Riibin, Marcus Den okonomiske udvikling. i Danmark i det sidste slaegtled

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Riibin, Marcus Den okonomiske udvikling. i Danmark i det sidste slaegtled"

Transkript

1 Riibin, Marcus Den okonomiske udvikling i Danmark i det sidste slaegtled

2

3 MARCUS RUBIN DEN ØKONOMISKE UDVIKLING I I DET SIDSTE SLÆGTLED DANMARK Med 63 Illustrationer KJØBENHAVN GYLDENDALSKE BOGHANDELS FORLAG Trykt hos J. Jørgensen & Co. (M. A.'Hannover) 1900

4

5 MARCUS RUBIN Den økonomiske Udvikling i Danmark I DET SIDSTE SLÆGTLED SÆRTRYK AF >VORT FOLK I DET NITTENDE AARHUNDREDE«li.l: KJ BEN HAVN GYLDENDALSKE BOGHANDELS FORLAG (F. HEGEL.S: SONi Trvtct hos J. Jorgensen & Co. fm. A. Hannover) 1900

6 6\ v.':\' Hc 'S Re Oom det ses af Titelbladet, er den her meddelte Fremstilling af den økonomiske Udvikling i Danmark i det sidste Slægtled udarbejdet til Subskriptionsværket»\'ort Folk i det 19DE Aarhundrede«. Der har derfor, baade af Pladshensyn og af andre Grunde, hverken kunnet være Tale om nogen systematisk eller om nogen udførlig Behandling af de foreliggende Emner. Alligevel har jeg troet det forsvarligt at følge Forlagets Ønske om at lade Undersøgelsen, der dog hviler paa et ikke helt ringe Arbejde, ogsaa udkomme paa nærværende Maade. FoRF.

7 TILIIGNHT MINDET OM GOTTFRED RUBIN, Det synes maaske anmassende, at Broder tilegner et Skrift til Broders Minde; det som vilde man gjøre sit til at sysselsætte Offentligheden med»familiens«navne. er, Men Sagen har saa sin egen Sammenhæng. Min afdøde Broder var, som hans Venner véd, en afgjort Hader af Festligheder ved Jubilæer,»runde«Fødselsdage og andet lign. og vilde intet vide deraf for sit eget Vedkommende. Nogle Uger før hans Død, hvor vi ingen Anelse kunde have om den Katastrofe, der forestod, fortalte jeg ham, at i Maj 1875 offentliggjordes min første Afhandling, og at der til Maj vilde udkomme et Særtryk at en statistisk Skitse fra»vort Folk«; jeg vilde da, fortsatte jeg spøgvis, holde Forfatterjubilæum og ligesom Ibsen rejse rundt og hente Storkors m. m. Ja, jeg kunde nu have holdt Jubilæum for de femogtyve Aar, og der skulde da have været to til Stede, Forfatteren og Læseren, undertegnede og min Broder. Thi ikke en Tøddel i Blade, Tidsskrifter, Bøger, udgivet af mig selv eller af det offentlige, har jeg publiceret i de femogtyve Aar, uden at han var den første, der fik et Exemplar og var den sikre Læser. Jeg havde en velvillig, men ikke blind Kritiker i ham; og var noget vellykket og blev venligt modtaget af Almenheden, da lyste hans dybe, gode Øje af Glæde, saa snart vi saas. Nu er det altsammen forbi. Havde min Broder levet, vilde der allerede af den Grund ikke kunne have været Sporgsmaal om at fremdrage hans Navn ved en Tilegnelse eller lign., som han ikke havde Forestilling om, hvilken Klang hans Navn havde i snævrere og videre Kredse. Vel vilde jeg gaa lidet i hans Spor, om jeg ikke lagde mig paa Sinde, at naar en brav og dygtig Mand rives bort midt i sin Virksomhed, da gjør den almenmenneskelige Deltagelse i Reglen Ordene og Rosen stærkere, end de vilde være til dagligdags, ja maaske allerede en Maaned efter, naar den aktuelle Folelsc og Interesse har tabt sig; men paa den anden Side tror

8 man jeg ikke, det var til.»t t.ii;c fejl af, at Grundloiu-ii var ægte : mente sikkert oprigtigt, ligesaavel som det udtaltes enstemmigt, at med Gottfred Rubin var en Mand gaaet bort, som havde arbejdet med ikke almindelig Dygtighed og Energi og med fuldkommen Redelighed, en Mand, der med klar Aand forenede dyb Følelse, og der havde store Interesser for det almene, om han end bramfri holdt sig tilbage fra Optræden udadtil. Der er for Teoretikeren, Videnskabsmanden noget vist blodlost i den Gjerning, han udover: han skriver Historien, medens andre gjør Historien. En Nationaløkonom, en Statistiker udtænker Love og giver Referater, han forklarer og påaviser Tingenes Gang eller har dog til Formaal at gjøre det, det praktiske Livs Mand forretter det Arbejde, vi forud eller bagud analysere. Hver kan være god for sig, som man siger, men man kan dog have Forskjellen mellem de to Arter af Virksomhed saa nær paa Livet, at den for den ene af Parterne næsten virker trykkende. Det er ikke frit for, at jeg jævnlig misundte min Broder: ikke for den Evne og Dygtighed, han og ikke jeg besad, men fordi han saa at sige regnede med benævnte Tal, jeg med ubenævnte. Er nemlig en praktisk Arbejdets Mand efterhaanden bleven saa lykkelig stillet, at ikke al hans Tid behover at gaa med til netop at skabe det daglige Livsunderhold, og har han Sans for at arbejde med i videre gaaende Opgaver, da kan der komme en Art Fylde i hans Liv, som det spekulative Arbejde unægtelig mangler. Ansvaret bliver ogsaa et andet: der er og bliver en Forskjel paa litterært Ansvar hvor stort og vidtrækkende dette end indirekte er og paa det Ansvar, der følger med, at Ens Beslutninger og Handlinger kunne blive afgjorcnde for Ens eget og andres hele Velfærd. Et saadant Ansvar veg min Broder ikke tilhage for. Han vilde heller ikke gjerne have det formindsket ved at»blive Aktieselskab«hvad der jo ogsaa laa fjærnere under det gode og gjensidigt supplerende Samarbejde med Forretningens anden Chef, han frygtede Indskrænkningen af sin Selvstændighed, og han var for meget Kjøbmand, for lidet Embedsmand, til at lægge Vægt paa de»sikre«indtægter. Han var en vovsom Mand. Ikke fordi han var pengekjær, tværtimod, især store Penge gav han forholdsvis let ud, og store Tab generede ham, pekuniært set, forholdsvis lidet. Men naar han stedse oftere knynede sig til de mere omfattende Foretagender, da skyldtes det ikke blot Kjobmandens Haab om at indvinde tilsvarende Avancer, men tillige dels den Ærgjerrighed at gjøre en»vexellerforretning«til en virkelig Bankier- eller Bankforretning, dels selve Glæden over at arbejde med ny og større Formaal for Øje. Han var, som alle have sagt, en beskeden Mand, men han havde dog den Selvfølelse, uden hvilken ingen kan udrette noget, der duer, og han følte, at han kunde magte ret vanskelige Opgaver. Men det sled paa ham. Et Kjøbmandsliv som hans er anstrængcnde, det optager Tanker og anspænder Nerver saa intenst som vistnok faa andre Virksomheder, og hvor fornojeligt han end lige til sin sidste Tid kunde give sig hen, naar ingen direkte Forstemning virkede modsat, hvor interesseret han end kunde være baade i litterære og alskens andre Diskussioner, saa mærkede man dog ikke sjældent en vis Træthed hos ham, og at hans Liv just ikke var hengaaet som en Dans paa bonet Gulv. Da han kastedes

9 pa.i sit sidste Sygeleje, sagdes han at være eii isiafiig Mand, og dog er jeg ikke sikker paa, om hans Konstitution var saa helt ubrudt, som det syntes efter ydre Kriterier. Saa naaede han jo imidlertid ogsaa saa vidt ses kan hvad han i det ydre havde stillet sig til Maal. Han traadte ud i Livet ubemidlet og ukjendt, og han forlod det som en efter danske Forhold velstillet og eii almenagtet Mand. Den Rigdom, han begyndte med, var Personlighedens, ingen anden. Men lad mig føje til, at han tillige udgik fra et Forældrehjem, hvor der ganske vist var langt fra Overflod, men hvor det dog ved Arbejde og Økonomi lykkedes at fyldestgjøre Datidens Krav til en Borgerstandsfamilie, hvor endvidere Interessen for offentlige Anliggender var stor, og hvor Aandens Arbejde sattes højt, ja røgtedes i ikke ringe Omfang. Her havde han dernæst set for sig den Trofasthed overfor Mennesker og overfor Formaal, som han selv i Løbet af Livet saa stærkt fastholdt, ikke blot rent instinktivt i Forholdet til sine nærmeste og tillige i Forholdet til Venner og Kjendinge, men ogsaa overfor de offentlige Personer og Sager, han havde knyttet sin Hu til; han bistod her, helst i Stilhed, med Raad og Daad, saa langt han formaaede. 1 politisk og social Henseende nærede min Broder fremskredne Anskuelser; baade hans Fædrelandssind og Retfærdssans kunde føle sig forargede over Tingenes Gang, ja til Tider kunde Forargelsen vel endog naa en behersket, men i Dybden ikke ringe Lidenskabelighed. 1 Privatlivet og i Erhvervslivet var han endel paavirket, til den ene Side af Familieældstens fødte Autoritet, ti! den anden Side af self-made Mandens ofte ret bitre Erfaringer. Der kunde derved nu og da komme dels lidt dominerende indenfor hans daglige Livs- og Virksomhedsomraade, dels noget pirreligtkritisk overfor hans Medmennesker i Almindelighed. Men det gjorde ham aldrig haard eller fjendsk, dertil var Naturbunden i ham meget for blød, og ligesom han kunde erobre Mennesker ved sit elskværdige Blik og Smil og ved en ejendommelig Hens)'nsfuldhed, saaledes blev han, mere end han selv vidste, erobret af andres Godhed. Han troede selv, han var et Stykke af en Menneskeforagter, Sandheden var, at den, der tog ham ved Hjertet, kunde lede ham ved Haanden. Nærværende Hæfte indeholder en Skildring af vort Fædrelands økonomiske Forhold i det sidste Slægtled af det nittende Aarhundrede. Det være langt fra mig at mene, at min Broder har været i de forreste Rækker, meget mindre en af de ledende i denne Periode. Men det tør dog siges, at han hørte med til Pionerkorpset, det som arbejder baade med Hoved og Haand, og som stedse lægger ud paany for at vinde nyt Land. Ogsaa dette turde berettige eller undskylde, at jeg her har helliget nogle Sider til GoTTFRED Rubins Minde. Kjøbenhavn, i Maj Jlarcus Rubin.

10 Digitized by the Internet Archive in 2009 with funding from University of Toronto

11 DEN ØKONOMISKE UDVIKLING I DANMARK I DET SIDSTE SLÆGTLED

12

13 Sædemanden paa den pløjede Ager. Efter Prof. F. Vermehrexs Maleri. I. l^et nuværende Kongerige Danmark, uden Færøerne, Island og Grønland og uden de vestindiske Kolonier, havde faa Aar før Krigen i 1864 ved Folketællingen i ,600,000 Indb3'ggere. For Aaret 1900 anslaas Kongerigets Befolkning til 2,400,000, og saaledes er Befolkningen altsaa nu en halv Gang større, end den var for fyrretyve Aar siden. Vi mistede i 1864 de tre Hertugdømmer med et Areal paa ca. 330 Kvadratmil og en Folkemængde paa ca. i Million (deraf Slesvig 160 Kvadratmil med 400,000 Indb.). Men idet Danmarks Befolkning siden da er stegen med godt

14 lo MARCUS RUBIN 800,000 Mennesker, li;ive vi altsa.i indvundet fire Femtedele af den Befolkningsmængde, der berøvedes os ved Tabet af Hertugdoni nierne, og Tilvæxten omf;ttter en mindst fire Gange saa stor dansk Befolkning som den, vi mistede. Nu kunde man mene, at Forøgelsen var stærkt paavirket af Indvandring fra Sønderjylland til Danmark efter Det er imidlertid vel rigtigt, at en Del danske Embedsmænd i Hertugdømmerne og en Del Sønderjyder kom til Kongeriget, men denne Indvandring har i Virkeligheden været uden stor Betydning for Forøgelsen af Danmarks Befolkning. I hvert Fald er der i de sidste fyrretyve Aar vandret langt flere Mennesker bort fra Danmark, end der er kommet ind enten fra Hertugdømmerne eller andet Steds fra. Thi fra 1860 til 1900 er der født i Danmark noget over en Million Mennesker mere, end der er død. Dette Tal er bleven formindsket med et Par Hundrede Tusind, der i samme Tidsrum er rejst oversøisk. Vi komme saaledes tilbage til de 800,000, hvormed Landets Folketal er bleven forøget, og man vil altsaa se, at Indvandringen fra Hertugdømmerne, Sverige og det øvrige Europa maa være bleven opvejet af en lige saa stor Udvandring (foruden den oversøiske). Selvfølgelig er det paa en Maade urimeligt at sige, at vi have indvundet Hertugdømmernes Befolkning inden for vore egne Grænser, thi denne Tilvæxt havde vi vel faaet alligevel, og saa havde vi, uden 1864, desuden havt Hertugdømmerne plus deres Tilvæxt. Men det er dog ikke uden Betydning at huske, at hvad Monarkiet den Gang omfattede baade af dansk og af tysk, det har Kongeriget næsten nu udelukkende af dansk, og ligesaa betydningsfuldt er det at erindre, at idet der paa det samme Territorium, hvor der i 1860 levede 100, nu lever 150 og det, som nærværende Fremstilling vil vise, mindst lige saa godt som de 100 er dette et kraftigt Vidnesbyrd om Lands og Folks økonomiske Trivsel. Vi sige paa det samme Territorium, men det mærkeligste er saa endelig dette, at det er det samme og dog ikke det samme Territorium. Redegjørelsen for dette Forhold skal danne Begyndelsen til vor Undersøgelse.

15 DHN ØKONOMISK!- UDVIKLING 1 DANMARK II Det var afdøde Dalgas og hans Medkæmpere, der stillede det Krav, at vi ved Hedernes Opdyrkning skulde gjenvinde Slesvig altsaa, ligesom med Hensyn til Befolkningen, indvinde det tabte indenfor Kongerigets Grænser. Der var en Tid, da man mente, at der virkelig ved Nyplantninger af Skov, Inddæmninger, Udtørringer, Inddragning til Agerland etc. blev vundet 4 Kvadratmil om Aaret fra ubrugbart til brugbart Land, og i saa Fald vilde vi jo i de fyrretyve Aar netop have faaet Slesvigs 160 Kvadratmile igjen. Men dette Tal er utvivlsomt for højt, og med Sikkerhed tør vi kun regne med Halvdelen. Naar vi ikke vide fuld Besked om Tingen, er det, fordi man fra Opgjørelse til Opgjørelse af, hvor meget vi have fravristet Heder og Sandstrækninger, Kær, Moser og Søer m. v., ikke have faaet nøjagtige Tal eller saadanne, som lod sig sammenstille med hinanden. Fælleder og Overdrev, Kær og Moser glide over i hinanden og adskilles ikke altid paa samme Maade ved Tællingerne; Skovarealer, ubevoxede Skovarealer, Sandstrækninger have indbyrdes flydende Grænser. Dertil kommer, at netop den ubenyttede Jord tages mere paa Slump ved Angivelserne end den, hvor hver Plet er noget værd derfor ved man mindre god Besked om Størrelsen af den. igjennem. Men lad os foreløbig se paa to Aar, hvor Sammenligningen er fort nøje For Aarene 1888 og 1896 haves følgende Opgjørelse: Arealer anvendte til Ager og Eng Kær, Fælleder og Tørvemoser Beplantede Arealer (Skove og Haver) Ubeplantede Skovarealer Forstrande og Sumpe, Stenmarker, Heder, Lyngbakker, Klit og Flyvesand Veje, Bygge grunde og Vandarealer lait Tdr. Land Tdr. Land Tdr. Land Tdr. Land Tdr. Land Tdr. Land Tdr. Land 5,009, , ,000 20, , ,000 6,960,000 5,097, , ,000*) 51, ,000") 261,000 6,971,000 5,000 93, ,000 -f 31,000 -H 116,000 -j- 30, ,000 *) Deraf Haver, Læplantninger, Hegn og Planteskoler 76,000 Tdr. Land. **) Deraf Heder, Lyngbakker, Klit og Flyvesand 711,000 Tdr. Land.

16 MARCUS RUBIN Hor det forste se vi heraf, at i 1S96 have vi et Totalareal, der er 1 1,000 Tdr. Land storre end i 1S88. Dette skyldes imidlertid kun delvis Realiteter større Landindvinding end Landctormindskelse, delvis skyldes det nøjagtigere Beregninger. Danmarks hele Areal er saaledes nu 6,971,000 Tdr. Land eller geogr. Kvadratmil. Hovedinteressen ved Oversigten knytter sig imidlertid til Plus'ernes og Minusernes indbyrdes Forhold. Herved ses det nemlig, i hvilken Grad man, paa ^ ^^^^^^^^^ I Bekostning af Kær, Fælleder, Moser, Sumpe, Heder, (Flyvesand o. s. V., har indvundet Areal for Ager, Eng og Skov. Ogsaa foran de ubeplantede Skovarealer«staar der Plus; det er Arealer, bestemte til Tilplantning, men som ganske vist endnu væsentligst ere Hede- og Klitstræ^kninger, og det er vel derfor -^^^^.^^^^^^^^^^k tvivlsomt, om man endnu ret tør regne dem js*^^ ^^K^^^^^^^^k til»indvundet«jord. Endelig Bnde vi ogsaa Plus foran»veje, Byggegrunde og Vandarealer«; man har maattet tage disse meget torskjelligartede Arealer sammen, fordi Opgivelserne for 1888 ingen Adskillelse gjorde imellem dem; at der har været Tilvæxt i Veje (ny Jernbanestrækninger f. Ex.) og Byggegrunde er jo ikke mærkeligt, men der kan ogsaa ved Inddæmninger fra Havet være E..M. D.^LGAS. Efter Fotografi. tilvejebragt Indsøer, der saaledes have forøget Vandarealerne. Alle Plus'erne tilsammen udgjøre 220,000 Tdr. Land eller ca. 22 Kvadratmil, men da kun en Del af de»ubeplantede Skovarealer«og af Vejarealerne m. m. tør regnes som virkelig Kulturtilvæxt, maa vi trække nogle Kvadratmil fra. Vi foa da som Resultat, at fra 1888 til 1896 er der fra ubenyttet til benyttet Areal i Danmark indvundet ca. 20 Kvadratmil. Nu kunde man jo mene, at naar der i otte Aar indvindes 20 Kvadratmil, indvindes der i fyrretyve Aar 100, hvilket vilde være et simpelt Reguladetristykke. Men dette er næppe rigtigt, Udviklingen tør ikke forudsættes at have været ensartet i den hele Tid. Hvad man derimod kan gaa ud fra er, at Skovarealet er steget fra ca. 30 til ca. 50 Kvadratmil, og at Ager- og Engarealet mindst maa være forøget med éo Kvadratmil. Vil vi altsaa regne med 80 Kvadratmil som Minimumsforøgelse

17 DEN OKONOMISKE UDVIKLING I DANMARK 15 i de f3rret)-ve Aar, bliver atter mindst de tre Fjerdedele at anse som Erobring fra Hederne samt fra Klitter og Flyvesand m. m., den ene Fjerdedel fra Havet, Søer, Forstrande, Sumpe, Overdrev, Kær og Fælleder m. v. III. Saaledes have vi i selve det egentlige Danmark og mest i Nørrejylland faaet halve Sønderjylland tilbage. Dog er det ædrueligst at mindes, at da hele Et Stigbord til Engkultur paa den jydske Hede Efter en Tegning af V.\ld. Neiiend.\-i. Verden er gaaet stærkt frem siden 1860erne, have vi kun holdt Trit ved ogsaa at avancere. Dersom det her var vor Opgave hvad det ikke er at skildre Gangen i vort Næringsliv siden i86oerne, og vi skulde have gjort Rede for Prisstigning og Prisfald, Forretningsopsving, med Følgerne af Milliarderne og af Opfindelser, dernæst Svindel, Tilbageslag, nyt Liv, normale og abnorme Tilstande etc, da vilde vi have set, at Danmark i det væsentligste har fulgt i det øvrige Europas Spor, har været vidt fremskreden paa nogle Omraader, tilbage paa andre, gjort Mirakler paa intet. Og i hvert Fald hvad der gjælder om Folketallet, gjælder ogsaa om Arealet man havde vel i Kongeriget opnaaet de samme Resultater som nu, selv om den haarde Amputation i 1864 ikke var foregaaet, og saa havde vi jo desuden havt de tre

18 14 MARCL'S RUBIN Hertiigdommcr, ogsaa med deres Fremskridt, som vi nu have mistet. Endelig maa det erindres, at selve de Kvadratmil, vi have indvundet som en Art erobret lord, selvfølgelig ikke er Jord af forste Sort, ja at endog meget deraf, trods al Anvendelse af Tid og Møje og Penge, er af tvivlsomt Værd og endnu kan forvolde os mange Skuffelser. Imidlertid, saa megen Trøst have vi Lov at hente fra vor fredelige Erobring af ny eller fornyet Jord, at den vidner om, at vi saa langt fra sattes i Knæ ved 1864, at dette Aar snarere synes at have lagt forøget Kraft i vort Arbejde; Modgangen kuede ikke vore økonomiske Kræfter, men gjorde dem spændstigere. Det Faktum staar uimødsigeligt, at i den Del af Monarkiet, vi bevarede, det gamle Kongerige, tiltog Befolkningen rigeligt og den gjorde sig Jorden underdanig. Forholdet mellem Befolkningen og dens Jord er ingenlunde heller udtømmende bestemt ved en Angivelse af, hvor meget unyttet og udyrket Jord der er bleven beplantet eller dyrket. Hertil kommer selve den bedre Behandling af al, baade gammel og ny Jord. Man behøver blot at Hedeparti ved Herning. nævne det betydelige Kulturarbejde, Efter Tegning af Vald. Neiiendam. der er udført ved Dræning og Mergling, et Arbejde, som stadig fortsættes overalt, hvor det er nødvendigt. Men desuden hører jo herhen hele den øvrige fremmeligere Behandling af Jorden, endvidere af Jordens Produkter, og saa af alt det, der knytter sig til Jorden og Landbruget, Husdyrene, Husdyrprodukterne o. s. fr. Hvad Udbyttet har været af denne Flid, skulle vi fortælle lidt om i det følgende. Vore Læsere véd sikkert, at Statistikken hvert Aar søger at erfare, hvor meget Høsten udgjør i Mængde og hvor meget i Værdi. Undersøgelser af den Art

19 DEN ØKONOMISKR UDVIKLING 1 DANMARK 15 have været foretagne fra Midten af 1870erne, og man liar derigjenneni Kundskab om, hvor meget der aarhg fra 1875 til Dato har været høstet af Korn, af Rodfrugter og af Hø. De tilsvarende Ager- og Engarealer ere fra 1871 til 1896 forøgede med ca. 61 Kvadratmil. Arealerne med Rug, Havre og Blandsæd ere nemlig i alt stegne med ca. 36 Kvadratmil, Rodfrugtarealerne med ca. 16 Kvadratmil og Høarealerne med ca. 24 Kvadratmil; derimod er Hvede- og Bygarcalet hver aftaget med ca. 4 Kvadratmil, og Arealerne med Boghvede, Bælgsæd og Raps i alt med ca. 7 Kvadratmil. Høstudbyttet udgjorde aarlig i Aarene , sammenlignet med vi sammenligne et Firaar med et Firaar for at udligne Tilfældighederne følgende Beløb: Hvede Tdr. Rug - Byg - Havre Blandsæd til Modenhed Boghvede, Bælgsæd, Raps Kartofler Foderroer Sukkerroer Centner Agerhø Læs å 1000 Pd. Enghø Af disse Tal ses det, at Hvedeudbyttet i de tyve Aar fra til er gaaet ned med henved en Tredjedel, at der endvidere er en ringe Nedgang i Bygudbyttet og en ganske betydelig i Boghvede, Bælgsæd og Raps, men at der er en stor Opgang i de andre Høstudbytter. Mængden af Kartofler og Mængden af Agerhø er omtrent steget til det dobbelte, af Foderroer til det nidobbelte, af Sukkerroer fra (næsten) intet til 7 Mill. Centner. Gjøre vi disse sidste til Tdr. og sammendrage de øvrige Tal, faa vi følgende Oversigt: gjennemsnitlig aarlig Korn Mill. Tdr Kartofler Rodfrugter 3-7 S^-S Hø Mill. Læs I Aaret 1898 var den samlede Værdi af Høstudbyttet ca. 330 Mill. Kr. Heri er saa hverken medregnet den Halm, der faas af Kornet, eller det Udbytte, Græs-

20 i6 MARCUS RUBIN markerne give (hvorimod, som det ses, Høet er medregnet).*) Disse 330 Mill. ere Udbyttet af et anvendt Areal paa 3,300,000 Tdr. Land, hvad der altsaa giver 100 Kr. pr. Td. Land. I Midten af 1870erne var det anvendte Areal en Syvendedel mindre end nu, og Udhyttet pr. Td. Land ligeledes ca. 100 Kr., Hostens \'ærdi var altsaa ialt en Syvendedel mindre end nu. Men havde vi havt samme Priser nu som den Gang, da havde vort Udbytte nu ikke været 100, men 125 Kr. j3 IS m ii^ Bygninger til en Mønster-Bondegaard paa 60 Tdr. Land. Efter Byggeplaner til Boodergaarde og Huse, ndg. af det kgl. danske Landhusholdningsselskab. pr. Td. anvendt Areal. Det er næppe for meget sagt, at naar vi i 1870erne kunde gjøre Regning paa en Høst til en Værdi af 280 a 290 Mill. Kr., saa vilde vi nu med de samme Priser som den Gang have havt et Udbytte af 410 a 420 Mill. Kr., eller ikke langt fra en halv Gang mere nu end da. At man, uagtet de ny Jorder, der siden 1870erne ere inddragne til Dyrkning, som Regel ere af ringere Art, end hvad der alt forefandtes til Dyrkning i 1870erne, dog gjennemsnitlig, for hele Landet, vilde have havt større Udbytte pr. Td. Land nu *) Tages Halmen med, kan Hostv.trdien tor 189S an-slaas til henved 400.Mill. Kr.

21 DEN ØKONOMISKK UDVIKI.IXG I DANMARK 17 end d;i, dersom Priserne havde holdt sig, er selvfølgelit,' ni Ære værd; det vidner om, hvor meget der er kostet af Arbejde og Penge paa vor Jord for at forøge dens Ydeevne. Men faktisk stiller det sig jo altsaa saaledes, at Indtægten pr. Td. Land er den samme nu som den Gang, og en stor Del af Arbejdsudbyttet er altsaa paa en Maade gaaet tabt paa Grund af de faldende Priser. Allerede herved forstaar man de langt vanskeligere Forhold, Landbruget nu maa arbejde under end i 1870erne. Vi véd alle, at samtidig med de nedadgaaende Kornpriser gik Danmark over fra at være kornudførende til at blive kornindførende, og at man saa energisk paabegyndte Landbrugets intensive Drift, at dets Produktion og Udførsel af Kreaturer og af Slagteri- og Mejeriprodukter saa at sige blev vor Hovednæring. Men der krævedes hertil et saa stort Apparat, saa betydelige Udlæg til Bygninger, Maskiner, Transportmidler etc, at den tiloversblevne Fortjeneste stærkt afknappedes derved, hvad der end yderligere blev Tilfældet ved de hyppige Forandringer i Driften, der nødvendiggjordes af vore Nabolandes Importhindringer eller -Forbud, ^'il man til alt dette føje høj Arbejdsløn, Forrentning af Kjøbesummer eller Arveudlægsbeløb, beregnede paa høje Produktpriser og forholdsvis smaa Produktionsomkostnino-er medens nu det omvendte er bleven Tilfældet, endelig Tilvanthed til et Forbrug i opadgaaende Tider, der har skullet presses ned i mindre gunstige, saa har man her Grunden til Landboernes Klager og Landejendommenes Prisfald. Man vil da ogsaa forstaa, at de kunne forenes med Landbrugets overordentlige Fremskridt og med Forøgelsen i Mængde og Godhed af de fremstillede Produkter, hvad enten disse tilhøre det umiddelbare Landbrug eller de Halv- eller Helfabrikationsvirksomheder, der ere satte i Forbindelse med Landbruget. LandokoiiDmisk Forsooslaboratoriiim ved Kjøbenluivn. Fra anden Halvdel af 1840erne, da Prisen pr. Td. Gaardhartkorn (d. e. for Ejendomme paa mindst i Td. Hartkorn) var ca Kr., til anden Halvdel af

22 1 8 MARCUS RURIN i86oerne steg Prisen til noget over det dobbelte. Og denne Prisstigning vedblev, indtil man i 1884 naaede Kulminationen med 7500 Kr. pr. Td. Hartkorn. Udelader man lier Besætning og Inventar, faar man ca Kr. som Pris i 1884 for en Td. Hartkorn, og overfor dette Tal kan man nu, en femten Aar efter, næppe sætte en højere Gjennemsnitspris paa Gaardhartkornet end ca Kr. pr. Td. Dette giver altsaa et Prisfald af en Femtedel. Nu vil det indses, at naar \'ærdien af Landets Gaarde i Løbet af et halvt Slægtled gaar en Femtedel ned, er Roeoptagning. Efter N. P. Mols' Maleri. dette en meget alvorlig Sag. Og et saadant Gjennemsnitstal dx-kker endda over meget, som i det virkelige Liv ser adskilligt værre ud. Hvis alle Gaarde vare gaaede ned i Pris gjennemsnitlig med -/lo. men i en Skala, der bevægede sig fra Vio til Vio. saa vilde der allerede være Klage fra dem, hvor Nedgangen var mindst, men det vilde være nær ved Kalamitet, hvor Nedgangen var 30 pct. Og i Virkeligheden er Forholdet det, at medens Gaardene paa fra i 2 Tdr. Hartkorn i Løbet af de sidste 13 Aar ere gaaede ned med ca. 10 pct. i Værdi, cre Gaardene paa over 12 Tdr. Hartkorn gaaede ned med ca. 30 pct. Altsaa, samtidig med et overordentligt Opsving i vort Landbrug er fulgt en saadan Forhøjelse i Udgifterne og et saadant Prisfald paa mange af Produkterne, at

23 DEN ØKONOMISK H UDVIKLING I DANMARK 19 Eicndoniiiiciie cre taldnc i Værdi, og at Ejerne have maattet anvende megen Flid og megen Økonomi for at holde Tingene gaaende. Nød lærer imidlertid nøgen Kone at spinde, og netop de trange Tider have medvirket til Landbrugets Opsving, have lært hver Mand ogsaa, og maaskc mest, den lille Mand at udnytte alle Chancer. De samme Aaringer, der have set Prisfaldet, have derfor ogsaa været Vidne til Opkomsten af den store Rodfrugtkultur til Industri- og Foderbrug, have set Kreaturmængden forøges, Fjerkræavlen blive en Sag af Betydning, Andelsmejerier og Andelsslagterier brede sig Landet over. Den intensive Drift er bleven gjennemført med en Energi, som nogle mene maaske endog nu og da skyder over Maalet; en stærkt gødet Jords Produkter omsættes i Dyrene, og Dyrenes Produkter udbydes atter til Salg. Hver enkelt Mand yder sin»andel«til Salgsmængden, og jo mere man kan passe alt selv, arbejde selv med Familje og med den mindst mulige fremmede Hjælp hvad der ikke udelukker Leje af eller Part i maskinel Drift des ^^ Andelsme)en. billigere og givtigere bliver Arbejdet, medens Produktet lige saa vel afsæ-ttes fra den lille Gaard som fra den store, fordi alt gaar i samme Beholdning, og de mange Bække smaa danne den store Aa, der atter iler afsted mod de store Have. Derfor ere de smaa Ejendomme mere værdifulde pr. Td. Hartkorn end de store, derfor ogsaa Prisfaldet mindst for dem. Det sidste Aar, for hvilket vi have udføriige Oplysninger, er 1897, og for dette Aar véd vi ogsaa, hvor meget der solgtes af Hartkorn fra Vi til I Td. I alt solgtes i dette Aar 4200 Tdr. Hartkorn i Ejendomme paa Vi 4 Tdr. og 4200 Tdr. Hartkorn i Ejendomme paa 4 Tdr. og derover. Hvad var nu Prisen paa disse Ejendomme? Salgsprisen pr. Td. Hartkorn udgjorde for Ejendomme paa V4 I Td. Hartkorn 8000 Kr. I 2 "^joo Tdr. derover -I Soo

24 20 MARCUS RUBIN Saa stor er altsaa Forskjellen, og medens vi for Ejendommene under 4 Tdr. Hartkorn finde samme gjennemsnitlige Pris ved Salgene i 1896 som i 1897, faa vi tor Ejendomme paa 4 Tdr. Hartkorn og derover en gjennemsnitlig Pris i 1S96 al" 5000 Kr., altsaa et Prisfald paa et Aar af 4 pct. Netop paa Grund af Forøgelsen i Kvæghold m. m. vilde vi derfor ikke heller have timdet saa stort et Prisfald i Ejendommene, hvis vi havde taget Besætningerne med, thi disse ere stegne stærkt i Antal og Væ-rdi. Landets Kreaturstyrke ses af følgende Tal, der ikke blot angive Forholdene nutildags, men ogsaa et Par Slægtled tilbage i Tiden, til den første almindelige Kreaturtælling lier i Landet:

25 Etatsraad, Prof. S. H. O. BAGGE, Konferensraad E. TESDORPF Lektor ved Landbohøjskolen ul Ourupgaard, Kaptajn J. C. la COUR, Prol. B. S. JØRGENSEN, Stifter af Landbohøjskolen ved Lyngby. Præsident i Landhusholdningsselskabet

26 22 MARCUS RUBIN priserne hiliine saa meget, at Prisfaldet fra 1888 til 1898 for alle Landets Jorder, uden Besætning og Inventar, ikke kan sættes højere end til 100 Mill. Kr., og regner man Ejendommene med Besætning og Inventar baade da og nu, vil Værdien altsaa kunne anslaas ens. Men i de ti Aar er der jo sat overmaade mange Penge i Ejendommene, ikke mindst netop til Besætning, Maskiner o. s. v., og naar alligevel Ejendomspriserne alt i alt maa antages at være ens, saa betyder dette altsaa et kl.ckkeligt Tab for Ejerne et Tab, der dog, som sagt, kun har været forholdsvis ringe for de smaa Gaarde og maaske slet ikke har fundet Sted for Husmandsbrugene. IV. Den Forandring, der er foregaaet i Landbrugets Drift, viser sig, som alt sagt, Mængden og Arten af de Produkter, vi nu ombytte med Udlandet, i Forhold bl. a. i til tidligere Tider. Endnu saa langt som ned i 1880erne vare vi et korn ud- forende Land, d. v. s. udførte mere Korn, end vi indførte. Nu er det omvendt; fra henved Midten af i88oerne og til Dato er vor Overskudsindførsel af Korn stegen fra Aar til Aar. Den udgjør nu for ca. 50 Mill. Kr. aarlig, hvoraf, karakteristisk nok, godt Halvdelen for Majsindkjøb. Vi have desuden en Overskudsindførsel af Foderstoffer, Frøsorter og Gødningsmidler paa ca. 25 Mill. Kr. Men overfor disse 75 Mill. Kroners Overskudsindførsel finde vi for Landbrugets Exportvarer en Overskudsudførsel af 175 Mill. Kr., saa at der altsaa i alt bliver 100 Mill. Kr. tilovers. Vor Udvikling i det sidste Slægtled har været den: Vi havde Overskudsudførsel af uformalet Korn og fik efterhaanden Merindførsel deraf; selv efter at denne var begyndt, vedblev vi dog en lang Tid at have Overskudsudførsel af formalet Korn, men ogsaa her gik vi tilbage og blev merindførende. Samtidig er der for saa vidt sket en lignende Bev'ægelse paa Kreaturvarernes Omraade, som vor Overskudsudførsel af levende Dyr paa Grund af de Hindringer, Udlandet har lagt i Vejen derfor, er bleven mindre (af levende Svin er den helt ophørt), og vor meste Kraft er nu koncentreret paa Exporten af Madvarer af Dyr: Kød, Flæsk, Smør, Æg m. V. Vor Overskudsudførsel af Kød og Flæsk der nu omtrent er steget saa meget som vor Overskudsudførsel af levende Dyr er gaaet tilbage har en Værdi af ca. 57 Mill. Kr. ; Overskudsudførselen af levende Dyr har en Værdi af 13 Mill. Kr. Samme Værdi, 13 Mill. Kr., har Overskudsudførselen af Æg! Værdien af vor Overskudsudførsel af Smør er 100 Mill. Kr.

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Politibetjentes Lønforhold Rets- og Politivæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. december 1901 2) Byrådsmødet den 10. april 1902 Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

4. Søndag efter Hellig 3 Konger

4. Søndag efter Hellig 3 Konger En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Tiende Søndag efter Trinitatis

Tiende Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Boligforeninger Boligforhold Foreninger Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Private Beboelseshuse Salg og Afstaaelse af Grunde Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet

Læs mere

Staalbuen teknisk set

Staalbuen teknisk set Fra BUEskydning 1948, nr 10, 11 og 12 Staalbuen teknisk set Af TOMAS BOLLE, Sandviken Fra vor Kollega hinsides Kattegat har vi haft den Glæde at modtage følgende meget interessante Artikel om det evige

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Sammenholdet. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Sammenholdet. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Originalt emne Ernæringskort Forskellige Næringsdrivende Næringsvæsen Socialvæsen Socialvæsen i Almindelighed, Socialloven Uddrag fra byrådsmødet den 22. oktober

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Originalt emne Belysningsvæsen Belysningsvæsen i Almindelighed Gasværket, Anlæg og Drift Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. juni 1923 2) Byrådsmødet

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Co pen hagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright

Læs mere

Lov Nr. 500 af 9. Oktober 1945 om Tilbagebetaling af Fortjeneste ved Erhvervsvirksomhed m. v. i tysk Interesse.

Lov Nr. 500 af 9. Oktober 1945 om Tilbagebetaling af Fortjeneste ved Erhvervsvirksomhed m. v. i tysk Interesse. Lov Nr. 500 af 9. Oktober 1945 om Tilbagebetaling af Fortjeneste ved Erhvervsvirksomhed m. v. i tysk Interesse. Min. f. Handel, Industri og Søfart V. Fibiger. (Lov-Tid. A. 1945 af 12/10). 1. Bestemmelserne

Læs mere

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig.

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må

Læs mere

I slutningen af maj 2006, var baaden stort set færdig til at komme i søen paany efter mange aar paa land Det øsede ned den dag baaden blev sat i

I slutningen af maj 2006, var baaden stort set færdig til at komme i søen paany efter mange aar paa land Det øsede ned den dag baaden blev sat i Vores sejlbaad. Siden jeg var barn har jeg været fascineret af skibe af enhver art, men det var nok fordi far var fisker og havde en kutter. Jeg husker at jeg byggede modelbaade som barn. Efter at jeg

Læs mere

Af: Kvindernes Underkuelse Stuart Mill

Af: Kvindernes Underkuelse Stuart Mill 5. Saa min Hu mon stande Til en Ven, en kjæk, Som med mig vil blande Blod og ikke Blæk; Som ei troløs svigter, Høres Fjendeskraal; Trofast Broderforbund! Det er Danmarks Maal. 6. Kroner Lykken Enden, Har

Læs mere

Agronom Johnsens indberetning 1907

Agronom Johnsens indberetning 1907 Forts. fra forr. no. Agronom Johnsens indberetning 1907 (Amtstingsforh. 1908.) Omtrent overalt merket man, at foring saavel som melking sjelden ud førtes til bestemte tider. Arbeidstiden i fjøset blev

Læs mere

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011 Jørgen Moe I Brønden og i Tjernet bokselskap.no 2011 ISBN: 978-82-8319-099-1 (digital, bokselskap.no), 978-82-8319-100-4 (epub), 978-82-8319-101-1 (mobi) Dukken under Tjørnerosen. Der var en liden Pige,

Læs mere

Ministerium om, staar et Lovforslag til en Kolding- Randbøl Bane maatte

Ministerium om, staar et Lovforslag til en Kolding- Randbøl Bane maatte Ministerium om, staar et Lovforslag til en Kolding- Randbøl Bane maatte blive forelagt Lovgivningsmagten, da grundigt at tage Hensyn til, at en saadan Bane formentlig er aldeles unødvendig, da de Egne,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 265-1906)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 265-1906) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 265-1906) Originalt emne Hovedgaarden Marselisborg Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 27. september 1906 2) Byrådsmødet den 4. oktober 1906 Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere

Forslag til en Forandring i Vedtægten for den kommunale Styrelse i Vejle Kjøbstad, dens

Forslag til en Forandring i Vedtægten for den kommunale Styrelse i Vejle Kjøbstad, dens Ark No 26/1880 Forslag til en Forandring i Vedtægten for den kommunale Styrelse i Vejle Kjøbstad, dens 17 19. 17 Ligningskommissionen bestaar af 9 Medlemmer. Den vælger selv sin Formand og Næstformand.

Læs mere

Jagtbrev fra Lolland. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Jagtbrev fra Lolland. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

F. FISKERIUDB1TTET. C. J. Rasmussen FRIVANDSFISKERIET

F. FISKERIUDB1TTET. C. J. Rasmussen FRIVANDSFISKERIET F. FISKERIUDB1TTET af C. J. Rasmussen FRIVANDSFISKERIET I de af Fiskeridirektoratet aarligt udgivne Fiskeriberetninger gives der bl. a. Oplysninger om Fangsten fra saa godt som alle større Brugsfiskerier

Læs mere

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Afskrift ad JK 97/MA 1910 ad 2' J.D. 2' B.D. Nr. 48-85 / 1913 Pakke 8 Dato 10/2 HOVEDPLAN. for ETABLERINGEN AF FÆSTNINGSOVERSVØMMELSEN KØBENHAVN

Afskrift ad JK 97/MA 1910 ad 2' J.D. 2' B.D. Nr. 48-85 / 1913 Pakke 8 Dato 10/2 HOVEDPLAN. for ETABLERINGEN AF FÆSTNINGSOVERSVØMMELSEN KØBENHAVN Afskrift ad JK 97/MA 1910 ad 2' J.D. 2' B.D. Nr. 48-85 / 1913 Pakke 8 Dato 10/2 Den kommanderende General 1' Generalkommandodistrikt København den 27/7 1910 Fortroligt D. Nr. 197 HOVEDPLAN for ETABLERINGEN

Læs mere

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om "Tidens politiske Opgave". d. 8. marts 1941 Meget tyder på, at de fleste fremtrædende politikere troede på et tysk nederlag og en britisk 5 sejr til

Læs mere

Norden i Smeltediglen

Norden i Smeltediglen Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK

DET KONGELIGE BIBLIOTEK DET KONGELIGE BIBLIOTEK 130021858839 * Til Erindring om J ohan W ilhelm Krause, født den 23de September 1803, død den 25de Marts 1889. #» > Naade og Fred fra Gud vor Fader og den Herre Jesus Kristus være

Læs mere

Ark.No.36/1889

Ark.No.36/1889 1889-036-001 Ark.No.36/1889 Christensen har løn 850 Udringning mindst 200 Pension af Staten 288 fast Indtægt 1338 Kr Ombæring af Auktionsregningerne besørges ogsaa af ham det giver vel en 50 Kr, saa hans

Læs mere

Prædiken til 5. S.e. Paaske

Prædiken til 5. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Navn G.Bierregaard S. Nichum. Til Veile Byraad

Navn G.Bierregaard S. Nichum. Til Veile Byraad Ark No 24/1876 Med Hensyn til at Skovfoged Smith til 1ste April d.a. skal fraflytte den ham hidtil overladte Tjenstebolig i Sønderskov, for at denne Bolig med tilliggende kan anvendes til Skole, blev det

Læs mere

Ark No 68/1885. Til Byraadet i Veile. Om de ledige Fripladser i Realafdelingen er indkommen vedlagte 7 Ansøgninger.

Ark No 68/1885. Til Byraadet i Veile. Om de ledige Fripladser i Realafdelingen er indkommen vedlagte 7 Ansøgninger. Ark No 68/1885 Til Byraadet i Veile. Om de ledige Fripladser i Realafdelingen er indkommen vedlagte 7 Ansøgninger. Skoleudvalget tillader sig at indstille at de tildeles. 1 Skp. S. Hansens Søn - Lars Hansen

Læs mere

Kierkegaard: Autentisk ledelse og kunsten at vælge sig selv Ved lektor i etik og religionsfilosofi, Københavns Universitet, ph.d.

Kierkegaard: Autentisk ledelse og kunsten at vælge sig selv Ved lektor i etik og religionsfilosofi, Københavns Universitet, ph.d. Kierkegaard: Autentisk ledelse og kunsten at vælge sig selv Ved lektor i etik og religionsfilosofi, Københavns Universitet, ph.d. Pia Søltoft Slide 1 Hvad er autenticitet? Autenticitet er et nøgleord i

Læs mere

Elisabeth Grundtvig: Nutidens sædelige Lighedskrav

Elisabeth Grundtvig: Nutidens sædelige Lighedskrav lforedraget "Nutidens sædelige Lighedskrav" bokkede Elisabeth Grundtvig op om "handskemorqlen", der krævede seksuel ofholdenhed for begge køn inden giftermå\. {. Elisabeth Grundtvig: Nutidens sædelige

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Skovene Skovene i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Biografteater Teater Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 20. oktober 1910 2) Byrådsmødet den 8. december 1910 Uddrag fra byrådsmødet den 20. oktober 1910 -

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 654-1930)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 654-1930) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 654-1930) Originalt emne Aldersrente Aldersrenteboliger Uddrag fra byrådsmødet den 29. januar 1931 - side 1 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 654-1930)

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Sammenligning af drivkræfter

Sammenligning af drivkræfter 1826 Sammenligning af drivkræfter Ole Jeppesen VUCFYN Odense, 2013 J.C. Drewsen, Johan Christian Drewsen, 23.12.1777-25.8.1851, dansk fabrikant, landøkonom og politiker. Drewsen var søn af papirfabrikant

Læs mere

Ark No 35/1883. Til Vejle Byraad.

Ark No 35/1883. Til Vejle Byraad. Ark No 35/1883 Forsamlingen antager, at en Formueskat som Lovforslaget ikke kan? gjøre der??? udover den egentlige Indtægt som Beskatning efter I og C tillader. at det overlades til hver Kommunes Vedtægt

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Slagtehuset Slagtehuset og Kvægtorvet Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 15. juli 1909 2) Byrådsmødet den 30. september 1909 Uddrag fra byrådsmødet den 15.

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Ny Vin i nye Kar. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Ny Vin i nye Kar. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Støverjagt. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Støverjagt. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Ark No 173/1893. Generaldirektoratet for Statsbanedriften til Jour.Nr 6964 Kjøbenhavn V., den 24 Oktober o Bilag

Ark No 173/1893. Generaldirektoratet for Statsbanedriften til Jour.Nr 6964 Kjøbenhavn V., den 24 Oktober o Bilag Ark No 173/1893 Generaldirektoratet for Statsbanedriften til Jour.Nr 6964 Kjøbenhavn V., den 24 Oktober 1893. o Bilag Efter Modtagelsen af det ærede Byraads Skrivelse af 30. f.m. angaaende Anbringelsen

Læs mere

Nytaarsdag 1944. En prædiken af. Kaj Munk

Nytaarsdag 1944. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 309-1914)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 309-1914) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 309-1914) Originalt emne Fodfolkskasernen Garnisonen Uddrag fra byrådsmødet den 12. november 1914 - side 2 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 309-1914)

Læs mere

Prædiken til 3. S.e. Paaske

Prædiken til 3. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Sancthansnatten. TarkUiB NT872r (rollehefte, Berg)

Sancthansnatten. TarkUiB NT872r (rollehefte, Berg) TarkUiB NT872r (rollehefte, ) Sancthansnatten TarkUiB NT872r (rollehefte, ) 1852 Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Hilde Bøe, Karl Johan Sæth 1 TarkUiB NT872r (rollehefte,

Læs mere

En Statsministers Endeligt

En Statsministers Endeligt Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Kommunelæger Sct. Josephs Hospital Sundhedsvæsen Sygehuse Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 21. juni 1917 2) Byrådsmødet den 13. december 1917 Uddrag fra

Læs mere

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918) Originalt emne Boligforhold Boliglove (Huslejelove) Lejerforhold Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet den 10. oktober 1918

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 98-1915) Originalt emne Den kommunale Fortsættelsesskole Skole- og Undervisningsvæsen Skole- og Undervisningsvæsen i Almindelighed Uddrag fra byrådsmødet den 27. maj

Læs mere

Dansk Teaters Værdi. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Dansk Teaters Værdi. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Ruths Bog. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Ruths Bog. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Doktorlatin. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Doktorlatin. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Diskussion om børnearbejde og fabrikslov i Ingeniøren

Diskussion om børnearbejde og fabrikslov i Ingeniøren Diskussion om børnearbejde og fabrikslov i Ingeniøren 1900 Sidst i 1800-tallet debatteredes børnearbejde og dets konsekvenser åbent. Dette førte til en 5 række love, der skulle regulere børnearbejdet.

Læs mere

Ark No 29/1878. Til Byraadet.

Ark No 29/1878. Til Byraadet. Ark No 29/1878 Til Byraadet. I Anledning af Lærer H. Jensens Skrivelse af 13 April (som hermed tilbagesendes) tillader vi os at foreslaa. 1) at de 2 Beboelsesleiligheder som H. Jensen og H. Jørgensen jo

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Udleje af Jorder Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 3. juni 1926 2) Byrådsmødet den 9. september 1926 3) Byrådsmødet den 30. september 1926 Uddrag fra

Læs mere

HORSENS-UDSTILLINGEN.

HORSENS-UDSTILLINGEN. ARKITEKTEN 1904-1905 MEDDELELSER FRA AKADEMISK ARCHI TEKTFORENING KØBENHAVN DEN 15. JULI 1905 7. A A RGANG No 42 HORSENS-UDSTILLINGEN. Na ar en jydsk Industriudstilling skulde afholdes, vilde de fleste

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 259-1908) Originalt emne Embedsmænd i Almindelighed Embedsmænd, Kommunale Uddrag fra byrådsmødet den 4. marts 1909 - side 4 Klik her for at åbne den oprindelige kilde

Læs mere

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske Første opfordring til sabotage John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske radio BBC s udsendelser sendt til Danmark og på det danske sprog. Talen blev

Læs mere

Syvende Søndag efter Trinitatis

Syvende Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

TIDSSKRIFT FOH UDGIVET DET KGL. DANSKE LANDHUSHOLDNINGSSELSKAB. REDlGlmET H. HERTEL KJØBENHAVN DET SCHUBOTHESKE FORLAG. TRYKT HOS NIELSEN & LYDlCHE

TIDSSKRIFT FOH UDGIVET DET KGL. DANSKE LANDHUSHOLDNINGSSELSKAB. REDlGlmET H. HERTEL KJØBENHAVN DET SCHUBOTHESKE FORLAG. TRYKT HOS NIELSEN & LYDlCHE TIDSSKRIFT FOH LANDØKONOMI UDGIVET AF DET KGL. DANSKE LANDHUSHOLDNINGSSELSKAB REDlGlmET AF H. HERTEL 1907 KJØBENHAVN DET SCHUBOTHESKE FORLAG TRYKT HOS NIELSEN & LYDlCHE (AXEL SJMMELKIÆR) 1907 455 Planteavlen

Læs mere

AFSTØBNINGER AF BERTEL THORVALDSENS ANSIGT

AFSTØBNINGER AF BERTEL THORVALDSENS ANSIGT AFSTØBNINGER AF BERTEL THORVALDSENS ANSIGT De mennesker, der har interesse for vor store billedhugger Bertel T h o r valdsen, kender sandsynligvis hans dødsmaske. Den viser os et kraftigt, fyldigt fysiognomi,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 170-1917)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 170-1917) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 170-1917) Originalt emne Observatoriet Ole Rømer Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 31. maj 1917 2) Byrådsmødet den 14. juni 1917 3) Byrådsmødet den 21. juni 1917

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Ejendomme og Inventar Erhvervelse og Afstaaelse af Ejendomme Foreninger Forsørgelsesvæsen Forsørgelsesvæsen i Almindelighed Sundhedsvæsen Sundhedsvæsen i Almindelighed

Læs mere

Poul Sveistrup. De københavnske Syerskers Tilfredshed.

Poul Sveistrup. De københavnske Syerskers Tilfredshed. Poul Sveistrup. De københavnske Syerskers Tilfredshed. Særtryk af Nationaløkonomisk Tidsskrift 1901 1 En Statistik over menneskelig Tilfredshed turde formentlig være noget nyt. Den kan ikke vente paa Forhaand

Læs mere

1878-17. Stempel: FREDERIKSHAVN KJØBSTAD OG HORNS d. 6 Juni 1878 HERRED.

1878-17. Stempel: FREDERIKSHAVN KJØBSTAD OG HORNS d. 6 Juni 1878 HERRED. 1878-17 Stempel: FREDERIKSHAVN KJØBSTAD OG HORNS d. 6 Juni 1878 HERRED. Da det bliver nødvendigt at foretage en Afhøring ad en Christian Christensen, som har boet her i Byen. Skal være født d. 5 April

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

3. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk

3. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

TIL MINDE OM SOPHIE WAD FØDT D ORIGNY KJØBENHAVN H. H. THIELES BOGTRYKKERI 1916

TIL MINDE OM SOPHIE WAD FØDT D ORIGNY KJØBENHAVN H. H. THIELES BOGTRYKKERI 1916 TIL MINDE OM SOPHIE WAD FØDT D ORIGNY KJØBENHAVN H. H. THIELES BOGTRYKKERI 1916 I ODENSE GRAABRØDRE HOSPITALS KIRKE DEN 9. NOVEMBER 1915 T il Abraham blev der sagt: Du skal være velsignet, og Du skal

Læs mere

Onsdagen 7de Octbr 1846

Onsdagen 7de Octbr 1846 5309 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46 udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs Fond (2010).

Læs mere

Ark No 8/1875. Til Veile Byraad. Jeg tillader mig ærbødigst at andrage det ærede Byraad om at maatte tilstaaes den ledige Post som Fattiginspektør

Ark No 8/1875. Til Veile Byraad. Jeg tillader mig ærbødigst at andrage det ærede Byraad om at maatte tilstaaes den ledige Post som Fattiginspektør Veile Byraad. Jeg tillader mig ærbødigst at andrage det ærede Byraad om at maatte tilstaaes den ledige Post som Fattiginspektør og Øeconom ved Veile Fattiggaard. Veile den 2 Mai 1875. ærbødigst L.M.Drohse

Læs mere

1.Ens afregning til alle andelshavere: Uanset mængden af mælk sikres leverandørerne samme pris per kande mælk.

1.Ens afregning til alle andelshavere: Uanset mængden af mælk sikres leverandørerne samme pris per kande mælk. Kontrakt for Hjedding Andelsmejeri 1882 Kilder Kildeintroduktion: Hjedding Andelsmejeri blev grundlagt i 1882 i Vestjylland og betegnes som Danmarks første andelsmejeri. Særligt i 1880'ernes sidste halvdel

Læs mere

Hakon Holm. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Hakon Holm. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 9. september 2009

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 9. september 2009 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 9. september 2009 Sag 68/2009 (1. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Finn Bachmann, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Københavns Byret den 9. april

Læs mere

Juledag 1928 II overstreget

Juledag 1928 II overstreget En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Allehelgensdag. En prædiken af. Kaj Munk

Allehelgensdag. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Den danske Flagsang. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Den danske Flagsang. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

G. F. Ursins svar til Drewsen

G. F. Ursins svar til Drewsen 1826 G. F. Ursins svar til Drewsen Ole Jeppesen VUCFYN Odense, 2013 G.F.Ursin, Georg Frederik (Friderich) Krüger Ursin, 22.6.1797-4.12.1849, matematiker, astronom. Født i København. I 1827 blev han professor

Læs mere

Aabent Brev til Mussolini

Aabent Brev til Mussolini Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Retterne kunne tilberedes af råvarer, som var i feltrationerne tilsat råvarer, som kunne skaffes fra omkringliggende gårde, fx æg.

Retterne kunne tilberedes af råvarer, som var i feltrationerne tilsat råvarer, som kunne skaffes fra omkringliggende gårde, fx æg. Da den kendte kogebogsforfatter Anne-Marie Mangor, også kendt som Madam Mangor, hørte, at soldaterne sultede, udgav hun Kogebog for Soldaten i Felten med 12 opskrifter på fx kogte æg, boller til suppen,

Læs mere

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareøkonomisk Institut Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Læs mere

Hans Majestæt Urkokken

Hans Majestæt Urkokken Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Sønderjyllands Prinsesse

Sønderjyllands Prinsesse Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Pinsen har Bud til os alle

Pinsen har Bud til os alle Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Fru Inger til Østeraad. 1. versjon, TarkUiB NT280r (rollehefte, Jens Bjelke)

Fru Inger til Østeraad. 1. versjon, TarkUiB NT280r (rollehefte, Jens Bjelke) Fru Inger til Østeraad 1854 Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Ingrid Falkenberg, Bjørg Harvey, Stine Brenna Taugbøl 1 Jens Bjelke, svensk Befalingsmand i «Fru Inger

Læs mere

Følger af forbuden Kjærlighed

Følger af forbuden Kjærlighed Følger af forbuden Kjærlighed Rædsel fylder vor Tanke Tidt ved Romaners Spind, Frygtsomt Hjerterne banke, Bleg bliver mangen Kind, Men naar man saa betænker, At det opfundet var, Brister strax Frygtens

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 110-1922)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 110-1922) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 110-1922) Originalt emne Aarhus Sporveje Belysningsvæsen Elektricitetsafgift Kørsel Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 20. april 1922 2) Byrådsmødet den 15. maj 1922

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Bygningsvæsen Bygningsvæsen i Almindelighed Stefanshjemmet Sundhedsvæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 24. januar 1929 2) Byrådsmødet den 7. februar 1929

Læs mere

Læserbrevsfejden 1899

Læserbrevsfejden 1899 Læserbrevsfejden 1899 Gennem læsebrevsfejden fra 18. februar 1899 28. juni 1899 mellem Kaptajn Peter Mærsk Møller og Skibsbygger J. Ring-Andersen kan overgangen fra den traditionelle træ- og sejlskibssejlads

Læs mere

Ark No 58/1883. Til Byraadet!

Ark No 58/1883. Til Byraadet! Til Byraadet! Undertegnede, Datter af Snedkermester Vedel Jensen, tillader sig herved ærbødigst at ansøge de højtærede Byraad om at maatte komme i Betragtning ved Besættelsen af den ledige Læreindeplads

Læs mere

Alle Mand i Gang med at dige

Alle Mand i Gang med at dige Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere