oktober 2011 / kort version Københavns Klimatilpasningsplan

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "oktober 2011 / kort version Københavns Klimatilpasningsplan"

Transkript

1 oktober 2011 / kort version Københavns Klimatilpasningsplan

2 2

3 København skal klædes på til fremtidens vejr 3 Vi kommer ikke uden om det. Klimaet ændrer sig, og i fremtiden vil vi få mere regn, højere vandstand i havene og mere varme. Det giver en række udfordringer for København. Hvis vi venter med at tage os af det, bliver det dyrt, og kommende generationer af københavnere kommer til at bruge mange ressourcer på at undgå store skader på vores by. Med denne plan tager vi fat på udfordringerne nu. At være ude i god tid hjælper os til at holde udgifterne nede, og så giver det os nogle spændende muligheder. Klimatilpasningen kan nemlig være med til at give os en grønnere by og bidrage til at skabe mere vækst og flere arbejdspladser. Vi skal med andre ord udnytte klimaudfordringen positivt med tiltag, der er til glæde for byens borgere og virksomheder. Ikke bare om 50 år, men nu og her. Vi skal blandt andet håndtere de større mængder regnvand og sikre et behageligt klima ved hjælp af grønne tage og facader, flere træer samt grønne og blå områder. Vi har allerede rigtig gode erfaringer med at bruge de udfordringer, vi har, til at skabe flere muligheder for københavnerne. De populære havnebade er resultatet af en ihærdig indsats for at håndtere regnvandet, så det ikke sammen med spildevandet forurener vandet i havnen. Det rene vand i havnen har skabt international opmærksomhed. Og med vores fokus på klimatilpasning vil vi i fremtiden få endnu flere erfaringer med at udvikle og tilpasse løsninger, der kan komme andre byer til gode og sætte København på landkortet. Denne plan er vores udgangspunkt for rettidigt at tænke den nødvendige klimatilpasning ind i alle områder af byens udvikling. Så bliver klimatilpasning og udviklingen af en attraktiv og grøn storby to sider af samme sag. Teknik- og miljøborgmester Ayfer Baykal

4 4 København, klar til fremtidens klima Der er en sammenhæng mellem den stigende temperatur på jorden og den stigende C0 2 -koncentration, som den menneskelige aktivitet har skabt. Det er forskerne i dag ikke i tvivl om. Selv om forandringerne sker på globalt niveau, får klimaforandringerne en række konsekvenser for København, uanset hvor meget det lykkes at begrænse CO 2 - udslippet. Det giver nogle konkrete udfordringer, som byen allerede nu skal forholde sig til. I Klimatilpasningsplanen vurderer vi, hvilke udfordringer, der er de største, og hvor vi som by kan få mest ud af at sætte ind nu og i de kommende år. Samtidig ser vi på, hvordan de tiltag, der skal til for at klimatilpasse København til fremtiden, kan være til glæde og gavn for byen her og nu. Klimatilpasningen i København skal altså ikke kun løse de konkrete udfordringer, klimaet bringer. De forskellige tiltag kan samtidig være med til at skabe flere rekreative muligheder i byen, nye arbejdspladser og en grønnere hovedstad. Den omfattende indsats med at klimatilpasse byen vil skabe efterspørgsel efter ny teknologi. Samtidig skal tiltag og teknologi tilpasses københavnske forhold. Det kan skabe særlige københavnerløsninger, som kan være med til at sætte skub i udviklingen af klimatilpasningsteknologien. Klimatilpasningen skal derfor være en del af Grøn Vækst-strategien for København. Ved at medtænke et grønt vækstperspektiv er det ambitionen, at investeringerne kan foretages i partnerskaber med eksterne investorer. Det kan medvirke til, at investeringerne ikke bare er en udgift for byen, men også skaber vækst og beskæftigelse og tiltrækker ny viden og nye erhverv til byen. Hvordan klimatilpasser vi bedst København? Beregningerne og prognoserne i denne plan er lavet ud fra den bedste tilgængelige viden på klimaområdet. Men når man skal forudsige, hvad der sker 100 år ude i fremtiden, er der i sagens natur en del usikkerhed. Derfor bliver planen løbende revideret, så indsatsen er tilpasset den teknologiske udvikling og foregår trinvist, sådan at de tiltag, vi sætter i gang, hele tiden afspejler den nyeste viden. Når vi klimatilpasser København, skal det selvfølgelig gøres på den måde, der udnytter ressourcerne bedst muligt. Der er meget stor forskel på de værdier, der vil gå tabt ved fx en oversvømmelse. Det kan være alt fra unikke kulturbygninger til lagerhaller. Den forskel skal indgå i prioriteringen af indsatsen, så de største samfundsmæssige værdier prioriteres højt. De retningslinjer og anbefalinger, som Klimatilpasningsplanen udstikker, skal indarbejdes i Kommuneplanen, så klimatilpasningen bliver en selvfølgelig del af Københavns udvikling. De tre niveauer for klimatilpasning Hvis risikoen for en klimabetinget skade er uacceptabelt høj, er det Københavns Kommunes strategi, først og fremmest at vælge indsatser, der forhindrer skaden. Det er klimatilpasningens niveau et, og her ligger blandt andet etablering af diger, at bygge højere over havets overflade, udvidelse af kloakkernes kapacitet og lokal håndtering af regnvand. Hvis det ikke kan lade sig gøre at forhindre skaden - enten af tekniske eller økonomiske årsager - vil indsatser, der mindsker omfanget af skaden blive prioriteret. Dette er niveau to, og her ligger blandt andet varslingssystemer for regn, etablering af vandtætte kældre og tilpasning af arealer, så de kan opmagasinere regnvand.

5 Som laveste prioritet er tiltag, som mindsker byens sårbarhed, niveau tre, og her ligger blandt andet indretning af kældre så de kan tåle oversvømmelse og beredskab med pumper. Strategien for klimatilpasningen i København skal sikre: rettidig omhu at der ikke fejlinvesteres at investeringer kommer retur som led i en udvikling af grøn vækst. størst mulig synergi med anden planlægning fleksibilitet i forhold til ændringer i prognoserne for fremtidens klima at klimatilpasningstiltag samtidig udgør en kvalitet i sig selv for byens borgere og virksomheder at tilpasningen sker på basis af analyser på et højt fagligt niveau at der sker en overordnet styring af klimatilpasningen af byen procent. De kraftige regnskyl sker typisk i sensommeren og som regel i forbindelse med tordenvejr. Tordenbygerne bliver procent kraftigere, samtidig med at de bliver adskilt af længere tørkeperioder. Ændringerne får stor betydning for København. Specielt vil den heftige sommerregn give større oversvømmelser, hvis der ikke gøres noget. Vi oplevede i København en sådan meget kraftig regn den 14. august 2010 og den 2. juli Det resulterede i mange oversvømmede kældre og veje, blandt andet Lyngbyvejen. Regnvejr som dette vil vi i fremtiden opleve mere hyppigt. Selvom kloakkerne er store, er deres kapacitet begrænset. Derfor vil der også ske oversvømmelser i fremtiden. Borgerrepræsentationen har fastsat, at vandet kun må give oversvømmelser én gang hvert 10. år i gennemsnit. Kloakkerne opfylder i dag stort set det krav, men de kan ikke rumme fremtidens procent større vandmængder. 5 Formålet med Klimatilpasningsplanen er at gøre os i stand til at vælge de rigtige steder at tage fat med de bedst egnede tiltag, så København også fremover er en tryg og attraktiv storby at bo og investere i. Byudviklingen sker over en lang periode. Vi fornyer ca. 1 procent af bygningsmassen årligt. Det er derfor vigtigt, at vi allerede nu inddrager klimatilpasning når bygninger renoveres for at sikre, at byen er tilpasset om hundrede år. Mere og kraftigere regnvejr De fleste har nok bemærket, at der er kommet flere kraftige regnskyl de seneste år. Denne tendens fortsætter i fremtiden. Meteorologerne forventer, at nedbøren om vinteren øges med procent, mens den om sommeren reduceres med op til 40

6 6 Hvis vi ikke klimatilpasser - et øjebliksbillede Det har regnet kraftigt i København og et ungt par, der bor i en lejlighed på 2. sal opdager, at deres kælder er blevet oversvømmet. I fire dage er de uden strøm og internetforbindelse, da alle opgangens centrale tekniske funktioner ligger i kælderen. Flere af naboejendommene står i samme situation, hvilket betyder, at der er ventetid på at få en tekniker ud at hjælpe. Udover at parret får ødelagt mange af deres ting, som de har opmagasineret i deres kælderrum, så må hun, fordi hun er selvstændig og arbejder hjemmefra, besøge venner, gå på café og på bibliotek for at kunne passe sit arbejde. DENNE KLIMATILPASNINGSPLAN SKAL SIKRE, AT BÅDE KOMMUNEn OG det unge par SØRGER FOR AT KLIMATILPASSE, SÅ værdier ikke går tabt på grund af REGNVEJR. Sådan sikrer vi København mod fremtidens regnvejr Der vil i fremtiden komme flere og mere alvorlige oversvømmelser, som kan have store omkostninger for København, hvis ikke vi griber ind i tide. Derfor skal København tilpasses fremtidens heftigere regnvejr ved hjælp af tre metoder. I praksis vil man afhængigt af lokale forhold skulle bruge en kombination af metoderne. Metode 1: Vi skal have større kloakker, bassiner og pumpestationer Kloaknettet er i dag er fyldt til randen. For at skabe ekstra kapacitet skal der lægges nye kloakrør i hele byen. Hvis det skal gennemføres i hele kommunen, vil det koste ca mia. kr. Oven i kommer udgifterne til at adskille regn- og spildevand i de enkelte ejendomme. Det vil koste 3-5 mia. kr. Endeligt vil der komme så meget gravearbejde i byen, at trafik og handelsliv vil blive påvirket i en lang periode. Derfor anbefaler Klimatilpasningsplanen i stedet metode 2 alle steder, hvor det er muligt. Metode 2: Vi skal håndtere regnvandet lokalt i stedet for at lede det i kloakken I vores samfund betragtes regnvand som noget vi skal skaffe os af med. Men vand er også en ressource, vi ikke kan undvære. Derfor er der meget at vinde Udsnit af kort over hvor der kan komme oversvømmelse når et regnvejr der statistisk kommer en gang pr. 100 år - rammer København i 2110

7 ved at udnytte regnvandet til at gøre byen bedre at bo i. Det kan ske ved at håndtere regnvandet lokalt ved hjælp af grønne, lavteknologiske løsninger, der kan opsuge regnvandet eller rense det. Den type løsninger kaldes LAR-løsninger (Lokal Afledning af Regnvand). Ved at håndtere regnvandet lokalt kan vi mindske vandmængden i kloakken, så det ikke bliver nødvendigt at grave op og lægge større rør osv. Det kan opnås ved en investering på ca. 5 mia. kr. og er derfor langt billigere end metode 1. Denne metode bliver aktuel i hele kommunen, og ikke kun der hvor regnvandet giver synlige problemer. Hvis vi ikke klimatilpasser - et øjebliksbillede En nat regner og stormer det kraftigt. Et par med to små børn vågner op i deres hus med en oversvømmet kælder og en have, der næsten står under vand. Op ad formiddagen tager regnen til og regnvandet begynder at sive ind i stuen. Familien beslutter sig for at tage de ting der har værdi og flytter over til hendes familie. Dagen efter tager de hjem for at se på skaderne. De har begge måtte tage fri fra arbejde, da de bliver nødt til at få et overblik over skaderne. De kontakter forsikringsselskabet og håndværkere, men det tager tid at rette op på de massive skader, som regnen har forårsaget. Parret tvivler på om de nogensinde vil kunne få solgt deres hus, når det ligger i et område med risiko for flere oversvømmelser. DENNE KLIMATILPASNINGSPLAN SKAL SIKRE, AT BÅDE KOMMUNE OG FAMILIE SØRGER FOR AT KLIMATILPASSE, SÅ ALLE KAN SOVE TRYGT I REGNVEJRET. Her kan københavnerne også være med til at gøre en konkret forskel. En baggård eller en baghave med græs eller planter i stedet for beton og fliser, kan i det store hele betyde mindre problemer med overskydende regnvand for byen. Metode 3: Vi skal sørge for, at oversvømmelserne kun sker på steder, hvor det gør mindst skade den såkaldte skybrudsplan Selvom en del af regnvandet holdes væk fra kloakken, vil det ikke være nok, når det regner rigtig kraftigt. Vand på veje, pladser og lignende vil i fremtiden blive mere almindeligt, i takt med at det kommer til at regne kraftigere. I dag ser vi at kraftige regnskyl medfører at trafikken går i stå, at kældre bliver oversvømmet, og at store værdier går tabt. Ved hjælp af enkle metoder skal dette vand dirigeres hen, hvor det ikke gør skade. Det kan fx være til parkeringspladser, parker og sportsanlæg. Denne metode bliver kun aktuel i de områder, hvor oversvømmelserne starter. Med Klimatilpasningsplanen er grundlaget lagt for at beslutte, hvordan regnvandet skal håndteres i København i fremtiden. Planen for København Regnvand skal håndteres lokalt i hele kommunen, så det belaster kloakken mindst muligt. Oversvømmelser i forbindelse med kraftig regn løses ved at lede vandet hen til områder, hvor det ikke gør skade. I de kommende år skal der laves en række undersøgelser, hvor man går tættere på hvert kvarter i byen for at finde de bedste lokale løsninger. Løsningerne skal indarbejdes i Københavns Kommunes Spildevandsplan. 7

8 8 Verdenshavene stiger Når de globale temperaturer stiger, stiger temperaturerne i verdenshavene også. Det opvarmede havvand udvider sig, og det får vandstanden til at stige. Ud fra de nuværende beregninger forventer vi, at havet omkring København stiger op mod én meter i løbet af de næste hundrede år. Sker det, vil vandstanden under en storm blive endnu højere end den, vi oplever ved en storm i dag. Stormfloderne kan resultere i midlertidigt højvande i bestemte områder i København. Det betyder, at vi i fremtiden hyppigere kan komme til at opleve alvorligere skader på byen som følge af oversvømmelser, hvis vi ikke er ordentligt forberedte. I Klimatilpasningsplanen er der gennemført en række oversvømmelsesberegninger, der viser, hvordan forskellige grader af højvande påvirker København. Beregningerne giver et billede af, hvilke skader oversvømmelser kan gøre på byen, og dermed også hvor store omkostninger de kan føre med sig. Det gør det muligt at vurdere, hvordan vi mest effektivt og økonomisk løser de udfordringer, som oversvømmelser fra havet i fremtiden kan betyde for København. Fremtidige stormflodshændelser og medfølgende oversvømmelser kan have så store omkostninger for København, at det i høj grad kan betale sig at sikre byen mod dem. Hvis byen ikke sikres på nogen måde, vil skadeomkostningerne samlet set være på mia. kr. over de næste 100 år. Beregningerne af skadesomkostningerne indeholder faktorer som skader på bygninger, skader på infrastruktur og tabt arbejdsfortjeneste. København kan sikres mod risikoen for de kommende højvande. Prisen for sikringen er ca. fire mia. kr. over de næste 100 år. Hvis klimaet ændrer sig, som vi forventer, kan det derfor betale sig at sikre byen frem for at lade stå til. Nettobesparelsen ved at sikre København vil være ca. 16 mia. kr. Det skal også med i vurderingen, om der ved de forskellige situationer med højvande sker uoprettelig skade på kulturarv, så det ikke alene er de økonomiske skader, der tages med i beslutningsgrundlaget for, hvordan København skal sikres mod oversvømmelse. Udgifter til anlæg og drift af anlæg der skal beskytte byen mod højvande er ikke alene et kommunalt anliggende men en udgift der skal deles mellem de berørte aktører herunder staten og grundejere der sikres mod oversvømmelse. Hvis vi ikke klimatilpasser - et muligt fremtidsscenarium Havet omkring København er steget 1 meter og ved kraftig storm betyder det, at vandet skyller ind over byen, løber langs kajen og ud i gaderne, hvor de store vandmængder forårsager skader på veje, huse og kulturminder. Men med klimatilpasningsplanen lægger vi op til, at København skal beskyttes mod det stigende havvand, så vi sikrer byens værdier og infrastruktur i fremtiden.

9 9 Kort over, hvordan og hvor et højvande på 226 cm over havets overflade vil oversvømme Indre København. Et højvande som dette vil statistisk set kunne forekomme hvert 20. år i Sådan sikrer vi København mod oversvømmelser fra havet Udvikling i havets vandstande sker langsomt. Vores forventning er, at risikoen for alvorlige skader på København som følge af den stigende vandstand først ændrer sig væsentligt om hen i mod 30 år. Men på det tidspunkt er det sandsynligt, at oversvømmelser fra havet kan blive dyre for København, hvis vi ikke er ordentligt forberedte. Derfor starter forberedelserne allerede nu. Det tager tid at finde de rigtige løsninger, og jo før vi begynder, jo nemmere er det at gennemføre de nødvendige tiltag i sammenhæng med andre anlægsprojekter, så vi kan holde omkostningerne nede. Klimaforandringerne tager ikke højde for kommuneskel og derfor bliver problemerne ikke løst ved kun at håndtere klimaforandringerne inden for én kommune, da dette medfører en risiko for, at man bare leder problemet et andet sted hen. Planen for København Der arbejdes med et forslag om at bygge en barriere ved Nordhavnen og Kalveboderne, mens den øvrige kystlinje ud mod Øresund forhøjes. Barriererne skal etableres sådan, at de sikrer byen mod stormfloder, men samtidig ikke forstyrrer havnedriften. I områder uden for en barriere er det muligt at dæmme op for oversvømmelser ved lokalt at sikre bygninger og følsomme installationer. Beskyttelse af byen kan også etableres ved at forhøje kanterne langs hele den indre del af Københavns Havn og langs kystens periferi. Denne løsning vil imidlertid betyde ringere muligheder for at udvikle havnen og bruge den til rekreative formål, og derfor er det ikke den bedste løsning.

10 10 Varmere vejr I fremtiden forventer man en temperaturstigning på to til tre graders varme. Det kan umiddelbart lyde attraktivt, men mere ekstremt vejr med flere, længere og mere intense hedebølger kan komme til at påvirke københavnernes sundhed og velbefindende. Vi kan forvente flere udgifter som følge af forringet arbejdsindsats, behov for at nedkøle bygninger og øgede sundhedsudgifter. Varmeø-effekten I byer er der en større koncentration af mennesker, der er ikke så meget vegetation, og der er mange hårde overflader som bygninger og pladser. Det betyder, at nogle områder i byerne holder mere på varmen end det omgivende landskab, og at overfladetemperaturen i byerne derfor er højere. Et fænomen, der kaldes varmeø-effekten og forekommer i storbyer verden over. De stigende temperaturer, som klimaforandringer medfører, vil give flere udfordringer i forhold til varmeø-effekten. Kombinationen af længerevarende hedebølger og dannelsen af varme-øer gør det vanskeligt for mennesker og dyr at opretholde en tilpas kropstemperatur. Især fordi varmeø-effekten betyder, at byen nedkøles langsommere om natten. Målinger af Københavns overfladetemperaturer viser, at der i perioder med hedebølger bliver meget varmere på overfladen i de kvarterer, der har flest hårde overflader og færrest grønne områder. I fremtiden, hvor vi kommer til at opleve flere hedebølger, kan det betyde et ubehageligt og i nogle tilfælde sundhedsskadeligt byklima. Sådan sikrer vi et behageligt byklima i fremtiden I dag betragter vi ikke varmeø-effekten som noget større problem, fordi vejret i København meget sjældent byder på længerevarende perioder med hedebølger, hvor temperaturen overstiger grader. Men flere og mere intense hedebølger i fremtiden kan give særlige udfordringer, blandet andet på grund af varmeø-effekten. Derfor anbefaler Klimatilpasningsplanen, at når byens fysiske rammer fornyes og udvikles skal vi forebygge mod fremtidens varme påvirkninger bl.a. ved at medtænke brugen af vand, skygge, luftcirkulation og overvejelser om balancerede overfladetemperaturer. En langsigtet forebyggende indsats kan være med til at minimere fremtidige sundhedsskader og samfundsmæssige omkostninger. Planen for København Træer og grønne flader kan sammen med vand virke nedkølende. Hvis det grønne og blå, som fx træer, grønne tage og facader, parker, haver, søer og åer får mere plads i byen, er det med til at holde byens overfladetemperaturer på et acceptabelt niveau. I det videre arbejde med at klimatilpasse København er det vigtigt at følge med i temperaturens udvikling og byens overfladetemperaturer. Samtidig skal det undersøges, hvor grøn København skal være for at sikre og forbygge mod de udfordringer, som kan følge med flere, længere og mere intense hedebølger.

11 Ændringer i grundvandsstanden De kommende klimaforandringer kommer sandsynligvis også til at påvirke vores grundvand. Klimatilpasningsplanens beregninger peger på, at der i København vil komme stigninger i grundvandsstanden helt ude ved kysten, mens der vil være et mindre fald i grundvandsstanden i resten af kommunen. Den øgede vandstand langs kysten og havnefronterne skyldes det stigende havvand, og den stigning vil forplante sig et lille stykke ind i landet. Længere inde i landet viser Klimatilpasningsplanens beregninger, at grundvandsniveauet vil være uændret eller falde. Årsagen er, at der dannes mindre grundvand, når temperaturen stiger, og når regnen kommer i færre, men mere intense regnbyger. De stigende grundvandsniveauer ved kysten og langs havnen kan på længere sigt give problemer for bygninger og anlæg. Derudover vil der muligvis blive lidt ringere mulighed for indvinding af drikkevand på længere sigt, når saltvandet fra kysten presser sig på, og der bliver dannet mindre ferskvand længere inde i landet. Sådan håndterer vi ændringer i grundvandsstanden Ved kysterne, hvor grundvandsniveauet stiger, kan det blive nødvendigt at sikre eksisterende bygninger mod det stigende vandtryk omkring deres fundamenter. Nye bygninger og nye byudviklingsområder skal indrettes efter de fremtidige grundvandsniveauer. Kloakledninger og anden underjordisk infrastruktur skal også sikres. Et grønnere København er bedre klædt på til fremtidens klima Arbejdet med klimatilpasning giver København en unik mulighed for at udvikle byen, så den fortsat er en af verdens bedste storbyer at leve i. Ved at vælge løsninger, som forbedrer byens fysiske miljø og skaber attraktive byrum både til ophold, transport og oplevelser, kan klimatilpasningsarbejdet bruges til at højne københavnernes livskvalitet. Det er Klimatilpasningsplanens anbefaling, at byens grønne arealer skal klæde København på til fremtidens vejr. En langsigtet, bred og fokuseret indsats for et grønnere København skal være en forebyggende investering i et klimasikkert København. Det grønne kan have en bred og flerstrenget virkning, og kan løse flere af klimatilpasningens problemer samtidig med at københavnernes sundhed og trivsel øges. Hvis det grønne indarbejdes nu, sikrer vi, at byen er forberedt i tide. Det er et bærende element i Klimatilpasningsplanen, at der skal satses på en fleksibel klimatilpasning, som kan udvikles gradvist over de næste mange år. Klimatilpasningsarbejdet skal ikke alene fokusere på at minimere risikoen ved fremtidens klimaforandringer, men også sikre, at alle muligheder for at udvikle København i en positiv retning udnyttes. En fleksibel klimatilpasning kræver derfor tværgående løsninger, hvor alle klimatilpasningsaspekter og forebyggende initiativer tages med. Hver gang vi skal afveje, hvilke tiltag der skal til for at løse en udfordring, skal vi også overveje, hvilke muligheder der er for at udvikle byen i en bæredygtig retning og til glæde for københavnerne. 11

12 12 København er en grøn by takket være mange års fornuftig planlægning og byfornyelse. Derfor giver det også god mening at benytte og bygge videre på byens grønne kvaliteter når byen skal klimatilpasses. I den eksisterende by handler det primært om at forbedre de eksisterende grønne og blå områder og supplere disse bl.a. ved at skabe grønne sammenhængende forbindelser mellem byens grønne og blå områder. Der hvor byen udvikles handler det om at medtænke de grønne og blå løsninger fra start. Klimatilpasning i grønne og blå områder handler i høj grad om indhold og kvalitet og at benytte områderne som et af redskaberne til at forebygge regnvandsoversvømmelser, sikre et fortsat behageligt byklima og en mangfoldig bynatur. Grønne og blå områder er blandt andet private haver, gårde, kolonihaver, offentlige parker, naturområder, grønne idrætsarealer, søer, åer og vandløb, kirkegårde og grønne transportforbindelser. Flere grønne og blå initiativer og løsninger i københavnernes haver eller gårde bidrager altså også til, at København bliver ved med at være en behagelig by at bo i. Byens grønne og blå områder har mange livgivende funktioner og er vigtig for en fortsat høj livskvalitet i København. Det grønnes muligheder reducere og forebygge regnvandsoversvømmelse ved at absorbere og forsinke regnvand moderere og balancere temperatur skabe skygge og luftcirkulation, som medvirker til at reducere byens fremtidige energiforbrug til køling af bygninger afhjælpe og nedsætte luft og støjforurening forebygge stress og skabe mulighed for rekreation og oplevelser være hjemsted for dyr og planter Sådan bruger vi det grønne og blå til at klimatilpasse København Vi skal starte dér, hvor byen udvikles og ændres, og hvor behovet er størst. Det kan ske ved at sætte fokus på områder, hvor der er øget risiko for oversvømmelser eller andre udfordringer som følge af klimaforandringer og på de offentlige ejendomme og arealer (fx børnehaver, skoler, ældreboliger, kulturhuse og parker). Derudover skal vi prioritere projekter og foranstaltninger, der kan give ny viden og inspirere byen. De kommende års arbejde handler om at medtænke og sammentænke regnvandsopsamling, nedsivning, biologisk mangfoldighed og forebyggelse af varmeøer i arbejdet for at etablere en grønnere by. Vi skal bevare og passe på byens eksisterende grønne områder København har mange værdifulde parker, naturområder og private og offentlige grønne anlæg og haver. Ændringer og forbedringer skal medvirke til en klimatilpasning af byen, fremhæve de enkelte steders identitet og tilbyde københavnerne oplevelser og aktiviteter. Vi skal supplere med flere grønne og blå flader i byen Træer, grønne tage og facader, regnvandsbede og bassiner, haver m.m. kan bidrage til at klimatilpasse byen og samtidig puste nyt liv i skolen, institutionen, gården, fællesarealet, gaden eller kvarteret. Vi skal skabe sammenhængende grønne netværk i byen Et grønt sammenhængende netværk kan lokalt fx bestå af træer, grønne tage og facader, haver, bede og grønne gårde. For byen som helhed handler det om at skabe sammenhæng mellem byens større grønne og blå arealer. De grønne netværk kan bidrage til at skabe attraktive forbindelser for københavnerne og naturen, bidrage til lokal afledning af regnvand og forbedre byklimaet.

13 Klimatilpasning af København er en mulighed for grøn vækst Klimatilpasning skaber en række nye udfordringer for byen. Særligt udfordringerne med havvandsstigninger og øgede regnmængder giver anledning til at afsøge nye muligheder og gå forrest i udviklingen af nye metoder til at klimasikre en moderne storby. Og det betyder også nye muligheder for at udvikle København. Klimatilpasning af byen kan understøtte København som udstillingsvindue for grøn vækst og medvirke til at generere ny viden og nye erhverv. Det kan blandt andet ske ved, at de forholdsvis store investeringer, der er knyttet til planen, kan gøre København attraktiv som samarbejdspartner og skabe en mulighed for at positionere byen internationalt. I Klimatilpasningsplanen er der anvist fire platforme hvor klimatilpasningen af København rummer et potentiale for udvikling og vækst. De fire platforme er: viden og kompetence, netværk og partnerskaber, offentlig regulering og planlægning samt finansiering. Viden og kompetencer Igennem arbejdet med klimatilpasning opbygger København viden og kompetence inden for klimatil- pasning, innovation og vækst. Blandt andet fordi klimatilpasningen skaber et behov for tværgående viden og tværgående samarbejde med forskningsog erhvervslivet om konkrete tiltag og udvalgte demonstrationsprojekter. Netværk og partnerskaber Klimatilpasningen er en anledning til at udnytte eksisterende netværk og samarbejdspartnere, skabe nye forbindelser mellem videnskabelige, tekniske og forretningsorienterede netværk og øge dialogen på tværs af Københavns Kommunes forvaltninger. Offentlig regulering og planlægning Klimatilpasningen giver anledning til at vurdere muligheder og barrierer i lovgivning i dialog med kommunale og statslige institutioner. Finansiering De fremtidige investeringer, der er knyttet til Klimatilpasningsplanen, skaber et behov for at undersøge finansieringsmuligheder og vurdere markedspotentialer og styrkepositioner. Det kan eksempelvis handle om at opstille beregningsmodeller og analyser af business cases. Derved kan København opnå ny viden og erfaring med at finansiere klimatilpasningen på en hensigtsmæssig måde. Alt i alt er der god mening i at tænke de aktiviteter, som klimatilpasningen sætter i gang, ind i København Kommunes Grøn Vækst-strategi. 13 Københavns Kommunes tilpasningsevner ( Adaptive capacity ) Viden og kompetencer Netværk og partnerskaber Off. regulering og planlægning Finansiering

14 14 Perspektiver for klimatilpasning i København Selv om det vil lykkes at reducere udledningen af drivhusgasser, vil vi opleve klimaforandringer som følge af den mængde, der allerede er udledt. Klimaforandringerne sker gradvist, og Klimatilpasningsplanens analyser viser, at der i løbet af de næste 30 år skal gennemføres omfattende tiltag for at tilpasse os klimaforandringerne i København. På kort sigt er der behov for, at vi med det samme sætter gang i indsatsen for at forhindre skader som følge af intens regn som det regnskyl, der ramte København i august På længere sigt betyder et stigende havniveau, at oversvømmelse fra havet vil blive en større trussel for København. Selv om truslen ikke er stor i dag, er det afgørende at træffe beslutninger om, hvordan København sikres mod stormflod og de oversvømmelser, der kan følge med. De indsatser, vi vælger, har stor betydning for byens udvikling og skal allerede nu indarbejdes i udviklingsplanerne for byen. Klimaforandringerne vil også på længere sigt få betydning for temperaturen i byen. Det forventes, at vi vil komme til at opleve kraftigere og lægevarende hedebølger, der kan påvirke folkesundheden og skabe et større behov for afkøling. En række andre områder som grundvand, luftkvalitet og biologisk mangfoldighed vil også blive påvirket. Udfordringerne skal så vidt muligt løses sådan, at det tilfører byen noget, fx som rekreative tilbud. Samtidig skal løsningerne udføres, så de passer sammen med byens arkitektur. Der er behov for omfattende investeringer og grundig planlægning for at imødegå de udfordringer, ændringerne i klimaet stiller København over for. Men ved at handle rettidigt kan vi minimere udgifterne til at forhindre og udbedre skader, og klimatilpasningen kan være med til at skabe grøn vækst for København. Arbejdet er ikke gjort med denne plan. Der er mange usikkerheder forbundet med, hvordan klimaet udvikler sig i fremtiden, og derfor skal planen løbende opdateres, så den hele tiden afspejler den nyeste viden. Denne udgave af Københavns klimatilpasningsplan er et udgangspunkt for at tilpasse København til fremtidens klima, så København også i fremtiden er en attraktiv og klimatilpasset storby.

15 15

16 Rådgiver: cowi, deloitte, rambøll, DMI, KU-LIFE, DHI og GRAS Design: Københavns Kommune, TMF grafisk design Foto: Gitte Lotinga, cowi, deloitte, Scanpix, Kirstine Petersen, colourbox Tryk: formula Oplag: København

www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune

www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune Indhold Hvorfor har vi lavet en klimatilpasningsplan i København? Hvordan er processen blev lagt frem og gennemført? Planens hovedresultater Københavns

Læs mere

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012 Klimatilpasning i København Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27. marts 2012 Palle D. Sørensen Københavns Kommune, Center for Park og Natur Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27.

Læs mere

GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning

GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning Rikke Hedegaard Christensen, Teknik og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune Email: zi1e@tmf.kk.dk TEKNIK OG MILJØFORVALTNINGEN

Læs mere

Foroffentlighedsfase til Klimatilpasningsplan Vind med vandet

Foroffentlighedsfase til Klimatilpasningsplan Vind med vandet Foroffentlighedsfase til Klimatilpasningsplan Vind med vandet Indhold Din indflydelse 3 Vind med vandet 4 Konsekvenser i Horsens Kommune 5 Udførte klimatilpasningsprojekter 6 Hvad planlægger kommunen at

Læs mere

Klimatilpasning i byggeriet

Klimatilpasning i byggeriet Klimatilpasning i byggeriet Ingeniørforeningen 2012 2 Klimatilpasning i byggeriet Resume Klimaændringer vil påvirke bygninger og byggeri i form af øget nedbør og hyppigere ekstremnedbør, højere grundvandsspejl,

Læs mere

Klimatilpasning i København

Klimatilpasning i København Klimatilpasning i København Oplæg september 2011 Lykke Leonardsen og Jon Pape Klimatilpasning i København Planen endetligt vedtaget af vores Borgerrepræsentation d. 25 august 2011 Hovedudfordringer for

Læs mere

Middelfart Kommunes strategi for klimatilpasning 2012-2016

Middelfart Kommunes strategi for klimatilpasning 2012-2016 Middelfart Kommunes strategi for klimatilpasning 2012-2016 November 2012 Indhold Indledning... 3 Strategi... 5 Fokusområder... 6 Processen... 8 Planlægningshierarki... 9 Vidensdeling... 10 Afslutning...

Læs mere

Arbejdsark til By under vand

Arbejdsark til By under vand Arbejdsark til By under vand I Danmark regner det meget. Men de seneste år er der sket noget med typen af regnvejret i Danmark. Måske har du set i TV Avisen, hvor de snakker om, at det har regnet så meget,

Læs mere

Klimatilpasning i Københavns Kommune

Klimatilpasning i Københavns Kommune Klimatilpasning i Københavns Kommune 1 KL - Teknik og Miljø - 3.11.2011 Centerchef Jon Pape Klimatilpasning i København Planen endeligt vedtaget af Borgerrepræsentationen d. 25 august 2011 Identificerer

Læs mere

KLIMATILPASNING. Foto Ursula Bach

KLIMATILPASNING. Foto Ursula Bach KLIMATILPASNING I de kommende år skal Københavns klimatilpasningsplan omsættes til konkrete anlægsprojekter. Klimatilpasning handler om at ruste København til at modstå de vejrmæssige udfordringer som

Læs mere

DDER. s pildevand. Klar til styrtregn i Hundslund, Ørting og Gylling

DDER. s pildevand. Klar til styrtregn i Hundslund, Ørting og Gylling DDER s pildevand Klar til styrtregn i Hundslund, Ørting og Gylling Klimaet ændrer sig, og vi vil fremover opleve flere og kraftigere regnskyl. Der venter i de kommende år husejere, kommuner og forsyningsselskaber

Læs mere

Klimatilpasning i København

Klimatilpasning i København Klimatilpasning i København Oplæg Miljøcenter Roskilde d. 30. august 2011 Lykke Leonardsen Oversigt over oplæg Københavns Kommunes klimatilpasningplan Udfordringer Løsninger Skybrudsplan Udfordringer i

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

Klimatilpasning, strategi og udfordringer. Miljø og klima

Klimatilpasning, strategi og udfordringer. Miljø og klima Klimatilpasning, strategi og udfordringer KøbeKøbenhavn Kommunes klimaplan Kommunes klimatilpasning 6 mål for København: Energi fra kul til vind Transport fra biler til cykler og brint biler Bygninger

Læs mere

Skybrudssikring af Sankt Annæ Plads

Skybrudssikring af Sankt Annæ Plads Skybrudssikring af Sankt Annæ Plads 2015-2016 Her planlægger vi at adskille regnvand og spildevand i fremtiden og koble regnvandet til skybrudsledningerne under Sankt Annæ Plads. Efter planen skal der

Læs mere

Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt

Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt Hvorfor skal Ishøj Kommune kystsikres? Klimaforandringer vil sandsynligvis medføre stigende havvandstand og flere kraftige storme.

Læs mere

FORSLAG TIL HANDLINGSPLAN FOR KLIMATILPASNING

FORSLAG TIL HANDLINGSPLAN FOR KLIMATILPASNING FORSLAG TIL HANDLINGSPLAN FOR KLIMATILPASNING 2014-2018 RØDOVRE KOMMUNE Indhold INDLEDNING 3 HANDLINGER Klimatilpasning i de syv udpegede risikoområder Klimatilpasning i planlægningen af de fem byudviklingsområder

Læs mere

Tillæg nr. 10 er udarbejdet sammen med Klimatilpasningsplan 2014 2017 for Lemvig Kommune.

Tillæg nr. 10 er udarbejdet sammen med Klimatilpasningsplan 2014 2017 for Lemvig Kommune. Tillæg nr. 10 til Lemvig Kommuneplan 2013-2025 Lemvig kommunalbestyrelse har den 17. september 2014 vedtaget tillæg nr. 10 til Lemvig Kommuneplan 2013-2025. Kommuneplantillægget er udarbejdet i henhold

Læs mere

Klimatilpasning af København

Klimatilpasning af København Klimatilpasning af København - investeringer og projekter [1] Indholdsfortegnelse Sådan vælger vi projekter - Politiske, økonomiske, administrative og tekniske styring af klimatilpasningen - Årshjul for

Læs mere

By, Erhverv og Natur. Teknisk Bilag Håndtering af regnvand

By, Erhverv og Natur. Teknisk Bilag Håndtering af regnvand By, Erhverv og Natur Teknisk Bilag Håndtering af regnvand VELKOMMEN Dette bilag er udarbejdet som et teknisk supplement til Strategi for håndtering af regnvand. Udover en generel introduktion til afledning

Læs mere

Billund. grundvandskort for Billund. regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde billund. Regional Udviklingsplan

Billund. grundvandskort for Billund. regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde billund. Regional Udviklingsplan Regional Udviklingsplan grundvandskort for Billund et værktøj til aktiv klimatilpasning Billund Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort:

Læs mere

København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011

København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 København: Grønne uderum som urbane uderum Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 Oversigt 1. Hvor er København? 2. Visioner og mål 3. Urbane tendenser - hvad siger københavnerne?

Læs mere

Hvilken slags plan bliver det? - klimatilpasningsplanen

Hvilken slags plan bliver det? - klimatilpasningsplanen Hvilken slags plan bliver det? - klimatilpasningsplanen Birgitte Hoffmann 26. 2. 2013 Hvilke visioner skal planen styrke? Hvad skal Klimatilpasningsplanen lægge op til? Hvordan kan den bidrage til lokal

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

Strategi for håndtering af regnvand

Strategi for håndtering af regnvand 2015 Strategi for håndtering af regnvand Teknik og Miljøcente 01 01 2015 Indhold Hvorfor en strategi vedrørende regnvand s.2 Byrådets vision s.3 Vandets kredsløb s.4 LAR, Lokal Afledning af Regnvand s.

Læs mere

Teori. Klimatilpasning til fremtidens regnmængder. Regnvandsbassinet forsinker eller afleder vandstrømmen

Teori. Klimatilpasning til fremtidens regnmængder. Regnvandsbassinet forsinker eller afleder vandstrømmen Teori Klimatilpasning til fremtidens regnmængder På grund af klimaforandringer oplever vi i Danmark stigende temperaturer og øgede regnmængder. Den stigende regnmængde, og det faktum at der udbygges af

Læs mere

Eksempler på kommuneplanretningslinjer vedr. klimatilpasning

Eksempler på kommuneplanretningslinjer vedr. klimatilpasning Eksempler på kommuneplanretningslinjer vedr. klimatilpasning Som en hjælp/inspiration til kommunerne i forbindelse med udarbejdelsen af klimatilpasningsplanerne, har Naturstyrelsen samlet de kommunale

Læs mere

Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune

Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune Notat Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet af Morten Lassen Sundhed og Omsorg, december 2014 Klimaudfordringer Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 3 Danmarks fremtidige

Læs mere

DANVAs udviklingsplan for proaktiv klimatilpasning i vandsektoren og DANVA / KL inspirationsguide

DANVAs udviklingsplan for proaktiv klimatilpasning i vandsektoren og DANVA / KL inspirationsguide DANVAs udviklingsplan for proaktiv klimatilpasning i vandsektoren og DANVA / KL inspirationsguide 1 2 DANVA s mission for proaktiv klimatilpasning er at vi leverer rent, koldt og velsmagende drikkevand,

Læs mere

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 13. AGENDA 21 OG KLIMA RETNINGSLINJER FOR PLANLÆGNINGEN BYRÅDETS MÅL Byrådet ønsker at tage lokalt ansvar

Læs mere

Befæstede arealer og afløbsmængder

Befæstede arealer og afløbsmængder Befæstede arealer og afløbsmængder Kort om forløbet I dette forløb arbejder vi med byens overflader. Eleverne skal undersøge et lokalt område og vurdere hvor meget regnvand til kloakker, det genererer.

Læs mere

Kloaksystemets opbygning og funktion

Kloaksystemets opbygning og funktion Kloaksystemets opbygning og funktion Kommunens afløbssystem, eller i daglig tale kloaksystemet, kan være opbygget på to helt forskellige måder: enten som fællessystem eller som separatsystem. I Spildevandsplanen

Læs mere

-Vand i byer risikovurderinger

-Vand i byer risikovurderinger Oversvømmelse Hvorfra? Klimatilpasning -Vand i byer risikovurderinger v. 1 Vand og oversvømmelse Hvorfra? 2 Vand og oversvømmelse Hvorfra? 3 Vand og oversvømmelse Hvorfra? 4 Vand og oversvømmelse Hvorfra?

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Fra vision til plan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan

Klimaet ændrer sig. Fra vision til plan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01 Kort fortalt Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Layout_20130819.indd 1 19-08-2013 12:53:01 Danmark i omstilling Hvordan kan byer og landdistrikter udvikles, så vi udnytter vores arealer bedst muligt

Læs mere

Klimatilpasning og lokal afledning af regnvand (LAR) Søren Gabriel sgab@orbicon.dk

Klimatilpasning og lokal afledning af regnvand (LAR) Søren Gabriel sgab@orbicon.dk Klimatilpasning og lokal afledning af regnvand (LAR) Søren Gabriel sgab@orbicon.dk Hvorfor overhovedet klimatilpasning Klimaændringerne er en realitet Temperatur Vandstand Nedbør Store værdier at beskytte

Læs mere

VAND I KÆLDEREN. Ansvar Afhjælpning Andre gode råd. Side

VAND I KÆLDEREN. Ansvar Afhjælpning Andre gode råd. Side VAND I KÆLDEREN Ansvar Afhjælpning Andre gode råd Hvorfor denne pjece? Du er måske en af de mange grundejere i Frederikshavn Kommune, som har en kælder i din ejendom. Selvom de fleste grundejere kan glæde

Læs mere

Landsplanredegørelse Ministerens velkomst

Landsplanredegørelse Ministerens velkomst Landsplanredegørelse 2012 Ministerens velkomst Velkommen til debat om den kommende landsplanredegørelse. Efter nyvalg til Folketinget er det Miljøministerens opgave at udarbejde en ny landsplanredegørelse.

Læs mere

INDSATS FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I GENTOFTE KOMMUNE

INDSATS FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I GENTOFTE KOMMUNE INDSATS FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I GENTOFTE KOMMUNE 2015 20 1 2014 Indledning Indsats for bæredygtig udvikling 2015 giver et overblik over de indsatser, der skal sikre, at Gentofte Kommune lever op til

Læs mere

Strategi for klimatilpasning - hvorfor, hvordan, hvornår?

Strategi for klimatilpasning - hvorfor, hvordan, hvornår? Strategi for klimatilpasning - hvorfor, hvordan, hvornår? Klima mig her og klima mig der - definitioner Hvad er forskellen på forebyggelse og tilpasning: Forebyggelse har til formål at tøjle klimaændringerne

Læs mere

som en diskussion af, om den kommunale indsats nu var god nok, når der var så få, der havde lavet klimatilpasningsplaner.

som en diskussion af, om den kommunale indsats nu var god nok, når der var så få, der havde lavet klimatilpasningsplaner. Indledning Vinteren er snart over os, og sandsynligheden for, at det bliver en hvid vinter, er markant større, end den var for bare få år siden. Paradoksalt nok er det en konsekvens af klimaændringerne.

Læs mere

Screening for forslag til: Tillæg nr 2 til Frederikshavn Kommunes Spildevandsplan 2012-2016 Golfparken II. (NATUR) Nej

Screening for forslag til: Tillæg nr 2 til Frederikshavn Kommunes Spildevandsplan 2012-2016 Golfparken II. (NATUR) Nej Bilag Skema til miljøscreening Miljøscreeningen skal præcisere, om der er brug for en nærmere vurdering af miljøkonsekvenserne. Hvis der svares ja til ét af de to indledende spørgsmål, skal planen miljøvurderes.

Læs mere

Velkommen til Klimakvarter En fortælling om samskabende processer

Velkommen til Klimakvarter En fortælling om samskabende processer Velkommen til Klimakvarter En fortælling om samskabende processer 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 En fortælling om samskabende processer med udgangspunkt i omdannelsen af et boligområde i København

Læs mere

307. Forslag til Klimatilpasningsplan

307. Forslag til Klimatilpasningsplan 307. Forslag til Klimatilpasningsplan Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen. Magistraten og By- og Miljøudvalget indstiller, 1. at forslag til Klimatilpasningsplan, med tilhørende ændringsforslag

Læs mere

grundvandskort i Kolding

grundvandskort i Kolding Regional Udviklingsplan grundvandskort i Kolding et værktøj til aktiv klimatilpasning Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde

Læs mere

17-09-2009. Findes klimaænderinger?

17-09-2009. Findes klimaænderinger? Kloakker og mere vand fra oven, fra neden og fra begge sider Findes klimaændringer? Hvad dimensionerer vi egentlig for? Hvorfor mere vand?! Hvornår skal vi tilpasse os? Hvilke muligheder har vi som samfund?

Læs mere

VAND I KÆLDEREN ANSVAR - AFHJÆLPNING - GODE RÅD

VAND I KÆLDEREN ANSVAR - AFHJÆLPNING - GODE RÅD VAND I KÆLDEREN ANSVAR - AFHJÆLPNING - GODE RÅD ORDFORKLARING Højvandsslukke: Lukkemekanisme, der bruges i afløbssystemer, hvor der er risiko for tilbageløb af spildevand. Skelbrønd: Brønd, der adskiller

Læs mere

Problemer med vandet -Kan grønne tiltag være løsninger? Klimatilpasning - hvilke tilpasninger er der behov for, og hvordan kan de realiseres?

Problemer med vandet -Kan grønne tiltag være løsninger? Klimatilpasning - hvilke tilpasninger er der behov for, og hvordan kan de realiseres? Problemer med vandet -Kan grønne tiltag være løsninger? Klimatilpasning - hvilke tilpasninger er der behov for, og hvordan kan de realiseres? Risikostyringskonference: Det skæve Danmark Danske Risikorådgivere

Læs mere

Miljøscreeningen er udsendt i høring sammen med forslag til kommuneplanstillæg nr 7.

Miljøscreeningen er udsendt i høring sammen med forslag til kommuneplanstillæg nr 7. Tillæg nr. 7 til Odsherred Kommunes kommuneplan 2013-2025 Indhold 1. Redegørelse 2. Overordnede mål 3. Retningslinjer 4. Kort Bilag 1. Screening for miljøvurdering Tilhørende dokumenter: Klimatilpasningsplan

Læs mere

Teknisk beskrivelse Risikokortlægning

Teknisk beskrivelse Risikokortlægning Teknisk beskrivelse Risikokortlægning Indholdsfortegnelse Opbygning af kortlægningen... 2 Udfordringer og usikkerheder ved kortlægningen... 2 Grundlæggende begreber... 3 Hændelser... 3 Højdemodellen...

Læs mere

Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017

Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017 Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017 Center for Miljø og Teknik August 2015 Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017 Ballerups Kommunalbestyrelse godkendte i 2014 en Klimatilpasningsplan. Klimatilpasningsplanen

Læs mere

KLIMATILPASNINGSPLAN 2012

KLIMATILPASNINGSPLAN 2012 KLIMATILPASNINGSPLAN 2012 RESUMÉ UDKAST, DECEMBER 2012 KLIMABYEN FOR FREMTIDEN Frederiksberg Kommune Klimatilpasningsplan 2012 RESUMÈ Udkast, december 2012 Rådgiver: Rambøll Danmark A/S Frederiksberg Kommune

Læs mere

Vand i kælderen. Lejre Forsyning. Ansvar. Afhjælpning. Andre gode råd

Vand i kælderen. Lejre Forsyning. Ansvar. Afhjælpning. Andre gode råd Vand i kælderen Lejre Forsyning Ansvar Afhjælpning Andre gode råd Hvorfor denne pjece? Du er måske en af de mange tusinde grundejere i Lejre Kommune, som har en kælder i din ejendom. Selvom de fleste grundejere

Læs mere

VANDPROBLEMER & OVERSVØMMELSE

VANDPROBLEMER & OVERSVØMMELSE FOREBYGGELSE OG HÅNDTERING AF VANDPROBLEMER & OVERSVØMMELSE Haveanlæg Ejendom Tagvand Overfladevand Haveanlæg Belægningssten Skot Sandsække Bliver der flere skybrudsskader i fremtiden? Ifølge DMI og FN's

Læs mere

Ekstremvejr i Danmark. En befolkningsundersøgelse

Ekstremvejr i Danmark. En befolkningsundersøgelse Ekstremvejr i Danmark En befolkningsundersøgelse Juli 2015 Ekstremvejr i Danmark Indledning Klimaforandringerne har allerede medført ændringer i nedbørsmønsteret. Mange analyser tyder på, at denne udvikling

Læs mere

Forord. Alle indsatser tæller, da både borgere og erhvervsliv kan gøre en stor forskel, blot med mange små ændringer i hverdagen.

Forord. Alle indsatser tæller, da både borgere og erhvervsliv kan gøre en stor forskel, blot med mange små ændringer i hverdagen. Version 29.08.2013 Forord Klima og bæredygtighed har stor betydning for vores hverdag nu, og får endnu større betydning i fremtiden. Klimatilpasning dækker her i Esbjerg især over håndtering af stigende

Læs mere

V a n d i k æ l d e r e n

V a n d i k æ l d e r e n V a n d i k æ l d e r e n Ansvar Afhjælpning Andre gode råd Hvorfor denne pjece? Du er måske en af de mange tusinde grundejere i Aalborg Kommune, som har en kælder i din ejendom. Selvom de fleste grundejere

Læs mere

VAND I KÆLDEREN KLIMAET FORANDRER SIG. b Ansvar. b Afhjælpning. b Andre gode råd

VAND I KÆLDEREN KLIMAET FORANDRER SIG. b Ansvar. b Afhjælpning. b Andre gode råd VAND I KÆLDEREN KLIMAET FORANDRER SIG b Ansvar b Afhjælpning b Andre gode råd Hvorfor denne pjece? Du er måske en af de mange tusinde grundejere i Aalborg Kommune, som har en kælder i din ejendom. Selvom

Læs mere

Der er vand i kælderen, hvad gør jeg... Vand i kælderen. Lolland forsyning - spildevand

Der er vand i kælderen, hvad gør jeg... Vand i kælderen. Lolland forsyning - spildevand Der er vand i kælderen, hvad gør jeg... Vand i kælderen Lolland forsyning - spildevand Kælderen er dit ansvar Har du en kælder under dit hus, er det dig selv, der har ansvaret for afledning af spildevandet

Læs mere

A - Klimaforandringer B - Energi C - Ufaglært arbejdskraft D - Uddannelse E - Arbejdsmarked F - Trafik

A - Klimaforandringer B - Energi C - Ufaglært arbejdskraft D - Uddannelse E - Arbejdsmarked F - Trafik Temaer til workshoppen: Fra udfordring til social inovation Vælg efter interesse! A - Klimaforandringer B - Energi C - Ufaglært arbejdskraft D - Uddannelse E - Arbejdsmarked F - Trafik A - Ekstremt vejr

Læs mere

Forurenet jord og grundvand - et idékatalog

Forurenet jord og grundvand - et idékatalog Klimaændringer Stege, Møn. Foto: Colourbox Forurenet jord og grundvand - et idékatalog Region Sjælland har ansvaret for at kortlægge, undersøge og oprense forurenet jord for at sikre rent grundvand og

Læs mere

velkommen til københavns FØrSte klimakvarter klimakvarter.dk

velkommen til københavns FØrSte klimakvarter klimakvarter.dk VELKOMMEN TIL KØBENHAVNS FØRSTE KLIMAKVARTER klimakvarter.dk 1 3. oplag, april 2013 De stigende regnmængder er en stor udfordring for vores by. Men ved at gribe udfordringen rigtigt an kan vi sikre byen

Læs mere

INDHOLDET AF MØDET I DAG

INDHOLDET AF MØDET I DAG VELKOMMEN INDHOLDET AF MØDET I DAG Dagsorden: Et par ord om Herning Vand og Herning Kommune, roller, hvem og hvad Strategi for kloakfornyelse i Herning Det planmæssige grundlag (Tillæg nr. 18 til gældende

Læs mere

DEBATOPLÆG. Kommuneplan Indkaldelse af ideer og forslag. til debat om Kommuneplan Høringsperiode fra 20. august til 3.

DEBATOPLÆG. Kommuneplan Indkaldelse af ideer og forslag. til debat om Kommuneplan Høringsperiode fra 20. august til 3. DEBATOPLÆG Kommuneplan 2013-25 Indkaldelse af ideer og forslag til debat om Kommuneplan 2013 Høringsperiode fra 20. august til 3. september 2013 Indledning Dette debatoplæg er opstarten til udarbejdelse

Læs mere

Klimatilpasning i Odense Kommune

Klimatilpasning i Odense Kommune Klimatilpasning i Odense Kommune Præsentation af Kontorchef Charlotte Moosdorf Industrimiljø Tour de Klimatilpasning d. 7. september 2011 1 Globale klimaforandringer : Giver lokale udfordringer: Temperaturstigninger

Læs mere

DEBATOPLÆG. Hvordan forbereder vi os til fremtidens klima? Norddjurs Kommune 2013 UDVIKLINGSFORVALTNINGEN

DEBATOPLÆG. Hvordan forbereder vi os til fremtidens klima? Norddjurs Kommune 2013 UDVIKLINGSFORVALTNINGEN DEBATOPLÆG UDVIKLINGSFORVALTNINGEN Hvordan forbereder vi os til fremtidens klima? Norddjurs Kommune 2013 Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk Debatoplæg - foroffentlighedsfase

Læs mere

Vand i kælderen. nye veje for vandet

Vand i kælderen. nye veje for vandet Vand i kælderen 1 nye veje for vandet HVORFOR DENNE PJECE? INDHOLD 2 3 Du er måske en af de mange grundejere i Herning Kommune, som SPILDEVAND har en kælder i din ejendom. Selvom de fleste grundejere kan

Læs mere

Regnvand i haven. Inspirationspjece til borgere i Rudersdal Kommune. Regnbede - side 4. Faskiner - side 3. Nedsivning på græs - side 5

Regnvand i haven. Inspirationspjece til borgere i Rudersdal Kommune. Regnbede - side 4. Faskiner - side 3. Nedsivning på græs - side 5 Regnvand i haven Faskiner - side 3 Regnbede - side 4 Nedsivning på græs - side 5 Andre løsninger- side 6 Inspirationspjece til borgere i Rudersdal Kommune Nedsivning af regnvand Hvad er lokal nedsivning

Læs mere

Tørre sko en meter under havet.

Tørre sko en meter under havet. HØJVANDSSIKRING Tørre sko en meter under havet. Stormen Urd giver i disse dage udfordringer mange steder i landet med våde kældre og ødelagte tekniske installationer. På Lolland kommer oversvømmelser ikke

Læs mere

Klimaforandringer og klimatilpasning i kommunerne. Dagsorden. Orbicon. KTC-møde Ringkøbing 6. marts 2009 Flemming Hermann

Klimaforandringer og klimatilpasning i kommunerne. Dagsorden. Orbicon. KTC-møde Ringkøbing 6. marts 2009 Flemming Hermann Klimaforandringer og klimatilpasning i kommunerne KTC-møde Ringkøbing 6. marts 2009 Flemming Hermann Dagsorden Præsentation Klimaforandringer Orbispot risikokort Hvorledes kan udfordringen omkring håndtering

Læs mere

Klimaforandringer Ekstremnedbør. Jan H. Sørensen VIA UC og Orbicon

Klimaforandringer Ekstremnedbør. Jan H. Sørensen VIA UC og Orbicon Klimaforandringer Ekstremnedbør Jan H. Sørensen VIA UC og Orbicon Oversvømmelser pga. nedbør Klimaændringer eller statistiske udsving? 2 3 Her er løsningen 4 Klimaforandringer Drivhusgasser : tænk globalt

Læs mere

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Dato: 26-11-2009 Videnblad nr. 08.01-22 Emne: Træer Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Træer og grønne områder kan være med til at hjælpe os gennem en hverdag med et ændret klima.

Læs mere

VELKOMMEN TIL KØBENHAVNS FØRSTE KLIMAKVARTER KLIMAKVARTER.DK

VELKOMMEN TIL KØBENHAVNS FØRSTE KLIMAKVARTER KLIMAKVARTER.DK VELKOMMEN TIL KØBENHAVNS FØRSTE KLIMAKVARTER KLIMAKVARTER.DK 1 De stigende regnmængder er en stor udfordring for vores by. Men ved at gribe udfordringen rigtigt an kan vi sikre byen mod regn samtidig med,

Læs mere

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel Planlægning i europæisk perspektiv ESPON med en dansk vinkel Danmark i international sammenhæng Globaliseringen har stor betydning for Danmark, ikke mindst i form af en kraftig urbanisering. Når nogle

Læs mere

København den 2. juli 2011

København den 2. juli 2011 København den 2. juli 2011 Lykke Leonardsen Områdechef Teknik- og Miljøforvaltningen Sonia Sørensen Sektionsleder Københavns Energi Skybrud Hvad gør vi nu? 2011-10-06 Ekstrem skybrud lørdag aften 2. juli

Læs mere

INFORMATIONSMØDE OM MEDFINANSIERINGORDNINGEN DEN 27. AUGUST 2015

INFORMATIONSMØDE OM MEDFINANSIERINGORDNINGEN DEN 27. AUGUST 2015 INFORMATIONSMØDE OM MEDFINANSIERINGORDNINGEN DEN 27. AUGUST 2015 Program 17:00 17:15 Hvordan sikrer vi København til fremtidens vejr? 17:15 17:30 Medfinansiering af private klimatilpasningsprojekter 17:30

Læs mere

Strategier og løsninger til håndtering og bortledning af regnvand. Søren Gabriel

Strategier og løsninger til håndtering og bortledning af regnvand. Søren Gabriel Strategier og løsninger til håndtering og bortledning af regnvand Søren Gabriel sgab@orbicon.dk Prioritering af indsatsen Prioritering i skybrudsplanen 1. Høj Risiko 2. Enkle løsninger 3. Andre anlægsaktiviteter

Læs mere

Vedtaget. Tillæg 3. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret) 10,37 cm (lodret)

Vedtaget. Tillæg 3. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret) 10,37 cm (lodret) Vedtaget Tillæg 3 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret) 10,37 cm (lodret) Vedtaget af Silkeborg Byråd den 26. maj 2014 Silkeborg Kommune

Læs mere

Forslag - Tillæg nr. 5 Klima Tilpasning & CO2-reduktion. Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2013-2025

Forslag - Tillæg nr. 5 Klima Tilpasning & CO2-reduktion. Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2013-2025 Forslag - Tillæg nr. 5 Klima Tilpasning & CO2-reduktion Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2013-2025 Forslag - Tillæg nr. 5 Klima Tilpasning & CO2-reduktion Udgivet af: Vordingborg Kommune 2013. Vordingborg

Læs mere

a a r h u s V a n d V a n d i k æ l d e r e n 2 0 1 1

a a r h u s V a n d V a n d i k æ l d e r e n 2 0 1 1 Vand i kælderen 2/3 a a r h u s V a n d V a n d i k æ l d e r e n 2 0 1 1 Hvorfor denne information? Du er en af de mange grundejere i Aarhus Kommune, som har en kælder i din ejendom. Selvom de fleste

Læs mere

KLIMATILPASNINGSAFSNIT TIL KOMMUNEPLAN

KLIMATILPASNINGSAFSNIT TIL KOMMUNEPLAN JANUAR 2013 SAMSØ KOMMUNE KLIMATILPASNINGSAFSNIT TIL KOMMUNEPLAN RAPPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk JANUAR 2013 SAMSØ KOMMUNE

Læs mere

Vision 2060 for KE Afløb. Hvorfor en forsyning har brug for en vision

Vision 2060 for KE Afløb. Hvorfor en forsyning har brug for en vision Vision 2060 for KE Afløb Hvorfor en forsyning har brug for en vision Del 1 HVORFOR HAR KØBENHAVNS ENERGI BRUG FOR EN VISION FOR AFLØB? Fremtiden Vi står over for fire store udfordringer: Håndtering af

Læs mere

Odenses gode historie

Odenses gode historie Odenses gode historie Kursus Byens vand Odense 14-01-2010 v/susanne Gerdes Byplan, Odense Kommune Lidt forhistorie før 2 BG Nøden tvang os politisk workshop 2006 - Odense Kommune og Vandselskabet havde

Læs mere

Klimatilpasning samspil mellem aktørerne

Klimatilpasning samspil mellem aktørerne Klimatilpasning samspil mellem aktørerne Susanne Krawack IDA den 28. oktober 2013 CONCITO Danmarks grønne tænketank CONCITO formidler klimaløsninger til politikere, erhvervsliv og borgere. Formålet er

Læs mere

2/3 Århus Vand Vand i kælderen 2010

2/3 Århus Vand Vand i kælderen 2010 Vand i kælderen 2/3 Hvorfor denne information? Du er en af de mange grundejere i Århus Kommune, som har en kælder i din ejendom. Selvom de fleste grundejere kan glæde sig over, at kælderen rummer store

Læs mere

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 Klimatilpasning 7.0 Bæredygtighed 7.1 Bæredygtigt byggeri 7.2 Grønne områder 7.3 Overfladevand og lavbundsarealer 7.4 Grundvand 7.5 Vedvarende energianlæg 7.6 Klimatilpasning

Læs mere

Gruppediskussion formiddag: Hvordan kan samarbejdet om

Gruppediskussion formiddag: Hvordan kan samarbejdet om Gruppediskussion formiddag: Hvordan kan samarbejdet om klimatilpasning styrkes? Spørgsmål: På tværs af kommunerne i regionen? På tværs af sektorer? På tværs af afdelinger i kommunen? Besvarelser Bord 8:

Læs mere

Forurenet jord og grundvand - et idékatalog

Forurenet jord og grundvand - et idékatalog Klimaændringer Stege, Møn. Foto: Colourbox Forurenet jord og grundvand - et idékatalog Region Sjælland har ansvaret for at kortlægge, undersøge og oprense forurenet jord for at sikre rent grundvand og

Læs mere

I Odense Kommunes samlede Bystrategi for byens transformation ses det grønne som en af de vigtigste faktorer

I Odense Kommunes samlede Bystrategi for byens transformation ses det grønne som en af de vigtigste faktorer JANNIK NYROP CHEF FOR BYSTRATEGISK STAB I ODENSE KOMMUNE I Odense Kommunes samlede Bystrategi for byens transformation ses det grønne som en af de vigtigste faktorer Den grønne struktur trækkes fra det

Læs mere

Blik på helheden giver nye muligheder

Blik på helheden giver nye muligheder Blik på helheden giver nye muligheder Vores samfund forandrer sig. Blot inden for de seneste årtier er store industriområder blevet forladt. Mange egne i Danmark er samtidig blevet tydeligt mærket af,

Læs mere

København og Frederiksberg kommuner på vej mod skybrudssikring. - Oplæg til fællestemasdrøftelse

København og Frederiksberg kommuner på vej mod skybrudssikring. - Oplæg til fællestemasdrøftelse København og Frederiksberg kommuner på vej mod skybrudssikring - Oplæg til fællestemasdrøftelse 1 Spørgsmål til drøftelse Det indstilles, at de to udvalg drøfter de to forskellige alternativer, herunder

Læs mere

Kommuneplantillæg Klimatilpasningsplan

Kommuneplantillæg Klimatilpasningsplan Kommuneplantillæg Klimatilpasningsplan 1 Indholdsfortegnelse Klimatilpasningsplan... 3 Indledning... 3 Oversvømmelseskortlægninger... 3 Sandsynlighedskortlægning, værdikortlægning og risikokortlægning...9

Læs mere

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur A1B- Globalt udviklings scenariet Udledninger topper i 2050 - En hurtig økonomisk vækst - Den global befolkning kulminerer i 2050 - Hurtigt nye og effektive teknologier - En blanding af fossile og ikke-fossile

Læs mere

Informationsmøde. Informationsmøde Klimatilpasning af Postmosen, Kastaniehaven, Højager og Birkehaven 1

Informationsmøde. Informationsmøde Klimatilpasning af Postmosen, Kastaniehaven, Højager og Birkehaven 1 Informationsmøde Informationsmøde Klimatilpasning af Postmosen, Kastaniehaven, Højager og Birkehaven 1 Program 1. Velkommen, v. Lone Henriksen, Hillerød Kommune 2. Baggrund for projektet v. Peter Underlin,

Læs mere

København Grønne visioner

København Grønne visioner København Grønne visioner Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur februar 2011 Oversigt 1. København - overordnet set 2. Mit daglige arbejde - Center for Park og Natur 3. Visionen og målene 4. Nogle

Læs mere

REGNBED. til en mere frodig have. vold af opgravet jord

REGNBED. til en mere frodig have. vold af opgravet jord REGNBED Et regnbed tilbageholder regnvandet i din have, hvilket både bidrager til løsning af oversvømmelsesproblemer der kan opstå ved skybrud samt bidrager til en mere frodig have. vold af opgravet jord

Læs mere

Tillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes Spildevandsplan. Afledning af regnvand

Tillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes Spildevandsplan. Afledning af regnvand Tillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes Spildevandsplan 2016 Afledning af regnvand 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Afledning af regnvand... 4 3. Lovgivning... 8 4. Ikrafttræden... 9 2 1. Indledning På grund

Læs mere

Københavns kommunes. Skybrudsplan 2012

Københavns kommunes. Skybrudsplan 2012 Københavns kommunes Skybrudsplan 2012 02 Skybrudsplan 2012 forord Vores klima er under forandring. Voldsomme regnskyl vil fremover forekomme hyppigere, og de vil blive mere intense. Københavnerne skal

Læs mere

Klimatilpasning ved hjælp af byens landskab - gode eksempler

Klimatilpasning ved hjælp af byens landskab - gode eksempler Klimatilpasning ved hjælp af byens landskab - gode eksempler Borgermøde, Furesø Miljøråd 11. Oktober 2011 Satellitten, Værløse Bymidte Marina Bergen Jensen Professor i Design og Anlæg af Klimatilpassede

Læs mere

Klimatilpasningsplanen hvordan bliver den?

Klimatilpasningsplanen hvordan bliver den? Klimatilpasningsplanen hvordan bliver den? Kristian Bransager, projektchef 1 26. FEBRUAR 2013 De nye klimatilpasningsplaner Fastlagt i aftalen om kommunernes økonomi for 2013 side 7 Kommunerne udarbejder

Læs mere