Hashøj Kommune Rammer for Sørbymagleområdet Kommuneplan

Transkript

1 Hashøj Kommune Rammer for Sørbymagleområdet Kommuneplan

2 Rammer for lokalplanlægningen Kommuneplanen indeholder følgende dele: Planstrategi Hovedstruktur Rammer for Dalmoseområdet Rammer for Flakkebjergområdet Rammer for Slots Bjergbyområdet Rammer for Sørbymagleområdet Rammer for det åbne land Rammer for erhvervsområder Rammer for vindmølleområder Trafikpolitik for hele kommunen Landdistriktspolitik for hele kommunen Naturpolitik for hele kommunen Generel bevaringsvejledning Redegørelse De enkelte rammedele uddyber og supplerer kommuneplanens hovedstruktur og fastlægger bygge- og anvendelsesmulighederne i de enkelte dele af kommunen. Rammebestemmelserne er grundlaget for den fremtidige lokalplanlægning. Hvis Kommunalbestyrelsen på et tidspunkt ønsker at udarbejde en lokalplan, som ikke er i overensstemmelse med kommuneplanens rammebestemmelser, skal disse ændres. Det kan kun ske ved, at der udarbejdes et tillæg til kommuneplanen. Tillægget skal offentliggøres i mindst 8 uger, hvor borgere, myndigheder m.fl. har mulighed for at fremsætte indsigelser mv. mod kommuneplantillægget. Ved større og væsentlige ændringer af kommuneplanen skal Kommunalbestyrelsen før udarbejdelsen af et forslag, indkalde ideer, forslag mv. til brug ved planlægningsarbejdet. Kommunalbestyrelsen kan undlade at indkalde forslag mv. ved mindre ændringer i kommuneplanens rammedel, der ikke strider mod planens hovedprincipper samt ved uvæsentlige ændringer i planens hovedstruktur. Der er udarbejdet forskellige kortbilag for de enkelte områder. Kortbilagene viser de muligheder og begrænsninger der er gældende for de enkelte områder. Side 2 af 48

3 Indholdsfortegnelse Rammer for lokalplanlægningen...2 Rammebestemmelser for hele kommunen...4 Enkelte områdertyper...7 Landsbyerne i Sørbymagleområdet...8 Rammer for Sørbymagle...9 Boligudbygning...9 Butikker...10 Fritidsanlæg...10 Rammeområder i Sørbymagle...11 Boligområder...12 Centerområde i Sørbymagle...22 Områder til offentlige formål...24 Erhvervsområder...26 Nye områder, der skal overføres til byzone...27 Forhold til lovgivning og anden planlægning - Sørbymagle..28 Rammebestemmelser for landsbyerne...30 Rammebestemmelser for Bøstrup...30 Forhold til lovgivning og anden planlægning - Bøstrup...32 Rammebestemmelser for Kirkerup...33 Byggemuligheder i Kirkerup:...35 Forhold til lovgivning og anden planlægning - Kirkerup...36 Lorup...39 Forhold til lovgivning og anden planlægning - Lorup...40 Rammebestemmelser for Rosted...42 Forhold til lovgivning og anden planlægning - Rosted...44 Skovsgård...46 Forhold til lovgivning og anden planlægning - Skovsgård...47 Side 3 af 48

4 Rammebestemmelser for hele kommunen Der fastlægges herved følgende generelle rammer for alle lokalplaner, der udarbejdes i Hashøj Kommune, jf. 11 i lov om planlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 763 af 11. september 2002: a. Udbygningen af boligarealerne skal ske i den rækkefølge der er beskrevet under det enkelte lokalområde. Der er ingen rækkefølgebestemmelser mellem lokalområderne. Det skal sikres at der kan opføres mindst 200 nye boliger i planperiode. Der er udlagt arealer til væsentlig mere end 200 boliger. b. I kommunecentret Dalmose kan der planlægges for butikker med et bruttoetageareal for de enkelte butikker på indtil m 2 for dagligvarebutikker og m 2 for udvalgsvarebutikker. I lokalcentret Sørbymagle kan der planlægges for butikker med et bruttoetageareal for de enkelte butikker på indtil m 2 for dagligvarebutikker og 500 m 2 for udvalgsvarebutikker. Uden for detailhandelsområderne i Dalmose og Sørbymagle kan der planlægges for lokale dagligvare- og udvalgsvarebutikker med et maksimalt bruttoetageareal på indtil henholdsvis 500 m 2 og 200 m 2. c. Der kan i Dalmose, Flakkebjerg og Sørbymagle byområder samt i Slots Bjergby erhvervsområde planlægges for butikker til særligt pladskrævende varegrupper (fx biler, landbrugsmaskiner, tømmerhandel) med et bruttoetageareal på indtil m 2. Der kan i tilknytning til produktionslokaler/driftsbygninger planlægges for butikker til virksomheders salg af egne produkter. Salgsarealet må ikke overstige 200 m 2. Etablering af detailhandelsenheder skal i øvrigt ske i henhold til rammebestemmelserne for det enkelte område. d. Offentlig service, der betjener kommunen som helhed, skal primært placeres i Dalmose, Sørbymagle, Flakkebjerg eller Slots Bjergby. e. I landsbyerne kan der udstykkes nye parceller indenfor de områder, der fremgår af kortet Byggemuligheder for den enkelte landsby. Der kan udstykkes grunde i følgende 2 kategorier: 1. Boliggrund 700 m 2 til m 2 Må bebyggelse med 25 % og max. 250 m 2 beboelse Der må ikke holdes hov- og klovbærende dyr 2. Jordbrugsparcel m 2 til m 2 Må bebyggelse med 25 % og max. 250 m 2 beboelse og max. 250 m 2 til erhverv eller i forbindelse med dyrehold Der må holdes ikke-erhvervsmæssigt dyrehold f. Bygninger, der ikke længere er nødvendige for driften af en landbrugsejendom kan tages i brug til håndværks- og industrivirksomhed, mindre butikker og en bolig. Der kan kun etableres en bolig pr. landbrugsejendom. g. Ferielejligheder/-værelser kan indrettes i eksisterende bygninger på baggrund af en konkret vurdering, der omfatter beskyttelses- og planlægningshensyn. I tiloversblevne bygninger på landbrugsejendomme kan der etableres indtil 10 ferielejligheder/værelser (maksimalt 20 sengepladser) og op til 2 ferielejlighe- Side 4 af 48

5 der/værelser (maksimalt 8 sengepladser) i ledige bygninger på andre ejendomme. Skov- og Naturstyrelsen skal give udlejningstilladelse i hvert enkelt tilfælde. h. Der skal foretages arkæologisk vurdering af ethvert areal i kommune, der skal anvendes til byggeri eller lignende. i. I forbindelse med etablering af boliger, institutioner eller anden følsom arealanvendelse skal der foretages en historisk og teknisk vurdering af arealer, hvor der muligvis kan forekomme forurening som følge af tidligere virksomhedsaktiviteter, jf. lov om jordforurening. j. Grænsen mellem det åbne land og byzonearealer samt grænsen mellem byzonearealer og større indfaldsveje skal normalt markeres med beplantning. k. Vandforsyning sker i henhold til gældende vandforsyningsplan. l. Spildevandsudledning sker i henhold til gældende spildevandsplan. m. I Dalmose by og Flakkebjerg by samt området ud til Statens Planteværnsforsøg er der tilslutnings- og forblivelsespligt til kraftvarme. n. Sørbymagle by og Slots Bjergby by er traditionelt varmeforsynet med naturgas. o. Der skal tages hensyn til arealreservationer til naturgastransmissionsledninger, fordelingsledninger for naturgas, højspændingsledninger samt vejanlæg. Reservationerne fremgår af regionplanens kortmateriale samt af Hovedstrukturens kortbilag. p. Der er udpeget skovrejsningsområder ved Fårdrup Ellemose og langs stien mellem Dalmose og Flakkebjerg. Arealerne fremgår af regionplanens kortmateriale samt af Hovedstrukturens kortbilag. q. Der skal tages hensyn til de udpegede afgrænsede kulturmiljøer i kommunen. Områderne fremgår af regionplanens kortmateriale samt af Hovedstrukturens kortbilag. r. Aktiviteter i de udpegede kirkeomgivelser skal dels tage hensyn til de vigtige indkigspunkter til kirkerne, dels landsbyens mulighed for udvikling, således at de væsentlige oplevelser af landsbyens kirke ikke forringes og landsbyen ikke forhindres i udvikling. Kirkeomgivelsesområderne fremgår af regionplanens kortmateriale samt af Hovedstrukturens kortbilag. s. Der må ikke udlægges arealer til støjfølsom anvendelse inden for støjkonsekvenszonen for Antvorskov Øvelsesplads samt inden for det militære område ved Fårdrup Ellemose. Områderne fremgår af regionplanens kortmateriale samt af Hovedstrukturens kortbilag. t. Ved placering af nye områder til miljøfølsom arealanvendelse skal miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for så vidt angår forureningsvirkninger i forhold til boligområder og enkeltboliger i og udenfor området (fx røg, støj, lugt) overholdes. Side 5 af 48

6 u. Der skal tages hensyn til naturbeskyttelseslovens bestemmelser - specielt om beskyttede naturtyper, fredningskendelser og beskyttelseslinier. Alle former for indgreb i disse naturområder kræver andre myndigheder inddraget. Se beskrivelserne i afsnittet Forhold til overordnet planlægning og lovgivning. v. Der må ikke placeres særligt grundvandstruende aktiviteter i områder med særlige drikkevandsinteresser. Side 6 af 48

7 Enkelte områdertyper Hvert lokalområde indeholder nogle forskellige delområder, der har bogstavbetegnelser efter deres anvendelsestype. Bogstavbetegnelserne er følgende: B: Boligområde C: Centerområde D: Offentlige formål E: Erhvervsformål F: Fritidsformål V: Vindmølleområder Udover bogstavbetegnelser er områderne nummererede inden for hvert lokalområde. Eksempel: Dalmose B3 betyder altså, at området ligger i Dalmose, og at det er boligområde nr. 3. Side 7 af 48

8 Landsbyerne i Sørbymagleområdet Rosted Bøstrup Sørbymagle Kirkerup Side 8 af 48

9 Rammer for Sørbymagle Sørbymagle er lokalcenter. Byen har skole, børneinstitutioner, butikker, kirke, postekspedition, pengeinstitutter og enkelte private servicefunktioner. Egebjergvej Egebjergvej Egebjergvej Bøstrupvej Bøstrupvej Bøstrupvej Sørby Parkvej Børnehave Sørby Hovedgade Slagelse Slagelse Slagelse Landevej Landevej Landevej Daginstitution Idrætshal Skole Skov Kirkerupvej Sportsplads Boligudbygning Der er mulighed for boligudbygning i området mellem Egebjergvej og skoven. Der er samlet plads til ca. 240 boliger beregnet som hovedsageligt parcelhuse. Områderne skal udbygges i følgende rækkefølge: Sørbymagle B4 Sørbymagle B5 Sørbymagle B6 Sørbymagle B7 Sørbymagle B8 Sørbymagle B9 I område Sørbymagle B9 kan den nye skov plantes når region- og kommuneplan er offentliggjort. Side 9 af 48

10 Butikker Eventuelle nye butikker, og eksisterende som ønsker at flytte, skal placeres inden for centerområdet omkring Sørby Hovedgade. Fritidsanlæg Der er en idrætshal og boldbaner i området vest for skolen, samt grønt område, der agtes udvidet syd for Sørbyhallen, og i forbindelse med Stenbækhaven. Side 10 af 48

11 Rammeområder i Sørbymagle Sørbymagle B7 Sørbymagle F3 Sørbymagle B4 Sørbymagle B8 Sørbymagle B6 Sørbymagle B9 Sørbymagle B1 Sørbymagle B5 Sørbymagle B2 Sørbymagle F1 Sørbymagle B3 Sørbymagle F2 Sørbymagle C1 Sørbymagle E3 Sørbymagle E4 Side 11 af 48

12 Boligområder For området Sørbymagle B1 fastægges følgende rammer for lokalplanlægningen: a. Områdets anvendelse fastlægges til boligformål samt liberale erhverv, der uden genevirkninger kan indpasses i området. b. Der kan i forbindelse med den enkelte bolig gives tilladelse til at drive virksomhed med nogle få ansatte, når ejendommens karakter af beboelsesejendom ikke forandres (herunder ved skiltning eller lignende), og at områdets karakter af boligområde ikke brydes. Endvidere er det en forudsætning, at virksomheden drives af den der bor i boligen, og ikke medfører behov for parkering, der ikke er plads til på den pågældende grund. c. Bebyggelsesprocenten for den enkelte ejendom må ikke overstige 25. For afgrænsede dele af området kan der tillades en bebyggelsesprocent på op til 35. Det kræver at der bygges tæt-lav boligbebyggelse, samt at det sker efter en samlet plan, der forud godkendes af kommunalbestyrelsen. d. Bebyggelsen må ikke opføres med mere end 1 etage med udnyttet tagetage, og bygningshøjden må ikke overstige 8,5 meter. Trempelhøjden på tagetagen må højst være 1 meter. e. Inden for kirkeomgivelsesområdet må der ikke bygges over 7,5 meter og trempelhøjden for tagetagen må ikke overstige 0,9 meter. f. Virkningen for indkigget til kirken skal beskrives ved enhver ansøgning om byggeri inden for kirkeomgivelsesområdet. g. De eksisterende grønne områder i forbindelse med boligområderne skal friholdes for bebyggelse. h. Vejbyggelinien i forhold til hovedlandevej 126 Slagelse Næstved er 20 meter med tillæg af højdeforskellen gange 2 plus 1 meter. Inden for støjkonsekvenszonen på 65 meter (fra vejmidten) i forhold til Næstved Landevej må der ikke bygges boliger. i. Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for så vidt angår forureningsvirkninger i forhold til boligområder og enkeltboliger i og udenfor området(fx røg, støj, lugt) skal overholdes. Side 12 af 48

13 Rammeområde Sørbymagle B1 Side 13 af 48

14 For områderne Sørbymagle B2 fastægges følgende rammer for lokalplanlægningen: a. Områdets anvendelse fastlægges til boligformål samt liberale erhverv, der uden genevirkninger kan indpasses i området. b. Der kan i forbindelse med den enkelte bolig gives tilladelse til at drive virksomhed med nogle få ansatte, når ejendommens karakter af beboelsesejendom ikke forandres (herunder ved skiltning eller lignende), og at områdets karakter af boligområde ikke brydes. Endvidere er det en forudsætning, at virksomheden drives af den der bor i boligen, og ikke medfører behov for parkering, der ikke er plads til på den pågældende grund. c. Bebyggelsesprocenten for den enkelte ejendom må ikke overstige 25. For det ubebyggede område ved Toftevænget, der er udlagt til tæt/lav boligbebyggelse kan der tillades en bebyggelsesprocent på op til 35, såfremt det sker efter en bebyggelsesplan, der forud godkendes af kommunalbestyrelsen. d. Bebyggelsen må ikke opføres med mere end 1 etage med udnyttet tagetage, og bygningshøjden må ikke overstige 8,5 meter. Trempelhøjden på tagetagen må højst være 1 meter. e. Inden for kirkeomgivelsesområdet må der ikke bygges over 7,5 meter og trempelhøjden for tagetagen må ikke overstige 0,9 meter. f. Virkningen for indkigget til kirken skal beskrives ved enhver ansøgning om byggeri inden for kirkeomgivelsesområdet. g. De eksisterende grønne områder i forbindelse med boligområderne skal friholdes for bebyggelse. h. Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for så vidt angår forureningsvirkninger i forhold til boligområder og enkeltboliger i og udenfor området(fx røg, støj, lugt) skal overholdes. Rammeområde Sørbymagle B2 Side 14 af 48

15 For områderne Sørbymagle B3 fastægges følgende rammer for lokalplanlægningen: a. Områdets anvendelse fastlægges til boligformål samt liberale erhverv, der uden genevirkninger kan indpasses i området. b. Bebyggelsesprocenten for den enkelte ejendom må ikke overstige 25. For afgrænsede dele af området kan der tillades en bebyggelsesprocent på op til 35. Det kræver at der bygges tæt-lav boligbebyggelse, samt at det sker efter en samlet plan, der forud godkendes af kommunalbestyrelsen. c. Bebyggelsen må ikke opføres med mere end 1 etage med udnyttet tagetage, og bygningshøjden må ikke overstige 8,5 meter. Trempelhøjden på tagetagen må højst være 1 meter. d. Inden for kirkeomgivelsesområdet må der ikke bygges over 7,5 meter og trempelhøjden for tagetagen må ikke overstige 0,9 meter. e. Virkningen for indkigget til kirken skal beskrives ved enhver ansøgning om byggeri inden for kirkeomgivelsesområdet. f. De eksisterende grønne områder i forbindelse med boligområderne skal friholdes for bebyggelse. g. Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for så vidt angår forureningsvirkninger i forhold til boligområder og enkeltboliger i og udenfor området(fx røg, støj, lugt) skal overholdes. Rammeområde Sørbymagle B3 Side 15 af 48

16 For området Sørbymagle B4 fastægges følgende rammer for lokalplanlægningen: a. Områdets anvendelse fastlægges til boligformål samt liberale erhverv, der uden genevirkninger kan indpasses i området. b. Der kan i forbindelse med den enkelte bolig gives tilladelse til at drive virksomhed med nogle få ansatte, når ejendommens karakter af beboelsesejendom ikke forandres (herunder ved skiltning eller lignende), og at områdets karakter af boligområde ikke brydes. Endvidere er det en forudsætning, at virksomheden drives af den der bor i boligen, og ikke medfører behov for parkering, der ikke er plads til på den pågældende grund. c. Bebyggelsesprocenten for den enkelte ejendom må ikke overstige 25. d. Det bebyggede areal for beboelseshuse må ikke overstige 200 m 2. e. Bebyggelsen må ikke opføres med mere end 1 etage med udnyttet tagetage, og bygningshøjden må ikke overstige 7 meter. Trempelhøjden på tagetagen må højst være 1 meter. Taghældningen skal være mellem 30 o og 50 o. f. Mindst 10 % af området som helhed udlægges til grønne områder. De historiske søer og forbindelsen imellem disse skal genetableres. Den eksisterende grønne kile i områdets vestlige side (ind mod det eksisterende boligområde på Egebjergvej) skal bevares. g. Der kan opføres længehuse med op til 6 lejligheder, såfremt de orienteres nordøst / syd-vest. h. Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for så vidt angår forureningsvirkninger i forhold til boligområder og enkeltboliger i og udenfor området(fx røg, støj, lugt) skal overholdes. Rammeområde Sørbymagle B4 Side 16 af 48

17 For området Sørbymagle B5 fastægges følgende rammer for lokalplanlægningen: a. Områdets anvendelse fastlægges til boligformål samt liberale erhverv, der uden genevirkninger kan indpasses i området. b. Der kan i forbindelse med den enkelte bolig gives tilladelse til at drive virksomhed med nogle få ansatte, når ejendommens karakter af beboelsesejendom ikke forandres (herunder ved skiltning eller lignende), og at områdets karakter af boligområde ikke brydes. Endvidere er det en forudsætning, at virksomheden drives af den der bor i boligen, og ikke medfører behov for parkering, der ikke er plads til på den pågældende grund. c. Bebyggelsesprocenten for den enkelte ejendom må ikke overstige 25. d. Det bebyggede areal for beboelseshuse må ikke overstige 200 m 2. e. Bebyggelsen må ikke opføres med mere end 1 etage med udnyttet tagetage, og bygningshøjden må ikke overstige 7 meter. Trempelhøjden på tagetagen må højst være 1 meter. Taghældningen skal være mellem 30 o og 50 o. f. Mindst 10 % af området som helhed udlægges til grønne områder. De historiske søer og forbindelsen imellem disse skal genetableres. Den eksisterende grønne kile i områdets vestlige side (ind mod det eksisterende boligområde på Egebjergvej) skal bevares. g. Der kan opføres længehuse med op til 6 lejligheder, såfremt de orienteres nordøst / syd-vest. h. Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for så vidt angår forureningsvirkninger i forhold til boligområder og enkeltboliger i og udenfor området(fx røg, støj, lugt) skal overholdes. Rammeområde Sørbymagle B5 Side 17 af 48

18 For området Sørbymagle B6 fastægges følgende rammer for lokalplanlægningen: a. Områdets anvendelse fastlægges til boligformål samt liberale erhverv, der uden genevirkninger kan indpasses i området. b. Der kan i forbindelse med den enkelte bolig gives tilladelse til at drive virksomhed med nogle få ansatte, når ejendommens karakter af beboelsesejendom ikke forandres (herunder ved skiltning eller lignende), og at områdets karakter af boligområde ikke brydes. Endvidere er det en forudsætning, at virksomheden drives af den der bor i boligen, og ikke medfører behov for parkering, der ikke er plads til på den pågældende grund. c. Bebyggelsesprocenten for den enkelte ejendom må ikke overstige 25 i område B6-1 og 30 % i område B6-2. d. Bebyggelsen i område B6-1 må ikke opføres med mere end 1 etage med udnyttet tagetage, og bygningshøjden må ikke overstige 8 meter. Trempelhøjden på tagetagen må højst være 1 meter. Taghældningen skal være 40 o. Bebyggelse kan opføres i traditionelle og alternative materialer (fx tagpap, glas, metal og træ). e. Bebyggelsen i område B6-2 skal opføres med 2 etager, og bygningshøjden må ikke overstige 9 meter. Taghældningen må max. være 30 o. Bebyggelse skal opføres i traditionelle materialer (fx moderne patriciervilla). f. Det bebyggede areal for beboelseshuse må ikke overstige 200 m 2. g. Mindst 10 % af området som helhed udlægges til grønne områder. Det dige, der tidligere gik gennem området skal genetableres. h. Der kan opføres længehuse med op til 6 lejligheder, såfremt de orienteres nordøst / syd-vest. i. Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for så vidt angår forureningsvirkninger i forhold til boligområder og enkeltboliger i og udenfor området(fx røg, støj, lugt) skal overholdes. Sørbymagle B6-2 Sørbymagle B6-1 Rammeområde Sørbymagle B6 Side 18 af 48

19 For området Sørbymagle B7 fastægges følgende rammer for lokalplanlægningen: a. Områdets anvendelse fastlægges til boligformål samt liberale erhverv, der uden genevirkninger kan indpasses i området. b. Bebyggelsesprocenten for den enkelte ejendom må ikke overstige 20. c. Det bebyggede areal for beboelseshuse må ikke overstige 200 m 2. d. Bebyggelsen må ikke opføres med mere end 1 etage, og bygningshøjden må ikke overstige 6 meter. Taghældningen skal være mellem 20 o og 30 o. e. Mindst 10 % af området som helhed udlægges til grønne områder. De historiske søer skal genetableres. Det dige, der tidligere gik gennem området skal genetableres. f. Der kan opføres længehuse med op til 6 lejligheder, såfremt de orienteres nordøst / syd-vest. g. Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for så vidt angår forureningsvirkninger i forhold til boligområder og enkeltboliger i og udenfor området(fx røg, støj, lugt) skal overholdes. Side 19 af 48

20 For området Sørbymagle B8 fastægges følgende rammer for lokalplanlægningen: a. Områdets anvendelse fastlægges til boligformål samt liberale erhverv, der uden genevirkninger kan indpasses i området. b. Bebyggelsesprocenten for den enkelte ejendom må ikke overstige 20. c. Bebyggelsen må ikke opføres med mere end 1 etage, og bygningshøjden må ikke overstige 6 meter. Taghældningen skal være mellem 20 o og 30 o. d. Det bebyggede areal for beboelseshuse må ikke overstige 200 m 2. e. Mindst 10 % af området som helhed udlægges til grønne områder. De historiske søer skal genetableres. Det dige, der tidligere gik gennem området skal genetableres. f. Der kan opføres længehuse med op til 6 lejligheder, såfremt de orienteres nordøst / syd-vest. g. Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for så vidt angår forureningsvirkninger i forhold til boligområder og enkeltboliger i og udenfor området(fx røg, støj, lugt) skal overholdes. Rammeområde Sørbymagle B8 Side 20 af 48

21 For området Sørbymagle B9 fastægges følgende rammer for lokalplanlægningen: a. Områdets anvendelse fastlægges til boligformål samt liberale erhverv, der uden genevirkninger kan indpasses i området. b. Området tilplantes med skov med lysninger. Formålet er at bevare indkigget til skovbryn fra Kirkerupvej, samtidig med at den samlede bebyggelse helt eller delvist skjules. Den nye skov skal udgøre mindst 50% af arealet, og skal være tæt fra Hvilebjerget til det eksisterende skovbryn. c. Der kan bygges 8 punkthuse i lysningerne i den nye skov. Bebyggelsesprocenten for området under et må ikke overstige 15 %. d. Bebyggelsen må ikke opføres med mere end 1 etage, og bygningshøjden må ikke overstige 4 meter. Taghældningen må max. være 20 o. Bebyggelse kan opføres i traditionelle og alternative materialer (fx tagpap, glas, metal og træ). e. Der kan opføres huse med 4 lejligheder i hver. f. Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for så vidt angår forureningsvirkninger i forhold til boligområder og enkeltboliger i og udenfor området(fx røg, støj, lugt) skal overholdes. Rammeområde Sørbymagle B9 Side 21 af 48

22 Centerområde i Sørbymagle For områderne Sørbymagle C1 fastlægges følgende rammer for lokalplanlægningen: a. Områdets anvendelse fastlægges til centerformål dagligvarebutikker på indtil m 2, udvalgsvarebutikker på indtil 500 m 2, liberale erhverv, mindre ikkegenerende fremstillingsvirksomheder i tilknytning til butikkerne samt servicefunktioner til områdets forsyning, offentlige formål og boligformål. b. Butikker må kun placeres med facaden og adgangen ud til Sørby Hovedgade. I ejendomme uden facade og adgang ud til Sørby Hovedgade er det tilladt at opføre/indrette bebyggelse til lettere håndværks- og servicevirksomhed. c. Der kan i forbindelse med den enkelte bolig gives tilladelse til at drive virksomhed med nogle få ansatte, når ejendommens karakter af beboelsesejendom ikke forandres (herunder ved skiltning eller lignende), og at områdets karakter af boligområde ikke brydes. Endvidere er det en forudsætning, at virksomheden drives af den der bor i boligen, og ikke medfører behov for parkering, der ikke er plads til på den pågældende grund. d. Bebyggelsesprocenten for den enkelte ejendom må ikke overstige 25 ved boligbebyggelse og 50 ved anden bebyggelse. e. Bebyggelsen må ikke opføres med mere end 2 etager med udnyttet tagetage. Gesimshøjden må ikke overstige 6,5 meter. Bygningshøjden må ikke overstige 8,5 meter. Tagetagens trempelhøjde må ikke overstige 1 meter. f. Bebyggelsen skal placeres således, at genevirkninger i forhold til anden bebyggelse eller omgivelserne undgås. g. Der kan maksimalt ske nybyggeri og omdannelse til butikker på m 2. h. Vejbyggelinien i forhold til hovedlandevej 126 Slagelse Næstved er 20 meter med tillæg af højdeforskellen gange 2 plus 1 meter. Inden for støjkonsekvenszonen på 65 meter (fra vejmidten) i forhold til Næstved Landevej må der ikke bygges boliger. i. Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for så vidt angår forureningsvirkninger i forhold til boligområder og enkeltboliger i og udenfor området(fx røg, støj, lugt) skal overholdes. Side 22 af 48

23 Rammeområde Sørbymagle C1 Side 23 af 48

24 Områder til offentlige formål For område Sørbymagle F1 fastlægges følgende rammer for lokalplanlægningen: a. Områdets anvendelse fastlægges til offentlige formål som kirke og kirkegård. b. Området må ikke bebygges udover de for kirken og kirkegården nødvendige bygninger som udhus, depot og konfirmandstue. c. Kirken og dens omgivelser bevares. Rammeområde Sørbymagle F1 Side 24 af 48

25 For områderne Sørbymagle F2 fastlægges følgende rammer for lokalplanlægningen: a. Områdets anvendelse fastlægges til offentlige formål som hal, skole, institutioner, idrætsanlæg skovbørnehave, spejderhytter, naturskole og kultur- og fritidsformål. b. Bebyggelsesprocenten for området under ét må ikke overstige 20. c. Bebyggelsen må ikke opføres med mere end 2 etager, og bygningshøjden må ikke overstige 12 meter. d. Bebyggelsen skal placeres således, at genevirkninger i forhold til anden bebyggelse eller omgivelserne undgås. e. Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for så vidt angår forureningsvirkninger i forhold til boligområder og enkeltboliger i og udenfor området(fx røg, støj, lugt) skal overholdes. Rammeområde Sørbymagle F2 Side 25 af 48

26 For område Sørbymagle F3 fastlægges følgende rammer for lokalplanlægningen: a. Områdets anvendelse fastlægges til offentligt friareal. b. Området der udgør et 120 meter bredt bælte skal friholdes for bebyggelse. c. Området skal tilplantes med græs, og eventuel lavtvoksende buske. Det dige, der tidligere gik gennem området skal genetableres. d. Der skal sikres arealer til stier gennem området. Rammeområde Sørbymagle F3 Erhvervsområder Rammer for område E3 Sørbymagle og E4 Sørbymagle fremgår af Rammer for erhvervsområder. Side 26 af 48

27 Nye områder, der skal overføres til byzone Side 27 af 48

28 Forhold til lovgivning og anden planlægning - Sørbymagle Regionplanretningslinier af betydning for anvendelse af området: Kortet viser fredningen omkring Sørbymagle kirke. Kortet viser kirkebyggelinien omkring kirken i henhold til naturbeskyttelsesloven. Kortet viser det område, der er udpeget som kirkeomgivelsesområde i henhold til regionplanen. Kortet viser skovbyggelinierne omkring skovene i henhold til naturbeskyttelsesloven. Side 28 af 48

29 Kortet viser hvor skovrejsning er uønsket. Kortet viser de lokaliteter, der er beskyttet i henhold til Naturbeskyttelseslovens bestemmelser. Kortet viser de beskyttede jord- og stendiger i henhold til Naturbeskyttelsesloven. Side 29 af 48

30 Rammebestemmelser for landsbyerne Rammebestemmelser for Bøstrup Bøstrup er en lille landsby, der består af 5 gårde, enkelte tidligere husmandsbrug, og hvor der tidligere var nogle få servicefunktioner som fx landsbysmeden. Der er i dag ingen servicefunktioner i landsbyen, og der er ingen kirke. Landsbyens bebyggelser består af traditionelle landsbyhuse og landbrugsbygninger. Bøstrup er udlagt som kulturmiljø i Regionplanen. En lille landsby (6 gårde i 1682), hvor størstedelen af gårdene er blevet liggende i byen, hvis jorder er udskiftet i tydelig stjerneform med husmandsbrug placeret på de tidligere overdrevsarealer op mod skoven mod øst. Bebyggelse, beplantning, hegn, vejforløb, som danner det karakteristiske landsbymiljø, skal sikres mod lidt efter lidt at blive ændret i strid med bevaringsinteresserne. I forbindelse med nyt byggeri i landsbyen skal det sikres, at kommuneplanrammerne ikke tilsidesættes på en måde, der kan virke til ugunst for det eksisterende miljø i området. Bøstrup Landsbyafgrænsning for Bøstrup Side 30 af 48

31 For Bøstrup gælder følgende rammer for lokalplanlægningen: a. Områdets anvendelse fastlægges til landbrugs- og boligformål samt liberale erhverv, der uden genevirkninger kan indpasses i området. b. Der kan i forbindelse med den enkelte bolig gives tilladelse til at drive virksomhed med nogle få ansatte, når ejendommens karakter af beboelses og landbrugsejendom ikke forandres (herunder ved skiltning eller lignende), og at områdets karakter af boligområde ikke brydes. Endvidere er det en forudsætning, at virksomheden drives af den der bor i boligen, og ikke medfører behov for parkering, der ikke er plads til på den pågældende grund. c. Der kan ikke bygges nye boliger i området. d. Det bebyggede areal for beboelseshuse må ikke overstige 250 m 2. e. Det bebyggede areal for andre bygninger må ikke overstige 250 m 2 landbrugets nødvendige driftsbygninger undtaget. f. Bebyggelse må opføres med 1 etage med udnyttet tagetage. Bygningshøjde må ikke overstige 8,5 meter, og trempelhøjden for tagetagen må ikke overstige 1 meter. g. Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for så vidt angår forureningsvirkninger (fx røg, støj, lugt) i forhold til boligområder og enkeltboliger i og udenfor området skal overholdes. h. Området skal fortsat være i landzone. Side 31 af 48

32 Forhold til lovgivning og anden planlægning - Bøstrup Lovgivning og regionplanretningslinier af betydning for anvendelse af området: Kortet viser det område, der er udlagt som værdifuldt kulturmiljø i henhold til regionplanen. Kortet viser støjkonsekvenszonen på 55 db i forhold til Antvorskov Kaserne. Kortet viser de lokaliteter, der er beskyttet i henhold til Naturbeskyttelseslovens bestemmelser. Kortet viser de beskyttede jordog stendiger i henhold til Naturbeskyttelsesloven. Side 32 af 48

33 Rammebestemmelser for Kirkerup Kirkerup er en kirkelandsby, der består af 6 gårde, en del tidligere husmandsbrug og en del huse. Der er enkelte mindre virksomheder i landsbyen. Der er ingen servicefunktioner i landsbyen. Kirkerup Kirke består af et romansk skib, og 3 senmiddelalderlige tilbygninger. Kirken blev i 1574 nævnt som anneks til Sørbymagle. Kirkerup er udpeget som bevaringsværdig landsby. Landsbyens bebyggelser består af traditionelle landsbyhuse og landbrugsbygninger. Kirkerup er udlagt som kulturmiljø i Regionplanen. En for skovbygden relativt stor landsby (8 gårde i 1682) med næsten alle gårde endnu beliggende i byen, som også har rummet skole fra 1922, smedie, forsamlingshus, mølle, andelsfrysehus fra 1951 samt lille, gulkalket hospitalsbygning, oprindelig opført i 1731 af Amtmand Fr. Rostgaard hovedsagelig for midler indkommet i kildeblokken ved Kirkerup Kilde, senere nedbrændt og genopført, nu privat beboelse. En tavle i gavlen bærer digt og årstal vedr. opførelsen. Kirkerup Kilde ligger umiddelbart øst for kirkegården og skal være blevet besøgt fra ca til op i 1800-årene. Ved kirken middelalderlig kirkelade. Bebyggelse, beplantning, hegn, vejforløb, som danner det karakteristiske landsbymiljø, skal sikres mod lidt efter lidt at blive ændret i strid med bevaringsinteresserne. I forbindelse med nyt byggeri i landsbyen skal det sikres, at kommuneplanrammerne ikke tilsidesættes på en måde, der kan virke til ugunst for det eksisterende miljø i området. Landsbyafgrænsning for Kirkerup Side 33 af 48

34 For Kirkerup gælder følgende rammer for lokalplanlægningen: a. Områdets anvendelse fastlægges til landbrugs- og boligformål samt liberale erhverv, der uden genevirkninger kan indpasses i området. b. Der kan i forbindelse med den enkelte bolig gives tilladelse til at drive virksomhed med nogle få ansatte, når ejendommens karakter af beboelsesog landbrugsejendom ikke forandres (herunder ved skiltning eller lignende), og at områdets karakter af boligområde ikke brydes. Endvidere er det en forudsætning, at virksomheden drives af den der bor i boligen, og ikke medfører behov for parkering, der ikke er plads til på den pågældende grund. a. Nye udstykninger kan etableres som boligparceller eller som jordbrugsparceller se de generelle rammer punkt e. b. Det bebyggede areal for beboelseshuse må ikke overstige 250 m 2. c. Det bebyggede areal for andre bygninger må ikke overstige 250 m 2 landbrugets nødvendige driftsbygninger undtaget. c. Bebyggelsen må opføres med 1 etage med udnyttet tagetage. Bygningshøjde må ikke overstige 8,5 meter, og trempelhøjden for tagetagen må ikke overstige 1 meter. d. Inden for kirkeomgivelsesområdet må der ikke bygges over 7,5 meter og trempelhøjden for tagetagen må ikke overstige 0,9 meter. e. Virkningen for indkigget til kirken skal beskrives ved enhver ansøgning om byggeri inden for kirkeomgivelsesområdet. f. Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for så vidt angår forureningsvirkninger (fx røg, støj, lugt) i forhold til boligområder og enkeltboliger i og udenfor området skal overholdes. g. Området skal fortsat være i landzone. Side 34 af 48

35 Byggemuligheder i Kirkerup: Der skal udarbejdes lokalplan for Kirkerup før byggemuligheder kan udnyttes. Side 35 af 48

36 Forhold til lovgivning og anden planlægning - Kirkerup Lovgivning og regionplanretningslinier af betydning for anvendelse af området: Kortet viser et fortidsminde (grøn plet) og dets beskyttelseslinie (grøn ring). Kortet viser fredningen omkring Kirkerup kirke. Kortet viser kirkebyggelinien omkring kirken i henhold til naturbeskyttelsesloven. Kortet viser det område, der er udpeget som kirkeomgivelsesområde i henhold til regionplanen. Side 36 af 48

37 Kortet viser det område, der er udlagt som værdifuldt kulturmiljø i henhold til regionplanen. Kortet viser det områder, der er udlagt som skovbyggelinie i henhold til naturbeskyttelsesloven. Kortet viser hvor skovrejsning er uønsket. Kortet viser de lokaliteter, der er beskyttet i henhold til Naturbeskyttelseslovens bestemmelser. Side 37 af 48

38 Kortet viser de beskyttede jordog stendiger i henhold til Naturbeskyttelsesloven. Side 38 af 48

39 Lorup Lorup er udlagt som kulturmiljø i Regionplanen. Den lille skovlandsby (3 gårde i 1682)ligger centralt i en spredt bebyggelse, som rækker ind i nabosognene. Hele bebyggelsen er omgivet af skov og typisk for skov-(tidligere overdrevs-) bygden, med tidligere savværk, skovridergård, boliger for skovpersonale ved adgangsvejene til de indgærdede skove (led-og skovløberhuse), skovarbejder- og husmandshuse samt to almindelige gårde. Tidligere skole Bøgely, opført Side 39 af 48

40 Forhold til lovgivning og anden planlægning - Lorup Lovgivning og regionplanretningslinier af betydning for anvendelse af området: Kortet viser det område, der er udlagt som værdifuldt kulturmiljø i henhold til regionplanen. Det grønne område viser skovbyggelinien. Kortet viser hvor skovrejsning er uønsket. Side 40 af 48

41 Kortet viser de lokaliteter, der er beskyttet i henhold til Naturbeskyttelseslovens bestemmelser. Kortet viser de beskyttede jordog stendiger i henhold til Naturbeskyttelsesloven. Side 41 af 48

42 Rammebestemmelser for Rosted Rosted er en lille vejlandsby, der består af 4 gårde, samt en del huse og tidligere husmandssteder. Det militære anlæg omkring Antvorskov Kaserne er umiddelbar nabo til landsbyen. Der er ingen servicefunktioner i landsbyen, og der er ingen kirke. Landsbyens bebyggelser består af traditionelle landsbyhuse og landbrugsbygninger. Bebyggelse, beplantning, hegn, vejforløb, som danner det karakteristiske landsbymiljø, skal sikres mod lidt efter lidt at blive ændret. I forbindelse med nyt byggeri i landsbyen skal det sikres, at kommuneplanrammerne ikke tilsidesættes på en måde, der kan virke til ugunst for det eksisterende miljø i området. Landsbyafgræsning for Rosted Side 42 af 48

43 For Rosted gælder følgende rammer for lokalplanlægningen: a. Områdets anvendelse fastlægges til landbrugs-, erhvervs- og boligformål samt liberale erhverv, der uden genevirkninger kan indpasses i området. b. Der kan i forbindelse med den enkelte bolig gives tilladelse til at drive virksomhed med nogle få ansatte, når ejendommens karakter af beboelsesog landbrugsejendom ikke forandres (herunder ved skiltning eller lignende), og at områdets karakter af boligområde ikke brydes. Endvidere er det en forudsætning, at virksomheden drives af den der bor i boligen, og ikke medfører behov for parkering, der ikke er plads til på den pågældende grund. c. Der kan ikke bygges nye boliger i området. d. Det bebyggede areal for beboelseshuse må ikke overstige 250 m 2. e. Det bebyggede areal for andre bygninger må ikke overstige 250 m 2 landbrugets nødvendige driftsbygninger undtaget. f. Bebyggelse må opføres med 2 etage med udnyttet tagetage. Bygningshøjde må ikke overstige 8,5 meter, og trempelhøjden for tagetagen må ikke overstige 1 meter. g. Inden for kirkeomgivelsesområdet må der ikke bygges over 7,5 meter og trempelhøjden for tagetagen må ikke overstige 0,9 meter. h. Virkningen for indkigget til kirken skal beskrives ved enhver ansøgning om byggeri inden for kirkeomgivelsesområdet. i. Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for så vidt angår forureningsvirkninger (fx røg, støj, lugt) i forhold til boligområder og enkeltboliger i og udenfor området skal overholdes. j. Området skal fortsat være i landzone. k. Ved nybyggeri mod Slagelse Landevej landevej 126 er vejbyggelinien 20 meter fra vejmidten, hvortil skal lægges 2 gange en eventuel højdeforskel plus 1 meter. Side 43 af 48

44 Forhold til lovgivning og anden planlægning - Rosted Lovgivning og regionplanretningslinier af betydning for anvendelse af området: Kortet viser et fortidsminde (grøn plet) og dets beskyttelseslinie (grøn ring). Kortet viser det område, der er udpeget som kirkeomgivelsesområde i henhold til regionplanen. Kortet viser skovbyggelinien i henhold til Naturbeskyttelsesloven. Kortet viser hvor skovrejsning er uønsket. Side 44 af 48

45 Der er to støjkonsekvensområder i forhold til aktiviteterne på Antvorskov kaserne. Den tykke sorte streg viser 60 db(a) linien og den tyndere sorte streg viser 55 db(a) linien. Kortet viser de lokaliteter, der er beskyttet i henhold til Naturbeskyttelseslovens bestemmelser. Kortet viser de beskyttede jordog stendiger i henhold til Naturbeskyttelsesloven. Side 45 af 48

46 Skovsgård Skovsgård er udlagt som kulturmiljø i Regionplanen. Den lille hovedgård nævnes allerede i 1400-årene og hørte i perioder til krongodset under Antvorskov, hvorfra den i 1700-årene solgtes sammen med de arealer, der nu danner grundstammen i nabogården Gyldenholm. Skovsgård solgtes igen herfra i Ved Snogebækken lå allerede i middelalderen en vandmølle, som i begyndelsen af 1800-årene indrettedes som stampemølle. Møllevirksomheden koncentreredes senere omkring Skovsgård (vind-) mølle (opført o.1820), hvor der indrettedes bageri (nu museum) og smedie. Side 46 af 48

47 Forhold til lovgivning og anden planlægning - Skovsgård Lovgivning og regionplanretningslinier af betydning for anvendelse af området: Kortet viser det område, der er udlagt som værdifuldt kulturmiljø i henhold til regionplanen. Kortet viser fortidsminder beskyttet i henhold til Naturbeskyttelsesloven. Kortet viser skovbyggelinien i henhold til Naturbeskyttelsesloven. Side 47 af 48

48 Kortet viser de lokaliteter, der er beskyttet i henhold til Naturbeskyttelseslovens bestemmelser. Kortet viser sten- og jorddiger, der er beskyttet i henhold til Na- turbeskyttelsesloven- Side 48 af 48