PÆDAGOGISK LÆREPLAN Aalykkeskolens SFO

Transkript

1 PÆDAGOGISK LÆREPLAN Aalykkeskolens SFO Fritidspædagogikkens væsen Fritidspædagogikken er mere end 100 år gammel og startede som en socialpædagogisk kompenserende foranstaltning i forhold til børn fra socialt svage miljøer. Udviklingen har siden gjort, at børn fra alle miljøer og med alle mulige baggrunde opholder sig en stor del af deres fritid i offentlige fritidsordninger. Fritidspædagogikken har som følge heraf udviklet sig fra at være en socialpædagogisk foranstaltning for de få til at være en almen foranstaltning for de mange i et særligt felt mellem skole og hjem. Aalykkeskolen og dermed også SFO en skal medvirke til barnets almene dannelse, fremme barnets personlige alsidige udvikling og evne til at indgå i livslang læring. Det skal være et sted der skal udvikle erkendelse, fantasi og lyst til at lære. Deltagelse i SFO skal herudover også for det enkelte barn have en værdi i sig selv. SFO er et sted, hvor man møder vennerne, oplever at være en del af et fællesskab, har det sjovt, har spændende aktiviteter og har mulighed for fri leg og andre aktiviteter. Det der karakteriserer fritidspædagogikken er At børn mødes på tværs af alder At der arbejdes med barnet i fællesskabet En børneperspektiveret pædagogisk praksis At der stræbes efter at give børn en meningsfuld fritid. At der er rum og frihed til børns leg og udfoldelse Et ønsket om at være en kompenserende foranstaltning for socialt udsatte børn (afledt af den historiske forankring) At den udspiller sig på en særlig arena mellem skolens undervisning og hjemmet.

2 Fritidspædagogikkens overordnede opgave er at bidrage til barnets Udvikling af nye visioner og interesser. Udvikling af øget opmærksomhed for hinanden som personer. Udvikling af selvbevidsthed som indebærer en øget erkendelse af sig selv og sin egen placering i tid og rum. Udvikling af tilværelseskompetencer. Forståelse for fællesskabets betydning og værdi. SFOen har medansvar for det enkelte barns dannelse. I de pædagogiske relationer er det vigtigt at være opmærksom på pædagogens rolle og ansvar som opdrager, igangsætter og inspirator i barnets dannelse. En stor del af fritidspædagogikken er at arbejde med fællesskabet, grupper og forskellige gruppeoplevelser. At kunne indgå i en gruppe styrker børns sociale og kommunikative kompetencer, deres kønsidentitet og giver børn mulighed for at lære fra andre børn. Når børn mødes i SFO lever børnekulturen og er derfor en vigtig del af fritidspædagogikken. Arbejdet med børnekultur i SFO en handler bl.a. om at gribe og tage udgangspunkt i, hvad der rører sig i tiden m.h.t. børnenes interesse, at perspektivere den aktuelle børnekulturs muligheder for barnet og sammen med barnet forholde sig til denne. Ligeledes skal fritidspædagogikken indføre barnet i den danske kultur, hvilket afspejler sig i traditioner og årets gang. Fritidspædagogikken skal ud over SFO-tilbudet række ud mod det omgivende samfund og det lokale foreningsliv.

3 Legens særlige betydning Legen som en spontan og frivillig aktivitet er en særlig vigtig del af fritidspædagogikken og de pædagogiske læreplaner for SFO. Leg har værdi i sig selv og er i SFO et mål i sig selv, men er ikke alene målet for SFO. Legen kan i princippet anskues ud fra to hovedprincipper. Begge principper skal indgå i virksomheden for SFO. Det ene princip drejer sig om at give plads for børnenes egne spontane og uplanlagte lege. Børnene sætter selv rammerne, laver reglerne, udfylder og besætter rollerne, løser konflikter og udvikler legen. Børnene har i legen mulighed for at afsøge, udfordre og bearbejde vanskeligheder. Pædagogens rolle i forhold til legen er at understøtte, direkte eller indirekte, videreudvikle børnenes legeevner, herunder evnerne til at give sig hen til fantasiverdenen. Legen er vigtig i forhold til børnenes mulighed for selvbestemmelse og muligheden for at være aktive og medlevende i den moderne verden. Det andet princip drejer sig om leg, der sættes i gang ud fra en didaktisk tilgang til, hvilket mål der er med en bestemt leg. Pædagogerne planlægger og igangsætter legen, mens børnene har medbestemmelse og medindflydelse inden for nogle på forhånd givne bestemte rammer. Legen kan have et læringsmæssigt sigte eller kan have et socialiserende sigte eller en blanding heraf. I forhold til børn med særlige behov giver denne form for leg en særlig pædagogisk mulighed for at imødekomme disse børns særlige behov. Det gælder også børn, der er specielt tilbageholdende og har vanskeligheder med at indgå i sociale sammenhænge.

4 Samarbejdet om det enkelte barn Den særlige arena SFO udgør mellem Aalykkeskolens undervisningsdel og barnets hjem fordrer, at der foregår samarbejde mellem disse parter, da det er nødvendigt med en dialog mellem forældre, lærere og pædagoger om børnenes venskaber, behov etc. SFO skal således både indgå i et samarbejde med barnets forældre men også med skolens undervisningsdel. Aalykkeskolen formaliserer dette arbejde. Set i relation til læreplanstemaerne er det særdeles vigtigt, at forældrene indgår i evalueringen af den leg og læring, der finder sted i SFOen med henblik på at sikre løbende mulighed for, at det enkelte barns udvikling stimuleres bedst muligt. SFO- pædagogerne og lærerne i indskolingen skal i samarbejde sikre, at forældrene får den bedst mulige indsigt i barnets samlede situation i skolen, således at arbejdet og samarbejdet med elev og forældre sker ud fra Aalykkeskolens helhedssyn på eleven. Samarbejdet mellem skole og forældre skal ske ud fra gensidig respekt for hinandens forskellige roller og skal basere sig på dialog og gensidig kommunikation med udgangspunkt i ligeværd. Krop og sundhed Arbejdet med børns sundhed er en central del af fritidspædagogikken. Motoriske aktiviteter og fysiske udfoldelser skal inddrages i fritidspædagogikken. Det gælder både ud fra aspektet om forebyggelse gennem fysiske udfoldelser, men også ud fra aspektet styrkelse af sociale kompetencer som følger af de rammer og regler, der naturligt kommer af at indgå i kropslig udfoldelse baseret på leg og sport. Derudover skal der være fokus på kost og kostens betydning for trivsel og velvære.

5 Børn med særlige behov I arbejdet med læreplaner for Aalykkeskolens SFO skal der i forhold til børn med særlige behov være fokus på, hvordan det sikres, at også disse børns udvikling og velbefindende styrkes. Det være sig uanset om barnet har psykiske, fysiske eller sociale vanskeligheder. I forhold til læreplanstemaerne kan det i relation til det enkelte barn med et særligt behov, herunder tosprogede børn, være nødvendigt at udarbejde en særskilt handlingsplan, ud fra hvilken det pædagogiske arbejde udføres og evalueres. Det kan være nødvendigt at inddrage særlige støttefunktioner i form af ressourcepædagoger og/eller skolens AKT(adfærd, kontakt, trivsel), ligesom det kan være nødvendigt at inddrage PPR og de sociale myndigheder. For de tosprogede børn bør der være et tæt samarbejde med skolens sprogscenter eller tosprogskonsulenten. Et særligt tæt samarbejde med skolens øvrige personalegrupper samt forældrene er et selvfølgeligt udgangspunkt, når det gælder arbejdet med børn med særlige behov. Dette gælder både generelt og i forhold til arbejdet med læreplanstemaerne. Samarbejde mellem Aalykkeskolens undervisningsdel og SFO SFO er en vigtig del af Aalykkeskolens samlede virksomhed. Den gode fritidspædagogik udfoldes i dialog med skolens undervisningsdel. Derfor skal Aalykkeskolen lave en beskrivelse af og plan for samarbejdet og sammenhængen mellem skolens undervisningsdel og SFO, herunder en beskrivelse af arbejdet med barnets alsidige, personlige udvikling. (se bilag)

6 Lektiehjælp Børn med lektievanskeligheder visiteres til lektiehjælp ved dialog og samarbjde mellem lærer, pædagog, barn ogforldre. Lektiehjælp skal altid indgå i en handleplan for det enkelte barn. Praktisk pædagogiske tiltag: Vi kan stille et rum til rådighed, hvor der er ro til at lave lektier. Vi kan tilbyde en synlig voksen i forbindelse med lektiehjælp. Vi laver en lektiekasse, hvor der er blyanter, viskelæder o.l. Lektiehjælp er et tilbud, som barnet frivilligt deltager i. Det er forældrenes ansvar, at barnet får lavet lektier. Tidspunktet, der laves lektier, skal tilpasses det enkelte barn.

7 Tema Overordnede mål Praktisk pædagogiske tiltag Dokumentation Personlige kompetencer Barnet skal opleve at være værdifuld i sig selv og i fællesskaber kunne værne om sin egen integritet kunne håndtere følelser kunne bruge fantasi og kreative evner Barnet skal tilegne sig viden og færdigheder, der gør det i stand til at tage initiativ og foretage valg, herunder fastholde valget fordybe sig individuelt og i samarbejde med større eller mindre grupper tage personligt ansvar både for sig selv og andre opnå selvværd, ansvarlighed og nysgerrighed Praktisk pædagogiske tiltag: Massage Sejlads Aktiviteter i mindre grupper Holdspil / sport Trin for trin Samtale Rollespil Drama Teater Optrædesituationer Kreative værksteder Bål og natur Grænseoverskridende aktiviteter Overlevelsesture Knus kram - og omsorg Iagttagelser Venskabscirklen Den positive cirkel Farvepriktest Børnemapper/årgangsmapper. Bruge notatark. Interviews Andet

8 Sociale kompetencer Barnet skal indgå i samspil og sociale relationer der fremmer udviklingen af respekt og ansvarlighed for fællesskabet udviklingen af empati evnen til at etablere og vedligeholde venskaber accept af forskellighed Barnet skal tilegne sig viden og færdigheder, der gør det i stand til at lege sammen med børn med andre normer og værdier end deres egne medvirke i arbejdet med SFO s normer regler kunne forstå og følge en instruktion kunne være en aktiv og ansvarlig del af en gruppe udvise medmenneskelig opmærksomhed for andre børns behov og følelser Praktiske pædagogiske tiltag: Få børnene til at føle sig som en del af fællesskabet igennem fællesoplevelser. Guide dem til fællesskabet gennem dialog. Vise dem konkrete handlemåder. Fortælle dem hvad der forventes af dem. Være synlige voksne. Barnet ansvar ved konflikthåndtering. Samtaler enkeltvis og i grupper. Gøre børnene opmærksom på kropsproget. Tydeliggøre konsekvens af handlinger. Lave aktiviteter hvor empati er i fokus, fx. drama og teater. Arbejde med trin for trin. Billedliggøre egne empatiske evner. Aktive i forhold til at opfordre til at lege sammen, fx. lave legeaftaler, låne telefonen m.m. Dialog med forældre om vigtigheden af venskaber. Mål: Alle skal have en god ven. Pige- / drengeklubber. Rum og aktiviteter til leg på tværs af alder / køn. Bevidste sammensætning af grupper Mobbepolitik. Voksne som tydelige rollemodeller. Erkendelse af at alles kemi ikke passer sammen. Rummelighed i forhold til børn, der er anderledes. Dokumentation Iagttagelser Venskabscirklen Den positive cirkel Farvepriktest Børnemapper/årgangsmapper. Bruge notatark. Interviews Andet

9 Aktiviteter og opgaver hvor der er plads til alle. Dialog om forskellige værdisæt. Rumme børn der er fra andre kulturer / åben for andre kulturer. Fokus på aktiviteten i stedet for personen. Lytte til børnenes ønsker og behov. Give børnene mulighed for at komme med ønsker om hvilke aktiviteter og normer, der skal være i SFO en Børnene skal opleve, at det nytter noget at sige deres mening. Stille krav og forventninger til børnene. Være tydelige voksne der signalerer kulturen i SFO en. Lave aktiviteter med instruktion. Være deltagende. Organisere social træning.

10 Sprog Gennem hverdagens aktiviteter vil vi udvikle barnets sprog og fremme evnen til at skabe kontakt og kommunikere evnen til at forstå og anvende kropssprog muligheder for sproglig kreativitet udviklingen af sprog og ordforråd barnets læse- og skriveudvikling Barnet skal tilegne sig viden og færdigheder, der gør det i stand til at lytte, fabulere, fortælle og genfortælle indgå i samtaler og dialog indgå aktivt i demokratiske processer Praktiske pædagogiske tiltag: Daglig snak. Humor. Musik og sang. Drama / teater. Fælleslege. Walkie Talkie. Mobiltelefoner. Hjælpe med at skrive tekst og beskeder. Div. informationstavler. Omgangstone. Trygge rammer og relationer for fx. stammere og stille børn m. m. Opfordre til dialog i konflikter. Arbejde med kropssprog. Historier. Medier. Gruppedialoger. Børnemøder. Café-hjerterum med pejs og sofa, hvor der er en atmosfære, der opfordrer til dialog mellem børn, pædagoger, lærer og forældre. Fin- og grovmotoriske tiltag. Dialog i pædagogiske processer. Spille spil. Dokumentation Iagttagelser. Børnemapper/årgangsmapper. Bruge notatark. Interviews. Andet. Forældresamtaler.

11 Krop og bevægelse Gennem daglige fysiske aktiviteter vil vi fremme udforskning af den fysiske, sociale og kulturelle verden gennem sanser motoriske færdigheder, både grov og finmotorik barnets glæde ved bevægelse Barnet skal tilegne sig viden og færdigheder der gør det i stand til at beherske og bruge kroppen varieret og vise udholdenhed udnytte hele skolen og dens legeområder og kende lokalområdets muligheder og begrænsninger, herunder at kunne begå sig i trafikken Praktiske pædagogiske tiltag: Fælleslege. Holdspil. Svømning. Lege i skolegården. Konkurrencesport. Bruge nærområdet. Dans. Cykelture. Gamle idrætslege. Leg i gymnastiksalen. Elastikkrig, rollespil. Drama og teater. Atletik. Samarbejde med de lokale idrætsforeninger. Lave fin- og grovmotoriske aktiviteter. Dokumentation Video Iagttagelser Kan der være andre dukumentations måder?

12 Natur og naturfaglige fænomener Gennem mangeartede oplevelser i naturen, herunder skolens ude- og nærmiljø, vil vi fremme barnets lyst til at færdes og lege i naturen udforske og eksperimentere bruge alle sanser i naturen Barnet skal tilegne sig viden og færdigheder, der gør det i stand til at lægge mærke til naturfaglige fænomener i hverdagen tage hensyn til og vise respekt for naturen og nærmiljøet beskrive naturfaglige iagttagelser bl.a. med brug af kategorierne størrelse, form, antal og vægt Praktisk pædagogiske tiltag: selv at være entusiastisk. opfordre til ( bestemme de skal med ). selv være nysgerrige på, hvad man kan finde lade børnene pille ved naturen. når der er bær osv. smager vi på dem. snakke om de ting, vi ser, lege fx jeg tænker på, gæt et dyr osv. stikke fingrene(fødder) i, hvad vi møder på vejen. vi lugter til blomster, urter, regnvejr, kokasser osv. lytte til fugle, stilhed, toget, fisk der springer i vandet. snakke om regn, sne, tordenvejr, strøm, sten, jord, pinde, drænrør mm. svare på alle børnenes spørgsmål. rydde op efter sig selv (og andre). lære at behandle naturen ordentlig fx ikke bare brække grene af. prøve af, hvilken sten der giver det største blop. tale om vandgennemstrømning i åen. tage børnene med ud og sejle i kano. gå en tur langs åen (ud i det blå). Lave bål og mad på bål. snitte omkring bålet. tur i skoven, tur på engen. kælke på mudder ved spejderhytten. kælke på sne og lege i sne. slagte høns. Dokumentation Iagttagelser Kan der være andre dukumentations måder?

13 Kulturelle udtryksformer og værdier Gennem mangeartede kulturelle og æstetiske oplevelser og inspiration i hverdagen, vil vi fremme lysten til at eksperimentere med - øve sig i og afprøve sig selv i forhold til forskellige kulturelle udtryksformer og oplevelser lysten til at gå på opdagelse i litteratur, musik, teater og billeder lysten til at udforske forskellige redskaber og materialer som æstetiske virkemidler barnets kreativitet Barnet skal tilegne sig viden og færdigheder, der gør det i stand til at opleve forskelligartede kulturindtryk og udtrykke sig på forskellige måder benytte forskellige materialer, redskaber og teknikker tænke og handle kreativt aktivt opsøge, nyde og skabe æstetiske indtryk og udtryk præsentere børnene for forskellige udtryksmuligheder. dans både fastlagt og børnenes egne udtryk og kreativitet. drama, lege, pling bing, børnenes egne stykker. værksted. præsenterer børnene for forskellige materialer og muligheder. musik. Præsenterer dem for forskellige genre og instrumenter. lære dem sange, som de kan lide, selv lave musik sammen med dem. give dem lysten til at gå på opdagelse i de forskellige genrer. give dem mulighed for at udstille og optræde i fritteren (og andre steder). Hvor de selv bestemmer, hvad de vil vise. lave film til filmfestival. tage i teatret, se Tante Andante, se film, højtlæsning, fortælle historier. besøge andre institutioner. præsentere dem for spændende bøger. vi skal vise vores eget engagement og glæde ved tingene. være åbne for kulturelle forskelle. tage på Trapholt, Koldinghus, museer, bibliotek m.m. lære dem at bruge internettet. lave mad sammen med dem. inddrage forældre / kokke fra andre lande. sørge for at der er mange forskellige ting og Dokumentation Ved at tage kamera med på tur. Alle aktiviteter er dokumenteret et år tilbage på vores ugeplan. Man kan lave en bog hvor man skriver, hvad man har lavet, som man kan læse for både forældre, børn og pædagoger. På nettet laver man en kort beskrivelse af aktiviteten ud fra den faglige synsvinkel. Det kunne være godt, at man havde en skærm, der hele tiden kører med billeder fra selve dagen. Filme. Beskrive. Tage ting med hjem, som man udstiller. Dokumentationen skal ind på nettet og ligge og hedde dokumentation af pædagogiske læreplaner. ( mest for vores egen skyld). Børnene kan også selv lave dokumentation. Et turbarometer. En smiley ordning. En tegning.

14 materialer til rådighed. give dem lov til at tænke og handle kreativt i stedet for at begrænse dem. Arbejde med mål og evaluering ud fra pædagogiske læreplaner for Aalykkeskolens SFO. For at kvalificere arbejdet med de pædagogiske læreplaner i SFO bør evaluering indarbejdes som en integreret del af tænkningen, når målene for den pædagogiske indsats fastsættes. Formålet med såvel dokumentation som evaluering er at sikre kvaliteten af det pædagogiske arbejde. Evaluering kan tage udgangspunkt i det enkelte barn, gruppen eller i aktiviteten. SMTTE-modellen kan anvendes som evalueringsform, men andre evalueringsformer kan også anvendes. Det kan være hensigtsmæssigt, at både Aalykkeskolens undervisningsdel og SFO vælger en evalueringsform, der gør det muligt at dokumentere barnets udvikling og læring, både i undervisning og SFO.

15 SMTTE MODELLEN Personlige kompetencer Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Natur og naturfaglige fænomener Kulturelle udtryksformer og værdier STATUS Beskriv kort og præcis konteksten MÅL Beskriv den ønskede tilstand efter gennemførelse af proces TILTAG Skriv en udførlig handleplan (se bilag) TEGN Beskriv synlige tegn som processen skal indeholde EVALUERING Er målet nået?

16 Tiltag: Trin for trin Venskabscirkel Trivselsundersøgelse Farveskema til overblik over venskaber / fjenskaber i grupper. Andet Vedtaget af skolebestyrelsen på Aalykkeskolen maj 2006