Vejledning til tværfaglig status

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vejledning til tværfaglig status"

Transkript

1 Læge = LÆ, Nære team = NT (kaldes også behandlende team), består af plejen, ergoterapeut, fysioterapeut og evt. pædagog Lægesekretær = LS, Logopæd = LO, Neurospykolog = N. Sociarådgiver = S, Plejen (Sygeplejerske/Sosu) = P, Ergoterapeut = E, Fysioterapeut = F, Pædagog = PÆ, Kontaktperson = K, Alle = A, Vejledning til tværfaglig status LS, 1a Patientens personoplysninger Her skrives patientens adresse og telefonnumre (hjemme og mobil) NT, 1b Pårørende Her skrives navn, adresse og tlf numre (hjemme, arbejde, mobil) på patientens nærmeste pårørende LS/NT, 2a Patientens hjemkommune Her skriver lægesekretæren navn på patientens hjemkommune Navn, adresse og telefonnummer på kontaktperson(er) i patientens hjemkommune, f.eks visitator, hjerneskadekoordinator, sagsbehandler tilføjes af det nære team. LS, 2b Praktiserende læge Her skrives navn, adresse og tlf nr på patientens praktiserende læge LS, 3a Første aktuelle indl. Her noteres dato samt sted for første indlæggelse i forbindelse med patientens nuværende sygdomsforløb LS, 3b Indlagt rehab. hospital Her noteres dato for indlæggelse på rehabiliteringshospital, samt dato(er) for interne overflytning(er) NT, 3c. Udskrevet Her noteres dato for udskrivelse samt hvortil patienten er udskrevet, f.eks eget hjem, andet regionalt rehabiliteringshospital, midlertidig døgnbaseret genoptræningstilbud, varig plejebolig LÆ/LS, 4a Diagnose Her noteres diagnose med ICD10 kode og kodebetydning LÆ/LS, 4b Bidiagnoser Her noteres bidiagnose(r) med ICD10 kode(r) og kodebetydning LÆ/LS, 4c Helbredstilstand A: Ved indlæggelsen RHN (resuméet fra indlæggelsesjournalen) 1. Tidligere sygdomme af betydning for nuværende sygdomsforløb (diabetes, KOL, leverinsufficiens, hjertekredsløbssygdon, tidl. Hjerneskade (angiv lokalisation) mm.). F.eks. mange år tabletbehandlet DM med let diabetisk neuropathi, ve. mediainfarkt 2001 med let hø. hemiparese og afasi. 2. Nuværende sygdomsforløb (ultrakort) og behandling. F.eks. den 29. april akut SAH fra communikans anterior aneurysme. Coilet dag1 og umiddelbart neurologisk intakt. På 4. dagen karspasmer medførende bifrontale 1

2 infarkter og hø. mediainfarkt. Comatøs og respiratorbehandlet i to uger. Svær intrakaniel trykforhøjelse behandlet med extern drænage dag 5 hø. kraniektomi dag 7. Begyndendde opvågning dag Status neurologicus v. indl. RHN. F.eks. vågen, konfus og motorisk urolig ved overflytning til RHN. Ikke sikker kommunikation og ingen kooperation. Ve. hemiparese med let spasticitet/rigiditet og formodet hemianopsi. 4. Indlagte fremmedlegmer (shunt, trachealkanyle, PEG, baclofenpumpe). Kan evt indgå i punkt 3. F.eks. glat trachealkanyle, PEG, VP-shunt. 5. Skadens placering og omfang. F.eks. moderat central atrofi, bifrontale infarkter (basalt og mediale frontallap) og ve. mediainfarkt (frontoparietalt). Ældre lakunært infarkt i hø. capsula interna). Dræn i ve. sideventrikel. P B: Under indl. på RHN Problemer, deres behandling og respons på behandling med henvisning til de øvrige rubrikker og evt bilag. F.eks. vekslende vågenhed og nedsat udholdenhed behandlet med Ritalin/Amantadin med nogen effekt (se medicinbilag). Svær spasticitet behandlet med baclofen og btx i ve. OE. Konfus og urolig, behandlet med skærmning. Særlige undersøgelser og behandlinger (centralstimulerende behandling, FEES, Btx, Gangrobot, CIMT mm). Status neurologicus og funktionsevne ved udskrivelsen. F.eks. vågen og delvist orienteret i egne data, men ikke i tid (vekslende i.f.t. udtrætning). Distraherbar og konfabulerende og personforvekslende. Har behov for stram struktur og delvis skærmning. Noget nedsat udholdenhed og kan kun medvirke meningsfuldt i aktiviteter i ca. 20 min. Ve. hemiparese og hemianopsi. Sondeernæret og inkontinent. Kørestolsbruger, forflyttes lavt med én person Prognosen på kort sigt (vil Pt kunne profitere af yderligere optræning i andet regi?). F.eks. vil kunne opnå standfunktion og høj forflytning ved yderligere træning. Prognosen på langt sigt (brug GOS-E terminologi): F.eks. Varigt meget svært skadet med behov for pleje og tilsyn over døgnet., varigt moderat skadet, vil kunne klare sig i egen bolig med bostøtte og hjælp fra ægtefællen. Aftaler vedr. kørekort, d.v.s om der er nedlagt kørselsforbud og hvor længe, om motorkontor og embedslæge er underrettet, eventuelle anbefalinger før kørsels kan genoptages Anbefalinger efter udskrivelsen fra RHN (amb kontrol, videre udredning, påfyldning af baclofenpumpe etc). C: Ved indlæggelse på RHN: Det afkrydses om patienten har intolerans/allergi. Hvis ja beskrives over for hvad NT/S, 5. Personlige faktorer Her noteres oplysninger af betydning for rehabiliteringsforløbet og fremtiden; f.eks. sociale forhold, uddannelse og erhverv, livsstil, interesser, livserfaring, mestringsevne. Ved et barn noteres desuden oplysninger om barnets familie. Oplysninger fra ergoterapeutiske undersøgelser af patientens perspektiv f.eks. COPM/aktivitetsinterview, OSA, COSA, interessecheckliste. Forsørgelsesgrundlag samt evt. hvervemålsansøgning skrives af socialrådgiver. NT, 6. Funktionsevne før sygdom 2

3 Her beskrives kort, hvordan patientens habituelle funktionsevne har været. Desuden noteres om der har været kontakter til sundhedsvæsenet, hjemmepleje, sundhedspleje, fysio- og ergoterapi NT, 7.Scoringer I tabellen anføres scoringsresultater ved indlæggelse, fortløbende hver måned samt ved udskrivning. Der nedskrives resultater for de tests, som er vedtaget nationalt og på den enkelte klinik på RHN. Supplerende scoringer/tests kan tilføjes. 8. Funktionsevne 8a. Kroppens funktioner og anatomi Kode Kodetekst Definition Vejledning Mentale funktioner ved neuropsykolog b110 N Bevidsthedstilstand Overordnede mentale funktioner bestemmende for opmærksomhedsniveau og vågenhed omfattende klarhed og kontinuitet af vågenhedstilstand Incl.: grad, varighed og kvalitet af bevidsthedstilstand; tab af bevidsthed, koma, vegetativ tilstand, omtågethed, trance, besættelsestilstand, bevidsthedsændring pga stofpåvirkning, delirium, stupur Ekskl.: orienteringsevne (b114); energi og handlekraft (b130); søvn (b134) b134 N Søvn Generelle mentale funktioner for periodisk, reversibel og selektiv fysisk og psykisk frigørelse eller afkobling fra ens nære omgivelser ledsaget af karakteristiske psykologiske ændringer. Inkl. Funktioner vedrørende søvnmængde, indsovning, gennemsovning, søvnkvalitet: funktioner vedrørende søvncyklus som f.eks. insomnia, hypersomnia og narkolepsi. Ekskl. Bevidsthedstilstand (b110); energi og handlekraft (b130): opmærksomhed (b140): psykomotoriske funktioner (b147) b114 N Orienteringsevne Overordnede mentale funktioner bestemmende for kendskab til og konstatering af relationerne til en selv, til andre, til tid, sted og andre omgivelser. Inkl. Orientering i tid, sted og egne data, orientering om sig selv og andre, desorientering i tid, sted og egne data. Ekskl. Bevidsthedstilstand (b110); opmærksomhed (b140): hukommelse (b144) b130 N Energi og handlekompetance Overordnede mentale funktioner af fysiologisk og psykologisk art, som får personen til at opnå tilfredsstillelse af specifikke behov og overordnede mål på en vedholdende måde. Inkl. Energiniveau, motivation, appetit, trang (inkl. Trang til stoffer, som kan misbruges) og impulskontrol. Ekskl. Bevidsthedstilstand (b110): emperament og personlighed (b126); søvn (b134): psykomotoriske funktioner (b147); følelsesfunktioner (b152). b140 N Opmærksomhed Specifikke mentale funktioner bestemmende for fokusering på eksterne stimuli eller indre oplevelser så længe som nødvendigt. Inkl. Fastholdelse af opmærksomhed, skiften i opmærksomhed, opdeling af opmærksomhed, deltagende opmærksomhed; koncentration; afledelighed. Ekskl. Bevidsthedstilstand (b110); energi og Se ICF definition Se ICF definition 3

4 handlekraft (b130); søvn (b134); hukommelse (b144); psykomotoriske funktioner (b147); opfattelse (b156). b144 N Hukommelse Specifikke mentale funktioner bestemmende for registrering, lagring og genkaldelse af information efter behov. Inkl. Korttids- og langtidshukommelse, umiddelbar erindring, nær- og fjernhukommelse: hukommelsemæssig spændvidde; genkaldelse af erindring; nominel, selektiv og dissorciativ amnesi. Ekskl. Bevidsthedstilstand (b110); orienteringsevne (b114); intellektuelle funktioner (b117); opmærksomhed (b140); opfattelse (b156); tænkning (b160); overordnede kognitive funktioner (b164); særlige sprogfunktioner (b168); regnefunktioner (b172) b147 N Psykomotoriske funktioner b152 N Følelses funktioner Specifikke mentale funktioner som styrer motoriske og psykologiske forhold på det kropslige plan Incl.: psykomotorisk kontrol, psykomotorisk hæmning (langsom tale og bevægelse, reduceret kropssprog og spontanitet), eller psykomotorisk exitation (påskønnet adfærdsmønster og cognitiv aktivitet, sædvanligvis uproduktiv som f.eks trommen med fødderne, hændervriden, agitation og rastløshed) Ekskl.: bevidsthedstilstand (b110), orienteringsevne (b117;) energi og handlekraft (b130; opmærksomhed (b140); sprogfunktioner (b167); fastlægge rækkefølge af komplekse bevægelser (b176) Specifikke mentale funktioner forbundet med følelser og affektive komponenter i sindet. Inkl. Funktioner bestemmende for fyldestgørende følelser, regulering og spændvidde af følelserne; affekt; tristhed, lykkefølelse, kærlighed, frygt, vrede, had, anspændthed, angst, glæde, sorg; emotionel labilitet; følelsesaffladning. Ekskl. Temperament og personlighed (b126); energi og handlekraft (b130) b156 N Opfattelse Specifikke mentale funktioner bestemmende for genkendelse og fortolkning af sensoriske stimuli (apperception). Inkl. Opfattelse af syns- hørelses-, lugt-, smags-, berørings-, og visuopatielle sanseindtryk, hallucinationer eller illusioner. Ekskl. Bevidsthedstilstand (b110); orienteringsevne (b114); opmærksomhed (b140); hukommelse (b144); sprogfunktioner (b167); syn og tilknyttede funktioner (b210- b229); hørelse og vestibulære funktioner (b230-b249); andre sansefunktioner (b250-b279) b160 N Tænkning Specifikke funktioner forbundet med sindets idé- og forestillingsmæssige komponenter Incl.: funktioner vedr. hastighed, form, kontrol og indhold af tanker, målrettet tænkning, ikke målrettet tænkning; logisk tænkning som ved tankepres, tankeflugt, tankestop og tankeinkohærens, tangiel tænkning, omstændelighed, vrangforestillinger, tvangstanker. Ekskl.: intellektuelle funktioner (b117); hukommelse (b144); psykomotoriske funktioner (b147); opfattelse (b156); overordnede kognitive funktioner (b164); sprogfunktioner /b167); regnefunktioner (b172) b164 N Overordnede kognitive Specifikke mentale funktioner først og fremmest knyttet til hjernens pandelapper 4

5 funktioner omfattende kompleks målrettet adfærd som beslutningstagning, abstrakt tænkning, planlægning og gennemførelse af planer, mental fleksibilitet og tilpasning af adfærden efter omstændighederne, såkaldte eksekutive funktioner. Inkl. Abstraktion og organisering af ideer; administration af tid, indsigt og dømmekraft; begrebsdannelse, kategorisering, kognitiv fleksibilitet. Ekskl. Hukommelse (b144); tænkning (b160); sprogfunktioner (b167); regnefunktioner (b172) b167 N Sprogfunktioner Specifikke mentale funktioner vedrørende genkendelse og anvendelse af tegn, symboler og andre sproglige komponenter. Inkl. Modtagelse og tydning af talt, skrevet og andre former for sprog f.eks. tegnsprog; udtryksevne for talt,skrevet og andre former for sprog; integrative sprogfunktioner, som indgår i impressiv, ekspressiv, Brocas og Wernickes afasi samt ledningsafasi. Ekskl. Opmærksomhed (b140); hukommelse (b144); opfattelse (b156); tænkning (b160); overordnede kognitive funktioner (b164); regnefunktioner (b172); fastlægge rækkefølge af sammensatte bevægelser (b176); Kapitel 2 Sanser og smerte; Kapitel 3 Stemme og tale. b172 N Regnefunktioner Specifikke mentale funktioner bestemmende for tydning, forståelse og behandling af matematiske symboler og processer Inkl.: addition, subtraktion og andre enkle matematiske beregninger; komplekse beregninger Ekskl.: opmærksomhed (b140; hukommelse (b144); tænkning (b160); overordnede kognitive funktioner (b164); sprogfunktioner (b167) b176 N Fastlægge rækkefølge af sammensatte bevægelser Specifikke mentale funktioner bestemmende for fastlæggelse af rækkefølge og koordination af sammensatte,formålsbestemte bevægelser. Inkl. Tilstande som ideatorisk, ideometorisk og okulomotorisk apraksi, påklædnings og taleapraksi. Inkl. Tilstande som ideatorisk, ideomotorisk, og okulomotorisk apraksi; påklædnings- og taleapraksi. Ekskl. Psykomotoriske funktioner (b147); overordnede kognitive funktioner (b164);; Kapitel 7Bevægeapparatet. Mentale funktioner logopæd b167 LO Sprogfunktioner Specifikke mentale funktioner vedrørende genkendelse og anvendelse af tegn, symboler og andre sproglige komponenter. Inkl. Modtagelse og tydning af talt, skrevet og andre former for sprog f.eks. tegnsprog; udtryksevne for talt,skrevet og andre former for sprog; integrative sprogfunktioner, som indgår i impressiv, ekspressiv, Brocas og Wernickes afasi samt ledningsafasi. Ekskl. Opmærksomhed (b140); hukommelse (b144); opfattelse (b156); tænkning (b160); overordnede kognitive funktioner (b164); regnefunktioner (b172); fastlægge rækkefølge af sammensatte bevægelser (b176); Kapitel 2 Sanser og smerte; Kapitel 3 Stemme og tale. Mentale funktioner nære team b110 NT Bevidsthedstilstand Overordnede mentale funktioner bestemmende for opmærksomhedsniveau og Her beskrives f.eks. - om pt. vågen 5

6 vågenhed omfattende klarhed og kontinuitet af vågenhedstilstand Incl.: grad, varighed og kvalitet af bevidsthedstilstand; tab af bevidsthed, koma, vegetativ tilstand, omtågethed, trance, besættelsestilstand, bevidsthedsændring pga stofpåvirkning, delirium, stupur Ekskl.: orienteringsevne (b114); energi og handlekraft (b130); søvn (b134) - hvor længe af gangen - kvalitet af vågenhed - autonom dysfunktion - om pt. følger enkle opfordringer - om pt. åbner øjnene på opfordring? Her kan RLAS, GCS og CRS-R-testen uddybes. Her noteres også, hvis patienten har kvalme pga forhøjet ICP eller svimmelhed ved stillingsskift, når patienten har et ventilløst dræn. b134 NT Søvn Generelle mentale funktioner for periodisk, reversibel og selektiv fysisk og psykisk frigørelse eller afkobling fra ens nære omgivelser ledsaget af karakteristiske psykologiske ændringer. Inkl. Funktioner vedrørende søvnmængde, indsovning, gennemsovning, søvnkvalitet: funktioner vedrørende søvncyklus som f.eks. insomnia, hypersomnia og narkolepsi. Ekskl. Bevidsthedstilstand (b110); energi og handlekraft (b130): opmærksomhed (b140): psykomotoriske funktioner (b147) b114 NT Orienteringsevne Overordnede mentale funktioner bestemmende for kendskab til og konstatering af relationerne til en selv, til andre, til tid, sted og andre omgivelser. Inkl. Orientering i tid, sted og egne data, orientering om sig selv og andre, desorientering i tid, sted og egne data. Ekskl. Bevidsthedstilstand (b110); b130 NT Energi og handlekompetance opmærksomhed (b140): hukommelse (b144) Overordnede mentale funktioner af fysiologisk og psykologisk art, som får personen til at opnå tilfredsstillelse af specifikke behov og overordnede mål på en vedholdende måde. Inkl. Energiniveau, motivation, appetit, trang (inkl. Trang til stoffer, som kan misbruges) og impulskontrol. Ekskl. Bevidsthedstilstand (b110): emperament og personlighed (b126); søvn (b134): psykomotoriske funktioner (b147); følelsesfunktioner (b152). b140 NT Opmærksomhed Specifikke mentale funktioner bestemmende for fokusering på eksterne stimuli eller indre oplevelser så længe som nødvendigt. Inkl. Fastholdelse af opmærksomhed, skiften i opmærksomhed, opdeling af opmærksomhed, deltagende opmærksomhed; koncentration; afledelighed. Ekskl. Bevidsthedstilstand (b110); energi og handlekraft (b130); søvn (b134); hukommelse (b144); psykomotoriske funktioner (b147); opfattelse (b156). b144 NT Hukommelse Specifikke mentale funktioner bestemmende for registrering, lagring og genkaldelse af information efter behov. Inkl. Korttids- og langtidshukommelse, umiddelbar erindring, nær- og fjernhukommelse: hukommelsemæssig spændvidde; genkaldelse af erindring; nominel, selektiv og dissorciativ amnesi. Ekskl. Bevidsthedstilstand (b110); orienteringsevne (b114); intellektuelle funktioner (b117); opmærksomhed (b140); opfattelse (b156); tænkning (b160); overordnede kognitive funktioner (b164); særlige sprogfunktioner (b168); regnefunktioner (b172) Her beskrives bl.a. søvnmængde,, søvnkvalitet, behov for søvn eller hvil i løbet af dagen, samt behov for sovemedicin Hvis Pt er i PTA fasen hentes oplysninger fra GOAT eller COAT (børn) b147 NT Psykomotoriske Specifikke mentale funktioner som styrer Her beskrives Resultater fra fra Rivermead Behavioural Memory Test noteres her. Det nære team skriver kun, hvis deres 6

7 funktioner motoriske og psykologiske forhold på det kropslige plan Incl.: psykomotorisk kontrol, psykomotorisk hæmning (langsom tale og bevægelse, reduceret kropssprog og spontanitet), eller psykomotorisk exitation (påskønnet adfærdsmønster og cognitiv aktivitet, sædvanligvis uproduktiv som f.eks trommen med fødderne, hændervriden, agitation og rastløshed) Ekskl.: bevidsthedstilstand (b110), orienteringsevne (b117;) energi og handlekraft (b130; opmærksomhed (b140); sprogfunktioner (b167); fastlægge rækkefølge af komplekse bevægelser (b176) -evnen til at igangsætte og vedligeholde målrettede og villede bevægelser -tegn på motorisk uro, kendetegnet ved hyperaktivitet i dele af kroppen, oftest stereotype, uproduktive og tilsyneladende formålsløse bevægelser. b152 NT Følelses funktioner Specifikke mentale funktioner forbundet med følelser og affektive komponenter i sindet. Inkl. Funktioner bestemmende for fyldestgørende følelser, regulering og spændvidde af følelserne; affekt; tristhed, lykkefølelse, kærlighed, frygt, vrede, had, anspændthed, angst, glæde, sorg; emotionel labilitet; følelsesaffladning. Ekskl. Temperament og personlighed (b126); energi og handlekraft (b130) b156 NT Opfattelse Specifikke mentale funktioner bestemmende for genkendelse og fortolkning af sensoriske stimuli (apperception). Inkl. Opfattelse af syns- hørelses-, lugt-, smags-, berørings-, og visuopatielle sanseindtryk, hallucinationer eller illusioner. Ekskl. Bevidsthedstilstand (b110); orienteringsevne (b114); opmærksomhed (b140); hukommelse (b144); sprogfunktioner (b167); syn og tilknyttede funktioner (b210- b229); hørelse og vestibulære funktioner (b230-b249); andre sansefunktioner (b250-b279) b160 NT Tænkning Specifikke funktioner forbundet med sindets idé- og forestillingsmæssige komponenter Incl.: funktioner vedr. hastighed, form, kontrol og indhold af tanker, målrettet tænkning, ikke målrettet tænkning; logisk tænkning som ved tankepres, tankeflugt, tankestop og tankeinkohærens, tangiel tænkning, omstændelighed, vrangforestillinger, tvangstanker. Ekskl.: intellektuelle funktioner (b117); hukommelse (b144); psykomotoriske funktioner (b147); opfattelse (b156); overordnede kognitive funktioner (b164); sprogfunktioner /b167); regnefunktioner (b172) b164 NT Overordnede kognitive funktioner Specifikke mentale funktioner først og fremmest knyttet til hjernens pandelapper omfattende kompleks målrettet adfærd som beslutningstagning, abstrakt tænkning, planlægning og gennemførelse af planer, mental fleksibilitet og tilpasning af adfærden efter omstændighederne, såkaldte eksekutive funktioner. Inkl. Abstraktion og organisering af ideer; administration af tid, indsigt og dømmekraft; begrebsdannelse, kategorisering, kognitiv fleksibilitet. Ekskl. Hukommelse (b144); tænkning (b160); sprogfunktioner (b167); regnefunktioner (b172) b167 NT Sprogfunktioner Specifikke mentale funktioner vedrørende genkendelse og anvendelse af tegn, symboler og andre sproglige komponenter. Inkl. Modtagelse og tydning af talt, skrevet og 7

8 andre former for sprog f.eks. tegnsprog; udtryksevne for talt,skrevet og andre former for sprog; integrative sprogfunktioner, som indgår i impressiv, ekspressiv, Brocas og Wernickes afasi samt ledningsafasi. Ekskl. Opmærksomhed (b140); hukommelse (b144); opfattelse (b156); tænkning (b160); overordnede kognitive funktioner (b164); regnefunktioner (b172); fastlægge rækkefølge af sammensatte bevægelser (b176); Kapitel 2 Sanser og smerte; Kapitel 3 Stemme og tale. b172 NT Regnefunktioner Specifikke mentale funktioner bestemmende for tydning, forståelse og behandling af matematiske symboler og processer Inkl.: addition, subtraktion og andre enkle matematiske beregninger; komplekse beregninger Ekskl.: opmærksomhed (b140; hukommelse (b144); tænkning (b160); overordnede kognitive funktioner (b164); sprogfunktioner b176 NT Fastlægge rækkefølge af sammensatte bevægelser (b167) Specifikke mentale funktioner bestemmende for fastlæggelse af rækkefølge og koordination af sammensatte,formålsbestemte bevægelser. Inkl. Tilstande som ideatorisk, ideometorisk og okulomotorisk apraksi, påklædnings og taleapraksi. Inkl. Tilstande som ideatorisk, ideomotorisk, og okulomotorisk apraksi; påklædnings- og taleapraksi. Ekskl. Psykomotoriske funktioner (b147); overordnede kognitive funktioner (b164);; Kapitel 7Bevægeapparatet. Sanser og smerter b210 NT Syn Opfattelse af lys og af form, størrelse og farve af visuelle stimuli. Inkl. Synsskarphed, synsfelt, synskvalitet, opfattelse af lys og farve, synsskarphed på kort og lang afstand, mono- og binokulært syn, tilstande som myopi, hypermetropi, astigmatisme, hemianopsi, farveblindhed, kikkertsyn, central og perifer skotom, diolopi, natteblindhed og nedsat adaptionsevne. Ekskl. Opfattelse (b156) b215 NT Funktioner af strukturer i og omkring øjet Funktioner af strukturer i og omkring øjet som understøtter synet Inkl.: indvendige øjenmuskler, øjenlåg, udvendige øjenmuskler omfattende frivillige øjenbevægelser og følgebevægelser, øjets fiksering, tåreproduktion, akkomodation, pupilrefleks og tilstande som nystagmus, xeroftalmi og ptose Ekskl.: syn (b210) b230 NT Hørelse Opfattelse af lyde og skelnen af lokalisation, tone, styrke og kvalitet af lyde Inkl.:hørelse, skelnen af lyde, lokalisation af lydkilde, lateralisering af lyd, skelnen af tale, tilstande som døvhed, nedsat hørelse, høretab Ekskl.: opfattelse (b156) og sprogfunktion (b167) b235 NT Vestibulær funktion Det indre øres opfattelse af stilling, balance og bevægelse Inkl.: stilling og stillingssans, kroppens balance og bevægelse Ekskl.: fornemmelser relateret til hørelse og vestibulære funktioner (b240) og/eller logopædens status. Det skal fremgå, at det beskrevne er baseret på observationer i dagligdagen. Her beskrives tilstande eller mistanke om tilstande som blindhed, hemianopsi og nedsat syn. Noter det hvis patienten bruger briller eller læsebriller Evt resultat af synsscreening og CRS-R Se ICF-definition Se ICF-definition Evt resultat af CRS-R Stilling, balance og bevægelse beskrives ud fra de grundmotoriske færdigheder, som de indgår i den enkeltes dagligdag, med fokus på patientens evne til at opretholde og genfinde normal kropsstilling og balance. Evt reaktioner på forstyrret vestibulær funktion f.eks. kvalme, opkastninger i forbindelse med stillingsskift kan noteres b250 NT Smagssans Opfattelse af bittert, sødt, surt og salt Se ICF-definition 8

9 Inkl.: smagsopfattelse, tilstande som manglende eller nedsat smagsopfattelse b255 NT Lugtesans Opfattelse af dufte og lugte Inkl.: lugtefunktioner; tilstande som manglende eller nedsat opfattelse af lugte b260 NT Dybdesensibilitet Opfattelse af kropsdeles position i forhold til hinanden. Inkl. Opfattelse af kroppens stilling i hvile og i bevægelse. Ekskl. Vestibulære funktioner (b235); fornemmelser i bevægeapparatet (b780) b265 NT Berøringssans Opfattelse af overflader, deres struktur og kvalitet. Inkl. Berøring, mærke berøring; tilstande som valenhed, følelsesløshed, dirren, parastæsi og hyperæstesi. Ekskl. Fornemmelser relateret til temperatursans og opfattelse af andre stimuli (b270). Se ICF-definition Her beskrives patientens følelse af kroppens position og evne til spejling af en ekstremitets eller et leds stilling i anden kropsdel. Vær opmærksom på at den hjerneskadede patient kan have en forstyrret perception, der kan besværliggøre at beskrive de enkelt sanseindtryk og differentier mellem dem Her beskrives overflade sensibilitet: -berøringssans (grov følelse og tryk -extinction (lateralitet mellem mest og mindst afficerede sider) -2-punkts diskrimination Vær opmærksom på at den hjerneskadede patient kan have en forstyrret perception, der kan besværliggøre at beskrive de enkelt sanseindtryk og differentier mellem dem b270 NT Temperatursans og opfattelse af andre stimuli b280 NT Opfattelse af smerter Opfattelse af temperatur, vibration, tryk og skadelig påvirkning Inkl.: temperaturfølsomhed, opfattelse af vibration, rysten, overfladisk tryk, dybt tryk, brændende følelse eller skadelig påvirkning Ekskl.: berøringssans (b256); opfattelse af smerte (b280) Opfattelse af ubehagelige fornemmelser som tegn på potentiel eller aktuel skade eller tilstand på dele af kroppen. Inkl. Opfattelse af generel eller lokaliseret smerte i en eller flere dele af kroppen, smerte fra dermatom, jagende smerte, brændende smerte, dump smerte, skærende smerte; tilstande som myalgi, analgesi og hyperalgesi. Se ICF definition. Vær opmærksom på at den hjerneskadede patient kan have en forstyrret perception, der kan besværliggøre at beskrive de enkelte sanseindtryk og differentier mellem dem Her beskrives -smertelokalisation og -udbredelse, --smertekarakter, -grad af smerte (evt VAS). Vær opmærksom på at den hjerneskadede patient kan have en forstyrret perception, der kan besværliggøre at beskrive de enkelt sanseindtryk og differentier mellem dem Stemme og tale logopæd b310 LO Stemme Fremkaldelse af forskellige lyde ved passage af luft gennem strubehovedet. Inkl. fremkaldelse af stemme og stemmekvalitet, frembringelse af lyd, tonehøjde, lydstryke og andre stemme kvaliteter, tilstande som afoni, dysfoni, hæshed, hypernasalitet, hyponasalitet Ekskl. Sprogfunktioner (b167), udtale (b320) b320 LO Udtale Frembringelse af tale. Inkl. artikulation, udtale af fonemer, spastisk og slap dysartri, anartri. b330 LO Talefærdighed og talerytme Ekskl. Sprogfunktioner (b167), stemme (b310 Fremkaldelse af sammenhæng og tempo i tale. Inkl. sammenhæng i tale, rytme, hastighed og melodi;, tryk og intonation; tilstande som stammen, blokering, bradylala og takylali Stemme og tale behandlende team b310 NT Stemme Fremkaldelse af forskellige lyde ved passage af luft gennem strubehovedet. Inkl. fremkaldelse af stemme og stemmekvalitet, frembringelse af lyd, tonehøjde, lydstryke og andre stemme kvaliteter, tilstande som afoni, dysfoni, hæshed, hypernasalitet, hyponasalitet Ekskl. Sprogfunktioner (b167), udtale (b320) b320 NT Udtale Frembringelse af tale. Inkl. artikulation, udtale af fonemer, spastisk Det nære team skriver kun, hvis deres vurdering supplerer logopædens status. Det skal fremgå, at det beskrevne er baseret på observationer i dagligdagen. 9

10 og slap dysartri, anartri. Ekskl. Sprogfunktioner (b167), stemme (b310 Det nære team skriver kun, hvis deres vurdering supplerer logopædens status. Det skal fremgå, at det beskrevne er baseret på observationer i dagligdagen. b330 NT Talefærdighed og talerytme Fremkaldelse af sammenhæng og tempo i tale. Inkl. sammenhæng i tale, rytme, hastighed og melodi;, tryk og intonation; tilstande som stammen, blokering, bradylala og takylali Det nære team skriver kun, hvis deres vurdering supplerer logopædens status. Det skal fremgå, at det beskrevne er baseret på observationer i dagligdagen. Kardiovaskulære, hæmatologiske, immunologiske og respiratoriske funktioner b410 NT Hjertefunktion Funktioner bestemmende for pumpning af blod i passende eller nødvendig mængde og med passende og nødvendigt tryk i hele kroppen Inkl.: puls, hjerterytme og minutvolumnen, sammentrækningsstyrke i hjertemuskulatur, hjerteklappernes funktioner, pumpning af blod gennem lungekredsløb, hjertets kredsløbsdynamik, tilstande som tatykardi, bradykardi, kardiomyopati, arrytmi, koronarinsuffeciens. Ekskl.: blodkan (b415); blodtryk (b420); udholdenhed (b455), b420 NT Blodtryk Opretholdelse af arterielt blodtryk Inkl.:opretholdelse af blodtryk, for højt og for lavt blodtryk,tilstande som hypertension, hypotension, stillingsafhængig hypotension Ekskl.: hjertefunktion (b410); kredsløb (b415); udholdenhed (b455) b440 NT Respiration Indånding, udskiftning af luftarter mellem luft og blod og udånding Inkl.: respirationsfrekvens, rytme og dybde, tilstande som apnøe,hyperventilering, uregelmæssig respiration, paradoks respiration og bronkiale spasmer som f.eks lungemefysem. Ekskl.: respirationsmuskulaturens funktion (b445); andre respiratoriske funktioner (b450); udholdenhed (b455) b445 NT Respirationsmuskulaturens funktioner Muskelfunktione som indgår i vejrtrækningen Inkl.: thoraxmuskler, diafragma, acessoriske respirationsmuskler. Ekskl.: respiration (b440), andre respiratoriske funktioner (b450); udholdenhed (b455) b455 NT Udholdenhed Funktioner bestemmende for respiratorisk og kardiovaskulær kapacitet, som er nødvendig ved fysisk anstrengelse. Inkl.: fysisk udholdenhed, aerob kapacitet, udtrætning Ekskl.: kardiovaskulære funktioner (b ); hæmatologiske funktioner (b430); respirations-muskulaturens funktioner(b445); andre respiratoriske funktioner (b450) Fordøjelse, stoftsskifte og hormonelle funktioner b510 NT Fødeindtagelse Fødeindtagelse og bearbejdning af fødemidler og væsker gennem munden. Inkl. At suge, tygge, bide og behandle maden i mundhulen, spytflåd, at swynke, gylpe, spytte ogkaste op; tilstande som dysfagi, aspiration af føde, aerofagi, øget Se ICF-definition Beskriv frekvens og kvalitet af aktuel og evt. habituel puls Se ICF-definition Beskriv aktuel og evt. habituel blodtryk Her beskrives -respirationstype, f.eks. højcostal, abdominal, apnøeperioder, -respirationssufficiens (respirationsdybde og -frekvens), -saturationsniveau, -behov for ilttilskud. Her beskrives: - om der er symmetrisk muskelarbejde, -muskelsufficiens i hvile og under aktivitet - personens evne til at sikre frie luftveje, kan personen selv hoste sekret op/ud eller skal personen suges -sekretudseende og -mængde Det beskrives hvis der behov for respirationsmuskelstøtte via Bi-pap/ c-pap/pep eller hvis personen anvender teknikker til respirations/hostestøtte Her beskrives: -kondition,evt kondital -fysisk udholdenhed -udtrætning ved fysisk aktivitet Her beskrives bl.a. resultater fra FOTTundersøgelsen, FEES og dysfagiscreening. 10

11 spytproduktion, savle, utilstrækkelig spytproduktion. Ekskl. Fornemmelser relateret til fordøjelesesystemet (b535) B515 NT Fordøjelse Transport af fødemidler eller væsker igennem fordøjelseskanalen og nedbrydning og optagelse af fødens bestanddele. Inkl. transport af føde gennem maven, peristaltik; nedbrydning af føde, enzymproduktion og fødens behandling i mave og tarm; optagelse af fødens bestanddele og tolerance over for fødemidler, tilstande som øget mavesyreproduktion, malabsorption, intolerans over for fødemidler, hypermotilitet i tarmen, tarmparalyse, tarmobstruktion og nedsat galdeproduktion. Eksl.: fødeindtagelse (b510), fødeomsætning (b520), afføring (b525), fornemmelser fra fordøjelsessystemet (b535) b525 NT Afføring Udskillelese af affaldsstoffer og ufordøjet føde i form af afføring og dertil hørende funktioner. Inkl. Udskillelse, afføringskonsistens, afføringsfrekvens; luftafgang: tilstande som forstoppelse, diarré, vandig afføring, sfinkterinsufficiens. Ekskl. Fordøjelse (b515); fødeomsætning (b520); fornemmelser fra fordøjelsessystemet (b535) B530 NT Vægtregulering Regulering af passende kropsvægt inklusive vægtøgning i udviklingsperioder Inkl. opretholdelse af passende Body Mass Index (BMI); tilstande som undervægt, sygdomsbetinget afmagring, vægttab, overvægt, udmagring, primær og sekundær fedme. Ekskl.: fødeomsætning (b520), stofskifte (bb540), hormonfunktioner (b555) B535 NT Fornemmelser fra fordøjelsessystemet b545 NT Væske-, mineral- og elektrolyt-balance Fornemmelser som kvalme, følelse af oppustethed og mavekrampe. Inkl.: kvalme, oppustethed, fornemmelser af mavekramper, mæthedsfornemmelse, klump i halsen, luft i maven og halsbrand Ekskl.: opfattelse af smerte (b280), fødeindtagelse (b510), fordøjelse (b515), afføring(b525) Kroppens regulering af væske, mineraler og elektrolytter Inkl.: væskebalance, mineralbalance f.eks kalk, zink og jern; elektrolytbalance f.eks natrium og kalium; tilstande som væskeophobning, væsketab, forøget eller nedsat indhold af kalium, natrium og kalcium i blodet, jernmangel. B550 Temperaturregulering Funtioner bestemmende for regulering af kropstemperatur Inkl.: opretholdelse af kropstemperatur, tilstande som hypotermi og hypertermi. Ekskl.: stofskifte(b540), hormonelle funktioner (b555) Kønsorganer, urinveje og forplantning B610 NT Udskillelse af urin Filtrering og opsamling af urin Inkl.: filtrering af urin, opsamling af urin, tilstande som nyreinsufficiens, ophørt eller nedsat urinproduktion, hydronefrose, slap urinblære, obstruktion af urinledere. 620 NT Vandladningsfunktioner Ekskl.: vandladningsfunktioner (b620) Afløb af urin fra blære. Inkl. Vandladning, vandladning hyppighed, urinkontinens; tilstande som stress-, tvangs-, refleks-, og overløbsinkontinens og totalinkontinens, drypning, automatisk blære, hyppig vandladning, imperativ vandladningstrang. Noter evt. om patienten har refluks. Her beskrives hvis pt. er afførings inkontinent? Fokus på de 9 faktorer, der påvirker tarmfunktionen. Se tarmanamnese. Her noteres habituel og nuværende vægt, samt højde. Her noteres resultat af ernæringsscreening. Beskriv i hvilken forbindelse patienten oplever kvalme. Herunder f.eks. patienter med hypofyseskjoldbruskkirtel- eller nyreinsufficiens. Noter hvis patienten har abnorm temperatur. Her beskrives hvis patienten har urostomi. 11

12 B630 NT Fornemmelser forbundet med vandladning Ekskl. Udskillelse af urin (b610); fornemmelser forbundet med vandladning (b630) Fornemmelser forbundet med tømning af blæren og andre vandladningsfunktioner. Inkl.: Fornemmelse af ufuldstændig blæretømning, fornemmelse af fyldt blære. Ekskl.: opfattelse af smerte (b280), vandladningsfunktioner (b620) b640 NT Seksualfunktioner Mentale og fysiske funktioner i forbindelse med den seksuelle akt inklusive ophidselse, forberedelse, orgasme og afslutningsfase. Inkl.: funktioner bestemmende for seksuel ophidselse, forberedelse, orgasme og afslutning, seksuel lyst, gennemførelse af samleje, penis- og klitoriserektion, vaginal sekretion, udløsning, orgasme, impotens, frigiditet, vaginisme, for tidlig udløsning, vedvarende rejsning, forsinket udløsning. Ekskl.: forplantning (b660); fornemmelser forbundet med seksuelle funktioner og forplantning (b670) Bevægeapparatet b710 NT Ledbevægelighed Bevægeudslag og bevægelighed i led Inkl. Bevægelighed i et enkelt led eller flere led i rygsøjle, skulder, albue, håndled, hofte, knæ, ankel, små led i hænder og fødder, ledmobilitet i almindelighed, hypermobilitet, frosne led, frossen skulder, arthritis. Ekskl. Ledstabilitet (b715); viljebestemte bevægelser (b760) b730 NT Muskelstyrke Kraften som opstår ved kontraktion af en muskel eller muskelgruppe. Inkl. Styrken i specifikke muskler og muskelgrupper, muskler i én ekstremitet, i den ene halvdel af kroppen, i underkrop, i alle ekstremiteter, i trunkus og i alle muskler i kroppen; tilstande som nedsat kraft i små muskler i fødder og hænder, parese, paralyse, monoplegi, hemiplegi, paraplegi, tetraplegi, akinetisk mutisme. Ekskl. Muskeltonus 8b735); muskulær udholdenhed (b740); funktioner af strukturer i og omkring øjet (b215) F.eks. den kognitivt-skadede patient, der ofte føler vandladningstrang eller f.eks. patienten med diabetes, der ikke har vandladningstrang. Her beskrives - bevægeudslag i relevante led -specifik ledmåling, -end feel ( blød fast - hård elastisk) -længde af strukturer som ledkapsler, muskler, nervevæv, ligamenter. Her beskrives aktivering af og styrke i muskler undersøgt ved: - inspektion, - palpation, - fin og grov muskeltest, Kan omfatte: paralyse, parese, koncentrisk og excentrisk muskelaktivitet, styrke i forskellige dele af bevægebanen. Husk at her beskrives også de miniske musklers funktion baseret på - centralparese - perifer parese b740 NT Muskulær udholdenhed Funktioner bestemmende for at holde muskler kontraheret i påkrævet tid Inkl.: fastholde muskelkontraktion for isolerede muskler og muskelgrupper og alle kroppens muskler tilstande som myastenia gravis Ekskl.: udholdenhed (b455); muskelstyrke (b730); muskeltonus (b735) b735 NT Muskeltonus Musklernes spænding i hvile og den modstand, som opstår ved forsøg på passiv udspænding. Inkl.spænding i enkelte muskler og muskelgrupper, muskler i en ekstremitet, i den ene halvdel af kroppen, i underkroppen, muskler i alle ekstremiteter, muskler i trunkus og i alle muskler i kroppen; tilstande som hypotonia, hypotoni, spasticitet. Ekskl. Muskelstyrke (b730); muskulær udholdenhed (b740) b760 NT Viljebestemte bevægelser Kontrol over og koordinering af viljebestemte bevægelser Inkl.: kontrol over simple og komplekse viljebestemte bevægelser, koordinering af viljebestemte bevægelser, støttefunktion i arm eller ben, højre-venstre motorisk koordinering, øje-hånd koordination, øje-fod koordination, tilstande som kontrol- og Her beskrives let moderat svært nedsat udholdenhed vurderet ved evnen til at dynamisk eller statisk muskelarbejde over tid. Her beskrives hypo- og hypertoni, herunder grundtonus og hviletonus. Hypertoni: -spasticitet (angiv evt. Ashworth og Tardieu skala) -rigiditet -klonus -spastisk dystoni Her beskrives: -koordination af bevægelse -Initiering af bevægelse, -evnen til at veksle mellem koncentrisk og ekscentrisk muskelaktivitet -evnen til at veksle mellem dynamisk og stabiliserende muskelaktivitet, -kompensatoriske strategier 12

13 koordineringsvanskeligheder f.eks dysdiadokokinese. Ekskl.: muskelstyrke (b730); ufrivillige bevægelser (b765); gangmønstre (b770) b765 NT Ufrivillige bevægelser Ufrivillige, formålsløse kontraktioner af en muskel eller muskelgruppe. Inkl.: ufrivillige kontraktioner i muskler; tilstande som tremor, tics, mannerisme, stereotypier, motorisk perseveration, chorea, atetose, vokale tics, dystoni, dyskinesi Ekskl.: viljebestemte bevægelse (b760); gangmønstre (b770) b770 NT Gangmønstre Funktioner bestemmende for bevægelsesmønstre i forbindelse med gang, løb eller andre bevægelser, som inddrager hele kroppen Inkl.: gang- løbemønster, spastisk gang, hemiplegisk gang, paraplegisk gang, asymmetrisk gang, halten, stift gangmønster. Ekskl.: muskelstyrke /b730); muskeltonus (b735); viljebestemte bevægelser (b760); ufrivillige bevægelser (b765) Hud og tilhørende strukturers funktioner B810 NT Hudens beskyttelse Hudfunktioner, som beskytter kroppen imod fysiske, kemiske og biologiske påvirkninger. Inkl.: beskyttelse mod sol og anden bestråling, lysfølsomhed, pigmentering, hudens kvalitet, hudens isoleringsevne, fortykkelse af huden, hærdning, beskadiget hud, sår, tryksår, tynd hud. Ekskl.: heling af hud (820), andre hudfunktioner (b839) b820 NT Heling af hud Heling af huden efter beskadigelse Inkl.: skorpedannelse, heling, ardannelse: skrammer, keloiddannelse Ekskl.: hudens beskyttelse (b810); andre hudfunktioner (b829) B830 NT Andre hudfunktioner Andre hudfunktioner end beskyttelse og heling som afkøling og sveddannelse. Inkl.: sveden, hudkirtlernes funktioner og den deraf følgende kropslugt. Ekskl.: hudens beskyttelse (b810), heling af huden (b820) B840 NT Fornemmelser i huden Fornemmelser i huden som kløe, brænden, sitren. Inkl.: tilstande som prikkende eller stikkende fornemmelser, kriblende fornemmelser. Ekskl.: opfattelse af smerte (b280) -medbevægelser Her beskrives: -myoklonier, -intentionstremor, -grimasseren, -dystoni. Her beskrives analyse af gang og løb. Her beskrives evt. hypergranulationstendens 8b. Aktiviteter og deltagelse Kode Kodetekst Definition Vejledning Læring og anvendelse af viden d155 NT Tilegne sig færdigheder Udvikle basale og komplekse kompetencer i sammensatte handlinger eller opgaver med det formål at påbegynde og gennemføre erhvervelsen af en færdighed, som f.eks. håndtering af værktøj eller spil som skak Inkl. Tilegnelse af basale og komplekse færdigheder. d166 NT Læse Forstå og fortolke skriftsprog (bøger, instruktioner eller aviser i tekst eller Braille) med det formål at tilegne sig almindelig viden eller særlig information. d170 NT Skrive Anvende eller frembringe symboler eller sprog til at viderebringe information som f.eks. at skrive en rapport om begivenheder eller at skrive et brev. Ekskl. Lære at skrive (a145) d172 NT Regne Anvende beregning efter ved hjælp af matematiske principper til løsning af formulerede problemer og frembringe resultater som f.eks. at lægge tre tal sammen eller Beskriv hvilke strategier og tilgange ift. læring patienten profiterer af Her beskrives hvordan læse-vanskeligheder viser de sig i det daglige og hvilke strategier anvendes for at afhjælpe dem. Her beskrives hvordan skrive-vanskeligheder viser de sig i det daglige og hvilke strategier anvendes for at afhjælpe dem. Her beskrives hvordan regne-vanskeligheder viser de sig i det daglige og hvilke strategier anvendes for at afhjælpe dem. 13

14 beregne et resultat ved at dividere et tal med et andet. Ekskl. Lære at regne (a150) d175 NT Problemløsning Løsning af spørgsmål eller situationer ved at identificere og analysere emner, udvikle muligheder og løsninger, evaluere mulige virkninger af løsninger og gennemføre en valgt løsning som f.eks. ved løsning af en uoverensstemmelse mellem to personer. Inkl. løse enkle og komplekse problemer. Ekskl. Tænke (d163), tage beslutninger (d177) d177 NT Tage beslutninger Vælge mellem muligheder, implementering af valg og vurdering af virkningen af beslutninger som f.eks. at vælge og købe en særlig genstand eller beslutte at påtage sig én opgave blandt flere opgaver Ekskl.: tænke (d163); problemløsning (d175) Almindelige opgaver og krav d230 NT Udføre daglige rutiner Kommunikation logopæd d310 LO Forstå mundtlige meddelelser d315 LO Forstå nonverbale meddelelser d335 LO Bruge nonverbale meddelelser Udføre simple, komplekse og sammensatte handlinger til planlægning, styring og gennemførelse af dagligt tilbagevendende rutiner eller pligter som f.eks. at overholde tider og lægge planer for særlige aktiviteter i løbet af dagnn. Inkl. styre og gennemføre daglige rutiner, styre ens eget aktivitetsniveau. Ekskl. Påtage sig flere opgaver (d220) Forstå bogstavelige og underforståede meninger i talesprog som f.eks. at forstå om en udtalelse udtrykker en kendsgerning eller er et billedligt udtryk. Forstå bogstavelige og underforståede betydninger af meddelelser, som formidles med fagter, symboler og tegninger. Inkl.: Kommunikation ved at forstå kropstegn, almindelige tegn og symboler, tegninger og billeder Anvende fagter, tegn, og tegninger til formidling af meddelelser som f.eks at ryste på hovedet for at udtrykke uenighed eller lave en tegning eller et diagram for at forklare kendsgerninger eller komplekse tanker Inkl.: frembringe kropstegn, tegn, symboler, tegninger og billeder d350 LO Samtale Indlede, opretholde og afslutte udveksling af tanker og ideer frembragt enten i talesprog, tegnsprog eller med andre sprog mellem en eller flere personer i formelle og uformelle sammenhænge. Inkl.indledning, opretholdelse og afslutning af samtale; føre samtale med én eller flere personer. d360 LO Anvende Kommunikationsu dstyr og - teknikker Kommunikation Nære Team d310 NT Forstå mundtlige meddelelser d315 NT Forstå nonverbale meddelelser Anvende udstyr, teknikker og andre midler med kommunikationsformål som f.eks. at ringe til en ven. Inkl. Brug af telekommunikationsudstyr, skriveudstyr og kommunikationsteknologi. Forstå bogstavelige og underforståede meninger i talesprog som f.eks. at forstå om en udtalelse udtrykker en kendsgerning eller er et billedligt udtryk. Forstå bogstavelige og underforståede betydninger af meddelelser, som formidles med fagter, symboler og tegninger. Inkl.: Kommunikation ved at forstå kropstegn, Her beskrives det hvis patienten ikke opdager, når problemer opstår og hvilke forsøg han gør for at løse dem. Beskriv hvilke strategier bruger patienten og om han ændre dem, hvis det er nødvendigt. Her beskrives i hvilken grad patienten kan inddrages i og varetage valg i det daglige. Vær opmærksom på at dette spænder fra valg mellem to genstande til f.eks. medvirken i prioritering af mål i rehabiliteringsplanen. Hvilke strategier eller tilgange anvendes for at træne og/eller kompensere for nedsat funktion. Der kan med fordel beskrives et kort eksempel. Beskriv hvilke strategier og tilgange der anvendes ved behov Se ICF definition Her beskrives forståelse af f.eks. verbale opfordringer, kommentarer og spørgsmål i det daglige. Hvis andet modersmål end dansk beskrives det her. Resultater fra CRS-R Beskriv hvilke strategier og tilgange der virker befordrende på forståelsen Her beskrives resultater fra f.eks CRS-R Beskriv hvilke strategier og tilgange der virker befordrende på forståelsen 14

15 almindelige tegn og symboler, tegninger og billeder d335 NT Bruge nonverbale meddelelser Anvende fagter, tegn, og tegninger til formidling af meddelelser som f.eks at ryste på hovedet for at udtrykke uenighed eller lave en tegning eller et diagram for at forklare kendsgerninger eller komplekse tanker Inkl.: frembringe kropstegn, tegn, symboler, tegninger og billeder d350 NT Samtale Indlede, opretholde og afslutte udveksling af tanker og ideer frembragt enten i talesprog, tegnsprog eller med andre sprog mellem en eller flere personer i formelle og uformelle sammenhænge. Inkl.indledning, opretholdelse og afslutning af samtale; føre samtale med én eller flere personer. d360 NT NT Anvende Kommunikationsu dstyr og - teknikker Bevægelse og færden d410 NT Ændre kropsstilling Anvende udstyr, teknikker og andre midler med kommunikationsformål som f.eks. at ringe til en ven. Inkl. Brug af telekommunikationsudstyr, skriveudstyr og kommunikationsteknologi. Skifte kropsstilling og bevæge sig fra et sted til et andet som f.eks. at flytte sig fra en stol til liggende stilling og skifte til og fra knælende eller hugsiddende stilling. Inkl. Ændring af stilling fra liggende til stående, knælende til stående, stående til siddende, hugsiddende eller knælende, bøje sig og ændre kroppens vægtfordeling. Ekskl. Forflytte sig (a420) Se ICF definition Her beskrives hvordan samtale med patienten fungerer i det daglige samt hvilke strategier og tilgange der virker befordrende på forståelsen. Fungerer samtalen bedre i visse sammenhænge, aktiviteter eller med særlige personer? Her beskrives brug af almindeligt kommunikationsudstyr f.eks. telefon, PC, internet, nødkald. Hvis patienten ikke kan betjene almindeligt udstyr kan man her beskrive de strategier, der anvendes på området kommunikationshjælpemidler beskrives under Omgivelsesfaktorer Her beskrives evnen til at ændre kroppens position fra en stilling til en anden, f. eks liggende til siddende, siddende til stående, op fra og ned på gulvet, vægtskift i stående og siddende. Beskriv hvordan det gøres og hvilken hjælp er der brug for, manuelt, verbalt, omgivelser. Postural kontrol, proaktiv og reaktiv balance. Associerede reaktioner beskrives. d415 NT Fastholde kropsstilling Holde kroppen i samme stilling efter behov som f.eks. at blive siddende eller stående under arbejde eller i skole. Inkl. Forblive liggende på maven, på ryggen eller på siden. Her beskrives evnen til at være stabil i en stilling (liggende, siddende, stående), hvordan stillingen holdes, hvordan stillingen ser ud og hvilken støtte der er behov for. Balance steady state. Hensigtsmæssige lejringer liggende og siddende kan beskrives. d420 NT Forflytte sig Flytte sig fra en overflade til en anden som f.eks. at glide hen ad en bænk eller bevæge sig fra seng til stol uden at ændre kroppens stilling. Inkl. Flytte sig mens man sidder eller ligger. Ekskl. Ændre kropsstilling (a410) Her beskrives evnen til at flytte sig: Siddende: eks til toilet, seng, bil Liggende: f.eks. vende sig i sengen, ud til siderne, rulle. Beskriv hvordan det gøres og hvilken hjælp er der brug for. d440 NT Bruge hånden Udførelse af koordinerede handlinger i forbindelse med håndtering af genstande, samle noget op, manøvrere og slippe dem igen med én hånd, fingre og tommelfinger som f.eks. at tage nogle mønter fra et bord eller dreje en skive eller et håndtag. Inkl.: handlinger i forbindelse med opsamling og håndtering af små genstande som f.eks. mønter, gribe med fingre og tommel, vende blade i en bog, spille på musikinstrumenter. Ekskl.: løfte og bære d445 NT Bruge arm og hånd Udførelse af koordinerede handlinger, som er nødvendige for at flytte genstande eller manøvrere med dem ved at bruge hænder og arme som f.eks. at dreje et håndtag og kaste eller gribe en genstand. Inkl.: trække eller skubbe genstande, række efter noget, dreje og vride hænder og arme, kaste og gribe. Ekskl.: bruge hånd (a440) Se ICF vejledningen Se ICF vejledningen, d450 NT Gå Bevæge sig til fods skridt for skridt på et Her beskrives evnen til at gå forlæns, 15

16 d455 NT Bevæge sig omkring d460 NT Færdes i forskellige omgivelser d470 NT Bruge transportmidler underlag, således at den ene fod hele tiden hviler på underlaget, som når man slentrer, går forlæns, baglæns eller sidelæns. Inkl. gå over korte og lange afstande, gå på forskelligt underlag, gå uden om forhindringer Bevæge sig fra et sted til et andet på andre måder end ved at gå som f.eks ved at klatre over en sten, løbe ned ad en gade, hoppe, springe, slå koldbøtter eller rende rundt om genstande. Inkl.: kravle, klatre, løbe, jogge, hoppe, springe og svømme. Ekskl.: forflytte sig (d420); gå (d450) Gang og færden i forskellige omgivelser som f.eks. at gå mellem rum i huset, inden for en bygning eller ned ad gaden. Inkl. Færdes i hjemmet, gå, kravle eller klatre i hjemmet, gå eller færdes i andre bygninger end hjemmet og uden for hjemmet og andre bygninger. Bruge transportmidler som passager til at færdes omkring som f.eks. at blive kørt i en bil eller køre med bus, rickshaw, hestetrukken vogn, private eller offentlig taxi, bus, tog, sporvogn, undergrundsbane, skib eller fly. Inkl. Bruge transportmiddel, der trækkes af en person; anvendelse af private motoriserede eller offentlige transportmidler. Ekskl. Færden med brug af udstyr (p465); køre (p475) Omsorg for sig selv d510 NT Vaske sig Vaske og tørre sig på kroppen og kropsdele med anvendelse af vand og passende rensemidler f.eks. tage bad, brusebad, vaske hænder og fødder, ansigt og hår og tørre sig med håndklæde. Inkl. Vaske kropsdele, vaske hele kroppen og tørre sig. Ekskl. Kropspleje (a520); gå på toilet (a530) d520 NT Kropspleje Pleje af de dele af kroppen, som behøver anden pleje end vask og tørring, f.eks. hud, ansigt, tænder, hår, negle og kønsdele. Inkl. Hudpleje, tandpleje, hårpleje, neglepleje. Ekskl. Vaske sig (a510); gå på toilet (a530) d530 NT Gå på toilet Planlægge og udføre toiletbesøg til udskillelse af affaldsprodukter og efterfølgende rengøring. Inkl. Styre vandladning, afføring og menstruation. Ekskl. Vaske sig (a510); kropspleje (a520) d540 NT Af- og påklædning Udføre sammensatte handlinger i forbindelse med på- og afklædning, at tage fodbeklædning på og af i rækkefølge og i overensstemmelse med den sociale sammenhæng og de klimatiske forhold som f.eks. iføre sig, rette på og afføre sig skjorter, bluser, bukser, undertøj, sarier, kimonoer, strømpebukser, hatte, handsker, frakker, sko, støvler, sandaler og hjemmesko. Inkl. Tage tøj på og af inkl. Sko og strømper og vælge passende påklædning.. d550 NT Spise Udføre sammensatte handlinger i forbindelse med indtagelse af føde, som er serveret for en, få maden op til munden og spise på en kulturelt accepteret måde, skære eller bryde maden i stykker, åbne flasker og dåser, anvende spiseredskaber, deltage i måltider og i festligheder. Ekskl. Drikke (a560) d560 NT Drikke Holde fast om en drik, tage drikken op til munden og drikke på en kulturelt accepteret måde, blande, omrøre og skænke drikke op, åbne flasker og dåser, bruge sugerør eller baglæns, sidelæns på forskelligt underlag og i forskellige omgivelser. Inklusiv gangdistance.. Her beskrives evnen til f.eks. at bevæge sig på gulvet, cykle, svømme, løbe, hoppe, gå på trapper, bevæge sig omkring og tage genstande med sig Her beskrives i hvilke miljøer, f.eks hjemmet, arbejdsplads, haven, skoven, gaden, er det muligt at færdes og hvilken støtte kræves fra omgivelserne, f.eks person, hjælpemiddel. Trafiksikkerhed. Her beskrives evnen til at være passager.., f.eks.i hvilken grad patienten kan håndtere f.eks. ble, hygiejnebind, justering af tøj.. 16

17 d570 NT Varetage egen sundhed Husførelse d620 NT Skaffe sig varer og tjenesteydelser drikke af rindende vand fra en hane eller kilde; amning Sikre sit velvære, helbred og fysiske og psykiske velbefindende ved f.eks. at indtage varieret kost, have passende niveau af fysisk aktivitet, holde sig varm eller afkølet, undgå skader på helbred, dyrke sikker sex inkl. anvendelse af kondomer, lade sig vaccinere og følge regelmæssige helbredsundersøgelser. Inkl.: sikre sit fysiske velvære, have hensigtsmæssige kost- og motionsvaner, tage vare på egen sundhed. Vælge, tilvejebringe og transportere varer, som er nødvendige i dagliglivet som f.eks. at vælge, købe, transportere og opbevare mad, drikke, tøj, rengøringsmidler, brændsel, husholdningsgenstande og værktøj; tilvejebringe brugsgenstande og service. Inkl. Indkøbe og anskaffe daglige fornødenheder. Ekskl. Skaffe sig bolig (a610) d630 NT Lave mad Planlægge, tilberede og servere enkle eller sammensatte måltider til sig selv og andre som f.eks. at sammensætte et måltid, udvælge appetitlig mad og drikke, fremskaffe ingredienser til tilberedning af måltider; forberede mad og drikke til tilberedning, lave varm og kold mad og drikke, servere maden. Inkl. Tilberede enkle og sammensatte måltider. Ekskl. Spise (a560); drikke (a570); skaffe sig varer og tjenesteydelser (a620); lave husligt arbejde (a640); passe ejendele (a650); omsorg for andre (a660) d640 NT Lave husligt arbejde Interpersonelt samspil og kontakt d710 NT Basalt interpersonelt samspil d720 NT Komplekst interpersonelt samspil Vigtige livsområder Holde hus ved at gøre rent, vaske tøj, bruge husholdningsmaskiner, opbevare mad og smide affald ud, f.eks. ved at feje, moppe, tørre borde, vægge og andre overflader af; holde orden i værelser og stuer, i skabe og skuffer; samle, vaske, tørre og stryge tøj; gøre fodtøj rent; bruge kost, børster og støvsuger; bruge vaskemaskine, tørretumbler og strygejern. Inkl. Tøjvask og tørring af tøj; rengøre kogested og køkkenredskaber; rengøre opholdsrum; anvende husholdningsmaskiner, opbevare daglige fornødenheder og bortskaffe affald. Ekskl. Skaffe sig bolig (a610); skaffe sig varer og tjenesteydelser (a620); lave mad (a630); passe ejendele (a650); hjælpe andre (a660) Samspil med mennesker på en kontekstuelt og socialt passende måde f.eks. ved at vise hensyn og respekt, når det er passende eller reagere på andres følelser. Inkl. Vise respekt og varme, sætte pris på, reagere på andres behov, vise taknemlighed og passende tolerance; give og modtage kritik; reagere på sociale signaler og anvende passende fysisk kontakt i sammenhængen. Vedligeholde og pleje samspil med andre mennesker på en kontekstuelt og socialt passende måde f.eks. ved at kunne styre følelser og impulser, styre verbale og fysiske aggressioner og handle selvstændigt i socialt samspil; handle i overensstemmelse med sociale regler og konventioner. Inkl.: skabe og afslutte kontakter; styre sin adfærd i samværet; opføre sig i overensstemmelse med sociale regler; bevare socialt rum. F.eks. kan beskrives diabetes patientens evne til at holde sin diæt, stressreducerende strategier m.v.. 17

18 d810- d839 NT Uddannelse Uformaliseret uddannelse, førskoleundervisning, skolegang, erhvervsuddannelse, videregående uddannelse, anden specificeret/uspecificeret uddannelse. Her beskrives hvilke forudsætninger patienten har for at indgå i skole- og uddannelses-aktiviteter d840- d859 NT Arbejde og beskæftigelse Praktik, finde/have/fratræde et job, have lønnet/ulønnet beskæftigelse, have andet specificeret arbejde og beskæftigelse. Her beskrives hvilke forudsætninger patienten har for at indgå i arbejde og beskæftigelse d860 d865 NT Varetage økonomiske transaktioner d870 NT Have økonomisk selvforvaltning Samfundsliv, socialt liv og medborgerskab d920 NT Deltage i rekreative aktiviteter og fritidsaktiviteter Varetage basale økonomiske transaktioner: Varetage enhver form for enkle økonomiske transaktioner som indkøb af mad, bytte vare eller tjenester og spare penge op. Varetage komplekse økonomiske transaktioner: Varetage enhver form for komplekse økonomiske transaktioner som involverer udveksling af kapital eller fast ejendom, skabe profit eller økonomisk værdi som f.eks. køb af forretning, fabrik, udstyr, styring af bankkonto eller handle med værdipapirer. Have kontrol over økonomiske ressourcer fra privat eller offentlige kilder med det formål at skabe økonomisk sikkerhed for aktuelle og fremtidige behov Inkl.: personlige økonomiske ressourcer og offentlige ydelser Deltage i enhver form for leg, forlystelses- eller fritidsaktivitet som uformelle eller organiserede lege og spil og idræt, motionsprogrammer, afslapning, fornøjelse eller adspredelse, besøge kunstgallerier, museer, biografer og teatre; deltage i kunsthåndværk og hobbyaktiviteter, underholdningslæsning, spille et musikinstrument; sightseeing, turistture og fritidsrejser. Inkl.: leg, idræt, kunst, kultur, kunsthåndværk, hobbyer og samvær Ekskl.: ride i transportøjemed (d480); lønnet og ulønnet beskæftigelse (d850 og d855); deltage i religion og åndsliv (d930); politisk liv og medborgerskab (d950) Her beskrives hvilke forudsætninger patienten har for at kunne varetage økonomiske transaktioner Her beskrives hvilke forudsætninger patienten har for at kunne varetage økonomiske transaktioner Se ICF -definitinen Beskriv hvilke forudsætninger patienten har for at indgå i rekreative aktiviteter og fritidsaktiviteter, samt hvilke aktiviteter der er afprøvet, og hvilke aktiviteter der ønskes fastholdt. 8c. Omgivelsesfaktorer Kode Kodetekst Definition Vejledning Produkter og teknologi e115 NT Hjælpemidler til personligt brug i hverdagen Udstyr, produkter og teknologi, som anvendes af mennesker i daglige aktiviteter, inkl. Sådanne som er tilpasset eller særligt fremstillet til, implanteret i, placeret på eller nær personen, som anvender dem. Inkl. Almindelige genstande og hjælpemidler og teknologi til personlig anvendelse. Her beskrives behovet for personlige hjælpemidler, f.eks.: skinner, bandager, FES, respirationsudstyr, bleer, briller, høreapparater, sondemad, køkkenredskaber, støttestrømper, påklædningshjælpemidler, eltandbørste, seng, lift og lejringshjælpemidler, hjælpemidler til brug ift. nedsatte kognitive funktioner f.eks. kalender, dagsprogrammer med billedmateriale. e120 NT Hjælpemidler til personlig indendørs og udendørs mobilitet og transport e125 NT Hjælpemidler til kommunikation Udstyr, produkter og teknologi, som anvendes af mennesker til at bevæge sig rundt indendørs og udendørs inkl. sådanne som er særligt tilpasset eller specialfremstillet til personen, som anvender den. Inkl. Almindelige produkter, hjælpemidler og teknologi til personlig indendørs og udendørs mobilitet og transport. Udstyr, produkter og teknologi, som anvendes af mennesker til at afgive og modtage information Eksempelvis kørestol, ganghjælpemiddel, special cykel, mini-crosser, handicapbil. Eksempelvis særlige former for kaldeanordninger, hardware og software til understøttelse af kommunikation f.eks. 18

19 inklusive de, der er tilpasset eller specialfremstillet til personen og placeret i, på eller tæt ved personen, som anvender dem. Inkl. Almindelige produkter, hjælpemidler og teknologi til kommunikation. e155 NT Boligforhold Produkter og teknologi, som udgør den enkeltes indendørs og udendørs menneskeskabte omgivelser, og som er planlagt, designet og bygget til private formål, inkl. Sådanne som er særligt tilpasset eller særligt fremstillet. Inkl. Design, konstruktion, bygningsmaterialer og teknologi til døre og indgangspartier, toiletter m.v. og skiltning. Støtte og kontakt Kap 3 NT Støtte og kontakt Dette kapitel klassificerer mennesker eller dyr, som giver praktisk eller følelsesmæssig støtte, omsorg, beskyttelse, hjælp og kontakt til andre mennesker i deres hjem, på arbejdspladsen, i skolen, under leg eller i andre forhold i deres daglige aktiviteter. Kapitlet omfatter ikke holdninger hos de mennesker, som giver støtten. Den omgivelsesfaktor, som klassificeres, er ikke personen eller dyret, men omfanget af fysisk og emotionel støtte, som personen eller dyret giver. Holdninger Kap 4 NT Holdninger Holdninger som de synlige konsekvenser af vaner, praksisser, ideologier, værdier, normer, faktuelle og religiøse overbevisninger. Disse holdninger påvirker den enkeltes adfærd og sociale liv på alle planer fra interpersonelle kontakter og sociale relationer til politiske, økonomiske og juridiske strukturer. computer med særlige programmer til mail, tale/skrive, scanneprogrammer. Taleklodser, 0-1-kontakter til omverdenskontrol, staveplade, billedmateriale, lightwriter, talemaskiner. Her beskrives behov for boligændringer. Referer til hjemmebesøgsrapport, som vedlægges status. Her beskrives særlige tilgange, tilrettelæggelse og støtte i omgivelserne, som patienten profiterer af. Her kan henvises til neuropædagogisk strategi. Området omfatter også særlige tilgange og strategier ift. kommunikation Se ICF definition. F.eks kan beskrives: - Patienten, der er medlem af Jehovas Vidner og derfor ikke ønsker at modtage blodtransfusion. - Patienten er muslim og spiser derfor ikke svinekød. K, 9. Patientens egen vurdering af sin situation I forbindelse med udskrivning samtales med patienten om hans / hendes vurdering af indlæggelsen, opnåelse af mål, status på funktionsevne etc. Skrives ind i dette felt så ordret som mulig. NT, 10. Genoptrænings- og sygeplejebehov ved udskrivelse med beskrivelse af de begrænsninger i funktionsevnen, som yderligere indsats skal rette sig imod Her beskrives de behov, som ligger til grund for anmodningen om videre rehabilitering/pleje efter udskrivelsen. De beskrives ud fra funktionsevnebegrænsninger i kroppens funktion og anatomi, aktivitet og deltagelse samt omgivelsesfaktorer. Vær opmærksom på anbefalinger i medfølgende dokumenter fra neuropsykolog og talepædagog. Der skrives endvidere, hvilke aftaler der evt. allerede er indgået f.eks med hjemmepleje, terapeuter, bostøtteenhed eller andre. Eventuel aftalt undersøgelse eller kontrol på hospital efter udskrivelsen noteres, f.eks MR skanning, øjenlægeundersøgelse, botox behandling, dysfagiamb. Hvis patienten udskrives med genoptræningsplan afkrydses dette. P, 11. Medicin ved udskrivelse Kryds af om der vedlægges medicinliste (EPJ udskrift) til statusrapporten. Beskriv kort, hvis der er særlige bemærkninger omkring medicin, f.eks. om patienten selv administrerer sin medicin, hvilken assistance patienten skal have til medicinadministration (hjemmesygepleje, dosispakket). Evt hvad medicinen retter sig imod. F, E 12. Hjælpemidler udleveret af hospitalet Her noteres hvilke hjælpemidler der er udleveret af hospitalet, f.eks rollator, kørestol, stok, gangstativ, toiletforhøjer, badebænk. Det noteres hvor hjælpemidlet skal afleveres og evt. 19

20 tidsfrist for dette. Hvis der på udskrivningstidspunktet er ansøgt eller bevilliget varige hjælpemidler fra kommunen noteres dette også. NT, 13a. Behandlende team og kontaktperson under indlæggelse Her skrives navn og profession på den/de personer, som har udfyldt planen og som kan kontaktes, hvis der er spørgsmål til indholdet. Der skrives kontaktperson ud for den person, som under indlæggelsen har fungeret som patientens kontaktperson. A, 13b. Medfølgende dokumenter Eventuelle medfølgende dokumenter og eventuelle bemærkninger hertil noteres. Det kan f.eks. være o medicinliste, o lejrings- og forflytningsskemaer, o neuropædagogisk strategi, o kommunikationsstrategi, o spiseinformation, o plejeplaner. K/S, 13c. Sendt til/sendt dato Det noteres hvem statusrapporten skal sendes til/er tilsendt, f.eks.: patient og pårørende og evt. bemærkning hertil (f.eks er udleveret ) praktiserende læge og evt. bemærkning hertil. kommune / visitator samt adresse og evt. bemærkning hertil. Hvis patienten udskrives med genoptræningsplan skal navn på hjemkommunens visitationsenhed fremgå, f.eks.: Århus Kommune Tværgående visitation Genoptræningsteamet Skovvangsvej 97, 8200 Århus N Link til liste over kontaktadresser: > Sundhed > Samarbejde med kommunerne > Genoptræning > MEDCOM s liste over kontaktpersoner i kommunerne kommune / socialrådgiver samt adresse og evt. bemærkning hertil. kommunal / praktiserende terapeut samt adresse og evt. bemærkning hertil. hjerneskaderåd samt adresse og evt. bemærkning hertil. andre, skriv hvem, deres adresse og evt. bemærkning hertil. Det skal afkrydses at man har indhentet patientens tilladelse til at sende kopi af statusrapporten til rette vedkommende (Samtykkeerklæring A1) Det afkrydses at udskrivningsstatus er gennemgået med patienten/pårørende Det afkrydses at der er udleveret kontaktkort Det afkrydses om pårørende er orienteret om udskrivelse/overflytning K, Med venlig hilsen Her skrives dato samt navn og profession på den person (kontaktperson eller andet teammedlem) som har færdiggjort status. 20

FSIII Beskrivelse af funktionsevnetilstande (Servicelov)

FSIII Beskrivelse af funktionsevnetilstande (Servicelov) FSIII Beskrivelse af funktionsevnetilstande (Servicelov) version 1.31 (01.11.16) ICF-subset Version Dato Kommentar 1.2 11.08.16 Fjernet ICF-koder 1.3 21.10.16 Fjernet supplerende kommentarer. 1.31 01.11.16

Læs mere

FSIII Beskrivelse af funktionsevnetilstande (Serviceloven)

FSIII Beskrivelse af funktionsevnetilstande (Serviceloven) FSIII Beskrivelse af funktionsevnetilstande (Serviceloven) Kommentar til dokumentet: Neden for fremgår de 30 funktionsevnetilstande inden for servicelovsområdet (FSIII ICF subset). Tilstandene er inddelt

Læs mere

FSIII SEL tilstande. Version 1.0. Juni 2015

FSIII SEL tilstande. Version 1.0. Juni 2015 FSIII SEL tilstande Version 1.0 Juni 2015 1 FSIII ICF subset Supplerende kommentarer FSIII KROPPENS FUNKTIONER b114 Orienteringsevne Overordnede mentale funktioner bestemmende kendskab til og konstatering

Læs mere

FSIII Beskrivelse af funktionsevnetilstande (serviceloven) v. 1.1

FSIII Beskrivelse af funktionsevnetilstande (serviceloven) v. 1.1 FSIII Beskrivelse af funktionsevnetilstande (serviceloven) v. 1.1 ICF-subset Versionskommentar: "Opfattelse af smerter" er fjernet som funktionsevnetilstand, da det er en helbredstilstand. Derudover er

Læs mere

ICF-kernesæt August 2009 Til beskrivelse af funktionsevne og funktionsevnenedsættelse samt kontekstuelle faktorer.

ICF-kernesæt August 2009 Til beskrivelse af funktionsevne og funktionsevnenedsættelse samt kontekstuelle faktorer. ICF-kernesæt August 2009 Til beskrivelse af funktionsevne og funktionsevnenedsættelse samt kontekstuelle faktorer. AKTIVITETER OG DELTAGELSE Kap. 1. Læring og anvendelse af viden Formålsbestemte sanseoplevelser

Læs mere

ICF funktionsevneudredning 3Kløveren

ICF funktionsevneudredning 3Kløveren ICF funktionsevneudredning 3Kløveren CPR: ICF Udfyldt af : Navn: Dato: Adresse: Afsluttet: By: Behandlende læge: Telefon: Andre sundhedspersoner: ICD 10: Sundhedsoplysninger: Kroppens funktioner Kapitel

Læs mere

ICF tjekliste til anvendelse ved forflytning af svært overvægtige / bariatriske personer

ICF tjekliste til anvendelse ved forflytning af svært overvægtige / bariatriske personer ICF tjekliste til anvendelse ved forflytning af svært overvægtige / bariatriske personer Sidst redigeret 1310100 Grå felter: Kort tjekliste Hvide felter: Omfattende tjekliste Data Eks. Køn, alder, højde,

Læs mere

Vejledning til tværfaglig udskrivningsstatus

Vejledning til tværfaglig udskrivningsstatus Læge = LÆ, ædagog = Æ, lejen (Sygeplejerske/Sosu) =, rgoterapeut =, ysioterapeut =, Nære team = NT, Kontaktperson = K, Alle = A, Lægesekretær = LS, Sociarådgiver = S, Logopæd = LO, Neurospykolog = N. Angivelse

Læs mere

ICF anvendt som kommunikations- og kvalitetsudviklingsværktøj i det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde BILAGSLISTE

ICF anvendt som kommunikations- og kvalitetsudviklingsværktøj i det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde BILAGSLISTE ICF anvendt som kommunikations- og kvalitetsudviklingsværktøj i det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde - omkring patienter med kroniske lænderygsmerter BILAGSLISTE Helbredstilstand eller sygdom

Læs mere

Lokalt ICF kernesæt for Fogedvænget. Protokol over de kategorier, der anvendes til statusskrivning.

Lokalt ICF kernesæt for Fogedvænget. Protokol over de kategorier, der anvendes til statusskrivning. Lokalt ICF kernesæt for Fogedvænget Protokol over de kategorier, der anvendes til statusskrivning. ICF- protokollen er udarbejdet efter International Klassifikation af funktionsevne, funktionsevnenedsættelse

Læs mere

VEJLEDNING TIL ICF-STATUSRAPPORT. Neurorehabilitering

VEJLEDNING TIL ICF-STATUSRAPPORT. Neurorehabilitering Neurorehabilitering Baggrund: ICF er WHO s internationale klassifikation af funktionsevne og funktionsevnenedsættelse i relation til helbredstilstand. ICF og diagnoseklassifikationen ICD-10 supplerer hinanden;

Læs mere

VEJLEDNING TIL HJÆLPEKORT SAMTALEHJULET VERSION DEMENS

VEJLEDNING TIL HJÆLPEKORT SAMTALEHJULET VERSION DEMENS VEJLEDNING TIL HJÆLPEKORT SAMTALEHJULET VERSION DEMENS 1 Introduktion Denne vejledning er et supplement til manualen Samtalehjulet Version demens. Vejledningen kan bruges som opslagsværk i praksis og indeholder

Læs mere

BørneLAP Bilag 10 - Tjekliste

BørneLAP Bilag 10 - Tjekliste Udvalgte dele af Kroppens funktioner og anatomi Mentale funktioner Sanser og smerte Stemme og tale Bevægeapparatet Andre kropsfunktioner Overordnede mentale funktioner: Bevidsthed/arousal Orienteringsevne,

Læs mere

Dansk Apopleksiregister Første ergoterapeutiske undersøgelse og vurdering af patient med akut apopleksi

Dansk Apopleksiregister Første ergoterapeutiske undersøgelse og vurdering af patient med akut apopleksi Patientoplysninger påsæt label Dansk Apopleksiregister Første ergoterapeutiske undersøgelse og vurdering af patient med akut apopleksi Dato for undersøgelse og vurdering:_ Vurderet af navn/titel: Afficerede

Læs mere

INTERVIEWGUIDE TIL BORGERE OG DATAGRUNDLAG ANMELDT KOMMUNALT TILSYN DIAKONISSESTIFTELSENS HJEMMEPLEJE FREDERIKSBERG. Frederiksberg Kommune

INTERVIEWGUIDE TIL BORGERE OG DATAGRUNDLAG ANMELDT KOMMUNALT TILSYN DIAKONISSESTIFTELSENS HJEMMEPLEJE FREDERIKSBERG. Frederiksberg Kommune 2019 Frederiksberg Kommune Sundheds og Omsorgsafdelingen INTERVIEWGUIDE TIL BORGERE OG DATAGRUNDLAG ANMELDT KOMMUNALT TILSYN DIAKONISSESTIFTELSENS HJEMMEPLEJE FREDERIKSBERG Rubrikkerne neden for viser

Læs mere

Geelsgårdskolen d. 4.3.09 ELEVBESKRIVELSE

Geelsgårdskolen d. 4.3.09 ELEVBESKRIVELSE Geelsgårdskolen d. 4.3.09 ELEVBESKRIVELSE Vigtigt: Denne manual indeholder alle de punkter, der kan være relevante at beskrive for en elev på et af Geelsgårds spor. I skal kun udfylde de punkter, der er

Læs mere

Muskelundersøgelsen er en delundersøgelse af hele den fysioterapeutiske undersøgelse.

Muskelundersøgelsen er en delundersøgelse af hele den fysioterapeutiske undersøgelse. Johansen og Anja David Greve Muskelundersøgelsen er en delundersøgelse af hele den fysioterapeutiske undersøgelse. Anamnese Funktionsundersøgelse Delundersøgelse Johansen og Anja David Greve Muskelundersøgelsen

Læs mere

ICF som referenceramme. AU-centrets erfaringer med brug af ICF

ICF som referenceramme. AU-centrets erfaringer med brug af ICF ICF som referenceramme AU-centrets erfaringer med brug af ICF Formål med ophold på AU- centret Revalidering Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats 32. Målgruppe: Yngre med erhvervet hjerneskade. Ydelse:

Læs mere

DANSK APOPLEKSIREGISTER Første fysioterapeutiske undersøgelse og vurdering af patient med akut apopleksi

DANSK APOPLEKSIREGISTER Første fysioterapeutiske undersøgelse og vurdering af patient med akut apopleksi Patientoplysninger påsæt label DANSK APOPLEKSIREGISTER Første fysioterapeutiske undersøgelse og vurdering af patient med akut apopleksi Dato for udført 1. undersøgelse og vurdering:_ Udført af navn/titel:

Læs mere

ICF - CY. International Klassifikation af funktionsevne funktionsevnenedsættelse ttelse og Helbredstilstand og unge

ICF - CY. International Klassifikation af funktionsevne funktionsevnenedsættelse ttelse og Helbredstilstand og unge ICF - CY International Klassifikation af funktionsevne funktionsevnenedsættelse ttelse og Helbredstilstand hos børn b og unge WHO klassifikationer ICD-10 sygdomme -diagnoser ICF-CY funktionsevne ICF ICF

Læs mere

Ergoterapi ved hjerte- og lungesygdom

Ergoterapi ved hjerte- og lungesygdom Til patienter og pårørende Ergoterapi ved hjerte- og lungesygdom Energibesparende råd og tips til hverdagen Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Rehabiliteringsklinikken Ergoterapi ved hjerte- og lungesygdom

Læs mere

Løsninger på udfordringer i mapning af relevante FSIII data til indlæggelsesrapporten

Løsninger på udfordringer i mapning af relevante FSIII data til indlæggelsesrapporten Løsninger på udfordringer i mapning af relevante FSIII data til indlæggelsesrapporten Oplæg til KKR digitaliseringsnetværkets møde den 4. marts 2019. Dette notat beskriver mulighederne for løsning af de

Læs mere

Model for fysioterapeutens arbejdsjournal

Model for fysioterapeutens arbejdsjournal J. nr. 6.2.6 FIA_30-09-09 los/ebo Model for fysioterapeutens arbejdsjournal Fysioterapeutuddannelsen i Århus Den Sundhedsfaglige Højskole VIA University College Gældende fra september 2009 1 Model for

Læs mere

BILAG 2: Domæner og items i BørneRAP

BILAG 2: Domæner og items i BørneRAP BILAG 2: Domæner og items i BørneRAP DOMÆNER Primær personers samvær med barnet Bevægelse og færden: Mundmotoriske færdigheder At holde en kropsstilling At ændre kropsstilling Færdes indendørs Færdes udendørs

Læs mere

ICF-baseret afklaring

ICF-baseret afklaring ICF-baseret afklaring På Instituttet for Blinde og Svagsynede arbejder vi ud fra ICF (International Klassifikation af Funktionsevne, Funktionsevnenedsættelse og Helbredstilstand). I denne rapport er de

Læs mere

Center for Sundhed & Pleje, Faxe Kommune.

Center for Sundhed & Pleje, Faxe Kommune. Frederiksgade 9 4690 Haslev Telefon 56 20 30 00 Telefax 56 20 30 01 www.faxekommune.dk Titel: Instruks for sygeplejefaglige optegnelser, inklusiv plan for plejen og behandling Gældende for: Ansvarlig:

Læs mere

ALT OM SEKSUELLE PROBLEMER. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM SEKSUELLE PROBLEMER. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM SEKSUELLE PROBLEMER Solutions with you in mind www.almirall.com HVAD ER DET? Seksuelle problemer hos patienter med MS defineres som de emotionelle/psykologiske og fysiologiske sygdomme, der gør

Læs mere

Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at

Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at forhindre underbehandling af de demente. Der tages udgangspunkt

Læs mere

Guide til funktionsevnetilstande

Guide til funktionsevnetilstande Fælles Sprog III Guide til funktionsevnetilstande Version 1.6 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Læsevejledning... 7 Egenomsorg... 8 Vaske sig... 8 Gå på toilet... 9 Kropspleje...10 Af- og påklædning...

Læs mere

DYSFAGI - baggrund, forekomst og konsekvenser

DYSFAGI - baggrund, forekomst og konsekvenser DYSFAGI - baggrund, forekomst og konsekvenser Annette Kjærsgaard Ph.d. studerende, MSc, Ergoterapeut Forskningsinitiativerne for Rehabilitering og Aktivitetsstudier/Ergoterapi, Syddansk Universitet Tilknyttet

Læs mere

Hamilton Angstskala (HAM-A 14 )

Hamilton Angstskala (HAM-A 14 ) Hamilton Angstskala (HAM-A 14 ) Scoringsark Nr. Symptom Score 1* Angst 0 4 2* Anspændthed 0 4 3* Fobisk angst 0 4 4 Søvnforstyrrelser 0 4 5* Koncentrationsforstyrrelser 0 4 6 Nedsat stemningsleje 0 4 7*

Læs mere

Domæne Støtte og kontakt Undersøgelsesbilag:

Domæne Støtte og kontakt Undersøgelsesbilag: Indledning Tjeklisten kan bruges til at få uddybet betydningen af hver enkelt domæne og kategori i ICF-skabelonen. Skema A: Personlige faktorer Hjemlige forhold Hvor mange forældre/aktive bonusforældre,

Læs mere

Behandlingsprincipper og metoder

Behandlingsprincipper og metoder 1 Behandlingsprincipper og metoder ERG109 UDARBEJDET AF HEIDI E. HANSEN OG STINA M. LARSEN Behandlingsprincipper og metoder Behandlingsprincipper: Tonus Ødem Koordination Sensibilitet overflade og dybde

Læs mere

Lær om hjernen. Til patienter og pårørende på Neuroenhed Nord, Brønderslev

Lær om hjernen. Til patienter og pårørende på Neuroenhed Nord, Brønderslev Få mere viden om: Hvordan hjernen fungerer. Hvad den betyder for, hvordan vi tænker og handler. Hvad der sker, hvis hjernen bliver udsat for en skade. Lær om hjernen Til patienter og pårørende på Neuroenhed

Læs mere

Konsulentopgave V E D R. N E U R O P Æ D A G O G I S K E S T R A T E G I E R M Å L R E T T E T B O R G E R P Å P L E J E H J E M

Konsulentopgave V E D R. N E U R O P Æ D A G O G I S K E S T R A T E G I E R M Å L R E T T E T B O R G E R P Å P L E J E H J E M Konsulentopgave V E D R. N E U R O P Æ D A G O G I S K E S T R A T E G I E R M Å L R E T T E T B O R G E R P Å P L E J E H J E M baggrundsinfo Højresidig hjerneblødning Venstresidig lammet Mand i 50érne

Læs mere

ERGOTERAPI OG FYSIOTERAPI

ERGOTERAPI OG FYSIOTERAPI ERGOTERAPI OG FYSIOTERAPI Ergoterapi og fysioterapi, august 2012 Psykiatrisk Center Hvidovre Brøndbyøstervej 160 2605 Brøndby Psykiatrisk Center Hvidovre Psykiatrisk Center Hvidovre 2 Indledning På Psykiatrisk

Læs mere

Ydelsesbeskrivelse Bocentret, Bytoften længerevarende botilbud

Ydelsesbeskrivelse Bocentret, Bytoften længerevarende botilbud Ydelsesbeskrivelse Bocentret, Bytoften længerevarende botilbud Lovgrundlag 105, stk. 2 i Lov om almene boliger Amtskommunerne kan overlade til kommuner, selvejende institutioner og almene boligorganisationer

Læs mere

Sådan træner du, når du er blevet opereret i hjertet og har fået skåret brystbenet op

Sådan træner du, når du er blevet opereret i hjertet og har fået skåret brystbenet op Sådan træner du, når du er blevet opereret i hjertet og har fået skåret brystbenet op Du er blevet opereret i hjertet og har fået dit brystben skåret op. Det betyder, at din vejrtrækning er påvirket efter

Læs mere

Søvnproblemer er udbredt blandt voksne danskere, og omfanget af søvnproblemer er afhængigt af elementer som livsstil, adfærd, psykologisk tilstand og

Søvnproblemer er udbredt blandt voksne danskere, og omfanget af søvnproblemer er afhængigt af elementer som livsstil, adfærd, psykologisk tilstand og Sov godt Søvnproblemer er udbredt blandt voksne danskere, og omfanget af søvnproblemer er afhængigt af elementer som livsstil, adfærd, psykologisk tilstand og faktorer i det omgivende miljø. Undersøgelser

Læs mere

VURDERINGSSKEMA til observation af demens vedrørende:

VURDERINGSSKEMA til observation af demens vedrørende: VURDERINGSSKEMA til observation af demens vedrørende: Dato for vurdering: Udfyldt af: 1 Indholdsfortegnelse Side Vejledning... 3 Motoriske funktioner... 5 Intellektuelle funktioner... 6 Følelsesmæssige

Læs mere

Funktionsevnetilstande mappet til servicelovsindsatser

Funktionsevnetilstande mappet til servicelovsindsatser Funktionsevnetilstande mappet til servicelovsindsatser version 1.0 (15.01.2016) Flere indsatser knytter sig til en funktionsevnetilstrand Funktionsevnetilstande-områder Funktionsevnetilstande Indsats Egen

Læs mere

FOKUS PÅ SKJULTE HANDICAP - BETYDNING FOR PATIENTER. OG OMGIVELSER Hysse Birgitte Forchhammer Ledende neuropsykolog, Glostrup hospital

FOKUS PÅ SKJULTE HANDICAP - BETYDNING FOR PATIENTER. OG OMGIVELSER Hysse Birgitte Forchhammer Ledende neuropsykolog, Glostrup hospital FOKUS PÅ SKJULTE HANDICAP - BETYDNING FOR PATIENTER OG OMGIVELSER Hysse Birgitte Forchhammer Ledende neuropsykolog, Glostrup hospital Vanskelige at opdage og forstå Anerkendes ofte sent eller slet ikke

Læs mere

SPØRGESKEMA TIL KOSTVEJLEDNING. Dato:

SPØRGESKEMA TIL KOSTVEJLEDNING. Dato: SPØRGESKEMA TIL KOSTVEJLEDNING Dato: Navn: Fødselsdato: Alder: Stilling: Mobil: Adresse: Postnummer og by: Email: Arbejdstider: Egen læge: Seneste kontakt: Vægt: Højde: Blodtryk: Hvilken problemstilling

Læs mere

Kommunikationsvanskeligheder efter hjerneskade med fokus på afasi

Kommunikationsvanskeligheder efter hjerneskade med fokus på afasi Kommunikationsvanskeligheder efter hjerneskade med fokus på afasi Ved Charlotte Lønnberg Audiologopæd Konsulent Center for Hjerneskade Københavns Universitet Amager Hvad bruger vi kommunikation til - hvad

Læs mere

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre?

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Depressionsforeningen GF 26 marts Valby Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup Klinik for Mani og Depression Århus Universitetshospital, Risskov [email protected]

Læs mere

ICF International Klassifikation af Funktionsevne

ICF International Klassifikation af Funktionsevne Oversættelsen: Engelsk Functioning Disability Health Dansk Funktionsevne Funktionsevnenedsættelse Helbredstilstand Lene Lange 2007 1 Hvilket behov skal ICF dække? Standardiserede konklusioner om funktionsevne

Læs mere

NIHSS (National Institute of Health Stroke Scale)

NIHSS (National Institute of Health Stroke Scale) (National Institute of Health Stroke Scale) De enkelte items undersøges i den anførte rækkefølge. Pointsgivningen skal afspejle hvad patienten gør og IKKE hvad undersøgeren tror patienten kan. Patienten

Læs mere

Progressionsark for Anatomi og fysiologi

Progressionsark for Anatomi og fysiologi Progressionsark for Anatomi og fysiologi 1. Semester Observation og vurdering af patient og borgers sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge Semestrets teoretiske del retter sig særligt mod sygepleje

Læs mere

Retningslinjer for sygeplejefaglige opgaver ved indlæggelse og udskrivelse i Lynghuset Odsherred kommune.

Retningslinjer for sygeplejefaglige opgaver ved indlæggelse og udskrivelse i Lynghuset Odsherred kommune. Retningslinjer for sygeplejefaglige opgaver ved indlæggelse og udskrivelse i Lynghuset Odsherred kommune. Udarbejdet og godkendt af: kommunal risikomanager, sygeplejerske Christine Vammen Godkendt af:

Læs mere

Lidt om en hjerneskade

Lidt om en hjerneskade Dysartri Lidt om en hjerneskade En hjerneskade opstår som regel efter en blodprop i hjernen, en hjerneblødning eller et ulykkestilfælde. Produktion af sprog Forståelse af sprog Bevægelser Følesans Syn

Læs mere

DILALA studiet Spørgeskema 1: Besvares før udskrivelse fra hospitalet. Dags dato åå mm-dd

DILALA studiet Spørgeskema 1: Besvares før udskrivelse fra hospitalet. Dags dato åå mm-dd DILALA studiet Spørgeskema 1: Besvares før udskrivelse fra hospitalet Dags dato -- -- -- åå mm-dd Dit studieløbenummer --------------------- foreligger ikke Dine initialer : Din alder: år Er du mand kvinde

Læs mere

Sådan støtter du dit barns sansemotoriske udvikling

Sådan støtter du dit barns sansemotoriske udvikling Sådan støtter du dit barns sansemotoriske udvikling De fleste børn fødes med de rette motoriske forudsætninger og søger selv de fysiske udfordringer, der skal til for at blive motorisk velfungerende. Men

Læs mere

Velkommen til undervisning.

Velkommen til undervisning. Velkommen til undervisning. Hvad er demens? Demens Sekundær demens Længerevarende lavt stofskifte Udtalte saltforstyrrelser Meget lave B12 Visse blodansamlinger Trykforstyrrelser i hjernen Borrelia Pseudodemens

Læs mere

Hamiltons Depressionsskala

Hamiltons Depressionsskala Bilag 3 - Tværregional retningslinje Unipolar depression udredning, behandling og rehabilitering af voksne DokID 520881 Pt.-etiket Dato: Læge: Hamiltons Depressionsskala (HAM-D 17 ) Scoringsark Nr. Symptom

Læs mere

Information og vejledning efter stabiliserende rygoperation

Information og vejledning efter stabiliserende rygoperation Information og vejledning efter stabiliserende rygoperation Til patienter, der har fået foretaget uinstrumenteret stabilisering af lænden eller er stabiliseret over få led Side 1 af 6 Fysio- og Ergoterapi

Læs mere

Barnets krop og bevægelse i vuggestuen

Barnets krop og bevægelse i vuggestuen Barnets krop og bevægelse i vuggestuen Sammenhæng Hvad er vilkårene og nuværende status? Kroppen er et meget kompleks system, og kroppens motorik og sanser gør det muligt for barnet at tilegne sig erfaring,

Læs mere

Sanseintegration Dysfunktion i sanseapparatet skema

Sanseintegration Dysfunktion i sanseapparatet skema Sanseintegration Dysfunktion i sanseapparatet skema - Vestibulær sans (balance & acceleration) - Kinæstetisk sans (Muskler og led) - Taktil sans (følelser/berøring) Vestibulær dysfunktion: (balance & acceleration)

Læs mere

ACCESS spørgeskema dag 7

ACCESS spørgeskema dag 7 ACCESS spørgeskema dag 7 1. Tilfredshed og helbred 2. DEMMI 3. OMC 4. REJSE-SÆTTE-SIG 5. HÅNDTRYKSKRAFT Patientens CPR-nummer: Hvilken kommune bor borgeren i? Haderslev kommune Aabenraa kommune Tønder

Læs mere

Skader som følge af alkoholindtag

Skader som følge af alkoholindtag Skader som følge af alkoholindtag Skader som følge af alhoholindtag Når du indtager alkohol kan der ske forskellige skader i din krop. Skader som følge af alkoholindtag Tilstand Opsamling af resultater

Læs mere

Sammen kan vi mere. - Tværfaglig og tværsektoriel funktionsevnevurdering med mennesket i centrum

Sammen kan vi mere. - Tværfaglig og tværsektoriel funktionsevnevurdering med mennesket i centrum Sammen kan vi mere - Tværfaglig og tværsektoriel funktionsevnevurdering med mennesket i centrum Ergoterapifagligt Selskab for Psykiatri og Psykosocial Rehabilitering 14. november 2012 Hvad er rammerne?

Læs mere

Cerebral parese (spastisk lammelse).

Cerebral parese (spastisk lammelse). Cerebral parese (spastisk lammelse). Hvad er cerebral parese? En gruppe af varige udviklingsforstyrrelser i forhold til bevægelse og holdning, der medfører aktivitetsbegrænsning og som er forårsaget af

Læs mere

Elektroniske omsorgssystemer er også EPJ-systemer. Projektleder Claus Nielsen, KL

Elektroniske omsorgssystemer er også EPJ-systemer. Projektleder Claus Nielsen, KL Elektroniske omsorgssystemer er også EPJ-systemer Projektleder Claus Nielsen, KL Hvorfor er jeg her i dag et par centrale fora Medlem af National IT-strategigruppe for sundhedsvæsenet Sidder med i Projektstyregruppe

Læs mere

FSIII SEL indsatskatalog

FSIII SEL indsatskatalog FSIII SEL indsatskatalog Version 1.0 Juni 2015 Indhold Indledning... 1 Rammerne for FSIII... 2 Formålet med FSIII servicelovs-indsatskataloget... 2 Pakker... 3 Rehabilitering... 4 Fælles kommunalt indsatskatalog

Læs mere

GENOPTRÆNING EFTER SPINALSTENOSE

GENOPTRÆNING EFTER SPINALSTENOSE GENOPTRÆNING EFTER SPINALSTENOSE Hellerup Tlf: 39 77 70 70 Lyngby Tlf: 45 93 39 33 Odense Tlf: 65 48 70 70 www.cfrhospitaler.dk 1 Ved en operation for spinalstenose, fjerner man det knoglevæv, der trykker

Læs mere

Kropslige øvelser til at mestre angst

Kropslige øvelser til at mestre angst Fysioterapien 2015 Psykiatrisk Center Nordsjælland Psykiatrisk Center Nordsjælland Kropslige øvelser til at mestre angst Om pjecen I denne pjece kan du læse om, hvad der sker i kroppen, når du får angst,

Læs mere

ICF - modellen. Socialrådgiverdage 2013 Rehabilitering og ICF Margrethe Bennike

ICF - modellen. Socialrådgiverdage 2013 Rehabilitering og ICF Margrethe Bennike ICF - modellen 1 Bogstaverne i koderne beskriver hovedområdet b: Body functions, s: body Structure, d: Daily life (aktivitet og deltagelse), e: Environment - omgivelser Socialrådgiverdage 2013 Rehabilitering

Læs mere

VURDERINGSSKEMA til observation af demens vedrørende:

VURDERINGSSKEMA til observation af demens vedrørende: VURDERINGSSKEMA til observation af demens vedrørende: Dato for vurdering: Udfyldt af: Indholdsfortegnelse Side Vejledning... 3 Motoriske funktioner... 4 Intellektuelle funktioner... 5 Følelsesmæssige funktioner...

Læs mere

Barnets krop og bevægelse i vuggestuen

Barnets krop og bevægelse i vuggestuen Barnets krop og bevægelse i vuggestuen Sammenhæng Hvad er vilkårene og nuværende status? Kroppen er et meget kompleks system, og kroppens motorik og sanser gør det muligt for barnet at tilegne sig erfaring,

Læs mere

Operation for bunden rygmarv (Tethered Cord)

Operation for bunden rygmarv (Tethered Cord) Aarhus Universitetshospital NK Tlf. +45 7846 3390 Nørrebrogade 44 DK-8000 Aarhus C www.auh.dk Operation for bunden rygmarv () Om rygmarven Nerverne i kroppen kan sammenlignes med ledninger, hvori der sendes

Læs mere

Sundhed & Omsorg Katalog over indsatsområder

Sundhed & Omsorg Katalog over indsatsområder Indsatsområde: 1.1.3.5 Udrede og udvikle færdigheder til at mestre hverdagens aktiviteter Indsats med henblik på at: Udrede borgerens funktionsevne Udarbejde mål og plan for rehabiliteringsforløbet i samarbejde

Læs mere

Patientinformation. Vejledning til patienter med korsetbehandlet brud i ryggen i ryggen. Hospitalsenheden Horsens Terapiafdelingen

Patientinformation. Vejledning til patienter med korsetbehandlet brud i ryggen i ryggen. Hospitalsenheden Horsens Terapiafdelingen Vejledning til patienter med korsetbehandlet brud i ryggen i ryggen. Ryggen: Ryggen består af 24 hvirvler. Der er 7 halshvirvler, 12 brysthvirvler og 5 lændehvirvler, og imellem dem er der discusskiver.

Læs mere

LIVET MED EN USYNLIG SKADE: HVAD ER USYNLIGE SKADER? Temadag om usynlige skader, 26. sep 2018 Fysioterapeut Lise Jarnbye og Karin Thye Jørgensen

LIVET MED EN USYNLIG SKADE: HVAD ER USYNLIGE SKADER? Temadag om usynlige skader, 26. sep 2018 Fysioterapeut Lise Jarnbye og Karin Thye Jørgensen LIVET MED EN USYNLIG SKADE: HVAD ER USYNLIGE SKADER? Temadag om usynlige skader, 26. sep 2018 Fysioterapeut Lise Jarnbye og Karin Thye Jørgensen Emner i oplæg Hvor ser vi usynlige skader? eksempler Hvad

Læs mere

Operation for bunden rygmarv (Tethered Cord)

Operation for bunden rygmarv (Tethered Cord) (Tethered Cord) Om rygmarven Nerverne i kroppen kan sammenlignes med ledninger, hvori der sendes informationer mellem kroppen og hjernen. Nervernes hovedledning (rygmarven) strækker sig fra hjernen gennem

Læs mere

Fysioterapi mod stress

Fysioterapi mod stress Fysioterapi mod stress Behandling til den Treenige hjerne Annette Sigshøj www.stress-ellertraumer Fysiske symptomer Hovedpine Muskelsmerter Rygsmerter Træthed Forstoppelse Diarre Smerter i brystet Forhøjet

Læs mere

natur / teknik sjove forsøg med kroppen

natur / teknik sjove forsøg med kroppen Folde hånd og fod Papir, blyant og saks Prøv at folde hånd og fod Tag sko og strømper af Hold om fodsålen (undersiden af foden) og stik forsigtigt fingerspidserne ind mellem tæerne Prøv at slappe af i

Læs mere

SOV GODT Inspiration til en bedre nats søvn

SOV GODT Inspiration til en bedre nats søvn SOV GODT Inspiration til en bedre nats søvn HVORFOR SOVER VI? Vi sover for at få energi til at være vågne. Søvn giver hvile, mens krop og hjerne bearbejder dagens indtryk og genopbygger kroppen. Søvn er

Læs mere

ADHD. Overordnet orientering Tina Gents 1

ADHD. Overordnet orientering Tina Gents 1 ADHD Overordnet orientering 1 AD/HD AD - Attention deficit HD - Hyperactivity disorder Problemer med: Opmærksomhed Hyperaktivitet Impulsivitet 2 3 typer ADHD A D D H D + I A = opmærksomhed H = hyperaktivitet

Læs mere

Navn: Alder: Telefonnummer:

Navn: Alder: Telefonnummer: Navn: Alder: Telefonnummer: Velkommen til akupunktur behandling hos Jordemoder.dk i samarbejde med Sackmann Akupunktur For at kunne give dig den bedst mulige behandling bedes du udfylde nedenstående spørgeskema

Læs mere

Til patienter med skade på rygmarven

Til patienter med skade på rygmarven Til patienter med skade på rygmarven Hvad er en rygmarvsskade? Rygmarven og nervesystemet. Rygmarven er en del af nervesystemet og spiller en vigtig rolle i forhold til vores muligheder for at bevæge os.

Læs mere

Hamiltons Depressionsskala. Scoringsark

Hamiltons Depressionsskala. Scoringsark Hamiltons Depressionsskala Scoringsark Nr. Symptom Score 1* Nedsat stemningsleje 0-4 2* Skyldfølelse og selvbebrejdelser 0-4 3 Suicidale impulser 0-4 4 Indsovningsbesvær 0-2 5 Afbrudt søvn 0-2 6 Tidlig

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Alt om. træthed. www.almirall.com. Solutions with you in mind

Alt om. træthed. www.almirall.com. Solutions with you in mind Alt om træthed www.almirall.com Solutions with you in mind Hvad er det? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Kropslige øvelser til at mestre angst

Kropslige øvelser til at mestre angst September 2012 Psykiatrisk Center Nordsjælland Kropslige øvelser til at mestre angst Fysioterapeuterne Psykiatrisk Center Nordsjælland Kropslige øvelser til at mestre angst Denne pjece er udarbejdet af

Læs mere

De sidste levedøgn... Information til pårørende

De sidste levedøgn... Information til pårørende De sidste levedøgn... Information til pårørende Ældreservice www.skive.dk Denne pjece giver information om de forandringer, man hyppigst ser de sidste døgn i et menneskes liv. Pjecen er tænkt som et supplement

Læs mere

Børn med bløde led 0-2 år

Børn med bløde led 0-2 år Børn med bløde led 0-2 år Fysioterapeuterne og ergoterapeuterne ved Tværfagligt center for børn og unge i Vejle Kommune. Hvad er bløde led. Alle børn er født bløde og bevægelige. Ved nogle børn ses det

Læs mere

Information til pårørende DE SIDSTE LEVEDØGN

Information til pårørende DE SIDSTE LEVEDØGN Information til pårørende DE SIDSTE LEVEDØGN Kære pårørende Denne pjece giver information om de forandringer, man hyppigst ser de sidste levedøgn i et menneskes liv. Pjecen er tænkt som et supplement

Læs mere

Fald og faldforebyggelse. Poliocafe 7. nov 2016 Marc Hemmingsen, Ellen Madsen og Merete Bertelsen, Fysioterapeuter

Fald og faldforebyggelse. Poliocafe 7. nov 2016 Marc Hemmingsen, Ellen Madsen og Merete Bertelsen, Fysioterapeuter Fald og faldforebyggelse Poliocafe 7. nov 2016 Marc Hemmingsen, Ellen Madsen og Merete Bertelsen, Fysioterapeuter Faldhyppighed -Danmark Omkring 1/3 af alle over 65 år falder mindst en gang om året, og

Læs mere