Specifikke standarder for tandpleje og sundhedspleje for kommuner til høring

Transkript

1 Specifikke standarder for tandpleje og sundhedspleje for kommuner til høring OBS: Der gøres opmærksom på, at alle relevante referencer ikke fremgår af høringsversionen. Specifikke standarder for tandpleje og sundhedspleje for kommuner til høring... 1 Specifikke standarder for tandpleje... 2 Tandpleje... 2 Medicinering... 8 Specifikke standarder for sundhedspleje...12 Forebyggende sundhedsydelser til børn og unge Dato: ,Versionsnr.: 18.0, Dok. Nr.: D Side 1 af 21

2 Specifikke standarder for tandpleje Tandpleje Titel Lighed i tandsundhed (1/6) Nu mmer Sektor Kommuner - Tandpleje Version 2 Udgave 1 Kategori Specifikke standarder Tema tandpleje At sikre, at borgere, der er tilknyttet den kommunale tandpleje får tilbud om individuelt tilrettelagte indsatser Tandplejen bidrager til at øge lighed i tandsundhed ved at have fokus på andre forhold end de rent tandsundhedsfaglige. Dette gælder både i forhold til mø der og kommunikation med borgeren, under behandling af borgeren og når der følges op på borgerens behandling. Andre relevante forhold kan fx være særlig opmærksomhed på at vejlede om mundh y- giejne, kostens betydning og rygnings skadelige indvirkning på tandsundhed, når man møder børn fra socialt udsatte familier. Et andet eksempel kan være særlig opmærksomhed på kommunikation og oplysning om skoletandplejens regelmæssige tilbud, når der er kontakt med børn og familier, som kommer fra en kultur med anden eller ringe tradition for skoletandpleje. Endvidere skal der være opmærksomhed på, om der er særlige sygdomsforhold med direkte betydning for borgerens udbytte af tandbehandlingen, og som derfor kræver særlige hensyn ved tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser og behandling. Eksempler herpå kan være psykisk sygdom og diabetes. Trin 1 Indikator 1 Der er retningslinjer for tandplejens arbejde med lighed i tandsundhed. a. Afdækning af individuelle forhold, herunder aktuelle tandsundhedsforhold b. Afdækning af demografiske, kulturelle, sociale og kognitive faktorer, der er relevante for tandplejen c. Mål og succeskriterier for indsatserne d. Hvordan der arbejdes tværfagligt omkring borgernes tandsundhed Trin 2 Indikator 2 Ledere og medarbejdere kender deres opgaver og ansvar i relation til arbejdet med at sikre lighed i tandsundhed. Trin 3 Indikator 3 Der foretages årlig evaluering af, om mål og succeskriterier for indsatserne er nået. Trin 4 Indikator 4 På baggrund af resultatet af kvalitetsovervågningen prioriterer ledelsen iværksættelse af eventuelle tiltag til kvalitetsforbedring. Jf. standard Kvalitetsarbejdet. 1. Dato: ,Versionsnr.: 18.0, Dok. Nr.: D Side 2 af 21

3 Generel forebyggelse og sundhedsfremme i relation til tandsundhed (2/6) Nu mmer Sektor Kommuner - Tandpleje Version 2 Udgave 1 Kategori Specifikke standarder Tema Tandpleje At reducere borgernes risiko for at udvikle/forværre samt hindre fø lger af mundsygdomme Standarden medvirker til at sikre, at forebyggelse og sundhedsfremme indgår i leveringen af tandplejens ydelser. Forebyggelse i relation til tandsundhed handler om at have fokus på, hvordan god mundhygiejne kan fremmes og fastholdes. Forebyggelse omhandle r ligeledes tilbud om tidlige indsatser til børn i førskolealderen. I forbindelse med de regelmæssige tandeftersyn har børne - og ungdomstandplejen endvidere mulighed for at være opmærksom på udsatte børn og dermed bidrage til en forebyggende indsats ved at kontakte og samarbejde med socialforvaltning eller det specialiserede børneområde. Sundhedsfremme omhandler blandt andet, hvordan livsstil og tandsundhed hænger sammen. Retningslinjerne for sundhedsfremme og forebyggelse formuleres med udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens kliniske retningslinjer. I forbindelse med udvælgelse af konkrete forebyggende og sundheds fremmende indsatser kan der tages udgangspunkt i ko m- munens gældende sundhedsprofil. Trin 1 Indikator 1 Der er retningslinjer for forebyggelse og sundhedsfremme i relation til tandsundhed. a. Kriterier for valg af målgrupper og indsatser b. Indsatsområder til børn i førskolealderen c. Indsatsområder til borgere, der har udviklet mundsygdomme d. Tværfagligt samarbejde om forebyggelse e. Rådgivning om tandsundhed f. Information om kommunens forebyggende og sundhedsfremmende tilbud Trin 2 Indikator 2 Ledere og relevante medarbejdere kan redegøre for deres opgaver og ansvar i relation til forebyggelse og sundhedsfremme. Trin 3 Trin 4 Der er ikke krav om kvalitetsovervågning i relation til denne standard. Der er ikke krav om kvalitetsforbedring i denne standard. 1. National klinisk retningslinje - fastlæggelse af intervaller mellem diagnostiske undersøgelser i tandplejen. Sundhedsstyrelsen, oktober 2013 Dato: ,Versionsnr.: 18.0, Dok. Nr.: D Side 3 af 21

4 Tværfagligt og tværsektorielt samarbejde om borgere, der ikke kan benytte almindelige tilbud om tandpleje (3/6) Nu mmer Sektor Kommuner - Tandpleje Version 2 Udgave 1 Kategori Specifikke standarder Tema Tandpleje At sikre, at tandpleje til borgere, der er tilknyttet omsorgs- og specialtandplejen, foregår i et samarbejde mellem tandplejen og relevante medarbejdere Standarden omhandler samarbejde om borgere, der ikke kan benytte almindelige tilbud om tandpleje grundet varige funktionsnedsættelser. Omsorgs- og specialtandpleje omfatter: Almen og individuel forebyggelse inklusive hjælp til mundhygiejne, herunder oplysning om samt instruktion i tandpleje til den enkelte patient og til relevant omsorg s- personale. Undersøgelser af tand-, mund- og kæberegionens sundhedstilstand. Behandlinger af symptomer, sygdomme og funktionsforstyrrelser i tand-, mund- og kæberegionen, således at denne bevares i god funktionsdygtig stand under hensyntagen til den enkeltes samlede tilstand. Trin 1 Indikator 1 Der er retningslinjer for tværfagligt samarbejde om udførelse af tandpleje for borgere tilknyttet omsorgs- og specialtandplejen. a. Tværfagligt og tværsektorielt samarbejde mellem tandplejen og relevante medarbejdere b. Kommunikation og ansvarsfordeling c. Kompetenceudvikling af de medarbejdere fra tandplejen, som enten bidrager til udførelse af omsorgs- og specialtandpleje tandpleje eller som vejleder det personale, der er omkring borgeren Trin 2 Indikator 2 Ledere og relevante medarbejdere kan redegøre for deres opgaver og ansvar i relation til tværfagligt og tværsektorielt samarbejde om omsorgs- og specialtandplejen. Trin 3 Indikator 3 Der foretages årlig overvågning af, hvordan det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde fungerer. Trin 4 Indikator 4 På baggrund af resultatet af kvalitetsovervågningen prioriterer ledelsen iværksættelse af eventuelle tiltag til kvalitetsforbedring. Jf. standard Kvalitetsarbejdet. 1. Dato: ,Versionsnr.: 18.0, Dok. Nr.: D Side 4 af 21

5 Undersøgelse og vurdering (4/6) Nu mmer Sektor Kommuner - Tandpleje Version 2 Udgave 1 Kategori Specifikke standarder Tema Tandpleje At sikre grundlaget for at træffe beslutning om valg af behandling At sikre validitet og reliabilitet i diagnostik i tandplejen Standarden skal bidrage til at sikre, at der forud for enhver form for iværksættelse af behandling foretages en grundig undersøgelse af borgerens tand- og mundsundhed. Undersøgelsens interval, omfang og karakter afhænger af den enkelte borgers tandsundhed. Dette indebærer blandt andet en risikovurdering og en afvejning af, hvad der for en given borger både vil være den mest effektive og den mindst indgribende behandling. Det skal sikres, at der på baggrund af diagnosen og kliniske fund udarbejdes en behandlingsplan, som drø ftes med og godkendes af borgeren. Det er vigtigt, at forældrene inddrages. En forudsætning for et vellykket forløb er blandt andet, at børn og forældre eller evt. andre pårørende er så godt informerede og forberedte som muligt. informerede Patientidentifikation Kompetenceudvikling Udstyr Generel forebyggelse og sundhedsfremme i relation til tandsundhed Trin 1 Indikator 1 Der er retningslinjer for undersøgelser og vurdering. a. Undersøgelsernes indhold og omfang, herunder specifikke fokusområder målrettet aldersgrupper/dentalstadier b. Specifikation af diagnostiske hjælpemidler, herunder procedure for håndtering af apparatur c. Registrering af kliniske fund d. Metoder til anvendelse af kvalitetssikring, herunder hyppighed i udførelse og dokumentation e. Kompetenceudvikling af ledere og medarbejdere i undersøgelse, vurdering og diagnosticering Trin 2 Indikator 2 Ledere og relevante medarbejdere kan redegøre for deres opgaver og ansvar i relation til undersøgelse og vurdering. Trin 3 Indikator 3 Der gennemføres årligt en evaluering af grundlaget for valg af behandling. Trin 4 Indikator 4 På baggrund af resultatet af kvalitetsovervågningen prioriterer ledelsen iværksættelse af eventuelle tiltag til kvalitetsforbedring. Jf. standard Kvalitetsarbejdet. 1. National klinisk retningslinje - fastlæggelse af intervaller mellem diagnostiske undersøgelser i tandplejen. Sundhedsstyrelsen, oktober 2013 Dato: ,Versionsnr.: 18.0, Dok. Nr.: D Side 5 af 21

6 Tandregulering (5/6) Nu mmer Sektor Kommuner - Tandpleje Version 2 Udgave 1 Kategori Specifikke standarder Tema At identificere og eventuelt udføre tandregulering, som ubehandlet vil udgøre en risiko for barnet Tandplejen har ansvaret for at diagnosticere og behandle de tandstillingsfejl, som ubehandlet vil medfø re skader på tænder, tændernes støttevæv eller tyggemuskler og kæbeled. Dette sikres ved, at alle børn og unge gennemgår en screening, der oftest foretages af en specialtandlæge. Kommunerne er underlagt Sundhedsstyrelsens retningslinjer, når der tilbydes tandregulering til børn og unge. Trin 1 Indikator 1 Der er retningslinjer for identificering og udførelse af tandregulering. a. Kriterier for screening for behov for tandregulering b. Afklaring af barnets evne til at samarbejde omkring tandregulering hvis en sådan er påkrævet c. Procedure, hvis forældrene afslår behandling d. Information til børn og forældre om tandregulering Trin 2 Indikator 2 Ledere og medarbejdere kan redegø re for deres opgaver og ansvar i relation til at identificere og eventuelt udføre tandregulering. Trin 3 Indikator 3 Der foretages årlig overvågning af, om kriterier for screening ved behov for tandregulering er fulgt. Trin 4 Indikator 4 På baggrund af resultatet af kvalitetsovervågningen prioriterer ledelsen iværksættelse af eventuelle tiltag til kvalitetsforbedring. Jf. standard Kvalitetsarbejdet. 1. National klinisk retningslinje - fastlæggelse af intervaller mellem diagnostiske undersøgelser i tandplejen. Sundhedsstyrelsen, oktober 2013 Dato: ,Versionsnr.: 18.0, Dok. Nr.: D Side 6 af 21

7 Kirurgisk tandbehandling (6/6) # Nu mmer Sektor Kommuner - Tandpleje Version 2 Udgave 1 Kategori Specifikke standarder Tema Tandpleje At sikre, at der foreligger diagnose og indikation forud for kirurgisk behandling At sikre, at tandbehandling udføres i henhold til faglige retningslinjer Dette er en standard med særlig betydning for borgernes sikkerhed, se nærmere he r- om i indledningens afsnit Kriterier for tildeling af akkrediteringsstatus. Standarden skal bidrage til at sikre, at kirurgisk tandbehandling udføres med udgang s- punkt i den bedste, den nødvendige og samtidig den mest skånsomme form for den enkelte borger som muligt. Det skal sikres, at valg og metode af kirurgisk behandling tager afsæt i National Klinisk Retningslinje for behandling af sygdomme i væv omkring tænder og tandimplantat Patientidentifikation Trin 1 Indikator 1 Der er retningslinjer for operativ tandbehandling. a. Faglige kriterier for operativ tandbehandling b. Smertekontrol og sedering c. Kriterier for valg af materiale d. Anvendelse af lægemidler e. Kompetenceudvikling af ledere og medarbejdere, der udfører tandbehandling f. Procedure for CAVE, sygdomme og medicinering g. Indhentning af informeret samtykke Trin 2 Indikator 2 Ledere og relevante medarbejdere kan redegøre for deres opgaver og ansvar i relation til kirurgisk tandbehandling. Trin 3 Indikator 3 Der gennemføres årlig journalaudit vedrørende spørgsmålet: Er der dokumentation for, at kirurgisk tandbehandling udføres i overensstemmelse med de faglige kriterier?. Trin 4 Indikator 4 På baggrund af resultatet af kvalitetsovervågningen prioriterer ledelsen iværksættelse af eventuelle tiltag til kvalitetsforbedring. Jf. standard Kvalitetsarbejdet. 1. National klinisk retningslinje - behandling af sygdomme i væv omkring tænder og tandimplantat Dato: ,Versionsnr.: 18.0, Dok. Nr.: D Side 7 af 21

8 Medicinering Titel Dokumentat ion for lægemiddelordination (1/2) # Nu mmer Sektor Kommuner - Tandpleje Version 2 Udgave 1 Kategori Specifikke standarder Tema Medicinering At sikre, at lægeordineret medicin i tandplejen dokumenteres korrekt i journalen Enhver ordination af lægemidler, ordineret i tandplejen, dokumenteres i journalen Dette er en standard med særlig betydning for borgernes sikkerhed, se nærmere om dette i indledningens afsnit Kriterier for tildeling af akkrediteringsstatus. Standarden skal medvirke til at sikre, at borgerne altid får den medicin, der er ordineret i tandplejen. Bø rne- og ungdomstandplejen skal være særligt opmærksomme på at informere forældre om deres ansvar for at sikre, at barnet får den ordinerede medicin. Standarden skal også bidrage til at sikre, at oplysninger omkring medicin altid er korrekt og opdateret i journalen. Retningslinjer for dokumentation af lægemiddelordination skal være i overensstemme l- se med Sundhedsstyrelsens vejledning om ordination og håndtering af lægemidler. Retningslinjerne skal ligeledes indeholde en procedure for rapportering og håndtering af utilsigtede hændelser i forbindelse med lægemiddelordination. Det Fælles Medicinkort sikrer, at borgere og sundhedsvæsenet har adgang til korrekte og opdaterede medicinoplysninger. Tandlæger bruger FMK enten gennem deres egne it -systemer (elektronisk patientjournal, elektronisk omsorgsjournal, praksissystem o.l.) eller via og De lokale it-systemer synkroniserer automatisk borgeres/patienters medicinoplysninger med det centrale FMK. På den måde er aktuelle medicinoplysninger altid tilgængelige for de sundhedspersoner, der behandler patienter og borgere Informeret samtykke Journal Trin 1 Indikator 1 Der er retningslinjer for dokumentation af lægemiddelordination i tandplejen. Trin 2 Indikator 2 Ledere og medarbejdere, der dokumenterer lægemiddelordination, kan redegøre for deres ansvar og opgaver i forbindelse med dokumentation af lægemiddelordination. Trin 3 Indikator 3 Der gennemføres årlig overvågning af dokumentation af lægemiddelordination. Trin 4 Indikator 4 På baggrund af resultatet af overvågningen af dokumentation af lægemiddelordination prioriterer ledelsen iværksættelse af eventuelle tiltag til kvalitetsforbedring. Jf. standard Kvalitetsarbejdet. 1. Lovbekendtgørelse nr. 877 af 04/08/2011 lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig Dato: ,Versionsnr.: 18.0, Dok. Nr.: D Side 8 af 21

9 Dokumentat ion for lægemiddelordination (1/2) # Nu mmer Sektor Kommuner - Tandpleje Version 2 Udgave 1 Kategori Specifikke standarder Tema Medicinering virksomhed 2. Bekendtgø relse nr. 460 af 08/05/2014 om adgang til og registrering af lægemiddel- og vaccinationsoplysninger 3. Bekendtgørelse nr. 1 af 03/01/2011 om rapportering af utilsigtede hændelser i sundhedsvæsenet m.v. 4. Vejledning nr. 1 af 03/01/2011 om rapportering af utilsigtede hændelser i sundhedsvæsenet m.v. 5. Vejledning nr af 30/06/2006 om ordination og håndtering af lægemidler 6. Vejledning nr af 20/11/2000 om udfærdigelse af instrukser 7. Dansk Patientsikkerheds Database (DPSD) Brug medicinen bedre perspektiver i klinisk farmaci. Lægemiddelstyrelsen, juni 2004 Dato: ,Versionsnr.: 18.0, Dok. Nr.: D Side 9 af 21

10 Opbevaring af lægemidler (2/2) Nu mmer Sektor Kommuner - Tandpleje Version 2 Udgave 1 Kategori Specifikke standarder Tema Medicinering At sikre, at alle lægemidler opbevares således, at borgeren sikres virksomme lægemidler. Standarden skal sikre, at ordinerede lægemidler opbevares på en sådan måde, at holdbarheden bevares. Endvidere skal det sikres, at borgeren til fulde forstår vigtigheden af at påtage sig ansvaret for korrekt opbevaring af egen medicin. Bø rne- og ungdomstandplejen skal være særligt opmærksomme på at informere forældre om korrekt opbevaring af medicin. Modtagelse, transport og opbevaring af lægemidler foregår sikkert og korrekt og skal være i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens vejle dning om opbevaring af lægemidler. Ved opbevaring af medicin, skal det sikres, at medicinen opbevares i korrekt temperatur og forsvarligt, så man undgår tyveri og misbrug af medicinen. Trin 1 Indikator 1 Der er retningslinjer for transport og opbevaring af lægemidler. a. Procedure for opbevaring af lægemidler b. Procedure for information til borgere og pårørende, herunder forældre, om vigtigheden af korrekt medicinopbevaring c. Rapportering og håndtering af utilsigtede hændelser i forbindelse med opbevaring af lægemidler Trin 2 Indikator 2 Ledere og medarbejdere, der er involveret i opbevaring af lægemidler, kan redegøre for deres opgaver og ansvar. Trin 3 Indikator 3 Der foretages årlig overvågning af, om opbevaring af lægemidler sker i overensste m- melse med procedurerne. Trin 4 Indikator 4 På baggrund af resultatet af overvågningen prioriterer ledelsen iværksættelse af eve n- tuelle tiltag til kvalitetsforbedring. Jf. standard Kvalitetsarbejdet. 1. Bekendtgørelse nr. 1 af 03/01/2011 om rapportering af utilsigtede hændelser i sundhedsvæsenet m.v. 2. Vejledning nr. 1 af 03/01/2011 om rapportering af utilsigtede hændelser i sundhedsvæsenet m.v. 3. Bekendtgø relse nr. 460 af 08/05/2014 om adgang til og registrering af lægemiddel- og vaccinationsoplysninger 4. Vejledning nr af 30/06/2006 om ordination og håndtering af lægemidler Dato: ,Versionsnr.: 18.0, Dok. Nr.: D Side 10 af 21

11 Opbevaring af lægemidler (2/2) Nu mmer Sektor Kommuner - Tandpleje Version 2 Udgave 1 Kategori Specifikke standarder Tema Medicinering 5. Dansk Patientsikkerheds Database (DPSD). Dato: ,Versionsnr.: 18.0, Dok. Nr.: D Side 11 af 21

12 Specifikke standarder for sundhedspleje Forebyggende sundhedsydelser til børn og unge Titel Svangreomsorg til sårbare gravide (1/7) Nu mmer Sektor Kommuner - Sundhedspleje Version 2 Udgave 1 Kategori Specifikke standarder Tema Forebyggende sundhedsydelser til børn og unge At sundhedsplejen bidrager til at drage omsorg for den sårbare gravide i tæt samarbejde med fødestedet og den praktiserende læge. Jævnfør Sundhedsstyrelsens vejledning om forebyggende sundhedsydelser til børn og unge tilbyder sundhedsplejen graviditetsbesøg til alle gravide med særlige behov, således at behov for hjælp og støtte kan identificeres og afhjælpes så tidligt som muligt. Sundhedsplejen foretager i den forbindelse en vurdering af behovet for at kunne in d- drage andre samarbejdspartnere, hvis det er nødvendigt. Svangreomsorg i form af et graviditetsbesøg, der anbefales gennemført i 7. måned, vurderes at have særlig relevans for socialt udsatte og sårbare gravide, hvor det endvidere kan være relevant med mere end ét besøg. Sundhedsplejen kan tilbyde graviditetsbesø g og/eller forældreuddannelse til ø vrige familier efter behov og konkret vurdering. De overordnede rammer for koordinering og samarbejde med fødestedet og den praktiserende læge kan med fordel tage afsæt i sundhedsaftalen. Trin 1 Indikator 1 Der er retningslinjer for svangreomsorg. a. Kriterier for tilbud om svangreomsorg til sårbare gravide b. Omfang og indhold af tilbud til socialt udsatte og sårbare gravide c. Mål og succeskriterier for tilbud om svangreomsorg Trin 2 Indikator 2 Ledere og medarbejdere kender deres opgaver og ansvar i relation til svangreomsorg. Trin 3 Indikator 3 Der foretages årlig evaluering af om de opstillede mål og succeskriterier for indsatserne er nået. Trin 4 Indikator 4 På baggrund af resultatet af kvalitetsovervågningen prioriterer ledelsen iværksættelse af eventuelle tiltag til kvalitetsforbedring, jf. standard Kvalitetsarbejdet. 1. Dato: ,Versionsnr.: 18.0, Dok. Nr.: D Side 12 af 21

13 Ernæring til spæd- og småbørn (2/7) Nu mmer Sektor Kommuner - Sundhedspleje Version 2 Udgave 1 Kategori Specifikke standarder Tema Forebyggende sundhedsydelser til børn og unge At forældre bliver i stand til at give spæd- og småbørn en alderssvarende og korrekt sammensat ernæring samt mad- og spisevaner. Sundhedsplejen medvirker til at sikre barnet en sund start på livet ved at give de nybagte forældre opdateret viden og vejledning om korrekt ernæring. Dette indbefatter eksempelvis oplysning om sammenhængen mellem ernæring og barnets sundhed og trivsel på længere sigt. Sundhedsplejen har primært fokus på spæd- og småbarnets ernæring, men også på forældrenes og eventuelle søskendes ernæring og på rammerne omkring spæd- og småbarnets ernæring. Særlige opmærksomhedspunkter i forhold til ernæring til spæ d- barnet i den tidlige fase er rammer, traditioner og holdninger i forhold til amning/modermælkserstatning. Senere er opmærksomheden rettet mod vejledning og anbefalinger ved overgangen fra amning/flaske til skemad og senere familiens mad. Sundhedsplejens vejledning og information om ernæring tager afsæt i den til en hver tid opdaterede og tilgængelige viden om ernæring fra Sundhedsstyrelsen. Trin 1 Indikator 1 Der er retningslinjer for ernæring til spæd- og småbørn. Retningslinjerne beskriver kommunens tilbud om hjælp til amning og ernæring til spæd- og småbørn, herunder: a. Afdækning og rådgivning i forhold til spædbarnets almentilstand og ernæringsbehov ift. barnets alder b. Afdækning af forældrenes viden, erfaringer og forventninger til ernæring samt behov for støtte og vejledning c. Rådgivning om amning, modermælkserstatning og overgangskost, kost til småbørn, vitaminer og mineraler d. Indsatser og opfølgning ved problemer med amning og ernæring, herunder dokumentation af problemer e. Afdækning af og opfølgning på ernæring ved sidste kontakt Trin 2 Indikator 2 Ledere og medarbejdere kan redegø re for deres opgaver og ansvar i relation til ernæring til spæd-og småbørn. Trin 3 Indikator 3 Der gennemføres årligt journalaudit vedrørende spørgsmålet: Er der dokumentation for sundhedsplejerskens rådgivning om amning, modermælkserstatning og overgangskost, kost til småbørn, vitaminer og mineraler. Trin 3 Indikator 4 Der gennemføres årlig journalaudit vedrørende spørgsmålet: Er der dokumentation for, at der er foretaget opfø lgning ved identificerede probleme r med alderssvarende ernæring? Trin 4 Indikator 5 På baggrund af resultatet af kvalitetsovervågningen prioriterer ledelsen iværksættelse af eventuelle tiltag til kvalitetsforbedring, jf. standard Kvalitetsarbejdet. Dato: ,Versionsnr.: 18.0, Dok. Nr.: D Side 13 af 21

14 Ernæring til spæd- og småbørn (2/7) Nu mmer Sektor Kommuner - Sundhedspleje Version 2 Udgave 1 Kategori Specifikke standarder Tema Forebyggende sundhedsydelser til børn og unge 1. Ernæring til spædbørn og småbørn en håndbog for sundhedspersonale 2015 Dato: ,Versionsnr.: 18.0, Dok. Nr.: D Side 14 af 21

15 Indsatser til spæd- og småbørn og deres familier (3/7) Nu mmer Sektor Kommuner - Sundhedspleje Version 2 Udgave 1 Kategori Specifikke standarder Tema Forebyggende sundhedsydelser til børn og unge At sikre, at spæd- og småbørns udvikling, sundhed og trivsel fremmes At bidrage til familiens trivsel Sundhedsplejens kontakt til familien i barnets fø rste leveår er centralt i det sundhed s- fremmende og forebyggende arbejde. I barnets første leveår er der fokus på en række særlige forhold ved hvert besøg og kontakt, jf. bekendtgørelse og sundhedsstyrelsens vejledning. Ud over barnets fysiske, psykiske og sociale udvikling er også familiens trivsel i fokus, herunder ikke mindst tilknytningen mellem barn, eventuelle søskende og forældre. Jævnfør bekendtgørelse og vejledning skal undersøgelser af barnets funktioner normalt foregå via et besø g i hjemmet. Udover funktionsundersø gelser i hjemmet yder sundhedsplejersken i forhold til småbørn individuel rådgivning efter henvendelse, ligesom der kan tilbydes gruppeaktiviteter (forældregrupper,»åbent hus«-arrangementer, temaaftener m.v.). Trin 1 Indikator 1 Der er retningslinjer for indsatser til spæd- og småbørn og deres familier. a. Sundhedsfremmende og forebyggende indsatser til spæd- og småbørn i form af besøg i hjemmet, b. Øvrige tilbud om rådgivning til småbørn c. Vurdering af spæd-og småbarnets fysiske, psykiske og sociale sundhed, udvikling og trivsel, herunder eventuelt behov for henvisning og opfø lgning til relevante parter d. Afdækning af forældrenes behov for støtte, rådgivning og information om fo r- hold relateret til barnets udvikling, sundhed og trivsel Trin 2 Indikator 2 Ledere og medarbejdere kender deres opgaver og ansvar i relation til indsatser til spæd- og småbørn og deres familier. Trin 3 Indikator 3 Der gennemfø res årlig evaluering af, hvor hø j grad forældrenes behov for støtte, rådgivning og information er opfyldt. Trin 4 Indikator 4 På baggrund af resultatet af kvalitetsovervågningen prioriterer ledelsen iværksættelse af eventuelle tiltag til kvalitetsforbedring, jf. standard Kvalitetsarbejdet. 1. Dato: ,Versionsnr.: 18.0, Dok. Nr.: D Side 15 af 21

16 Forebyggende og Sundhedsfremmende indsatser ved særlige behov (4/7) Nu mmer Sektor Kommuner - Sundhedspleje Version 2 Udgave 1 Kategori Specifikke standarder Tema Forebyggende sundhedsydelser til børn og unge At sikre tidlige og koordinerede forebyggende og sundhedsfremmende indsatser til spæd- og småbørn, børn og unge med særlige behov samt deres familier. Sundhedsplejens kontakt til spæd- og småbørn, børn og unge og deres familier giver mulighed for, at sundhedsplejersken kan bidrage til tidligt at opspore behov for særlige indsatser. I de tilfælde, hvor sundhedsplejersken vurderer, at der er behov for en særlig indsats, kontaktes relevante samarbejdspartnere. På den måde bidrager sundhedsplejersken til tidligt at sikre, at der iværksættes indsatser for at forebygge problemer, både hos barn og familie som helhed. Sundhedsplejens kontakt til samarbejdspartnere skal så vidt muligt ske efter forudg å- ende aftale og forståelse med barnet/den unge og dennes familie, jf. bestemmelserne i Barnets reform. Er det ikke muligt at opnå et samarbejde og en forståelse med barnet/den unge og dennes familie, skal de involverede parter orienteres om, at sundhedsplejen underretter samarbejdspartnere om problemstillinger i familien, som der skal handles på. Interne samarbejdspartnere kan fx være personale i dagtilbud, skoler, socialrådgivere eller sagsbehandlere. Eksterne samarbejdspartnere kan fx være prakt iserende læge eller pædagogisk psykologisk rådgivning. Ved tværfagligt og tværsektorielt samarbejde kan der tages afsæt i Sundhedsaftalen. Trin 1 Indikator 1 Der er retningslinjer for forebyggende og sundhedsfremmende indsatser til spæd- og småbørn, børn og unge med særlige behov og deres familier. a. Kriterier for tidlig opsporing af spæd- og småbørn, børn og unge med særlige behov, herunder inddragelse af og samarbejde med barnet/den unge og de n- nes familie b. Mål og succeskriterier for indsatser c. Inddragelse af samarbejdspartnere Trin 2 Indikator 2 Ledere og medarbejdere kender deres opgaver og ansvar i relation til indsatser til børn og unge med særlige behov og deres familier. Trin 3 Indikator 3 Der foretages årlig evaluering af om de opstillede mål og succeskriterier for indsatserne er nået. Trin 4 Indikator 4 På baggrund af resultatet af kvalitetsovervågningen prioriterer ledelsen iværksættelse af eventuelle tiltag til kvalitetsforbedring, jf. standard Kvalitetsarbejdet. Dato: ,Versionsnr.: 18.0, Dok. Nr.: D Side 16 af 21

17 Forebyggende og Sundhedsfremmende indsatser ved særlige behov (4/7) Nu mmer Sektor Kommuner - Sundhedspleje Version 2 Udgave 1 Kategori Specifikke standarder Tema Forebyggende sundhedsydelser til børn og unge 1. Dato: ,Versionsnr.: 18.0, Dok. Nr.: D Side 17 af 21

18 Indsatser til børn og unge i den undervisningspligtige alder (5/7) Nu mmer Sektor Kommuner - Sundhedspleje Version 2 Udgave 1 Kategori Specifikke standarder Tema Forebyggende sundhedsydelser til børn og unge At sikre forebyggende og sundhedsfremmende indsatser til bø rn og unge i den unde r- visningspligtige alder. Skolesundhedstjenesten er en forlængelse af de indsatser sundhedsplejen yder til spæd- og småbørn. Sundhedsplejen tilbyder indsatser, både individuelt og i grupper, til børn, unge og deres forældre. Indsatserne består blandt andet af undersøgelser og samtaler med børn og deres forældre. Ind- og udskolingsundersø gelser er fastlagt til at skulle foregå på bestemte tidspunkter, supplerende undersøgelser foretages efter behov og individuel vurdering og altid i samarbejde med barnet og forældrene. Sundhedsplejen yder tillige en række sundhedspædagogiske indsatser på gruppen i- veau, hvor fokus er på at give børn og unge viden om sundhed og livsstil o g stimulere til at træffe sunde valg. Indsatserne kan suppleres på individniveau, hvor sundhedsplejen vurderer et behov, fx i forhold til børn og unge i generel mistrivsel eller børn og u n- ge i specifik risiko for at udvikle misbrugsproblemer. Øvrige relevante emner for den sundhedspædagogiske indsats er fx trivsel og netværk samt pubertet, som både handler om fysiske forandringer og bevidstheden om egne normer, værdier og grænser. Det er vigtigt, at sundhedsplejen har blik for at inddrage såvel interne so m eksterne samarbejdspartnere i de tilfælde, hvor det er relevant. Interne samarbejdspartnere kan fx være personale i dagtilbud, skoler, socialrådgivere eller sagsbehandlere. Eksterne samarbejdspartnere kan fx være prakt iserende læge eller pædagogisk psykologisk rådgivning. Ved tværfagligt og tværsektorielt samarbejde kan der tages afsæt i Sundhedsaftalen. Skolesundhedstjenesten skal sikre information til forældre om tilbud, da forældrene er en væsentlig samarbejdspartner gennem barnets skoleforlø b, og undersø gelser af bø r- nene ikke kan gennemføres uden forældrenes tilladelse. Informationen kan gives i form af pjecer, information på skolens intranet eller via sundhedsplejerskens deltagelse i forældremøder. Retningslinjerne for forebyggende og sundhedsfremme nde indsatser tager udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Trin 1 Indikator 1 Der er retningslinjer for forebyggende og sundhedsfremmende indsatser til bø rn og unge i den undervisningspligtige alder. Dato: ,Versionsnr.: 18.0, Dok. Nr.: D Side 18 af 21

19 Indsatser til børn og unge i den undervisningspligtige alder (5/7) Nu mmer Sektor Kommuner - Sundhedspleje Version 2 Udgave 1 Kategori Specifikke standarder Tema Forebyggende sundhedsydelser til børn og unge a. Forebyggende og sundhedsfremmende indsatser til bø rn og unge i den unde r- visningspligtige alder herunder evt. samarbejdet med kommunallæge/praktiserende læge og øvrige relevante parter b. Mål og succeskriterier for indsatser c. Vurdering af barnets fysiske og psykiske og sociale sundhed, udvikling og trivsel, herunder eventuelt behov for henvisning og opfø lgning hos relevante parter d. Omfang af og ansvar for screeninger/undersøgelser, herunder hvilke monitoreringer af sundhedstilstanden, der foretages samt, hvordan der fø lges op på resultater Trin 2 Indikator 2 Ledere og medarbejdere kender deres opgaver og ansvar i relation til indsatser til børn og unge i den undervisningspligtige alder. Trin 3 Indikator 3 Der foretages årlig evaluering af, om mål og succeskriterier for indsatserne er opfyldt. Trin 4 Indikator 4 På baggrund af resultatet af kvalitetsovervågningen prioriterer ledelsen iværksættelse af eventuelle tiltag til kvalitetsforbedring, jf. standard Kvalitetsarbejdet. 1. Dato: ,Versionsnr.: 18.0, Dok. Nr.: D Side 19 af 21

20 Konsulentfunktion (6/7) Nu mmer Sektor Kommuner - Sundhedspleje Version 2 Udgave 1 Kategori Specifikke standarder Tema Forebyggende sundhedsydelser til børn og unge et med sundhedsplejens konsulentfunktion er: At yde generel rådgivning om børns og unges sundhed og trivsel. At tilbyde vejledning om og tilsyn med sundhedsforhold på institutionen, herunder oplysning om hygiejne. At yde konkret rådgivning vedrø rende de børn, som personalet finder, har særlige problemer. Jævnfør Sundhedsstyrelsens vejledning om forebyggende sundhedsydelser til børn og unge har sundhedsplejen en konsulentfunktion i dagtilbud og skoler. Sundhedsplejens konsulentfunktion indebærer i nogle tilfælde en ekspertrolle, hvor det pædagogiske personale på institutioner og skoler tilføres viden om specifikke emner som fx hygiejne, kost, smitsomme sygdomme og indeklima. I andre tilfælde indebærer sundhedsplejens konsulentfunktion at være rådgiver og proceskonsulent, når institutioner og skoler gennemfører projekter med sundhedsfagligt indhold. I al udø velse af sundhedsplejens konsulentfunktion er forståelse for institutionens/skolens kontekst, kultur og værdier central. Så vidt muligt inddrages også foræ l- dre og evt. andre ressourcepersoner med tilknytning til institutionen/skolen, således at der opnås størst mulig forankring, effekt og værdi af indsatsen. Trin 1 Indikator 1 Der er retningslinjer for konsulentfunktionen. a. Hvilke konsulentopgaver sundhedsplejen udfører b. Mål og succeskriterier for de enkelte konsulentopgaver c. Kriterier for inddragelse af forældre og evt. øvrige ressourcepersoner Trin 2 Indikator 2 Ledere og medarbejdere kender deres opgaver og ansvar vedrørende arbejdet med konsulentfunktionen. Trin 3 Der er ikke krav om kvalitetsovervågning i denne standard. Trin 4 Der er ikke krav om kvalitetsforbedring i denne standard. 1. Dato: ,Versionsnr.: 18.0, Dok. Nr.: D Side 20 af 21

21 Motorik (7/7) Nu mmer Sektor Kommuner - Sundhedspleje Version 2 Udgave 1 Kategori Specifikke standarder Tema Forebyggende sundhedsydelser til børn og unge At sundhedsplejen bidrager til at, at børn og forældre så tidligt som muligt bliver oplyst om og støttet i betydningen af at bruge kroppen aktivt og støtter forældrene i barnets motoriske udvikling. At sundhedsplejen har fokus på opsporing af eventuelle motoriske problemer, som kræver særlig opmærksomhed. Oplyse og støtte forældre i at stimulere barnets motoriske udvikling. Fokus på barnets motoriske stimulering og udvikling indgår som en naturlig de l af kommunens tilbud via sundhedsplejens kontakter til spæd- og småbø rn og deres familier. Sundhedsplejen har opmærksomhed rettet mod eventuelle motoriske problemstillinger, som kan kræve videre henvisning og udredning. For børn og unge i den skolepligtige alder vil fokus være på at understøtte og stimulere barnet/den unge i fysisk aktivitet samt yde vejledning om forskellige former for fysisk aktivitet og træning, herunder motionens betydning for mental og fysisk udvikling. Trin 1 Indikator 1 Der er retningslinjer for sundhedsplejens opgaver i relation til motorik. a. Indsatser rettet mod forældre til spæd- og småbørn, der stimulerer barnets motoriske udvikling b. Indsatser rettet mod børn i den undervisningspligtige alder c. Mål og succeskriterier for indsatser i relation til motorik Trin 2 Indikator 2 Ledere og medarbejdere kender deres opgaver og ansvar i relation til motorik. Trin 3 Trin 4 Der er ikke krav om kvalitetsovervågning i denne standard. Der er ikke krav om kvalitetsforbedring i denne standard. 1. Dato: ,Versionsnr.: 18.0, Dok. Nr.: D Side 21 af 21