Enkle metoder til undersøgelse af vand.
|
|
- Mathilde Christoffersen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Enkle metoder til undersøgelse af vand. Erik Hennesø 1953 (Scannet på computer år 2000, uændret bortset fra småændringer i nomenklaturen.) Fil: Vand.001.doc, Vand.001.pdf
2 Indledning. Metoderne, der er udarbejdede, så de bliver så simple som muligt og kræver mindst muligt apparatur, er tænkt som begyndelsesgrundlag for biologisk og kemisk interesserede, der kunne ønske faget som hobby; også til lejrskolebrug og lignende vil metoderne kunne anvendes. Titreringen foregår med de i handelen værende normal-dråbetællere, der er dimensionerede som almindelige øjepipetter og forsynede med gummihætte. I spidsen er fastsmeltet et ca. 15 mm langt glasrør med en ydre diameter på 3,0 mm, hvorved der går nøjagtigt 20 dråber på 1 ml destilleret vand. Da man for fortyndede opløsninger af AgNO 3, HCl, NaOH, komplexon-3 m.m. med tilnærmelse ligeledes kan regne med 20 dråber pr. ml, har man altså i dråbetallet et mål for titreropløsningens rumfang. (Ved alkoholiske opløsninger og sæbeopløsninger får man dog et betydeligt større antal dråber/ml, jfr. nedenfor). Det er dog tilrådeligt én gang for alle at undersøge dråbe tallet for hver enkelt pipette med de pågældende titrervæsker. Analysen kræver ikke store stofmængder; specielt behøver man ikke at transportere så store prøvemængder med hjem. (Flere af analyserne, f.eks. sæbemetoden kan også udføres direkte på stedet). Samtidigt bliver prøverne lettere at udføre; f.eks. kan de fleste endog udføres i reagensglas. Nøjagtigheden bliver naturligvis ikke så stor som ved de standardiserede metoder, men man får dog et værdifuldt skøn over vandprøvernes sammensætning. Afhængigt af prøvemængden og omhuen ved analysens udførelse kan man regne med en nøjagtighed på 5-10 %. Vægtangivelserne er i nedenstående angivet med 4-5 cifre, men til de anførte prøver er det tilstrækkeligt at afveje med ca. 1 % nøjagtighed. Haves ikke en egnet vægt, kan titrervæskerne også købes færdiglavet. Til reagensopløsninger og ved skylninger anvendes overalt destilleret vand; også hvor det ikke er direkte nævnt. Alle reagenser skal være analysevarer (mærket p.a. ). Prøvetagningen. Prøvetagningen skal udføres meget omhyggeligt; flaskerne skal skylles et par gange i prøvevandet, før den egentlige prøve udtages. Bedst er flasker med glasprop, men også glas med ren korkprop eller sodavandsflasker med patentlåg kan anvendes. For at undgå forureninger tager man ikke vandet helt oppe i overfladen. Samtidigt med prøvetagningen måles event. vandets temperatur. Subjektive prøver. Prøvens farve, smag, lugt og klarhed beskrives. Smagsprøve foretages naturligvis kun, hvis man har garanti for, at prøven ikke er forurenet (Smagen er stærkest ved ca. 30 grader C). Klarheden angives meget uklar, uklar, klar', meget klar. Om lugten skyldes svovlbrinte, kan man undersøge ved at koge prøven, idet man holder et filtrerpapir dyppet i blynitratopløsning for mundingen og undersøger, om det farves.
3 Surhedsprøve. Den letteste metode er at benytte det såkaldte ph-papir, der er præpareret med forskellige indikatorer, og hvis farve sammenlignes med en standard-farveskala. Der prøves først med universal-ph-papir (ph 1-10) og dernæst med ph-papir beregnet på et interval af 1,5 ph. Nøjagtigheden er ± ph 0,3. Hårdhedsbestemmelse. 1 dansk hårdhedsgrad = 1 tysk H = 1,79 franske H og svarer til 10 mg CaO pr. liter = 7,14 mg/l Ca eller 4,34 mg/l Mg. Der skal her omtales 2 metoder til hårdhedsbestemmelse. Sæbemetoden er let at udføre, men man kan ikke regne med større nøjagtighed end ± 1 H. Komplexonmetoden, der er af nyere dato, er både let at udføre og mere nøjagtig end metoder med anvendelse af sæbeopløsninger. Totalhårdhed efter sæbemetoden. Reagenser: Sæbeopløsningen, der fås i handelen, er fremstillet, så 1 ml svarer til 3,67 mg CaO. Med de nævnte pipetter går der omkring 44 dråber pr. ml (bør kontrolleres). I en flaske med ren prop hældes y ml prøve (f.eks. 25 ml), og der titreres med sæbeopøsningen under omrystning, til der netop opstår skum, der kan holde sig flere minutter. Har prøven over hårdhedsgrader, er det hensigtsmæssigt at fortynde prøven 1:1 medest. vand og anvende mindre prøvemængder. Forbruges der x dråber til y ml prøve, er hårdheden (x 3,67 100) / (y 44) = (x / y) 8,35 H Anvendes 25 ml prøve, svarer 3 dråber netop til 1 H. Forbigående hårdhed. Reagenser: 0,1 n HCl, l % phenolphthalin, 0,1 % methylorange. Til y ml prøve (f. eks. 50 ml) tilsættes 1 dråbe phenolphthalin, og der titreres med 0,1 n HCl, til eventuel rødfarvning forsvinder. Er der forbrugt x dråber, kaldes størrelsen 5x/y for phenolphthalintallet (P). Derefter tilsættes 2 dråber methylorange, og der titreres med 0,1 n HCl til rødfarvning. Forbrugt antal dråber multipliceret med 5/y kaldes bicarbonattallet (B). Man haver nu B 2,8 = den forbigående hårdhed. Er P = 0, indeholder prøven Er B > P, indeholder prøven Er B = P, indeholder prøven Er P > B, indeholder prøven - B 61 mg HCO 3 pr. liter. - (B-P) 61 mg HCO 3 pr. liter. - - P 60 mg CO 3 pr. liter. - - P 60 mg CO 3 pr. liter. - - B 60 mg CO 3 pr. liter. (P-B) 17 mg OH - pr. liter.
4 Ca-Mg-hårdhed efter komplexonmetoden. Reagenser: Komplexon-3 (Ethylendiamintetraeddikesyrens dinatriumsalt, mol.vægt 372,1). Indeholder opløsningen 3,3176 g pr. liter, svarer 1 ml til 1 H, når der anvendes 50 ml prøve. Indikator: 1 g eriochromschwarz-t opløses i 250 ml alkohol. Bufferopløsning: 1 liter indeholder 350 ml 25 % ammoniakvand og 54 g NH 4 Cl. Magnesiumchlorid: Der opløses 1,813 g MgCl 2,6H 2 0 pr. liter. Der afmåles y ml prøve og tilsættes 0,5 ml bufferopløsning samt 3-5 dråber indikator for hver 10 ml prøve. Derpå titreres med Komplexon-3, til farven slår om fra rød til blå, idet man hen mod slutningen titrerer langsomt af hensyn til den relativt ringe reaktionshastighed. Hvis prøven er fattig på Mg ++, er omslaget utydeligt, og man kan da tilsætte lidt MgCl 2 -opløsning (f.eks. 5 dråber for hver 10 ml prøve). Er differensen mellem forbruget af Komplexon-3 og MgCl 2 = x dråber, er hårdheden (x 50) / (y 20) hårdhedsgrader. For H > B 2,8 haves: H = totalhårdhedsgraden B 2,8 = forbigående hårdhed. H B 2,8 = blivende hårdhed. For B 2,8 >= H findes kun forbigående hårdhed. Er desuden P = 0, findes (B - (H / 2,8)) 84 mg/l NaHCO 3. Calcium, kvalitativt. Til ca. 5 ml prøve tilsættes lidt eddikesyre og 1 dråbe ammoniumoxalat. Calcium giver bundfald. Magnesium, kvalitativt. Til 5 ml prøve sættes 1 ml 0,02 % alkoholisk chinalizarin og 2-3 ml 10% NaOH. Ved opvarmning og eventuel henstand dannes en kornblomstblå farvelak. Calcium og magnesium, kvantitativt. Til 50 ml prøve sættes en opløsning af ammoniumoxalat. Efter filtrering tilsættes bufferopløsning og indikator, og der titreres med Komplexon-3 som beskrevet ovenfor. Den fundne værdi angiver magnesiumhårdheden (1 Mg-grad svarer til 4,34 mg Mg ++ pr. liter.). Differensen mellem totalhårdheden og magnesiumhårdheden er lig med calciumhårdheden (l Ca-grad svarer til 7,14 mg Ca ++ pr. liter). Sulfat. Reagenser: Bariumchlorid-opløsning indeholdende 2,178 g BaC1 2,2H 2 0 pr. liter. Øvrige reagenser som under bestemmelse af Ca-Mg-hårdhed efter Komplexonmetoden. Analysen forudsætter, at hårdhedsbestemmelse efter Komplexonmetoden er udført. Til samme rumfang (y ml) prøve sættes overskud af bariumchlorid (v dråber); almindeligvis er 20 dråber for hver 10 ml prøve tilstrækkeligt. Efter udfældning tilsættes 0,5 ml buffer og 3-5 dråber indikator
5 for hver 10 ml prøve. Overskuddet af Ba ++ titreres med Komplexon-3; for at få godt omslag tilsættes eventuelt 5 dråber MgCl 2 -opløsning for hver 10 ml prøve. Er differensen mellem rumfanget af Komplexon-3 og MgCl 2 = z dråber, haves, idet x er det ved hårdhedsbestemmelsen fundne dråbetal Komplexon-3: ((v + x z) 50 17,14) / (20 y) = ((v + x z) 42,85) / y mg/l SO Saltindhold (chlorid). Reagenser: Sølvnitratopløsning indeholdende 2,907 g AgNO 3 pr. liter. Kaliumchromat, %. Der tages ml prøve i anvendelse; af havvand er det mest hensigtsmæssigt at anvende 0,1 1 ml prøve fortyndet op til ml. Der tilsættes et par dråber K 2 CrO 4 og titreres med sølvnitrat, til prøven farves rød. Er der til y ml prøve forbrugt x dråber AgNO 3, indeholder prøven x / (20 y) promille NaCl. 1 promille NaCl svarer til 606,6 mg Cl - pr. liter. Nitrat. Reagenser: Saltsyre, ren, fortyndet. Diphenylamin-svovlsyre (Tillmanns): 0,085 g diphenylamin opløses i 200 ml fortyndet svovlsyre, og der fyldes op til 500 ml med kemisk ren konc. svovlsyre. Til 1 ml prøve sættes 4 ml reagens (forsigtigt) og 1 dråbe HCl. Omrystning. Indeholder prøven nitrat, farves væsken blå straks eller indtil efter en halv times for1øb, alt efter koncentrationen. Følsomhed indtil ± 0,1 mg NO 3 - pr. liter. Phosphat. Reagenser: NaCl, kem. rent. Tinfolie. Molybdænsvovlsyre. Sidstnævnte fremstilles ved at sammenblande lige dele svovlsyre og 10 % ammoniummolybdatopløsning. Til 5 ml prøve sættes en ubetydelighed NaCl, hvorpå der tilsættes 1-5 dråber molybdænsvovlsyre og et lille stykke tinfolie. Indeholder prøven phosphat, farves prøven blå efter et par minutters forløb. Jern. Reagenser: 20% HCl. Bromvand. 10% kaliumrhodanid. Æter. Jernopløsning med kendt styrke: 0,1000 g klavertråd opløses i fortyndet HCl (event. under opvarmning), og der tilsættes dest. vand til 100 ml. Indeholder 1 mg Fe pr. ml. Til 10 ml prøve sættes 1 ml HCl og et par dråber bromvand. Derefter tilsættes 1 ml KSCN og 4-5 ml æter, og prøven rystes grundigt. Farvning af æterlaget angiver indhold af jern. Ønskes jernindholdet kvantitativt bestemt, tilsættes de samme kemikaliemængder til 10 ml dest. vand i et andet glas, og prøven rystes grundigt. (Skal være farveløst). Der titreres nu under omrystning med
6 1 del jernopløsning i 99 dele dest. vand, til de 2 æterlag har samme farve. x dråber svarer da til x 0,05 mg Fe pr. liter. Tages prøven fra en vandhane, skal vandet først løbe jævnt ca. 10 min. for at undgå, at der rives rustpartikler med fra rørene. Kan analysen ikke udføres på stedet, skal der tilsættes syre til vandet for at hindre udskillelse af jernforbindelser. Jern, kobber og bly. Til denne metode kan der ikke sættes syre til prøven, og ana1ysen må derfor ikke udføres alt for længe efter prøvetagningen. I et farveløst cylinderglas med plan bund (ca. 30 cm højt) sættes 3 dråber Na 2 S-opløsning til prøven, og det henstår 2-3 minutter. Glasset sættes i et lille metalrør (for at undgå reflekslys fra bunden) og betragtes ovenfra ned mod en lys hvid flade. Er prøven farvet svagt mørkt, betyder det indhold af Fe ++, Pb ++ eller Cu ++. Tilsættes et par ml syre, forsvinder det bundfald, der stammer fra jern; et blivende bundfald angiver bly eller kobber. Organiske stoffer. Rystes prøven, opstår der skum, hvis prøven indeholder større mængder organiske stoffer. Mængden af organiske stoffer angives som det antal mg/l KMnO 4 (eller ilt), der skal til for at ilte dem. Reagenser: 0,1 n kaliumpermanganat (3,1605 g pr. liter). 0,1 n oxalsyre (6,302 g (COOH) 2,2H 2 O pr. liter). For at forøge oxalsyrens holdbarhed tilsættes ca. 50 ml svovlsyre pr. liter, inden der fyldes op til målestregen med vand. Begge opløsninger skal opbevares i mørke flasker. 0,01 n opløsninger fremstilles umiddelbart inden brugen ved fortynding. Svovlsyre ca. 20 %. Til 10 ml prøve sættes 15 dråber H 2 SO 4, og væsken koges. Der tilsættes nu 1 ml 0,01 n KMnO 4 og koges videre nøjagtigt 10 minutter. Hvis prøven derefter ikke er tydeligt farvet, tilsættes yderligere 1 ml og koges. Efter evt. gentagelser tilsættes 1 ml 0,01 n oxalsyre og titreres med 0,01 n KMnO 4 til svagt rosa farve. Forbruges der x dråber, indeholder prøven organiske stoffer svarende til (x / 20 + (n - l)) 31,6 mg/l KMnO 4, hvor n er det tilsatte antal ml KMnO 4 inden sidste kogning. Ønskes indholdet af organiske stoffer udtrykt i mg/l ilt, divideres KMnO 4 -tallet med 4,00. Opløst ilt og kuldioxid (prøvetagning). De to følgende analyser lader sig dårligt udføre med mindre mængder end de her foreskrevne. Samtidigt anbefales det at anvende burette (specielt til CO 2 -analysen). Til iltanalysen anvendes flasker på ml (med nøje kendt rumfang) med glas- eller gummiprop. Ved prøvetagningen må man sørge for, at prøven ikke kommer i berøring med luft; tages prøven fra en vandhane, kan det gøres ved at lede vandet ned på bunden af flasken ved hjælp
7 af en slange og lade vandet løbe en tid, så vandmængden bliver udskiftet nogle gange. Fra en sø eller lignende kan man tage en prøve ved at sænke prøveflasken og en større flaske ned, der er således forbundne, at vandet ledes gennem prøveflasken over i den store flaske, hvorfra der fører en luftslange op mod overfladen. Når den store flaske er fyldt, er vandet i den lille udskiftet nogle gange. Til CO 2 -analysen behøver prøvetagningen ikke at udføres lige så omhyggeligt; dog skal man passe på, at vandet ikke ligefrem blandes med luft, så der undviger CO 2. Opløst ilt. Reagenser: Manganchlorid 80 %. Natriumhydroxid 33%. Konc. saltsyre. Fast kaliumjodid. Stivelseopløsning. 0,01 n natriumthiosulfat fremstilles før brugen ved fortynding af 0,l n opløsning, der indeholder 24,82 g Na 2 S 2 0 3,5H 2 O pr. liter. For at forøge holdbarheden tilsættes ca. 0,2 g soda pr. liter opløsning. Straks efter prøvetagningen tilsættes 0,2 ml MnCl 2 og 0,2 ml NaOH et stykke nede i den helt fyldte flaske. Proppen sættes på, så der ikke er luftblærer i flasken, og indholdet blandes. Der dannes herved et hvidt bundfald, der af prøvens ilt iltes til det mørke manganihydroxid. Med lidt øvelse kan man på bundfaldets farve skønne, hvor stort iltindholdet er. Når bundfaldet har sat sig, tilsættes 0,5 ml HCl og nogle korn KJ; proppen sættes på igen (uden luftblærer), og indholdet blandes. Der dannes herved en med ilten ækvivalent mængde jod, og væsken bliver ufølsom overfor ilt. Når bundfaldet er helt opløst, overføres prøven til et større glas og titreres med 0,01 n thiosulfat med stivelse som indikator. Er flaskens rumfang y ml, og forbruges der x ml thiosulfat, indeholder prøven (x 80) / (y - 0,4) mg ilt pr. liter. Tallet 0,4 skyldes, at der ved kemikalietilsætningen er fortrængt 0,4 ml prøve. Multipliceres med 55,8 i stedet for med 80, fås iltindholdet som antal ml O 2 pr. liter ved 0, 760 mm. Opløst kuldioxid. Til y ml (50-100) prøve sættes 3 dråber phenolphthalin (1%), og der titreres med 0,05 n NaOH, til der endnu er en synlig rosafarvning efter 5 min. henstand. Ved omrøringen må man søge at undgå tab af CO 2 ; eventuelt foretages endnu en titrering, hvor man straks tilsætter næsten hele basemængden. Hvis prøven indeholder mineralsyre eller humussyre, laver man en blindprøve ved at titrere samme rumfang prøve, der er udkogt ca. 10 minutter. Er der forbrugt x ml NaOH til selve prøven og z ml til blindprøven, indeholder prøven (x - z) 2200 / y mg/l CO 2. Bakteriologiske prøver. Simple bakteriologiske undersøgelser kan udføres med forholdsvis enkle midler. Af apparatur kræves 5-10 stk. petriskåle (flade glasskåle på 10 cm diameter med glaslåg), samme antal pipetter med inddeling for hver 1 ml samt reagensglas og en pakke vandskyende vat.
8 Som næringssubstrat benyttes kødvands-pepton-agar, der kan købes i ampuller eller flasker. I sidstnævnte tilfælde fordeler man substratet i reagensglas á 10 ml, idet man smelter flaskens indhold ved at holde den i kogende vand. Desuden fylder man 9 ml destilleret vand på et antal reagensglas. Alle glassene og pipetterne forsynes med en fast vatprop (der når ca. 5 mm ned i pipetterne og godt 1 cm ned i reagensglassene), og væskerne steriliseres ved kogning i vandbad ca. 20 minutter 2-3 gange med en halv til en dags mellemrum. Glasapparaturet indpakkes i silkepapir og steriliseres f.eks. i en køkkenovn ved ca. 160 C i 2 timer og afkøles langsomt igen. Man fremstiller nu følgende fortyndinger af prøven: a. 1 ml prøve + 9 ml kimfrit vand, b. 1 ml opløsning a + 9 ml kimfrit vand, c. 1 ml opløsning b + 9 ml kimfrit vand, eventuelt flere, idet man blander ved grundig rystning. Tilsvarende glas med kødvands-pepton-agar opvarmes i vandbad til kogepunktet, indtil al agaren er smeltet, og afkøles derefter i vandbad til C. Agaren hældes ned i sterile petriskåle, hvori der i forvejen er hældt 1 ml af henholdsvis prøven og fortyndingerne, og indholdet blandes grundigt og fordeles. Prøverne stilles i termostat (37 ) eller et andet varmt sted i 2 døgn. Til tællingen (med lup) udvælges en plade, der har mellem 30 og 300 kolonier. Hver koloni stammer fra én bakterie, og optællingen kan derfor omregnes til antal bakterier pr. ml ufortyndet prøve. Under hele arbejdet må man være omhyggelig for at undgå forureninger fra luften. Inden man tager en vatprop ud, flamberer man glassets munding ved hurtigt at føre det gennem en gas- eller en spritflamme. Vatproppen holdes bedst med højre hånds lillefinger, således at tommel- og pegefinger er fri til pipette o.lign. Når glasset er uden prop, holdes det så vidt muligt vandret, så der ikke kan falde støv ned gennem mundingen. Så snart det er muligt, sættes vatproppen atter på. Forrådnelsesbakterier. Gelatinesmeltende bakterier (forrådnelsesbakterier) kan tælles, hvis man som næringssubstrat benytter kødvands-pepton-gelatine. Teknikken er den samme som ovenfor beskrevet, blot afkøles substratet til 35 grader, inden det hældes i petriskålene. Glassene henstilles 3 døgn ved stuetemperatur (21 grader C). De gelatinesmeltende kolonier og skimmelsvampe tælles for sig.
9 Litteraturhenvisninger. (UB = Universitetsbiblioteket 2 afd., DTB = Danmarks Tekniske bibliotek). Analysemetoder: Dansk Standard, blad (UB, DTB). H. Klut: Untersuchung des Wassers an Ort und Stelle. 7. Aufl. Berlin 1938 (DTB). J. Tillmanns: Die chemiche Untersuchung von Wasser und Abwasser. 2. Auf (UB). Einheitsverfahren der physikalischen und chemischen Wasseruntersuchung. Berlin 1940 (DTB). J.Mrugowsky: Untersuchung und Beurteilung von Wasser und Bruhnen an Ort und Stelle (UB). Normer vedrørende undersøgelse og rensning af spildevand. Udg. af Dansk Ingeniørforening. Kbh (UB). E. Jerslev: Om Komplexoner. Dansk tidsskr. f. pharmaci, bd. 24, side 167, 1950 (UB). G. Schwarzenbach: Komplexon-Methoden. (Brochure fra A/S B. Siegfred, Zofingen (Schweiz).) S. C. Prescott, C. E. Winslow: Water Bacteriology (UB). Vandets teknologi og biologi: J. Holluta: Die Chemie und chemiche Technologie des Wassers. Stuttgart 1937 (UB). C. Wesenberg-Lund: Furesøstudier. Kbh (UB). C. Wesenberg-Lund: Fra Sø og Å. Kbh J. N. Brønsted, C. Wesenberg-Lund: Chemish physiche Untersuchungen der dänischen Gewässe (UB). H. Ødum, W. Christensen: Danske Grundvandstyper og deres geologiske optræden. Kbh (UB). G. Nygaard: Om biologiske Søtyper og deres Ernæringsforhold. Naturens Verden bd. 22, s (UB). G. Nygaard: Dansk Plante-plankton. Kbh V. Ahrend-Larsen: Kemisk- teknisk håndbog A. Riis: Lidt om vandundersøgelser. Stads- og Havneingeniøren, 18 årg. Kbh (DTB).
Syrer, baser og salte
Syrer, baser og salte Navn: Indholdsfortegnelse: Ion begrebet... 2 Ætsning af Mg bånd med forskellige opløsninger... 5 Elektrolyse af forskellige opløsninger... 7 Påvisning af ioner i forskellige opløsninger
Læs mereBestem en jordprøves surhedsgrad, ph-værdien, med en Rapitest.
Jordbundsanalyse ph Bestem en jordprøves surhedsgrad, ph-værdien, med en Rapitest 31 21 - Vejledning til Rapitest Læs vejledningen fra Rapitesten: Nu er det let at forbedre sin have med den nye Rapitest
Læs mereDE EUROPÆISKE FÆLLESSKABERS TIDENDE 373/65
De Europæiske Fællesskabs Tidende 21 9265 DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABERS TIDENDE 373/65 RÅDETS DIREKTIV af 26 januar 1965 om fastsættelse af specifikke renhedskriterier for konserveringsstoffer, som må anvendes
Læs mereDet sure, det salte, det basiske Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 1 Skole: Navn: Klasse:
Det sure, det salte, det basiske Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 1 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Den kemiske formel for køkkensalt er NaCl. Her er en række udsagn om køkkensalt. Sæt kryds ved sandt
Læs mereKvantitativ bestemmelse af reducerende sukker (glukose)
Kvantitativ bestemmelse af reducerende sukker (glukose) Baggrund: Det viser sig at en del af de sukkerarter vi indtager med vores mad er hvad man i fagsproget kalder reducerende sukkerarter. Disse vil
Læs mereDensitet (også kendt som massefylde og vægtfylde) hvor
Nogle begreber: Densitet (også kendt som massefylde og vægtfylde) Molekylerne er tæt pakket: høj densitet Molekylerne er langt fra hinanden: lav densitet ρ = m V hvor ρ er densiteten m er massen Ver volumen
Læs mereØvelse 4.2 1/5 KemiForlaget
KST G ERNÆRING Benthe Schou ØVELSE 4. Øvelse: Iodtal for fedtstoffer Indledning Et fedtstofs ernæringsmæssige sundhed bestemmes af hvilke fedtsyrer, der indgår i fedtstoffet. Fedtstoffets sundhed er stærkt
Læs mere1. OPVARMNING AF NATRIUMHYDROGENCARBONAT
1. OPVARMNING AF NATRIUMHYDROGENCARBONAT At undersøge hvilken kemisk reaktion, der finder sted ved opvarmning af natriumhydrogencarbonat. Natriumhydrogencarbonat (natron) har formlen NaHCO 3 og er et fast
Læs mereEksamensspørgsmål 2c ke, juni Fag: Kemi C-niveau. Censor: Andreas Andersen, Skanderborg Gymnasium
Eksamensspørgsmål 2c ke, juni 2016 Fag: Kemi C-niveau Censor: Andreas Andersen, Skanderborg Gymnasium Eksaminator: Jeanette Olofsson, Ikast-Brande Gymnasium 1. Bindingstyper og tilstandsformer under inddragelse
Læs mereRegnskovens hemmeligheder
Center for Undervisningsmidler, afdeling København Regnskovens hemmeligheder Øvelsesvejledning Formål Et gen for et kræfthelbredende protein er blevet fundet i nogle mystiske blade i regnskoven. Forskere
Læs mereTorben Rosenørn. Aalborg Universitet. Campus Esbjerg
Torben Rosenørn Aalborg Universitet Campus Esbjerg 1 Definition af syrer En syre er et stof som kan fraspalte en proton (H + ). H + optræder i vand sammen med et vandmolekyle (H 2 O) som H 3 O + Syrer
Læs mereBiologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand
Spildevandscenter Avedøre Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Øvelse I Formål: På renseanlægget renses et mekanisk, biologisk og kemisk. I den biologiske rensning på renseanlægget benyttes
Læs mereJernindhold i fødevarer bestemt ved spektrofotometri
Bioteknologi 4, Tema 8 Forsøg www.nucleus.dk Linkadresserne fungerer pr. 1.7.2011. Forlaget tager forbehold for evt. ændringer i adresserne. Jernindhold i fødevarer bestemt ved spektrofotometri Formål
Læs mereKonkurrence mellem to bakteriearter
1 Biologi-forsøg: Populationsbiologi/evolution Konkurrence mellem to bakteriearter Forsøget undersøger, hvordan en ydre miljøfaktor (temperatur) påvirker konkurrencen mellem to forskellige arter. I dette
Læs mereVandkvalitet og kontrol
Vandkvalitet og kontrol For at sikre forbrugerne drikkevand af god kvalitet føres der løbende kontrol med såvel kvaliteten af grundvandet i indvindingsboringer som af drikkevandet på vandværkerne og hos
Læs mereØvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen
Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Bygning af et glucosemolekyle... 2 Bygning af et poly- sakkarid.... 3 Påvisning af glukose (1)... 4 Påvisning af glucose (2)... 5 Påvisning af disakkarider....
Læs mereKemiøvelse 2 1. Puffere
Kemiøvelse 2 1 Puffere Øvelsens pædagogiske rammer Sammenhæng Denne øvelse er tilpasset kemiundervisningen på modul 3 ved bioanalytikeruddannelsen. Kemiundervisningen i dette modul indeholder blandt andet
Læs mereSyre-base titreringer
Syre-base titreringer Titrering: Er en analytisk metode til bestemmelse af mængden af et stof (A) i et kendt volumen af en opløsning. Metode: Et kendt volumen af opløsningen der indeholder A udtages. En
Læs mereProjekt Vandløb 1p uge 43 og 44, 2012. Projekt Vandløb
Projekt Vandløb Denne projektopgave markerer afslutningen på det fællesfaglige emne Vand. I skal enten individuelt eller i mindre grupper (max fire personer pr gruppe) skrive en rapport, som sammenfatter
Læs mereEksamensspørgsmål til kecu eksamen tirsdag d. 3. juni og onsdag d. 4. juni 2014
Eksamensspørgsmål til kecu eksamen tirsdag d. 3. juni og onsdag d. 4. juni 2014 Spørgsmål 1. og 15. Ionforbindelser og fældningsreaktioner, herunder øvelsen Saltes opløselighed i vand 2. og 16. Det periodiske
Læs mere1. BESTEMMELSE AF KRYSTALVAND I KRYSTALSODA
1. BESTEMMELSE AF KRYSTALVAND I KRYSTALSODA Formålet med denne øvelse er at bestemme indholdet af krystalvand i krystalsoda, som har den kemiske formel Na 2 CO 3 xh 2 O. Teori: En del ionforbindelser (salte)
Læs mereKædens længde kan ligger mellem 10 og 14 carbonatomer; det mest almindelige er 12.
Kemi laboratorieforsøg 9.2 Anioniske surfaktanter Anioniske surfaktanter er vaskeaktive stoffer, der har en hydrofob ende og en hydrofil ende. Den hydrofile ende er negativt ladet, dvs. en anion. Da der
Læs mereEUROPA-PARLAMENTET C5-0224/2003. Fælles holdning. Mødedokument 2001/0212(COD) 14/05/2003
EUROPA-PARLAMENTET 1999 Mødedokument 2004 C5-0224/2003 2001/0212(COD) DA 14/05/2003 Fælles holdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om gødninger Dok. 12733/2/02 Erklæringer
Læs mereUNDERSØGELSE AF JORDRESPIRATION
UNDERSØGELSE AF JORDRESPIRATION Formål 1. At bestemme omsætningen af organisk stof i jordbunden ved at måle respirationen med en kvantitative metode. 2. At undersøge respirationsstørrelsen på forskellige
Læs mereForsæbning af kakaosmør
Side: 1/10 Forsæbning af kakaosmør Forfattere: Lone Berg Redaktør: Thomas Brahe Faglige temaer: Kompetenceområder: Introduktion: Formålet med denne øvelse er at bestemme kakaosmørs gennemsnitlige molare
Læs mereKOSMOS. 7.1 Spaltning af sukker. Materialer MADENS KEMI KEMISKE STOFFER I MADEN DISACCHARIDER
KEMISKE STOFFER I MADEN DISACCHARIDER 7.1 Spaltning af sukker I skal undersøge, hvordan sukker spaltes ved kontakt med en syre. Almindelig hvidt sukker er et disaccharid. Det kan spaltes i to monosaccharider:
Læs mereAnalyse af proteiner Øvelsesvejledning
Center for Undervisningsmidler, afdeling København Analyse af proteiner Øvelsesvejledning Formål At separere og analysere proteiner i almindelige fødevarer ved brug af gelelektroforese. Teori Alle dele
Læs mereTI-B 9 (85) Prøvningsmetode Hærdnet betons chloridindhold
Hærdnet betons chloridindhold Teknologisk Institut, Byggeri Hærdnet betons chloridindhold Deskriptorer: - Udgave: 1 Dato: 1985-05-7 Sideantal: / Bilag: 1 Udarbejdet af: BF/JKU Hærdnet betons chloridindhold
Læs mereSyrer, baser og salte
Molekyler Atomer danner molekyler (kovalente bindinger) ved at dele deres elektroner i yderste elektronskal. Dette sker for at opnå en stabil tilstand. En stabil tilstand er når molekylerne på nogle tidspunkter
Læs meremaj 2017 Kemi C 326
Nedenstående eksamensspørgsmål vil kunne trækkes ved eksaminationen af kursisterne på holdet KeC326. Hvis censor har indsigelser mod spørgsmålene, så kan der forekomme ændringer. Spørgsmål 1 + Spørgsmål
Læs mereBeer Machine Q/A. minutter. Herefter er monteringen nemmere Pensel evt. lidt madolie på indersiden af holderne
Beer Machine Q/A Samling og test Problem Den store firkantede pakning hopper op i hjørnerne Holderne kan være svære at montere efter pakningen er monteret Beer Machine holder ikke trykket Beer Machine
Læs mereOpgaver til: 6. Syrer og baser
Opgaver til: 6. Syrer og baser 1. Færdiggør følgende syre-basereaktioner: a) HNO 3 + H 2 O b) H 2 SO 4 + H 2 O c) HNO 3 + NH 3 d) SO 2-3 + H 2O e) PO 3-4 + H 2O f) H 3 PO 4 + H 2 O g) O 2- + H 2 O h) CO
Læs merePuffere. Øvelsens pædagogiske rammer. Sammenhæng. Formål. Arbejdsform: Evaluering
1 Puffere Øvelsens pædagogiske rammer Sammenhæng Denne øvelse er tilpasset kemiundervisningen på modul 3 ved bioanalytikeruddannelsen. Kemiundervisningen i dette modul indeholder blandt andet syrebaseteori
Læs mereLokalenhed Midtjylland (MJL). Bilagsoversigt.
Lokalenhed Midtjylland (MJL). Bilagsoversigt. ph-forhold ph dybde Bilag 1 Hydrogencarbonat (HCO 3 ) dybde Ca dybde ph hydrogencarbonat (HCO 3 ) ph Ca Redoxforhold Redoxpotentiale dybde Bilag 2 Ilt (O 2
Læs mereFormål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO 2 + 6 H 2 O C 6 H 12 O 6 + 6 O 2
ØVELSE 2.1 SMÅ FORSØG MED CO 2 At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). Indledning: CO 2 er en vigtig gas. CO 2 (carbondioxid) er det molekyle, der er grundlaget for opbygningen af alle organiske
Læs mereANALYSE AF FEDTINDHOLD I MADOLIE
ANALYSE AF FEDTINDOLD I MADOLIE Ved denne øvelse bestemmes det gennemsnitlige antal dobbeltbindinger pr. fedtsyre og fedtstoffets middelmolmasse for en madolie. Supplerende baggrundsinformation om lipider
Læs mereFind enzymer til miljøvenligt vaskepulver
Find enzymer til miljøvenligt vaskepulver Enzymer, der er aktive under kolde forhold, har adskillige bioteknologiske anvendelsesmuligheder. Nye smarte og bæredygtige produkter kan nemlig blive udviklet
Læs mereLokalenhed Storstrøm (STO). Bilagsoversigt.
Lokalenhed Storstrøm (STO). Bilagsoversigt. ph-forhold ph dybde Bilag 1 Hydrogencarbonat (HCO 3 ) dybde Ca dybde ph Hydrogencarbonat (HCO 3 ) ph Ca Redoxforhold Redoxpotentiale dybde Bilag 2 Ilt (O 2 )
Læs mereLokalenhed Østjylland (OJL). Bilagsoversigt.
Lokalenhed Østjylland (OJL). Bilagsoversigt. ph-forhold ph dybde Bilag 1 Hydrogencarbonat (HCO 3 ) dybde Ca dybde ph hydrogencarbonat (HCO 3 ) ph Ca Redoxforhold Redoxpotentiale dybde Bilag 2 Ilt (O 2
Læs mereForord Dette skal du bruge til aktiviteten (findes i aktivitetskassen) Forberedelse Dagens forløb Indledning (læreroplæg) (ca. 15 30 min.
CO 2 og kulstoffets kredsløb i naturen Lærervejledning Forord Kulstof er en af de væsentligste bestanddele i alt liv, og alle levende væsener indeholder kulstof. Det findes i en masse forskellige sammenhænge
Læs mereEmballage- og fyldningsvejledning
Dunk 2,5 l 2,5 l dunk med rødt eller sort låg Diverse uorganiske Fyldes til kraven. Dunk 5 l 5 l dunk med rødt låg Diverse uorganiske Fyldes til kraven. 60 ml plastflaske PFAS 100 ml plastflaske 100 ml
Læs mereLokalenhed Fyn (FYN). Bilagsoversigt.
Lokalenhed Fyn (FYN). Bilagsoversigt. ph-forhold ph dybde Bilag 1 Hydrogencarbonat (HCO 3 ) dybde Ca dybde ph hydrogencarbonat (HCO 3 ) ph Ca Redoxforhold Redoxpotentiale dybde Bilag 2 Ilt (O 2 ) dybde
Læs mereLokalenhed Sjælland (SJL). Bilagsoversigt.
Lokalenhed Sjælland (SJL). Bilagsoversigt. ph-forhold ph dybde Bilag 1 Hydrogencarbonat (HCO 3 ) dybde Ca dybde ph hydrogencarbonat (HCO 3 ) ph Ca Redoxforhold Redoxpotentiale dybde Bilag 2 Ilt (O 2 )
Læs mereMælkesyrebakterier og holdbarhed
Mælkesyrebakterier og holdbarhed Formål Formålet med denne øvelse er at undersøge mælkesyrebakteriers og probiotikas evne til at øge holdbarheden af kød ved at: 1. Undersøge forskellen på bakterieantal
Læs mereTest din viden B-forløb
Test din viden B-forløb Har du styr på B forløbets kernestof? Nu har du lært en masse om ionforbindelser, molekylforbindelser, fældningsreaktioner, elektronegativitet, polaritet, opløselighed og mængdeberegninger
Læs mereForsøgsprotokol til larveforsøg: Tilsætning af 3 dage gamle larver til gødning inficeret med patogene bakterier
Forsøgsprotokol til larveforsøg: Tilsætning af 3 dage gamle larver til gødning inficeret med patogene bakterier Formål: at undersøge udviklingen i mængden af tilsatte patogene bakterier til hønsegødning.
Læs mereKvantitativ bestemmelse af glukose
Kvantitativ bestemmelse af glukose Baggrund: Det viser sig at en del af de sukkerarter, vi indtager med vores mad, er, hvad man i fagsproget kalder reducerende sukkerarter. Disse vil i en stærk basisk
Læs mereBiotechnology Explorer
Biotechnology Explorer Genes in a Bottle Kit DNA Extraction Module Lav et halssmykke med dit eget DNA Katalognr.: 166-2000EDU Dertil kan man købe ekstradele, hvis der skal laves halskæder til eleverne.
Læs mereKemiforsøg til teorihæftet Kemisk binding og elektrolyse Forsøg 1.
Forsøg 1. At undersøge forskellen på rene stoffer og blandinger. 500 ml. bægerglas Magnet Tragt Filterpapir Kniv Stearinlys Sand Jernfilspåner Snit stearinlyset i småstykker med kniven, og bland stearin,
Læs mereKemiøvelse 2 C2.1. Puffere. Øvelsens pædagogiske rammer
Kemiøvelse 2 C2.1 Puffere Øvelsens pædagogiske rammer Sammenhæng Denne øvelse er tilpasset kemiundervisningen på modul 3 ved bioanalytikeruddannelsen. Kemiundervisningen i dette modul indeholder blandt
Læs mereMælkesyrebakterier og holdbarhed
Mælkesyrebakterier og holdbarhed Navn: Forsøgsvejledning Mælkesyrebakterier og holdbarhed Formål med forsøget Formålet med denne øvelse er at undersøge mælkesyrebakteriers og probiotikas evne til at øge
Læs mereKemirapport 5. Henning hvp@inano.dk 20031325. 13. december 2004
Kemirapport 5 Henning hvp@inano.dk 20031325 13. december 2004 Vi får fem ukendte stoffer udleveret, og vi skal identificere hvert af dem ved hjælp af metoderne fra øvelserne 1-4. Vi har en liste med mulige
Læs mereKvalitetskrav til drikkevand Fysiske og kemiske parametre Eurofins
Kvalitetskrav til drikkevand Fysiske og kemiske parametre Eurofins Lugt og smag Organoleptisk undersøgelse, hvor det vurderes om vandet er fri for lugt og smager normalt Temperatur Det bør tilstræbes,
Læs mereRensning for salte. Nikolaj Bjerring Jensen
Rensning for salte Nikolaj Bjerring Jensen Opkoncentrering af salte Opkoncentrering af salte kan være et problem hvis man bruger boringsvand og recirkulering Opkoncentrering af salte - Vand - Næringssalte
Læs mereEt fedtstofs iodtal. Problemstilling. Kapitel 2: Uorganisk kemi (iodometri) R 1 CH 2 O C R 2 O R 3. H + Br Br C C Br Br
Et fedtstofs iodtal Kapitel 2: Uorganisk kemi (iodometri) Problemstilling Additionsreaktionen til dobbeltbindinger mellem -atomer, 8?7, kan vises ved addition af dibrom til et fedtstof. Reaktionen benyttes
Læs mereANALYSERAPPORT 123032/12 Udskrevet: 02-01-2013 Version: 1 Udtaget: 12-12-2012 9.30 Modtaget: 12-12-2012 Påbegyndt: 12-12-2012 Udtaget af: LAB/JBE
123032/12 Udtaget: 12122012 9.30 Modtaget: 12122012 Påbegyndt: 12122012 Rynkebjerggårds Forsyningsnet, Ældrecentret, Bispegårdsvej 1,, Lejre Køkken RESULTATER FOR PRØVE 123032/12 Parameter Grænseværdi
Læs mereGæringsprocessen ved fremstillingen af alkohol tager udgangspunkt i glukose molekylet (C
Molekyler af alkohol Byg molekylerne af forskellige alkoholer, og tegn deres stregformler Byg alkoholmolekyler med 1, 2 og 3 C atomer og 1 OH gruppe. Tegn deres stregformler her og skriv navnet ved. Byg
Læs mereEksamensspørgsmål 2z ke (ikke godkendte) Fag: Kemi C Dato: 7. juni 2013 Lærer: Peter R Nielsen (PN) Censor: Tanja Krüger, VUC Aarhus
1. Kemisk Binding Gør rede for øvelsen Kovalent- eller Ionbinding? Beskriv ionbinding og kovalent binding og forklar hvordan forskellene på de to typer af kemisk binding udnyttes i for66søget. Stikord
Læs mereKemi Kulhydrater og protein
Kemi Kulhydrater og protein Formål: Formålet med forsøget er at vise hvordan man kan påvise protein, fedtstof, simple sukkerarter eller stivelse i forskellige fødevarer. Samtidig kan man få en fornemmelse
Læs mereØvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland
Indholdsfortegnelse Sådan kan du påvise ilt (O 2 )... 2 Sådan kan du påvise CO 2... 3 Sådan kan du påvise SO 2... 4 Sådan kan røg renses for SO 2... 5 Sammenligning af indåndings- og udåndingsluft....
Læs mereHæld 25 ml NaOH(aq) op i et bægerglas. Observer væsken. Er den gennemsigtig? Hvilke ioner er der i ionsuppen?
Fældningsreaktion (som erstatning for titrering af saltvand) Opløs 5 g CuSO 4 i 50 ml vand Opløses saltet? Følger det teorien? Hvilke ioner er der i ionsuppen? Hæld 25 ml NaOH(aq) op i et bægerglas. Observer
Læs mereIsolering af DNA fra løg
Isolering af DNA fra løg Formål: At afprøve en metode til isolering af DNA fra et levende væv. At anvende enzymer.. Indledning: Isolering af DNA fra celler er første trin i mange molekylærbiologiske undersøgelser.
Læs mereEksamensspørgsmål Kemi C, 2017, Kec196 (NB). Med forbehold for censors godkendelse
Eksamensspørgsmål Kemi C, 2017, Kec196 (NB). Med forbehold for censors godkendelse Da nogle har deltaget i laboratoriekursus i Aarhus og andre i Esbjerg, er der henvist til øvelser de to steder fra. Man
Læs mereSalte, Syre og Baser
Salte, Syre og Baser Fysik/Kemi Rapport 4/10 2011 MO Af Lukas Rønnow Klarlund 9.y Indholdsfortegnelse: Formål s. 2 Salte og Ioner s. 3 Syrer og Baser s. 5 phværdi s. 5 Neutralisation s. 6 Kunklusion s.
Læs mereUNDERVISNINGSMATERIALE - fra klasse (Udskolingen)
UNDERVISNINGSMATERIALE - fra 7. - 9. klasse (Udskolingen) Lærervejledning Lærervejledning til Fra lokum til slam om spildevandsrensning Spildevandet er en del af vandets kredsløb og en væsentlig del af
Læs mere(Retsakter hvis offentliggørelse ikke er obligatorisk) RÅDET RÅDETS DIREKTIV. af 15. oktober 1984
Nr L 277/ 12 De Europæiske Fællesskabers Tidende 20 10 84 II (Retsakter hvis offentliggørelse ikke er obligatorisk) RÅDET RÅDETS DIREKTIV af 15 oktober 1984 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes
Læs mereKEMI FOR DE YNGSTE GOD TIL NATURFAG. Elevark. Et undervisningsforløb til natur/teknik 1. - 3. KLASSETRIN. De allerførste oplevelser med naturfag
GOD TIL NATURFAG Elevark KEMI FOR DE YNGSTE Et undervisningsforløb til natur/teknik 1. - 3. KLASSETRIN De allerførste oplevelser med naturfag Udviklet af Christian Petresch & Erland Andersen Redaktion:
Læs mereBesøg. Fredensborgværket
Besøg Fredensborgværket Indhold Historien om Fredensborgværket 3 Data på vandværket 4 Vandets kredsløb 6 Fra grundvand til drikkevand 8 Kontrol af dit drikkevand 11 Historien om Fredensborgværket Fredensborgværket
Læs mereElevforsøg i 10. klasse Alkohol
Fysik/kemi Viborg private Realskole 2016-17 Elevforsøg i 10. klasse Alkohol Model af et alkohol-molekyle Formål At illustrere hvordan forskellige alkohol-molekyler er opbygget At bygge modeller af alkohol
Læs mereKemiøvelser (til eleverne)
Fra ressourceforbandelse til grøn omstilling Kemiøvelser (til eleverne) Udviklet af Kjeld Lundgaard, kemilærer på Ingrid Jespersens Gymasieskole 1. Eksperiment: Opløselighed af lithiumchlorid Formål: Bestemme
Læs mereMiljøeffekter af energiproduktion
Miljøeffekter af energiproduktion god ide at bruge de kemiske reaktionsligninger under Forbrænding og forsuring. Forud for laboratoriearbejdet er det en stor fordel hvis eleverne allerede ved hvordan el
Læs mereOlfaktometrisk titrering
Side: 1/8 Olfaktometrisk titrering Forfattere: Henrik Parbo Redaktør: Morten Christensen, Thomas Brahe Faglige temaer: Olfaktometri, ph, Titrering, Thioler Kompetenceområder: Introduktion: Titrering med
Læs mere10. juni 2016 Kemi C 325
Grundstoffer og Det Periodiske System Spørgsmål 1 Forklar hvordan et atom er opbygget og hvad isotoper er. Forklar hvad der forstås med begrebet grundstoffer kontra kemiske forbindelser. Atomer er placeret
Læs mereEr dit reaktionsskema afstemt? Dvs. undersøg for hvert grundstof, om der er lige mange atomer af grundstoffet før reaktionen som efter reaktionen.
7.12 Bagning med hjortetaksalt I skal undersøge, hvilke egenskaber bagepulveret hjortetaksalt har. Hjortetaksalt bruges i bagværk som kiks, klejner, brunkager m.m. Saltet giver en sprødhed i bagværket.
Læs mereE 10: Fremstilling af PEC-solceller
E 10: Fremstilling af PEC-solceller Formål Formålet med forsøget er at fremstille PEC (Photo Electro Chemical) solceller ud fra vinduesruder, plantesaft, hvid maling og grafit fra en blyant. Apparatur
Læs mereØvelser om affald: Nedbrydning af organisk affald fra deponier
Øvelser om affald: Nedbrydning af organisk affald fra deponier Kemi/biologi, gymnasiet Forfattere: Janus Hendrichsen, Flemming Nielsen, Jens Prom Illustrationer: Bryan d Emil Redaktion: Line Anne Roien
Læs mere1HWWRSULP USURGXNWLRQ
3ODQWHI\VLRORJL,QWURGXNWLRQ 1HWWRSULP USURGXNWLRQ -RUGEXQGVW\SHUýðýQ ULQJVVDOWHýðýV YDQG Når en landmand høster sine afgrøder fjerner han samtidig mineraler og næringssalte fra markjorden. Det skyldes,
Læs mereKonkurrence mellem to bakteriearter
1 Biologi-forsøg: Populationsbiologi/evolution Konkurrence mellem to bakteriearter Forsøget undersøger, hvordan en ydre miljøfaktor (temperatur) påvirker konkurrencen mellem to forskellige arter. I dette
Læs mere2. Spildevand og rensningsanlæg
2. Spildevand og rensningsanlæg 36 1. Fakta om rensningsanlæg 2. Spildevand i Danmark 3. Opbygning rensningsanlæg 4. Styring, regulering og overvågning (SRO) 5. Fire cases 6. Øvelse A: Analyse af slam
Læs mereSerietest LCW 510 Klor/Ozon
VIGTIGT NYT! Det aktuelle udgavenummer er nu angivet ved analyseproceduren eller aflæsning. Se venligst punktet Bemærk (se nedenfor). Serietest Princip Oxidationsmidler reagerer med diethyl-p-phenylendiamin
Læs mere4. Kulstofkredsløbet (CO 2
4. Kulstofkredsløbet (CO 2 82 1. Fakta om kulstofkredsløb 2. Kulstof på jorden 3. Kulstofstrømmene 4. Tidsfaktoren i kulstofstrømmene 5. Forvitring og vulkanisme 6. Temperaturvariationer og klimaforandringer
Læs mereDialyse og carbamidanalyse
C.12.1 Dialyse og carbamidanalyse Formål: Ved dialyse af en vandig opløsning af proteinet albumin og det lavmolekylære stof carbamid trænes forskellige laboratorieprocedurer (afpipettering, tidtagning,
Læs mereBilag til Kvantitativ bestemmelse af glucose
Bilag til Kvantitativ bestemmelse af glucose Det synlige formål med øvelsen er at lære, hvorledes man helt præcist kan bestemme små mængder af glucose i en vandig opløsning ved hjælp af målepipetter, spektrofotometer
Læs mereKemiøvelser (til læreren)
Fra ressourceforbandelse til grøn omstilling Kemiøvelser (til læreren) Udviklet af Kjeld Lundgaard, kemilærer på Ingrid Jespersens Gymasieskole Lærervejledning & kommentarer til forsøgene Nedenstående
Læs mereEksamensspørgsmål Kemi C, 2015, Kec124 (NB).
Eksamensspørgsmål Kemi C, 2015, Kec124 (NB). 1 Molekylmodeller og det periodiske system 2 Molekylmodeller og elektronparbindingen 3 Molekylmodeller og organiske stoffer 4 Redoxreaktioner, spændingsrækken
Læs mereFremstilling af ferrofluids
Fremstilling af ferrofluids Eksperiment 1: Fremstilling af ferrofluids - Elevvejledning Formål I dette eksperiment skal du fremstille nanopartikler af magnetit og bruge dem til at lave en magnetisk væske,
Læs mereDefinition af base (Brøndsted): En base er et molekyle eller en jon, der kan optage en hydron. En hydron er en H +
Definition af base (Brøndsted): En base er et molekyle eller en jon, der kan optage en hydron En hydron er en H + Ved en syrebasereaktion overføres der en hydron fra en syre til en base En syre indeholder
Læs mereRedegør for opbygningen af uorganiske molekyler. Kom bl.a. ind på:
1. Molekyler Redegør for opbygningen af uorganiske molekyler. Kom bl.a. ind på: Elektronparbinding (= kovalent binding) Oktetreglen/ædelgasreglen Polaritet Hydrofile og hydrofobe grupper Navngivning af
Læs mereFORSØG ØL verdens første svar på anvendt
FORSØG ØL verdens første svar på anvendt bioteknologi Biotech Academy BioCentrum-DTU Søltofts Plads DTU - Bygning 221 2800 Kgs. Lyngby www.biotechacademy.dk bioteket@biocentrum.dtu.dk INDHOLDSFORTEGNELSE
Læs mereAlkohol Ingrid Jespersens Gymnasieskole 2007
Alkohol Ingrid Jespersens Gymnasieskole 007 Ethanols fysiske egenskaber Kogepunkt 78,5 o C På side 8 i Alkohol også vises Frysepunkt -114, o C opskriften på et forsøg til bestemmelse af Massefylde 0,789
Læs mereBiokemisk oxygenforbrug over 5 døgn (BOD 5 ) på lavt niveau med tilsætning af N-allylthiourea
1. Omfang og anvendelsesområde Biokemisk oxygenforbrug over 5 døgn (BOD 5 ) på lavt niveau med tilsætning af N-allylthiourea 2. udgave Godkendt: 28-05-2019 Denne metode beskriver måling af biokemisk oxygenforbrug
Læs mereOpgave. Navn Kemi opgaver Klasse Side 1 af 7. Hvad kaldes elementarpartiklerne, angiv deres ladning
Klasse Side 1 af 7 Opgave Hvad kaldes elementarpartiklerne, angiv deres ladning Hvilke elementærpartikler frastøder hinanden i kernen? Hvilke elementærpartikler indeholder kærnekræfter, som holder kernen
Læs mereAnvendt kemi 1 ekstraspørgsmål. Koncentration
Anvendt kemi 1 ekstraspørgsmål Koncentration Til et kemiforsøg skal der fremstilles en række opløsninger af letopløselige salte. Udregn for hver af de følgende opløsninger, hvor mange gram af det aktuelle
Læs mereKombucha INSTRUKTIONER. Inden du begynder
INSTRUKTIONER Inden du begynder Kombucha-moderen er tørret og skal aktiveres. Opbevar kombucha-moderen i køleskab indtil aktivering. Aktiveringsprocessen tager 10-28 dage. Se instruktionerne herunder.
Læs mereTeknisk anvisning for analyse af jordvandsprøvernes holdbarhed i landovervågningen L-04
Teknisk anvisning for analyse af jordvandsprøvernes holdbarhed i landovervågningen Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Ruth Grant og Gitte Blicher- Mathiesen, DMU, Aarhus Universitet TA henvisninger
Læs mereVUC Århus Laboratoriekursus for selvstuderende i kemi højniveau
Øvelse 1: Bestemmelse af reaktionshastighed Apparatur: 100 ml bægerglas, pipetter 10 ml og 20 ml, sugebold, reagensglas, spatel, stopur. Kemikalier: 0.200 M Na 2 S 2 O 8 ; 0.100 M Na 2 S 2 O 8 (opløsningen
Læs mereSelvsamlende enkeltlag elevvejledning
Nano ScienceCenter,KøbenhavnsUniversitet Selvsamlende enkeltlag elevvejledning Fremstilling af enkeltlag på sølv Formål I dette forsøg skal du undersøge, hvordan vand hæfter til en overflade af henholdsvis
Læs mereVægt Knust malt (se opskrift) Klar urt. Gærnæring Mæskegryder (4 6 L)
Ølbrygning Udarbejdet af Jacob Højgaard Thinggaard, Viborg Gymnasium og Hf for Aktuel Naturvidenskab. Se også artiklen: Ølbrygning avanceret bioteknologi i nr. 5 2016. http://aktuelnaturvidenskab.dk/fileadmin/aktuel_naturvidenskab/nr
Læs mereEKSAMENSSPØRGSMÅL Kemi C maj/juni 2017
EKSAMENSSPØRGSMÅL Kemi C maj/juni 2017 Titler på eksamensspørgsmål 1. Grundstoffer og det periodiske system 2. Spændingsrækken 3. Elektronparbindinger 4. Bindingstyper 5. Saltes opløselighed i vand 6.
Læs mereDer er noget i luften Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 6 Skole: Navn: Klasse:
Der er noget i luften Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 6 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Gasserne nitrogen, oxygen og kuldioxid er de gasser i Jordens atmosfære, der er vigtigst for livet. Angiv hvilke
Læs mere