namentgitter øverst i gotiske altertavlers felter (fig. 11); 4) overbygning på fonte- eller prædikestolshimmel

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "namentgitter øverst i gotiske altertavlers felter (fig. 11); 4) overbygning på fonte- eller prædikestolshimmel"

Transkript

1 25 FAGORDBOG Der henvises i almindelighed til opslagsværker som O. Kalkar, Ordbog til det ældre danske Sprog , Kbh ; Ordbog over det danske Sprog, udg. af Det danske Sprog- og Litteraturselskab, Kbh ; med supplement, Kbh ; Kulturhistorisk leksikon for nordisk middelalder, udg. af de fem nordiske lande, Kbh ; Dansk kulturhistorisk opslagsværk, Kbh. 1990; endvidere til Sven Tito Achen, Danske adelsvåbener, Kbh. 1973; Bjarne Jørnæs, Stilarternes kavalkade, Kbh. 1975; samme, Kunst og arkitektur, Kbh. 1976; R. Broby-Johansen, Kunstordbog 5. udg. ved Jan Garff og Peter Michael Hornung, Kbh (1. udg. 1977); Gorm Benzon og Anders Nielsen, Danske bygningsudtryk, udg. af Kreditforeningen Danmark, Kbh. 1983; Jens Fleischer, Arkitekturleksikon, Kbh Endelig henvises til Dansk historisk Fællesforenings håndbøger, specielt Povl Eller, Historisk ikonografi, Kbh. 1964; Herluf Nielsen, Kronologi, Kbh. 1967; Anders Bæksted, Danske indskrifter, Kbh. 1968; Georg Galster, Mønt, Kbh. 1973; Poul Rasmussen, Mål og vægt, Kbh. 1975; Knud Prange, Heraldik og historie, Kbh Enkelte nu forældede gloser, der forekommer hyppigt i regnskaber og ældre litteratur, er medtaget og betegnet med. De enkelte opslagsord er angivet i kursiv. a la grecque, se mæander og fig. 33. abakus, dækplade over kapitæl. adosseret, rygvendt. afbanet, en (kløvet) natursten er afbanet eller tugtet, når fladen kun er groft behugget. affasning, skrå afskæring af hjørne eller kant (jf. fas). affronteret, modvendt, front mod front. afkostning, udjævning af mørtel eller tyk hvidtekalk ved hjælp af en kost (i modsætning til berapning, jf. svumme). afvalmet, se tag. akantus (akantusbladrække, akantusranke osv., jf. akantusmontant, båndakantus), bladværk som på det korintiske kapitæl (fig. 25c). Et fra antik kunst stammende motiv, som efterligner en sydeuropæisk plantes (acanthus spinosus) takkede og fligede blade. Dominerende dekorationsform (storakantus) i akantusbarokken (jf. stilarter). akantusmontant, akantusblade på lodret opstigende stængel (jf. akantus). akroterie, en trekantet eller buet afslutning ( gavl ) over midten eller siderne på antikke eller klassicistiske gravmæler, ofte forsynet med palmetog akantusdekoration. Se også stele. aktion, styreanlæg i orgel; forbinder piberne med spillebordets manualer, registertræk, m.m. Mekanisk aktion fungerer via trækstænger, vinkler, vipper m.m., elektrisk aktion anvender elektriske kabler, og pneumatisk aktion opererer med tryk- eller sugeluftimpulser, der transporteres gennem tynde blyrør. Aktionen består af trakturen, der styrer tonerne, og registraturen, som styrer stemmerne (registrene). akvamanile, vandkande, som regel af bronze, støbt i skikkelse af et dyr eller en rytter; i katolsk messetjeneste brugt ved præstens rituelle håndvask. alba, messeskjorte, en hvid kjortel hørende til den liturgiske dragt (af latin: albus, hvid). alterbryn, bort af stof, som fra alterbordspladens forkant hænger ned over det øverste af alterklædet og skjuler dettes fastgørelse til alterbordet. Oprindelig fæstnet til alterdugen, men senere sædvanligvis til alterklædet. alterkalk (fig. 9), bæger til nadvervinen. d c b a Fig. 9. Alterkalk, tv. romansk, th. gotisk: a. Fodplade. b. Standkant. c. Fod. d. Nedre skaftled. e. Knop. f. Øvre skaftled. g. Bæger. g f e

2 26 Danmarks kirker d c b a Fig. 10. Altertavle. a. Postament. b. Storstykke. c. Topstykke. d. Topgavl. 1. Postamentfelt. 2. Storfelt. 3. Sidefelter. 4. Storvinger. 5. Frise. 6. Topfelter. 7. Topvinger. 8. Gavlfelt. altertavle, se fig. 10. ambo, ambon, læsepult (eller prædikestol), brugtes især ved oplæsningen af epistel og evangelium. ambociborium, se ciborium. amictus (humerale), et skuldertørklæde hørende til den liturgiske dragt. anhangspedal, pedalklaviatur i orgel; har ingen selvstændige stemmer, men er forbundet med stemmerne i et manual. ankerbjælke, se muranker. ankerforskud, se muranker. ankergang, se hagegang. antemensale (frontale), alterbordsforside. antependium, alterbordsforhæng. anthemion, se stele. antikva, se skrift. apokalyptiske kvinde, den, beskrives i Apokalypsen, d.e. Johannes Åbenbaring (Åb. 12,1), som klædt i solens strålekrans (solgisel), stående på månesegl og kronet af stjerner; identificeres i senmiddelalderens kunst med Maria med barnet (Den apokalyptiske Madonna). apostelattributter, apostlene afbildes (fra o. 1200) som hovedregel med de redskaber, hvormed de led martyrdøden: 1) Andreas (Andreaskors), 2) Bartolomæus (kniv og egen hud), 3) Filip (latinsk kors), 4) Jakob den yngre (valkestok eller fakbue), 5) Jakob den ældre (pilgrimsdragt med ibsskal, taske og vandringsstav), 6) Johannes (kalk med slange), 7) Judas Iskariot (pengepung), 8) Judas Taddæus (kølle, hellebard eller spyd), 9) Mattias, valgt til apostel efter Judas Iskariot (økse), 10) Mattæus (bog, sværd, økse, hellebard), 11) Paulus (sværd), 12) Peter (nøgle(r)), 13) Simon (sav), 14) Tomas (vinkel). apsis, apside, korrunding, halvrund udbygning, hyppigst ved korets østmur (jf. fig. 2). apsisbue (tribunbue), bue mellem apsis og kor. arkade, en række buer, båret af søjler eller piller; kan også betegne en enkelt bue (f.eks. kapelarkade). Motivet anvendes dekorativt i træskærerarbejder, på gravsten osv., jf. blændarkade, fylding og fig arkitrav, det nederste profilled i en (søjlebåret) gesims, jf. fig. 47b3. astrag, kvadratisk gulvflise af natursten eller brændt, undertiden glaseret, ler. atlant, bærende mandsfigur, brugt som støtte for en gesims e.l. (jf. karyatide). attika, lav etage eller opmuring over krans- eller krongesims i en bygning, også anvendt om det par ti, som i en altertavle eller et epitafium kan være indskudt mellem stor- og topstykke. attisk profil (fig. 43g), består af en hulning mellem to rundstave, af hvilke den nedre som regel er kraftigere end den øvre. attisk slyngbånd, ornament af to bånd i fortløbende, åbne halvcirkelslyng, jf. fig. 47c2. attribut, kendetegn, symbol; se apostelattributter, dyder, evangelisttegn. baj, groft, løstvævet flonel. balance (foliot), horisontalt svingende vægtstang til regulering af urværk uden pendul, se fig baldakin, pragthimmel, 1) egentlig et telt- eller skærmagtigt dække af kostbart stof over en trone, et alter e.l.; 2) fremspringende overdækning af træ eller sten over alter eller figur; 3) or-

3 Fagordbog 27 g e c f a Fig. 11. Baldakin. a. Korsblomst. b. Fiskeblære. c. Kølbue. d. Stavværk. e. Fiale. f. Krabbeblad. g. Vandnæse. d b e g namentgitter øverst i gotiske altertavlers felter (fig. 11); 4) overbygning på fonte- eller prædikestolshimmel (en tilsvarende kan sidde omvendt som underbaldakin under en prædikestol, se fig. 37a). baluster, 1) dværgsøjle med udbuet skaft (se også entasis); 2) tremme i rækværk med profilerede, ofte pæreformede led. barok, se stilarter. base, basis, den profilerede del af en søjles fodstykke, hvilende på plinten, jf. fig. 47c6-7. basilika, tre- eller flerskibet kirkebygning, hvis midtskib med vinduer når op over sideskibenes tage (modsat hallekirke). basrelief, se relief. benhus (ossuarium), lille bygning, rum eller kiste, hvor man tidligere henlagde de i kirken eller på kirkegården opgravede ben. berapning, tyndt, ikke udglattet lag af mørtel på mur, jf. afkostning. berettelsessæt (sygesæt), lille nadversæt (kalk og disk mv.) til betjening uden for kirken af syge og døende. beslagværk, stærkt gennembrudte (eller åbent komponerede) ornamenter, der minder om på lagte metalbeslag, jf. kassetteværk og fig. 47c8. biforium, se triforium. bindbjælke, loftsbjælke, der sammenbinder den nedre ende af de to spær i et spærfag (jf. fig. 49b). binder (kop), mursten, der ligger på tværs i muren med den korte side i murflugten (jf. skiftegang og fig. 41h). bindering, jernring på ydersiden af kirkediget til kirkegængernes heste. binderstik, se stik. bindertænder, se ribbe. bindig, liggende i samme plan som den øvrige murflade. blad, blading, bladet forbindelse, bladsamling, se fig. 2, 3, og 48. blank, 1) upudset, uhvidtet (murerarbejde); 2) umalet (snedkerarbejde). blindfælg (se tårnur, fig a), ring af samme størrelse som hammerløftehjulets fælg, anbragt til støtte for hammerløftestifterne. blokskifte, se skiftegang og fig. 41e. bloktandskifte (trappeskifte), se skiftegang og fig. 41k. blændarkade, murfordybning(er) udformet som en arkade. blænding (jf. fig. 3 og 12), flad murniche, anvendt enten til pryd for at bryde glatte murflader (prydblænding), eller for at spare byggemateriale (spareblænding). Efter prydblændingernes form taler man om båndblændinger, cirkelblændinger, højblændinger (rundbuede, spidsbuede, aftrappede osv.), korsblændinger, skjoldblændinger, osv. blændingsværk, bindingsværk, skjult (forblændet) bag halvstensmur (dvs. tavlene er helstens og rykket så langt frem, at tømmeret kan dækkes bag den yderste halve sten). bolus, rødbrunt farvestof, hyppigt brugt i forgyldeteknik, hvor det påstryges den hvide kridering, inden guldbladene pålægges. bomhul, lille hul i en mur, hvori stikbomme for et stillads anbringes. I gotiske facader står bomhullerne ofte åbne. bosse, lille firkantet eller rundet fremspring på sten-, træ- og metalarbejde (jf. diamantbosse). brandstang, prydstang af træ (ofte med smede-

4 28 Danmarks kirker d f i c g b a e h Fig. 12. Kamtakkede gavle med senmiddelalderlige blændingsformer. Tv. Højblændinger: a. Trappestik. b. Vandret falset overdækning. c. Spærstik. d. Spidsbuet stik. e. Skjoldblænding. Th. Etagedelte blændinger: f. Cirkelblænding. g. Pibeblænding. h. Blænding med hængestave. i. Bryn. jernsvindfløj), opsat i toppen af en taggavl, fastgjort til det yderste spærfag. breviar, latinsk bønnebog. brixdør, kor(gitter)dør (jf. korsdør). Hyppigt synonymt med korbuen. bruskværk (fig. 20), de for bruskbarokken (o , se stilarter) særegne ornamenter, af hvilke nogle minder om ørets bruskede anatomi; de knudrede, forvredne former indeholder også ofte vrængemasker. bryn, murfremspring, oftest over dør eller vindue. Den oprindelige funktion er at beskytte det pågældende sted mod nedsivende vand, jf. vandnæse. Murbryn er undertiden udnyttet dekorativt og formet som en vandret eller buet profilvulst. En udbredt version ses ofte benyttet under kamtakkers afdækning, jf. fig. 3 og 12i. brystværk, se værk. bue (fig. 13), bygningsled, der spænder over en åbning eller blænding, båret af murvanger, piller eller søjler. buestik, se stik. bælgventilvindlade, se vindlade. bæltegesims, profileret led, der deler en murflade vandret (se også kordongesims). bæverhale, se tagsten. bølgeranke (fig. 35), planteornament med en bølgende stængel og med sideskud i hver bugtning (se også frise). bånd, 1) smalle, som regel vandrette, båndlignende murfremspring (jf. kragbånd); 2) visse tømmerstykker i tagværk (fig. 49f, hanebånd) og bindingsværk (skråbånd); se også frise. båndakantus (fig. 21), vinkelbrudte og bøjede, smalle, ofte sammenslyngede bånd, hvortil slutter sig (nedhængende) klokkeblomster og skedeblade af akantusløv. Modeornament, karakteristisk for régence (o , se stilarter). caput mortuum, se jernoxyd. casula, se messehagel. celleemalje, se cloisonné. chrismatorium, chrismarium, beholder til opbevaring af de hellige olier. ciborium, 1) en af søjler eller stolper båret baldakin over et alter. Ciboriet kan være kombineret med en læsepult, ambo, til et ambociborium; 2) beholder til det indviede nadverbrød (hostie, oblat), ophængt under ciboriet. cingulum, bælte, der hører til den liturgiske dragt. cippus (latin: grænsesten eller gravalter), betegnelse for et oftest højrektangulært gravmonument, kronet af buegavl med volutter eller trekantgavl med akroterier. Betegner i modsætning til stele

5 Fagordbog 29 en væsentligst romersk-antik monumentform (jf. fig. 44). ciselering, behandling med punsel af en metalplades overside til fremstilling af en (fordybet) dekoration (modsat drivning). cloisonné, celleemalje, emaljeringsteknik, hvor tynde metalbånd, fæstnet til bundfladen, indrammer felter eller celler med farvet glasmasse (emal je). cymbelstjerne, automatisk klokkespil i orgel, ofte forbundet med drejelig stjernefigur i facaden. dalmatika, ærmekjortel, der hører til den liturgiske dragt. delle, savdelle, savet bræt, planke. dendrokronologi, dateringsmetode til bestemmelse af træs alder ved hjælp af årringstælling. diademhoved (se fig. 47c5), kvindehoved prydet med diadem; hyppigt anvendt, især i renæssanc en. diamantbosse, -kvader (se fig. 47d2), pyramide- eller prismeagtigt fremspring på sten-, træ- og metalarbejde, jf. bosse. disk (paten), tallerken til nadverbrød (oblater). disposition, fortegnelse over stemmerne i et orgel. dodenkop, se jernoxyd. dorisk kapitæl, se kapitæl og fig. 25a. dorsale, vævet eller udskåret bagklædning eller rygpanel, anvendt som vægbeklædning, i korstole eller bag helgenfigurer, her ofte kronet af en baldakin. drager, bjælke, liggende på langs i bjælkelag, f.eks. som støtte for bindbjælker eller hanebånd (jf. fig. 51d). dragerstol, tømret støttekonstruktion, hvori der indgår en drager, jf. langstol (fig. 51). dragning, malet tæppedekoration, oftest forneden på væg. drivning, behandling med hammer eller punsel af en metalplades underside (modsat ciselering), enten til udformning af pladen eller til fremstilling af (ophøjede) dekorationer, der som oftest efterbehandles med ciselering. dukatmønster, dekoration, fremstillende en række gennemhullede skiver, trukket på en snor. dvælg, duellich, groft, løst (som regel sort) lærred. dyder, 1) de teologiske dyder: Tro (Fides) med kors a b c d e f g h Fig. 13. Buer: a. Rundbue. b. Spidsbue. c. Fladbue. d. Fladrundbue eller kurvehanksbue. e. Trekløverbue. f. Kølbue eller æselrygbue. g. Styltebue. h. Hesteskobue. og bog, Håb (Spes) med fugl og anker, Kærlighed (Caritas) med børn; 2) kardinaldyderne: Klogskab (Prudentia) med slanger, Mådehold (Temperantia) med kande og bæger, Styrke eller Mod (Fortitudo) med brudt søjle og Retfærdighed (Justitia) med sværd og vægt. dyvel, lille, snittet træpind (uden hoved, jf. nagle), hvormed ornamenter og løsdele fastgøres (i stedet for med søm). dønnike, pudse. dør, dvs. døråbning; det lukkende element kaldes dørfløj. dørfløj, det lukkende element i en døråbning. Ecce Homo (latin:»se, hvilket menneske«), Pilatus ord, da han fremstiller den tornekronede Kristus for folket (Joh. 19,5). empire, se stilarter. entasis (midtsvulmen), svag konveksitet omkring midten af en søjle. epitaf(ium), mindetavle med gravskrift over afdød(e), opsat som vægmonument og ofte smykket med skulptur og maleri. I ældre tid anvendtes betegnelsen også om et mindedigt eller om gravskriften alene. evangelistsymboler, -tegn: Mattæus (engel), Markus (løve), Lukas (okse) og Johannes (ørn). fakbue, redskab, bue med tarmsnor, anvendt ved fremstilling af f.eks. filthatte (jf. apostelattributter). fals, retvinklet indsnit, 1) i kanten af et bræt, f.eks. til anslag for et andet stykke træ; 2) i en pille, i

6 30 Danmarks kirker en murvange eller murkarm som anslag for en dørfløj eller et vinduesglas; 3) brugt rent dekorativt (jf. fig. 3). falsk fuge, efterligning af fuge, indhugget eller skåret som dekoration. fane, rand på dåbsfad, disk e.l. fas, skråt afskåret hjørne eller kant. feston, en i en bue nedhængende kæde af blade, blomster og frugter (jf. guirlande). fiale, lille spirprydet, tårnagtigt led, almindeligt i den gotiske stils prydværk (jf. fig. 11e). filigran, guldsmedearbejde, udført af tråd og runde korn, der er sammenloddet, hyppigst på en underlagsplade. finering, ganske tynd beklædning af ædlere eller smukkere træsorter, limet på snedkerarbejde, der er udført af en billigere eller mere robust træsort, jf. intarsia. firpas, firkløverformet felt eller gennembrydning (se fig. 31). fiskeblære, kommaformet, dråbelignende gennembrydning i gotisk stavværk (jf. fig. 11b). fjeder, fjer, smalt fremspring langs midten af et bræts ene længdekant, passende ind i en tilsvarende rille, not, på nabobrættet. Brædder, som har fjeder på den ene kant og not i den anden, kaldes pløjede. fladbue eller fladrundbue, se bue og fig. 13c-d. fladsnit, se relief. flakt ørn, ørn med to hoveder (dobbeltørn). flammeret, flammet (fig. 14) betegner beklædningen af en glat træflade (f.eks. en dørfløj) med Fig. 14. Flammeret eller flammet dør i forskellige udformninger. Fig. 15. Kvaderridsning. kantprofilerede brædder, som er diagonalstillede i rude-, siksak- eller sparremønster. flensborgsten, se mursten. fløjaltertavle, en altertavle med bevægelige (hængslede) sidefløje, der kan lukkes ind foran hoved- eller midtskabet (corpus). fod (tonehøjdebetegnelse vedr. orgelstemmer), se stemme. foldeværk, fyldingsdekoration, dannet af skiftende stave og hulninger, mindende om folder i tekstiler; almindelig på sengotiske dørfløjs- og panelfyldinger. Se også foldeværkskapitæl, fig. 25j. foldeværkskapitæl eller foldekapitæl, se kapitæl og fig. 25j. foliot, se balance. forbandt, se skiftegang. forblænder(e), særligt tilvirkede mursten af finere ler, anvendt som ydre skal i teglstensmur værk. forfærdige, færdige, istandsætte, færdiggøre. Kan også betyde fremstille noget nyt. forkrøppet er en gesims, en profil eller en liste, der af ornamentale grunde er ført i knæk eller af konstruktive hensyn er ført uden om et eller flere fremspring (jf. fig. 16f.). formsten, profileret teglsten. Profilen kan være hugget i den brændte sten, men er oftest formet eller skåret i det våde ler før brændingen (jf. fig. 39). fornagle, se fig. 48 og nagle. fortanding, 1) lodret; 2) faldende. Betegner den lodrette eller skrå linje, hvor arbejdet på en mur, ofte nær et hjørne, midlertidigt er afsluttet, jf. hvælvfortanding, fig. 24. fraktur, se skrift.

7 Fagordbog 31 fresko, maleri udført på frisk, endnu fugtig puds (italiensk: al fresco); jf. secco. frikombination, automatisk hjælpemiddel, der muliggør hurtige, forprogrammerede klangskift i et orgel. frise, 1) led, ofte glat, i en gesims, der forneden begrænses af arkitraven og foroven af kronlisten, se søjle (jf. fig. 47b2); 2) dekorationsbånd, sammensat af buer, ruder, aftrapninger mv., der ligesom en gesims løber under f.eks. et tagskæg eller danner den øvre afslutning på brede murblændinger (jf. fig. 18); 3) billedfremstilling eller -bånd som muret, malet, skåret, hugget, støbt eller vævet indramning eller kantning af vægfelt, loft, ribbe mv. (jf. fig , 35). frisefylding (fig. 16a), fylding med ophøjet spejl og forsænket, omløbende bort. Findes tidligst i snedkerarbejder fra renæssancen; jf. fylding. frontale (antemensale), alterbordsforside. frontispice eller fronton, en gavllignende, dekorativ udbygning på en bygningsfacade eller et afsluttende parti over et vindue, en dør eller et gravmonument (jf. stele og fig. 44), oftest formet som en trekant (trekantgavl, trekantfronton) eller et cirkeludsnit (segmentgavl, segmentfronton). frådsten (kildekalk), blæret kalksten, dannet ved kildevæld, kendelig på aftryk af grene, blade m.m. Især anvendt som byggemateriale i de ældste stenkirker (se tuf ). Forekommer hyppigst omkring Roskilde Fjord og i Østjylland. fuge, det mørtelfyldte mellemrum mellem de enkelte sten i en mur. De lodrette kaldes stød- eller studsfuger, de vandrette leje- eller langfuger. Nutidens konsekvente udkradsning og fugning med særlig mørtel var næppe så almindelig i middelalderen, hvor den udkvældende e f g g h i j Fig. 17. Fugetyper i teglstensmure. mørtel, som ikke afskrabedes, blot udtværedes eller formedes med fugeskeen; herefter taler man om udglattede fuger eller rygfuger. Fugernes synlige ydersider betegnes efter deres forskellige behandling, der kan røbe murværkets alder: 1) Fuger i kampestens- og kvadermure: a) Udglattede, fyldte (i plan med stenenes for - sider). I romansk kampestensmur hyppigt med kvaderridser (fig. 15). b) Let fremspringende og flade (sml. fig. 17e). c) Knasfuger, ganske smalle, afskrabet i plan med murfladen ofte i romansk granitkvadermur. d) Som a, men uden ridser og evt. med indtrykkede teglbrokker og småsten. 2) Fuger i teglstensmure (fig. 17): e) Fremspringende, flade, med skråt beskårne kanter. f ) Skarpryggede. g) Skråtskårne (med skråt holdt mur ske). h) Midtridsede. i) Brændte, med lille midtfure udført med huljern eftermiddelalderlig. j) Hamborgfuger, stærkt fremspringende, trapezformede eller rundede nyere tid. a b c d e f Fig. 16. Eksempler på fyldinger: a. Frisefylding. b. Spejlfylding. c. Arkadefylding med perspektivhuller foroven. d. Ham merfylding. e. Ottekantet fylding med bosser i hjørnerne. f. Rudefylding med forkrøppet rammeliste.

8 32 Danmarks kirker a d b e c f

9 Fagordbog 33 fuld mur er i modsætning til kassemur udført af ensartet materiale og med gennemløbende skifter fra yder- til inderside. fylding, flade (almindeligvis af træ) til udfyldning mellem rammestykkerne i en dørfløj, et panel o.l.; i litteraturen anvendes betegnelsen fylding tillige om udsparet felt (uægte fylding) f.eks. i stolegavle og lisener. Konstruktivt er en fylding indfældet eller indnotet i rammeværket eller fastgjort på bagsiden af dette. Som regel er fyldingsarbejde beriget med profiler og ornamenter. Spejlfyldingen (fig. 16a-b), som karakteriseres ved et ophøjet midtfelt (spejl), er den mest almindelige; inden for denne type dominerer frisefyldingen, opkaldt efter den smalle frise, der omgiver spejlet (a). En simpel, plan fylding kan ved pålagte lister mv. få ret varierede former, efter hvis figur fyldingen benævnes, f.eks. arkadefylding (evt. med perspektivhuller i sviklerne) (c), hammerfylding (d), ottekantet fylding (evt. med trekantede bosser i hjørnerne) (e) og rudefylding med forkrøppet ramme liste (f ). færdige, se forfærdige. fødselslinje, se vederlag. ganghjul (se tårnur, fig og 53.36), danner sammen med ankeret (ved stiftgangen sammen med paletterne) urets gang (eller hemværk). Ved spindelgang benævnes ganghjulet kronhjul, fordi tænderne sidder på fælgens ene side. ganghjulsbøjle (se tårnur, fig ), anvendt ved spindelgang, hvor den bærer ganghjulets ene leje, samtidig med at den ved sin buede form tillader den lodrette spindel (fig ) at passere netop ud for ganghjulsakselen. gangjern, hængsel på dørfløj eller luge; går på stabelen. gangværksudløsning (se tårnur, fig og 53.28), mekanisme til igangsætning og standsning af urets slagværk. gavlkam, se kam. generalcrescendo, indretning, der til- eller frakobler Fig. 18. Gesimsfriser. a. Rundbuefrise. b. Krydsende rundbuefrise c. Rudefrise. d. Trappefrise (under sugfjæl) e. Fladbuefrise. f. Bloktandfrise. et orgels stemmer i en på forhånd fastlagt rækkefølge. gerigt, indfatning om dør- eller vinduesåbning. gering, samling af to stykker træ i en ret vinkel, således at samlingsfladen danner en vinkel på 45 med hjørnet. gesims, 1) udkragning på en mur under tagskægget, se frise og bæltegesims samt fig. 18a-c og e-f; 2) den profilerede overgang mellem væg og loft; 3) de bårne dele af en søjlestilling (fig. 47b). gjordbue, bærende bue mellem to hvælv, spændt tværs over rummet (jf. skjoldbue og fig. 3). glamhul, lydhul i kirketårnets klokkestokværk. gla(m)vindue, lille vindue. godronneret (fransk: godron, bule), udsmykning, lagt med tætsiddende rundstave eller æglignende buler; modeornament især på sølvtøj o gotisk stil, se stilarter. graduale, bog, hvori gudstjenestens sange er samlet. grahamsgang (se tårnur og fig. 52b), hvilende ankergang. Ankeret minder umiddelbart om hagegangens hage, men i modsætning til denne har det hvileflader og skråtskårne impulsflader, i princippet svarende til stiftgangens paletter. Grahamsgangen regulerer ligesom stiftgangen bedre end hagegangen, men den er vanskelig at udføre og vedligeholde, hvorfor stiftgang almindeligvis foretrækkes. granulering, se filigran. grat (kappesøm), den (nedadvendte) ryg, der fremkommer, hvor to kapper i ribbeløse hvælv støder sammen (jf. fig. 23b). gravering, indridsning af linjer, ornamenter eller bogstaver i metal ved hjælp af en gravstik. gravflise eller gravhelle, flise med gravskrift. gravramme, ramme af træ, evt. med skåret indskrift, beregnet til indramning af gravsten, gravflise eller jorddækket gravsted. gravskrift, indskrift, i første række med personoplysninger på et gravminde (epitafium, gravsten, kisteplade, kirkegårdsmonument mv.). gravstik, se gravering. gravtræ, liggende eller stående gravminde af træ. grisaille, maleri eller tegning, udført i gråtoner. gros de Tours, fransk silkestof fra Tours, kipret (strukturvævet med skrå striber) eller mønstret. Gros betegner her et tæt, svært stof, ofte med

10 34 Danmarks kirker Fig. 19. Maureske. reference til tilvirkningsstedet (jf. også gros de Naples, gros de Berlin etc.). groteske (fig. 22), af italiensk grotta (grotte), renæssanceornament, ofte symmetrisk, med fantastiske menneske-, dyre- og planteformer, inspireret af antikke vægudsmykninger, fundet i Roms underjordiske ruiner. grundering, se staffering. guardejn, embedsmand, som prøver ædle metallers finhed eller lødighed. Fig. 20. Bruskværk. guardejnmærke, guardejnens garantistempel for guldsmedearbejders lovmæssige lødighed; ofte ledsaget af et månedsmærke. gueridon, 1) postament til lys; 2) stor, fritstående lysestage. guilloche, båndornament, dannet af bølgende eller sammenflettede linjer. guirlande, række af festons. gutta, egentlig dråbe, dråbelignende led på bjælkeværket i arkitektur af dorisk orden. gæk, det på låget af en kande over hanken siddende greb, hvorpå man trykker for at åbne låget. hagegang (ankergang) (jf. tårnur og fig. 52a), en tilbagevigende mekanisme (dvs. at pendulet i sine yderstillinger fører ganghjulet en anelse tilbage). Almindelig i ældre tårnure, men ikke velregulerende som de hvilende gange, f.eks. stiftgang eller grahamsgang, hvormed hagegangen ofte er udskiftet. hallekirke, en kirke, hvis midterskib og sideskibe er af (nogenlunde) samme højde og under samme tag (modsat basilika). halspilaster, se pilaster. halsring, vulst omkring søjleskaftets øvre ende, jf. fig. 47c3. halvstens, dimension svarende til den anvendte mur stens bredde, f.eks. halvstens fals (jf. helstens, kvartstens). halvtag (pulttag), se tag. Hamborgfuge, se fuge. hammerbånd, vandret tømmerstykke, som holder stolper og planker i en stavbygning sammen foroven. hammerfylding, se fylding. hammerløftearm (se tårnur, fig ), vægtstang, som bevæges af hammerløftestifterne (fig ), og som via hammertransmissionerne (evt. en hammervelle, fig ) formidler bevægelse til urhammeren (fig ). hammervelle (se tårnur, fig ), vippeanordning til formidling af trækket fra urværket til urhammeren (fig ). hanebånd, hanebjælke, vandret tømmerstykke, som i tagværket, mellem tagryg og bindbjælke, forbinder spærene, jf. tagværk samt fig. 2-3, 46, 48 og 49f.

11 Fagordbog 35 harmonium, stueorgel, musikinstrument i familie med orglet; tonerne frembringes af små, fritsvingende metaltunger. hautrelief, se relief. helgengrav (sepulchrum), firkantet fordybning foroven i middelalderlige alterbordsplader, som regel delt i to afsatser, en større, øvre til et stenlåg og en mindre, nedre til en blykapsel med en lille helgenrelikvie, se relikviegemme. hellige kar (latin: vasa sacra), genstande, først og fremmest kalk og disk, der anvendes ved nadveren. helstens, dimension, svarende til den anvendte murstens længde (jf. halvstens, kvartstens). herme, pilaster eller pille, der foroven har form som et menneskehoved eller hyppigere en menneskelig overkrop, oftest med rigt dekoreret skaft, se fig Se også terme. hesteskobue, se bue og fig. 13h. himmel, se lydhimmel. hjerteskive (fig ) og hjerteskivehjul (fig ), dele af slagværksmekanismen i et tårnur. hjørnekæde (fig. 27), betegnelse for kvadersat murhjørne, hvis sten til begge sider danner en stående fortanding. hollandsk skifte, se skiftegang. hostie, nadverbrød, oblat. hovedværk, se værk og fig. 36c. hulkel, hulled, konkavt profilled. hulsten, gammel fællesbetegnelse for munke og nonner, se tagsten. hulsøm (fig. 26) opstår, når en smiget åbning (f.eks. et vindue) mures af normalsten. humerale, se amictus. hvælv (fig. 23), hvælving, buet, som regel muret overdækning af rum. De hyppigst forekommende middelalderlige typer er: 1) hvælv uden ribber, der efter formen deles i hel- og halvkuppelhvælv, tønde- og grathvælv (a-b) med varianter og særformer, samt det sjældne klosterhvælv (c) og det kantede kuppelhvælv (d); 2) hvælv med (som regel bærende) ribber, der efter ribbernes antal og mønster deles i f.eks. krydshvælv (e), seks- og ottedelte hvælv (f ), nethvælv og stjernehvælv. Den første type, hvor selve hvælvet er det bærende element, benyttes fortrinsvis i den tidlige hvælvslagningsperiode, o ; tønde- og grathvælv bliver på Fig. 21. Båndakantus. ny almindelige i renæssancen. Ribbehvælvene optræder fra 1100-tallets slutning til et godt stykke ind i nyere tid. I de ældste er ribberne ikke bærende, og kapperne er enten muret omtrent som ved grathvælv (b), men alle med en svag stigning mod ribbernes skæringspunkt, Fig. 22. Groteske.

12 36 Danmarks kirker a b c d e f Fig. 23. Eksempler på hvælv. a.-d. Ribbeløse hvælv: a. Tøndehvælv. b. Grathvælv. c. Klosterhvælv. d. Kuppelhvælv. e.-f. Ribbehvælv: e. Krydshvælv. f. Seksdelt hvælv. eller i ringformede skifter (f ), også betegnet overgangshvælv. Efter 1200-tallets midte bliver Fig. 24. Hvælvvederlag med fortanding: a. Hvælvvederlag. b. Hvælvlomme. c. Fortanding til brug for udmuring af hvælvlomme. d. Overvæg. d b a c ribberne det bærende element; hvælvkappernes tykkelse nedsættes, og skiftegangen ændres i lighed med (e). (jf. grat, kappe, lomme og ribbe). hvælvfortanding (fig. 24c), se fortanding og lomme. hvælvsvikkel (kappeflig), den nedre, tilspidsede del af hvælv eller hvælvkappe (jf. fig. 23). hvælvvederlag (fig. 24a), muret, bueformet afsæt i rummets vægge til bæring af hvælv (sml. skjoldbue). hængestav, se fig. 12h. højkirke, 1) i en basilika den del af midtskibet, som rager op over sideskibene; 2) højkirke eller storkirke, hyppigt anvendte betegnelser for skibet i modsætning til koret (jf. lavkirke). hønsetrin, se trambulérstik ibsskal, egentlig Jakobsskal (muslingeskal), et af apostlen Jakob den ældres attributter (hentydende til hans sørejse), også anvendt som pilgrimstegn. ikonografi og ikonologi, disciplin, der beskriver, analyserer og fortolker billeders eller bygningers betydningsindhold. indvielseskors, oftest hjulkors (fig. 30j), som maledes på væggene på de steder, hvor bispen ved kirkens indvielse havde afsat korsets tegn med

13 Fagordbog 37 a b c d e f g h i j Fig. 25. Kapitæler. a-e: Klassiske i renæssanceudformning. f-g. Danske. a. Dorisk. b. Jonisk. c. Korintisk. d. Komposit. e. Toskansk. f. Trapez. g. Trekant. h. Klo. i. Terning. j. Foldeværk. den indviede olie; undertiden også indhugget i alterbordsplader. initialer, begyndelsesbogstaver. intarsia, dekorativ finering og indlægning med forskelligt farvet træ. isselinje, issepunkt, øverste linje/punkt i hvælvkappe eller buet stik. italienskrød, se jernoxyd. jaconet, glatvævet, klart bomuldsstof. jernoxyd, stof med en dæmpet, mørkerød farve, evt. brunviolet, som kan gå helt over i rødgult; kaldes også caput mortuum, dodenkop, italiensk-, mønje-, persisk- eller spanskrød. Jesumonogram, 1) bogstaverne IHS, forkortelse for Ihe sus (egentlig misforstået latinisering af det græske IHC eller IHΣ af IHΣOYΣ) og undertiden tolket som»i(esus) H(ominum) S(al vator)«(jesus, menneskenes frelser), eller som»i(n) H(oc) S(igno vinces)«(ved dette tegn skal du sejre). 2) Bogstaverne INRI, sammensat af de ord, Pilatus lod sætte på korset (Joh. 19,19),»I(esus) N(azarenus) R(ex) I(udæorum)«(Jesus fra Nazaret, jødernes konge). Se også Kristusmo nogram. jonisk kapitæl, se kapitæl. jordgrav, jordfæstegrav, grav, placeret direkte i jorden under kirkegulvet (i modsætning til muret begravelse). jus patronatus, patronatsret, højhedsret, udøvet af en beskytter (patron) af en kirke mv., dvs. bygherre, velgører eller ejer, i middelalderen fortrinsvis begrænset til en præsentationsret (jus præsentandi), men siden, navnlig under enevælden, udvidet til Fig Hulsøm. 27. Hjørnekæde. Danmarks Kirker, Svendborg 3

14 38 Danmarks kirker Fig. 28. Snit og opstalt af muren i en romansk granitkvaderkirke: Tv. snit af kassemuren med kvaderklædt yderside. Nederst fundament af syldsten. Øverst loftsbjælken (bindbjælke), der hviler på to murremme, den ydre med indnotet sugfjæl. Tagspær og spærstiver er tappet ind i bjælken (sml. fig ). Blybeklædningen hviler på brædder. Opstalten th. viser fra neden en dobbeltsokkel, nederste skifte er skråkantet, øverste er attisk profileret (sml. fig. 43a og g). I den kvaderklædte mur herover ses et stenhuggerfelt. Det rundbuede, smigede vindue, der er uden særlig sålbænk, har monolitoverligger med hjørnefalse. I vinduet er indmuret en ramme af egetræ med blyindfattede ruder, fastholdt af tre vindjern. I blytaget ses et blytækkerårstal. en regulær ejendomsret over kirken og dens tiender foruden en kaldsret (jus vocandi). Se også s. 8 f. jus præsentandi, præsentationsret, retten til at foreslå en kandidat til et præstekald eller vikardømme (jf. s. 8 f.). jus vocandi, kaldsret, retten til at kalde (dvs. udnævne) en præst (jf. s. 8 f.). kaffa, stof, som er glat på den ene side og loddent på den anden. Kendt fra 1600-tallet. kaldsbog (liber daticus), bog, ført af sognepræsten, indeholdende forskellige meddelelser af betydning for embedet. kaldsret, se jus vocandi. kalk, se alterkalk. kalorifer, indmuret jernovn til fast brændsel i luftopvarmningsanlæg. kam, 1) gavlkam, gavlmurens øverste del, der rager op over tagfladen. Gavlkammen kan være glat, takket (aftrappet med kamtakker, jf. fig. 12) eller svungen, 2) kam, kæmning, kæmmet (jf. fig. 49), hvor bjælkerne (b) er kæmmet over murlægterne (a). kamelot, uldstof, ofte mønstret eller stribet, opr. udelukkende af kameluld, i 1700-tallet også af andre materialer. kanneleret, lodret riflet, jf. kannelurer. kannelurer, smalle, lodrette, konkave furer, dækkende søjle- eller pilasterskafter (jf. fig. 25a, b og e). kapitæl, 1) især søjle- eller pilasterhoved (fig. 25). Foruden de tre græske hovedtyper, dorisk (a), jonisk (b) og korintisk (c) samt toskansk kapitæl (e) kan nævnes: kompositkapitæl (d) (sammensat af jonisk og korintisk), æggestavkapitæl (fig. 47c1) (toskansk kapitæl med æggestav) samt profilkapitæl (variation af toskansk kapitæl). Endvidere trapezkapitæl (f ), trekantkapitæl (g), klokapitæl (h), terningkapitæl (i) og foldeværkskapitæl (j), alle brugt i romansk tid. 2) Inden for skrift betegner kapitæler store bogstaver (jf. versaler). kappe (jf. fig. 3 og 23), én af de (fire eller flere) krumme murflader, der tilsammen udgør et hvælv. Kapperne kan være muret på ribber, eller de kan mødes i skarpe grater. kappeflig, se hvælvsvikkel. kappesøm, se grat. kardinaldyder, hoveddyder, se dyder. karmoisin, karmesiden, rød farve. karnation, hudfarve. karnis, profil sammensat af et konkavt og et konvekst led (jf. fig. 43c-d). kartouche, rammeornament med bøjede og rullede flige, hyppigt dekoreret med frugter, blomster, blade, masker o.l. Tidligst i renæssancen. Se rulleværk og fig. 34; prædikestol og fig

15 Fagordbog 39 karvsnit, snitværk, skåret (karvet) i træ som vekslende systemer af fordybede kilesnit, ofte ordnede i cirkler eller stjerner. karyatide, bærende kvindefigur (fritstående), f.eks. brugt som støtte for en gesims. kassemur er i modsætning til fuld mur støbt ud med en kerne af rå marksten eller murstensbrokker i mørtel mellem to murskaller (jf. fig. 28). kassette, ornamentfelt, oftest firkantet, til tider med en roset i midten. kassetteværk, sammensætning af kassetter og andre ornamenter i fladsnit (jf. relief ). Renæssanceornament (jf. beslagværk og søjle (fig. 47c8)). katekismustavle (skriftaltertavle), altertavle, hvis udsmykning hovedsagelig består af skriftord: Trosbekendelsen, nadverordene, Fadervor e.l.; alm. o keglevindlade, se vindlade. kenotaf, se tumba. kerub, engel, ofte gengivet med flammesværd, som vogter af Pagtens Ark eller indgangen til Paradis. Se også seraf. kildekalk, se frådsten. kilesten, tilspidsende (kileformet) sten i buestik (ki lestensstik); jf. døren på fig. 2. kip, tagryg, det sted, hvor spærenderne mødes. kirkerist, jernrist, ofte med ramme af træ, over en muret eller stensat grube i jorden ved indgangen til kirkegården, bereg net til at holde svin og andre husdyr borte uden at hindre adgang for mennesker. klassicisme, se stilarter. klingpung, klingbeutel, en på et langt skaft siddende pung eller pose, på hvis underside en lille klokke er fastsyet; anvendt til kollekt. klinker, hårdtbrændte, gerne små teglsten der oftest anvendes som gulvbelægning. klokapitæl, se kapitæl og fig. 25h. klokke, se fig. 29. klokkehus, tårnagtig, lukket bygning i to-tre stokværk, oftest en svær tømmerkonstruktion, i hvis øverste del klokkerne er ophængt. Husets nedre del er materialrum. Fritstående eller placeret op ad kirkegavl, jf. klokkestabel. klokkeprofil (fig. 43d), stejl, omvendt faldende karnisprofil. klokkestabel, åben tagdækket tømmerkonstrukti- j i c e g a Fig. 29. Klokke. a. Knebel. b. Slagring med lister. c. Legeme. d. Hals. e. Hue. f. Kroneplade. g. Hanke. h. Trækstang. i. Slyngebom. j. Vuggebom. on til klokkernes ophængning, jf. klokkestol. Placering som klokkehus. klokkestol, tømmerkonstruktion til klokkernes ophængning i tårn eller på kirkeloft. kløverbladsfrise (fig. 31), jf. firpas. knægt, konsol af træ, jf. krumknægt, volutknægt samt fig kollekt, pengeindsamling, jf. klingpung. kollektiv, fast klangblanding i et orgel. kompositkapitæl, se kapitæl og fig. 25d. kondukt, se vindlade. konge, midtstolpe i apsistagværk, spir, klokkehus eller klokkestabel. Også de (lodrette) bærende stol- f d h b 3*

16 40 Danmarks kirker a b c d e f g h i j k Fig. 30. Kors: a. Græsk kors. b. Latinsk kors. c. Antoniuskors. d. Georgskors. e. Andreaskors. f. Patriarkalkors. g. Hammer- eller krykkekors. h. Korset kors. i. Gaffelkors. j. Cirkel- eller hjulkors. k. Skt. Hanskors. per i dragerstolstagværker og langstolstagværker benævnes konger (jf. fig. 51a). konsol, bærende fremspring. kop, se binder. koppel, indretning, der sammenkobler værkerne i et orgel. Når f.eks. koplet HV-P er aktiveret, kan stemmerne i hovedværket tillige spilles via pedalklaviaturet (jf. oktavkoppel). kopskifte, se skiftegang. kopstykke, det øverste tværstykke på en stoleryg. korbue, se triumfbue. korbuekrucifiks, stort krucifiks, ophængt i eller over korbuen. kordongesims, se bæltegesims. korgitter, korskranke, gitter eller skranke mellem kor og skib(e), jf. lektorium. korintisk kapitæl, se kapitæl og fig. 25c. korklokke, se messeklokke. kors, se fig. 30. korsblomst, et i fire korsstillede flige delt bladmotiv, hyppigt forekommende i gotisk prydværk (fig. 11a). korsdør, ældre betegnelse for dør i korgitter. korskranke, se korgitter. korstol(e), sammenhængende, oftest rigt udskårne stolerækker langs væggene i koret, benyttet af gejstligheden ved gudstjenester i større middelalderkirker. krabbe, krabbeblad, ornament af form som en forvreden korsblomst (fig. 11f ); på sengotiske spir, gavle og kors, kalkmalet på ribber osv. kragbånd, fremspringende profilled, især brugt som vederlag i bueåbninger. kragsten, kragbånd bestående af én sten. krenelering, fortløbende række af skydeskår i kronen af f.eks. en fæstningsmur. kridering, kridtgrund, se staffering. kriget, anvendt f.eks. om en hue, der har dybe indskæringer ved tindingerne. Kristi våben, se marterredskaber. Kristusmonogram, de to græske begyndelsesbogstaver i ordet Kristus, X og P, sammenskrevne. Se også Jesumonogram. krongesims, kransgesims, det øverste fremspringende led af hovedgesimsen eller hele den øverste gesims. kronliste, det øverste, som regel karnisprofilerede led af en gesims. Se søjle. krumknægt, prydbøjle eller -konsol, anbragt under eller på en gesims, ofte smykket med ornamenter, englehoveder o.l. eller gennembrudt, se fig krydsbånd, krydsende trækbånd i spærfag (jf. fig. 3). krydsende rundbuefrise, se fig. 18b. krydsskifte, se skiftegang og fig. 41d. kuglestav, dekorativ, spinkel stav, bestående af små kugler på række (jf. perlestav). kursiv, se skrift. kurvehanksbue, se bue og fig. 13d. kvader, natursten, firkantet tilhugget til bygningsbrug (jf. fig. 28). kvaderridsning i romansk murværk (se fuge nr. 1a samt fig. 15). Ridsningen kan være udført med en fugeske, dyppet i tyk kalkmørtel. kvartstens, dimension svarende til den anvendte murstens højde (jf. helstens, halvstens). kølbue (æselrygbue), se bue og fig. 13f. kønrøg, sort farvestof, fremstillet af sod fra afbrændt træ eller harpiks. laf, den brede hule del af en ske (skeblad). langhus, et andet (ældre) ord for skib. langhuskirke, en kirke, hvis kor har samme bredde og højde som skibet, og som er uden bygningsmæssig adskillelse mellem de to afsnit. langhuskor, et kor, der har samme bredde og højde som skibet. langstol, længdeafstivning i tagværk med lodrette

17 Fagordbog 41 stolper (konger), som hviler midt på bindbjælkerne og bærer vandret tømmer (dragere), som understøtter spærfagenes hanebånd, alt indbyrdes forbundet med tappe og talrige påbladede skråbånd (jf. blad), (jf. fig. 48). lasur, gennemsigtig farve, ofte malet over forgyldning eller forsølvning. lavkirke ( lillekirke, sanghus), betegnelser for koret, i modsætning til skibet, jf. højkirke. lektorieprædikestol, prædikestol, fortrinsvis anvendt efter reformationen, placeret på et lektoriepulpitur i skibets østende foran korbuen eller triumfvæggen (jf. lektorium). lektorium, i oldkirken læsepult ved skranken mellem kor og skib. Senere i middelalderen overførtes navnet på den skranke eller det pulpitur, der aflukkede koret som gejstlighedens særlige område. Lektoriepulpituret tjente til anbringelse af pulte for evangelie- og epistellæsning og undertiden altre. Desuden kunne pulpituret give plads for orgel, sangkor og processioner; senere knyttes betegnelsen til en særlig form for prædikestol (jf. lektorieprædikestol og korgitter). liber daticus, se kaldsbog. lidelsesredskaber, se marterredskaber. ligtræ, se gravtræ. lillekirke, se lavkirke. lisen, flad, retkantet væg- eller murpille, uden kapitæl eller base (se dog ørelisen), jf. pilaster. liturgi, gudstjenesteordning. liturgiske farver, det udvalg af farver (almindeligst hvid, rød, grøn, violet og sort), der anvendes på messeklæder og kirkens øvrige tekstiler til at anskueliggøre de forskellige tider og fester i kirkeåret eller til at markere særlige handlinger. Regler for anvendelsen af en liturgisk farveskala fastlagdes allerede i tidlig middelalder inden for den katolske kirke og holdes stadig i hævd. Den lutherske kirke har ingen faste forskrifter herom, og praksis har derfor varieret fra en gentagelse af de katolske sædvaner til benyttelse af kun en enkelt farve, oftest rød eller sort. For farvernes anvendelse i løbet af kirkeåret gælder i dag generelt: Hvid benyttes ved højtiderne (jul og påske) samt ved særlige fester for Treenigheden og Kristus (herunder Mariæ Bebudelsesdag). Rød bruges i pinsen b Fig. 31. Kløverbladsfriser. a. Muret i tegl. b. Kalkmalet. Fig. 32. Løbende hund. samt på martyrdage (Skt. Stefans dag). Grøn anvendes søndag efter Helligtrekonger samt i hele Trinitatistiden. Violet karakteriserer bods- og fastetiderne (2.-4. søndag i advent, almindelig bededag samt fra søndag septuagesima (9. søndag før påske) til midfastesøndag). Sort anvendes alene langfredag. lomme, den dybest beliggende del af rummet mellem en hvælvings kappeflig og overvæggen; kan være mere eller mindre udmuret, evt. i forbandt med muren, jf. hvælvfortanding, fig. 24. Louis XIV, XV, XVI stil, også betegnet Louis- Quatorze, Louis-Quinze og Louis-Seize, se stilarter. lydhimmel, skærm, ophængt af akustiske grunde over prædikestol, se fig. 37d. lydpotte, lerpotte, indmuret i korets eller skibets vægge eller hvælv, med åbningen anbragt i murfladen. Lydpotterne er anbragt af akustiske grunde, men har ingen praktisk effekt. Fig. 33. Mæanderborter. a

18 42 Danmarks kirker Fig. 34. Rulleværk. lysepibe, rørformet holder på lysestage til nedsætning af lys. lysepig eller -torn, kegleformet spids øverst på lysestage til opstikning i et hul i lysets underside. lysning, åbning i murværk til vindue eller dør. læddike, lille rum med låg i den ene ende af en opbevaringskiste. lægmandsalter, alter i dom- og klosterkirker, ved hvilket lægfolk havde adgang til at overvære messe (i modsætning til højalteret i koret); oftest midt i skibets østre del, foran korbuekrucifikset. løbende hund (fig. 32), ornamentbort af fortløbende, bølgeformede figurer. løber, mursten, hvis langside ligger i murflugten (jf. binder, skiftegang og fig. 41). Majestas Domini, Kristus i sin herlighed, tronende, frontal Kristus i mandorla, omgivet af evangelistsymbolerne. Yndet motiv i romansk kunst. majuskler, se skrift. mandorla, mandelformet, (spids)oval indramning, navnlig brugt omkring fremstillinger af Kristus (se Majestas Domini). mangut ( manggods), dårligt, stærkt blyblandet tin, jf. tinstempler. manierisme, se stilarter. manipel (manipulus), håndlin, et bånd lagt over venstre håndled, hørende til den liturgiske dragt. mansard, mansardtag, se tag. mansardetage, tagetage indrettet i den nedre del af et mansardtag, se tag. manual, klaviatur på orgel, spilles med hænderne (jf. pedal). marterredskaber (lidelsesredskaber), de redskaber, der anvendtes i forbindelse med Kristi lidelse og død: tornekrone, pisk, kors, nagler, spyd etc. Også betegnet Kristi våben (latin: Arma Christi). masværk, se stavværk. maureske (fig. 19), ornament, der efterligner arabisk (maurisk) prydværk. messehagel, præstens overklædning, båret over en messeskjorte; bestående af, ofte skjoldformet, ryg- og forstykke. messeklokke (korklokke, primklokke), lille klokke anbragt i eller over koret og (i middelalderen) benyttet, når hostien løftedes op; efter reformationen anvendt for at påkalde menighedens opmærksomhed ved gudstjenestens begyndelse. mesterpetring, se mursten. metope, firkantet, ofte reliefsmykket, plade mellem triglyfferne i en dorisk frise. midtsvulmen, se entasis. minuskler, se skrift. misericordia (latin: barmhjertighed), støttekonsol under en korstols klapsæde. mitra, bispehue. monolit, bygningsdel, f.eks. dør- eller vin dues o- verligger, bestående af én (natur)sten (jf. fig. 28). monstrans, beholder til opbevaring og fremvisning af relikvier eller hostie (jf. relikviegemme). monstransskab, skab til opbevaring af monstransen og kirkens hellige kar. montant, se akantusmontant. mor, vatteret stof af silke, halvsilke, kamelhår eller lærred. Glat eller mønstret, ofte indvævet med guld- eller sølvtråd. munk, se tagsten. munkeskifte, se skiftegang og fig. 41a-b. munkesten, se mursten.

19 Fagordbog 43 muranker, gennemgående jernstang i murværk til dettes fastholdelse eller afstivning. Ankeret er i den ene ende (ved murens yderside) forsynet med et ankerforskud, mens den anden ende (ved murens inderside) er fastgjort enten 1) til et trækbånd eller en (anker)bjælke af jern eller træ, gående på tværs af bygningen; eller 2) på (kasse)- murens inderside (evt. kan også her være anbragt et forskud). Murankre optræder normalt i forbindelse med bygningers loftsbjælkelag (eller ankerbjælker). Ankerforskud er i middelalderen og indtil sidste halvdel af 1500-tallet oftest lige, lodrette jernstykker smedet i ét med ankeret, senere optræder næsten udelukkende løse ankerforskud, der kan antage mange former, men som oftest er kryds- eller liljeformede. muret begravelse, gravkammer eller -krypt under kirkegulvet med murede vægge og gulv, dækket af et hvælv eller fladt loft og med plads til en eller flere kister. Betegnelsen er fortrinsvis anvendt om eftermiddelalderlige begravelser, der enten kunne være åbne (dvs. tilgængelige via en lem eller luge i gulvet) eller lukkede (dvs. dækkede med en gravsten eller gulvfliser, der måtte opbrydes ved senere gravlæggelser). murliv, murkerne, det indre af en mur; jf. kassemur og fuld mur. murlægte, se rem. murrem, se rem. mursten, teglsten. Middelalderlige mursten (munkesten) måler ca cm (munkestensformat), men varierer ikke sjældent op til flere cm på hver led. Formatet anvendtes endnu i 1600-tallet, men fra 1500-tallets midte mindskedes stenene almindeligvis til ca cm (renæssanceformat), der endnu var udbredt i 1800-tallet. Fra 1500-tallets sidste del anvendtes sideløbende sten af ganske beskedne formater, ofte kaldet mobber, der importeredes fra Nederlandene. Disse me get små sten, der karakteriseres ved højst at være 4,5 cm tykke, blev navnlig almindelige i og 1800-tallet, hvor de hjemligt producerede omtales som flensborgsten (flensborgformat). Nutidens teglsten antager 22,8 10,8 5,5 cm (nor malformat), som med beskedne udsving kan følges ned i 1800-tallet. Helt frem til 1900-tallets begyndelse var danske teglsten overvejende røde, mens gulflammede eller helt gule sten var mindre almindelige. Undtaget er dog sten af flensborgformat, der, ligesom det også er udbredt for teglsten i dag, som regel var gule. Navnlig i middelalder og renæssance anvendtes desuden mørk- eller sortbrændte foruden glaserede sten til mønstermuring. Mursten, hvoraf en del er afhugget kaldes efter størrelse: trekvartsten, halvsten, kvartsten eller petring; mesterpetring (sten halveret på langs). musetrappe, gavlkam med lave, tætsiddende kamtakker af kun et skiftes højde. mæander (fig. 33), ornamentalt bånd ført i regelmæssige vinkelbugtninger (à la grecquebort). mægler, den søjle, hvortil trapperækværket gøres fast ved foden af trappen. mønjerød, se jernoxyd. mål for længder og flader udtrykkes normalt i metriske enheder. Hyppigst forekommende er: 1 dansk alen = 2 fod = 4 kvarter = 24 tommer = 62,77 cm. 1 favn = 3 alen. 1 tønde land = 8 skæpper = kvadratalen = m². månedsmærke, mærke, der på guldsmedearbejder angiver den måned, i hvilken et arbejde er prøvet hos guardejnen. nagle, snittet træpind, ofte med fint formet hoved, til inddrivning gennem borede huller i f.eks. Fig. 35. Ornamentfriser med palmetter og bølgeranke.

20 44 Danmarks kirker e d c b a Fig. 36. Orgel. a. Rygpositiv. b. Brystværk. c. Hovedværk. d. Overværk. e. Pedalværk. bladsamlinger og tapsamlinger for at låse disse (jf. dyvel). Heraf fornagle, se fig. 48. neglesnit, karvskåret ornament i bueform som aftryk af en negl. Noli me tangere (latin:»rør mig ikke«), Kristi ord til Maria Magdalene efter Opstandelsen (Joh. 20,14-18). Betegnelse for billedfremstilling af deres møde. nonne, se tagsten. not, se fjeder. Nådestol, fremstilling af Treenigheden: Gud Fader på sin trone, støttende den lidende Kristus (med eller uden kors) og med Helligåndsduen (svævende eller siddende). e oblat, nadverbrød, hostie. oktavkoppel, indretning, der tilkobler overoktaven (diskantkoppel) eller underoktaven (baskoppel) på klaviaturet i et orgel. Herved opnås en større tonefylde. oldermandsranke, den siksaklinje, der opstod i sølvet, hvor oldermanden tog lødighedsprøven. Er stattedes senere af guardejnmærke. omdisponering, udskiftning og/eller omplacering af stemmer i et orgel. omintonering, forandring af klangen i et orgel, tilvejebragt ved indgreb i eller ombygning af piberne. omsætning, genopsætning af den ydre (eller indre) skal af en naturstensmur (jf. fig. 28). opdrivning, se punsel. opskalket, udsvajet, jf. skalk. opus spicatum (sildebensmurværk), murværk, hvis sten er stillet skråt, skifte for skifte hældende vekselvis til højre og venstre. Er i middelalderligt murværk hyppigst udført af tynde naturstensflager. Optræder normalt kun i begrænsede partier, se fig. 2 og 41m. orgel, se fig. 36. ornamentfrise, se fig. 35. ossuarium, se benhus. overribbe (fig. 40), se ribbe. overvæg, den del af en væg, der er oven over et træloft eller hvælv (jf. fig. 24d). overværk, se orgel. pallium, paveligt og ærkebiskoppeligt værdighedstegn i form af et hvidt, tre fingre bredt, korsprydet uldbånd. Båret om halsen med nedhængende ender over bryst og ryg. palmet, vifteagtigt plantemotiv. Bladfligene udgår ofte fra et blomsterbæger (jf. fig. 35). paramenter, tekstiler til liturgisk brug. paten(e), se disk. patron, 1) form, model eller mønster, hvorefter noget fremstilles eller tildannes (jf. skabelon), f.eks. vævepatron = vævemønster. I ældre tid også betegnelse for selve tøjets mønster; 2) instrument, hvormed mønster, tegninger osv. overføres; 3) kirkens beskytter eller ejer (jf. jus patronatus). patronatsret, se jus patronatus.

namentgitter øverst i gotiske altertavlers felter (fig. 11); 4) overbygning på fonte- eller prædikestolshimmel

namentgitter øverst i gotiske altertavlers felter (fig. 11); 4) overbygning på fonte- eller prædikestolshimmel 25 FAGORDBOG Der henvises i almindelighed til opslagsværker som O. Kalkar, Ordbog til det ældre danske Sprog 1300-1700, Kbh. 1881-1918; Ordbog over det danske Sprog, udg. af Det danske Sprog- og Litteraturselskab,

Læs mere

f e d c b a Fig. 9. Alterkalke, tv. romansk, th. gotisk: a. Fodplade. b. Standkant. c. Fod. d. Nedre skaftled. e. Knop. f. Øvre skaftled. g. Bæger.

f e d c b a Fig. 9. Alterkalke, tv. romansk, th. gotisk: a. Fodplade. b. Standkant. c. Fod. d. Nedre skaftled. e. Knop. f. Øvre skaftled. g. Bæger. FAGORDBOG Der henvises i øvrigt til gængse opslagsværker som O. Kalkar, Ordbog til det ældre danske Sprog 1300-1700, Kbh. 1881-1918; Ordbog over det danske Sprog, udg. af Det danske Sprog- og Litteraturselskab,

Læs mere

FAGORDBOG. på en mur ved hjælp af en kost, sml. svumme.

FAGORDBOG. på en mur ved hjælp af en kost, sml. svumme. FAGORDBOG Der henvises i øvrigt til gængse opslagsværker som Ordbog over det danske Sprog, udg. af Det danske Sprog- og Litteraturselskab. 1919-54; Håndbog for lokalhistorikere, red. af Johan Hvidtfeldt.

Læs mere

FAGORDBOG 25. ankergang, se hagegang antefiks, se stele antemensale eller frontale, alterbordsforside

FAGORDBOG 25. ankergang, se hagegang antefiks, se stele antemensale eller frontale, alterbordsforside FAGORDBOG Der henvises i øvrigt til gængse opslagsværker som O. Kalkar, Ordbog til det ældre danske Sprog 1300-1700, Kbh. 1881-1918; Ordbog over det danske Sprog, udg. af Det danske Sprog- og Litteraturselskab,

Læs mere

FAGORD. Fig. 4. Alterkalke. a. Romansk, b. Gotisk.

FAGORD. Fig. 4. Alterkalke. a. Romansk, b. Gotisk. FAGORD Der henvises i øvrigt til gængse opslagsværker som O. Kaikar, Ordbog til det ældre danske Sprog, 1881 1918; Ordbog over det danske Sprog, udgivet af Det danske sprog- og litteraturselskab 1919 54;

Læs mere

FAGORD. Enkelte, i regnskaber og i ældre litteratur hyppigere forekommende, nu forældede gloser er medtaget og betegnet med.

FAGORD. Enkelte, i regnskaber og i ældre litteratur hyppigere forekommende, nu forældede gloser er medtaget og betegnet med. FAGORD Enkelte, i regnskaber og i ældre litteratur hyppigere forekommende, nu forældede gloser er medtaget og betegnet med. ådring, malet efterligning af årer i træ. ås, åsbjælke, bjælke, der ligger på

Læs mere

FAGORD. der hviler umiddelbart paa Søjlekapitælen

FAGORD. der hviler umiddelbart paa Søjlekapitælen FAGORD Forkortelser: Ark.: Arkitektur. Dek.: Dekoration. Guldsm.: Guldsmedeteknik. Mal.: Malerteknik. Mur.: Murteknik. Orn.: Ornament. Snedk.: Snedkerteknik. Tøm.: Tømmerteknik. Aadring, Mal., malet Efterligning

Læs mere

Systemet og fremgangsmåden i nærværende bind om de bornholmske kirker

Systemet og fremgangsmåden i nærværende bind om de bornholmske kirker INDLEDNING Systemet og fremgangsmåden i nærværende bind om de bornholmske kirker er i hovedsagen de samme som i de tidligere udkomne kirkebeskrivelser omfattende Præstø, Sorø, Tisted, Københavns og Maribo

Læs mere

FAGETS TERMINOLOGI OG BYGNINGSUDTRYK tømmerværk og snedkerværk. Birgitte Tanderup Eybye. arkitekt maa, stud. ph.d.. Arkitektonisk Kulturarv

FAGETS TERMINOLOGI OG BYGNINGSUDTRYK tømmerværk og snedkerværk. Birgitte Tanderup Eybye. arkitekt maa, stud. ph.d.. Arkitektonisk Kulturarv FAGETS TERMINOLOGI OG BYGNINGSUDTRYK tømmerværk og snedkerværk Birgitte Tanderup Eybye. arkitekt maa, stud. ph.d.. Arkitektonisk Kulturarv FORELÆSNINGENS STRUKTUR TØMMERVÆRK Begrebsdefinition og grundlæggende

Læs mere

www.longelsekirke.dk Mindeplade for de ukendte druknede 46. Opsat i 2012.

www.longelsekirke.dk Mindeplade for de ukendte druknede 46. Opsat i 2012. Longelse kirke Kirken, som er højt placeret med udsigt til Langelandsbæltet og Lolland, er en middelalderkirke, med romansk skib og sengotisk lanhuskor. Våbenhus i syd, sakristi i nord og tårn i vest.

Læs mere

FAGORDBOG. Fig. 4. Alterkalke, romansk og gotisk. a. Fodplade. b. Standkant. c. Fod. d. Nedre skaftled. e. Knop. f. Øvre skaftled. g. Bæger.

FAGORDBOG. Fig. 4. Alterkalke, romansk og gotisk. a. Fodplade. b. Standkant. c. Fod. d. Nedre skaftled. e. Knop. f. Øvre skaftled. g. Bæger. FAGORDBOG Der henvises i øvrigt til gængse opslagsværker som O. Kalkar, Ordbog til det ældre danske Sprog 1300-1700, Kbh. 1881-1918; Ordbog over det danske Sprog, udg. af Det danske Sprog- og Litteraturselskab,

Læs mere

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 1B

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 1B Hæfte 1B Huse med grundmur og bræddebeklædte gavltrekanter Kategori 1B Stråtækt heltag med spidsgavle Fra omkring år 1800 gik man over til at grundmure de nye huse og modernisere de ældre huse, hvor bindingsværket

Læs mere

Allerslev Kirke. Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet

Allerslev Kirke. Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet Allerslev Kirke Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet Opførelse Kirkeskibet er nederst bygget af groft tilhuggede grønsandskalksten fra Køge Å, nær Lellinge. Der er så bygget

Læs mere

SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm. Indvendig istandsættelse Kalkede vægge. Redegørelse

SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm. Indvendig istandsættelse Kalkede vægge. Redegørelse SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm Indvendig istandsættelse Kalkede vægge Redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN November 2015 Orientering Skt. Peders kirkes indre - våbenhus, skib, kor, apsis og tårnrum

Læs mere

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster Huset fortæller Odense adelige Jomfrukloster På afstand et homogent anlæg, men tæt på er der spor fra forskellige byggeperioder. Med udgangspunkt i bygningen kan man fortælle arkitekturhistorie fra middelalder

Læs mere

Våbenhuset. www.fuglsboellekirke.dk

Våbenhuset. www.fuglsboellekirke.dk Fuglsbølle kirke er bygget i middelalderen og har et romansk skib samt et sengotisk langhuskor. Våbenhus i syd samt sakristi i nord. Kirken har ikke tårn, men over kirkens vestgavl en tagrytter med spåndækket

Læs mere

Solrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen

Solrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen Solrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen SOLRØD SOGN Solrød sogn har i århundreder kun bestået af Solrød landsby med omliggende marker og landsbykirken påbegyndt omkring år 1200 er sognets ældste hus.

Læs mere

Systemet i»sønderjylland«, der omfatter de fire danske amter, Haderslev,

Systemet i»sønderjylland«, der omfatter de fire danske amter, Haderslev, INDLEDNING Systemet i»sønderjylland«, der omfatter de fire danske amter, Haderslev, Tønder, Åbenrå og Sønderborg, er i hovedsagen det samme som i de tidligere publicerede amter, og nedenstående vejledning

Læs mere

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 3B

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 3B Hæfte 3B Huse med grundmur Kategori 3B Tegl- eller skiferdækket heltag med svungne hollandske gavlkamme Denne hustype fra 1865-90 erne adskiller sig kun ganske lidt fra typen med lige gavlkamme. Hustypen

Læs mere

2346 nørvang herred. Fig. 10. Skibets syddør set udefra (s. 2348). Foto Arnold Mikkelsen South door of nave.

2346 nørvang herred. Fig. 10. Skibets syddør set udefra (s. 2348). Foto Arnold Mikkelsen South door of nave. 2346 nørvang herred Fig. 10. Skibets syddør set udefra (s. 2348). Foto Arnold Mikkelsen 2015. South door of nave. øster nykirke 2347 Fig. 11. Skibets syddør set indefra (s. 2348-49 note 46). Foto Arnold

Læs mere

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 1C. Huse med grundmur og murede gavltrekanter Kategori 1C Stråtækt heltag med spidsgavle

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 1C. Huse med grundmur og murede gavltrekanter Kategori 1C Stråtækt heltag med spidsgavle Hæfte 1C Huse med grundmur og murede gavltrekanter Kategori 1C Stråtækt heltag med spidsgavle Fra omkring år 1850 blev det almindeligt at mure gavltrekanterne fuldt op på nye huse. Facademurene er som

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. J. 549/2009 Stednr. 12.02.08 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 25. november

Læs mere

Kirker i Horsens og omegn

Kirker i Horsens og omegn Kirker i Horsens og omegn Vor Frelsers Kirke Vor Frelsers Kirke fra ca. 1225 er byens ældste. Den var oprindeligt et kongeligt ejet kapel, kaldet Skt. Jacobs kapel. Dette kapel blev besøgt af mange rejsende,

Læs mere

0.11.1 Ved fremspring udføres væggen som 108 mm tegl, ca. 20 mm beton, 140 mm Kingspan isolering, 48 mm tegl 352 SF sten Snit B 9262 2280 3294 0.21.1 6182 2158 290 5046 E 0.71.1 Dør flyttes 16 mm!????

Læs mere

Rapport fra bygnings-arkæologisk undersøgelse i Sankt Jacobi Kirke, V Horne Herred, Ribe Amt, d. 30. og 31. maj., 1. juni og 15. juni 2011.

Rapport fra bygnings-arkæologisk undersøgelse i Sankt Jacobi Kirke, V Horne Herred, Ribe Amt, d. 30. og 31. maj., 1. juni og 15. juni 2011. Rapport fra bygnings-arkæologisk undersøgelse i Sankt Jacobi Kirke, V Horne Herred, Ribe Amt, d. 30. og 31. maj., 1. juni og 15. juni 2011. J. 542/2011 Stednr. 19.07.12 Rapport ved museumsinspektør Hans

Læs mere

Fig. 1. Vester-Ulslev. Ydre, set fra sydøst. MUSSE HERRED

Fig. 1. Vester-Ulslev. Ydre, set fra sydøst. MUSSE HERRED Fig. 1. Vester-Ulslev. Ydre, set fra sydøst. Aa. Rl. 1952 VESTER-ULSLEV KIRKE MUSSE HERRED Efter reformationen hørte kirken under kronen, og med Aalholm len indgik den i dronning Sophies livgeding 1. 1689

Læs mere

Julehjerter med motiver

Julehjerter med motiver Julehjerter med motiver Torben Mogensen 18. december 2012 Resumé Jeg har i mange år moret mig med at lave julehjerter med motiver, og er blevet spurgt om, hvordan man gør. Så det vil jeg forsøge at forklare

Læs mere

FAGORD. berapning, afretning af en ufuget murflade med et tyndt lag mørtel, der lader stenene skinne igennem.

FAGORD. berapning, afretning af en ufuget murflade med et tyndt lag mørtel, der lader stenene skinne igennem. FAGORD Forældede gloser, særlig kendte fra kirkeregnskaberne, er betegnede med. ådring, malet efterligning af glathøvlet træ med årer. ås, åsbjælke, tømmer, der ligger på langs i et tagværk og bærer spærene;

Læs mere

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter.

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter. Hornslet kirke Hornslet kirke er en usædvanlig stor kirke, der er usædvanlig pragtfuldt udstyret. Kirkeskibet er langstrakt og tydeligvis udvidet i flere omgange, og inventaret er en sand rigdom af epitafier,

Læs mere

3090 Odense herred. Fig. 55. Alterstager, 1951 (s. 3090). Foto Arnold Mikkelsen 2014. Altar candlesticks, 1951.

3090 Odense herred. Fig. 55. Alterstager, 1951 (s. 3090). Foto Arnold Mikkelsen 2014. Altar candlesticks, 1951. 3090 Odense herred Oblatæske, 1870/90, 75 af sort porcelæn med guldkors og -kanter, 14,5 cm i tværmål, fra Den kongelige Porcelænsfabrik. Alterkande, 1727, af tin, med Frederik V s kronede monogram indgraveret,

Læs mere

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 1A. Huse med bindingsværk Kategori 1A Stråtækt heltag med spidsgavle

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 1A. Huse med bindingsværk Kategori 1A Stråtækt heltag med spidsgavle Hæfte 1A Huse med bindingsværk Kategori 1A Stråtækt heltag med spidsgavle Den ældst kendte og endnu bevarede byggemåde i Odden er det lave, smalle fagdelte længehus med enkelt bindingsværk i facaderne,

Læs mere

Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer.

Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer. Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer. J.nr. Faxe sogn, Fakse hrd., Præstø amt., Stednr. SBnr.

Læs mere

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 4C. Huse med trempel/gesims Kategori 4C Tegl- eller skiferdækkede heltage

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 4C. Huse med trempel/gesims Kategori 4C Tegl- eller skiferdækkede heltage Hæfte 4C Huse med trempel/gesims Kategori 4C Tegl- eller skiferdækkede heltage Husene fra 1890-1900 er stærkt præget af Esbjergs nybyggeri, og har mistet enhver påvirkning fra den lokale byggemåde. Flere

Læs mere

Døbefonten midt i kirken er af granit med forgyldt kobberfad og kande.

Døbefonten midt i kirken er af granit med forgyldt kobberfad og kande. Prædikestolen er noget af det første, man får øje på, når man træder ind i kirken. Den er af træ med de fire evangelister Mattæus, Markus, Lukas og Johannes. Med Reformationen i 1500-tallet blev prædikestolen

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Hunderup Kirke, Gørding Herred, Ribe Amt, d. 9. og 10. februar 2009.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Hunderup Kirke, Gørding Herred, Ribe Amt, d. 9. og 10. februar 2009. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Hunderup Kirke, Gørding Herred, Ribe Amt, d. 9. og 10. februar 2009. J. nr. 1130/2008 Stednr. 19.02.04 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 23. juni 2009.

Læs mere

S k r ø b e l e v k i r k e

S k r ø b e l e v k i r k e Skrøbelev kirke DK Skrøbelev kirkes alder kan ikke siges helt nøjagtigt, men efter dens stil og byggemåde må den, ligesom en stor del af de danske landsbykirker, stamme fra 1100-tallet. I sin bog om Langelands

Læs mere

Galten kirke. Nyrenoveret og med ny kirkekunst

Galten kirke. Nyrenoveret og med ny kirkekunst Galten kirke Nyrenoveret og med ny kirkekunst Kunstner: Peter Brandes Peter Brandes har lavet altertavlen, altertæppet og de 10 glasmalerier i vinduerne. Arkitekt: Jane Havshøj Jane Havshøj har designet

Læs mere

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG Russisk graffiti 1945 Hvad Rådstuens gulve, vinduer og vægge gemte/gemmer NIELS-HOLGER LARSEN 2012 Undersøgelser under restaureringen 2008-2009 Ved restaureringerne i 2008-2009

Læs mere

Konstruktion af SEGMENTBUE I MURVÆRK.

Konstruktion af SEGMENTBUE I MURVÆRK. Konstruktion af SEGMENTBUE I MURVÆRK. Murerviden.dk - 1 - RE Forudsætninger. Segmentbuens endepunkt i overkant sten Stander Overkant segmentbue i lejefuge Vederlag Pilhøjde Det er nødvendigt at kende visse

Læs mere

RUTS KIRKE INDVENDIG VEDLIGEHOLDELSE. Ny farvesætning

RUTS KIRKE INDVENDIG VEDLIGEHOLDELSE. Ny farvesætning RUTS KIRKE INDVENDIG VEDLIGEHOLDELSE Ny farvesætning NIELS-HOLGER LARSEN OKTOBER 2014 Indledning I 2012 blev der udarbejdet et forslag til en indvendig vedligeholdelse, der skulle omfatte afrensning af

Læs mere

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 2B. Huse med grundmur Kategori 2B Teglhængt heltag med spidsgavle

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 2B. Huse med grundmur Kategori 2B Teglhængt heltag med spidsgavle Hæfte 2B Huse med grundmur Kategori 2B Teglhængt heltag med spidsgavle Denne hustype fra 1840-60 erne adskiller sig - bortset fra tagformen - ikke væsenligt fra den grundmurede med halvvalmet tegltag eller

Læs mere

Systemet i»frederiksborg amt«er i hovedsagen det samme som i de tidligere

Systemet i»frederiksborg amt«er i hovedsagen det samme som i de tidligere INDLEDNING Systemet i»frederiksborg amt«er i hovedsagen det samme som i de tidligere publicerede amter, og nedenstående vejledning giver derfor kun et kort uddrag af den udførlige redegørelse for redaktionsprincipperne

Læs mere

Kunstmuseet i Tbilisi

Kunstmuseet i Tbilisi Kunstmuseet i Tbilisi Shalva Amiranashvili-kunstmuseet ligger i Georgiens hovedstad Tbilisi og er en del af det georgiske nationalmuseum. Attraktionen er guldsmedeafdelingen. Her opbevares georgisk guldsmedearbejder

Læs mere

Kirken, der indtil 1905 var annekteret Sejerslev 1, er nu Anneks til Ejerslev. Ejendomsforholdene JØRSBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED

Kirken, der indtil 1905 var annekteret Sejerslev 1, er nu Anneks til Ejerslev. Ejendomsforholdene JØRSBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED h. m. 1936 Fig. 1. Jørsby. Ydre, set fra Sydvest. JØRSBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Kirken, der indtil 1905 var annekteret Sejerslev 1, er nu Anneks til Ejerslev. Ejendomsforholdene falder fra Reformationen

Læs mere

Systemet i nærværende bind om Maribo amt er i hovedsagen det samme

Systemet i nærværende bind om Maribo amt er i hovedsagen det samme INDLEDNING Systemet i nærværende bind om Maribo amt er i hovedsagen det samme som i de tidligere publicerede amter, og nedenstående vejledning giver derfor kun et kort uddrag af den udførlige redegørelse

Læs mere

F R E D N I N G S V Æ R D I E R

F R E D N I N G S V Æ R D I E R F R E D N I N G S V Æ R D I E R FREDERIKSBERG ALLÉ 104 FREDERIKSBERG KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: Besigtiget af: Journalnummer: 16.12.2013 Sidse Martens Gudmand-Høyer 2013-7.82.07/147-0001 Kommune: Adresse:

Læs mere

Af Tom Christensen. Fig. 1. Odin-figuren fra Lejre. Foto: Ole Malling, Roskilde Museum. 83616_danefae.indd 174 26-07-2010 11:37:13

Af Tom Christensen. Fig. 1. Odin-figuren fra Lejre. Foto: Ole Malling, Roskilde Museum. 83616_danefae.indd 174 26-07-2010 11:37:13 Odin fra Lejre Af Tom Christensen Stor er den ikke, blot 1,75 cm høj, 1,98 cm bred og 1,25 cm dyb, lavet af sølv og vejer sølle 9 gram. Hvad den mangler i størrelse og vægt, det besidder den imidlertid

Læs mere

Il Gesù er Jesuitternes (Jesuit-ordenen var den katolske kirkes militære redskab) hovedkirke og blev indviet i 1588. Helhedsplanen blev tegnet af

Il Gesù er Jesuitternes (Jesuit-ordenen var den katolske kirkes militære redskab) hovedkirke og blev indviet i 1588. Helhedsplanen blev tegnet af Pilgrimsløbet i Rom Il Gesù er Jesuitternes (Jesuit-ordenen var den katolske kirkes militære redskab) hovedkirke og blev indviet i 1588. Helhedsplanen blev tegnet af arkitekten Vignola mens Gaicomo della

Læs mere

SKITSEPROJEKTER, SELSKABET FOR KIRKELIG KUNST 2008

SKITSEPROJEKTER, SELSKABET FOR KIRKELIG KUNST 2008 SKITSEPROJEKTER, SELSKABET FOR KIRKELIG KUNST 2008 Keramiker Karen Bennicke Altersølv i aluminium i de fem liturgiske farver. Projektet består af følgende elementer: Fem forskellige kalke i anodiseret

Læs mere

Fig. 1. Farendløse. Ydre, set fra Sydøst. FARENDLØSE KIRKE RINGSTED HERRED

Fig. 1. Farendløse. Ydre, set fra Sydøst. FARENDLØSE KIRKE RINGSTED HERRED Fig. 1. Farendløse. Ydre, set fra Sydøst. FARENDLØSE KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der er Anneks til Nordrup, nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 under Almstofte Len (»exactio«) med 2 Ploves Land

Læs mere

Fig. 25. Sakristi, indre set mod sydøst. Foto Arnold Mikkelsen Sacristy, interior looking south east. Danmarks Kirker, Svendborg

Fig. 25. Sakristi, indre set mod sydøst. Foto Arnold Mikkelsen Sacristy, interior looking south east. Danmarks Kirker, Svendborg 1378 rudkøbing kirke En ejendommelig, større niche sydligst i østvæggen (fig. 22) rækker dybt ind i muren, hvor den udgør et lille, hvælvet kammer, 95 cm bredt, 42 cm dybt og 110 cm højt; den fladbuede

Læs mere

Kulturhistorisk værdi 2 Kulturhistorisk vurdering Bygningen er et fint eksempel på det hospitalsbyggeri, som amterne

Kulturhistorisk værdi 2 Kulturhistorisk vurdering Bygningen er et fint eksempel på det hospitalsbyggeri, som amterne Alléen 14 - Lindely Beskrivelse Alléen 14, 1841 ff. Alléhuset Generel: Grundmuret, gulmalet længehus i 1½ etage over høj kælder. Profileret og hvidmalet hovedgesims. Sokkel af tilhugne granitsten. I gadefacaden

Læs mere

Murafslutninger Ved fritstående mure er det vigtigt, at murværkets overside beskyttes mod nedbør.

Murafslutninger Ved fritstående mure er det vigtigt, at murværkets overside beskyttes mod nedbør. Murafslutninger Ved fritstående mure er det vigtigt, at murværkets overside beskyttes mod nedbør. Murafslutning med tegltagsten Ved afslutning med tegltagsten kan følgende fremgangsmåde anbefales: Tagstenene

Læs mere

Tid Programpunkt Hvor står det / Instruktion. Udvælg en kirke gerne med meget udsmykning til formålet.

Tid Programpunkt Hvor står det / Instruktion. Udvælg en kirke gerne med meget udsmykning til  formålet. Side 1 af 5 x Sporets navn Mål og formål Tid Aldersgren Livet bag kirkedøren At gå på opdagelse og få øje på en masse små detaljer, der gemmer sig i symboler og udsmykning i kirkerummet og dets interiør,

Læs mere

Fig. 1. Freerslev. Ydre, set fra Sydøst. FREERSLEV KIRKE RINGSTED HERRED

Fig. 1. Freerslev. Ydre, set fra Sydøst. FREERSLEV KIRKE RINGSTED HERRED Fig. 1. Freerslev. Ydre, set fra Sydøst. P. N. 1929 FREERSLEV KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der fra 1550 erne, var Anneks til Ulse (Fakse Hrd., Præstø Amt) og fra 1775 til Haslev, nævnes i Roskildebispens

Læs mere

Santex Udestue 80-86 med Santex Fast tag og med Synlig tagrende

Santex Udestue 80-86 med Santex Fast tag og med Synlig tagrende Santex Udestue 80-86 med Santex Fast tag og med Synlig tagrende Læs hele monteringsvejledningen igennem, inden du begynder at montere. Dette er en generel monteringsvejledning for Santex Udestue 80-86,

Læs mere

Halm. Huse ved Vadehavet - Forundringskort Halm

Halm. Huse ved Vadehavet - Forundringskort Halm Halm Halm blev brugt til at blande i lerklining, både i vikingetiden og i bindingsværkshuse omkring 1634. Halmstrå kan let knække. Flere halmstrå sammen er stærkere end ét strå. Halm Halmstrå er hule,

Læs mere

Banens placering og udformning

Banens placering og udformning side 1/5 Banens placering og udformning Banen er ved DTU placeret i bibliotekssalen i bygning 101. Banens layout vil i hovedtræk være som vist på baneskitsen (figur 1), men der kan forekomme mindre variationer,

Læs mere

Villerslev - en landsbykirke i Thy Af Erik Hargaard, Vibberstofivej 8, Villerslev

Villerslev - en landsbykirke i Thy Af Erik Hargaard, Vibberstofivej 8, Villerslev Villerslev - en landsbykirke i Thy Af Erik Hargaard, Vibberstofivej 8, Villerslev Tager man en tur på kryds og tværs gennem Danmark med opmærksomheden særlig rettet mod de landsbykirker man passerer, kan

Læs mere

S t i l b l a d e f o r k ø b s t a d e n s b e v a r i n g s v æ r d i g e b y g n i n g e r

S t i l b l a d e f o r k ø b s t a d e n s b e v a r i n g s v æ r d i g e b y g n i n g e r Stilbladene beskriver de arkitektoniske stilarter, der i forskellige perioder har præget byggeriet i de tre købstæder i Vordingborg Kommune, Stege, Præstø og Vordingborg. Stilbladene gennemgår de typiske

Læs mere

Inspiration til Servietfoldninger fra ASP-HOLMBLAD

Inspiration til Servietfoldninger fra ASP-HOLMBLAD Inspiration til Servietfoldninger fra ASP-HOLMBLAD 1. Servietten bredes ud, og kanterne bøjes ind mod midten. 2. Servietten bøjes én gang til. 3. Servietten lægges i fem læg. 4. Alle steder, hvor kanterne

Læs mere

VED KØB AF SKUR TIL CARPORT

VED KØB AF SKUR TIL CARPORT TILLÆG TIL MONTAGE VEJLEDNING. VED KØB AF SKUR TIL CARPORT Det er kun nødvendigt at læse denne vejledning, hvis du også har valgt skur på din carport. Du SKAL dog også læse vejledning fra carporten, da

Læs mere

Containerkran. Nu samles de 4 ende stykker som på billedet

Containerkran. Nu samles de 4 ende stykker som på billedet 1 Containerkran. Læs denne vejledning grundigt igennem, inden du begynder at samle, start med at kontrollere at der ikke mangler noget. Alle delene skæres forsigtigt ud, evt. med en stemmejerns kniv, rens

Læs mere

Guldbjerg kirke. Skovby herred, 5400 Bogense

Guldbjerg kirke. Skovby herred, 5400 Bogense Guldbjerg kirke Skovby herred, 5400 Bogense Beliggenhed: På Nordfyns moræneflade, den såkaldte Sletten, danner enkelte, ejendommeligt formede bakker en kontrast til det flade landskab. Gennem Guldbjerg

Læs mere

NAZARET. kirke. Bygningen & dens historie. www.fredensognazaret.dk

NAZARET. kirke. Bygningen & dens historie. www.fredensognazaret.dk NAZARET kirke Bygningen & dens historie www.fredensognazaret.dk En kirke bliver til I slutningen af 1800-tallet havde København kun få kirker i forhold til befolkningstallet. Området mellem Østerbrogade,

Læs mere

Fig. 1. Græshave. Ydre, set fra nordøst. GRÆSHAVE KIRKE LAALANDS SØNDER HERRED

Fig. 1. Græshave. Ydre, set fra nordøst. GRÆSHAVE KIRKE LAALANDS SØNDER HERRED Fig. 1. Græshave. Ydre, set fra nordøst. GRÆSHAVE KIRKE LAALANDS SØNDER HERRED Kirken har siden reformationen været anneks til Gloslunde. Om dens ejerforhold i middelalderen er intet oplyst, men den tilhørte

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Herstedøster Kirkes tårnrum februar 2010.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Herstedøster Kirkes tårnrum februar 2010. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Herstedøster Kirkes tårnrum februar 2010. Herstedøster sogn, Smørum hrd., Københavns amt., Stednr. 02.02.06 Rapport ved museumsinspektør Henriette Rensbro oktober

Læs mere

V. H. 1930 Fig. 1. Kastrup. Ydre, set fra Nordøst. KASTRUP KIRKE HAMMER HERRED

V. H. 1930 Fig. 1. Kastrup. Ydre, set fra Nordøst. KASTRUP KIRKE HAMMER HERRED V. H. 1930 Fig. 1. Kastrup. Ydre, set fra Nordøst. KASTRUP KIRKE HAMMER HERRED Kirken, der efter Altertavlens Midtfigur antagelig har været viet til S. Clemens, var 1555 1856 Anneks til Vordingborg. Ved

Læs mere

Dragværk. På billedet kan du se en pige eller kvinde, der står på ryggen af en hane. Pigen er syet i dragværk. Det er et lille motiv på en knædug.

Dragværk. På billedet kan du se en pige eller kvinde, der står på ryggen af en hane. Pigen er syet i dragværk. Det er et lille motiv på en knædug. Dragværk Fra anden halvdel af 1700-tallet er tekstiler med såkaldt dragværk bevaret. Her trak kvinderne i brede borter tråde ud i hele stoffets bredde og syede derefter figurer som f.eks. dyr og træer

Læs mere

Varianter af Christian IV kronemønt 1618-1621

Varianter af Christian IV kronemønt 1618-1621 numismatisk rapport 97 7 Varianter af Christian IV kronemønt 1618-1621 Når man ser på de pragtfulde kronemønter fra perioden 1618 til 1621 er der et utal af varianter, som fortjener en nærmere beskrivelse.

Læs mere

Ans Kirke. Grønbæk Sogn,Viborg Stift

Ans Kirke. Grønbæk Sogn,Viborg Stift Ans Kirke Grønbæk Sogn,Viborg Stift ANS KIRKE Ans kirke bærer præg af at være en nyere kirke. Godt nok er den øst/vest vendt som de gamle landsbykirker. Men med kor og apsis mod vest, våbenhus mod øst

Læs mere

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 4A. Huse med trempel/åbent udhæng Kategori 4A Skifertækkede tage

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 4A. Huse med trempel/åbent udhæng Kategori 4A Skifertækkede tage Hæfte 4A Huse med trempel/åbent udhæng Kategori 4A Skifertækkede tage Med indførelsen i 1890 erne af denne hustype afbrydes videreudviklingen og forfiningen af de traditionelle fagdelte længehuse. Husene

Læs mere

Nordborg Kirkes bygningshistorie

Nordborg Kirkes bygningshistorie Nordborg Kirkes bygningshistorie En summarisk beskrivelse - med udgangspunkt i beskrivelsen i Danmarks Kirker samt iagttagelser gjort under facaderenovering og gennemgang af tagværk i forbindelse med forberedelser

Læs mere

Kirken den er et gammelt

Kirken den er et gammelt ESTVAD KIRKE Kirken den er et gammelt hus Sådan skrev Grundtvig i 1853. Her hos os, i Estvad og Rønbjerg sogne, passer citatet glimrende. Vores 2 kirker er gamle huse, men de er levende rammer for sognenes

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

De historicistiske villaer overflader og detaljer

De historicistiske villaer overflader og detaljer Overflader og detaljer De historicistiske villaer i Rosenvængets kvarter har en række karakteristiske detaljer, der går igen, og som det er afgørende vigtigt at passe på, når huset skal sættes i stand

Læs mere

NHL2 til kalkvand: Blandes 1:2 volumen til stabilisering af bunden på sten eller fuger påføres to gange med en dags mellemrum.

NHL2 til kalkvand: Blandes 1:2 volumen til stabilisering af bunden på sten eller fuger påføres to gange med en dags mellemrum. SKT. PEDERS KIRKE - Udvendig restaurering af våbenhus og tårn 2015 Referat fra møde 17.7.2015 med murermester, konsulent Mikkel Storgaard, Nordisk NHL, Deltagere i øvrigt: Henning Nielsen og N-HL. 17.7.

Læs mere

CLAIR OBSCUR. En leg med vinterlys og sommermørke

CLAIR OBSCUR. En leg med vinterlys og sommermørke CLAIR OBSCUR En leg med vinterlys og sommermørke Pavillonen tager afsæt i tidens gang, årets cyklus og materialernes rejse. Sollyset og det levende billede af haven lukkes ind om dagen. Træet måler sæsonskift

Læs mere

S t i l b l a d e f o r k ø b s t a d e n s b e v a r i n g s v æ r d i g e b y g n i n g e r

S t i l b l a d e f o r k ø b s t a d e n s b e v a r i n g s v æ r d i g e b y g n i n g e r Stilbladene beskriver de arkitektoniske stilarter, der i forskellige perioder har præget byggeriet i de tre købstæder i Vordingborg Kommune, Stege, Præstø og Vordingborg. Stilbladene gennemgår de typiske

Læs mere

Flot stubmølle til haven

Flot stubmølle til haven SPÆNDENDE MODELARBEJDE: Flot stubmølle til haven Møllen her er en tro kopi af en rigtig stubmølle, og du kan selv bygge den for 1000 kroner. Sammen med dette nummer af Gør Det Selv får du nemlig en komplet

Læs mere

Kjærstrupvej 24, 2500 Valby - Terrasser Kontakt: Thomas Bjørn Jensen, tlf. 21716151, email bjorn75@sol.dk

Kjærstrupvej 24, 2500 Valby - Terrasser Kontakt: Thomas Bjørn Jensen, tlf. 21716151, email bjorn75@sol.dk Kjærstrupvej 24, 2500 Valby - Terrasser Terrasser Terrasse i baghave (ca. 15 kvm) Opbygge terasse i træ, hævet 10-20 cm over fliser Lukkes inde med terrassebrædder på siderne Skal udføres i hårdttræ, Ipé,

Læs mere

Hvis du leder efter et billigt haveskur,

Hvis du leder efter et billigt haveskur, Den overdækkede hyggekrog giver skuret en ekstra dimension. Med plads til alle havens redskaber og en hyggekrog oven i købet overgår dette solide haveskur langt de skure, du kan købe dig til. Den solide

Læs mere

Kirken blev opført 1899.

Kirken blev opført 1899. VEDSTED KIRKE KIRKENS HISTORIE I slutningen af 1800-tallet var folketallet i den del af Aaby Sogn, som ligger vest for Ryå, steget så meget, at der blev behov for en kirke. Byen var i rivende udvikling.

Læs mere

SaBInE L emire. ting, DU KaN LAVe MEd DIt barn

SaBInE L emire. ting, DU KaN LAVe MEd DIt barn SaBInE L emire 365 ting, DU KaN LAVe MEd DIt barn Til Philip, Florian, Manon og Inès Tak for masser af inspiration 365 ting, DU KaN LAVe MEd DIt barn er en idé-bog til ting, du enten kan lave til dit barn

Læs mere

46 Odense Bys Museer nr.1979/93 Hjemsted: Drejø Materialer: Hvergarn, tværstribet i rød, grøn og smalle striber i flere farver. Foer af hørlærred og

46 Odense Bys Museer nr.1979/93 Hjemsted: Drejø Materialer: Hvergarn, tværstribet i rød, grøn og smalle striber i flere farver. Foer af hørlærred og 46 Odense Bys Museer nr.1979/93 Hjemsted: Drejø Materialer: Hvergarn, tværstribet i rød, grøn og smalle striber i flere farver. Foer af hørlærred og ryg af sort glittet hørlærred. Mønstrede metalknapper.

Læs mere

K Y N D B Y P O S T E N

K Y N D B Y P O S T E N K Y N D Juletræet tændes i Kyndby Første søndag i advent - 2. december - tændes traditionen tro juletræet i Kyndby. Vi mødes ved gadekæret kl. 16.00 hvor der er gløgg og æbleskiver. Træet er endnu en gang

Læs mere

Fig. 1. Rested. Ydre, set fra Sydvest. RESTED KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED

Fig. 1. Rested. Ydre, set fra Sydvest. RESTED KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED Fig. 1. Rested. Ydre, set fra Sydvest. E. Horskjær 1939 RESTED KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED Kirken, der var Anneks til Karby indtil 18. April 1903 1, da Rested blev et eget Pastorat, ejedes o. 1630 og 1666

Læs mere

Fig. 1. Vemmelev. Ydre, set fra Sydøst. VEMMELEV KIRKE SLAGELSE HERRED

Fig. 1. Vemmelev. Ydre, set fra Sydøst. VEMMELEV KIRKE SLAGELSE HERRED Fig. 1. Vemmelev. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1931 VEMMELEV KIRKE SLAGELSE HERRED Kirken nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med en halv Plovs Land og svarede da 2 Mark 1. 1688 fik Niels Christoffersen

Læs mere

Elvere. Tips og ideer til elverkostume. Guide skrevet af Anna Balsgaard

Elvere. Tips og ideer til elverkostume. Guide skrevet af Anna Balsgaard Forfatter Anna Balsgaard Dato Man Maj 23, 2005 10:38 pm Beskrivelse Hvad kan man selv gøre for at ens elverroll også ligner en elver? Kategori Kostumer Type Udstyrs Guide --------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

PÅSKEDAG 2015 En prædiken af sognepræst Christian de Fine Licht Haderslev Domkirke 5. april 2015 kl. 10

PÅSKEDAG 2015 En prædiken af sognepræst Christian de Fine Licht Haderslev Domkirke 5. april 2015 kl. 10 PÅSKEDAG 2015 En prædiken af sognepræst Christian de Fine Licht Haderslev Domkirke 5. april 2015 kl. 10 Sangblad med opstandelsesbillede af Carl Bloch Dette hellige evangelium skriver evangelisten Markus

Læs mere

ASKOV KIRKE MALT HERRED

ASKOV KIRKE MALT HERRED Fig, 1. Kirken set fra sydvest. NE fot. 1993. Südwestansicht der Kirche. ASKOV KIRKE MALT HERRED Kirken er opført som valgmenighedskirke 1899-1900 (indviet 28.januar 1900). Efter valgmenighedens nedlæggelse

Læs mere

Fig. 1. Kisserup. Ydre, set fra Sydost, KISSERUP KIRKE VOLBORG HERRED

Fig. 1. Kisserup. Ydre, set fra Sydost, KISSERUP KIRKE VOLBORG HERRED Fig. 1. Kisserup. Ydre, set fra Sydost, KISSERUP KIRKE VOLBORG HERRED Kirken er Anneks til Kirke-Saaby. Om dens Ejendomsforhold vides intet, før den o. 1630 tilhørte Kronen 1 og formodentlig laa under

Læs mere

Skt. Peders kirke - kalkmalerier

Skt. Peders kirke - kalkmalerier Skt. Peders kirke - kalkmalerier Fire synlige kalkmalerier en kort præsentation Fundet i forbindelse med restaurering af kirkens hvidkalkede vægge i 2016. Under arbejdet med afrensning af et par tynde

Læs mere

I N D B Y D E L S E T I L M I N I - P I L G R I M S V A N D R I N G. i Gl. Havdrup Kirke

I N D B Y D E L S E T I L M I N I - P I L G R I M S V A N D R I N G. i Gl. Havdrup Kirke I N D B Y D E L S E T I L M I N I - P I L G R I M S V A N D R I N G i Gl. Havdrup Kirke Denne folder er ment som en hjælp til at se kirken på en anden måde. Ikke blot som en fin bygning vi som turister

Læs mere

Guddommelig Opdeling (Åb 1:19)

Guddommelig Opdeling (Åb 1:19) Guddommelig Opdeling (Åb 1:19) Skriv det, du har set, Synet af Kristus Kapitel 1 og det, som er, De Syv Menigheder Kapitel 2-3 og det, som siden skal ske. Det der kommer efter Menighederne Kapitel 4-22

Læs mere

MED SKÆG OG PANDEPUDE COPYRIGHT DanskeFolkedansere. VENDELBOTØJ, HOVEDSAGELIG FRA ØSTVENDSYSSEL CA. 1780 CA. 1850.

MED SKÆG OG PANDEPUDE COPYRIGHT DanskeFolkedansere. VENDELBOTØJ, HOVEDSAGELIG FRA ØSTVENDSYSSEL CA. 1780 CA. 1850. Ærmetrøje og skørt 90. SÆM 5817. Hjemsted: Ukendt. Ærmetrøje og skørt af blåt, glittet ulddamask foeret med ubleget hørlærred. Trøjen har skjult snøring med 5/4 forskudte huller. Smal ryg med søm. Snøret

Læs mere

Kirken. Kirkens ydre. Side 1 af 5

Kirken. Kirkens ydre. Side 1 af 5 I det forløbne år 2004 har kirken, på grund af renovering, været lukket nogle måneder, og det gav os lyst til at fortælle lidt om den gamle og markante bygnings historie. Det er meget begrænset, hvad der

Læs mere

Flonellografvejledninger til Kirkeårets højtider Bog 2 i Søndagsskolernes tekstoplæg for børn.

Flonellografvejledninger til Kirkeårets højtider Bog 2 i Søndagsskolernes tekstoplæg for børn. Flonellografvejledninger til Kirkeårets højtider Bog 2 i Søndagsskolernes tekstoplæg for børn. (Der henvises til Betty Lukens flonellograf og hæftet: Betty Lukens. Through the Bible in Felt. Teacher s

Læs mere

Af oprindelige ydre enkeltheder

Af oprindelige ydre enkeltheder Krejbjerg Kirke Krejbjerg var engang næsten en ø, omkranset af vand. Og i dag må man passere en bro ved hver af de fire indfaldsveje for at komme hertil. Fra Balling kommer man over åen ved Grundvad. Fra

Læs mere

Tegning/Todimensionale billeder

Tegning/Todimensionale billeder Tegning/Todimensionale billeder - TEGNETEKNIKKER, REDSKABER OG OPGAVER At tegne er en proces, en måde at skildre på. Hemmeligheden ved en vellykket tegning er en omhyggelig iagttagelse, en forenkling af

Læs mere