Regnskab Årsberetning. Favrskov Kommune

Transkript

1 Regnskab Årsberetning Favrskov Kommune

2 INDHOLD Side Kommuneoplysninger 2 Ledelsens forord 4 Påtegninger 6 Ledelsens påtegning 6 Revisionspåtegning 7 Økonomisk overblik 8 Kommunens årsregnskab Anvendt regnskabspraksis 21 Sektorbeskrivelser 27 Hoved- og nøgletal 48 Driftsregnskab 49 Balance 5 Noter til driftsregnskab og balance 51

3 Kommuneoplysninger Kommune Favrskov Kommune Skovvej Hinnerup Telefon: Telefax: Hjemmeside: favrskov@favrskov.dk Hjemsted: Regnskabsår: Hinnerup 1. januar december Kommunal- Bestyrelse Nils Borring, borgmester Lars Storgaard, 1. viceborgmester Christian Møller-Nielsen, 2. viceborgmester Anders G. Christensen Anders Nørgaard Anne Neergaard Bjarne Andersen Dan Jensen Dorte Winther Erling Kvist Andersen Eva Damsgaard Flemming Nørgaard Grethe Villadsen Hanne Smedegaard Inge G. Sørensen Isabell Friis Madsen Joachim Laursen Kurt Andreassen Lone Jeppesen Glarbo Malene Kragh Sand Niels Flade Nielsen Niels Kallehave Peder Meyhoff Steen Thomasen Thomas Storm 2

4 Direktion Jan Kallestrup, kommunaldirektør Hans Minor Vedel, direktør for børn og skole Kate Bøgh, direktør for social og sundhed Asbjørn Friis Jensen, direktør for job og økonomi Lars A. Clement, direktør for teknik og kultur Revision BDO Kommunernes Revision A/S Thors Bakke 4, 2. sal 89 Randers C 3

5 Ledelsens forord Favrskov Kommune har i 214 haft en stabil økonomi i balance og samtidig styrket kassebeholdningen. Den økonomiske balance har skabt grundlag for, at vi har iværksat en lang række nye initiativer. Således var kommunens anlægsbudget i 214 rekordhøjt, og det gav byrådet mulighed for at håndtere nogle af de mange udfordringer, som en kommune i vækst som Favrskov har for at kunne tilpasse tilbud og faciliteter til befolkningsudviklingen. Favrskov Kommune havde i 214 et samlet anlægsbudget på 183 mio. kr., og det samlede regnskabstal for anlægsinvesteringer for 214 viser, at der er anvendt 17 mio. kr. På driftssiden vedtog Byrådet i 214 mindre driftsreduktioner på 6,2 mio. kr. Byrådet vedtog ligeledes udvidelser i den kommunale service for 13,3 mio. kr. De største udvidelser skete på ældreområdet på grund af et stigende plejebehov, da ældre borgere bliver udskrevet hurtigere fra hospitalerne. Derudover blev der afsat ekstra midler til handicapområdet for at håndtere tilgangen af borgere, der har brug for særligt specialiserede og dyre tilbud. På sundhedsområdet blev der bl.a. sat øget fokus på udsatte familier med overvægtsproblemer, og samtidigt intensiveredes tilbuddene til hjerneskadede med etableringen af et hjerneskadeteam. Regnskabet er dermed ikke kun en masse tal. Det er også udtryk for de mange politiske prioriteringer, der er foretaget i 214 og i årene forud. I de udarbejdede beskrivelser for hver sektor indenfor kommunens virksomhed kan man læse om de væsentligste driftsaktiviteter, som byrådet har prioriteret. Blandt de større anlægsprojekter, som byrådet har igangsat eller gennemført i 214, kan nævnes: Planlægning af nyt botilbud og aktivitetscenter på Elbæk Allé, Hadsten Udmøntning af aftale om opførelse af tre nye haller i Hadsten, Hammel og Søften. Renovering og modernisering af skolerne Midtbyprojekt om områdefornyelse i Hammel Etablering af signalanlæg flere steder i Hadsten, Søften og Laurbjerg. Anlæg af supercykelsti på Lyngåbakke og mellem Thorsø og Sall Etablering af tunnel under Ødumvej mellem Selling og Hadbjerg Vedligeholdelse af veje og belægninger Mountainbikespor i Hammel Mølleskov og Hinnerupskoven. Anlæg af parkouranlæg ved Rønbæk Idrætscenter. Udover fokus på at styrke rammerne for den lokale service har Favrskov Kommune også arbejdet regionalt og nationalt, bl.a. med at dokumentere behovet for investeringer i infrastrukturen i, til og fra Favrskov Kommune, f.eks. i form af rute 26 mellem Aarhus og Viborg og letbane fra Aarhus og Lisbjerg til Hinnerup. Nye investeringer i infrastrukturen er vigtig for Favrskov Kommune som bosætningskommune. Folkeskolereformen og ændrede arbejdstidsregler for lærerne havde også stor betydning for Favrskov Kommune i 214. Det forberedende arbejde resulterede bl.a. i en fælles forståelse omkring arbejdstidens tilrettelæggelse samt et fælles værdigrundlag, der er indarbejdet i skolestyrelsesvedtægten. Alle skoler deltog i projekt Attraktive og effektive personalearbejdspladser også når vi ikke underviser for at imødekomme kravene til den ændrede skoledag fra 1. august 214. Fokus har også været rettet mod frivillighed i Favrskov. Der er blevet gennemført aktiviteter for at synliggøre og videreudvikle den indsats, som frivillige yder i Favrskov, og aktiviteterne kulminerede med arrangementet Frivilligtræf, hvor deltagerne bl.a. fik præsenteret den nye Frivillighedsportal. Fra 1. januar 215 etableres der et Frivilligsekretariat, der skal fastholde opmærksomheden om de frivilliges indsatser. 4

6 Ved siden af opgaven med at sikre borgerne den bedst mulige service indenfor de økonomiske rammer, som Favrskov Kommune har til rådighed, har der i 214 været gennemført en række udviklings- og planlægningsinitiativer, både indenfor de enkelte driftsområder og på tværs af hele organisationen. Endvidere skal det nævnes, at Byrådet og de stående udvalg i 214 har behandlet en lang række sager, der giver byrådet og udvalgene mulighed for at prioritere den service, som Favrskov Kommune i de kommende år skal kendetegnes på. Med regnskabsaflæggelsen sættes der i økonomisk forstand punktum for 214, men kommunens regnskab har allerede sat sine tydelige spor på de politiske og administrative prioriteringer i 215 og sat retning for de kommende års budgetlægning. Der er ingen tvivl om, at regnskabsaflæggelserne i de kommende år vil afspejle den fortsatte stramme økonomistyring i Favrskov Kommune, som har været og fortsat er nødvendigt på grund af den finansielle situation globalt og de afledte konsekvenser nationalt og lokalt. Favrskov Kommune, 28. april 215 Nils Borring Borgmester Jan Kallestrup Kommunaldirektør 5

7 Påtegninger Ledelsens påtegning Økonomiudvalget har den 21. april 215 aflagt årsregnskab for 214 for Favrskov Kommune til byrådet. Årsregnskabet for 214 for Favrskov Kommune rummer en række obligatoriske oversigter og redegørelser, der skal aflægges i overensstemmelse med Lov om Kommunernes Styrelse og reglerne i Økonomi- og Indenrigsministeriets Budget- og Regnskabssystem for Kommuner. Vi anser den valgte regnskabspraksis for hensigtsmæssig, således at årsregnskabet giver et retvisende billede af kommunens aktiver og passiver, finansielle stilling samt årets økonomiske resultat. I henhold til styrelseslovens 45 overgiver byrådet hermed regnskabet til revision. Favrskov Kommune, den 28. april 215 Nils Borring Borgmester Jan Kallestrup Kommunaldirektør 6

8 Revisionspåtegning Randers, den BDO KOMMUNERNES REVISION A/S Ole Nielsen / Anne Grethe Goth Chefrevisor Ledende revisor 7

9 Økonomisk overblik Regnskabsopgørelse for 214 Skattefinansieret område Afvigelser Mio. kr. Vedtaget Korrigeret Regnskab/- Regnskab Budget Budget Budget vedtaget budget Ordinære poster Finansiering , , ,7, ,2 Drift 2.459, , ,9-64, ,2 Renter 7,8 7,3 3,8-4, 8,3 Ordinære poster i alt -1,6-94,6-169, -68,4-92,7 Særlige poster Anlæg 12,8 172,2 18,5-12,3 176,7 Halaftale - anlæg 2, 19,5 7, -13, Efterregulering af skat og udligning 8,9 6, 9,5,6 Ekstraordinær finansieringstilskud -25,2-25,2-25,2, -25, Ekstraordinær tilskud folkeskolereform -2,5-2,5-2,5, -4,6 Teknisk budgetpulje - overførsler ml. årene 17, Mindreudgift til tjenestemandspensioner -5,5 Særlige poster i alt 122, 17, 97,3-24,7 158,6 Finansposter Lånoptagelse -58,4-86,6-18, 4,4-47,5 Afdrag på lån 17,9 16,2 17,7 -,2 19,8 Kort og langfristede poster -9,2 Langfristede poster 9,6 1,3, -9,6 Kortfristede poster,,,8,8 Finansposter i alt -3,9-6,1,4 31,3-36,9 Resultat ekskl. jordforsyning og ældreboliger -9,5 15,3-71,3-61,8 29, Jordforsyning Anlæg 35,3-2,6 51,2 15,8 17,5 Drift,2,2 -,6 -,8 3,5 Nettolån - jordforsyning -18, -18,2 4,1 22,2-1,3 Jordforsyning i alt 17,5-38,7 54,7 37,2 19,7 Resultat skattefinansieret område 8, -23,4-16,5-24,6 48,7 Ældreboliger Anlæg 7, 12,1 1,9 3,9 25,2 Driftsoverskud -8,9-8,6-9,7 -,8-9, Grundkapitalindskud -5,6-5,6, 5,6 Lånoptagelse - (byggekredit) -1,4, -,1 1,3-25,2 Afdrag og renter på lån 9,1 8, 8, -1,2 8, Ældreboliger i alt,3 5,9 9,2 8,9-1, Samlet effekt på kassebeholdningen 8,3-17,5-7,4-15,7 47,7 8

10 Generelle forudsætninger Budgettet er udarbejdet på baggrund af en række forudsætninger om eksempelvis stigninger i priser, lønninger og indkomster, befolkningsudviklingen samt aftalen mellem regeringen og Kommunernes Landsforening om kommunernes økonomi og service for 214. Der er i overensstemmelse med KLs skøn som udgangspunkt anvendt en prisfremskrivning fra budget 213 til 214 på 1,62 %. Den faktiske prisudvikling fra 213 til 214 har i henhold til KLs seneste udmelding været 1,32 %. Alle lønbudgetter er i forbindelse med budgetlægningen fremskrevet med 1,19 % fra 213 til 214. Som følge af reguleringsordningen vedr. offentligt ansatte er lønbudgetterne efterfølgende reduceret, så lønfremskrivningen fra 213 til 214 i stedet udgør 1,12 % (eksklusiv kompensation for 6-års-reglen på folkeskoleområdet). Befolkningsudviklingen Budgettet for 214 byggede på den befolkningsprognose, som Favrskov Kommune udarbejdede i foråret 213. Ligesom den foregående prognose afspejlede også denne befolkningsprognose Kommuneplan9 og dermed den fortsatte boligudbygning, som kommuneplanen er baseret på. Udgangspunktet for befolkningsprognosen 213 var endvidere tilpasset de relevante nye forhold, som indgik i forslaget til Kommuneplan13. Niveauet for boligudbygningen er i befolkningsprognoserne siden 29 blevet nedjusteret for en periode, som konsekvens af en lavere efterspørgsel affødt af lavkonjunkturen. På den baggrund forventedes en stigning i befolkningstallet fra indbyggere den 1. januar 213 til indbyggere den 1. januar 214 og indbyggere den 1. januar 217. Befolkningstilvæksten forventedes at blive på,4 % fra 214 til 215. Den faktiske udvikling blev større end forventet, med en vækst på,76 % fra 214 til 215. Oversigten nedenfor viser udviklingen i befolkningstallet, som den forventes i den nyeste prognose, udarbejdet i marts 215. Udviklingen i befolkningstallet i udvalgte befolkningsgrupper Pr. 1. januar 214 (Faktiske tal) 215 (Faktiske tal) 216 (Prognose) 217 (Prognose) Vækstpct år , år , år , år ,8 8+ år ,6 Indbyggertal i alt ,7 Kilde: Favrskov Kommunes Befolkningsprognose Befolkningsprognosen er bl.a. blevet anvendt til at fremskrive skattegrundlaget samt udgiftsudviklingen på en lang række serviceområder, bl.a. ældre, børnepasning, skoler og SFO/Klubtilbud. 9

11 Finansiering I nedenstående figur vises fordelingen af kommunens samlede finansiering på de forskellige indtægtsarter: Fordelingen af Favrskov Kommunes finansiering i 214 *) Brugerbetalinger, lejeindtægt, gebyrer fra andre a off. Myndigheder m.m. Skatter Som det fremgår af ovenstående figur udgør skatter 59,2 % af kommunens samlede finansiering. I 214 udgjorde skattefinansieringenn knap 2 mia. kr. fordelt på følgende skattekilder: s i 1. kr. Indkomstskat Selskabsskat Grundskyld Opr. Budget Korr. budget Regnskab Afvigelse i for- til opr. hold budget Dækningsafgift offentlige ejendommee Anden skat I alt

12 Indkomstskat Det budgetterede provenu fra indkomstskatterne er beregnet ud fra det statsgaranterede udskrivningsgrundlag, som i 214 udgjorde 7.13,7 mio. kr. Skatteprocenten udgjorde 25,7 % i 214, hvorved forventedes et provenu på 1.832,6 mio. kr. Efter afregning af 5,7 mio.kr. til det skrå skatteloft budgetteredes i alt med1.826,9 mio. kr. Regnskabet udviser en indtægt på 1.827,5 mio. kr. Afvigelsen skyldes en mindre afregning vedrørende det skrå skatteloft, som indregnedes ved 2. budgetopfølgning. Selskabsskat Der er budgetteret med indtægter fra selskabsskat på 17,5 mio. kr., hvilket svarer til regnskabet. Selskabsskatten kendes på budgettidspunktet, idet indtægterne i 214 vedrører det kommunale provenu fra selskabsskat for skatteåret 211. Grundskyld I Favrskov Kommune opkræves 24,32 promille i grundskyld. På baggrund af lovgivning om begrænset grundskyld på produktionsjord, opkræves dog kun 7,2 promille i grundskyld af landbrug, gartneri, planteskole, frugtplantage og skovbrug. De samlede afgiftspligtige grundværdier, som forudsattes i budgettet, udgjorde 7.435,2 mio. kr. Heraf udgjorde produktionsjord 2.14,9 mio. kr. og øvrige ejendomme 5.33,4 mio. kr. På tidspunktet for udsendelse af opkrævninger for 214 udgjorde de samlede grundværdier 7.426,6 mio. kr., heraf 2.88, mio. kr. vedr. produktionsjord og øvrige ejendomme 5.338,7 mio. kr. Forskydningen i grundværdier fra budgettidspunktet til opkrævningstidspunktet medførte 72. kr. mere i grundskyld end forudsat ved budgetlægningen. Merindtægten indregnedes ved 2. budgetopfølgning i 214. Efter udsendelse af opkrævningerne foretages i visse tilfælde tilbagebetalinger af grundskyld, oftest som følge af ændringer i fradrag for forbedringer af grunde. Efter at udstykninger er godkendt i Kort- og Matrikelstyrelsen, bliver grundene særskilt vurderet i henhold til Vurderingsloven, som foretages af Vurderingsmyndigheden hos SKAT. Praksis har vist, at der er givet for lave fradrag, fordi de faktiske udgifter ikke har været anvendt i vurderingsgrundlaget. Kommunerne har derfor pligt til at korrigere beskatningsgrundlaget og tilbagebetale den for meget opkrævede ejendomsskat inkl. renter. Kommunerne bliver delvist kompenseret for udgifterne til tilbagebetaling, idet en del tilbagebetalinger kan relateres til denne problemstilling. Da ikke alle tilbagebetalinger kompenseres, har Favrskov Kommune i budget 214 afsat 1 mio. kr. til dækning af tilbagebetalinger, som ikke kompenseres. Favrskov Kommune har i 214 tilbagebetalt 3,6 mio. kr. og i løbet af regnskabsåret modtaget,5 mio. kr. i kompensation vedrørende 214 og regulering af kompensationen vedrørende 213. Netto tilbagebetalingen udgør således 3,1 mio. kr. Det er et højere niveau end tidligere. Ved 2. budgetopfølgning blev der på baggrund af udviklingen givet en tillægsbevilling på 2,3 mio. kr. Resultatet i forhold til det korrigerede budget er et mindreforbrug på,2 mio. kr. Ved udløbet af regnskabsåret er det samlede provenu vedr. grundskyld på 141,9 mio. kr., hvilket er 1,9 mio. kr. mindre end det oprindeligt budgetterede 143,8 mio. kr. og,3 mio. kr. mere end det korrigerede budget på 141,6 mio.kr. Dækningsafgift af offentlige ejendomme Det budgetterede provenu udgør 1,4 mio. kr., hvilket svarer til det endelige regnskab. 11

13 Tilskud og udligning Tilskuds- og udligningssystemet består af et statstilskud samt en landsudligning herunder en tilskudsordning for kommuner med højt strukturelt underskud. Herudover er der en række særlige tilskud- og udligningsordninger af mindre omfang. Nedenstående tabel viser regnskabsresultatet vedrørende tilskud og udligning specificeret på de elementer der indgår i tilskud- og udligningssystemet. Tilskud og udligning i 1. kr. Opr. Budget Korr. budget Regnskab Afvigelse i forhold til opr. budget Kommunal udligning Statstilskud Udligning af selskabsskat Udligning vedr. udlændinge Kommunale bidrag til regionerne Byrdefordelingsmæssige tab/kvalitetsfond Beskæftigelsesområdet Refusion af købsmoms I alt Generelle tilskud og udligning Favrskov Kommune valgte statsgaranteret udskrivningsgrundlag og udligning i 214. Ved midtvejsreguleringen i 214 øgedes tilskuddet med 3, mio. kr. Væsentligste årsag til midtvejsreguleringen af bloktilskuddet var, at kommunernes indbetalinger af aktivitetsbestemte tilskud til regionerne oversteg regionernes loft herfor i 213. Midtvejsreguleringen indregnedes i korrigeret budget ved 2. budgetopfølgning. Beskæftigelsesområdet Beskæftigelsestilskuddet er budgetteret med 96,6 mio. kr. Ved midtvejsreguleringen sænkedes tilskuddet for 214 med 2,4 mio. kr. til 94,2 mio. kr. som følge af reviderede skøn over ledigheden på landsplan i 214. Midtvejsreguleringen indregnedes i korrigeret budget ved 2. budgetopfølgning. Beskæftigelsestilskuddet for 214 efterreguleres i 215 på baggrund af de faktiske beskæftigelsesudgifter i 214 i landsdel Østjylland. Efterreguleringen udmeldes ultimo juni 215. Refusion af købsmoms Der er modtaget momsrefusion, som ikke modsvares af udbetalte momsudgifter i 213. Den ekstra indtægt på,2 mio. kr. er fortrinsvis korrektioner vedr. tidligere år. 12

14 Drift I nedenstående figur vises fordelingen af de forskellige nettodriftsudgifterr inkl. refusion fordelt på hovedom- råder. Fordeling af Favrskov Kommunes nettodriftsudgifter, inkl. refusion i 214 Driftsresultatet inkl. jordforsyning og ældreboliger udviser i forhold til oprindeligt budget et mindreforbrug på 66,4 mio. kr. Det samlede mindreforbrug skyldes primært færre udgifter til overførselsindkomster på 39,8 mio. kr., færre udgifter til forsikrede ledige på 11,9 mio. kr. samt færre udgifter på serviceområdernee på 12,3 mio. kr. Mindreforbruget på udgifter på indkomstoverførsler skyldes primært færre udgifter til fleksjob, førtidspension, sygedagpenge samt beskæftigelsesindsats. En væsentlig forklaring på mindreforbruget skyldes at udgifterne ligger lavere end dee forudsætninger der lå til grund i økonomiaftalen mellem KL og regeringen. Afviger kommunernes udgifter till indkomstoverførsler væsentligt fra forudsætnininger i økonomiaftalenn foretages der normalt en midtvejsregulering af kommuner- nes bloktilskud. I aftalen for 215 er det imidlertidd aftalt at kommunerne ikke midtvejsreguleres i 214. KL foretog i 214 en midtvejsvurdering, hvori det blev skønnet at der i 214 på landsplan forventes mindre- KL, udgifter på,5 mia. kr. som følge af reformerne af kontanthjælp og sygedagpenge. Herudover vurderede at de økonomiske konsekvenser af reformen r af førtidspension og fleksjob medfører et mindreforbrug på 1,7 mia. kr. Favrskov Kommunes andel af de forventede samlede mindreudgifter på 2,2 mia. kr. udgør 17,6 mio. kr. Udgiften til forsikrede ledige er finansieret af beskæftigelsestilskuddet. For at skabe symmetri mellem ind- udmeldte tægter via tilskud og udgifter til forsørgelse og indsats, budgetteres udgifterne, så de svarer til det beskæftigelsestilskud. Mindreforbruget på udgifter til forsikrede ledige skyldes at ledigheden har været lavere end forudsætninger- af de ne bag beskæftigelsestilskuddet. Beskæftigelsestilskuddet for 214 efterreguleres i 215 på baggrund faktiske beskæftigelsesudgifter i

15 Mindreforbruget på serviceområderne kan ikke henføres til den borgerrettede service idet afvigelsen primært skyldes færre udgifter til arbejdsskader og tjenestemandspensioner, mindre befolkningstilvækst og lavere udgifter til vintertjenesten end forventet. Det samlede mindreforbrug på 12,3 mio. kr. dækker over variationer inden for de enkelte områder. I 214 har der været et merforbrug på 9,6 mio. kr. på handicap- og psykiatriindsatsen. Merforbruget skyldes primært, at afgangen af visiterede borgere har været lavere end forventet. Nedenfor vises servicevæksten for hele driften som opgjort i forhold til Økonomi- og Indenrigsministeriets udmeldte serviceudgiftsramme (inkl. jordforsyning og ældreboliger). Serviceområder drift i 1. kr. Opr. Budget 214 Regnskab 214 Afvigelse *) Nettodrift konto udgifter til aktivitetsbestemt medfinansiering ældreboliger indtægter fra den centrale refusionsordning udgifter til forsikrede ledige udgifter til overførsler =Serviceområder *) Positive tal = mindreforbrug / negative tal = merforbrug For en mere udførlig gennemgang af driftsresultatet henvises til sektorbeskrivelserne i årsberetningen samt specielle bemærkninger i bilag til årsberetning. Renter På det skattefinansierede område ekskl. jordforsyningen var der i 214 renteudgifter på 3,8 mio. kr. En afvigelse i forhold til det oprindelige budget på 7,8 mio. kr. Afvigelsen skyldes større renteindtægter end forventet. Primært på overskudslikviditet placeret i obligationer. Der er i 214 en samlet nettorenteudgift på 7,2 mio. kr., der fordeler sig således: i mio. kr. Skattefinansierede område: Renteindtægt -5,428 Renter af gæld 9,623 Kurstab/-gevinst -,387 Skattefinansierede område i alt 3,88 Renter vedr. jordforsyning,727 Renter vedr. ældreboliger 2,626 Nettorenteudgift 7,161 Særlige poster Anlæg Det oprindelige budget på det skattefinansierede område ekskl. jordforsyningen udgjorde 14,8 mio. kr. Der er overført 36,6 mio. kr. i uforbrugte rådighedsbeløb fra 213 til 214. Det samlede regnskabstal for anlægsinvesteringer for 214 viser, at der er anvendt 115,5 mio. kr. på det skattefinansierede område ekskl. jordforsyningen. 14

16 Blandt større anlægsprojekter kan nævnes planlægning af nyt botilbud og aktivitetscenter på Elbæk Allé, Hadsten, udmøntning af aftale om opførelse af tre nye haller i Hadsten, Hammel og Søften, renovering og modernisering af skolerne, midtbyprojekt om områdefornyelse i Hammel, etablering af signalanlæg flere steder i Hadsten, Søften og Laurbjerg, anlæg af supercykelsti på Lyngåbakke og mellem Thorsø og Sall, etablering af stitunnel ved Gl. Sellingvej i Hadsten og tunnel under Ødumvej mellem Selling og Hadbjerg, vedligeholdelse af veje og belægninger og anlæg af parkouranlæg ved Rønbæk Idrætscenter. For en mere udførlig gennemgang af anlægsresultatet henvises til afsluttede anlægsregnskaber og ikke afsluttede anlæg i bilag til årsberetning. Efterregulering af skat, tilskud og udligning mv. i 1. kr. Opr. Budget Korr. budget Regnskab Afvigelse i forhold til opr. budget Indkomstskat Udligning Beskæftigelsestilskud I alt Favrskov Kommune valgte selvbudgetteret udskrivningsgrundlag, tilskud og udligning i 211, som derfor efterreguleredes i 214. Ved budgetlægningen forventedes en efterregulering af indkomstskatten på 6,7 mio. kr., hvilket også blev det endelige regnskab. Ved budgetlægningen forventedes en efterregulering af tilskud og udligning på 15,6 mio.kr. Kommunernes beskæftigelsesudgifter i 213 er gjort op og dermed også beskæftigelsestilskuddet for 213. Favrskov Kommune skal tilbagebetale 636. kr., hvilket indregnedes ved 2. budgetopfølgning. Ved opgørelse af regnskab 213 for udgiftsområder dækket via beskæftigelsestilskuddet fremkom en mindreudgift på 4,4 mio. kr., som blev tilført kassebeholdningen. Efterregulering af beskæftigelsestilskud er beskrevet i afsnittet vedrørende finansiering. 15

17 Finansposter Lån Skattefinansierede område (excl. jordforsyning) Låneoptagelse på det skattefinansierede område excl. jordforsyning i 214 er på 18, mio. kr. og udgør låneramme 213, optaget marts 214. Optagelse af lån vedr. lånerammen for 214 på 37,7 mio. kr. er godkendt af byrådet i marts 215, hvorfor låneoptagelsen først indgår i regnskabet for 215. Der er i 214 afdraget 17,7 mio. kr. på lån vedr. det skattefinansierede område excl. jordforsyning. Ultimo 214 har Favrskov Kommune en restgæld på det skattefinansierede område excl. jordforsyning på i alt 33,5 mio. kr. Jordforsyning Låneoptagelse på jordforsyningsområdet i 214 er på, mio. kr., da låneoptagelsen vedrørende låneramme 213 blev gennemført i december 213. Optagelse af lån vedr. lånerammen for 214 på 23,1 mio. kr. er godkendt af byrådet i marts 215, hvorfor låneoptagelsen først indgår i regnskabet for 215. Der er i 214 afdraget 3,4 mio. kr. vedr. jordforsyning. Ultimo 214 har Favrskov Kommune en restgæld vedr. jordforsyningsområdet på 7,2 mio. kr. Brugerfinansierede område ældreboliger Der er i 214 optaget byggelån på,1 mio. kr. vedrørende det socialpsykiatriske botilbud Harebakken, nu i alt på 21, mio. kr. Der er i 214 afdraget 5,7 mio. kr. vedr. ældreboliger. Ultimo 214 har Favrskov Kommune en restgæld vedrørende ældreboliger på i alt 92,4 mio. kr. 16

18 Langfristede poster Ændringerne i de langfristede poster er samlet på, mio. kr., ændringen omfatter bl.a. følgende poster: i mio. kr. Udlån til beboerindskud,535 Lån til betaling af ejendomsskatter nettotilgang,578 Øvrige langfristede poster -1,93 Langfristede poster i alt,2 I 214 er der ydet lån til betaling af ejendomsskat på 2,4 mio. kr., mens der er indfriet lån på i alt 1,8 mio. kr. I øvrige langfristede poster indgår bl.a. underskudsdækning vedrørende Aarhus Lufthavn på 1,2 mio. kr. og en indbetalt frigørelsesafgift vedrørende udstykningsområde på -1,4 mio. kr. Favrskov Kommune har ultimo 214 deponeret 9,1 mio. kr. vedr. lejeaftaler. Kortfristede poster Forskydningen i de kortfristede poster, der er på,7 mio. kr. (inkl. kortfristede poster under ældreboliger) omfatter følgende poster: i mio. kr. Forskydninger i tilgodehavende med staten nettoreduktion -1,7 Forskydninger i tilgodehavender i øvrigt: Tilgodehavender i betalingskontrol nettotilgang,532 Mellemregning mellem årene 24,316 Andre tilgodehavender -2,188 Kassekreditter og byggelån -,56 Anden kortfristet gæld (ventende betalinger) -3,41 Forskydninger i kortfristet gæld i øvrigt 9,563,696 Forskydningen netto i de kortfristede poster består bl.a. af en lidt større kreditorgæld (ventende betalinger) ultimo 214 end i 213 på -3,2 mio. kr. og et fald i tilgodehavender i betalingskontrol på -6, mio. kr., heraf vedrører de -5,1 mio. kr. mellemkommunale tilgodehavender. Herudover er ventende betalinger vedrørende Landsbyggefonden lavere end i 213 med 3,1 mio. kr. og samtidig er Favrskov Kommunes koordinator-rolle vedrørende den sociale rammeaftale og mellemværendet på 2,7 mio. kr. overdraget til en anden kommune. Herudover diverse forskydninger på 4,1 mio. kr. 17

19 Den kirkelige ligning Favrskov provsti udgør 26 kirkesogne i Favrskov Kommune. Regnskabet for 214 kan opgøres således: i 1. kr. Udgifter Efterregulering af tidligere års kirkeskat 614 Landskirkeskat Kirkekasser Uforudsete udgifter (jf. Lov om folkekirkens økonomi 7, stk. 2) 2.2 Provstiudvalgskassen Bindende stiftsbidrag Kirkelig ligning i alt Indtægter Kirkeskat Udligningstilskud Afregning af forskelsbeløb -26 Indtægter i alt Overskud -351 Kirkens gæld ultimo 214 er på 1,2 mio. kr. Jordforsyning Favrskov Kommune har på jordforsyningsområdet solgt 6 boliggrunde i 214, heraf de sidste grunde på Ravskærvej II i Søften. Derudover er der solgt grunde på Nygårdsvænget i Hadsten og Mejsevej i Hadbjerg. I Hammel blev 29 nye boliggrunde udbudt til salg (Kornmarken) og i Ulstrup (Diget) og Voldum (Solgårdsvænget) blev grundene udbudt med nye priser og vilkår. Der er en stigende interesse for erhvervsgrunde, særligt for grunde i Søften. Der har herudover været en interesse for Hinnerup, Hadsten (Brogårdsvej) og Hammel (EF-parken) i 214. Der er indgået aftale om et areal i Hammel dog først med overtagelse i 215. Inden for ejendomssalg har Favrskov Kommune solgt erhvervsejendommen Gl. Voldby Skole (Viborgvej 97). I forhold til opkøb af arealer til by- og erhvervsudvikling, har der været en række drøftelser og forhandlinger med lodsejere i såvel Hadsten, Hammel og Søften for at kunne sikre en fortsat byudvikling og tilbud om byggegrunde i overensstemmelse med den overordnede planlægning for kommunen. Forhandlingerne har resulteret i opkøb af to ejendomme i Hammel Vadsted-udstykningen, og et mindre areal i den nordlige del af Ginneruplund. Der er indledt forhandlinger med de to største lodsejere i Ginneruplund, der skal gøre det muligt at realisere området, det har dog endnu ikke været muligt at indgå aftaler. Kommunen har i 214 opkøbt den lokalplanlagte jord (lokalplan 336) i Lading, med henblik på byggemodning til boliggrunde i 215. Kommunen har i 214 opkøbt følgende ejendomme med bygninger: - Hinnerup (Herredsvej 22) - beboelsesejendom udlagt til offentlige formål. Ejendommen er opkøbt med henblik på eventuel udvidelse af ældrecentret Hinneruplund. - Foldby (Postvej 25A og 25N) 11 ældreboliger med tilhørende fællesareal. - Laurbjerg (Skolevej 24) landbrugsejendom, hvoraf en del af ejendommen er kommuneplanlagt til boligområde. 18

20 Kassebeholdningen kan opgøres således: Kassebeholdning ultimo 214 Folkekirkens andel Ældreboligernes andel Kommunens egenbeholdning Heraf basis-/bufferkapital vedrørende ar- bejdsskadeområdet Kassebeholdningen likvide aktiver Kassebeholdningen er med udgangen af 214 på 137,1 mio. kr. Der har således været en styrkelse af kas- kr. sebeholdningen på 7,4 mio. kr. I dett oprindelige budget for 214 forventedes et forbrug på 8,3 mio. Nedenstående graf viser at kassen reelt r set er blevet styrkett med 37,3 mio. m kr. i regnskabsåret, når den opgøres efter kassekreditreglen (12 måneders gennemsnit). -1,2 17,5 16,3 Kommunen er selvforsikret på arbejdsskader. Dee årlige udgifter til erstatning i forbindelse med arbejdsskaderr har ikke været særligt store. Der er indarbejdet i en opsparing til en basiskapital/bufferpulje, som skal anven- som ind- des i tilfælde af særligt store/dyre arbejdsskader. Der er opbygget en bufferkapital påå 22,1 mio. kr., går i den samlede kassebeholdning. Folkekirkens andel er på -1,2 mio. kr. Kommunens nettomellemværende med ældreboliger udgør 17,5 mio. kr. Mellemværendet omfatter henlæg- under- gelser til fornyelse og istandsættelsee vedr. ældreboliger fratrukket mellemregning på grund af overført skud i 5 af afdelingerne og øvrig mellemregning.. i mio. kr. 137,1 16,3 12,8 22,1 19

21 Hertil kommer deponeret beløb på 9,1 mio. kr., der ikke indgår i opgørelse af kassebeholdningen. Udviklingenn i kassebeholdningen efter forskelligee opgørelsesmetoder fremgår af nedenstående grafer: Mio.kr. 2 Likvide aktiver ultimo måneden Ultimo måneden 212 Månedlige gns Ultimo måneden 214 Mio.kr Likvide aktiver månedligt gns. Månedlige gns. 212 Månedlige gns. 213 Månedlige gns. 214 Mio.kr Likvide aktiver 12 mdr.'ss gns. 12-mdr.' 's gns mdr.'s gns mdr.'s gns

22 Kommunens årsregnskab 214 Anvendt regnskabspraksis Generelt Favrskov Kommunes regnskab aflægges i henhold til gældende lovgivning og efter de retningslinjer, der er fastlagt af Økonomi- og Indenrigsministeriet i Budget- og Regnskabssystem for kommuner. Regnskabet aflægges som et totalregnskab, der omfatter alle drifts-, anlægs- og kapitalposter. I regnskabet indgår tillige udgifter, indtægter, aktiver og gæld vedrørende de selvejende institutioner, som kommunen har driftsoverenskomst med. Regnskabet er aflagt efter samme regnskabspraksis som sidste år. Kommunens regnskabspraksis er detaljeret fastlagt i et bilag til Principper for økonomistyring, der er kommunens kasse- og regnskabsregulativ, men skal her skitseres overordnet: God bogføringsskik Kommunens bogføring foretages i overensstemmelse med god bogføringsskik. Den gode bogføringsskik kan beskrives som den praksis, der til enhver tid anses for god skik og brug blandt kyndige og ansvarsbevidste fagfolk inden for bogføringsområdet. Det er en forudsætning for god bogføringsskik, at reglerne i Budget- og Regnskabssystem for kommuner samt øvrige relevante forskrifter er fulgt. Regnskabsmaterialet omfatter de faktiske registreringer, herunder transaktionsspor, beskrivelser af bogføringen, herunder aftaler om elektronisk dataudveksling, beskrivelser af systemer til at opbevare og fremfinde opbevaret regnskabsmateriale, bilag og anden dokumentation, oplysninger i øvrigt, som er nødvendige for kontrolsporet, regnskaber samt revision. Driftsregnskab Indregning af indtægter og udgifter Indtægter indregnes så vidt muligt i det regnskabsår, de vedrører, jf. transaktionsprincippet. Driftsudgifter i regnskabsopgørelsen indregnes i det regnskabsår, de vedrører, jf. transaktionsprincippet, forudsat at de er kendte for kommunen inden udløbet af supplementsperioden, der slutter 31. januar i det nye regnskabsår. Anlægsudgifter indregnes i regnskabsopgørelsen i de regnskabsår, hvori anlægsudgiften afholdes. Præsentation i udgiftsregnskabet Præsentation af kommunens årsregnskab tager udgangspunkt i det udgiftsbaserede regnskab. Årsregnskabets primære funktion er at kunne sammenholde regnskabet med budgettet, der er opgjort efter udgiftsbaserede principper. Årsregnskabet indeholder en afrapportering af kommunens resultat og præsentation af kommunens væsentlige faglige resultater og aktivitetsniveau. Ekstraordinære poster Her beskrives eventuelle driftsmæssige dispositioner, som er ekstraordinære for det pågældende regnskabsår. Der sondres mellem indtægter og omkostninger afledt af kommunens primære og ekstraordinære aktivitet. Sidstnævnte vedrører aktiviteter, der ikke forventes at være tilbagevendende, og som ikke har sammenhæng til den ordinære aktivitet, f.eks. ekstraordinære tab afledt af naturkatastrofer, ekstraordinær afhændelse af aktiver, ekspropriationer o.l. 21

23 Bemærkninger til regnskabet Styrelsesloven fastsætter, at årsregnskabet i fornødent omfang skal være ledsaget af bemærkninger, navnlig vedrørende væsentlige afvigelser mellem bevillings- og regnskabsbeløb, men også i tilfælde, hvor der nok er overensstemmelse mellem regnskabs- og bevillingsbeløb, men hvor de aktiviteter eller formål, som var forudsat ved bevillingsafgivelsen, ikke er realiseret. Balancen Præsentation af balancen Formålet med balancen er at vise kommunens aktiver og passiver opgjort henholdsvis ultimo regnskabsåret og året før, idet der ved passiver forstås summen af egenkapital og forpligtelser. Der er af Økonomi- og Indenrigsministeriet fastsat formkrav til, hvordan balancen skal udarbejdes. Materielle anlægsaktiver Aktiver indregnes som hovedregel i balancen til kostpris og afskrives over den forventede levetid. Ejendomsretten dokumenteres via bogførte fakturaer og leasingaftaler m.v. Ejendomsretten til de i balancen indregnede grunde og bygninger for de gamle kommuner er tidligere dokumenteret via elektronisk indhentede tingbogsattester. Aktiver med en levetid på 1 år eller derunder - samt aktiver under 1. kr. - afskrives straks og registreres således ikke i anlægskartoteket, idet Økonomi- og Indenrigsministeriets minimumsgrænse anvendes som bagatelgrænse for indregning. Et materielt anlægsaktiv kan indregnes i anlægskartoteket og på status, når kostprisen kan opgøres pålideligt, samtidig med at der fremadrettet vil være en økonomisk fordel i, at kommunen anvender aktivet. Herudover skal aktivet: have en levetid på mere end et år have en værdi på over 1. kr. Kostprisen består af købsprisen inkl. told eller andre eventuelle afgifter i forbindelse med købet (dog excl. moms med undtagelse af ældreboliger, hvor der ikke afløftes moms). Omkostninger der er direkte forbundet med ibrugtagning af aktivet medregnes også i anskaffelsesprisen. Undtaget herfra er bygninger anskaffet før 1. januar 1999, idet de skal måles til den offentlige ejendomsvurdering pr. 1. januar 24 korrigeret for af- og nedskrivninger samt opskrivninger, der er foretaget i 24 og efterfølgende år. Det gælder også i de tilfælde, hvor kostprisen på bygningen anskaffet før 1. januar 1999 er kommunen kendt. Udgifter på over 1. kr., der medfører en væsentlig forbedring af et aktivs egenskaber eller en væsentlig forlængelse af et aktivs levetid, aktiveres sammen med det pågældende aktiv og afskrives over den nye levetid. Udgifter til mindre reparationer o. lign., som ikke har væsentlig indflydelse på aktivets levetid eller egenskaber i øvrigt, udgiftsføres i det regnskabsår, hvori de afholdes. 22

24 Grunde og bygninger Ejendom anskaffet før 1. januar 1999 skal pr. 1. januar 27 værdiansættes til ejendomsvurderingen for ejendommen pr. 1. januar 24 fratrukket afskrivninger frem til 1. januar 27. Bygninger og grunde anskaffet efter 1. januar 1999 indregnes til anskaffelsespris med fradrag af afskrivninger. Der afskrives ikke på grunde. Øvrige materielle anlægsaktiver Øvrige materielle anlægsaktiver er indregnet til anskaffelsespris med fradrag af afskrivninger. Levetider er fastlagt til følgende: Aktivtype Levetid pr år Anvendelse Administrative formål Forskellige serviceydelser Diverse formål Indretning af lejede lokaler Eksempler Bygninger Rådhuse, administrationsbygninger m.v. Folkeskoler, sociale institutioner, daginstituttioner samt tilhørende legepladser, plejehjem/-boliger, brandstationer, biblioteker, idrætsanlæg, svømmehaller m.v. Kommunale kiosker eller pavillioner, parkeringskældre m.v. Kostpris 5 år 45-5 år 3 år 25-3 år 15 år 15 år Levetid efter år 1 år eller over lejekontraktens varighed 23

25 Aktivtype Levetid pr år Anvendelse Eksempler Tekniske anlæg, maskiner, større specialudstyr og transportmidler Tekniske anlæg Ledninger og stikledninger 75 år (anskaffet før 198) 1 år (anskaffet efter 198) Forsinkelsesbassiner 5 år 5 år Pumpestationer 2 år 2 år Øvrige anlæg 3 år 2-3 år Maskiner Sneplove og fejemaskiner 15 år 1-15 år Asfalt-, beton- og mørtelmaskiner Maskinelt udstyr til affaldshåndtering (pumper, luftrensere/ventilatorer m.m.) Elektriske motorer/maskiner Maskiner til storkøkkener, vaskerier, beskyttede værksteder og lignende Specialudstyr Laboratorieudstyr 1 år 5-1 år Transportmidler Større lastbiler og busser Påhængsvogne bl.a. personbiler og handicapbiler 8 år 5-8 år Levetid efter år 75 år (anskaffet før 198) 1 år (anskaffet efter 198) Inventar IT Inventar Driftsmateriel It og andet kommunikationsudstyr samt større servere Kontorinventar samt inventar på institutioner El- og VVS-udstyr Legepladsudstyr Værktøj Måleapparater og instrumenter 3 år 3-5 år 1 år Såfremt der er afveget fra levetiderne udmeldt af Økonomi- og Indenrigsministeriet, er dette anført som note til anlægsnoten i regnskabet. Der kan for enkelte aktiver være fastsat en forventet scrapværdi, der ikke afskrives. Der afskrives ikke på materielle anlæg under udførelse. Først når anlægget er udført, påbegyndes afskrivning over anlæggets forventede levetid. Infrastrukturelle anlægsaktiver (veje, signalanlæg, broer m.v.) samt ikke-operationelle anlægsaktiver (arealer til rekreative formål samt naturbeskyttelses- og genopretningsformål) indregnes ikke i balancen. Finansielt leasede anlægsaktiver Leasingkontrakter for materielle anlægsaktiver, hvor Favrskov Kommune har alle væsentlige risici og fordele forbundet med ejendomsretten (finansiel leasing), registreres i anlægskartoteket og indregnes til kostprisen. Kostprisen måles som den laveste af enten dagsværdien af det leasede aktiv eller nutidsværdien af minimumsleasingydelserne med tillæg af omkostninger. 24

26 Dagsværdien er det beløb, som et aktiv forventes at kunne omsættes til ved en handel mellem uafhængige parter. Minimumsleasingydelserne svarer typisk til de fremtidige leasingydelser, som Favrskov Kommune er forpligtet til at betale i leasingperioden. Ved beregning af nutidsværdien heraf anvendes den interne rente i leasingkontrakten som diskonteringsfaktor, hvis denne er tilgængelig. Ellers anvendes ciborrenten. Finansielt leasede anlægsaktiver afskrives over den forventede levetid, der fastsættes efter typen af aktiv. Materielle anlægsaktiver under udførelse Igangværende materielle anlægsaktiver værdiansættes til de samlede afholdte omkostninger på balancetidspunktet. Immaterielle anlægsaktiver Immaterielle anlægsaktiver afskrives lineært over maksimalt 1 år. Ved kontrakter, aftaler o. lign. anvendes så vidt muligt den gældende kontraktperiode. Finansielle anlægsaktiver langfristede tilgodehavender Tilgodehavender er optaget i balancen til nominel værdi under de respektive regnskabsposter hertil. Der nedskrives til imødegåelse af forventede tab til nettorealisationsværdien. Finansielle anlægsaktiver - Aktier og andelsbeviser Andele af interessentskaber, som Favrskov Kommune har medejerskab til, indgår i balancen med den andel af virksomhedernes indre værdi, jf. senest foreliggende årsregnskab, som svarer til kommunens ejerandel. For noterede aktier foretages indregningen til kursværdien pr. 31. december og for ikke noterede aktier og andre kapitalandele (andelsbeviser o. lign.) foretages indregningen efter indre værdis metode. Omsætningsaktiver - varebeholdninger Udgifter til indkøb af råvarer, hjælpematerialer samt andre forbrugsvarer udgiftsføres på anskaffelsestidspunktet. Der er fra åbningsbalancen 27 krav om registrering af varebeholdninger over 1 mio. kr. og/eller beholdninger med væsentlige forskydninger i lagerets størrelse fra år til år. Varelagre mellem 1. kr. og 1 mio. kr. registreres, hvis der sker forskydninger i varelageret, som vurderes at være væsentlige. Varebeholdning måles til kostpris efter FIFO-princippet. Omsætningsaktiver fysiske aktiver til salg Grunde til salg er optaget til kostpris og opskrevet til forventet salgspris. Såfremt der på grunde og bygninger til salg ikke er fastsat en salgspris og kostprisen ikke kendes, er disse optaget til ejendomsværdi. Omsætningsaktiver tilgodehavender Udgifter og indtægter afholdt inden regnskabsårets udgang, men som vedrører efterfølgende regnskabsår, er klassificeret som periodeafgrænsningspost under omsætningsaktiver tilgodehavender. Indtægter som vedrører indeværende regnskabsår, men som først betales i det efterfølgende regnskabsår er klassificeret som kortfristet tilgodehavende. Likvide aktiver samt omsætningsaktiver - værdipapirer Likvide beholdninger omfatter beholdninger samt kortfristede værdipapirer, der uden hindring kan omsættes til likvide beholdninger, og hvorpå der kun er ubetydelig risiko for værdiændringer. Likvide beholdninger indregnes til nominel værdi, og værdipapirer indregnes til dagsværdi (kurs) på balancedagen. 25

27 Egenkapital I egenkapitalen er også indeholdt selvejende institutioner, som kommunen har indgået driftsoverenskomst med og en modpost for modtagne donationer til anskaffelse af aktiver. Hensatte forpligtelser Forpligtelser indregnes i balancen, når kommunen på balancedagen har en retslig eller faktisk forpligtelse, som resultat af en tidligere begivenhed, og det er sandsynligt, at afviklingen heraf vil medføre et træk på kommunens økonomiske ressourcer, og der kan foretages en pålidelig beløbsmæssig måling af forpligtelsen. Pensionsforpligtelser, der ikke er forsikringsmæssigt afdækkede vedrørende tjenestemandsansatte og ansatte på tjenestemandslignende vilkår, optages i balancen under forpligtelser. Kapitalværdien af pensionsforpligtelsen er beregnet aktuarmæssigt ud fra forudsætninger fra Økonomi- og Indenrigsministeriet. Minimum hvert 5 år foretages en aktuarmæssig beregning af pensionsforpligtelsen vedrørende tjenestemænd. Økonomi- og Indenrigsministeriet har fastlagt en pensionsalder på 62 år og opgørelsesrente på 2 %. Hensatte forpligtigelser vedrørende eksempelvis miljøforurening, indfrielse af garantier til enkeltpersoner i henhold til social-/boliglovgivning, retssager og erstatningskrav, bonusbetalinger vedrørende jobcentre, åremålsansættelser og arbejdsskade forpligtelser indregnes på balancen til den løbende ydelses kapitaliserede værdi opgjort pr. forpligtigelse. Arbejdsskadeforpligtelsen opgøres årligt og minimum hvert 5. år foretages en aktuarmæssig beregning. Fratrædelsesbeløb ved udløb af åremålsansættelser optages til nominel værdi i overensstemmelse med de indgåede aftaler. Opmærksomheden henledes på, at miljøforpligtelser primært er indregnet ved at foretage nedskrivning af grundværdien. Hvis en forpligtelse derimod ikke kan opgøres tilstrækkeligt pålideligt, og det ikke er sandsynligt, at afviklingen heraf vil medføre træk på kommunens økonomiske ressourcer, indregnes den ikke som hensat forpligtelse, men optages i stedet på kommunens fortegnelse over eventualforpligtelser. Langfristede gældsforpligtelser Langfristet gæld til realkreditinstitutter og andre kreditinstitutter er optaget med restgælden på balancetidspunktet. Den kapitaliserede restleasingforpligtelse vedrørende finansielt leasede anlægsaktiver indregnes i balancen som en gældsforpligtelse, og leasingydelsens rentedel indregnes over kontraktens løbetid i resultatopgørelsen. Andre gældsforpligtelser, som omfatter gæld til leverandører, andre myndigheder samt anden gæld, måles til nominel værdi. Gæld i udenlandsk valuta reguleres til kursen ultimo regnskabsåret. Kortfristet gæld Kortfristet gæld til pengeinstitutter, staten, kirken, leverandører, andre kommune og regioner optages med restværdien på balancetidspunktet. Feriepengeforpligtelsen indgår ikke i kommunens regnskabsaflæggelse. Noter til driftsregnskab og balance Der er udarbejdet noter til henholdsvis driftsregnskab og balance i det omfang, der er væsentlige forhold, som bør belyses, og/eller Økonomi- og Indenrigsministeriet har stillet krav om noteoplysning/regnskabsbemærkning. 26

28 Sektorbeskrivelser Sektorbeskrivelserne redegør for årets væsentligste driftsaktiviteter. Der er ikke tale om en økonomisk redegørelse. For en mere udførlig gennemgang af regnskabsmæssige afvigelser henvises til specielle bemærkninger i bilag til årsberetning. Økonomiudvalget I 1. kr. nettodrift Oprindelig Budget 214 Korrigeret Budget 214 Regnskab 214 Afvigelse i forhold til korrigeret budget Økonomiudvalget Politisk organisation Borgerservice og administration IT Erhverv og turisme Tværgående udgifter Politisk organisation I 214 har der været afholdt udgifter til byrådets og fagudvalgenes mødeaktiviteter, byrådsmedlemmernes vederlag samt uddannelse og kørsel m.v. for byrådsmedlemmerne. Pr. 1. januar 214 blev antallet af byrådsmedlemmer reduceret fra 27 til 25. Endvidere har der været ydet støtte i henhold til lov om støtte til politiske partier. Derudover afholdes løbende udgifter til en række råd, kommissioner og nævn, som eksempelvis Ældrerådet, Folkeoplysningsudvalget og Beboerklagenævnet. Endelig omfatter området budget til gennemførelse af valghandlinger, og der har i 214 har været afholdt valg til Europaparlamentet. Borgerservice og administration Bedre politiske sagsfremstillinger På tværs af administrationen har der i 214 været fokus på at forbedre og udvikle de politiske sagsfremstillinger for at skabe bedre vilkår for byrådspolitikerne og interesserede borgere. Særligt har der været fokus på at skrive et lettere forståeligt dansk. Indsatsen har bl.a. omfattet en kursusrække for mere end 9 ledere og medarbejdere, der arbejder med politiske sagsfremstillinger. Indsatsen vil fortsætte i 215, og sagsfremstillingerne vil løbende blive evalueret for at forbedre den skriftelige fremstilling. Webkort.favrskov.dk Favrskov Kommune har samlet en række praktiske oplysninger og værktøjer i en ny kortløsning på adressen webkort.favrskov.dk. Her kan man bl.a.: finde lokalplaner og oplysninger om natur og miljø, daginstitutioner, skoler, ture i naturen mv. søge på adresser, matrikelnumre og planer se luftfotos fra 1954 og frem til 213, topografiske kort og historiske kort se hvilke restriktioner, der gælder for et valgt område udskrive kort, lave ruteberegning, måle arealer, bruge google streetview mv. 27

29 Udbetaling Danmark Samarbejdet med Udbetaling Danmark er blevet styrket i 214, og forberedelserne til overdragelse af nye opgaver til Udbetaling Danmark i foråret 215 er påbegyndt. Det drejer sig om opgaverne delpension, begravelseshjælp, efterlevelseshjælp, international sygesikring og fleksydelse. Styrket Borgerkontakt Flere dele af administrationen har i 214 arbejdet med at indføre konceptet Styrket Borgerkontakt i tilgangen til service overfor borgerne. Det centrale i Styrket Borgerkontakt er tidlig og direkte dialog med borgeren med anvendelse af gennemprøvede mæglingsteknikker. Sigtet er en imødekommende og opsøgende kontakt til borgerne med et løsningsorienteret fokus. Socialfaglig rådgivning Favrskov Kommune etablerede pr. 1. januar 213 Socialfaglig Rådgivning på skoler og i dagtilbud som et pilotprojekt i Hammel/Ulstrup området. Formålet med projektet var at styrke den tidlige og forebyggende indsats på børne- og ungeområdet i Favrskov Kommune. Projektet blev i 214 udvidet til hele kommunen. DUBU/ICS Barnet og afdækning af omgivelsernes mulighed for at imødekomme barnets behov og sikre dets udvikling har været i fokus i 214. Derfor er det socialfaglige system ICS (Integrated Children s System) indført i sagsbehandlingen. ICS sikrer, at socialrådgiveren kommer rundt om alle de faktorer, som har betydning for barnets liv. ICS fokuserer på, at forståelsen af barnets udvikling og trivsel skal ske med blik for samspillet med den omgivende verden. IT Talegenkendelse Statistikker viser, at det er tre til fire gange hurtigere at indtale notater, referater og breve frem for at bruge tasterne på en computer. 117 brugere har i 214 begyndt at anvende talegenkendelsesteknologi på tværs af forvaltninger. Favrskov Kommune medvirker til Digitaliseringsstyrelsens vurdering af potentialet i teknologien forud for en mere omfattende udrulning i store dele af den offentlige sektor. Digital post og obligatorisk digitalisering 1. november 214 blev det obligatorisk for alle borgere, som ikke er blevet fritaget, at have en digital postkasse til post fra det offentlige. Favrskov Kommune har gjort en stor indsats både eksternt og internt for at få mest muligt ud af de digitale muligheder. Der blev i 214 afholdt en række informationsarrangementer for borgere. Administrationen har siden 211, og ikke mindst i 214, gjort en stor indsats for at få så meget post som muligt sendt ad den digitale kanal. 88 % af al udgående post sendes digitalt, hvilket vurderes at være tæt ved det maksimalt opnåelige. Pr. 1. december 214 blev tredje bølge af digitaliseringsbølgeplanen iværksat. Det betyder at endnu flere kommunale opgaver nu skal løses af borgerne selv digitalt. Fx er det nu obligatorisk at ansøge om byggetilladelse og anmelde opgravnings- og ledningsarbejde. Den øgede digitalisering af dialogen mellem borgere, virksomheder og kommunerne understøttes bl.a. af Den Digitale Hotline, der er et samarbejde mellem alle kommunerne i Midtjylland om telefonisk hjælp til selvbetjening 6 timer om ugen. 28