Inspirationsfolder til at være kirke

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Inspirationsfolder til at være kirke"

Transkript

1 Inspirationsfolder til at være kirke - sammen med mennesker med særlige behov

2 »Inspirationsfolder til at være kirke - sammen med mennesker med særlige behov«udgivet af: Biskopperne i Danmark (udvalg vedrørende folkekirkens arbejde blandt udviklingshæmmede og andre med særlige behov). Henvendelse angående folderen skal ske til: Leise Christensen, Teologisk Pædagogisk Center Kirkeallé Løgumkloster Tlf Skribenter: Ellen Hessellund Mikkelsen, landsleder i Kristelig Handicapforening Sytter Kristensen, landsformand i LEV Jonas Bak Weisenberg, sognepræst i Allesø og Næsbyhoved Broby sogne Line Rudbeck, præst i Landsbyen Sølund Benedikte Bock Pedersen, sognepræst i Gammel Haderslev Sogn Fotos: Private. Layout & tryk: Videbæk Bogtrykkeri A S ISBN: Inspirationsfolder til at være kirke...

3 Indholdsfortegnelse Forord 4 Præstens kontakt til bofællesskaber 6 Idékatalog til gudstjenester 8 Musikkens betydning 19 Kirkekursus for mennesker med særlige behov 22 Begravelse og sorg 25 Inspirationsfolder til at være kirke... 3

4 Forord Udviklingshæmmede - kirkens gave og opgave Hvis der i et sogn ligger en institution for udviklingshæmmede, har man som præst og menighed en særlig opgave. Og hvis man formår at medtænke og inddrage de udviklingshæmmede i gudstjenesten og i menighedens arbejde, vil man opleve dem som en gave. De udviklingshæmmede har nemlig meget at give af alt det, som vi så let glemmer, men som vi aldrig kan få for meget af: glæde, humør, umiddelbarhed, kærlighed, følsomhed, skæve indfald, uhøjtidelighed - kort sagt: alt det mangfoldige og brogede ved livet. Derfor mangler der også noget i en menighed, hvis der ikke er én eller flere udviklingshæmmede til kirkens gudstjenester og arrangementer.»hvis du ikke har en gammel i din familie, hvad ros har du da?«- spurgte en afrikaner engang Anna Sofie Seidelin, da han blev præsenteret for et dansk alderdomshjem. Det samme spørgsmål kan man stille til en menighed:»hvis I ikke har en udviklingshæmmet i jeres menighed, hvad ros har I da?«. Dette lille hæfte er skrevet af præster/teologer, som på forskellig måde er engageret i arbejdet med udviklingshæmmede. Det er et inspirationsmateriale, som med konkrete råd og enkle anvisninger giver forslag til, hvordan man som præst og menighed kan løse opgaven. Ikke alene med særlige gudstjenester og medinddragelse i almindelige højmesser, men også ved gennemførsel af kurser og vanskelige samtaler med udviklingshæmmede. Jeg kan på det varmeste anbefale hæftet og opfordre præster og menigheder til at tage opgaven op. Der er velsignelse i det. Steen Skovsgaard Biskop i Lolland-Falsters Stift 4 Inspirationsfolder til at være kirke...

5 Mennesker med særlige behov rummer for størstedelen udviklingshæmmede, men naturligvis også mennesker med andre kognitive handicaps. Vi vælger at bruge ordet udviklingshæmning fremadrettet i denne folder. Inspirationsfolder til at være kirke... 5

6 Præstens kontakt til bofællesskaber Hvis du som præst har et bofællesskab for udviklingshæmmede eller en lignende institution liggende i sognet, er det en oplagt opgave for Folkekirken at være i kontakt med den. Enten ved at præsten tager ud på bostedet eller ved, at de inviteres hen i kirken. Men det er en opgave, som kræver en indsats fra præstens side, fordi der skal skabes en kontakt til det enkelte sted. Samtidig kan det være en stor udfordring, fordi man som præst skal nytænke, hvordan man formidler sit budskab til en ny type menighed, ligesom rammerne for formidlingen også kan være nye. Det kan eksempelvis være, når en gudstjeneste bedst afholdes på bofællesskabet, fordi beboerne der er trygge og bekendte med omgivelserne. Eller det kan være, hvis formidlingen kræver andre særlige hensyn. Mødet mellem præst og bofællesskab kan også indledningsvist bestå i, at præsten kommer forbi til en kop kaffe. Vi håber at nedenstående kan være en hjælp til at skabe kontakten og bidrage med ideer dels til gudstjenester og dels til kursus om kirken målrettet de udviklingshæmmede. Hvordan får man kontakt? Flere steder er der allerede en god kontakt mellem bofællesskab og kirken. De steder, hvor der ikke allerede er kontakt til bostedet, er det oplagt at tage kontakt til lederen af stedet. I den forbindelse er det vigtigt hurtigt at gøre det klart, at man som Folkekirke kommer for at bakke op om medlemmernes tro, støtte beboerne i at praktisere deres tro og give dem rum til at udfolde den. Ofte vil der blive taget positivt imod tilbuddet, men i enkelte tilfælde vil man kunne opleve en modstand mod kirkens rolle i bofællesskabet. Indvendinger mod kirkens tilstedeværelse kan være, at beboerne ikke forstår, hvad tro er, 6 Inspirationsfolder til at være kirke...

7 eller at der ikke er personale til at medvirke ved de eventuelle aktiviteter, der måtte følge med. I de tilfælde, hvor den mødte modstand er massiv, er det en mulighed at kontakte kommunen og ad den vej sikre, at beboerne kan få mulighed for at praktisere deres tro. Indledningsvist er det vigtigste som nævnt at få et møde i stand, komme ud og hilse på beboerne, lære både dem og personalet at kende og se, hvordan rammerne er. Hvad skal man tilbyde som præst? Det er centralt, at man tilbyder med mellemrum at komme og holde en gudstjeneste i bofællesskabet. Længere henne i denne folder er der givet eksempler på, hvordan liturgien ved en sådan gudstjeneste i bofællesskabet kunne være. Der er også overvejelser over de særlige problemstillinger af praktisk art, som gør sig gældende ved en sådan gudstjeneste. Udover at fejre gudstjeneste med beboerne er det også vigtigt, at man som præst besøger bofællesskabet i andre anledninger - eksempelvis når der foregår noget særligt på bostedet/institutionen. Det kunne være institutionens fødselsdag, et åbent-hus-arrangement eller andre centrale begivenheder i beboernes liv. Det gør præsten til en kendt og tryg person, hvilket er betydningsfuldt, når han/hunf.eks. i forbindelse med et dødsfald kommer på institutionen. Derudover kan man foreslå musikalske arrangementer. I Brejning kirke i Gauerslund sogn, afholder sognet med succes to-tre gange om året koncerter i kirken, som er målrettet dagcentrene. Et andet tilbud kunne være at invitere til et besøg i kirken eller at afholde kirkekursus, som kort fortalt giver en introduktion til kirken, dens højtider og ritualer. Indholdet i dette kirkekursus uddybes senere i folderen. Sidst, men ikke mindst, har også udviklingshæmmede brug for sjælesorgsamtaler. Der kan være beboere, som har behov for en samtale og gerne vil tale med en, der ikke er ansat på stedet. I disse tilfælde er det selvsagt vigtigt, at man som præst på forhånd er kendt i bofællesskabet. Inspirationsfolder til at være kirke... 7

8 Idékatalog til gudstjenester Udviklingshæmmede er først og fremmest mennesker, som har meget at bidrage med. Mange har dog brug for støtte for at kunne bruge de ressourcer, de har. Det skyldes, at de ofte har reducerede kognitive, sproglige og motoriske færdigheder. Nogle kan også have svært ved at bearbejde og lagre indtryk fra omverdenen. Selvom evnen til at udtrykke sig er nedsat, betyder det ikke, at den enkeltes åndelige længsler og behov for kunne udøve sin tro eller livssyn er svækket. På det område er vi alle lige. Kirkens udfordring og opgave er derfor at anvende et sprog og nogle udtryksmåder, som udviklingshæmmede både kan forstå og bruge. Samtidig må vi give den enkelte den hjælp og støtte, som han/hun har brug for til at blive et ligeværdigt og fuldbyrdet medlem af det kristne fællesskab. Forslag til forpligtende praksis for kirken i forhold til udviklingshæmmede at give mennesker med fysisk funktions-nedsættelse en reel mulighed for at få et tilhørsforhold til kirken. at give udviklingshæmmede den nødvendige støtte til at kunne deltage i det kirkelige liv på en ligeværdig måde. at arbejde med vores fællesskabskultur, sådan at udviklingshæmmede føler sig set, værdsat, respekteret og opleves som en naturlig del af fællesskabet. at arbejde for, at kirkens budskab og formidling bliver tilgængelig for udviklingshæmmede. 8 Inspirationsfolder til at være kirke...

9 Gudstjeneste for udviklingshæmmede Det er vigtigt, at menigheden fra byens bosteder og bo-fællesskaber føler sig set, budt velkommen og inkluderet. Derfor bliver det at gå i kirke en»helhedsoplevelse«, der begynder, når menigheden træder ind ad døren og som rækker videre ud i hverdagen. Orgelet bærer en stor del af oplevelsen ved at gå i kirke, så derfor kan det være en god idé at lave en aftale med organisten om at spille minutter før gudstjenesten går i gang. Menigheden føler sig på den måde velkommen og kan nyde musikken, indtil gudstjenesten går i gang. Måske kan én hjælpe med at ringe med klokkerne (hvis kirken har fjernbetjening). Præsten står i døren og siger goddag og får set postkortet fra en pårørende, som en måske har med, det nye hår, som en anden måske har fået, billeder fra en fest eller noget helt fjerde. Inkluderende gudstjeneste/ deltagelse i højmessen For at udviklingshæmmede kan få så god en oplevelse af at være del af det gudstjenestefejrende fællesskab som muligt, er der nogle praktiske spørgsmål, som det vil være fint at samtale med hjemmene, bostederne eller bofællesskaberne om: Inspirationsfolder til at være kirke... 9

10 Er der hos den enkelte beboer et ønske om at deltage i gudstjenester og fællesskabet omkring den lokale kirke? Er der et ønske om hjemmebesøg? Er der behov for hjælp til transport (præsenter muligheden for at bestille kirkebil)? Er der behov for en ledsager/»hjerteven«i menigheden, som kan hjælpe og støtte den udviklingshæmmede igennem gudstjenesten. F.eks. til at slå op i salmebogen, følge til alters, følge frem og overvære dåben mv.? Hvis den udviklingshæmmede har lyst til at deltage i kirkekaffe eller andre fællesskaber og aktiviteter omkring kirken, er det en idé at have en ledsager/ hjerteven/ kontaktperson i menigheden, som kan hjælpe den udviklingshæmmede til rette, byde velkommen og lade den udviklingshæmmede mærke, at han/hun er en del af fællesskabet på lige fod med de andre i menigheden. Ud fra de behov og ønsker, der kommer frem ved samtale med de udviklingshæmmede mennesker i sognet, deres forældre og pædagoger, er den en god idé at lave en artikel i kirkebladet omkring»projekt hjerteven«med henblik på at rekruttere»hjertevenner«i menigheden. Arranger dernæst et møde, hvor de nye venner mødes. Aftale kontaktordning i forhold til, hvornår hjertevennerne skal»i aktion«. Inkluderende tiltag i gudstjenesten Inviter til gudstjenesteplanlægningsmøde i sognegården eller besøg bofællesskabet. Tal om søndagens tekst og skriv prædikenen ud fra de kommentarer, de udviklingshæmmede kommer med. Eksempler på spørgsmål, der kan åbne for en snak om teksten: 10 Inspirationsfolder til at være kirke...

11 Hvad er det teksten handler om? Kender I det? Har I prøvet det? Hvordan kunne det også være endt? Hvad tror I, Jesus mener? Hvorfor er det godt /dårligt? Hvad er det, som er svært? Hvad betyder det for os, når vi tror på Gud? Konkrete aktiviteter i forbindelse gudstjenesten, som kan varetages af udviklingshæmmede: f.eks. hjælpe ved klokkeringning, hjælpe med at tænde lys, dele salmebøger ud, assisterer ved dåb eller altergang. Brug elementer i forbindelse med søndagens placering i kirkeåret, evangelieteksten eller det tema, der er i prædikenen, som kan konkretiseres og gerne som noget menigheden kan deltage i - som f.eks. at tænde et lys Allehelgen eller hilse på hinanden i forbindelse med den apostolske velsignelse. Inspirationsfolder til at være kirke... 11

12 Forslag til liturgi ved særgudstjenester for bofællesskaber og bosteder Klokkeringning. Præludium. Velkomst med introduktion af dagens tema/ emne. Gå rundt med en lille klokke og ring for hver enkelt - meget effektfuldt - alle føler sig velkommen, set og inkluderet i gudstjenesten. Derefter kan præsten sige:»vi skal begynde gudstjenesten med at ønske det bedste for hinanden, og det bedste er, at Vorherre Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab må være med os alle«. 1. salme: Gerne den samme hver gang. Prædiken - Enkel, tydelig pointe, må gerne være suppleret med nogle rekvisitter. A la børnegudstjeneste uden at være barnlig! (se ideer til gudstjeneste nedenfor). 12 Inspirationsfolder til at være kirke...

13 Rigtig mange kan godt lide af få noget med hjem fra en gudstjeneste. Det kan for eksempel være et klistermærke med en blomst på, som skal minde om, at vi skal hjælpe med til at få hinandens liv til at blomstre. Eller det kan være et lys, som minder os om, at Jesus er verdens lys. Et kornaks i forbindelse med høstgudstjeneste eller en påskelilje i forbindelse med påskegudstjeneste. 2. salme. Bøn. Evt. altergang. 3. salme. Fadervor (evt. med tegn til tale). Velsignelse. 4. salme Gerne den sammen hver gang - evt. 752, v. 4:»Gå da frit enhver til sit«eller»han har den hele vide verden«. Postludium. Farvel og tak for i dag. Tidsramme: minutter. Det er en god ide etablere et gudstjenesteudvalg, som kan bestå af en præst, menighedsrådsmedlemmer, en pædagog, en forældrerepræsentant, en repræsentant fra LEV og gerne en udviklingshæmmet brugerrepræsentant. Dette udvalg kommer med indspark og ideer til gudstjenesten og kan evt. varetage praktiske opgaver i forbindelse med gudstjenesten og arrangere kirkekaffe/kirkefrokost. Eksempler på afholdte gudstjenester Tema: Påske Forud for gudstjenesten er der lavet aftale med et lokalt værksted for udviklingshæmmede om at lave fire store påskebilleder: palmesøndag med fokus på forventning og glæde; skærtorsdag med fokus på spisning, fællesskab og forræderi; langfredag med fokus på sorg og tab og påskedag med fokus på glæde Inspirationsfolder til at være kirke... 13

14 og sejr. Billederne kan være udformet som maleri, filt, glas mm, og ophænges i kirke. Præludium. Velkomst. Salme: Påskeblomst v. 1, 3 og 6. Prædiken med udgangspunkt i billederne.»salme«det er i dag et vejr, et solskinsvejr. Altergang. Salme: Vær velkommen v. 3. Fadervor og velsignelse. Salme: Han har den hele vide verden. Postludium. Alternativt kan påskens beretning fortælles således, at præludiet er en opførsel af indtoget i Jerusalem, og menigheden har på forhånd fået uddelt palmegrene, som de vifter med. Prædikedelen er så en enkel genfortælling af påskens begivenheder. Tema: At dele - med udgangspunkt i den rige bonde Forud for gudstjenesten er der lavet aftale med tre udviklingshæmmede om, at de vil»optræde«lidt i forbindelse med gudstjenesten. To skal sidde til bords og en skal være tjener på en restaurant. Tjeneren serveres forskelligt f. eks. plastikbestik og fint porcelæn, en stor sodavand og en lille, en stor lagkage og en lille tør kiks. Præludium. Velkomst. Salme: Nu titte til hinanden. 14 Inspirationsfolder til at være kirke...

15 Prædiken med en kort genfortælling om den rige bonde og optrin om, at der bliver gjort forskel, det er uretfærdigt. Gud elsker os, og derfor skal vi elske hinanden og dele med hinanden, fordi vi er skabt i Guds billede og fordi vi har ansvar for hinanden. Salme: Lille Guds barn v 1, 2, 6 og 7. Altergang. Fadervor og velsignelse. Salme: Han har den hele vide verden. Postludium. Tema: Høst - kager, brød, fadervor og nadver Forud for gudstjenesten er der blevet bagt et rugbrød og en kage. På prædikestolen er både kage, brød og oblat med. Præludium. Velkomst. Salme Nu falmer skoven v 1-5 og 10. Prædiken hvor forskellen på kager og rugbrød forklares. Giv os i dag vort daglige brød, det betyder, at vi beder om, at vi aldrig kommer til at sulte, at vi aldrig kommer til at mangle noget: Gud, venner, tøj, et hjem eller kærlighed. Alt det betyder brød i kirken. Eksempler på, hvad måltid vil sige sluttende med forklaring af nadveren. Salme: Vi pløjed og vi såed. Altergang. Fadervor og velsignelse. Salme: Han har den hele vide verden. Postludium. Inspirationsfolder til at være kirke... 15

16 Eksempel på inkluderende gudstjeneste I samarbejde mellem Kristelig Handicapforening, en efterskole og en præst. Opstilling som i aflang cirkel (ellipse) med åbning i begge ender og god plads mellem rækkerne. Alter midt i. Musik: Band med forsangere medvirker i stedet for organist og kor. Liturgien: Velkomst og intro. Procession med kors, Bibel, kalk, disk, lys og blomster til altret. Tingene bæres ind af repræsentanter fra efterskolen og bofællesskaberne. Vekselsang/Ekkosang: Du kalder os til kirke (nr. 128 i Gud ske tak og lov. Kgl. Vajsenhus forlag). Bøn v. forstander. 1. salme: Måne og sol DDS 13. Trosbekendelse med en bevægelse for hver del (præst). 2. salme: Ingen er så tryg i fare DDS 49. Prædiken - fortælling, drama og prædiken over Den barmhjertige samaritaner (medvirkende: Elever og beboere). Tekst: Den barmhjertige samaritaner Luk 10, Tema: Hvem er min næste? Drama her og nu. Nogen er på forhånd spurgt om at medvirke, men de ved ikke noget om, hvad de skal gøre. Mens præsten fortæller/prædiker, dramatiserer de fortællingen. De involverede kan også inddrages ved, at de bliver spurgt om, hvordan det gik dem i fortællingen. Prædiken integreret. 3. salme: Vær mig nær Gud, o Gud (Gud ske tak og lov nr. 38). 16 Inspirationsfolder til at være kirke...

17 Kirkebøn. Med bevægelser/tegn til hver hoveddel. Præsten beder og tre andre laver bevægelser/tegn imens. Altså under hver del af kirkebønnen udtrykkes indholdet i en kropsholdning, der svarer til indholdet i bønnen. F.eks. Hænderne strækkes ud som tegn på bøn. Man holder hinanden i hånden som tegn på bøn for fællesskabet. Man holder»om sig selv«ved bøn om Guds beskærmelse og omsorg. Man holder armene frem foran sig som kors ved bøn til Kristus... Det er vigtigt for at bevare roen, at der kun er én bevægelse/kropsholdning for hvert bønneafsnit, så der er tid til at følge med og indleve sig.»herre hør vor bøn«synges af alle mellem hvert led. 4. salme: Hil dig frelser og forsoner DDS 192. Altergang: Introduktion - nadverbøn. Fadervor (Udviklingshæmmede som forsangere -sang og bevægelse, musik og sang på cd). Indstiftelsesordene. Bægre deles ud til dem, der ønsker at deltage (fire hjælper med det). Inspirationsfolder til at være kirke... 17

18 Uddeling: Menigheden bliver siddende. Brød og vin deles ud af fire - en elev og en udviklingshæmmet med brød præsten og en anden med vinen. Bandet spiller imens stille sang og musik. Takkebøn: Velsignelsen synges (gospeludgaven: Herren vil velsigne dig, halleluja... Salmer og kirkeviser nr. 31) - vi svarer: Halleluja. Afslutning: Lovsang: Syng lovsang hele jorden DDS 420. Bøn v. forstander. Procession, hvor tingene fra altret bæres ud igen. Forrest bæres korset.»fader, du har skabt mig«synges imens. 18 Inspirationsfolder til at være kirke...

19 Musikkens betydning Da musikken har særlig stor betydning for mange udviklingshæmmede, har vi fået hhv. Gitte Berggren, organist ved Nyborg kirke, og Verner Helwig Pedersen, Præst i Gauerslund pastorat, til at skrive lidt om, hvad de gør, for at bruge musikken. Nyborg kirke Vi har ved Nyborg Kirke gennem flere år haft ugentlige andagter for udviklingshæmmede i forbindelse med konfirmationsforberedelsen. Andagterne udgør undervisningen for konfirmanderne og har en varighed af ca. en halv time. Efterhånden har vi fundet frem til et liturgisk forløb, hvor salmesang og musik har fået en fremtrædende plads. Andagterne er bygget op omkring salmesang, trosbekendelse, lystænding i vores lysglobe, altergang og fadervor og velsignelse. Foruden præst og organist medvirker fast 2 kirkesangere og alle medvirkende er placeret omkring døbefont og kororgel. Musikken er således placeret synligt midt i kirkerummet. Salmevalget ligger fast fra gang til gang og salmer og sange er valgt ud fra Gud ske tak og lov. Enkelte gamle salmer er valgt, men mest nyere salmer/sange, der er moderne og enkle i såvel tonesprog som tekst. Et vigtigt punkt er lystændingen med efterfølgende meditation til stille orgelmusik. Efter få minutters meditation bevæger præst og konfirmander sig rundt i kirkerummet til orgelledsagelse. Altergang, fadervor og velsignelse afslutter andagterne, og et postludium afrunder disse, mens konfirmanderne bliver fulgt ud. En enkel liturgi med megen salmesang og fokus på musik/bevægelse har for os skabt nogle gode og givende forløb for såvel konfirmander som kirkens personale. Gitte Berggren Inspirationsfolder til at være kirke... 19

20 Gauerslund pastorat Siden indvielsen af Brejning kirke har der indtil foråret 2010 været afholdt fast gudstjeneste hver anden søndag for institutionernes beboere. Vi stoppede med gudstjenesterne, fordi de sidste brugere af dette tilbud flyttede fra pastoratet. Gennem 18 år har vi endvidere haft 3 årlige kirkekoncerter for de udviklingshæmmede. I pastoratet findes tre dagtilbud, som henter brugere fra hele det tidligere Vejle Amt. Kirkekoncerterne bruges særligt af disse dagtilbud som et aktivitetstilbud. En typisk kirkekoncert forløber således: 1. koncert: kl (med deltagere). 2. koncert: kl (med deltagere). Vi afholder dobbeltkoncert, fordi en del brugere kun har ½ dags tilbud. Koncerten varer ca minutter, og i koncerten indgår orgelmusik, fællessang, og meget gerne et andet instrument og anden slags musik, også folkemusik - violin, trompet, sang, kor, osv. Vi spørger en række musikkunstnere, om de vil medvirke, og de bliver honoreret. Langt de fleste af koncertgængerne er multihandicappede og har derfor intet verbalt sprog eller læsefærdigheder. Personalet tilkendegiver, at deres brugere, trods manglende færdigheder, har meget ud af at være med til disse koncerter. Personalet mærker på deltagerne, at der sker noget, så snart de kommer ind i kirkerummet. Vi har planer om at lave hverdagsgudstjenester som erstatning for de nedlagte søndagsgudstjeneste. Vi finder, at det er et meningsfuldt tilbud til en gruppe af handicappede, som ikke har sproget eller synet som kommunikationsmiddel. 20 Inspirationsfolder til at være kirke...

21 Det er min erfaring, at rigtig mange udviklingshæmmede har et forhold til kirken, hvis de selv får lov at bestemme det. Det handler meget om, at få en god kontakt til personalegruppen og få dem overbevist om, at kirken også er et tilbud til deres beboere. Som indgang til dette forhold, er koncerterne en mulig vej. Verner Helwig Pedersen Inspirationsfolder til at være kirke... 21

22 Kirkekursus for mennesker med særlige behov Som kursusforløb eller enkeltdags kursus. Målgruppe Voksne mennesker med særlige behov er den primære målgruppe, men kurset kan også bruges til specialklassers besøg i kirken. Formål At give mennesker med særlige behov mulighed for at lære deres lokale folkekirke bedre at kende. Forløb Kurset kan udformes efter lokale muligheder og ønsker. Det kan være et forløb på f.eks. fire aftener (aftenskole) eller det kan være et enkelt kirkebesøg. Fordelen ved at udforme det som et forløb er, at der bliver god tid til at lære hinanden at kende og skabe en tryghed og genkendelighed. Netop denne målgruppe har behov for god tid og tryghed. Aktører Det vil være fint at arbejde sammen om kurset som et team bestående af flere ansatte i kirken. Der, hvor der er mulighed, vil det også være fint med frivilliges deltagelse. Præst, sognemedhjælper og organist vil være oplagte. Kirketjener kan inddrages i en del af kurset. 22 Inspirationsfolder til at være kirke...

23 Invitation Afhængigt af lokale muligheder. Kan det evt. planlægges som et aftenskoleforløb i samarbejde med FOF, Ungdomsskolen, den lokale borgerforening, LEVs kommunekredse eller andre. Kan kommunen være samarbejdspartner? Overvej selv andre muligheder. Det vigtige er at bruge den kontakt, man har til institutioner/specialskoler/ værksteder, som er i sognet - eller skabe en god kontakt til disse. Aftale med dem, hvornår det vil være mest hensigtsmæssigt at lægge kurset og få spredt informationerne til de relevante grupper. Indhold Her er mulighederne mange. Der kan undervises i højtiderne, kirkens gudstjeneste, de særlige kirkelige handlinger som dåb, bryllup og begravelse. Selve kirkerummet giver også stof til flere kurser. Hvordan fungerer et orgel, hvad hedder de forskellige steder i kirkerummet, hvad forestiller altertavlen, hvad står der på prædikestolen, hvem ringer med klokkerne, hvorfor ser præstens tøj ud, som det gør osv.? Hvad sker der i hverdagen i kirken, på kontoret og i det eventuelle sognehus. Anledningen til kurset kan også være, at der er et særligt emne, der er aktuelt for en institution/specialklasse. F.eks. i forbindelse med en kirkelig handling eller en kirkelig højtid. Undervisningsformen Det er godt at skabe en ramme om undervisningen. At der f.eks. tændes lys og synges en salme. At man sammen dækker alterbordet (evt. med procession, hvor de forskellige ting til altret bæres ind). En sådan ramme er god, hvad enten det er en enkelt kursusdag eller et forløb. Ved det længere forløb vil denne ramme være med til at give tryghed og genkendelighed fra gang til gang. Det er fint, at det er forskellige mennesker, der fortæller, så der er variation. Inspirationsfolder til at være kirke... 23

24 Det er vigtigt at være opmærksom på en flerstrenget læringsstil: At der er noget for alle sanser/så mange som muligt: Fysisk aktiv deltagelse, noget at lytte til (udover ord), noget at smage på, noget at lugte til og noget at føle på. Det kan være en god tjekliste i forberedelsen. Fortællingen er god til at skabe oplevelse og indlevelse. Ved nogle emner er det helt oplagt at knytte en af de bibelske fortællinger til. Et ofte anvendt undervisningsmiddel til målgruppen er fotografiet. Der kan tages billeder af deltagerne i forskellige situationer i undervisningsforløbet: Stående ved døbefonten, sammen med organisten ved orglet, klædt i præstens tøj osv. Disse billeder kan printes ud og sættes i en kursusmappe fra gang til gang (ved et forløb) eller på et kursusbevis (ved en enkelt kursusdag). Kursusmappe Hver deltager får en lille kursusmappe. I kursusmappen kan sættes et ark for hver samling/hvert emne. Med f.eks. salmen, der synges, billeder fra hver kursusaften, billeder af kirkens inventar. Ved højtider: billede til de bibelske beretninger, der hører til højtiden. Kendskab Det er vigtigt at sætte sig godt ind i, hvem de enkelte deltagere er. F.eks. ved et indledende besøg på institution/specialskole. Det er vigtig med en god dialog med det personale, der har med deltagerne at gøre i hverdagen. Når emnet f.eks. er begravelse/sorg og håb, er det vigtigt at vide lidt om de enkeltes erfaring med dette. 24 Inspirationsfolder til at være kirke...

25 Begravelse og sorg I 2009 blevet der i et samarbejde mellem Kommunikationscentret i Hillerød og Kræftens bekæmpelse udgivet et idékatalog for specialtilbuds møde med børn, unge og voksne udviklingshæmmede i sorg. Idékataloget fik titlen»ikke et ord om døden«. (Materialet kan downloades gratis på Årsagen til titlen»ikke et ord om døden«er hentet i virkeligheden ude på bostederne, hvor der ofte er meget dårlig tradition for at tale om døden og beboernes sorg. Udviklingshæmmede er udsat for mange tab, som udløser en sorg. Ofte kommer sorgreaktionen først nogen tid efter dødsfaldet eller tabet og forveksles ind imellem med en depression eller anden ændret adfærd. Mange udviklingshæmmede vil gerne tale om sorg og savn, men har brug for hjælp til at begynde samtalen. Som præster kan vi tilbyde os ude på bostederne nogen tid efter et dødsfald og tale med beboerne om begravelsen og deres sorg og også om Himlen og opstandelseshåbet. Det kan være en god ramme om sådanne samtaler at synge en salme og bede fadervor. I forbindelse med et dødsfald på et bosted er det en god idé og en stor hjælp for både medbeboere, medarbejdere og pårørende, hvis beboeren bliver sunget ud og gerne med præstens medvirken. Mange udviklingshæmmede har en lav udviklingsalder og er derfor ikke i stand til at forstå, at døden er permanent og uigenkaldelig. Derfor kan det være nyttigt at se den døde og få sagt farvel - vel at mærke, hvis beboerne er blevet informeret om, hvordan den døde ser ud, føles, lugter mv., da de ellers kan blive meget forskrækkede over, at de døde ser anderledes ud, føles og måske lugter på en anden måde, end han/hun plejer. Ligeledes er det meget afgørende, at der bliver brugt»de rigtige ord«, nemlig»død«og»dødsfald«og ikke»gå bort«,»sove ind«og lignende, da de vendinger giver nogle forkerte associationer hos mennesker, der tænker helt konkret, sådan som udviklingshæmmede ofte gør. Går en bort må man forvente, at han kommer hjem igen, og sover en ind og derefter lægges i en kiste, er det ikke rart at tænke på, at man selv skal lægge sig til at sove om aftenen. I forbindelse med udsyngningen kan præsten synge for på nogle salmer, bede en bøn, Fadervor og lyse velsignelsen og på den måde indramme afskeden med Inspirationsfolder til at være kirke... 25

26 et ritual. Ligeledes kan det være en god idé, at præsten hjælper med at forberede den udviklingshæmmede på, hvad der skal ske til bisættelsen eller begravelsen: Hvordan ser kisten ud? Hvor står den? Hvad siger og gør præsten? Hvor skal den udviklingshæmmede sidde? Hvad skal der synges? Hvordan ser rustvognen/ graven ud? etc. Information er meget vigtig for, at den udviklingshæmmede føler sig tryg i det, der skal ske. En samtale om det»praktiske«omkring en begravelse kan være nyttig, både når der er tale om et dødsfald på et bosted, og hvis der i sognet er et dødsfald, hvor der blandt de pårørende er en udviklingshæmmet. En sådan samtale kan være en del af begravelsessamtalen eller ligge i forlængelse heraf. Som hjælp kan det være en idé at medbringe fotos af en kiste, af jordpåkastelsessættet, af en gravet grav mv. Sjælesorg Da sorg kan udløses af meget andet end et dødsfald, og mange udviklingshæmmede har flere ar på sjælen, er det en vigtig opgave at tilbyde sig som sjælesørger på sognets bosteder. Ritualer, salmer, bønner mv. er gode og nyttige i sjælesorgssamtalerne, da eksempelvis Fadervor, velsignelsen og mange af kernesalmerne er velkendte for de udviklingshæmmede og kan sætte en god ramme omkring en samtale og også»låne«ord til en, der måske har et begrænset verbalt sprog eller har svært ved at formulere sig. Og endelig så oplever mange, at»det gør godt«at synge en velkendt salme, bede fadervor eller få lyst velsignelsen over sig. 26 Inspirationsfolder til at være kirke...

27 Inspirationsfolder til at være kirke... 27

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

SKT. KNUDS KIRKE. Velkommen i Domkirken

SKT. KNUDS KIRKE. Velkommen i Domkirken SKT. KNUDS KIRKE Velkommen i Domkirken Velkommen i Domkirken Denne lille oversigt over højmessens forløb er udarbejdet med ønsket om, at du vil genkende gudstjenestens forskellige led og føle dig hjemme

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 19/5-2013 kl. 11.00 Pinsedag Tema: Helligåndens komme HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 290 I al sin glans nu stråler solen

Læs mere

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Klokkeringning Der ringes tre gange med en halv times mellemrum inden gudstjenesten begynder, den sidste ringning sluttes med bedeslagene, som er tre gange

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens højmesseliturgi. Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste

Læs mere

Kirke og udviklingshæmmede i Haderslev stift - en rapport på baggrund af spørgeskemaer udsendt til præster og institutioner i Haderslev stift.

Kirke og udviklingshæmmede i Haderslev stift - en rapport på baggrund af spørgeskemaer udsendt til præster og institutioner i Haderslev stift. Stiftsudvalg for funktionshæmmede og opmærksomhedsforstyrrede (SUFO) Kirke og udviklingshæmmede i Haderslev stift - en rapport på baggrund af spørgeskemaer udsendt til præster og institutioner i Haderslev

Læs mere

Konfirmation. Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1991

Konfirmation. Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1991 Konfirmation Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1991 Konfirmationen foregår ved en ordinær gudstjeneste, som følger højmesseordningen efter stedets sædvane. Under indgangen (præludiet) kan konfirmanderne

Læs mere

Præst i en helt særlig landsby.

Præst i en helt særlig landsby. Præst i en helt særlig landsby. af Line Rudbeck, sognepræst i Skanderborg og i Landsbyen Sølund Det er onsdag formiddag. Kirkeklokkerne lyder i kirkerummet, som så småt er ved at blive fyldt op af en forventningsfuld

Læs mere

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning Begravelse Der anføres i det følgende to begravelsesordninger: en længere og en kortere. Begge kan anvendes ved jordfæstelse og ved bisættelse (brænding). Ordningerne er vejledende, men jordpåkastelsen

Læs mere

Jeg har også været i kirke: Konfirmandens navn: Telefonnummer: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst:

Jeg har også været i kirke: Konfirmandens navn: Telefonnummer: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Jeg har også været i kirke: Dato : Præst: Dato : Præst: Dato : Præst: Konfirmandens navn: Telefonnummer: 12 1 Konfirmander skal gå i kirke For at lære gudstjenesten at kende skal alle konfirmander gå i

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 9/6-2013 kl. 11.00 2. søndag efter Trinitatis Tema: Lignelsen om det store festmåltid Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 753

Læs mere

Klokkeringning afsluttes, og menigheden er forsamlet ved titiden.

Klokkeringning afsluttes, og menigheden er forsamlet ved titiden. Efterfølgende er en dansk oversættelse af præstegudstjenesten (palasip naalagiartitsinera, s. 11-20) og af kateketgudstjenesten (ajoqip naalagiartitsinera, s. 21-27) i den grønlandske ritualbog fra 2005:»Rituali.

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

Præludium: De sidste frugter er faldet nu /Willy Egmose Indgangsbøn Salme: 729: Nu falmer skoven Hilsen: Nåde være med jer Kollekt Læsning Salme: 29:

Præludium: De sidste frugter er faldet nu /Willy Egmose Indgangsbøn Salme: 729: Nu falmer skoven Hilsen: Nåde være med jer Kollekt Læsning Salme: 29: Præludium: De sidste frugter er faldet nu /Willy Egmose Indgangsbøn Salme: 729: Nu falmer skoven Hilsen: Nåde være med jer Kollekt Læsning Salme: 29: Spænd over os Læsning Trosbekendelse Salme: 28: De

Læs mere

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn (En del af ritualet - erklæring om, at parret ønsker Guds velsignelse, fadervor og velsignelse - autoriseres.

Læs mere

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn.

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn. Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn. (En del af ritualet - erklæring om, at parret ønsker Guds velsignelse, fadervor og velsignelse - autoriseres.

Læs mere

Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne

Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne v. Thorkild Schousboe Laursen Denne gudstjeneste er lavet med særligt henblik på Skt. Stefans dag, men med de nødvendige ændringer

Læs mere

Forslag til ritual for vielse af to af samme køn.

Forslag til ritual for vielse af to af samme køn. Forslag til ritual for vielse af to af samme køn. (En del af ritualet - tilspørgsel, forkyndelse, fadervor og velsignelse - autoriseres. Den øvrige del af ritualet er vejledende.) Præludium Salme Hilsen

Læs mere

Velkomst og tema: Prædiken:

Velkomst og tema: Prædiken: Gudstjeneste 180115 10.30 - Brændkjærkirken 2 s.e. H3K 2. Tekster: Mos 33,18-23; Joh 2,1-11 (afslutning af prædiken: Rom 12,9-12a) Prædiken af sognepræst Ole Pihl Salmer: DDS 4 Giv mig Gud en salmetunge

Læs mere

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres«

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Fadderinvitation»Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Hvad er en fadder En fadder er et dåbsvidne et vidne på, at barnet er blevet døbt med den kristne dåb,

Læs mere

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 28. april 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 28. april 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 28. april 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 10. marts 2013 Midfaste søndag HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme 10 Alt hvad, som fuglevinger fik Evt. Kollekt (hvis ingen indgangsbøn)

Læs mere

2. søndag efter påske

2. søndag efter påske 2. søndag efter påske Salmevalg 408: Nu ringer alle klokker mod sky 664: Frelseren er mig en hyrde god 217: Min Jesus, lad mit hjerte få 227: Som den gyldne sol frembryder 42: I underværkers land jeg bor

Læs mere

Frivillig ved Viby sogn. Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab Kulturelle oplevelser

Frivillig ved Viby sogn. Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab Kulturelle oplevelser Frivillig ved Viby sogn Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab Kulturelle oplevelser 1 Bliv frivillig Hvis du går og tror, at kirkens arbejde kun består i det, som præster, ansatte

Læs mere

Guide til til Højmessen

Guide til til Højmessen Guide til til Højmessen Velkommen til højmesse i Sct. Pauls Kirke. Denne guide beskriver forløbet af de højmesser, der ledes af sognepræst Flemming Baatz Kristensen. INDLEDNING: Klokkeringning og bedeslag.

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. INDGANG (PRÆLUDIUM)

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26. 26-06-2016 side 1 Prædiken til 5. s. e. trinitatis 2016. Tekst. Matt. 16,13-26. Den tyske forfatter og præst Wilhelm Busch skriver fra nazitidens Tyskland. Det var i 1934, da nazisterne slog til lyd for,

Læs mere

Bøn: Vor Gud og far Giv os tid god tid til livet med dig i tro og kærlighed. Amen

Bøn: Vor Gud og far Giv os tid god tid til livet med dig i tro og kærlighed. Amen Konfirmation 24. april 2016 Sundkirken 10 Salmer: 749 I østen 369 Du, som gir os liv 14 Tænk, at livet koster livet 192 v. 7-9 Du, som har dig selv 752 v.4-5 Gå da frit 13 Måne og sol Bøn: Vor Gud og far

Læs mere

Bethesdas Unge - program og møde opbygning

Bethesdas Unge - program og møde opbygning Bethesdas Unge - program og møde opbygning 2006 1 Indholdsfortegnelse: 1) Baggrund og kilde for nytænkning af BU s struktur 2) Mødeelementer a. Åbne fem minutter b. Forbøn c. Cellegrupper d. Undervisning

Læs mere

Vielse af to af samme køn

Vielse af to af samme køn Vielse af to af samme køn PRÆLUDIUM SALME HILSEN Præsten: Herren være med jer! Menigheden: Og med din ånd! eller: Og Herren være med dig! Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herre Jesu Kristi

Læs mere

Prædiken til 1. søndag efter påske, Joh 21,15-19. 2. tekstrække

Prædiken til 1. søndag efter påske, Joh 21,15-19. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 27. april 2014 kl. 10.00 Konfirmation Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 1. søndag efter påske, Joh 21,15-19. 2. tekstrække Salmer og sange DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud

Læs mere

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud Dåb: DDS 448: Fyldt af

Læs mere

Velkommen. i Tommerup Indre Mission P R O G R A M. Tommerup Missionshus. Arbejdsgrupper: Bestyrelsen: Missionær: Hjemmeside:

Velkommen. i Tommerup Indre Mission P R O G R A M. Tommerup Missionshus. Arbejdsgrupper: Bestyrelsen: Missionær: Hjemmeside: P R O G R A M 0 1 FORÅR Velkommen i Tommerup Indre Mission Tommerup Missionshus Skovstrupvej 5690 Tommerup Arbejdet i missionshuset ledes af bestyrelsen, samt et antal arbejdsgrupper. Bestyrelsen: Carsten

Læs mere

Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herres Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle!

Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herres Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle! Vielse (bryllup) Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Kirkelig vielse foretages af en præst i en kirke i nærværelse af mindst to vidner. Forud for vielsen kan der kimes eller ringes efter stedets

Læs mere

Børnegudstjeneste til Diakoniens dag 2013.

Børnegudstjeneste til Diakoniens dag 2013. Børnegudstjeneste til Diakoniens dag 2013. v/ sognepræsterne Lene Sander, Haurum-Sall-Houlbjerg-Granslev og Tina Skov Løbner, Marie Magdalene-Koed. HØR - DET GROR!" Når vi laver børnegudstjenester tænker

Læs mere

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 1 15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 Åbningshilsen For en måned siden begyndte 21 nye konfirmander fra Forældreskolens

Læs mere

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret 16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret barnedåb. Den festlige velkomst her i menigheden af lille

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Alle Helgens søndag 2013. Hurup Mattæus 5, 1-12

Alle Helgens søndag 2013. Hurup Mattæus 5, 1-12 Alle Helgens søndag 2013. Hurup Mattæus 5, 1-12 Herre, vær os nær, når vi sørger. Vær os nær, når vi skal tage os af vore spæde. Vær os nær, når vi lever. Vær os nær, når vi dør. AMEN Det lille barn er

Læs mere

17. søndag efter trinitatis, høstgudstjeneste, 2016

17. søndag efter trinitatis, høstgudstjeneste, 2016 17. søndag efter trinitatis, høstgudstjeneste, 2016 Læsninger: Salme 40,2-6 Jud 20-25 Mark 2, 14-22 Salmer: 752: Morgenstund har guld i mund 729: Nu falmer skoven 320: Midt iblandt os er Guds rige 730:

Læs mere

Prædiken juleaften den 24. december 2007 i Toreby kirke:

Prædiken juleaften den 24. december 2007 i Toreby kirke: 1 Prædiken juleaften den 24. december 2007 i Toreby kirke: Af Svend Aage Nielsen. Forløb efter salmeblad: Præludium-indgangsbøn-94-kollektlæsning-104-- forløb på prædikestolen. Apostolsk velsignelse. Solo:

Læs mere

INTERNATIONAL KIRKEDAG

INTERNATIONAL KIRKEDAG INTERNATIONAL KIRKEDAG Viborg Stift Materialet er udgivet af stiftsudvalget for økumeni, mission og religionsmøde i Viborg Stift. Det er udarbejdet af en arbejdsgruppe, som består af følgende medlemmer:

Læs mere

Religionspædagogik. Konfirmandundervisning og minikonfirmandundervisning i dag

Religionspædagogik. Konfirmandundervisning og minikonfirmandundervisning i dag Religionspædagogik Konfirmandundervisning og minikonfirmandundervisning i dag at møde børnene og de unge, hvor de er d. 24. november 2013 d. 14. december 2013 v. sognepræst Lene Sander Baggrund Friedrich

Læs mere

Påskemandag (Anden Påskedag) 2013

Påskemandag (Anden Påskedag) 2013 Påskemandag (Anden Påskedag) 2013 Det er i dag den 1. april. Som det nok vil være bekendt, har jeg siden den 1. april 1988 været fast ansat som sognepræst i Galtrup, Øster Jølby og Erslev i de sidste par

Læs mere

Allehelgens dag,

Allehelgens dag, Allehelgens dag, 3.11.2013. Domkirken: 732 Dybt hælder året, 571 Den store hvide (prædiken, navneoplæsning, motet), 549 Vi takker dig, 754 Se nu stiger. Nadver: 573 Helgen her Gråbrødre: 732, 571, 549,

Læs mere

Prædiken den 25. september 2016 kl i Næsby Kirke ved Marie Holm 18. søndag efter trinitatis, 2. tekstrække

Prædiken den 25. september 2016 kl i Næsby Kirke ved Marie Holm 18. søndag efter trinitatis, 2. tekstrække Prædiken den 25. september 2016 kl. 10.00 i Næsby Kirke ved Marie Holm 18. søndag efter trinitatis, 2. tekstrække Lad os rejse os og høre dette hellige evangelium skrevet af evangelisten (Gud være lovet

Læs mere

Konfirmand i Nexø Kirke 2014-2015

Konfirmand i Nexø Kirke 2014-2015 Konfirmand i Nexø Kirke 2014-2015 Navn: Klasse: Jeg er døbt i Kirke d. Jeg bliver konfirmeret i Nexø kirke d. Min kirkegang Nr Søndagens navn Kirke Præstens underskrift 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14

Læs mere

Alle Helgens søndag 2014 Mattæus 5, 1-12

Alle Helgens søndag 2014 Mattæus 5, 1-12 Alle Helgens søndag 2014 Mattæus 5, 1-12 Evige Gud, vor Far i Himlen hold vore døde i dine gode hænder og tag imod vore nyfødte, så at de erfarer, at de altid bliver ledet af din hånd nu og i evighed.

Læs mere

Gudstjeneste 220215 10.30 - Brændkjærkirken 1. søndag i fasten Prædikant: Ole Pihl sognepræst. Tekster: 1. Mos 3,1-19 & Matt 4,1-11 Salmer:

Gudstjeneste 220215 10.30 - Brændkjærkirken 1. søndag i fasten Prædikant: Ole Pihl sognepræst. Tekster: 1. Mos 3,1-19 & Matt 4,1-11 Salmer: Gudstjeneste 220215 10.30 - Brændkjærkirken 1. søndag i fasten Prædikant: Ole Pihl sognepræst Tekster: 1. Mos 3,1-19 & Matt 4,1-11 Salmer: DDS 739 - Rind nu op DDS 449 - Vor Herre tar de små i favn DDS

Læs mere

Der har været tilbudt minikonfirmandundervisning i Sanderum i 7 år

Der har været tilbudt minikonfirmandundervisning i Sanderum i 7 år Minikonfirmandundervisning i Sanderum sogn Der har været tilbudt minikonfirmandundervisning i Sanderum i 7 år Hvem? 4. klasser på Sanderum skole. (Ved at vælge 4. klasse fremfor 3. klasse undgår vi at

Læs mere

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter:

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Ia. Indledning: Velkomst! Indgangsbøn: Almægtige Gud, Himmelske Far, du, som har

Læs mere

Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 15,26-16,4. 1. tekstrække. Nollund Kirke Søndag d. 12. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 15,26-16,4. 1. tekstrække. Nollund Kirke Søndag d. 12. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Nollund Kirke Søndag d. 12. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 15,26-16,4. 1. tekstrække Salmer DDS 318: Stiftet Guds Søn har på jorden et åndeligt rige DDS

Læs mere

Skærtorsdag. Sig det ikke er mig!

Skærtorsdag. Sig det ikke er mig! Skærtorsdag Sig det ikke er mig! Matthæus 26, 17-30 fra DNA Disciplene har lige sat sig til bords med Jesus, for at spise et festmåltid sammen. Det er højtid. Alle er fyldt med festglæde. Jesus rejser

Læs mere

Lad os sige trosbekendelsen sammen. Vi synger den næste salme, Op al den ting.

Lad os sige trosbekendelsen sammen. Vi synger den næste salme, Op al den ting. Velkommen til friluftsgudstjeneste i Byoasen. Vi har jo virkelig været heldige med vejret, og vi har også virkelig været heldige med musikken, for i dag har vi fornøjelsen af akkompagnement til salmerne

Læs mere

Allerførst fortælles kort intro: Hvem var Jesus? Jesu liv som optakt til påskebegivenhederne.

Allerførst fortælles kort intro: Hvem var Jesus? Jesu liv som optakt til påskebegivenhederne. Allerførst fortælles kort intro: Hvem var Jesus? Jesu liv som optakt til påskebegivenhederne. Palmesøndag Kirkerummet Palmegrene til at vifte med/lægge foran Jesus Et æsel, palmer, en kappe til Jesus Fortæl

Læs mere

Kære dåbsforældre, Tillykke med jeres barn! - Velkommen til barnedåb i kirken!

Kære dåbsforældre, Tillykke med jeres barn! - Velkommen til barnedåb i kirken! Kære dåbsforældre, Tillykke med jeres barn! - Velkommen til barnedåb i kirken! Her er nogle praktiske oplysninger om barnedåben i kirken: I møder op i kirkens våbenhus ca. 5-10 minutter før gudstjenestens

Læs mere

Målsætninger, aktivitets- og handleplan for Rindum Kirke

Målsætninger, aktivitets- og handleplan for Rindum Kirke Målsætninger, aktivitets- og handleplan for Rindum Kirke 2011 Mission Rindum Kirkes opgave er at forkynde det kristne budskab i mødet med mennesker der, hvor de er, og samtidig være tro over for kirkens

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 2. søndag i Advent 2015 06-12-2015 side 1. Prædiken til 2.søndag i advent 2015. Tekst. Mattæus 25,1-13.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 2. søndag i Advent 2015 06-12-2015 side 1. Prædiken til 2.søndag i advent 2015. Tekst. Mattæus 25,1-13. 06-12-2015 side 1 Prædiken til 2.søndag i advent 2015. Tekst. Mattæus 25,1-13. Der er mange oplevelser i livet, og jo ældre man bliver, jo mere har man været med til. Også som præst har jeg fået lov til

Læs mere

Prædiken til rytmisk gudstjeneste, Matt 18,23-35. Tema: Guds nåde

Prædiken til rytmisk gudstjeneste, Matt 18,23-35. Tema: Guds nåde 1 Grindsted Kirke Søndag d. 29. september 2013 kl. 16.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til rytmisk gudstjeneste, Matt 18,23-35. Tema: Guds nåde 2 Liturgi Video Sl 23 PRÆLUDIUM: Amazing Grace på orgel Velkommen

Læs mere

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg Tidebøn Du kan bede disse tidebønner alene eller sammen med andre. Er I flere sammen, anbefaler vi, at I beder bønnerne vekselvist. Hvor det ikke er direkte angivet, er princippet, at lederen læser de

Læs mere

Frivillig ved Viby sogn Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab

Frivillig ved Viby sogn Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab Frivillig ved Viby sogn Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab 1 Bliv frivillig Kulturelle oplevelser Hvis du går og tror, at kirkens arbejde kun består i det, som præster, ansatte

Læs mere

VEJLEDENDE RITUAL VED ORGANDONATION

VEJLEDENDE RITUAL VED ORGANDONATION VEJLEDENDE RITUAL VED ORGANDONATION Forud er der normalt gået 6 timer, fra pumperne med sovemedicin og smertestillende medicin er slukket, til lægerne kan lave den første hjernedødsundersøgelse. Herefter

Læs mere

Konfirmand i Mølholm kirke

Konfirmand i Mølholm kirke Konfirmand i Mølholm kirke Udfordringer til unge på livets veje 2015-16 Indbydelse til konfirmandforberedelse Som 7. klasses elev vil jeg gerne indbyde dig til at deltage i konfirmandforberedelse og konfirmation

Læs mere

Handleplan for den sidste tid (eksempel fra Landsbyen Sølund)

Handleplan for den sidste tid (eksempel fra Landsbyen Sølund) Handleplan for den sidste tid (eksempel fra Landsbyen Sølund) Når en beboer er døende, planlægges terminalforløbet så godt som muligt i samarbejde mellem medarbejderne, sygeplejen og lægen. Det er bostedets

Læs mere

Den kirkelige profil på Sct. Norberts Skole

Den kirkelige profil på Sct. Norberts Skole Den kirkelige profil på Sct. Norberts Skole Liturgiudvalgets opgaver Det nedsatte liturgiudvalg har repræsentanter fra både den Kat. Kirke og Folkekirken samt såvel den katolske som den protestantiske

Læs mere

20. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 18. oktober 2015 kl. 10.00. Salmer: 730/434/303/385//175/439/320/475 Åbningshilsen

20. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 18. oktober 2015 kl. 10.00. Salmer: 730/434/303/385//175/439/320/475 Åbningshilsen 1 20. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 18. oktober 2015 kl. 10.00. Salmer: 730/434/303/385//175/439/320/475 Åbningshilsen Den sidste søndag i efterårsferien. Frokost bagefter. Det er blevet

Læs mere

Langfredag II. Sct. Pauls kirke 18. april 2014 kl. 10.00. Salmer: 193/195/212/191,v.1-8 og v. 9-16//192/439/210. Ingen uddelingssalme.

Langfredag II. Sct. Pauls kirke 18. april 2014 kl. 10.00. Salmer: 193/195/212/191,v.1-8 og v. 9-16//192/439/210. Ingen uddelingssalme. 1 Langfredag II. Sct. Pauls kirke 18. april 2014 kl. 10.00. Salmer: 193/195/212/191,v.1-8 og v. 9-16//192/439/210. Ingen uddelingssalme. Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, Amen.

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag, Mark 4,1-20. 1. tekstrække

Prædiken til seksagesima søndag, Mark 4,1-20. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 8. februar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til seksagesima søndag, Mark 4,1-20. 1. tekstrække Salmer DDS 12: Min sjæl, du Herren love Dåb: DDS 448: Fyldt af glæde

Læs mere

19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; ; 67 (alterg.); 375

19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; ; 67 (alterg.); 375 19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; 318-164; 67 (alterg.); 375 Lad os alle bede! Kære Herre Jesus, vi beder dig: Giv du os øjne, der kan se Din herlighed,

Læs mere

Når udviklingshæmmede sørger

Når udviklingshæmmede sørger Når udviklingshæmmede sørger Af Susanne Hollund, konsulent og Line Rudbeck, præst begge Landsbyen Sølund Det kan for mange medarbejdere være svært at vide, hvordan de skal hjælpe deres udviklingshæmmede

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Alle Helgens søndag side 1. Prædiken til Alle Helgens søndag Tekst. Matt.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Alle Helgens søndag side 1. Prædiken til Alle Helgens søndag Tekst. Matt. 07-11-2016 side 1 Prædiken til Alle Helgens søndag 2016. Tekst. Matt. 5,13-16 Vi er fælles om livet og om det at være mennesker. Vi er fælles om at smage livet med alle dets nuancer af surt og sødt, af

Læs mere

Konfirmationen i Jakobskirken Store Bededag, fredag d. 22. april 2016

Konfirmationen i Jakobskirken Store Bededag, fredag d. 22. april 2016 Konfirmationen i Jakobskirken Store Bededag, fredag d. 22. april 2016 Vejledning til familien Glæden er stor, når vi fejrer konfirmation og fester sammen med vores unge mennesker. Det er herligt at se,

Læs mere

7. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 22. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 748/434/24/655//37/375 Uddelingssalme: 362

7. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 22. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 748/434/24/655//37/375 Uddelingssalme: 362 1 7. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 22. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 748/434/24/655//37/375 Uddelingssalme: 362 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Denne solbeskinnede

Læs mere

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28).

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Tirsdag d. 1. marts 2016 Salme DDS nr. 373: Herre, jeg vil gerne tjene Jesus siger: Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Kære Jesus

Læs mere

Anden pinsedag II. Sct. Pauls kirke 28. maj 2012 kl. 10.00. Salmer: 290/434/283/291//294/298 Uddelingssalme: 723

Anden pinsedag II. Sct. Pauls kirke 28. maj 2012 kl. 10.00. Salmer: 290/434/283/291//294/298 Uddelingssalme: 723 1 Anden pinsedag II. Sct. Pauls kirke 28. maj 2012 kl. 10.00. Salmer: 290/434/283/291//294/298 Uddelingssalme: 723 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Glædelig pinse. Den

Læs mere

Den barmhjertige samaritaner

Den barmhjertige samaritaner Den barmhjertige samaritaner 9.søndag efter trinitatis 2013 lukas 16,1-9 salmer: 749, 750, 335, 283, 728 Jesus sagde også til disciplene:»der var en rig mand, som havde en godsforvalter; om ham fik han

Læs mere

Klik og hent logo til web! Alternativ: peg på "Folder 2009"

Klik og hent logo til web! Alternativ: peg på Folder 2009 Børnegudstjeneste Skrevet af Administrator Tirsdag, 30 September 2008 16:56 Ved sognepræst Ane LaBranche, Hyltebjerg Skrevet til Diakoniens Dag 2009, kan genbruges til Diakoniens Dag 2017. Ved en familiegudstjeneste

Læs mere

15 RITUALER SMÅ OG STORE

15 RITUALER SMÅ OG STORE 102 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 15 RITUALER SMÅ OG STORE En måde at opretholde følelsesmæssige bånd til den døde er at gennemføre ritualer store som små. Sorg rummer stor kreativitet

Læs mere

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter:

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Ia. Indledning: Præludium og indgangsbøn: Almægtige Gud, Himmelske Far, du, som

Læs mere

Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571

Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571 1 Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen.

Læs mere

KIRKEBLADET ØSTER VELLING-HELSTRUP-GRENSTEN SOGNE. Juni, Juli, August 2011

KIRKEBLADET ØSTER VELLING-HELSTRUP-GRENSTEN SOGNE. Juni, Juli, August 2011 KIRKEBLADET ØSTER VELLING-HELSTRUP-GRENSTEN SOGNE Nr. 2 Juni, Juli, August 2011 48. årg. Det er et kirkeblad om årets konfirmation, indbydelse til udendørsgudstjeneste og med masser af nyt om navne Først

Læs mere

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Påskens historie omfavner os, og bredes ud omkring os her efter påske. En vandring er begyndt gennem

Læs mere

Frivillig ved Zions Kirke. Din mulighed for at deltage i det frivillige arbejde i din Kirke

Frivillig ved Zions Kirke. Din mulighed for at deltage i det frivillige arbejde i din Kirke Din mulighed for at deltage i det frivillige arbejde i din Kirke Om at være frivillig I Zions sogn vil vi gerne, at kirken er en levende og aktiv kirke. Derfor tilbyder vi mange forskellige aktiviteter.

Læs mere

Den tid hvor vi mindes din søns Jesus s død og opstandelse. Og han følger os og er hos os helt ind i døden.

Den tid hvor vi mindes din søns Jesus s død og opstandelse. Og han følger os og er hos os helt ind i døden. Kære Gud og far Nu bliver det påske. Festen for foråret. Festen for dit folks udfrielse af Ægypten Den tid hvor vi mindes din søns Jesus s død og opstandelse. Han forlod sin himmel og blev ét med os i

Læs mere

Konfirmationer 2014. Salmer: 478, 29, 369 / 68, 192 v1,3,7, 70. Tekster: Ps.8 og Mt.18.21-35 ...

Konfirmationer 2014. Salmer: 478, 29, 369 / 68, 192 v1,3,7, 70. Tekster: Ps.8 og Mt.18.21-35 ... 1 Konfirmationer 2014.... Salmer: 478, 29, 369 / 68, 192 v1,3,7, 70. Tekster: Ps.8 og Mt.18.21-35 Gud, tak for, at du har vist os kærligheden, som det aller vigtigste i livet. Giv os troen og håbet og

Læs mere

Skærtorsdag d. 2. april kl. 17.00 i Engesvang

Skærtorsdag d. 2. april kl. 17.00 i Engesvang 1 Skærtorsdag d. 2. april kl. 17.00 i Engesvang 466 - Vor Herres Jesu mindefest 473 - Dit minde skal, O Jesus, stå 457 - Du som gik foran os 470 - Lad os bryde brødet sammen ved hans bord 412 v. 5-6 af

Læs mere

Handlemuligheder i forbindelse med sorg

Handlemuligheder i forbindelse med sorg Handlemuligheder i forbindelse med sorg Juni 2001 En af eleverne på skolen dør: 1. den, der får beskeden først, sørger for at orientere ledelsen. ledelsen orienterer klasselæreren. ledelsen samler skolens

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

Kom og lyt. Kirkeblad for Egernsund sogn september til november

Kom og lyt. Kirkeblad for Egernsund sogn september til november Kom og lyt Kirkeblad for Egernsund sogn september til november 2006 Adresser: Sognepræst: David J. Kessel, Strandvej 8, Egernsund, tlf.: 74442658, e-mail: djk@km.dk Menighedsrådsformand: Margit Kristensen,

Læs mere

En buket tilbud til voksne fra Sct. Pauls Kirke

En buket tilbud til voksne fra Sct. Pauls Kirke En buket tilbud til voksne fra Sct. Pauls Kirke 2013 En buket tilbud til voksne fra Sct. Pauls Kirke Sct. Pauls Kirke har en række tilbud og aktiviteter, der foregår i og ud fra kirkens sognehus. Fælles

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Fold Kristendomsprofilen ud... på gulvet og i udvalgsarbejdet

Fold Kristendomsprofilen ud... på gulvet og i udvalgsarbejdet Kristendomsprofilen skal være en levende og dynamisk profil. En profil der også i fremtiden vil blive justeret, reformuleret og udviklet. Ligesom KFUM og KFUK er en levende og dynamisk bevægelse, skal

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Begyndelsen af evangeliet: Således elskede Gud verden, at han gav

Læs mere

Fastelavns søndag II. Sct. Pauls kirke 7. februar 2016 kl Salmer: 446/176/172/508//164/690/439/173

Fastelavns søndag II. Sct. Pauls kirke 7. februar 2016 kl Salmer: 446/176/172/508//164/690/439/173 1 Fastelavns søndag II. Sct. Pauls kirke 7. februar 2016 kl. 10.00. Salmer: 446/176/172/508//164/690/439/173 Åbningshilsen Fastelavns søndag. Vi skal ikke slå katten af tønden i formiddag, det sker efter

Læs mere

Godt Nyt. månedsblad fra Roskilde Frikirke

Godt Nyt. månedsblad fra Roskilde Frikirke Godt Nyt månedsblad fra Roskilde Frikirke Så er der nu mulighed for, at du kan udfolde din kreative sider. I cafémiljø mødes vi hver 2. mandag (ulige uger) fra kl. 19.00-21.30. Hanne Friberg og Sanne Nielsen

Læs mere

Når det i det hele taget handler om åbenbaringen af Gud, så er der et element i hele frelseshistorien, som det er meget vigtigt,

Når det i det hele taget handler om åbenbaringen af Gud, så er der et element i hele frelseshistorien, som det er meget vigtigt, Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 22. maj 2016 Kirkedag: Trinitatis søndag/b Tekst: Es 49,1-6; Ef 1,3-14; Matt 28,16-20 Salmer: SK: 356 * 418 * 9 * 364 * 6,2 * 11 LL: 356 * 9 * 364 * 6,2

Læs mere

Kirkeblad. Øsby og Aarø Kirker. Juni - Juli - August - September Oktober - November - 2008

Kirkeblad. Øsby og Aarø Kirker. Juni - Juli - August - September Oktober - November - 2008 Kirkeblad Øsby og Aarø Kirker Juni - Juli - August - September Oktober - November - 2008 Hvert træ nu pranger med sit løv, og jorden dækker til sit støv med sommergrønne klæde, og skønnere er liljens dragt

Læs mere

Opfordrer kristentroen til ødselhed eller til nøjsomhed?

Opfordrer kristentroen til ødselhed eller til nøjsomhed? 1 Prædiken til palmesøndag 13. april kl. 10.00 i Engesvang. Musikgudstjeneste Palmesøndag 1. april kl. 10.00 3 dåb 176 Se hvor nu Jesus træder 57 Herre, fordi du (NT læsning) 192 Hil dig frelser og forsoner

Læs mere

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 Åbningshilsen Denne søndag, Julesøndag, søndag i julen, årets sidste søndagsgudstjeneste konfirmerer

Læs mere