Regnskab Årsberetning. Favrskov Kommune

Transkript

1 Regnskab Årsberetning Favrskov Kommune

2 INDHOLD Side Kommuneoplysninger 2 Ledelsens forord 4 Påtegninger 6 Ledelsens påtegning 6 Revisionspåtegning 7 Økonomisk overblik 8 Kommunens årsregnskab Anvendt regnskabspraksis 21 Sektorbeskrivelser 27 Hoved- og nøgletal 48 Driftsregnskab 49 Balance 5 Noter til driftsregnskab og balance 51

3 Kommuneoplysninger Kommune Favrskov Kommune Skovvej Hinnerup Telefon: Telefax: Hjemmeside: [email protected] Hjemsted: Regnskabsår: Hinnerup 1. januar december Kommunal- Bestyrelse Nils Borring, borgmester Lars Storgaard, 1. viceborgmester Christian Møller-Nielsen, 2. viceborgmester Anders G. Christensen Anders Nørgaard Anne Neergaard Bjarne Andersen Dan Jensen Dorte Winther Erling Kvist Andersen Eva Damsgaard Flemming Nørgaard Grethe Villadsen Hanne Smedegaard Inge G. Sørensen Isabell Friis Madsen Joachim Laursen Kurt Andreassen Lone Jeppesen Glarbo Malene Kragh Sand Niels Flade Nielsen Niels Kallehave Peder Meyhoff Steen Thomasen Thomas Storm 2

4 Direktion Jan Kallestrup, kommunaldirektør Hans Minor Vedel, direktør for børn og skole Kate Bøgh, direktør for social og sundhed Asbjørn Friis Jensen, direktør for job og økonomi Lars A. Clement, direktør for teknik og kultur Revision BDO Kommunernes Revision A/S Thors Bakke 4, 2. sal 89 Randers C 3

5 Ledelsens forord Favrskov Kommune har i 214 haft en stabil økonomi i balance og samtidig styrket kassebeholdningen. Den økonomiske balance har skabt grundlag for, at vi har iværksat en lang række nye initiativer. Således var kommunens anlægsbudget i 214 rekordhøjt, og det gav byrådet mulighed for at håndtere nogle af de mange udfordringer, som en kommune i vækst som Favrskov har for at kunne tilpasse tilbud og faciliteter til befolkningsudviklingen. Favrskov Kommune havde i 214 et samlet anlægsbudget på 183 mio. kr., og det samlede regnskabstal for anlægsinvesteringer for 214 viser, at der er anvendt 17 mio. kr. På driftssiden vedtog Byrådet i 214 mindre driftsreduktioner på 6,2 mio. kr. Byrådet vedtog ligeledes udvidelser i den kommunale service for 13,3 mio. kr. De største udvidelser skete på ældreområdet på grund af et stigende plejebehov, da ældre borgere bliver udskrevet hurtigere fra hospitalerne. Derudover blev der afsat ekstra midler til handicapområdet for at håndtere tilgangen af borgere, der har brug for særligt specialiserede og dyre tilbud. På sundhedsområdet blev der bl.a. sat øget fokus på udsatte familier med overvægtsproblemer, og samtidigt intensiveredes tilbuddene til hjerneskadede med etableringen af et hjerneskadeteam. Regnskabet er dermed ikke kun en masse tal. Det er også udtryk for de mange politiske prioriteringer, der er foretaget i 214 og i årene forud. I de udarbejdede beskrivelser for hver sektor indenfor kommunens virksomhed kan man læse om de væsentligste driftsaktiviteter, som byrådet har prioriteret. Blandt de større anlægsprojekter, som byrådet har igangsat eller gennemført i 214, kan nævnes: Planlægning af nyt botilbud og aktivitetscenter på Elbæk Allé, Hadsten Udmøntning af aftale om opførelse af tre nye haller i Hadsten, Hammel og Søften. Renovering og modernisering af skolerne Midtbyprojekt om områdefornyelse i Hammel Etablering af signalanlæg flere steder i Hadsten, Søften og Laurbjerg. Anlæg af supercykelsti på Lyngåbakke og mellem Thorsø og Sall Etablering af tunnel under Ødumvej mellem Selling og Hadbjerg Vedligeholdelse af veje og belægninger Mountainbikespor i Hammel Mølleskov og Hinnerupskoven. Anlæg af parkouranlæg ved Rønbæk Idrætscenter. Udover fokus på at styrke rammerne for den lokale service har Favrskov Kommune også arbejdet regionalt og nationalt, bl.a. med at dokumentere behovet for investeringer i infrastrukturen i, til og fra Favrskov Kommune, f.eks. i form af rute 26 mellem Aarhus og Viborg og letbane fra Aarhus og Lisbjerg til Hinnerup. Nye investeringer i infrastrukturen er vigtig for Favrskov Kommune som bosætningskommune. Folkeskolereformen og ændrede arbejdstidsregler for lærerne havde også stor betydning for Favrskov Kommune i 214. Det forberedende arbejde resulterede bl.a. i en fælles forståelse omkring arbejdstidens tilrettelæggelse samt et fælles værdigrundlag, der er indarbejdet i skolestyrelsesvedtægten. Alle skoler deltog i projekt Attraktive og effektive personalearbejdspladser også når vi ikke underviser for at imødekomme kravene til den ændrede skoledag fra 1. august 214. Fokus har også været rettet mod frivillighed i Favrskov. Der er blevet gennemført aktiviteter for at synliggøre og videreudvikle den indsats, som frivillige yder i Favrskov, og aktiviteterne kulminerede med arrangementet Frivilligtræf, hvor deltagerne bl.a. fik præsenteret den nye Frivillighedsportal. Fra 1. januar 215 etableres der et Frivilligsekretariat, der skal fastholde opmærksomheden om de frivilliges indsatser. 4

6 Ved siden af opgaven med at sikre borgerne den bedst mulige service indenfor de økonomiske rammer, som Favrskov Kommune har til rådighed, har der i 214 været gennemført en række udviklings- og planlægningsinitiativer, både indenfor de enkelte driftsområder og på tværs af hele organisationen. Endvidere skal det nævnes, at Byrådet og de stående udvalg i 214 har behandlet en lang række sager, der giver byrådet og udvalgene mulighed for at prioritere den service, som Favrskov Kommune i de kommende år skal kendetegnes på. Med regnskabsaflæggelsen sættes der i økonomisk forstand punktum for 214, men kommunens regnskab har allerede sat sine tydelige spor på de politiske og administrative prioriteringer i 215 og sat retning for de kommende års budgetlægning. Der er ingen tvivl om, at regnskabsaflæggelserne i de kommende år vil afspejle den fortsatte stramme økonomistyring i Favrskov Kommune, som har været og fortsat er nødvendigt på grund af den finansielle situation globalt og de afledte konsekvenser nationalt og lokalt. Favrskov Kommune, 28. april 215 Nils Borring Borgmester Jan Kallestrup Kommunaldirektør 5

7 Påtegninger Ledelsens påtegning Økonomiudvalget har den 21. april 215 aflagt årsregnskab for 214 for Favrskov Kommune til byrådet. Årsregnskabet for 214 for Favrskov Kommune rummer en række obligatoriske oversigter og redegørelser, der skal aflægges i overensstemmelse med Lov om Kommunernes Styrelse og reglerne i Økonomi- og Indenrigsministeriets Budget- og Regnskabssystem for Kommuner. Vi anser den valgte regnskabspraksis for hensigtsmæssig, således at årsregnskabet giver et retvisende billede af kommunens aktiver og passiver, finansielle stilling samt årets økonomiske resultat. I henhold til styrelseslovens 45 overgiver byrådet hermed regnskabet til revision. Favrskov Kommune, den 28. april 215 Nils Borring Borgmester Jan Kallestrup Kommunaldirektør 6

8 Revisionspåtegning Randers, den BDO KOMMUNERNES REVISION A/S Ole Nielsen / Anne Grethe Goth Chefrevisor Ledende revisor 7

9 Økonomisk overblik Regnskabsopgørelse for 214 Skattefinansieret område Afvigelser Mio. kr. Vedtaget Korrigeret Regnskab/- Regnskab Budget Budget Budget vedtaget budget Ordinære poster Finansiering , , ,7, ,2 Drift 2.459, , ,9-64, ,2 Renter 7,8 7,3 3,8-4, 8,3 Ordinære poster i alt -1,6-94,6-169, -68,4-92,7 Særlige poster Anlæg 12,8 172,2 18,5-12,3 176,7 Halaftale - anlæg 2, 19,5 7, -13, Efterregulering af skat og udligning 8,9 6, 9,5,6 Ekstraordinær finansieringstilskud -25,2-25,2-25,2, -25, Ekstraordinær tilskud folkeskolereform -2,5-2,5-2,5, -4,6 Teknisk budgetpulje - overførsler ml. årene 17, Mindreudgift til tjenestemandspensioner -5,5 Særlige poster i alt 122, 17, 97,3-24,7 158,6 Finansposter Lånoptagelse -58,4-86,6-18, 4,4-47,5 Afdrag på lån 17,9 16,2 17,7 -,2 19,8 Kort og langfristede poster -9,2 Langfristede poster 9,6 1,3, -9,6 Kortfristede poster,,,8,8 Finansposter i alt -3,9-6,1,4 31,3-36,9 Resultat ekskl. jordforsyning og ældreboliger -9,5 15,3-71,3-61,8 29, Jordforsyning Anlæg 35,3-2,6 51,2 15,8 17,5 Drift,2,2 -,6 -,8 3,5 Nettolån - jordforsyning -18, -18,2 4,1 22,2-1,3 Jordforsyning i alt 17,5-38,7 54,7 37,2 19,7 Resultat skattefinansieret område 8, -23,4-16,5-24,6 48,7 Ældreboliger Anlæg 7, 12,1 1,9 3,9 25,2 Driftsoverskud -8,9-8,6-9,7 -,8-9, Grundkapitalindskud -5,6-5,6, 5,6 Lånoptagelse - (byggekredit) -1,4, -,1 1,3-25,2 Afdrag og renter på lån 9,1 8, 8, -1,2 8, Ældreboliger i alt,3 5,9 9,2 8,9-1, Samlet effekt på kassebeholdningen 8,3-17,5-7,4-15,7 47,7 8

10 Generelle forudsætninger Budgettet er udarbejdet på baggrund af en række forudsætninger om eksempelvis stigninger i priser, lønninger og indkomster, befolkningsudviklingen samt aftalen mellem regeringen og Kommunernes Landsforening om kommunernes økonomi og service for 214. Der er i overensstemmelse med KLs skøn som udgangspunkt anvendt en prisfremskrivning fra budget 213 til 214 på 1,62 %. Den faktiske prisudvikling fra 213 til 214 har i henhold til KLs seneste udmelding været 1,32 %. Alle lønbudgetter er i forbindelse med budgetlægningen fremskrevet med 1,19 % fra 213 til 214. Som følge af reguleringsordningen vedr. offentligt ansatte er lønbudgetterne efterfølgende reduceret, så lønfremskrivningen fra 213 til 214 i stedet udgør 1,12 % (eksklusiv kompensation for 6-års-reglen på folkeskoleområdet). Befolkningsudviklingen Budgettet for 214 byggede på den befolkningsprognose, som Favrskov Kommune udarbejdede i foråret 213. Ligesom den foregående prognose afspejlede også denne befolkningsprognose Kommuneplan9 og dermed den fortsatte boligudbygning, som kommuneplanen er baseret på. Udgangspunktet for befolkningsprognosen 213 var endvidere tilpasset de relevante nye forhold, som indgik i forslaget til Kommuneplan13. Niveauet for boligudbygningen er i befolkningsprognoserne siden 29 blevet nedjusteret for en periode, som konsekvens af en lavere efterspørgsel affødt af lavkonjunkturen. På den baggrund forventedes en stigning i befolkningstallet fra indbyggere den 1. januar 213 til indbyggere den 1. januar 214 og indbyggere den 1. januar 217. Befolkningstilvæksten forventedes at blive på,4 % fra 214 til 215. Den faktiske udvikling blev større end forventet, med en vækst på,76 % fra 214 til 215. Oversigten nedenfor viser udviklingen i befolkningstallet, som den forventes i den nyeste prognose, udarbejdet i marts 215. Udviklingen i befolkningstallet i udvalgte befolkningsgrupper Pr. 1. januar 214 (Faktiske tal) 215 (Faktiske tal) 216 (Prognose) 217 (Prognose) Vækstpct år , år , år , år ,8 8+ år ,6 Indbyggertal i alt ,7 Kilde: Favrskov Kommunes Befolkningsprognose Befolkningsprognosen er bl.a. blevet anvendt til at fremskrive skattegrundlaget samt udgiftsudviklingen på en lang række serviceområder, bl.a. ældre, børnepasning, skoler og SFO/Klubtilbud. 9

11 Finansiering I nedenstående figur vises fordelingen af kommunens samlede finansiering på de forskellige indtægtsarter: Fordelingen af Favrskov Kommunes finansiering i 214 *) Brugerbetalinger, lejeindtægt, gebyrer fra andre a off. Myndigheder m.m. Skatter Som det fremgår af ovenstående figur udgør skatter 59,2 % af kommunens samlede finansiering. I 214 udgjorde skattefinansieringenn knap 2 mia. kr. fordelt på følgende skattekilder: s i 1. kr. Indkomstskat Selskabsskat Grundskyld Opr. Budget Korr. budget Regnskab Afvigelse i for- til opr. hold budget Dækningsafgift offentlige ejendommee Anden skat I alt

12 Indkomstskat Det budgetterede provenu fra indkomstskatterne er beregnet ud fra det statsgaranterede udskrivningsgrundlag, som i 214 udgjorde 7.13,7 mio. kr. Skatteprocenten udgjorde 25,7 % i 214, hvorved forventedes et provenu på 1.832,6 mio. kr. Efter afregning af 5,7 mio.kr. til det skrå skatteloft budgetteredes i alt med1.826,9 mio. kr. Regnskabet udviser en indtægt på 1.827,5 mio. kr. Afvigelsen skyldes en mindre afregning vedrørende det skrå skatteloft, som indregnedes ved 2. budgetopfølgning. Selskabsskat Der er budgetteret med indtægter fra selskabsskat på 17,5 mio. kr., hvilket svarer til regnskabet. Selskabsskatten kendes på budgettidspunktet, idet indtægterne i 214 vedrører det kommunale provenu fra selskabsskat for skatteåret 211. Grundskyld I Favrskov Kommune opkræves 24,32 promille i grundskyld. På baggrund af lovgivning om begrænset grundskyld på produktionsjord, opkræves dog kun 7,2 promille i grundskyld af landbrug, gartneri, planteskole, frugtplantage og skovbrug. De samlede afgiftspligtige grundværdier, som forudsattes i budgettet, udgjorde 7.435,2 mio. kr. Heraf udgjorde produktionsjord 2.14,9 mio. kr. og øvrige ejendomme 5.33,4 mio. kr. På tidspunktet for udsendelse af opkrævninger for 214 udgjorde de samlede grundværdier 7.426,6 mio. kr., heraf 2.88, mio. kr. vedr. produktionsjord og øvrige ejendomme 5.338,7 mio. kr. Forskydningen i grundværdier fra budgettidspunktet til opkrævningstidspunktet medførte 72. kr. mere i grundskyld end forudsat ved budgetlægningen. Merindtægten indregnedes ved 2. budgetopfølgning i 214. Efter udsendelse af opkrævningerne foretages i visse tilfælde tilbagebetalinger af grundskyld, oftest som følge af ændringer i fradrag for forbedringer af grunde. Efter at udstykninger er godkendt i Kort- og Matrikelstyrelsen, bliver grundene særskilt vurderet i henhold til Vurderingsloven, som foretages af Vurderingsmyndigheden hos SKAT. Praksis har vist, at der er givet for lave fradrag, fordi de faktiske udgifter ikke har været anvendt i vurderingsgrundlaget. Kommunerne har derfor pligt til at korrigere beskatningsgrundlaget og tilbagebetale den for meget opkrævede ejendomsskat inkl. renter. Kommunerne bliver delvist kompenseret for udgifterne til tilbagebetaling, idet en del tilbagebetalinger kan relateres til denne problemstilling. Da ikke alle tilbagebetalinger kompenseres, har Favrskov Kommune i budget 214 afsat 1 mio. kr. til dækning af tilbagebetalinger, som ikke kompenseres. Favrskov Kommune har i 214 tilbagebetalt 3,6 mio. kr. og i løbet af regnskabsåret modtaget,5 mio. kr. i kompensation vedrørende 214 og regulering af kompensationen vedrørende 213. Netto tilbagebetalingen udgør således 3,1 mio. kr. Det er et højere niveau end tidligere. Ved 2. budgetopfølgning blev der på baggrund af udviklingen givet en tillægsbevilling på 2,3 mio. kr. Resultatet i forhold til det korrigerede budget er et mindreforbrug på,2 mio. kr. Ved udløbet af regnskabsåret er det samlede provenu vedr. grundskyld på 141,9 mio. kr., hvilket er 1,9 mio. kr. mindre end det oprindeligt budgetterede 143,8 mio. kr. og,3 mio. kr. mere end det korrigerede budget på 141,6 mio.kr. Dækningsafgift af offentlige ejendomme Det budgetterede provenu udgør 1,4 mio. kr., hvilket svarer til det endelige regnskab. 11

13 Tilskud og udligning Tilskuds- og udligningssystemet består af et statstilskud samt en landsudligning herunder en tilskudsordning for kommuner med højt strukturelt underskud. Herudover er der en række særlige tilskud- og udligningsordninger af mindre omfang. Nedenstående tabel viser regnskabsresultatet vedrørende tilskud og udligning specificeret på de elementer der indgår i tilskud- og udligningssystemet. Tilskud og udligning i 1. kr. Opr. Budget Korr. budget Regnskab Afvigelse i forhold til opr. budget Kommunal udligning Statstilskud Udligning af selskabsskat Udligning vedr. udlændinge Kommunale bidrag til regionerne Byrdefordelingsmæssige tab/kvalitetsfond Beskæftigelsesområdet Refusion af købsmoms I alt Generelle tilskud og udligning Favrskov Kommune valgte statsgaranteret udskrivningsgrundlag og udligning i 214. Ved midtvejsreguleringen i 214 øgedes tilskuddet med 3, mio. kr. Væsentligste årsag til midtvejsreguleringen af bloktilskuddet var, at kommunernes indbetalinger af aktivitetsbestemte tilskud til regionerne oversteg regionernes loft herfor i 213. Midtvejsreguleringen indregnedes i korrigeret budget ved 2. budgetopfølgning. Beskæftigelsesområdet Beskæftigelsestilskuddet er budgetteret med 96,6 mio. kr. Ved midtvejsreguleringen sænkedes tilskuddet for 214 med 2,4 mio. kr. til 94,2 mio. kr. som følge af reviderede skøn over ledigheden på landsplan i 214. Midtvejsreguleringen indregnedes i korrigeret budget ved 2. budgetopfølgning. Beskæftigelsestilskuddet for 214 efterreguleres i 215 på baggrund af de faktiske beskæftigelsesudgifter i 214 i landsdel Østjylland. Efterreguleringen udmeldes ultimo juni 215. Refusion af købsmoms Der er modtaget momsrefusion, som ikke modsvares af udbetalte momsudgifter i 213. Den ekstra indtægt på,2 mio. kr. er fortrinsvis korrektioner vedr. tidligere år. 12

14 Drift I nedenstående figur vises fordelingen af de forskellige nettodriftsudgifterr inkl. refusion fordelt på hovedom- råder. Fordeling af Favrskov Kommunes nettodriftsudgifter, inkl. refusion i 214 Driftsresultatet inkl. jordforsyning og ældreboliger udviser i forhold til oprindeligt budget et mindreforbrug på 66,4 mio. kr. Det samlede mindreforbrug skyldes primært færre udgifter til overførselsindkomster på 39,8 mio. kr., færre udgifter til forsikrede ledige på 11,9 mio. kr. samt færre udgifter på serviceområdernee på 12,3 mio. kr. Mindreforbruget på udgifter på indkomstoverførsler skyldes primært færre udgifter til fleksjob, førtidspension, sygedagpenge samt beskæftigelsesindsats. En væsentlig forklaring på mindreforbruget skyldes at udgifterne ligger lavere end dee forudsætninger der lå til grund i økonomiaftalen mellem KL og regeringen. Afviger kommunernes udgifter till indkomstoverførsler væsentligt fra forudsætnininger i økonomiaftalenn foretages der normalt en midtvejsregulering af kommuner- nes bloktilskud. I aftalen for 215 er det imidlertidd aftalt at kommunerne ikke midtvejsreguleres i 214. KL foretog i 214 en midtvejsvurdering, hvori det blev skønnet at der i 214 på landsplan forventes mindre- KL, udgifter på,5 mia. kr. som følge af reformerne af kontanthjælp og sygedagpenge. Herudover vurderede at de økonomiske konsekvenser af reformen r af førtidspension og fleksjob medfører et mindreforbrug på 1,7 mia. kr. Favrskov Kommunes andel af de forventede samlede mindreudgifter på 2,2 mia. kr. udgør 17,6 mio. kr. Udgiften til forsikrede ledige er finansieret af beskæftigelsestilskuddet. For at skabe symmetri mellem ind- udmeldte tægter via tilskud og udgifter til forsørgelse og indsats, budgetteres udgifterne, så de svarer til det beskæftigelsestilskud. Mindreforbruget på udgifter til forsikrede ledige skyldes at ledigheden har været lavere end forudsætninger- af de ne bag beskæftigelsestilskuddet. Beskæftigelsestilskuddet for 214 efterreguleres i 215 på baggrund faktiske beskæftigelsesudgifter i

15 Mindreforbruget på serviceområderne kan ikke henføres til den borgerrettede service idet afvigelsen primært skyldes færre udgifter til arbejdsskader og tjenestemandspensioner, mindre befolkningstilvækst og lavere udgifter til vintertjenesten end forventet. Det samlede mindreforbrug på 12,3 mio. kr. dækker over variationer inden for de enkelte områder. I 214 har der været et merforbrug på 9,6 mio. kr. på handicap- og psykiatriindsatsen. Merforbruget skyldes primært, at afgangen af visiterede borgere har været lavere end forventet. Nedenfor vises servicevæksten for hele driften som opgjort i forhold til Økonomi- og Indenrigsministeriets udmeldte serviceudgiftsramme (inkl. jordforsyning og ældreboliger). Serviceområder drift i 1. kr. Opr. Budget 214 Regnskab 214 Afvigelse *) Nettodrift konto udgifter til aktivitetsbestemt medfinansiering ældreboliger indtægter fra den centrale refusionsordning udgifter til forsikrede ledige udgifter til overførsler =Serviceområder *) Positive tal = mindreforbrug / negative tal = merforbrug For en mere udførlig gennemgang af driftsresultatet henvises til sektorbeskrivelserne i årsberetningen samt specielle bemærkninger i bilag til årsberetning. Renter På det skattefinansierede område ekskl. jordforsyningen var der i 214 renteudgifter på 3,8 mio. kr. En afvigelse i forhold til det oprindelige budget på 7,8 mio. kr. Afvigelsen skyldes større renteindtægter end forventet. Primært på overskudslikviditet placeret i obligationer. Der er i 214 en samlet nettorenteudgift på 7,2 mio. kr., der fordeler sig således: i mio. kr. Skattefinansierede område: Renteindtægt -5,428 Renter af gæld 9,623 Kurstab/-gevinst -,387 Skattefinansierede område i alt 3,88 Renter vedr. jordforsyning,727 Renter vedr. ældreboliger 2,626 Nettorenteudgift 7,161 Særlige poster Anlæg Det oprindelige budget på det skattefinansierede område ekskl. jordforsyningen udgjorde 14,8 mio. kr. Der er overført 36,6 mio. kr. i uforbrugte rådighedsbeløb fra 213 til 214. Det samlede regnskabstal for anlægsinvesteringer for 214 viser, at der er anvendt 115,5 mio. kr. på det skattefinansierede område ekskl. jordforsyningen. 14

16 Blandt større anlægsprojekter kan nævnes planlægning af nyt botilbud og aktivitetscenter på Elbæk Allé, Hadsten, udmøntning af aftale om opførelse af tre nye haller i Hadsten, Hammel og Søften, renovering og modernisering af skolerne, midtbyprojekt om områdefornyelse i Hammel, etablering af signalanlæg flere steder i Hadsten, Søften og Laurbjerg, anlæg af supercykelsti på Lyngåbakke og mellem Thorsø og Sall, etablering af stitunnel ved Gl. Sellingvej i Hadsten og tunnel under Ødumvej mellem Selling og Hadbjerg, vedligeholdelse af veje og belægninger og anlæg af parkouranlæg ved Rønbæk Idrætscenter. For en mere udførlig gennemgang af anlægsresultatet henvises til afsluttede anlægsregnskaber og ikke afsluttede anlæg i bilag til årsberetning. Efterregulering af skat, tilskud og udligning mv. i 1. kr. Opr. Budget Korr. budget Regnskab Afvigelse i forhold til opr. budget Indkomstskat Udligning Beskæftigelsestilskud I alt Favrskov Kommune valgte selvbudgetteret udskrivningsgrundlag, tilskud og udligning i 211, som derfor efterreguleredes i 214. Ved budgetlægningen forventedes en efterregulering af indkomstskatten på 6,7 mio. kr., hvilket også blev det endelige regnskab. Ved budgetlægningen forventedes en efterregulering af tilskud og udligning på 15,6 mio.kr. Kommunernes beskæftigelsesudgifter i 213 er gjort op og dermed også beskæftigelsestilskuddet for 213. Favrskov Kommune skal tilbagebetale 636. kr., hvilket indregnedes ved 2. budgetopfølgning. Ved opgørelse af regnskab 213 for udgiftsområder dækket via beskæftigelsestilskuddet fremkom en mindreudgift på 4,4 mio. kr., som blev tilført kassebeholdningen. Efterregulering af beskæftigelsestilskud er beskrevet i afsnittet vedrørende finansiering. 15

17 Finansposter Lån Skattefinansierede område (excl. jordforsyning) Låneoptagelse på det skattefinansierede område excl. jordforsyning i 214 er på 18, mio. kr. og udgør låneramme 213, optaget marts 214. Optagelse af lån vedr. lånerammen for 214 på 37,7 mio. kr. er godkendt af byrådet i marts 215, hvorfor låneoptagelsen først indgår i regnskabet for 215. Der er i 214 afdraget 17,7 mio. kr. på lån vedr. det skattefinansierede område excl. jordforsyning. Ultimo 214 har Favrskov Kommune en restgæld på det skattefinansierede område excl. jordforsyning på i alt 33,5 mio. kr. Jordforsyning Låneoptagelse på jordforsyningsområdet i 214 er på, mio. kr., da låneoptagelsen vedrørende låneramme 213 blev gennemført i december 213. Optagelse af lån vedr. lånerammen for 214 på 23,1 mio. kr. er godkendt af byrådet i marts 215, hvorfor låneoptagelsen først indgår i regnskabet for 215. Der er i 214 afdraget 3,4 mio. kr. vedr. jordforsyning. Ultimo 214 har Favrskov Kommune en restgæld vedr. jordforsyningsområdet på 7,2 mio. kr. Brugerfinansierede område ældreboliger Der er i 214 optaget byggelån på,1 mio. kr. vedrørende det socialpsykiatriske botilbud Harebakken, nu i alt på 21, mio. kr. Der er i 214 afdraget 5,7 mio. kr. vedr. ældreboliger. Ultimo 214 har Favrskov Kommune en restgæld vedrørende ældreboliger på i alt 92,4 mio. kr. 16

18 Langfristede poster Ændringerne i de langfristede poster er samlet på, mio. kr., ændringen omfatter bl.a. følgende poster: i mio. kr. Udlån til beboerindskud,535 Lån til betaling af ejendomsskatter nettotilgang,578 Øvrige langfristede poster -1,93 Langfristede poster i alt,2 I 214 er der ydet lån til betaling af ejendomsskat på 2,4 mio. kr., mens der er indfriet lån på i alt 1,8 mio. kr. I øvrige langfristede poster indgår bl.a. underskudsdækning vedrørende Aarhus Lufthavn på 1,2 mio. kr. og en indbetalt frigørelsesafgift vedrørende udstykningsområde på -1,4 mio. kr. Favrskov Kommune har ultimo 214 deponeret 9,1 mio. kr. vedr. lejeaftaler. Kortfristede poster Forskydningen i de kortfristede poster, der er på,7 mio. kr. (inkl. kortfristede poster under ældreboliger) omfatter følgende poster: i mio. kr. Forskydninger i tilgodehavende med staten nettoreduktion -1,7 Forskydninger i tilgodehavender i øvrigt: Tilgodehavender i betalingskontrol nettotilgang,532 Mellemregning mellem årene 24,316 Andre tilgodehavender -2,188 Kassekreditter og byggelån -,56 Anden kortfristet gæld (ventende betalinger) -3,41 Forskydninger i kortfristet gæld i øvrigt 9,563,696 Forskydningen netto i de kortfristede poster består bl.a. af en lidt større kreditorgæld (ventende betalinger) ultimo 214 end i 213 på -3,2 mio. kr. og et fald i tilgodehavender i betalingskontrol på -6, mio. kr., heraf vedrører de -5,1 mio. kr. mellemkommunale tilgodehavender. Herudover er ventende betalinger vedrørende Landsbyggefonden lavere end i 213 med 3,1 mio. kr. og samtidig er Favrskov Kommunes koordinator-rolle vedrørende den sociale rammeaftale og mellemværendet på 2,7 mio. kr. overdraget til en anden kommune. Herudover diverse forskydninger på 4,1 mio. kr. 17

19 Den kirkelige ligning Favrskov provsti udgør 26 kirkesogne i Favrskov Kommune. Regnskabet for 214 kan opgøres således: i 1. kr. Udgifter Efterregulering af tidligere års kirkeskat 614 Landskirkeskat Kirkekasser Uforudsete udgifter (jf. Lov om folkekirkens økonomi 7, stk. 2) 2.2 Provstiudvalgskassen Bindende stiftsbidrag Kirkelig ligning i alt Indtægter Kirkeskat Udligningstilskud Afregning af forskelsbeløb -26 Indtægter i alt Overskud -351 Kirkens gæld ultimo 214 er på 1,2 mio. kr. Jordforsyning Favrskov Kommune har på jordforsyningsområdet solgt 6 boliggrunde i 214, heraf de sidste grunde på Ravskærvej II i Søften. Derudover er der solgt grunde på Nygårdsvænget i Hadsten og Mejsevej i Hadbjerg. I Hammel blev 29 nye boliggrunde udbudt til salg (Kornmarken) og i Ulstrup (Diget) og Voldum (Solgårdsvænget) blev grundene udbudt med nye priser og vilkår. Der er en stigende interesse for erhvervsgrunde, særligt for grunde i Søften. Der har herudover været en interesse for Hinnerup, Hadsten (Brogårdsvej) og Hammel (EF-parken) i 214. Der er indgået aftale om et areal i Hammel dog først med overtagelse i 215. Inden for ejendomssalg har Favrskov Kommune solgt erhvervsejendommen Gl. Voldby Skole (Viborgvej 97). I forhold til opkøb af arealer til by- og erhvervsudvikling, har der været en række drøftelser og forhandlinger med lodsejere i såvel Hadsten, Hammel og Søften for at kunne sikre en fortsat byudvikling og tilbud om byggegrunde i overensstemmelse med den overordnede planlægning for kommunen. Forhandlingerne har resulteret i opkøb af to ejendomme i Hammel Vadsted-udstykningen, og et mindre areal i den nordlige del af Ginneruplund. Der er indledt forhandlinger med de to største lodsejere i Ginneruplund, der skal gøre det muligt at realisere området, det har dog endnu ikke været muligt at indgå aftaler. Kommunen har i 214 opkøbt den lokalplanlagte jord (lokalplan 336) i Lading, med henblik på byggemodning til boliggrunde i 215. Kommunen har i 214 opkøbt følgende ejendomme med bygninger: - Hinnerup (Herredsvej 22) - beboelsesejendom udlagt til offentlige formål. Ejendommen er opkøbt med henblik på eventuel udvidelse af ældrecentret Hinneruplund. - Foldby (Postvej 25A og 25N) 11 ældreboliger med tilhørende fællesareal. - Laurbjerg (Skolevej 24) landbrugsejendom, hvoraf en del af ejendommen er kommuneplanlagt til boligområde. 18

20 Kassebeholdningen kan opgøres således: Kassebeholdning ultimo 214 Folkekirkens andel Ældreboligernes andel Kommunens egenbeholdning Heraf basis-/bufferkapital vedrørende ar- bejdsskadeområdet Kassebeholdningen likvide aktiver Kassebeholdningen er med udgangen af 214 på 137,1 mio. kr. Der har således været en styrkelse af kas- kr. sebeholdningen på 7,4 mio. kr. I dett oprindelige budget for 214 forventedes et forbrug på 8,3 mio. Nedenstående graf viser at kassen reelt r set er blevet styrkett med 37,3 mio. m kr. i regnskabsåret, når den opgøres efter kassekreditreglen (12 måneders gennemsnit). -1,2 17,5 16,3 Kommunen er selvforsikret på arbejdsskader. Dee årlige udgifter til erstatning i forbindelse med arbejdsskaderr har ikke været særligt store. Der er indarbejdet i en opsparing til en basiskapital/bufferpulje, som skal anven- som ind- des i tilfælde af særligt store/dyre arbejdsskader. Der er opbygget en bufferkapital påå 22,1 mio. kr., går i den samlede kassebeholdning. Folkekirkens andel er på -1,2 mio. kr. Kommunens nettomellemværende med ældreboliger udgør 17,5 mio. kr. Mellemværendet omfatter henlæg- under- gelser til fornyelse og istandsættelsee vedr. ældreboliger fratrukket mellemregning på grund af overført skud i 5 af afdelingerne og øvrig mellemregning.. i mio. kr. 137,1 16,3 12,8 22,1 19

21 Hertil kommer deponeret beløb på 9,1 mio. kr., der ikke indgår i opgørelse af kassebeholdningen. Udviklingenn i kassebeholdningen efter forskelligee opgørelsesmetoder fremgår af nedenstående grafer: Mio.kr. 2 Likvide aktiver ultimo måneden Ultimo måneden 212 Månedlige gns Ultimo måneden 214 Mio.kr Likvide aktiver månedligt gns. Månedlige gns. 212 Månedlige gns. 213 Månedlige gns. 214 Mio.kr Likvide aktiver 12 mdr.'ss gns. 12-mdr.' 's gns mdr.'s gns mdr.'s gns

22 Kommunens årsregnskab 214 Anvendt regnskabspraksis Generelt Favrskov Kommunes regnskab aflægges i henhold til gældende lovgivning og efter de retningslinjer, der er fastlagt af Økonomi- og Indenrigsministeriet i Budget- og Regnskabssystem for kommuner. Regnskabet aflægges som et totalregnskab, der omfatter alle drifts-, anlægs- og kapitalposter. I regnskabet indgår tillige udgifter, indtægter, aktiver og gæld vedrørende de selvejende institutioner, som kommunen har driftsoverenskomst med. Regnskabet er aflagt efter samme regnskabspraksis som sidste år. Kommunens regnskabspraksis er detaljeret fastlagt i et bilag til Principper for økonomistyring, der er kommunens kasse- og regnskabsregulativ, men skal her skitseres overordnet: God bogføringsskik Kommunens bogføring foretages i overensstemmelse med god bogføringsskik. Den gode bogføringsskik kan beskrives som den praksis, der til enhver tid anses for god skik og brug blandt kyndige og ansvarsbevidste fagfolk inden for bogføringsområdet. Det er en forudsætning for god bogføringsskik, at reglerne i Budget- og Regnskabssystem for kommuner samt øvrige relevante forskrifter er fulgt. Regnskabsmaterialet omfatter de faktiske registreringer, herunder transaktionsspor, beskrivelser af bogføringen, herunder aftaler om elektronisk dataudveksling, beskrivelser af systemer til at opbevare og fremfinde opbevaret regnskabsmateriale, bilag og anden dokumentation, oplysninger i øvrigt, som er nødvendige for kontrolsporet, regnskaber samt revision. Driftsregnskab Indregning af indtægter og udgifter Indtægter indregnes så vidt muligt i det regnskabsår, de vedrører, jf. transaktionsprincippet. Driftsudgifter i regnskabsopgørelsen indregnes i det regnskabsår, de vedrører, jf. transaktionsprincippet, forudsat at de er kendte for kommunen inden udløbet af supplementsperioden, der slutter 31. januar i det nye regnskabsår. Anlægsudgifter indregnes i regnskabsopgørelsen i de regnskabsår, hvori anlægsudgiften afholdes. Præsentation i udgiftsregnskabet Præsentation af kommunens årsregnskab tager udgangspunkt i det udgiftsbaserede regnskab. Årsregnskabets primære funktion er at kunne sammenholde regnskabet med budgettet, der er opgjort efter udgiftsbaserede principper. Årsregnskabet indeholder en afrapportering af kommunens resultat og præsentation af kommunens væsentlige faglige resultater og aktivitetsniveau. Ekstraordinære poster Her beskrives eventuelle driftsmæssige dispositioner, som er ekstraordinære for det pågældende regnskabsår. Der sondres mellem indtægter og omkostninger afledt af kommunens primære og ekstraordinære aktivitet. Sidstnævnte vedrører aktiviteter, der ikke forventes at være tilbagevendende, og som ikke har sammenhæng til den ordinære aktivitet, f.eks. ekstraordinære tab afledt af naturkatastrofer, ekstraordinær afhændelse af aktiver, ekspropriationer o.l. 21

23 Bemærkninger til regnskabet Styrelsesloven fastsætter, at årsregnskabet i fornødent omfang skal være ledsaget af bemærkninger, navnlig vedrørende væsentlige afvigelser mellem bevillings- og regnskabsbeløb, men også i tilfælde, hvor der nok er overensstemmelse mellem regnskabs- og bevillingsbeløb, men hvor de aktiviteter eller formål, som var forudsat ved bevillingsafgivelsen, ikke er realiseret. Balancen Præsentation af balancen Formålet med balancen er at vise kommunens aktiver og passiver opgjort henholdsvis ultimo regnskabsåret og året før, idet der ved passiver forstås summen af egenkapital og forpligtelser. Der er af Økonomi- og Indenrigsministeriet fastsat formkrav til, hvordan balancen skal udarbejdes. Materielle anlægsaktiver Aktiver indregnes som hovedregel i balancen til kostpris og afskrives over den forventede levetid. Ejendomsretten dokumenteres via bogførte fakturaer og leasingaftaler m.v. Ejendomsretten til de i balancen indregnede grunde og bygninger for de gamle kommuner er tidligere dokumenteret via elektronisk indhentede tingbogsattester. Aktiver med en levetid på 1 år eller derunder - samt aktiver under 1. kr. - afskrives straks og registreres således ikke i anlægskartoteket, idet Økonomi- og Indenrigsministeriets minimumsgrænse anvendes som bagatelgrænse for indregning. Et materielt anlægsaktiv kan indregnes i anlægskartoteket og på status, når kostprisen kan opgøres pålideligt, samtidig med at der fremadrettet vil være en økonomisk fordel i, at kommunen anvender aktivet. Herudover skal aktivet: have en levetid på mere end et år have en værdi på over 1. kr. Kostprisen består af købsprisen inkl. told eller andre eventuelle afgifter i forbindelse med købet (dog excl. moms med undtagelse af ældreboliger, hvor der ikke afløftes moms). Omkostninger der er direkte forbundet med ibrugtagning af aktivet medregnes også i anskaffelsesprisen. Undtaget herfra er bygninger anskaffet før 1. januar 1999, idet de skal måles til den offentlige ejendomsvurdering pr. 1. januar 24 korrigeret for af- og nedskrivninger samt opskrivninger, der er foretaget i 24 og efterfølgende år. Det gælder også i de tilfælde, hvor kostprisen på bygningen anskaffet før 1. januar 1999 er kommunen kendt. Udgifter på over 1. kr., der medfører en væsentlig forbedring af et aktivs egenskaber eller en væsentlig forlængelse af et aktivs levetid, aktiveres sammen med det pågældende aktiv og afskrives over den nye levetid. Udgifter til mindre reparationer o. lign., som ikke har væsentlig indflydelse på aktivets levetid eller egenskaber i øvrigt, udgiftsføres i det regnskabsår, hvori de afholdes. 22

24 Grunde og bygninger Ejendom anskaffet før 1. januar 1999 skal pr. 1. januar 27 værdiansættes til ejendomsvurderingen for ejendommen pr. 1. januar 24 fratrukket afskrivninger frem til 1. januar 27. Bygninger og grunde anskaffet efter 1. januar 1999 indregnes til anskaffelsespris med fradrag af afskrivninger. Der afskrives ikke på grunde. Øvrige materielle anlægsaktiver Øvrige materielle anlægsaktiver er indregnet til anskaffelsespris med fradrag af afskrivninger. Levetider er fastlagt til følgende: Aktivtype Levetid pr år Anvendelse Administrative formål Forskellige serviceydelser Diverse formål Indretning af lejede lokaler Eksempler Bygninger Rådhuse, administrationsbygninger m.v. Folkeskoler, sociale institutioner, daginstituttioner samt tilhørende legepladser, plejehjem/-boliger, brandstationer, biblioteker, idrætsanlæg, svømmehaller m.v. Kommunale kiosker eller pavillioner, parkeringskældre m.v. Kostpris 5 år 45-5 år 3 år 25-3 år 15 år 15 år Levetid efter år 1 år eller over lejekontraktens varighed 23

25 Aktivtype Levetid pr år Anvendelse Eksempler Tekniske anlæg, maskiner, større specialudstyr og transportmidler Tekniske anlæg Ledninger og stikledninger 75 år (anskaffet før 198) 1 år (anskaffet efter 198) Forsinkelsesbassiner 5 år 5 år Pumpestationer 2 år 2 år Øvrige anlæg 3 år 2-3 år Maskiner Sneplove og fejemaskiner 15 år 1-15 år Asfalt-, beton- og mørtelmaskiner Maskinelt udstyr til affaldshåndtering (pumper, luftrensere/ventilatorer m.m.) Elektriske motorer/maskiner Maskiner til storkøkkener, vaskerier, beskyttede værksteder og lignende Specialudstyr Laboratorieudstyr 1 år 5-1 år Transportmidler Større lastbiler og busser Påhængsvogne bl.a. personbiler og handicapbiler 8 år 5-8 år Levetid efter år 75 år (anskaffet før 198) 1 år (anskaffet efter 198) Inventar IT Inventar Driftsmateriel It og andet kommunikationsudstyr samt større servere Kontorinventar samt inventar på institutioner El- og VVS-udstyr Legepladsudstyr Værktøj Måleapparater og instrumenter 3 år 3-5 år 1 år Såfremt der er afveget fra levetiderne udmeldt af Økonomi- og Indenrigsministeriet, er dette anført som note til anlægsnoten i regnskabet. Der kan for enkelte aktiver være fastsat en forventet scrapværdi, der ikke afskrives. Der afskrives ikke på materielle anlæg under udførelse. Først når anlægget er udført, påbegyndes afskrivning over anlæggets forventede levetid. Infrastrukturelle anlægsaktiver (veje, signalanlæg, broer m.v.) samt ikke-operationelle anlægsaktiver (arealer til rekreative formål samt naturbeskyttelses- og genopretningsformål) indregnes ikke i balancen. Finansielt leasede anlægsaktiver Leasingkontrakter for materielle anlægsaktiver, hvor Favrskov Kommune har alle væsentlige risici og fordele forbundet med ejendomsretten (finansiel leasing), registreres i anlægskartoteket og indregnes til kostprisen. Kostprisen måles som den laveste af enten dagsværdien af det leasede aktiv eller nutidsværdien af minimumsleasingydelserne med tillæg af omkostninger. 24

26 Dagsværdien er det beløb, som et aktiv forventes at kunne omsættes til ved en handel mellem uafhængige parter. Minimumsleasingydelserne svarer typisk til de fremtidige leasingydelser, som Favrskov Kommune er forpligtet til at betale i leasingperioden. Ved beregning af nutidsværdien heraf anvendes den interne rente i leasingkontrakten som diskonteringsfaktor, hvis denne er tilgængelig. Ellers anvendes ciborrenten. Finansielt leasede anlægsaktiver afskrives over den forventede levetid, der fastsættes efter typen af aktiv. Materielle anlægsaktiver under udførelse Igangværende materielle anlægsaktiver værdiansættes til de samlede afholdte omkostninger på balancetidspunktet. Immaterielle anlægsaktiver Immaterielle anlægsaktiver afskrives lineært over maksimalt 1 år. Ved kontrakter, aftaler o. lign. anvendes så vidt muligt den gældende kontraktperiode. Finansielle anlægsaktiver langfristede tilgodehavender Tilgodehavender er optaget i balancen til nominel værdi under de respektive regnskabsposter hertil. Der nedskrives til imødegåelse af forventede tab til nettorealisationsværdien. Finansielle anlægsaktiver - Aktier og andelsbeviser Andele af interessentskaber, som Favrskov Kommune har medejerskab til, indgår i balancen med den andel af virksomhedernes indre værdi, jf. senest foreliggende årsregnskab, som svarer til kommunens ejerandel. For noterede aktier foretages indregningen til kursværdien pr. 31. december og for ikke noterede aktier og andre kapitalandele (andelsbeviser o. lign.) foretages indregningen efter indre værdis metode. Omsætningsaktiver - varebeholdninger Udgifter til indkøb af råvarer, hjælpematerialer samt andre forbrugsvarer udgiftsføres på anskaffelsestidspunktet. Der er fra åbningsbalancen 27 krav om registrering af varebeholdninger over 1 mio. kr. og/eller beholdninger med væsentlige forskydninger i lagerets størrelse fra år til år. Varelagre mellem 1. kr. og 1 mio. kr. registreres, hvis der sker forskydninger i varelageret, som vurderes at være væsentlige. Varebeholdning måles til kostpris efter FIFO-princippet. Omsætningsaktiver fysiske aktiver til salg Grunde til salg er optaget til kostpris og opskrevet til forventet salgspris. Såfremt der på grunde og bygninger til salg ikke er fastsat en salgspris og kostprisen ikke kendes, er disse optaget til ejendomsværdi. Omsætningsaktiver tilgodehavender Udgifter og indtægter afholdt inden regnskabsårets udgang, men som vedrører efterfølgende regnskabsår, er klassificeret som periodeafgrænsningspost under omsætningsaktiver tilgodehavender. Indtægter som vedrører indeværende regnskabsår, men som først betales i det efterfølgende regnskabsår er klassificeret som kortfristet tilgodehavende. Likvide aktiver samt omsætningsaktiver - værdipapirer Likvide beholdninger omfatter beholdninger samt kortfristede værdipapirer, der uden hindring kan omsættes til likvide beholdninger, og hvorpå der kun er ubetydelig risiko for værdiændringer. Likvide beholdninger indregnes til nominel værdi, og værdipapirer indregnes til dagsværdi (kurs) på balancedagen. 25

27 Egenkapital I egenkapitalen er også indeholdt selvejende institutioner, som kommunen har indgået driftsoverenskomst med og en modpost for modtagne donationer til anskaffelse af aktiver. Hensatte forpligtelser Forpligtelser indregnes i balancen, når kommunen på balancedagen har en retslig eller faktisk forpligtelse, som resultat af en tidligere begivenhed, og det er sandsynligt, at afviklingen heraf vil medføre et træk på kommunens økonomiske ressourcer, og der kan foretages en pålidelig beløbsmæssig måling af forpligtelsen. Pensionsforpligtelser, der ikke er forsikringsmæssigt afdækkede vedrørende tjenestemandsansatte og ansatte på tjenestemandslignende vilkår, optages i balancen under forpligtelser. Kapitalværdien af pensionsforpligtelsen er beregnet aktuarmæssigt ud fra forudsætninger fra Økonomi- og Indenrigsministeriet. Minimum hvert 5 år foretages en aktuarmæssig beregning af pensionsforpligtelsen vedrørende tjenestemænd. Økonomi- og Indenrigsministeriet har fastlagt en pensionsalder på 62 år og opgørelsesrente på 2 %. Hensatte forpligtigelser vedrørende eksempelvis miljøforurening, indfrielse af garantier til enkeltpersoner i henhold til social-/boliglovgivning, retssager og erstatningskrav, bonusbetalinger vedrørende jobcentre, åremålsansættelser og arbejdsskade forpligtelser indregnes på balancen til den løbende ydelses kapitaliserede værdi opgjort pr. forpligtigelse. Arbejdsskadeforpligtelsen opgøres årligt og minimum hvert 5. år foretages en aktuarmæssig beregning. Fratrædelsesbeløb ved udløb af åremålsansættelser optages til nominel værdi i overensstemmelse med de indgåede aftaler. Opmærksomheden henledes på, at miljøforpligtelser primært er indregnet ved at foretage nedskrivning af grundværdien. Hvis en forpligtelse derimod ikke kan opgøres tilstrækkeligt pålideligt, og det ikke er sandsynligt, at afviklingen heraf vil medføre træk på kommunens økonomiske ressourcer, indregnes den ikke som hensat forpligtelse, men optages i stedet på kommunens fortegnelse over eventualforpligtelser. Langfristede gældsforpligtelser Langfristet gæld til realkreditinstitutter og andre kreditinstitutter er optaget med restgælden på balancetidspunktet. Den kapitaliserede restleasingforpligtelse vedrørende finansielt leasede anlægsaktiver indregnes i balancen som en gældsforpligtelse, og leasingydelsens rentedel indregnes over kontraktens løbetid i resultatopgørelsen. Andre gældsforpligtelser, som omfatter gæld til leverandører, andre myndigheder samt anden gæld, måles til nominel værdi. Gæld i udenlandsk valuta reguleres til kursen ultimo regnskabsåret. Kortfristet gæld Kortfristet gæld til pengeinstitutter, staten, kirken, leverandører, andre kommune og regioner optages med restværdien på balancetidspunktet. Feriepengeforpligtelsen indgår ikke i kommunens regnskabsaflæggelse. Noter til driftsregnskab og balance Der er udarbejdet noter til henholdsvis driftsregnskab og balance i det omfang, der er væsentlige forhold, som bør belyses, og/eller Økonomi- og Indenrigsministeriet har stillet krav om noteoplysning/regnskabsbemærkning. 26

28 Sektorbeskrivelser Sektorbeskrivelserne redegør for årets væsentligste driftsaktiviteter. Der er ikke tale om en økonomisk redegørelse. For en mere udførlig gennemgang af regnskabsmæssige afvigelser henvises til specielle bemærkninger i bilag til årsberetning. Økonomiudvalget I 1. kr. nettodrift Oprindelig Budget 214 Korrigeret Budget 214 Regnskab 214 Afvigelse i forhold til korrigeret budget Økonomiudvalget Politisk organisation Borgerservice og administration IT Erhverv og turisme Tværgående udgifter Politisk organisation I 214 har der været afholdt udgifter til byrådets og fagudvalgenes mødeaktiviteter, byrådsmedlemmernes vederlag samt uddannelse og kørsel m.v. for byrådsmedlemmerne. Pr. 1. januar 214 blev antallet af byrådsmedlemmer reduceret fra 27 til 25. Endvidere har der været ydet støtte i henhold til lov om støtte til politiske partier. Derudover afholdes løbende udgifter til en række råd, kommissioner og nævn, som eksempelvis Ældrerådet, Folkeoplysningsudvalget og Beboerklagenævnet. Endelig omfatter området budget til gennemførelse af valghandlinger, og der har i 214 har været afholdt valg til Europaparlamentet. Borgerservice og administration Bedre politiske sagsfremstillinger På tværs af administrationen har der i 214 været fokus på at forbedre og udvikle de politiske sagsfremstillinger for at skabe bedre vilkår for byrådspolitikerne og interesserede borgere. Særligt har der været fokus på at skrive et lettere forståeligt dansk. Indsatsen har bl.a. omfattet en kursusrække for mere end 9 ledere og medarbejdere, der arbejder med politiske sagsfremstillinger. Indsatsen vil fortsætte i 215, og sagsfremstillingerne vil løbende blive evalueret for at forbedre den skriftelige fremstilling. Webkort.favrskov.dk Favrskov Kommune har samlet en række praktiske oplysninger og værktøjer i en ny kortløsning på adressen webkort.favrskov.dk. Her kan man bl.a.: finde lokalplaner og oplysninger om natur og miljø, daginstitutioner, skoler, ture i naturen mv. søge på adresser, matrikelnumre og planer se luftfotos fra 1954 og frem til 213, topografiske kort og historiske kort se hvilke restriktioner, der gælder for et valgt område udskrive kort, lave ruteberegning, måle arealer, bruge google streetview mv. 27

29 Udbetaling Danmark Samarbejdet med Udbetaling Danmark er blevet styrket i 214, og forberedelserne til overdragelse af nye opgaver til Udbetaling Danmark i foråret 215 er påbegyndt. Det drejer sig om opgaverne delpension, begravelseshjælp, efterlevelseshjælp, international sygesikring og fleksydelse. Styrket Borgerkontakt Flere dele af administrationen har i 214 arbejdet med at indføre konceptet Styrket Borgerkontakt i tilgangen til service overfor borgerne. Det centrale i Styrket Borgerkontakt er tidlig og direkte dialog med borgeren med anvendelse af gennemprøvede mæglingsteknikker. Sigtet er en imødekommende og opsøgende kontakt til borgerne med et løsningsorienteret fokus. Socialfaglig rådgivning Favrskov Kommune etablerede pr. 1. januar 213 Socialfaglig Rådgivning på skoler og i dagtilbud som et pilotprojekt i Hammel/Ulstrup området. Formålet med projektet var at styrke den tidlige og forebyggende indsats på børne- og ungeområdet i Favrskov Kommune. Projektet blev i 214 udvidet til hele kommunen. DUBU/ICS Barnet og afdækning af omgivelsernes mulighed for at imødekomme barnets behov og sikre dets udvikling har været i fokus i 214. Derfor er det socialfaglige system ICS (Integrated Children s System) indført i sagsbehandlingen. ICS sikrer, at socialrådgiveren kommer rundt om alle de faktorer, som har betydning for barnets liv. ICS fokuserer på, at forståelsen af barnets udvikling og trivsel skal ske med blik for samspillet med den omgivende verden. IT Talegenkendelse Statistikker viser, at det er tre til fire gange hurtigere at indtale notater, referater og breve frem for at bruge tasterne på en computer. 117 brugere har i 214 begyndt at anvende talegenkendelsesteknologi på tværs af forvaltninger. Favrskov Kommune medvirker til Digitaliseringsstyrelsens vurdering af potentialet i teknologien forud for en mere omfattende udrulning i store dele af den offentlige sektor. Digital post og obligatorisk digitalisering 1. november 214 blev det obligatorisk for alle borgere, som ikke er blevet fritaget, at have en digital postkasse til post fra det offentlige. Favrskov Kommune har gjort en stor indsats både eksternt og internt for at få mest muligt ud af de digitale muligheder. Der blev i 214 afholdt en række informationsarrangementer for borgere. Administrationen har siden 211, og ikke mindst i 214, gjort en stor indsats for at få så meget post som muligt sendt ad den digitale kanal. 88 % af al udgående post sendes digitalt, hvilket vurderes at være tæt ved det maksimalt opnåelige. Pr. 1. december 214 blev tredje bølge af digitaliseringsbølgeplanen iværksat. Det betyder at endnu flere kommunale opgaver nu skal løses af borgerne selv digitalt. Fx er det nu obligatorisk at ansøge om byggetilladelse og anmelde opgravnings- og ledningsarbejde. Den øgede digitalisering af dialogen mellem borgere, virksomheder og kommunerne understøttes bl.a. af Den Digitale Hotline, der er et samarbejde mellem alle kommunerne i Midtjylland om telefonisk hjælp til selvbetjening 6 timer om ugen. 28

30 Nyt I 214 blev arbejdet med at forbedre hjemmesiden iværksat. Den nye hjemmeside vil i højere grad fokusere på opgaveløsning og dermed understøtte den øgede obligatoriske digitalisering. Desuden vil den nye hjemmeside understøtte mobile enheder og baseres i høj grad på tekster fra Den nye hjemmeside lanceres i marts 215. Monopolbrud Kommunerne har med salget af KMD igangsat en proces, der skal bryde KMD s monopol på en række områder. KOMBIT, som er kommunernes fælles indkøbs- og projektselskab, er nu kommet så langt i arbejdet med monopolbruddet, at kommunernes forberedelse begynder at tage fart. I 214 har Favrskov Kommune påbegyndt forberedelserne til at udskifte systemerne til henholdsvis udbetaling af kontanthjælp og sygedagpenge samt sagsoverblik og advisering. Erhverv og turisme Favrskov Kommune har i 214 bidraget økonomisk til Favrskov Erhvervsråd, Væksthus Midtjylland og EUkontoret Central Denmark EU Office samt til det fælleskommunale samarbejde Business Region Aarhus. Som en særlig aktivitet har Favrskov Kommune i 214 igangsat en indsats for detailhandlen i kommunen. Aktiviteten skal bidrage til, at butikkerne kan øge salg og udvikle butikkerne. Favrskov Kommune har også ydet støtte til kulturelle og sportslige arrangementer og aktiviteter, der på forskellig vis har kunnet tiltrække borgere til Favrskov Kommune. Samtidigt deltager Favrskov Kommune fortsat i projekt Visit Gudenå, som sigter på at skabe fokus på de mange uudnyttede muligheder for kultur- og naturoplevelser omkring Gudenåen. Tværgående aktiviteter Risikostyring Der har været et særligt fokus på skolernes risikostyring i 214. Alle skoler er blevet gennemgået i forhold til brandsikkerhed, risiko for vandskader og tyverisikring. Der er bl.a. investeret i skraldespande, som fastmonteres i en afstand af fem meter fra skolens bygninger med henblik på at mindske brandrisikoen på kommunens skoler. Et særligt initiativ i 214 var Kodejagten på alle kommunens skoler i efterårsferien. Ved at få børn og voksne til at færdes på og omkring skolernes områder, når skolerne er lukket, besværliggøres indbrud og hærværk. Der blev uddelt 66 medaljer til de børn, der deltog. Der var ingen indbrud eller hærværk på skolerne i efterårsferien 214. Frivillighed I 214 har der været stort fokus på frivillighed i Favrskov. Der blev i 214 gennemført aktiviteter for at synliggøre og videreudvikle den indsats, som frivillige yder i Favrskov, og aktiviteterne kulminerede med arrangementet Frivilligtræf, hvor deltagerne bl.a. fik præsenteret den nye Frivillighedsportal. På Frivilligportalen på Favrskov Kommunes hjemmeside kan frivillige bl.a. finde frivilligjob. Over 33 mødte op til Frivilligtræffet. Fra 1. januar 215 etableres der et Frivilligsekretariat, der skal fastholde opmærksomheden om de frivilliges indsatser. 29

31 Teknik- og Miljøudvalget I 1. kr. nettodrift Oprindelig Budget 214 Korrigeret Budget 214 Regnskab 214 Afvigelse i forhold til korrigeret budget Teknik- og Miljøudvalget Fast ejendom Natur, miljø og vandløb Kollektiv trafik Fritidsområder, Trafik og Veje Fast ejendom Ejendomscenter Ejendomscentret har ansvar for de kommunale bygninger undtagen hovedparten af Social- og Sundhedsudvalgets bygninger. Ejendomscentret har i 214 videreuddannet medarbejderne på flere områder. Fx er seks servicemedarbejdere nu under uddannelse til ejendomsserviceteknikere. Uddannelsen er typisk 14 måneder og finansieres via VEU-ordningen. Medarbejdernes fravær dækkes ind via jobrotation. Porteføljeanalyse I 214 har Ejendomscentret gennemført en porteføljeanalyse af størstedelen af de kommunale bygninger i Hadsten-området. Analysen påpegede muligheden for at optimere bygningskapaciteten på daginstitutionsområdet og førte til beslutning om oprettelse af institutionen Ny Ellebo på Hadsten Skole til erstatning for blandt andet Vinterslev Børnehus. I forlængelse af Hadsten-analysen fortsætter Ejendomscentret i 215 en analyse af samtlige bygninger i kommunen med henblik på optimering af bygningsmassen under overskriften færre m2 bedre udnyttelse. Genudbud af rengøringsopgaven ISS Facility Services A/S varetager den samlede rengøringsopgave i Favrskov Kommune. Efter genudbud af rengøringsopgaven i den vestlige del af Favrskov Kommune, vandt ISS opgaven, sådan at det i 214 er samme leverandør, der gør rent i alle kommunale bygninger. Rengørings-opgaven i den østlige del af kommunen udbydes igen i 216, og i den vestlige del i 217. Energibesparende tiltag Energibesparende tiltag udføres blandt andet i regi af kommunens energibank. I 214 er der indenfor rammerne af energibanken gennemført en række energisparende foranstaltninger inden for installationsområdet, blandt andet ventilationsanlæg, belysningsanlæg og pumpeudskiftninger. ESCO på skoleområdet I 212 blev der udført en potentialeanalyse af mulighederne for at energirenovere Favrskov Kommunes skoler efter en ESCO-model. På baggrund af potentialeanalysen gennemførte Ejendomscentret et udbud af opgaven, og i efteråret 213 indgik Favrskov Kommune aftale med Siemens om at gennemføre en energianalyse af skolerne. En endelig business-case med en garanteret besparelse blev politisk godkendt i 214, og energirenoveringerne er nu igangsat med en forventet investering på 56 mio.kr. Fysisk planlægning I 214 blev ni lokalplaner vedtaget. Fire for boliger, to for erhverv og tre vedrører områder til offentlige formål. De fire af lokalplanerne er for landsbyer og følger op på landsbyudviklingsplanerne fra

32 Teknik og Kultur har igangsat udarbejdelsen af tre helhedsplaner i henholdsvis Tungelund-området i Thorsø samt midtbyerne i Søften og Hinnerup. Teknik og Kultur har endvidere lavet en visionsplan for Dannebrogspladsen i Ulstrup samt startet planlægningen for udviklingen af gudenåstrækningen i Favrskov Kommune som led i projekt Ulstrup ved Gudenåen. Byfornyelse I 214 blev det samlede program for områdefornyelsen af den centrale del af Hammel vedtaget. Programmet inkluderer en plan for, hvordan Dommerparken kan gå fra at være nedslidt erhvervsområde til ny attraktiv bydel i Hammel. Samtidig blev midtbyprojektet for Hammel vedtaget, og anlægsarbejderne blev igangsat efter sommerferien 214. Midtbyprojektet udgør en væsentlig andel af de samlede kommunale investeringer på 8 mio. kr., som er indeholdt i ansøgningen til områdefornyelse. Byrådet har i 214 videreført nedrivningspuljen, hvorfra man kan søge støtte til nedrivning af forfaldne bygninger på landet og i landsbyerne. I 214 modtog Favrskov Kommune ni ansøgninger til puljen. Heraf besluttede Byrådet, at støtte nedrivningen af to boliger og to ansøgninger om nedrivning af erhvervsbygninger. Teknik og Kultur registrerer stadig flere sundhedsskadelige boliger, og i 214 har kommunen haft 13 sager om kondemnering (nedlæggelse af forbud mod benyttelse af en bygning til boligformål). Problemerne skyldes i alle tilfælde skimmelsvamp. Natur, miljø og vandløb Vandplansprojekter Efter endelig vedtagelse af 1. vandplan i 214 er der udpeget 56 vandløbsprojekter i Favrskov Kommune. Teknik og Kultur er godt i gang med de fleste af projekterne og forventer at kunne opfylde statens krav om, at alle projekter skal være ansøgt inden 216. For vådområdeprojekter gælder det, at Vissing Enge blev færdigetableret, at tre nye vådområdeprojekter er udvalgt, og at der er igangsat forundersøgelser. Naturområdet Der er lavet flere naturforbedrende projekter i form af hegning og etablering af græsning/naturpleje i samarbejde med dyreholdere i kommunen. Det rekreative projekt ved Damsbro Mose med etablering af træsti og fugletårn kom projekt- og finansieringsmæssigt på plads, og Teknik og Kultur forventer at realisere projektet i første halvdel af 215. Beskyttelse af grundvandet Projekt BNBO (boringsnære beskyttelsesområder) blev afsluttet i 214. Formålet er at beskytte de 48 private almene vandværkers boringer mod forureninger. Alle boringer er nu kortlagt og de nødvendige foranstaltninger er fastlagt i samarbejde med de enkelte vandværker. Staten viderefører kortlægningen af grundvandet indenfor områder med særlige drikkevandsinteresser i hele landet. Hovedparten af Favrskov Kommune er færdigkortlagt, og kommunen er i gang med at udarbejde særlige indsatsplaner til beskyttelse af grundvandet sammen med vandværkerne og relevante interessegrupper. Planerne skal fastlægge, hvilke indsatser, der er nødvendige for at sikre grundvandet nu og i fremtiden. 31

33 Kollektiv trafik De lokale busture er i 214 tilpasset skolereformen, hvilket især har betydet mere kørsel om eftermiddagen. Der er oprettet forbindelse med teletaxa fra Voldum til Ødum med forbindelse til Aarhus. Samarbejdet omkring flextur, bl.a. med Syddjurs Kommune, er videreudviklet i 214. Der er endvidere gennemført udbud af kørsel for børn til specialskoletilbud og lægekørsel. Fritidsområder, Trafik og Veje I 214 har byrådet besluttet at igangsætte forberedelsen af 2. etape af den letbanen fra Lisbjerg til Hinnerup med en VVM-undersøgelse, der er en undersøgelse af projektets påvirkning af det omgivende miljø. Favrskov Kommune har været samarbejdspartner for Vejdirektoratet og leveret input om hørringssvar for opgradering af rute 26 (Viborgvej) til motorvej. Desuden er der lavet hørringssvar til Banedanmarks planer om at hastighedsopgradere og elektrificere jernbanen i Danmark. I 214 er der igangsat arbejde med signalanlæg på: Randersvej ved Hadbjergvej i Hadsten Århusvej ved Skolevej i Søften Skanderborgvej ved Hammelvej i Hadsten. Hammelvej ved Østergade i Laurbjerg. Favrskov Cykelkommune er startet op bl.a. med cykelmagasin og cykelfest. Derudover er der igangsat anlæg af supercykelsti på Lyngåbakke og mellem Thorsø og Sall med bidrag på 4,7 mio. kr. fra statens cykelpulje. Herredsvej mellem Grundfør og Hinnerup er blevet udvidet, og der er etableret stitunnel ved Gl. Sellingvej i Hadsten samt igangsat en tunnel under Ødumvej i forbindelse med, at Sellingvej mellem Selling og Hadbjerg bliver til 2 minus 1 vej. 2 minus 1 vej indebærer, at kørebanen indsnævres visuelt med en bred stiplet kantbane i begge sider. 2 minus 1 vej kan således signalere mere plads til de lettere trafikanter og sikre afstand mellem lette trafikanter og medkørende trafik. Der er udlagt asfalt for 24 mio. kr. i 214. Beløbet indeholder 7 mio. kr., der er fremrykket fra budget 215, hvorfor budgettet til asfalt er lavere i 215. Desuden er vejbroerne vedligeholdt for 4 mio. kr. i 214. Klima, varme og energi Varmeplan/varmeplanlægning Den strategiske varmeplan for Favrskov Kommune, der vurderer varmeforsyningens udviklingsmuligheder, er blevet godkendt. I samarbejde med HusetsEnergi er der gennemført 64 energitjek i el- og olieopvarmede boliger. Teknik og Kultur har arbejdet med at afklare mulighederne og interessen for fælles varmeforsyning i Vitten, Skjød og Haldum, som i dag er landsbyer med individuel varmeforsyning. Byrådet har godkendt tre projektforslag for varmeforsyning af industri- og boligområder samt projektforslag for samarbejde mellem Hammel Fjernvarme, Lading-Fajstrup Varmeforsyningsselskab, Knud Jepsen og Rosa ApS. Biomasseplan Byrådet godkendte i 214 en biomasseplan for Favrskov Kommune og gennemførte en større kortlægning af drivhusgasudledningen fra landbruget og den samlede arealanvendelse i Favrskov Kommune. Kortlægningen indgår fremadrettet i Favrskov Kommune klima- og energiregnskab. 32

34 Tværkommunale projekter Favrskov Kommune har deltaget i to tværkommunale projekter støttet af Energistyrelsen. Projektet Midtenergistrategi fokuserer på strategisk energiplanlægning i Region Midtjylland. Projektet Borgernær indsats fokuserer på energirådgivning for borgere, der bor i mindre lokalsamfund og som er over 6 år. Borgernær indsats er gennemført i samarbejde med Energitjenesten. I forbindelse med projektet blev der gennemført energiarrangementer i ti landsbyer og 44 ejendomme har haft besøg af en energikonsulent. Energispare-aktiviteter I projektet Energi i lokalsamfund er der arbejdet med Energistyrelsen energisparekampagne BedreBolig. Der er gennemført 5 BedreBolig-besøg i private boliger i samarbejde med AuraEnergi. Der har været afholdt Energivejlederuddannelse for 3 håndværksvirksomheder i Favrskov Kommune. Gennemførelse af BedreBolig og energivejlederuddannelse er initiativer i partnerskabet Energi Forum Favrskov. Klimatilpasning Byrådet har godkendt en klimatilpasningsplan, der udpeger otte risikoområder i Favrskov Kommune, hvor der er risiko for f.eks. oversvømmelser. 33

35 Børne- og Skoleudvalget I 1. kr. nettodrift Oprindeligt Budget 214 Korrigeret Budget 214 Regnskab 214 Afvigelse i forhold til korrigeret budget Børne- og Skoleudvalget Folkeskoler og fritidstilbud Dagtilbud Sårbare børn og unge Tværgående Revision af Børne- og Ungepolitikken Revideringen af Børne- og Ungepolitikken er igangsat i 214. Børne- og Ungepolitikken forventes endeligt vedtaget af byrådet i juni 215. Forpligtende samarbejde mellem dagtilbud og skole Børn og Skole har i 214 sat fokus på udviklingen af sammenhænge igennem konkrete og forpligtende samarbejder. Børn og Skole har i det udvidede samarbejde mellem Børnehuset Skattekisten i Laurbjerg og Lilleå Skole i 214 sat fokus på fælles læringsmål, på fælles ansættelser, fælles åbningstid og fælles lokalebrug. Indsatsområdet udbredes i 215 til alle institutioner og skoler. I forbindelse med budget blev det vedtaget, at Ellebo og Vinterslev skulle sammenlægges og placeres på henholdsvis Ellebo og Hadsten Skole fra marts 216. Projektet er igangsat i 214. Sundhed På sundhedsområdet har skole og dagtilbud en god tradition for at samarbejde. Ud over lokale sundhedsfremmende tiltag har dagplejen, daginstitutioner og skolerne været aktive i projekt Ulstrup i bevægelse. I 214 er et tilsvarende projekt igangsat i Thorsø. Der er i mange institutioner i 214 sat ekstra fokus på bevægelse, herunder cykling og adfærd i trafikken. Folkeskoler og fritidstilbud Folkeskolereformen og ændrede arbejdstidsregler Som følge af folkeskolereformen trådte lovændringer og ændrede arbejdstidsregler for lærerne i kraft 1. august 214. Favrskov Kommunes realisering af folkeskolereformen er beskrevet i notatet Læring, trivsel og samarbejde folkeskolereformen i Favrskov Kommune, som byrådet godkendte i februar 214. Det forberedende arbejde har bl.a. resulteret i en fælles forståelse omkring arbejdstidens tilrettelæggelse samt et fælles værdigrundlag, der er indarbejdet i skolestyrelsesvedtægten. En effektiv og attraktiv arbejdsplads Fra december 213 har alle skoler i Favrskov Kommune deltaget i projekt Attraktive og effektive personalearbejdspladser også når vi ikke underviser. På skolerne er mulighederne for at indrette nye arbejdspladser inden for den eksisterende bygningsmasse blevet kortlagt. Kortlægningen er udført for at imødekomme kravene til den ændrede skoledag fra 1. august 214. Byrådet bevilgede i 214 anlægsmidler til projektet, så skolerne har kunnet anskaffe nyt inventar og gennemføre mindre renoveringer og ombygninger. 34

36 Nyt indhold i folkeskolen (Folkeskolereformen) Målsætningen for folkeskolereformen skal nås gennem: En længere og mere varieret skoledag med mere og bedre undervisning og læring Kompetenceudvikling af lærere, pædagoger og ledere Få og klare mål og regelforenklinger. I praksis består den længere og mere varierede skoledag blandt andet af: Motion og bevægelse Lektiehjælp og faglig fordybelse Den åbne skole, herunder samarbejde med blandt andet musikskolen, ungdomsskolen, det lokale foreningsliv mv. Mulighed for at oprette særlige profiler på den enkelte skole og mulighed for at oprette særlige linjer i de ældste klasser. Kvalitetsrapport for folkeskolen 214 De nationale krav til kvalitetsrapporten for folkeskolen er ændret som følge af folkeskolereformen. Målet er blandt andet at gøre kvalitetsrapporten resultatorienteret og fremadrettet. Efter de nye krav skal kvalitetsrapporten godkendes af byrådet senest marts 215. Kvalitetsrapporten skal følge op på folkeskolereformens målsætning om, at folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Inklusion og specialpædagogisk bistand Udviklingsplanen for specialundervisning blev vedtaget af byrådet i 213. Skolerne har efterfølgende udarbejdet handleplaner for inklusion. Kompetenceudviklingsprojektet Læring for alle (213-16) er for alle skolernes medarbejdere. Projektet støtter arbejdet med at skabe inkluderende miljøer på skoleområdet. Udviklingsplanens målsætninger evalueres i løbet af første halvår 215. Dagtilbud Opfølgning på trivselsmåling Som opfølgning på trivselsmålingen ved dagtilbud i 213 tog SMU i 214 initiativ til et udviklingsforløb for ledere og medarbejderrepræsentanter med henblik på at udvikle en god feedbackkultur. Udviklingsforløbet har deltagelse af områdeledere, daglige ledere og et antal medarbejdere fra hver område og afsluttes i 1. kvartal af 215. SPELL (Sprogtilegnelse via legebaseret læsning) Favrskov Kommune har fra sammen med fem andre kommuner deltaget i forskningsprojektet SPELL Sprogtilegnelse via legebaseret læsning. SPELL er et systematisk målrettet interventionsprogram, der understøtter børns sprog og læseforudsætninger. Formålet er at udvikle og afprøve et pædagogstyret program til at støtte den sproglige udvikling hos børn i alderen 3-6-år. Resultatet af projektet forventes fremlagt i 1. kvartal af 215. Inklusion/omlægning af støtteindsatsen i dagtilbud Fra 214 er støtten til børn med særlige behov i daginstitutionerne omlagt, således at der tilknyttes en eller flere ressourcepædagoger til det enkelte institutionsområde. Områdelederen har ansvaret for at iværksætte støtteindsatsen og de inklusionsfremmende tiltag i tæt samarbejde med forældre, de daglige ledere, det pædagogiske personale, ressourcepædagogen og PPR. Omlægningen af støtteindsatsen evalueres i løbet af

37 LP-modellen (Læringsmiljø og Pædagogisk analyse) Fra har daginstitutionsområdet deltaget i et treårigt uddannelsesprojekt omkring LP-modellen. LPmodellen er en analysemodel, som anvendes i inklusionsindsatsen. Den sætter fokus på pædagogens og institutionens egen rolle i udviklingen af et optimalt læringsmiljø for alle børn. Med indsatsen har skole, PPR og dagtilbud nu alle gennemgået uddannelsesforløbet, således at alle faggrupper har samme udgangspunkt og taler samme sprog i forhold til inklusionsindsatsen. Pædagogisk it I december 212 vedtog Børne- og Skoleudvalget en fælles it-strategi på hele -18 års området. It-strategien er gældende for På den baggrund igangsatte Børn og Skole i 213 pilotprojekter omkring pædagogisk it i fire af dagtilbudsområderne samt dagplejen bl.a. med uddannelse af it-inspiratorer i disse områder. Uddannelsen af it-inspiratorer er fortsat i 214, så alle områder har it-inspiratorer i 215. Sammenlægning af institutioner På grund af faldende børnetal har der ved dagtilbud været holdt flere dialogmøder i 214 med bestyrelsesrepræsentanter fra områderne i Hadsten og Hammel om fremtidens dagtilbud. Dette var en del af det forberedende arbejde til budgetlægningen for budget , hvor der blev vedtaget flere strukturændringer på dagtilbudsområdet. Strukturændringerne effektueres fra hhv. marts 215 og august 215 og omfatter sammenlægning af Børnehuset Bavnehøj og Hovvejens Børnehave, sammenlægning af Skovbørnehaven og Børnehuset Vesterskovvej samt lukning af Børnehaven Engly fra august 215. Sårbare børn og unge Socialfagligt team I 214 blev tilbuddet om en socialfaglig rådgiver i skolen eller i dagtilbuddet udbredt til hele kommunen. De enkelte rådgivere er blevet brugt meget i forebyggende øjemed. Det tætte samarbejde, som derved er opstået med PPR og sundhedsplejen omkring den enkelte skole og det enkelte dagtilbud, giver skolen og dagtilbuddet en god sparring og understøtter inklusionen. Rådgivningscentret/PPR Arbejdet med inklusion i dagtilbud og på skoler er fortsat i fokus i Børn og Skole. Udviklingsplanen for Specialundervisning er et godt grundlag for samarbejdet mellem skolerne og Rådgivningscentret/PPR. Et af temaerne for dette samarbejde er oprettelse og udvikling af Favrskov Kommunes egne specialundervisningstilbud og omlægning af befordringen. Dagtilbud fik i 214 udlagt det tidligere specialpædagogkorps til de enkelte dagtilbudsområder. Det styrker inklusionen i dagtilbud og støtten fra specialpædagogerne bliver mere fleksibel. Familiecentret Familiecentret varetager forebyggende indsatser i forhold til børn og forældre. Praktisk pædagogisk indsats støtter forældrene i at klare problemstillinger i hjemmet i forhold til varetagelse af forældrerollen. I 214 er der oprettet et team af integrationskonsulenter, som er et tilbud for familier med børn, som skal indføres i den danske kultur og rådgives i forhold til f.eks. skolegang og pasning i dagtilbud. 36

38 Favrskov Børne- og Ungecenter Favrskov Børne- og Ungecenter (FBUC) har to døgninstitutioner, Åhuset for børn i alderen -18 år og Slottet for unge i alderen år. FBUC har et Ungeteam for unge mellem år med mulighed for efterværn op til de unge bliver 23 år. Ungeteamet er et kontaktpersonkorps, som hjælper den unge med vanskeligheder. Der er særligt fokus på at fastholde den unge i uddannelses- eller arbejdsforløb. Ungeteamet blev i 214 opnormeret til 35 unge. 37

39 Social- og Sundhedsudvalget I 1. kr. nettodrift Oprindelig Budget 214 Korrigeret Budget 214 Regnskab 214 Afvigelse i forhold til korrigeret budget Social- og Sundhedsudvalget Ældreindsats Handicap- og psykiatriindsats Sundhedstilbud Indkomstoverførsler socialt område Ældreindsats Pulje til permanent løft af indsatsen på det kommunale ældreområde Kommunen har også i 214 ansøgt om midler fra puljen til løft af det kommunale ældreområde. Favrskov Kommunes andel udgjorde i 214 7,4 mio. kr. Konkret er disse midler kanaliseret ud til mange forskellige tiltag. Dette indebærer bl.a. forbedret hjælp til personlig hygiejne idet ingen fik afslag på ekstra bade i 214 og alle visiterede til rengøring fik en ekstra rengøring. Med midler fra puljen blev der ligeledes oprettet fire pladser til døgngenoptræning på kommunens største korttidsafsnit i Hammel. Pladserne er indrettet således, at de lever fuldt op til behovet i forbindelse med intensive træningsforløb inkl. rumdækkende loftlift, hæve-/sænkevask, skylletoilet, kaldesystem, planlægningstavle, bækkenstol med kip, fjernsyn mv. Der blev ydermere ansat fysio- og ergoterapeuter i dag- og aftentimerne samt tildelt ekstra normering til plejepersonalet. Også en døgnbemandet vagtcentral blev oprettet med hjælp fra puljen til løft af det kommunale ældreområde. Vagtcentralen virker som én indgang til kommunens hjemmesygepleje for praktiserende læger, hospitaler og andre samarbejdspartnere. Formålet er desuden at lette borgernes adgang til kommunen samt nedsætte antallet af forebyggelige indlæggelser og generelt øge trygheden og servicen for de borgere, der har behov for hjælp. Vagtcentralen har derudover stået for udrulning af telemedicinske løsninger. Telemedicinske løsninger I 214 startede et omfattende projekt for udrulning af en samlet telemedicinsk løsning, Appinux, der blandt andet gør borgere i stand til at kommunikere med kommunens medarbejdere ved hjælp af videokommunikation. Samtidigt er Appinux med til at danne overblik over de borgere, der kræver særlig opmærksomhed. I denne forbindelse anvendes TOBS (tidlig opsporing af begyndende sygdom) og/eller et ændringsskema, der opfanger tidlige tegn på et begyndende funktionstab. Opkvalificering af medarbejdere I 214 har ældreområdet fortsat det omfattende tiltag fra 213, der går ud på at få opkvalificeret samtlige medarbejdere via målrettet efteruddannelse. Alle sygeplejersker, sosu-assistenter og sosu-hjælpere skal igennem et forløb. Det sidste hold afsluttes i efteråret 215. Indvielse af tilbygning ved Tinghøj 6. maj 214 blev der på Tinghøj indviet 16 nye boliger til svært demente samt en fælles aktivitetssal. Plejecentret består nu af 4 boliger fordelt på 6 huse. 38

40 Handicap- og psykiatriindsats Nyt botilbud og aktivitetscenter på Elbæk allé I 214 har Social og Sundhed påbegyndt opførelsen af et nyt botilbud og aktivitetscenter på Elbæk Allé, Hadsten. Botilbuddet opføres som erstatning for botilbuddet på Eriksminde i Hammel, og aktivitetscentret som erstatning for aktivitetscentret på Ellemosevej i Hadsten. Nybyggeriet indeholder 33 almene boliger, service- og fællesfaciliteter i tilknytning til de almene boliger, seks aflastningsboliger og aktivitetscenter inkl. lokaler til STU (særlig tilrettelagt uddannelse). Byggeriet skal i henhold til tidsplanen stå færdigt til indflytning 1. september 216. Ungetilbud Harebakken Botilbuddet Harebakken er oprindelig planlagt og opført som et tilbud til voksne med komplekse sindslidelser og/eller sociale vanskeligheder, der har behov for en specialiseret socialpsykiatrisk indsats. De seneste år har efterspørgslen på pladserne på Harebakken været aftagende. Harebakkens målgruppe er derfor i 214 udvidet til også at omfatte yngre beboere (15-3-årige) med spiseforstyrrelser og anden selvskadende adfærd, skizofreni og udviklingsforstyrrelser. For Favrskov Kommune er der ikke tale om en ny målgruppe, men om en gruppe borgere, som hidtil har modtaget tilbud udenfor kommunegrænsen. Pr. 14. januar 215 er der 13 beboere i den oprindelige målgruppe og fem beboere i den nye målgruppe. Ungeklubben I budget blev der afsat 3. kr. til et klubtilbud til unge handicappede årige. Klubtilbuddet er et tilbud til de unge, der ønsker et aftentilbud med socialt samvær med andre ligestillede unge. Det er særligt møntet på at etablere netværk mellem unge handicappede for at lette overgangen til et botilbud i Favrskov Kommune. Pårørendekursus (forældrenetværk) Der er afsat midler til at udvikle og gennemføre pårørendekurser for forældre til årige børn i målgruppen for tilbud indenfor handicap- og psykiatriområdet. Målet er at gøre overgangen fra barn til voksen lettere. Kurset skal derfor hjælpe til at undgå unødvendig bekymring og frustration hos forældrene, og gøre det nemmere at navigere rundt i de nye regler, som gælder fra barnet er 18 år. Der har i efteråret 214 deltaget 9-12 pårørende. Alle deltagerne inviteres i foråret 215 til et opfølgningsmøde. Deltagerne har efter endt kursusforløb givet positive tilbagemeldinger på hele forløbet. Der er planer om et nyt kursus i 215. Naturværket Naturværket er et aktivitetstilbud til borgere, der ønsker aktivitet og samvær eller beskyttet beskæftigelse i naturen. Naturværket er løbende blevet ombygget og senest er det gamle saltlager bl.a. blevet til et stort fællesrum med køkkenfaciliteter. Der var indvielse af de nye lokaler 4. november 214. Budgetpres Der har i 214 været et budgetpres på handicap- og psykiatriområdet. I forbindelse med 2. budgetopfølgning 214 blev der tilført 3 mio. kr. til området. Efter vedtagelsen af budget og i forbindelse med 3. budgetopfølgning 214 gav byrådet en tillægsbevilling på 4 mio. kr. til håndtering af yderligere budgetpres på handicap- og psykiatriområdet på 4,8 mio. kr. Merforbruget i 214 kan primært henføres til en fortsat tilgang af borgere til handicap- og psykiatriområdet i 213 og 214, herunder tilgang af særligt dyre enkeltsager og en lavere afgang end forventet. Nettotilgangen er søgt indeholdt i den budgetmæssige ramme ved at udvikle egne og mere omkostningseffektive tilbud. Social og Sundhed har i 214 udarbejdet en handleplan med henblik på at imødegå det konstaterede budgetpres, og flere tiltag blev i værksat i

41 Sundhedsindsats Madspild og økologi I maj og juni 214 blev der gennemført en madspildsanalyse for syv af kommunens køkkener på ældreområdet, heriblandt Favrskov Mad. Analysen undersøgte, hvor og hvordan madspild opstår. På baggrund af analysen blev der i Budget indarbejdet en besparelse på madproduktionen på i alt 7. kr., og det konkrete arbejde med at reducere madspild blev igangsat. Samtidig er der igangsat en omlægning til mere økologi i køkkenerne. Målet er, at 35 % af maden er økologisk. Overvægtsprojekt I maj 214 påbegyndte Favrskov Kommune, sammen med Regionshospitalet Randers og kommunerne Randers, Norddjurs og Syddjurs, et nyt familieorienteret tilbud om behandling af overvægt. Tilbuddet anvender den mest effektive og bedst dokumenterede metode til behandling af svært overvægtige børn og unge. I behandlingen tilbydes børn og forældre en forundersøgelse og et årligt lægetjek på Børneafdelingen samt fire-fem opfølgninger om året hos sundhedsplejen. Der deltager 25 børn fra Favrskov i projektet, som foreløbig tyder på at have en god effekt. Derudover er 4 børn i behandling i sundhedsplejens klinikker i Hammel og Hadsten. Behandling af børn med ufrivillig vandladning (enuresis) På landsplan har 8 % af alle 7-årige problemer med enuresis, som ofte kan være forbundet med sociale vanskeligheder for de ramte børn. Sundhedsplejen har i regi af Sundhedsstrategisk Ledelse etableret et nyt tilbud rettet mod børn med enuresis. Tidligere blev børnene behandlet på hospitalet eller i almen praksis. Nu kan de fleste børn få hjælp i sundhedsplejen. Arbejdet efter den nye model blev igangsat 1. oktober 213, og siden starten er godt 25 børn fra Favrskov Kommune blevet tilknyttet sundhedsplejen. Tandplejeprojekt Tandplejeprojektet sætter fokus på vigtigheden af en sund mund- og tandstatus. En dårlig mundhygiejne kan fx medføre lungebetændelse. På ældreområdet er der tilbudt undervisning til det samlede personale i tandsundhed, ligesom der sættes fokus på orientering af borgere, pårørende og personale om tilbuddet på området. Som fortsættelse af arbejdet med ældres tandsundhed er der igangsat et tandplejeprojekt på handicap- og psykiatriområdet. Efteruddannelse af aktivitetsmedarbejdere I samarbejde med Randers og Syddjurs Kommune er der afholdt et efteruddannelsesforløb for medarbejdere i aktivitetsafdelingen. Uddannelsen indeholdte emner som fysisk træning og ældre, styrkelse af frivillighed på ældreområdet, innovation og velfærdsteknologi og sundhedspædagogik og anerkendende kommunikation. Uddannelsesforløbet med de andre kommuner har givet tværkommunal erfaringsudveksling, som fortsætter via facebookgrupper. Under efteruddannelsesforløbet var der vikardækning via jobrotation, hvorved ledige har fået værdifuld erfaring med et spændende arbejdsfelt. Faldforebyggelse For at forebygge fald blandt kommunens ældre samt andre faldtruede borgere er der oprettet et faldteam finansieret af puljen til løft af ældreområdet. Teamet består af en fysioterapeut og en sygeplejerske. Siden etableringen har teamet faldscreenet borgere, undervist medarbejdere i forebyggelse af fald og udarbejdet et screeningsredskab, som kan identificere faldtruede borgere. 4

42 Arbejdsmarkedsudvalget Arbejdsmarkedsudvalget varetager den politiske ledelse af kommunens opgaver på arbejdsmarkedsområdet. I 1. kr. nettodrift Oprindelig Budget 214 Korrigeret Budget 214 Regnskab 214 Afvigelse i forhold til korrigeret budget Arbejdsmarkedsudvalget Arbejdsmarkedsrelaterede indkomstoverførsler Arbejdsmarkedsindsats Arbejdsmarkedsrelaterede indkomstoverførsler Der er fra december 213 til december 214 sket et fald på,4 procentpoint fra 3,9 % til 3,5 % i den sæsonkorrigerede bruttoledighedsprocent 1. Ledighedsprocent for hele landet udgjorde 5, % af arbejdsstyrken i december 214, og udgjorde 4,3 % for Region Midtjylland. Favrskov Kommune har dermed en lavere ledighed end landet som helhed og Region Midtjylland. Antallet af forsikrede ledige var pr. december og i december Ledigheden blandt forsikrede ledige i Favrskov Kommune er dermed faldet med 11,9 %. Antallet af ikke-forsikrede ledige (kontanthjælp- og uddannelseshjælpsmodtagere) er fra januar 214 til januar 215 faldet 5,2 % fra 578 til 548 ikke-forsikrede ledige. Blandt kontanthjælpsmodtagerne er der sket et fald blandt de jobparate ledige på 1,2 %, mens antallet af aktivitetsparate er steget med 2,1 %. For uddannelseshjælpsmodtagerne er der sket et markant fald fra 174 til 92 uddannelsesparate svarende til et fald på 52,9 %. For de aktivitetsparate er der sket en markant stigning fra 82 til 13 aktivitetsparate svarende til 58,5 %. Antallet af sygedagpengemodtagere er fra november 213 til november 214 faldet 6,1 % fra 521 til 49 sager. Arbejdsmarkedsindsats Kontanthjælpsreform Kontanthjælpsreformen trådte i kraft 1. januar 214. En af de primære ændringer er et styrket fokus på at få unge i uddannelse. Kontanthjælp er afskaffet for alle unge under 3 år, der i stedet modtager uddannelseshjælp. Favrskov Kommune har i forbindelse hermed etableret en ungevisitation. Her sidder en medarbejder fra Ungdommens Uddannelsesvejledning, som har særlige kompetencer og viden om uddannelsesområdet, sammen med en myndighedssagsbehandler fra Jobcenteret. Dette sker for at de unge støttes i at se relevante muligheder for uddannelse og få information om de økonomiske og indsatsmæssige rammer for uddannelseshjælp. 1 Bruttoledighed omfatter nettoledighed (16-64-årige jobparate modtagere af dagpenge, kontanthjælp og uddannelseshjælp, omregnet til fuldtidsledige ) samt aktiverede16-64-årige. Aktiverede er jobparate aktiverede dagpenge-, kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere, herunder personer i løntilskud, omregnet til fuldtidsledige. Sæsonkorrigeret betyder, at sæsonudsving ikke påvirker opgørelsen. 41

43 Center for Vejledning og Afklaring (CVA) Kontanthjælpsreformen har medført en mere differentieret beskæftigelses- og uddannelsesrettet vejledningsindsats for ledige i 214, blandt andet via Center for Vejledning og Afklaring (CVA). CVA er Favrskov Kommunes virksomhedsrettede opkvalificerings- og afklaringscenter for ledige og sygemeldte borgere. I 214 blev der oprettet et Mentorkorps i regi af CVA, som tilbyder mentorstøtte til ledige med problemer ud over ledighed. Mentorerne skal hjælpe borgerne til at opnå og fastholde et job eller en uddannelse. Kontanthjælpsreformen har betydet, at de aktivitetsparate borgere, der ikke er i anden aktivering, skal tilbydes en mentor. I 214 havde CVA i alt 227 mentorforløb, hvoraf 12 blev afsluttet i 214. I 1. kvartal 215 færdiggøres en evaluering af effekterne af mentorkorpset. Sygedagpengereform Pr. 1. juli 214 trådte nye sygedagpengeregler i kraft. Det overordnede mål med reformen er at sikre: økonomisk sikkerhed under hele sygdomsforløbet for sygemeldte. Det indebærer en udvidelse af de nuværende forlængelsesregler, og en indføring af jobafklaringsforløb med tilhørende ydelse for borgere, der ikke kan forlængelse på sygedagpenge. en tidligere og bedre indsats, der skal hjælpe sygemeldte tilbage til arbejdsmarkedet og øge fastholdelsen. Det indebærer en ny opfølgningsmodel og en fast track model, der skal sikre en ekstraordinært tidlig indsats ved risikosager. I 214 blev der oprettet 72 jobafklaringsforløb for sygemeldte. Midlertidig arbejdsmarkedsydelse Personer, der opbruger deres ret til a-dagpenge eller den særlige uddannelsesydelse, fik fra 1. januar 214 ret til at modtage midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Indsatsen for udfaldstruede dagpengemodtagere har fokus på en individuelt tilrettelagt indsats for de ledige, hvor der tages udgangspunkt i den enkeltes behov, kompetencer og ønsker. I 214 bevilgede det lokale beskæftigelsesråd 15. kr. til medfinansiering af projekt JobNu for udfaldstruede dagpengemodtagere og borgere på arbejdsmarkedsydelse. De foreløbige erfaringer viser, at den tætte sparring med den personlige jobformidler har effekt på andelen af borgere, der kommer i praktik og løntilskud samt efterfølgende kommer i job. Virksomhedsrettet indsats Jobcenter Favrskov har i 214 haft øget fokus på service af virksomhederne gennem en række initiativer: Én indgang for virksomheder Serviceberedskabet der hurtigt og kompetent betjener virksomhederne. Serviceberedeskabet kontaktes direkte via en hotline. Hjælp til virksomhederne ved rekruttering af arbejdskraft. Tilbud om mentornetværk og mentorkurser for virksomheder. Mentortilbuddene arbejder for at udsatte medarbejdere fastholdes og for at aktivere udsatte ledige i virksomhederne. 42

44 Jobcenter Favrskov foretager løbende spørgeskemaundersøgelse på udvalgte emner inden for arbejdsmarkedsområdet, hvor virksomheder vurderer jobcentrets virksomhedsrettede services. Undersøgelserne bidrager med viden om, hvad virksomhederne efterspørger og hjælper dermed jobcentret med at blive endnu bedre til at vejlede virksomhederne. Flygtninge/integration Mens der i 21 blot blev visiteret 34 flygtninge inkl. familiesammenførte flygtninge til Favrskov Kommune, blev der i 214 visiteret 192 flygtninge, inkl. familiesammenførte flygtninge (tallet er opgjort pr. 3. november 214 og er inkl. det forventede antal flygtninge i december). Dette svarer til mere end en femdobling af antallet af visiterede flygtninge årligt siden 21. Favrskov Kommune har iværksat en række initiativer med henblik på at optimere integrationsindsatsen. Disse initiativer er særligt rettet mod at intensivere det tværgående samarbejde mellem de tre forvaltninger Job og Økonomi, Social og Sundhed samt Børn og Skole. 43

45 Kultur- og fritidsudvalget I 1. kr. nettodrift Oprindelig Budget 214 Korrigeret Budget 214 Regnskab 214 Afvigelse i forhold til korrigeret budget Kultur- og fritidsudvalget Fritidsfaciliteter Folkeoplysning Det kulturelle område Fritidsfaciliteter Mountainbikespor I oktober 214 blev anden etape af Favrskov Kommunes mountainbikespor i Hammel Mølleskov indviet. I november indviede kommunen endnu et mountainbikespor. Denne gang i Hinnerupskoven. Begge spor er anlagt og bliver vedligeholdt af de lokale cykelklubber Hammel Cykle Klub og Team Søften - og ligger i skov lejet af Wefri A/S. Parkouranlæg Favrskov Kommune indviede i december 214 kommunens første parkouranlæg på en tidligere streetbasketbane ved Rønbæk Idrætscenter. En arbejdsgruppe med parkourudøvere, foreningsaktive og Rønbækskolen var med til at udvikle anlægget. Friluftsstrategi 15. juni 214 blev der afholdt en velbesøgt friluftsdag i området omkring Bidstrup Gods. Friluftsdagen er et af initiativerne under friluftsstrategien for Favrskov Kommune. Haller og svømmehaller Byrådet har besluttet at opføre tre nye haller i Favrskov Kommune i henholdsvis Hammel, Hadsten og Søften. I december 214 er den nye hal ved Hammel Idrætscenter taget i brug. I 214 har byrådet godkendt projektforslaget til hallen i Søften, som forventes at være færdig primo 216. Processen med anlæg af hallen i Hadsten igangsættes i 215. I 213 vedtog byrådet en harmonisering af svømmehallerne, som har til formål at skabe mere ens vilkår for svømmehallerne og for svømmehallernes brugere. Den nye tilskudsmodel trådte i kraft 1. juli 214, og implementeringen af modellen er igangsat. Den nye model medfører ændringer i skolernes, institutionernes og foreningernes fordeling af timer i svømmehallerne. Fritidspas i Favrskov Fritidspas er en støtteordning for sårbare børn og unge, der har eksisteret siden 1. juni 214. Fritidspasset giver mulighed for økonomisk tilskud til børn og unges fritidsaktiviteter, og består af økonomisk støtte til et kontingent på op til 1. kroner pr. barn pr. år. Der er i 214 behandlet 35 ansøgninger. Udvidelse af servicefaciliteterne i HØST-Hallen I starten af 215 udvider HØST-Hallen servicefaciliteterne med to omklædningsrum, toiletter, rengøringsrum og redskabsrum. 44

46 Folkeoplysning Folkeoplysningspolitik Byrådet godkendte i 214 Favrskov Kommunes folkeoplysningspolitik og nedsatte folkeoplysningsudvalget. Formålet med folkeoplysningspolitikken er at sikre rammerne for, at de folkeoplysende foreninger i Favrskov Kommune kan udbyde et varieret og mangfoldigt fritidstilbud til borgerne. Det kulturelle område Favrskov Bibliotekerne Det første år med Åbne biblioteker har vist, at ordningen er en succes. 45 % af lånerne har bedt om adgang til de Åbne biblioteker, der er et supplement til den betjente åbningstid. Tallene for de fysiske udlån viste en stigning på 1 % i forhold til 213. Den generelle tendens på landsplan er fald i det fysiske udlån. Stigningen i Favrskov Kommune skyldes sandsynligvis den fleksibilitet og større tilgængelighed, som følger med de Åbne biblioteker. Antallet af digitale lån steg i 214. Bl.a. er udlånet af netlydbøger steget med 4 %. En række kampagner har markedsført bibliotekernes øgede digitale muligheder. Favrskov Musikskole Favrskov Musikskole tilbyder undervisning til kommunens børn og unge i alderen -25 år. Musikskolen har i sæsonen ca. 68 elever og 22 lærere. Musikskolens basistilbud omfatter undervisning inden for følgende områder: Blokfløjte, tværfløjte, klaver, keyboard, klarinet, saxofon, sang, trompet, violin, guitar, elguitar, elbas, trommer, marimba, sammenspil, småbørnsrytmik samt instrumentforskole. I 214 har musikskolen indledt en række pilotprojekter. Det er første skridt i det forpligtende samarbejde mellem musikskoler og folkeskoler, der er en af konsekvenserne af folkeskolereformen. Musikskolen lavede i foråret 214 en turné på seks skoler, hvor musikskolens elever spillede koncerter for ca. 55 folkeskoleelever. Musikskolen har desuden samarbejdet med en række lokale og regionale institutioner om forskellige aktiviteter. Bl.a. et talentprojekt om klassisk musik sammen med Kulturskolerne i Syd- og Norddjurs Kommuner samt sommerskoleaktiviteter og koncertaktiviteter i samarbejde med kulturhusene. Derudover har musikskolen afholdt en række koncerter og arrangementer i eget regi. Kunstudvalget Kunstudvalget har været initiativtager eller bidragsyder til flere arrangementer i 214. For fjerde gang afholdt kunstnerne i Favrskov Åbne Værksteder. Kunst på Godset blev afholdt for tredje gang. Arrangementet har haft 2-25 lokale kunstnere samt 65-8 besøgende pr. gang. Arrangementet Inspektør for en dag, hvor skoleelever får et specielt tilrettelagt undervisningstilbud på Kunstmuseet AROS, blev afholdt for 11 udskolingsklasser fra Favrskov. Landsbyerne Røgen, Vejerslev og Farre deltager i Projektet Kunsten ud i Landsbyen 3., som afsluttes i 215. Kulturhuse Kulturhusene har i 214 arbejdet på at udvikle samarbejdet med andre kulturinstitutioner og aktører i Favrskov Kommune i forskellige projekter samt at skabe udendørs faciliteter til kommunens borgere. InSide indgår i samarbejde med Sundhedscentret i et projekt med titlen Fællesskabsagenter. Hensigten er at skabe større sammenhæng mellem kultur og sundhed. Initiativet vil i høj grad være baseret på inddragelsen af frivillige. 45

47 I Sløjfen har der i 214 været fokus på husets 2 frivillige, som har deltaget i en undersøgelse om, hvad der motiverer dem som frivillige hjælpere i et kulturhus. Kulturhusene og bibliotekerne har gennemført en lang række arrangementer, som har omfattet udstillinger, foredrag, værksteder og koncerter m.m. for både børn, unge og ældre. Mange af disse arrangementer er gennemført i samarbejde med lokale foreninger. Kulturring Østjylland Kulturring Østjylland er et samarbejde mellem Norddjurs, Syddjurs, Favrskov, Skanderborg, Odder og Samsø kommuner, der har indgået en regional kulturaftale med Kulturministeriet. I 214 afsluttedes projektet Kulturmur.dk, hvor borgere fra kulturingens seks kommuner har indsendt fotografier af deres yndlingssteder til én interaktiv collage. I Favrskov var der fernisering på projektet i Hinnerup Bibliotek og Kulturhus. Aarhus 217 Favrskov Kommune indgår i kulturhovedstadsprojektet i lighed med de øvrige kommuner i Region Midtjylland. Aktiviteterne har i 214 primært været centreret om to projekter. Gentænk Landsbyen fokuserer på en bottom-up tilgang til lokal udvikling. Projektet har i 214 afprøvet forskellige modeller for netværksdannelse mellem landsbyer og kommuner. Det overordnede formål med projektet er at vise, at det er lige så godt at bo på landet som i byen, bare på en anden måde. Repræsentanter fra i alt 12 landsbyer i Favrskov Kommune har deltaget i to arrangementer under temaet 12-til-middag. Der er desuden afholdt et Landsbytræf. Projektet har fået et europæisk ben ved deltagelse i projektet Vital Villages Made by Culture. Kulturringen har kulturcyklisme i centrum. Projektet har i 214 arbejdet med at fastlægge en rute, som går forbi naturskønne og kulturhistoriske seværdigheder i Aarhus og de seks kulturringkommuner uden om Aarhus. Når ruten er endelig fastlagt, sættes der fokus på muligheden for tættere samarbejde mellem Gentænk Landsbyen og de landsbyer, der ligger på cykelruten. Kommunen har desuden deltaget i projektet Urban Lab, der sætter fremtidens byrum og byliv i fokus samt deltaget i Street Culture Klyngen, der stiller skarpt på streetmiljøet. Billedskoler Favrskov Kommune har foreningsdrevne billedskoler i Hammel, Hadsten, Hinnerup og Ulstrup. Billedskolerne har i 214 haft ca. 17 elever. 214 har været et overgangsår, hvor de enkelte billedskoler har skullet vænne sig til de ændrede vilkår i forlængelse af folkeskolereformen. Samlet set er det lykkedes for billedskolerne at fastholde deres elevtal. Landsbyrådet Landsbyrådet har i 214 ændret den formelle organisation, således at forretningsudvalget nu er et 17 stk. 4 udvalg. Der er i 214 udmøntet cirka 1 mio. kr. til projekter fordelt på 12 landsbyer og 19 forsamlingshuse samt ét tværgående projekt: Sundhedsambassadører i landsbyerne. Lokale Aktions Grupper (LAG) EU-Landdistriktsprogrammet gik i 214 ind i en ny programperiode, hvilket medførte, at Randers og Favrskov kommuner fremadrettet har en fælles LAG. Den nye LAG-bestyrelse blev nedsat 23. september 214. LAG vil i starten af 215 være klar til at støtte og udvikle tiltag, der forbedrer mulighederne for erhvervsliv og attraktive levevilkår i landdistrikterne. 46

48 Beredskabskommissionen I 1. kr. nettodrift Oprindelig Budget 214 Korrigeret Budget 214 Regnskab 214 Afvigelse i forhold til korrigeret budget Beredskabskommissionen Beredskab Beredskab I 214 startede Favrskov Kommunes nuværende aftaler med Falck A/S og Viborg Brandvæsen om brandslukningsområder i kommunen. Byrådet besluttede i 213, at den nuværende kommunale brandstation i Hadsten skulle bevares. De afsatte anlægsmidler til etablering og renovering af brandstationen afventer Vejdirektoratets svar på overtagelse af den tidligere materielgård i Hadsten. Desuden er det besluttet, at fortsætte samarbejdet med Falck med udgangspunkt i stationerne i Hammel og Hinnerup. Endvidere blev der indgået aftaler fra 1. januar 214 med Randers Brandvæsen og Falck A/S om det nordvestlige slukningsområde omfattende bl.a. Ulstrup og Laurbjerg, som fremover dækkes af stationen i Langå. Den vestlige del af kommunen omkring Hvorslev skulle dækkes af Viborg Brandvæsen fra stationen i Bjerringbro, og endelig skulle den sydvestlige del af kommunen dækkes af Silkeborg Brand og Redning fra stationen i Fårvang. Ændringerne gav ikke anledning til problemer i 214. Byrådet besluttede i forbindelse med godkendelsen af budget 214 at give mulighed for, at der på de tre største stationer fra 214 kan udføres såkaldt kæderedning, der er et supplement til den traditionelle metode for frigørelse af fastklemte ved trafikuheld. Kæderne er indkøbt og mandskab er uddannet til at udføre kæderedningsopgaver. I 213 blev arbejdet med en ny national struktur indenfor beredskabet igangsat. Der var tale om et omfattende statusarbejde med de samarbejder, der var mulige for Favrskov Kommune. Primo 215 blev det besluttet, at Favrskov Kommune skal samarbejde med kommunerne Randers, Nord- og Syddjurs på beredskabsområdet. Arbejdet fik ikke økonomiske konsekvenser i 214, men fremadrettet forventes der at kunne opnås betydelige effektiviseringsgevinster som følge af sammenlægningen. Sammenlægningen skal iværksættes fra 1. januar

49 Hoved- og nøgletal Oversigt over væsentlige økonomiske nøgletal i 1. kr. Regnskabsopgørelsen (udgiftsbaseret) Resultat af ordinær driftsvirksomhed Resultat af det skattefinansierede område Balance, aktiver Anlægsaktiver i alt*) Omsætningsaktiver i alt (excl. likvide beholdninger) Likvide beholdninger Balance, passiver Egenkapital Hensatte forpligtigelser Langfristet gæld skattefinansieret område Langfristet gæld ældreboliger Kortfristet gæld Regnskab Regnskab Regnskab Gennemsnitlig likviditet (kassekreditreglen) Likvide aktiver pr. indbygger (kr.) Langfristet gæld pr. indbygger skattefinansieret område (kr.) Langfristet gæld pr. indbygger ældreboliger (kr.) Skatteudskrivning (Kilde IM s nøgletal) Udskrivningsgrundlag pr. indbygger (kr.) Udskrivningsprocent kommuneskat Grundskyldspromille ,7 24, ,7 24, ,7 24,32 Indbyggertal

50 Driftsregnskab Regnskabsopgørelse i mio. kr. Noter (Udgiftsbaseret resultatopgørelse) A. Det skattefinansierede område 1 Indtægter Skatter Tilskud og udligning Indtægter i alt Opr. budget ,7-59, , Korrigeret budget ,1-59, ,3 Regnskab ,5-59, ,9 Regnskab ,7-613, ,4 Driftsudgifter (excl. forsyningsvirksomhed) Byudvikling, miljø og trafik Undervisning og kultur Sundhedsområdet Sociale opgaver og beskæftigelse Fællesudgifter og administration Driftsudgifter i alt 1,6 58,9 29,9 1.29,4 269,1 2.45,9 14,1 595,3 27, ,2 283, ,1 14,4 578,7 28, 1.246,9 247, ,1 119,1 549,8 196, ,3 252, 2.362,9 2 Renter m.v. 12,2 1,7 7,2 1,3 RESULTAT AF ORDINÆR DRIFTSVIRK- SOMHED -123,9-121,5-194,6-168,2 Anlægsudgifter (excl. forsyningsvirksomhed) Byudvikling, miljø og trafik Undervisning og kultur Sundhedsområdet Sociale opgaver og beskæftigelse Fællesudgifter og administration 3 Anlægsudgifter i alt 4 Jordforsyning Salg af jord Køb af jord inkl. byggemodning Jordforsyning i alt 69,6 49,2, 12,8 2,1 133,7-38,1 71,6 33,5 66,2 64,1,7 27,4 1,4 168,6-94,3 73,9-2,4 46,9 5,4 1,4 22,1 5,7 126,5 RESULTAT AF DET SKATTEFINANSIE- 5 REDE OMRÅDE 59,4 61,8-16,5-78,8 Negative tal betyder indtægter/overskud. Positive tal udgifter/underskud. -6,2 56,8 5,6 27, 2,9 1, 22,1 1,2 72,2-11, 28,2 17,2 Ekstraordinære poster,,,, 49

51 Balance Noter Balance i 1. kr. Ultimo 214 Ultimo 213 AKTIVER Anlægsaktiver 6 Materielle anlægsaktiver Grunde Bygninger Tekniske anlæg m.v. Inventar Anlæg under udførelse I alt Immaterielle anlægsaktiver Finansielle anlægsaktiver Aktier og andelsbeviser m.v. Langfristede tilgodehavender Udlæg vedr. forsyningsvirksomheder I alt Anlægsaktiver i alt Omsætningsaktiver Varebeholdninger Fysiske anlæg til salg Tilgodehavender Værdipapirer Likvide beholdninger I alt AKTIVER I ALT PASSIVER 14 Egenkapital Modpost for takstfinansierede aktiver Modpost for selvejende institutioners aktiver Modpost for skattefinansierede aktiver Reserve for opskrivninger Modpost for donationer Balancekonto I alt Hensatte forpligtelser Gældsforpligtelser Nettogæld vedr. fonds, legater, deposita m.v. Kortfristede gældsforpligtelser Langfristede gældsforpligtelser I alt PASSIVER I ALT Gældsposter angives med minus Primo korrektioner er specificeret under de enkelte noter Kautions- og garantiforpligtelser udgør 1.134,6 mio. kr.* Eventualforpligtelserne udgør 6,1 mio. kr.* 18 Swapaftaler *Der henvises til Bilag til årsberetning 5

52 Noter til driftsregnskab og balance Note 1 Indtægter Skatter, tilskud og udligning i mio. kr. Opr. budget Korr. budget Regnskab Indkomstskat , , ,1 Selskabsskat -17,5-17,5-17,5 Grundskyld -143,8-141,6-141,9 Dækningsafgift offentlige ejendomme -1,4-1,4-1,4 Anden skat -,4 -,4 -,6 Samlede skatter i alt , , ,5 Statstilskud -151,6-151,6-154,6 Kommunal udligning -354,6-354,6-354,6 Efterregulering tidligere år 15,6 12,7 15,5 Udligning af selskabsskat -11,7-11,7-11,7 Udligning vedr. udlændinge 21,8 21,8 21,8 Kommunale bidrag til regionerne 5,9 5,9 5,9 Særlige tilskud -115,7-112,7-112,7 Tilskud og udligning i alt -59,3-59,2-59,4 Refusion af købsmoms,,,1 Skatter, tilskud og udligning i alt , , ,8 Særligt vedrørende udstykningsområderne Der er i 214 foretaget tilbagebetaling af købsmoms på,7 mio. kr., beløbet er overført til Skatmoms. Note 2 Renter m.v. på det skattefinansierede område Specifikation af renter i 1. kr. Opr. budget Korr. Budget Regnskab Renteindtægter Renteudgifter Kurstab/-gevinst -387 Renter vedr. jordforsyning Renter vedr. ældreboliger Nettorente Negative tal betyder indtægter 51

53 Note 3 Anlæg Specifikation af anlæg i mio. kr. Opr. budget Korr. budget Regnskab Skattefinansierede anlæg 133,7 18,7 137,4 Ældreboliger, 12,1 1,9 Anlægsudgifter excl. jordforsyning i alt 133,7 168,6 126,5 Jordforsyning i alt 33,5-2,4 5,6 Drift vedr. jordforsyning,2,2 -,6 Jordforsyning excl. drift i alt 33,3-2,6 51,2 Anlæg i alt 166,7 147,4 177,7 Der blev overført uforbrugte rådighedsbeløb fra 213 til 214 på i alt netto -,247 mio. kr. Fra 214 til 215 forventes overført netto 15,2 mio. kr. Note 4 Jordforsyning Der var oprindelig budgetteret med en indtægt vedr. salg af jord på 38,1 mio. kr. I det korrigerede budget forventedes en indtægt på 94,3 mio. kr. Det faktiske resultat blev en nettoindtægt på 6,2 mio. kr. Nettoresultatet vedr. jordforsyningen er en nettoudgift på 5,6 mio. kr. mod oprindelig budgetteret nettoudgift på 33,5 mio. kr./korrigeret budget nettoindtægt på 2,4 mio. kr. Der blev fra 213 overført netto -36,8 mio. kr. til igangværende udstykninger. Der har i 214 været afholdt låneberettigede udgifter til arealerhvervelser. Låneoptagelsen vedr. køb af jord er godkendt af byrådet i marts 215. Note 5 Resultat Årets resultat giver et overskud på 16,5 mio. kr. Der var oprindeligt budgetteret med et underskud på 59,4 mio. kr., mens der i det korrigerede budget forventedes et underskud på 61,8 mio. kr. 52

54 Note 6 Materielle anlægsaktiver Anlægsoversigt i 1. kr. Grunde Bygninger Tekniske anlæg m.v. Kostpris 1. januar 214 Primo reguleringer kostpris Kostpris 1. januar 214 efter primo reguleringer Inventar m.v Materielle anlægsaktiver under udførelse I alt Årets tilgang Årets afgang Overført året Kostpris 31. december 214 Opskrivninger 1. januar 214 Årets opskrivninger Opskrivninger 31. december 214 Af- og nedskrivninger 1. januar 214 Primo reguleringer af- og nedskrivninger Af- og nedskrivninger 1. januar 214 efter primo reguleringer Årets afskrivninger Årets nedskrivninger Årets af- og nedskrivninger afhændede aktiver Af- og nedskrivninger 31. december Regnskabsmæssig værdi 31. december Samlet ejendomsværdi Reserve ved evt. opskrivning til ejendomsværdi Finansielt leasede aktiver udgør Værdi af aktiver tilhørende selvejende institutioner Afskrivning (over antal år) Ingen 15-5 år 5-75 år 3-1 år Ingen - Systemafrundinger kan forekomme. Jfr. regnskabspraksis anvendes de af Økonomi- og Indenrigsministeriet udmeldte levetider. De bygninger, hvor der er flere typer af aktiviteter, er værdierne som hovedregel fordelt på de respektive aktiviteter. Aktiver med en levetid på 1 år eller derunder og aktiver under 1. kr. skal ikke optages i anlægskartoteket. Grunde og bygninger under 1. kr. er dermed heller ikke registreret i anlægskartoteket. Note 7 Immaterielle anlægsaktiver Pr er der ingen immaterielle anlægsaktiver registreret. 53

55 Note 8 Finansielle anlægsaktiver Aktier, ejerandele og andelsbeviser i 1. kr. Indre værdi pr Primo efter korrektioner Værdireg. 214 Indre værdi pr Primo korrektioner Naturgasplanlægningsselskabet Bedriftssundhedstjenesten HMN Naturgas I/S 1) Feltengård I/S 2) Århus Lufthavn A/S 3) Favrskov Forsyning 4) I alt ) Årsregnskab ) Årsrapport 213 3) Årsrapport 213. Faldende passagertal og nedlagte/flyttede ruter har bragt Aarhus Lufthavn A/S i krise. Aarhus Lufthavn har udarbejdet forretningsplan for fortsat drift. Forretningsplanen viser, at med en tilførsel af kapital fra ejerkommunerne, er det fortsat muligt at drive og udvikle Aarhus Lufthavn samt at Aarhus Lufthavn fra 217 forventes at opnå rentabel drift. Favrskov Byråd har i januar 215 besluttet at yde sin andel af investeringsstøtte samt nødvendig driftsstøtte. 4) Årsrapport 213 Note 9 Langfristede tilgodehavender Beregnede tab på tilgodehavender Status (nominel værdi) Forventet tab Balanceværdi (nedskrevet værdi) i 1. kr. Tilgodehavender hos grundejere Udlån til beboerindskud Andre langfristede udlån og Tilgodehavender Deponerede beløb for lån m.v I alt Det forventede tab er beregnet ud fra tab i 214. Indskud i Landsbyggefonden skal ifølge Økonomi- og Indenrigsministeriets regler ikke værdiansættes i balancen. Indskuddet udgør 97,42 mio. kr. ultimo

56 Note 1 Udlæg vedr. forsyningsvirksomheder i 1. kr. Udlæg pr før primo korrektioner: Primo korrektion Udlæg pr efter primo korrektioner: Årets resultat på affaldsområdet Udlæg vedr. forsyningsvirksomheder pr Som består af følgende: Kapital bundet i selskabets grunde 2.49 Opretholdelse af rimelig kassebeholdning 5.8 Akkumuleret over-/underdækning pr Denne post er udtryk for et mellemværende med forbrugerne. Pr udviser saldoen en gæld til forbrugerne. Der henvises i øvrigt til årsrapporten for Favrskov Affald A/S for 214. Note 11 Fysiske anlæg til salg Grunde til salg er optaget til kostpris og opskrevet til forventet salgspris. Der er i 214 solgt grunde for 7,4 mio. kr., medens der er tilbageskødet grunde for 1,2 mio. kr. Nettogrundsalget udgør 6,2 mio. kr. Beholdningen af anlæg til salg udgør ultimo ,6 mio. kr. Note 12 Tilgodehavender Tilgodehavender i 1. kr. Primo før korrektioner Primo efter korrektioner Udvikling 214 Ultimo pr Primo korrektioner Refusionstilgodehavender hos staten Tilgodehavender i betalingskontrol Andre tilgodehavender Mellemregning mellem år I alt Refusion sociale ydelser udviste et tilgodehavende vedrørende den foreløbige restafregning ultimo 213 på 8,9 mio. kr. Ultimo 214 udviser den foreløbige restafregning et tilgodehavende på 7,6 mio. kr., dvs. en forskydning i 214 1,3 mio. kr. Herudover er der en mindre forskydning vedrørende den endelige købsmomsrefusion for 214 på,2 mio. kr. 55

57 Tilgodehavender i betalingskontrol (debitorer) udviser netto en mindre forskydning sammenlignet med 213. Dette består af mindre forskydninger pr. kravstype på 1,2 mio. kr. og et mindre mellemværende i forhold til 213 vedrørende mellemkommunale krav på 5,1 mio. kr. Modsat består forskydningen af et større tilgodehavende vedrørende diverse indbetalinger primo 215, der vedrører 214 på 4,3 mio. kr. Sidste år var denne type poster en del af Mellemregning mellem år. En tættere opfølgning på ØIM s ændring af regler vedr. periodeafgrænsning af 213 betyder, at posterne nu er en del af Tilgodehavender i betalingskontrol. Forskydningen under Andre tilgodehavender vedrører salg af grunde. Beløbet er indbetalt, og fremtidige tilgodehavender vedrørende salg af grunde hører under Tilgodehavender i betalingskontrol. Forskydningen under Mellemregning mellem år skyldes ligeledes opfølgning på ØIM s ændrede regler vedrørende periodeafgrænsning. Det betyder, at der i år udelukkende er poster vedrørende forudbetalinger og forud indbetalinger under Mellemregning mellem år. Af forskydningen på 24,3 mio. kr. vedrører de 3,5 mio. kr. fremover Tilgodehavender i betalingskontrol og 24,5 mio. kr. en forskydning til Leverandører af varer og tjenesteydelser under Kortfristede gældsforpligtelser vedrørende medfinansiering. Igen en justering til ØIM s ændrede regler i 213. Herudover en diverse forskydning på 3,3 mio. kr. Note 13 Likvide beholdninger Finansieringsoversigt i 1. kr. Opr. budget Regnskab Budget vs. regnskab Likvide beholdninger primo Tilgang af likvide aktiver: +/- Årets resultat +/- Lånoptagelse +/- Øvrige finansforskydninger Anvendelse af likvide aktiver: Afdrag på lån Kursregulering Ændring af likvide aktiver Likvide beholdninger ultimo i mio. kr. Basis-/bufferkapital vedrørende arbejdsskadeområdet 22,1 Mellemværende med kirken, kommunen tilgode -1,2 Nettomellemværende med ældreboliger, herunder henlæggelser 17,5 I alt 38,4 56

58 Note 14 - Egenkapital i 1. kr. Egenkapital før primo korrektioner: Primo korrektion Egenkapital efter primo korrektioner: /- udvikling i modposter til takstfinansierede aktiver +/- udvikling i modposter til selvejende institutioners aktiver 45 +/- udvikling i modposter til skattefinansierede aktiver /- udvikling i modposter til reserve for opskrivning /- udvikling i modposter for donationer +/- indskud i Landsbyggefonden, tilbageført +/- udvikling på balancekontoen Resultat iflg. Regnskabsopgørelsen Direkte posteringer på egenkapitalen: Afskrivning vedr. restancer 989 Tilbagebetalingspligtige sociale ydelser -29 Regulering vedr. finansiel leasing 495 Regulering vedr. pensionsforpligtelser Regulering vedr. andre hensættelser -248 Regulering vedr. aktier og andelsbeviser m.v Regulering øvrige direkte posteringer Egenkapital : Note 15 Hensatte forpligtelser Primo korrektioner Hensatte forpligtelser i 1. kr. Tjenestemandspensioner Primo før korrektioner Primo efter korrektioner Udvikling 214 Ultimo pr Åremålsansættelser og fratrædelsesgodtgørelser Arbejdsskadeforsikring Patientforsikring Andre forpligtelser I alt Udviklingen på 1,6 mio. kr. vedr. tjenestemandspensioner består af 1) betalt forsikringspræmie, udbetalt pension og beløb modtaget fra forsikringen, 2) en beregnet optjening af tjenestemandspensionen for 214 og 3) jfr. skrivelse fra KL af 13. juni 213, skal kommunerne fra og med 214 medfinansiere tjenestemandspensioner for tjenestemænd med ret til statslig tjenestemandspension udover niveauet svarende til henholdsvis trin 44 og 37. Dette medfører en mindre regulering. Forpligtelsen opgøres i henhold til regnskabspraksis. Favrskov Kommune har valgt at være selvforsikret vedr. arbejdsskader og patientskader. Forpligtelsen vedr. disse selvforsikrede ordninger er opgjort i henhold til den fastlagte regnskabspraksis. På patientskadeområdet har der kun været småskader tidligere end 214. Der er derfor ikke hensat til patientforsikring. 57

59 Note 16 Kortfristede gældsforpligtelser Kortfristede gældsforpligtelser i 1. kr. Primo før korrektioner Primo korrektioner Primo efter korrektioner Udvikling 214 Ultimo pr Kassekreditter og byggelån Kortfristet gæld til staten Kirkelige skatter og afgifter Leverandører af varer og tjenesteydelser Feriepenge - personale uden ret til løn under ferie Øvrige kortfristede gældsforpligtelser I alt Forskydningen under Leverandører af varer og tjenesteydelser vedrører bl.a. opfølgning på ØIM s ændrede regler vedrørende periodeafgrænsning. Der er en forskydning mellem Leverandører af varer og tjenesteydelser og Mellemregning mellem år under Tilgodehavender på 27,2 mio. kr. vedrørende aktivitetsbestemt medfinansiering, som fremover er en del af kortfristede gældsforpligtelser. Sammenlignet med 213 er der et lidt højere niveau af ventende betalinger på netto 3,2 mio. kr. Forskydningen under Øvrige kortfristede gældsforpligtelser består af et lavere mellemværende med Favrskov Affald A/S på 2,4 mio. kr. og diverse skyldig beløb på 7,8 mio. kr., der er betalt i 214 og ikke erstattet af nye skyldige beløb. Herudover en forud indbetaling på 1,1 mio. kr., som fremover klassificeres under Mellemregning mellem år under Tilgodehavender. Herudover en diverse forskydning på 1,4 mio. kr. Note 17 - Langfristede gældsforpligtelser Langfristede gældsforpligtelser i 1. kr. Primo før korrektioner Primo korrektioner Primo efter korrektioner Udvikling 214 Ultimo pr Ældreboliger Finansielt leasede aktiver Øvrig gæld I alt Udviklingen i 214 på i alt 8,3 mio. kr. for langfristede gældsforpligtelser består bl.a. af ordinære afdrag på 28,1 mio. kr., nye lån og konverteringer på netto 18, mio. kr., netto en tilgang vedr. leasingaftaler på 2,2 mio. kr. og en indeksregulering på,4 mio. kr. 58

60 Nye lån vedr. låneramme Favrskov Kommune har i 214 optaget nye lån jfr. låneramme: Nye lån Lånenr.: Val. Hovedstol (DKK) Udløb (1) DKK 15.. April (1) DKK 3.. Marts 224 De nye lån (1) er låneramme 213 godkendt af byrådet i marts 214 i DKK med fast basisrente. Lån optaget i fremmed valuta Favrskov Kommune har pr ikke lån optaget i fremmed valuta. Note 18 Swapaftaler Favrskov Kommune har pr syv swap-aftaler. Alle syv lån er optaget som variabelt forrentede lån hos KommuneKredit. Efterfølgende er der indgået swapaftale med fast rente i hele lånenes løbetid med hhv. Nordea og KommuneKredit. Specifikation af swap-aftaler fremgår af nedenstående tabel. Kontrakt nr. Swapmodpart Oprindelig hovedstol Nom. restgæld pr Markedsværdi pr Udløb Valuta Rentesats 93875/17744 Nordea November 226 DKK 5,3% / Nordea December 221 DKK 4,55% / Nordea Marts 228 DKK 4,62% S211Z73385 KommuneKredit Marts 236 DKK 3,77% S211Z8154 KommuneKredit September 228 DKK 2,22% S212Z83962 KommuneKredit Marts 237 DKK 2,48% S213Z9241 KommuneKredit Marts 238 DKK 2,14% I alt Forskellen mellem den nom. restgæld og markedsværdi pr på kr , er udtryk for det kompensationsbeløb udover restgælden, der skal betales, hvis swapaftalerne indfries førtidig. Dvs. netto er kompensationsbeløbet i Favrskov Kommunes disfavør. 59