Agnete Schepelern. Grafisk designer. #

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Agnete Schepelern. Grafisk designer. # 30 26 64 74 agnete@agnetes.dk"

Transkript

1 Agnete Schepelern Grafisk designer # Født i Roskilde. Gift med Anders Schepelern, CEO for Wordy.com, vi har to børn; Astrid og Frithjof på 10 og 7 år. Arbejdserfaring Agnetes.dk Grafisk designer, freelance 2011 Kommunikation, formidling, visuel identitet. Opgaver for bl.a. Regeringen, Grundfos, Kulturstyrelsen, Madkulturen, E-Types, Region H, Væksthus Sjælland, icph, Mensch, Politiken. Politiken Marketing Grafisk designer Identitetsdesign, bøger, annoncer, kampagnematerialer, nyhedsbreve, magasinlayout og Flash-bannere til net og lysavis. Eksterne samarbejder med bl.a. World Press Photo, Art Copenhagen, Charlottenborg Kunsthal og Copenhagen Jazz Festival. BL Danmarks Almene Boliger Layouter, vikariat 2007 Organisationsblade, foldere, magasinudvikling. Børn & Unge Art director Visuel tilrettelægning af BUPLs fagblad og koordinering med eksterne fotografer og illustratorer. Experimentarium Grafisk designer Markedsføring, undervisningsmaterialer, og udstillingsgrafik. I samarbejde med interne og eksterne projektledere havde jeg ansvar for visuel formidling af Experimentariums aktiviteter. Dvoted.net Projektmedarbejder 2005 Ansat af Nordisk Råd og Svenska Filminstitutet som konceptudvikler og ansvarlig for fokusgruppehåndtering. Dvoted.net ( ) var et webforum hvor unge (15 til 20 år) fra hele Norden viste og diskuterede deres film. Uddannelse Afgangsprojekt, Danmarks Designskole 2004 Redaktionel og visuel konceptudvikling af magasinet Antenne, et kulturtidsskrift for årige. Et magasin med afsæt i unges egen kreativitet, identitetsdannelse og kulturelle nysgerrighed. Projektet tog udgangspunkt i teoretiske og empiriske undersøgelser af unges medievaner og -forbrug. Danmarks Designskole Linien for Visuel Kommunikation/Grafisk Design Idéudvikling, idégenerering, segmentering, samarbejde, markedsføring, koncept, designprocesser, projektledelse, skriftlig formidling, semiotik, interaktivitet, kampagne, identitet. Kunsthøgskolen i Bergen Udvekslingsophold Linjen for Visuel Kommunikasjon 2001 Projektleder på tværfagligt brandingprojekt. Kurser i maleri. Supplerende uddannelse Jensen kurser 2012 Online magasiner fra Indesign til app Center for journalistisk kompetenceudvikling 2011 PMI projektledelseskursus Den Journalistiske Efteruddannelse Journalistisk skrivekursus Priser Bull s Eye i Børsen Mest kreative dagbladsannonce, 2. halvår IT færdigheder Superbruger af både MAC og PC, Adobe CS samt Microsoft Office. Sprog Engelsk og skandinavisk flydende i skrift og tale. Fransk og tysk til husbehov. Fritid Yoga, løb, kunstudstillinger, film, bøger, rejser. Rejser Damaskus, New York, Madrid, Prag, Lissabon, Ammassalik, Sisimiut, Bergen, Stockholm, Oslo, Barcelona, Hamburg, Paris, Rom, London, Toscana, Mallorca og Berlin, Berlin, Berlin... Collage. Art direction på katalog for Kunsthal Charlottenborgs sommerudstilling. Sommer Hjertet (The Heart) by Büro Detours at Kunsthal Charlottenborg, Copenhagen. June-August Photos by Anders Sune Berg. Collage by Agnete Schepelern.

2 KULTURSTYRELSEN, H.C. ANDERSENS BOULEVARD 2 DK KBH. V APRIL 2012 TITEL LOREM DOLOR SIT AMET IN NUNC JUSTO KULTURSTYRELSEN, H.C. ANDERSENS BOULEVARD 2 DK KBH. V APRIL 2012 TITEL LOREM DOLOR SIT AMET IN NUNC JUSTO UgC, D KæKKNKgYRDf YTEUYOæIJUfR fdmrdfkj Yg IYERTYUI UUU. KUNSTINSTITUTIONER Og -ARRANgEMENTER PUDANDUCIPSAM quunt PLABORE RSPIT fuga. OPTA NIHILIq UODIgNA TEM facea VERUM ExPLIgNAT. RAPPORT OM DET STATSLIgE KUNSSTØTTESYSTEM FORSKNINGS- STRATEGI for Kulturstyrelsens område PUDANDUCIPSAM quunt PLABORE RSPIT fuga. OPTA NIHILIq UODIgNA TEM facea VERUM ExPLIgNAT. KULTURSTYRELSEN, H.C. ANDERSENS BOULEVARD 2 DK KBH. V APRIL 2012 TITEL LOREM DOLOR SIT AMET IN NUNC JUSTO KULTURSTYRELSEN, H.C. ANDERSENS BOULEVARD 2 DK KBH. V APRIL 2012 TITEL LOREM DOLOR SIT AMET IN NUNC JUSTO FORSKNINGS- STRATEGI for Kulturstyrelsens område PUDANDUCIPSAM quunt PLABORERSPIT fuga. OPTA NIHILIq UODIgNATEM facea VERUM ExPLIgNAT. SCENEKUNST I DANMARK VEJE TIL UDVIKLINg INITIATIVER Og MULIgHEDER VED LOKALKULTURELLE TILTAg PUDANDUCIPSAM quunt PLABORERSPIT fuga. OPTA NIHILIq UODIgNATEM facea VERUM ExPLIgNAT. PUDANDUCIPSAM quunt PLABORE RSPIT fuga. OPTA NIHILIq UODIgNA TEM facea VERUM ExPLIgNAT. Overskrift 1 fylder maks to linier Brødtekst Dit quos est platibus el modicit molor re ent es acest eum ventorem rerio te nemporp oreperias dolorep erores aut veles eat volorpore dolenda dolorem simus. Cus es et aped et dendicab ipiet intios maiorerum facium et dererro viditiis estius elit essinimus. Kulturstyrelsen. Grafiske retningslinier for Kulturstyrelsens trykte publikationer og powerpoint præsentationer. Udarbejdet for India/E-types, april 2012

3 eksport andel beskæftigede med arbejdssted i kommunen, privat/ offentlig (2011) Kommune Privat Offentlig Greve 72% 28% Ringsted 70% 30% Køge 33% Solrød 33% Kalundborg 33% Faxe 66% 34% Odsherred 63% 37% Lolland 62% 38% Lejre 62% 38% Holbæk 61% 39% Stevns 61% 39% Vordingborg 59% 41% Næstved 57% 43% Guldborgsund 57% 43% Roskilde 56% 44% Slagelse 54% 46% Sorø 53% 47% andel af afsluttede grundskoleelever, som ikke Var startet på en uddannelse et år senere (2009) udvikling i antallet af beskæftigede med arbejdssted i kommunen ( ) Vordingborg har en lidt mindre andel af eksporterende virksomheder end regionen generelt. Eksporten udgør også en mindre andel af virksomhedernes samlede omsætning end gennemsnittet for Region Sjælland. Til gengæld har eksportvæksten i kommunens virksomheder været dobbelt så stor som gennemsnittet for Region Sjælland. Eksport er en vækstdriver. 68 procent af de bedste nordiske virksomheder er eksportvirksomheder, og det viser vigtigheden af virksomhedernes eksport. I 2009 var værdien af eksporten fra virksomhederne i Vordingborg 1 milliard kroner % MANGE unge 6-8% 9-12% KoMMER IKKE I GANG MED 13-15% Kilde: Danmarks Statistik andelen af 25-årige med en ungdomsuddannelse i 2010, opgjort efter bopælskommune i 2000 Fuldførelsesprocenter 0-69,9% 70-74,9% TI år EFTER 75-79,9% 80-84,9% DE GIK ud AF GRuNDSKolEN I VoRDINGBoRG, AF DEM ER ARBEJDSPLADSER I DET PRIVATE ERHVERVSLIV HAVDE MERE END EN ungdoms Privat sektor % 0% Bygge/bolig % 5% definition på uddannelsesniveauer % -3% % -3% IT/kommunikation % -2% Medico/sundhed % 2% Møbler/beklædning % -9% Transport % -3% Turisme % -9% Øvrige erhverv % 2% Offentlig sektor % -4% DET SToRE Vordingborg Beskæftigelse NIVEAuET ER DER ER FlERE På NIVEAu udpendlere END INDPENDlERE MED REGIoNS GENNEMSNITTET % AF AllE HøjTuDDANNEDE I VoRDINGBoRG ER udpendlere. KuN 33 % AF DE ufaglærte % 50% Faglærte Faglærte 75% 75% Ufaglærte Ufaglærte ligning ER DET TIl SAMMEN- Antal beskæftigede med bopæl i kommunen Antal udpendlere % 100% højtuddannede: Beskæftigede med en mellemlang eller lang videregående uddannelse vækstvilkår jobtab ER ufaglærte: Beskæftigede med grundskole eller gymnasial uddannelse. Kilde: Danmarks Statistik uddannelsesinstitutioner i kommunen (2012) grundskoler mv 29 1 Voksenuddannelse Videregående uddannelse uddannelses- af vilkårudbud for vækstefterspørgsel og erhvervsliv af vilkår for af vilkår for af vilkår for vækst ogbalance erhvervsliv af vilkår for DER ER erhvervsrettet uddannelse 1 1 almengymnasial uddannelse uddannelses- MulIGHEDER lokalt I KoMMuNEN Kilde: Ministeriet for børn og undervisning i balancen østdanmark i 2020 (fremskrivning) Faglærte Antal 2020 Ufaglærte, studenter mv Kort videregående udd Udvikling Lang videregående udd Alleuddannelser Udvikling Mellemlang udd videregående Antal Antal 2020 STADIG FAlDENDE EFTERSPøRGSEl På ufaglært Ufaglærte ARBEjDSKRAFT Kilde: 96, SAM/K-line 87 96, Vordingborg Uddannelse 4 Kilde: estatistik Højtuddannede udarbejdet af: Analysekonsulent Thomas Trøster og Analysekonsulent Christian Monsson, Væksthus Sjælland for Vækstforum Sjælland. Design og layout: Agnete Schepelern, agnetes.dk Illustration: Bjarke Brint, brintdesign.dk Data er hovedsageligt indsamlet fra Danmarks Statistik og gennem en række særkørsler udført af estatistik. Estimater baseret på den regionale overvågningsmodel SAM-K/line er udarbejdet i samarbejde med Vækstforum Sjælland Faglærte vækstvilkår FREM MoD 2020 slagelse faxe lollandlejre vordingborg ringsted solrød guldborgsund Ufaglærte Ufaglærte uddannelses- faglærte: Beskæftigede med en kort videregående uddannelse eller en erhvervsuddannelse. SToPPET Fødevarer Faglærte Faglærte 100% 100% Antal beskæftigede med arbejdssted i kommunen Antal indpendlere Kilde: Danmarks Statistik Energi/miljø 75% 75% pendlingsmønstre fordelt efter uddannelse ( ) uddannelse Kilde: Danmarks Statistik % 50% Offentlig sektor sektor Offentlig 61 IT/kommunikation 61 IT/kommunikation 209 Medico/sundhed 209 Medico/sundhed 169 Bygge/bolig 169 Bygge/bolig 330 Øvrige erhverv erhverv 330 Øvrige 18 Transport 18 Transport 13 Møbler/beklædning 13 Møbler/beklædning 106 Fødevarer 106 Fødevarer 24 Energi/miljø 24 Energi/miljø 12 Turisme 12 Turisme 0% 0% GENNEMFøRT % 25% 25% 25% Højtuddannede Højtuddannede 25 % STADIG IKKE Ressourceområde Højtuddannede Højtuddannede uddannelsesniveau for beskæftigede med arbejdssted i kommunen (2011) SÅ MANGE ARBEJDSPLADSER ER DER I KOMMUNEN AF DEM ER ARBEJDSPLADSER I DEN OFFENTLIGE SEKTOR % 0% EN ungdoms Kilde: Danmarks Statistik Kilde: Danmarks Statistik Vordingborg Eksport Hele landet landet Hele Region Sjælland Sjælland Region Vordingborg 990 Vordingborg 990 uddannelse Kilde: Danmarks Statistik antal beskæftigede med arbejdssted i kommunen (2011) uddannelsesniveau for privat beskæftigede, efter arbejdssted (2011) Andel af ikke-påbegyndte elever Vordingborg Uddannelse Vordingborg Pendling 21 vækstvilkår vækstvilkår vækstvilkår vækstvilkår af vilkår for vækst og erhvervslivaf vilkår af vilkår for af vilkår for af vilkår for af vilkår for af vilkår for for stevns roskilde holbæk slagelse faxe køgegreve sorø lollandlejre vordingborg ringsted solrød Næstved odsherred kalundborg guldborgsund VækstViden. Visuel konceptudvikling og layout af vækstanalyser til de 17 kommuner i Region Sjæland. Udvikling, forenkling, formidling. August-september 2012 Vignet: Bjarke Brint. vækstvilkår vækstvilkår vækstvilkår af vilkår for af vilkår for af vilkår for

4 sm.dk 4 En del af fællesskabet reform af førtidspension og fleksjob En del af fællesskabet reform af førtidspension og fleksjob 5 16 vækstindeks 2012 Innovation - i samspillet mellem offentlige og private vækstindeks 2012 Innovation - i samspillet mellem offentlige og private 17 En del af fællesskabet Reform af førtidspension og fleksjob Februar En del af fællesskabet reform af førtidspension og fleksjob En del af fællesskabet reform af førtidspension og fleksjob En del af fællesskabet Det danske samfund står over for store udfordringer. Omkring danskere i den erhvervsaktive alder står uden for arbejdsmarkedet. Alle kan blive enige om, at det er alt for mange. For det handler om mennesker, der ikke er en del af arbejdsfællesskabet. Det handler om mennesker, der ikke får mulighed for at realisere deres potentiale i et aktivt arbejdsliv. Det handler om at fremtidssikre vores velfærdssamfund. Og det handler om, at samfundet og dansk erhvervsliv, der skal drive væksten og skabe nye job, ikke får glæde af de ressourcer og kompetencer, mange vil kunne bidrage med. For regeringen er det afgørende, at alle får mulighed for at være en del af fællesskabet. Derfor er det også grundlæggende forkert, at vi som samfund sender unge mennesker på livslang pension. Som samfund skal vi i stedet tage ansvar og erkende, at vi ikke hjælper fx psykisk sårbare mennesker ved at overlade dem til sig selv. Vi har brug for dem. Og de har brug for, at der er nogle, der tror på dem. Nogle, som har brug for dem. Nogle, som vil dem. Derfor skal vi insistere på værdien af deres deltagelse. Regeringen er villig til at investere i både omsorg og tålmodighed, så sårbare unge kan komme i gang med en uddannelse eller et arbejde. Men det kræver, at vi tør udfordre den måde, vi gør tingene på i dag, og at vi får gennemført de nødvendige reformer, så vi sikrer, at flere kommer i arbejde og bliver inviteret indenfor i arbejdsfællesskabet. Førtidspension og fleksjob blev sidst reformeret for godt 11 år siden med en efterfølgende justering af fleksjobordningen i Målet med reformen var at fastholde flest muligt på arbejdsmarkedet helst i ustøttet beskæftigelse. Det er ikke lykkedes. I dag er der knap flere personer på førtidspension og i fleksjobordningen end forventet, da reformen blev indgået, og samfundet brugte derfor alene i 2010 over ni milliarder kroner mere end forventet på ordningerne. Forudsætningerne for den reform, som et bredt flertal i Folketinget aftalte tilbage i 2000, holder ikke længere. For regeringen er det afgørende, at vi i Danmark har et stærkt socialt sikkerhedsnet. At alle mennesker har ordentlige levevilkår. Men også at flere får mulighed for at få et aktivt arbejdsliv. Regeringen fremlægger et udspil til en reform af førtidspension og fleksjob. Udspillet bygger på flere af de elementer, som Arbejdsmarkedskommissionen fremlagde i sin rapport i Udspillet forudsætter, at vi får skabt et mere rummeligt arbejdsmarked, hvor der er plads til dem, der ikke kan være på arbejdsmarkedet på fuld tid. Det stiller krav til os alle. Alle har ansvar for, at det kommer til at ske. Regeringen og Folketinget har et ansvar. Arbejdsmarkedets parter og virksomhederne har et ansvar. Og det har kollegerne også. Regeringens udspil får ikke konsekvenser for de mennesker, der i dag er på førtidspension, medmindre de fremover flytter uden for EU. Fleksjobansatte bliver kun berørt, hvis de får et nyt fleksjob. På baggrund af erfaringerne med reformen fra 2000 er det afgørende for regeringen, at aftalepartierne bag en kommende reform af området forpligter sig til at nå de økonomiske målsætninger i en politisk aftale, hvis forudsætningerne endnu engang viser sig ikke at holde. Unge skal ikke have førtidspension Som udgangspunkt skal unge mennesker under 40 år ikke have førtidspension. Men førtidspension bliver ikke afskaffet for alle under 40 år. Der skal selvfølgelig være en førtidspension for dem, der er så syge eller har så store funktionsnedsættelser, at det er helt åbenbart, at de aldrig kan blive i stand til at arbejde. Det er hverken solidarisk eller perspektivrigt at lade unge mennesker leve et passivt liv på førtidspension, hvis der er en mulighed for, at de kan få det bedre og komme i gang med en uddannelse eller et arbejde. Lige nu er der ca personer på førtidspension, og der er ingen tegn på, at der i fremtiden bliver færre førtidspensionister, medmindre vi griber ind. Det er særligt bekymrende, at stadig flere unge får tilkendt førtidspension, fordi det ofte sker på grund af psykiske lidelser, som heldigvis ikke altid er varige. de store Og videntunge VIRKSOMheDeR har STøRST erfaring MeD OPI de sjællandske virksomheders erfaringer og interesse i opi samarbejde har virksomheden samarbejdet med en offentlig kunde om udvikling af et nyt produkt eller service inden for de sidste tre år? ja 12% førte samarbejdet til et tilfredsstillende salg efterfølgende? nej 86% har virksomheden interesse i at samarbejde med en offentlig kunde om udvikling af et nyt produkt eller service? hvem er de sjællandske velfærdsvirksomheder? vehver tredje lfærdsvirksomhed er over 20 år gammel. VelfærdSVIrkSomhederne har høje VækStforVentnInger. 4 ud af 10 virksomheder forventer vækst i antal ansatte inden for det næste år. VtS-VIrkSomhederne har dermed højere VækStforVentnInger for den nærmeste fremtid end VIrkSomhederne generelt I regionen. den sjællandske velfærdsvirksomhed har 1-5 ansatte. de mindre VIrkSomheder kan have en udfordring I forhold til at kommercialisere InnoVatIVe løsninger, da det I mange tilfælde er en ressourcekrævende opgave. Fleksjob flere skal have en tilknytning til arbejdsmarkedet Fleksjobordningen målrettes Ledighedsydelse forudsætter medlemskab af en a-kasse Varighedsgrænse på ledighedsydelse En mere aktiv indsats for ledige, som er visiteret til et fleksjob Sanktionsregler for modtagere af ledighedsydelse lempes Fleksjob til selvstændige afskaffes Fleksjobordningen målrettes Regeringen ønsker en fleksjobordning, som i højere grad har fokus på at sikre, at mennesker med en meget begrænset arbejdsevne får adgang til arbejdsmarkedet. Samtidig ønsker regeringen en ordning, som i højere grad tilskynder fleksjobansatte til at øge antallet af arbejdstimer, hvis de kan, og eventuelt skifte fleksjobbet ud med et ordinært job. Regeringen foreslår derfor en ny og målrettet fleksjobordning, hvor det offentlige tilskud bliver lagt om, og hvor fleksjob for mange bliver midlertidige. Regeringen vil også gøre det muligt for personer i fleksjobordningen at forsikre sig mod ledighed. Medlemskab af en a-kasse vil give fleksjobansatte en række fordele. Personer under 40 år vil med den nye ordning højst kunne få tildelt et fleksjob fem år ad gangen. Når perioden udløber, skal kommunen tage stilling til, om personen skal have ret til et nyt midlertidigt fleksjob. Personer over 40 år får efter det første fleksjob et permanent fleksjob, hvis kommunen vurderer, at personen ikke kommer til at kunne varetage et ordinært arbejde. Arbejdsgivere skal i fremtiden kun betale løn for den arbejdsindsats, den fleksjobansatte reelt yder. Det skal sikre, at virksomheder får større tilskyndelse til at ansætte personer med meget begrænset arbejdsevne, som kun kan arbejde få timer om ugen eller med lav arbejdsintensitet. Det vil samtidig styrke tilskyndelsen til at øge arbejdsindsatsen hos de fleksjobansatte, der oplever en positiv udvikling i deres arbejdsevne, fordi lønnen stiger, når arbejdsindsatsen øges. Som reglerne er i dag, er lønnen altid den samme, uanset hvor stor en arbejdsindsats den fleksjobansatte yder. Kommunen supplerer lønnen fra arbejdsgiveren med et tilskud, der reguleres på baggrund af lønindtægten. Løn og øvrige arbejdsvilkår for de aftalte effektive arbejdstimer fastsættes efter de kollektive overenskomster på ansættelsesområdet, herunder de sociale kapitler. I ikke-overenskomstdækket ansættelse skal overenskomsten på sammenlignelige områder gælde. Løn og øvrige arbejdsvilkår skal fastsættes i samarbejde med de faglige organisationer. Fleksjobtilskuddet skal differentieres, så de fleksjobansatte, der er medlemmer af en a-kasse, får et højere tilskud end andre. Regeringen foreslår, at medlemmer af en a-kasse kan få op til 98 procent af maksimale dagpenge (ca kroner årligt i 2012) i tilskud, og at ikke-medlemmer kan få et tilskud på op til 88 procent af maksimale dagpenge (ca kroner årligt i 2012). Tilskuddet beregnes ud fra, om a-kassemedlemmet opfylder betingelserne for at få ledighedsydelse. Regeringen lægger op til en tilskudsmodel, hvor tilskuddet aftrappes med en modregningssats på 30 procent i takt med, at lønnen stiger indtil en løn på ca kroner pr. måned. Det betyder, at når den arbejdsgiverbetalte løn øges med kroner, modregnes der 300 kroner i tilskuddet, og den samlede indkomst for den fleksjobansatte bliver dermed 700 kroner højere. A Indkomst for en fleksjobansat i den nuværende fleksjobordning Kilde: Beskæftigelsesministeriets egne beregninger Herefter er modregningssatsen 55 procent. Tilskuddet er fuldt aftrappet ved en lønindkomst fra arbejdsgiveren på ca kroner om måneden for medlemmer af en a-kasse og ca kroner om måneden for ikkemedlemmer. Tilskudsmodellen betyder, at alle, der bliver ansat i et fleksjob, minimum er sikret en årlig indkomst på mellem og kroner alt efter, om de er medlem af en a-kasse eller ej. Den samlede indkomst vil herefter stige for hver ekstra krone, personen får i arbejdsindkomst. Tilskudsmodellen betyder også, at de lavest lønnede opnår de højeste tilskud i modsætning til i dag, hvor det er lige omvendt. Tilskud i nuværende fleksjobordning og i ny fleksjobordning Figur A og B viser tilskuddet i den nuværende ordning og i den nye fleksjobordning med 98/88 pct. tilskud. Figurerne baserer sig på en typeperson, der ikke modtager indkomst ud over arbejdsindkomst. Samlet indkomst pr. måned Arbejdsgiverbetaling Tilskud Arbejdsgiverbetaling B Indkomst for en fleksjobansat, der er a-kassemedlem, i forslaget til en ny fleksjobordning Arbejdsgiverbetaling Arbejdsgiverbetaling Tilskud Danmark i arbejde Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 Danmark i arbejde Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 Maj 2012 ja 55% nej 22% ja 35% nej 43% Mere end hver tiende sjællandske virksomhed har samarbejdet med offentlige kunder om innovation. flest virksomheder inden for de videntunge erhverv som Cleantech og farma/medico, men også Turisme og oplevelsesøkonomi har erfaring med at samarbejde med offentlige kunder om innovationsaktiviteter. Vækstindekset 2012 viser ligeledes, at jo større virksomheden er, desto større er chancen for at den har samarbejdet med en offentlig kunde. Virksomheder der har svaret ved ikke er ikke medtaget. Svar er baseret på Oxford Research temperaturmåling af alle virksomheder i Region Sjælland. de SjællandSke VelfærdSVIrkSomheder har I høj grad fokus På de to VelfærdSområder Inden for hvilke der SPåS Stort PotentIale for opi, nemlig ældreomsorg og sygehusog sundhedsområdet. 76 % af de sjællandske velfærdsvirksomheder opererer inden for dette område _FM_omslag_maj2012_168x237_AS5.indd /05/ Regeringspublikationer. Forsidedesign til Finansministeriets 2020-plan samt forside og indholdslayout til Beskæftigelsesministeriets Reform af førtidspension og fleksjob. Udarbejdet for India/E-Types, februar og maj 2012 VækstIndeks. Art direction og layout af analyserapport med fokus på offentlig-privat innovation. Udarbejdet for Væksthus Sjælland, maj 2012.

5 Kommunal nytænkning icph Kommunal nytænkning en håndbog om hvordan kommuner involverer virksomheder i udvikling af velfærdsydelser icph 2011 Redigeret af Line Groes 1.udgave, 1 oplag (1.000 ex.) Trykt af PS Grafisk/Trykcentret September 2011 Gengivelse tilladt Layout og grafisk formgivning: Agnete Schepelern, agnetes.dk Fotos: Peter Mark. Fotos på side 11, 12, 42, 55, 59, 66, 70, 77, 86, 91, 92, 98 af icph. Sat med Klavika og Georgia. ISBN: nummer icph er et partnerskab mellem Væksthus Hovedstadsregionen og Copenhagen Living Lab. Vi har modtaget finansiel støtte fra Program for brugerdreven innovation, EU s Regionalfond og Vækstforum i Region Hovedstaden. Projekttitel: Se børns behov (okt. 09 jun. 11). Succeskriterier: 1) Antallet af børn over 6 år, som indstilles til indsatser under serviceloven, skal på længere sigt falde. 2) Stimulere til nye ressourcemobiliserende ydelser på forebyggelsesområdet uden for kommunerne 3) Tilvejebringe en tværkommunal bevidsthed om hvad problemet er og tilbyde en fælles forståelse og anvendelse af begreber Strategisk afsæt: Projektet udspringer af et ønske om at mindske antallet af anbringelser af børn uden for hjemmet eller anden alvorlig indgriben. alliancen: Fonden for Socialt ansvar, Home start, Codan, Libero, IKEA, TopToy, Tele Nord, Børns Vilkår og icph. Projekttype: Udviklingsprojekt. Projektets brændende spørgsmål: Hvordan kan det tidlige samspil mellem kommune og familier til børn med behov for særlig støtte nytænkes, så alvorlig indgriben senere i børnenes liv kan begrænses? Valgte innovationsspor på baggrund af ekspertworkshops og brugerstudier: 1. Tilrettelægge kommunens samlede interaktion med forældre som en service. 2. Opbygge muligheder for at få indsigt i andre fagligheders opmærksomheder på børneproblematikker. 3. Bistå forældre med at se og tolke barnets signaler tidligt (0-6 år). 4. Skabe rammer for det tidlige familieliv, som gør, at forældreskabet opleves sikkert og giver mulighed for at håndtere bekymringer. Projektets resultater: Udvikling af prototype og koncept, som blev testet blandt forældre. Konceptet rummer en integration af tre elementer: 1. Netværksbaseret forældreundervisning til førstegangsforældre, som kan mobilisere ressourcer og skabe grundlag for erfaringsudveksling. 2. Adgang til frivillige støtteressourcer som kan bistå småbørnsforældre med at håndtere en særligt presset hverdag 3. En digital forældreskabsplatform, som tilbyder åben og fleksibel adgang til viden, services og relationsunderstøttelse. andre effekter: Projektet har skabt værdifuld viden om brugernes behov, erfaringer med tværfagligt samarbejde og et fælles sprog blandt de fagprofessionelle. Endvidere har det afdækket udfordringer forbundet med etablering af nye socialøkonomiske løsninger. Projektets koncept søges realiseret af Furesø Kommune i samarbejde med Fonden for Socialt Ansvar og Home Start. 1. Åbent hold processen og løsninger åbne Innovationsledelse adskiller sig fra andre former for ledelse ved at starte med en åben fase, hvor man afsøger muligheder uden at lægge sig fast på løsninger. Først når man har et solidt vidensfundament, kan der formuleres klare projektmål og selv her holder man løsningsudfaldene åbne længst muligt. Som nævnt før kan det være en udfordring i en politisk styret organisation med tradition for detail- og målstyring, og hvor de afgørende beslutninger tages i starten af projektet. 2. Brugercentreret skab værdi for brugeren If you want to know how a lion hunts don t go to the zoo, go to the jungle. Kevin Roberts, Saatchi & Saatchi I et succesfuldt OPI-projekt er det centralt at få indsigt i, hvad der skaber værdi for brugeren. Det skal sikre, at projektet tager udgangspunkt i reelle brugerbehov, således at løsninger målrettes og optimeres til brugernes hverdag. Det kan forekomme enkelt at gøre det (for eksempel at lave et interview og observation), men det kan være komplekst både at tilrettelægge, forstå og oversætte det til handling. Derudover skal du være opmærksom på, at der ikke altid er overensstemmelse mellem det, brugeren siger, hun gør, og det hun faktisk gør. Det kan derfor være godt at alliere sig med eksterne konsulenter eller en udenforstående fra din egen organisation, der kan hjælpe med at udføre og tolke på den research, som gennemføres. Tankesæt, der hører med til at arbejde brugercentreret: Læring Forstå den gode brugeroplevelse Optimering til brugerens hverdag Opdage umødte behov Få clues og specifikke krav til løsninger Inspiration Lyt til hvad de siger Forstå hvad de udtrykker Observér hvad de gør og bruger Afdæk hvad de ved Føl hvad de føler 3. Tværfagligt arbejd fra forskellige perspektiver Der skal forskellige typer af fagligheder til for at sætte det rigtige hold til et OPI-projekt. Først og fremmest skal der fagspecifikke kompetencer til for eksempel hjemmehjælpere, ledere, sygeplejerske, forskere og embedsmænd fra socialområdet, hvis der udføres et projekt på ældreområdet. Virksomheders tilstedeværelse skal sikre fokus på det kommercielle potentiale i de løsninger, der udvikles. I større udviklingsprojekter kan det være godt med socialvidenskabelige kompetencer, der kan bidrage med research af brugerbehov (både kvalitativt og kvantitativt) for eksempel sociologer eller antropologer og/eller designfaglige kompetencer i forhold til den løbende visualisering og prototyping. Fokus på tværfagligheden betyder blandt andet, at en projektgruppe kun er midlertidig. Den skal lige som projektet udvikle og forandre sig løbende for at sikre, at de rette fagligheder er repræsenteret i forhold til projektets faser. 4. Eksperimenterende learning by doing En eksperimenterende tilgang, hvor du afprøver ideer tidligt og arbejder iterativt, er en effektiv måde at minimere risiko på. Ved tidligt at afprøve ideer, koncepter og prototyper med borgere, medarbejdere, eksperter og beslutningstagere, kan du få den nødvendige viden og indsigt til at tage de rette beslutninger. Beslutninger der skal bekræfte eller afkræfte løsningen og beslutninger, der giver input til konkrete forbedringer. Fail fast, fail cheap, get on with it 5. Samudviklende (co-creation) udvikling i fællesskab Samudviklende vil sige, at man udvikler sammen med mennesker i stedet for for dem. I et OPI-projekt vil det sige, at du for eksempel inviterer medarbejdere i din organisation og virksomheder til at give input til udviklingen og test af løsninger. Det sikrer dels, at løsningen matcher de reelle behov og dels, at du skaber medejerskab og nogle ambassadører i forhold til implementering af den nye løsning. Det er også en god ide at invitere medarbejde med i design og tilrettelæggelse af implementeringen. Herudover kan det være godt at bruge din brugerresearch som inspiration og til afsæt for udvikling af løsningen /5/11 1:11:19 PM 64% af de danske virksomheder ser innovationspartnerskaber med offentlige parter som en stor drivkraft for udviklingen af nye produkter, ydelser og forretningsområder, fordi der er et globalt markedspotentiale efter nye løsninger inden for sundhed, pleje, miljø, affald, transport m.v. Kun 2 % af de danske virksomheder samarbejder med andre offentlige aktører end forskningsinstitutioner og universiteter om innovation. Gallup, 2008 Nye muligheder Der ligger et innovations- og erhvervsmæssigt potentiale i offentlig-private samarbejder om udviklingen af nye velfærdsløsninger. I Danmark er der dog ikke tradition for, at offentlige og private aktører går ind i udviklingsforløb før et eventuelt udbud og uden, at målet (for eksempel produktet eller servicen) er kendt og defineret på forhånd. I vores innovationsmodel er der derfor et særligt fokus på at skabe alliancer (samarbejder) og engagere offentlige og private parter til at udvikle sammen. Det lyder måske ikke som en attraktiv forretningsmodel for den private part. Så hvad skal der til for at tiltrække en virksomhed til at investere i et OPIprojekt? Udvikler virksomhederne, gennem et OPI-samarbejde, et nyt produkt, har virksomheden en unik fordel i forhold til at kunne afsætte produktet ikke bare på det danske offentlige velfærdsmarked, men også på sammenlignelige markeder. Endvidere får virksomhederne en unik indsigt i, hvordan det offentlige tænker, og hvad deres indkøbsstrategier er. OPI giver virksomheder mulighed for at... udvikle nye attraktive prototyper til det offentlige marked øge produkters træfsikkerhed opsamle viden om offentligt indkøb og områder med aktuelle udviklingsbehov få adgang til test af prototyper og ideer hos slutbrugere udvikle et skalerbart proof of concept få inspiration til nye metoder til i samarbejde med offentlige parter at udvikle, teste og forbedre løsninger kompetenceudvikle og tiltrække medarbejdere skabe netværk og referencer i den offentlige sektor skabe vækst Vi har fået øjnene op for et nyt segment et nyt interessant marked. Det har været en minimal investering i tid i forhold til de resultater, vi har fået ud af det Deltagende virksomhed Jeg synes, at der er et helt fantastisk potentiale i denne samarbejdsform. Vi har så meget direkte kendskab til borgerne, for vi ser jo hver eneste dag, hvad der kunne være godt. Kommunal projektleder OPI giver kommuner mulighed for at... nytænke og effektivisere den offentlige service forbedre den oplevede kvalitet af velfærdsydelsen udvikle nye produkter og services, der tager udgangspunkt i brugernes aktuelle behov udfordre egne fordomme og give nye indsigter i forhold til egen praksis kompetenceudvikle og tiltrække medarbejdere skabe en innovationskultur bidrage til erhvervsudvikling Projekttype 1. Udvikling Udgangspunkt: En ny løsning udvikles for at møde et nyt brugerbehov. Udgangspunktet i denne projekttype er, at kommunen står med en strategisk udfordring (for eksempel trivsel i folkeskolen), hvor der er brug for ny viden om behovet (for eksempel viden om årsagerne til mobning) og hvor løsningen er ukendt (hvordan kan vi løse problemet?). udviklingsprojekt I et udviklingsprojekt vil du for eksempel undersøge problemer med digital mobning i folkeskolens ældste klasser som følge af elevernes stigende brug af sociale medier. Når elevernes behov er blevet kortlagt, vil du invitere virksomheder ind til at udvikle produkter og serviceløsninger, der matcher disse behov. Samarbejdets karakter i forhold til virksomheden I denne type projekter mødes du og en virksomhed om udviklingen af en ny løsning til en udfordring, som I har brug for at udforske yderligere. Dit samarbejde med virksomheden vil have karakter af en eksplorativ tilgang, hvor I først afdækker og undersøger det problem, som I gerne vil have en løsning på. Derefter udvikler virksomheden (eventuelt i samarbejde med kommunen) en løsning, der rammer disse behov. Samarbejdets karakter i forhold til brugerne Brugerne skal involveres gennem alle faser, så der udvikles målrettede løsninger, der skaber optimal effekt og værdi for brugerne. to gode råd I denne type projekter er det særligt vigtigt at holde mulighederne åbne og ikke fastlåse en løsning på forhånd. Det kræver mod at tro på, at man på et tidspunkt kommer til at se klare sammenhænge, som der kan træffes beslutninger på baggrund af. Gør meget ud af forventningsafklaringen med ledelsen. Ved denne type innovationsprojekter kan man ikke garantere specifikke resultater på forhånd. Det skal de involverede parter være indforståede med, og du skal have mandat til at eksperimentere. (Se også kapitel om mindset). I et udviklingsprojekt undersøger du brugerbehov og udvikler en ny løsning sammen med virksomheder. Der skal lægges ressourcer i alle faser. Brug særlig meget tid på platformsfasen for at få defineret projektet og afstemt forventninger. 1 udviklingsprojekt icph. Art direction og layout af fagbog til brug ved offentlig-privat innovationsledelse i danske kommuner. Udarbejdet for icph, august-september Lanceret af Margrethe Vestager på icphs konference i oktober 2011

6 Politiken er Danmarks tørste landsdækkende dagblad, så er er du ikke tvunget til krumspring år du tænker stort. Politiken er Danmarks største landsdækkende dagblad, så her er du ikke tvunget til krumspring når du tænker stort. Rabat til dem der tænker stort i Danmarks største avis Med andre avisers omlægning til mindre format, er Politiken nu Danmarks største landsdækkende dagblad. Vi er så glade for vores størrelse, at vi i september og oktober måned har et rigtig godt tilbud til dig. Med udgangspunkt i den pris, som du normalt betaler for en tabloid annonce i 1. sektion, deler vi forskelsprisen til broadsheet 50/50 med dig. Kontakt din faste konsulent på og få et konkret tilbud. Prisvinder. Kampagne for Politiken Annoncesalg. Trykt i tabloidformat over tre helsider i Børsen. Vinder af Bull s Eye i Børsen, forår 2009.

7 Find sommeren... på ibyen.dk Outdoor. Kampagne for Politikens fredagssektion IBYEN. Ophængt på Nørreport, Østerport, Vesterport og Valby station. Sommer Webdesign. Mock-up på redesign af Politiken Plus online medlemsbutik. Forår 2010

8 2011 RESTAURANTER CAFEER ARRANGEMENTER REJS-SELV MUSEER ÅRSRABATTER KULTUR KULTUR KULTUR KULTUR MAD MAD MAD KULTUR KULTUR MAD VIDEN VIDEN VIDEN MAD KULTUR MAD VIDEN REJSER REJSER REJSER VIDEN Afliv en myte Nyt om uddannelse MAD VIDEN Hver søndag REJSER Hver søndag Inde i chefens hoved LØRDAGSLIV LØRDAGSLIV LØRDAGSLIV Hver søndag REJSER VIDEN REJSER Nyt om fortiden LØRDAGSLIV PS LØRDAGSLIV PS PSHver søndag REJSER LØRDAGSLIV LØRDAGSLIV PS IBYEN Viser vej Hver fredag IBYEN KULTUR KULTUR IBYEN MAD MAD VIDEN VIDEN REJSER REJSER Nye sider af verden Opdag en ny storby Hver søndag LØRDAGSLIV Hver søndag LØRDAGSLIV PS PS IBYEN Hele byen Hver fredag PS KULTUR MAD Find opskriften IBYEN på tjek.dk/mad IBYEN VIDEN REJSER LØRDAGSLIV IBYEN Nye oplevelser PS Hver fredag IBYEN PS IBYEN PS Plusbog. Layout af Politiken Plus årlige oversigt over rabatter på museer, restauranter, cafeer, teatre, biografer og hoteller. December 2008 og december Nyhedsbrev. Layout af Politiken Plus digitale nyhedsbreve til abonnenter. IBYEN Billedvalg. Annoncer for diverse Politiken-sektioner.

9 BUPL S NYE MEDLEMMER SKILT HØJT BEGAVEDE BØRN VÆGT PÅ DET SPECIELLE Med samlet set medlemmer bliver social- og specialpædagoger en gruppe, der taler med vægt i BUPL. Og både forbund og de lokale fagforeninger har rustet sig yderligere til at varetage deres interesser Af Peter Bøgsted, / Illustration: Peter Herman KLOGERE END PÆDAGOGERNE TILLADER Allerede inden jul sendte de ansatte i specialbørnehaven Skovbrynet i Århus-bydelen Højbjerg deres indmeldelser til BUPL. Det var dog ikke lutter varme følelser, der ledsagede forsendelsen, for Skovbrynet er en af de institutioner, hvor medarbejderne har kæmpet hårdt for at bevare medlemskabet af Socialpædagogernes Landsforbund (SL). I hvert fald indtil den nuværende overenskomst udløber i foråret Tillidsrepræsentant i Skovbrynet, Dorte Kyed Søndergaard, var i efteråret en af initiativtagerne til en underskriftsindsamling for fortsat forbliven i SL. Hun siger nu:»vi må jo acceptere skiftet til BUPL. Og det kan vi også godt, men jeg synes stadig det er et dårligt tidspunkt, at det sker midt i en overenskomstperiode, så vi tidligere SL ere kommer til at udgøre vores egen enhed i BUPL med nogle særlige overenskomstsvilkår i det næste halvandet år.«en væsentlig begrundelse for, at de ansatte i specialinstitutioner fortsat burde være tilknyttet SL, er en frygt for, at specialpædagogikken risikerer at drukne i den almene pædagogik, som beskæftiger hovedparten af BUPL s medlemmer. En frygt Dorte Kyed Søndergaard fortsat nærer:»i SL ligger vægten på det specielle, mens det er mit indtryk, at BUPL i højere grad ønsker at integrere de specielle børn i almindelige institutioner. Derfor kan man spørge sig selv, om vi nu skal til at kæmpe for det specielle. Ikke bare overfor kommunen, men også i forhold til vores fagforening.«også blandt medarbejderne på specialskolen Skolen Ved Kæret i Frederikssund har der været udbredt utilfredshed med fagforeningsskiftet, fortæller tillidsrepræsentant Lisa Nielsen.»De fl este her på stedet synes, vi hører naturligt hjemme i SL. På den anden side kender BUPL de kommunale forhold, og de har jo også i forvejen ansatte på specialskoler og specialinstitutioner og andre specielle ordninger på almene institutioner, så helt grønne er de vel heller ikke på området,«siger Lisa Nielsen, der betegner mødet med BUPL som positivt.»det er også mit indtryk, at de specialinstitutioner, som i forvejen er i kommunen, er glade for, at vi kommer, fordi vi så udgør en større gruppe i BUPL lokalt og dermed vil få nemmere ved at blive hørt. Og fordi vi kommer med et veludbygget fagligt netværk.«netværk en gave. Netop SL s tradition for faglig sparring gennem specialpædagogiske netværksgrupper har været et af argumenterne imod fagforeningsskiftet. Men både lokalt og centralt udtrykker BUPL vilje til at støtte og udbygge netværkstanken. Katja Bank Christensen, der er faglig konsulent i BUPL Nordsjælland, betegner SL-netværket som en gave, fagforeningen kan bygge videre på. Siden august 2005 har hun haft ansvar for arbejdet med specialområdet.»vi begyndte at prioritere området, fordi fagforeningen fi k fl ere og fl ere henvendelser omkring løn- og ansættelsesforhold fra medlemmer ansat indenfor specialområdet. Jeg startede med i det hele taget at få et overblik over, hvad der er af tilbud i de enkelte kommuner. Siden har jeg brugt meget tid på at hjælpe institutionerne med at beskrive målgrupper, det daglige arbejde og pædagogiske indhold, så kommuner og institutioner taler samme sprog og så vidt muligt undgår fejlvisitationer,«siger Katja Bank Christensen. I løbet af efteråret besøgte hun de fi re heldagsskoler og to specialbørnehaver, som de nordsjællandske kommuner overtog fra amtet ved nytårsskiftet. > > Allerede i vuggestuealderen er nogle børn så højt begavede, at de skiller sig ud fra kammeraterne. De ofte indadvendte eller meget udadfarende børn bliver dog mange gange misforstået af de voksne og bremset i deres udvikling. Nogle børn har været til børnepsykiater, før det konstateres, at de ikke fejler andet, end de er født med særlig forudsætninger. I nogle daginstitutioner er der dog ved at opstå forståelse for de særligt begavede børns behov Af Johan Rasmussen, En dreng, som spiller fodbold hele dagen i børnehaven er normal. En dreng, som hellere vil sidde med en bog i et hjørne er underlig. De to påstande er sat på spidsen, men rammer nok mange voksnes opfattelser af, hvordan den gode barndom skal være, før livets alvor rammer dem i skolen. Børnene kan tids nok lære at læse og regne og inden da, skal de have frisk luft og lege fra morgen til aften. Denne lidt fi rkantede forestilling om det gode barneliv kan dog blive et problem for drengen med bogen. Da han var tre år knækkede han af sig selv den kode, vi voksne kalder for alfabetet, og som femårig har han en fest, når han får lov til at læse sine historier og skabe nye i sin fantasi. Drengen er meget højt begavet og har særlige forudsætninger i forhold til andre børn. Børn med særlige forudsætninger kan være gode på ét bestemt område for eksempel at læse, eller de kan være særligt begavede på fl ere områder. Blandt børn med særlige forudsætninger hører for eksempel også de kropsligt og musisk begavede, men deres evner bliver ofte anerkendt uforbeholdent af de voksne i daginstitutionen og af omgivelserne, og de børn får lov til at udfolde sig med fodbold, rytmik og bongotrommer. Sådan er det ikke altid for børn med særlige intellektuelle forudsætninger, mener eksperter og forældre til højt begavede børn. De oplever, at børnene ofte bliver misforstået af personalet i daginstitutionerne og af andre voksne. Mangler udfordringer. Ole Kyed er psykolog og cand. pæd. psych og har siden 1990 erne specialiseret sig i børn med særlige forudsætninger, og har derfor mødt en lang række af dem og deres forældre.»nogle af dem har krudt i numsen og har svært ved at sidde i rundkreds, samtidig er de meget vedholdende i deres spørgsmål til de voksne. Andre isolerer sig fra de andre børn og bliver indadvendte de har for eksempel ikke lyst til at sjippe og lege de andre børns lege,«siger Ole Kyed. Fælles for børnene er, at de ofte mangler udfordringer, og mange af dem føler sig anderledes i forhold til de andre børn. De udfarende børn klarer manglen på udfordringer ved at hænge i gardinerne, mens de indadvendte børn forsvarer sig mod de omgivelser, de ikke føler sig en del af, ved at gå ind i en skal. I begge tilfælde er det de færreste voksne, som tænker på, at deres opførsel skyldes, at de er højt begavede, og det sker derfor, at børnene stemples som vanskelige. Børnene viser dog på deres egen måde, at de ikke bare er vanskelige, men at de rummer noget helt særligt. De fl este er meget optaget af at læse bøger eller beskæftige sig med tal, og fl ere af dem har så gode forudsætninger for det, at de lærer sig selv at læse. Det er svært at forstå for os andre, der lærte at læse sammen med Søren og Mette i første klasse, og den manglende forståelse kan gå ud over børnene.»nogle pædagoger har den opfattelse, at forældrene pacer de højt begavede børn, og pædagogerne mener, at børnene skal holde igen. Den almindelige opfattelse er, at børnene skal lære at binde snørebånd, før de begynder at interessere sig for bogstaver. Pædagogerne er bekymrede for, at børnene > Modelfoto SÆRLIGE KENDETEGN 2-5 procent af alle børn er højt begavet. Kendetegn børn med særlige forudsætninger kan have: Bevidst og årvågen gennem barndommen Opmærksom på mange fænomener Højt aktivitetsniveau Lille søvnbehov Avanceret udvikling Ivrigt observerende Ekstremt nysgerrig God hukommelse Tidligt og veludviklet ordforråd Lærer hurtigt Kan tænke og ræsonnere abstrakt Følsom Perfektionist Leger med puslespil, tal og labyrinter forud for sin alder Kilde: Skolens møde med elever med særlige forudsætninger af blandt andet Ole Kyed ADFÆRD Trives ikke godt i større grupper mellem 6 og 30 personer Leger bedst en til en eller i en mindre gruppe Vil gerne have en voksen for sig selv, eksempelvis når der læses i en bog Spørger meget til tekst og billeder, når der læses i bog Trækker sig ofte fra børnegruppen, og har brug for at være alene Har evnen til at koncentrere og fordybe sig Har svært ved praktiske opgaver som eksempelvis at tage tøj på eller dække bord Nogle af børnene vil allerede begynde at skrive og regne eller interessere sig for specielle emner i børnehavealderen Barnets temperament er ofte meget intenst Kilde: Skrivelse til daginstitutioner i Hørsholm Kommune fra distriktspædagogen GODE RÅD OM BØRN MED SÆRLIGE FORUDSÆTNINGER Stol på forældrene, når de siger barnet har særlige forudsætninger Tag barnet alvorligt Svar på barnets spørgsmål og tag samtidig hensyn til, at det er følsomt Lad dem lege for sig selv eller læse en i en bog i perioder Tal med dine kolleger om barnet Støt barnet i sammenhænge med mange børn Husk at, der ikke er noget galt med barnet, det er bare højt begavet Fortæl hvad der skal ske, og fortæl hvis planerne bliver ændret Er du bekymret for at barnet har psykiske lidelser, så gå videre i systemet 36 BØRN&UNGE NR januar 2007 BØRN&UNGE NR januar BØRN&UNGE NR januar 2007 BØRN&UNGE NR januar bupl s nye opgaver.indd :59:18 2-bupl s nye opgaver.indd :59:42 1-klogebørn.indd :30:43 1-klogebørn.indd :31:08 Børn & Unge. Art director vikar i 10 uger. Producerede 10 blade på hver 28 sider. Illustration for Børn & Unge: Peter Herman

10 STØJ STØJ Fem børn sidder på et legetæppe og synger Mester Jakob sammen med en voksen. I rummet ved siden af leger tre andre børn med biler. Ude på gangen går tre drenge rundt og pjatter, mens to piger pakker et spil sammen. I hvert rum er der en voksen sammen med børnene, og det er langt fra tilfældigt. Børnehaven Tusindfryd i udkanten af Kolding har i fem år arbejdet med at mindske støjen i institutionen. De seneste to år har institutionen været en del af det støjprojekt, Kolding Kommune for nylig modtog en arbejdsmiljøpris for. Prisen betyder dog ikke meget for de ansatte og børnene i børnehaven. Det gør effekten af den mindre støj til gengæld.»det er bedst, at der er stille, når vi skal lege i dukkekrogen og spille computer,«siger Halima, der er fem år.»ja, når der er meget larm, får vi ondt i ørerne,«supplerer Jawan. De to piger er enige om, at drengene larmer mest. Den holdning bliver bekræftet, da pædagog Karl Johan Kruse træder ind i institutionen. En gruppe drenge løber ham i møde og giver ham kram, mens de råber højt. Abdi på fem år kender dog godt reglerne for larm.»fangeleg er udenfor. Dem, der skal skrige og slås, skal også udenfor, men nogle gange er vi også stille,«fortæller han.»ja, vi er stille i dag, fordi vi har savnet børnehaven i ferien,«supplerer Muquin. I det hele taget er der ikke så meget larm som tidligere.»for fem år siden var der helt vildt meget larm også sammenlignet med andre børnehaver jeg har arbejdet i. Det betød, at vi var mere stressede, og vi nåede ikke de ting, vi gerne ville,«siger Karl Johan Kruse, der er tillidsrepræsentant og har været en af drivkræfterne bag støjprojektet i institutionen. Han synes, det er blevet mere tilfredsstillende at arbejde i institutionen. Børnehaven Tusindfryd i Kolding har nedbragt støjen ved at dele børnene op i grupper og sørge for, at der hele tiden er voksne i nærheden af børnene. Af Mikkel Kamp, / Illustration: Thomas Balle SHHHH Det samme mener hans kollega Lis Nielsen, der som sikkerhedsrepræsentant også har været med fra begyndelsen.»før kunne vi dårligt høre hinanden, når vi læste historie eller spillede et spil. Nogle børn fi k lov til at gå rundt og lave ingenting. Dem kan vi bedre hjælpe nu, fordi både voksne og børn bedre kan koncentrere sig,«siger hun. Tæt på de støjende børn. Pædagogerne satte ind på fl ere fronter over for støjen. Rent praktisk puttede de læderdupper på stolene, udskiftede plastikkasser med kurve og lagde voksduge på bordene.»tiltagene har været gode sammen. Det giver mindre larm at have dupper på stolene og kurve i stedet for plastikkasser, men hver især batter de jo ikke så meget,«siger Lis Nielsen. Men de vigtigste ændringer er mere pædagogiske. Blandt andet sørger pædagogerne nu for, at der hele tiden er voksne i nærheden af alle børnene.»groft sagt sad der for fem år siden tre pædagoger på stuen, selvom 15 børn løb rundt ude på gangen. Det gør der ikke mere. Nu er vi der, hvor børnene er,«siger Lis Nielsen. Samtidig sørger personalet for at være i nærheden af de børn, der har brug for megen voksenkontakt.»masser af vores børn kan sagtens lege selv. De får bedre plads nu, fordi vi holder de larmende børn tæt til os,«siger Lis Nielsen og forklarer, at det har været en stor udfordring at vende tankegangen på hovedet.»når man er vant til at sende de støjende børn ud på gangen eller legepladsen, er det vanskeligt at gøre det modsatte. I begyndelsen gav det faktisk endnu mere > > larm, fordi næsten alle børn blev på stuerne, men nu søger børnene selv ud i de andre lokaler og spiller eller leger,«siger hun. Små grupper giver mere ro. Personalet fordeler børnene ud i alle børnehavens lokaler ved at splitte dem op i mindre grupper. Opdelingen foregår forskelligt fra stue til stue. Lis Nielsen er pædagog på en stue, hvor der er små børn. Der danner børnene i grove træk selv grupperne efter, hvem de lige leger med, og så følger de voksne med. Når de ikke behersker sproget, slår de og slås mere om tingene. Hvis man ikke kan bede om noget, så er det jo lettere bare at rive det ud af hånden på en anden. Og det giver konflikter. Lis Nielsen, pædagog, Tusindfryd, Kolding»De leger selv, og så sidder jeg ved siden af dem. Hvis legen så er ved at gå i stå, guider jeg dem videre i legen. Det er ikke noget med, at jeg siger, hvordan de skal gøre. Jeg inspirerer dem bare. Samtidig kan jeg også gribe ind, når der er konfl ikter,«siger Lis Nielsen og forklarer, at hun ikke er nervøs for, at børnene ikke lærer at løse konfl ikterne selv.»jeg griber kun ind i konfl ikterne, når de bider og slås,«siger hun. Den samme taktik gælder for de større børn, som Karl Johan Kruse arbejder med. Opdelingen af børnene foregår dog på en mere formel måde. Hver formiddag er der samling, hvor alle børn på stuen mødes. Når samlingen er slut, går børnene i grupper på fem - seks børn.»det er de samme børn hver dag. Vi har lavet grupperne, så det er børn, der har det godt med hinanden. Gruppen er så sammen med en voksen, og det har de brug for. Om fredagen er børnene ikke i grupper, og der kan vi mærke, at der er betydeligt mere støj,«, siger Karl Johan Kruse, som også spiser med børnene i den lille gruppe. I det hele taget har pædagogerne lært sig selv at tænke grupperne ind i dagligdagen.»når de skal vaske fi ngre, stiller vi ikke alle op i en kø. Vi tager dem med ud på badeværelset i små hold. Det samme gør vi i garderoben, eller når børnene er med til at dække bord,«fortæller Lis Nielsen. Lærer at bruge legetøjet. Børnehaven Tusindfryd ligger i et område domineret af boligblokke. En stor del af beboerne er tosprogede, og i selve børnehaven er tre ud af fi re børn tosprogede. DET HAR PÆDAGOGERNE I TUSINDFRYD GJORT Pædagogerne er meget sammen med de støjende børn Børnene deles i grupper Børnene fordeles rundt i institutionen Praktisk Læderdupper på stolene Plastikkasser er udskiftet med kurve Voksduge på bordene Legetæpper på gulvene En del af børnene taler dårligt dansk, når de begynder i børnehaven.»når de ikke behersker sproget, slår de og slås mere om tingene. Hvis man ikke kan bede om noget, så er det jo lettere bare at rive det ud af hånden på en anden. Og det giver konfl ikter,«siger Karl Johan Kruse, der kan mærke, at der bliver færre sammenstød mellem børnene efterhånden, som de behersker sproget bedre. Det har også betydning for legen, at en del børn kommer fra en anden kultur end den danske.»de har ikke værelset fyldt med legesager derhjemme. Derfor skal de først lære at lege med de ting, vi har her. Deres lege kan ofte være larmende og kræve meget plads, fordi de er vant til at lege ude,«siger Lis Nielsen. Mange af børnene er vant til at lege alene og skal i nogle tilfælde lære at indgå i de mere stille lege sammen med andre børn.»vi lærer børnene, at de ikke skal forstyrre hinanden. Ofte kommer der lige en forbi og spørger: Hvad laver I? Det er der ikke noget ondt i, men det forstyrrer,«siger Lis Nielsen. Tæpper giver færre konflikter. Det har også været en hjælp, at der er lagt legetæpper på gulvene.»tæpperne giver et legerum til børnene. Det er ligesom et lille værelse for dem. Det er nok den største gevinst set fra børnenes synspunkt. De leger bedre på tæpperne. Når de for eksempel tager en togbane frem, så bliver de på tæppet og leger med det, og de andre børn respekterer også, at de ikke skal forstyrre legen,«siger Lis Nielsen. Generelt er Børnehaven Tusindfryd blevet et bedre sted at arbejde i løbet af de fem år, pædagogerne har arbejdet med at mindske støjen. Lis Nielsen og Karl Johan Kruse er også mere tilfredse, når de går hjem efter en arbejdsdag, fordi de bedre lever op til deres egne ambitioner end tidligere. Til gengæld er de ikke mindre trætte.»men det hænger vist sammen med, at vi er blevet fem år ældre,«griner Lis Nielsen. ARBEJDSMILJØPRIS Kolding Kommune modtog i 2006 ArbejdsmiljøPrisen for sit arbejde med at nedbringe støj i skoler og institutioner. Prisen bliver uddelt af Arbejdsmiljørådet. Kommunen har haft fokus på støj siden Der er blevet afholdt kurser og temadage for medarbejderne og otte institutioner har udviklet og afprøvet metoder til at dæmpe støj. Metoderne har varieret fra at opstille skillevægge til at ændre i dele af pædagogikken. I de fleste institutioner oplever personalet, at indsatsen har virket. Kolding Kommunes bygningsafdeling har også haft fokus på akustik og støj ved om- og nybygninger af institutioner og skoler. 18 BØRN&UNGE NR februar 2007 BØRN&UNGE NR februar BØRN&UNGE NR februar 2007 BØRN&UNGE NR februar støj.indd :41:20 7-støj.indd :42:06 7-støj.indd :43:11 7-støj.indd :43:44 Illustration for Børn & Unge: Thomas Balle

11 Forsidefoto: Peter Palle Skov BØRN&UNGE Blegdamsvej København Ø Telefon: Telefax: REDAKTIONEN Ansvarshavende redaktør: Lone Ries Karkov (LRK) Redaktionschef: Tom Nissen (TON) Journalister: Ivan Enoksen (IE) Vibeke Bye Jensen (BYE) Steffen Hagemann (SBH) Trine Vinther Larsen (TVL) Mads Louis Orry (MLO), praktikant Layout: Agnete Schepelern (ASC) Jeanne Olsen (JNO) ANNONCER Marianne Földvary (MAF) Niels Juul Pedersen (NJP) B&U S DATABASE Jette Otterstrøm (JOT) TRYK Skive Folkeblad Rotation Kontrolleret oplag: ISSN: FORBUNDET FOR PÆDAGOGER OG KLUBFOLK Blegdamsvej København Ø Telefon: (kl. 9-15) Telefax: FORRETNINGSUDVALGET Formand: Henning Pedersen Næstformand: Birgitte Conradsen Hovedkasserer: Flemming Brøgger Andersen Faglige sekretærer: Allan Baumann Lasse Bjerg Jørgensen Lis Pedersen Tonny Andersen PRESSE- OG KOMMUNIKATIONS- MEDARBEJDERE: Nikoline Ridder Christensen (NRC) Grith Maria Enemark (GRE) Mette Irene Andersen (MIA) Gunhild Hune (GUH) GRAVIDE GØR BØRNENE NIKOTINAFHÆNGIGE Er den gravide kvinde storryger, er der forhøjet risiko for, at også hendes barn bliver kæderyger og desuden stærkt nikotinafhængig, fremgår det af gratisavisen 24timer. Barnet, der tidligt har været udsat for nikotinpåvirkning, vil nok kunne skodde cigaretterne for en tid, men have større trang til at begynde igen og desuden ryge i større mængder end ikke så tidligt påvirkede børn. Dokumentationen findes i en ny amerikansk undersøgelse fra Duke Centeret for Nikotin-afhængighed i North Carolina, der ved forsøg med rotter har påvist sammenhængen mellem hvor tidligt et barn påvirkes med nikotin og barnets rygetrang senere i livet. Den ene gruppe forsøgsrotter var afkom af rotter, som under graviditeten havde været udsat for nikotinstof. Begge grupper rotter blev under selve forsøget så udsat for først lige store mængder nikotin, derefter slet ingen nikotin, og da rotterne efter fire ugers rygepause, så igen fik mulighed for at inhalere nikotin og i valgfrie mængder, viste det sig, at de rotter, der var blevet nikotinpåvirket som fostre, indtog dobbelt så store mængder nikotin, som de rotter, der ikke havde haft den tidlige påvirkning. TVL Jeg tør kaste flere bolde op i luften uden at vide, om jeg får grebet dem alle sammen, og jeg bliver ikke stresset af det. Det er vigtigt, at man kan møde de krav, der kommer udefra, med en faglighed, man kan stå inde for. Marie Wendt, pædagog, Fredensborg Kommune. UNGE RYGERE: STEREOTYPERNE HOLDER STIK Når det gælder rygning, er det ikke kun mors vaner under graviditeten, der påvirker barnets senere rygetrang. Også de sociale grupper, de unge færdes i, har stor indvirkning på, om den unge bliver ryger eller ej, viser en ny ph.d.-afhandling om identitet og adfærd fra Forskningsenheden for Sundhedsfremme på Syddansk Universitet (SDU) i Esbjerg. Kirsten Verkooijen har netop forsvaret sin ph.d.-afhandling, der bygger på spørgeskemabesvarelser fra 4000 unge i alderen år. I bladet Ny Viden fra SDU, gør hun opmærksom på, at med hendes afhandling sættes der for første gang tal på, hvordan gruppeidentitet og risikoadfærd hænger sammen. Hun påviser, at stereotyperne om ungdomsgrupper holder stik, på den måde, at computernørden, den stille pige, den religiøse og den sporty type kun sjælden stikker en cigaret i munden. Det gælder kun en fjerdedel af de årige inden for disse ungdomsgrupper, mens halvdelen af alle hippietyper, poptøser og technofreaks er rygere og 35 procent af de skater-hiphoptyper, der ryger, holder sig ikke kun til den lovlige tobak, men har også røget hash, viser undersøgelsen. TVL LØNKAMP PÅ ISLAND GAV POTE Siden den 1. oktober sidste år har de islandske pædagoger fået mere i løn end landets grundskolelærer, skriver fagbladet Folkeskolen. Den historiske stigning på 27 procent er sket over bare to år, og den er resultatet af en lang kamp, fortæller pædagogernes formand, Björg Barnadottir. Kampen står dog ikke mellem lærere og pædagoger, men er derimod en kamp for generelt højere løn til faglærte med en mellemlang videregående uddannelse. Vores politik er, at man skal have samme løn for samme uddannelseslængde, siger Björg Barnadottir til Folkeskolen, der også kan oplyse, at både lærer- og pædagoguddannelsen er på tre år, men i 2000 blev pædagoguddannelsen flyttet fra seminarium til universitet. Og i 2001 sluttede lærer- og pædagogfagforeningerne sig sammen i én organisation, KSI. TVL NY PJECE OM SELVSKADENDE UNGE Mange unge har det svært med livet og nogle af dem har det så svært, at de gør skade på sig selv. 17 procent af pigerne og fem procent af drengene har forsøgt at skade sig selv, viser undersøgelser. Og ofte ved de voksne ikke, hvordan de skal håndtere de sårbare unge. Derfor udgiver Komiteen for Sundhedsoplysning nu pjecen Når unge skader sig selv, der er skrevet af ph.d. Lillian Zöllner, leder af Center for Selvmordsforskning. I pjecen kan man blandt andet læse om, hvem der er i risikogruppen, hvorfor de skader sig selv, hvordan man kan forebygge selvskadende adfærd, og hvordan man støtter de pågældende unge. Pjecen kan købes via og koster 25 kroner plus ekspeditionsgebyr og porto. Børn&Unge har også skrevet om selvskadende unge nr. 3/2006 og nr. 27/2006. Artiklerne kan findes på SBH BØRN&UNGE 6 4 FAMILIEHUS FORSVINDER I SKIBBY 6 GEVINSTÅR FOR PBU-MEDLEMMER 7 GULE FAGFORENINGER 8 HELSDAGSKOLEN KRÆVER KLARE ROLLER 12 VENSKABER STYRKER SVAGE BØRN 15 LØNGAB I STORKØBENHAVN 17 KALENDER 18 PÆDAGOGER PÅ SKOLEBÆNKEN 22 OPSLAGSTAVLEN 24 KORT NYT 26 LÆSERBREVE 27 BUPL MENER GIRAFSPROG I BØRNEHAVEN JEG KAN SE, DU ER KED AF DET I Outrup Børnehave ved Varde har pædagogerne praktiseret ikke-voldelig-kommunikation i fem år. De synes, at det har givet dem større forståelse for børnene og deres behov. Men det har været en lang og svær proces, som de nok aldrig bliver helt færdige med. Af Vibeke Bye Jensen, Foto: Palle Peter Skov De yngste børn er kommet hjem fra en tur i skoven og skal spise frugt. Peter græder, og pædagog og souschef Karen Skovgaard Nielsen tager ham op og siger:»jeg kan se, at du er meget ked af det. Hvad skete der?«peter kan ikke lige svare, så Karen Skovgaard Nielsen spørger også de andre børn, hvad der skete. Og så svarer Jonas»Det var mig«, og lidt senere siger han»drikkedunk«.»hvad skete der,«siger Karen Skovgaard Nielsen.»Jeg slog ham,«siger Jonas.»Okay, så du er ked af det, fordi Jonas slog dig, Peter?Ja,«siger Peter, som nu næsten er holdt op med at græde. Karen Skovgaard Nielsen siger henvendt til Jonas:»Kan du se, at Peter blev ked af det. Jeg vil have, at du ikke slår, men husker, at vi skal snakke sammen i stedet for, ikke?«jonas nikker, og situationen ender med, at de to børn kan sætte sig til at spise frugt i fred og ro. Situationen er typisk for mange konfl ikter i en daginstitution. Det usædvanlige er, at denne konfl ikt løses, uden at et af børnene føler skyld og skam, fordi det får skældud. Alligevel er barnet blevet husket på, at pædagogerne ikke vil have, at børn slår hinanden. Samtidig er Peter blevet set og hørt med de følelser, han havde. > 2 BØRN&UNGE NR februar 2007 Arkivfoto: Jens Hasse BØRN&UNGE NR februar BØRN&UNGE NR marts 2007 BØRN&UNGE NR marts indhold.indd :27:57 6-indhold.indd :30:18 9-girafsprog.indd :40:02 9-girafsprog.indd :40:51 Foto for Børn & Unge: Palle Peter Skov

12 Er der sociale problemer i dit boligområde? Kontaktpersonordningen Hvornår skal du reagere? Kontaktpersonordningen En styrkelse af det sociale liv i boligområderne Som ejendomsfunktionær eller beboer ved du mest om, hvad der sker i din afdeling. Nogle gange ser du måske beboere, som har brug for hjælp til at løse deres problemer. Det kan være misbrug, ekstrem isolation eller vanrøgt af børn. For at Københavns Kommune hurtigt kan hjælpe udsatte beboere, har kommunen og boligselskaberne lavet kontaktpersonordningen. Kontaktpersonordningen skal sikre et hurtigt og effektivt samarbejde mellem boligafdelingen og socialcentret, når der opstår boligsociale problemer. Kontaktpersonordningen fungerer ved, at der udpeges en kontaktperson i din boligafdeling, som har direkte adgang til en ansat i kommunen. Som kontaktperson har du altså en vigtig opgave med at opdage og overdrage sociale problemer til kommunen. I denne pjece kan du læse mere om ordningen, hvornår du skal gribe ind, og hvilke regler du skal overholde. Kontaktpersonordningen udgør en del af det boligsociale samarbejde mellem boligselskaberne og kommunen, som er med til at fremme trivslen i de københavnske bolig- og lokalområder også for de mest udsatte grupper. Den består af kontaktpersoner i lokalområdet udpeget af boligafdelingerne og kontaktpersoner på det lokale socialcenter. Boligafdelingens kontaktperson udpeges blandt ledende ejendomsfunktionærer, medlemmer af afdelingsbestyrelsen eller andre frivillige beboere. Socialcentrenes kontaktpersoner udpeges blandt boligrådgiverne på de enkelte centre. De udpegede kontaktpersoner fungerer som bindeled mellem den enkelte afdeling og det lokale socialcenter. Boligafdelingernes kontaktpersoner kan henvende sig direkte til kontaktpersonen på det lokale socialcenter, hvis de ser, at en beboer eller en hel familie har brug for hjælp. Det skal sikre en smidig og hurtig sagsgang i det kommunale system. Som kontaktperson i en afdeling skal du ikke involveres i løsningen af problemerne. Du skal udelukkende være de sociale øjne, som reagerer og overdrager løsningen af problemet til kommunen. Brug først og fremmest din sunde fornuft. Eksempler på situationer, hvor det kan være nødvendigt at reagere, er f.eks. hvis du bliver opmærksom på, at en beboer er isoleret fra omgivelserne hvis det begynder at lugte fra et lejemål hvis en beboer viser tegn på demens hvis du får mistanke om vanrøgt eller omsorgssvigt af børn og unge hvis en beboer viser tegn på psykiske problemer En kontaktperson fortæller:»vi havde en beboer, som led af voldsom klaustrofobi. Det skabte en række problemer - både for ham selv og for naboerne, og det kom snart til nabosammenstød. Vi fra ejendomskontoret kom ind over og tilkaldte boligrådgiveren, som også er kontaktperson på socialcentret. Beboeren fik hjælp fra socialcentret, og ved hjælp af samarbejdet fik vi også stoppet konflikter med naboerne«. Københavns Kommune Hvad skal du gøre, hvis du opdager at en nabo eller en beboer er i en socialt vanskelig situation? Som kontaktperson er det dig, afdelingens beboere skal henvende sig til, hvis de bliver opmærksomme på et problem. Det kan naturligvis også være, at du selv opdager, at en beboer er i en socialt vanskelig situation.du skal herefter rette henvendelse til det lokale socialcenters kontaktperson, som vil tage hånd om problemet. Hvad med personfølsomme oplysninger? Hvis du i forbindelse med dit arbejde som kontaktperson kommer i besiddelse af personfølsomme oplysninger, skal du huske at behandle dem varsomt og fortroligt. Det gælder f.eks. oplysninger om interne familieforhold, private stridigheder, sygdomme, ulykker, selvmordsforsøg, strafbare forhold, indtægtsog formueforhold, spiritusforbrug, politisk tilhørsforhold m.v.. Du skal altså ikke videregive sådanne oplysninger til uvedkommende, familiemedlemmer eller andre nærtstående personer, og du skal heller ikke bekræfte oplysninger overfor tredjemand. Du må dog gerne give oplysningerne videre til kontaktpersonen på socialcentret, som skal tage sig af sagen. Ansatte i kommunen har tavshedspligt ifølge forvaltnings-loven. Det betyder, at kommunen ikke må komme med konkrete tilbagemeldinger omkring en sags videre forløb. Det gælder også, selvom det er dig, der har gjort kommunen opmærksom på et problem. Du er naturligvis altid velkommen til at henvende dig til socialcentrets kontaktperson igen, hvis du ikke kan se, at situationen forbedres. Men husk på at visse problemer tager tid at løse. En kontaktperson fortæller:»en alkoholiseret psykisk syg beboer i en afdeling var til større og større gene for naboerne. Lejligheden blev brugt som værested for diverse lyssky personer, der ikke bor i afdelingen. Der opstod snart et akut rengøringsproblem med lugtgener, som gik ud over opgangens andre beboere. Ejendomskontoret kontaktede derfor socialcentrets kontaktperson, som også er boligrådgiver. Boligrådgiveren rykkede i første omgang ud for at gøre lejligheden beboelig. Efterfølgende har der været løbende opfølgning fra socialcentret, og beboeren fungerer nu på normal vis i afdelingen«. Hvem er kontaktpersonerne i dit område? På Københavns Kommunes hjemmeside kan du finde oplysninger om, hvem der er kontaktperson på dit socialcenter. Oplysningerne finder du ved at klikke på sociale tilbud/ boligsocial indsats/ kontaktpersonordningen. På hjemmesiden kan du også se, hvor du kan henvende dig i tilfælde af akutte problemer udenfor socialcentrenes åbningstid. Tryk: Litoprint, september oplag. Fotos: Polfoto Københavns Kommune, Bernstorffsgade 17, 1592 kbh. V, Telefon , Boligselskabernes Landsforening, 1. kreds, Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon , Pjece. Udarbejdet for Københavns Kommune og Boligselskabernes Landsforening. December 2007.

13 selvprtræt je est un autre 21 Vi sidder på metalskamlen, suger kinderne ind og trutter let med læberne, indtil blitzen lyner og foreviger det lille optrin. Det kræver kun 30 kroner, fire blink med en flashpære og to minutters ventetid, så spytter pasfotoboksen beredvilligt portrætterne ud. Eller måske rettere: billedet på, hvordan vi ønsker, andre skal se os. I dag har ID-fotoet sin faste plads i tegnebogen. Vi bruger det til at bevise, at vi er den, vi giver os ud for at være. Og vi trækker det frem for at få adgang til en lang række rettigheder som at krydse landegrænser, oprette bankkonti, køre bil og komme ind i offentlige og private bygninger. : (I is another) identitet selvforsvar, selv ude om det, selvportræt, selvangivelse, selvrisiko, selvfølgelig, selvhenter, selvmål selvoptaget... antenne : kulturtidsskrift for unge nr. 1 /september 2004 Kr. 49,50 01 Pernille Anker Christensen, 33 år, København Arthur Rimbaud ( ) Afgangsprojekt. Redaktionel og visuel konceptudvikling af magasinet Antenne, et kulturtidsskrift for unge. Et medie der skaber en kultur omkring unges egen kreativitet, identitetsdannelse og kulturelle nysgerrighed..

14 en særlig livsstil; man er ; bevidstheden om at tilhøre et folk m. en særlig kultur, et særligt præg, selv lig (dialektisk enhed af enshed og forskellighed); jegbevidsthed; hvem enshed, lighed; det forhold at noget inden for visse grænser forbliver sig Identi tet en [- te t] (senlat. i dentitas, gen... tatis, af lat. idem samme) selvangivelse Vi er nok den generation, der keder sig mest. Identi tet en [- te t] (senlat. i dentitas, gen... tatis, af lat. idem samme) enshed, lighed; det forhold at noget inden for visse grænser forbliver sig selv lig (dialektisk enhed af enshed og forskellighed); jegbevidsthed; hvem man er ; bevidstheden om at tilhøre et folk m. en særlig kultur, et særligt præg, en særlig livsstil; sam ple rgen era tio nen Ulogisk, men sandt. I 50erne til 60erne var det beatnikerne, der kæmpede for den personlige frihed. For retten til at være den man er, for retten til at sige og skrive, hvad man mener. Så var der hippierne fra slutningen af 60erne op igennem 70erne, der både kæmpede for personlig frihed, for at føle og elske frit, men også for politisk retfærdighed, og fred. Så kom punkerne i slutningen af 70erne og op igennem 80erne, der også kæmpede for den personlige frihed, men på en langt mere ligeud og provokerende facon. De kæmpede alle for den personlige frihed, og den dag i dag er deres drømme opfyldt. Alle de tabuer og normer, der før i tiden afholdt folk fra at være de mennesker, de var, er væk. De er besejret. Vi har mulighederne for at sige, skrive, skabe, føle og tænke alt det, vi overhovedet vil. Vi er frie. Men til hvad nytte? Problemet er måske, at vi har for mange muligheder. Vi kan foretage alle de valg, vi vil og gøre, som hjertet begærer i en så høj grad, at vi ikke kan kapere det. Vi kan ikke overskue mulighederne. Den største forskel på os og de unge for 20, 30, 40 år siden er, at de forrige generationer havde noget at kæmpe imod, noget at besejre. De havde nogle grænser at rykke og et budskab at bringe ud og frem i verden. Og de begrænsede muligheder gjorde bare, at de følte en endnu større trang til at gøre den forskel. Nu er forskellen så gjort, og alle muligheder er der. Det er bare om at komme i gang! Men vi kan ikke. Jeg tror måske, vi er lidt bange. Bange for mulighederne, skræmt af de mange valg. Vi føler os usikre på os selv, usikre på hvad vi kan. Vi mangler den synlige fjende til at motivere os, til at provokere os. Hvis det er sandheden, får vi så nogensinde lært at bruge de muligheder, vi har fået skænket? Kan vi udvikle os? 17 Illustration for Antenne: Larsen et Rasmussen

15 Det er sproget på speed, det er ord på beat. Det er Jack Kerouac, der skriver sig gennem USA, fra New York til San Francisco og retur. På stop, på druk, på vejene. I hælene på energiske Neal Cassidy, prototypen på det 20. århundredes frontierhero, der 100 år efter sin tid gør bilen til sin hest, træder foden gennem bunden, og med en hånd på den evigt romantiske drøm brøler gennem præriens støvede arterier, river og flår i konformitetens kontinent, som pulserende frisk blod med solnedgang i øjnene. Det er samtaler med Allen Ginsberg som Carlo Marx, det er William S. Burroughs som Old Bull Lee, og det er utallige andre beatniks, vagabonder, småintellektuelle, arbejdere, dagdrivere og ikke mindst piger i kaskader af indskudte sætninger. Det er Denver, New Orleans, Florida og El Det er jazz uden blæsere, trommer og bas. Det er puls, det er beat, forpustet og hurtigt og dvælende blødt. Det er rejsens på en gang befriende begejstring og frustrerende fra 40rnes endeligt før Allen Ginsbergs»Howl«. Levner sommerferien ikke tid til at krydse hele eller dele af Guds eget land, så ligger San Francisco og blinker under sin gyldne bro med Alcatraz ude i bugten, hippierne i Haight-Ashbury, bøsserne snerrende rastløshed. Et hyl Paso. i Castro, sporvognene på bakkerne, søløverne i havnen, og der, midt i de hjemløses gader, 261 Colombus Avenue ved Jack Kerouac Alley, ligger Lawrence Ferlinghettis legendariske City Lights Bookstore fra 1953, hvor Kerouac, Ginsberg og Burroughs skrev og skreg, og hvor de støvede hylder giver deres svar på, hvorfor»on The Road«stadig sælger over eksemplarer om året verden over. God tur. Torben Olander Jack Kerouac:»Vejene«, Forlaget Fremad, 128 kroner. Afgangsprojekt. Skitser til forsiden af magasinet Antenne.

16 Redningshold for en dag, Experimentarium. Mobilt førstehjælpskursus for børn. Bruuns Bazaar. Website I samarbejde med designbureauet 2GD.

17

lejre VækstVilkår 2012-13 Situationsanalyse af vilkår for vækst og erhvervsliv 13.991 14.085 14.001 13.579 13.594 13.695 13.012 12.

lejre VækstVilkår 2012-13 Situationsanalyse af vilkår for vækst og erhvervsliv 13.991 14.085 14.001 13.579 13.594 13.695 13.012 12. VækstVilkår 212-13 Situationsanalyse af vilkår for vækst og erhvervsliv 13.991 14.85 14.1 13.579 13.594 13.695 13.12 12.75 11.24 11.143 11.88 11.1 11.138 11.123 11.123 1.78 1.55 1.57 1.157 9.68 21.722

Læs mere

VækstVilkår. vordingborg 2012-13. Situationsanalyse af vilkår for vækst og erhvervsliv 13.991 14.085 14.001 13.579 13.594 13.695 13.012 12.

VækstVilkår. vordingborg 2012-13. Situationsanalyse af vilkår for vækst og erhvervsliv 13.991 14.085 14.001 13.579 13.594 13.695 13.012 12. VækstVilkår 2012-13 Situationsanalyse af vilkår for vækst og erhvervsliv 13.991 14.085 14.001 13.579 13.594 13.695 13.012 12.075 11.204 11.143 11.088 11.100 11.138 11.123 11.123 10.780 10.550 10.507 10.157

Læs mere

Regionale Medlemsmøder forår 2013

Regionale Medlemsmøder forår 2013 Regionale Medlemsmøder forår 2013 Introduktion til reformen Susanne Wiederquist Baggrund! Førtidspension og fleksjob er centrale dele af det sociale sikkerhedsnet i Danmark. Aftalepartierne ønsker derfor

Læs mere

faxe VækstVilkår Situationsanalyse af vilkår for vækst og erhvervsliv

faxe VækstVilkår Situationsanalyse af vilkår for vækst og erhvervsliv VækstVilkår 2012-13 Situationsanalyse af vilkår for vækst og erhvervsliv 13.991 14.085 14.001 13.579 13.594 13.695 13.012 12.075 11.204 11.143 11.088 11.100 11.138 11.123 11.123 10.780 10.550 10.507 10.157

Læs mere

roskilde VækstVilkår Situationsanalyse af vilkår for vækst og erhvervsliv

roskilde VækstVilkår Situationsanalyse af vilkår for vækst og erhvervsliv VækstVilkår 2012-13 Situationsanalyse af vilkår for vækst og erhvervsliv 13.991 14.085 14.001 13.579 13.594 13.695 13.012 12.075 11.204 11.143 11.088 11.100 11.138 11.123 11.123 10.780 10.550 10.507 10.157

Læs mere

sorø VækstVilkår Situationsanalyse af vilkår for vækst og erhvervsliv

sorø VækstVilkår Situationsanalyse af vilkår for vækst og erhvervsliv VækstVilkår 2012-13 Situationsanalyse af vilkår for vækst og erhvervsliv 13.991 14.085 14.001 13.579 13.594 13.695 13.012 12.075 11.204 11.143 11.088 11.100 11.138 11.123 11.123 10.780 10.550 10.507 10.157

Læs mere

MYTER OG FAKTA OM FLEKSJOBREFORMEN - afsløring af politisk spin og myter ved hjælp af kolde fakta

MYTER OG FAKTA OM FLEKSJOBREFORMEN - afsløring af politisk spin og myter ved hjælp af kolde fakta Beskæftigelsesudvalget 2011-12 BEU alm. del Bilag 214 Offentligt MYTER OG FAKTA OM FLEKSJOBREFORMEN MYTE 1: Fleksjobordningen er for dyr. Den koster samfundet næsten 12 mia. kr. Beskæftigelsesministeren

Læs mere

Reform af førtidspension og fleksjob

Reform af førtidspension og fleksjob Reform af førtidspension og fleksjob Reform af førtidspension og fleksjob aftalens hovedpunkter. Reform af førtidspension og fleksjob aftale Regeringen (Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Radikale

Læs mere

sm.dk En del af fællesskabet Reform af førtidspension og fleksjob

sm.dk En del af fællesskabet Reform af førtidspension og fleksjob sm.dk En del af fællesskabet Reform af førtidspension og fleksjob Februar 2012 En del af fællesskabet reform af førtidspension og fleksjob 3 Indhold En del af fællesskabet 4 Regeringens initiativer 9 Unge

Læs mere

Reform af fleksjob. BR-Nordjylland VINSA/CABI 13. marts Kontorchef Kirsten Brix Pedersen SFR

Reform af fleksjob. BR-Nordjylland VINSA/CABI 13. marts Kontorchef Kirsten Brix Pedersen SFR Reform af fleksjob BR-Nordjylland VINSA/CABI 13. marts 2013 Kontorchef Kirsten Brix Pedersen SFR Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering l Njalsgade 72 C l DK-2300 København S l sfr@sfr.dk Dato: 22012013

Læs mere

lolland VækstVilkår 2012-13 Situationsanalyse af vilkår for vækst og erhvervsliv 13.991 14.085 14.001 13.579 13.594 13.695 13.012 12.

lolland VækstVilkår 2012-13 Situationsanalyse af vilkår for vækst og erhvervsliv 13.991 14.085 14.001 13.579 13.594 13.695 13.012 12. VækstVilkår 2012-13 Situationsanalyse af vilkår for vækst og erhvervsliv 13.991 14.085 14.001 13.579 13.594 13.695 13.012 12.075 11.204 11.143 11.088 11.100 11.138 11.123 11.123 10.780 10.550 10.507 10.157

Læs mere

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 2. kvartal 2015 VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 2. kvartal 2015 87 23 VI udvikler Redegørelsen sammenfatter oplysninger om de erhvervs- og beskæftigelsesmæssige

Læs mere

Holbæk Kommunes. ungepolitik

Holbæk Kommunes. ungepolitik Holbæk Kommunes Børneog ungepolitik Indhold Forord... side 3 Udfordringerne... side 4 En samlet børne- og ungepolitik... side 5 Et fælles børnesyn... side 6 De fire udviklingsområder... side 7 Udviklingsområde

Læs mere

slagelse VækstVilkår 2012-13 Situationsanalyse af vilkår for vækst og erhvervsliv 13.991 14.085 14.001 13.579 13.594 13.695 13.012 12.

slagelse VækstVilkår 2012-13 Situationsanalyse af vilkår for vækst og erhvervsliv 13.991 14.085 14.001 13.579 13.594 13.695 13.012 12. VækstVilkår 2012-13 Situationsanalyse af vilkår for vækst og erhvervsliv 13.991 14.085 14.001 13.579 13.594 13.695 13.012 12.075 11.204 11.143 11.088 11.100 11.138 11.123 11.123 10.780 10.550 10.507 10.157

Læs mere

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE OM ANALYSEN Fokus på de unge mellem 15-17 år, som ikke er i gang med en uddannelse baseret på kvantitativ data Hvad er sandsynligheden for at de ender i jobcentret

Læs mere

VækstTendens. 2012-2013 Erhvervsstrukturer og -udvikling i de sjællandske kommuner

VækstTendens. 2012-2013 Erhvervsstrukturer og -udvikling i de sjællandske kommuner VækstTendens 2012-2013 Erhvervsstrukturer og -udvikling i de sjællandske kommuner 2 forord Det store jobtab i er bremset. Virksomhederne i regionen har skåret ind til benet, optimeret driften, og kan nu

Læs mere

Møde 18. marts 2013 kl. 16:00 i Ikke angivet

Møde 18. marts 2013 kl. 16:00 i Ikke angivet Handicaprådet Referat Møde 18. marts 2013 kl. 16:00 i Ikke angivet Pkt. Tekst Side 11 Orientering om den ny reform vedr. fleksjob og førtidspension 1 12 Godkendelse af referat 4 13 Indkommet post 4 14

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der

Læs mere

Ligestillingsudvalget LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt

Ligestillingsudvalget LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt Ligestillingsudvalget 2013-14 LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt Det talte ord gælder Talepapir til besvarelse af samrådsspørgsmål G og H (LIU d. 2. juni 2014) Tak for invitationen til

Læs mere

Myndighed/Afsender Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering Lovens ikrafttrædelsesdato 1. januar 2013

Myndighed/Afsender Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering Lovens ikrafttrædelsesdato 1. januar 2013 Beskæftigelsesudvalget 2012-13 L 53 Bilag 1 Offentligt L I G E S T I L L L I N G S V U R D E R I N G A F L O V F O R S L A G 30. oktober 2012 Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov

Læs mere

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 1. kvartal 2015 VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 1. kvartal 2015 87 23 VI udvikler I denne vækst- og beskæftigelsesredegørelse sammenfattes oplysninger om de

Læs mere

Reform af fleksjob. intentioner, ændringer og konkret betydning for ansættelsesforholdet i virksomheden. 28. august 2013 Mia Plougmann Mønsted

Reform af fleksjob. intentioner, ændringer og konkret betydning for ansættelsesforholdet i virksomheden. 28. august 2013 Mia Plougmann Mønsted Reform af fleksjob intentioner, ændringer og konkret betydning for ansættelsesforholdet i virksomheden 28. august 2013 Mia Plougmann Mønsted Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering l Njalsgade 72 C

Læs mere

VækstVilkår. Situationsanalyse af vilkår for vækst og erhvervsliv. køge. Center for. VækstAnalyse. En del af Væksthus Sjælland

VækstVilkår. Situationsanalyse af vilkår for vækst og erhvervsliv. køge. Center for. VækstAnalyse. En del af Væksthus Sjælland VækstVilkår 2014 Situationsanalyse af vilkår for vækst og erhvervsliv køge VækstVilkår 2014 Indhold 3 vækst og beskæftigelse 13 transport og logistik 19 eksport 23 iværksætteri resume MASSIV EKSPORTFREMGANG

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER. Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk

KULTUR OG OPLEVELSER. Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk 40 KULTUR OG OPLEVELSER KULTUR Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk vækst. José Manuel Barroso, formand for Europakommissionen

Læs mere

VækstVilkår. Situationsanalyse af vilkår for vækst og erhvervsliv. greve. Center for. VækstAnalyse. En del af Væksthus Sjælland

VækstVilkår. Situationsanalyse af vilkår for vækst og erhvervsliv. greve. Center for. VækstAnalyse. En del af Væksthus Sjælland VækstVilkår 2014 Situationsanalyse af vilkår for vækst og erhvervsliv greve VækstVilkår 2014 Indhold 3 vækst og beskæftigelse 13 transport og logistik 19 eksport 23 iværksætteri resume 1000 NYE JOB Siden

Læs mere

HK HANDELs målprogram

HK HANDELs målprogram HK HANDELs målprogram 2016-2020 HK HANDELs kongres besluttede i 2012, at organiseringsmodellen skal anvendes som grundlag for det faglige arbejde. Derfor har vi gennem de seneste fire år arbejdet målrettet

Læs mere

Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. Perspektiver i uddannelse i beskæftigelsesindsatsen 19. september 2012. Kontorchef Kirsten Thomsen

Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. Perspektiver i uddannelse i beskæftigelsesindsatsen 19. september 2012. Kontorchef Kirsten Thomsen Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Perspektiver i uddannelse i beskæftigelsesindsatsen 19. september 2012 Kontorchef Kirsten Thomsen Befolkningen opgjort på uddannelsesbaggrund pr. okt. 2010 (16-66-årige)

Læs mere

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Fælles læreplaner for BVI-netværket Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette

Læs mere

Bilag til Beskæftigelsespolitiske udfordringer i jobcenternetværk 1-6

Bilag til Beskæftigelsespolitiske udfordringer i jobcenternetværk 1-6 Bilag til Beskæftigelsespolitiske udfordringer i jobcenternetværk 1-6 April 2014 De 6 jobcenternetværk Bilagsoversigt 1. STRUKTURELLE KENDETEGN FOR RAMMERNE FOR INDSATSEN I JOBCENTRENE... 3 2. UDVIKLING

Læs mere

VækstVilkår. Situationsanalyse af vilkår for vækst og erhvervsliv. roskilde. Center for. VækstAnalyse. En del af Væksthus Sjælland

VækstVilkår. Situationsanalyse af vilkår for vækst og erhvervsliv. roskilde. Center for. VækstAnalyse. En del af Væksthus Sjælland VækstVilkår 2014 Situationsanalyse af vilkår for vækst og erhvervsliv roskilde Indhold 3 vækst og beskæftigelse 13 videnservice 19 eksport 23 iværksætteri resume MINDRE TILBAGEGANG DETAILHANDLEN TRÆKKER

Læs mere

forebyggelse, fleksibilitet og rummelighed Reform af førtidspension og fleksjob

forebyggelse, fleksibilitet og rummelighed Reform af førtidspension og fleksjob forebyggelse, fleksibilitet og rummelighed Reform af førtidspension og fleksjob Regeringen December 2010 forebyggelse, fleksibilitet og rummelighed Reform af førtidspension og fleksjob Regeringen December

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere

Børn skal favnes i fællesskab

Børn skal favnes i fællesskab Center for Dagtilbud og Skole Børn skal favnes i fællesskab - om inklusion i Furesø Kommune BØRN SKAL FAVNES I FÆLLESSKAB 2 FORORD Alle børn og unge har brug for at indgå i et fællesskab med forældre,

Læs mere

Vækstfabrikkerne. Projektets baggrund, indhold og status

Vækstfabrikkerne. Projektets baggrund, indhold og status Vækstfabrikkerne Projektets baggrund, indhold og status Agenda 1 Formål og baggrund Målsætninger, erhvervspolitisk rationale og finansiering Værdiskabelse for iværksættere og andre aktører Indhold Faglige

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD Inklusions strategi Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole Indhold Indledning... 2 Status:... 3 Formål... 3 Solrød Kommune... 3 Hvorfor inklusion... 3 Inklusion... 3 Mål... 4

Læs mere

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Folkeskolereformudvalget i Roskilde kommune har lavet følgende anbefalinger til målsætninger, som SFO en forholder sig til: Alle elever skal udfordres i

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Møde 23. januar 2013 kl. 16:00 i mødelokale 1

Møde 23. januar 2013 kl. 16:00 i mødelokale 1 Handicaprådet Referat Møde 23. januar 2013 kl. 16:00 i mødelokale 1 Pkt. Tekst Side 1 Godkendelse af referat 1 2 Indkommet post 1 3 Rapport med retningslinjer for omgang med beboernes penge 1 4 Status

Læs mere

UDDANNELSE TIL ALLE UNGE

UDDANNELSE TIL ALLE UNGE KL UDDANNELSESKONFERENCE NOVEMBER 2016 Holbæk Kommune En stærk medspiller Agenda Om baggrunden - Holbæk i Fællesskab Om organisationen - En stærk medspiller Om kerneopgaven Om at have en politisk uddannelsesdagsorden

Læs mere

VækstTendens. 2012-2013 Erhvervsstrukturer og -udvikling i de sjællandske kommuner

VækstTendens. 2012-2013 Erhvervsstrukturer og -udvikling i de sjællandske kommuner VækstTendens 2012-2013 Erhvervsstrukturer og -udvikling i de sjællandske kommuner 2 FORORD Det store jobtab i er bremset. Virksomhederne i regionen har skåret ind til benet, optimeret driften, og kan nu

Læs mere

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at:

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: Personalepolitik 1. FORMÅL DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: - tiltrække og udvikle dygtige medarbejdere - sætte rammen for DTU som en

Læs mere

VækstVilkår. Situationsanalyse af vilkår for vækst og erhvervsliv. holbæk. Center for. VækstAnalyse. En del af Væksthus Sjælland

VækstVilkår. Situationsanalyse af vilkår for vækst og erhvervsliv. holbæk. Center for. VækstAnalyse. En del af Væksthus Sjælland VækstVilkår 2014 Situationsanalyse af vilkår for vækst og erhvervsliv holbæk VækstVilkår 2014 Indhold 3 vækst og beskæftigelse 13 bygge og anlæg 19 eksport 23 iværksætteri resume STABIL UDVIKLING I Holbæk

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

FRA FRAVÆR TIL NÆRVÆR

FRA FRAVÆR TIL NÆRVÆR REGION SJÆLLANDS PERSONALEPOLITISKE PRINCIPPER FOR AT NEDBRINGE SYGEFRAVÆR FRA FRAVÆR TIL NÆRVÆR PROFESSIONELLE ARBEJDSMILJØER VI TAGER ANSVAR Odsherred Kalundborg Holbæk Lejre Roskilde Greve GENSIDIG

Læs mere

Uddannelse og konkrete joberfaringer skal få unge i job

Uddannelse og konkrete joberfaringer skal få unge i job Ungepakke August 2012 Uddannelse og konkrete joberfaringer skal få unge i job Siden sommeren 2008 har Danmark været ramt af en omfattende økonomisk krise. Mange unge har mistet deres job under krisen.

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Tilskudsmuligheder - ved ansættelse af medarbejder

Tilskudsmuligheder - ved ansættelse af medarbejder Tilskudsmuligheder - ved ansættelse af medarbejder Indhold 1. Videnpilot 1 2. Fagpilot 2 3. Voksenlærling 3 4. Privat løntilskud 4 5. Virksomhedspraktik 5 6. Jobrotation 6 7. Mentorordning 7 8. Isbryderordning

Læs mere

KL inviterer til fælles handling om børn og unge

KL inviterer til fælles handling om børn og unge KL inviterer til fælles handling om børn og unge 2 KL inviterer til fælles handling om børn og unge Vær med til at finde nye løsninger! Vi har alle et ansvar for, at vores børn og unge trives og klarer

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSPOLITIK 2011-2015. for alle

ARBEJDSMARKEDSPOLITIK 2011-2015. for alle for alle Udfordringen - Udviklingen har ikke været gunstig. Juli 2011 er der 2.000 flere borgere i Vejle på overførselsindkomst end i 2007. Årsagen er dels, flere ledige, primært dagpengemodtagere, og

Læs mere

VækstVilkår. Situationsanalyse af vilkår for vækst og erhvervsliv. lolland. Center for. VækstAnalyse. En del af Væksthus Sjælland

VækstVilkår. Situationsanalyse af vilkår for vækst og erhvervsliv. lolland. Center for. VækstAnalyse. En del af Væksthus Sjælland VækstVilkår 2014 Situationsanalyse af vilkår for vækst og erhvervsliv lolland VækstVilkår 2014 Indhold 3 vækst og beskæftigelse 13 landbrug og fødevarer 19 eksport 23 iværksætteri resume VÆKSTEN LADER

Læs mere

Investeringer for fremtiden. innovationsfonden.dk

Investeringer for fremtiden. innovationsfonden.dk Vær nysgerrig 1 Investeringer for fremtiden innovationsfonden.dk 2 3 Investeringer for fremtiden Innovationsfonden investerer i det, som driver Danmark fremad. I det, som endnu ikke er skabt. I nye og

Læs mere

Ministerens tale til samrådsspørgsmål C og D om reformen af førtidspension og fleksjob den 20. oktober 2015

Ministerens tale til samrådsspørgsmål C og D om reformen af førtidspension og fleksjob den 20. oktober 2015 Beskæftigelsesudvalget 2015-16 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 28 Offentligt T A L E Ministerens tale til samrådsspørgsmål C og D om reformen af førtidspension og fleksjob den 20. oktober 2015 20.

Læs mere

Pendling i Østdanske kommuner

Pendling i Østdanske kommuner Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Pendling i Østdanske kommuner November 2009 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Universitetsvej 2, 4000 Roskilde Tlf. 7222 3400 - Email: brhs@ams.dk

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING. KVT. 1 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

Udvikling af ny velfærdsteknologi i samarbejde med kommuner og virksomheder ved projektleder Line Groes

Udvikling af ny velfærdsteknologi i samarbejde med kommuner og virksomheder ved projektleder Line Groes Udvikling af ny velfærdsteknologi i samarbejde med kommuner og virksomheder ved projektleder Line Groes Det kan være, at der kommer nogle rigtig smarte hjælpemidler, når vi bliver rigtig gamle! - Ældre

Læs mere

VækstVilkår. Situationsanalyse af vilkår for vækst og erhvervsliv. slagelse. Center for. VækstAnalyse. En del af Væksthus Sjælland

VækstVilkår. Situationsanalyse af vilkår for vækst og erhvervsliv. slagelse. Center for. VækstAnalyse. En del af Væksthus Sjælland VækstVilkår 2014 Situationsanalyse af vilkår for vækst og erhvervsliv slagelse VækstVilkår 2014 Indhold 3 vækst og beskæftigelse 13 landbrug og fødevarer 19 eksport 23 iværksætteri resume DETAILHANDLEN

Læs mere

Sådan kan Væksthus Hovedstadsregionen hjælpe med at facilitere offentlig-private samarbejder

Sådan kan Væksthus Hovedstadsregionen hjælpe med at facilitere offentlig-private samarbejder Sådan kan Væksthus Hovedstadsregionen hjælpe med at facilitere offentlig-private samarbejder v/ Christian Brix, projektleder, Væksthus Hovedstadsregionen 05-10-2016 2 Et Væksthus i hver region 5 væksthuse

Læs mere

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Indhold Barnets alsidige personlighedsudvikling... 2 Sociale kompetencer... 3 Sprog... 5 Krop og bevægelse... 6 Natur og naturfænomener... 7 Kulturelle udtryksformer

Læs mere

Pædagogernes fagforening, BUPL Østjylland, har for tredje år i træk lavet en spørgeskemaundersøgelse

Pædagogernes fagforening, BUPL Østjylland, har for tredje år i træk lavet en spørgeskemaundersøgelse Kære politiker. Her har du nogle beretninger om pædagogernes og børnenes virkelighed i Randers Kommune. Med dette skrift ønsker vi at sætte fokus på de rammer og vilkår, man her har besluttet for børn,

Læs mere

Pædagogiske læreplaner skal have fokus på hverdagen!

Pædagogiske læreplaner skal have fokus på hverdagen! Pædagogiske læreplaner skal have fokus på hverdagen! Susanne Christensen, pædagog og pædagogisk leder Børnenes Kontors Daginstitution Fra en dag i førskolegruppen, september 2016: Børnene sidder på deres

Læs mere

Hver femte virksomhed vil ikke anbefale kommunerne i Region Sjælland

Hver femte virksomhed vil ikke anbefale kommunerne i Region Sjælland September 2013 Hver femte virksomhed vil ikke anbefale kommunerne i Region Sjælland Hver femte virksomhed i Region Sjælland vil ikke anbefale kommunen som et sted at etablere sig til andre virksomheder.

Læs mere

[DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET]

[DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET] 2013 Kolding Kommune Børne- og Uddannelsesforvaltningen [DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET] Visionen, Vi designer livet, integreres i alle politikker, indsatser og praksisser i Kolding Kommune. Den har

Læs mere

VækstVilkår. Situationsanalyse af vilkår for vækst og erhvervsliv. lejre. Center for. VækstAnalyse. En del af Væksthus Sjælland

VækstVilkår. Situationsanalyse af vilkår for vækst og erhvervsliv. lejre. Center for. VækstAnalyse. En del af Væksthus Sjælland VækstVilkår 2014 Situationsanalyse af vilkår for vækst og erhvervsliv lejre VækstVilkår 2014 Indhold 3 vækst og beskæftigelse 13 bygge og anlæg 19 eksport 23 iværksætteri resume 400 NYE PRIVATE JOB Som

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. Tilgang til førtidspension udvikling og tendenser v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz

Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. Tilgang til førtidspension udvikling og tendenser v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Tilgang til førtidspension udvikling og tendenser v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz Begrænsning af tilgangen til førtidspension Seminar d. 25. marts 2011 09.00-09.30

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

herunder: Samarbejdet mellem forældre & Må jeg være med?

herunder: Samarbejdet mellem forældre & Må jeg være med? Familiepladser i Gullandsgården, herunder: Samarbejdet mellem forældre & personale i Familiepladsregi. Må jeg være med? Hvad er en Familieplads En familieplads er en særlig plads i en almindelig daginstitution,

Læs mere

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme 1 Frivillighed er frihed til at vælge og villighed til at tilbyde Faxe Kommune vil fokusere meget mere på frivillighed. Frivillighed skal forstås bogstaveligt:

Læs mere

I Halsnæs tør vi og vi tør også sammen

I Halsnæs tør vi og vi tør også sammen I Halsnæs tør vi og vi tør også sammen Indledning 3 I Halsnæs tør vi og vi tør også sammen 4 Brændende platform Vækst 6 Brændende platform Faglighed og uddannelsesniveau 8 Brændende platform Sundhed og

Læs mere

Debatmateriale til Furesø Kommunes borgermøde om budget

Debatmateriale til Furesø Kommunes borgermøde om budget Debatmateriale til Furesø Kommunes borgermøde om budget 2014-17 Dette oplæg giver information og inspiration til det borgermøde, som Furesø Kommune har inviteret til den 12. juni 2013. På borgermødet præsenteres

Læs mere

Temamøde Vækstforum Region Hovedstaden om beskæftigelse, arbejdskraft og uddannelse

Temamøde Vækstforum Region Hovedstaden om beskæftigelse, arbejdskraft og uddannelse Temamøde Vækstforum Region Hovedstaden om beskæftigelse, arbejdskraft og uddannelse Vil manglen på arbejdskraft bremse væksten i Region Hovedstaden De fremtidige beskæftigelsespolitiske udfordringer Oplæg

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Orientering om STILLE PIGER. Et projekt i Middelfart Ungdomsskole

Orientering om STILLE PIGER. Et projekt i Middelfart Ungdomsskole Orientering om STILLE PIGER Et projekt i Middelfart Ungdomsskole Til den unge: Stille Piger er for dig, hvis du kan genkende noget af dette fra dig selv: Du er den stille pige i klassen, som ikke tør sige

Læs mere

Reform af fleksjob. Temamøde om føp/fleksjobreformen 19. december 2012. Kontorchef Kirsten Brix Pedersen

Reform af fleksjob. Temamøde om føp/fleksjobreformen 19. december 2012. Kontorchef Kirsten Brix Pedersen Reform af fleksjob Temamøde om føp/fleksjobreformen 19. december 2012 Kontorchef Kirsten Brix Pedersen Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering l Njalsgade 72 C l DK-2300 København S l sfr@sfr.dk Dato:

Læs mere

Undersøg job. Arbejdskort 1. Job på skolen. Opgave. Hjælp. Resultat. Tid

Undersøg job. Arbejdskort 1. Job på skolen. Opgave. Hjælp. Resultat. Tid Arbejdskort 1 Undersøg job Job på skolen Hver dag møder du mennesker på job overalt, hvor du kommer. Hos bageren, i butikker, i sportshallen, i biografen, på gaden. På skolen er der dine lærere, servicemedarbejdere

Læs mere

Region Hovedstaden. Det gode liv i hovedstadsregionen - sådan arbejder Region Hovedstaden for vækst og udvikling

Region Hovedstaden. Det gode liv i hovedstadsregionen - sådan arbejder Region Hovedstaden for vækst og udvikling Region Hovedstaden Det gode liv i hovedstadsregionen - sådan arbejder Region Hovedstaden for vækst og udvikling Det gode liv I Region Hovedstaden arbejder vi for at skabe vækst, for vækst og livskvalitet

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

F O A F A G O G A R B E J D E. Flere hænder

F O A F A G O G A R B E J D E. Flere hænder F O A F A G O G A R B E J D E Flere hænder Indledning Da regeringen sidste år lovede skattelettelser, der mest kom de bedst lønnede til gavn, glemte den at fortælle, at der var en regning, der skulle

Læs mere

Velkommen til Stavnsholtskolen

Velkommen til Stavnsholtskolen Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle

Læs mere

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet Regeringen 20. marts 2006 Landsorganisationen i Danmark Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd Akademikernes Centralorganisation Ledernes Hovedorganisation Dansk Arbejdsgiverforening Sammenslutning

Læs mere

Strategi for faglig service og kvalitet VEDTAGET

Strategi for faglig service og kvalitet VEDTAGET KONGRES 2016 Strategi for faglig service og kvalitet VEDTAGET Indhold FOAs faglige service og kvalitet 3 Om strategien 4 FOAs tilgang til faglig service de 5 principper 6 1. Faglig service der viser handlekraft

Læs mere

Fleksjob. - regler om fleksjob efter 1. januar 2013

Fleksjob. - regler om fleksjob efter 1. januar 2013 Fleksjob - regler om fleksjob efter 1. januar 2013 Indhold 3 Generel information 4 Fleksjob er midlertidige (5 år) Medlemmer under/over 40 år 5 Løn og øvrige arbejdsvilkår ved fleksjob 6 Løn- og ansættelsesvilkår

Læs mere

Uddannelsesråd Lolland-Falster

Uddannelsesråd Lolland-Falster STRATEGI Uddannelsesråd Lolland-Falster UDDANNELSESRÅD LOLLAND-FALSTER 2016 INDLEDNING Uddannelse og uddannelsesinstitutioner har afgørende betydning for landsdelen; De understøtter erhvervslivets adgang

Læs mere

Den sociale arv i Østdanmark.

Den sociale arv i Østdanmark. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den sociale arv i Østdanmark. Andelen af unge fra ufaglærte hjem, der ikke har eller er i gang med en ungdomsuddannelse Januar 2012 Den sociale arv i Østdanmark.

Læs mere

Forældreundersøgelse. Om dig. Netværk 2014:204,205, 206,207; 1.1 Er du? a. Gift eller bor sammen med en partner b. Enlig c. Ønsker ikke at oplyse

Forældreundersøgelse. Om dig. Netværk 2014:204,205, 206,207; 1.1 Er du? a. Gift eller bor sammen med en partner b. Enlig c. Ønsker ikke at oplyse Om dig 1.1 Er du? a. Gift eller bor sammen med en partner b. Enlig c. Ønsker ikke at oplyse 1.2 Hvad er din alder? 1.3 Hvad er din højeste fuldførte uddannelse? a. Folkeskole 9. eller 10. klasse b. EFG/HG/Teknisk

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

OK-håndbogen. Inspiration og overblik til dig, der er tillidsrepræsentant eller ansat i en fagforening eller LO-sektion

OK-håndbogen. Inspiration og overblik til dig, der er tillidsrepræsentant eller ansat i en fagforening eller LO-sektion OK-håndbogen Inspiration og overblik til dig, der er tillidsrepræsentant eller ansat i en fagforening eller LO-sektion OK-indsatsen Oplysning om overenskomster 2011-2015 Det er os med overenskomster og

Læs mere

Digitaliseringsstrategien frem mod 2017 er OPI interessant? Hvordan kan det skabe erhvervsmæssig vækst og offentlig gevinst

Digitaliseringsstrategien frem mod 2017 er OPI interessant? Hvordan kan det skabe erhvervsmæssig vækst og offentlig gevinst Digitaliseringsstrategien frem mod 2017 er OPI interessant? Hvordan kan det skabe erhvervsmæssig vækst og offentlig gevinst Offentlig-private innovationspartnerskaber (OPI): en tværsektoriel samarbejdsform,

Læs mere

Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. Netværksmøde for teamledere Kontanthjælpsmodtagere match 2 og 3 Tirsdag den 18.

Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. Netværksmøde for teamledere Kontanthjælpsmodtagere match 2 og 3 Tirsdag den 18. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Netværksmøde for teamledere Kontanthjælpsmodtagere match 2 og 3 Tirsdag den 18. juni 2013 Formål og tema Formål med netværket Bidrage til at begrænse tilgangen

Læs mere

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx

Læs mere

Kong Christian d. IX og Dr. Louises Børneasyl. Gentofte Kommune. Værdier, handleplaner og evaluering

Kong Christian d. IX og Dr. Louises Børneasyl. Gentofte Kommune. Værdier, handleplaner og evaluering Kong Christian d. IX og Dr. Louises Børneasyl. Gentofte Kommune Værdier, handleplaner og evaluering D. 1. juli 2014 1 Gentofte Kommunes fælles pædagogiske læreplan Som en del af arbejdet med at realisere

Læs mere

Målrettet og integreret sundhed på tværs

Målrettet og integreret sundhed på tværs Vision Målrettet og integreret sundhed på tværs Med Sundhedsaftalen tager vi endnu et stort og ambitiøst skridt mod et mere sammenhængende og smidigt sundhedsvæsen. skabe et velkoordineret samarbejde om

Læs mere

Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde'

Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde' Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde' MEDARBEJDERNES SELVVURDERING MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Børnehuset Holbøllsminde Antal besvarelser: 6 Denne tabel viser, hvordan de ansatte har vurderet den pædagogiske

Læs mere

Masterclass i 2013. Tænk ud af boksen Idégenerering. Oplevelsesøkonomi. Design din egen forretningsmodel Brugerdreven Innovation

Masterclass i 2013. Tænk ud af boksen Idégenerering. Oplevelsesøkonomi. Design din egen forretningsmodel Brugerdreven Innovation Masterclass i 2013 Tænk ud af boksen Idégenerering Oplevelsesøkonomi Design din egen forretningsmodel Brugerdreven Innovation Kort Om RUC MasterClass Kontakt Berit Nørgaard Olesen beritn@ruc.dk - Tilmelding

Læs mere

SPI. Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme. Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com. SPI er medfinancieret af: af:

SPI. Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme. Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com. SPI er medfinancieret af: af: SPI Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme SPI er medfinancieret af: af: Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com Sammen styrker vi regionen Projekt SPI, Samarbejde om Proaktiv

Læs mere

HK HANDELS MÅLPROGRAM

HK HANDELS MÅLPROGRAM HK HANDELS MÅLPROGRAM 1 HK HANDELs målprogram 2016-2020 (udkast) 2 3 HK HANDELs kongres besluttede i 2012, at organiseringsmodellen skal anvendes som grundlag 4 for det faglige arbejde. Derfor har vi gennem

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Samlede godkendte initiativer fordelt på strategiens 5 temaer

Samlede godkendte initiativer fordelt på strategiens 5 temaer Marts 2010 Vækstforum Sjælland har igangsat rigtig mange aktiviteter siden starten af 2007. I alt er det blevet til 137 forskellige projekter, som strækker sig over alt fra bredere resultatkontrakter videre

Læs mere

Bilag: Arbejdsstyrken i Vendsyssel

Bilag: Arbejdsstyrken i Vendsyssel Bilag: Arbejdsstyrken i I dette bilag opsummeres de væsentligste resultater fra arbejdsstyrkeanalysen for arbejdskraftområde. 1. Udvikling i arbejdsstyrken i har 93.800 personer i arbejdsstyrken i 2011,

Læs mere