Empati og næstekærlighed Anton Eg Andersens foredrag på Regionskonferencen 13. juni 2015

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Empati og næstekærlighed Anton Eg Andersens foredrag på Regionskonferencen 13. juni 2015"

Transkript

1 Empati og næstekærlighed Anton Eg Andersens foredrag på Regionskonferencen 13. juni 2015 Tak for indbydelsen og velkomsten. Det er en ære og et privilegium for mig at blive bedt om at komme og tale til jer Y s-men, som selv i så udpræget grad viser næstekærlighed gennem jeres arbejde. Og jeg har også allerede mærket megen empati, medens jeg har været her. Empati og Næstekærlighed er to begreber, som det giver god mening at stille op ved siden af hinanden. Empati er blevet et meget anvendt begreb i dagens Danmark. Næstekærlighed, der er et gammelt kristent begreb, som stadig er meget relevant, bruges ikke meget uden for kristne kredse. Jeg vil lægge ud med en nærmere præcisering af begreberne empati og næstekærlighed. Derefter har jeg valgt nogle få glimt i historien, som jeg mener er væsentlige for en forståelse af, hvorfor begrebet næstekærlighed findes hos os, som det gør i dag. Det gælder ikke mindst den form for næstekærlighed, som vi finder i den kristne menighedstjeneste, som vi kalder diakoni. Så vil jeg komme ind på spørgsmålet om, hvordan ser det ud med næstekærligheden i vores samfund dag? Sidst vil jeg se på nogle store udfordringer, som jeg mener vi står over for nu og i fremtiden. Det er mit håb, at mit oplæg kan føre til en frugtbar drøftelse, der starter her, og som I kan tage videre med hjem til fortsat overvejelse i jeres videre tjeneste både individuelt og i de fællesskaber, som I er en del af. Begrebernes oprindelse og betydning: Næstekærlighed mener vi nok - er et velkendt begreb fra kristendommen især fra Jesu forkyndelse. Du skal elske din næste som dig selv. Det er sandt, men udtrykket er meget ældre end det. Det vil vi vende tilbage til. Empati er et lige så gammelt begreb, som stammer fra den hellenistiske kultur, som var udbredt og blomstrede i Grækenland og det østlige middelhavsområde længe før vor tidsregning. Det er imidlertid først gennem de seneste årtier, at empati er gået hen og blevet et nutidigt nøglebegreb. Det skyldes især den amerikanske psykoterapeut Carl Rogers, som i sit arbejde med den klientcentrerede terapi indførte begrebet aktiv lytning, som indebærer empati. Begrebet empati anvendes nu bredt, især blandt personer, som i deres professionelle virke arbejder med mennesker. 1

2 Empati defineres som evnen til at kunne forstå og leve sig ind i en anden persons følelser og situation. Det betyder, at man i mødet med den anden er opmærksomt nærværende med indføling, indfølingsevne og indlevelse i den andens situation. Der er med empati tale om en slags følelsernes intelligens - et begreb, som ligeledes er blevet kendt gennem de seneste 20 år, siden Daniel Goleman i 1995 udgav bogen Emotional Intelligence på dansk Følelsernes intelligens. Hans bøger er solgt i mere end 5 millioner eksemplarer på 40 sprog. Et andet begreb, som anvendes meget i nutiden, er Mindfulness, der handler om at være opmærksomt nærværende, som en modreaktion til den udbredte overfladiskhed og manglende nærvær. Mindfulness udtrykker noget af det samme som empati. Det er vigtigt at præcisere empatiens grænser. Det kan vi gøre ved at inddrage et andet velkendt ord med græsk oprindelse nemlig ordet sympati som grundlæggende betyder samfølelse. Sympati betyder, at jeg går med den anden med min egen følelsesmæssige indstilling og handling. Vi kender begrebet sympati-strejke. Apostlen Paulus taler om den oprigtige kristne kærlighed og siger: At den indebærer at være glad med de glade og at græde med de grædende. Det er et typisk eksempel på sympati. Hvis der kommer et grædende menneske til mig som psykolog eller sjælesørger, - hvilket tit sker, så skal jeg lytte med empati. Men det er ikke meningen, at jeg selv skal græde i sympati og bruge kleenex ligesom den, der letter sit hjerte. Det ville virke helt forkert. Jeg skal lytte med empati være god til at lytte med opmærksomt nærvær og indlevelse i personens situation, men jeg skal så at sige holde mig på min egen banehalvdel, for at den, der er ked af det, kan spille bold med mig. Der findes forskellige typer af samtaler. Der er forskel på en sjælesørgerisk samtale, en terapeutisk samtale og en almindelig samtale. Men empati som opmærksomt lyttende nærvær er nødvendig i alle tre typer, hvis samtalen skal være meningsfuld. Netop næstekærligheden er en af de særlige egenskaber, som kendetegner en sjælesørgerisk samtale, og som løfter den op i en kategori for sig, hvor sjælesørgeren skal være klar til at yde troshjælp og livshjælp til den søgende. Empati handler altså om at være til stede, nærværende, opmærksomt, aktivt lyttende og indlevende. Men der er grænser for, hvor langt den empatiske behandler eller hjælper skal gå. Næstekærligheden går ofte et skridt videre, fordi næstekærligheden også indebærer en dimension af aktiv handling. Sædvanligvis forbinder vi buddet om næstekærlighed med Jesu forkyndelse, og det er helt rigtigt. Men næstekærlighedens historie og dens rødder går meget længere tilbage i tiden end nytestamentlig tid. Vi finder næstekærlighedens rødder helt tilbage i Bibelens ældste tradition i Moseloven, hvorfra vi især kender De Ti Bud. 2

3 Centralt i Moseloven eller Toraen som jøderne kalder den, finder vi foruden De Ti Bud en lang række andre bud, love og forordninger og formaninger i imperativ, som rettroende jøder skulle leve op til sammen med De Ti Bud. Her iblandt er der tre påbud, som jeg vil betegne som næstekærlighedens tidligste rødder: For det første buddet: Du skal elske din næste som dig selv. For det andet: I skal tage jer af enkerne og de forældreløse. Og for det tredje: I skal tage jer af de fremmede iblandt jer. Vi kan hermed konstatere, at buddet om at praktisere næstekærlighed både individuelt og kollektivt - går mere end 3 tusinde år tilbage i tiden. Næstekærligheden var et centralt element i det jødiske folks historie og trospraksis. Herfra går der en direkte linje til Det Nye Testamentes beretninger og tale om næstekærlighed, både som en del af troslæren og ikke mindst som troens udtryk i praksis. Netop den indbyrdes kærlighed og indbyrdes omsorg var kendetegn i de første kristne menigheder, og det har det været lige siden op igennem de kristne kirkers og menigheders historie. Det var noget, man bemærkede og talte om. Den kristne næstekærlighed er imidlertid anderledes og mere end jødisk trospraksis. Med Jesu virke og forkyndelse sker der en radikalisering af troen. Flere eksempler kunne hentes frem. Et godt eksempel på, hvor langt videre næstekærligheden går, er Jesu velkendte lignelse om Den Barmhjertige Samaritaner. Lukasevangeliet Historien om manden på rejse, der blev overfaldet og slået ned og frarøvet sine ejendele, og som lå døende i grøften, medens mennesker gik forbi. Det var ikke de rettroende, der hjalp - de gik forbi. Men en totalt fremmed fra nabofolket, som man foragtede en samaritaner, han stopper op og tilsidesætter sit eget og gør det nødvendige og redder manden. Ja, han gør langt mere, end hvad man kunne forvente. Han var en næste for manden, der faldt blandt røvere, siger Jesus. Næstekærlighedens radikale imperativ Historien om Den Barmhjertige Samaritaner viser radikaliteten i Jesu forkyndelse. Den er blevet et eksempel til efterfølgelse i den kristne kirke. Det radikale i Jesu forkyndelse i den er næstekærlighedens imperativ som bliver et gennemgående tema og en inspiration i de første kristne menigheder og senere hele vejen i den kristne kirkes historie helt op i nutiden. Du skal elske din næste som dig selv. Du skal være mod andre, sådan som du ønsker, de skal være imod dig, som den gyldne regel lyder som en etisk grundregel, formuleret af Jesus i Bjergprædikenen: "Alt, hvad I vil, at mennesker skal gøre mod jer, det skal I også gøre mod dem" (Matth. 7,12, jf. Luk. 6,31). 3

4 Hvis nogen vil spørge om en begrundelse: Hvorfor skal vi udøve næstekærlighed? Så giver apostlen Johannes svaret i 1. Johannes brev : Fordi Gud elskede os først, så er vi også skyldige at elske brødrene. Men hvem er så brødrene? Hvem er min næste? Og her er det, at Jesu radikalisering af budskabet træder frem min næste er ikke kun brødrene altså vore søskende i troen ikke kun vore egne vore landsmænd. Min næste er også en vildt fremmed, som trænger til hjælp, som manden, der var blevet overfaldet og slået halvt ihjel af røvere. Næstekærlighedens imperativ og buddet om næstekærlighed i praksis gælder altså også i mødet med totalt fremmede medmennesker, som er i nød. I Apostlenes Gerninger (kap. 6) hører vi om menighedens næstekærligheds-tjeneste med at bespise fattige enker i Jerusalem. Det griber man praktisk an ved at udvælge og indvie de første kristne menighedstjenere - diakoner, som skulle tage vare på denne tjeneste. Her ser vi de første strukturer af en organiseret næstekærlighed kristen barmhjertighed i tjeneste - diakoni. Der dannes et team af mennesker med et bestemt formål: Bespisning af fattige enker. Det er en nyskabelse på NT-tid - men rødderne går mere end 1000 år længere tilbage i tiden. Husk enkerne, de forældreløse og de fremmede iblandt jer. Det var tre grupper af svage medborgere, som let kunne stå uden forsørgelse i datidens samfund. Hvis man ikke hørte til en husstand i det etablerede samfund, var enke eller forældreløs eller fremmed, så var man meget dårligt stillet og henvist til at leve af andres nåde og barmhjertighed. Derfor formaningen om at huske dem, og om at elske sin næste som sig selv. Det fører til næstekærlighed i praksis, også kaldet diakoni, i de første kristne menigheder. Den første kristne kirke - især Jerusalem-menigheden - var bygget på den gamle jødiske tradition, med at huske enkerne, de faderløse og de fremmede. Herfra spreder den kristne næstekærlighedstjeneste diakonien sig med kristendommen ud i den da kendte civiliserede verden, først i den græsktalende verden og senere ud i Romerriget, efter at forfølgelsen af de kristne var stoppet og kristendommen var blevet statsreligion i det mægtige Romerrige i begyndelsen af 300-tallet. Når vi skal konkludere ud fra Det Nye Testamente og Bibelen i det hele taget, så står vi med kaldet til næstekærlighed i praksis kaldet til at være ordets gørere og ikke kun dets hørere, som Jesu bror apostlen Jakob formulerer det. Jak. 1,22. Næstekærlighedens imperativ gælder både på det individuelle plan og på det kollektive plan. Det individuelle - Et individuelt kald til den enkelte troende - en barmhjertig samaritaner i mødet med et nødstedt medmenneske uplanlagt spontant. Og det gælder også det kollektive i form af et kollektivt kald til det troende fællesskab om at udøve barmhjertighed og næstekærlighed, som fører til, at den hjælpende næstekærlighed organiseres. 4

5 Ræsonnementet er dette: Da vi som en forsamling af troende alle er forpligtede på at vise næstekærlighed og hjælpe ligesom den barmhjertige samaritaner, så lad os organisere det og lave en slags samaritanerkorps, sådan at vi er klar med hjælpen, når mennesker kommer i nød. En foreløbig konklusion er altså, at næstekærligheden er et mere omfattende og mere vidtrækkende begreb end empati, men næstekærligheden omfatter også alle de kvaliteter, som empati indebærer. Der findes ingen næstekærlighed i praksis uden empati, men den såkaldte professionelle empati går ikke lige så langt som næstekærligheden, og dens sprog er et andet. Empatien har sine professionelle regler; der er en grænse mellem dig som fagperson og din patient, din klient - eller hvad de nu kaldes. I øjeblikket skal vi sige og skrive borgeren i vores samarbejde med kommunen. Det er behandlersamfundets empatiske sprog. Vi er alle sammen borgere i velfærdssamfundet. Det er positivt ment, og vi skal møde dem i øjenhøjde, som det hedder med et forslidt udtryk. Næstekærlighedens sprog er et andet end empatiens her tales der om mennesker. Sé mennesket se medmennesket, som om det var dig selv, og gør så det, som kærligheden byder dig at gøre. Næstekærligheden tilsiger os, at vi skal møde hinanden som ligeværdige mennesker - medmennesker med respekt og anerkendelse, idet vi altid husker Paulus ord: Størst er kærligheden. Derfor rækker næstekærligheden meget videre end empatien. Empatien har ganske vist også sit imperativ - du skal møde dit medmenneske med nærvær og indlevelsesevne - evne til at sætte dig selv i den andens sted og være indfølende omkring, hvordan den anden har det. Men du skal ifølge empatien ikke gå ind i den andens sted, som næstekærligheden fordrer det. Netop det, at næstekærligheden ofte er aktiv i handling, er en væsentlig forskel, som gør, at næstekærligheden rækker videre end empatien. Personlige erfaringer Jeg vil dele nogle af mine personlige erfaringer, hvor jeg blev udfordret og oplevede, at næstekærligheden måtte række videre end empatien og den empatiske lytten. Der var nogle situationer i min præstetid, hvor jeg blev stærkt udfordret og handlede. En mandlig psykiatrisk patient, som jeg havde talt en del med, ringede og sagde: Jeg har taget alle mine piller. Han var udskrevet til sin egen lejlighed. Jeg vidste, han havde mange piller af flere slags. OK jeg kommer. Jeg kastede mig ud i bilen og var hos ham på to-tre minutter. Han lukkede mig ind og viste mig de tomme pilleglas. Jeg ville dø. Men jeg kunne ikke sove. Og nu tør jeg ikke. Hvad vil du? Jeg ville dø, men nu tør jeg ikke. Hvis du ikke tør dø, så må du leve. Kom. Så kører vi. Og af sted i stationcaren for fuld fart til Slagelse Sygehus, hvor jeg gik direkte til en sygeplejerske i receptionen i det fyldte venteværelse. For en gangs skyld var der ingen ventetid i hvert fald ikke for os. Kort tid efter blev han pumpet ud, medens jeg holdt ham i hånden. De beholdt ham på sygehuset. Og jeg fik nøglen med hjem for at passe katten. 5

6 Der er delte meninger: Du skulle have ringet efter en ambulance. Jeg ræsonnerede, at jeg kunne spare et værdifuldt kvarter ved at køre selv, så det gjorde jeg, og det ville jeg nok gøre igen. En anden episode fandt sted på et tidspunkt, hvor vi havde mange flygtninge i Dianalund. En del af dem var kristne og kom i kirken, og jeg fik meget med dem at gøre. Et rumænsk par med en datter havde jeg talt meget med. De fik ikke opholdstilladelse og skulle rejse ud af landet. En dag ringede det på døren, og de stod der med alle deres tasker. The police is coming. Please help us. Der havde været en konflikt over nogle lånte penge, der hvor de boede. Det var endt i et skænderi og trusler. Der var blevet ringet efter politiet, som nu var på vej. Jeg vidste, det ville betyde, at de ville blive sendt tilbage til Rumænien. De arbejdede på at komme til Australien, hvor de var ved at søge visum. Jeg traf en hurtig beslutning, fik dem i bilen, og kørte ud af byen den ene vej, medens politiet med udrykning var på vej den anden vej. Jeg kørte dem til en pensioneret kollega og hans kone, som jeg vidste hjalp flygtninge under jorden. Dagen efter blev jeg kontaktet af politiet, som ville vide, hvor de opholdt sig. Det syntes jeg ikke, jeg skulle sige, så jeg svarede undvigende, men vedgik, at jeg havde hjulpet dem med transport, og sagde så: De opholder sig ikke længere her i politikredsen. Godt, så henlægger vi sagen. Nogle uger senere fik jeg den opgave at køre dem til Politigården i København. De havde nu fået deres visa til Australien, og deres udrejse med politieskorte var blevet arrangeret. Det blev enden på den historie. Men ikke helt. En nytårsaften blev jeg ringet op af manden fra Australien. Happy New Year, Anton. I am in Australia. Thank you! Bagefter tænkte jeg meget over det. At tænke sig, at det, som jeg havde gjort, som dog kun var en lille ting, det kunne gøre så stor en forskel i nogle menneskers liv! Det peger på noget principielt ved næstekærlighedens gerninger, at det, som er en lille ting at gøre for den, som har overskud til det, det kan have meget stor betydning for den, der modtager hjælpen ja, det kan i nogle tilfælde være et spørgsmål om liv eller død. Det blev vi mindet stærkt om her i foråret, hvor der var megen fokus hele aktionen med at hjælpe de danske jøder med at flygte til Sverige under krigen, hvor mange almindelige danskere selv satte livet på spil for at hjælpe. Når du gør noget, som de nævnte eksempler, så rejser det det principielle spørgsmål om civil ulydighed. Det at overtræde landets love, fordi ens samvittighed eller et andet højere formål tilsiger én at gøre det. Det skal man selvfølgelig ikke tage let på, men samtidig viser mange eksempler i historien, at det er vigtigt at handle efter sin samvittighed og overbevisning. 6

7 Næstekærlighed i praksis går som en rød tråd gennem kristendommen Efterhånden som kristendommen udvikler sig, er der især to hovedspor, som næstekærligheden og diakonien udfolder sig i nemlig for det første menighedsdiakoni, der typisk udgår fra de store bykirker og deres menigheder. Og for det andet udvikler den institutionelle diakoni sig som ordensdiakoni og blomstrer gennem munkevæsenet med munke og nonner i forskellige ordener, der vier deres liv til tjeneste i klosterfællesskaberne, der ofte varetager omsorg for fattige, syge og døende i lokalområdet. Det bliver også munke, der bringer kristendom og klostervæsenet til Danmark i Middelalderen. Kristendommens menneskesyn og værdier kommer til at præge det danske samfund. Næstekærlighedens udtryk i praksis - det individuelle og det kollektive - bliver hoved-trends, der løber hele vejen gennem den kristne kirkes historie. Disse hoved-trends fører os helt op til nutiden med de kirkelige diakonale organisationer, som vi har her i Danmark og i andre lande. Dette omfatter også Y s-men bevægelsen, som samler os her i dag. Kristendommen i Danmark, som blev indført ved mission af den romersk katolske kirke og munkevæsenet, gennemgår to store og epokegørende forandringer, der kommer til at præge den videre udvikling: Med Reformationen sker der en bevægelse fra de største institutioner til de allermindste de enkelte husstande med Luthers formaning til at undervise alle, sådan som en husfader letfatteligt skal undervise sin husstand, som det hedder i indledningen til Martin Luthers Lille Katekismus. Reformationen betød i høj grad, at evangeliet bliver bredt ud til lægfolket på modersmålet, så alle kunne høre det og forstå det. Luther oversætter Bibelen til tysk, og snart blev den oversat til dansk og trykt sammen med katekismer - troslære i lommeformat, hvor Jesu bud om at elske sin næste og hjælpe ham, hvis han er i nød, bliver bredt ud til alt folket. Og sådan fortsatte traditionen lige til vore bedsteforældres tid. Det næste store skift i dansk kirke- og diakonihistorie kommer med den kongelige enevældes afskaffelse og Grundlovens vedtagelse i Vi har lige fejret Grundlovsdag. Grundlovens bestemmelser om tros- og religionsfrihed og frihed til at forsamles i foreninger fik enorm betydning. Jeg ved ikke, om I er bevidste om, hvor værdifuldt det er. En konference som den, vi holder her i dag, er ikke lovlig eller mulig i en række af verdens lande. Det er da tankevækkende. Den grundlovssikrede frihed banede vejen for 1800-tallets vækkelsesbevægelser og de gudelige forsamlinger. De vakte troende - især i Indre Mission og andre af de såkaldte gudelige forsamlinger - udgjorde den folkelig basis, der gjorde fremvæksten af de kirkelige - diakonale institutioner mulig. I slutningen af 1800-tallet tager den institutionelle diakoni, der udspringer af vækkelserne, virkelig fart i Danmark. Motivationen er utvivlsomt hjerteskærende behov blandt mennesker i samfundet, der havde det skidt. Men inspirationen var tillige en levende forkyndelse af evangeliet med kaldet til efterfølgelse i tjeneste for næsten. 7

8 De kirkelige diakonale organisationer, som praktiserede næstekærlighed i omsorgen for trængende borgere, fik en storhedstid i 1900-tallet. Det skete ofte i et tæt samarbejde med det offentlige, som betalte for varetagelsen af funktioner som ophold, pleje og behandling af syge og trængende mennesker. Sekularisering Efterhånden som samfundsudviklingen bar velfærdsstaten fremad, skete der imidlertid også i takt hermed en tiltagende sekularisering. Samfundet er blevet mere verdsligt. Det offentlige har overtaget flere opgaver fra de kristne og private organisationer. Mange kristne institutioner, både små og store, er blevet nedlagt i takt med de skiftende tider. Andre har formået at tilpasse og omstille sig og følge med i et tæt samarbejde med det offentlige. Hvor velfærdsstaten for år siden tog over, sker der i dag den modsatte bevægelse. Motiveret af nødvendigheden af besparelser fralægger det offentlige sig flere og flere opgaver. Den sociale velfærdsstat levede i en periode med en forestilling om, at den kunne tilgodese alle behov for omsorg og næstekærlighed i praksis. Det skete ved, at man nationaliserede en række opgaver, som tidligere blev varetaget af private og kirkelige organisationer. Nu står man så med den erkendelse, at det ikke i tilstrækkelig grad har virket efter hensigten. Det offentlige magter ikke at løfte opgaven og tilgodese, at alle har det godt, og at alle behov bliver dækket. Det bliver alt for omstændeligt, for administrativt tungt og alt for dyrt, hvis stat, regioner og kommuner skal varetage alle behov for omsorg. Så i dag går udviklingen den anden vej. Det offentlige Danmark skubber opgaver fra sig. Og så sker der enten det, at behovene ikke bliver tilgodeset - eller, at de private og frivillige sektorer må på banen igen. Det gælder ikke mindst de kirkelige diakonale og sociale organisationer, som i dag oplever en meget stor stigning i antallet af mennesker, der søger hjælp. I mange situationer bliver det dem, der må tage sig af de svageste borgere i vores samfund. Jeg mener at se en interessant parallel fra slutningen af 1800-tallet til nutiden i begyndelsen af det 21. årh. - nemlig den parallel, at det offentlige samfund, som i sin velfærdskådhed mange steder overtog de opgaver, som de diakonale institutioner tidligere varetog nu viser det sig alligevel ikke magter at løfte opgaven med at tage vare på samfundets svageste. Samfundet er under forandring Vi står i en samfundsmæssig forandringsproces i disse år, hvor velfærdssamfundet er i hastig forandring og ikke længere mener at have råd til at varetage de opgaver, som det offentlige overtog fra de diakonale institutioner i 60-erne og 70-erne. Når jeg på dette sted kommer med nogle samfundskritiske bemærkninger, så skal I vide, at jeg gør det på baggrund af den opfattelse, at vi er utrolig privilegerede her i Danmark og stadig har et af de bedste samfund i denne verden. 8

9 Andre er ikke lige så heldige. Jeg har i 7 år af mit liv rejst og arbejdet i andre lande - heraf halvdelen af tiden i såkaldte udviklingslande. Jeg har især i Indien, hvor jeg har været i fire perioder, set mennesker ligge på gaden og dø af sult og set menneskelig armod, afmagt og nød, som vi slet ikke kan forestille os her i Danmark. Her hos os vil vi gerne rose os af at være de dygtigste nogensinde i menneskehedens historie. På nogen områder er vi. Vi har i dag den største viden nogensinde. Men viden er ikke nok til, at tingene fungerer. Vi mener, at vi har den største kunnen. Det er helt utroligt, hvad vi mennesker kan, når vi sætter os for at gøre det. Det sidste hvad vi gør - det er lige præcis det, som er kernen i alt det her. Nemlig spørgsmålet om, hvad vi ender med at gøre. Samtidig med den største viden og kunnen er det et paradoks, at vores samfund og flere andre af de såkaldte vestlige samfund er havnet i luksusfælden. Der er ikke længere råd til at bage de store brød, man har slået op, da det gik ufatteligt godt. Mennesker bliver tabt, fordi systemerne ikke længere slår til. Jeg er godt klar over, at vi rører ved en politisk diskussion her. En diskussion, der går på, hvilke opgaver samfundet har råd til at varetage, og hvilke der ikke er råd til. Det handler især om de værdier og det menneskesyn, der skal bygges på. Dér hvor det kristne menneskesyn og de kristne værdier tidligere var en given ting, dér er det ikke længere nogen selvfølge. Jeg tror ikke, at jeg er alene om at mene, at samfundet har råd til at tage vare på de svagestes basale behov, hvis man vil prioritere det. Jeg arbejder til daglig sammen med mine medarbejdere med aktivering, udvikling og afklaring af kontanthjælpsmodtagere. Jeg har i den forbindelse gennem de sidste 5½ år mødt mere end 400 borgere - mennesker med hver deres historie og skæbne. Min observation er, at flere og flere ikke længere formår at leve op til samfundets krav. Og at systemet opleves mere og mere umenneskeligt. Kontakten med det offentlige foregår ofte ikke længere ved kontakt med et levende menneske. Du får computerproducerede breve i din e- boks. Du skal betjene dig selv på nettet. Hvis du prøver at ringe, får du ofte en telefonsvarer. Hvis du ikke får læst brevene i din e-boks tit skrevet på et kompliceret sprog med henvisning til love og paragraffer. Hvis du ikke lige får reageret, som det foreskrives, får aktiveret din profil på Jobnet og søgt arbejde selv om du er så syg, at du ikke kan arbejde. Hvis du ikke kan gå på nettet og ikke kan læse og honorere kommunens krav, så bliver du bedømt som ikke stående til rådighed, og det sanktioneres ofte med reduktion i kontanthjælpen - nogle gange bliver der lukket helt. Jeg har set folk give op over for systemet og blive hjemløse. Set andre blive henvist til at leve uden forsørgelse. Og så har der kun været familie og venner og de kirkelige diakonale institutioners varmestuer tilbage at ty til. 9

10 Forandringen i samfundet betyder nye opgaver for de kirkelige diakonale organisationer. Her oplever vi et tiltagende pres af mennesker med store behov. Og efter alle solemærker at dømme bliver der mere og mere brug for varmestuer og anden diakonal nødhjælp. I dag er der mange flere hjemløse i Københavns og andre større byers gader. Der er i det hele taget et stort behov for hjem de hjemløse er ikke kun dem, der lever på gaden i storbyerne. Menneskers oplevelse af hjemløshed breder sig i vores samfund. Mange oplever sig ensomme og hjemløse, som de sidder alene i deres almennyttige, sociale et- eller toværelses, hvor samfundet har sørget for de materielle rammer, men ikke for den immaterielle bløde side af livet, hvor det handler om mening i tilværelsen, så mennesker kan opleve deres liv meningsfulde og værd at leve. Vi er midt i en valgkamp, hvor vi diskuterer, hvordan vore samfund skal være fremover. Uanset hvad vi hver især måtte mene, og hvilken politisk farve vi sympatiserer med, så bliver resultatet det samme: Der bliver mere behov for næstekærlighed og diakoni i de kommende år og ikke mindre. Vores samfund blev bygget på kristne værdier. Jeg mener, at det er vigtigt at indse, at vores samfund er bygget på kristne værdier ikke mindst den kristne næstekærlighed. Det er en af de vigtige ingredienser, som har gjort vores samfund til et velfærdssamfund. Min påstand er, at næstekærligheden er af afgørende betydning for sammenhængskraften i vores samfund. Hvis det er rigtigt, så betyder det også, at vores samfund vil gå i opløsning uden næstekærlighed. Hvis flere og flere bliver egoistiske og sig selv nærmest, så mister vores samfund sin sammenhængskraft og går i opløsning / falder fra hinanden. Og empatien - vigtig som den er - er ikke i sig selv tilstrækkelig til at holde vores samfund sammen. Den kristne næstekærlighed er ikke længere nogen given ting i vores samfund. Noget væsentligt er i fare for at gå tabt. - Vi står i fare for at miste noget betydningsfuldt. Derfor er næstekærligheden - som udspringer af evangeliets forkyndelse - så utrolig vigtigt. Derfor er det vigtigt at næstekærligheden får en renæssance i vores samfund, for at vi ikke skal miste en betydelig del af samfundets sammenhængskraft. Min påstand er altså, at vi står med en parallel til slutningen af 1800-tallets sociale behov og samtidig står i en helt ny situation. At vi er på vej ind i en tid, hvor der vil blive behov for næstekærlighed i praksis - diakoni - på en skala og i et omfang som aldrig set tidligere, på grund af massive behov. Det betyder, at vi i de kirkelige diakonale organisationer står over for at skulle genopfinde og redefinere os selv og vore opgaver. I den proces bliver det også nødvendigt at kæmpe med, hvordan vi sprogligt udtrykker os og italesætter det, vi har at sige til den del af samfundet, som står fremmede over for det, vi siger. 10

11 Min konklusion er, at næstekærligheden er en uerstattelig ingrediens i vores samfund. Derfor trænger vi til en ny næstekærligheds-vækkelse i vores samfund og vore mellemmenneskelige fællesskaber, som en reaktion mod den tiltagende kulde og umenneskelighed, der griber om sig inden både inden for det offentlige og det private Danmark. Jeg vil slutte med nogle nutidige udfordringer og pejlemærker for fremtiden: Tiltagende behov i takt med en tiltagende fattigdom og social nød blandt mange. De vesteuropæiske velfærdssamfund producerer mennesker, som bliver tabt socialt i en hidtil uset mængde. Arbejdsløsheden er værst i Sydeuropa, hvor ca. ¼ af alle yngre er arbejdsløse i flere lande. En ny fattigdom breder sig i Europa. Og det er ikke kun de arbejdsløse, der er fattige. Et nyt fænomen breder sig. De arbejdende fattige. The working poor. Mennesker, der skønt de arbejder, har svært ved at følge med de stigende leveomkostninger i samfundet. Også her i Danmark ser vi en udvikling med en tiltagende fattigdom og social nød blandt flere mennesker, som ikke formår at følge med i samfundet. Og vi ser en nød på en anden måde i form af en stigende ensomhed blandt mange andre, som ikke er materielt fattige, men er fattige på fællesskab med andre mennesker. Undersøgelser om lykke og tilfredshed i livet viser, at disse værdifulde kvaliteter kommer i kraft at et relationelt samspil med andre. Derfor duer isolation og ensomhed ikke. Et tiltagende pres på Vesteuropa og Danmark af flygtninge fra fattigdom, krig og nød i Afrika og Mellemøsten. Man talte tidligere om The American Dream. Det gør man stadig i Syd- og Mellemamerika. I dag har millioner i Mellemøsten og Afrika en drøm om Europa. Samlet set er mere end 50 millioner mennesker på flugt fra krige og nødsituationer i verden i dag. Ikke siden 2. verdenskrig har der her i vores del af verden været så mange millioner mennesker fordrevet fra deres hjem og på flugt som flygtninge, hvor vi også oplever presset her i Danmark. Samlet set står vi med de største farer og udfordringer, verden har set siden 2. verdenskrig. De gamle europæiske kulturer, som har præget store dele af vores nuværende verden, er i identitetskrise. Det gælder også den danske kultur. Pave Frans, der selv kommer fra Sydamerika, har sammenlignet Europa med en desorienteret bedstemor. En ældre dame, der har mistet orienteringen, så hun ikke rigtigt ved, hvor hun er eller hvor, hun er på vej hen. Hér i Europa er vi usikre på os selv, vores eget værd og vores rolle i en globaliseret verden. Jeg mener, at vi her i Europa bør besinde os på de værdier, som vore samfund er bygget på, og som i så høj grad har præget vores nuværende verden. Det er tiden, vi finder arvesølvet frem og får det pudset. Men det positive er - og det er vigtigt for mig, at det her ender positivt 11

12 at samtidig med de nævnte udfordringer står vi med de største muligheder og ressourcer, som menneskeheden nogen sinde har haft til rådighed. Vi kan, hvis vi vil, gøre noget ved alle disse udfordringer. En ny frivillighedsbevægelse. I den forbindelse er et nyt positivt element væksten i en ny frivillighedsbevægelse, som mange slutter op om. Frivilligheden og foreninger og bevægelser, der bæres af mennesker med et frivilligt engagement og ønsket om at gøre en positiv forskel, er på fremmarch. Frivillighedsbevægelser er kendetegnet ved, at mennesker med overskud gerne vil gøre noget for at hjælpe andre. Y s Men bevægelsen er et stærkt eksempel på en frivillighedsbevægelse, som kan være en rollemodel for andre. Derfor er min konklusion på nutiden: At der er behov for næstekærlighed og diakoni og Guds-inspireret, kreativ opfindsomhed og foretagsomhed som aldrig før. Der er behov for det dobbelte kærlighedsbud om at elske Gud og sin næste, der sætter meningen med livet her ind i en større mening og sammenhæng. Der er behov for den gyldne regel om at være mod andre, som vi ønsker, de skal være mod os. Der er behov for uselviskhed og kærlighed i praksis, som et modeksempel i forhold til det stærke fokus på det materielle og individuelle, der præger vores samfund, og som fører til egoisme, isolation og ensomhed. Der er som aldrig før brug for kristent engagement og næstekærlighed. Og til dem, som disse begreber er fremmede for, kan vi sige: Der er brug for al den empati med den bredest mulige betydning, som I kan mobilisere. Men empatien vil aldrig kunne erstatte næstekærligheden Tak for jeres opmærksomhed. Guds velsignelse og held og lykke med jeres arbejde. Der er stærkt brug for det. 12

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. 14-05-2015 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. Det går ikke altid så galt som præsten prædiker! Sådan kan man sommetider høre det sagt med et glimt i øjet. Så kan præsten

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015.docx 30-08-2015 side 1. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015. Tekst: Luk. 10,23-37.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015.docx 30-08-2015 side 1. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015. Tekst: Luk. 10,23-37. 30-08-2015 side 1 Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015. Tekst: Luk. 10,23-37. En kollega sagde engang noget, som jeg kom til at tænke på, da jeg skulle forberede prædikenen til i dag over den barmhjertige

Læs mere

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Jeg vil

Læs mere

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Jørgen Christensen 30. august 2015 13.s.e. Trin. Lukas 10,23-37 Salmer: 750-69 v.1-4 -683 52-697 --- Godmorgen.

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Jørgen Christensen 30. august 2015 13.s.e. Trin. Lukas 10,23-37 Salmer: 750-69 v.1-4 -683 52-697 --- Godmorgen. Prædiken Frederiksborg Slotskirke Jørgen Christensen 30. august 2015 13.s.e. Trin. Lukas 10,23-37 Salmer: 750-69 v.1-4 -683 52-697 Godmorgen. I Slotskirken står vi op, når vi synger salmer, vi sidder ned,

Læs mere

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Lad os alle rejse os og høre biblens tale om Guds omsorg

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1 25-01-2015 side 1 Prædiken til sidste s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Matt. 17,1-9 Hvem skal vi tro på? Moses, Muhammed eller Jesus? I 1968 holdt Kirkernes Verdensråd konference i Uppsala i Sverige,

Læs mere

er der næstekærlighedsbuddet og på den anden side muligheden eller mangel på samme for at yde hjælp.

er der næstekærlighedsbuddet og på den anden side muligheden eller mangel på samme for at yde hjælp. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 30. august 2015 Kirkedag: 13.s.e.Trin/A Tekst: Luk 10,23-37 Salmer: SK: 754 * 370 * 488 * 164,4 * 697 LL: 754 * 447 * 674,1-2+7 * 370 * 488 * 164,4 * 697

Læs mere

18. s. e. trin. I 2015 Ølgod

18. s. e. trin. I 2015 Ølgod For nogle år siden læste jeg i en avis om en ung kvinde, der var det forkerte sted på det forkerte tidspunkt. Hun blev det tilfældige offer for en overfaldsmand, og blev nedværdiget og ydmyget i al offentlighed.

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 16,19-31

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 16,19-31 1 1.søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 7. juni 2015 kl. 10.00. Koret Voices fra Sct. Pauli kyrka, Göteborg medvirker. Salmer: 745/434/685,v.4/614,v.1-5// 614,v.6-9/439/41/13. Åbningshilsen Hjertelig

Læs mere

13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373

13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373 1 13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373 Åbningshilsen Efter højmessen sørger en af vore frivillige for kirkefrokost, så

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2016 17-01-2016 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2016 17-01-2016 side 1 17-01-2016 side 1 Prædiken til sidste s. e. Hellig 3 Konger 2014. Tekst: Johs. 12,23-33. Det er vinter og sidste søndag efter helligtrekonger. I år, 2016, falder påsken meget tidligt, det er palmesøndag

Læs mere

Fokus på barnet, som behøver en familie

Fokus på barnet, som behøver en familie VERDENS BEDE-WEEKEND FOR BØRN I NØD 2010 Silkeborg Baptistkirke - søndag d. 6. juni 2010. Viva Network kalder hvert år kristne over hele verden til bøn for børn i nød. Ved dagens gudstjeneste sluttede

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt.

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt. 1 Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker Om jeg så tælles blandt de i klogeste i vores samfund, har indsigt i jura og økonomi, kender kunst og kultur og forstår svære

Læs mere

Arbejdspapir. til menighedsrådene i Viborg Stift til støtte for rådenes drøftelse om Visioner 2017

Arbejdspapir. til menighedsrådene i Viborg Stift til støtte for rådenes drøftelse om Visioner 2017 Arbejdspapir til menighedsrådene i Viborg Stift til støtte for rådenes drøftelse om er 2017 Udarbejdet af visionsgruppen under Viborg Stiftsråd med udgangspunkt i oplæg fra Stiftsudvalgene side 1 Løbenr.

Læs mere

2. søndag efter påske

2. søndag efter påske 2. søndag efter påske Salmevalg 408: Nu ringer alle klokker mod sky 664: Frelseren er mig en hyrde god 217: Min Jesus, lad mit hjerte få 227: Som den gyldne sol frembryder 42: I underværkers land jeg bor

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

Jeg tror, at præster og forkyndere, kirker og menigheder er nød til at stille sig selv disse spørgsmål om vores virke, om det er i samklang med det vi

Jeg tror, at præster og forkyndere, kirker og menigheder er nød til at stille sig selv disse spørgsmål om vores virke, om det er i samklang med det vi Gudstjeneste i Gørløse & Lille Lyngby Kirke den 5. juni 2016 Kirkedag: 2.s.e.Trin/B Tekst: Jer 15,10+15-21; Åb 3,14-22; Luk 14,25-35 Salmer: Gørløse: 736 * 618 * 305 * 272 * 474 * 613 LL: 736 * 618 * 272

Læs mere

ÅNDEN SOM MENTOR 24/7

ÅNDEN SOM MENTOR 24/7 Joh 16,5-15, s.1 Prædiken af Morten Munch 4 s e påske / 28. april 2013 Tekst: Joh 16,5-15 ÅNDEN SOM MENTOR 24/7 Fordel eller ulempe Det er det bedste for jer, at jeg går bort, sådan siger Jesus til disciplene.

Læs mere

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud Dåb: DDS 448: Fyldt af

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 14.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 14. s. efter trinitatis 2016 Tekst. Johs. 5,1-15.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 14.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 14. s. efter trinitatis 2016 Tekst. Johs. 5,1-15. 28-08-2016 side 1 Prædiken til 14. s. efter trinitatis 2016 Tekst. Johs. 5,1-15. Et møde med Gud. Et liv med sygdom, 38 år. Et helt arbejdslivs længde. Hvad han fejlede får vi ikke at vide. Hvad hans personlige

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Tekst: Es 45,5-12;1. kor 1,18-25; Mark 4,26-32 Og Jesus sagde:»med Guds rige er det ligesom

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Trinitatis søndag 31. maj 2015

Trinitatis søndag 31. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: At komme ind i Guds rige Salmer: 723, 356, 416; 582, 6 Evangelium: Joh. 3,1-15 Mange har i tidens løb spekuleret på hvorfor Nikodemus kom til Jesus om natten. Nikodemus var

Læs mere

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret 16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret barnedåb. Den festlige velkomst her i menigheden af lille

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til seksagesima søndag side 1. Prædiken til seksagesima søndag Tekst: Mark. 4,26-32.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til seksagesima søndag side 1. Prædiken til seksagesima søndag Tekst: Mark. 4,26-32. Prædiken til seksagesima søndag 2016 31-01-2016 side 1 Prædiken til seksagesima søndag 2012. Tekst: Mark. 4,26-32. Det er da nemt at være bonde. Put nogle korn i jorden, så kommer det hele af sig selv.

Læs mere

bøn, 369 Du som gi r os, Tillægget 100 salmer: 892 Troen er ikke en klippe

bøn, 369 Du som gi r os, Tillægget 100 salmer: 892 Troen er ikke en klippe Tekster: Jer 15,10.15-21, Åb 3,14-22, Luk 14,25-35 Salmer: Rødding 9.00 743 Nu rinder solen, 588 Herre, gør mit liv til bøn, 369 Du som gi r os, Tillægget 100 salmer: 892 Troen er ikke en klippe Lihme

Læs mere

Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571

Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571 1 Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen.

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Søndag 4. oktober også kaldet 18.søndag efter trinitatis. Da farisæerne hørte, at Jesus havde lukket munden på saddukæerne, samledes

Søndag 4. oktober også kaldet 18.søndag efter trinitatis. Da farisæerne hørte, at Jesus havde lukket munden på saddukæerne, samledes NU er næsten her Prædiken af Kristine S. Hestbech Søndag 4. oktober også kaldet 18.søndag efter trinitatis. Jeg prædiker over Matthæus kap.22, 34 46: Da farisæerne hørte, at Jesus havde lukket munden på

Læs mere

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 Indsamling til FKN Salmer: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 754, Se, nu stiger solen 698, Kain, hvor er din bror 123,7 613, Herre, du vandrer forsoningens vej Prædiken om at misunde og unde: Inde i mit

Læs mere

Ikke vores, men Guds frugt!

Ikke vores, men Guds frugt! Ikke vores, men Guds frugt! Luk 14,1-11 Salmer: 16-448-13-54-439/476-731 Kollekt: Seidelin, s. 107 Måne og sol, vand, luft og vind og blomster og børn skabte vor Gud. Himmel og jord, alting er hans, Herren

Læs mere

Odder Frimenighed Cellegruppeoplæg efteråret 2003

Odder Frimenighed Cellegruppeoplæg efteråret 2003 Odder Frimenighed Cellegruppeoplæg efteråret 2003 Cellegruppeoplægget tager udgangspunkt i første del af menighedens mission nemlig Mødested og i første punkt under dette punkt: Mødested mellem Gud og

Læs mere

KIRKEN ER.. 1. HVAD ER KIRKEN? KIRKEN ER MISSIONAL KIRKEN ER MENNESKER MODEL FOR AT TÆNKE KIRKE MISSIONAL OG DIAKONAL KIRKE

KIRKEN ER.. 1. HVAD ER KIRKEN? KIRKEN ER MISSIONAL KIRKEN ER MENNESKER MODEL FOR AT TÆNKE KIRKE MISSIONAL OG DIAKONAL KIRKE MISSIONAL OG DIAKONAL KIRKE Oplæg til samtale v. Samvirkende Menighedsplejers Årsmøde På Hotel Nyborg Strand Lørdag, den 10. april 2010 Mogens S. Mogensen Intercultural.dk MODEL FOR AT TÆNKE KIRKE 1 Kirken

Læs mere

14.s.e.trin.A. 2015 Luk 17,11-19 Salmer: 2-42-5 508-371-697 Kun én vender tilbage for at takke og give Gud æren. En samaritaner, en fremmed.

14.s.e.trin.A. 2015 Luk 17,11-19 Salmer: 2-42-5 508-371-697 Kun én vender tilbage for at takke og give Gud æren. En samaritaner, en fremmed. 14.s.e.trin.A. 2015 Luk 17,11-19 Salmer: 2-42-5 508-371-697 Kun én vender tilbage for at takke og give Gud æren. En samaritaner, en fremmed. Og vi forarges. Hvad med de 9 andre? De har da vidst, at det

Læs mere

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Påskens historie omfavner os, og bredes ud omkring os her efter påske. En vandring er begyndt gennem

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Matt 10,32-39

Evangeliet er læst fra kortrappen: Matt 10,32-39 1 Anden juledag, Sankt Stefans dag I. Sct. Pauls kirke 26. december 2015 kl. 10.00. Salmer:123/434/102/122//124/439/112/ Hvad er det, der gør jul til noget særligt /129 Åbningshilsen Festen for Undernes

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 7.s.e.trinitatis Prædiken til 7. søndag efter trinitatis Tekst. Luk. 19,1-10.

Bruger Side Prædiken til 7.s.e.trinitatis Prædiken til 7. søndag efter trinitatis Tekst. Luk. 19,1-10. Bruger Side 1 30-07-2017 Prædiken til 7. søndag efter trinitatis 2017. Tekst. Luk. 19,1-10. Små historier kan rejse store spørgsmål. Det er sommetider sådan at i en lille hverdagshandling sker der store

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

25. søndag efter Trinitatis

25. søndag efter Trinitatis 25. søndag efter Trinitatis Salmevalg 355: Gud har fra evighed givet sin Søn os til Herre 235: Verden igenfødelse 563: Sørger ej for dem, der sove 320: Midt iblandt os er Guds rige 536: Udrust dig, helt

Læs mere

Diakonikatekismus inspireret fra Norge, her formuleret af Henrik Stubkjær i: Det dyrebare menneske, Unitas 2005 (Kjell Nordstokke)

Diakonikatekismus inspireret fra Norge, her formuleret af Henrik Stubkjær i: Det dyrebare menneske, Unitas 2005 (Kjell Nordstokke) Diakonikatekismus inspireret fra Norge, her formuleret af Henrik Stubkjær i: Det dyrebare menneske, Unitas 2005 (Kjell Nordstokke) Indholdsfortegnelse 1. Hvad betyder ordet diakoni? 2. Hvad er diakoni?

Læs mere

LIVETS MENING. Prædiken af Morten Munch 18. s. e. trin / 29. sep. 2013 Tekst: Matt 22,34-46

LIVETS MENING. Prædiken af Morten Munch 18. s. e. trin / 29. sep. 2013 Tekst: Matt 22,34-46 Matt 22,34-46 s.1 Prædiken af Morten Munch 18. s. e. trin / 29. sep. 2013 Tekst: Matt 22,34-46 LIVETS MENING Hvad er meningen? Hvad i al verden er meningen? Hvad er livets mening? Mange vil sige, at der

Læs mere

Jeg er en klovn til at finde rundt. Det har jeg altid været.

Jeg er en klovn til at finde rundt. Det har jeg altid været. 1 af 5 Prædiken søndag d. 22. januar 2017. Metodistkirken i Odense. Thomas Risager, D.Min. Tekster: Matt 28,16-20 & Hebr 6,13-20. Jeg er en klovn til at finde rundt. Det har jeg altid været. Hvis man ser

Læs mere

Studie 12 Menigheden 67

Studie 12 Menigheden 67 Studie 12 Menigheden 67 Åbningshistorie Før- og efter-billeder kan somme tider virke meget overbevisende. På et tidspunkt bladrede jeg i et ugeblad nede i supermarkedet, efter først at have kigget efter,

Læs mere

Fold Kristendomsprofilen ud... på gulvet og i udvalgsarbejdet

Fold Kristendomsprofilen ud... på gulvet og i udvalgsarbejdet Kristendomsprofilen skal være en levende og dynamisk profil. En profil der også i fremtiden vil blive justeret, reformuleret og udviklet. Ligesom KFUM og KFUK er en levende og dynamisk bevægelse, skal

Læs mere

Bruger Side 1 27-09-2015 Prædiken til 17.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 17. søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Lukas 14,1-11.

Bruger Side 1 27-09-2015 Prædiken til 17.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 17. søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Lukas 14,1-11. Bruger Side 1 27-09-2015 Prædiken til 17. søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Lukas 14,1-11. Bor Jante i Bording? Jeg ved ikke om du kender Jante, eller om du nogen gang har mødt ham. Der siges at han

Læs mere

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang Prædiken til 22. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang 478 Vi kommer til din kirke, Gud op al den ting 675 Gud vi er i gode hænder Willy Egemose 418 - Herre Jesus kom at røre 613 Herre, du vandrer forsoningens

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 11.s.e.trinitatis Prædiken til 11. søndag efter trinitatis Tekst. Lukas 18,9-14.

Bruger Side Prædiken til 11.s.e.trinitatis Prædiken til 11. søndag efter trinitatis Tekst. Lukas 18,9-14. Bruger Side 1 27-08-2017 Prædiken til 11. søndag efter trinitatis 2017. Tekst. Lukas 18,9-14. Vi sammenligner os med hinanden. Måske går vi ikke ligefrem i Kirken og gør det, vi gå på de sociale medier.

Læs mere

365 Guds kærlighed ej grænse ved, 723 Naturen holder pinsefest

365 Guds kærlighed ej grænse ved, 723 Naturen holder pinsefest Joel 3,1-5, Rom 8,31b-39, Joh 17,20-26 Salmer: Lihme 9.00 749 I Østen, 292 Kærligheds og sandheds Ånd!, 365 Guds kærlighed ej grænse ved, 723 Naturen holder pinsefest Lem 10.30 749 I Østen, Dåb: 448, 292

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26. 26-06-2016 side 1 Prædiken til 5. s. e. trinitatis 2016. Tekst. Matt. 16,13-26. Den tyske forfatter og præst Wilhelm Busch skriver fra nazitidens Tyskland. Det var i 1934, da nazisterne slog til lyd for,

Læs mere

TFL 25/ EMNE: DIAKONI OG VELFÆRDSSTAT

TFL 25/ EMNE: DIAKONI OG VELFÆRDSSTAT TFL 25/9 2016 EMNE: DIAKONI OG VELFÆRDSSTAT Disposition Del I: Fra kateder til Kirkens Korshær et personligt afsæt Del II: Kirkens Korshær historiske nedslag Del III: Diakoni og Velfærdsstat forskellige

Læs mere

Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel.

Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel. 2 Mos 20,1-17, Rom 3,23-28, Matt 19,16-26 Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel. Martin Elmquist) Lihme 10.30 5 O, havde

Læs mere

3. søndag efter påske

3. søndag efter påske 3. søndag efter påske Salmevalg 402: Den signede dag 318: Stiftet Guds søn har på jorden et åndeligt rige 379: Der er en vej som verden ikke kender 245: Opstandne Herre, du vil gå 752: Morgenstund har

Læs mere

teentro Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende 2. En Gud derude 3. Gud hernede 4. Hvorfor kom Jesus? frikirkelig konfirmation

teentro Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende 2. En Gud derude 3. Gud hernede 4. Hvorfor kom Jesus? frikirkelig konfirmation teentro frikirkelig konfirmation Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende Målet med denne samling er at have det sjovt og lære hinanden at kende. For at både du og teenagerne skal få mest muligt ud

Læs mere

Døm os. o Gud, men gør os fri i dommen. I din tilgivelse bli r frihed til. AMEN

Døm os. o Gud, men gør os fri i dommen. I din tilgivelse bli r frihed til. AMEN 3. søndag i advent 2016, Hurup og Gettrup Mattæus 11, 2-10 Døm os. o Gud, men gør os fri i dommen. I din tilgivelse bli r frihed til. AMEN Jeg kan ikke gå på vandet, synger Bamse i en kendt sang. men jeg

Læs mere

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes:

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Salmer; 403, 221, 218/ 248, 234, 634 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Korsvar Om aftenen den samme dag,

Læs mere

4. søndag efter trinitatis, den 28. juni 2015 Vor Frue kirke kl. 10

4. søndag efter trinitatis, den 28. juni 2015 Vor Frue kirke kl. 10 1 4. søndag efter trinitatis, den 28. juni 2015 Vor Frue kirke kl. 10 Jesper Stange Tekst: Luk 6,36-42 Salmer: 754, 434, 503, 449v.1-3, 685, 694, 292, 467 v.2-4, 383. Gud, lad os leve af dit ord som dagligt

Læs mere

Formandsberetning for Foreningen Agape 2011

Formandsberetning for Foreningen Agape 2011 Formandsberetning for Foreningen Agape 2011 18. oktober 2011 kunne man læse en overskrift i Kristelig dagblad, hvor der stod: Kirkelige organisationer skjuler kristendommen. I den tilhørende artikel kunne

Læs mere

Pinsedag 24. maj 2015

Pinsedag 24. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Åndsudgydelse og fred Salmer: 290, 287, 282; 291, 308 Evangelium: Joh. 14,22-31 Helligånden kan et menneske ikke lære at kende rent teoretisk, men kun på det personlige plan.

Læs mere

FORLIGELSENS VEJ. Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26

FORLIGELSENS VEJ. Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26 Mat 5,20-26 s.1 Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26 FORLIGELSENS VEJ To slags vrede Vrede og forsoning er to store temaer i ethvert menneskes liv og i samfundet til

Læs mere

Diakoni aktivisme eller følgagtighed?

Diakoni aktivisme eller følgagtighed? Diakoni aktivisme eller følgagtighed? Indlæg ved indvielsen af Videncenter for Diakoni og Pædagogik den 13. februar 2008 ved diakon, cand.scient.soc. Finn Pilgaard Beyer. En mand gik ned fra Jerusalem

Læs mere

Studie. Åndelige gaver & tjenester

Studie. Åndelige gaver & tjenester Studie 11 Åndelige gaver & tjenester 61 Åbningshistorie På sommerlejre har jeg ofte arrangeret en aktivitet, hvor lejrdeltagerne skulle bygge en borg men hvert medlem af gruppen havde enten hænderne bundet

Læs mere

til vores medmennesker, og vi kan ændre på vores egen adfærd, og leve efter De ti Bud i forhold til Gud og næsten.

til vores medmennesker, og vi kan ændre på vores egen adfærd, og leve efter De ti Bud i forhold til Gud og næsten. Gudstjeneste i Gørløse & Lille Lyngby Kirke den 27. juli 2014 Kirkedag: 6.s.e.Trin/B Tekst: Matt 19,16-26 Salmer: Gørløse: 402 * 356 * 414 * 192 * 516 LL: 402 * 447 * 449 *414 * 192 * 512,2 * 516 I De

Læs mere

Formandsberetning Aalborg IMU 2010

Formandsberetning Aalborg IMU 2010 Formandsberetning Aalborg IMU 2010 Denne formandsberetning er opdelt i to dele. Første del vil handle om året der er gået, hvad der er sket af interessante ting i Aalborg IMU, lidt om mine tanker og oplevelser

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10.

Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10. Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10. Hvem elsker det sorte får? Hvem elsker den uregerlige dreng som aldrig kan gøre som han skal. Hvem

Læs mere

Det kristne fællesskab en gave til os

Det kristne fællesskab en gave til os Det kristne fællesskab en gave til os Hvor er det godt og herligt, når brødre sidder sammen! Det er som den gode olie på hovedet, der flyder ned over skægget, over Arons skæg, ned over kjortlens halsåbning.

Læs mere

18. søndag efter trinitatis I Salmer: 2, 12, 691, 54, 57, 696

18. søndag efter trinitatis I Salmer: 2, 12, 691, 54, 57, 696 18. søndag efter trinitatis I Salmer: 2, 12, 691, 54, 57, 696 Helligånden oplyse sind og hjerte og velsigne ordet for os. Amen Når jeg underviser mine konfirmander, har et af temaerne de seneste år været

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Lad os rejse os og høre fra apostlens Paulus brev til romerne:

Lad os rejse os og høre fra apostlens Paulus brev til romerne: Reformationsgudstjeneste Konfirmanderne medvirker Salmer: 487, 337, 289 / 336, 29 Rom. 3. 21-26 Rødding, 13. marts 2016 Lad os rejse os og høre fra apostlens Paulus brev til romerne: Men nu har Gud vist,

Læs mere

Frimodighed og mirakler

Frimodighed og mirakler Frimodighed og mirakler MIDTJYLLANDS FRIKIRKE TEMA: FRIMODIGHED OG MIRAKLER Det kan være spænende at læse om de første kristne og hvordan de vendte op ned på hele den daværende kendte verden. Når man læser

Læs mere

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Advent handler som bekendt om forventning. De fleste af os kan godt lide, når alt går, som vi havde forventet. Så føler vi, at vi

Læs mere

Men det er samtidigt Guds svar. Bøn er på én gang at råbe sin glæde og sin fortvivlelse ud til Gud og samtidigt, i det, at høre hvad han har at sige.

Men det er samtidigt Guds svar. Bøn er på én gang at råbe sin glæde og sin fortvivlelse ud til Gud og samtidigt, i det, at høre hvad han har at sige. Søndag d. 10. maj 2015, kl. 10.00, Gottorp Slots Kirke, Slesvig 5. s. e. påske, Johs. 16, 23b-28 I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Jeg vil bede Jer rejse Jer og høre evangeliet til i dag,

Læs mere

Tekster: Mika 6,6-8, 1 Tim 1,12-17, Matt 20,20-28

Tekster: Mika 6,6-8, 1 Tim 1,12-17, Matt 20,20-28 Tekster: Mika 6,6-8, 1 Tim 1,12-17, Matt 20,20-28 Salmer: 729 Nu falmer skoven, 598 O, Gud du ved og kender, 52 Du, Herre Krist, 613 Herre du vandrer, 438 Hellig, hellig, 477 Som korn, 730 Vi pløjed og

Læs mere

UGE 8: MISSIONEN OG KRAFTEN

UGE 8: MISSIONEN OG KRAFTEN UGE 8: MISSIONEN OG KRAFTEN FØR DU BEGYNDER Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Missionsbefalingen om at gøre til disciple og om

Læs mere

altså når vi selv er døde og er i Guds herlighed, da skal vi få Hans ansigt at se.

altså når vi selv er døde og er i Guds herlighed, da skal vi få Hans ansigt at se. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. januar 2015 Kirkedag: 2.s.e.H3K Tekst: Joh 2,1-11 Salmer: SK: 22 * 289 * 144 * 474 * 51,1-2 LL: 22 * 447 * 449 * 289 * 144 * 474 * 430 Moses vil gerne

Læs mere

Der kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv,

Der kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv, 2.s.e.Helligtrekonger, den 14. januar 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10.- Tekster: 2.Mosebog 33,18-23; Johs. 2,1-11: Salmer: 403-434-22-447-315/319-475 P.H. Bartolin - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

Hjerl Hede 14.00: Lover den herre, Lille Guds barn hvad skader dig, Nu takker alle Gud

Hjerl Hede 14.00: Lover den herre, Lille Guds barn hvad skader dig, Nu takker alle Gud Tekster: Præd 3,1-11, Rom 8,1-4, Matt 10,24-31 Salmer. Lem 10.30: 435 Aleneste Gud, 306 O Helligånd kom til os ned, 675 Gud vi er i gode hænder, 41 Lille Guds barn, 438 Hellig, 477 Som korn, 10 Alt hvad

Læs mere

For jeg ved med mig selv, at livet byder på udfordringer, hvor end ikke nok så meget fromhed og tro, kirkegang, bøn og

For jeg ved med mig selv, at livet byder på udfordringer, hvor end ikke nok så meget fromhed og tro, kirkegang, bøn og Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 2. februar 2014 Kirkedag: 4.s.e.H3K/B Tekst: Matt 14,22-33 Salmer: SK: 720 * 447 * 13 * 636 * 487,7 * 34,3 LL: 720 * 23 * 13 * 636 * 487,7 * 34,3 Jesus

Læs mere

Pinsedag 4. juni 2017

Pinsedag 4. juni 2017 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Gud i os Salmer: 290, 287, 286; 291, 474, 309 Evangelium: Joh. 14,22-31 "Herre, hvordan kan det være at du vil give dig til kende for os, men ikke for verden?" Ja, hvordan

Læs mere

18. søndag efter trinitatis 15. oktober 2017

18. søndag efter trinitatis 15. oktober 2017 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Det største bud Salmer: 731, 16, 374; 54, 668 Evangelium: Matt. 22,34-46 I den sidste tid inden Jesu lidelse og død, hører vi i evangelierne hvordan de jødiske ledere hele

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent Bording side 1. Prædiken til 1.søndag i advent Tekst. Lukas 4,

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent Bording side 1. Prædiken til 1.søndag i advent Tekst. Lukas 4, 06-12-2015 side 1 Prædiken til 1.søndag i advent 2015. Tekst. Lukas 4, 16-30. Revolution eller indre forandring. Det er ofte vanskeligt at høre evangeliet. Det kommer så enkelt og stærkt til os, klædt

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 11.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 11. søndag efter trinitatis 2016 Tekst.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 11.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 11. søndag efter trinitatis 2016 Tekst. 07-08-2016 side 1 Prædiken til 11. søndag efter trinitatis 2016 Tekst. Lukas 7,36-50 Jeg tror at vi mennesker ofte bliver angrebet af comparatitis. Jeg kunne ikke finde et godt dansk ord til denne lidelse,

Læs mere

20.s.e.trin. II. Strellev

20.s.e.trin. II. Strellev For nogen tid siden var det meget moderne at iføre sig en ja-hat. Når man har en ja-hat på, så fokuserer man på muligheder frem for begrænsninger. Man kalder problemer for udfordringer, for man kan klare

Læs mere

Anden pinsedag II. Sct. Pauls kirke 28. maj 2012 kl. 10.00. Salmer: 290/434/283/291//294/298 Uddelingssalme: 723

Anden pinsedag II. Sct. Pauls kirke 28. maj 2012 kl. 10.00. Salmer: 290/434/283/291//294/298 Uddelingssalme: 723 1 Anden pinsedag II. Sct. Pauls kirke 28. maj 2012 kl. 10.00. Salmer: 290/434/283/291//294/298 Uddelingssalme: 723 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Glædelig pinse. Den

Læs mere

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste.

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. 1 16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. Tekster: Job 3,11-22. Ef. 3,13-21. Luk. 7,11-17. Hvorfor? Det ord kender vi alle alt for godt. Livet er fyldt med gåder og situationer, hvor vi står tilbage

Læs mere

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28).

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Tirsdag d. 1. marts 2016 Salme DDS nr. 373: Herre, jeg vil gerne tjene Jesus siger: Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Kære Jesus

Læs mere

Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00

Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00 Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00 Semesterstart pastoralseminariet 313 Kom regn af det høje Hilsen kollekt-læsning 684 o Jesus du al nådes væld Læsning trosbekendelse 396 Min mund

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske Prædiken til 6.s.e.påske 2016 Tekst: Johs. 17,

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske Prædiken til 6.s.e.påske 2016 Tekst: Johs. 17, Bruger Side 1 08-05-2016 Tekst: Johs. 17, 20-26. Dette er en usædvanlig og helt speciel tekst, som vi lige har hørt. Et medhør ind i Guds eget lønkammer. Gud Fader og Gud søn taler sammen. Vi kalder kap

Læs mere

LÆRINGSARK. Spørgsmål til samtale Luk 4,14-21. Historie. Bibel-oplæg (til dine notater under oplægget) Opgave til næste gang

LÆRINGSARK. Spørgsmål til samtale Luk 4,14-21. Historie. Bibel-oplæg (til dine notater under oplægget) Opgave til næste gang Denne første samling handler om det store billede: Guds mission. Hvad er Guds mission og plan med verden? Og hvordan passer integreret mission ind i denne frelsesplan? Luk 4,14-21 Hvordan vil I opsummere

Læs mere

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Alle mennesker beder på et eller andet tidspunkt, selv om man måske ikke bekender sig som troende. Når man oplever livskriser, så er det

Læs mere

Prædiken til Palmesøndag, Københavns Domkirke 2016

Prædiken til Palmesøndag, Københavns Domkirke 2016 Prædiken til Palmesøndag, Københavns Domkirke 2016 Stine Munch Det er Palmesøndag. Det er begyndelsen af påsken. Den største fest for de kristne. Evangeliet til i dag, Palmesøndag, giver os en del af svaret

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 20.s.e.trinitatis Prædiken til 20.søndag efter trinitatis Tekst. Matt. 21,28-44.

Bruger Side Prædiken til 20.s.e.trinitatis Prædiken til 20.søndag efter trinitatis Tekst. Matt. 21,28-44. Bruger Side 1. 10-10-2016 Prædiken til 20.søndag efter trinitatis 2016. Tekst. Matt. 21,28-44. Hvor skal vi sætte skellet? Et skel sættes omkring en have eller et stykke jord for at vise hvad der er mit.

Læs mere

De ord, hvis sammenhæng med det religiøse vi måske har glemt i vores kultur, er gave og offer.

De ord, hvis sammenhæng med det religiøse vi måske har glemt i vores kultur, er gave og offer. Skærtorsdag den 5. april 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 17.30. Tekster: 2.Mosebog 12,1-11 og Matt. 26,17-30. Salmer: 466-476/473 P.H. Bartolin - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

4. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 1. juli 2012 kl Salmer: 31/434/366/313//688/695,v.6.7 Uddelingssalme: 726

4. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 1. juli 2012 kl Salmer: 31/434/366/313//688/695,v.6.7 Uddelingssalme: 726 1 4. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 1. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 31/434/366/313//688/695,v.6.7 Uddelingssalme: 726 Åbningshilsen Denne søndag handler om næstekærlighed. Du skal elske din

Læs mere

Prædiken juleaften den 24. december 2007 i Toreby kirke:

Prædiken juleaften den 24. december 2007 i Toreby kirke: 1 Prædiken juleaften den 24. december 2007 i Toreby kirke: Af Svend Aage Nielsen. Forløb efter salmeblad: Præludium-indgangsbøn-94-kollektlæsning-104-- forløb på prædikestolen. Apostolsk velsignelse. Solo:

Læs mere