Fadoens historie. Kulturelle relationer tallet. af Carmina Carvalheiro 1

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fadoens historie. Kulturelle relationer 16-1700-tallet. af Carmina Carvalheiro 1"

Transkript

1 Fadoens historie af Carmina Carvalheiro 1 FADOen er i sit væsen symbolsk. Der er udbredt enighed om, at fado er et symbol på portugisisk identitet (anerkendt i og uden for Portugal) og det er meget interessant at se, hvordan dette symbol er et resultat af en forhandling, en deling, af en meget rig og kreativ interkulturel udveksling. I modsætning til hvad almindeligvis siges, er fado en genre som udvikler sig med en hastighed og en rigdom, vi ikke ville forvente. Traditionelt betragtes fado som en statisk ting, der mere eller mindre overleveres fra generation til generation og antageligvis ikke ændres. Det vil dog sige: fadoen ville ændres i relation til sangerens og guitaristens personlige udtryk, og hver enkelte komponists inspiration. Det ville være et naturstridigt fænomen i kulturelle processer ikke at udvikle sig. Fado er ikke et objekt - fado er en proces, som i et kronologisk perspektiv udvikler sig over en meget kortere historisk periode, end vi normalt forestiller os. Fadoen er dynamisk i sit indre. Jeg vil starte med at bede jer lytte til en fado, der foruden at være smuk, er iklædt Amalia Rodrigues stemme. Teksten er skrevet af José Régio og repræsenterer det traditionelle og accepterede syn på fado; nemlig den ide, at fadoen blev født af selve fænomenet adskilthed - en følelse af savn, fravær og usikkerhed på, hvad der ligger forude, i brystet på en sømand som forlader Portugal og rejser Gud ved hvorhen. Det ville have været smukt, havde det været tilfældet. Men i virkeligheden var tiden med de store portugisiske sørejser slut på det tidspunkt da fadoen opstår som en ny genre. Matroserne kendte ikke den portugisiske fado, og sang ikke fado! Men der er en Fado før Fadoen, dvs. Fadoen er ikke faldet ned fra himlen, men er kædet sammen med, og rodfæstet i den portugisiske lyriske tradition, som indeholder tematikker som afrejse og fravær, som har været til stede næsten siden de middelalderlige troubadourer. Konsekvensen deraf er, at da fadoen opstår og slår rødder i Portugal, arver fadoen forskellige musikalske traditioner, som den binder enderne sammen på. Det er dette som derefter giver fadoen sin status som en arving, som ikke selv er skaber af sit værk. Kulturelle relationer tallet Portugisisk kultur er i sit udgangspunkt en blandet kultur, det vil sige, en kultur, som er opstået som resultat af sammenvævninger af den kristne, arabiske og jødiske tradition. Den portugisiske kulturhistorie rummer stor erfaring med udveksling - og har en naturlig tilbøjelighed til at indarbejde nye partnere i denne dialog. I den forstand opfyldte Portugal sin rolle som kolonisator med henblik på at pålægge andre sin kulturelle matrix, men det gik op for Portugal, at den portugisiske kultur også var blevet påvirket af de kulturer, som den var kommet I kontakt med. Dette skete i alle henseender herunder også den portugisiske kunst, som til overflod påvirkes af det fjernøstlige. Med den enorme vægt, som Brasilien fik i Luso det brasilianske samfund fra det 18. århundrede, opstår gensidige kulturelle påvirkninger i en grad, som ikke er set tilsvarende andre steder. Brasilianske påvirkninger blev indarbejdet i selve den oprindelige kulturelle matrix, der senere igen skulle blive bragt tilbage til fastlandet. Man ville forvente, at den koloniale relation Portugal Brasilien ville være pålagt af kolonimagten, uden forhandling. Et typisk eksempel på denne model er den engelske kolonimagt som fastholder sin afternoon tea klokken 5, frekventerer sin cricket klub, på eksakt same måde, uanset om de var i Malaysia eller Afrika. Kolonisator og det koloniserede område - som to kulturer, der ikke kan blandes, af frygt for at undergrave selve karakteren af magtrelationen. I den Portugisiske kultur skete præcis det modsatte. 1 Carmina Carvalheiro er portugisisk musikforsker. Hun er bosat i Danmark siden Artiklen blev præsenteret som et foredrag i Dansk Selskab for Traditionel Musik og Dans den 21. september 2011.

2 Portugal 1800-tallet (Lissabon i 1820) Vi er på randen af den liberale revolution, på kanten af uafhængighed i Brasilien med den kongelige familie stadig i Rio de Janeiro. Når den liberale revolution bryder ud, er den kongelige familie nødt til at vende hurtigt tilbage til Lissabon. Derudover er vi i en større historisk overgang: Portugal er endelig på randen af den moderne tid, dvs. enevælden afsluttes, og et andet vigtigt kapitel afsluttes, som er den 1. epoke af engelsk dominans. Vi har en forandringsproces, som i økonomisk henseende betyder den gradvise implementering af en ny kapitalistisk økonomi og starten på den industrielle revolution. Derfor er der tale om et samfund i forandring, der på toppen havde et gammelt aristokrati, som nu mister privilegier, men som fastholder sin placering i det sociale hierarki. Vi har også et større finansielt og kommercielt bourgeoisi, som på samme tid er splittet mellem om det skal holde sig til den gamle adel dvs. holde sig til at stige socialt, - eller om det modsat skal underlægge sig de nye sociale regler. Byer begynder at vokse, hvilket skaber nye økonomiske og sociale realiteter. Der opstår saloner, hvor det at tale fransk og spille klaver er en måde at fastholde en social forskel. Vi har også et stadig større urbant proletariat, som omfatter alt lige fra sømand til industriarbejdere. Derudover har vi en stor provinsiel befolkning der bor lige uden for byen, og samtidig også dem som lever på kanten af det bestående samfund, som besøger bordellerne og værtshusene. Det er dette samfund, i sammenblandingen af den gamle virkelighed i forfald og nye, opstående realiteter, at fadoen opstår som fænomen. Det er nødvendigt at henlede opmærksomheden på, at der i denne epoke - det 18. Århundrede - findes en overklasse arv (castica). Denne arv, der er den brasilianske tilstedeværelse, er til stede i den kollektive bevidsthed, især med hensyn til musik og dans. Både sangen (populær sang) og den brasilianske dans (Lundum) blev aktuelle i Lissabon i det 18. århundrede. Det er overflødigt at sige, at der her igen er en cirkularitet, idet den brasilianske sang heller ikke faldt ned fra himlen. Den brasilianske sang opstår som en bearbejdning af modeller med oprindelse i Portugal, som senere ændres og behandles i overensstemmelse med kulturelle typiske Brasilianske aktiviteter især forholdet til de afrikanske komponenter er afgørende her. Nicolau Tolentino skrev i slutningen af det 18. århundredet: "Allerede blandt grønne myrte træer, blide med accenter på 2. og 1. stiger på vinger af vind de brasilianske modinhas " 2 Dette eksempel illustrerer i hvor høj en grad den brasilianske reference kommer til udtryk i hverdagens sociale og kulturelle miljø, især i poesien, efter ankomsten af to brasilianske digtere (Caldas Barbosa 3 og Gonzaga) til Lissabon, som skulle få en enorm betydning for portugisisk litteratur. 2 Já entre verdes murteiras, em suavíssimos acentos com segundas e primeiras, sobem nas asas do vento, as modinhas brasileiras 3 Domingos Caldas Barbosa er søn af en portugisisk far og angolansk mor. Han blev født i Brasilien og kommer til Portugal da den kongelige familie vender tilbage.

3 Dette "eksotiske" element, denne farverige kultur er fascinerende for portugiserne, der ikke kender Brasilien. Der er referencer til en tropisk sensualitet som er fjern, fristende og som ikke respekterer den sociale norm, men alligevel er tilstrækkelig respektfuld til, at den kan accepteres. Disse modinhas har en bemærkelsesværdig fristende effekt. William Beckford (engelsk forfatter, der kom til Lissabon i slutningen af det18. århundrede) siger: "Disse modinhas er en original form for musik, som jeg aldrig har hørt mere forførende før, det bedste til at fange engle og inspirere dem til blasfemisk vrangforestillinger. 4 Han har flere andre interessante beskrivelser som: "Den brasilianske modinhas er som en gift du drikker i troen, at du drikker mælk." 5 Dette er en realitet så stærk, at den krydser og påvirkes af den sentimentale sang, som var typisk for denne periode i hele Europa og som også krydser sig kronologisk med den traditionelle sentimentale sang lyrik som er i vigør i Portugal og som har med den napolitanske sang og den spanske seguidilha at gøre. Det forførende element kommer fra rytmen (Lundum); den synkoperede rytme som er typisk for danse af afrikansk oprindelse. Denne afrikanske oprindelse anerkendes af dem selv og af eksterne observatører. Den store portugisiske forfatter, Camilo Castelo Branco ville senere sige om disse synkoperede rytmer, at: "Disse rytmer bringer os ind i ufrivillig rysten af balderne." 6 Det er interessant at se, hvordan denne dans overførtes til borgerskabet og endda til de aristokratiske saloner, kun med mindre ændringer af de mest karakteristiske sensuelle aspekter. For eksempel; i stedet for navleberøring mellem de to dansere erstattes den direkte fysiske berøring af en pude eller et tørklæde - men den oprindelige forførende fremgangsmåde bevares. Det var denne arv af det 18. århundredet i Portugal og Brasilien, som både eliten og den populære kultur delte. Perioden omkring Wiener kongressen (1814), det nye Europa, der følger efter Napoleons fald, har en ekstremt kosmopolitisk indvirkning på den nationale elite. Eliten i hvert enkelt land træder nu ind i en ny kulturel mode, som orienterer sig i retning af Paris. Så der er i denne periode en slags internationalisme i Portugal, hvor det at være anderledes, være socialt fremtrædende, betyder at man følger en standard, der er udstukket af Paris elite. At forblive i en national identitet er som at være fanget i en arkaisk, provinsiel, marginal model og derfor opstår på den ene side en elite, der er opsat på at være mere fransk end den franske, og mere kosmopolitisk end modens skabere. På den anden side har vi en stor befolkning (primært befolkningen i store byer, som ikke så nogen grund til at bryde båndet til deres kulturelle tradition). Så den arv af afro-brasilianske danse, som blev indarbejdet i den portugisiske kultur i hele det 18. århundrede, bliver efter 1820 udelukkende videreført af den folkelige klasse, imens eliten afviser den. Som følge deraf, fra slutningen af 1820, forskubbes den populære Lundum og modinha, som indtil da var typisk for salonerne, til en mere folkelig social sammenhæng, især i arbejderkvartererne i 4 A modinha é um genro original de música diferente de tudo o que eu já ouvi e o mais sedutor, o melhor para apanhar os anjos desprevenidos inspirar-lhes delírios profanos. 5 A modinha brasileira é como um veneno que se bebe pensando que se está a beber leite. 6 Estes ritmos nos põem em tremores involuntários entre nádegas.

4 havneområdet i Lissabon. Og det er her, at vi begyndte at høre om, at noget nyt er opstået, som kaldes fado. Hvad er fado? Det er en dans i familie med Lundum, danset i en sensuel form og sunget med lyriske og poetiske tekster. Det synes en selvmodsigelse, men det er det ikke! Så fra 30erne begynder vi at have mere eksplicitte tegn på dens opståen. Et digt fra denne epoke, siger: "Uden at vide det trådte jeg ind i et fado-hus" 7. Det vil sige, et bordel, hvor de synger og danser fado-huset er et syndens hus! Endvidere siger digteren: "Hvis jeg begik synd, var det med fadistaerne" 8 (dem der synger fado) - det skal forstås sådan, at dem som synger fado, samtidigt er prostituerede. I 1840 sker noget mærkeligt. Greven af Vimioso, overhovedet i en af de mest fremtrædende adelige familier i Portugal, var en ung boheme, der, som det var typisk, ofte frekventerede disse huse, hvor han havde en elskerinde - Maria Severa den første identificerede fado sangerinde. Det skal bemærkes, at vi er i Lady af Kamelias epoke samt Verdis La Traviata dvs at den romantiske idé om den fortabte kvinde passer godt til billedet af denne fado-sangerinde, som dør ung af tuberkulose, som det sømmer sig i den romantiske myte. Ideen om en kvinde, der er på kanten af den etablerede moral. Som synger og danser på en sensuel måde på kanten af det forbudte, og som har et illegitimt romantisk forhold, set med den offentlige morals øjne. Alt dette er samtidigt et dybt fristende element i forhold til de romantiske forestillinger og der skabes meget hurtigt en myte om Severa. I slutningen af 40. havde greven været i operaen i S. Carlos i Lissabon, og han inviterer en gruppe venner hjem til sit Palæ, hvor de skal lytte til en der synger Fado og denne kvinde er Severa. Denne episode spredes til andre ungdomsgrupper i det højeste portugisiske samfundslag, som begynder at komme i værtshusene i havneområderne, for at høre Fado. Dette bredte sig videre til Coimbra (Coimbra var universitetet), hvor eliten af portugisiske studerende samledes fra alle dele af landet, og hvortil befolkningen fra Lissabon medbragte sangdansen, som jeg nævnte tidligere. I 1850 har vi den første registrering af to fadoer på noder. Disse fadoer kalder det "Lundum rytmen", dvs., der er en klar bevidsthed om afledningen fra afrikansk-brasilianske dans. Social ekspansion og social tilpasning af Fadoen Den proces, som man vi bemærke fra dette årti (1850) er fadoens gradvise udbredelse fra de marginale miljøer; altså ud af værtshusene, til mere passende steder, set fra et socialt og moralsk perspektiv. F.eks. lærte de unge borgerlige, der gik på universitetet og vendte tilbage til deres hjem, hvor de sang og spillede Fado med en baggrund i middelklasse. Det vil sige, det man forbandt med fado at det var underklassens og de marginaliseredes musik, udvandes og tilbage står det forførende element af en sentimental rytmisk melodi. I de sociale koder i det 19. Århundrede, var det ikke alene ikke forbudt, men drenge fra den højeste sociale klasse opfordredes ligefrem til at besøge fadohusene og prostitutionen. Men det var utænkeligt, at en middelklasse dame ville deltage i sådan et miljø. Dette er fadoens indgang til 7 Entrei sem saber numa casa de Fado 8 Se pequei foi com as fadistas

5 middelklassens omgangskredse. Da vi når op omkring 1870, epoken "Primo Basilico", beskriver Eca de Querios, en stor socialrealistisk portugisisk forfatter fra det 19. århundrede, karakteren Luisa, en typisk borgerlig person. Oven på sit klaver har hun en udgave af en arie fra Donizettis Lucia di Lammermoor, som man kunne forvente, og også partituret til en fado "Severa", som allerede da var blevet publiceret. Eca, som beskriver disse ting meget intelligent, bruger i beskrivelsen af denne karakter tilstedeværelsen af højkulturelle objekter sammen med et objekt af en opstående folkelig/populær kultur. Men en kultur, som allerede har nået en skriftlige, udgivende fase, som en slags definition på fadoens sociale status. Dette beskrives via en kvinde, som er hverken en dame af aristokratiet, eller en kvinde af folket, men en som forbruger produkter af begge musikalske miljøer. Derfra, til man begynder at opføre koncerter på spillesteder, er der stadig et skridt Det er den 1. offentlige koncert den første kommercielle fadokoncert. Forestil jer de nerver fadistaerne har følt, idet de skal optræde for 1. gang, for et publikum, der ikke er deres sædvanlige publikum. Mennesker, som gik fra at være værtshussangere i deres naturlige miljø i et folkeligt kvarter, til at skulle optræde for den anden side, for "fjenden" dvs. en klasse, som fadistaerne ikke er, vandt til at socialisere med, og har en selvindlysende følelse af socialt mindreværd overfor. Og det må have været skræmmende. De beskrivelser vi har i dag, siger at fadistaerne klædte sig yderst respektabelt og en journalist fra den gang (Julio César Machado), siger: "Siden herskabet gerne være fadistaer og fadistaer gerne vil være herskabet, kan man ikke længere regne med dem. De går iklædt dydige habitjakker i ramme alvor og giver koncerter i casino og højdepunktet er at høre dem synge om Salomon og David. Hvor kedeligt! " 9 Og fra nu af, ved udgangen af dette århundrede, ser vi en voksende udvikling med sangbøger og udgivelser. I overgangen til det tyvende århundrede begyndte vi at have pladeudgivelser med fado. Kong Carlos lærte ved begyndelsen af det tyvende århundrede at spille portugisisk guitar og inviterer jævnligt fadistaer til at synge ved hoffet og sågar for officielle gæster, som det var tilfældet med kong Edward VII af England. Der er de facto en social ekspansion og tilpasning af fado. Den mest klassiske form for fado, er FADO Corrido/Maior (i dur) med skiftevis tonika og dominant, med en fri melodisk improvisation ud fra et tematisk grundlag. Faktisk er marginen for den melodiske variation enorm. Hver sanger synger ikke bare samme fado på en anden måde i forhold til andre sangere, men der kan også være ændringer og forvandlinger i melodien. Dette kaldes estilar ; at give egen stil. Det betyder at finde en egen, unik stil for hver sanger og dette er hvad der giver sangeren sin identitet, som sanger. Den samme gælder for fado menor (i mol). Disse fadoer synges i strofer, der oprindeligt var improviseret, og som endda kunne være improviserede, hvor to sangere udfordrede hinanden. Disse fadoer kunne have vidt forskellige varighed. Med starten på pladeproduktionen opstod en tendens til standardisering - fordi fadoen skulle tilpasses en 78 rotationen, og skulle vare 3 eller 4 minutter. Samtidig med, at fadoen går ud over de sociale barrierer, går den ind i koncertsale og begynder at blive nedskrevet, og går øjensynligt i retning af at konsolidere sig som repertoire med identificerede forfattere. Fadoen begynder også at blive dyrket af andre sociale grupper med kulturelle referencer, som de studerende i Coimbra (som bruger en meget sofistikeret romantisk poesi). Det faktum, at der opstår pladeudgivelser omformaterer en hovedsageligt improvisatorisk praksis og gør den til en moderne folkesang i 9 Desde que os fidalgos gostam de ser fadistas e os fadistas estão a querer parecer fidalgos, já não se pode contar com eles. Saem já de casaca, em grande seriedade virtuosa e dão concertos no casino e o que mais se alcança deles é cantarem-nos a vida de Salomão e de David. Uma maçada!

6 byerne med etablerede autoriteter. Den model, som vi hører i disse Fado menor, er en grundlæggende model, er den matrix, som derefter gav opbygningen af mange nye Fadoer. Med den første halvdel af det tyvende århundredes fremmarch, er denne generalisering/ produktion af fado blevet en del af virkeligheden, hvor folk kan høre fado. En virkelighed som intet har at gøre, hverken med de lejlighedsvise koncerter eller de populære taverner. Der opstår også en ny virkelighed, som er den professionelle fadista, som nu kan engageres af en restaurant eller café til at være attraktion. Og hvilket navn gav man disse restauranter hvor man kunne høre fado? Fadoens hus! Det gamle udtryk, som i mellemtiden var forsvundet - og havde en anden betydning, som de velrenommerede restauranter bestemt ikke ønskede. Men hvad sikkert er, er at fra slutningen af 20/30/40 erne begynder disse nye fado huse at formere sig, primært i Lissabon, med faste ensembler. Og det er meget sjovt at se dette ønske om respektabilitet, der gør, at for eksempel, annoncer i disse huse sagde: "Deres Excellence kan bringe deres ærefulde familie med i dette mest nøje udvalgte og værdige miljø." 10 I 1926 er der militær kup, som installerer et diktatur indtil Det er et højreorienteret diktatur og er en af diktaturets grundpiller er censur. I 1927, blot et år efter militærkuppet, udkommer et regulativ, der får en række konsekvenser. 1. Inspektion og certificering af steder, hvor man må synge. 2. Kræver registrering af fagfolk. Ingen må synge professionelt i det offentlige uden at have en professionel tilladelse. 3. Teksterne skal være tidligere godkendt af censuren. Det betyder pludseligt, at hele traditionen med den folkelige fado, der havde oplevet dette utrolige "Boom" i det foregående halve århundrede, forsvinder dramatisk. Det cirkulerer i en ulovlig sammenhæng, ude af syne for politiet, men forsvinder fra markedet. Tilbage bliver en række temaer, som er dem, censuren tillader, såsom kærlighed, længsel, afstand, religiøs tradition, søfarende, de historiske triumfer, mv., Fadoen er tematisk uden politisk indhold. Alle fadoens sangtekster censureres og har derfor en tendens til at konvergere fra 30'erne, og som du kan forestille dig, behager dette ikke modstanderne af diktaturet. For dem er fadoen blevet en fjende, der bruger sin popularitet til at videregive et budskab der behager den nuværende politik. Netop i denne periode sker en ekspansion af diskografien og begyndelsen af radioen i Portugal, det vil sige at en vifte af distributionskanaler står til rådighed for fadoen og sørger for at fadoen opnår en stor grad af udbredelse. Der er en veritabel hær af store Fado sangere (Alfredo Marceneiro, Hermínia Silva, Amália Rodrigues), der finder et erhvervsklima, som redigerer og optager deres fado og som fremmer deres Fado. Efter 2. verdenskrig forbliver Portugal et diktatur. På den ene side er der modstandere af diktaturet, som afviser Fadoen fordi den er "indoktrineret" af diktaturet, og på den anden side opfatter diktaturet fadoen som noget foragteligt, der hører til på de folkelige værtshuse. Så i modsætning til hvad der ofte er sagt, gjorde en god del af systemet intet for at beskytte fadoen. Men efter krigen, hvor det ikke længere er moderne med den fascistiske model, med parader med armene hævet i vejret, gør regimet en stor indsats for at slette disse symbolske elementer af racisme og forsøger at definere sig som et faderligt diktatur, katolsk, konservativt og meget tæt på en populær kultur. Dette bliver regimets officielle diskurs. Også fadoen kommer her ind meget belejligt! På dette tidspunkt begynder vi at se et diktatur som bruger partiet som et symbol på den traditionelle kultur. Det er i denne sammenhæng, at den mest fremtrædende person, og den mest karismatiske fortolker af fado, Amalia Rodrigues, udvikler en ny fado baseret på den folkelige tradition. 10 Pode vossa excelência trazer a sua digníssima família para este ambiente escolhido e rigorosamente seleccionado.

7 Nye fadoer genren var for intellektuel. Man kan ikke sige, at der var et brud med genren, men der er en udvidelse af harmoni, en søgen efter dybere tekster, en mere sofistikeret poesi, en vis polering af kultur. Amalias Guitarist sagde... Nå, nu skal vi til at spille opera. Da Portugal trådte ind i den demokratiske revolution i 1974, gennemgik fadoen dårlige tider, da opfattelsen, at fadoen var blevet brugt af det tidligere regime (som er en misforståelse i objektive termer) var implanteret i den umiddelbare hukommelse i modstanderne af diktaturet, som nu var ved magten. Og i løbet af de næste to år, blev der ikke spillet en eneste fado i portugisisk radio. Dette er en besynderlig kendsgerning. Den store undtagelse var en sanger, en søn af en sanger, ved navn Carlos do Carmo, en mand tæt på det kommunistiske parti, og derfor tæt på de ideer som prægede årene efter revolutionen. Han havde også en fortrolighed med en digter, som også var knyttet til det kommunistiske parti, Ary dos Santos og med dem kommer en militant fado. Den tilsyneladende afslutning på fadoen, der blev annonceret med den demokratiske revolution, og på trods af undtagelse Carlos do Carmo, varer kun et årti. Fra begyndelsen af 80'erne opstår et fænomen med den nye generation. I Portugal opstår en gruppe af fadistaer, som i 80erne var 20 år, for hvem erindringer om ideologiske konflikter omkring fadoen (hvorvidt fadoen var fascistisk eller ej) ikke længere gav mening. Der er en revival af fadoen. Aldrig har der været så mange sangere og guitarister som på dette tidspunkt. Der er derfor et ønske om at genopfinde fadoen efter personlige stil. Det ses i forskellige stilarter: punk fado, fado elektronisk, funk fado mv. Hvad er sikkert, er, at mange unge mennesker vinder internationale priser i kredsen af World Music og alternativ musik.

Flamenco og gitanoer

Flamenco og gitanoer Flamenco og gitanoer Undervisningsmateriale i forbindelse med Romeras Et flamencoeventyr Alle kan lære at danse flamenco også danske børn... Om Flamenco og gitanos I 14hundredetallet, da romaerne kom til

Læs mere

Beethovens 9. symfoni

Beethovens 9. symfoni Beethovens 9. symfoni Koncert med DR SymfoniOrkestret s. 2 Beethoven Du skal snart til koncert med DR SymfoniOrkestret. Ved koncerten skal du høre en symfoni. Symfonien er skrevet af en tysk komponist,

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Eine kleine Nachtmusik MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN

Eine kleine Nachtmusik MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN Eine kleine Nachtmusik MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN Mozarts liv I dette hæfte kan du arbejde med et lille musikværk, som hedder Eine kleine Nachtmusik. Musikværket er skrevet af en komponist, der hedder Wolfgang

Læs mere

Passion For Unge! Første kapitel!

Passion For Unge! Første kapitel! Passion For Unge Første kapitel Kasper Schram & Tobias Rank www.passionforunge.dk - passionforunge@gmail.com Hej og tak fordi at du tog imod første kapitel af vores bog, vi ville blive meget glade hvis

Læs mere

Hvorfor morgensang på Bifrost? rev. 30. marts 2016

Hvorfor morgensang på Bifrost? rev. 30. marts 2016 Hvorfor morgensang på Bifrost? rev. 30. marts 2016 På Bifrost har vi dagligt morgensang for alle. Morgensang er en god begyndelse på dagen og kan give følelsen af fællesskab, hvor der er plads til alle,

Læs mere

1. søndag advent 2015, Hurup og Gettrup. Afskedsgudstjeneste Lukas 4, Herre Jesus Kristus, Guds Søn forbarm dig over mig synder.

1. søndag advent 2015, Hurup og Gettrup. Afskedsgudstjeneste Lukas 4, Herre Jesus Kristus, Guds Søn forbarm dig over mig synder. 1. søndag advent 2015, Hurup og Gettrup. Afskedsgudstjeneste Lukas 4, 16-30 Herre Jesus Kristus, Guds Søn forbarm dig over mig synder. AMEN Det mest bemærkelsesværdige ved denne fortælling er ikke, at

Læs mere

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Ideologier Indhold Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Liberalisme I slutningen af 1600-tallet formulerede englænderen John Locke de idéer, som senere

Læs mere

Musik på. Helsinge Realskole --- Beskrivelse og målsætning - juni 2013

Musik på. Helsinge Realskole --- Beskrivelse og målsætning - juni 2013 Musik på Helsinge Realskole --- Beskrivelse og målsætning - juni 2013 1 Musik på Helsinge Realskole Vi vægter den daglige morgensang højt på vores skole. Her bliver to af vores kerneværdier tradition og

Læs mere

Slutmålet efter 6. klasse er, at eleverne kan: Musikudøvelse

Slutmålet efter 6. klasse er, at eleverne kan: Musikudøvelse MUSIK Forord Formålet med undervisningen i musik er at opelske børnenes naturlige evne og glæde ved at udfolde sig med sang, musik og bevægelse. Undervisningen skal bibringe børnene en livslang glæde ved

Læs mere

10. søndag efter trinitatis 31. juli 2016

10. søndag efter trinitatis 31. juli 2016 9.00 Bjolderup Kirke 753, 592; 633, 65 10.30 Burkal Kirke 376, 347, 693; 592, 65 Tema: Ligegyldighed Evangelium: Matt. 11,16-24 "Vi spillede på fløjte for jer, og I dansede ikke; vi sang klagesange, og

Læs mere

Muslimer og demokrati

Muslimer og demokrati ANALYSE May 2011 Muslimer og demokrati Helle Lykke Nielsen Islamiske partier har længe været en del af det politiske landskab i Mellemøsten og den islamiske verden, men har generelt ikke klaret sig ret

Læs mere

Det du skal til at læse nu, er det første kapitel i vores bog. Rigtig god oplevelse !!!!!! Hilsen. Kasper & Tobias. Side! 1 of! 9

Det du skal til at læse nu, er det første kapitel i vores bog. Rigtig god oplevelse !!!!!! Hilsen. Kasper & Tobias. Side! 1 of! 9 Det du skal til at læse nu, er det første kapitel i vores bog. Rigtig god oplevelse Hilsen Kasper & Tobias Side 1 of 9 1 -" DIN BESLUTNING Det er altså ikke så svært. Livet handler om at træffe én beslutning.

Læs mere

Trinmål i musik klasse

Trinmål i musik klasse Trinmål i musik 7. 10. klasse I hele forløbet af undervisning af 7. til 10. klasse. Er det målet, at undervisningen er en blanding af musikudøvelse, musikalsk skaben og musikforståelse. De ovennævnte tre

Læs mere

Indledning. kapitel i

Indledning. kapitel i kapitel i Indledning 1. om samfundsfilosofi Når min farfar så tilbage over et langt liv og talte om den samfundsudvikling, han havde oplevet og været med i, sagde han tit:»det er i de sidste ti år, det

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Juleaften side 1. Prædiken til Juleaften Tekster. Luk. 2,1-14

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Juleaften side 1. Prædiken til Juleaften Tekster. Luk. 2,1-14 side 1 Prædiken til Juleaften 2016. Tekster. Luk. 2,1-14 Livet blev forandret af et barn. Det er en fælles oplevelse for alle mødre og fædre. Livet blev forandret da de mødte livet gennem den gave et barn

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

MUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN. Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål

MUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN. Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål MUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål Ministeriet skriver: Formål for faget Musik Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler

Læs mere

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Birgitte Grøn 17.marts 2013 kl. 10 Mariæ bebudelses dag Luk. 1, 26-38 Salmer: 108-15- 42-71- 949

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Birgitte Grøn 17.marts 2013 kl. 10 Mariæ bebudelses dag Luk. 1, 26-38 Salmer: 108-15- 42-71- 949 Prædiken Frederiksborg Slotskirke Birgitte Grøn 17.marts 2013 kl. 10 Mariæ bebudelses dag Luk. 1, 26-38 Salmer: 108-15- 42-71- 949 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas: Da Elisabeth var

Læs mere

1.s.e.Helligtrekonger Luk 2, 41-52; Sl. 84; Rom. 12,1-5 Salmer: 356; 411; ; 403; 424

1.s.e.Helligtrekonger Luk 2, 41-52; Sl. 84; Rom. 12,1-5 Salmer: 356; 411; ; 403; 424 1.s.e.Helligtrekonger Luk 2, 41-52; Sl. 84; Rom. 12,1-5 Salmer: 356; 411;417-139; 403; 424 Lad os bede! Kære Herre, vi beder dig: Lad dit lys skinne på os i dag, så vi ser hvem vi er, hvor vi hører til,

Læs mere

Proces 2 med DR SymfoniOrkestret 2010

Proces 2 med DR SymfoniOrkestret 2010 Proces 2 med DR SymfoniOrkestret 2010 Proces 2 med DR SymfoniOrkestret s. 2 DR SymfoniOrkestret Du skal til koncert med DR SymfoniOrkestret. Det er et stort symfoniorkester, som består af ca. 70 musikere.

Læs mere

Program: Gabriel Fauré ( ): Cellosonate nr. 2, op Allegro. -Andante. György Ligeti ( ): Etude nr.

Program: Gabriel Fauré ( ): Cellosonate nr. 2, op Allegro. -Andante. György Ligeti ( ): Etude nr. Program: Gabriel Fauré (1845-1924): Cellosonate nr. 2, op. 117 -Allegro -Andante cello: Amelie Helmstad György Ligeti (1923-2006): Etude nr. 5: Arc-en-ciel L.v. Beethoven (1770-1827): Klaversonate nr.

Læs mere

Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet!

Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet! Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet! Når vi mennesker mødes, opstår kultur. Vi skaber i fællesskab værdier og bånd, som gennem livet er bestemmende for vore

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2015

UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2015 UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2015 Undervisningen i faget Musik bygger på Forenklede Fælles Mål. Signalement og formål med musik Som overordnet mål i faget musik, er intentionen at eleverne skal inspireres

Læs mere

Målet for vandringen er kærlighedens forening med Gud og et fuldt udfoldet liv i tjeneste for andre.

Målet for vandringen er kærlighedens forening med Gud og et fuldt udfoldet liv i tjeneste for andre. Kristuskransen En bedekrans i luthersk tradition Kristuskransens ophavsmand er den svenske biskop Martin Lønnebo, som har hentet inspiration fra den kristne mystik og Østens spiritualitet. Han oplevede

Læs mere

Hvad er socialkonstruktivisme?

Hvad er socialkonstruktivisme? Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse

Læs mere

Helstaten. foto. Mageskiftet. Indfødsret. fakta. Helstaten. Fakta. Helstaten trues. Nationalstaten. Historiefaget.dk: Helstaten.

Helstaten. foto. Mageskiftet. Indfødsret. fakta. Helstaten. Fakta. Helstaten trues. Nationalstaten. Historiefaget.dk: Helstaten. Historiefaget.dk: Helstaten Helstaten foto Helstaten var en betegnelse i 1800-tallets politik for det samlede danske monarki, der omfattede kongeriget Danmark og hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenburg,

Læs mere

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Af Henrik Valeur, 2012 Når vi (danskere) skal beskrive resultaterne af den udviklingsbistand vi giver, kalder vi det Verdens bedste nyheder. 1 Flere uafhængige

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Vardes Kulturelle Rygsæk

Vardes Kulturelle Rygsæk VARDES KULTURELLE RYGSÆK 1 Vardes Kulturelle Rygsæk Den Kulturelle Rygsæk Den Kulturelle Rygsæk omfatter børn og unge mellem 5-16 år i Varde Kommune. Deltagelse i Vardes Kulturelle Rygsæk er obligatorisk,

Læs mere

REJSEBREV 8. FORÅR 2013.

REJSEBREV 8. FORÅR 2013. REJSEBREV 8. FORÅR 2013. Figueira da Foz er ikke noget at skrive hjem om. Badeby, casino og kulørte lamper. Vi lå lidt udenfor byen, og blev ikke fristet af de tilbud. Og i øvrigt havde vi vores egen strand,

Læs mere

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk 1 Selvkontrol Annie Besant www.visdomsnettet.dk 2 Selvkontrol Af Annie Besant Fra Theosophy in New Zealand (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Hvad er det i mennesket, som det ene øjeblik

Læs mere

Vardes Kulturelle Rygsæk

Vardes Kulturelle Rygsæk Vardes Kulturelle Rygsæk Juni 2016 Den Kulturelle Rygsæk Den Kulturelle Rygsæk omfatter børn og unge mellem 5-16 år i Varde Kommune. Deltagelse i Vardes Kulturelle Rygsæk er obligatorisk, og eleverne på

Læs mere

Emne: De gode gamle dage

Emne: De gode gamle dage Afsnit 1 Et uægte barn Emne: De gode gamle dage Folk siger tit, at alt var bedre i gamle dage. Men det kan jo ikke passe. Selvfølgelig er der nogen ting, der er bedre i dag. Men verden er ikke den samme

Læs mere

1. Opsøg faktuel viden om missionsområdets kulturhistorie

1. Opsøg faktuel viden om missionsområdets kulturhistorie Kulturforståelse er en af forudsætningerne for, at danske soldater kan løse deres opgaver i internationale missioner. I de fleste missioner indgår der samarbejde med andre landes militær og en vis kontakt

Læs mere

Romaer Europas største etniske mindretal. v. Malene Fenger-Grøndahl, journalist og forfatter

Romaer Europas største etniske mindretal. v. Malene Fenger-Grøndahl, journalist og forfatter Romaer Europas største etniske mindretal v. Malene Fenger-Grøndahl, journalist og forfatter Sigøjnere - romaer Sigøjnere: - Eksotiske, farverige, fascinerende og skræmmende - Glade og frie musikere,

Læs mere

Gud er min far -6. For dit er Riget og magten og æren i evighed! Amen.

Gud er min far -6. For dit er Riget og magten og æren i evighed! Amen. Gud er min far -6 For dit er Riget og magten og æren i evighed! Amen. Mål: Vi forklarer børn, at vi beder til Gud, fordi han er den største, der findes i hele verden. Ham tilhører alt for altid! Vi fortæller

Læs mere

Musik i Tide skolekoncerter 2012-13

Musik i Tide skolekoncerter 2012-13 Gospel Sisters Antal medvirkende: 4 Målgruppe: Indskolingen Genre: Blues/gospel, vokal Gospel Sisters Gospel Sisters onid=277 Luften er tyk af gospelglæde, når den sprængmusikalske og særdeles skolekoncerterfarne

Læs mere

Se teater hør historier mal og tal. Lav jeres egen forestilling

Se teater hør historier mal og tal. Lav jeres egen forestilling Børnehavkl. Se teater hør historier mal og tal Mine monstre - interaktiv teaterfortælling. Jeg guider jer gennem historien og børnene tager aktivt del i hele forestillingen og spiller alle rollerne, samtidig

Læs mere

Forlaget BB KULTUR. Påvirkninger fra græske myter H.C. Andersen og far og mor.

Forlaget BB KULTUR. Påvirkninger fra græske myter H.C. Andersen og far og mor. Påvirkninger fra græske myter H.C. Andersen og far og mor. Med afsløring af de psykologiske spil, der spilles i familien og på arbejdspladsen. Forlaget BB KULTUR 1 KOPI eller ÆGTE Bodil Brændstrup, 2009

Læs mere

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Hvad er en ideologi? Det er et sammenhængende system af tanker og idéer som angiver hvordan samfundet bør være indrettet. Evt.

Læs mere

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Udgivet af Herlev Kommune December 2013 herlev.dk/frivillighedspolitik

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1 25-01-2015 side 1 Prædiken til sidste s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Matt. 17,1-9 Hvem skal vi tro på? Moses, Muhammed eller Jesus? I 1968 holdt Kirkernes Verdensråd konference i Uppsala i Sverige,

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra

Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra TRANSFORMATION UBEVIDSTE HANDLEMØNSTRE Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra vores barndom. De hjælper os til at overleve og få vores behov opfyldt.

Læs mere

Vi fejrer Jesus -2. Fællessamling. Dagens højdepunkt målrettet undervisning minutter

Vi fejrer Jesus -2. Fællessamling. Dagens højdepunkt målrettet undervisning minutter Vi fejrer Jesus -2 Jesus er kommet! Mål: Sammen med børnene fejrer vi, hvad julen handler om: Jesus. Vi fejrer, at Gud gav os sin søn, Jesus, som blev vores Frelser. Vi fejrer, at Jesus ønsker at komme

Læs mere

Joh 1,19-28 (4. s. i advent, I, 18. dec. 2016, KVK)

Joh 1,19-28 (4. s. i advent, I, 18. dec. 2016, KVK) Joh 1,19-28, s.1 Joh 1,19-28 (4. s. i advent, I, 18. dec. 2016, KVK) Genkendelsens glæde Vi har alle forskellige erfaringer af det, vi kalder genkendelsens glæde. Det kan være, når vi møder personer, vi

Læs mere

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE 120 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE For nogle efterladte kan fællesskabet i en sorggruppe få afgørende betydning og hjælpe til at

Læs mere

Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse

Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse Om dig 1. 7 seminarielærere, der under viser i sprog, har besvaret spørgeskemaet 2. 6 undervisere taler engelsk, 6 fransk, 3 spansk, 2 tysk

Læs mere

Landsstyreformandens nytårstale 1. januar 2001

Landsstyreformandens nytårstale 1. januar 2001 Landsstyreformandens nytårstale 1. januar 2001 Kære landsmænd. Allerførst vil jeg gerne ønske jer alle et hjerteligt og velsignet godt nytår. Sidste år på denne tid sagde vi farvel til det gamle årtusinde

Læs mere

Indhold i værktøjskassen. Pressekontakt sådan. Presseværktøjskassen SPIL DANSK DAGEN 2015

Indhold i værktøjskassen. Pressekontakt sådan. Presseværktøjskassen SPIL DANSK DAGEN 2015 Presseværktøjskassen SPIL DANSK DAGEN 2015 Indhold i værktøjskassen Pressekontakt sådan o Før I kontakter medierne o Når I kontakter medierne o Når medierne kontakter jer Pressekontakt sådan I Presseværktøjskassen

Læs mere

Tekster: 2 Mos 16,11-18, 2 Pet 1,3-11, Joh 6,24-35[36-37]

Tekster: 2 Mos 16,11-18, 2 Pet 1,3-11, Joh 6,24-35[36-37] Tekster: 2 Mos 16,11-18, 2 Pet 1,3-11, Joh 6,24-35[36-37] Salmer: 736 Den mørke nat 637 Du som mætted tusind munde 319 Vidunderligst (Barnekow) 31 Til himlene rækker 736 Den mørke nat 298 Helligånden trindt

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Fredag den 28. januar Hvem er vi?

Fredag den 28. januar Hvem er vi? Forårets arrangementer 2011 Nymarkens Harmonikaklub Fredag den 28. januar kl. 18.30 Entre: 50,00 kr. under 12 år 25,00 kr. Fredag den 28. januar Hvem er vi? Klubben startedes i 1989 og er således nu på

Læs mere

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen Kenneth & Mary Gerken (2005) SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen den 09-03-2012 kl. 8:31 Søren Moldrup side 1 af 5 sider 1. Dramaet i socialkonstruktionisme En dramatisk transformation finder sted i idéernes

Læs mere

På egne veje og vegne

På egne veje og vegne På egne veje og vegne Af Louis Jensen Louis Jensen, f. 1943 Uddannet arkitekt, debuterede i 1970 med digte i tidsskriftet Hvedekorn. Derefter fulgte en række digtsamlinger på forlaget Jorinde & Joringel.

Læs mere

Militant islamisme. Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 DIIS DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER

Militant islamisme. Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 DIIS DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER Militant islamisme Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 Program Baggrund og afgrænsning Hvad taler vi om? Verdensbillede og selvforståelse Omgivelsernes modtagelse Hvem befolker miljøet

Læs mere

Musik. Formål for faget musik. Slutmål for faget musik efter 6. klassetrin. Musikudøvelse. Musikalsk skaben

Musik. Formål for faget musik. Slutmål for faget musik efter 6. klassetrin. Musikudøvelse. Musikalsk skaben Musik Formål for faget musik Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve musik og til at udtrykke sig i og om musik, herunder synge danske sange. Undervisningen

Læs mere

Opstandelse i musik og poesi

Opstandelse i musik og poesi Sognepræst Anders Kjærsig Kronik i Fyens Stiftstidende: Opstandelse i musik og poesi En organist skulle engang have spurgt en præst: Kan man være kristen uden at være musikalsk? Præsten mente, at det kunne

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008

Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008 Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008 DR Radiosymfoniorkestret Du skal til koncert med DR Radiosymfoniorkestret. Det er et stort symfoniorkester, som består af ca. 70 musikere. I et symfoniorkester

Læs mere

Analyse af Sloggi - reklame

Analyse af Sloggi - reklame Analyse af Sloggi - reklame Genre: Genren er sagprosa. Det er en masseproduceret reklame, som kommer ud til mange mennesker. Medium: Reklamen er trykt i ugebladet Femina nr. 40 fra 1999. Afsenderen: Afsenderen

Læs mere

Sangskrivere kan forstås ud fra to yderpunkter: som håndværkere der mener at sangskrivning

Sangskrivere kan forstås ud fra to yderpunkter: som håndværkere der mener at sangskrivning Sangskriverne pibler frem fra alle kanter. De har fået deres egen uddannelse, de har deres egen festival, og enhver hip café har sin egen sangskriveraften. Sangskrivning er en genre i opblomstring, og

Læs mere

Prædiken til juleaften, Luk 2,1-14. 2. tekstrække

Prædiken til juleaften, Luk 2,1-14. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 24. december 2015 kl. 16.30 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til juleaften, Luk 2,1-14. 2. tekstrække Salmer DDS 94: Det kimer nu til julefest DDS 104: Et barn er født i Betlehem

Læs mere

Og det er i lyset af det, at det er det første emne, der tages op i kirkeårets vækst- og trosliv.

Og det er i lyset af det, at det er det første emne, der tages op i kirkeårets vækst- og trosliv. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 29. maj 2016 Kirkedag: 1.s.e.Trin/B Tekst: Præd 5,9-19; 1 Tim 6,6-12; Luk 12,13-21 Salmer: SK: 30 * 562 * 595 * 555,4 * 672,1+4 LL: 30 * 562 * 616 * 595

Læs mere

Eroica m u s i k k e n i s k o l e t j e n e s t e n

Eroica m u s i k k e n i s k o l e t j e n e s t e n Eroica m u s i k k e n i s k o l e t j e n e s t e n Beethoven I dette hæfte skal du arbejde med et musikværk, der hedder Eroica. Det bliver spillet af et stort symfoniorkester. Musikværket Eroica er skrevet

Læs mere

BRUG DIN STEMME U D S K O L I N G / E L E V HAR KÆRT BARN MANGE NAVNE? SIDE 1/7

BRUG DIN STEMME U D S K O L I N G / E L E V HAR KÆRT BARN MANGE NAVNE? SIDE 1/7 SIDE 1/7 TAL OM TEMAETS OVERSKRIFT: HAR KÆRT BARN MANGE NAVNE? ---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- TÆNK PÅ DANSKHED,

Læs mere

Prædiken juleaften den 24. december 2007 i Toreby kirke:

Prædiken juleaften den 24. december 2007 i Toreby kirke: 1 Prædiken juleaften den 24. december 2007 i Toreby kirke: Af Svend Aage Nielsen. Forløb efter salmeblad: Præludium-indgangsbøn-94-kollektlæsning-104-- forløb på prædikestolen. Apostolsk velsignelse. Solo:

Læs mere

Musik i Tide skolekoncerter 2012-13

Musik i Tide skolekoncerter 2012-13 Middelalderensemblet GIÒIA Det fortryllede orgel Middelalderensemblet GIÒIA Antal medvirkende: 3 Målgruppe: Indskolingen Genre: Klassisk, fortælling, tidlig musik onid=540 I en medrivende strøm af instrumental

Læs mere

Konservatoriets kantine på 5. etage holder åbent fra kl. 13.00-15.00 og vil i dagens anledning servere familievenlig mad.

Konservatoriets kantine på 5. etage holder åbent fra kl. 13.00-15.00 og vil i dagens anledning servere familievenlig mad. Musik til livet Velkommen til en dag, hvor Aarhus Musikskole vil fylde Musikhuset Aarhus og Det Jyske Musikkonservatoriums lokaler med aktiviteter fra morgen til aften. Her er chancen for at høre musik

Læs mere

12. søndag efter trinitatis, den 23. august 2015 Vor Frue kirke kl. 10. Tekst: Mk 7,31-37 Salmer: 751, 434, 392, 449 v.1-3, 417, 160, 466, 473, 730.

12. søndag efter trinitatis, den 23. august 2015 Vor Frue kirke kl. 10. Tekst: Mk 7,31-37 Salmer: 751, 434, 392, 449 v.1-3, 417, 160, 466, 473, 730. 1 12. søndag efter trinitatis, den 23. august 2015 Vor Frue kirke kl. 10 Jesper Stange Tekst: Mk 7,31-37 Salmer: 751, 434, 392, 449 v.1-3, 417, 160, 466, 473, 730. Gud, lad os leve af dit ord som dagligt

Læs mere

Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard

Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard Hvad er frihed? Vi taler mest om den ydre frihed: Et

Læs mere

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Kapitel 2: Kapitel 3: Kapitel 4: Kapitel 5: Kapitel 6: Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Tættere på betingelser

Læs mere

Skoleåret 2015/16. Hent inspiration til samarbejdet mellem. Folkeskole & Musikskole

Skoleåret 2015/16. Hent inspiration til samarbejdet mellem. Folkeskole & Musikskole Idékatalog Skoleåret 2015/16 Hent inspiration til samarbejdet mellem Folkeskole & Musikskole Maj 2015 Udgave 5 (revideret udgave) Skolereformen - hvad kan vi? - Hent inspiration fra egen musikskole her

Læs mere

SÅDAN KAN MAN OGSÅ SPILLE AUTUMN LEAVES...

SÅDAN KAN MAN OGSÅ SPILLE AUTUMN LEAVES... 28 omlyd December 2009 SÅDAN KAN MAN OGSÅ SPILLE AUTUMN LEAVES... AUTUMN LEAVES ER BLEVET SPILLET I UENDELIGT MANGE UDGAVER. I DENNE ARTIKEL ANALYSERES KEITH JARRETTS UDGAVE, SOM DEN BLEV SPILLET UNDER

Læs mere

Pause fra mor. Kære Henny

Pause fra mor. Kære Henny Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.

Læs mere

Formandsberetning Aalborg IMU 2010

Formandsberetning Aalborg IMU 2010 Formandsberetning Aalborg IMU 2010 Denne formandsberetning er opdelt i to dele. Første del vil handle om året der er gået, hvad der er sket af interessante ting i Aalborg IMU, lidt om mine tanker og oplevelser

Læs mere

til vores medmennesker, og vi kan ændre på vores egen adfærd, og leve efter De ti Bud i forhold til Gud og næsten.

til vores medmennesker, og vi kan ændre på vores egen adfærd, og leve efter De ti Bud i forhold til Gud og næsten. Gudstjeneste i Gørløse & Lille Lyngby Kirke den 27. juli 2014 Kirkedag: 6.s.e.Trin/B Tekst: Matt 19,16-26 Salmer: Gørløse: 402 * 356 * 414 * 192 * 516 LL: 402 * 447 * 449 *414 * 192 * 512,2 * 516 I De

Læs mere

Koncertoplevelse - og fællessang i spil dansk ugen 27.okt.-31.okt.2014

Koncertoplevelse - og fællessang i spil dansk ugen 27.okt.-31.okt.2014 Vær med til at markere Jammerbugt Kommune som Spil Dansk kommune 2014 Koncertoplevelse - og fællessang i spil dansk ugen 27.okt.-31.okt.2014 Giv jeres omgivelser og personale en uventet og enestående musikoplevelse.

Læs mere

Eleven kan deltage opmærksomt i sang, spil og bevægelse med bevidsthed om egen og andres rolle i musikalsk udfoldelse

Eleven kan deltage opmærksomt i sang, spil og bevægelse med bevidsthed om egen og andres rolle i musikalsk udfoldelse Fagformål for faget musik Eleverne skal i faget musik udvikle kompetencer til at opleve musik og til at udtrykke sig i og om musik, herunder synge danske sange. Faget skal bibringe dem forudsætninger for

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Musik Musik Musik s k o l e t j e n e s t e n

Musik Musik Musik s k o l e t j e n e s t e n Musik s k o l Musik Musik e t j e n e s t e n Kan du høre kirkeklokken, der hvor du bor? Hvordan synes du, den lyder? I gamle dage ringede kirkeklokkerne, når der var krig eller ildebrand. De kunne advare

Læs mere

Replique, 5. årgang Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.

Replique, 5. årgang Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Tekst: Johs 11,19-45 Salmer: 18, 434, 51, 228, 467, 754 v.6-7, 544. Gud, lad os leve af dit ord som dagligt brød på denne jord

Tekst: Johs 11,19-45 Salmer: 18, 434, 51, 228, 467, 754 v.6-7, 544. Gud, lad os leve af dit ord som dagligt brød på denne jord 1 Jesper Stange 16. søndag efter trinitatis, den 11. september 2016 Vor Frue kirke kl. 17 Tekst: Johs 11,19-45 Salmer: 18, 434, 51, 228, 467, 754 v.6-7, 544. Gud, lad os leve af dit ord som dagligt brød

Læs mere

SKT JOSEFS SKOLE. Kultur og Identitet. xxxxxxxxxxx

SKT JOSEFS SKOLE. Kultur og Identitet. xxxxxxxxxxx SKT JOSEFS SKOLE. Kultur og Identitet. xxxxxxxxxxx 08-12-2009 Problemstilling: Der findes flere forskellige kulturer, nogle kulturer er mere dominerende end andre. Man kan ikke rigtig sige hvad definitionen

Læs mere

Af Thea 6. kl. 22/5 Coco Chanel

Af Thea 6. kl. 22/5 Coco Chanel Af Thea 6. kl. 22/5 Chanel Coco Indledning Coco Chanel var en af det 20. århundredes mest berømte modeskabere. Hun grundlagde det franske modehus Chanel, der især er kendt for parfumen Chanel No 5 og cocktail-kjolen,

Læs mere

1.søndag efter trinitatis, den 2. juni 2013 Vor Frue Kirke kl. 10. Tekst: Luk 16,19-31 Salmer: 745, 434, 696, 614, 292, 685 v.

1.søndag efter trinitatis, den 2. juni 2013 Vor Frue Kirke kl. 10. Tekst: Luk 16,19-31 Salmer: 745, 434, 696, 614, 292, 685 v. 1 1.søndag efter trinitatis, den 2. juni 2013 Vor Frue Kirke kl. 10 Jesper Stange Tekst: Luk 16,19-31 Salmer: 745, 434, 696, 614, 292, 685 v.4, 375 Gud, lad os leve af dit ord Som dagligt brød på denne

Læs mere

På rejse med musikken

På rejse med musikken Eksotiske fugle På besøg hos DR SymfoniOrkestret s. 2 På rejse med musikken Du skal snart på besøg hos DR SymfoniOrkestret. Her skal du høre symfoniorkestret spille flere forskellige musikværker. Men vi

Læs mere

Studieordning Operaakademiet (BD II) Undervisnings- og eksamensbestemmelser. Det Kongelige Danske Musikkonservatorium Det Kongelige Teater

Studieordning Operaakademiet (BD II) Undervisnings- og eksamensbestemmelser. Det Kongelige Danske Musikkonservatorium Det Kongelige Teater Det Kongelige Danske Musikkonservatorium Det Kongelige Teater Operaakademiet Solist (Opera) Advanced Postgraduate Diploma in Music (Opera) August 2011 Side 1 af 10 Indhold Indhold... 2 Uddannelsens formål...

Læs mere

LAD DER BLIVE LYD. Af Lis Raabjerg Kruse

LAD DER BLIVE LYD. Af Lis Raabjerg Kruse LAD DER BLIVE LYD Af Lis Raabjerg Kruse Prøv du at skrive det i dit interview folk tror, man er fuldstændig bindegal det er jeg måske også. Men det er rigtigt, det jeg siger! Verden bliver til en stjernetåge,

Læs mere

Den, der ikke er med mig, er imod mig, og den, der ikke samler med mig, spreder.

Den, der ikke er med mig, er imod mig, og den, der ikke samler med mig, spreder. 1 Engang var Jesus ved at uddrive en dæmon, som var stum. Da dæmonen var faret ud, begyndte den stumme at tale, og folkeskarerne undrede sig. Men nogle af dem sagde:»det er ved dæmonernes fyrste, Beelzebul,

Læs mere

Tale ved begravelsen af konstabel Benjamin Davi Sala Rasmussen i Brønshøj Kirke den 2. januar 2009.

Tale ved begravelsen af konstabel Benjamin Davi Sala Rasmussen i Brønshøj Kirke den 2. januar 2009. Feltpræst Kim Jacobsen: Tale ved begravelsen af konstabel Benjamin Davi Sala Rasmussen i Brønshøj Kirke den 2. januar 2009. Kære I der er til stede, kære kolleger, kære familie! I sidste uge kunne man

Læs mere

Undervisningsplan. I følgende to fag følger vi Undervisningsministeriets Forenklede Fælles Mål uden ændringer:

Undervisningsplan. I følgende to fag følger vi Undervisningsministeriets Forenklede Fælles Mål uden ændringer: Undervisningsplan Udarbejdelse af undervisningsplan for praktisk/musisk område på Iqra Privatskole: På Iqra Privatskole følger vi generelt Undervisningsministeriets 'Forenklede Fælles Mål', men der er

Læs mere

Alt hvad som fuglevinger fik

Alt hvad som fuglevinger fik Alt hvad som fuglevinger fik Salmedigteren Nicolai Frederik Severin Grundtvig (1783-1872) er kendt som en Danmarks store landsfædre og salmedigtere. Han er den salmedigter, der har skrevet allerflest salmer

Læs mere

Selvevaluering 2008/2009 på Ollerup Efterskole

Selvevaluering 2008/2009 på Ollerup Efterskole Selvevaluering 2008/2009 på Ollerup Efterskole Ind i Musikken en kort undersøgelse omkring skolens musikalske miljø og lyd generelt på Ollerup Efterskole. I forbindelse med årets selvevaluering har vi

Læs mere

Romantikkens brevskrivning Adam Oehlenschläger

Romantikkens brevskrivning Adam Oehlenschläger Romantikkens brevskrivning Adam Oehlenschläger Undervisningsmateriale til 8. klassetrin Hvad handler undervisningsforløbet om, og hvad skal vi lære? Undervisningsforløbet handler om brevskrivning i 1800-tallet,

Læs mere

Ikke kun mennesket bygger veje

Ikke kun mennesket bygger veje Ikke kun mennesket bygger veje Stefan Jarnik Novelle 2 Stefan Jarnik, 2014 Alle rettigheder forbeholdes 3 Ikke kun mennesket bygger veje En gang for længe siden, flere århundreder tilbage i tiden, lå der

Læs mere

Den buddhistiske tilflugt

Den buddhistiske tilflugt Den buddhistiske tilflugt Af Merete Boe Nielsen Tilflugt handler om, hvor vi søger vores lykke, og begrebet er grundlæggende i buddhismen. Det gælder for alle buddhister, ligegyldig hvilken buddhistisk

Læs mere

Trinitatis søndag 31. maj 2015

Trinitatis søndag 31. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: At komme ind i Guds rige Salmer: 723, 356, 416; 582, 6 Evangelium: Joh. 3,1-15 Mange har i tidens løb spekuleret på hvorfor Nikodemus kom til Jesus om natten. Nikodemus var

Læs mere

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK Foto: Jiri Hanzl Hvorfor skal vi se filmen? Formålet med at se filmen er, at I skal: Kunne beskrive genrekendetegn for historiske film og diskutere genrens udtryk Få kendskab

Læs mere