Systemet i nærværende bind om Maribo amt er i hovedsagen det samme

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Systemet i nærværende bind om Maribo amt er i hovedsagen det samme"

Transkript

1 INDLEDNING Systemet i nærværende bind om Maribo amt er i hovedsagen det samme som i de tidligere publicerede amter, og nedenstående vejledning giver derfor kun et kort uddrag af den udførlige redegørelse for redaktionsprincipperne i det først udsendte bind, Præstø amt, hvortil læserne iøvrigt henvises. Som i tidligere bind bringes også i dette en alfabetisk fortegnelse over fagord. Arkivgennemgangen (regnskaber, synsprotokoller m. m.) er for Maribo amt foretaget af Gertrud Købke Knudsen. Bindet vil blive afsluttet med en kunsthistorisk oversigt samt kirke-, personog sagregister. DE HISTORISKE INDLEDNINGER De historiske indledninger er udarbejdet af Mogens Lebeck og anfører så vidt muligt, hvad der fra skrevne og trykte kilder vides om kirkebygningernes grundlæggelse og ældre historie samt om ejerforhold til patronatsretten og kirketienden, der jævnlig kan være oplysende for kirkens historie (restaureringer, nyanskaffelser, gaver). Tidspunktet for kirkernes overgang til selveje iflg. lov af 15. maj 1903 er angivet på grundlag af oplysninger fra Nykøbing Falster stiftskassererkontor. Derimod medtages kirkernes godshistorie ikke, ligesom der heller ikke gøres rede før den gejstlige personalhistorie. I samme afsnit anføres eventuelle oplysninger om navnet på den værnehelgen, til hvem kirken i den katolske tid var indviet, samt helgennavne knyttede til sidealtre. Hellige kilder i kirkens umiddelbare nærhed omtales, ligesom forsvundne kapeller i sognet nævnes her, medens kirke- og kapelruiner, hvorom der foreligger nøjere oplysninger, behandles i særlige afsnit. Sagn knyttede til kirken refereres kort på grundlag af oplysninger fra Dansk Folkemindesamling. Af kaldshistorien nævnes blot, om sognet er eller har været anneks til andre sogne.

2 8 INDLEDNING BYGNINGER Først omtales kirkernes beliggenhed; deres plads i forhold til den nærmest omgivende bebyggelse inden den store udskiftning ses på de efter hver kirkebeskrivelse anbragte landsbyplaner, der er kopieret af frøken A. Bang efter de originale kort i Matrikelarkivet. I forbindelse med beliggenheden nævnes kirkelader, herregårde, voldsteder og oldtidshøje, hvis sådanne findes umiddelbart ved kirken. For købstadkirkernes vedkommende er udsnit af Resens byplaner fra o gengivet efter tegninger i Rigsarkivet. Kirkegårdenes gamle grænser er med omtrentlig nøjagtighed angivet på matrikelkortene. Kirkegårdsudvidelserne og købstædernes anneks-kirkegårde, der så godt som udelukkende er fra de sidste menneskealdre, nævnes kun i særlige tilfælde. Til hver bygningsbeskrivelse hører en grundplan i målestok 1:300, hvor de forskellige bygningsafsnit og byggeperioder er skraveret efter et kronologisk system, der fremgår af signatur-oversigten s. 10. Hvis intet andet er opgivet, vender nord opad. Planerne er rene bygningsplaner, og inventar (også murede altre) er i regelen udeladt. Bjælkelofter og tagværker er heller ikke medtaget, hvorimod hvælvingernes ribber og buer er vist med punkterede linier, profilerede ribber med tredobbelte linier. Ommuringer er angivet ved ændret skravering, senere tilmurede åbninger ved optrækning af konturerne, for så vidt disse kendes, ellers kun ved veksel af signaturerne; sidder to åbninger f. eks. dør og vindue over hinanden, således at de skærer hinanden i planen, er den øverste vist ved punkterede linier uden skravering. I bygningsdele med flere stokværk er kun det nederste givet i hovedplanen. Bygningsbeskrivelsernes orden er aldersfølgen, de ældste dele først, de yngste sidst; også omdannelser for så vidt de er af større omfang er indføjet i deres historiske rækkefølge; dog behandles bygningsafsnit, der er genopført af oprindeligt materiale og på oprindelig plads (f. eks. apsis, kor) i sammenhæng med de oprindelige. Er bygningsdelene jævngamle eller er aldersfølgen usikker, går beskrivelsen i regelen fra øst mod vest, fra neden opefter, fra det ydre til det indre; tårnets underrum beskrives dog før trappehuset og de øvre stokværks ydre; tagværkerne nævnes sidst. De mål, der gives på romanske murhøjder, er kun omtrentlige, især da de øvre skifter kan være ændrede eller fjernede. Munkestensmål gives kun ved særlig vigtige, middelalderlige bygningsværker, eller hvis de er af betydning for dateringen. Angående de vigtigste skiftegangstyper og enkeltheder som vinduer, døre, hvælvinger, gavle, blændinger, trappehuse etc., henvises til fagordlisten og dens illustrationer.

3 INDLEDNING 9 Fig. 1. Skematisk fremstilling af en typisk landsbykirke i Maribo amt. Den oprindelige kirke består af kor og skib bygget af rode munkesten. På langsiderne er en kraftig sokkel, ofte med flere led, ved hjørnerne afskåret af lisener, der foroven afsluttes med gavlkonsoller af hyppigst fem afrundede udkragninger. Endvidere afbrydes soklen af portalfremspringene, der omfatter de mangefalsede døråbninger på begge skibets sider, og af en lille»præstedør«i koret. Portalerne har ofte trekvartrunde søjlestave med kapitæler og baser udskåret i teglsten. Koret har sjældent apsis, men hyppigt i østgavlen et trekoblet vindue af let spidsbuet form og med smige false. Også langsidernes vinduer er af romansk plantype; rundbuede stik kan være omgivet af løber- og savskifter. Gesimserne kan være buefriser på profilerede konsoller, rudefriser el. 1.; gavlene, hvoraf skibets gamle vestgavl ofte findes bevaret i tårnet, har blændingsdekorationer og meget ofte siksakmurværk. I nyere tid er de oprindelige vinduer ofte tilmurede og nye og større indhuggede. De oprindelige tagværker er sjældent bevarede, men undertiden findes aftryk i gavlene af den gamle tagstol der har hanebånd og skråstiver fra spær til bjælke eller enkelte genanvendte gamle tømmerstykker i den i senmiddelalderen eller senere fornyede tagkonstruktion. Henimod middelalderens slutning er hyppigt ved vestgavlen bygget et tårn, hvis svære mure hviler på en uregelmæssig syld af store kampesten. På siden af tårnet står et trappehus, hvori en vindeltrappe til de øvre stokværk. Tårngavlene har kamtakker, og blændingsdekorationerne er hyppigt anbragt i vandrette bælter. I samme periode er foran en af skibets døre bygget et våbenhus, og undertiden er der lagt et sakristi op mod kormuren. I det indre ses undertiden indbyggede hvælvinger fra den senere middelalder, og tårnrummet, der åbner sig mod skibet med en bred bue, kan have fået hvælv samtidigt med tårnets opførelse, men mange steder ligger endnu flade bjælkelofter.

4 10 INDLEDNING Fig. 2. Kirkeplanernes signaturer. 1. Romansk tid, o Tilføjelser fra romansk tid. 3. Gotisk tid, o Renaissancetid, o Efter Tidsbestemmelse tvivlsom. 7. Er to sammenstodende mure med ensartede signaturer ikke samtidige, vises dette ved at murflugtslinien af den ældre mur er fortsat gennem sammenstødet. 8. Kendes tilmurede åbningers form ikke nøjagtigt, angives dette ved, at alderssignaturerne mødes uden skillestreger. KALKMALERIER I tilfælde, hvor en kirke har kalkmalerier fra forskellige tider, skildres de i aldersfølge. I sammenhæng med kalkmalerier nævnes glasmalerier. Rækkefølgen i beskrivelserne er: INVENTAR Alterborde (med helgengrave og relikviegemmer), sidealterborde (med do.), alterbordsforsider og -paneler, alterklæder. Altertavler. Altersolv, herunder berettelsestøj (sygekalke m. m.). Alterstager og andet mindre alterudstyr, såsom alterbøger, krucifikser, monstranser, røgelsekar, akvamaniler, vandkedler, messehageler, skriftetavler, messeklokker etc. Alterskranker (knæfaldsskranker). Helgenfaner. Døbefonte, dåbsfade, dåbskander, fontelåg, fontehimle, fontegitre. Korbuekrucifikser. Korgitre. Prædikestole. Stolestader, korstole, skriftestole, præstestole, degnestole, herskabsstole. Kister og skabe, herunder monstransskabe. Dørfløje. Pulpiturer. Orgeler. Pengeblokke, pengebosser, pengetavler, klingpunge. Salmenummer-tavler, præsterække-tavler. Malerier, der ikke hører til andet kirkeinventar eller epitafier. Lysekroner, lysearme. Kirkeskibe og andet ophængt. Ligbårer, jordpåkastelsesspader og lign. Tårnure og solure. Klokker.

5 INDLEDNING 11 Inventar yngre end 1850 omtales kun i særlige tilfælde. Inventargenstande, der er kommet til museer eller vides at være bevaret på anden måde uden for kirken selv, betegnes med * foran stikordet. Inventargenstande, der er forsvundne, men hvorom oplysninger haves, betegnes med foran stikordet. Når intet andet nævnes, er ældre træinventar altid af eg, nyere, malet træinventar fra 'rne som regel af fyrretræ-, alterstager, lysekroner, klokker af»malm«(for klokkernes vedkommende en bronzelegering, kobber og tin, ellers sædvanligt en messinglegering, mere eller mindre zinkholdig). GRAVMINDER Gravminderne deles i følgende hovedgrupper: Epitafier. Gravsten. Kister, herunder kisteplader. Sarkofager. Kirkegårdsmonumenter. Grave. Runestene i eller ved kirken (for så vidt som de ikke er middelalderlige gravsten). Inden for de enkelte grupper er ordningsprincippet aldersfølge. Kendes forfærdigelsesåret, nævnes det først; ellers må dødsåret eller typen blive bestemmende for rækkefølgen. Ved mål på gravsten angives højden først, dernæst bredden og til sidst, hvis den medtages, tykkelsen; ved trapezformede gravsten nævnes største og mindste bredde, f. eks. 97 x cm. INDSKRIFTER Se skrift s. 21. Uforkortet gengives som regel kun indskrifter af historisk indhold på kirkeinventar og bygninger samt gravskrifter ældre end Gengivelsen er her ord- og bogstavret, dog med vor retskrivnings adskillelse mellem u og v samt anvendelse af store begyndelsesbogstaver ved navne. Af yngre gravskrifter gives kun et udtog med alle positive oplysninger om personerne og deres livsforhold samt om selve mindesmærkets tilblivelse. Også i udtogene citeres person- og stednavne bogstavret, men latinske navne sættes i nominativ, og den danske form vedføjes, for så vidt den kendes. Andre indskrifter, poetiske, religiøse m. v. gengives kun, når de skønnes at have særlig interesse.

6 12 INDLEDNING Til latinske indskrifter vedføjes en dansk oversættelse, der i vanskelige tilfælde er kontrolleret af professor, dr. phil. Franz Blatt. Ved gengivelse af indskrifter anvendes følgende tegn: [!] () [ ] <> Udråbstegn efter urigtigt stavede ord. Rund parentes ved opløsning af forkortelser. Skarp parentes ved rekonstruktion af manglende ord eller bogstaver. Kantet parentes ved senere tilføjelser til den oprindelige indskrift. Tomme, ikke udfyldte pladser, især dødsår og datoer. Beskrivelser af kirkerne og deres inventar, istandsættelser m. m., udførligere end det har kunnet gøres i redaktionerne, derunder som regel også fuldstændige afskrifter af indskrifter, er tilgængelige i Nationalmuseets arkiv.

Systemet i»sønderjylland«, der omfatter de fire danske amter, Haderslev,

Systemet i»sønderjylland«, der omfatter de fire danske amter, Haderslev, INDLEDNING Systemet i»sønderjylland«, der omfatter de fire danske amter, Haderslev, Tønder, Åbenrå og Sønderborg, er i hovedsagen det samme som i de tidligere publicerede amter, og nedenstående vejledning

Læs mere

Systemet i»frederiksborg amt«er i hovedsagen det samme som i de tidligere

Systemet i»frederiksborg amt«er i hovedsagen det samme som i de tidligere INDLEDNING Systemet i»frederiksborg amt«er i hovedsagen det samme som i de tidligere publicerede amter, og nedenstående vejledning giver derfor kun et kort uddrag af den udførlige redegørelse for redaktionsprincipperne

Læs mere

Systemet og Fremgangsmaaden i nærværende Bind om Tisted Amt er i

Systemet og Fremgangsmaaden i nærværende Bind om Tisted Amt er i INDLEDNING KIRKEBESKRIVELSERNES SYSTEM Systemet og Fremgangsmaaden i nærværende Bind om Tisted Amt er i Hovedsagen de samme som i de tidligere udkomne, Præstø Amt og Sorø Amt, og nedenstaaende Vejledning

Læs mere

Som Indledning til det først udsendte Bind af»danmarks Kirker«(Præstø

Som Indledning til det først udsendte Bind af»danmarks Kirker«(Præstø TIL VEJLEDNING KIRKEBESKRIVELSERNES SYSTEM Som Indledning til det først udsendte Bind af»danmarks Kirker«(Præstø Amt) er der gjort udførlig Rede for de Principper, der er lagt til Grund for Kirkebeskrivelserne.

Læs mere

Sindal Gl. Kirke. - en beskrivelse

Sindal Gl. Kirke. - en beskrivelse Sindal Gl. Kirke - en beskrivelse 1 2 Sindal Gamle Kirke Sindal Gamle Kirke ligger på en bakketop i den østlige udkant af Slotved Skov. Kirkebygningen Kirkens ældste dele stammer fra Valdemarstiden, dvs.

Læs mere

Allerslev Kirke. Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet

Allerslev Kirke. Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet Allerslev Kirke Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet Opførelse Kirkeskibet er nederst bygget af groft tilhuggede grønsandskalksten fra Køge Å, nær Lellinge. Der er så bygget

Læs mere

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter.

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter. Hornslet kirke Hornslet kirke er en usædvanlig stor kirke, der er usædvanlig pragtfuldt udstyret. Kirkeskibet er langstrakt og tydeligvis udvidet i flere omgange, og inventaret er en sand rigdom af epitafier,

Læs mere

Nordborg Kirkes bygningshistorie

Nordborg Kirkes bygningshistorie Nordborg Kirkes bygningshistorie En summarisk beskrivelse - med udgangspunkt i beskrivelsen i Danmarks Kirker samt iagttagelser gjort under facaderenovering og gennemgang af tagværk i forbindelse med forberedelser

Læs mere

REDAKTIONSPRINCIPPER FOR DANMARKS KIRKER

REDAKTIONSPRINCIPPER FOR DANMARKS KIRKER 7 REDAKTIONSPRINCIPPER FOR DANMARKS KIRKER INTRODUCTION IN ENGLISH p. 16 Nedenfor gives en oversigt over opbygningen af den enkelte kirkebeskrivelse, der fordeler sig på følgende hovedafsnit: historisk

Læs mere

Kirker i Horsens og omegn

Kirker i Horsens og omegn Kirker i Horsens og omegn Vor Frelsers Kirke Vor Frelsers Kirke fra ca. 1225 er byens ældste. Den var oprindeligt et kongeligt ejet kapel, kaldet Skt. Jacobs kapel. Dette kapel blev besøgt af mange rejsende,

Læs mere

RUTS KIRKE. Omkring 1900 KIRKENS FORVANDLING. Historisk redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014

RUTS KIRKE. Omkring 1900 KIRKENS FORVANDLING. Historisk redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014 RUTS KIRKE Omkring 1900 KIRKENS FORVANDLING Historisk redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014 1 Indledning Ruts Kirke står overfor en indvendig vedligeholdelse i de kommende år. Menighedsrådet har

Læs mere

Rapport fra bygnings-arkæologisk undersøgelse i Sankt Jacobi Kirke, V Horne Herred, Ribe Amt, d. 30. og 31. maj., 1. juni og 15. juni 2011.

Rapport fra bygnings-arkæologisk undersøgelse i Sankt Jacobi Kirke, V Horne Herred, Ribe Amt, d. 30. og 31. maj., 1. juni og 15. juni 2011. Rapport fra bygnings-arkæologisk undersøgelse i Sankt Jacobi Kirke, V Horne Herred, Ribe Amt, d. 30. og 31. maj., 1. juni og 15. juni 2011. J. 542/2011 Stednr. 19.07.12 Rapport ved museumsinspektør Hans

Læs mere

KLOKKETÅRNET RUTS KIRKE

KLOKKETÅRNET RUTS KIRKE KLOKKETÅRNET RUTS KIRKE Ruts Kirke c. 1870 med det gamle tårn og før udvidelse af kirkegården mod vest, Foto; G. Støckel. Ældst kendte foto at Ruts Kirke. Klokketårnets historie og restaureringer NIELS-HOLGER

Læs mere

Fig. 1. Nørre Ørslev. Ydre, set fra nordøst. NØRRE ØRSLEV KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED

Fig. 1. Nørre Ørslev. Ydre, set fra nordøst. NØRRE ØRSLEV KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED Fig. 1. Nørre Ørslev. Ydre, set fra nordøst. Aa. RI. 1942 NØRRE ØRSLEV KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED Kirken var 1650 1890 anneks til Karleby 1. Den indgik i det falsterske ryttergods, indtil den på auktionen

Læs mere

Sommerudflugt den 8. juni 2010 til Sahl Kirke og Hjerl Hede.

Sommerudflugt den 8. juni 2010 til Sahl Kirke og Hjerl Hede. Sommerudflugt den 8. juni 2010 til Sahl Kirke og Hjerl Hede. Udflugten fandt sted i privatbiler med ankomst til første station på turen, Sahl Kirke, ved godt 10- tiden. Sahl Kirke ligger smukt placeret

Læs mere

Af oprindelige ydre enkeltheder

Af oprindelige ydre enkeltheder Krejbjerg Kirke Krejbjerg var engang næsten en ø, omkranset af vand. Og i dag må man passere en bro ved hver af de fire indfaldsveje for at komme hertil. Fra Balling kommer man over åen ved Grundvad. Fra

Læs mere

Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer.

Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer. Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer. J.nr. Faxe sogn, Fakse hrd., Præstø amt., Stednr. SBnr.

Læs mere

Kirken. Kirkens ydre. Side 1 af 5

Kirken. Kirkens ydre. Side 1 af 5 I det forløbne år 2004 har kirken, på grund af renovering, været lukket nogle måneder, og det gav os lyst til at fortælle lidt om den gamle og markante bygnings historie. Det er meget begrænset, hvad der

Læs mere

RUTS KIRKE INDVENDIG VEDLIGEHOLDELSE. Ny farvesætning

RUTS KIRKE INDVENDIG VEDLIGEHOLDELSE. Ny farvesætning RUTS KIRKE INDVENDIG VEDLIGEHOLDELSE Ny farvesætning NIELS-HOLGER LARSEN OKTOBER 2014 Indledning I 2012 blev der udarbejdet et forslag til en indvendig vedligeholdelse, der skulle omfatte afrensning af

Læs mere

Beskrivelse af Gårslev Kirke

Beskrivelse af Gårslev Kirke Beskrivelse af Gårslev Kirke Gårslev kirke ligger markant i landskabet, synlig fra alle sider, også fra motortrafikvejen, som er de flestes adgangsvej til Gårslev. Den er med sin bygningshistorie og sit

Læs mere

Solrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen

Solrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen Solrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen SOLRØD SOGN Solrød sogn har i århundreder kun bestået af Solrød landsby med omliggende marker og landsbykirken påbegyndt omkring år 1200 er sognets ældste hus.

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Hunderup Kirke, Gørding Herred, Ribe Amt, d. 9. og 10. februar 2009.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Hunderup Kirke, Gørding Herred, Ribe Amt, d. 9. og 10. februar 2009. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Hunderup Kirke, Gørding Herred, Ribe Amt, d. 9. og 10. februar 2009. J. nr. 1130/2008 Stednr. 19.02.04 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 23. juni 2009.

Læs mere

Kirker og ødekirker rundt om Horsens

Kirker og ødekirker rundt om Horsens Kirker og ødekirker rundt om Horsens I skal nu på jagt efter en lille del af de mange spændende kirker, der ligger rundt om Horsens. I kommer til at besøge kirker fra forskellige perioder, kirker bygget

Læs mere

SAGREGISTER NØGLE TIL SAGREGISTER

SAGREGISTER NØGLE TIL SAGREGISTER SAGREGISTER For at lette overskueligheden indledes med en alfabetisk nøgle med henvisninger til de overordnede opslagsord. I selve registret er under opslagsordene anført stikord, ordnet enten alfabetisk

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. J. 549/2009 Stednr. 12.02.08 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 25. november

Læs mere

Etape 6. Næstved Vordingborg. 39 km. Næstved Kostræde Banker 17,5 km. Kostræde Banker Vordingborg 21,6. Udsigt over Dybsø Fjord fra Stejlebanke

Etape 6. Næstved Vordingborg. 39 km. Næstved Kostræde Banker 17,5 km. Kostræde Banker Vordingborg 21,6. Udsigt over Dybsø Fjord fra Stejlebanke Etape 6 Næstved Vordingborg 39 km. Næstved Kostræde Banker 17,5 km. Kostræde Banker Vordingborg 21,6 Udsigt over Dybsø Fjord fra Stejlebanke Side 77 Side 78 Side 79 Side 80 Side 81 Side 82 Side 83 Side

Læs mere

Nationalmuseets Kirkeundersøgelser. Søllested Kirke Undersøgelser i forbindelse med genåbning af vinduer i apsis

Nationalmuseets Kirkeundersøgelser. Søllested Kirke Undersøgelser i forbindelse med genåbning af vinduer i apsis Søllested Kirke J.nr. NMII 517/2007 Lollands Sdr. Hrd. Maribo Amt Nationalmuseets Kirkeundersøgelser Søllested Kirke Undersøgelser i forbindelse med genåbning af vinduer i apsis Ved Henriette Rensbro 26.

Læs mere

Fig. 1. Vester-Ulslev. Ydre, set fra sydøst. MUSSE HERRED

Fig. 1. Vester-Ulslev. Ydre, set fra sydøst. MUSSE HERRED Fig. 1. Vester-Ulslev. Ydre, set fra sydøst. Aa. Rl. 1952 VESTER-ULSLEV KIRKE MUSSE HERRED Efter reformationen hørte kirken under kronen, og med Aalholm len indgik den i dronning Sophies livgeding 1. 1689

Læs mere

SDR. RIND KIRKE Registrering af indvendige forhold projekt med indvendige ændringer.

SDR. RIND KIRKE Registrering af indvendige forhold projekt med indvendige ændringer. SDR. RIND KIRKE Registrering af indvendige forhold projekt med indvendige ændringer. Licitation den 07 oktober og budget vedtaget på møde den 13 oktober. E- mail: ans-arkitektfirma@post.tele.dk www.ansarkitektfirma.dk

Læs mere

Trækirken ved Moesgård

Trækirken ved Moesgård Øster Hornum Kirke byens ældste bygning Skrevet 2007 af Niels Nørgaard Nielsen på baggrund af arkitekt Poul Brøggers bog om Øster Hornum Kirke fra 1972 og materiale 1 fra Lokalhistorisk Arkiv i Øster Hornum.

Læs mere

ODDER KIRKE SAG NR: 1203 KIRKEGÅRDSDIGER APRIL

ODDER KIRKE SAG NR: 1203 KIRKEGÅRDSDIGER APRIL ODDER KIRKE SAG NR: 1203 KIRKEGÅRDSDIGER APRIL 2016 HANS LUND, Arkitekt maa Tingvej 12, 6630 Rødding 74841564 20221073 arkilund@gmail.com, www.arkitekt-hanslund.dk 01 ODDER KIRKE Hads Herred Odder Provsti

Læs mere

KIRKEBYGNING INDVIELSESKORS

KIRKEBYGNING INDVIELSESKORS Gudbjerg Kirke Kirken ligger på en bakkeknold midt i landsbyen. Den ældste romanske del er fra begyndelsen af 1100-tallet og er bygget af granitkvadre på en høj profileret dobbeltsokkel. Koret og skibet

Læs mere

GREDSTEDBRO KIRKE JERNVED SOGN

GREDSTEDBRO KIRKE JERNVED SOGN Fig. 1. Kirken set fra sydøst. NE fot. 1984. Südostansicht der Kirche. GREDSTEDBRO KIRKE JERNVED SOGN Filialkirken i Gredstedbro er opført 1924-25 under ledelse af arkitekt Axel Hansen 1 nær den nordøstlige

Læs mere

Verninge kirke. Fig. 18. Kirken set fra sydøst. Foto M. Mackeprang 1918. I NM. The church seen from the south east.

Verninge kirke. Fig. 18. Kirken set fra sydøst. Foto M. Mackeprang 1918. I NM. The church seen from the south east. 3221 Fig. 18. Kirken set fra sydøst. Foto M. Mackeprang 1918. I NM. The church seen from the south east. mod gavlen. Den fornødne reparation var, sammen med en række andre, så bekostelig, at kirken fik

Læs mere

Fig. 25. Sakristi, indre set mod sydøst. Foto Arnold Mikkelsen Sacristy, interior looking south east. Danmarks Kirker, Svendborg

Fig. 25. Sakristi, indre set mod sydøst. Foto Arnold Mikkelsen Sacristy, interior looking south east. Danmarks Kirker, Svendborg 1378 rudkøbing kirke En ejendommelig, større niche sydligst i østvæggen (fig. 22) rækker dybt ind i muren, hvor den udgør et lille, hvælvet kammer, 95 cm bredt, 42 cm dybt og 110 cm højt; den fladbuede

Læs mere

til cirkelblændingerne øst herfor.

til cirkelblændingerne øst herfor. kirkerne i Nyborg statsfængsel kirke 1 og 2 ( )kirke 3 1251 1252 Nyborg Fig. 16. ( )Kirke 3 set fra sydøst. Foto formentlig kort efter 1923. I Nyborg Statsfængsel. ( )Church 3 seen from the south east,

Læs mere

GLENSTRUP SOGN HOBRO - MARIAGER PROVSTI AARHUS STIFT

GLENSTRUP SOGN HOBRO - MARIAGER PROVSTI AARHUS STIFT GLENSTRUP KIRKE GLENSTRUP SOGN HOBRO - MARIAGER PROVSTI AARHUS STIFT GLENSTRUP KIRKE Glenstrup Kirke er en tidlig romansk kirke bygget i slutningen af 1000- tallet. Den store kirke var indtil 1431 knyttet

Læs mere

Historien om Sundkirken

Historien om Sundkirken Historien om Sundkirken Lolland-Falsters Stift største landsogn, Toreby sogn, fik sidst i 1950-erne og først i 60-erne vokseværk i sognets østre del. Mange udenbys flyttede til området. Det førte til en

Læs mere

Fig. 1. Slagelse. Hospitalskirken for Ombygningen. Akvarel af Nay. SLAGELSE HOSPITAL SKIRKE OG RESTERNE AF DET GAMLE HELLIGAANDSHUS

Fig. 1. Slagelse. Hospitalskirken for Ombygningen. Akvarel af Nay. SLAGELSE HOSPITAL SKIRKE OG RESTERNE AF DET GAMLE HELLIGAANDSHUS Fig. 1. Slagelse. Hospitalskirken for Ombygningen. Akvarel af Nay. SLAGELSE HOSPITAL SKIRKE OG RESTERNE AF DET GAMLE HELLIGAANDSHUS Helligaandshuset i Slagelse forekommer første Gang 1372 og samtidig nævnes

Læs mere

Skt. Peders kirke - kalkmalerier

Skt. Peders kirke - kalkmalerier Skt. Peders kirke - kalkmalerier Fire synlige kalkmalerier en kort præsentation Fundet i forbindelse med restaurering af kirkens hvidkalkede vægge i 2016. Under arbejdet med afrensning af et par tynde

Læs mere

Fig. 1. Sønderup. Ydre, set fra Nord. SØNDERUP KIRKE SLAGELSE HERRED

Fig. 1. Sønderup. Ydre, set fra Nord. SØNDERUP KIRKE SLAGELSE HERRED Fig. 1. Sønderup. Ydre, set fra Nord. V. H. 1930 SØNDERUP KIRKE SLAGELSE HERRED Kirken omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med een Plovs Land og svarede da 1 Mark 1. Ved det Antvorskovske Rytterdistrikts

Læs mere

Kirke Hvalsø Kirke. FDF K 17 Kaj Rostvad

Kirke Hvalsø Kirke. FDF K 17 Kaj Rostvad Kirke Hvalsø Kirke 3,5 km fra Bødkerhuset ligger Kirke Hvalsø Kirke - højt hævet over den gamle landsby, Hvalsø. Den ligger, som de fleste danske landsbykirker med kor og alter mod øst, dér hvor Paradiset

Læs mere

Aggersborg Kirke. Her mødes fortid og nutid

Aggersborg Kirke. Her mødes fortid og nutid Aggersborg Kirke Her mødes fortid og nutid INTRO: Når du besøger Aggersborg Kirke, bør du give dig god tid. Gå hen til vestsiden af det flotte dobbeltsidige dige af kampesten og nyd den vidunderlige udsigt.

Læs mere

Kirken, der indtil 1905 var annekteret Sejerslev 1, er nu Anneks til Ejerslev. Ejendomsforholdene JØRSBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED

Kirken, der indtil 1905 var annekteret Sejerslev 1, er nu Anneks til Ejerslev. Ejendomsforholdene JØRSBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED h. m. 1936 Fig. 1. Jørsby. Ydre, set fra Sydvest. JØRSBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Kirken, der indtil 1905 var annekteret Sejerslev 1, er nu Anneks til Ejerslev. Ejendomsforholdene falder fra Reformationen

Læs mere

H E L D U M K I R K E G U I D E I T I D & R U M

H E L D U M K I R K E G U I D E I T I D & R U M H E L D U M K I R K E G U I D E I T I D & R U M Bondekirke, lav og lille, rejst af sten fra sognets jord, her blir travle tanker stille under troens stærke ord, her har slægtens lange kæde sunget deres

Læs mere

Fig. 1. Græshave. Ydre, set fra nordøst. GRÆSHAVE KIRKE LAALANDS SØNDER HERRED

Fig. 1. Græshave. Ydre, set fra nordøst. GRÆSHAVE KIRKE LAALANDS SØNDER HERRED Fig. 1. Græshave. Ydre, set fra nordøst. GRÆSHAVE KIRKE LAALANDS SØNDER HERRED Kirken har siden reformationen været anneks til Gloslunde. Om dens ejerforhold i middelalderen er intet oplyst, men den tilhørte

Læs mere

K Y N D B Y P O S T E N

K Y N D B Y P O S T E N K Y N D Juletræet tændes i Kyndby Første søndag i advent - 2. december - tændes traditionen tro juletræet i Kyndby. Vi mødes ved gadekæret kl. 16.00 hvor der er gløgg og æbleskiver. Træet er endnu en gang

Læs mere

Sommerudflugten 2011 - en heldagstur med kultur- og naturoplevelser i Himmerland.

Sommerudflugten 2011 - en heldagstur med kultur- og naturoplevelser i Himmerland. Sommerudflugten 2011 - en heldagstur med kultur- og naturoplevelser i Himmerland. Udflugten, der var kommet i stand efter Birgit Wantings grundige planlægningsarbejde, havde sit første stop var Frejlev

Læs mere

Øst for våbenhuset ses tydelige spor efter den gamle mandsindgang og på nordsiden ses kvindeindgangen. bladranker.

Øst for våbenhuset ses tydelige spor efter den gamle mandsindgang og på nordsiden ses kvindeindgangen. bladranker. Sevel Kirke Sevel Kirke er en romansk kvaderstenskirke som de fleste af vore jyske kirker. Den er fra den store kirkebygningsperiode fra 1130-1230. Dette gælder kun koret og den østligste del af kirken

Læs mere

SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm. Indvendig istandsættelse Kalkede vægge. Redegørelse

SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm. Indvendig istandsættelse Kalkede vægge. Redegørelse SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm Indvendig istandsættelse Kalkede vægge Redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN November 2015 Orientering Skt. Peders kirkes indre - våbenhus, skib, kor, apsis og tårnrum

Læs mere

Tidstavle Gudum kirke

Tidstavle Gudum kirke Tidstavle Gudum kirke Formålet med tidstavlen er, at dokumentere min på stand om, at den kirke har konstant været under forandring og er til alle tider blevet brugt som ramme om sognets gudstjenester,

Læs mere

Nazarethkirken i Ryslinge

Nazarethkirken i Ryslinge Nazarethkirken i Ryslinge Forslag til indvendig istandsættelse 12. oktober 2007 C & W arkitekter a/s Kullinggade 31 E 5700 Svendborg Tlf. 62 21 47 20 Sag nr. 07005 Nazarethkirken i Ryslinge Forslag til

Læs mere

SKT. PEDERS KIRKE - Indvendig restaurering 2016

SKT. PEDERS KIRKE - Indvendig restaurering 2016 SKT. PEDERS KIRKE - Indvendig restaurering 2016 10 TILSYN - NOTAT 29.2.16 Opdatering af tilsynsnotat nr. 9-24.febr.2016 Flere kalkmalerier - i koret. Under afrensning af væggene i koret den 24.2.2106 fandtes

Læs mere

Kirken var viet til S. Thomas 1. På Eskilsø i Roskilde Fjord grundlagdes engang for ESKILSØ KLOSTERKIRKE

Kirken var viet til S. Thomas 1. På Eskilsø i Roskilde Fjord grundlagdes engang for ESKILSØ KLOSTERKIRKE Fig. 1. Eskilsø. Ruinen set fra nord, M. Mackeprang 1911 ESKILSØ KLOSTERKIRKE SEI.SØ SOGN, HORNS HERRED Kirken var viet til S. Thomas 1. På Eskilsø i Roskilde Fjord grundlagdes engang for 1145 et samfund

Læs mere

THISTED KIRKE. Frederik d. 4., efter at han 1702 havde været i Thisted. I Ansøgningen hedder det 1 ):

THISTED KIRKE. Frederik d. 4., efter at han 1702 havde været i Thisted. I Ansøgningen hedder det 1 ): THISTED KIRKE. PÅ samme Tid som Byen blev Købstad må den nuværende Kirkebygning være blevet opført. En Overlevering fortæller også, at den er bygget på Kong Hans Tid, og dette modsiges heller ikke af Bygningsstilen.

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Linå Kirke d. 21/10 2011

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Linå Kirke d. 21/10 2011 Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Linå Kirke d. 21/10 2011 Linå sogn, Gjern hrd., Århus amt., Stednr. 16.01.05 Rapport ved museumsinspektør Anders C. Christensen Okt. 2009 J.nr. 1025/2011 Indhold:

Læs mere

FREDERIKSHAVN KIRKE Frederikshavn Provsti Aalborg Stift

FREDERIKSHAVN KIRKE Frederikshavn Provsti Aalborg Stift FREDERIKSHAVN KIRKE Frederikshavn Provsti Aalborg Stift Forslag til restaurering af kirkebygning installationer inventar varmeanlæg m.v. maj 2011 Arkitekt Kjeld Høgh Thomsen, c/o Arkinord A S, Havnepladsen

Læs mere

FAGETS TERMINOLOGI OG BYGNINGSUDTRYK tømmerværk og snedkerværk. Birgitte Tanderup Eybye. arkitekt maa, stud. ph.d.. Arkitektonisk Kulturarv

FAGETS TERMINOLOGI OG BYGNINGSUDTRYK tømmerværk og snedkerværk. Birgitte Tanderup Eybye. arkitekt maa, stud. ph.d.. Arkitektonisk Kulturarv FAGETS TERMINOLOGI OG BYGNINGSUDTRYK tømmerværk og snedkerværk Birgitte Tanderup Eybye. arkitekt maa, stud. ph.d.. Arkitektonisk Kulturarv FORELÆSNINGENS STRUKTUR TØMMERVÆRK Begrebsdefinition og grundlæggende

Læs mere

2346 nørvang herred. Fig. 10. Skibets syddør set udefra (s. 2348). Foto Arnold Mikkelsen South door of nave.

2346 nørvang herred. Fig. 10. Skibets syddør set udefra (s. 2348). Foto Arnold Mikkelsen South door of nave. 2346 nørvang herred Fig. 10. Skibets syddør set udefra (s. 2348). Foto Arnold Mikkelsen 2015. South door of nave. øster nykirke 2347 Fig. 11. Skibets syddør set indefra (s. 2348-49 note 46). Foto Arnold

Læs mere

Kirken den er et gammelt

Kirken den er et gammelt RØNBJERG KIRKE Kirken den er et gammelt hus Sådan skrev Grundtvig i 1853. Her hos os, i Estvad og Rønbjerg sogne, passer citatet glimrende. Vores 2 kirker er gamle huse, men de er levende rammer for sognenes

Læs mere

S k r ø b e l e v k i r k e

S k r ø b e l e v k i r k e Skrøbelev kirke DK Skrøbelev kirkes alder kan ikke siges helt nøjagtigt, men efter dens stil og byggemåde må den, ligesom en stor del af de danske landsbykirker, stamme fra 1100-tallet. I sin bog om Langelands

Læs mere

Kirkegårdene ved Ejby Kirke og Nr. Dalby Kirke

Kirkegårdene ved Ejby Kirke og Nr. Dalby Kirke Kirkegårdene ved Ejby Kirke og Nr. Dalby Kirke Indhold Side Ejby Kirke 3 Nr. Dalby Kirke 5 Det traditionelle gravsted 7 Det traditionelle urnegravsted 8 Urne- og kistegravplads i ukendt fællesgrav 9 Urne-

Læs mere

Fig. 1. Hejninge. Ydre, set fra Sydøst. HEJNINGE KIRKE SLAGELSE HERRED

Fig. 1. Hejninge. Ydre, set fra Sydøst. HEJNINGE KIRKE SLAGELSE HERRED Fig. 1. Hejninge. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1980 HEJNINGE KIRKE SLAGELSE HERRED Hejninge, der omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med 3 Agre (»tres agros in terris«) og da svarede 1 Mark 1, var

Læs mere

Fig. 1. Valsølille. Ydre, set fra Nordøst. VALSØLILLE KIRKE RINGSTED HERRED

Fig. 1. Valsølille. Ydre, set fra Nordøst. VALSØLILLE KIRKE RINGSTED HERRED Fig. 1. Valsølille. Ydre, set fra Nordøst. VALSØLILLE KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der er Anneks til Jystrup, nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370; den havde een Plovs Jorder og svarede 1 Mark 1.

Læs mere

Guldbjerg kirke. Skovby herred, 5400 Bogense

Guldbjerg kirke. Skovby herred, 5400 Bogense Guldbjerg kirke Skovby herred, 5400 Bogense Beliggenhed: På Nordfyns moræneflade, den såkaldte Sletten, danner enkelte, ejendommeligt formede bakker en kontrast til det flade landskab. Gennem Guldbjerg

Læs mere

NAZARET. kirke. Bygningen & dens historie. www.fredensognazaret.dk

NAZARET. kirke. Bygningen & dens historie. www.fredensognazaret.dk NAZARET kirke Bygningen & dens historie www.fredensognazaret.dk En kirke bliver til I slutningen af 1800-tallet havde København kun få kirker i forhold til befolkningstallet. Området mellem Østerbrogade,

Læs mere

Ans Kirke. Grønbæk Sogn,Viborg Stift

Ans Kirke. Grønbæk Sogn,Viborg Stift Ans Kirke Grønbæk Sogn,Viborg Stift ANS KIRKE Ans kirke bærer præg af at være en nyere kirke. Godt nok er den øst/vest vendt som de gamle landsbykirker. Men med kor og apsis mod vest, våbenhus mod øst

Læs mere

Ketting kirke. Sønderborg provsti Haderslev Stift

Ketting kirke. Sønderborg provsti Haderslev Stift Ketting kirke Sønderborg provsti Haderslev Stift 2 Velkommen i Ketting kirke Vi byder alle besøgende velkommen i Ketting kirke. Kirken er normalt åben på hverdage (mandag til lørdag) fra 8 til 16. Vi beder

Læs mere

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster Huset fortæller Odense adelige Jomfrukloster På afstand et homogent anlæg, men tæt på er der spor fra forskellige byggeperioder. Med udgangspunkt i bygningen kan man fortælle arkitekturhistorie fra middelalder

Læs mere

Lindum Syd Langhus fra middelalderen

Lindum Syd Langhus fra middelalderen Lindum Syd Langhus fra middelalderen Jesper Hjermind De fremgravede spor efter et middelalderhus i Lindum diskuteres på kanten af udgravningen Viborg Stiftsmuseum 2006 Bygherrerapport nr. 16 Bygherre:

Læs mere

Kirken den er et gammelt

Kirken den er et gammelt ESTVAD KIRKE Kirken den er et gammelt hus Sådan skrev Grundtvig i 1853. Her hos os, i Estvad og Rønbjerg sogne, passer citatet glimrende. Vores 2 kirker er gamle huse, men de er levende rammer for sognenes

Læs mere

Takstregulativ og vedtægt

Takstregulativ og vedtægt Takstregulativ og vedtægt for Skibinge kirke Stege-Vordingborg provsti (Vordingborg kommune) Roskilde stift Side 1 af 7 TAKSTREGULATIV I. For benyttelse af kirken A. til gudstjenester a. der afholdes af

Læs mere

www.longelsekirke.dk Mindeplade for de ukendte druknede 46. Opsat i 2012.

www.longelsekirke.dk Mindeplade for de ukendte druknede 46. Opsat i 2012. Longelse kirke Kirken, som er højt placeret med udsigt til Langelandsbæltet og Lolland, er en middelalderkirke, med romansk skib og sengotisk lanhuskor. Våbenhus i syd, sakristi i nord og tårn i vest.

Læs mere

ANDUVNINGSFYR 1747-1837

ANDUVNINGSFYR 1747-1837 ANDUVNINGSFYR 1747-1837 23 Det Gamle fyr / Det Hvide Fyr Fyrvej 2 Arkitekt Philip de Lange 9990 Skagen Opført 1746-48, forhøjet 1816 Skagen Kommune Opr. kulfyr senere spejlapparat Nordjyllands Amt Tårnhøjde

Læs mere

Fig. 1. Tikøb. Ydre, set fra nordvest. TIKØB KIRKE LYNGE-KRONBORG HERRED

Fig. 1. Tikøb. Ydre, set fra nordvest. TIKØB KIRKE LYNGE-KRONBORG HERRED Fig. 1. Tikøb. Ydre, set fra nordvest. L. L. 1955 TIKØB KIRKE LYNGE-KRONBORG HERRED Kirkens værnehelgen kendes ikke, thi maleriet på alterbordsforside af Anna Selvtredie og Kristus samt Maria og alle helgener,

Læs mere

Fig. 1. Maribo domkirke, set fra nordvest over søsterklosterets fundamenter.

Fig. 1. Maribo domkirke, set fra nordvest over søsterklosterets fundamenter. Fig. 1. Maribo domkirke, set fra nordvest over søsterklosterets fundamenter. Aa. Kl. 1947 MARIBO DOMKIRKE K irken, der er viet til Jomfru Maria og S. Birgitte, er opført som en del af det Birgittinerkloster,

Læs mere

F R E D N I N G S V Æ R D I E R

F R E D N I N G S V Æ R D I E R F R E D N I N G S V Æ R D I E R NØRRETORV 10-15 HJØRRING KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 11.05.2011 Besigtiget af: Nanna Secher Larsen Journalnummer: 2011-7.82.07/860-0001 Kommune: Hjørring Kommune Adresse:

Læs mere

Grene gamle kirke Oversigtsfoto fra nordvesthjørnet af den stemningsfyldte kirkeplads for Grene gamle Kirke. Kirkegården med dens grave omsluttes af et stort stendige og tomten af den gamle kirke er markeret

Læs mere

URUP KIRKE GRINDSTED SOGN

URUP KIRKE GRINDSTED SOGN 2266 SLAVS HERRED Fig. 1. Grundplan, snit og opstalter 1:300, tegnet af N. Christof. Hansen, januar 1918. Tegningerne opbevares ved embedet. Grundriss, Schnitt und Aufrisse, 1918. Die Zeichnungen werden

Læs mere

Sønderborg Provsti PU godkendte anlægsønsker budget 2015

Sønderborg Provsti PU godkendte anlægsønsker budget 2015 Sønderborg Provsti e anlægsønsker budget 2015 Sogne/ønsker Asserballe Sogn 405.000 Omsætning af stendige 275.000 e kirke indvendig og sakristi 70.000 70.000 e kirke udvendig 60.000 60.000 Augustenborg

Læs mere

Ha r a l d s t e d e r f o r

Ha r a l d s t e d e r f o r FORORD R ammen om Haraldsted og Allindemagle Sogne er en fantastisk natur gennemsyret af vort lands tidlige historie. Livet her er rundet af en gammel landbokultur, som vi alle bor midt i og de få arbejder

Læs mere

KIRKEVANDRING VED VILSTRUP KIRKE Torsdag den 11. september 2003.

KIRKEVANDRING VED VILSTRUP KIRKE Torsdag den 11. september 2003. KIRKEVANDRING VED VILSTRUP KIRKE Torsdag den 11. september 2003. Museumsinspektør Lennart Madsens gennemgang. Lennart Madsen begyndte sin gennemgang ved det nordvestlige hjørne af kirken: Nordsiden af

Læs mere

RESTAURERING AF SEVEL KIRKE FOR SEVEL MENIGHEDSRÅD JANUAR 2015

RESTAURERING AF SEVEL KIRKE FOR SEVEL MENIGHEDSRÅD JANUAR 2015 RESTAURERING AF SEVEL KIRKE FOR SEVEL MENIGHEDSRÅD JANUAR 2015 UDFØRT AF: V I L S B Ø L L O G P O U L S E N A / S A R K I T E K T F I R M A M A A P A R VESTERGADE 27 7620 LEMVIG TLF. 9781 0777 DRAGSBÆKVEJ

Læs mere

Våbenhuset. www.fuglsboellekirke.dk

Våbenhuset. www.fuglsboellekirke.dk Fuglsbølle kirke er bygget i middelalderen og har et romansk skib samt et sengotisk langhuskor. Våbenhus i syd samt sakristi i nord. Kirken har ikke tårn, men over kirkens vestgavl en tagrytter med spåndækket

Læs mere

Orglet brænder. - en fortælling om branden i orglet i Herstedøster Kirke en februardag i 2009 og de mange timers efterfølgende restaurering

Orglet brænder. - en fortælling om branden i orglet i Herstedøster Kirke en februardag i 2009 og de mange timers efterfølgende restaurering Orglet brænder - en fortælling om branden i orglet i Herstedøster Kirke en februardag i 2009 og de mange timers efterfølgende restaurering af sognepræst Lars Kruse Det var fredag morgen lidt før ni, hvor

Læs mere

Rundtur i Skt. Olai Kirke

Rundtur i Skt. Olai Kirke Helsingør Domkirke Skt. Olai Kirke Sophie Hansdatter. Opsat ca. 1601. Det er kirkens største og formentlig skåret af Statius Otto fra Lüneburg (ligesom nr. 6 og 12). 8. Epitaf over kgl. Majestæts amtsforvalter

Læs mere

Fig. 1. Freerslev. Ydre, set fra Sydøst. FREERSLEV KIRKE RINGSTED HERRED

Fig. 1. Freerslev. Ydre, set fra Sydøst. FREERSLEV KIRKE RINGSTED HERRED Fig. 1. Freerslev. Ydre, set fra Sydøst. P. N. 1929 FREERSLEV KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der fra 1550 erne, var Anneks til Ulse (Fakse Hrd., Præstø Amt) og fra 1775 til Haslev, nævnes i Roskildebispens

Læs mere

SVANEMØLLEN Svaneke.

SVANEMØLLEN Svaneke. SVANEMØLLEN Svaneke. Løse og nedfaldende egespåner 2010 Tilstand Beklædning, vinduer og døre. Istandsættelse NIELS-HOLGER LARSEN 2013 Indledning. Ved møllen opførelse blev både skrog og hat beklædt med

Læs mere

Takstregulativ og vedtægt

Takstregulativ og vedtægt Takstregulativ og vedtægt for Hjordkær kirke Aabenraa provsti ( Aabenraa kommune) Haderslev stift I For benyttelse af kirken TAKSTREGULATIV A. til gudstjenester a. der afholdes af kirkens præst eller en

Læs mere

Dendrokronologisk undersøgelse af prøver fra Vedersø kirke, Ringkøbing amt

Dendrokronologisk undersøgelse af prøver fra Vedersø kirke, Ringkøbing amt # NATIONALMUSEETS NATURVIDENSKABELIGE UNDERSØGELSER Dendrokronologisk undersøgelse af prøver fra Vedersø kirke, Ringkøbing amt af Orla Hylleberg Eriksen NNU rapport nr. 4 2007 NNU rapport nr. 4 2007 2

Læs mere

FREDERIKSHAVN KIRKE Frederikshavn Provsti Aalborg Stift

FREDERIKSHAVN KIRKE Frederikshavn Provsti Aalborg Stift FREDERIKSHAVN KIRKE Frederikshavn Provsti Aalborg Stift Forslag til restaurering af kirkebygning installationer inventar varmeanlæg m.v. juni 2012 Arkitekt Kjeld Høgh Thomsen, c/o Arkinord A S, Havnepladsen

Læs mere

SØBORG KIRKE* HOLBO HERRED

SØBORG KIRKE* HOLBO HERRED Fig. 1. Søborg. Ydre set fra nordøst med den udtørrede sø i forgrunden. SØBORG KIRKE* HOLBO HERRED S øborg voksede i den tidlige middelalder op i nær tilknytning til den stærke borg af samme navn (jfr.

Læs mere

Fig. 1. Aastrup. Ydre, set fra sydøst. FALSTERS SØNDER HERRED

Fig. 1. Aastrup. Ydre, set fra sydøst. FALSTERS SØNDER HERRED Fig. 1. Aastrup. Ydre, set fra sydøst. M. M.1911 AASTRUP KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED Kirken, der i ældre tid også kaldtes Morsby (Moseby) efter præstegården, skal være viet til S. Anna 1, som dog næppe

Læs mere

Høm Kirke set fra nordøst. Høm Kirkes historie

Høm Kirke set fra nordøst. Høm Kirkes historie Høm Kirke set fra nordøst Høm Kirkes historie Høm. Plan 1:300. Målt af K. V. Barfoed 1913. Dette hæfte er udgivet 2014 af Vetterslev-Høm Menighedsråd. Teksten er skrevet af tidligere sognepræst Jørn Jørgensen

Læs mere

Læs om middelalderkirkens historie, og hvorfor tårnet vender som det gør

Læs om middelalderkirkens historie, og hvorfor tårnet vender som det gør Ølstykke Kirke Læs om middelalderkirkens historie, og hvorfor tårnet vender som det gør Ølstykke Sogn Ølstykke Kirke Kirken ligger i Gl. Ølstykkes nordøstlige udkant og havde indtil 1970 ernes byggeboom

Læs mere

Fig. 1. Stenløse. Ydre, set fra sydøst. STENLØSE KIRKE ØLSTYKKE HERRED

Fig. 1. Stenløse. Ydre, set fra sydøst. STENLØSE KIRKE ØLSTYKKE HERRED Fig. 1. Stenløse. Ydre, set fra sydøst. N.E. 1976 STENLØSE KIRKE ØLSTYKKE HERRED Et præbende Stenløse fandtes ved Roskilde domkirke 1423, da biskop Jens Andersen Lodehat henlagde det af ham nylig stiftede

Læs mere

Kirken, som muligvis har været viet S. Olav (sml. klokke nr. 1), har antagelig i middelalderen ASMINDERØD KIRKE LYNGE-KRONBORG HERRED

Kirken, som muligvis har været viet S. Olav (sml. klokke nr. 1), har antagelig i middelalderen ASMINDERØD KIRKE LYNGE-KRONBORG HERRED Fig. 1. Asminderød. Ydre, set fra nordøst. E.M. 1962 ASMINDERØD KIRKE LYNGE-KRONBORG HERRED Kirken, som muligvis har været viet S. Olav (sml. klokke nr. 1), har antagelig i middelalderen været kongelig.

Læs mere

Varde Sct. Jacobi Kirke VMB

Varde Sct. Jacobi Kirke VMB Sct. Jacobi Kirke Historik - fra 2 kirker til 1 kirke og frem til i dag 1537 1551 1748 1806 fik lov at nedrive Sct. Nicolai Kirke. Tilladelsen blev ikke benyttet. Byen brændte og begge kirker brændte.

Læs mere

Fig. 1. Idestrup. Ydre, set fra sydøst. FALSTERS SØNDER HERRED

Fig. 1. Idestrup. Ydre, set fra sydøst. FALSTERS SØNDER HERRED Fig. 1. Idestrup. Ydre, set fra sydøst. Aa. Rl. 1953 IDESTRUP KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED Kirken, der i katolsk tid var viet til S. Jørgen 1, blev 1486 af kong Hans skænket til Helligånds kapel i Nykøbing

Læs mere

Mårup Kirke (skov nr. 50)

Mårup Kirke (skov nr. 50) Mårup Kirke (skov nr. 50) Beskrivelse Generelt Mårup Kirke er opført i midten af 1200-tallet. Da den blev opført, lå Mårup Kirke centralt i sognet et godt stykke inde i landet, men kystnedbrydningen har

Læs mere