som en diskussion af, om den kommunale indsats nu var god nok, når der var så få, der havde lavet klimatilpasningsplaner.

Transkript

1 Indledning Vinteren er snart over os, og sandsynligheden for, at det bliver en hvid vinter, er markant større, end den var for bare få år siden. Paradoksalt nok er det en konsekvens af klimaændringerne. Et eksempel på, hvor vidt favnende udfordringer, vi står overfor. Og det er jo netop udfordringen med at klimasikre Danmark, der er grunden til, at vi er samlet her. Jeg tør godt sige, at klimatilpasning er kommet tilbage på dagsordenen. Regeringen har med sit regeringsgrundlag givet udtryk for ambitioner på dette område. I kommunerne skal vi planlægge 3-dimensionelt, vi skal gentænke vores byplanlægning, vi skal tænke land og by sammen, og vi skal se med nye øjne på vores kyster, og det er kun toppen af isbjerget. Beredskab har fået sine egne naturkatastrofer, og snart skal vi også til at bekymre os om, hvordan vores ældre borgere skal klare hedebølgerne. 1

2 Men hvis vi er hurtige til at komme ud af start hullerne og forstår at gribe udfordringen, kan det her også blive starten på nogle grønne og mere rekreative byer. Jeg hørte for et par uger siden Københavns kommune fortælle, at der under byparken i Ørestaden lå et rensningsanlæg, der rensede vejvandet, så det kunne recirkuleres og bruges rekreativt. Og at rensningsanlægget var en ny opfindelse, som der var taget patent på i Danmark. Der er sikkert mange andre af den slags historier, som viser, at det er muligt at knytte den udvikling, vi skal igennem, sammen med erhvervsudvikling. Derfor er vi i KL også meget glade for, at regeringen prioriterer dette område, og at også de ser klimatilpasning som et ben i en grøn omstilling af erhverv i Danmark. Vi har indtil nu følt os lidt alene, når talen faldt på klimatilpasning, og vi glæder os til at få nogle medspillere. Vi havde for et års tid siden en absurd situation, hvor staten havde lavet en analyse af, hvor meget kommunerne arbejdede med klimatilpasning, og den endte i folketinget 2

3 som en diskussion af, om den kommunale indsats nu var god nok, når der var så få, der havde lavet klimatilpasningsplaner. Den var helt gal, for realitet er jo, at kommunerne mere eller mindre var de eneste, der arbejdede med klimatilpasning de eneste andre var måske forsikringsselskaberne. Og arbejdet med klimatilpasning kan ikke måles på, hvor mange kommuner, der lige døber deres oplæg klimatilpasningsplan. Vi er i kommunerne gået i gang med de værktøjer, den lovgivning og ikke mindst den underfinansiering, som står til vores rådighed lige nu. De rammer, vi har nu, er helt utilstrækkelige. Det lovgrundlag, vi har i dag, og de incitamenter, der er på klimatilpasningsområdet, kan IKKE klimasikre Danmark. 3

4 Vi skal til at forholde os til vand på en helt anden måde, end vi er vant til. Derfor skal lovgivningen moderniseres, så den passer til det paradigmeskifte, vi står midt i. Derfor ser vi i KL meget positivt på, at regeringen allerede har tilkendegivet forståelse for disse problemer med reglerne. Vi håber derfor på en hurtig, fælles proces om reglerne, så vi sammen kan sikre et robust Danmark. National handlingsplan Regeringen lægger op til, at der skal laves en national handlingsplan for klimatilpasning. Det hilser vi velkomment. For der er behov for, at vi samlet adresserer de udfordringer, vi står med. Konkret bør handlingsplanen tage hånd om to noget forskellig artede udfordringer, men begge er meget vigtige: 4

5 Den første udfordring er: Hvordan tænker vi bedst land og by sammen, sådan at vandet fra landet ikke oversvømmer byerne? Den anden udfordring er: Hvordan kan vi billigst og hurtigst får gjort Danmark til et land, der er robust overfor klimaændringerne? Tænk land og by sammen Vi står midt i et paradigmeskifte. På den måde, at i går kunne vi få vandet til at forsvinde, hvis bare vi lavede kloakkerne store nok og gravede brede vandløb. Men den tid er forbi. Vandet vil i fremtiden når det virkelig regner - skulle opmagasineres oven på jorden. I byerne vil vi have vandet væk fra gader, haver og kældre, og på landet vil landmanden have vandet væk fra markerne. Men hvor skal vandet så være? 5

6 Jeg kan nævne Holstebro som eksempel. Her løber Store Å, som afvander markerne omkring Holstebro, ind igennem midten af byen. Vandstanden i Store Å stiger med tre meter, når det rigtig regner. Det er situationen i en nøddeskal. Hvis vi efter de kraftige regnskyl afleder al vandet fra markerne via vores vandløb, så vil vandet fra markerne oversvømme vores byer. Problemerne med oversvømmelser i byerne eller i det åbne land kan derfor ikke løses isoleret fra hinanden. KL vil gerne opfordre miljøministeren til at sikre sammenhæng mellem klimatilpasning af vores byer og af det åbne land, herunder vandløb og søer. Det kræver nye og innovative løsninger, som KL gerne vil i dialog med ministeren om. 6

7 KL har tilsvarende rettet henvendelse til Landbrug og Fødevarer for at få en fremadrettet og løsningsorienteret dialog med dem om sammenhængen mellem land og by, når det drejer sig om tilpasning til de nye og større regnskyl. Udform de nødvendige finansieringsmodeller Den anden helt store udfordring er, hvordan vi billigst og hurtigst får gjort Danmark til et land, der er robust overfor klimaændringerne. Det er snart mange år siden, at den tidligere cheføkonom i verdensbanken, Sir Nicholas Stern, lavede en analyse, der viste, at jo hurtigere vi kommer i gang med klimatilpasning, jo mindre omkostningsfyldt bliver det. Det er en logisk konklusion, når der er tale om infrastrukturinvesteringer med op til 80 års levetid. 7

8 En undersøgelse lavet for KL af Rambøll viser, at alene på spildevandsområdet skal kommunerne øge deres investeringer med mio. kr. årligt svarende til %. Men spildevandsområdet er kun et område blandt mange. Også vejene, bygningerne, det åbne land inklusive vandløbene og kysterne kommer under pres. Alene i Københavns Kommune vurderes det, at klimatilpasningen løber op i 5 mia. kr. Der er altså samlet set behov for meget store investeringer. Siden 2009 har KL hvert år taget spørgsmålet op i de økonomiske forhandlinger dog uden den store succes. Vi håber meget, at den nye regering vil drøfte dette vigtige spørgsmål med os. Vi har brug for en modernisering af vandsektorloven, sådan at kommunerne kan sætte vandselskaberne til at bidrage til klimasikringen. 8

9 Ét eksempel er, at spildevandselskaberne skal kunne bruge deres midler, dvs. spildevandstaksten, til at indrette parkeringspladser, parker og andet til opsamlingspladser for vandet, indtil der er plads i kloakkerne. Et andet eksempel er, at spildevandselskaberne skal kunne bruge deres midler til at udskifte kantstene langs nogen veje, så disse veje kan virke som kanaler, der kan lede overskydende vand derhen, hvor det gør mindst skade. Et tredje eksempel er, at spildevandselskaberne gerne må lede vand ud i vores vandløb, men de må ikke sikre disse vandløb mod oversvømmelse, når det virkelig regner. Det vil vi også gerne have lavet om. Altså med andre ord: Kommunerne skal kunne sætte vandselskaberne til at sikre os bedre mod oversvømmelser! 9

10 Som det er i dag, så har kommunerne ansvaret for spildevandsplanlægningen, men vi har ikke mulighederne for at styre selve indsatsen, fordi vi ikke har klare beføjelser overfor vandselskaber og forsyningssekretariatet. Vi har altså planerne, men ikke mulighederne for at komme fra ord til handling. Hvis disse regler bliver klargjort, så tager vi i kommunerne til gengæld meget gerne ansvaret for at indrette vores byer, for de skal fremover indrettes på en anden måde. Vi skal have mere robuste byer, der kan klare, at det virkelig regner. Kommunale handleplaner for klimatilpasning Ifølge signalerne fra regeringen, så er det ikke kun staten, der skal lave en klimahandlingsplan. I kommunerne skal vi også i gang med at lave handleplaner for klimatilpasning. 10

11 Vi skal nu i dialog med Miljøministeren om, hvad kommunale handleplaner for klimatilpasning er for noget, altså hvad formålet med disse planer skal være. Vi har to bud på det: Kommunens andre planer skal regulere det nye klima, og De nye handleplaner for klimatilpasning skal identificere den lokale risiko, og de skal på den baggrund bidrage til at fokusere den lokale indsats her og nu på tværs af indsatsområder. Ad. Kommunens andre planer skal regulere det nye klima Kommunerne har allerede i dag en lang række planer, der regulerer kommunernes ageren på dette område. Jeg kan i hvert fald komme i tanke om 6-7 stykker. Det er vigtigt, at det fortsat er disse planer, der regulerer kommunens forpligtelser over for borgere og erhverv. Det må en ny klimatilpasningsplan ikke rykke ved. Tager vi for eksempel kommunens spildevandsplan, så er det et juridisk dokument, der regulerer tilstanden af kommunens kloakker, og som regulerer planlagte fornyelser og 11

12 renoveringer. Den indeholder også beslutninger om, hvilket vandområde spildevandet fra de enkelte oplande udledes til. Og det er i spildevandsplanen, at kommunen fastsætter miljø- og servicemål som for eksempel hvor tit man vil acceptere oversvømmelser. Kommunens Beredskabsplan er også et meget vigtigt dokument. Formålet med beredskabsplanen er at give ledelse og medarbejdere et praktisk redskab, som de kan bruge, når ekstraordinære hændelser som for eksempel skybrud skal håndteres. Vi har altså allerede i dag en række planer, der regulerer dette område. Og det skal en ny plan ikke ændre ved. Ad. De nye handleplaner for klimatilpasning skal identificere den lokale risiko og bidrage til at fokusere den lokale indsats her og nu på tværs af indsatsområder. 12

13 I KL finder vi, at de kommunale handleplaner for klimatilpasning som det første skal identificere den lokale risiko. Hvor truet er vi af voldsomme regnskyl? Hvilke problemer er mest påtrængende hos os? Hvilke områder i vores kommune skal vi tage hånd om først? Planerne skal på den baggrund bruges til at fokusere indsatsen her og nu på tværs af indsatsområder. Der er en bred vifte af mulige indsatser, og planen skal derfor være med til at fokusere indsatsen. Meget tyder på, at det her og nu handler om vand, men efter denne konstatering, så vil der være store variationer rundt om i kommunerne. Nu har man på Christiansborg hørt meget om problemerne i København og omegn. Men man skal ikke tro, at problemerne er de samme, når man kigger rundt i kommunerne, og man går mere ned i tingene. Derfor vil der blive tale om forskelligt fokus og forskellige løsningsmodeller. 13

14 Det er meget naturligt. Der var jo ikke brug for, at hver kommune lavede en ny klimatilpasningsplan, hvis man stod overfor at gennemføre den samme indsats. Så havde det været nok med et skema. Slutteligt er det vigtigt at slå fast, at der bør være et stort fokus på sammenhængen mellem de mange planer. Det gælder på de eksisterende, men også de påtænkte vandplaner. Vand er vand og når det kommer ned fra himlen i store mængder så sondrer det ikke mellem forskellig planer. Vores opgave er at få vandet det at løbe der hen, hvor det gør mindst skade. Afrunding Nu skal jeg runde af. Vi er i KL glade for, at der nu også landspolitisk er kommet fokus på at klimasikre Danmark. 14

15 Der er behov for, at vi sammen ser på lovgivningen. Her og nu er det vigtigt, at vi får løst de juridiske problemer, der er, så kommunerne fremover kan sætte vandselskaberne til at bidrage til klimatilpasningen. Lad os sammen få sænket de bureaukratiske barrierer, så vi i stedet kan bruge kræfterne på at hæve barriererne for vandet. Vi ser frem til en god dialog med miljøministeren om, hvad formålet skal være med de nye, kommunale handleplaner for klimatilpasning. Til sidst vil jeg slutte af med at sige, at vi i kommunerne synes det er rigtig spændende at arbejde med klimatilpasning. Gør vi arbejdet godt og det være sig både på papiret, men især i praksis ja så løser vi en både stor og aktuel opgave til glæde for os alle. Tak for ordet. 15