Empati og næstekærlighed Anton Eg Andersens foredrag på Regionskonferencen 13. juni 2015

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Empati og næstekærlighed Anton Eg Andersens foredrag på Regionskonferencen 13. juni 2015"

Transkript

1 Empati og næstekærlighed Anton Eg Andersens foredrag på Regionskonferencen 13. juni 2015 Tak for indbydelsen og velkomsten. Det er en ære og et privilegium for mig at blive bedt om at komme og tale til jer Y s-men, som selv i så udpræget grad viser næstekærlighed gennem jeres arbejde. Og jeg har også allerede mærket megen empati, medens jeg har været her. Empati og Næstekærlighed er to begreber, som det giver god mening at stille op ved siden af hinanden. Empati er blevet et meget anvendt begreb i dagens Danmark. Næstekærlighed, der er et gammelt kristent begreb, som stadig er meget relevant, bruges ikke meget uden for kristne kredse. Jeg vil lægge ud med en nærmere præcisering af begreberne empati og næstekærlighed. Derefter har jeg valgt nogle få glimt i historien, som jeg mener er væsentlige for en forståelse af, hvorfor begrebet næstekærlighed findes hos os, som det gør i dag. Det gælder ikke mindst den form for næstekærlighed, som vi finder i den kristne menighedstjeneste, som vi kalder diakoni. Så vil jeg komme ind på spørgsmålet om, hvordan ser det ud med næstekærligheden i vores samfund dag? Sidst vil jeg se på nogle store udfordringer, som jeg mener vi står over for nu og i fremtiden. Det er mit håb, at mit oplæg kan føre til en frugtbar drøftelse, der starter her, og som I kan tage videre med hjem til fortsat overvejelse i jeres videre tjeneste både individuelt og i de fællesskaber, som I er en del af. Begrebernes oprindelse og betydning: Næstekærlighed mener vi nok - er et velkendt begreb fra kristendommen især fra Jesu forkyndelse. Du skal elske din næste som dig selv. Det er sandt, men udtrykket er meget ældre end det. Det vil vi vende tilbage til. Empati er et lige så gammelt begreb, som stammer fra den hellenistiske kultur, som var udbredt og blomstrede i Grækenland og det østlige middelhavsområde længe før vor tidsregning. Det er imidlertid først gennem de seneste årtier, at empati er gået hen og blevet et nutidigt nøglebegreb. Det skyldes især den amerikanske psykoterapeut Carl Rogers, som i sit arbejde med den klientcentrerede terapi indførte begrebet aktiv lytning, som indebærer empati. Begrebet empati anvendes nu bredt, især blandt personer, som i deres professionelle virke arbejder med mennesker. 1

2 Empati defineres som evnen til at kunne forstå og leve sig ind i en anden persons følelser og situation. Det betyder, at man i mødet med den anden er opmærksomt nærværende med indføling, indfølingsevne og indlevelse i den andens situation. Der er med empati tale om en slags følelsernes intelligens - et begreb, som ligeledes er blevet kendt gennem de seneste 20 år, siden Daniel Goleman i 1995 udgav bogen Emotional Intelligence på dansk Følelsernes intelligens. Hans bøger er solgt i mere end 5 millioner eksemplarer på 40 sprog. Et andet begreb, som anvendes meget i nutiden, er Mindfulness, der handler om at være opmærksomt nærværende, som en modreaktion til den udbredte overfladiskhed og manglende nærvær. Mindfulness udtrykker noget af det samme som empati. Det er vigtigt at præcisere empatiens grænser. Det kan vi gøre ved at inddrage et andet velkendt ord med græsk oprindelse nemlig ordet sympati som grundlæggende betyder samfølelse. Sympati betyder, at jeg går med den anden med min egen følelsesmæssige indstilling og handling. Vi kender begrebet sympati-strejke. Apostlen Paulus taler om den oprigtige kristne kærlighed og siger: At den indebærer at være glad med de glade og at græde med de grædende. Det er et typisk eksempel på sympati. Hvis der kommer et grædende menneske til mig som psykolog eller sjælesørger, - hvilket tit sker, så skal jeg lytte med empati. Men det er ikke meningen, at jeg selv skal græde i sympati og bruge kleenex ligesom den, der letter sit hjerte. Det ville virke helt forkert. Jeg skal lytte med empati være god til at lytte med opmærksomt nærvær og indlevelse i personens situation, men jeg skal så at sige holde mig på min egen banehalvdel, for at den, der er ked af det, kan spille bold med mig. Der findes forskellige typer af samtaler. Der er forskel på en sjælesørgerisk samtale, en terapeutisk samtale og en almindelig samtale. Men empati som opmærksomt lyttende nærvær er nødvendig i alle tre typer, hvis samtalen skal være meningsfuld. Netop næstekærligheden er en af de særlige egenskaber, som kendetegner en sjælesørgerisk samtale, og som løfter den op i en kategori for sig, hvor sjælesørgeren skal være klar til at yde troshjælp og livshjælp til den søgende. Empati handler altså om at være til stede, nærværende, opmærksomt, aktivt lyttende og indlevende. Men der er grænser for, hvor langt den empatiske behandler eller hjælper skal gå. Næstekærligheden går ofte et skridt videre, fordi næstekærligheden også indebærer en dimension af aktiv handling. Sædvanligvis forbinder vi buddet om næstekærlighed med Jesu forkyndelse, og det er helt rigtigt. Men næstekærlighedens historie og dens rødder går meget længere tilbage i tiden end nytestamentlig tid. Vi finder næstekærlighedens rødder helt tilbage i Bibelens ældste tradition i Moseloven, hvorfra vi især kender De Ti Bud. 2

3 Centralt i Moseloven eller Toraen som jøderne kalder den, finder vi foruden De Ti Bud en lang række andre bud, love og forordninger og formaninger i imperativ, som rettroende jøder skulle leve op til sammen med De Ti Bud. Her iblandt er der tre påbud, som jeg vil betegne som næstekærlighedens tidligste rødder: For det første buddet: Du skal elske din næste som dig selv. For det andet: I skal tage jer af enkerne og de forældreløse. Og for det tredje: I skal tage jer af de fremmede iblandt jer. Vi kan hermed konstatere, at buddet om at praktisere næstekærlighed både individuelt og kollektivt - går mere end 3 tusinde år tilbage i tiden. Næstekærligheden var et centralt element i det jødiske folks historie og trospraksis. Herfra går der en direkte linje til Det Nye Testamentes beretninger og tale om næstekærlighed, både som en del af troslæren og ikke mindst som troens udtryk i praksis. Netop den indbyrdes kærlighed og indbyrdes omsorg var kendetegn i de første kristne menigheder, og det har det været lige siden op igennem de kristne kirkers og menigheders historie. Det var noget, man bemærkede og talte om. Den kristne næstekærlighed er imidlertid anderledes og mere end jødisk trospraksis. Med Jesu virke og forkyndelse sker der en radikalisering af troen. Flere eksempler kunne hentes frem. Et godt eksempel på, hvor langt videre næstekærligheden går, er Jesu velkendte lignelse om Den Barmhjertige Samaritaner. Lukasevangeliet Historien om manden på rejse, der blev overfaldet og slået ned og frarøvet sine ejendele, og som lå døende i grøften, medens mennesker gik forbi. Det var ikke de rettroende, der hjalp - de gik forbi. Men en totalt fremmed fra nabofolket, som man foragtede en samaritaner, han stopper op og tilsidesætter sit eget og gør det nødvendige og redder manden. Ja, han gør langt mere, end hvad man kunne forvente. Han var en næste for manden, der faldt blandt røvere, siger Jesus. Næstekærlighedens radikale imperativ Historien om Den Barmhjertige Samaritaner viser radikaliteten i Jesu forkyndelse. Den er blevet et eksempel til efterfølgelse i den kristne kirke. Det radikale i Jesu forkyndelse i den er næstekærlighedens imperativ som bliver et gennemgående tema og en inspiration i de første kristne menigheder og senere hele vejen i den kristne kirkes historie helt op i nutiden. Du skal elske din næste som dig selv. Du skal være mod andre, sådan som du ønsker, de skal være imod dig, som den gyldne regel lyder som en etisk grundregel, formuleret af Jesus i Bjergprædikenen: "Alt, hvad I vil, at mennesker skal gøre mod jer, det skal I også gøre mod dem" (Matth. 7,12, jf. Luk. 6,31). 3

4 Hvis nogen vil spørge om en begrundelse: Hvorfor skal vi udøve næstekærlighed? Så giver apostlen Johannes svaret i 1. Johannes brev : Fordi Gud elskede os først, så er vi også skyldige at elske brødrene. Men hvem er så brødrene? Hvem er min næste? Og her er det, at Jesu radikalisering af budskabet træder frem min næste er ikke kun brødrene altså vore søskende i troen ikke kun vore egne vore landsmænd. Min næste er også en vildt fremmed, som trænger til hjælp, som manden, der var blevet overfaldet og slået halvt ihjel af røvere. Næstekærlighedens imperativ og buddet om næstekærlighed i praksis gælder altså også i mødet med totalt fremmede medmennesker, som er i nød. I Apostlenes Gerninger (kap. 6) hører vi om menighedens næstekærligheds-tjeneste med at bespise fattige enker i Jerusalem. Det griber man praktisk an ved at udvælge og indvie de første kristne menighedstjenere - diakoner, som skulle tage vare på denne tjeneste. Her ser vi de første strukturer af en organiseret næstekærlighed kristen barmhjertighed i tjeneste - diakoni. Der dannes et team af mennesker med et bestemt formål: Bespisning af fattige enker. Det er en nyskabelse på NT-tid - men rødderne går mere end 1000 år længere tilbage i tiden. Husk enkerne, de forældreløse og de fremmede iblandt jer. Det var tre grupper af svage medborgere, som let kunne stå uden forsørgelse i datidens samfund. Hvis man ikke hørte til en husstand i det etablerede samfund, var enke eller forældreløs eller fremmed, så var man meget dårligt stillet og henvist til at leve af andres nåde og barmhjertighed. Derfor formaningen om at huske dem, og om at elske sin næste som sig selv. Det fører til næstekærlighed i praksis, også kaldet diakoni, i de første kristne menigheder. Den første kristne kirke - især Jerusalem-menigheden - var bygget på den gamle jødiske tradition, med at huske enkerne, de faderløse og de fremmede. Herfra spreder den kristne næstekærlighedstjeneste diakonien sig med kristendommen ud i den da kendte civiliserede verden, først i den græsktalende verden og senere ud i Romerriget, efter at forfølgelsen af de kristne var stoppet og kristendommen var blevet statsreligion i det mægtige Romerrige i begyndelsen af 300-tallet. Når vi skal konkludere ud fra Det Nye Testamente og Bibelen i det hele taget, så står vi med kaldet til næstekærlighed i praksis kaldet til at være ordets gørere og ikke kun dets hørere, som Jesu bror apostlen Jakob formulerer det. Jak. 1,22. Næstekærlighedens imperativ gælder både på det individuelle plan og på det kollektive plan. Det individuelle - Et individuelt kald til den enkelte troende - en barmhjertig samaritaner i mødet med et nødstedt medmenneske uplanlagt spontant. Og det gælder også det kollektive i form af et kollektivt kald til det troende fællesskab om at udøve barmhjertighed og næstekærlighed, som fører til, at den hjælpende næstekærlighed organiseres. 4

5 Ræsonnementet er dette: Da vi som en forsamling af troende alle er forpligtede på at vise næstekærlighed og hjælpe ligesom den barmhjertige samaritaner, så lad os organisere det og lave en slags samaritanerkorps, sådan at vi er klar med hjælpen, når mennesker kommer i nød. En foreløbig konklusion er altså, at næstekærligheden er et mere omfattende og mere vidtrækkende begreb end empati, men næstekærligheden omfatter også alle de kvaliteter, som empati indebærer. Der findes ingen næstekærlighed i praksis uden empati, men den såkaldte professionelle empati går ikke lige så langt som næstekærligheden, og dens sprog er et andet. Empatien har sine professionelle regler; der er en grænse mellem dig som fagperson og din patient, din klient - eller hvad de nu kaldes. I øjeblikket skal vi sige og skrive borgeren i vores samarbejde med kommunen. Det er behandlersamfundets empatiske sprog. Vi er alle sammen borgere i velfærdssamfundet. Det er positivt ment, og vi skal møde dem i øjenhøjde, som det hedder med et forslidt udtryk. Næstekærlighedens sprog er et andet end empatiens her tales der om mennesker. Sé mennesket se medmennesket, som om det var dig selv, og gør så det, som kærligheden byder dig at gøre. Næstekærligheden tilsiger os, at vi skal møde hinanden som ligeværdige mennesker - medmennesker med respekt og anerkendelse, idet vi altid husker Paulus ord: Størst er kærligheden. Derfor rækker næstekærligheden meget videre end empatien. Empatien har ganske vist også sit imperativ - du skal møde dit medmenneske med nærvær og indlevelsesevne - evne til at sætte dig selv i den andens sted og være indfølende omkring, hvordan den anden har det. Men du skal ifølge empatien ikke gå ind i den andens sted, som næstekærligheden fordrer det. Netop det, at næstekærligheden ofte er aktiv i handling, er en væsentlig forskel, som gør, at næstekærligheden rækker videre end empatien. Personlige erfaringer Jeg vil dele nogle af mine personlige erfaringer, hvor jeg blev udfordret og oplevede, at næstekærligheden måtte række videre end empatien og den empatiske lytten. Der var nogle situationer i min præstetid, hvor jeg blev stærkt udfordret og handlede. En mandlig psykiatrisk patient, som jeg havde talt en del med, ringede og sagde: Jeg har taget alle mine piller. Han var udskrevet til sin egen lejlighed. Jeg vidste, han havde mange piller af flere slags. OK jeg kommer. Jeg kastede mig ud i bilen og var hos ham på to-tre minutter. Han lukkede mig ind og viste mig de tomme pilleglas. Jeg ville dø. Men jeg kunne ikke sove. Og nu tør jeg ikke. Hvad vil du? Jeg ville dø, men nu tør jeg ikke. Hvis du ikke tør dø, så må du leve. Kom. Så kører vi. Og af sted i stationcaren for fuld fart til Slagelse Sygehus, hvor jeg gik direkte til en sygeplejerske i receptionen i det fyldte venteværelse. For en gangs skyld var der ingen ventetid i hvert fald ikke for os. Kort tid efter blev han pumpet ud, medens jeg holdt ham i hånden. De beholdt ham på sygehuset. Og jeg fik nøglen med hjem for at passe katten. 5

6 Der er delte meninger: Du skulle have ringet efter en ambulance. Jeg ræsonnerede, at jeg kunne spare et værdifuldt kvarter ved at køre selv, så det gjorde jeg, og det ville jeg nok gøre igen. En anden episode fandt sted på et tidspunkt, hvor vi havde mange flygtninge i Dianalund. En del af dem var kristne og kom i kirken, og jeg fik meget med dem at gøre. Et rumænsk par med en datter havde jeg talt meget med. De fik ikke opholdstilladelse og skulle rejse ud af landet. En dag ringede det på døren, og de stod der med alle deres tasker. The police is coming. Please help us. Der havde været en konflikt over nogle lånte penge, der hvor de boede. Det var endt i et skænderi og trusler. Der var blevet ringet efter politiet, som nu var på vej. Jeg vidste, det ville betyde, at de ville blive sendt tilbage til Rumænien. De arbejdede på at komme til Australien, hvor de var ved at søge visum. Jeg traf en hurtig beslutning, fik dem i bilen, og kørte ud af byen den ene vej, medens politiet med udrykning var på vej den anden vej. Jeg kørte dem til en pensioneret kollega og hans kone, som jeg vidste hjalp flygtninge under jorden. Dagen efter blev jeg kontaktet af politiet, som ville vide, hvor de opholdt sig. Det syntes jeg ikke, jeg skulle sige, så jeg svarede undvigende, men vedgik, at jeg havde hjulpet dem med transport, og sagde så: De opholder sig ikke længere her i politikredsen. Godt, så henlægger vi sagen. Nogle uger senere fik jeg den opgave at køre dem til Politigården i København. De havde nu fået deres visa til Australien, og deres udrejse med politieskorte var blevet arrangeret. Det blev enden på den historie. Men ikke helt. En nytårsaften blev jeg ringet op af manden fra Australien. Happy New Year, Anton. I am in Australia. Thank you! Bagefter tænkte jeg meget over det. At tænke sig, at det, som jeg havde gjort, som dog kun var en lille ting, det kunne gøre så stor en forskel i nogle menneskers liv! Det peger på noget principielt ved næstekærlighedens gerninger, at det, som er en lille ting at gøre for den, som har overskud til det, det kan have meget stor betydning for den, der modtager hjælpen ja, det kan i nogle tilfælde være et spørgsmål om liv eller død. Det blev vi mindet stærkt om her i foråret, hvor der var megen fokus hele aktionen med at hjælpe de danske jøder med at flygte til Sverige under krigen, hvor mange almindelige danskere selv satte livet på spil for at hjælpe. Når du gør noget, som de nævnte eksempler, så rejser det det principielle spørgsmål om civil ulydighed. Det at overtræde landets love, fordi ens samvittighed eller et andet højere formål tilsiger én at gøre det. Det skal man selvfølgelig ikke tage let på, men samtidig viser mange eksempler i historien, at det er vigtigt at handle efter sin samvittighed og overbevisning. 6

7 Næstekærlighed i praksis går som en rød tråd gennem kristendommen Efterhånden som kristendommen udvikler sig, er der især to hovedspor, som næstekærligheden og diakonien udfolder sig i nemlig for det første menighedsdiakoni, der typisk udgår fra de store bykirker og deres menigheder. Og for det andet udvikler den institutionelle diakoni sig som ordensdiakoni og blomstrer gennem munkevæsenet med munke og nonner i forskellige ordener, der vier deres liv til tjeneste i klosterfællesskaberne, der ofte varetager omsorg for fattige, syge og døende i lokalområdet. Det bliver også munke, der bringer kristendom og klostervæsenet til Danmark i Middelalderen. Kristendommens menneskesyn og værdier kommer til at præge det danske samfund. Næstekærlighedens udtryk i praksis - det individuelle og det kollektive - bliver hoved-trends, der løber hele vejen gennem den kristne kirkes historie. Disse hoved-trends fører os helt op til nutiden med de kirkelige diakonale organisationer, som vi har her i Danmark og i andre lande. Dette omfatter også Y s-men bevægelsen, som samler os her i dag. Kristendommen i Danmark, som blev indført ved mission af den romersk katolske kirke og munkevæsenet, gennemgår to store og epokegørende forandringer, der kommer til at præge den videre udvikling: Med Reformationen sker der en bevægelse fra de største institutioner til de allermindste de enkelte husstande med Luthers formaning til at undervise alle, sådan som en husfader letfatteligt skal undervise sin husstand, som det hedder i indledningen til Martin Luthers Lille Katekismus. Reformationen betød i høj grad, at evangeliet bliver bredt ud til lægfolket på modersmålet, så alle kunne høre det og forstå det. Luther oversætter Bibelen til tysk, og snart blev den oversat til dansk og trykt sammen med katekismer - troslære i lommeformat, hvor Jesu bud om at elske sin næste og hjælpe ham, hvis han er i nød, bliver bredt ud til alt folket. Og sådan fortsatte traditionen lige til vore bedsteforældres tid. Det næste store skift i dansk kirke- og diakonihistorie kommer med den kongelige enevældes afskaffelse og Grundlovens vedtagelse i Vi har lige fejret Grundlovsdag. Grundlovens bestemmelser om tros- og religionsfrihed og frihed til at forsamles i foreninger fik enorm betydning. Jeg ved ikke, om I er bevidste om, hvor værdifuldt det er. En konference som den, vi holder her i dag, er ikke lovlig eller mulig i en række af verdens lande. Det er da tankevækkende. Den grundlovssikrede frihed banede vejen for 1800-tallets vækkelsesbevægelser og de gudelige forsamlinger. De vakte troende - især i Indre Mission og andre af de såkaldte gudelige forsamlinger - udgjorde den folkelig basis, der gjorde fremvæksten af de kirkelige - diakonale institutioner mulig. I slutningen af 1800-tallet tager den institutionelle diakoni, der udspringer af vækkelserne, virkelig fart i Danmark. Motivationen er utvivlsomt hjerteskærende behov blandt mennesker i samfundet, der havde det skidt. Men inspirationen var tillige en levende forkyndelse af evangeliet med kaldet til efterfølgelse i tjeneste for næsten. 7

8 De kirkelige diakonale organisationer, som praktiserede næstekærlighed i omsorgen for trængende borgere, fik en storhedstid i 1900-tallet. Det skete ofte i et tæt samarbejde med det offentlige, som betalte for varetagelsen af funktioner som ophold, pleje og behandling af syge og trængende mennesker. Sekularisering Efterhånden som samfundsudviklingen bar velfærdsstaten fremad, skete der imidlertid også i takt hermed en tiltagende sekularisering. Samfundet er blevet mere verdsligt. Det offentlige har overtaget flere opgaver fra de kristne og private organisationer. Mange kristne institutioner, både små og store, er blevet nedlagt i takt med de skiftende tider. Andre har formået at tilpasse og omstille sig og følge med i et tæt samarbejde med det offentlige. Hvor velfærdsstaten for år siden tog over, sker der i dag den modsatte bevægelse. Motiveret af nødvendigheden af besparelser fralægger det offentlige sig flere og flere opgaver. Den sociale velfærdsstat levede i en periode med en forestilling om, at den kunne tilgodese alle behov for omsorg og næstekærlighed i praksis. Det skete ved, at man nationaliserede en række opgaver, som tidligere blev varetaget af private og kirkelige organisationer. Nu står man så med den erkendelse, at det ikke i tilstrækkelig grad har virket efter hensigten. Det offentlige magter ikke at løfte opgaven og tilgodese, at alle har det godt, og at alle behov bliver dækket. Det bliver alt for omstændeligt, for administrativt tungt og alt for dyrt, hvis stat, regioner og kommuner skal varetage alle behov for omsorg. Så i dag går udviklingen den anden vej. Det offentlige Danmark skubber opgaver fra sig. Og så sker der enten det, at behovene ikke bliver tilgodeset - eller, at de private og frivillige sektorer må på banen igen. Det gælder ikke mindst de kirkelige diakonale og sociale organisationer, som i dag oplever en meget stor stigning i antallet af mennesker, der søger hjælp. I mange situationer bliver det dem, der må tage sig af de svageste borgere i vores samfund. Jeg mener at se en interessant parallel fra slutningen af 1800-tallet til nutiden i begyndelsen af det 21. årh. - nemlig den parallel, at det offentlige samfund, som i sin velfærdskådhed mange steder overtog de opgaver, som de diakonale institutioner tidligere varetog nu viser det sig alligevel ikke magter at løfte opgaven med at tage vare på samfundets svageste. Samfundet er under forandring Vi står i en samfundsmæssig forandringsproces i disse år, hvor velfærdssamfundet er i hastig forandring og ikke længere mener at have råd til at varetage de opgaver, som det offentlige overtog fra de diakonale institutioner i 60-erne og 70-erne. Når jeg på dette sted kommer med nogle samfundskritiske bemærkninger, så skal I vide, at jeg gør det på baggrund af den opfattelse, at vi er utrolig privilegerede her i Danmark og stadig har et af de bedste samfund i denne verden. 8

9 Andre er ikke lige så heldige. Jeg har i 7 år af mit liv rejst og arbejdet i andre lande - heraf halvdelen af tiden i såkaldte udviklingslande. Jeg har især i Indien, hvor jeg har været i fire perioder, set mennesker ligge på gaden og dø af sult og set menneskelig armod, afmagt og nød, som vi slet ikke kan forestille os her i Danmark. Her hos os vil vi gerne rose os af at være de dygtigste nogensinde i menneskehedens historie. På nogen områder er vi. Vi har i dag den største viden nogensinde. Men viden er ikke nok til, at tingene fungerer. Vi mener, at vi har den største kunnen. Det er helt utroligt, hvad vi mennesker kan, når vi sætter os for at gøre det. Det sidste hvad vi gør - det er lige præcis det, som er kernen i alt det her. Nemlig spørgsmålet om, hvad vi ender med at gøre. Samtidig med den største viden og kunnen er det et paradoks, at vores samfund og flere andre af de såkaldte vestlige samfund er havnet i luksusfælden. Der er ikke længere råd til at bage de store brød, man har slået op, da det gik ufatteligt godt. Mennesker bliver tabt, fordi systemerne ikke længere slår til. Jeg er godt klar over, at vi rører ved en politisk diskussion her. En diskussion, der går på, hvilke opgaver samfundet har råd til at varetage, og hvilke der ikke er råd til. Det handler især om de værdier og det menneskesyn, der skal bygges på. Dér hvor det kristne menneskesyn og de kristne værdier tidligere var en given ting, dér er det ikke længere nogen selvfølge. Jeg tror ikke, at jeg er alene om at mene, at samfundet har råd til at tage vare på de svagestes basale behov, hvis man vil prioritere det. Jeg arbejder til daglig sammen med mine medarbejdere med aktivering, udvikling og afklaring af kontanthjælpsmodtagere. Jeg har i den forbindelse gennem de sidste 5½ år mødt mere end 400 borgere - mennesker med hver deres historie og skæbne. Min observation er, at flere og flere ikke længere formår at leve op til samfundets krav. Og at systemet opleves mere og mere umenneskeligt. Kontakten med det offentlige foregår ofte ikke længere ved kontakt med et levende menneske. Du får computerproducerede breve i din e- boks. Du skal betjene dig selv på nettet. Hvis du prøver at ringe, får du ofte en telefonsvarer. Hvis du ikke får læst brevene i din e-boks tit skrevet på et kompliceret sprog med henvisning til love og paragraffer. Hvis du ikke lige får reageret, som det foreskrives, får aktiveret din profil på Jobnet og søgt arbejde selv om du er så syg, at du ikke kan arbejde. Hvis du ikke kan gå på nettet og ikke kan læse og honorere kommunens krav, så bliver du bedømt som ikke stående til rådighed, og det sanktioneres ofte med reduktion i kontanthjælpen - nogle gange bliver der lukket helt. Jeg har set folk give op over for systemet og blive hjemløse. Set andre blive henvist til at leve uden forsørgelse. Og så har der kun været familie og venner og de kirkelige diakonale institutioners varmestuer tilbage at ty til. 9

10 Forandringen i samfundet betyder nye opgaver for de kirkelige diakonale organisationer. Her oplever vi et tiltagende pres af mennesker med store behov. Og efter alle solemærker at dømme bliver der mere og mere brug for varmestuer og anden diakonal nødhjælp. I dag er der mange flere hjemløse i Københavns og andre større byers gader. Der er i det hele taget et stort behov for hjem de hjemløse er ikke kun dem, der lever på gaden i storbyerne. Menneskers oplevelse af hjemløshed breder sig i vores samfund. Mange oplever sig ensomme og hjemløse, som de sidder alene i deres almennyttige, sociale et- eller toværelses, hvor samfundet har sørget for de materielle rammer, men ikke for den immaterielle bløde side af livet, hvor det handler om mening i tilværelsen, så mennesker kan opleve deres liv meningsfulde og værd at leve. Vi er midt i en valgkamp, hvor vi diskuterer, hvordan vore samfund skal være fremover. Uanset hvad vi hver især måtte mene, og hvilken politisk farve vi sympatiserer med, så bliver resultatet det samme: Der bliver mere behov for næstekærlighed og diakoni i de kommende år og ikke mindre. Vores samfund blev bygget på kristne værdier. Jeg mener, at det er vigtigt at indse, at vores samfund er bygget på kristne værdier ikke mindst den kristne næstekærlighed. Det er en af de vigtige ingredienser, som har gjort vores samfund til et velfærdssamfund. Min påstand er, at næstekærligheden er af afgørende betydning for sammenhængskraften i vores samfund. Hvis det er rigtigt, så betyder det også, at vores samfund vil gå i opløsning uden næstekærlighed. Hvis flere og flere bliver egoistiske og sig selv nærmest, så mister vores samfund sin sammenhængskraft og går i opløsning / falder fra hinanden. Og empatien - vigtig som den er - er ikke i sig selv tilstrækkelig til at holde vores samfund sammen. Den kristne næstekærlighed er ikke længere nogen given ting i vores samfund. Noget væsentligt er i fare for at gå tabt. - Vi står i fare for at miste noget betydningsfuldt. Derfor er næstekærligheden - som udspringer af evangeliets forkyndelse - så utrolig vigtigt. Derfor er det vigtigt at næstekærligheden får en renæssance i vores samfund, for at vi ikke skal miste en betydelig del af samfundets sammenhængskraft. Min påstand er altså, at vi står med en parallel til slutningen af 1800-tallets sociale behov og samtidig står i en helt ny situation. At vi er på vej ind i en tid, hvor der vil blive behov for næstekærlighed i praksis - diakoni - på en skala og i et omfang som aldrig set tidligere, på grund af massive behov. Det betyder, at vi i de kirkelige diakonale organisationer står over for at skulle genopfinde og redefinere os selv og vore opgaver. I den proces bliver det også nødvendigt at kæmpe med, hvordan vi sprogligt udtrykker os og italesætter det, vi har at sige til den del af samfundet, som står fremmede over for det, vi siger. 10

11 Min konklusion er, at næstekærligheden er en uerstattelig ingrediens i vores samfund. Derfor trænger vi til en ny næstekærligheds-vækkelse i vores samfund og vore mellemmenneskelige fællesskaber, som en reaktion mod den tiltagende kulde og umenneskelighed, der griber om sig inden både inden for det offentlige og det private Danmark. Jeg vil slutte med nogle nutidige udfordringer og pejlemærker for fremtiden: Tiltagende behov i takt med en tiltagende fattigdom og social nød blandt mange. De vesteuropæiske velfærdssamfund producerer mennesker, som bliver tabt socialt i en hidtil uset mængde. Arbejdsløsheden er værst i Sydeuropa, hvor ca. ¼ af alle yngre er arbejdsløse i flere lande. En ny fattigdom breder sig i Europa. Og det er ikke kun de arbejdsløse, der er fattige. Et nyt fænomen breder sig. De arbejdende fattige. The working poor. Mennesker, der skønt de arbejder, har svært ved at følge med de stigende leveomkostninger i samfundet. Også her i Danmark ser vi en udvikling med en tiltagende fattigdom og social nød blandt flere mennesker, som ikke formår at følge med i samfundet. Og vi ser en nød på en anden måde i form af en stigende ensomhed blandt mange andre, som ikke er materielt fattige, men er fattige på fællesskab med andre mennesker. Undersøgelser om lykke og tilfredshed i livet viser, at disse værdifulde kvaliteter kommer i kraft at et relationelt samspil med andre. Derfor duer isolation og ensomhed ikke. Et tiltagende pres på Vesteuropa og Danmark af flygtninge fra fattigdom, krig og nød i Afrika og Mellemøsten. Man talte tidligere om The American Dream. Det gør man stadig i Syd- og Mellemamerika. I dag har millioner i Mellemøsten og Afrika en drøm om Europa. Samlet set er mere end 50 millioner mennesker på flugt fra krige og nødsituationer i verden i dag. Ikke siden 2. verdenskrig har der her i vores del af verden været så mange millioner mennesker fordrevet fra deres hjem og på flugt som flygtninge, hvor vi også oplever presset her i Danmark. Samlet set står vi med de største farer og udfordringer, verden har set siden 2. verdenskrig. De gamle europæiske kulturer, som har præget store dele af vores nuværende verden, er i identitetskrise. Det gælder også den danske kultur. Pave Frans, der selv kommer fra Sydamerika, har sammenlignet Europa med en desorienteret bedstemor. En ældre dame, der har mistet orienteringen, så hun ikke rigtigt ved, hvor hun er eller hvor, hun er på vej hen. Hér i Europa er vi usikre på os selv, vores eget værd og vores rolle i en globaliseret verden. Jeg mener, at vi her i Europa bør besinde os på de værdier, som vore samfund er bygget på, og som i så høj grad har præget vores nuværende verden. Det er tiden, vi finder arvesølvet frem og får det pudset. Men det positive er - og det er vigtigt for mig, at det her ender positivt 11

12 at samtidig med de nævnte udfordringer står vi med de største muligheder og ressourcer, som menneskeheden nogen sinde har haft til rådighed. Vi kan, hvis vi vil, gøre noget ved alle disse udfordringer. En ny frivillighedsbevægelse. I den forbindelse er et nyt positivt element væksten i en ny frivillighedsbevægelse, som mange slutter op om. Frivilligheden og foreninger og bevægelser, der bæres af mennesker med et frivilligt engagement og ønsket om at gøre en positiv forskel, er på fremmarch. Frivillighedsbevægelser er kendetegnet ved, at mennesker med overskud gerne vil gøre noget for at hjælpe andre. Y s Men bevægelsen er et stærkt eksempel på en frivillighedsbevægelse, som kan være en rollemodel for andre. Derfor er min konklusion på nutiden: At der er behov for næstekærlighed og diakoni og Guds-inspireret, kreativ opfindsomhed og foretagsomhed som aldrig før. Der er behov for det dobbelte kærlighedsbud om at elske Gud og sin næste, der sætter meningen med livet her ind i en større mening og sammenhæng. Der er behov for den gyldne regel om at være mod andre, som vi ønsker, de skal være mod os. Der er behov for uselviskhed og kærlighed i praksis, som et modeksempel i forhold til det stærke fokus på det materielle og individuelle, der præger vores samfund, og som fører til egoisme, isolation og ensomhed. Der er som aldrig før brug for kristent engagement og næstekærlighed. Og til dem, som disse begreber er fremmede for, kan vi sige: Der er brug for al den empati med den bredest mulige betydning, som I kan mobilisere. Men empatien vil aldrig kunne erstatte næstekærligheden Tak for jeres opmærksomhed. Guds velsignelse og held og lykke med jeres arbejde. Der er stærkt brug for det. 12

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. 14-05-2015 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. Det går ikke altid så galt som præsten prædiker! Sådan kan man sommetider høre det sagt med et glimt i øjet. Så kan præsten

Læs mere

Diakonikatekismus inspireret fra Norge, her formuleret af Henrik Stubkjær i: Det dyrebare menneske, Unitas 2005 (Kjell Nordstokke)

Diakonikatekismus inspireret fra Norge, her formuleret af Henrik Stubkjær i: Det dyrebare menneske, Unitas 2005 (Kjell Nordstokke) Diakonikatekismus inspireret fra Norge, her formuleret af Henrik Stubkjær i: Det dyrebare menneske, Unitas 2005 (Kjell Nordstokke) Indholdsfortegnelse 1. Hvad betyder ordet diakoni? 2. Hvad er diakoni?

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 Indsamling til FKN Salmer: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 754, Se, nu stiger solen 698, Kain, hvor er din bror 123,7 613, Herre, du vandrer forsoningens vej Prædiken om at misunde og unde: Inde i mit

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2

ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2 1 ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2 Kim Torp, søndag d. 22. februar 2015 TROFASTHED Det handler om at være trofast: Markus Evangeliet 16:10 14 Den, der er tro i det små, er også tro i det store. Den, der er uærlig

Læs mere

Opsummering. Nådegaver er tjenester for og i menigheden, givet og virket af Helligånden.

Opsummering. Nådegaver er tjenester for og i menigheden, givet og virket af Helligånden. Opsummering Nådegaver er tjenester for og i menigheden, givet og virket af Helligånden. Nådegaver og Åndens frugter er ikke det samme. Alle kristne har Åndens frugter i større eller mindre udstrækning.

Læs mere

Er det ok, at rygere, alkoholikere og andre, der har fået benet i grøften, skal betale for egen sygdomsbehandling i fremtiden?

Er det ok, at rygere, alkoholikere og andre, der har fået benet i grøften, skal betale for egen sygdomsbehandling i fremtiden? Er det ok, at rygere, alkoholikere og andre, der har fået benet i grøften, skal betale for egen sygdomsbehandling i fremtiden? 13. søndag efter trinitatis 2013 Salmer: 754,753,500,697,724 Teksten som der

Læs mere

Huskeliste til gudstjenesteledere i Luthersk Mission, Bylderup Bov

Huskeliste til gudstjenesteledere i Luthersk Mission, Bylderup Bov Huskeliste til gudstjenesteledere i Luthersk Mission, Bylderup Bov Som et led i planlægningen af gudstjenesten skal der lyde en opfordring til, at der bliver begyndt i god tid. For at gudstjenesten kan

Læs mere

Studie. Åndelige gaver & tjenester

Studie. Åndelige gaver & tjenester Studie 11 Åndelige gaver & tjenester 61 Åbningshistorie På sommerlejre har jeg ofte arrangeret en aktivitet, hvor lejrdeltagerne skulle bygge en borg men hvert medlem af gruppen havde enten hænderne bundet

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER

JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER Forord Jysk børneforsorg/fredehjems hovedbestyrelse besluttede

Læs mere

Fold Kristendomsprofilen ud... på gulvet og i udvalgsarbejdet

Fold Kristendomsprofilen ud... på gulvet og i udvalgsarbejdet Kristendomsprofilen skal være en levende og dynamisk profil. En profil der også i fremtiden vil blive justeret, reformuleret og udviklet. Ligesom KFUM og KFUK er en levende og dynamisk bevægelse, skal

Læs mere

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch I dag er det med at holde tungen lige i munden og ørene stive. Teksten er en typisk Johannestekst, snørklet og svært forståeligt. I hvert fald sådan

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 2014

Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 2014 Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 01 Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Fokusgruppeinterview. Jeg har haft to fokusgruppeinterview

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Lignelsen om de betroede talenter

Lignelsen om de betroede talenter Lignelser Tema Nogle gange siger vi ikke direkte, hvad vi mener. Det kan være fordi, der er noget, der er svært at få sagt, eller noget, der er svært at forklare. I sådanne tilfælde kan man benytte sig

Læs mere

udøve diakoni fremme diakoni Nærvær ærlighed respekt

udøve diakoni fremme diakoni Nærvær ærlighed respekt når livet gør ondt hvem er vi? Foreningen Agape er en folkekirkelig forening, der arbejder med diakoni, sjælesorg, terapi, kurser, retræter og foredrag. Vores fundament er det kristne livs- og menneskesyn.

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 Salmer: Hinge kl.8.30: 422-417/ 488-372 Vinderslev kl.9.30: 422-417- 515/ 488-428- 372 Thorning kl.11: 422-417-

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

Studie. Kristen forvaltning

Studie. Kristen forvaltning Studie 17 Kristen forvaltning 93 Åbent spørgsmål Sorter følgende efter hvor vigtige, de er for dig, hvor 1 er mest vigtig og 5 mindst vigtig. Hvad ønsker Gud mest fra os? Tid Tjeneste Penge og ressourcer

Læs mere

KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS. og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG

KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS. og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG Knud Erik Andersen og Inger Røgild: Paulus og de første kristne Illustreret af Frank Madsen Haase & Søns Forlag 2011 Redaktion:

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

MED LIVET SOM INDSATS

MED LIVET SOM INDSATS Prædien af Morten Munch 2. s. e. trinitatis / 29. juni 2014 Tekst: Luk 14,25-35 Luk 14,25-35 s.1 MED LIVET SOM INDSATS Provokerende ord; trinitatistidens langfredag Det er snart ferie for de fleste, men

Læs mere

10 DAGES BØN: 25. MAJ - 3. JUNI & RÅDHUSPLADSEN DEN 4. JUNI KL. 15.00

10 DAGES BØN: 25. MAJ - 3. JUNI & RÅDHUSPLADSEN DEN 4. JUNI KL. 15.00 10 DAGES BØN: 25. MAJ - 3. JUNI & RÅDHUSPLADSEN DEN 4. JUNI KL. 15.00 APPEL TIL 10 + 1 DAGES BØN FOR DANMARK OG NATIONERNE FOR ANDET ÅR I TRÆK er Danmark med i Global Day of Prayer. Denne gang finder det

Læs mere

Velkomst og tema: Prædiken:

Velkomst og tema: Prædiken: Gudstjeneste 180115 10.30 - Brændkjærkirken 2 s.e. H3K 2. Tekster: Mos 33,18-23; Joh 2,1-11 (afslutning af prædiken: Rom 12,9-12a) Prædiken af sognepræst Ole Pihl Salmer: DDS 4 Giv mig Gud en salmetunge

Læs mere

Det kristne fællesskab en gave til os

Det kristne fællesskab en gave til os Det kristne fællesskab en gave til os Hvor er det godt og herligt, når brødre sidder sammen! Det er som den gode olie på hovedet, der flyder ned over skægget, over Arons skæg, ned over kjortlens halsåbning.

Læs mere

Prædiken til 13. søndag efter trinitatis, Luk 10,23-27. 1. tekstrække

Prædiken til 13. søndag efter trinitatis, Luk 10,23-27. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 30. august 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 13. søndag efter trinitatis, Luk 10,23-27. 1. tekstrække Salmer DDS 369: Du, som gir os liv og gør os glade Dåb: DDS

Læs mere

YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER

YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER Luk 18,9-14 s.1 Prædiken af Morten Munch 11. s. e. trinitatis / 11. august 2013 Tekst: Luk 18,9-14 YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER En karikatur? På bjerget Montmartre (martyrbjerget) i Paris finder

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Lektion 1 VENSKAB (Den barmhjertige samaritaner)

Lektion 1 VENSKAB (Den barmhjertige samaritaner) Lektion 1 (Den barmhjertige samaritaner) MÅL Børnene skal vide, hvad et venskab er, hvordan det dobbelte kærlighedsbud lyder, og hvem der er deres næste. TIL LEDEREN Dette efterår starter vi med 4 lektioner

Læs mere

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Alle mennesker beder på et eller andet tidspunkt, selv om man måske ikke bekender sig som troende. Når man oplever livskriser, så er det

Læs mere

Marts 2005 8 A A S E O G P E R

Marts 2005 8 A A S E O G P E R Marts 2005 Netop i disse uger har vi travlt med at arrangere Ordet og Israels sommerstævne, som skal finde sted på Djurslands Efterskole, og tilmeldingerne løber ind i en lind strøm. Sidste år var der

Læs mere

altså når vi selv er døde og er i Guds herlighed, da skal vi få Hans ansigt at se.

altså når vi selv er døde og er i Guds herlighed, da skal vi få Hans ansigt at se. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. januar 2015 Kirkedag: 2.s.e.H3K Tekst: Joh 2,1-11 Salmer: SK: 22 * 289 * 144 * 474 * 51,1-2 LL: 22 * 447 * 449 * 289 * 144 * 474 * 430 Moses vil gerne

Læs mere

Bethesdas Unge - program og møde opbygning

Bethesdas Unge - program og møde opbygning Bethesdas Unge - program og møde opbygning 2006 1 Indholdsfortegnelse: 1) Baggrund og kilde for nytænkning af BU s struktur 2) Mødeelementer a. Åbne fem minutter b. Forbøn c. Cellegrupper d. Undervisning

Læs mere

LEKTIE. Unge mand, rejs dig op! Parat til at undervise. Vi tjener Gud, når vi hjælper andre, som er kede af det.

LEKTIE. Unge mand, rejs dig op! Parat til at undervise. Vi tjener Gud, når vi hjælper andre, som er kede af det. LEKTIE År B 2. kvartal Lektie 5 Unge mand, rejs dig op! Ugens tekst og referencer: Luk 7,11-17. Den store Mester, kap. 32. Huskevers: Gud har besøgt sit folk. (Luk 7,16) Hovedformålet er, at børnene Ved,

Læs mere

Lørdag den 23. februar 2013. Erling Andersen - eran@km.dk 1

Lørdag den 23. februar 2013. Erling Andersen - eran@km.dk 1 Lørdag den 23. februar 2013 1 Vi skal snakke om Hvad skal vi i grunden som menighedsråd? Hvad gør vi ved det der med målsætninger og visioner? Hvad skal vi stille op med de andre sogne? En formiddag med

Læs mere

Vi vokser sammen. Leder-/medarbejdertræning Oktober 2010 Sjølundkirken 28-10-2010 1

Vi vokser sammen. Leder-/medarbejdertræning Oktober 2010 Sjølundkirken 28-10-2010 1 Vi vokser sammen Leder-/medarbejdertræning Oktober 2010 Sjølundkirken 28-10-2010 1 Opdag din tjeneste i livet De 5 tjenester 28-10-2010 2 Sidste gang: At lede og at lære FIRKANTEN! Discipelskabets fire

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK

MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK AF PRAKTIKANT ANDERS VIDTFELDT LARSEN 35-årige Amara Kamara er fra Liberia. Med sig i bagagen har han flugt fra 2 borgerkrige; en opvækst uden en

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

Apostlene og loven. Så er loven da hellig og budet helligt og retfærdigt og godt. (Rom 7,12). Ugens vers. Introduktion

Apostlene og loven. Så er loven da hellig og budet helligt og retfærdigt og godt. (Rom 7,12). Ugens vers. Introduktion 11 TIL SABBATTEN 14. JUNI 2014 Apostlene og loven Ugens vers Introduktion Så er loven da hellig og budet helligt og retfærdigt og godt. (Rom 7,12). Hvorfor argumenterer så mange kristne imod loven, når

Læs mere

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter:

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Ia. Indledning: Velkomst! Indgangsbøn: Almægtige Gud, Himmelske Far, du, som har

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 19/5-2013 kl. 11.00 Pinsedag Tema: Helligåndens komme HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 290 I al sin glans nu stråler solen

Læs mere

Hvad så med kirkernes sociale ansvar?

Hvad så med kirkernes sociale ansvar? Hvad så med kirkernes sociale ansvar? Konference og høring på Christiansborg Tirsdag d. 22. oktober 2013 Der er mange sociale udfordringer at tage fat på i dagens, og ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13.

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. 1 Konfirmation 2015. Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. For mange år siden var der nogle unge fra en kirkelig forening, der havde lavet en plakat med teksten Jesus er

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Påskens historie omfavner os, og bredes ud omkring os her efter påske. En vandring er begyndt gennem

Læs mere

Ungdomsgudstjeneste 1. Febr. 09: Forlad os vor skyld, som også vi forlader

Ungdomsgudstjeneste 1. Febr. 09: Forlad os vor skyld, som også vi forlader Ungdomsgudstjeneste 1. Febr. 09: Forlad os vor skyld, som også vi forlader Af Øjvind Hansen Temaet ved den her gudstjeneste det er som nævnt den femte bøn i Fadervor: Forlad os vor skyld, som også vi forlader

Læs mere

Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012

Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012 Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012 Fristelser Nogle fristelser har vi ingen problemer med og afviser dem let. Vi slår dem ud af parken.

Læs mere

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford.

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Fordi din livskvalitet er direkte proportional med kvaliteten af dine relationer. Hvis dine

Læs mere

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 1 Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 336 Vor Gud han er så fast en borg 698 Kain hvor er din bror 495 Midt i livet er vi stedt 292 Kærligheds og sandheds Ånd 439 O, du Guds lam 412 v. 5-6 som brød

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

4. s.e.trinitatis Luk. 6,36-42; 2. Sam. 11, 26-12, 7a; Rom. 8, 18-23; Salmer: 754; 289; 695 276; 321 nadver; 450; 123 v.7; 6

4. s.e.trinitatis Luk. 6,36-42; 2. Sam. 11, 26-12, 7a; Rom. 8, 18-23; Salmer: 754; 289; 695 276; 321 nadver; 450; 123 v.7; 6 4. s.e.trinitatis Luk. 6,36-42; 2. Sam. 11, 26-12, 7a; Rom. 8, 18-23; Salmer: 754; 289; 695 276; 321 nadver; 450; 123 v.7; 6 Lad os bede: Kære Herre Jesus Kristus, mød os i dag, og stands os i vores blindhed.

Læs mere

De 5 principper. 10 2. princip: Trekantformet discipelfællesskab. 12 3. princip: Mellemstort fællesskab (15-50 personer)

De 5 principper. 10 2. princip: Trekantformet discipelfællesskab. 12 3. princip: Mellemstort fællesskab (15-50 personer) LEDERMANUAL Indhold Introduktion 3 Hvorfor har vi klynger i Aarhus Valgmenighed? 5 Klyngeleder leder i Guds rige 6 Forventninger til en klyngeleder i ÅVM De 5 principper 8 5 principper for klynger 8 1.

Læs mere

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 1 15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 Åbningshilsen For en måned siden begyndte 21 nye konfirmander fra Forældreskolens

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

INVITATION TIL KONFERENCE OM KIRKENS SOCIALE ANSVAR

INVITATION TIL KONFERENCE OM KIRKENS SOCIALE ANSVAR KONFERENCE INVITATION TIL KONFERENCE OM KIRKENS SOCIALE ANSVAR Kirkens Korshær i Aarhus, Jysk børneforsorg/fredehjem og Diakonhøjskolen indbyder til en årlig konference om kirkens sociale ansvar. Konferencen

Læs mere

Buddhisme i Taiwan og Danmark. Nyhedsbrev nr. 8, august 2011

Buddhisme i Taiwan og Danmark. Nyhedsbrev nr. 8, august 2011 Buddhisme i Danmark. To måneder i Danmark gået, og jeg i Taiwan blevet budt velkommen hjem igen - det varmer. Det har været godt at møde familie og venner og folk i mange sammenhænge. Det var godt at overveje

Læs mere

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet 15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet Pengene eller livet det er det, det handler om i dag. Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene

Læs mere

Projekt næstekærligheden

Projekt næstekærligheden Projekt næstekærligheden Undervisningsmaterialet Beskrivelse: Projekt næstekærligheden er et anderledes tværfagligt projekt, hvor fagene Håndværk/design, Dansk, kristendomskundskab, samfundsfag, og billedkunst

Læs mere

10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb

10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb 10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb Det er sjældent Jesus græder. Bare to gange hører vi om det. Første gang var, da hans gode ven Lazarus er død. Og anden gang er her,

Læs mere

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g m ø b e r g s f o r l a g UDDRAG Indhold forord 7 INDLEDNING 9 12 Fællestræk 15 Er du også særligt sensitiv? 16 Forskningen bag Overstimulering 17 18 Hvad er stimulering? 18 Tilpas stimulering 21 Kilder

Læs mere

Retten til et liv før døden

Retten til et liv før døden Retten til et liv før døden Gudstjeneste ideer Mennesker verden rundt oplever at deres grundlæggende rettigheder fratages dem og dermed deres ret til et værdigt liv før døden. Ret til mad og vand, sundhed

Læs mere

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen 5 selvkærlige vaner - en enkelt guide til mere overskud Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen Birgitte Hansen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights

Læs mere

NI LANDSORGANISATIONER MED FÆLLES RØDDER... en aktiv del af folkekirken

NI LANDSORGANISATIONER MED FÆLLES RØDDER... en aktiv del af folkekirken NI LANDSORGANISATIONER MED FÆLLES RØDDER... en aktiv del af folkekirken KFUM OG KFUK I DANMARK KFUM og KFUK består af lokale foreninger, hvor frivillige står for klubtilbud til børn, unge og familier,

Læs mere

sten kan man falde ned fra, slå sig på og snuble over. Men klipper og sten er også rigtig godt og solidt

sten kan man falde ned fra, slå sig på og snuble over. Men klipper og sten er også rigtig godt og solidt Femte søndag efter trinitatis. 8.juli 2012. Domkirken og Gråbrødre: 4 Giv mig Gud, (396 Min mund), 332 På Jerusalem det ny, 582 At tro er at komme, (754 Gud ske tak), 775 Der står et slot. Altergang: 147

Læs mere

Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng

Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng Præsentation Den røde tråd Kernen i mit arbejde Dynamiske samspilsprocesser Relationer Integritet procesbevidsthed og udvikling www.broeng.dk

Læs mere

En lille sten i skoen!

En lille sten i skoen! En lille sten i skoen! En lille sten i skoen! Det er noget mærkeligt noget! Jeg har opdaget, at når jeg cykler eller løber en tur en morgenstund, så er der én ting, der er værre end mine ømme og trætte

Læs mere

Følg mig. Jesus ønsker vi skal være hans venner.

Følg mig. Jesus ønsker vi skal være hans venner. LEKTIE År B 1. kvartal Lektie 13 Følg mig Ugens tekst og referencer: Luk 5,1-11. Joh 1,35-42. Den Store Mester, kap. 30. Huskevers: I er mine venner. (Joh 15,14) Hovedformålet er, at børnene Ved, at Jesus

Læs mere

Der vil derfor sikkert også være dem, der bliver forarget på mig, når jeg siger, at de jo ikke har gjort andet end at handle

Der vil derfor sikkert også være dem, der bliver forarget på mig, når jeg siger, at de jo ikke har gjort andet end at handle Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 2. august 2015 Kirkedag: 9.s.e.Trin/A Tekst: Luk 16,1-9 Salmer: SK: 402 * 292 * 692 * 471,4 * 2 LL: 402 * 447 * 449 * 292 * 692 * 471,4 * 427 Hvis mennesker

Læs mere

Niels Rasmussen d. 11.11.11

Niels Rasmussen d. 11.11.11 I mange år har jeg leget med ord, første gang jeg husker var i forbindelse med en lejr for ca. 25 år siden. Jeg husker det handlede om alle vores men er, men der kom en mand Senere har jeg gjort det i

Læs mere

180 : Jeg er ikke vred mere

180 : Jeg er ikke vred mere 180 : Jeg er ikke vred mere I 180 grader møder vi mennesker, hvis liv har taget en voldsom drejning, men som er kommet styrket videre. Tabita Brøner er vokset op som Jehovas Vidne. Men som teenager mødte

Læs mere

Frivillighed skal kun tjene den gode sag

Frivillighed skal kun tjene den gode sag Frivillighed skal kun tjene den gode sag Hovedtale af Preben Brandt, tidligere formand for Rådet for Socialt Udsatte, ved Frivillig Fredag i Thisted 26. september 2014 Tak for indbydelsen til at komme

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække Salmer DDS 68: Se, hvilket menneske DDS 649: Skal fri og frelst

Læs mere

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE 120 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE For nogle efterladte kan fællesskabet i en sorggruppe få afgørende betydning og hjælpe til at

Læs mere

Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.)

Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.) Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.) 307 Gud Helligånd, vor igenføder 696 Kærlighed er lysets kilde 321 O kristelighed 438 Hellig, hellig,

Læs mere

Sorgplan for Karlskov Friskole

Sorgplan for Karlskov Friskole Sorgplan for Karlskov Friskole Børn i sorg Når vi står overfor et menneske, der har lidt et alvorligt tab, føler vi os ofte utilstrækkelige. Vi kan ikke ændre på det, der er sket! Men sorg er en ufravigelig

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

Guds ret - menneskets ret

Guds ret - menneskets ret Guds ret - menneskets ret Alle dem, som tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn, dem, som tror på hans navn. Joh.1,12. Gennem hele Guds ord - Bibelen - møder vi over alt begreberne ret, retfærd

Læs mere

Bibelen - hvor, hvornår, hvordan blev Bibelen til?

Bibelen - hvor, hvornår, hvordan blev Bibelen til? Bibelen - hvor, hvornår, hvordan blev Bibelen til? Det var i det sorgens år 70, da verdensmagten Rom skaffede dødelig ro i et lille land, ikke så stort som Jylland, i det land, hvor Israel ligger i dag,

Læs mere

v12 Derfor: Alt, hvad I vil, at mennesker skal gøre mod jer, det skal I også gøre mod dem. Sådan er loven og profeterne.

v12 Derfor: Alt, hvad I vil, at mennesker skal gøre mod jer, det skal I også gøre mod dem. Sådan er loven og profeterne. Prædiken til d.1. maj 2015 St. bededag. Lemvig Bykirke kl. 10.30. Konfirmation v/brian Christensen Tekster: Sl 67; Matt 7,7-12 Bed, så skal der gives jer; søg, så skal I finde; bank på, så skal der lukkes

Læs mere

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet: Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder

Læs mere

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation.

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Du og jeg, Gud 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Den grund, du har i dåben lagt, dit stærke ja til svage, bekræfter du, skal stå ved magt i dag og alle dage. Evangelieteksten til 1.søndag efter

Læs mere

2. juledag 2014, Vestervig kirke. Fællesgudstjeneste Sydthy Provsti Mattæus 23, 34-39

2. juledag 2014, Vestervig kirke. Fællesgudstjeneste Sydthy Provsti Mattæus 23, 34-39 2. juledag 2014, Vestervig kirke. Fællesgudstjeneste Sydthy Provsti Mattæus 23, 34-39 Herre Jesus Kristus. Forbarm dig over mig synder. Styrk mig til at tage imod din fred og til at bringe den ind i verden.

Læs mere

Kerneværdi 4 - Vi vil leve i kærlighed

Kerneværdi 4 - Vi vil leve i kærlighed Ledervejledning er et ledermateriale, som du som teenleder, konfirmandleder, forkynder, eller dig som har andet arbejde med teenagere, kan bruge og finde inspiration i. Vi har som mål for vores TeenTools,

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger Årsplan Skoleåret 204/205 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 4/5. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. Årsplan for kristendom FAG: Kristendom

Læs mere

Hvem var Søren Kierkegaard? Kirkekampen

Hvem var Søren Kierkegaard? Kirkekampen Hvem var Søren Kierkegaard? Kirkekampen Søren Kierkegaard, var det ikke ham, der endte med at spekulere sig så langt ud, at han blev bindegal og sindssyg? Jo, det kan man godt sige. Han indledte en alt

Læs mere

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi.

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi. Side 1 Den rige søn historien om frans af assisi Side 2 Personer: Frans Frans far Side 3 Den rige søn historien om frans af assisi 1 Æggene 4 2 Frans driller 6 3 Om natten 8 4 Penge 10 5 En tigger 12 6

Læs mere