Inspirationsfolder til at være kirke

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Inspirationsfolder til at være kirke"

Transkript

1 Inspirationsfolder til at være kirke - sammen med mennesker med særlige behov

2 »Inspirationsfolder til at være kirke - sammen med mennesker med særlige behov«udgivet af: Biskopperne i Danmark (udvalg vedrørende folkekirkens arbejde blandt udviklingshæmmede og andre med særlige behov). Henvendelse angående folderen skal ske til: Leise Christensen, Teologisk Pædagogisk Center Kirkeallé Løgumkloster Tlf Skribenter: Ellen Hessellund Mikkelsen, landsleder i Kristelig Handicapforening Sytter Kristensen, landsformand i LEV Jonas Bak Weisenberg, sognepræst i Allesø og Næsbyhoved Broby sogne Line Rudbeck, præst i Landsbyen Sølund Benedikte Bock Pedersen, sognepræst i Gammel Haderslev Sogn Fotos: Private. Layout & tryk: Videbæk Bogtrykkeri A S ISBN: Inspirationsfolder til at være kirke...

3 Indholdsfortegnelse Forord 4 Præstens kontakt til bofællesskaber 6 Idékatalog til gudstjenester 8 Musikkens betydning 19 Kirkekursus for mennesker med særlige behov 22 Begravelse og sorg 25 Inspirationsfolder til at være kirke... 3

4 Forord Udviklingshæmmede - kirkens gave og opgave Hvis der i et sogn ligger en institution for udviklingshæmmede, har man som præst og menighed en særlig opgave. Og hvis man formår at medtænke og inddrage de udviklingshæmmede i gudstjenesten og i menighedens arbejde, vil man opleve dem som en gave. De udviklingshæmmede har nemlig meget at give af alt det, som vi så let glemmer, men som vi aldrig kan få for meget af: glæde, humør, umiddelbarhed, kærlighed, følsomhed, skæve indfald, uhøjtidelighed - kort sagt: alt det mangfoldige og brogede ved livet. Derfor mangler der også noget i en menighed, hvis der ikke er én eller flere udviklingshæmmede til kirkens gudstjenester og arrangementer.»hvis du ikke har en gammel i din familie, hvad ros har du da?«- spurgte en afrikaner engang Anna Sofie Seidelin, da han blev præsenteret for et dansk alderdomshjem. Det samme spørgsmål kan man stille til en menighed:»hvis I ikke har en udviklingshæmmet i jeres menighed, hvad ros har I da?«. Dette lille hæfte er skrevet af præster/teologer, som på forskellig måde er engageret i arbejdet med udviklingshæmmede. Det er et inspirationsmateriale, som med konkrete råd og enkle anvisninger giver forslag til, hvordan man som præst og menighed kan løse opgaven. Ikke alene med særlige gudstjenester og medinddragelse i almindelige højmesser, men også ved gennemførsel af kurser og vanskelige samtaler med udviklingshæmmede. Jeg kan på det varmeste anbefale hæftet og opfordre præster og menigheder til at tage opgaven op. Der er velsignelse i det. Steen Skovsgaard Biskop i Lolland-Falsters Stift 4 Inspirationsfolder til at være kirke...

5 Mennesker med særlige behov rummer for størstedelen udviklingshæmmede, men naturligvis også mennesker med andre kognitive handicaps. Vi vælger at bruge ordet udviklingshæmning fremadrettet i denne folder. Inspirationsfolder til at være kirke... 5

6 Præstens kontakt til bofællesskaber Hvis du som præst har et bofællesskab for udviklingshæmmede eller en lignende institution liggende i sognet, er det en oplagt opgave for Folkekirken at være i kontakt med den. Enten ved at præsten tager ud på bostedet eller ved, at de inviteres hen i kirken. Men det er en opgave, som kræver en indsats fra præstens side, fordi der skal skabes en kontakt til det enkelte sted. Samtidig kan det være en stor udfordring, fordi man som præst skal nytænke, hvordan man formidler sit budskab til en ny type menighed, ligesom rammerne for formidlingen også kan være nye. Det kan eksempelvis være, når en gudstjeneste bedst afholdes på bofællesskabet, fordi beboerne der er trygge og bekendte med omgivelserne. Eller det kan være, hvis formidlingen kræver andre særlige hensyn. Mødet mellem præst og bofællesskab kan også indledningsvist bestå i, at præsten kommer forbi til en kop kaffe. Vi håber at nedenstående kan være en hjælp til at skabe kontakten og bidrage med ideer dels til gudstjenester og dels til kursus om kirken målrettet de udviklingshæmmede. Hvordan får man kontakt? Flere steder er der allerede en god kontakt mellem bofællesskab og kirken. De steder, hvor der ikke allerede er kontakt til bostedet, er det oplagt at tage kontakt til lederen af stedet. I den forbindelse er det vigtigt hurtigt at gøre det klart, at man som Folkekirke kommer for at bakke op om medlemmernes tro, støtte beboerne i at praktisere deres tro og give dem rum til at udfolde den. Ofte vil der blive taget positivt imod tilbuddet, men i enkelte tilfælde vil man kunne opleve en modstand mod kirkens rolle i bofællesskabet. Indvendinger mod kirkens tilstedeværelse kan være, at beboerne ikke forstår, hvad tro er, 6 Inspirationsfolder til at være kirke...

7 eller at der ikke er personale til at medvirke ved de eventuelle aktiviteter, der måtte følge med. I de tilfælde, hvor den mødte modstand er massiv, er det en mulighed at kontakte kommunen og ad den vej sikre, at beboerne kan få mulighed for at praktisere deres tro. Indledningsvist er det vigtigste som nævnt at få et møde i stand, komme ud og hilse på beboerne, lære både dem og personalet at kende og se, hvordan rammerne er. Hvad skal man tilbyde som præst? Det er centralt, at man tilbyder med mellemrum at komme og holde en gudstjeneste i bofællesskabet. Længere henne i denne folder er der givet eksempler på, hvordan liturgien ved en sådan gudstjeneste i bofællesskabet kunne være. Der er også overvejelser over de særlige problemstillinger af praktisk art, som gør sig gældende ved en sådan gudstjeneste. Udover at fejre gudstjeneste med beboerne er det også vigtigt, at man som præst besøger bofællesskabet i andre anledninger - eksempelvis når der foregår noget særligt på bostedet/institutionen. Det kunne være institutionens fødselsdag, et åbent-hus-arrangement eller andre centrale begivenheder i beboernes liv. Det gør præsten til en kendt og tryg person, hvilket er betydningsfuldt, når han/hunf.eks. i forbindelse med et dødsfald kommer på institutionen. Derudover kan man foreslå musikalske arrangementer. I Brejning kirke i Gauerslund sogn, afholder sognet med succes to-tre gange om året koncerter i kirken, som er målrettet dagcentrene. Et andet tilbud kunne være at invitere til et besøg i kirken eller at afholde kirkekursus, som kort fortalt giver en introduktion til kirken, dens højtider og ritualer. Indholdet i dette kirkekursus uddybes senere i folderen. Sidst, men ikke mindst, har også udviklingshæmmede brug for sjælesorgsamtaler. Der kan være beboere, som har behov for en samtale og gerne vil tale med en, der ikke er ansat på stedet. I disse tilfælde er det selvsagt vigtigt, at man som præst på forhånd er kendt i bofællesskabet. Inspirationsfolder til at være kirke... 7

8 Idékatalog til gudstjenester Udviklingshæmmede er først og fremmest mennesker, som har meget at bidrage med. Mange har dog brug for støtte for at kunne bruge de ressourcer, de har. Det skyldes, at de ofte har reducerede kognitive, sproglige og motoriske færdigheder. Nogle kan også have svært ved at bearbejde og lagre indtryk fra omverdenen. Selvom evnen til at udtrykke sig er nedsat, betyder det ikke, at den enkeltes åndelige længsler og behov for kunne udøve sin tro eller livssyn er svækket. På det område er vi alle lige. Kirkens udfordring og opgave er derfor at anvende et sprog og nogle udtryksmåder, som udviklingshæmmede både kan forstå og bruge. Samtidig må vi give den enkelte den hjælp og støtte, som han/hun har brug for til at blive et ligeværdigt og fuldbyrdet medlem af det kristne fællesskab. Forslag til forpligtende praksis for kirken i forhold til udviklingshæmmede at give mennesker med fysisk funktions-nedsættelse en reel mulighed for at få et tilhørsforhold til kirken. at give udviklingshæmmede den nødvendige støtte til at kunne deltage i det kirkelige liv på en ligeværdig måde. at arbejde med vores fællesskabskultur, sådan at udviklingshæmmede føler sig set, værdsat, respekteret og opleves som en naturlig del af fællesskabet. at arbejde for, at kirkens budskab og formidling bliver tilgængelig for udviklingshæmmede. 8 Inspirationsfolder til at være kirke...

9 Gudstjeneste for udviklingshæmmede Det er vigtigt, at menigheden fra byens bosteder og bo-fællesskaber føler sig set, budt velkommen og inkluderet. Derfor bliver det at gå i kirke en»helhedsoplevelse«, der begynder, når menigheden træder ind ad døren og som rækker videre ud i hverdagen. Orgelet bærer en stor del af oplevelsen ved at gå i kirke, så derfor kan det være en god idé at lave en aftale med organisten om at spille minutter før gudstjenesten går i gang. Menigheden føler sig på den måde velkommen og kan nyde musikken, indtil gudstjenesten går i gang. Måske kan én hjælpe med at ringe med klokkerne (hvis kirken har fjernbetjening). Præsten står i døren og siger goddag og får set postkortet fra en pårørende, som en måske har med, det nye hår, som en anden måske har fået, billeder fra en fest eller noget helt fjerde. Inkluderende gudstjeneste/ deltagelse i højmessen For at udviklingshæmmede kan få så god en oplevelse af at være del af det gudstjenestefejrende fællesskab som muligt, er der nogle praktiske spørgsmål, som det vil være fint at samtale med hjemmene, bostederne eller bofællesskaberne om: Inspirationsfolder til at være kirke... 9

10 Er der hos den enkelte beboer et ønske om at deltage i gudstjenester og fællesskabet omkring den lokale kirke? Er der et ønske om hjemmebesøg? Er der behov for hjælp til transport (præsenter muligheden for at bestille kirkebil)? Er der behov for en ledsager/»hjerteven«i menigheden, som kan hjælpe og støtte den udviklingshæmmede igennem gudstjenesten. F.eks. til at slå op i salmebogen, følge til alters, følge frem og overvære dåben mv.? Hvis den udviklingshæmmede har lyst til at deltage i kirkekaffe eller andre fællesskaber og aktiviteter omkring kirken, er det en idé at have en ledsager/ hjerteven/ kontaktperson i menigheden, som kan hjælpe den udviklingshæmmede til rette, byde velkommen og lade den udviklingshæmmede mærke, at han/hun er en del af fællesskabet på lige fod med de andre i menigheden. Ud fra de behov og ønsker, der kommer frem ved samtale med de udviklingshæmmede mennesker i sognet, deres forældre og pædagoger, er den en god idé at lave en artikel i kirkebladet omkring»projekt hjerteven«med henblik på at rekruttere»hjertevenner«i menigheden. Arranger dernæst et møde, hvor de nye venner mødes. Aftale kontaktordning i forhold til, hvornår hjertevennerne skal»i aktion«. Inkluderende tiltag i gudstjenesten Inviter til gudstjenesteplanlægningsmøde i sognegården eller besøg bofællesskabet. Tal om søndagens tekst og skriv prædikenen ud fra de kommentarer, de udviklingshæmmede kommer med. Eksempler på spørgsmål, der kan åbne for en snak om teksten: 10 Inspirationsfolder til at være kirke...

11 Hvad er det teksten handler om? Kender I det? Har I prøvet det? Hvordan kunne det også være endt? Hvad tror I, Jesus mener? Hvorfor er det godt /dårligt? Hvad er det, som er svært? Hvad betyder det for os, når vi tror på Gud? Konkrete aktiviteter i forbindelse gudstjenesten, som kan varetages af udviklingshæmmede: f.eks. hjælpe ved klokkeringning, hjælpe med at tænde lys, dele salmebøger ud, assisterer ved dåb eller altergang. Brug elementer i forbindelse med søndagens placering i kirkeåret, evangelieteksten eller det tema, der er i prædikenen, som kan konkretiseres og gerne som noget menigheden kan deltage i - som f.eks. at tænde et lys Allehelgen eller hilse på hinanden i forbindelse med den apostolske velsignelse. Inspirationsfolder til at være kirke... 11

12 Forslag til liturgi ved særgudstjenester for bofællesskaber og bosteder Klokkeringning. Præludium. Velkomst med introduktion af dagens tema/ emne. Gå rundt med en lille klokke og ring for hver enkelt - meget effektfuldt - alle føler sig velkommen, set og inkluderet i gudstjenesten. Derefter kan præsten sige:»vi skal begynde gudstjenesten med at ønske det bedste for hinanden, og det bedste er, at Vorherre Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab må være med os alle«. 1. salme: Gerne den samme hver gang. Prædiken - Enkel, tydelig pointe, må gerne være suppleret med nogle rekvisitter. A la børnegudstjeneste uden at være barnlig! (se ideer til gudstjeneste nedenfor). 12 Inspirationsfolder til at være kirke...

13 Rigtig mange kan godt lide af få noget med hjem fra en gudstjeneste. Det kan for eksempel være et klistermærke med en blomst på, som skal minde om, at vi skal hjælpe med til at få hinandens liv til at blomstre. Eller det kan være et lys, som minder os om, at Jesus er verdens lys. Et kornaks i forbindelse med høstgudstjeneste eller en påskelilje i forbindelse med påskegudstjeneste. 2. salme. Bøn. Evt. altergang. 3. salme. Fadervor (evt. med tegn til tale). Velsignelse. 4. salme Gerne den sammen hver gang - evt. 752, v. 4:»Gå da frit enhver til sit«eller»han har den hele vide verden«. Postludium. Farvel og tak for i dag. Tidsramme: minutter. Det er en god ide etablere et gudstjenesteudvalg, som kan bestå af en præst, menighedsrådsmedlemmer, en pædagog, en forældrerepræsentant, en repræsentant fra LEV og gerne en udviklingshæmmet brugerrepræsentant. Dette udvalg kommer med indspark og ideer til gudstjenesten og kan evt. varetage praktiske opgaver i forbindelse med gudstjenesten og arrangere kirkekaffe/kirkefrokost. Eksempler på afholdte gudstjenester Tema: Påske Forud for gudstjenesten er der lavet aftale med et lokalt værksted for udviklingshæmmede om at lave fire store påskebilleder: palmesøndag med fokus på forventning og glæde; skærtorsdag med fokus på spisning, fællesskab og forræderi; langfredag med fokus på sorg og tab og påskedag med fokus på glæde Inspirationsfolder til at være kirke... 13

14 og sejr. Billederne kan være udformet som maleri, filt, glas mm, og ophænges i kirke. Præludium. Velkomst. Salme: Påskeblomst v. 1, 3 og 6. Prædiken med udgangspunkt i billederne.»salme«det er i dag et vejr, et solskinsvejr. Altergang. Salme: Vær velkommen v. 3. Fadervor og velsignelse. Salme: Han har den hele vide verden. Postludium. Alternativt kan påskens beretning fortælles således, at præludiet er en opførsel af indtoget i Jerusalem, og menigheden har på forhånd fået uddelt palmegrene, som de vifter med. Prædikedelen er så en enkel genfortælling af påskens begivenheder. Tema: At dele - med udgangspunkt i den rige bonde Forud for gudstjenesten er der lavet aftale med tre udviklingshæmmede om, at de vil»optræde«lidt i forbindelse med gudstjenesten. To skal sidde til bords og en skal være tjener på en restaurant. Tjeneren serveres forskelligt f. eks. plastikbestik og fint porcelæn, en stor sodavand og en lille, en stor lagkage og en lille tør kiks. Præludium. Velkomst. Salme: Nu titte til hinanden. 14 Inspirationsfolder til at være kirke...

15 Prædiken med en kort genfortælling om den rige bonde og optrin om, at der bliver gjort forskel, det er uretfærdigt. Gud elsker os, og derfor skal vi elske hinanden og dele med hinanden, fordi vi er skabt i Guds billede og fordi vi har ansvar for hinanden. Salme: Lille Guds barn v 1, 2, 6 og 7. Altergang. Fadervor og velsignelse. Salme: Han har den hele vide verden. Postludium. Tema: Høst - kager, brød, fadervor og nadver Forud for gudstjenesten er der blevet bagt et rugbrød og en kage. På prædikestolen er både kage, brød og oblat med. Præludium. Velkomst. Salme Nu falmer skoven v 1-5 og 10. Prædiken hvor forskellen på kager og rugbrød forklares. Giv os i dag vort daglige brød, det betyder, at vi beder om, at vi aldrig kommer til at sulte, at vi aldrig kommer til at mangle noget: Gud, venner, tøj, et hjem eller kærlighed. Alt det betyder brød i kirken. Eksempler på, hvad måltid vil sige sluttende med forklaring af nadveren. Salme: Vi pløjed og vi såed. Altergang. Fadervor og velsignelse. Salme: Han har den hele vide verden. Postludium. Inspirationsfolder til at være kirke... 15

16 Eksempel på inkluderende gudstjeneste I samarbejde mellem Kristelig Handicapforening, en efterskole og en præst. Opstilling som i aflang cirkel (ellipse) med åbning i begge ender og god plads mellem rækkerne. Alter midt i. Musik: Band med forsangere medvirker i stedet for organist og kor. Liturgien: Velkomst og intro. Procession med kors, Bibel, kalk, disk, lys og blomster til altret. Tingene bæres ind af repræsentanter fra efterskolen og bofællesskaberne. Vekselsang/Ekkosang: Du kalder os til kirke (nr. 128 i Gud ske tak og lov. Kgl. Vajsenhus forlag). Bøn v. forstander. 1. salme: Måne og sol DDS 13. Trosbekendelse med en bevægelse for hver del (præst). 2. salme: Ingen er så tryg i fare DDS 49. Prædiken - fortælling, drama og prædiken over Den barmhjertige samaritaner (medvirkende: Elever og beboere). Tekst: Den barmhjertige samaritaner Luk 10, Tema: Hvem er min næste? Drama her og nu. Nogen er på forhånd spurgt om at medvirke, men de ved ikke noget om, hvad de skal gøre. Mens præsten fortæller/prædiker, dramatiserer de fortællingen. De involverede kan også inddrages ved, at de bliver spurgt om, hvordan det gik dem i fortællingen. Prædiken integreret. 3. salme: Vær mig nær Gud, o Gud (Gud ske tak og lov nr. 38). 16 Inspirationsfolder til at være kirke...

17 Kirkebøn. Med bevægelser/tegn til hver hoveddel. Præsten beder og tre andre laver bevægelser/tegn imens. Altså under hver del af kirkebønnen udtrykkes indholdet i en kropsholdning, der svarer til indholdet i bønnen. F.eks. Hænderne strækkes ud som tegn på bøn. Man holder hinanden i hånden som tegn på bøn for fællesskabet. Man holder»om sig selv«ved bøn om Guds beskærmelse og omsorg. Man holder armene frem foran sig som kors ved bøn til Kristus... Det er vigtigt for at bevare roen, at der kun er én bevægelse/kropsholdning for hvert bønneafsnit, så der er tid til at følge med og indleve sig.»herre hør vor bøn«synges af alle mellem hvert led. 4. salme: Hil dig frelser og forsoner DDS 192. Altergang: Introduktion - nadverbøn. Fadervor (Udviklingshæmmede som forsangere -sang og bevægelse, musik og sang på cd). Indstiftelsesordene. Bægre deles ud til dem, der ønsker at deltage (fire hjælper med det). Inspirationsfolder til at være kirke... 17

18 Uddeling: Menigheden bliver siddende. Brød og vin deles ud af fire - en elev og en udviklingshæmmet med brød præsten og en anden med vinen. Bandet spiller imens stille sang og musik. Takkebøn: Velsignelsen synges (gospeludgaven: Herren vil velsigne dig, halleluja... Salmer og kirkeviser nr. 31) - vi svarer: Halleluja. Afslutning: Lovsang: Syng lovsang hele jorden DDS 420. Bøn v. forstander. Procession, hvor tingene fra altret bæres ud igen. Forrest bæres korset.»fader, du har skabt mig«synges imens. 18 Inspirationsfolder til at være kirke...

19 Musikkens betydning Da musikken har særlig stor betydning for mange udviklingshæmmede, har vi fået hhv. Gitte Berggren, organist ved Nyborg kirke, og Verner Helwig Pedersen, Præst i Gauerslund pastorat, til at skrive lidt om, hvad de gør, for at bruge musikken. Nyborg kirke Vi har ved Nyborg Kirke gennem flere år haft ugentlige andagter for udviklingshæmmede i forbindelse med konfirmationsforberedelsen. Andagterne udgør undervisningen for konfirmanderne og har en varighed af ca. en halv time. Efterhånden har vi fundet frem til et liturgisk forløb, hvor salmesang og musik har fået en fremtrædende plads. Andagterne er bygget op omkring salmesang, trosbekendelse, lystænding i vores lysglobe, altergang og fadervor og velsignelse. Foruden præst og organist medvirker fast 2 kirkesangere og alle medvirkende er placeret omkring døbefont og kororgel. Musikken er således placeret synligt midt i kirkerummet. Salmevalget ligger fast fra gang til gang og salmer og sange er valgt ud fra Gud ske tak og lov. Enkelte gamle salmer er valgt, men mest nyere salmer/sange, der er moderne og enkle i såvel tonesprog som tekst. Et vigtigt punkt er lystændingen med efterfølgende meditation til stille orgelmusik. Efter få minutters meditation bevæger præst og konfirmander sig rundt i kirkerummet til orgelledsagelse. Altergang, fadervor og velsignelse afslutter andagterne, og et postludium afrunder disse, mens konfirmanderne bliver fulgt ud. En enkel liturgi med megen salmesang og fokus på musik/bevægelse har for os skabt nogle gode og givende forløb for såvel konfirmander som kirkens personale. Gitte Berggren Inspirationsfolder til at være kirke... 19

20 Gauerslund pastorat Siden indvielsen af Brejning kirke har der indtil foråret 2010 været afholdt fast gudstjeneste hver anden søndag for institutionernes beboere. Vi stoppede med gudstjenesterne, fordi de sidste brugere af dette tilbud flyttede fra pastoratet. Gennem 18 år har vi endvidere haft 3 årlige kirkekoncerter for de udviklingshæmmede. I pastoratet findes tre dagtilbud, som henter brugere fra hele det tidligere Vejle Amt. Kirkekoncerterne bruges særligt af disse dagtilbud som et aktivitetstilbud. En typisk kirkekoncert forløber således: 1. koncert: kl (med deltagere). 2. koncert: kl (med deltagere). Vi afholder dobbeltkoncert, fordi en del brugere kun har ½ dags tilbud. Koncerten varer ca minutter, og i koncerten indgår orgelmusik, fællessang, og meget gerne et andet instrument og anden slags musik, også folkemusik - violin, trompet, sang, kor, osv. Vi spørger en række musikkunstnere, om de vil medvirke, og de bliver honoreret. Langt de fleste af koncertgængerne er multihandicappede og har derfor intet verbalt sprog eller læsefærdigheder. Personalet tilkendegiver, at deres brugere, trods manglende færdigheder, har meget ud af at være med til disse koncerter. Personalet mærker på deltagerne, at der sker noget, så snart de kommer ind i kirkerummet. Vi har planer om at lave hverdagsgudstjenester som erstatning for de nedlagte søndagsgudstjeneste. Vi finder, at det er et meningsfuldt tilbud til en gruppe af handicappede, som ikke har sproget eller synet som kommunikationsmiddel. 20 Inspirationsfolder til at være kirke...

21 Det er min erfaring, at rigtig mange udviklingshæmmede har et forhold til kirken, hvis de selv får lov at bestemme det. Det handler meget om, at få en god kontakt til personalegruppen og få dem overbevist om, at kirken også er et tilbud til deres beboere. Som indgang til dette forhold, er koncerterne en mulig vej. Verner Helwig Pedersen Inspirationsfolder til at være kirke... 21

22 Kirkekursus for mennesker med særlige behov Som kursusforløb eller enkeltdags kursus. Målgruppe Voksne mennesker med særlige behov er den primære målgruppe, men kurset kan også bruges til specialklassers besøg i kirken. Formål At give mennesker med særlige behov mulighed for at lære deres lokale folkekirke bedre at kende. Forløb Kurset kan udformes efter lokale muligheder og ønsker. Det kan være et forløb på f.eks. fire aftener (aftenskole) eller det kan være et enkelt kirkebesøg. Fordelen ved at udforme det som et forløb er, at der bliver god tid til at lære hinanden at kende og skabe en tryghed og genkendelighed. Netop denne målgruppe har behov for god tid og tryghed. Aktører Det vil være fint at arbejde sammen om kurset som et team bestående af flere ansatte i kirken. Der, hvor der er mulighed, vil det også være fint med frivilliges deltagelse. Præst, sognemedhjælper og organist vil være oplagte. Kirketjener kan inddrages i en del af kurset. 22 Inspirationsfolder til at være kirke...

23 Invitation Afhængigt af lokale muligheder. Kan det evt. planlægges som et aftenskoleforløb i samarbejde med FOF, Ungdomsskolen, den lokale borgerforening, LEVs kommunekredse eller andre. Kan kommunen være samarbejdspartner? Overvej selv andre muligheder. Det vigtige er at bruge den kontakt, man har til institutioner/specialskoler/ værksteder, som er i sognet - eller skabe en god kontakt til disse. Aftale med dem, hvornår det vil være mest hensigtsmæssigt at lægge kurset og få spredt informationerne til de relevante grupper. Indhold Her er mulighederne mange. Der kan undervises i højtiderne, kirkens gudstjeneste, de særlige kirkelige handlinger som dåb, bryllup og begravelse. Selve kirkerummet giver også stof til flere kurser. Hvordan fungerer et orgel, hvad hedder de forskellige steder i kirkerummet, hvad forestiller altertavlen, hvad står der på prædikestolen, hvem ringer med klokkerne, hvorfor ser præstens tøj ud, som det gør osv.? Hvad sker der i hverdagen i kirken, på kontoret og i det eventuelle sognehus. Anledningen til kurset kan også være, at der er et særligt emne, der er aktuelt for en institution/specialklasse. F.eks. i forbindelse med en kirkelig handling eller en kirkelig højtid. Undervisningsformen Det er godt at skabe en ramme om undervisningen. At der f.eks. tændes lys og synges en salme. At man sammen dækker alterbordet (evt. med procession, hvor de forskellige ting til altret bæres ind). En sådan ramme er god, hvad enten det er en enkelt kursusdag eller et forløb. Ved det længere forløb vil denne ramme være med til at give tryghed og genkendelighed fra gang til gang. Det er fint, at det er forskellige mennesker, der fortæller, så der er variation. Inspirationsfolder til at være kirke... 23

24 Det er vigtigt at være opmærksom på en flerstrenget læringsstil: At der er noget for alle sanser/så mange som muligt: Fysisk aktiv deltagelse, noget at lytte til (udover ord), noget at smage på, noget at lugte til og noget at føle på. Det kan være en god tjekliste i forberedelsen. Fortællingen er god til at skabe oplevelse og indlevelse. Ved nogle emner er det helt oplagt at knytte en af de bibelske fortællinger til. Et ofte anvendt undervisningsmiddel til målgruppen er fotografiet. Der kan tages billeder af deltagerne i forskellige situationer i undervisningsforløbet: Stående ved døbefonten, sammen med organisten ved orglet, klædt i præstens tøj osv. Disse billeder kan printes ud og sættes i en kursusmappe fra gang til gang (ved et forløb) eller på et kursusbevis (ved en enkelt kursusdag). Kursusmappe Hver deltager får en lille kursusmappe. I kursusmappen kan sættes et ark for hver samling/hvert emne. Med f.eks. salmen, der synges, billeder fra hver kursusaften, billeder af kirkens inventar. Ved højtider: billede til de bibelske beretninger, der hører til højtiden. Kendskab Det er vigtigt at sætte sig godt ind i, hvem de enkelte deltagere er. F.eks. ved et indledende besøg på institution/specialskole. Det er vigtig med en god dialog med det personale, der har med deltagerne at gøre i hverdagen. Når emnet f.eks. er begravelse/sorg og håb, er det vigtigt at vide lidt om de enkeltes erfaring med dette. 24 Inspirationsfolder til at være kirke...

25 Begravelse og sorg I 2009 blevet der i et samarbejde mellem Kommunikationscentret i Hillerød og Kræftens bekæmpelse udgivet et idékatalog for specialtilbuds møde med børn, unge og voksne udviklingshæmmede i sorg. Idékataloget fik titlen»ikke et ord om døden«. (Materialet kan downloades gratis på Årsagen til titlen»ikke et ord om døden«er hentet i virkeligheden ude på bostederne, hvor der ofte er meget dårlig tradition for at tale om døden og beboernes sorg. Udviklingshæmmede er udsat for mange tab, som udløser en sorg. Ofte kommer sorgreaktionen først nogen tid efter dødsfaldet eller tabet og forveksles ind imellem med en depression eller anden ændret adfærd. Mange udviklingshæmmede vil gerne tale om sorg og savn, men har brug for hjælp til at begynde samtalen. Som præster kan vi tilbyde os ude på bostederne nogen tid efter et dødsfald og tale med beboerne om begravelsen og deres sorg og også om Himlen og opstandelseshåbet. Det kan være en god ramme om sådanne samtaler at synge en salme og bede fadervor. I forbindelse med et dødsfald på et bosted er det en god idé og en stor hjælp for både medbeboere, medarbejdere og pårørende, hvis beboeren bliver sunget ud og gerne med præstens medvirken. Mange udviklingshæmmede har en lav udviklingsalder og er derfor ikke i stand til at forstå, at døden er permanent og uigenkaldelig. Derfor kan det være nyttigt at se den døde og få sagt farvel - vel at mærke, hvis beboerne er blevet informeret om, hvordan den døde ser ud, føles, lugter mv., da de ellers kan blive meget forskrækkede over, at de døde ser anderledes ud, føles og måske lugter på en anden måde, end han/hun plejer. Ligeledes er det meget afgørende, at der bliver brugt»de rigtige ord«, nemlig»død«og»dødsfald«og ikke»gå bort«,»sove ind«og lignende, da de vendinger giver nogle forkerte associationer hos mennesker, der tænker helt konkret, sådan som udviklingshæmmede ofte gør. Går en bort må man forvente, at han kommer hjem igen, og sover en ind og derefter lægges i en kiste, er det ikke rart at tænke på, at man selv skal lægge sig til at sove om aftenen. I forbindelse med udsyngningen kan præsten synge for på nogle salmer, bede en bøn, Fadervor og lyse velsignelsen og på den måde indramme afskeden med Inspirationsfolder til at være kirke... 25

26 et ritual. Ligeledes kan det være en god idé, at præsten hjælper med at forberede den udviklingshæmmede på, hvad der skal ske til bisættelsen eller begravelsen: Hvordan ser kisten ud? Hvor står den? Hvad siger og gør præsten? Hvor skal den udviklingshæmmede sidde? Hvad skal der synges? Hvordan ser rustvognen/ graven ud? etc. Information er meget vigtig for, at den udviklingshæmmede føler sig tryg i det, der skal ske. En samtale om det»praktiske«omkring en begravelse kan være nyttig, både når der er tale om et dødsfald på et bosted, og hvis der i sognet er et dødsfald, hvor der blandt de pårørende er en udviklingshæmmet. En sådan samtale kan være en del af begravelsessamtalen eller ligge i forlængelse heraf. Som hjælp kan det være en idé at medbringe fotos af en kiste, af jordpåkastelsessættet, af en gravet grav mv. Sjælesorg Da sorg kan udløses af meget andet end et dødsfald, og mange udviklingshæmmede har flere ar på sjælen, er det en vigtig opgave at tilbyde sig som sjælesørger på sognets bosteder. Ritualer, salmer, bønner mv. er gode og nyttige i sjælesorgssamtalerne, da eksempelvis Fadervor, velsignelsen og mange af kernesalmerne er velkendte for de udviklingshæmmede og kan sætte en god ramme omkring en samtale og også»låne«ord til en, der måske har et begrænset verbalt sprog eller har svært ved at formulere sig. Og endelig så oplever mange, at»det gør godt«at synge en velkendt salme, bede fadervor eller få lyst velsignelsen over sig. 26 Inspirationsfolder til at være kirke...

27 Inspirationsfolder til at være kirke... 27

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Klokkeringning Der ringes tre gange med en halv times mellemrum inden gudstjenesten begynder, den sidste ringning sluttes med bedeslagene, som er tre gange

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 19/5-2013 kl. 11.00 Pinsedag Tema: Helligåndens komme HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 290 I al sin glans nu stråler solen

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens højmesseliturgi. Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 9/6-2013 kl. 11.00 2. søndag efter Trinitatis Tema: Lignelsen om det store festmåltid Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 753

Læs mere

Klokkeringning afsluttes, og menigheden er forsamlet ved titiden.

Klokkeringning afsluttes, og menigheden er forsamlet ved titiden. Efterfølgende er en dansk oversættelse af præstegudstjenesten (palasip naalagiartitsinera, s. 11-20) og af kateketgudstjenesten (ajoqip naalagiartitsinera, s. 21-27) i den grønlandske ritualbog fra 2005:»Rituali.

Læs mere

Jeg har også været i kirke: Konfirmandens navn: Telefonnummer: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst:

Jeg har også været i kirke: Konfirmandens navn: Telefonnummer: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Jeg har også været i kirke: Dato : Præst: Dato : Præst: Dato : Præst: Konfirmandens navn: Telefonnummer: 12 1 Konfirmander skal gå i kirke For at lære gudstjenesten at kende skal alle konfirmander gå i

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. INDGANG (PRÆLUDIUM)

Læs mere

Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne

Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne v. Thorkild Schousboe Laursen Denne gudstjeneste er lavet med særligt henblik på Skt. Stefans dag, men med de nødvendige ændringer

Læs mere

Velkomst og tema: Prædiken:

Velkomst og tema: Prædiken: Gudstjeneste 180115 10.30 - Brændkjærkirken 2 s.e. H3K 2. Tekster: Mos 33,18-23; Joh 2,1-11 (afslutning af prædiken: Rom 12,9-12a) Prædiken af sognepræst Ole Pihl Salmer: DDS 4 Giv mig Gud en salmetunge

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter:

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Ia. Indledning: Velkomst! Indgangsbøn: Almægtige Gud, Himmelske Far, du, som har

Læs mere

15 RITUALER SMÅ OG STORE

15 RITUALER SMÅ OG STORE 102 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 15 RITUALER SMÅ OG STORE En måde at opretholde følelsesmæssige bånd til den døde er at gennemføre ritualer store som små. Sorg rummer stor kreativitet

Læs mere

Religionspædagogik. Konfirmandundervisning og minikonfirmandundervisning i dag

Religionspædagogik. Konfirmandundervisning og minikonfirmandundervisning i dag Religionspædagogik Konfirmandundervisning og minikonfirmandundervisning i dag at møde børnene og de unge, hvor de er d. 24. november 2013 d. 14. december 2013 v. sognepræst Lene Sander Baggrund Friedrich

Læs mere

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn (En del af ritualet - erklæring om, at parret ønsker Guds velsignelse, fadervor og velsignelse - autoriseres.

Læs mere

KIRKEBLADET ØSTER VELLING-HELSTRUP-GRENSTEN SOGNE. Juni, Juli, August 2011

KIRKEBLADET ØSTER VELLING-HELSTRUP-GRENSTEN SOGNE. Juni, Juli, August 2011 KIRKEBLADET ØSTER VELLING-HELSTRUP-GRENSTEN SOGNE Nr. 2 Juni, Juli, August 2011 48. årg. Det er et kirkeblad om årets konfirmation, indbydelse til udendørsgudstjeneste og med masser af nyt om navne Først

Læs mere

Forslag til ritual for vielse af to af samme køn.

Forslag til ritual for vielse af to af samme køn. Forslag til ritual for vielse af to af samme køn. (En del af ritualet - tilspørgsel, forkyndelse, fadervor og velsignelse - autoriseres. Den øvrige del af ritualet er vejledende.) Præludium Salme Hilsen

Læs mere

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 1 15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 Åbningshilsen For en måned siden begyndte 21 nye konfirmander fra Forældreskolens

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække Salmer DDS 68: Se, hvilket menneske DDS 649: Skal fri og frelst

Læs mere

Velkommen til CHRISTIANSKIRKEN INFORMATION OM AKTIVITETER 2015/16. Christianskirken CHRISTIANSKIRKEN.DK

Velkommen til CHRISTIANSKIRKEN INFORMATION OM AKTIVITETER 2015/16. Christianskirken CHRISTIANSKIRKEN.DK Velkommen til CHRISTIANSKIRKEN INFORMATION OM AKTIVITETER 2015/16 Christianskirken CHRISTIANSKIRKEN.DK En palet af gudstjenester Alle mennesker er forskellige. Derfor tilbyder Christianskirken en bred

Læs mere

Påske og Pinse. Morgenandagt hver fredag Påske- og midnatsmesse Konfirmationer i Munkebo Kirke Tanke og tro - en foredragsrække MUNKEBO KIRKE

Påske og Pinse. Morgenandagt hver fredag Påske- og midnatsmesse Konfirmationer i Munkebo Kirke Tanke og tro - en foredragsrække MUNKEBO KIRKE MUNKEBO KIRKE FOLKEKIRKEN MAR-APR-MAJ 2015 Påske og Pinse Morgenandagt hver fredag Påske- og midnatsmesse Konfirmationer i Munkebo Kirke Tanke og tro - en foredragsrække Tanke og tro - en foredragsrække

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres«

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Fadderinvitation»Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Hvad er en fadder En fadder er et dåbsvidne et vidne på, at barnet er blevet døbt med den kristne dåb,

Læs mere

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 Åbningshilsen Denne søndag, Julesøndag, søndag i julen, årets sidste søndagsgudstjeneste konfirmerer

Læs mere

Konfirmand i Mølholm kirke

Konfirmand i Mølholm kirke Konfirmand i Mølholm kirke Udfordringer til unge på livets veje 2015-16 Indbydelse til konfirmandforberedelse Som 7. klasses elev vil jeg gerne indbyde dig til at deltage i konfirmandforberedelse og konfirmation

Læs mere

Vielse af to af samme køn

Vielse af to af samme køn Vielse af to af samme køn PRÆLUDIUM SALME HILSEN Præsten: Herren være med jer! Menigheden: Og med din ånd! eller: Og Herren være med dig! Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herre Jesu Kristi

Læs mere

Frivillig ved Zions Kirke. Din mulighed for at deltage i det frivillige arbejde i din Kirke

Frivillig ved Zions Kirke. Din mulighed for at deltage i det frivillige arbejde i din Kirke Din mulighed for at deltage i det frivillige arbejde i din Kirke Om at være frivillig I Zions sogn vil vi gerne, at kirken er en levende og aktiv kirke. Derfor tilbyder vi mange forskellige aktiviteter.

Læs mere

Gyldendals Åbne Encyklopædi fortæller følgende om bedemandens opgaver gennem tiden:

Gyldendals Åbne Encyklopædi fortæller følgende om bedemandens opgaver gennem tiden: Den sidste rejse. af Hans Høilund-Carlsen Når en nær slægtning dør, henvender vi os i dag til en bedemand, der mod betaling hjælper de efterladte med at få løst de mange opgaver, der er knyttet til den

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Prædiken til rytmisk gudstjeneste, Matt 18,23-35. Tema: Guds nåde

Prædiken til rytmisk gudstjeneste, Matt 18,23-35. Tema: Guds nåde 1 Grindsted Kirke Søndag d. 29. september 2013 kl. 16.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til rytmisk gudstjeneste, Matt 18,23-35. Tema: Guds nåde 2 Liturgi Video Sl 23 PRÆLUDIUM: Amazing Grace på orgel Velkommen

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Grindsted Kirke. Onsdag d. 24. december 2014 kl. 16.30. Egil Hvid-Olsen.

Grindsted Kirke. Onsdag d. 24. december 2014 kl. 16.30. Egil Hvid-Olsen. 1 Grindsted Kirke. Onsdag d. 24. december 2014 kl. 16.30. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til juleaften, Luk. 2,1-14, 1. tekstrække. Forløb Klokkeringning. Præludium. Indgangsbøn. 1. salme: DDS 94 Det kimer

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

Bethesdas Unge - program og møde opbygning

Bethesdas Unge - program og møde opbygning Bethesdas Unge - program og møde opbygning 2006 1 Indholdsfortegnelse: 1) Baggrund og kilde for nytænkning af BU s struktur 2) Mødeelementer a. Åbne fem minutter b. Forbøn c. Cellegrupper d. Undervisning

Læs mere

Hvor det ønskes, kan Fadervor udelades efter Indgangs- (og Udgangs-)bønnen.

Hvor det ønskes, kan Fadervor udelades efter Indgangs- (og Udgangs-)bønnen. Efterfølgende gengiver den grønlandske gudstjenesteordning i dansk oversættelse, sådan som den er trykt i ritualbogen fra 1959:»malagtarissasagssat ilagîngne kalâliussine atorfigdlit nâlagiartitsissarneráne

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække.

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 1. april 2013 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. DDS 241 Tag det sorte kors fra graven!.

Læs mere

Karlslunde Strandsogn. Januar - april 2015

Karlslunde Strandsogn. Januar - april 2015 Karlslunde Strandsogn Januar - april 2015 Tilværelsens to poler af sognepræst Gerhard Jónsson Mikkelsen Julen ligger bag os. Nytåret er også snart en gammel nyhed. Men så får vi lov til at se frem mod

Læs mere

Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer

Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer 1 Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække Salmer DDS 737: Jeg vil din pris udsjunge DDS 496: Af dybsens nød, o Gud, til dig DDS

Læs mere

LEKTIE. Unge mand, rejs dig op! Parat til at undervise. Vi tjener Gud, når vi hjælper andre, som er kede af det.

LEKTIE. Unge mand, rejs dig op! Parat til at undervise. Vi tjener Gud, når vi hjælper andre, som er kede af det. LEKTIE År B 2. kvartal Lektie 5 Unge mand, rejs dig op! Ugens tekst og referencer: Luk 7,11-17. Den store Mester, kap. 32. Huskevers: Gud har besøgt sit folk. (Luk 7,16) Hovedformålet er, at børnene Ved,

Læs mere

KIRKEBLADET ØSTER VELLING - HELSTRUP - GRENSTEN SOGNE

KIRKEBLADET ØSTER VELLING - HELSTRUP - GRENSTEN SOGNE KIRKEBLADET ØSTER VELLING - HELSTRUP - GRENSTEN SOGNE Nr. 3 51. årg. 2014 September Oktober November Høst Afskedsreception Syng sammen Koncert Musikgudstjenester Alle Helgen Velkommen til årets konfirmander

Læs mere

NÅR BØRN MISTER - ET FØRSTEHJÆLPSHÆFTE VED DØDSFALD

NÅR BØRN MISTER - ET FØRSTEHJÆLPSHÆFTE VED DØDSFALD NÅR BØRN MISTER - ET FØRSTEHJÆLPSHÆFTE VED DØDSFALD INDHOLD INDHOLD Indledning s. 03 Et barn er aldrig for lille til at savne og sørge s. 04 Konkrete råd i forbindelse med dødsfald s. 07 Fra død til begravelse

Læs mere

100 ÅRS FØDSELSDAG DEN 28. AUGUST 2011. for K9 - FDF FESTGUDSTJENESTE KL. 10.00. er vi alle inviteret til I ANNA KIRKE

100 ÅRS FØDSELSDAG DEN 28. AUGUST 2011. for K9 - FDF FESTGUDSTJENESTE KL. 10.00. er vi alle inviteret til I ANNA KIRKE MAJ - AUGUST 2011 ANNA SOGNS KIRKEBLAD 100 ÅRS FØDSELSDAG for K9 - FDF DEN 28. AUGUST 2011 er vi alle inviteret til FESTGUDSTJENESTE KL. 10.00 I ANNA KIRKE Efter gudstjenesten tager vi sammen ud i hytten

Læs mere

Fold Kristendomsprofilen ud... på gulvet og i udvalgsarbejdet

Fold Kristendomsprofilen ud... på gulvet og i udvalgsarbejdet Kristendomsprofilen skal være en levende og dynamisk profil. En profil der også i fremtiden vil blive justeret, reformuleret og udviklet. Ligesom KFUM og KFUK er en levende og dynamisk bevægelse, skal

Læs mere

Den nye alterbog og højmesseordning

Den nye alterbog og højmesseordning Manuskript til artikel i Præsteforeningens Blad i uge 44. Artiklen blev trykt i Præsteforeningens Blad 82 (1992), 873-883. Nogle mindre fejl i manuskriptet blev rettet i korrekturen. De er ikke rettet

Læs mere

Håndtag. til minikonfirmandundervisningen

Håndtag. til minikonfirmandundervisningen Håndtag til minikonfirmandundervisningen Roskilde Stift 2007 Håndtag til minikonfirmandundervisning Roskilde Stift 2007 Indhold 1. udgave, 1. oplag 2007 Roskilde Stift/ Minikonfirmandudvalget: Stinna Ahrenst,

Læs mere

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 Indsamling til FKN Salmer: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 754, Se, nu stiger solen 698, Kain, hvor er din bror 123,7 613, Herre, du vandrer forsoningens vej Prædiken om at misunde og unde: Inde i mit

Læs mere

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13.

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. 1 Konfirmation 2015. Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. For mange år siden var der nogle unge fra en kirkelig forening, der havde lavet en plakat med teksten Jesus er

Læs mere

Bilag 8, Fester og højtider

Bilag 8, Fester og højtider Bilag 8, Fester og højtider I alle kulturer er der opstået fester i forbindelse med de afgørende begivenheder menneskets liv: fødsel, overgang fra barn til voksen og indgåelse af ægteskab. Sådanne begivenheder

Læs mere

Klynger & fællesskaber i Strandkirken

Klynger & fællesskaber i Strandkirken Klynger & fællesskaber i Strandkirken Fællesskaber i Karlslunde Strandkirke Vi er mange forskellige mennesker i kirken... så det er godt at komme med ind i et mindre fællesskab, hvis man ønsker at lære

Læs mere

Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015. Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11

Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015. Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11 Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015 Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11 Kære konfirmander. Så er vi omsider nået frem til den store

Læs mere

Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.)

Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.) Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.) 307 Gud Helligånd, vor igenføder 696 Kærlighed er lysets kilde 321 O kristelighed 438 Hellig, hellig,

Læs mere

Kirkeblad for Hjerm Sogn

Kirkeblad for Hjerm Sogn Her bor de... nternetadresser... Vigtige nternetadresser Sognepræst: Jonas Jonas Serner-Pedersen Kirkevej Kirkevej 9, 7560 9, 7560 Hjerm Hjerm www.hjermkirker.dk tlf. 97 tlf. 46 9741 4614 41 14 Hjemmeside

Læs mere

Kirkerne i Vipperød. marts april maj 2015. Påskegudstjenester for enhver smag - se bagsiden. Sogneindsamling for Folkekirkens Nødhjælp 8.

Kirkerne i Vipperød. marts april maj 2015. Påskegudstjenester for enhver smag - se bagsiden. Sogneindsamling for Folkekirkens Nødhjælp 8. Kirkerne i Vipperød marts april maj 2015 Sogneindsamling for Folkekirkens Nødhjælp 8. marts Påskegudstjenester for enhver smag - se bagsiden. En ny begyndelse det er det, vi er ved at opleve her Vipperød

Læs mere

Klynger & fællesskaber

Klynger & fællesskaber Klynger & fællesskaber i Strandkirken Fællesskaber i Karlslunde Strandkirke Vi er mange forskellige mennesker i kirken... så det er godt at komme med ind i et mindre fællesskab, hvis man ønsker at lære

Læs mere

Kirke & Sogn AUNSLEV BOVENSE

Kirke & Sogn AUNSLEV BOVENSE Kirke & Sogn AUNSLEV BOVENSE 45. ÅRGANG NR. 2 MARTS - JUNI 2015 Sig det med blomster I København på Krystalgade lå der i dagene efter den frygtelige hændelse lørdag d. 14. februar, hvor en jødisk vagtmand

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

Kirkeblad. Øsby og Aarø Kirker. Maj-Juni-Juli 2007

Kirkeblad. Øsby og Aarø Kirker. Maj-Juni-Juli 2007 Kirkeblad Øsby og Aarø Kirker Maj-Juni-Juli 2007 Af håbets grønne maj jeg vil min pinseløvsal bygge mod skylregn og mod dagens ild, med hvile og med skygge. Om kærlighed bag gravens bred med ren og evig

Læs mere

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Påskens historie omfavner os, og bredes ud omkring os her efter påske. En vandring er begyndt gennem

Læs mere

Sorgplan for Karlskov Friskole

Sorgplan for Karlskov Friskole Sorgplan for Karlskov Friskole Børn i sorg Når vi står overfor et menneske, der har lidt et alvorligt tab, føler vi os ofte utilstrækkelige. Vi kan ikke ændre på det, der er sket! Men sorg er en ufravigelig

Læs mere

2. søndag efter trinitatis. Lukas 14,16-24. Festen der aldrig vil slutte.

2. søndag efter trinitatis. Lukas 14,16-24. Festen der aldrig vil slutte. 2. søndag efter trinitatis. Lukas 14,16-24. Festen der aldrig vil slutte. En dreng skulle fejre sin 7 års fødselsdag. Han gik i 0 kl. og det var første gang han skulle ha sine klassekammerater med hjem.

Læs mere

Min sidste vilje. Udarbejdet af Silkeborg Kirkegårde og Krematorium og Silkeborg Kirke

Min sidste vilje. Udarbejdet af Silkeborg Kirkegårde og Krematorium og Silkeborg Kirke Min sidste vilje Udarbejdet af Silkeborg Kirkegårde og Krematorium og Silkeborg Kirke Min Sidste Vilje Ved at udfylde Min Sidste Vilje hjælper du din familie med at træffe nogle af de mange valg, der er

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Det er blevet til mange spændende aktiviteter, ud over de kirkelige handlinger, som jeg holder meget af.

Det er blevet til mange spændende aktiviteter, ud over de kirkelige handlinger, som jeg holder meget af. Kirkeblad sommeren 2008 Afskedshilsen Tiden er nu inde til at skrive en lille afskedshilsen midt i alle flyttekasserne. Tiden er inde til at sige farvel og tak for den tid vi har været her i Fjellerup

Læs mere

Hvad er en Pastoral Vejleder?

Hvad er en Pastoral Vejleder? Hvad er en Pastoral Vejleder? Den 16. juni 2012 blev pastor Børge Haahr Andersen indviet som Pastoral Vejleder ved en gudstjeneste i Løsning Kirke. Indvielsen foregik ved bøn og håndspålæggelse og var

Læs mere

Den nænsomme flytning

Den nænsomme flytning Den nænsomme flytning Beskrevet af pædagogisk konsulent Susanne Hollund, Landsbyen Sølund I Landsbyen Sølund bor der 230 mennesker med udviklingshæmning. Der er 14 boenheder Vi er i Landsbyen i gang med

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

Kirkeblad. Øsby og Aarø Kirker. Februar til maj 2013. Inde i bladet: Se forårets program for børn og voksne

Kirkeblad. Øsby og Aarø Kirker. Februar til maj 2013. Inde i bladet: Se forårets program for børn og voksne Kirkeblad Øsby og Aarø Kirker Inde i bladet: Se forårets program for børn og voksne Gå ikke glip af årets forårskoncert eller festugens friluftsgudstjeneste Februar til maj 2013 Guds Himmerige er jo dit;

Læs mere

Jeg bygger kirken -2

Jeg bygger kirken -2 Jeg kirken - Forkyndelse og mirakler Mål: Kirken forbindes tit med søndagsmøder, som består af sang, prædiken og bøn. Men kirken er meget mere end det.. Gennem denne undervisning prøver vi at forklare

Læs mere

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 1 Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 336 Vor Gud han er så fast en borg 698 Kain hvor er din bror 495 Midt i livet er vi stedt 292 Kærligheds og sandheds Ånd 439 O, du Guds lam 412 v. 5-6 som brød

Læs mere

Glade jul dejlige jul

Glade jul dejlige jul Dejlig er den himmelblå både på den gammelkendte melodi, og så også den dejlige vi lige hørte.. Himmelblå- Så var der også Kære Susan med de himmelblå tillykke Englene og Fanden det kvaj, de står ved hver

Læs mere

Nyt fra menighedsråd/præst

Nyt fra menighedsråd/præst AS-KLAKRING-JUELSMINDE Kirkebladet September, Oktober, November 2012 Nyt fra menighedsråd/præst To datoer at huske: 5. september og 13. november 2012 Den 5. september 2012 kl. 19 i Himmelrummet på Juelsminde

Læs mere

4. s.e.trinitatis Luk. 6,36-42; 2. Sam. 11, 26-12, 7a; Rom. 8, 18-23; Salmer: 754; 289; 695 276; 321 nadver; 450; 123 v.7; 6

4. s.e.trinitatis Luk. 6,36-42; 2. Sam. 11, 26-12, 7a; Rom. 8, 18-23; Salmer: 754; 289; 695 276; 321 nadver; 450; 123 v.7; 6 4. s.e.trinitatis Luk. 6,36-42; 2. Sam. 11, 26-12, 7a; Rom. 8, 18-23; Salmer: 754; 289; 695 276; 321 nadver; 450; 123 v.7; 6 Lad os bede: Kære Herre Jesus Kristus, mød os i dag, og stands os i vores blindhed.

Læs mere

!!!!!!!! Om adventskransen. 1. december kl. 10.30-1. søndag i advent. 74, Vær velkommen

!!!!!!!! Om adventskransen. 1. december kl. 10.30-1. søndag i advent. 74, Vær velkommen 1. december kl. 10.30-1. søndag i advent 74, Vær velkommen 78, 1-5, Blomstre som en rosengård 85, Op, Zion, at oplukke Prædiken m.m. 87, Det første lys 439, 2 Nadververs: 83, 1-2, Glæd dig Zion 78, 6-7,

Læs mere

kirkeblad Vor Frue og Vindinge på facebook

kirkeblad Vor Frue og Vindinge på facebook vor frue & vindinge sognes kirkeblad Marts-maj 2014 / 38. årgang nr. 1 Vor Frue og Vindinge på facebook Nu har du mulighed for at følge os på facebook - LIKE os via facebook eller find linket på vores

Læs mere

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle Juleaften, domkirken 16.30 : 94 Det kimer nu, 119 Julen har bragt, 104 Et barn er født, 120 Dejlig er jorden. 1.salme, Salutation og kollekt med korsvar, Koret: "Højlovet være han som kommer i Herrens

Læs mere

KIRKENYT PADESØ SOGN. Orgelindvielse den 20. september. 17. årgang Efteråret 2015 Nr. 4

KIRKENYT PADESØ SOGN. Orgelindvielse den 20. september. 17. årgang Efteråret 2015 Nr. 4 KIRKENYT PADESØ SOGN 17. årgang Efteråret 2015 Nr. 4 Orgelindvielse den 20. september Projekt nyt orgel Høstgudstjeneste med orgelindvielse og frokost I juni kom det nye orgel så på plads i Padesø Kirke.

Læs mere

Konfirmand i Mølholm

Konfirmand i Mølholm Konfirmand i Mølholm Nu nærmer vi os konfirmationen. Og skal så småt tænke frem mod den. Men der er også både festaften, konfirmandlejr og spændende undervisning i posen inden. Her kommer et samlet overblik

Læs mere

SORGPLAN for SKØRPING SKOLE

SORGPLAN for SKØRPING SKOLE SORGPLAN for SKØRPING SKOLE Handleplan ved dødsfald og ulykker Nærværende plan er et forsøg på at have et beredskab hvis uheldet eller ulykken er ude. Planen er blevet til efter et foredrag af Jes Dige

Læs mere

Handlemuligheder i forbindelse med sorg

Handlemuligheder i forbindelse med sorg Handlemuligheder i forbindelse med sorg Juni 2001 En af eleverne på skolen dør: 1. den, der får beskeden først, sørger for at orientere ledelsen. ledelsen orienterer klasselæreren. ledelsen samler skolens

Læs mere

KIRKEBLAD. Trinitatistiden SIDE 2. Kim Sjøgren SIDE 3. Hvad laver en spejder? SIDE 6. Sørbymagle. Kirkerup JUNI JULI AUGUST NR. 2

KIRKEBLAD. Trinitatistiden SIDE 2. Kim Sjøgren SIDE 3. Hvad laver en spejder? SIDE 6. Sørbymagle. Kirkerup JUNI JULI AUGUST NR. 2 KIRKEBLAD JUNI JULI AUGUST NR. 2 Sørbymagle Kirkerup Trinitatistiden SIDE 2 Kim Sjøgren SIDE 3 Hvad laver en spejder? SIDE 6 TRINITATISTIDEN TIDEN KOMMER OS I MØDE Ligesom vi har et kalenderår, har vi

Læs mere

KH bladet. Tema om sorg, død og tab. Sælg lodsedler. Velkommen til årsmøde

KH bladet. Tema om sorg, død og tab. Sælg lodsedler. Velkommen til årsmøde KH bladet februar 1 2013 7 Tema om sorg, død og tab Mange udviklingshæmmede har brug for hjælp til at arbejde med og bearbejde sorg, død og tab. 18 22 Kristelig Handicapforening Katrinebjergvej 75 8200

Læs mere

Langfredag. 18.april 2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30.

Langfredag. 18.april 2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30. Langfredag. 18.april 2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30. Liturgi Ingen lys tændes på alteret. I Vinderslev ringes kun med den gamle klokke. Ingen blomster, kun kristtjørn. Præludium (alvorligt)

Læs mere

Lejlighedskor søges! Menighedsrådsvalg Krea-klub eller åben sognegård Babysalmesang et forsøg

Lejlighedskor søges! Menighedsrådsvalg Krea-klub eller åben sognegård Babysalmesang et forsøg September 2012 Kirkeblad for Nr. Herlev Kirke og sogn Lejlighedskor søges! Menighedsrådsvalg Krea-klub eller åben sognegård Babysalmesang et forsøg På bl.a. Facebook kan du se kirkens nye video, hvor medlemmer

Læs mere

Haderslev Frimenighed Ritualbog

Haderslev Frimenighed Ritualbog Haderslev Frimenighed Ritualbog Vejledende gudstjenesteliturgi Skriftemål og afløsning Dåb Konfirmation Begravelse Salvning Den nikænske trosbekendelse Indsættelser Tjekliste for gudstjenesteledere Tjekliste

Læs mere

Takstregulativ og vedtægt

Takstregulativ og vedtægt Takstregulativ og vedtægt for Hjordkær kirke Aabenraa provsti ( Aabenraa kommune) Haderslev stift I For benyttelse af kirken TAKSTREGULATIV A. til gudstjenester a. der afholdes af kirkens præst eller en

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

SOGNEBLADET. Karrebæk * Fodby Kirker

SOGNEBLADET. Karrebæk * Fodby Kirker SOGNEBLADET Karrebæk * Fodby Kirker August * September * Oktober * November 2014 NYT FRA PASTORATET Høstgudstjenesten i Karrebæk kirke. Søndag den 21. september kl. 10.30, er der høstgudstjeneste i Karrebæk

Læs mere

Haderslev Frimenighed Ritualbog

Haderslev Frimenighed Ritualbog Haderslev Frimenighed Ritualbog Vejledende gudstjenesteliturgi Skriftemål og afløsning Dåb Konfirmation Begravelse Salvning Den nikænske trosbekendelse Indsættelser Tjekliste for gudstjenesteledere Tjekliste

Læs mere

Ny I AARHUS VALGMENIGHED? VELKOMMEN!

Ny I AARHUS VALGMENIGHED? VELKOMMEN! Ny I AARHUS VALGMENIGHED? VELKOMMEN! 5 VELKOMMEN til ÅVM-familien! 5 Hjertelig velkommen i Aarhus Valgmenighed! Vi er en fornyet folkekirke, som blander velkendt tradition med nutidig fornyelse, og alle

Læs mere

Kirkebladet INDHOLD. Sept. - Okt. - Nov. 2015 36. årgang nr. 201. Sognekalenderen Nyttige adresser Gudstjenester

Kirkebladet INDHOLD. Sept. - Okt. - Nov. 2015 36. årgang nr. 201. Sognekalenderen Nyttige adresser Gudstjenester Kirkebladet FOR SKODBORG OG SKRAVE SOGNE Sept. - Okt. - Nov. 2015 36. årgang nr. 201 Nu falmer skoven trindt om land Mel.: Johan H. Nebelong 1889 Jeg ved et evigt Himmerig 1) Nu falmer skoven trindt om

Læs mere

Kære præster og menighedsråd i Ribe Stift

Kære præster og menighedsråd i Ribe Stift Ribe Stift, marts 2013 Kære præster og menighedsråd i Ribe Stift Hermed det halvårlige nyhedsbrev fra Det Religionspædagogiske Sekretariat, som holder til i Hundehuset ved Tårnborg i Ribe. Der er fortsat

Læs mere

Nr. 2 2012 Aug. nov. 73. årgang. www.foto-lab.dk

Nr. 2 2012 Aug. nov. 73. årgang. www.foto-lab.dk Kirkebladet for Ulstrup og Gundersted sogne Nr. 2 2012 Aug. nov. 73. årgang www.foto-lab.dk 2 Støvlerne knrikede En gammel skrædderske forandrede min afdøde faders overkjole til en konfirmationsdragt for

Læs mere

Menighedsrådsmøde referat 2015 04 09 Side 1 af 8

Menighedsrådsmøde referat 2015 04 09 Side 1 af 8 Tjørring sogn Referat MR - møde d. 9. april, 2015 kl. 18.45 Værdigrundlag Vi er som evangelisk-luthersk folkekirke i Tjørring forpligtet på Bibelen og de lutherske bekendelsesskrifter i alt hvad vi arbejder

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

nu titte til hinanden

nu titte til hinanden nu titte til hinanden Taget fra Børnetekstrækken, Bog 10 Udvalgt salme Nu titte til hinanden. ( Syng med, Lohse nr. 79 el. DDS nr. 750). Tekst Se Udvalgt salme Mark 10,14b. Huskeord (Vælg et af følgende

Læs mere

Årsplan Team Vega Danmark i Verden 2014 / 2015

Årsplan Team Vega Danmark i Verden 2014 / 2015 Årsplan Team Vega Danmark i Verden 2014 / 2015 Faget Danmark i Verden skal støtte imødegå børnenes nysgerrighed. Undervisningen skal lede frem mod, at børnene tilegner sig en viden, som sætter dem i stand

Læs mere

Til Medlemmer af Klostersognets menighedsråd

Til Medlemmer af Klostersognets menighedsråd Til Medlemmer af Klostersognets menighedsråd Hermed fremsendes referat til menighedsrådsmødet den 10. juni 2015 kl. 19,15 i Klostergården. Afbud: René Høeg, Hanne Henriksen, Ilse Kyndesgaard, Hans Abrahamsen,

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere