Miljøgodkendelse. svinebruget Klattrupgade 38, 8970 Havndal

Transkript

1 Miljøgodkendelse af svinebruget Klattrupgade 38, 8970 Havndal

2 DATABLAD TITEL: MILJØGODKENDELSE AF SVINEBRUGET KLATTRUPGADE 38, 8970 HAVNDAL DATO FOR GODKENDELSE: 15. SEPTEMBER 2010 CVR-NR: CHR NUMMER: MATR. NR OG EJERLAV: 2F, 6H, 6A OG 3K KLATTRUP BY, UDBYNEDER BEDRIFTS EJER OG ANSØGER: NIELS JØRGEN HØGH THOMSEN KLATTRUPVEJ HAVNDAL TILSYNSMYNDIGHED: RANDERS KOMMUNE Ulrik Mathiasen SEKTIONSLEDER Esben Husted Kjær MILJØTEKNIKER 1

3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Resumé og samlet vurdering Ansøgning om miljøgodkendelse Ikke teknisk resumé Oversigt over godkendelsens vilkår Generelle forhold Beskrivelse af husdyrbruget Meddelelsespligt anlæg, arealer, ejerforhold Gyldighed Retsbeskyttelse Revurdering af miljøgodkendelsen Husdyrbrugets beliggenhed og planmæssige forhold Bygge- og beskyttelseslinier, fredninger mv Placering i landskabet Husdyrhold, staldanlæg og drift Husdyrhold og staldindretning Ventilation Fodring Energi- og vandforbrug Spildevand herunder regnvand Affald Råvarer og hjælpestoffer Driftsforstyrrelser eller uheld Gødningsproduktion og -håndtering Gødningstyper og mængder Flydende husdyrgødning Gyllekøling Fastgødning inkl. dybstrøelse Forurening og gener fra husdyrbruget

4 6.1 Ammoniak og natur Lugt Fluer og skadedyr Transport Støj fra anlægget og maskiner Støv fra anlæg og maskiner Lys Påvirkning af arealerne Udbringningsarealerne Ammoniakbelastning af naturområder Indenfor natura Ammoniakbelastning af naturområder beskyttet af 7 i Lov om miljøgodkendelse af husdyrbrug mv beskyttet natur Kvælstof og fosfor til fjord & hav Kvælstof til grundvand Påvirkning af arter med særligt strenge beskyttelseskrav (Bilag IV arter) Bedste tilgængelige teknik (BAT) Alternative løsninger og 0-alternativet Alternative løsninger alternativ Husdyrbrugets ophør Egenkontrol og dokumentation Offentliggørelse Bilag

5 1 RESUMÉ OG SAMLET VURDERING 1.1 ANSØGNING OM MILJØGODKENDELSE Niels Jørgen Høgh Thomsen, Klattrupgade 38, 8970 Havndal har ansøgt om en miljøgodkendelse for udvidelse og ændring af svinebesætningen på Skovsminde Svineproduktion, Klattrupgade 38, 8970 Havndal. Det eksisterende husdyrhold på 480 søer med 7 kg s grise, 240 slagtesvin og 8 ammekøer ønskes ændret til søer med 7 kg s grise, 750 slagtesvin og 8 ammekøer, svarende til en ændring fra 151,76 DE til 384,55 DE. Udvidelsen vil ske over 5 år og gennem 2 etaper. Udvidelsen sker dels i eksisterende staldanlæg og dels i nyopførte staldanlæg. Der opføres yderligere to nye gyllebeholdere i tilknytning til det ny opførte staldanlæg. En eksisterende stald og gyllebeholder rives ned. Der etableres tilbygning til foderopbevaring ved eksisterende stald. Bedriften råder over 73,04 ha ejede arealer, hvor der udbringes 98,00 DE og afsættes 5,00 v afgræsning DE. Dertil er der lavet gødningsaftaler på 387,82ha, hvor der afsættes 258,35 DE. Resterende 23,0 DE husdyrgødning afsættes til KomTek A/S. Aftalearealerne er omfattet af krav om 16 ansøgning i henhold til Husdyrloven 1). Ansøgningen om miljøgodkendelse er indsendt til Randers Kommune gennem Miljøstyrelsens elektroniske ansøgningssystem første gang 19. december Ansøgningen har skema nr Godkendelsen er baseret på oplysningerne i ansøgningsversion 9 af 21. juni IKKE TEKNISK RESUMÉ Kommunen har vurderet, at der kan meddeles godkendelse af den ansøgte ændring og udvidelse af svinebesætningen på Klattrupgade 38, 8970 Havndal i henhold til de gældende regler 1. Miljøgodkendelsen er baseret på oplysningerne i ansøgningen samt efterfølgende beregninger og betinget af de fastsatte vilkår. Miljøgodkendelsen indeholder en miljøteknisk redegørelse samt kommunens bemærkninger og vurdering af udvidelsen og dens miljømæssige virkninger på naturen, miljøet og naboer. Produktion og arealer Svineproduktion på Klattrupgade 38 udvider det eksisterende husdyrhold fra 151,76 DE til 384,55 DE. Størstedelen af den producerede mængde husdyrgødning udbringes på 460,86 ha udbringningsarealer, hvoraf 73,04 ha er ejet/forpagtet udbringningsareal og 387,82 ha er gylleaftaler. Den resterende del af husdyrgødningen.afsættes til KomTek Miljø A/S. Alle udbringningsarealerne ligger indenfor en radius på ca. 8,2 km fra Klattrupgade 38. Udbringnings- og aftalearealer fremgår af bilag 2. Placering Ejendommen er placeret i landzone nær landsbyen Klattrup og ca meter nord for byzonen i Havndal. Udvidelsen sker dels i eksisterende bygninger og dels i nyopførte bygninger, som afskærmes af læhegn. Placeringen fremgår af bilag 1a og 1b. 1 Lov nr af 20. december 2006 om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug (Husdyrloven). 4

6 Lugt Lugteneafstandene til nærmeste nabo, samlet bebyggelse og byzone er overholdt. Nærmeste nabo ligger 270 meter fra ejendommen, hvilket er i væsentlig større afstand end den beregnede ukorrigerede geneafstand på 147 m. Transporter Udvidelsen af produktionen på ejendommen vil bl.a. medføre, at antallet af transporter øges fra 198 til ca. 407 årligt. Da transporterne ikke kommer til at gå gennem et tættere bebygget område vurderes, at ændringen i antallet af transporter ikke vil give anledning til væsentlige gener. Ammoniakbelastning og særlig værdifuld natur Der findes ingen arealer med særlig værdifuld natur, som er beskyttet efter 7 i lov om godkendelse af husdyrbrug inden for en afstand af m fra anlægget. Der ligger en række 3-beskyttede enge, søer og moser indenfor en afstand på m fra ejendommen. De nærmeste Natura 2000 områder ligger ca. 1,1 km væk, og påvirkes ikke væsentligt af ammoniakemissionen fra staldanlæg og gylleopbevaringslagre tilhørende ejendommen. Næringsstoffer til vandmiljøet og grundvand Alle udbringningsarealerne ligger i nitratklasser, og beregningerne i ansøgningssystemet viser, at kravene til nitratudvaskning til overfladevand er overholdt. Den årlige udvaskning til overfladevand efter udvidelsen er beregnet til 67,20 kg N/ha. Der er to udbringningsarealer i nitratfølsomt indvindingsopland. Udvaskningen af nitrat falder og beskyttelsesniveauet for grundvand er overholdt. Udbringningsarealerne afvander til fosforfølsomme Natura 2000 områder, og de generelle krav til fosforoverskud er overholdt, Andre miljøpåvirkninger Produktionen overholder alle gældende normer for opbevaring og udbringning af gylle, håndtering af spildevand og affald, støjbelastning af omgivelser m.v. Det betyder, at projektets virkninger på miljøet, hvad angår disse faktorer, må betragtes som acceptable. Yderligere vurderes det, at udvidelsen ikke vil have indflydelse på bilag IV-arter, planter eller dyr omfattet af artsfredninger eller optaget på nationale eller regionale rødlister som findes eller kan forventes at leve i området omkring ejendommen samt på og omkring udbringningsarealerne. BAT Kommunen vurderer, at husdyrbruget har truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen fra husdyrbrugets anlæg og arealer. 1.3 OVERSIGT OVER GODKENDELSENS VILKÅR 1. Ejendommen skal indrettes og drives i overensstemmelse med ansøgningsmaterialet og med de ændringer, der fremgår af miljøgodkendelsens vilkår. 2. Godkendelsen omfatter samtlige landbrugsmæssige aktiviteter på ejendommen Klattrupgade 38, 8970 Havndal, samt de udbringningsarealer, der er tilknyttet husdyrproduktionen under CVR nr

7 3. Godkendelsen bortfalder, såfremt den ikke er udnyttet inden 5 år efter godkendelsens meddelelse. 4. Den der er ansvarlig for driften skal underrette kommunen, før landbruget foretager følgende: Ejerskifte af virksomhed Hel eller delvis udskiftning af driftsherre Indstilling af driften for en længere periode, men dog mindre end 3 år 5. Der skal til enhver tid forefindes et eksemplar af miljøgodkendelsen på ejendommen. Den ansvarlige for driften og de øvrige ansatte skal være bekendt med vilkårene i miljøgodkendelsen. 6. Den godkendte produktion skal foretages jævnt fordelt over året. Som dokumentation herfor skal slagteriafregninger samt kvitteringer for salg af grise være tilgængelig for tilsynsmyndigheden. 7. Godkendelsen omfatter en svinebesætning på årsøer med 30 fravænnede smågrise (7 kg) pr. årsso, 750 slagtesvin ( kg) og en ammekvægsbesætning ( kg) på 8 årsdyr, i alt svarende til 384,55 DE. 8. Staldindretning og dyrenes placering skal være som beskrevet i tabel 3 og som oplyst i ITansøgningen. 9. Ventilationen skal renholdes efter behov mindst én gang om året. 10. Ventilationsanlægget skal have serviceeftersyn jf. ventilationssystemets manual. 11. Driftsstop skal udbedres, så ventilationssystemet hurtigst muligt kan være i drift igen. 12. For samtlige slagtesvin må type 2 korrektionsfaktoren for kvælstof maksimalt være 0,943. Ansøger skal årligt kunne dokumentere dette vha. Gødnings- og husdyrindberetningen. 13. For samtlige søer må type 2 korrektionsfaktoren for fosfor maksimalt være 0,641 for drægtige søer og 0,839 for diegivende søer. Ansøger skal årligt kunne dokumentere dette vha. Gødningsog husdyrindberetningen. 14. Der skal iværksættes foranstaltninger med henblik på minimering af vand- og elforbruget. 15. Vand- og energiforbruget skal registreres månedligt. Registreringen skal kunne fremvises ved tilsyn på ejendommen. 16. Der skal foreligge dokumentation for korrekt bortskaffelse af affald for eksempel i form af kvitteringer fra aftagende firmaer. 17. Tankning af diesel skal foregå på en plads med fast og tæt bund, enten med afløb til en olieudskiller, eller således spild kan opsamles. 18. Tankpistol må ikke kunne fastlåses under påfyldning. 19. Der skal forefindes en opdateret beredskabsplan på husdyrbruget, som fortæller, hvornår og hvordan der skal reageres ved uheld, som kan medføre konsekvenser for det eksterne miljø. Planen skal være tilgængelig og synlig for alle, der færdes på bedriften. 20. De nye gyllebeholdere skal overdækkes med telt. 6

8 21. Håndtering af gylle skal foregå under opsyn, således spild undgås. 22. Påfyldningspladsen skal rengøres for spild af flydende husdyrgødning umiddelbart efter perioden med daglig påfyldning af gylle er afsluttet og derudover efter enhver aktivitet. 23. Påfyldningspladsen skal etableres med afløb til opsamlingsbeholder. 24. Staldanlæggets gyllekanaler i den nye løbe- og drægtighedsstald (staldafsnit 9, 13 og 14), i alt m 2, skal være forsynet med gyllekølingsanlæg. Anlægget skal give en samlet årlig køling af gyllen svarende til en minimum-effekt på 52,0kWh. 25. Der monteres en typegodkendt energimåler på varmepumpens køleside, som løbende registrerer køleeffekten. Energimåleren skal være forsynet med automatisk datalogning, der som minimum registrerer måneds- og års-køleeffekten i kwh. Disse data skal opbevares i mindst 5 år. 26. Køleanlægget skal være forsynet med et trykovervågningssystem samt en alarm og en sikkerhedsanordning, der i tilfælde af lækage i varmesystemet stopper anlægget. Anlægget må ikke kunne genstarte automatisk. 27. Anlægget skal mindst én gang årligt efterses af en sagkyndig i anlægstypen. Nødvendige reparationer og justeringer skal foretages. 28. Driftsherren skal ved beregning med bilag kunne dokumentere, at anlægget til gyllekøling har den nødvendige kapacitet, samt at anlægget er i drift i minimum et antal timer, der svarer til en reduktion i ammoniakemissionen på 12,5 %. Beregning og dokumentation skal fremvises ved kommunens miljøtilsyn. 29. Køleslangerne skal udlægges, så de dækker hele arealet af gyllekummernes bund. Afstanden mellem slangerne må maksimalt være 40 cm. Inden slangerne indstøbes, skal kommunen kontaktes for endelig godkendelse af slangeudlægningen. 30. Såfremt tilsynsmyndigheden vurderer, at driften giver anledning til flere lugtgener for omboende end forventet, skal ejeren af ejendommen få udarbejdet en handlingsplan for nedbringning af generne. Handlingsplanen skal godkendes af Randers Kommune, og derefter gennemføres. Samtlige udgifter i forbindelse med ovennævnte afholdes af husdyrbruget. 31. Der skal på ejendommen foretages en effektiv fluebekæmpelse som minimum er i overensstemmelse med de nyeste retningslinier fra Statens Skadedyrslaboratorium. 32. Virksomhedens bidrag til det ækvivalente, korrigerede støjniveau målt i db (A) må i ethvert punkt på opholdsarealer ved boliger i det åbne land ikke overstige følgende værdier. Tidsrum Max. lydniveau Mandag fredag kl db(a) kl db(a) Lørdag kl db(a) kl db(a) Søn- og helligdage kl db(a) Alle dage kl db(a) 7

9 33. Driften må ikke medføre støvgener udenfor husdyrbrugets arealer. 34. Såfremt der indkommer klager over støv fra produktionsanlæg og dertil knyttede aktiviteter, vil Randers Kommune indhente oplysninger om evt. støvgener fra ejendommen. Udgifter afholdes af ejeren af ejendommen. 35. Der skal være en dyrknings- og gødningsfri bræmme på mindst 10 meter ned til de strandengsarealer, der grænser op til mark 5-0 og Der skal på bedriftens udbringningsarealer være mindst 8,1 % efterafgrøder, svarende til ca. 5,2 ha ud over de til en hver tid gældende, generelle krav om efterafgrøder. Disse efterafgrøder skal følge de samme regler som gælder for de lovpligtige efterafgrøder hvad angår, artsvalg, dyrkningsperiode og kvælstofgødskning. Hverken de ekstra efterafgrøder eller de lovpligtige efterafgrøder må erstattes af grønne marker På arealerne 14-0 og 15-0 skal der anvendes et sædskifte G7 eller K13 eller et sædskifte med tilsvarende lav udvaskning af kvælstof til grundvandet. 38. Produktionsanlæg på ejendommen skal som minimum kontrolleres og vedligeholdes i overensstemmelse med producentens procedure for vedligehold. 39. Ejendommens vand- og elforbrug skal registreres månedligt. Registreringen skal kunne forevises på tilsynsmyndighedens forlangende. 40. Ved ophør af driften skal gyllebeholdere og foderopbevaringsanlæg tømmes og rengøres. Beholdere til gylle, etc. der er omfattet af kravet om beholderkontrol skal gøres uanvendelige til opbevaring af gylle mm., hvis de afmeldes beholderkontrollen. Al miljøaffald skal bortskaffes for egen regning efter den til enhver tid gældende lovgivning. Gyllebeholdere, der ikke skal anvendes af anden bruger, skal fjernes. 41. Dokumentation i form af logbøger, kvitteringer, sædskifte- og gødningsplaner, forpagtnings- og overførselsaftaler (af mindst 1 års varighed) samt grønt regnskab m.v. skal opbevares i mindst 5 år og forevises tilsynsmyndigheden på forlangende. 42. Til dokumentation for, at vilkår vedr. fodringen er overholdt skal anvendes: foderanalyser faktura for indkøbt foder effektivitetskontrol en-dages foderkontrol. 43. Driftsherren skal ved beregning med bilag kunne dokumentere, at anlægget til gyllekøling har den nødvendige kapacitet, samt at anlægget er i drift i minimum et antal timer, der svarer til en reduktion i ammoniakemissionen på 12,5 %. Beregning og dokumentation skal fremvises ved kommunens miljøtilsyn. 8

10 2 GENERELLE FORHOLD 2.1 BESKRIVELSE AF HUSDYRBRUGET Miljøgodkendelsen gælder for husdyrbruget på Klattrupgade 38, 8970 Havndal og gælder for alle landbrugsmæssige aktiviteter knyttet til ejendommen og den tilhørende husdyrproduktion med CHR nr Ejendommen har CVR nr Niels Jørgen Høgh Thomsen ønsker at omlægge og udvide husdyrholdet på Klattrupgade 38. Dyreholdet ved den nuværende produktion samt ansøgt produktion er præsenteret i tabel 1. Tabel 1. Oversigt over nuværende og ansøgt dyrehold. Nuværende produktion Ansøgt produktion Dyregruppe Antal dyr Antal DE Antal dyr Antal DE Søer , ,63 Slagtesvin ( kg) 240 8, ,92 Smågrise , Ammekøer med opdræt Total 151,76 384,55 Udvidelsen sker i to etaper af driftsmæssige grunde. En stor produktion kan være svær at styre/kontrollere produktionsmæssigt, når den opstartes, derfor ønskes dette at gøres i to etaper. Derudover er det meget, der skal bygges hvis det hele skal foregå på en gang, også her vil det være en fordel at dele udvidelsen op i to etaper: Etape 1: Udvidelsen i etape 1 er vist i bilag 1a. Eksisterende løbe-/drægtighedsstald (afsnit 1 og 2), eksisterende farestald (afsnit 3-5) eksisterende polte-, drægtigheds- og farestald (afsnit 10-12) vedbliver med et være i drift. Der etableres en ny poltestald (afsnit 6 og 7), en ny farestald (afsnit 8) og en ny drægtighedsstald (afsnit 9). I tilknytning her til etableres en ny gyllebeholder (3.500 m 3 ), to fodersolier (á 20 t) og en ny fortank (230 m 3 ). Etape 2: Udvidelsen i etape 2 er vist i bilag 1b. Eksisterende polte-, drægtigheds- og farestald (afsnit 10-12) rives ned og der opføres en ny farestald (afsnit 15) og ornestald (afsnit 16) i tilknytning til farestalden (afsnit 8). I tilknytning til drægtighedsstalden (afsnit 9) opføres en ny drægtighedsstald (afsnit 13) og en ny løbestald (afsnit 14). Derudover opføres en gyllebeholder på m 3 og 4 fodersiloer á 20 ton. 9

11 Alle udbringningsarealerne ligger indenfor en radius på ca. 10 km fra ejendommen, og afvander til Mariager Fjord, Randers Fjord og Nordlige Hevring Bugt/Sydlige Kattegat. 2.2 MEDDELELSESPLIGT ANLÆG, AREALER, EJERFORHOLD Ændring af anlæg skal meldes til Randers Kommune, som afgør om ændringerne på bedriften udløser krav om tillæg til denne miljøgodkendelse. Skift i ejerforhold for ejendommen skal desuden meddeles til kommunen. Ligeledes skal udskiftning af arealer anmeldes til kommunen. Udskiftning af arealer inden for samme kategori (ejede/forpagtede og tredjemands arealer) kan ske uden en ny godkendelse såfremt kommunen vurderer, at de nye arealer ikke er mere sårbare, jf. 15 i bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug. 2.3 GYLDIGHED Udvidelsen skal være gennemført og udnyttet inden 5 år fra godkendelsens meddelelse, da udvidelsen sker i to etaper. 2.4 RETSBESKYTTELSE Med denne miljøgodkendelse følger 8 års retsbeskyttelse. Dato for retsbeskyttelsens udløb er Kommunen kan dog i særlige tilfælde meddele forbud eller påbud (gælder kun for 12 stk. 2)før der er forløbet 8 år, jf. 40, stk. 2 i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug. 2.5 REVURDERING AF MILJØGODKENDELSEN Virksomhedens miljøgodkendelse skal regelmæssigt og mindst hvert 10. år tages op til revurdering, jf. 17 i Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse mv. af husdyrbrug. Den første regelmæssige vurdering skal dog foretages, når der er forløbet 8 år. Det er planlagt at foretage den første revurdering i GENERELLE VILKÅR På baggrund af ovenstående afsnit fastsættes følgende generelle vilkår: 1. Ejendommen skal indrettes og drives i overensstemmelse med ansøgningsmaterialet og med de ændringer, der fremgår af miljøgodkendelsens vilkår. 2. Godkendelsen omfatter samtlige landbrugsmæssige aktiviteter på ejendommen Klattrupgade 38, 8970 Havndal, samt de udbringningsarealer, der er tilknyttet husdyrproduktionen under CVR nr Godkendelsen bortfalder, såfremt den ikke er udnyttet inden 5 år efter godkendelsens meddelelse. 4. Den der er ansvarlig for driften skal underrette kommunen, før landbruget foretager følgende: Ejerskifte af virksomhed 10

12 Hel eller delvis udskiftning af driftsherre Indstilling af driften for en længere periode, men dog mindre end 3 år 5. Der skal til enhver tid forefindes et eksemplar af miljøgodkendelsen på ejendommen. Den ansvarlige for driften og de øvrige ansatte skal være bekendt med vilkårene i miljøgodkendelsen. 3 HUSDYRBRUGETS BELIGGENHED OG PLANMÆSSIGE FORHOLD 3.1 BYGGE- OG BESKYTTELSESLINIER, FREDNINGER MV. MILJØTEKNISK REDEGØRELSE Ejendommen er placeret i landzone nær landsbyen Klattrup og ca meter nord for byzonen i Havndal. Udvidelsen sker dels i eksisterende bygninger og dels i nyopførte bygninger i 2 etaper. Placeringen fremgår af bilag 1a og 1b. Den nærmeste nabo er Klattrupgade 36, der er beliggende ca. 75 m mod V. Ejendommen er en landbrugsejendom. Den nærmeste nabo uden landbrugspligt ligger ca. 62 m N for ejendommen og er Klattrupgade 37. Nedenfor er afstanden fra nye staldbygninger og gyllebeholdere, samt eksisterende bygninger angivet i forhold til afstandskravene i lovens 6 og 8, se tabel 2. Tabel 2. Aktuelle afstande samt afstandskrav. Afstand [m] Afstandskrav [m] Ikke-almene vandforsyningsanlæg Almene vandforsyningsanlæg >50 50 Vandløb, dræn og søer Offentlig vej og privat fællesvej Levnedsmiddelvirksomhed >50 25 Beboelse på samme ejendom Naboskel 5 30 Nabobeboelse* * Afstand fra stald til ammekøer til nabobeboelse Etableringen af udleveringsafsnittet ved staldafsnit 6-7 (se bilag 1a-b) overholder ikke afstandskravet til naboskel (30 m) til matrikel nr. 5k Klattrup By, Udbyneder, da der er ca. 21 m fra polteanlægget til 11

13 skellet. Der udover overholder de to gyllebeholdere ikke afstanden til naboskel (til matrikel nr. 5k Klattrup By, Udbyneder), da der er ca. 5 m fra beholderne til skellet. Ejendommen ligger ikke indenfor særlige beskyttelsesområder, kulturhistoriske værdier, fredninger eller kystnærhedszoner. KOMMUNENS BEMÆRKNINGER OG VURDERING Husdyrbrugets anlæg ligger udenfor fredninger, strand- klit-, sø- å- og fortidsmindebeskyttelseslinier samt udenfor kirke- og skovbyggelinier. Da nabogrunden anvendes til markdrift og der ikke er beboelse i nærheden giver Randers kommune dispensation fra afstandskravet til naboskel (matrikel nr. 5k Klattrup by, Udbyneder) fra udleveringsafsnittet og gyllebeholderne. Som det fremgår af tabel 2 er alle øvrige afstandskrav til vandforsyning og vej mv. i henhold til 6 og 8 i Husdyrloven overholdt. Endvidere meddeles dispensationen ud fra en vurdering af, bygningerne efterfølgende vil fremstå som en samlet enhed, dvs. uden spredte bygninger, og ud fra en vurdering af at gylletankene ikke kan placeres andet sted nær bygningerne, uden at disse vil virke dominerende i landskabet. Da gyllebeholderne er beliggende inden for 300 m fra nabobeboelse gør Randers Kommune opmærksom på, at der i henhold til Husdyrgødningsbekendtgørelsens bestemmelser skal etableres fast overdækning på gyllebeholderne. Randers Kommunen vurderer, at udvidelsen ikke vil forringe de landskabelige-, kulturhistoriske-, naturmæssige-, geologiske- eller rekreative værdier i området. 3.2 PLACERING I LANDSKABET MILJØTEKNISK REDEGØRELSE Ejendommen på Klattrupgade 38 ligger i et morænelandskab på grænsen til marint forland mod øst. Fra ejendommen er terrænet svagt faldende mod syd imod Udbyover Sø. Generelt er landskabet åbent og præget af spredt bebyggelse, som er en blanding af landbrugsbebyggelse og almindelige boliger, samt mindre landsbyer. Området omkring ejendommen er generelt præget af fredede jord- og stendiger samt fredede fortidsminder i form af gravhøje. Der er dog ingen fredede fortidsminder i umiddelbar nærhed af ejendommen eller på udbringningsarealerne. I området omkring ejendommen er markskel markeret med levende hegn. I forbindelse med udvidelsen af dyreholdet opføres fodersiloer i hvid glasfiber med en højde på 11 meter i tilknytning til staldene (se bilag 1b). l). Den nye farestald (afsnit 8, 15 og 16, se bilag 1b) og den nye løbe- og drægtighedsstald (staldafsnit 9, 13 og 14) bliver opført i røde sten og i en højde på hhv. ca. 8,9 m og 10,2 m. Gyllebeholderne etableres med overdækning og bliver ca. 5 m høje (se bilag 1b). KOMMUNENS BEMÆRKNINGER OG VURDERING Der skal bygges nye staldbygninger i forbindelse med udvidelsen af produktionen. Ejendommen ligger ikke i et område med landskabelige interesser. Beskyttede jord- eller stendiger: Der er generelt mange sten- og jorddiger i området. Disse er hovedsageligt placeret i markskel og langs kanten af skove og lysåbne naturområder. Der er dog ingen diger i 12

14 umiddelbar nærhed af bygningerne på Klattrupgade 38. Det nærmeste dige ligger ca. 140 m meter nord for den eksisterende løbe- og drægtighedsstald (staldafsnit 1 og 2). Beskyttede naturområder ( 3 områder): Der ligger inden for en afstand af meter fra ejendommen i alt 8 søer og vandhuller, som er beskyttet efter naturbeskyttelsesloven. Nærmest på ejendommen er en sø beliggende ca. 210 meter nord for de eksisterende bygninger. Inden for en afstand af meter fra ejendommen ligger der desuden tre moseområder, som er beskyttet efter naturbeskyttelsesloven. Ovenstående er brugt i kommunens samlede vurdering af husdyrbrugets placering i landskabet. Ejendommens driftsbygninger fremtræder som en samlet enhed i landskabet, idet alle bygninger er opført i tilknytning til hinanden og således udgør hovedparten af ejendommens bebyggelses- og færdselsarealer en hensigtsmæssig helhed. Ejendommen ligger trukket tilbage fra Klattrupgade og er delvist afskærmet af hegn mod vest og øst. Da ejendommen ikke ligger i et område med landskabelige udpegninger og på grund af den eksisterende beplantning vurderer Randers Kommune, at udvidelsen ikke er i strid med de landskabelige værdier. 13

15 4 HUSDYRHOLD, STALDANLÆG OG DRIFT 4.1 HUSDYRHOLD OG STALDINDRETNING MILJØTEKNISK REDEGØRELSE I forbindelse med omlægningen og udvidelsen af svineproduktionen på Klattrupgade 38 foretages omlægning af produktion i eksisterende stald og opførelse af ny løbe- og drægtighedsstald og ny farestald. Ved nudrift er produktionen på 480 søer med 7 kg s grise, 240 polte og 8 ammekøer svarende til 151,76 DE. I tabel 3 er der angivet en beskrivelse af det ansøgte dyrehold. Tabel 3. Beskrivelse af ansøgt dyrehold efter gennemførelse afetape 2. Staldafsnittene fremgår af bilag 1a-b. Dyrehold og staldtype for ansøgt drift Søer, eksisterende farestald (kassestier, delvist spalter) Søer, eksisterende løbedrægtighedsstald (løsgående, delvis spaltegulv) Slagtesvin, ny poltestald (delvis spaltegulv, % fast gulv) Søer, ny farestald (kassestier, delvist spaltegulv) Søer, ny løbe- og drægtighedsstald (løsgående, delvist spaltegulv) Staldafsnit Antal årsdyr Stipladser DE , ,97 6, ,92 8, 15, ,45 9, 13, ,84 Ammekøer, udegående 8-5 Total 384,55 I staldafsnit 1-2, som blev opført i 1998, er der delvist spaltegulv og som løsdrift. Dette er ikke BAT for svin, men da staldafsnittet anvendes til kontrolafdeling og udgør en så lille del af den samlede produktion vurderes det ikke at være proportionelt at renovere staldafsnittet. Da den eksisterende bygnings inventar er fra år 1998, forventes det, at den næste udskiftning af staldinventaret sker omkring år Ligeledes forventes det ikke, at selve bygningerne skal gennemgå store renoveringer udover almindeligt vedligehold. Den nye poltestald (staldafsnit 6, 7) etableres med delvis spaltegulv % fast gulv. Dette er at betragte som værende BAT-gulv. 14

16 I staldafsnit 3-5 (fareafdelingen) er der kassestier med delvist spaltegulv, som beskrevet i BAT- Byggeblad Den nye farestald (staldafsnit 8, 15, 16) etableres som kassestier med delvist spaltegulv som foreskrevet i BAT-Byggeblad I den ny løbestald (staldafsnit 9, 13, 14) indrettes gulvet som delvist spaltegulv med lineskrab og gyllekøling, som foreskrevet i Miljøstyrelsens BAT-blad om Køling af gyllen i svinestalde. KOMMUNENS BEMÆRKNINGER OG VURDERING Overordnet vurderer Randers Kommune, at husdyrholdet med de givne staldsystemer, som svarer til BAT, kan leve op til kravene i lovgivningen. VILKÅR På baggrund af ovenstående stilles følgende vilkår for husdyrhold og staldindretning: 6. Den godkendte produktion skal foretages jævnt fordelt over året. 7. Godkendelsen omfatter en svinebesætning på årsøer med 30 afvænnede smågrise (7 kg) pr. årsso, 750 slagtesvin ( kg) og en ammekvægsbesætning ( kg) på 8 årsdyr, i alt svarende til 384,55 DE. 8. Staldindretning og dyrenes placering skal være som beskrevet i tabel 3 og som oplyst i ITansøgningen. 4.2 VENTILATION MILJØTEKNISK REDEGØRELSE I farestalde er ventilationen indrettet som diffus ventilation og i løbe-/drægtighedsstalde er den indrettet som undertryksventilation. Al ventilation er frekvensstyret og kører i døgndrift. Ventilationsanlægget rengøres hver måned i forbindelse med vask af stalde, hvilket medvirker til at reducere strømforbruget. Der er alarmanlæg på samtlige staldafsnit, der aktiveres hvis der er uregelmæssigheder i forhold til temperatur og el. Anlægget vedligeholdes og rengøres for optimal drift. KOMMUNENS BEMÆRKNINGER OG VURDERING For at imødegå et mindre effektivt ventilationsanlæg med deraf følgende øget lugtbelastning stilles vilkår til anlæggets drift og vedligeholdelse. VILKÅR På baggrund af ovenstående stilles følgende vilkår for ventilation på ejendommen: 9. Ventilationen skal renholdes efter behov mindst én gang om året. 10. Ventilatonsanlægget skal have serviceeftersyn jf. ventilationssystemets manual. 15

17 11. Driftsstop skal udbedres, så ventialtionssystemet hurtigst muligt kan være i drift igen. 4.3 FODRING MILJØTEKNISK REDEGØRELSE Bedriftens forbrug af foder til svin er ca. 485 tons korn pr. år. Efter udvidelsen forventes det årlige foderforbrug at være ca tons korn pr. år, svarende til en forøgelse på 29 %. Foder opbevares i fodersiloer (bilag1b). Den ansøgte drift er baseret på fodring efter normerne for næringsstofbehov. Der foretages løbende fodertilpasninger i forhold til indholdet af fosfor og mængden af råprotein pr. FEsv. Der anvendes fasefodring, som tildeler grisene den nødvendige mængde protein og fosfor til deres vægt. Fosfor Der tilsættes fytase til foderet. Ved at tilsætte fytase opnås, at det naturligt forekommende fosfor i foderet, der er bundet som fytat, lettere bliver tilgængelig for dyret. Fytasetilsætning medfører en bedre fosforudnyttelse af foderet, hvorfor tilsætning af fosfor kan reduceres, og udledningen af fosfor til miljøet via gødningen og urea dermed reduceres. Der anvendes 3,7 g P/FEsv og 4,46 g P/FEsv for henholdsvis drægtige og diegivende søer. Der produceres 30 fravænnede grise pr. årsso med en fravænningsvægt på 7,0 kg. Beregningen af korrektionsfaktoren for indhold af fosfor i gyllen sker ved hjælp af følgende formel for en såkaldt type 2 korrektion (2008/2009 norm tal): Korrektionsfaktor fosfor= (((FE pr. årsso x g fosfor pr. FE/1000) 0,58 (antal fravænnede grise pr. årsso x fravænningsvægt x 0,006 kg P pr. kg tilvækst))/5,73 For drægtige søer fås korrektionsfaktoren for fosfor til: 0,641 For diegivende søer fås korrektionsfaktoren for fosfor til: 0,839 Kvælstof Der anvendes en foderblanding med et reduceret proteinindhold (139,5 g råprotein/fe) i forhold til normtallet for 2008/2009 (139,6 g råprotein/fe) til hele sobesætningen. Beregningen af korrektionsfaktoren for indhold af kvælstof i gyllen sker ved hjælp af følgende formel for en såkaldt type 2 korrektion: Korrektionsfaktor foder = (((FE pr. årsso x g råprotein pr. FE) / 6250) - 1,50 - (antal fravænnede grise pr. årsso x fravænningsvægt x 0,024 kg N pr. kg tilvækst)) / 27,2 Korrektionsfaktoren er beregnet til 0,943 ved anvendelsen af følgende tal fra ansøgningen: FE pr årsso (normtal 2005/2006), 139,5 g råprotein pr. FE (reduceret i forhold til normtal 2005/2006 på 142,8 g/fe), fravænningsvægt på 7,0 kg og 30 afvænnede grise pr. årsso. Ved en sænkning af foderets proteinindhold falder indholdet af ammonium i urin, og gyllens ph reduceres. Begge forhold medfører en lavere ammoniakfordampning. Ved at fastsætte et vilkår om foderkorrektion type 2 stilles landmanden frit mht. til at variere på de fire faktorer, som indgår i beregningen af foderkorrektionen. Der stilles vilkår om maksimal tilladt korrektionsfaktor på 0,943 for søerne 16

18 og dokumentation herfor. Der er i kapitel 9 om egenkontrol sat vilkår om dokumentation for overholdelse af vilkåret. KOMMUNENS BEMÆRKNINGER OG VURDERING Randers Kommune vurderer, at der med den planlagte opbevaring og håndtering af foder ikke sker en væsentlig øget påvirkning af omgivelserne i forhold til nudrift, da foderet håndteres i lukket system og der anvendes foderkorrektion, der reducerer ammoniakemissionen. Da fytase anvendes som et virkemiddel sættes der vilkår herom. VILKÅR På baggrund af ovenstående stilles følgende vilkår for fodring: 12. For samtlige slagtesvin må type 2 korrektionsfaktoren for kvælstof maksimalt være 0,943. Ansøger skal årligt kunne dokumentere dette vha. Gødnings- og husdyrindberetningen. 13. For samtlige søer må type 2 korrektionsfaktoren for fosfor maksimalt være 0,641 for drægtige søer og 0,839 for diegivende søer. Ansøger skal årligt kunne dokumentere dette vha. Gødningsog husdyrindberetningen. 4.4 ENERGI- OG VANDFORBRUG MILJØTEKNISK REDEGØRELSE Energiforbruget på ejendommen er beskrevet i tabel 5. Udvidelsen af husdyrproduktionen fører til en forøgelse i elforbruget på 200 % i forhold til det nuværende forbrug. Tabel 5. Energiforbrug ved nudrift og ansøgt drift. Nudrift Ansøgt drift El kwh kwh Fyringsolie l 0 Vandforbruget er beregnet forholdsmæssigt ud fra nudriften og er præsenteret i tabel 6. Ejendommen forsynes med vand fra det offentlige. I alle staldbygningerne er der installeret drikkenipler, som er monteret over fodertruget, hvilket medfører et mindre vandspild end frithængende drikkenipler eller drikkekopper, idet det spildte vand ligger i krybben og optages af grisene i forbindelse med fodring. Da ca % af ejendommenes vandforbrug går til drikkevand og foderfremstilling til grisene, er det vanskeligt at gennemføre store besparelser på det totale vandforbrug, da grisenes behov for drikkevand altid skal tilgodeses. Der er opsat overbrusningsanlæg i alle stalde, og i alle stalde bliver disse anvendt til iblødsætning før vask, hvorefter staldene bliver vasket med højtryksrenser og koldt vand. Både iblødsætningen og vask med højtryksrenser er vandbesparende, mens anvendelse af koldt vand er energibesparende. 17

19 Drikkevandssystemet efterses dagligt i forbindelse med ugentlige rutiner, dels for at sikre at der er tilstrækkelig drikkekapacitet til grisene, og dels for at sikre en god vedligeholdelse af drikkevandssystemet. Vand- og elforbrug opgøres årligt. Tabel 6. Vandforbrug ved nudrift og ansøgt drift. Nudrift [m 3 ] Ansøgt drift [m 3 ] Drikkevand inkl. spild Vask af stalde Årligt vandforbrug KOMMUNENS BEMÆRKNINGER OG VURDERING For svinestalde gælder det, at omtrent 2/3 af energiforbruget går til ventilation. Kontrol og vedligeholdelse af ventilationsanlæg bør derfor ske jævntligt og mindst en gang årligt. Kommunen vurderer, at energi- og vandforbrug er på et fornuftigt leje i forhold til bedriftens produktion. Det påpeges dog, at der skal være en generel fokus på minimering af vand- og energiforbrug på ejendommen, hvilket er baggrunden for det stillede vilkår. VILKÅR På baggrund af ovenstående stilles følgende vilkår for energi- og vandforbrug: 14. Der skal iværksættes foranstaltninger med henblik på minimering af vand- og elforbruget. 15. Vand- og energiforbruget skal registreres månedligt. Registreringen skal kunne fremvises ved tilsyn på ejendommen. 4.5 SPILDEVAND HERUNDER REGNVAND Tagvand og overfladevand fra befæstede arealer afledes til faskine, hvor det nedsives. Der produceres ca. 25 m 3 sanitært spildevand fra driftsbygningerne. Dette ledes til offentlig kloak. Placering af spildevandsledninger mv. er vist på bilag 1b. Det årlige forbrug af vand til rengøring af staldene og udleveringsramper ledes til gyllebeholder og er medregnet i den producerede mængde gylle. KOMMUNENS BEMÆRKNINGER OG VURDERING Randers Kommune vurderer, at kapaciteten i gyllebeholderen er tilstrækkelig til at rumme de givne mængder spildevand, der hører til den ansøgte drift., se afsnit 5.2. Ligeledes vurderer kommunen, at den samlede håndtering af spildevand herunder regnvand sker på forsvarlig vis og der stilles ikke vilkår. 18

20 4.6 AFFALD MILJØTEKNISK REDEGØRELSE Emballage fra medicin bortskaffes til dyrlægen. Pap, papir og plastik opbevares i container og bortskaffes via kommunens renovation/genbrugsstation. Døde dyr afhentes af DAKA efter behov, dog maks. efter 1½ døgn. Indtil afhentning placeres de ved indkørselsvej nær udleveringsafsnittet, så de ikke kan ses fra offentlig vej. Afhentningen sker tidlig om morgenen. KOMMUNENS BEMÆRKNINGER OG VURDERING Randers Kommune vurderer, at der ikke vil være problemer med hensyn til affaldsopbevaring og - bortskaffelse fra Klattrupgade 38, og at de generelle regler er tilstrækkelige til at regulere affaldshåndteringen på ejendommen. I forbindelse med tilsyn på ejendomme skal dokumentation for korrekt bortskaffelse af affald kunne fremvises, hvilket er baggrunden for det fastsatte vilkår. VILKÅR På baggrund af ovenstående stilles følgende vilkår i forhold til affaldshåndtering: 16. Der skal foreligge dokumentation for korrekt bortskaffelse af affald for eksempel i form af kvitteringer fra aftagende firmaer. 4.7 RÅVARER OG HJÆLPESTOFFER MILJØTEKNISK REDEGØRELSE På ejendommen findes 3 dieseltanke, se tabel 7. Disse er placeret ved stuehuset på betongulv uden afløb. Tanken fra 1987 sløjfes. Tabel 7. Dieselolietanke. Olietanktype Størrelse [l] Årgang Dieselolietank, overjordisk Dieselolietank, overjordisk Dieselolietank, overjordisk Medicin opbevares i køleskab i forrummet (se bilag 1b). KOMMUNENS BEMÆRKNINGER OG VURDERING Randers Kommune vurderer, at der med de stillede vilkår er foretaget de nødvendige tiltag for at minimere risikoen for forurening af omgivelserne i forbindelse med tankning af diesel. 19

21 VILKÅR På baggrund af ovenstående stilles følgende vilkår for håndtering af råvarer og hjælpestoffer: 17. Tankning af diesel skal foregå på en plads med fast og tæt bund, enten med afløb til en olieudskiller, eller således spild kan opsamles. 18. Tankpistol må ikke kunne fastlåses under påfyldning. 4.8 DRIFTSFORSTYRRELSER ELLER UHELD MILJØTEKNISK REDEGØRELSE Der er risiko for uheld i forbindelse med opbevaring og håndtering af husdyrgødning og brændstof. Der er risiko for overfyldning af gyllebeholder 1 og 2 ved overpumpning fra fortanken. Overpumpning sker under opsyn. Gyllebeholdernes placering i en lavning i terrænet gør, at evt. gylleudslip vil forblive omkring beholderne. Til nødetablering af jordvolde for at inddæmme udslip forefindes gummiged og rendegraver i maskinhus. Gyllen udbringes med gyllevogn med monteret selvsugende pumpe, der kan betjenes fra traktorførerhuset, her vil der være en risiko for spild og overfyldning. For at udgå spild og uheld i forbindelse med tømning af gyllebeholder anvendes der gyllevogn med pumpetårn. Ved at placere pumpetårnet på gyllevognen i stedet for på selve beholderen, undgår man risiko for udslip ved fejl på pumpen. Der er alarmanlæg på samtlige staldafsnit (temperatur- og elsvigt alarm). Nødopluk på vinduer i nogle staldafsnit, batteridrevet nødopluk på loftventiler i de andre afsnit udløses ved temperaturalarm. Ejendommen har Falck abonnement, der rykker ud ved uheld. Der er udarbejdet en beredskabsplan, der beskriver hvordan medarbejdere og ejer skal handle i tilfælde af en række kritiske situationer: Brand Udslip af gylle ved pumpning, defekte rørforbindelser, brud på gyllebeholder ved påkørsel eller materialetræthed, ved sabotage m.v. Udslip og spild af kemikalier eller olie Spild af pesticider og sprøjtevæske ved opbevaring, håndtering eller fejlbetjening af sprøjteudstyr Strømsvigt, hvorved bl.a. staldventilationen standser Se beredskabsplanen i bilag 7. KOMMUNENS BEMÆRKNINGER OG VURDERING Randers Kommune vurderer, at beredskabsplanen for Klattrupgade 38 og tiltag foretaget i forlængelse af denne er i tilstrækkeligt omfang til at minimere risikoen for uheld på bedriften. Ved driftsuheld, hvor der opstår risiko for forurening af miljøet, er der pligt til øjeblikkelig at anmelde dette til: Alarmcentralen, tlf.: 112 og efterfølgende straks at underrette: Randers Kommune, Miljøforvaltningen, tlf.:

22 VILKÅR På baggrund af ovenstående stilles følgende vilkår for driftsforstyrrelser og uheld: 19. Der skal forefindes en opdateret beredskabsplan på husdyrbruget, som fortæller, hvornår og hvordan der skal reageres ved uheld, som kan medføre konsekvenser for det eksterne miljø. Planen skal være tilgængelig og synlig for alle, der færdes på bedriften. 21

23 5 GØDNINGSPRODUKTION OG -HÅNDTERING 5.1 GØDNINGSTYPER OG MÆNGDER MILJØTEKNISK REDEGØRELSE Den årlige produktion af gylle fra husdyrholdet på Klattrupgade 38 er beregnet til m 3 inklusiv vaskevand fra stalde. Desuden afsættes en mindre gødning svarende til 5 DE fra ammekvæg. I tabel 8 gives en oversigt over de forskellige typer husdyrgødning m.v. der produceres, modtages og afsættes i den ansøgte produktion. Tabel 8. Gødningsregnskab for Klattrupgade 38. Gødningstype Kg kvælstof Kg fosfor DE Svinegylle , ,37 379,55 Afsat ved græsning inden for udbringningsareal 540, Afsat husdyrgødning (svinegylle) , ,34-281,55 I alt til rådighed , , I den ansøgte drift afsættes svinegylle svarende til: 70,00 DE til Anders Bach Andersen, Østerkæret 19, 8990 Fårup 188,35 DE til Christian F. La Cour, Fulgsøgårdsvej 5, 8970 Havndal 23,20 DE KomTek Miljø A/S, Drivervej 8, 6670 Holsted Aftalearealerne er omfattet af betingelserne for 16 godkendelse. 5.2 FLYDENDE HUSDYRGØDNING MILJØTEKNISK REDEGØRELSE Etape 1: Den årlige produktion af flydende gødning er angivet til m 3. På ejendommen er der en opbevaringskapacitet på m 3, samt en lejet gyllebeholder på m 3 (hos Bjarne Andersen, Grejsvang 41, 8970 Havndal). I alt har bedriften m 3 opbevaringskapacitet til rådighed. På 9 mdr. produceres m 3. Etape 2: Ifølge den indsendte kapacitetserklæring er den årlige produktion af flydende gødning m 3. Denne mængde inkluderer rengøringsvand og drikkevandsspild fra staldene. På 9 mdr. produceres m 3. Ifølge ansøgningsmaterialet er der en samlet opbevaringskapacitet for ejendommen på m 3 (se tabel 9), hvilket svarer til over 9 måneders opbevaring. 22

24 Der etableres to gyllebeholdere på ejendommen, placeringen kan ses på bilag 1b. Den eksisterende gyllebeholder nedlægges. Yderligere er der en mindre fortank og gyllekanaler i staldene. Begge beholdere overdækkes med telt. Tabel 9. Gødningsopbevaring. Opbevaringsanlæg Beholder nr. Byggeår Kapacitet [m 3 ] Gylletank Gylletank Pumpesystem fra beholder til gyllevogn Kran på gyllevogn Opbevaringsaftale Gylle suges fra tanken op i gyllevognen med traktorpumpe og sugetårn. Derved elimineres risikoen for gylleudslip, da man undgår elpumper, som kan fejlaktiveres i forbindelse med gylleopbevaring. Der bliver sluset gylle ud ca. én gang ugen fra de forskellige staldsektioner efter behov. Der er etableret vakuumsystem til udslusning af gylle i alle staldene. Ved udslusning tilstræbes det at bevare så stor en del af det naturlige flydelag i gyllekummerne som muligt. KOMMUNENS BEMÆRKNINGER OG VURDERING Randers Kommune vurderer, at kapaciteten i gylletankene er tilstrækkelig i forhold til den ansøgte produktion. For at imødekomme risikoen for påvirkning af jord, grundvand og naturområder i nærheden af gyllebeholderne ved håndtering og opbevaring af gylle stilles nedenstående vilkår. VILKÅR På baggrund af ovenstående stilles følgende vilkår for opbevaring og håndtering af flydende husdyrgødning: 20. De nye gyllebeholdere skal overdækkes med telt. 21. Håndtering af gylle skal foregå under opsyn, således spild undgås. 22. Påfyldningspladsen skal rengøres for spild af flydende husdyrgødning umiddelbart efter perioden med daglig påfyldning af gylle er afsluttet og derudover efter enhver aktivitet. 23. Påfyldningspladsen skal etableres med afløb til opsamlingsbeholder. 5.3 GYLLEKØLING MILJØTEKNISK REDEGØRELSE Der etableres gyllekøling i den nye løbe-drægtighedsstald (staldafsnit 9, 13, 14, bilag 1b) for at reducere ammoniakfordampningen. Gyllekølingen etableres som foreskrevet i Miljøstyrelsens BAT blad Køling af gyllen i svinestalde og der sker køling selv i varme perioder. 23

25 Kølingssystemet til gyllekøling er computerstyret og termostatreguleret, så der undgås unødig energiforbrug. Anlægget er i drift i timer om året med 12,5 % reduktion i ammoniakemission. Der er et areal af gyllekanaler på m 2. KOMMUNENS BEMÆRKNINGER OG VURDERING For at opnå en reduktion på 12,5 % er det beregnet, at der som minimum skal anvendes en pumpe med en køleeffekt på 22,76 W/m 2 Der stilles vilkår til kontrol og registrering af køleeffekt for at sikre en reduceret ammoniakemission på 12,5 %. Der stilles endvidere vilkår til etablering, drift, eftersyn og sikkerhedsforanstaltninger i forbindelse med drift af anlægget. VILKÅR På baggrund af ovenstående er der stillet følgende vilkår for drift og egenkontrol af gyllekølingsanlægget: 24. Gyllekanaler i den nye løbe- og drægtighedsstald (staldafsnit 9, 13 og 14), i alt m 2, skal være forsynet med gyllekølingsanlæg. Anlægget skal give en samlet årlig køling af gyllen svarende til en minimum-effekt på 52,0kWh. 25. Der monteres en typegodkendt energimåler på varmepumpens køleside, som løbende registrerer køleeffekten. Energimåleren skal være forsynet med automatisk datalogning, der som minimum registrerer måneds- og års-køleeffekten i kwh. Disse data skal opbevares i mindst 5 år. 26. Køleanlægget skal være forsynet med et trykovervågningssystem samt en alarm og en sikkerhedsanordning, der i tilfælde af lækage i varmesystemet stopper anlægget. Anlægget må ikke kunne genstarte automatisk. 27. Anlægget skal mindst én gang årligt efterses af en sagkyndig i anlægstypen. Nødvendige reparationer og justeringer skal foretages. 28. Driftsherren skal ved beregning med bilag kunne dokumentere, at anlægget til gyllekøling har den nødvendige kapacitet, samt at anlægget er i drift i minimum et antal timer, der svarer til en reduktion i ammoniakemissionen på 12,5 %. Beregning og dokumentation skal fremvises ved kommunens miljøtilsyn. 29. Køleslangerne skal udlægges, så de dækker hele arealet af gyllekummernes bund. Afstanden mellem slangerne må maksimalt være 40 cm. Inden slangerne indstøbes, skal kommunen kontaktes for endelig godkendelse af slangeudlægningen. 5.4 FASTGØDNING INKL. DYBSTRØELSE MILJØTEKNISK REDEGØRELSE Den faste husdyrgødning Klattrupgade 38 stammer fra løbe- og drægtighedsstaldafsnit (1, 2, 9, 13, 14). I disse stalde kører linespillet hver anden dag. Mængdemæssigt svarer det til ton pr. år, der tilledes gyllebeholdere. 24

26 KOMMUNENS BEMÆRKNINGER OG VURDERING Da produktionen af fast husdyrgødning fra løbe- og drægtighedsstaldene tilledes gyllebeholderne stilles ikke vilkår til håndtering og opbevaring af fast husdyrgødning. 6 FORURENING OG GENER FRA HUSDYRBRUGET I bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse, mv. af husdyrbrug (bekendtgørelse nr. 648 af 18. juni 2007) er der fastlagt beskyttelsesniveauer for ammoniak, fosfor og nitrat i forhold til overfladevand, såvel som i forhold til grundvand. Disse beskyttelsesniveauer skal anvendes ved vurdering af om der er væsentlige virkninger på miljøet ved godkendelser efter 10, 11, 12 og 16 i lov om miljøgodkendelse, mv. af husdyrbrug. Af bekendtgørelsen fremgår, at kommunen for hver ansøgning skal foretage en konkret vurdering, samt at der på den baggrund i særlige tilfælde kan stilles vilkår, der rækker udover det i bekendtgørelsen fastsatte beskyttelsesniveau. Det vil være tilfældet, hvis der er naturområder, som kommunen vurderer ikke beskyttes tilstrækkeligt af det fastlagte beskyttelsesniveau. Ligeledes påhviler det kommunen at vurdere konkret, om en ansøgt aktivitet vil være i overensstemmelse med Habitatdirektivforpligtelserne. Ifølge bekendtgørelsen om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter 2, skal der foretages en vurdering af, om projektet i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde væsentligt. Desuden skal der ske en vurdering af, om det ansøgte projekt kan beskadige eller ødelægge yngle- og rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for de dyrearter, der er optaget i Habitatdirektivets bilag IV eller ødelægge de plantearter, der er optaget i Habitatdirektivets bilag IV. 6.1 AMMONIAK OG NATUR MILJØTEKNISK REDEGØRELSE Beregninger, der er fortaget ud fra beregningsmetoderne i hht. godkendelsesbekendtgørelsen, viser at fordampningen af ammoniak fra nudriften er kg kvælstof pr. år og i ansøgt produktion kg kvælstof pr. år. Projektet medfører således en stigning i ammoniakemissionen på kg kvælstof pr. år. Disse beregninger er fratrukket den generelle reduktion i fordampningen, som husdyrloven har fastlagt. Kravet er, at der skal ske en reduktion på 20 % for de stalde, hvor indretningen ændres og for nye stalde i forhold til et fastlagt reference-staldsystem. Ansøger har opfyldt dette krav ved anvende et lavere indhold af råprotein i foderet til sobesætning end normen, der anvendes i (indhold af vilkår 7), ved at etablere gyllekøling i den ny løbe- og drægtighedsstald og ved at overdække de to nye gyllebeholdere. 2 Bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter ( 7 og 11). 25

27 AMMONIAKBELASTNING AF NATUROMRÅDER BESKYTTET AF 7 I LOV OM MILJØGODKEN- DELSE AF HUSDYRBRUG MV. Fra stald- og lagerbygninger sker der et luftbåret tab af kvælstof i form af fordampning af ammoniak. En del af den fordampede ammoniak falder ned i kort afstand fra kilden, hvilket kan forringe kvaliteten af de omkringliggende naturområder. Beliggenheden af naturområder i forhold til anlægget på Klattrupgade 38 kan ses på bilag 3. Der er ingen naturområder beskyttet af 7 i Lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug indenfor m fra anlægget på Klattrupgade 38. Det nærmeste 7 område ligger omkring m syd for anlægget, som det ses på bilag 5. Der er tale om et beskyttet overdrev (n ov), som er B-målsat i regionplanen. Overdrevet er besigtiget af Århus Amt i Der er tale om et gødsket overdrev med almindeligt forekommende overdrevsarter som almindelig syre, almindelig hønsetarm og knoldranunkel, samt vidt udbredte arter som ager-tidsel, horse-tidsel, lav ranunkel og tusindfryd. KOMMUNENS BEMÆRKNINGER Randers Kommune vurderer, at overdrevet ikke er et næringsfattigt område. Der er ikke foretaget beregninger af ammoniakdepositionen på overdrevet, da det er beliggende mere end m fra anlægget på Klattrupgade 38. I forbindelse med afsnittet om 3 beskyttede naturområder (afsnittet herunder) er der lavet en beregning til et moseområde, som også ligger syd for anlægget på Klattrupgade 38. Beregningen viser, at moseområdet vil blive udsat for en merbelastning på 0,06 kg N/ha/år og en samlet belastning på 0,12 kg N/ha/år. Moseområdet ligger tættere (ca. 750 m) på anlægget end det 7 beskyttede overdrev, som ligger m fra anlægget. Derfor vurderer Randers Kommune, at overdrevet ikke vil blive udsat for nogen merbelastning, og at der ikke vil ske en væsentlig påvirkning af overdrevet som følge af projektet. Randers Kommune vurderer, at ammoniakfordampning fra anlægget ikke vil påvirke områder, der er beskyttet af 7. AMMONIAKBELASTNING AF NATUROMRÅDER BESKYTTET AF 3 I NATURBESKYTTELSES- LOVEN De 3 beskyttede naturområder, der ligger indenfor m fra staldafsnit og opbevaringslagre tilhørende ejendommen Klattrupgade 38, er listet i tabel 10 og vist på bilag 3. Tabel beskyttede naturområder indenfor m fra ejendommen. Der er målt fra den bygning eller gylletank, som ligger tættest på naturområdet. Naturområde ID Afstand fra anlæg [m] Retning Sø n sø 95 N Mose / Sø n mo / n sø 370 / 390 NV Sø n sø 700 NV Sø n sø 650 SØ Mose / Sø n mo / n sø 620 / 660 SSØ 26

28 Sø n sø 790 SV Moser / Søer / Eng n mo / n mo / n mo / n sø / n sø / n sø / n sø / n en / n sø S De beskyttede naturområder (n sø, n mo, n sø), der ligger tættest på anlægget, er ikke besigtiget. Områderne er B-målsatte i regionplanen. 700 m NV for anlægget ligger en større sø (n sø), Fuglsø. Søen er B-målsat som upåvirket eller kun svagt påvirket. Søen er besigtiget af Århus Amt i 1985, men der foreligger ingen registreringer af dyre- eller planteliv. Omkring 730m syd for anlægget ligger Udbyover Sø (n sø). Søen er B-målsat i regionplanen, hvilket vil sige, at søen er upåvirket eller kun svagt påvirket. Rundt om søen ligger der flere små søer (n sø, n sø, n sø og n sø), moseområder (n mo, n mo og n mo) og et engområde (n en). Alle naturområderne er B-målsatte. Århus Amt har i 1998 foretaget besigtigelser af moseområderne rundt om søen. Der er hovedsagelig tale om almindeligt forekommende vådbundsarter såsom lyse-siv, sump-forglemmigej og lådden dueurt. I moseområdet (m mo) øst for søen er der dog registreret forekomst af tørvemos, bukkeblad, en art inden for blærerodsslægten, mose-pors og kragefod, hvilket indikerer, at området har karakter af fattigkær. Dette område ligger omkring 750 m fra anlægget på Klattrupgade 38. De øvrige naturområder (n sø, n mo, n sø og n sø) er ikke besigtigede. Alle områderne er B-målsatte. KOMMUNENS BEMÆRKNINGER OG VURDERING De beskyttede naturområder (n sø, n mo, n sø, n sø, n mo, n sø og n sø), er ikke besigtigede, men det vurderes ud fra luftfoto, at der ikke er tale om næringsfattige naturområder. Søer er generelt fosforbegrænsede og derfor ikke sårbare overfor en øget kvælstofbelastning. Der er derfor ikke foretaget beregning af merdeposition af ammoniak på de søer, der ligger indenfor m fra anlægget på Klattrupgade 38. Der er udført en beregning til det naturområde indenfor m fra anlægget, som vurderes at være mest næringsfølsomt. Moseområdet (n mo) øst for Udbyover Sø har karakter af fattigkær. Mosen ses ved punkt 2 på bilag 12. Moser generelt har en tålegrænse på mellem 5-25 kg N/ha/år, og her ligger tålegrænsen for fattigkær og hedemoser på kg N/ha/år og tålegrænsen for hængesæk ligger mellem kg N/ha/år. På baggrund af de registrerede arter vurderer Randers Kommune, at tålegrænsen for det pågældende moseområde ligger omkring kg N/ha/år. Baggrundsbelastnin- 27

29 gen i Randers Kommune er 13 kg N/ha 3. Der er udført en beregning til moseområdet. Beregningen viser, at projektet medfører en merbelastning på naturområdet på 0,06 kg N/ha/år. Randers Kommune vurderer, at der er tale om en så begrænset merbelastning, at den ikke vil kunne medføre væsentlige ændringer. Overordnet vurderer Randers Kommune, at udvidelsen ikke vil medføre en væsentlig negativ effekt på de 3-beskyttede naturområder i nærheden af Klattrupgade 38. NATURA 2000 Det nærmeste Natura 2000 område ligger ca. 1,1 km nordvest for anlægget og ses på bilag 5. Der er tale om EF-Fuglebeskyttelsesområde nr. 15; Randers og Mariager Fjorde og Ålborg Bugt samt den sydlige del af Ramsarområde 11; Dele af Randers og Mariager Fjorde med tilgrænsende havområde. Indenfor samme Natura 2000 område ligger habitatområde nr. 14; Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord. Habitatområdet ligger ca. 1,4 km nord for anlægget. Udpegningsgrundlaget for EF-Habitatområde nr. 14 er havlampret, flodlampret, stavsild, odder, spættet sæl, mygblomst, sandbunker med lavvandet vedvarende dække af havvand, flodmundinger, mudder- og sandflader blottet ved ebbe, kystlaguner og strandsøer, større lavvandede bugter og vige, enårig vegetation på stenede strandvolde, vegetation af kveller eller andre enårige strandplanter, der koloniserer mudder og sand, strandenge, forstrand og begyndende klitdannelser, hvide klitter og vandremiler, stabile kystklitter med urteagtig vegetation (grå klit og grønsværklit), kystklitter med dværgbuskvegetation (klithede), kystklitter med gråris, kystklitter med selvsåede bestande af hjemmehørende træarter, fugtige klitlavninger, kystklitter med enebær, kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger, næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks, brunvandede søer og vandhuller, vandløb med vandplanter, tørre dværgbusksamfund (heder), enekrat på heder, overdrev eller skrænter, meget tør overdrevs- eller skræntvegetation på kalkholdigt sand, overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund, artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund, tidvis våde enge på mager eller kalkrig bund, ofte med blåtop, rigkær, bøgeskove på morbund uden kristtorn, bøgeskove på muldbund, egeskove og blandskove på mere eller mindre rig jordbund, stilkegeskove og krat på mager sur bund, skovbevoksede tørvemoser, elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld. En del af naturtyperne er prioriterede, hvilket medfører et særligt ansvar for beskyttelsen. Det drejer sig om kystlaguner og strandsøer, stabile kystklitter med urteagtig vegetation (grå klit og grønsværklit), kystklitter med dværgbuskvegetation (klithede), kystklitter med enebær, meget tør overdrevseller skræntvegetation på kalkholdigt sand, artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund, skovbevoksede tørvemoser samt elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld. Den sydlige (syd for Mariager Fjord) del af Natura 2000-området omfatter en større fladvandet del af Kattegat. Området er præget af sammenhængende, lysåben græsningsnatur med overdrev, ferske enge og strandenge. I den sydlige del af Natura 2000-området er strandeng den mest udbredte terrestriske naturtype. 3 DMU (2010): Deposition af N komponenter 2008 Kommuner. Ses under depositionsberegninger på DMUs hjemmeside om luft: 28

30 Udpegningsgrundlaget for EF-Fuglebeskyttelsesområde nr. 15; Randers og Mariager Fjorde og Ålborg Bugt, sydlige del er pibesvane, sangsvane, klyde, hjejle, fjordterne, havterne, dværgterne, knopsvane, lysbuget knortegås, gravand, bjergand, ederfugl, sortand, fløjlsand, hvinand og stor skallesluger. Klyde, fjordterne, havterne og dværgterne yngler i området. Omkring m nord for bygningerne på Klattrupgade 38 findes indenfor habitatområdet en større elle- og askeskov (91E0). Området er besigtiget af Skov- og Naturstyrelsen i 2006, og der er blandt andet registreret ask, rød-el, eng-nellikerod, angelik, kvalkved, almindelig hæg, kål-tidsel og almindelig mjødurt, der er karakteristiske for naturtypen elle- og askeskov ved vandløb, søer og væld 4. Tålegrænsen for naturtypen 91EO er kg N/ha/år. Omkring m SSV fra anlægget på Klattrupgade 38 ligger der en sø, der er registreret som habitatnaturtypen 3150: næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks (3150). Naturtypen omfatter mere eller mindre næringsrige søer og vandhuller, hvor der enten findes fritflydende vandplanter eller visse store arter af vandaks. Vandet kan være rent og klart, men er i mange søer blevet mere eller mindre grumset og uigennemsigtigt grundet tilførsel af næringsstoffer. Der er ikke angivet en tålegrænse for den naturtype, da den er en naturligt næringsrig m SSV fra anlægget på Klattrupgade 38 ligger desuden et strandengsområde (habitatnaturtype 1330). Habitatområdet og naturtypernes placering i forhold til anlægget på Klattrupgade 38 ses på bilag 5 og 10. KOMMUNENS BEMÆRKNINGER OG VURDERING Projektet medfører en øget kvælstofemission på kg om året. Randers Kommune vurderer, at tålegrænsen for elle- og askeskoven (91E0) m nord for anlægget, ligger i den øvre del af intervallet, dvs. mellem kg N/ha/år. Vurderingen er baseret på, at der er registreret almindeligt forekommende arter, og at der ikke er forekomst af sjældne eller kvælstoffølsomme arter. Der er foretaget en beregning af kvælstofdepositionen på elle- og askeskoven indenfor habitatområdet. Området ses ved punkt 2 på bilag 12. Beregningen viser, at projektet medfører en merafsætning på 0,08 kg N/ha/år på naturområdet. Den totale afsætning af kvælstof fra anlægget til naturområdet er beregnet til 0,15 kg N/ha/år. Baggrundsbelastningen i Randers Kommune er i 2008 beregnet til 13 kg N/ha 5. Afsætningen fra husdyrbruget udgør dermed ca. 1 % af baggrundsbelastningen. Tålegrænsen for elle- og askeskoven er ikke overskredet, og Randers Kommune vurderer, at merbelastningen af og den samlede deposition på naturområdet er så lille, at det er under bagatelgrænsen. Dette skal desuden ses i lyset at, at strukturudviklingen i landbruget går mod færre men større og mere moderne brug, hvor emissionen af ammoniak pr. dyreenhed er faldende. Under forudsætning af, at husdyrtætheden ikke stiger, kan der derfor forventes en vis reduktion i baggrundsbelastningen af naturområder, som følge af den regulering, der samlet set sker i området ved miljøgodkendelser af hus- 4 By- og Landskabsstyrelsen: Beskrivelse af habitatnaturtyper: 5 DMU (2010): Deposition af N komponenter 2008 Kommuner. Ses under depositionsberegninger på DMUs hjemmeside om luft: 29

31 dyrbrug. Ved vurderingen af den kumulative effekt, tillægges det derfor afgørende vægt, at husdyrtætheden i Randers Kommune har været svagt faldende siden Der er ikke foretaget beregninger til søen indenfor habitatområdet, da der er tale om en næringsrig sø, og det vurderes derfor, at den ikke vil blive påvirket af projektet. Der er ikke foretaget en beregning til strandengsområdet m fra anlægget, fordi habitatnaturtypen ligger relativt langt fra anlægget, og fordi strandenge er ikke kvælstoffølsomme og har tålegrænser på kg N/ha/år. Randers Kommune vurderer, at strandengen ikke vil blive påvirket af projektet. Randers Kommune vurderer således, at det ansøgte projekt mht. ammoniakdeposition hverken i sig selv eller i kumulation med andre projekter vil påvirke Natura 2000-området væsentligt. 6.2 LUGT MILJØTEKNISK REDEGØRELSE De primære lugtkilder på bedriften er stalde, gyllebeholdere og gylleudbringning. Der er foretaget en lugtberegning i ansøgningssystemet efter gældende retningslinier. Den beregnede geneafstand fremgår af tabel 11. Tabel 11. Beregnede geneafstand samt angivelse af aktuel afstand. Områdetype Beregningsmetode Ukorrigeret geneafstand [m] Aktuel afstand [m] Genekriterie overholdt Byzone, Havndal Ny Ja Samlet bebyggelse Ny Ja Enkelt bolig, Klattrupgade 37 Ny ja Husdyrgødningen bliver udbragt i henhold til godt landmandskab og foregår i videst mulig omfang under hensynstagen til naboer, landsbyer, nærliggende naturområder m.m.. I nærhed af landsbyer eller samlet bebyggelse tilstræbes altid så vidt det vejrmæssigt er muligt at udbringe gylle på dage hvor vinden bærer fra husstandene og ud mod marken. Herved søges undgået at evt. lugt bærer ind over husstandene. Udbringning af gylle foregår kun på hverdage. KOMMUNENS BEMÆRKNINGER OG VURDERINGER Lovens minimumskrav til afstande til nærmeste beboelser indenfor de tre typer er overholdt. Afstanden fra staldanlægget til ammekøerne til enkeltbeboelse (Klattrupgade 37) er ca. 62 m og er dermed kortere end geneafstanden. Det egentlige lugtcentrum vurderes, at ligge ved svinestaldene og lugtbidraget fra ammekøerne vurderes ikke at være væsentligt. Randers Kommune vurderer derfor, at lugt fra staldene ikke vil give væsentlige gener for naboerne. Når gyllen skal omrøres og bringes ud, vil der altid være lugtgener. Det er kommunens vurdering, at ansøger tager udbredt og tilstrækkeligt hensyn til de naboer, der kunne blive mest generet af dette. 30

32 VILKÅR På baggrund af ovenstående stilles følgende vilkår for lugt: 30. Såfremt tilsynsmyndigheden vurderer, at driften giver anledning til flere lugtgener for omboende end forventet, skal ejeren af ejendommen få udarbejdet en handlingsplan for nedbringning af generne. Handlingsplanen skal godkendes af Randers Kommune, og derefter gennemføres. Samtlige udgifter i forbindelse med ovennævnte afholdes af husdyrbruget. 6.3 FLUER OG SKADEDYR MILJØTEKNISK REDEGØRELSE På ejendommen sker skadedyrsbekæmpelse af rotter i henhold til Statens Skadedyrslaboratoriums retningslinjer. Der er kontrakt med Mortalin om 4 årlige besøg vedr. rottebekæmpelse. Der er opstillet autoriserede kasser med rottegift er opsat til bekæmpelse af rotter. For at nedbringe fluegener sluses gyllen ud ugentligt, mens linespillet i kanalerne kører hver anden dag. KOMMUNENS BEMÆRKNINGER OG VURDERING I forbindelse med dyreholdet kan der forekomme gener fra skadedyr så som rotter, som skal afhjælpes, samt gener fra fluer, der skal bekæmpes effektivt. Baseret på oplysningerne vedr. bekæmpelse af skadedyr og fluegener vurderes, at ejendommens skadedyrsbekæmpelse er tilfredsstillende, hvilket fastholdes ved vilkår. VILKÅR På baggrund af ovenstående stilles følgende vilkår for bekæmpelse af fluer og skadedyr: 31. Der skal på ejendommen foretages en effektiv fluebekæmpelse som minimum er i overensstemmelse med de nyeste retningslinier fra Statens Skadedyrslaboratorium. 6.4 TRANSPORT MILJØTEKNISK REDEGØRELSE Til- og frakørselsforhold til ejendommen sker i den nuværende drift via Klattrupgade 38 til staldanlægget. Antallet af transporter ved nudrift og ansøgt drift er præsenteret i tabel 12. Tabellen indeholder et skønnet antal af transporter for nudrift og den ansøgte drift. Der er gode interne transportveje på ejendommen (se situationsplanen i bilag 1a og b) og tilkørselsforholdene er generelt gode, da transporter til og fra ejendommen primært foregår i landzonen. Tabel 12. Transporter forbundet til husdyrbruget. Transportaktivitet Antal transporter pr. år, nudrift Antal transporter pr. år, ansøgt 31

33 Foderlevering Døde dyr Ind- og udlevering af dyr Brændstof Gylleudbringning Samlet antal transporter Antallet af transporter med gylle og i forbindelse med ind-/og udlevering af dyr stiger fra nudrift til ansøgt drift, mens antallet af transporter med døde dyr og foder forbliver det sammen. En del af transporten af gylle foregår med tankbil for at minimere gener for omkringboende. Udbringning vil ske efter godt landmandsskab, så omkringboende ved ruten ikke bliver generet. Transport af gylle til udbringning på markerne, vil foregå ad de veje, der er indtegnet på kortet i bilag 6. De fjerneste beliggende aftalearealer ligger ca. 10 km syd for ejendommen. Levering af foder sker ved tipning og giver ikke anledning til maskinstøj ud over den fra lastbilen. Tipning sker ca. ti minutter tre gange om måneden. Ind-/og udlevering af dyr vil ske i tidsrummet mellem kl og Brugen af traktor vil normalt begrænses til dagtimerne, dog må der påregnes sæsonbestemt arbejde, men ingen kørsel på søndage og helligdage. KOMMUNENS BEMÆRKNINGER OG VURDERING Kommunen vurderer, at antallet af transporter ikke overskrider, hvad der er normalt for et svinebrug af den ansøgte størrelse. Yderligere vurderer kommunen, at de anførte transportveje for gylle til markerne ikke medfører gener for områdets beboere. På baggrund af ovenstående stilles ikke vilkår for transport til og fra ejendommen. 6.5 STØJ FRA ANLÆGGET OG MASKINER MILJØTEKNISK REDEGØRELSE Ejendommens støjkilder er hovedsageligt ventilation, gyllepumpe, kompressor samt den daglige brug af traktor og transporter til/fra ejendommen. Alle stationære støjkilder er placeret inde i bygningerne. Ventilationen er i drift hele døgnet. Afhentning og levering af dyr vil ske i tidsrummet mellem kl og Levering af foder sker ved blæsning i siloer og varer ca. 30 min pr. aflevering og kan ske hele døgnet. Gyllepumpen igangsættes manuelt i ca. 1 time indenfor normal arbejdstid. 32

34 Brugen af traktor vil normalt begrænses til dagtimerne, dog må der påregnes sæsonbestemt arbejde, men ingen kørsel på søndage og helligdage. KOMMUNENS BEMÆRKNINGER OG VURDERING Randers Kommune vurderer, at støj fra ejendommen ikke er og heller ikke forventes at blive et problem for de omkringboende. Der er ikke foretaget støjberegninger eller fastsat særlige støjvilkår grundet den store afstand fra svinestaldene til nærmeste nabobeboelse, der er Klattrupgade 37 ca. 165 m mod nord. Støj fra ejendommen må dog ikke overskride de gældende krav til støjbelastning, hvilket danner grundlaget for fastsættelsen af nedenstående vilkår. VILKÅR På baggrund af ovenstående stilles følgende vilkår for støj fra anlægget og maskiner: 32. Virksomhedens bidrag til det ækvivalente, korrigerede støjniveau målt i db (A) må i ethvert punkt på opholdsarealer ved boliger i det åbne land ikke overstige følgende værdier. Tidsrum Max. lydniveau Mandag fredag kl db(a) kl db(a) Lørdag kl db(a) kl db(a) Søn- og helligdage kl db(a) Alle dage kl db(a) Maksimalværdien af støjniveauet om natten (kl ) må ikke overstige 55 db (A) i ethvert punkt på opholdsarealer ved boliger i det åbne land. Virksomheden skal på tilsynsmyndighedens forlangende lade dokumentere, at vilkåret er overholdt. En sådan dokumentation kan højst kræves én gang årligt. Dokumentation skal ske ved måling / beregning af den støj, aktiviteterne påfører omgivelserne. Målingerne / beregningerne skal udføres som beskrevet i Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1984, nr. 6/1984 og nr. 5/1993. Målingerne / beregningerne skal foretages af et målefirma / institut, som er uvildigt, og som af Miljøstyrelsen er godkendt til at udføre dette arbejde. 33

35 6.6 STØV FRA ANLÆG OG MASKINER MILJØTEKNISK REDEGØRELSE I forbindelse med levering af foder kan der opstå støvgener, hvilket dog oftest er af begrænset karakter. Ved udvidelsen vil foderforbruget stige, men da blandingen i sig selv ikke forårsager væsentlige støvgener, vil eventuelle støvgener ved udvidelsen begrænse sig til forøgelsen af antal transporter. KOMMUNENS BEMÆRKNINGER OG VURDERING Med hensyn til støvgener fra gården forventes det ikke at give væsentlige problemer. Dog henvises der til at al transport til og fra bedriften skal foregå ved hensynsfuld kørsel for at begrænse støvgener. Yderligere henstilles til, at alle aktiviteter på bedriften planlægges herunder også levering og udkørsel således, omgivelserne påvirkes mindst muligt. VILKÅR På baggrund af ovenstående stilles følgende vilkår for støv fra anlægget: 33. Driften må ikke medføre støvgener udenfor husdyrbrugets arealer. 34. Såfremt der indkommer klager over støv fra produktionsanlæg og dertil knyttede aktiviteter, vil Randers Kommune indhente oplysninger om evt. støvgener fra ejendommen. Udgifter afholdes af ejeren af ejendommen. 6.7 LYS MILJØTEKNISK REDEGØRELSE De nye staldbygninger vil blive placeret syd for eksisterende bygninger, bort fra beboelserne i Klattrup og bag levende hegn mod nærmeste nabo. Det medvirker til at reducere lysgener fra det fremtidige staldanlæg. I nattetimerne (23-06) vil staldbelysning være slukket og styres manuelt. Udendørsbelysningen vil være vendt mod jorden og monteret med sensor, der sikrer at lyset ikke er unødigt tændt. Udvendige lyskilder er vist på bilag 1b. Det forventes derfor ikke, at lys fra staldanlægget vil give anledning til gener for naboer og det landskabelige indtryk. KOMMUNENS BEMÆRKNINGER OG VURDERING Det vurderes, at belysningen ikke vil give anledning til væsentlige problemer eller gener for omkringboende eller landskabelige hensyn. 34

36 7 PÅVIRKNING AF AREALERNE Påvirkninger af terrestriske naturarealer ved udbringning af husdyrgødning relaterer sig hovedsageligt til nedfald af ammoniak og eventuelt udvaskning/overfladisk afstrømning af næringsstoffer. Randers Kommune vurderer, at en væsentlig påvirkning af naturarealer med kvælstof fra udbringning af husdyrgødning normalt betinger, at der enten er tale om meget kvælstoffølsomme naturtyper, og at udbringningsarealerne ligger direkte op af naturarealet eller at der er direkte hydraulisk forbindelse mellem udbringningsareal og naturområdet. 7.1 UDBRINGNINGSAREALERNE MILJØTEKNISK REDEGØRELSE Bedriften råder over 53,1 ha som ejede arealer og 27,6 ha forpagtede arealer, hvoraf 7,69 ha er permanente græsarealer, der ikke anvendes til udbringnings af husdyrgødning. Der er 387,82 ha aftalearealer, hvor til der afsættes gødning svarende til 258,35 DE. Desuden er der indgået aftale med Kom- Tek Miljø A/S om afsætning af 23,2 DE husdyrgødning. På alle arealerne udbringes husdyrgødning svarende til 1,41 DE/ha. Skema med oversigt over udbringningsarealerne er præsenteret i nedenstående tabeller 13a og 13b. Arealernes placering fremgår af bilag 2. Tabel 13a. Ejede og forpagtede udbringningsarealer. 35