik, han blev senere viceborgmester under Erhard Jacobsen. Min farmor var en stærk Jyde, som styrede sin husholdning med dygtig hånd. Der var tre aktive børn, min far var den ældste, som i øvrigt også blev handelsgartner. Og der var en stor husholdning for udover min farfar, havde farmor også sin svoger og svigerfar boende, samt 3-5 ansatte, så der var nok at se til fra tidlig morgen til sen aften. Min farmor holdt af at stå tidligt op, og det var ved 4.30 tiden, for så havde hun lige en times tid til sig selv, før alle vågnede, og dagens første måltid skulle forberedes og serveres. Farfar havde foruden sit arbejde i kommunen, en del bestyrelsesposter, i bl.a. i en bank og et boligselskab. Der blev holdt en del møder i huset Østerlund, hvor farmor stod for den lækre mad, og der var rigeligt brug for de små kopper kaffe, når mændene gik ind på biblioteket for at drøfte vigtige ting. Der var også ofte gæster i det store hus, mine bedsteforældre havde mange venner, som de ofte sås med og var også meget samlende omkring familien, som efterhånden voksede sig stor. Når vi sad omkring spisebordet og hyggede os, var der altid stor ros til farmors veltillavede mad, mens farfar i den forbindelse aldrig undlod at påpege, at der var ham, der havde været hos den gode slagter på Bagsværdvej, og senere slagteren i Bindeleddet. Slagter Jens. 22

25 Min farfar sad i den bestyrelse, der var med til at danne Hareskovbo, og det var derfor logisk, at valget faldt på Hareskovbo, da min farmor blev syg og måtte have begge ben amputeret. Farfar skulle flytte med som rask ledsager, de var begge i midten af 80 erne. Farfar var dog ikke helt glad ved at skulle flytte fra sit dejlige hus med den store have, som han selv havde anlagt, og skæbnen ville, at han fik en blodprop og døde kort før de skulle flytte til Hareskovbo. Farmor flyttede til Hareskovbo og havde nogle dejlige år i god, tryg og kærlig pleje. Min stærke farmor havde en fantastisk evne til omstilling og affandt sig med sin nye tilværelse, mens hun trak på de ressourcer hun havde, i stedet for at begræde de ressourcer, der var forsvundet. Hun sad ofte og så ud i haven, når jeg kom på besøg, og hun fortalte, at hun sad og tænkte en del på det liv hun havde levet, og nød at tænke tilbage. Min farmor var min bedste veninde, jeg boede hos mine bedsteforældre i 5 år og opnåede stor fortrolig med min farmor, som trods forskellighed aldersmæssigt havde stor forståelse for min situation som ung og usikker pige i det store København. 23

26 Aktivitetskalender for beboerne på plejehjemmet december 2014 gedag Dato Formiddag Eftermiddag Mandag 1 Kl Vi laver juledekoration til aktivitetsafd. Tirsdag 2 Kl Kortspil Kl Salg af sokker Onsdag 3 Kl Jule bagning Kl Kl afd. A Aktivitets afd. åben Der bages æbleskiver på Torsdag 4 Kl Julehygge Kl Vi viser julefilm Fredag 5 Kl Julehygge Kl Julefredagsbar Mandag 8 Kl Vi laver bolsjer Kl Tirsdag 9 Kl Kortspil Kl Julehygge Kl Der bages æbleskiver på afd. C Onsdag 10 Kl Jule bagning Kl Der bages æbleskiver på afd. B Torsdag 11 Kl Julehygge Kl Lucia går rundt på afdelingerne Fredag 12 Kl Skibet er ladet med jul Kl Gudstjeneste Mandag 15 Kl Julehygge Kl Børn fra friskolen kommer med småkager til beboerne i akt afd. Tirsdag 16 Kl Fælles julefrokost for alle Onsdag 17 Kl Vi laver marcipan Kl Torsdag 18 Kl Julehygge Kl Julebanko Fredag 19 Kl Appelsiner med nelliker Mandag 22 Kl Aktivitetsafd. åben Kl Vi laver juledekorationer til d 24 december Tirsdag 23 Kl Julehygge Onsdag 24 Kl Julemiddag i Caféen Juleevangeliet bliver læst op af præst, Charlotte Pedersen, og sammen synger vi alle de dejlige julesalmer akkompagneret af Jørgen Ellegård Mandag 29 Kl Aktivitetsafd. åben Kl Aktivitetsafd. åben Tirsdag 30 Kl Aktivitetsafd. åben Kl Aktivitetsafd. åben Onsdag 31 Kl Nytårsskål på afd. kl. 11 Kl Aktivitetsafd. åben 24

27 Stoppestedet Trænings og aktivitetsafdelingen Den første januar 2015 sker der noget nyt, for da åbner den helt nye trænings og aktivitetsafdeling på Hareskovbo, Stoppestedet. Afdelingen har fået sit navn, fordi den fysisk er placeret ved husets stoppested på første sal, mellem afdeling B og C Stoppestedets personale består af personale fra den nuværende fysioterapi og aktivitetsafdeling, nemlig Marianne, Helle, Ulla, Birgitte og Lisbeth. Afdelingens leder er afdelingssygeplejerske Anne-Marie Willumsen. Vi har i fællesskab arbejdet med udviklingen af denne nye afdeling i mere end et halvt år, og det er vores håb, at alle de beboere, der kommer i stoppestedet vil være glæde for, at vi bl.a. arbejder ud fra princippet træning som aktivitet og aktivitet som træning. Der vil stadig være mange af de samme tilbud, som I kender fra i dag, men der vil også være nye tiltag, og nye måder at arbejde på. For også visuelt at vise den nye afdelings tilbud, har personalet i afdelingen lavet en meget flot ny aktivitetskalender, som I kan se på de næste sider. 25

28 Formiddag Eftermiddag Formiddag Eftermiddag Uge 2 Stoppestedets trænings og aktivitetsplan mandag tirsdag onsdag Torsdag fredag 05. januar 06. januar 07. januar 08. januar 09. januar Kl Kreativ formiddag Fysisk træning Hygge, avislæsning kortspil Fælles stolegymnastik Vi bager, så kom og smag. Fysisk træning. Forberedelse til nytårscafe. Vi har quiz, alle er velkomne. Kl Vi har åbent. Spillegruppe Køretur efter aftale. Nytårscafe Fredagsbar Uge 3 Stoppestedets trænings og aktivitetsplan mandag tirsdag onsdag torsdag fredag 12. januar 13. januar 14. januar 15. januar 16. januar Kl Kreativ formiddag Fysisk træning Hygge, avislæsning kortspil Fælles stolegymnastik Vi bager, så kom og smag. Fysisk træning. Indkøb til banko Gymnastik Vi har quiz, alle er velkomne. Kl Indkøbstur Spillegruppe Køretur efter aftale. Banko Gudstjeneste 26

29 Formiddag Eftermiddag Formiddag Eftermiddag Uge 4 Stoppestedets trænings og aktivitetsplan mandag tirsdag onsdag Torsdag fredag 19. januar 20. januar 21. januar 22. januar 23. januar Kl Indvielse Hygge, avislæsning kortspil Fælles stolegymnastik Vi bager, så kom og smag. Fysisk træning. Vi har åbent Gymnastik Vi har quiz, alle er velkomne. Kl Vi har åbent. Spillegruppe Køretur efter aftale. Film Fredagsbar Uge 5 Stoppestedets trænings og aktivitetsplan mandag tirsdag onsdag torsdag fredag 26. januar 27. januar 28. januar 29. januar 30. januar KL Vi har åbent. Hygge, avislæsning kortspil Fælles stolegymnastik Vi bager, så kom og smag. Fysisk træning. Vi har åbent Gymnastik Vi har quiz, alle er velkomne. KL Vi har åbent. Spillegruppe Gåtur Musik og sang Vi har åbent. 27

30 1. Nissen hos spækhøkeren Af H. C. Andersen 1. Der var en rigtig student, han boede på kvisten og ejede ingenting; der var en rigtig spækhøker, han boede i stuen og ejede hele huset, og ham holdt nissen sig til, for her fik han hver juleaften et fad grød med en stor klump smør i! det kunne spækhøkeren give; og nissen blev i butikken og det var meget lærerigt. En aften kom studenten ind fra bagdøren for selv at købe sig lys og ost; han havde ingen at sende, og så gik han selv; han fik hvad han forlangte, han betalte det og der blev nikket god aften af spækhøkeren og af madammen, og det var en kone, som kunne mere, end nikke, hun havde talegaver! og studenten nikkede igen og blev så stående midt i læsningen af det blad papir, der var lagt om osten. Det var et blad, revet ud af en gammel bog, der ikke burde rives i stykker, en gammel bog, fuld af poesi. Der ligger mere af den! sagde spækhøkeren, jeg gav en gammel kone nogle kaffebønner for den; vil De give mig otte skilling, skal De have resten! Tak, sagde studenten, lad mig få den i stedet for osten! jeg kan spise smørrebrødet bart! syndigt var det, om hele den bog skulle rives i stumper og stykker. De er en prægtig mand, en praktisk mand, men poesi forstår De dem ikke mere på, end den bøtte! Og det var uartigt sagt, især mod bøtten, men spækhøkeren lo og studenten lo, det var jo sagt sådan i en slags spøg. Men nissen ærgrede sig, at man turde sige sligt til en spækhøker, der var husvært og solgte det bedste smør. 28 Da det blev nat, butikken lukket og alle tilsengs, på studenten nær, gik nissen ind og tog madammens mundlæder, det brugte hun ikke når hun sov, og hvor i stuen han satte det på nogensomhelst genstand, der fik den mål og mæle, kunne udtale sine tanker og følelser

31 lige så godt, som madammen, men kun en ad gangen kunne få det, og det var en velgerning, for ellers havde de jo talt hverandre i munden. Og nissen satte mundlæderet på bøtten, hvori de gamle aviser lå: Er det virkeligt sandt, spurgte han, at De ikke ved, hvad poesi er? Jo, det ved jeg, sagde bøtten, det er sådant noget, som står på nederdelen af aviserne og klippes ud! jeg skulle tro, at jeg har mere af det indeni mig, end studenten, og jeg er kun en ringe bøtte imod spækhøkeren! Og nissen satte mundlæderet på kaffemøllen, nej, hvor den gik! og han satte det på smørfjerdingen og pengeskuffen; alle var de af mening, som bøtten, og hvad de fleste er enige om, det må man respektere. Nu skal studenten få! og så gik nissen ganske sagte ad køkkentrappen op til kvisten, hvor studenten boede. Der var lys derinde, og nissen kiggede gennem nøglehullet og så, at studenten læste i den pjaltede bog nedefra. Men, hvor der var lyst derinde! der stod ud af bogen en klar stråle, der blev til en stamme, til et mægtigt træ, som løftede sig så højt og bredte sine grene vidt ud over studenten. Hvert blad var så friskt og hver blomst var et dejligt pigehoved, nogle med øjne så mørke og strålende, andre så blå og forunderlige klare. Hver frugt var en skinnende stjerne, og så sang og klang det vidunderligt dejligt! Nej, sådan herlighed havde den lille nisse aldrig tænkt sig, endsige set og fornummet. Og så blev han stående på tåspidserne, kiggede og kiggede, til lyset derinde slukkedes; studenten blæste nok sin lampe ud og gik til sengs, men den lille nisse stod der alligevel, thi sangen klang endnu så blød og dejlig, en yndig vuggevise for studenten, der lagde sig til ro. Her er mageløst! sagde den lille nisse, det havde jeg ikke ventet! Jeg tror, at jeg vil blive hos studenten! og han tænkte og tænkte fornuftigt, og så sukkede han: Studenten har ingen grød! og så gik han ja, så gik han ned igen til spækhøkeren; og det var godt han kom, for bøtten havde næsten forbrugt alt madammens mundlæder, ved at udtale fra en led alt hvad den rummede i sig, og nu var den lige i begreb med at vende sig, for at give det samme igen fra den anden led, da nissen kom og tog mundlæderet igen til madammen; men hele butikken, fra pengeskuffen til pindebrændet havde fra den tid mening efter bøtten, og de agtede den i en sådan grad, og tiltroede den så meget, at når spækhøkeren siden efter læste Kunst- og teateranmeldelser af sin Tidende, den om aftnen, så troede de, at det kom fra bøtten. Men den lille nisse sad ikke længere rolig og lyttede til al den visdom og forstand dernede, nej så snart at lyset skinnede fra kvistkammeret, så var det ligesom om strålerne var stærke ankertove, der drog ham derop, og han måtte af sted og kigge ind af nøglehullet, og der ombruste ham da en storhed, som den vi føler ved det rullende hav, når Gud i stormen 29

32 går hen over det, og han brast i gråd, han vidste ikke selv, hvorfor han græd, men der var i denne gråd noget så velsignet! Hvor det måtte være mageløst dejligt, at sidde med studenten under det træ, men det kunne ikke ske, han var glad ved nøglehullet. Der stod han endnu på den kolde gang, da efterårsvinden blæste ned fra loftslugen og det var så koldt, så koldt, men det følte den lille først, når lyset slukkedes inde på tagkammeret, og tonerne døde hen for vinden. Hu! så frøs han og krøb ned igen i sin lune krog; der var mageligt og behageligt! Og da julegrøden kom med en stor klump smør, ja, så var spækhøkeren mester! Men midt om natten vågnede nissen ved et frygteligt rabalder på vinduesskodderne, folk udenfor dundrede på; vægteren peb, der var stor ildløs; hele gaden stod i lysende lue. Var det her i huset eller hos naboens? Hvor? Det var en forfærdelse! spækhøkermadammen blev så befippet, at hun tog sine guld-ørenringe af ørene og puttede dem i lommen, for dog at redde noget, spækhøkeren løb efter sine obligationer og tjenestepigen efter sin silkemantille, den havde hun råd til; hver ville redde det bedste og det ville også den lille nisse, og i et par spring var han oppe ad trappen og inde hos studenten, som stod ganske rolig ved det åbne vindue og så ud på ilden, der var i genboens gård. Den lille nisse greb på bordet den vidunderlige bog, puttede den i sin røde hue og holdt på den med begge hænder, husets bedste skat var frelst! og så fór han af sted, helt ud på taget, helt op på skorstenen og der sad han belyst af det brændende hus lige overfor og holdt med begge hænder på sin røde hue, hvori skatten lå. Nu kendte han sit hjertelag, hvem han egentlig hørte til; men da så ilden var slukket og han blev besindig, ja: jeg vil dele mig imellem dem! sagde han: jeg kan ikke rent slippe spækhøkeren for grødens skyld! Og det var ganske menneskeligt! Vi andre går også til spækhøkeren for grøden. 30

33 Nyt vaskeri nyt linned Midt i november pakkede vi alt det nye sengelinned, håndklæder, viskestykker osv. ud, fik det vasket, tørret og rullet, og siden fordelt ud i alle afdelinger og til alle beboere. Det var nogle meget travle dage, hvor jeg også selv stod i vaskeriet i mange timer. Selv om det var en ordentlig mundfuld, så tænker jeg tilbage på dagene med glæde og taknemmelighed, for som billederne tydeligt viser, så gav rigtig mange en hånd med, når nogen havde en ledig stund, så kom de ned og pakkede ud eller lagde sammen alt efter, hvor langt vi var nået i processen. Også i aktivitetsafdelingen hjalp man til, da I flittigt lagde de små blå håndklæder sammen, hvilket var en dejlig hjælp. Vi er gode til at hjælpes ad, og det er en stor værdi for huset. Stor TAK! Astrid Guldberg 31

34 Min barndoms jul John Loni Tunning, afdeling A har fortalt Yuqing om sin barndoms jul. John er født og opvokset i en familie med far, mor og 4 børn. Der var ikke mange penge til rådighed. De boede i en 2 værelses lejlighed på ca. 50 kvadratmeter. På trods af fattigdom gjorde de alligevel så meget som det kunne lade sig gøre ud af julen. Den 1. december startede de med at pynte op ved at sætte en julekrans på hoveddøren. John s mormor og morfar boede ude på landet, og de slagtede selv når julen kom. Hele familien blev så glad når mormor og morfar kom med en pakke svinekød. Mor gjorde kødet klar ved at forstege det med det samme, da der ikke var køleskab dengang. Juleaften ved 6-tiden kom de hjem fra kirken og spiste julemiddag, flæskesteg og risengrød. Andesteg var kun noget de rige spiste. De satte juletræet på spisebordet efter middagen, og dansede omkring det og sang julesalmer og sange. Bagefter fik børnene julegaver. Hvert barn fik et stykke legetøj, et par stikkede sokker og et par stikkede vanter, som mor selv havde strikket. For at gøre julen hyggelig lavede John s mor selv juleslik. Marcipan og chokolade kunne de aldrig få, det var der ikke råd til. Trods det, at der ikke var så mange penge til mad, blev der altid sat noget risengrød til nisserne, selvom de godt vidste, at det var katten, der spiste det. Under 2. verdenskrig var det endnu værre, fordi det var svært at skaffe mad. John kan tydligt huske, at der var en jul, hvor hans mor blev så glad, da han kom hjem med en lille pose ris, som han havde fået af sin legekammerat, hvis far var købmand. John giftede sig og hans kone var rimelig god til at styre økonomien, da hun var bankassistent. De købte deres eget hus, og John er meget stolt over, at han selv fik bygget en stor kælder, hvor han kunne holde julefrokost for 40 mennesker, og hvor John s 2 børn 32

35 kunne holde fester. John er glad for, at han og konen har gjort meget for deres 2 børn, og at de har fået gode uddannelser. Datteren er jordemoder og sønnen er sociolog. John s søn har været med til at starte Jul i Tivoli, som er blevet en kæmpe succes. Det gjorde John så stolt. John giver altid mange penge til sine børnebørn til jul, selvom han er pensionist. Han synes ikke, at det bliver en god jul for børnene uden julegaver. 33

36 Frivillige på Hareskovbo Vi er meget taknemmelige for det arbejde, de frivillige gør for beboerne på Hareskovbo. Så traditionen tro, var vi i november ude og spise en god frokost med alle frivillige. Ud over hygge, gode snakke, sjov og god mad, så brugte vi også turen til at sige farvel og mange tak til Peter, der var frivilligkoordinator. Peter er gået på velfortjent efterløn efter et mere end 35 årigt langt virke på Hareskovbo. Ny frivilligkoordinator er Birgitte Katz. Birgitte er at finde i Stoppestedet den nye trænings og aktivitetsafdeling, og Birgitte vil fremover være kontaktperson for nuværende og nye frivillige. 34

37 Fødselsdagsliste Afd. A: Gudrun viola Edel Pedersen Grethe Magdelene Bruun Afd. B: Inger Yvonne Rasmussen Frank Børge Larsen Jytte Nanny May Frederiksen Kirsten Nielsen Afd. C: Rigmor Dalgaard Gertrud Riemann Knud Stensbøl Ib Bangsbo Else Lauritsen

38 Glædelig jul Den kommer hvert år- julen, og de fleste mener nok, at den kommer lige tidligt nok. Man plejer ikke at tage det særligt alvorligt, når de første tegn indfinder sig i forskellige sammenhænge allerede i oktober. I hvert fald er der masser af tid, vil de fleste mene, og det er der sikkert også. Alligevel opstår der hurtigt fornemmelse af noget fortravlet hvert eneste år. Der skal købes mad og gaver til juledagene. Der skal overstås en julefrokost eller tre, og der findes næppe det aftenskolehold eller sportsklub o.lign med respekt for sig selv, der ikke lige skal sluge en brunkage og drikke en kop kaffe eller gløgg inden året afsluttes. Samtidig skal en masse aftaler og praktiske forhold på plads. Hvor og hvordan skal man fejre jul, og hvad med nytåret? Var det nu en pels eller en Porsche konen fik sidste år? Hvor mange flere turtles eller legoklodser kan et barn i 7 års alder egentlig tåle at få som gave? ER grøn eller extra large nu også rigtig farve og størrelse på julegaven? Hvornår er det egentlig sidste frist for en pakke til Holstebro? Kan man sende alle julekortene som -B post og dermed redde et par kroner på det hårdt trængte budget? Har vi i det hele taget råd til at holde jul? Jeg kan desværre ikke give alle svarene, men jeg kan noget andet, nemlig ønske en rigtig glædelig jul samt et godt og fremgangsrigt nytår. Karl Koll. (Pårørende afd. A) 36

39 Hareskovbo på internettet! Husk, at du kan se dette blad i farver på vores hjemmeside samt finde flere andre relevante oplysninger. Siden opdateres løbende. Redaktion Hareskovbonyt sammensættes af redaktionen. Alle er velkomne til at skrive indlæg til bladet. Redaktionen forbeholder sig dog ret til at udvælge ved redaktionsmøderne. Deadline er den 20. i ulige måneder. Hvis man har en historie i ærmet, men ikke selv orker at skrive den, er alle velkomne til at henvende sig til ét af nedenstående redaktionsmedlemmer. Inge Sand Ulla Arre Marianne Hansen Inge Teglborg Ruth Teglborg Astrid Guldberg Kontoret Stoppestedet Afd. B Frivillig Frivillig Forstander (ansvarshavende redaktør)

40 Tryk: Gladsaxe Kommune Trykt på miljømærket papir Plejehjemmet Hareskovbo Skovalléen Bagsværd Telefon: