Pædagogisk tilsynsmøde 2014 private institutioner med småbørnsgruppe og integrerede puljeordninger.

Transkript

1 Pædagogisk tilsynsmøde 2014 private institutioner med småbørnsgruppe og integrerede puljeordninger. Det pædagogiske tilsyn har et dobbelt formål. Der er tale om både en pædagogisk udviklingsopgave og en kontrolopgave, hvor dialog og kommunikation er centrale temaer. I det pædagogiske tilsyn skal udvikling og kontrol ikke ses som hinandens modsætninger - tværtimod. Det pædagogiske tilsyn er kontrol gennem dialog og åben kommunikation som involverer både leder, ansatte og forældrebestyrelsen, og hvor vidensdeling vil være en grundpille. Dette giver mulighed for, at man nu mere systematisk kan analysere kvaliteten af det pædagogiske arbejde i institutionen samt mulighed for at understøtte og implementere de tanker og ideer som bl.a. arbejdet med læreplaner, børnemiljø, sprogvurderinger, bestyrelsesarbejde m.m. afføder. Tilsynsmaterialet tager afsæt i de lovmæssige forpligtigelser beskrevet i dagtilbudsloven, indgåede aftaler med Morsø kommune og er bygget op over 5 temaer: data om institutionen, pædagogisk praksis, personale, forældre/bestyrelse og ledelse Opgavefordeling i forbindelse med tilsynsmødet Tilsynsmødet Tilsynsmødet afholdes i institutionen. Tidsrammen er 1,5 2 timer Den pædagogiske konsulent er ordstyrer og tager notater under mødet som hjælp til den endelige rapportskrivning. Før tilsynsmødet Det tilsendte tilsynsmateriale drøftes og udfyldes på et personalemøde og bestyrelsesmøde. Senest 1 uge før tilsynsmødet sendes det udfyldte materialet retur til konsulenten. Deltagere i tilsynsmødet Institutionsleder, medarbejderrepræsentant, bestyrelsesformand og pædagogisk konsulent. Bestyrelsens rolle Bestyrelsesformanden har ved tilsynsmødet en vigtig rolle både som repræsentant for forældrene og som bruger og samarbejdspartner i forhold til institutionens ansatte for dermed at bidrage til at udvide både de ansattes og konsulentens perspektiv. Efter tilsynsmødet Senest 2 uger efter tilsynsmødet udarbejder og sender den pædagogiske konsulent en skriftlig rapport indeholdende eventuelle anbefalinger (kan-opgaver) og henstillinger (skalopgaver). Institutionen er velkommen til at kontakte konsulenten, hvis der er noget i rapporten, de ikke forstår, har brug for at få uddybet eller har brug for råd/hjælp til at komme videre med. 1

2 Anbefalinger Anbefalinger er en hjælp til institutionens videre refleksion og arbejde i forbindelse med en konkret problemstilling. Henstillinger Henstillinger gives i de tilfælde, hvor institutionens praksis ikke er indenfor de rammer og bestemmelser, der er fastsat i lovgivning og indgåede aftaler med Morsø kommune. Evt. henstillinger skal snarest udbedres og der gives en tilbagemelding til pædagogisk konsulent hvordan og hvornår der tages hånd omkring dette. Dagtilbudsloven 5 siger. Kommunalbestyrelsen skal føre tilsyn med indholdet af tilbuddene efter denne lov og den måde, hvorpå opgaverne udføres, herunder at de mål og rammer, der er fastsat efter 3 efterleves. Stk 2. Kommunalbestyrelsen skal fastsætte og offentliggøre rammerne for tilsynet. Retssikkerhedsloven 16 siger Reglerne i retssikkerhedsloven 16 fastsætter, at kommunalbestyrelsen har pligt til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver løses, jf. 15 Tilsynet omfatter både indholdet af tilbuddene og den måde, opgaverne udføres på. Rapport 2

3 Pædagogisk tilsyn private institutioner med småbørnsgruppe og integrerede puljeordninger. Dato for besøg: D. 2. dec Tilstede ved mødet: Daglig leder Anne Mathiassen, pædagog i vuggestuen Mette Ottesen, pædagog i børnehaven Lene Kortbæk og pæd. konsulent Helle S. Christensen. Desværre var det ikke muligt for bestyrelsesmedlemmer at deltage. Data om institutionen Institutionens navn: Fribørnehuset Ø. Jølby Adresse: Præstbrovej 276, 7950 Erslev. Telefonnr.: Mailadresse: post@fribornehaven.dk Hjemmeside: Antal pladser, børnesammensætning/alder: 58 pladser, ½-6 år Personalenormering: 9,25-7,82-5,21 67 % pædagoger & 33 % medhjælpere. Åbningstid: Mandag, tirsdag, onsdag og torsdag: Fredag Kort beskrivelse af institutionens værdigrundlag, særlige forhold (udegruppe, dyrehold eller lign.)fysiske rammer, organisering af børnegrupper, evt. lærings- og udviklingssyn, m.v. Vi arbejder på at skabe et rart og udviklende sted for både børn, forældre og personale, ved at der er en åben og varm atmosfære, så gensidig tillid kan opbygges. Vi mener, at børnene udvikler færdigheder og social adfærd gennem leg og fordybelse. Vi samarbejder med Friskolen, Ansgarhjemmet, udegruppe, førskolegruppe og sproggruppe. Vi prioriterer sund hjemmelavet mad. Vi indretter os inde, alt efter hvilke børn vi har, opdeling i grupper, omrokering af legetøj, så vi tilgodeser forskelligartede lege, behov for udvikling og læring. Ude fornyer og sikrer vi så vidt det er muligt legepladsen, igen alt efter hvilke børn vi har. Vi har ansat en pedel, så der ikke er langt fra idé til handling. 3

4 Politikker og informationsmateriale Hvilke politikker og informationsmaterialer har institutionen udarbejdet? (sæt x/% samt årstal for hvornår den sidst er redigeret) X Pædagogiske læreplan. År: X Børnemiljøvurdering. År: X Virksomhedsplan. År: Forældrepjece. År: X Beredskabsplan. År: X Omsorgsplan if. med dødsfald, ulykker, alvorlig sygdom m.m. (børn/forældre og personale) År: 2012 X Hjemmeside Ny under udarbejdelse. År: X Kostpolitik. År: X Mobbepolitik. År: 2009 X Alkohol- og rygepolitik. År: X Årshjul med div. aktiviteter og arrangementer. År: X Personalet deltaget i førstehjælpskursus. Ikke alle. År: 2013 % Personalet deltaget i brandkursus. År X APV År: 2014 X Andet: Nyhedsbrev hver måned. Børns søvn. År:

5 Pædagogiske læreplaner Giv eksempler på hvordan der arbejdes med de forskellige læreplanstemaer i den daglige praksis? Alsidig personlig udvikling Småbørnsgruppe Hvad er målet? Det enkelte barn skal føle sig værdsat og afholdt Børnehavegruppe Det enkelte barn skal føle sig værdsat og afholdt Hvordan når vi målet? Tiltag, metoder, aktiviteter, lege, pædagogik m.m.? Vi deler børnene i små grupper og kan på denne måde tilgodese det enkelte barn Vi støtter og opmuntrer barnet så det får styrket selvtillid og selvværd. Dette gør vi blandt andet via oplæsning og lege Vi ser hvert barn og bruger meget tid på omsorg for det enkelte barn og ser ikke kun barnet som en del af flokken Vi deler børnene i små grupper og kan på denne måde tilgodese det enkelte barn Vi holder samling hvor hvert barn bliver hørt og dette sker også når vi spiser. Vi ser hvert barn og bruger meget tid på omsorg for det enkelte barn og ser ikke kun barnet som en del af flokken Tegn på læring Hvilke konkrete handlinger, ord, udtryk ønsker vi at se og høre fra børnene, som viser, at vi er på vej mod målet? Glade børn der udviser tillid overfor børn og voksne. Børn der tør udfordre sig selv Børn der udvikler sig Glade børn der udviser tillid overfor børn og voksne. Børn der tør udfordre sig selv Børn der udvikler sig Evaluering Hvordan har I evalueret og hvordan vil I bruge konklusionerne fremadrettet? I vuggestuen har vi hver måned evalueret på vores læreplaner via skema hvor alle læreplanstemaerne er repræsenteret. I børnehaven er smittemodellen blevet brugt til at planlægge og evaluere ud fra. Fremover vil begge huse bruge skema over læreplanstemaer til at evaluere og planlægge vores 5

6 Fremover vil begge huse bruge skema over læreplanstemaer til at evaluere og planlægge vores temaer over hele året temaer over hele året Vi vil fremadrettet bruge konklusionerne som refleksion over det vi har lavet med børnene og også bruge dem så vi er sikre på, at vi når de mål vi har sat os. Sociale kompetencer Småbørnsgruppe Hvad er målet? Barnet skal mærke at det er en del af et fællesskab og udvise tolerance og accept af andre og lære at tilsidesætte egne behov til en vis grad. Børnehavegruppe Barnet skal mærke at det er en del af et fællesskab og udvise tolerance og accept af andre og lære at tilsidesætte egne behov til en vis grad. Hvordan når vi målet? Tiltag, metoder, aktiviteter, lege, pædagogik m.m.? Vente på tur ved forskellige aktiviteter. ( ved spisning, hvem får en ting fra sangposen til middag hvor vi synger, vente når vi skal ud, når vi gynger, når vi laver kreative aktiviteter. lærerigt at kigge på de andre når der er aktiviteter så man selv får lyst til at deltage i det Vente på tur Eks ved samling hvor vi lytter på hinanden, skiftes til at tænde lys, vente på at blive malet i hovedet, vente på at komme på toilettet. lærerigt at kigge på de andre når der er aktiviteter, så man selv får lyst til at deltage i det Tegn på læring hvilke konkrete handlinger, ord, udtryk ønsker vi at se og høre fra børnene, som viser, at vi er på vej mod målet? At børnene er gode ved hinanden og behandler hinanden ordentligt Glade børn der har lyst til at lege med hinanden At børnene er gode ved hinanden og behandler hinanden ordentligt Børn der har lyst til at lege med hinanden og danne venskaber 6

7 Evaluering Hvordan har I evalueret og hvordan vil I bruge konklusionerne fremadrettet? Sproglig udvikling Småbørnsgruppe Hvad er målet? Barnet skal støttes i at udvikle sproget både verbalt og nonverbalt i hverdags aktiviteter Børnehavegruppe Barnet skal støttes i at udvikle sproget både verbalt og nonverbalt i hverdags aktiviteter Hvordan når vi målet? Tiltag, metoder, aktiviteter, lege, pædagogik m.m.? Tegn på læring Hvilke konkrete handlinger, ord, Vi sætter ord på handlinger begreber og følelser Vi bruger dialogisk læsning i dagligdagen, hvor vi har kasser med ting der passer til bøgerne Vi svarer på børnenes pegen og spørgen. Vi synger hver dag, fagtesange og vi bruger sangposer Vi italesætter alt det vi oplever i hverdagen både inde og ude Vi er meget bevidste om at tale med hvert enkelt barn hver dag Lytter til musik Bruger pegebøger At børnene genkender sange vi synger og selv har lyst til at synge Rim og remser og læser/ fortæller historier Bruge sproget verbalt ved konflikter Tale ordentlig til hinanden børn og voksne Synger i dagligdagen Vi har sproggrupper Vi spiller spil Vi er meget bevidste om, at tale med hvert enkelt barn hver dag Vi italesætter alt det vi oplever i hverdagen både inde og ude Lytter til musik Bogstaver er synliggjort i hverdagen og børnene genkender deres egne navne At børnene fortæller om deres oplevelser 7

8 udtryk ønsker vi at se og høre fra børnene, som viser, at vi er på vej mod målet? Evaluering Hvordan har I evalueret og hvordan vil I bruge konklusionerne fremadrettet? At børnene selv beder om at få læst bøger og kan genkende handlingen At børnene sætter ord på handlinger og begreber At sproget udvikler sig At børnene kan aflæse hinandens nonverbale signaler Har lyst til at synge og kan huske nye sange Har lyst til at få læst historier og kan genfortælle dem At de kan genfortælle de oplevelser de har oplevet i børnehaven eller hjemme At børnene har lyst til at fortælle ved samling og spisesituationer Vi ser udvikling i sproget gennem leg Krop og bevægelse Småbørnsgruppe Hvad er målet? Barnet skal udfordres i deres finmotorik, grovmotorik og sansemotorik Børnehavegruppe Barnet skal udfordres i deres finmotorik, grovmotorik og sansemotorik Hvordan når vi målet? Tiltag, metoder, aktiviteter, lege, pædagogik m.m.? Grovmotorik- bruge bakker, kuperet terræn, sand, gynger, rutchebane, triller, danser, gymnastiksal, køretøjer, bobles møbler, hængekøje, evighedskarussel. Finmotorik og sansemotorik Vi bruger forskellige materialer såsom kartoffelmel, sand, vand trylledej, bolledej, ler, tapetklister. Grovmotorik- bruge bakker, kuperet terræn, sand, gynger, rutchebane, triller, danser, gymnastiksal, køretøjer, puder, hængekøje, evighedskarussel. Finmotorik og sansemotorik Vi bruger forskellige materialer såsom kartoffelmel, sand, vand trylledej, bolledej, ler, tapetklister. Vi maler med ansigtsmaling, 8

9 Vi maler med ansigtsmaling, bruger massagebolde og fodbade Vi tager selv tøj af og på Børnene vasker selv hænder Vi finder dyr udenfor og rører ved dem Vi skaber sansemæssige miljøer eks hænger strimler ud så vi kan se vinden og ting op i loftet de har lavet Vi dufter, smager og sanser naturen bruger massagebolde og fodbade Vi tager selv tøj af og på Børnene vasker selv hænder Vi finder dyr udenfor og rører ved dem Vi skaber sansemæssige miljøer Vi dufter, smager og sanser naturen Vi bruger bestik når vi spiser Vi rydder op og dækker bord Vi bruger gaffel Tegn på læring Hvilke konkrete handlinger, ord, udtryk ønsker vi at se og høre fra børnene, som viser, at vi er på vej mod målet? Evaluering Hvordan har I evalueret og hvordan vil I bruge konklusionerne fremadrettet? At børnene udvikler sig motorisk At børnene tør prøve nye ting af både fin motorisk og grovmotorisk At de bliver selvhjulpne At børnene har lyst til at bruge kroppen Børnene lægger mærke til de miljøer vi skaber via ophæng i loftet eller udenfor At børnene udvikler sig motorisk At børnene tør prøve nye ting af både fin motorisk og grovmotorisk At de bliver selvhjulpne i løbet af børnehavetiden At børnene har lyst til at bruge kroppen Børnene lægger mærke til de miljøer vi skaber via ophæng i loftet eller udenfor At børnene selv lærer at klare toiletbesøg At børnene selv tørrer deres næser 9

10 Natur og naturfænomener Småbørnsgruppe Hvad er Børnene skal forstå naturen og målet? undres og stille spørgsmål og få svar Børnehavegruppe Børnene skal forstå naturen og undres og stille spørgsmål og få svar Hvordan når vi målet? Tiltag, metoder, aktiviteter, lege, pædagogik m.m.? Tegn på læring Hvilke konkrete handlinger, ord, udtryk ønsker vi at se og høre fra børnene, som viser, at vi er på vej mod målet? Barnet skal ud i naturen og møde engagerede voksne der viser interesse og viden om naturen Vi tager på tur til strand og skov Vi finder dyr og tager dem op i hånden Vi plasker i vandpytter Vi leger i sne Bruger naturmaterialer Mærker årstiden på vores egne kroppe Se på dyr i naturen, fugle, høns, køer og heste Se blade drysse og se vinden blæser i træerne Sætte ord på alle de ting vi ser i naturen Børnene vil gerne ud Tør røre ved ting i naturen Tør tage billen og regnormen i hånden At de sætter ord på de ting vi ser i naturen At børnene bliver begejstret af de ting de oplever i naturen Tager på ture til strand, havn og skov Vi leger med mudder Barnet skal ud i naturen og møde engagerede voksne der viser interesse og viden om naturen Kaster blade op i luften Bruger natur materialer til kreative aktiviteteter Vi planter i vores højbede Synes det er sjovt at spise ting i naturen og ved hvad man må spise Børnene vil gerne ud Tør røre ved ting i naturen Tør tage billen og regnormen i hånden At børnene bliver begejstret af de ting de oplever i naturen 10

11 Evaluering Hvordan har I evalueret og hvordan vil I bruge konklusionerne fremadrettet? Kulturelle udtryksformer og værdier Småbørnsgruppe Hvad er Faste traditioner skal være en del målet? af barnets dagligdag Børnehavegruppe Faste traditioner skal være en del af barnets dagligdag Hvordan når vi målet? Tiltag, metoder, aktiviteter, lege, pædagogik m.m.? Tegn på læring Hvilke konkrete handlinger, ord, udtryk ønsker vi at se og høre fra børnene, som viser, at vi er på vej mod målet? Evaluering Hvordan har I evalueret og Vi lærer barnet omkring traditioner og årstider via temaer såsom jul, påske, fastelavn, høst, vinter, forår, sommer og efterår Eks. ved høst: Vi har leget i halm Vi har spist æbler som børnene selv har selv har samlet Vi har lavet æblegrød Vi har skrællet æbler Taget naturen ind via presning af blade Vi ser en genkendelighed hos børnene i de faste traditioner Vi kan mærke, at børnene får sat nye ord og begreber på deres ordforråd Vi kan mærke at børnene begejstres af det de oplever Vi lærer barnet omkring traditioner og årstider via temaer såsom jul, påske, fastelavn, høst, vinter, forår, sommer og efterår Eks. ved høst: Høstfest, sylter og laver æblemost Vi har leget i halm Vi har spist æbler som børnene selv har selv har samlet Vi har lavet æblegrød Vi har skrællet æbler Børnene kan huske traditionerne fra året før og glæder sig til at de skal opleve disse traditioner igen Taler om de forskellige traditioner efter vi har arbejdet med dem Vi ser en genkendelighed hos børnene i de faste traditioner 11

12 hvordan vil I bruge konklusionerne fremadrettet? Dokumentation Hvilke dokumentationsformer er der anvendt til at dokumentere læreplansarbejdet? Vuggestuen har brugt et skema hvor alle læreplanstemaerne er repræsenteret. Den er tilgængelig for forældre i garderoben. Børnehaven har brugt smittemodellen. Men ønsker fremover at bruge samme skema som vuggestuen. Generelt for begge huse: Billeder på tavlen, diasshow på Ipad, skriver dagligt på tavlen hvad vi har lavet, månedlig nyhedsbrev. Indsatsområder? Hvis ja - hvilke(n) har I valgt? Småbørnsgruppe Indsatsområde At styrke samarbejdet mellem alle institutionerne. Børnehavegruppe At styrke samarbejdet mellem alle institutionerne. Hvad er målet? Hvordan når vi målet? Tiltag, metoder, aktiviteter, lege, pædagogik m.m.? Tegn på læring Hvilke konkrete At lave en rød tråd fra vuggestue til børnehave og videre fra børnehave til skole. Give barnet en tryg tid i institutionen. Ved at besøge hinanden. Lukke sammen og arbejde sammen i ferien. Tage på ture sammen. Fælles emner. Med ved skolens motionsløb. Fælles juletræsfest. Ser teater stykker ved hinanden. Personalemøder og pædagogisk dag sammen. Sociale arrangementer for personalet ud over arbejdstid. Genkendelighed. Glæde ved at se sine søskende. At lave en rød tråd fra vuggestue til børnehave og videre fra børnehave til skole. Give barnet en tryg tid i institutionen. Ved at besøge hinanden. Lukke sammen og arbejde sammen i ferien. Tage på ture sammen. Fælles emner. Med ved skolens motionsløb. Fælles juletræsfest. Ser teater stykker ved hinanden. Personalemøder og pædagogisk dag sammen. Sociale arrangementer for personalet ud over arbejdstid. Genkendelighed. Glæde ved at se sine søskende. 12

13 handlinger, ord, udtryk ønsker vi at se og høre fra børnene, som viser, at vi er på vej mod målet? Evaluering Hvordan har I evalueret og hvordan vil I bruge konklusionerne fremadrettet? Tryghed blandt børn, personale og forældre. Positiv og glad personalegruppe der er klar på forandringer. Glade og tilfredse forældre. Glade og trygge børn. Forældre der vælger at lade deres børn følge den røde tråd. Tryghed blandt børn, personale og forældre. Positiv og glad personalegruppe der er klar på forandringer. Glade og tilfredse forældre. Glade og trygge børn. Forældre der vælger at lade deres børn følge den røde tråd. Inklusion Hvordan tilgodeses børn i udsatte positioner og børn med særlige behov? Beskrivelse af institutionens overvejelser, indsatser, tiltag ift. den inkluderende pædagogik samt beskrivelse af evt. samarbejde med eksterne fagpersoner Vi bruger konsulent teams. I vuggestuen har vi arbejdsmøder på kommunen. Vi diskuterer løsningsmuligheder internt i personalegruppen er der brug for det, henvender vi os til konsulent teamet eller PPR for råd og vejledning. Vi har en åben dialog med forældrene der er bygget på tillid, som fremmer samarbejdet. Finder vi det nødvendigt underretter vi kommunen. Praksis: I børnehaven samarbejder vi med VISO. Vi laver forskellige tiltag for børn med særlige behov, eks. afskærmer barnet de andre, laver små grupper, tandbørstning, massage, børstning, afhjælper motoriske vanskeligheder via motoriktræning, sproggruppe, ture ud af huset med 1:1 kontakt. 13

14 Hvordan arbejdes der med sikring af trygge og sammenhængende overgange? Vuggestuebørnene besøger ofte børnehaven, leger på legepladsen med børnehavebørnene, på ture sammen, begge huse lukker sammen vuggestuen kommer i børnehaven inden lukketid. Vuggestuen og børnehaven synger sammen en gang i måneden. Inden børnehaveopstart inkluderer vi vuggestuebørnene i dagligdagen i børnehaven, så de langsomt vænner sig til være der. De ældste børnehavebørn besøger friskolen inden skolestart, så de bliver bekendt med skolen, SFO og lærerne. Et personale fra børnehaven følger børnene i Eventyrklassen (mini-sfo) fra april-juli. Børnemiljøvurdering Dagtilbud skal arbejde med børnemiljø som en integreret del af det pædagogiske arbejde. Et dagtilbuds fysiske, psykiske og æstetiske forhold skaber børnemiljøet, og under hensyntagen til børnenes alder og modenhed skal det vurderes i et børneperspektiv. Børnemiljø handler om hvordan børn trives med hinanden, de voksne og de aktuelle rammer inde og ude. Arbejdet med børnemiljø skal sikre et miljø, som fremmer børnenes trivsel, læring og udvikling. For at inddrage børneperspektivet og børnenes stemme laves en børnemiljøundersøgelse senest 1. oktober 2014 og en op følgende børnemiljøundersøgelse på det/de udvalgte temaer senest 1. marts Resultater fra børnemiljøundersøgelsen Hvad viste I vuggestuen og børnehaven viser undersøgelser at der ikke børnemiljøundersøgelsen er noget bemærkelsesværdigt. okt essens af resultater Handleplan med valgte indsatser beskrivelse af mål, tiltag og tegn Begge huse vil arbejde på at dæmpe støj fra børn og legetøj. Bl.a. voksdug på borde, tæpper på gulve, filt under stole, kurve, lyddæmpende underlag i kasser. Afskærmning, mindre rum og grupper, fordele børnene i 14

15 spisesituationen i mindre grupper. Der er som regel en gruppe på tur ud af huset eller på legepladsen. I børnehaven bliver fødselsdag holdt i mindre grupper. Personalet minder børn og voksne om ikke at tale højt. Hvad viste den opfølgende børnemiljøundersøgelse marts 2015? Evt., nye indsatser, tiltag m.m. Børns sprogtilegnelse og sprogudvikling Kort beskrivelse af hvordan der arbejdes med børns sprogtilegnelse og sprogvurdering, herunder også tosprogede børn I børnehaven har vi en sproggruppe. Vi er bevidste om at tale ordentligt børn/voksen, børn/børn og voksen/voksen. Sætter ord på følelser og handlinger. Vi lærer dem sprog, begreber og ting igennem billeder og Ipads. For hvor mange børn er der i gennemført sprogvurdering? Ca. 6 børn. Kort beskrivelse af de gennemførte indsatser i forhold til disse børn og effekten af sprogarbejdet ift. det enkelte barns sprogudvikling og trivsel? De har været på ture alene med voksen. Været i sproggruppe. Vi er opmærksomme på at tale meget med dem. Skærpet opmærksomhed på dem i det daglige. Hjælpe med at udtrykke sig overfor de andre børn. Er der etableret sproggrupper? Hvis ja, hvordan arbejdes der i disse grupper? Børnehaven har sproggruppe mindst en gang i ugen, hvor der arbejdes med et barn af gangen. Der arbejdes bl.a. med bøger, spil, puslespil samt mundøvelser. 15

16 Hvordan er forældrene informeret og inddraget i forhold til at understøtte barnets sprogtilegnelse og sprogudvikling? De bliver informeret omkring hvordan vi arbejder med barnet, og opfordres til at følge op på det hjemme. Vi bruger talepædagogen og hun har samtaler med forældrene også. Anvendes TRAS eller andet materiale og hvordan vurderer I jeres pædagogiske arbejde med det anvendte materiale? Nej Hygiejne Hvad gør I for at opretholde og sikre en god hygiejne blandt børn og personale ved pusleplads/toiletbesøg, spisesituation? Udluftning, hvor ofte? Vi vasker fingre før alle måltider og efter toilet besøg. Vi har lært børnehavebørnene at de hoster i armen og ikke hånden. Puslepladsen sprittes af efter hvert bleskift. Vuggestuebørn vaskes med en ren vaskeklud efter måltid og efter brug lægges de til vask. Vi spritter vores hænder når vi har pudset børnenes næse. Toiletter og pusleplads rengøres 2 gange dagligt. Vi bruger engangshandsker. Både børn og voksne bruger papir i stedet for håndklæder. Flere gange dagligt. Vi har nye udluftningssystemer i begge huse. Sengetøj i barnevogne/sove rum hvem og hvor ofte skiftes det? Skiftes en gang månedlig. Vuggestuen skifter og vasker det. Børnehaven vasker lagnerne og sender sengetøj med hjem. Brug af seler i barnevogn? Hvor står barnevognene/sengetøj om natten Hvor ofte vaskes legetøjet af? Er der dyr i ordningen? I hvilket omfang er det sammen med børnene? Bevidsthed om renlighed? Ja. Barnevogne står i aflåst skur og sengetøj tages ind og hænges på stativer til dyner. 3 gange årligt. Nej 16

17 Spisesituation Hvordan foregår spisesituationer, herunder organisering af børn og voksne, normer og holdninger til mad og måltider, kostpolitik m.m. Vuggestuen er opdelt på 2 grupper med 3 børn og 3 grupper med 4 børn, hvor de sidder med en fast voksen. De får mad på tallerken og spiser med gaffel og bliver tilbudt al maden. De spiser med hagesmække på og får vasket hænder med vaskeklud efter måltidet. Der er skåle til skræl på bordet. Børnehaven er opdelt på 6 grupper med 5-8 børn og sidder med en fast voksen. Vi spiser med tallerkner, kniv og gaffel og har køkkenrulle på bordet. Der er skåle til skræl på bordet. Maden er på fade og de bliver tilbudt al mad. Vores holdning til måltiderne er at der skal være ro, vi snakker om maden og om hverdagen. Det skal være hyggeligt at sidde sammen og spise. Det er vigtigt at børnene smager forskelligt mad og bliver præsenteret for det mange gange. Maden på fadene er indbydende - farvemæssigt og der er tænkt over anretningen. Vi har en kostpolitik, hvor vi følger de 8 kostråd. Vi er opmærksomme på madspild og sortering af affald. Vuggestuen får mælk og vand til hovedmåltidet. Børnehaven får vand til hovedmåltidet. Udover dette spiser vi økologisk, dansk og hjemmelavet mad Forhold omkring personalet Antal pædagogisk personale, herunder evt. tilskudspersoner Pædagoger: Medhjælper: Madmødre: Pedel/ rengøring, motorik pædagog hver tirsdag i vuggestuen og torsdag i børnehaven. En pædagog i tilskudsordning. En musik lærer fra Friskolen en gang i ugen. Kompetencer, kvalifikationer i personalegruppen som uddannelse, efteruddannelse, kurser m.m. Flere pædagoger har været på workshop: Dans på Mors. (fortælling, motorik, musik) Ledelseskursus. Hygiejne kursus. Førstehjælp. Find gejsten og hold motivationen. Slip legen fri, Mads Brodersen. Fortælling. Adoption og udvikling i daginstitutionen. Skolen ud af boksen. Grøn dannelse. Kulturmødet. It i børnehøjde. Åben skole, flere steder. 17

18 Guitar spil. Motorik kursus (lige som Ilses) Vikarmulighed ved sygdom og ferie Vi dækker hinanden ind og bruger fast vikar. Afvikling af medarbejdersamtaler, hvor ofte og senest afviklede? En gang årligt. Nogen i foråret 2014 de nye inden jul. Værdier der vægtes i personalesamarbejdet God omgangstone. Tillid og medbestemmelse. Åbenhed. Mangfoldighed. At personalet får lov til at arbejde med det de brænder for. At komme på relevante kurser. Forældresamarbejde Institutionens værdier og principper for forældresamarbejdet / - inddragelse. At forældrene er med til at bevare den positive ånd og den trygge og harmoniske atmosfære, hvor rummelighed, accept og frihed vægtes meget højt. Forældrene bliver bekendt med mangfoldighed, idet vi præsenterer dem for andre kulturer, oplevelser og miljøer. Vi har altid mindst en rundvisning inden barnet starter og løbende telefonisk kontakt. Vi er nærværende, når børnene bliver afleveret og hentet. Forældrene kan altid få en samtale. Tilbydes efter barnet har gået her i 3 mdr. og når de kommer i Kæmperne (ældste børn) Har Grill aften, fællesspisning, forældremøder, forældrerådsvalg, juletræsfest, juleafslutning, arbejdslørdage, forældrerengøring, forældrekaffe om morgenen og eftermiddagen, teaterforestillinger. Vi forventer åbenhed, tillid og positive forældre og at vi har en god, støttende og engageret forældreråd, som bakker os op. Hvordan opleves informationsniveauet samt formidling af relevante informationer og oplysninger imellem forældre og personale? God. De får måneds brev. Der skrives på tavlen hver dag. Diasshow. Daglig kontakt ved aflevering og afhentning. 18

19 Forældresamtaler hvor ofte? Børnehaven tilbyder en samtale 3 måneder efter opstart. Skolegruppen tilbydes samtale i slutningen af året før skolestart. Alle tilbydes samtale efter behov. Vuggestuen tilbyder samtale 3 mdr. efter opstart i vuggestuen og efter behov. Bevidsthed om tavshedspligt hvordan er der informeret og fulgt op på tavshedspligten blandt personale og forældre/bestyrelse? Ja vi er bevidste om vores tavshedspligt. Der underskrives en tavshedserklæring. Alle nye i forældrebestyrelsen og nyansatte bliver bekendt med deres tavshedspligt. Bestyrelsesarbejde Værdier og principper der vægtes i det gode bestyrelsesarbejde? Gensidig respekt. Åben over for nye tiltag, dette gælder begge veje. Er bestyrelsens ansvar og opgaver italesat og præciseret i forhold til den daglige leders kompetence og ansvarsområder? Ja i Kommende opgaver i bestyrelsesarbejdet? Ledelse Hvordan arbejdes med at få fælles forståelse af mål og værdier for institutionens arbejde? Ved at have en god daglig kontakt. Personalemøder. Åben dialog og medbestemmelse. Uddelegering af arbejdsområder/ansvarsområder. Med til at udarbejde virksomhedsplan 19

20 Hvordan sikres at nye medarbejdere introduceres til husets værdier, pædagogik m.m.? Ved at afholde pædagogisk dag og på personalemøder Hvordan inddrages forældrebestyrelsen i læreplansarbejdet? I hvilken grad anvendes APVen til at skabe forandringer i institutionen? Vi ser på hvad vi kan forbedre og handler derudfra. Fremhævelse af styrker/ressourcer som leder/ledelsesteam? Evt. lederuddannelse? Forsikringer, sikkerhed Hvilke forsikringer er der tegnet Alle dem vi skal. Vurdering af om brandsikkerheden er i orden: (pulverslukker, røgalarmer, brandtæppe, beredskabsplan m.m.) I vuggestuen er der brandalarmer opsat i alle rum og også ude i barnevognsskuret, vi har desuden pulverslukker inde. Brandalarmen bliver testet en gang i mdr. af pedellen på skolen. I børnehaven har vi pulverslukker og brandalarmer. Vi har en beredskabsplan og sørger for at alle flugtveje er tilgængelige. 20

21 Hvordan foregår befordring af børn? Er der indhentet kørselstilladelse fra forældrene? I vuggestuen er der indhentet kørselstilladelse fra forældrene. Vi kører ikke så tit med børn, men hvis vi gør, er det i vores egne biler i godkendte stole som børnene selv har med og forældrene selv sætter i. I børnehaven er der indhentet kørselstilladelse fra forældrene. Vi kører sjældent med børnene, hvis dette sker er de fastspændt efter trafiksikkerhedsloven. Vi benytter ofte offentlig transport - bus, hvor vi benytter seler hvis disse findes. Vurdering af sikkerheden i de indendørs fysiske rammer Vi finder sikkerheden god i begge huse. I vuggestuen er der hjørnebeskytter på alle hjørner så børnene ikke kan slå sig og der er ikke døre de kan få fingre i klemme i. På en af de døre vi har, er der en magnet der sørger for, at den ikke bliver lukket. Ved trappen ud til, er der gelænder ned af væggen, som børnene kan holde ved. Trappen ned til barnevognsskuret er forsynet med to håndtag, så de ikke kan åbne den selv. I børnehaven har vi krog på døren til rengøringsartikler. Kroge på terrassedøre, så børnene ikke får fingrene i klemme når de er åbne. Hvornår har der sidst været et legepladseftersyn og hvem foretog det? Efterår Morsø kommune. Særlige procedurer/tiltag for at forebygge ulykker indenfor som udenfor Faldunderlag. Gynge skal fjernes. Andre beslag til hængekøjer. 21

22 Kvalitet Nævn 5 værdier/pejlemærker som indikerer god kvalitet i jeres institution Leder/personale 1. God atmosfære 2. Høj faglighed 3. Mangfoldighed 4. Tillid/respekt til hinandens arbejde 5. Alle gør alt hvad de kan for at lave en god institution Bestyrelse/forældre 1. Her skal være plads til alle. 2. Rummelighed. 3. Engagement. 4. Alle gør hvad de kan for at lave en god institution. 5. Åbenhed. Evt. afsluttende bemærkninger og indtryk til mødets form og indhold Få lov til at uddybe de ting som evt. er mangelfulde, da vi har arbejdet under pres for at få denne kvalitetsrapport færdiggjort. 22

23 Konklusion Data om institutionen Midt nov blev Fribørnehaven Ø. Jølby lagt sammen med Musikbørnehuset Evigglad. Personalegruppen består af 15 medarbejdere hvoraf 2 er fra Musikbørnehuset. P.t. er der 38 børn i børnehaven fordelt i 3 grupper og 18 børn i vuggestuen fordelt i 5 grupper. Det tilstræbes at Fribørnehuset er et rart og udviklende sted, for børn, forældre og personale. Der arbejdes med anerkendende pædagogik, hvor det handler om at se, møde, forstå og tolke barnets initiativer og udtryk positivt. Centralt i pædagogisk praksis er leg og fordybelse samt nærvær sammen med børnene. Nærvær forudsætter en reducering af forstyrrelser i samværet med børnene fx i afleveringssituationen kunne man være opmærksom på, hvem er tilgængelig og har mulighed for at vinke sammen med mit barn i dag? Senest opdateret politikker, informationsmateriale m.m. i 2014 er: pædagogisk læreplan, BMV, virksomhedsplan, beredskabsplan, kostpolitik, årshjul, APV, nyhedsbrev. Hjemmesiden er p.t. under udarbejdelse. En del medarbejdere har sidste år deltaget i førstehjælpskursus. Jf. aftale med Morsø kommune anbefales det at de medarbejdere, der ikke har deltaget i førstehjælpskursus, kommer på et kursus. Ingen medarbejdere har deltaget i et brandkursus. Jf. aftale med Morsø kommune anbefales, at der følges op på dette evt. sammen med andre institutioner. Pædagogisk praksis Pædagogiske læreplaner Der er udarbejdet ny pædagogisk læreplan for Fribørnehuset 0-6 år. Læreplanen er beskrevet med få konkrete mål for hvert læreplanstema gældende for både vuggestue- og børnehavebørn. Derefter en uddybning af målene samt eksempler på hvordan det kan udmøntes i praksis også med et fokus på den voksnes måde at være tilstede på, hvor anerkendelse af barnet er central. Arbejdet med de forskelige læreplanstemaer kommer til udtryk på forskellig vis i hhv. vuggestuen og børnehaven. Der arbejdes didaktisk og refleksivt ud fra et fælles skema omkring tema, mål, tiltag og evaluering, som er med til at læreplanen bliver en integreret del af tænkningen i det daglige arbejde. Der er enighed om at skemaet er et godt planlægningsredskab som er med til at udvikle praksis. Desuden giver den et overblik over læreplansarbejdet og sikrer man kommer omkring temaerne. Et særligt fokus i arbejdet med børnenes læring er at lære børnene at være gode ved og passe på hinanden at arbejde med børnenes empati, aflæsning af hinandens udtryk og kan se situationen fra den andens side bl.a. ved hjælp af billeder, sætte ord på følelser, vise andre handlemuligheder, massage m.m. 23

24 Dokumentation Fin dokumentation af det daglige arbejde bl.a. i form af ovennævnte skema, billeder, diasshow, infotavler, nyhedsbreve, børnenes egne fremstillinger, teaterforestillinger m.m. Indsatsområder Flg. indsatsområde er valgt: at styrke samarbejdet mellem alle institutionerne. Status er, at de er godt på vej til at finde muligheder, hvor der arbejdes mere på tværs, fælles ture og arrangementer for vuggestue og børnehave samt personalet i de forskellige institutioner. Afdelingsleder Anne Mathiassen har en fast ugentlig dag i vuggestuen. Inklusion Der er et fokus på det enkelte barn og dets behov. Er der brug for sparring vedr. det enkelte barns trivsel og udvikling samarbejdes med eksterne fagpersoner som konsulentteam, PPR, sundhedsplejeske m.fl. I dagligdagen er der er fokus på at gøre dagen så god som muligt for de enkelte børn bl.a. kan nogle børn i en periode have brug for mere voksen guidning, ro omkring sig, struktur på dagen ved hjælp af piktogrammer, positiv guidning m.m. Sikring af trygge og sammenhængende overgange Der er en tryg og glidende overgang fra vuggestue til børnehave og fra børnehave til SFO/skole, hvor genkendelighed og kendskab til hinanden er vigtige faktorer. Eksempler på tiltag: besøg hos hinanden, fælles aktiviteter, fra kl går vuggestuebørnene og voksen i børnehaven, en medarbejder følger børnene i mini- SFO. Der overvejes ny struktur omkring de voksne i grupperne skal man følge en gruppe i 3 år eller skal man forblive hos fx førskolegruppen. Fordele og ulemper drøftes i personalegruppen. Børnemiljøvurdering Børnemiljøvurderingen gav anledning til at sætte fokus på reducering af støj og uro. Tiltag: voksduge, tæpper på gulve, filt dupper under stole, kurve til legetøj, inddele børn i mindre fællesskaber, indrette legehjørner, en gruppe på skift ude af huset daglig. Derudover ved fælles hjælp at minde hinanden om at tale i normalt/lavt toneleje. Et forslag om at inddrage forældre og bede om deres hjælp til at efterleve dette, evt. ved et opslag hvor der beskrives, hvorfor der er fokus på dette. Andre forslag er at undgå ikke i en sætning men i stedet fortælle og anvise hvad jeg gerne vil have, at du gør. Et tredje forslag er at gøre mere ud at appellere til følelser og hvad det gør ved den anden, når du siger og gør sådan. Børns sprogtilegnelse og sprogvurdering Ikke alle børn sprogvurderes men beror på en faglig vurdering fra personalet. Der er en sproggruppe på tværs af grupperne i børnehaven. 24

25 Forældre inddrages i sprogarbejdet ved information samt opfordring til at følge op på tiltagene derhjemme. Samarbejde med talepædagogen. Hygiejne Ok. Er opmærksomme på at give børnene gode vaner og rutiner vedr. hygiejne. Personalet skifter og vasker sengetøj i barnevogne i vuggestue. I børnehaven vasker personalet lagner og forældrene sengetøjet. Legetøj vaskes af 3 gange årligt. Spisesituation Både vuggestue og børnehave har ansat en madmor, hvor der laves sund hjemmelavet mad. De 8 kostråd følges. Både i vuggestuen og i børnehaven spiser børnene i mindre grupper med faste voksne. Det vægtes at det er en hyggelig stund, hvor man taler roligt med dem man sidder hos. Der er et fokus på at støtte børnene i selvhjulpenhed bl.a. med at spise med bestik, selv hælde op m.m. Der holdes bordskik, det beror på en vurdering, hvorvidt man skal spise op. børnene opfordres til at smage noget forskelligt. Personalet Sammenlægningen med Musikbørnehuset har gjort at personalegruppen er vokset og plejer er sat under lup, så man finder nye traditioner, rutiner og måder at gøre tingene på. Fx er fejring af børnenes fødselsdage ændret til at man bliver fejret i sin gruppe og ikke af hele huset. En personalegruppe med mange forskelligartede kompetencer og kvalifikationer, som er berigende og inspirerende både for børn og voksne. Som noget nyt har en motorikpædagog en fast ugentlig dag i hhv. vuggestue og børnehave. En dag i ugen er musikpædagog fra skolen sammen med børnehaven. Personalesamarbejdet er baseret på flg. værdier: åbenhed, tillid og med bestemmelse, en positiv tone samt der er plads til forskellighed. Der opleves i personalegruppen en god stemning og fælles engagement. Det har været positivt med flere besøg hos hinanden inden sammenlægning samt en pædagogisk dag. Der er tilknyttet faste vikarer til huset. Medarbejder udviklingssamtaler afholdes en gang årligt. 25

26 Forældre/bestyrelsessamarbejde forældresamarbejde Personalet oplever der er et positivt og åbent samarbejde. Den daglige dialog prioriteres samt forældre mødes med det udgangspunkt, at det er dem, der kender deres barn bedst. Tillid til hinanden, så tingene kan siges til dem, det handler om på en god måde. Tryghed ved aflevering er et omdrejningspunkt. Der opleves god informationsdeling b.la. ved daglig dialog, info tavler, diasshow Der tilbydes regelmæssige samtaler både i vuggestue og børnehave Der er beskrevet forventninger til forældre bl.a. at der gives tid til aflevering og afhentning, barnet møder udhvilet, respekt for personalets vurdering, hvis forældre kontaktes vedr. sygt barn m.m. Bestyrelsessamarbejde Gensidige forventninger, opgaver og ansvar er italesat og beskrevet. Fremadrettet drøftes indhold i læreplanen med bestyrelsen. Ledelse Anne trives allerbedst i sin lederposition, hvis medarbejderne har det godt. Det betyder en bevidsthed hos leder og medarbejdere, at alle er hinandens forudsætninger for at få det bedste frem i hinanden. Anne opleves som person at være tillidsfuld og omsorgsfuld, som gør at personalet har en tryghed ved at bede om hjælp, støtte eller andet. Der er tid til dialog, medarbejdere inddrages. Anne er lydhør overfor nye tiltag, ideer og initiativer. Dette er med til at skabe engagerede og motiverede medarbejdere. Der opleves en fleksibilitet fra Anne til at imødekomme medarbejdernes ønsker, så tingene går op i en højere enhed. Anne har ansvaret for at introducere nye medarbejdere til husets pædagogik, beredskabsplan samt div. politikker og dokumenter. På pædagogisk dag og personalemøder uddybes pædagogik, rutiner m.m. APV udarbejdet Forsikringer: ok Sikkerhed: ok. Ved kørsel i private biler afleverer forældre autostole til deres barn. Legepladstilsyn foretaget af Morsø kommune efterår Der er foretaget særlige tiltag med henblik på at forebygge ulykker bl.a. hjørnebeskytter, sikre at døre ikke smækker i, gelænder ved trappen m.m. De 5+5 værdier/pejlemærker er udvalgt af Anne sammen med medarbejdere. Mangfoldigheden tillægges en særlig værdi ift. at være åben for forskelligheden og ikke altid være sig selv nærmest. Det anbefales at få bestyrelsen til at vælge 5 værdier/pejlemærker ud, som fra deres perspektiv indikerer kvalitet og drøfte forskelle og ligheder med henblik på at indkredse og få fælles forståelse af hvad kvalitet er i Fribørnehuset Ø. Jølby. 26

27 Evt. afsluttende bemærkninger til mødets indhold og form: Anne: Det har været en spændende proces at udarbejde læreplaner, tilsynsmateriale og få det drøftet og uddybet på mødet. Lene: Deltagelse i mødet åbner op for endnu mere kendskab til hinanden og samarbejde på tværs af vuggestue og børnehave. Mette: Helle: Spændende og inspirerende at høre om de mange processer der er sat i gang efter sammenlægningen. Et behageligt møde med god stemning og mange input til gensidig berigelse. På baggrund af tilsynsmødet gives flg. anbefalinger: At der følges op på at alle medarbejdere har deltaget i et førstehjælpskursus jf. aftalen med Morsø kommune. At der følges op på at medarbejdere får mulighed for at deltage i et brandkursus jf. aftalen med Morsø kommune. At drøfte værdier/pejlemærker til et bestyrelsesmøde med henblik på at indkredse og få fælles forståelse af hvad kvalitet er i Fribørnehuset Ø. Jølby. Dato + underskrift pædagogisk konsulent: d. 4. dec Helle S. Christensen Dato + underskrift daglig leder Dato + underskrift bestyrelsesformand 27