Riibin, Marcus Den okonomiske udvikling. i Danmark i det sidste slaegtled

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Riibin, Marcus Den okonomiske udvikling. i Danmark i det sidste slaegtled"

Transkript

1 Riibin, Marcus Den okonomiske udvikling i Danmark i det sidste slaegtled

2

3 MARCUS RUBIN DEN ØKONOMISKE UDVIKLING I I DET SIDSTE SLÆGTLED DANMARK Med 63 Illustrationer KJØBENHAVN GYLDENDALSKE BOGHANDELS FORLAG Trykt hos J. Jørgensen & Co. (M. A.'Hannover) 1900

4

5 MARCUS RUBIN Den økonomiske Udvikling i Danmark I DET SIDSTE SLÆGTLED SÆRTRYK AF >VORT FOLK I DET NITTENDE AARHUNDREDE«li.l: KJ BEN HAVN GYLDENDALSKE BOGHANDELS FORLAG (F. HEGEL.S: SONi Trvtct hos J. Jorgensen & Co. fm. A. Hannover) 1900

6 6\ v.':\' Hc 'S Re Oom det ses af Titelbladet, er den her meddelte Fremstilling af den økonomiske Udvikling i Danmark i det sidste Slægtled udarbejdet til Subskriptionsværket»\'ort Folk i det 19DE Aarhundrede«. Der har derfor, baade af Pladshensyn og af andre Grunde, hverken kunnet være Tale om nogen systematisk eller om nogen udførlig Behandling af de foreliggende Emner. Alligevel har jeg troet det forsvarligt at følge Forlagets Ønske om at lade Undersøgelsen, der dog hviler paa et ikke helt ringe Arbejde, ogsaa udkomme paa nærværende Maade. FoRF.

7 TILIIGNHT MINDET OM GOTTFRED RUBIN, Det synes maaske anmassende, at Broder tilegner et Skrift til Broders Minde; det som vilde man gjøre sit til at sysselsætte Offentligheden med»familiens«navne. er, Men Sagen har saa sin egen Sammenhæng. Min afdøde Broder var, som hans Venner véd, en afgjort Hader af Festligheder ved Jubilæer,»runde«Fødselsdage og andet lign. og vilde intet vide deraf for sit eget Vedkommende. Nogle Uger før hans Død, hvor vi ingen Anelse kunde have om den Katastrofe, der forestod, fortalte jeg ham, at i Maj 1875 offentliggjordes min første Afhandling, og at der til Maj vilde udkomme et Særtryk at en statistisk Skitse fra»vort Folk«; jeg vilde da, fortsatte jeg spøgvis, holde Forfatterjubilæum og ligesom Ibsen rejse rundt og hente Storkors m. m. Ja, jeg kunde nu have holdt Jubilæum for de femogtyve Aar, og der skulde da have været to til Stede, Forfatteren og Læseren, undertegnede og min Broder. Thi ikke en Tøddel i Blade, Tidsskrifter, Bøger, udgivet af mig selv eller af det offentlige, har jeg publiceret i de femogtyve Aar, uden at han var den første, der fik et Exemplar og var den sikre Læser. Jeg havde en velvillig, men ikke blind Kritiker i ham; og var noget vellykket og blev venligt modtaget af Almenheden, da lyste hans dybe, gode Øje af Glæde, saa snart vi saas. Nu er det altsammen forbi. Havde min Broder levet, vilde der allerede af den Grund ikke kunne have været Sporgsmaal om at fremdrage hans Navn ved en Tilegnelse eller lign., som han ikke havde Forestilling om, hvilken Klang hans Navn havde i snævrere og videre Kredse. Vel vilde jeg gaa lidet i hans Spor, om jeg ikke lagde mig paa Sinde, at naar en brav og dygtig Mand rives bort midt i sin Virksomhed, da gjør den almenmenneskelige Deltagelse i Reglen Ordene og Rosen stærkere, end de vilde være til dagligdags, ja maaske allerede en Maaned efter, naar den aktuelle Folelsc og Interesse har tabt sig; men paa den anden Side tror

8 man jeg ikke, det var til.»t t.ii;c fejl af, at Grundloiu-ii var ægte : mente sikkert oprigtigt, ligesaavel som det udtaltes enstemmigt, at med Gottfred Rubin var en Mand gaaet bort, som havde arbejdet med ikke almindelig Dygtighed og Energi og med fuldkommen Redelighed, en Mand, der med klar Aand forenede dyb Følelse, og der havde store Interesser for det almene, om han end bramfri holdt sig tilbage fra Optræden udadtil. Der er for Teoretikeren, Videnskabsmanden noget vist blodlost i den Gjerning, han udover: han skriver Historien, medens andre gjør Historien. En Nationaløkonom, en Statistiker udtænker Love og giver Referater, han forklarer og påaviser Tingenes Gang eller har dog til Formaal at gjøre det, det praktiske Livs Mand forretter det Arbejde, vi forud eller bagud analysere. Hver kan være god for sig, som man siger, men man kan dog have Forskjellen mellem de to Arter af Virksomhed saa nær paa Livet, at den for den ene af Parterne næsten virker trykkende. Det er ikke frit for, at jeg jævnlig misundte min Broder: ikke for den Evne og Dygtighed, han og ikke jeg besad, men fordi han saa at sige regnede med benævnte Tal, jeg med ubenævnte. Er nemlig en praktisk Arbejdets Mand efterhaanden bleven saa lykkelig stillet, at ikke al hans Tid behover at gaa med til netop at skabe det daglige Livsunderhold, og har han Sans for at arbejde med i videre gaaende Opgaver, da kan der komme en Art Fylde i hans Liv, som det spekulative Arbejde unægtelig mangler. Ansvaret bliver ogsaa et andet: der er og bliver en Forskjel paa litterært Ansvar hvor stort og vidtrækkende dette end indirekte er og paa det Ansvar, der følger med, at Ens Beslutninger og Handlinger kunne blive afgjorcnde for Ens eget og andres hele Velfærd. Et saadant Ansvar veg min Broder ikke tilhage for. Han vilde heller ikke gjerne have det formindsket ved at»blive Aktieselskab«hvad der jo ogsaa laa fjærnere under det gode og gjensidigt supplerende Samarbejde med Forretningens anden Chef, han frygtede Indskrænkningen af sin Selvstændighed, og han var for meget Kjøbmand, for lidet Embedsmand, til at lægge Vægt paa de»sikre«indtægter. Han var en vovsom Mand. Ikke fordi han var pengekjær, tværtimod, især store Penge gav han forholdsvis let ud, og store Tab generede ham, pekuniært set, forholdsvis lidet. Men naar han stedse oftere knynede sig til de mere omfattende Foretagender, da skyldtes det ikke blot Kjobmandens Haab om at indvinde tilsvarende Avancer, men tillige dels den Ærgjerrighed at gjøre en»vexellerforretning«til en virkelig Bankier- eller Bankforretning, dels selve Glæden over at arbejde med ny og større Formaal for Øje. Han var, som alle have sagt, en beskeden Mand, men han havde dog den Selvfølelse, uden hvilken ingen kan udrette noget, der duer, og han følte, at han kunde magte ret vanskelige Opgaver. Men det sled paa ham. Et Kjøbmandsliv som hans er anstrængcnde, det optager Tanker og anspænder Nerver saa intenst som vistnok faa andre Virksomheder, og hvor fornojeligt han end lige til sin sidste Tid kunde give sig hen, naar ingen direkte Forstemning virkede modsat, hvor interesseret han end kunde være baade i litterære og alskens andre Diskussioner, saa mærkede man dog ikke sjældent en vis Træthed hos ham, og at hans Liv just ikke var hengaaet som en Dans paa bonet Gulv. Da han kastedes

9 pa.i sit sidste Sygeleje, sagdes han at være eii isiafiig Mand, og dog er jeg ikke sikker paa, om hans Konstitution var saa helt ubrudt, som det syntes efter ydre Kriterier. Saa naaede han jo imidlertid ogsaa saa vidt ses kan hvad han i det ydre havde stillet sig til Maal. Han traadte ud i Livet ubemidlet og ukjendt, og han forlod det som en efter danske Forhold velstillet og eii almenagtet Mand. Den Rigdom, han begyndte med, var Personlighedens, ingen anden. Men lad mig føje til, at han tillige udgik fra et Forældrehjem, hvor der ganske vist var langt fra Overflod, men hvor det dog ved Arbejde og Økonomi lykkedes at fyldestgjøre Datidens Krav til en Borgerstandsfamilie, hvor endvidere Interessen for offentlige Anliggender var stor, og hvor Aandens Arbejde sattes højt, ja røgtedes i ikke ringe Omfang. Her havde han dernæst set for sig den Trofasthed overfor Mennesker og overfor Formaal, som han selv i Løbet af Livet saa stærkt fastholdt, ikke blot rent instinktivt i Forholdet til sine nærmeste og tillige i Forholdet til Venner og Kjendinge, men ogsaa overfor de offentlige Personer og Sager, han havde knyttet sin Hu til; han bistod her, helst i Stilhed, med Raad og Daad, saa langt han formaaede. 1 politisk og social Henseende nærede min Broder fremskredne Anskuelser; baade hans Fædrelandssind og Retfærdssans kunde føle sig forargede over Tingenes Gang, ja til Tider kunde Forargelsen vel endog naa en behersket, men i Dybden ikke ringe Lidenskabelighed. 1 Privatlivet og i Erhvervslivet var han endel paavirket, til den ene Side af Familieældstens fødte Autoritet, ti! den anden Side af self-made Mandens ofte ret bitre Erfaringer. Der kunde derved nu og da komme dels lidt dominerende indenfor hans daglige Livs- og Virksomhedsomraade, dels noget pirreligtkritisk overfor hans Medmennesker i Almindelighed. Men det gjorde ham aldrig haard eller fjendsk, dertil var Naturbunden i ham meget for blød, og ligesom han kunde erobre Mennesker ved sit elskværdige Blik og Smil og ved en ejendommelig Hens)'nsfuldhed, saaledes blev han, mere end han selv vidste, erobret af andres Godhed. Han troede selv, han var et Stykke af en Menneskeforagter, Sandheden var, at den, der tog ham ved Hjertet, kunde lede ham ved Haanden. Nærværende Hæfte indeholder en Skildring af vort Fædrelands økonomiske Forhold i det sidste Slægtled af det nittende Aarhundrede. Det være langt fra mig at mene, at min Broder har været i de forreste Rækker, meget mindre en af de ledende i denne Periode. Men det tør dog siges, at han hørte med til Pionerkorpset, det som arbejder baade med Hoved og Haand, og som stedse lægger ud paany for at vinde nyt Land. Ogsaa dette turde berettige eller undskylde, at jeg her har helliget nogle Sider til GoTTFRED Rubins Minde. Kjøbenhavn, i Maj Jlarcus Rubin.

10 Digitized by the Internet Archive in 2009 with funding from University of Toronto

11 DEN ØKONOMISKE UDVIKLING I DANMARK I DET SIDSTE SLÆGTLED

12

13 Sædemanden paa den pløjede Ager. Efter Prof. F. Vermehrexs Maleri. I. l^et nuværende Kongerige Danmark, uden Færøerne, Island og Grønland og uden de vestindiske Kolonier, havde faa Aar før Krigen i 1864 ved Folketællingen i ,600,000 Indb3'ggere. For Aaret 1900 anslaas Kongerigets Befolkning til 2,400,000, og saaledes er Befolkningen altsaa nu en halv Gang større, end den var for fyrretyve Aar siden. Vi mistede i 1864 de tre Hertugdømmer med et Areal paa ca. 330 Kvadratmil og en Folkemængde paa ca. i Million (deraf Slesvig 160 Kvadratmil med 400,000 Indb.). Men idet Danmarks Befolkning siden da er stegen med godt

14 lo MARCUS RUBIN 800,000 Mennesker, li;ive vi altsa.i indvundet fire Femtedele af den Befolkningsmængde, der berøvedes os ved Tabet af Hertugdoni nierne, og Tilvæxten omf;ttter en mindst fire Gange saa stor dansk Befolkning som den, vi mistede. Nu kunde man mene, at Forøgelsen var stærkt paavirket af Indvandring fra Sønderjylland til Danmark efter Det er imidlertid vel rigtigt, at en Del danske Embedsmænd i Hertugdømmerne og en Del Sønderjyder kom til Kongeriget, men denne Indvandring har i Virkeligheden været uden stor Betydning for Forøgelsen af Danmarks Befolkning. I hvert Fald er der i de sidste fyrretyve Aar vandret langt flere Mennesker bort fra Danmark, end der er kommet ind enten fra Hertugdømmerne eller andet Steds fra. Thi fra 1860 til 1900 er der født i Danmark noget over en Million Mennesker mere, end der er død. Dette Tal er bleven formindsket med et Par Hundrede Tusind, der i samme Tidsrum er rejst oversøisk. Vi komme saaledes tilbage til de 800,000, hvormed Landets Folketal er bleven forøget, og man vil altsaa se, at Indvandringen fra Hertugdømmerne, Sverige og det øvrige Europa maa være bleven opvejet af en lige saa stor Udvandring (foruden den oversøiske). Selvfølgelig er det paa en Maade urimeligt at sige, at vi have indvundet Hertugdømmernes Befolkning inden for vore egne Grænser, thi denne Tilvæxt havde vi vel faaet alligevel, og saa havde vi, uden 1864, desuden havt Hertugdømmerne plus deres Tilvæxt. Men det er dog ikke uden Betydning at huske, at hvad Monarkiet den Gang omfattede baade af dansk og af tysk, det har Kongeriget næsten nu udelukkende af dansk, og ligesaa betydningsfuldt er det at erindre, at idet der paa det samme Territorium, hvor der i 1860 levede 100, nu lever 150 og det, som nærværende Fremstilling vil vise, mindst lige saa godt som de 100 er dette et kraftigt Vidnesbyrd om Lands og Folks økonomiske Trivsel. Vi sige paa det samme Territorium, men det mærkeligste er saa endelig dette, at det er det samme og dog ikke det samme Territorium. Redegjørelsen for dette Forhold skal danne Begyndelsen til vor Undersøgelse.

15 DHN ØKONOMISK!- UDVIKLING 1 DANMARK II Det var afdøde Dalgas og hans Medkæmpere, der stillede det Krav, at vi ved Hedernes Opdyrkning skulde gjenvinde Slesvig altsaa, ligesom med Hensyn til Befolkningen, indvinde det tabte indenfor Kongerigets Grænser. Der var en Tid, da man mente, at der virkelig ved Nyplantninger af Skov, Inddæmninger, Udtørringer, Inddragning til Agerland etc. blev vundet 4 Kvadratmil om Aaret fra ubrugbart til brugbart Land, og i saa Fald vilde vi jo i de fyrretyve Aar netop have faaet Slesvigs 160 Kvadratmile igjen. Men dette Tal er utvivlsomt for højt, og med Sikkerhed tør vi kun regne med Halvdelen. Naar vi ikke vide fuld Besked om Tingen, er det, fordi man fra Opgjørelse til Opgjørelse af, hvor meget vi have fravristet Heder og Sandstrækninger, Kær, Moser og Søer m. v., ikke have faaet nøjagtige Tal eller saadanne, som lod sig sammenstille med hinanden. Fælleder og Overdrev, Kær og Moser glide over i hinanden og adskilles ikke altid paa samme Maade ved Tællingerne; Skovarealer, ubevoxede Skovarealer, Sandstrækninger have indbyrdes flydende Grænser. Dertil kommer, at netop den ubenyttede Jord tages mere paa Slump ved Angivelserne end den, hvor hver Plet er noget værd derfor ved man mindre god Besked om Størrelsen af den. igjennem. Men lad os foreløbig se paa to Aar, hvor Sammenligningen er fort nøje For Aarene 1888 og 1896 haves følgende Opgjørelse: Arealer anvendte til Ager og Eng Kær, Fælleder og Tørvemoser Beplantede Arealer (Skove og Haver) Ubeplantede Skovarealer Forstrande og Sumpe, Stenmarker, Heder, Lyngbakker, Klit og Flyvesand Veje, Bygge grunde og Vandarealer lait Tdr. Land Tdr. Land Tdr. Land Tdr. Land Tdr. Land Tdr. Land Tdr. Land 5,009, , ,000 20, , ,000 6,960,000 5,097, , ,000*) 51, ,000") 261,000 6,971,000 5,000 93, ,000 -f 31,000 -H 116,000 -j- 30, ,000 *) Deraf Haver, Læplantninger, Hegn og Planteskoler 76,000 Tdr. Land. **) Deraf Heder, Lyngbakker, Klit og Flyvesand 711,000 Tdr. Land.

16 MARCUS RUBIN Hor det forste se vi heraf, at i 1S96 have vi et Totalareal, der er 1 1,000 Tdr. Land storre end i 1S88. Dette skyldes imidlertid kun delvis Realiteter større Landindvinding end Landctormindskelse, delvis skyldes det nøjagtigere Beregninger. Danmarks hele Areal er saaledes nu 6,971,000 Tdr. Land eller geogr. Kvadratmil. Hovedinteressen ved Oversigten knytter sig imidlertid til Plus'ernes og Minusernes indbyrdes Forhold. Herved ses det nemlig, i hvilken Grad man, paa ^ ^^^^^^^^^ I Bekostning af Kær, Fælleder, Moser, Sumpe, Heder, (Flyvesand o. s. V., har indvundet Areal for Ager, Eng og Skov. Ogsaa foran de ubeplantede Skovarealer«staar der Plus; det er Arealer, bestemte til Tilplantning, men som ganske vist endnu væsentligst ere Hede- og Klitstræ^kninger, og det er vel derfor -^^^^.^^^^^^^^^^k tvivlsomt, om man endnu ret tør regne dem js*^^ ^^K^^^^^^^^k til»indvundet«jord. Endelig Bnde vi ogsaa Plus foran»veje, Byggegrunde og Vandarealer«; man har maattet tage disse meget torskjelligartede Arealer sammen, fordi Opgivelserne for 1888 ingen Adskillelse gjorde imellem dem; at der har været Tilvæxt i Veje (ny Jernbanestrækninger f. Ex.) og Byggegrunde er jo ikke mærkeligt, men der kan ogsaa ved Inddæmninger fra Havet være E..M. D.^LGAS. Efter Fotografi. tilvejebragt Indsøer, der saaledes have forøget Vandarealerne. Alle Plus'erne tilsammen udgjøre 220,000 Tdr. Land eller ca. 22 Kvadratmil, men da kun en Del af de»ubeplantede Skovarealer«og af Vejarealerne m. m. tør regnes som virkelig Kulturtilvæxt, maa vi trække nogle Kvadratmil fra. Vi foa da som Resultat, at fra 1888 til 1896 er der fra ubenyttet til benyttet Areal i Danmark indvundet ca. 20 Kvadratmil. Nu kunde man jo mene, at naar der i otte Aar indvindes 20 Kvadratmil, indvindes der i fyrretyve Aar 100, hvilket vilde være et simpelt Reguladetristykke. Men dette er næppe rigtigt, Udviklingen tør ikke forudsættes at have været ensartet i den hele Tid. Hvad man derimod kan gaa ud fra er, at Skovarealet er steget fra ca. 30 til ca. 50 Kvadratmil, og at Ager- og Engarealet mindst maa være forøget med éo Kvadratmil. Vil vi altsaa regne med 80 Kvadratmil som Minimumsforøgelse

17 DEN OKONOMISKE UDVIKLING I DANMARK 15 i de f3rret)-ve Aar, bliver atter mindst de tre Fjerdedele at anse som Erobring fra Hederne samt fra Klitter og Flyvesand m. m., den ene Fjerdedel fra Havet, Søer, Forstrande, Sumpe, Overdrev, Kær og Fælleder m. v. III. Saaledes have vi i selve det egentlige Danmark og mest i Nørrejylland faaet halve Sønderjylland tilbage. Dog er det ædrueligst at mindes, at da hele Et Stigbord til Engkultur paa den jydske Hede Efter en Tegning af V.\ld. Neiiend.\-i. Verden er gaaet stærkt frem siden 1860erne, have vi kun holdt Trit ved ogsaa at avancere. Dersom det her var vor Opgave hvad det ikke er at skildre Gangen i vort Næringsliv siden i86oerne, og vi skulde have gjort Rede for Prisstigning og Prisfald, Forretningsopsving, med Følgerne af Milliarderne og af Opfindelser, dernæst Svindel, Tilbageslag, nyt Liv, normale og abnorme Tilstande etc, da vilde vi have set, at Danmark i det væsentligste har fulgt i det øvrige Europas Spor, har været vidt fremskreden paa nogle Omraader, tilbage paa andre, gjort Mirakler paa intet. Og i hvert Fald hvad der gjælder om Folketallet, gjælder ogsaa om Arealet man havde vel i Kongeriget opnaaet de samme Resultater som nu, selv om den haarde Amputation i 1864 ikke var foregaaet, og saa havde vi jo desuden havt de tre

18 14 MARCL'S RUBIN Hertiigdommcr, ogsaa med deres Fremskridt, som vi nu have mistet. Endelig maa det erindres, at selve de Kvadratmil, vi have indvundet som en Art erobret lord, selvfølgelig ikke er Jord af forste Sort, ja at endog meget deraf, trods al Anvendelse af Tid og Møje og Penge, er af tvivlsomt Værd og endnu kan forvolde os mange Skuffelser. Imidlertid, saa megen Trøst have vi Lov at hente fra vor fredelige Erobring af ny eller fornyet Jord, at den vidner om, at vi saa langt fra sattes i Knæ ved 1864, at dette Aar snarere synes at have lagt forøget Kraft i vort Arbejde; Modgangen kuede ikke vore økonomiske Kræfter, men gjorde dem spændstigere. Det Faktum staar uimødsigeligt, at i den Del af Monarkiet, vi bevarede, det gamle Kongerige, tiltog Befolkningen rigeligt og den gjorde sig Jorden underdanig. Forholdet mellem Befolkningen og dens Jord er ingenlunde heller udtømmende bestemt ved en Angivelse af, hvor meget unyttet og udyrket Jord der er bleven beplantet eller dyrket. Hertil kommer selve den bedre Behandling af al, baade gammel og ny Jord. Man behøver blot at Hedeparti ved Herning. nævne det betydelige Kulturarbejde, Efter Tegning af Vald. Neiiendam. der er udført ved Dræning og Mergling, et Arbejde, som stadig fortsættes overalt, hvor det er nødvendigt. Men desuden hører jo herhen hele den øvrige fremmeligere Behandling af Jorden, endvidere af Jordens Produkter, og saa af alt det, der knytter sig til Jorden og Landbruget, Husdyrene, Husdyrprodukterne o. s. fr. Hvad Udbyttet har været af denne Flid, skulle vi fortælle lidt om i det følgende. Vore Læsere véd sikkert, at Statistikken hvert Aar søger at erfare, hvor meget Høsten udgjør i Mængde og hvor meget i Værdi. Undersøgelser af den Art

19 DEN ØKONOMISKR UDVIKLING 1 DANMARK 15 have været foretagne fra Midten af 1870erne, og man liar derigjenneni Kundskab om, hvor meget der aarhg fra 1875 til Dato har været høstet af Korn, af Rodfrugter og af Hø. De tilsvarende Ager- og Engarealer ere fra 1871 til 1896 forøgede med ca. 61 Kvadratmil. Arealerne med Rug, Havre og Blandsæd ere nemlig i alt stegne med ca. 36 Kvadratmil, Rodfrugtarealerne med ca. 16 Kvadratmil og Høarealerne med ca. 24 Kvadratmil; derimod er Hvede- og Bygarcalet hver aftaget med ca. 4 Kvadratmil, og Arealerne med Boghvede, Bælgsæd og Raps i alt med ca. 7 Kvadratmil. Høstudbyttet udgjorde aarlig i Aarene , sammenlignet med vi sammenligne et Firaar med et Firaar for at udligne Tilfældighederne følgende Beløb: Hvede Tdr. Rug - Byg - Havre Blandsæd til Modenhed Boghvede, Bælgsæd, Raps Kartofler Foderroer Sukkerroer Centner Agerhø Læs å 1000 Pd. Enghø Af disse Tal ses det, at Hvedeudbyttet i de tyve Aar fra til er gaaet ned med henved en Tredjedel, at der endvidere er en ringe Nedgang i Bygudbyttet og en ganske betydelig i Boghvede, Bælgsæd og Raps, men at der er en stor Opgang i de andre Høstudbytter. Mængden af Kartofler og Mængden af Agerhø er omtrent steget til det dobbelte, af Foderroer til det nidobbelte, af Sukkerroer fra (næsten) intet til 7 Mill. Centner. Gjøre vi disse sidste til Tdr. og sammendrage de øvrige Tal, faa vi følgende Oversigt: gjennemsnitlig aarlig Korn Mill. Tdr Kartofler Rodfrugter 3-7 S^-S Hø Mill. Læs I Aaret 1898 var den samlede Værdi af Høstudbyttet ca. 330 Mill. Kr. Heri er saa hverken medregnet den Halm, der faas af Kornet, eller det Udbytte, Græs-

20 i6 MARCUS RUBIN markerne give (hvorimod, som det ses, Høet er medregnet).*) Disse 330 Mill. ere Udbyttet af et anvendt Areal paa 3,300,000 Tdr. Land, hvad der altsaa giver 100 Kr. pr. Td. Land. I Midten af 1870erne var det anvendte Areal en Syvendedel mindre end nu, og Udhyttet pr. Td. Land ligeledes ca. 100 Kr., Hostens \'ærdi var altsaa ialt en Syvendedel mindre end nu. Men havde vi havt samme Priser nu som den Gang, da havde vort Udbytte nu ikke været 100, men 125 Kr. j3 IS m ii^ Bygninger til en Mønster-Bondegaard paa 60 Tdr. Land. Efter Byggeplaner til Boodergaarde og Huse, ndg. af det kgl. danske Landhusholdningsselskab. pr. Td. anvendt Areal. Det er næppe for meget sagt, at naar vi i 1870erne kunde gjøre Regning paa en Høst til en Værdi af 280 a 290 Mill. Kr., saa vilde vi nu med de samme Priser som den Gang have havt et Udbytte af 410 a 420 Mill. Kr., eller ikke langt fra en halv Gang mere nu end da. At man, uagtet de ny Jorder, der siden 1870erne ere inddragne til Dyrkning, som Regel ere af ringere Art, end hvad der alt forefandtes til Dyrkning i 1870erne, dog gjennemsnitlig, for hele Landet, vilde have havt større Udbytte pr. Td. Land nu *) Tages Halmen med, kan Hostv.trdien tor 189S an-slaas til henved 400.Mill. Kr.

21 DEN ØKONOMISKK UDVIKI.IXG I DANMARK 17 end d;i, dersom Priserne havde holdt sig, er selvfølgelit,' ni Ære værd; det vidner om, hvor meget der er kostet af Arbejde og Penge paa vor Jord for at forøge dens Ydeevne. Men faktisk stiller det sig jo altsaa saaledes, at Indtægten pr. Td. Land er den samme nu som den Gang, og en stor Del af Arbejdsudbyttet er altsaa paa en Maade gaaet tabt paa Grund af de faldende Priser. Allerede herved forstaar man de langt vanskeligere Forhold, Landbruget nu maa arbejde under end i 1870erne. Vi véd alle, at samtidig med de nedadgaaende Kornpriser gik Danmark over fra at være kornudførende til at blive kornindførende, og at man saa energisk paabegyndte Landbrugets intensive Drift, at dets Produktion og Udførsel af Kreaturer og af Slagteri- og Mejeriprodukter saa at sige blev vor Hovednæring. Men der krævedes hertil et saa stort Apparat, saa betydelige Udlæg til Bygninger, Maskiner, Transportmidler etc, at den tiloversblevne Fortjeneste stærkt afknappedes derved, hvad der end yderligere blev Tilfældet ved de hyppige Forandringer i Driften, der nødvendiggjordes af vore Nabolandes Importhindringer eller -Forbud, ^'il man til alt dette føje høj Arbejdsløn, Forrentning af Kjøbesummer eller Arveudlægsbeløb, beregnede paa høje Produktpriser og forholdsvis smaa Produktionsomkostnino-er medens nu det omvendte er bleven Tilfældet, endelig Tilvanthed til et Forbrug i opadgaaende Tider, der har skullet presses ned i mindre gunstige, saa har man her Grunden til Landboernes Klager og Landejendommenes Prisfald. Man vil da ogsaa forstaa, at de kunne forenes med Landbrugets overordentlige Fremskridt og med Forøgelsen i Mængde og Godhed af de fremstillede Produkter, hvad enten disse tilhøre det umiddelbare Landbrug eller de Halv- eller Helfabrikationsvirksomheder, der ere satte i Forbindelse med Landbruget. LandokoiiDmisk Forsooslaboratoriiim ved Kjøbenluivn. Fra anden Halvdel af 1840erne, da Prisen pr. Td. Gaardhartkorn (d. e. for Ejendomme paa mindst i Td. Hartkorn) var ca Kr., til anden Halvdel af

22 1 8 MARCUS RURIN i86oerne steg Prisen til noget over det dobbelte. Og denne Prisstigning vedblev, indtil man i 1884 naaede Kulminationen med 7500 Kr. pr. Td. Hartkorn. Udelader man lier Besætning og Inventar, faar man ca Kr. som Pris i 1884 for en Td. Hartkorn, og overfor dette Tal kan man nu, en femten Aar efter, næppe sætte en højere Gjennemsnitspris paa Gaardhartkornet end ca Kr. pr. Td. Dette giver altsaa et Prisfald af en Femtedel. Nu vil det indses, at naar \'ærdien af Landets Gaarde i Løbet af et halvt Slægtled gaar en Femtedel ned, er Roeoptagning. Efter N. P. Mols' Maleri. dette en meget alvorlig Sag. Og et saadant Gjennemsnitstal dx-kker endda over meget, som i det virkelige Liv ser adskilligt værre ud. Hvis alle Gaarde vare gaaede ned i Pris gjennemsnitlig med -/lo. men i en Skala, der bevægede sig fra Vio til Vio. saa vilde der allerede være Klage fra dem, hvor Nedgangen var mindst, men det vilde være nær ved Kalamitet, hvor Nedgangen var 30 pct. Og i Virkeligheden er Forholdet det, at medens Gaardene paa fra i 2 Tdr. Hartkorn i Løbet af de sidste 13 Aar ere gaaede ned med ca. 10 pct. i Værdi, cre Gaardene paa over 12 Tdr. Hartkorn gaaede ned med ca. 30 pct. Altsaa, samtidig med et overordentligt Opsving i vort Landbrug er fulgt en saadan Forhøjelse i Udgifterne og et saadant Prisfald paa mange af Produkterne, at

23 DEN ØKONOMISK H UDVIKLING I DANMARK 19 Eicndoniiiiciie cre taldnc i Værdi, og at Ejerne have maattet anvende megen Flid og megen Økonomi for at holde Tingene gaaende. Nød lærer imidlertid nøgen Kone at spinde, og netop de trange Tider have medvirket til Landbrugets Opsving, have lært hver Mand ogsaa, og maaskc mest, den lille Mand at udnytte alle Chancer. De samme Aaringer, der have set Prisfaldet, have derfor ogsaa været Vidne til Opkomsten af den store Rodfrugtkultur til Industri- og Foderbrug, have set Kreaturmængden forøges, Fjerkræavlen blive en Sag af Betydning, Andelsmejerier og Andelsslagterier brede sig Landet over. Den intensive Drift er bleven gjennemført med en Energi, som nogle mene maaske endog nu og da skyder over Maalet; en stærkt gødet Jords Produkter omsættes i Dyrene, og Dyrenes Produkter udbydes atter til Salg. Hver enkelt Mand yder sin»andel«til Salgsmængden, og jo mere man kan passe alt selv, arbejde selv med Familje og med den mindst mulige fremmede Hjælp hvad der ikke udelukker Leje af eller Part i maskinel Drift des ^^ Andelsme)en. billigere og givtigere bliver Arbejdet, medens Produktet lige saa vel afsæ-ttes fra den lille Gaard som fra den store, fordi alt gaar i samme Beholdning, og de mange Bække smaa danne den store Aa, der atter iler afsted mod de store Have. Derfor ere de smaa Ejendomme mere værdifulde pr. Td. Hartkorn end de store, derfor ogsaa Prisfaldet mindst for dem. Det sidste Aar, for hvilket vi have udføriige Oplysninger, er 1897, og for dette Aar véd vi ogsaa, hvor meget der solgtes af Hartkorn fra Vi til I Td. I alt solgtes i dette Aar 4200 Tdr. Hartkorn i Ejendomme paa Vi 4 Tdr. og 4200 Tdr. Hartkorn i Ejendomme paa 4 Tdr. og derover. Hvad var nu Prisen paa disse Ejendomme? Salgsprisen pr. Td. Hartkorn udgjorde for Ejendomme paa V4 I Td. Hartkorn 8000 Kr. I 2 "^joo Tdr. derover -I Soo

24 20 MARCUS RUBIN Saa stor er altsaa Forskjellen, og medens vi for Ejendommene under 4 Tdr. Hartkorn finde samme gjennemsnitlige Pris ved Salgene i 1896 som i 1897, faa vi tor Ejendomme paa 4 Tdr. Hartkorn og derover en gjennemsnitlig Pris i 1S96 al" 5000 Kr., altsaa et Prisfald paa et Aar af 4 pct. Netop paa Grund af Forøgelsen i Kvæghold m. m. vilde vi derfor ikke heller have timdet saa stort et Prisfald i Ejendommene, hvis vi havde taget Besætningerne med, thi disse ere stegne stærkt i Antal og Væ-rdi. Landets Kreaturstyrke ses af følgende Tal, der ikke blot angive Forholdene nutildags, men ogsaa et Par Slægtled tilbage i Tiden, til den første almindelige Kreaturtælling lier i Landet:

25 Etatsraad, Prof. S. H. O. BAGGE, Konferensraad E. TESDORPF Lektor ved Landbohøjskolen ul Ourupgaard, Kaptajn J. C. la COUR, Prol. B. S. JØRGENSEN, Stifter af Landbohøjskolen ved Lyngby. Præsident i Landhusholdningsselskabet

26 22 MARCUS RUBIN priserne hiliine saa meget, at Prisfaldet fra 1888 til 1898 for alle Landets Jorder, uden Besætning og Inventar, ikke kan sættes højere end til 100 Mill. Kr., og regner man Ejendommene med Besætning og Inventar baade da og nu, vil Værdien altsaa kunne anslaas ens. Men i de ti Aar er der jo sat overmaade mange Penge i Ejendommene, ikke mindst netop til Besætning, Maskiner o. s. v., og naar alligevel Ejendomspriserne alt i alt maa antages at være ens, saa betyder dette altsaa et kl.ckkeligt Tab for Ejerne et Tab, der dog, som sagt, kun har været forholdsvis ringe for de smaa Gaarde og maaske slet ikke har fundet Sted for Husmandsbrugene. IV. Den Forandring, der er foregaaet i Landbrugets Drift, viser sig, som alt sagt, Mængden og Arten af de Produkter, vi nu ombytte med Udlandet, i Forhold bl. a. i til tidligere Tider. Endnu saa langt som ned i 1880erne vare vi et korn ud- forende Land, d. v. s. udførte mere Korn, end vi indførte. Nu er det omvendt; fra henved Midten af i88oerne og til Dato er vor Overskudsindførsel af Korn stegen fra Aar til Aar. Den udgjør nu for ca. 50 Mill. Kr. aarlig, hvoraf, karakteristisk nok, godt Halvdelen for Majsindkjøb. Vi have desuden en Overskudsindførsel af Foderstoffer, Frøsorter og Gødningsmidler paa ca. 25 Mill. Kr. Men overfor disse 75 Mill. Kroners Overskudsindførsel finde vi for Landbrugets Exportvarer en Overskudsudførsel af 175 Mill. Kr., saa at der altsaa i alt bliver 100 Mill. Kr. tilovers. Vor Udvikling i det sidste Slægtled har været den: Vi havde Overskudsudførsel af uformalet Korn og fik efterhaanden Merindførsel deraf; selv efter at denne var begyndt, vedblev vi dog en lang Tid at have Overskudsudførsel af formalet Korn, men ogsaa her gik vi tilbage og blev merindførende. Samtidig er der for saa vidt sket en lignende Bev'ægelse paa Kreaturvarernes Omraade, som vor Overskudsudførsel af levende Dyr paa Grund af de Hindringer, Udlandet har lagt i Vejen derfor, er bleven mindre (af levende Svin er den helt ophørt), og vor meste Kraft er nu koncentreret paa Exporten af Madvarer af Dyr: Kød, Flæsk, Smør, Æg m. V. Vor Overskudsudførsel af Kød og Flæsk der nu omtrent er steget saa meget som vor Overskudsudførsel af levende Dyr er gaaet tilbage har en Værdi af ca. 57 Mill. Kr. ; Overskudsudførselen af levende Dyr har en Værdi af 13 Mill. Kr. Samme Værdi, 13 Mill. Kr., har Overskudsudførselen af Æg! Værdien af vor Overskudsudførsel af Smør er 100 Mill. Kr.

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 9. september 2009

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 9. september 2009 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 9. september 2009 Sag 68/2009 (1. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Finn Bachmann, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Københavns Byret den 9. april

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843:

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: 1. juli 1843 Dejlig er denne Natur, og dog har jeg ikke

Læs mere

Byudvikling på Limfjordstangerne

Byudvikling på Limfjordstangerne Byudvikling på Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt skal du forsøge at forestille dig, hvordan det har været at leve på Limfjordstangen før det endelige gennembrud i 1862 og frem til i dag, hvor

Læs mere

Kjøbecontract. Vilkaar:

Kjøbecontract. Vilkaar: Kjøbekontrakt dateret 11. januar 1866 - 'Oversættelse' Skjøde dateret 23. november 1866 - 'Oversættelse' Se kopi af original købekontrakt dateret 11. januar 1866 Se kopi af originalt skøde dateret 23.

Læs mere

Det kapitalistiske Samfunds Fejl rammer ikke arbejderne alene, men hele den brede befolkning.

Det kapitalistiske Samfunds Fejl rammer ikke arbejderne alene, men hele den brede befolkning. Mellemkrigstiden var præget af store økonomiske kriser og de følger, som disse havde for befolkningen. Derfor blev spørgsmålet om statens sociale ansvar aktuelt, hvilket især Venstre og Socialdemokratiet

Læs mere

H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND

H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND SÆRTRYK AF FRA DET GAMLE GILLELEJE. 1945 H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND Han hed Frederik Carlsen og fødtes 1840 som Søn af en Gillelejefisker, der kunde tælle sine Ahner

Læs mere

Skyld eller ikke Skyld - hjælp dem

Skyld eller ikke Skyld - hjælp dem Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

200 år etter: Hvorfor Camilla Collett i dag? Tone Selboe

200 år etter: Hvorfor Camilla Collett i dag? Tone Selboe 200 år etter: Hvorfor Camilla Collett i dag? Tone Selboe Vi har foran os en Bog, der, nylig udkommen i Danmark, giver os et Billede af Tilstandene før og efter den store franske Revolution. Den kaster,

Læs mere

Bør Kristendommen afskaffes

Bør Kristendommen afskaffes Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Se kopi af originalt dokument. Arveudlægsskøde

Se kopi af originalt dokument. Arveudlægsskøde Se kopi af originalt dokument Arveudlægsskøde Undertegnede 1. Ungkarl Hans Christian Jørgensen, Frenderup 2. Enke Karen Christiansen f. Jørgensen, Haslev 3. Ungkarl Anders Jørgensen, Frenderup 4. Sara

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Se kopi af originalt skøde Se matrikelskort. Udskrift. af Bregentved Gisselfeld Birks Skjøde og Panteprotocol Litra L No 345/1866 L.

Se kopi af originalt skøde Se matrikelskort. Udskrift. af Bregentved Gisselfeld Birks Skjøde og Panteprotocol Litra L No 345/1866 L. 1866 d. 7. decbr. blev læst: Se kopi af originalt skøde Se matrikelskort Udskrift af Bregentved Gisselfeld Birks Skjøde og Panteprotocol Litra L No 345/1866 L Skjøde Undertegnede Selveiergaardmand Jørgen

Læs mere

Ansøgning DEN SØNDERJYDSKE FOND

Ansøgning DEN SØNDERJYDSKE FOND Skema for mænd. Ansøgning Til DEN SØNDERJYDSKE FOND Holmens Kanal 16II, København K. I Sønderjylland indsendes Ansøgningen gennem vedkommende Amtskomité Journal Nr. 66 1. Andragerens fulde Navn? (stavet

Læs mere

Atter en Besværing over offentlige Fruentimres Nærgaaenhed Det er paafaldende at see, hvorledes Antallet af logerende og ledigtliggende Fruentimre stedse alt mere og mere tiltager i Hovedstaden; men det

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Skøde 1942 til Christian Carl Christiansen. Købers Bopæl: Ulse Olstrup Pr. Rønnede. Stemplet d. 11/2 1942 med i alt 153 Kr.

Skøde 1942 til Christian Carl Christiansen. Købers Bopæl: Ulse Olstrup Pr. Rønnede. Stemplet d. 11/2 1942 med i alt 153 Kr. Matr.nr. 2b m.fl. Frenderup By Dalby Sogn Købers Bopæl: Ulse Olstrup Pr. Rønnede Stemplet d. 11/2 1942 med i alt 153 og 60 Øre Anmelder: Poul Opstrup Landsretssagfører Haslev Undertegnede Se kopi af originalt

Læs mere

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Hr. Chr. Ferd... Broager.. Da vi i Aar agter at bringe en Gengivelse i Sprogforeningens Almanak af Mindesmærkerne eller Mindetavler i Kirkerne for de

Læs mere

Norsk Folkemuseum, Arkiv 1001-03: Husmannsminner Kopi finnes ved Opplandsarkivet avd. Maihaugen, A-00220: Husmannsberetninger

Norsk Folkemuseum, Arkiv 1001-03: Husmannsminner Kopi finnes ved Opplandsarkivet avd. Maihaugen, A-00220: Husmannsberetninger Det er ingen beretning fra Sel, men noen dokumenter som gir innsyn i en situasjon som kunne oppstå for husmenn. Jo Hansson Urdalsliden Forklaring af Jo Hansson Urddalsliden. ( 95 Aar gammel ). Min fader

Læs mere

Nykøbing 1922 fra Holbæk Amts Venstreblad. Gengivelse af to referater fra byrådsmøder om en ekstraskat.

Nykøbing 1922 fra Holbæk Amts Venstreblad. Gengivelse af to referater fra byrådsmøder om en ekstraskat. Gengivelse af to referater fra byrådsmøder om en ekstraskat. Omtale 1/3 (fuldt gengivet) Nykøbing finansielle Stilling. Borgmesteren oprullede et mørkt Billede af Kommunens Økonomi og foreslår sluttelig

Læs mere

01970.00. Afgørelser - Reg. nr.: 01970.00. Fredningen vedrører: Veksømose - Udsigt. Domme. Taksationskommissionen.

01970.00. Afgørelser - Reg. nr.: 01970.00. Fredningen vedrører: Veksømose - Udsigt. Domme. Taksationskommissionen. 01970.00 Afgørelser - Reg. nr.: 01970.00 Fredningen vedrører: Veksømose - Udsigt Domme Taksationskommissionen Naturklagenævnet Overfred ningsnævnet 28-01-1954 Fredningsnævnet 04-01-1953 Kendelser Deklarationer

Læs mere

Forestil dig at du levede for mange år siden og selv oplevede en af Danmarks krige.

Forestil dig at du levede for mange år siden og selv oplevede en af Danmarks krige. Breve fra fronten Læs originale breve skrevet af soldater ved fronten eller til soldater ved fronten. Ved at læse brevene kan du få viden om soldaterne og deres pårørende. Om hvem de var som mennesker

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Noget om arbejderbevægelsens historie

Noget om arbejderbevægelsens historie Noget om arbejderbevægelsens historie Lønarbejde Løn = prisen på varen arbejdskraft Lønarbejde Løn = prisen på varen arbejdskraft En fagforening er en sammenslutning af sælgere, med det formål at (forsøge

Læs mere

Kildeopgave om ophævelse af slavehandlen. foto. Baggrund. Hvad skal I lære? Sådan gør du. Opsamling. Kilde

Kildeopgave om ophævelse af slavehandlen. foto. Baggrund. Hvad skal I lære? Sådan gør du. Opsamling. Kilde Historiefaget.dk: Kildeopgave om ophævelse af slavehandlen Kildeopgave om ophævelse af slavehandlen foto Kildekritiske spørgsmål til forordning om negerhandelen af 16. marts 1792. (50 minutter i 7.-9.

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Chr. Bjørn Petersen Ingeniør & entreprenør København Stockholm Hovedkontor: Grønningen 15

Chr. Bjørn Petersen Ingeniør & entreprenør København Stockholm Hovedkontor: Grønningen 15 Moderne Fyrtaarne i Danmark Chr. Bjørn Petersen Ingeniør & entreprenør København Stockholm Hovedkontor: Grønningen 15 MODERNE FYRTAARNE I DANMARK Medens Fyrtaarne i Almindelighed bygges paa land eller

Læs mere

Da Den spanske Syge hærgede Skrevet 2008 af John Hardy Nielsen, bragt første gang i Lokalhistorisk Forenings medlemsblad Hanen, efteråret 2009.

Da Den spanske Syge hærgede Skrevet 2008 af John Hardy Nielsen, bragt første gang i Lokalhistorisk Forenings medlemsblad Hanen, efteråret 2009. Da Den spanske Syge hærgede Skrevet 2008 af John Hardy Nielsen, bragt første gang i Lokalhistorisk Forenings medlemsblad Hanen, efteråret 2009. En gang i 1917 startede der en influenzalignende epidemi

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Hvor gaar vi hen? En prædiken af. Kaj Munk

Hvor gaar vi hen? En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

Kierkegaard som coach

Kierkegaard som coach Kierkegaard som coach Pia Søltoft, Ph.d. Leder af Søren Kierkegaard Forskningscenteret Dias 1 Lidt Fakta om Kierkegaard 1813-1855 31 værker, 40 mindre artikler Ca. 38 tykke notesbøger Pseudonymer Opbyggelige

Læs mere

Skøde på Hjarnø og Glud Kirker 1788

Skøde på Hjarnø og Glud Kirker 1788 Skøde på Hjarnø og Glud Kirker 1788 Jacob Hanson til Ruugaard og Lyngsbechgaard, hands Kongelige Mayestæts Captain af Infanteriet kiender og hermed for alle vitterliggiøre at have solgt og afhændet, ligesom

Læs mere

Hørd Grimkelssøns Saga. Translation: Fr. Winkel Horn

Hørd Grimkelssøns Saga. Translation: Fr. Winkel Horn Hørd Grimkelssøns Saga Translation: Fr. Winkel Horn Index Hørd Grimkelssøns Saga................ 1 i Hørd Grimkelssøns Saga I Harald Haarfagers Dage kom de fleste Landnamsmænd til Island, fordi de ikke

Læs mere

uf dtute Hamle 3tøng? ti! Jmtmaii øg Jjdaml, il^ ful^nj og (lotltp, Itørttig tit Jll^mg, Hølfiqn, Jiiormarn, ptmarjta, Jmtenlrorg øg (Sltlpfrorg,

uf dtute Hamle 3tøng? ti! Jmtmaii øg Jjdaml, il^ ful^nj og (lotltp, Itørttig tit Jll^mg, Hølfiqn, Jiiormarn, ptmarjta, Jmtenlrorg øg (Sltlpfrorg, Uden Betaling. uf dtute Hamle 3tøng? ti! Jmtmaii øg Jjdaml, il^ ful^nj og (lotltp, Itørttig tit Jll^mg, Hølfiqn, Jiiormarn, ptmarjta, Jmtenlrorg øg (Sltlpfrorg, Gøre vitterligt: 3Sfter indgiven allerunderdanigst

Læs mere

X ** 4»' V Af- " - '<' 4* ^'" '»' ^

X ** 4»' V Af-  - '<' 4* ^' '»' ^ 176!.- -. ^ ; ;: '"S^SStAxw \ 1 fs ' '$,A- S A " i ^ "^ * A* X ** 4»' V Af- " - '

Læs mere

Danmark er et dejligt land

Danmark er et dejligt land Danmark er et dejligt land En radikal handlingsplan for Danmarks natur Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal stoppes. Planter og dyr skal have bedre

Læs mere

Det onde Liv og den gode Gud

Det onde Liv og den gode Gud En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Jødepigen. Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1855

Jødepigen. Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1855 Jødepigen Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1855 Der var i Fattigskolen mellem de andre Smaabørn en lille Jødepige, saa opvakt og god, den Flinkeste af dem Allesammen; men i een af Læretimerne

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Høstprædiken. En prædiken af. Kaj Munk

Høstprædiken. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

DEN moderne Stor-Københavner fødes saa at sige med Telefon.

DEN moderne Stor-Københavner fødes saa at sige med Telefon. TELEFONEN DEN moderne Stor-Københavner fødes saa at sige med Telefon. Den er et Led i hans Tilværelse, en Nødvendighed i hans Liv baade Dag og Nat. Gennem Telefonen fortælles hans første Pip til Slægt

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Se originalt dokument. Stempel: 1 Krone og 65 Øre. Parcellist Jørgen Hansen af Frenderup. Diskonto-, Laane- og Sparebanken for Næstved og Omegn

Se originalt dokument. Stempel: 1 Krone og 65 Øre. Parcellist Jørgen Hansen af Frenderup. Diskonto-, Laane- og Sparebanken for Næstved og Omegn Se originalt dokument Stempel: 1 Krone og 65 Øre Litra B Nr. 1741 Jeg underskrevne erkjender herved at være skyldig til Parcellist Jørgen Hansen af Frenderup Diskonto-, Laane- og Sparebanken for Næstved

Læs mere

Landbruget blev til industri

Landbruget blev til industri POUL KARLSHØJ Landbruget blev til industri Landmand og organisationsmand. Poul Karlshøj gjorde hele turen med i Thy, da landbruget blev forvandlet. Her fortælles om den store omvæltning, da byen og industrien

Læs mere

HAVEVENN E N. En kortfattet, praktisk Vejledning. saavel i. i en mindre Have. Stephan Myeland, Direktør for Havebrugshøjskolen»VUvorde«.

HAVEVENN E N. En kortfattet, praktisk Vejledning. saavel i. i en mindre Have. Stephan Myeland, Direktør for Havebrugshøjskolen»VUvorde«. HAVEVENN E N. En kortfattet, praktisk Vejledning saavel i Blomster- som Wien- og Frittavejfrtninpi i en mindre Have. Af Stephan Myeland, Direktør for Havebrugshøjskolen»VUvorde«. Anden f o r ø g e'd e

Læs mere

Borgerlig Konfirmation. Naar Vrøvlet kulminerer

Borgerlig Konfirmation. Naar Vrøvlet kulminerer Borgerlig Konfirmation. Naar Vrøvlet kulminerer Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes

Læs mere

XX. Anstalter, Stiftelser og Selskaber, hvis Formaal have Interesse for de Sogneraadene underlagte Forhold. *)

XX. Anstalter, Stiftelser og Selskaber, hvis Formaal have Interesse for de Sogneraadene underlagte Forhold. *) XX. Anstalter, Stiftelser og Selskaber, hvis Formaal have Interesse for de Sogneraadene underlagte Forhold. *) *) De i nærværende Afsnit indrykkede Oplysninger om de forskjellige Anstalter m. v. ere for

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Brovst kommune, Brovst Kirkeby Skole, 1852-1934, Embedbog 1901 1931 LK-008 910-2. Undervisningsplaner etc. fortsat

Brovst kommune, Brovst Kirkeby Skole, 1852-1934, Embedbog 1901 1931 LK-008 910-2. Undervisningsplaner etc. fortsat Brovst kommune, Brovst Kirkeby Skole, 1852-1934, Embedbog 1901 1931 LK-008 910-2 Undervisningsplaner etc. fortsat Brovst Skole. 1. En Lærer 2-3 2 Klasser fælles for Drenge og Piger. Eet Lokale 4 Ferieplan

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

Derfor skal du investere

Derfor skal du investere Derfor skal du investere Investering er ofte lig med store kursudsving og mange bekymringer. Er det ikke bedre blot at spare op og undgå risiko? Nej, for hvis du ikke investerer, mister du penge hver dag,

Læs mere

Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik

Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik university of copenhagen Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik Publication date: 2014 Document Version Forlagets

Læs mere

Hver, som han kan det for Guds Ansigt

Hver, som han kan det for Guds Ansigt Hver, som han kan det for Guds Ansigt En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Gratis Biltur til Skolen.

Gratis Biltur til Skolen. Omtale 3/1 (fuldt gengivet) Direktørskiftet ved Odsherred Slagteri. Fra og med den 31. December fratraadte Direktør P. Chr. Pedersen sin Stilling som Slagteridirektør i Nykøbing og har fra i Gaar overtaget

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

Karkovs gård. Stårupvej 12. Matt. nr. 3a Stårup Fonager Areal 1957 26,3 ha.

Karkovs gård. Stårupvej 12. Matt. nr. 3a Stårup Fonager Areal 1957 26,3 ha. Karkovs gård. Stårupvej 12. Matt. nr. 3a Stårup Fonager Areal 1957 26,3 ha. Denne gård bliver ligesom Klostergård udskilt fra Staarupgaard 1719 og er på ca.2 tdr. hartkorn eller ca. 120 tdr. land. Følgende

Læs mere

Eksport. Landbrug & Fødevarer

Eksport. Landbrug & Fødevarer Eksport Landbrugseksporten inkl. eksportstøtte var på 64,6 mia. kr. i 2008 og satte dermed rekord. Den samlede stigning på 5,2 mia. kr., svarende til 8,7 pct., skyldes primært en fremgang i eksporten af

Læs mere

Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi?

Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi? Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi? Indlæg på Økonomikonferencen 2010 v/carl Åge Pedersen Planteproduktion Danmarks Statistik Energiforbrug 2008: 1243 PJ Heraf Husholdninger:

Læs mere

Advokatvirksomhederne i tal

Advokatvirksomhederne i tal Retsudvalget L 168 - Bilag 9 Offentligt Advokatvirksomhederne i tal Brancheanalyse maj 2005 ADVOKAT SAMFUNDET BRANCHEANALYSE 2005 Indholdsfortegnelse Advokatbranchens struktur...2 Advokatbranchens sammensætning...3

Læs mere

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste.

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 19. april 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. Salmer. DDS 331 Uberørt af byens travlhed.

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Hotel d'angleterre, København, 2. december 1904. (Optaget af Will Gaisberg.)

Hotel d'angleterre, København, 2. december 1904. (Optaget af Will Gaisberg.) Hotel d'angleterre, København, 2. december 1904. (Optaget af Will Gaisberg.) Datoen 4-12-1904 er anført på etiketterne, men Herold har i sin dagbog under den 2. december 1904 anført: I dag sang jeg 5 titler

Læs mere

Proposition I Hvis jeg har samme chance for at få a eller b, er det for mig lige så meget værd som a + b

Proposition I Hvis jeg har samme chance for at få a eller b, er det for mig lige så meget værd som a + b vil have samme chance for at få eller 7 skilling i et retmæssigt spil, som det senere vil blive vist. Proposition I Hvis jeg har samme chance for at få a eller b, er det for mig lige så meget værd som

Læs mere

Fedtafgiften: et dyrt bekendtskab

Fedtafgiften: et dyrt bekendtskab November 2012 Fedtafgiften: et dyrt bekendtskab RESUME Afgiften på mættet fedt blev indført 1. oktober 2011 med et årligt provenu på ca. 1,5 mia. kr. Imidlertid er fedtafgiften blevet kritiseret, fordi

Læs mere

Stoormægtigste Monarch. Allernaadigste Arve Konge og Herre!

Stoormægtigste Monarch. Allernaadigste Arve Konge og Herre! Stoormægtigste Monarch Allernaadigste Arve Konge og Herre! Deris Kongelig Majestet har det allernaadigst behaget udi sit til os af 28. December 1731 ergangne Rescript, at anordne det Effterschrefne til

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danida, februar 2013 1 D INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Sammenfatning... 3 2. Indledning... 5 3. Danskernes syn på udviklingsbistand... 6 Den overordnede

Læs mere

Ved skrivelse af 30. september 1997 spurgte advokat A på vegne af K pensionskasse Finanstilsynet:

Ved skrivelse af 30. september 1997 spurgte advokat A på vegne af K pensionskasse Finanstilsynet: Kendelse af 28. oktober 1998. 98-35.914. Spørgsmål om, hvorvidt en pensionskasse måtte være medejer af en nærmere bestemt erhvervsvirksomhed. Lov om tilsyn med firmapensionskasser 5. (Holger Dock, Suzanne

Læs mere

Forældrekøb - Skattemæssig værdiansættelse ved salg til barnet m. v.

Forældrekøb - Skattemæssig værdiansættelse ved salg til barnet m. v. - 1 Forældrekøb - Skattemæssig værdiansættelse ved salg til barnet m. v. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Højesteret har ved en principiel dom af 27/11 2013 truffet afgørelse om værdiansættelse

Læs mere

En B-t-B sælgers bekendelser kapitel 3

En B-t-B sælgers bekendelser kapitel 3 En B-t-B sælgers bekendelser kapitel 3 Salgstaler på dåse I sidste kapitel foreslog jeg, at du gør op med dig selv, at du kan præstere meget mere, end du tror. Og at du opstiller dit idealbillede af en

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Je3 har lært en S?ec-;a/;st ;nden -For 3eV;nst Ved IYKKeS?;1at Kende 03 bedt ham OM at Jv'æi?e d;3...

Je3 har lært en S?ec-;a/;st ;nden -For 3eV;nst Ved IYKKeS?;1at Kende 03 bedt ham OM at Jv'æi?e d;3... Je3 har lært en S?ec-;a/;st ;nden -For 3eV;nst Ved IYKKeS?;1at Kende 03 bedt ham OM at Jv'æi?e d;3... Hr Peter Knudsen A L Meyers Vænge 3 6 Tv 2450 København Sv ENMARK Marcos von Ring Kære Peter! Jeg har

Læs mere

Første Forsøgsrække. Side 1

Første Forsøgsrække. Side 1 Efter Hr. Telegrafdirektørens Paalæg skal jeg herved tillade mig at afgive Beretning om de Forsøg, som Statstelegrafvæsenet i Efteraaret 1898 og Foraaret 1899 har ladet foretage med Telegrafering uden

Læs mere

Alexander L. Kielland

Alexander L. Kielland Alexander L. Kielland Garman & Worse 1880 bokselskap.no, 2013. Alexander L. Kielland: Garman & Worse (1880) Teksten i bokselskap.no følger 1. utgave, 1880. Digitaliseringen er basert på skannet og ocr-lest

Læs mere

PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00

PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00 PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00 Kære konferencedeltagere. Jeg vil byde jer hjertelig velkommen til konferencen PISA 2006 Northern Lights III. Det er mig en særdeles

Læs mere

Side 52 8. 8. Skattepligtig er saaledes navnlig den Indtægt, som vedkommende Skatteyder

Side 52 8. 8. Skattepligtig er saaledes navnlig den Indtægt, som vedkommende Skatteyder Side 51 7 6 Skattepligtig i en Kommune er: a) Enhver, som i Kommunen har haft fast Bopæl, om han end i en Deel af Aaret har Bopæl i en anden Kommune i Kongeriget, naar den Tid, i hvilken han er fraværende,

Læs mere

Kildepakke industrialiseringen i Fredericia

Kildepakke industrialiseringen i Fredericia Kildepakke industrialiseringen i Fredericia I denne kildepakke er et enkelt tema af industrialiseringen i Danmark belyst ved bryggeriernes udvikling i anden halvdel af det 19. århundrede. Her er der udvalgt

Læs mere

Høringssvar til forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og andre skattelove, journal nummer 2007-411-0081 af 1/2 2007.

Høringssvar til forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og andre skattelove, journal nummer 2007-411-0081 af 1/2 2007. til lovforslaget fra Hostline Aps 21/2 2007 Side 1 af 9 Høringssvar til forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og andre skattelove, journal nummer 2007-411-0081 af 1/2 2007. Dette høringssvar

Læs mere

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Marts 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for marts 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt?

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Fødevarer og den måde, vores mad producereres på, optager mange, og projekter, der beskæftiger sig med disse problemstillinger, udgør over en tredjedel af de initiativer,

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

Arbejdsblade til filmen: Kvælstof i naturen med fri kopieringsret. Oplysninger

Arbejdsblade til filmen: Kvælstof i naturen med fri kopieringsret. Oplysninger Arbejdsblade til filmen: Kvælstof i naturen med fri kopieringsret Oplysninger Kvælstof er en gas (luftart). Kvælstof kaldes også nitrogen. Kvælstof er i stand til at danne kemiske forbindelser med andre

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter ARBEJDSDOKUMENT. Tale af Tassos Haniotis, medlem af Franz Fischlers kabinet

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter ARBEJDSDOKUMENT. Tale af Tassos Haniotis, medlem af Franz Fischlers kabinet EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter 27. juni 2002 ARBEJDSDOKUMENT om den amerikanske lov om sikkerhed og investering i landdistrikterne Tale af Tassos Haniotis,

Læs mere

Venlighed, venskab og forretning. - modsætninger eller komplementære størrelser?

Venlighed, venskab og forretning. - modsætninger eller komplementære størrelser? Venlighed, venskab og forretning - modsætninger eller komplementære størrelser? Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S oktober 2010 En åben brevveksling mellem Frederikke Larsen, Villa Venire A/S og Søren

Læs mere

Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel

Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel 2 Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 19 1. Indledning I dette kapitel forfølger vi det første spor i vores undersøgelse

Læs mere

Pengestrømme mellem Grønland og Danmark. Resumé af rapport fra Arbejdsgruppen vedr. Økonomi & Erhvervsudvikling under Selvstyrekommissionen

Pengestrømme mellem Grønland og Danmark. Resumé af rapport fra Arbejdsgruppen vedr. Økonomi & Erhvervsudvikling under Selvstyrekommissionen Pengestrømme mellem Grønland og Danmark Resumé af rapport fra Arbejdsgruppen vedr. Økonomi & Erhvervsudvikling under Selvstyrekommissionen Pengestrømme mellem Grønland & Danmark Størstedelen af alle pengestrømme

Læs mere

Den eventuelt kommende YJ-ordnings indflydelse på ejendomspriserne Hansen, Jens

Den eventuelt kommende YJ-ordnings indflydelse på ejendomspriserne Hansen, Jens university of copenhagen Den eventuelt kommende YJ-ordnings indflydelse på ejendomspriserne Hansen, Jens Publication date: 2011 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Citation

Læs mere

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check.

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check. ØkonomiNyt Indledning... 1 Business Check... 1 Regnskabsresultater Kvæg... 2 Djursland Landboforening... 2 Landsplan... 2 Opsummering... 3 Business Check Kvæg... 3 Regnskabsresultater Søer... 4 Djursland

Læs mere

De blev ikke glemt En historie om to Askø-familiers emigration til USA i 1923.

De blev ikke glemt En historie om to Askø-familiers emigration til USA i 1923. De blev ikke glemt En historie om to Askø-familiers emigration til USA i 1923. Den 10. Maj 1923 giver SS OSCAR II et gigantisk trut i skibsfløjten, da den stævner ud fra Københavns Havn. Ombord på emigrantskibet

Læs mere

Børn, unge og alkohol 1997-2002

Børn, unge og alkohol 1997-2002 Børn, unge og alkohol 1997-22 Indledning 3 I. Alder for børn og unges alkoholdebut (kun 22) 4 II. Har man nogensinde været fuld? III. Drukket alkohol den seneste måned 6 IV. Drukket fem eller flere genstande

Læs mere

Grundbegreber om bæredygtig udvikling

Grundbegreber om bæredygtig udvikling Grundbegreber om bæredygtig udvikling Begreber til forståelse af bæredygtig udvikling Bæredygtig udvikling handler om, hvordan vi gerne ser verden udvikle sig, og hvordan det skal være at leve for os nu

Læs mere

Vigtige politiske styringsredskaber

Vigtige politiske styringsredskaber Vigtige politiske styringsredskaber Der er mig en stor ære at få lov at stå her i dag og komme med nogle betragtninger om, hvad jeg synes er fornuftig politik. Jeg ved det ikke, men det er næsten som om,

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere