Miljøgodkendelse. svinebruget Klattrupgade 38, 8970 Havndal

Transkript

1 Miljøgodkendelse af svinebruget Klattrupgade 38, 8970 Havndal

2 DATABLAD TITEL: MILJØGODKENDELSE AF SVINEBRUGET KLATTRUPGADE 38, 8970 HAVNDAL DATO FOR GODKENDELSE: 15. SEPTEMBER 2010 CVR-NR: CHR NUMMER: MATR. NR OG EJERLAV: 2F, 6H, 6A OG 3K KLATTRUP BY, UDBYNEDER BEDRIFTS EJER OG ANSØGER: NIELS JØRGEN HØGH THOMSEN KLATTRUPVEJ HAVNDAL TILSYNSMYNDIGHED: RANDERS KOMMUNE Ulrik Mathiasen SEKTIONSLEDER Esben Husted Kjær MILJØTEKNIKER 1

3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Resumé og samlet vurdering Ansøgning om miljøgodkendelse Ikke teknisk resumé Oversigt over godkendelsens vilkår Generelle forhold Beskrivelse af husdyrbruget Meddelelsespligt anlæg, arealer, ejerforhold Gyldighed Retsbeskyttelse Revurdering af miljøgodkendelsen Husdyrbrugets beliggenhed og planmæssige forhold Bygge- og beskyttelseslinier, fredninger mv Placering i landskabet Husdyrhold, staldanlæg og drift Husdyrhold og staldindretning Ventilation Fodring Energi- og vandforbrug Spildevand herunder regnvand Affald Råvarer og hjælpestoffer Driftsforstyrrelser eller uheld Gødningsproduktion og -håndtering Gødningstyper og mængder Flydende husdyrgødning Gyllekøling Fastgødning inkl. dybstrøelse Forurening og gener fra husdyrbruget

4 6.1 Ammoniak og natur Lugt Fluer og skadedyr Transport Støj fra anlægget og maskiner Støv fra anlæg og maskiner Lys Påvirkning af arealerne Udbringningsarealerne Ammoniakbelastning af naturområder Indenfor natura Ammoniakbelastning af naturområder beskyttet af 7 i Lov om miljøgodkendelse af husdyrbrug mv beskyttet natur Kvælstof og fosfor til fjord & hav Kvælstof til grundvand Påvirkning af arter med særligt strenge beskyttelseskrav (Bilag IV arter) Bedste tilgængelige teknik (BAT) Alternative løsninger og 0-alternativet Alternative løsninger alternativ Husdyrbrugets ophør Egenkontrol og dokumentation Offentliggørelse Bilag

5 1 RESUMÉ OG SAMLET VURDERING 1.1 ANSØGNING OM MILJØGODKENDELSE Niels Jørgen Høgh Thomsen, Klattrupgade 38, 8970 Havndal har ansøgt om en miljøgodkendelse for udvidelse og ændring af svinebesætningen på Skovsminde Svineproduktion, Klattrupgade 38, 8970 Havndal. Det eksisterende husdyrhold på 480 søer med 7 kg s grise, 240 slagtesvin og 8 ammekøer ønskes ændret til søer med 7 kg s grise, 750 slagtesvin og 8 ammekøer, svarende til en ændring fra 151,76 DE til 384,55 DE. Udvidelsen vil ske over 5 år og gennem 2 etaper. Udvidelsen sker dels i eksisterende staldanlæg og dels i nyopførte staldanlæg. Der opføres yderligere to nye gyllebeholdere i tilknytning til det ny opførte staldanlæg. En eksisterende stald og gyllebeholder rives ned. Der etableres tilbygning til foderopbevaring ved eksisterende stald. Bedriften råder over 73,04 ha ejede arealer, hvor der udbringes 98,00 DE og afsættes 5,00 v afgræsning DE. Dertil er der lavet gødningsaftaler på 387,82ha, hvor der afsættes 258,35 DE. Resterende 23,0 DE husdyrgødning afsættes til KomTek A/S. Aftalearealerne er omfattet af krav om 16 ansøgning i henhold til Husdyrloven 1). Ansøgningen om miljøgodkendelse er indsendt til Randers Kommune gennem Miljøstyrelsens elektroniske ansøgningssystem første gang 19. december Ansøgningen har skema nr Godkendelsen er baseret på oplysningerne i ansøgningsversion 9 af 21. juni IKKE TEKNISK RESUMÉ Kommunen har vurderet, at der kan meddeles godkendelse af den ansøgte ændring og udvidelse af svinebesætningen på Klattrupgade 38, 8970 Havndal i henhold til de gældende regler 1. Miljøgodkendelsen er baseret på oplysningerne i ansøgningen samt efterfølgende beregninger og betinget af de fastsatte vilkår. Miljøgodkendelsen indeholder en miljøteknisk redegørelse samt kommunens bemærkninger og vurdering af udvidelsen og dens miljømæssige virkninger på naturen, miljøet og naboer. Produktion og arealer Svineproduktion på Klattrupgade 38 udvider det eksisterende husdyrhold fra 151,76 DE til 384,55 DE. Størstedelen af den producerede mængde husdyrgødning udbringes på 460,86 ha udbringningsarealer, hvoraf 73,04 ha er ejet/forpagtet udbringningsareal og 387,82 ha er gylleaftaler. Den resterende del af husdyrgødningen.afsættes til KomTek Miljø A/S. Alle udbringningsarealerne ligger indenfor en radius på ca. 8,2 km fra Klattrupgade 38. Udbringnings- og aftalearealer fremgår af bilag 2. Placering Ejendommen er placeret i landzone nær landsbyen Klattrup og ca meter nord for byzonen i Havndal. Udvidelsen sker dels i eksisterende bygninger og dels i nyopførte bygninger, som afskærmes af læhegn. Placeringen fremgår af bilag 1a og 1b. 1 Lov nr af 20. december 2006 om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug (Husdyrloven). 4

6 Lugt Lugteneafstandene til nærmeste nabo, samlet bebyggelse og byzone er overholdt. Nærmeste nabo ligger 270 meter fra ejendommen, hvilket er i væsentlig større afstand end den beregnede ukorrigerede geneafstand på 147 m. Transporter Udvidelsen af produktionen på ejendommen vil bl.a. medføre, at antallet af transporter øges fra 198 til ca. 407 årligt. Da transporterne ikke kommer til at gå gennem et tættere bebygget område vurderes, at ændringen i antallet af transporter ikke vil give anledning til væsentlige gener. Ammoniakbelastning og særlig værdifuld natur Der findes ingen arealer med særlig værdifuld natur, som er beskyttet efter 7 i lov om godkendelse af husdyrbrug inden for en afstand af m fra anlægget. Der ligger en række 3-beskyttede enge, søer og moser indenfor en afstand på m fra ejendommen. De nærmeste Natura 2000 områder ligger ca. 1,1 km væk, og påvirkes ikke væsentligt af ammoniakemissionen fra staldanlæg og gylleopbevaringslagre tilhørende ejendommen. Næringsstoffer til vandmiljøet og grundvand Alle udbringningsarealerne ligger i nitratklasser, og beregningerne i ansøgningssystemet viser, at kravene til nitratudvaskning til overfladevand er overholdt. Den årlige udvaskning til overfladevand efter udvidelsen er beregnet til 67,20 kg N/ha. Der er to udbringningsarealer i nitratfølsomt indvindingsopland. Udvaskningen af nitrat falder og beskyttelsesniveauet for grundvand er overholdt. Udbringningsarealerne afvander til fosforfølsomme Natura 2000 områder, og de generelle krav til fosforoverskud er overholdt, Andre miljøpåvirkninger Produktionen overholder alle gældende normer for opbevaring og udbringning af gylle, håndtering af spildevand og affald, støjbelastning af omgivelser m.v. Det betyder, at projektets virkninger på miljøet, hvad angår disse faktorer, må betragtes som acceptable. Yderligere vurderes det, at udvidelsen ikke vil have indflydelse på bilag IV-arter, planter eller dyr omfattet af artsfredninger eller optaget på nationale eller regionale rødlister som findes eller kan forventes at leve i området omkring ejendommen samt på og omkring udbringningsarealerne. BAT Kommunen vurderer, at husdyrbruget har truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen fra husdyrbrugets anlæg og arealer. 1.3 OVERSIGT OVER GODKENDELSENS VILKÅR 1. Ejendommen skal indrettes og drives i overensstemmelse med ansøgningsmaterialet og med de ændringer, der fremgår af miljøgodkendelsens vilkår. 2. Godkendelsen omfatter samtlige landbrugsmæssige aktiviteter på ejendommen Klattrupgade 38, 8970 Havndal, samt de udbringningsarealer, der er tilknyttet husdyrproduktionen under CVR nr

7 3. Godkendelsen bortfalder, såfremt den ikke er udnyttet inden 5 år efter godkendelsens meddelelse. 4. Den der er ansvarlig for driften skal underrette kommunen, før landbruget foretager følgende: Ejerskifte af virksomhed Hel eller delvis udskiftning af driftsherre Indstilling af driften for en længere periode, men dog mindre end 3 år 5. Der skal til enhver tid forefindes et eksemplar af miljøgodkendelsen på ejendommen. Den ansvarlige for driften og de øvrige ansatte skal være bekendt med vilkårene i miljøgodkendelsen. 6. Den godkendte produktion skal foretages jævnt fordelt over året. Som dokumentation herfor skal slagteriafregninger samt kvitteringer for salg af grise være tilgængelig for tilsynsmyndigheden. 7. Godkendelsen omfatter en svinebesætning på årsøer med 30 fravænnede smågrise (7 kg) pr. årsso, 750 slagtesvin ( kg) og en ammekvægsbesætning ( kg) på 8 årsdyr, i alt svarende til 384,55 DE. 8. Staldindretning og dyrenes placering skal være som beskrevet i tabel 3 og som oplyst i ITansøgningen. 9. Ventilationen skal renholdes efter behov mindst én gang om året. 10. Ventilationsanlægget skal have serviceeftersyn jf. ventilationssystemets manual. 11. Driftsstop skal udbedres, så ventilationssystemet hurtigst muligt kan være i drift igen. 12. For samtlige slagtesvin må type 2 korrektionsfaktoren for kvælstof maksimalt være 0,943. Ansøger skal årligt kunne dokumentere dette vha. Gødnings- og husdyrindberetningen. 13. For samtlige søer må type 2 korrektionsfaktoren for fosfor maksimalt være 0,641 for drægtige søer og 0,839 for diegivende søer. Ansøger skal årligt kunne dokumentere dette vha. Gødningsog husdyrindberetningen. 14. Der skal iværksættes foranstaltninger med henblik på minimering af vand- og elforbruget. 15. Vand- og energiforbruget skal registreres månedligt. Registreringen skal kunne fremvises ved tilsyn på ejendommen. 16. Der skal foreligge dokumentation for korrekt bortskaffelse af affald for eksempel i form af kvitteringer fra aftagende firmaer. 17. Tankning af diesel skal foregå på en plads med fast og tæt bund, enten med afløb til en olieudskiller, eller således spild kan opsamles. 18. Tankpistol må ikke kunne fastlåses under påfyldning. 19. Der skal forefindes en opdateret beredskabsplan på husdyrbruget, som fortæller, hvornår og hvordan der skal reageres ved uheld, som kan medføre konsekvenser for det eksterne miljø. Planen skal være tilgængelig og synlig for alle, der færdes på bedriften. 20. De nye gyllebeholdere skal overdækkes med telt. 6

8 21. Håndtering af gylle skal foregå under opsyn, således spild undgås. 22. Påfyldningspladsen skal rengøres for spild af flydende husdyrgødning umiddelbart efter perioden med daglig påfyldning af gylle er afsluttet og derudover efter enhver aktivitet. 23. Påfyldningspladsen skal etableres med afløb til opsamlingsbeholder. 24. Staldanlæggets gyllekanaler i den nye løbe- og drægtighedsstald (staldafsnit 9, 13 og 14), i alt m 2, skal være forsynet med gyllekølingsanlæg. Anlægget skal give en samlet årlig køling af gyllen svarende til en minimum-effekt på 52,0kWh. 25. Der monteres en typegodkendt energimåler på varmepumpens køleside, som løbende registrerer køleeffekten. Energimåleren skal være forsynet med automatisk datalogning, der som minimum registrerer måneds- og års-køleeffekten i kwh. Disse data skal opbevares i mindst 5 år. 26. Køleanlægget skal være forsynet med et trykovervågningssystem samt en alarm og en sikkerhedsanordning, der i tilfælde af lækage i varmesystemet stopper anlægget. Anlægget må ikke kunne genstarte automatisk. 27. Anlægget skal mindst én gang årligt efterses af en sagkyndig i anlægstypen. Nødvendige reparationer og justeringer skal foretages. 28. Driftsherren skal ved beregning med bilag kunne dokumentere, at anlægget til gyllekøling har den nødvendige kapacitet, samt at anlægget er i drift i minimum et antal timer, der svarer til en reduktion i ammoniakemissionen på 12,5 %. Beregning og dokumentation skal fremvises ved kommunens miljøtilsyn. 29. Køleslangerne skal udlægges, så de dækker hele arealet af gyllekummernes bund. Afstanden mellem slangerne må maksimalt være 40 cm. Inden slangerne indstøbes, skal kommunen kontaktes for endelig godkendelse af slangeudlægningen. 30. Såfremt tilsynsmyndigheden vurderer, at driften giver anledning til flere lugtgener for omboende end forventet, skal ejeren af ejendommen få udarbejdet en handlingsplan for nedbringning af generne. Handlingsplanen skal godkendes af Randers Kommune, og derefter gennemføres. Samtlige udgifter i forbindelse med ovennævnte afholdes af husdyrbruget. 31. Der skal på ejendommen foretages en effektiv fluebekæmpelse som minimum er i overensstemmelse med de nyeste retningslinier fra Statens Skadedyrslaboratorium. 32. Virksomhedens bidrag til det ækvivalente, korrigerede støjniveau målt i db (A) må i ethvert punkt på opholdsarealer ved boliger i det åbne land ikke overstige følgende værdier. Tidsrum Max. lydniveau Mandag fredag kl db(a) kl db(a) Lørdag kl db(a) kl db(a) Søn- og helligdage kl db(a) Alle dage kl db(a) 7

9 33. Driften må ikke medføre støvgener udenfor husdyrbrugets arealer. 34. Såfremt der indkommer klager over støv fra produktionsanlæg og dertil knyttede aktiviteter, vil Randers Kommune indhente oplysninger om evt. støvgener fra ejendommen. Udgifter afholdes af ejeren af ejendommen. 35. Der skal være en dyrknings- og gødningsfri bræmme på mindst 10 meter ned til de strandengsarealer, der grænser op til mark 5-0 og Der skal på bedriftens udbringningsarealer være mindst 8,1 % efterafgrøder, svarende til ca. 5,2 ha ud over de til en hver tid gældende, generelle krav om efterafgrøder. Disse efterafgrøder skal følge de samme regler som gælder for de lovpligtige efterafgrøder hvad angår, artsvalg, dyrkningsperiode og kvælstofgødskning. Hverken de ekstra efterafgrøder eller de lovpligtige efterafgrøder må erstattes af grønne marker På arealerne 14-0 og 15-0 skal der anvendes et sædskifte G7 eller K13 eller et sædskifte med tilsvarende lav udvaskning af kvælstof til grundvandet. 38. Produktionsanlæg på ejendommen skal som minimum kontrolleres og vedligeholdes i overensstemmelse med producentens procedure for vedligehold. 39. Ejendommens vand- og elforbrug skal registreres månedligt. Registreringen skal kunne forevises på tilsynsmyndighedens forlangende. 40. Ved ophør af driften skal gyllebeholdere og foderopbevaringsanlæg tømmes og rengøres. Beholdere til gylle, etc. der er omfattet af kravet om beholderkontrol skal gøres uanvendelige til opbevaring af gylle mm., hvis de afmeldes beholderkontrollen. Al miljøaffald skal bortskaffes for egen regning efter den til enhver tid gældende lovgivning. Gyllebeholdere, der ikke skal anvendes af anden bruger, skal fjernes. 41. Dokumentation i form af logbøger, kvitteringer, sædskifte- og gødningsplaner, forpagtnings- og overførselsaftaler (af mindst 1 års varighed) samt grønt regnskab m.v. skal opbevares i mindst 5 år og forevises tilsynsmyndigheden på forlangende. 42. Til dokumentation for, at vilkår vedr. fodringen er overholdt skal anvendes: foderanalyser faktura for indkøbt foder effektivitetskontrol en-dages foderkontrol. 43. Driftsherren skal ved beregning med bilag kunne dokumentere, at anlægget til gyllekøling har den nødvendige kapacitet, samt at anlægget er i drift i minimum et antal timer, der svarer til en reduktion i ammoniakemissionen på 12,5 %. Beregning og dokumentation skal fremvises ved kommunens miljøtilsyn. 8

10 2 GENERELLE FORHOLD 2.1 BESKRIVELSE AF HUSDYRBRUGET Miljøgodkendelsen gælder for husdyrbruget på Klattrupgade 38, 8970 Havndal og gælder for alle landbrugsmæssige aktiviteter knyttet til ejendommen og den tilhørende husdyrproduktion med CHR nr Ejendommen har CVR nr Niels Jørgen Høgh Thomsen ønsker at omlægge og udvide husdyrholdet på Klattrupgade 38. Dyreholdet ved den nuværende produktion samt ansøgt produktion er præsenteret i tabel 1. Tabel 1. Oversigt over nuværende og ansøgt dyrehold. Nuværende produktion Ansøgt produktion Dyregruppe Antal dyr Antal DE Antal dyr Antal DE Søer , ,63 Slagtesvin ( kg) 240 8, ,92 Smågrise , Ammekøer med opdræt Total 151,76 384,55 Udvidelsen sker i to etaper af driftsmæssige grunde. En stor produktion kan være svær at styre/kontrollere produktionsmæssigt, når den opstartes, derfor ønskes dette at gøres i to etaper. Derudover er det meget, der skal bygges hvis det hele skal foregå på en gang, også her vil det være en fordel at dele udvidelsen op i to etaper: Etape 1: Udvidelsen i etape 1 er vist i bilag 1a. Eksisterende løbe-/drægtighedsstald (afsnit 1 og 2), eksisterende farestald (afsnit 3-5) eksisterende polte-, drægtigheds- og farestald (afsnit 10-12) vedbliver med et være i drift. Der etableres en ny poltestald (afsnit 6 og 7), en ny farestald (afsnit 8) og en ny drægtighedsstald (afsnit 9). I tilknytning her til etableres en ny gyllebeholder (3.500 m 3 ), to fodersolier (á 20 t) og en ny fortank (230 m 3 ). Etape 2: Udvidelsen i etape 2 er vist i bilag 1b. Eksisterende polte-, drægtigheds- og farestald (afsnit 10-12) rives ned og der opføres en ny farestald (afsnit 15) og ornestald (afsnit 16) i tilknytning til farestalden (afsnit 8). I tilknytning til drægtighedsstalden (afsnit 9) opføres en ny drægtighedsstald (afsnit 13) og en ny løbestald (afsnit 14). Derudover opføres en gyllebeholder på m 3 og 4 fodersiloer á 20 ton. 9

11 Alle udbringningsarealerne ligger indenfor en radius på ca. 10 km fra ejendommen, og afvander til Mariager Fjord, Randers Fjord og Nordlige Hevring Bugt/Sydlige Kattegat. 2.2 MEDDELELSESPLIGT ANLÆG, AREALER, EJERFORHOLD Ændring af anlæg skal meldes til Randers Kommune, som afgør om ændringerne på bedriften udløser krav om tillæg til denne miljøgodkendelse. Skift i ejerforhold for ejendommen skal desuden meddeles til kommunen. Ligeledes skal udskiftning af arealer anmeldes til kommunen. Udskiftning af arealer inden for samme kategori (ejede/forpagtede og tredjemands arealer) kan ske uden en ny godkendelse såfremt kommunen vurderer, at de nye arealer ikke er mere sårbare, jf. 15 i bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug. 2.3 GYLDIGHED Udvidelsen skal være gennemført og udnyttet inden 5 år fra godkendelsens meddelelse, da udvidelsen sker i to etaper. 2.4 RETSBESKYTTELSE Med denne miljøgodkendelse følger 8 års retsbeskyttelse. Dato for retsbeskyttelsens udløb er Kommunen kan dog i særlige tilfælde meddele forbud eller påbud (gælder kun for 12 stk. 2)før der er forløbet 8 år, jf. 40, stk. 2 i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug. 2.5 REVURDERING AF MILJØGODKENDELSEN Virksomhedens miljøgodkendelse skal regelmæssigt og mindst hvert 10. år tages op til revurdering, jf. 17 i Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse mv. af husdyrbrug. Den første regelmæssige vurdering skal dog foretages, når der er forløbet 8 år. Det er planlagt at foretage den første revurdering i GENERELLE VILKÅR På baggrund af ovenstående afsnit fastsættes følgende generelle vilkår: 1. Ejendommen skal indrettes og drives i overensstemmelse med ansøgningsmaterialet og med de ændringer, der fremgår af miljøgodkendelsens vilkår. 2. Godkendelsen omfatter samtlige landbrugsmæssige aktiviteter på ejendommen Klattrupgade 38, 8970 Havndal, samt de udbringningsarealer, der er tilknyttet husdyrproduktionen under CVR nr Godkendelsen bortfalder, såfremt den ikke er udnyttet inden 5 år efter godkendelsens meddelelse. 4. Den der er ansvarlig for driften skal underrette kommunen, før landbruget foretager følgende: Ejerskifte af virksomhed 10

12 Hel eller delvis udskiftning af driftsherre Indstilling af driften for en længere periode, men dog mindre end 3 år 5. Der skal til enhver tid forefindes et eksemplar af miljøgodkendelsen på ejendommen. Den ansvarlige for driften og de øvrige ansatte skal være bekendt med vilkårene i miljøgodkendelsen. 3 HUSDYRBRUGETS BELIGGENHED OG PLANMÆSSIGE FORHOLD 3.1 BYGGE- OG BESKYTTELSESLINIER, FREDNINGER MV. MILJØTEKNISK REDEGØRELSE Ejendommen er placeret i landzone nær landsbyen Klattrup og ca meter nord for byzonen i Havndal. Udvidelsen sker dels i eksisterende bygninger og dels i nyopførte bygninger i 2 etaper. Placeringen fremgår af bilag 1a og 1b. Den nærmeste nabo er Klattrupgade 36, der er beliggende ca. 75 m mod V. Ejendommen er en landbrugsejendom. Den nærmeste nabo uden landbrugspligt ligger ca. 62 m N for ejendommen og er Klattrupgade 37. Nedenfor er afstanden fra nye staldbygninger og gyllebeholdere, samt eksisterende bygninger angivet i forhold til afstandskravene i lovens 6 og 8, se tabel 2. Tabel 2. Aktuelle afstande samt afstandskrav. Afstand [m] Afstandskrav [m] Ikke-almene vandforsyningsanlæg Almene vandforsyningsanlæg >50 50 Vandløb, dræn og søer Offentlig vej og privat fællesvej Levnedsmiddelvirksomhed >50 25 Beboelse på samme ejendom Naboskel 5 30 Nabobeboelse* * Afstand fra stald til ammekøer til nabobeboelse Etableringen af udleveringsafsnittet ved staldafsnit 6-7 (se bilag 1a-b) overholder ikke afstandskravet til naboskel (30 m) til matrikel nr. 5k Klattrup By, Udbyneder, da der er ca. 21 m fra polteanlægget til 11

13 skellet. Der udover overholder de to gyllebeholdere ikke afstanden til naboskel (til matrikel nr. 5k Klattrup By, Udbyneder), da der er ca. 5 m fra beholderne til skellet. Ejendommen ligger ikke indenfor særlige beskyttelsesområder, kulturhistoriske værdier, fredninger eller kystnærhedszoner. KOMMUNENS BEMÆRKNINGER OG VURDERING Husdyrbrugets anlæg ligger udenfor fredninger, strand- klit-, sø- å- og fortidsmindebeskyttelseslinier samt udenfor kirke- og skovbyggelinier. Da nabogrunden anvendes til markdrift og der ikke er beboelse i nærheden giver Randers kommune dispensation fra afstandskravet til naboskel (matrikel nr. 5k Klattrup by, Udbyneder) fra udleveringsafsnittet og gyllebeholderne. Som det fremgår af tabel 2 er alle øvrige afstandskrav til vandforsyning og vej mv. i henhold til 6 og 8 i Husdyrloven overholdt. Endvidere meddeles dispensationen ud fra en vurdering af, bygningerne efterfølgende vil fremstå som en samlet enhed, dvs. uden spredte bygninger, og ud fra en vurdering af at gylletankene ikke kan placeres andet sted nær bygningerne, uden at disse vil virke dominerende i landskabet. Da gyllebeholderne er beliggende inden for 300 m fra nabobeboelse gør Randers Kommune opmærksom på, at der i henhold til Husdyrgødningsbekendtgørelsens bestemmelser skal etableres fast overdækning på gyllebeholderne. Randers Kommunen vurderer, at udvidelsen ikke vil forringe de landskabelige-, kulturhistoriske-, naturmæssige-, geologiske- eller rekreative værdier i området. 3.2 PLACERING I LANDSKABET MILJØTEKNISK REDEGØRELSE Ejendommen på Klattrupgade 38 ligger i et morænelandskab på grænsen til marint forland mod øst. Fra ejendommen er terrænet svagt faldende mod syd imod Udbyover Sø. Generelt er landskabet åbent og præget af spredt bebyggelse, som er en blanding af landbrugsbebyggelse og almindelige boliger, samt mindre landsbyer. Området omkring ejendommen er generelt præget af fredede jord- og stendiger samt fredede fortidsminder i form af gravhøje. Der er dog ingen fredede fortidsminder i umiddelbar nærhed af ejendommen eller på udbringningsarealerne. I området omkring ejendommen er markskel markeret med levende hegn. I forbindelse med udvidelsen af dyreholdet opføres fodersiloer i hvid glasfiber med en højde på 11 meter i tilknytning til staldene (se bilag 1b). l). Den nye farestald (afsnit 8, 15 og 16, se bilag 1b) og den nye løbe- og drægtighedsstald (staldafsnit 9, 13 og 14) bliver opført i røde sten og i en højde på hhv. ca. 8,9 m og 10,2 m. Gyllebeholderne etableres med overdækning og bliver ca. 5 m høje (se bilag 1b). KOMMUNENS BEMÆRKNINGER OG VURDERING Der skal bygges nye staldbygninger i forbindelse med udvidelsen af produktionen. Ejendommen ligger ikke i et område med landskabelige interesser. Beskyttede jord- eller stendiger: Der er generelt mange sten- og jorddiger i området. Disse er hovedsageligt placeret i markskel og langs kanten af skove og lysåbne naturområder. Der er dog ingen diger i 12

14 umiddelbar nærhed af bygningerne på Klattrupgade 38. Det nærmeste dige ligger ca. 140 m meter nord for den eksisterende løbe- og drægtighedsstald (staldafsnit 1 og 2). Beskyttede naturområder ( 3 områder): Der ligger inden for en afstand af meter fra ejendommen i alt 8 søer og vandhuller, som er beskyttet efter naturbeskyttelsesloven. Nærmest på ejendommen er en sø beliggende ca. 210 meter nord for de eksisterende bygninger. Inden for en afstand af meter fra ejendommen ligger der desuden tre moseområder, som er beskyttet efter naturbeskyttelsesloven. Ovenstående er brugt i kommunens samlede vurdering af husdyrbrugets placering i landskabet. Ejendommens driftsbygninger fremtræder som en samlet enhed i landskabet, idet alle bygninger er opført i tilknytning til hinanden og således udgør hovedparten af ejendommens bebyggelses- og færdselsarealer en hensigtsmæssig helhed. Ejendommen ligger trukket tilbage fra Klattrupgade og er delvist afskærmet af hegn mod vest og øst. Da ejendommen ikke ligger i et område med landskabelige udpegninger og på grund af den eksisterende beplantning vurderer Randers Kommune, at udvidelsen ikke er i strid med de landskabelige værdier. 13

15 4 HUSDYRHOLD, STALDANLÆG OG DRIFT 4.1 HUSDYRHOLD OG STALDINDRETNING MILJØTEKNISK REDEGØRELSE I forbindelse med omlægningen og udvidelsen af svineproduktionen på Klattrupgade 38 foretages omlægning af produktion i eksisterende stald og opførelse af ny løbe- og drægtighedsstald og ny farestald. Ved nudrift er produktionen på 480 søer med 7 kg s grise, 240 polte og 8 ammekøer svarende til 151,76 DE. I tabel 3 er der angivet en beskrivelse af det ansøgte dyrehold. Tabel 3. Beskrivelse af ansøgt dyrehold efter gennemførelse afetape 2. Staldafsnittene fremgår af bilag 1a-b. Dyrehold og staldtype for ansøgt drift Søer, eksisterende farestald (kassestier, delvist spalter) Søer, eksisterende løbedrægtighedsstald (løsgående, delvis spaltegulv) Slagtesvin, ny poltestald (delvis spaltegulv, % fast gulv) Søer, ny farestald (kassestier, delvist spaltegulv) Søer, ny løbe- og drægtighedsstald (løsgående, delvist spaltegulv) Staldafsnit Antal årsdyr Stipladser DE , ,97 6, ,92 8, 15, ,45 9, 13, ,84 Ammekøer, udegående 8-5 Total 384,55 I staldafsnit 1-2, som blev opført i 1998, er der delvist spaltegulv og som løsdrift. Dette er ikke BAT for svin, men da staldafsnittet anvendes til kontrolafdeling og udgør en så lille del af den samlede produktion vurderes det ikke at være proportionelt at renovere staldafsnittet. Da den eksisterende bygnings inventar er fra år 1998, forventes det, at den næste udskiftning af staldinventaret sker omkring år Ligeledes forventes det ikke, at selve bygningerne skal gennemgå store renoveringer udover almindeligt vedligehold. Den nye poltestald (staldafsnit 6, 7) etableres med delvis spaltegulv % fast gulv. Dette er at betragte som værende BAT-gulv. 14

16 I staldafsnit 3-5 (fareafdelingen) er der kassestier med delvist spaltegulv, som beskrevet i BAT- Byggeblad Den nye farestald (staldafsnit 8, 15, 16) etableres som kassestier med delvist spaltegulv som foreskrevet i BAT-Byggeblad I den ny løbestald (staldafsnit 9, 13, 14) indrettes gulvet som delvist spaltegulv med lineskrab og gyllekøling, som foreskrevet i Miljøstyrelsens BAT-blad om Køling af gyllen i svinestalde. KOMMUNENS BEMÆRKNINGER OG VURDERING Overordnet vurderer Randers Kommune, at husdyrholdet med de givne staldsystemer, som svarer til BAT, kan leve op til kravene i lovgivningen. VILKÅR På baggrund af ovenstående stilles følgende vilkår for husdyrhold og staldindretning: 6. Den godkendte produktion skal foretages jævnt fordelt over året. 7. Godkendelsen omfatter en svinebesætning på årsøer med 30 afvænnede smågrise (7 kg) pr. årsso, 750 slagtesvin ( kg) og en ammekvægsbesætning ( kg) på 8 årsdyr, i alt svarende til 384,55 DE. 8. Staldindretning og dyrenes placering skal være som beskrevet i tabel 3 og som oplyst i ITansøgningen. 4.2 VENTILATION MILJØTEKNISK REDEGØRELSE I farestalde er ventilationen indrettet som diffus ventilation og i løbe-/drægtighedsstalde er den indrettet som undertryksventilation. Al ventilation er frekvensstyret og kører i døgndrift. Ventilationsanlægget rengøres hver måned i forbindelse med vask af stalde, hvilket medvirker til at reducere strømforbruget. Der er alarmanlæg på samtlige staldafsnit, der aktiveres hvis der er uregelmæssigheder i forhold til temperatur og el. Anlægget vedligeholdes og rengøres for optimal drift. KOMMUNENS BEMÆRKNINGER OG VURDERING For at imødegå et mindre effektivt ventilationsanlæg med deraf følgende øget lugtbelastning stilles vilkår til anlæggets drift og vedligeholdelse. VILKÅR På baggrund af ovenstående stilles følgende vilkår for ventilation på ejendommen: 9. Ventilationen skal renholdes efter behov mindst én gang om året. 10. Ventilatonsanlægget skal have serviceeftersyn jf. ventilationssystemets manual. 15

17 11. Driftsstop skal udbedres, så ventialtionssystemet hurtigst muligt kan være i drift igen. 4.3 FODRING MILJØTEKNISK REDEGØRELSE Bedriftens forbrug af foder til svin er ca. 485 tons korn pr. år. Efter udvidelsen forventes det årlige foderforbrug at være ca tons korn pr. år, svarende til en forøgelse på 29 %. Foder opbevares i fodersiloer (bilag1b). Den ansøgte drift er baseret på fodring efter normerne for næringsstofbehov. Der foretages løbende fodertilpasninger i forhold til indholdet af fosfor og mængden af råprotein pr. FEsv. Der anvendes fasefodring, som tildeler grisene den nødvendige mængde protein og fosfor til deres vægt. Fosfor Der tilsættes fytase til foderet. Ved at tilsætte fytase opnås, at det naturligt forekommende fosfor i foderet, der er bundet som fytat, lettere bliver tilgængelig for dyret. Fytasetilsætning medfører en bedre fosforudnyttelse af foderet, hvorfor tilsætning af fosfor kan reduceres, og udledningen af fosfor til miljøet via gødningen og urea dermed reduceres. Der anvendes 3,7 g P/FEsv og 4,46 g P/FEsv for henholdsvis drægtige og diegivende søer. Der produceres 30 fravænnede grise pr. årsso med en fravænningsvægt på 7,0 kg. Beregningen af korrektionsfaktoren for indhold af fosfor i gyllen sker ved hjælp af følgende formel for en såkaldt type 2 korrektion (2008/2009 norm tal): Korrektionsfaktor fosfor= (((FE pr. årsso x g fosfor pr. FE/1000) 0,58 (antal fravænnede grise pr. årsso x fravænningsvægt x 0,006 kg P pr. kg tilvækst))/5,73 For drægtige søer fås korrektionsfaktoren for fosfor til: 0,641 For diegivende søer fås korrektionsfaktoren for fosfor til: 0,839 Kvælstof Der anvendes en foderblanding med et reduceret proteinindhold (139,5 g råprotein/fe) i forhold til normtallet for 2008/2009 (139,6 g råprotein/fe) til hele sobesætningen. Beregningen af korrektionsfaktoren for indhold af kvælstof i gyllen sker ved hjælp af følgende formel for en såkaldt type 2 korrektion: Korrektionsfaktor foder = (((FE pr. årsso x g råprotein pr. FE) / 6250) - 1,50 - (antal fravænnede grise pr. årsso x fravænningsvægt x 0,024 kg N pr. kg tilvækst)) / 27,2 Korrektionsfaktoren er beregnet til 0,943 ved anvendelsen af følgende tal fra ansøgningen: FE pr årsso (normtal 2005/2006), 139,5 g råprotein pr. FE (reduceret i forhold til normtal 2005/2006 på 142,8 g/fe), fravænningsvægt på 7,0 kg og 30 afvænnede grise pr. årsso. Ved en sænkning af foderets proteinindhold falder indholdet af ammonium i urin, og gyllens ph reduceres. Begge forhold medfører en lavere ammoniakfordampning. Ved at fastsætte et vilkår om foderkorrektion type 2 stilles landmanden frit mht. til at variere på de fire faktorer, som indgår i beregningen af foderkorrektionen. Der stilles vilkår om maksimal tilladt korrektionsfaktor på 0,943 for søerne 16

18 og dokumentation herfor. Der er i kapitel 9 om egenkontrol sat vilkår om dokumentation for overholdelse af vilkåret. KOMMUNENS BEMÆRKNINGER OG VURDERING Randers Kommune vurderer, at der med den planlagte opbevaring og håndtering af foder ikke sker en væsentlig øget påvirkning af omgivelserne i forhold til nudrift, da foderet håndteres i lukket system og der anvendes foderkorrektion, der reducerer ammoniakemissionen. Da fytase anvendes som et virkemiddel sættes der vilkår herom. VILKÅR På baggrund af ovenstående stilles følgende vilkår for fodring: 12. For samtlige slagtesvin må type 2 korrektionsfaktoren for kvælstof maksimalt være 0,943. Ansøger skal årligt kunne dokumentere dette vha. Gødnings- og husdyrindberetningen. 13. For samtlige søer må type 2 korrektionsfaktoren for fosfor maksimalt være 0,641 for drægtige søer og 0,839 for diegivende søer. Ansøger skal årligt kunne dokumentere dette vha. Gødningsog husdyrindberetningen. 4.4 ENERGI- OG VANDFORBRUG MILJØTEKNISK REDEGØRELSE Energiforbruget på ejendommen er beskrevet i tabel 5. Udvidelsen af husdyrproduktionen fører til en forøgelse i elforbruget på 200 % i forhold til det nuværende forbrug. Tabel 5. Energiforbrug ved nudrift og ansøgt drift. Nudrift Ansøgt drift El kwh kwh Fyringsolie l 0 Vandforbruget er beregnet forholdsmæssigt ud fra nudriften og er præsenteret i tabel 6. Ejendommen forsynes med vand fra det offentlige. I alle staldbygningerne er der installeret drikkenipler, som er monteret over fodertruget, hvilket medfører et mindre vandspild end frithængende drikkenipler eller drikkekopper, idet det spildte vand ligger i krybben og optages af grisene i forbindelse med fodring. Da ca % af ejendommenes vandforbrug går til drikkevand og foderfremstilling til grisene, er det vanskeligt at gennemføre store besparelser på det totale vandforbrug, da grisenes behov for drikkevand altid skal tilgodeses. Der er opsat overbrusningsanlæg i alle stalde, og i alle stalde bliver disse anvendt til iblødsætning før vask, hvorefter staldene bliver vasket med højtryksrenser og koldt vand. Både iblødsætningen og vask med højtryksrenser er vandbesparende, mens anvendelse af koldt vand er energibesparende. 17

19 Drikkevandssystemet efterses dagligt i forbindelse med ugentlige rutiner, dels for at sikre at der er tilstrækkelig drikkekapacitet til grisene, og dels for at sikre en god vedligeholdelse af drikkevandssystemet. Vand- og elforbrug opgøres årligt. Tabel 6. Vandforbrug ved nudrift og ansøgt drift. Nudrift [m 3 ] Ansøgt drift [m 3 ] Drikkevand inkl. spild Vask af stalde Årligt vandforbrug KOMMUNENS BEMÆRKNINGER OG VURDERING For svinestalde gælder det, at omtrent 2/3 af energiforbruget går til ventilation. Kontrol og vedligeholdelse af ventilationsanlæg bør derfor ske jævntligt og mindst en gang årligt. Kommunen vurderer, at energi- og vandforbrug er på et fornuftigt leje i forhold til bedriftens produktion. Det påpeges dog, at der skal være en generel fokus på minimering af vand- og energiforbrug på ejendommen, hvilket er baggrunden for det stillede vilkår. VILKÅR På baggrund af ovenstående stilles følgende vilkår for energi- og vandforbrug: 14. Der skal iværksættes foranstaltninger med henblik på minimering af vand- og elforbruget. 15. Vand- og energiforbruget skal registreres månedligt. Registreringen skal kunne fremvises ved tilsyn på ejendommen. 4.5 SPILDEVAND HERUNDER REGNVAND Tagvand og overfladevand fra befæstede arealer afledes til faskine, hvor det nedsives. Der produceres ca. 25 m 3 sanitært spildevand fra driftsbygningerne. Dette ledes til offentlig kloak. Placering af spildevandsledninger mv. er vist på bilag 1b. Det årlige forbrug af vand til rengøring af staldene og udleveringsramper ledes til gyllebeholder og er medregnet i den producerede mængde gylle. KOMMUNENS BEMÆRKNINGER OG VURDERING Randers Kommune vurderer, at kapaciteten i gyllebeholderen er tilstrækkelig til at rumme de givne mængder spildevand, der hører til den ansøgte drift., se afsnit 5.2. Ligeledes vurderer kommunen, at den samlede håndtering af spildevand herunder regnvand sker på forsvarlig vis og der stilles ikke vilkår. 18

20 4.6 AFFALD MILJØTEKNISK REDEGØRELSE Emballage fra medicin bortskaffes til dyrlægen. Pap, papir og plastik opbevares i container og bortskaffes via kommunens renovation/genbrugsstation. Døde dyr afhentes af DAKA efter behov, dog maks. efter 1½ døgn. Indtil afhentning placeres de ved indkørselsvej nær udleveringsafsnittet, så de ikke kan ses fra offentlig vej. Afhentningen sker tidlig om morgenen. KOMMUNENS BEMÆRKNINGER OG VURDERING Randers Kommune vurderer, at der ikke vil være problemer med hensyn til affaldsopbevaring og - bortskaffelse fra Klattrupgade 38, og at de generelle regler er tilstrækkelige til at regulere affaldshåndteringen på ejendommen. I forbindelse med tilsyn på ejendomme skal dokumentation for korrekt bortskaffelse af affald kunne fremvises, hvilket er baggrunden for det fastsatte vilkår. VILKÅR På baggrund af ovenstående stilles følgende vilkår i forhold til affaldshåndtering: 16. Der skal foreligge dokumentation for korrekt bortskaffelse af affald for eksempel i form af kvitteringer fra aftagende firmaer. 4.7 RÅVARER OG HJÆLPESTOFFER MILJØTEKNISK REDEGØRELSE På ejendommen findes 3 dieseltanke, se tabel 7. Disse er placeret ved stuehuset på betongulv uden afløb. Tanken fra 1987 sløjfes. Tabel 7. Dieselolietanke. Olietanktype Størrelse [l] Årgang Dieselolietank, overjordisk Dieselolietank, overjordisk Dieselolietank, overjordisk Medicin opbevares i køleskab i forrummet (se bilag 1b). KOMMUNENS BEMÆRKNINGER OG VURDERING Randers Kommune vurderer, at der med de stillede vilkår er foretaget de nødvendige tiltag for at minimere risikoen for forurening af omgivelserne i forbindelse med tankning af diesel. 19

21 VILKÅR På baggrund af ovenstående stilles følgende vilkår for håndtering af råvarer og hjælpestoffer: 17. Tankning af diesel skal foregå på en plads med fast og tæt bund, enten med afløb til en olieudskiller, eller således spild kan opsamles. 18. Tankpistol må ikke kunne fastlåses under påfyldning. 4.8 DRIFTSFORSTYRRELSER ELLER UHELD MILJØTEKNISK REDEGØRELSE Der er risiko for uheld i forbindelse med opbevaring og håndtering af husdyrgødning og brændstof. Der er risiko for overfyldning af gyllebeholder 1 og 2 ved overpumpning fra fortanken. Overpumpning sker under opsyn. Gyllebeholdernes placering i en lavning i terrænet gør, at evt. gylleudslip vil forblive omkring beholderne. Til nødetablering af jordvolde for at inddæmme udslip forefindes gummiged og rendegraver i maskinhus. Gyllen udbringes med gyllevogn med monteret selvsugende pumpe, der kan betjenes fra traktorførerhuset, her vil der være en risiko for spild og overfyldning. For at udgå spild og uheld i forbindelse med tømning af gyllebeholder anvendes der gyllevogn med pumpetårn. Ved at placere pumpetårnet på gyllevognen i stedet for på selve beholderen, undgår man risiko for udslip ved fejl på pumpen. Der er alarmanlæg på samtlige staldafsnit (temperatur- og elsvigt alarm). Nødopluk på vinduer i nogle staldafsnit, batteridrevet nødopluk på loftventiler i de andre afsnit udløses ved temperaturalarm. Ejendommen har Falck abonnement, der rykker ud ved uheld. Der er udarbejdet en beredskabsplan, der beskriver hvordan medarbejdere og ejer skal handle i tilfælde af en række kritiske situationer: Brand Udslip af gylle ved pumpning, defekte rørforbindelser, brud på gyllebeholder ved påkørsel eller materialetræthed, ved sabotage m.v. Udslip og spild af kemikalier eller olie Spild af pesticider og sprøjtevæske ved opbevaring, håndtering eller fejlbetjening af sprøjteudstyr Strømsvigt, hvorved bl.a. staldventilationen standser Se beredskabsplanen i bilag 7. KOMMUNENS BEMÆRKNINGER OG VURDERING Randers Kommune vurderer, at beredskabsplanen for Klattrupgade 38 og tiltag foretaget i forlængelse af denne er i tilstrækkeligt omfang til at minimere risikoen for uheld på bedriften. Ved driftsuheld, hvor der opstår risiko for forurening af miljøet, er der pligt til øjeblikkelig at anmelde dette til: Alarmcentralen, tlf.: 112 og efterfølgende straks at underrette: Randers Kommune, Miljøforvaltningen, tlf.:

22 VILKÅR På baggrund af ovenstående stilles følgende vilkår for driftsforstyrrelser og uheld: 19. Der skal forefindes en opdateret beredskabsplan på husdyrbruget, som fortæller, hvornår og hvordan der skal reageres ved uheld, som kan medføre konsekvenser for det eksterne miljø. Planen skal være tilgængelig og synlig for alle, der færdes på bedriften. 21

23 5 GØDNINGSPRODUKTION OG -HÅNDTERING 5.1 GØDNINGSTYPER OG MÆNGDER MILJØTEKNISK REDEGØRELSE Den årlige produktion af gylle fra husdyrholdet på Klattrupgade 38 er beregnet til m 3 inklusiv vaskevand fra stalde. Desuden afsættes en mindre gødning svarende til 5 DE fra ammekvæg. I tabel 8 gives en oversigt over de forskellige typer husdyrgødning m.v. der produceres, modtages og afsættes i den ansøgte produktion. Tabel 8. Gødningsregnskab for Klattrupgade 38. Gødningstype Kg kvælstof Kg fosfor DE Svinegylle , ,37 379,55 Afsat ved græsning inden for udbringningsareal 540, Afsat husdyrgødning (svinegylle) , ,34-281,55 I alt til rådighed , , I den ansøgte drift afsættes svinegylle svarende til: 70,00 DE til Anders Bach Andersen, Østerkæret 19, 8990 Fårup 188,35 DE til Christian F. La Cour, Fulgsøgårdsvej 5, 8970 Havndal 23,20 DE KomTek Miljø A/S, Drivervej 8, 6670 Holsted Aftalearealerne er omfattet af betingelserne for 16 godkendelse. 5.2 FLYDENDE HUSDYRGØDNING MILJØTEKNISK REDEGØRELSE Etape 1: Den årlige produktion af flydende gødning er angivet til m 3. På ejendommen er der en opbevaringskapacitet på m 3, samt en lejet gyllebeholder på m 3 (hos Bjarne Andersen, Grejsvang 41, 8970 Havndal). I alt har bedriften m 3 opbevaringskapacitet til rådighed. På 9 mdr. produceres m 3. Etape 2: Ifølge den indsendte kapacitetserklæring er den årlige produktion af flydende gødning m 3. Denne mængde inkluderer rengøringsvand og drikkevandsspild fra staldene. På 9 mdr. produceres m 3. Ifølge ansøgningsmaterialet er der en samlet opbevaringskapacitet for ejendommen på m 3 (se tabel 9), hvilket svarer til over 9 måneders opbevaring. 22

24 Der etableres to gyllebeholdere på ejendommen, placeringen kan ses på bilag 1b. Den eksisterende gyllebeholder nedlægges. Yderligere er der en mindre fortank og gyllekanaler i staldene. Begge beholdere overdækkes med telt. Tabel 9. Gødningsopbevaring. Opbevaringsanlæg Beholder nr. Byggeår Kapacitet [m 3 ] Gylletank Gylletank Pumpesystem fra beholder til gyllevogn Kran på gyllevogn Opbevaringsaftale Gylle suges fra tanken op i gyllevognen med traktorpumpe og sugetårn. Derved elimineres risikoen for gylleudslip, da man undgår elpumper, som kan fejlaktiveres i forbindelse med gylleopbevaring. Der bliver sluset gylle ud ca. én gang ugen fra de forskellige staldsektioner efter behov. Der er etableret vakuumsystem til udslusning af gylle i alle staldene. Ved udslusning tilstræbes det at bevare så stor en del af det naturlige flydelag i gyllekummerne som muligt. KOMMUNENS BEMÆRKNINGER OG VURDERING Randers Kommune vurderer, at kapaciteten i gylletankene er tilstrækkelig i forhold til den ansøgte produktion. For at imødekomme risikoen for påvirkning af jord, grundvand og naturområder i nærheden af gyllebeholderne ved håndtering og opbevaring af gylle stilles nedenstående vilkår. VILKÅR På baggrund af ovenstående stilles følgende vilkår for opbevaring og håndtering af flydende husdyrgødning: 20. De nye gyllebeholdere skal overdækkes med telt. 21. Håndtering af gylle skal foregå under opsyn, således spild undgås. 22. Påfyldningspladsen skal rengøres for spild af flydende husdyrgødning umiddelbart efter perioden med daglig påfyldning af gylle er afsluttet og derudover efter enhver aktivitet. 23. Påfyldningspladsen skal etableres med afløb til opsamlingsbeholder. 5.3 GYLLEKØLING MILJØTEKNISK REDEGØRELSE Der etableres gyllekøling i den nye løbe-drægtighedsstald (staldafsnit 9, 13, 14, bilag 1b) for at reducere ammoniakfordampningen. Gyllekølingen etableres som foreskrevet i Miljøstyrelsens BAT blad Køling af gyllen i svinestalde og der sker køling selv i varme perioder. 23

25 Kølingssystemet til gyllekøling er computerstyret og termostatreguleret, så der undgås unødig energiforbrug. Anlægget er i drift i timer om året med 12,5 % reduktion i ammoniakemission. Der er et areal af gyllekanaler på m 2. KOMMUNENS BEMÆRKNINGER OG VURDERING For at opnå en reduktion på 12,5 % er det beregnet, at der som minimum skal anvendes en pumpe med en køleeffekt på 22,76 W/m 2 Der stilles vilkår til kontrol og registrering af køleeffekt for at sikre en reduceret ammoniakemission på 12,5 %. Der stilles endvidere vilkår til etablering, drift, eftersyn og sikkerhedsforanstaltninger i forbindelse med drift af anlægget. VILKÅR På baggrund af ovenstående er der stillet følgende vilkår for drift og egenkontrol af gyllekølingsanlægget: 24. Gyllekanaler i den nye løbe- og drægtighedsstald (staldafsnit 9, 13 og 14), i alt m 2, skal være forsynet med gyllekølingsanlæg. Anlægget skal give en samlet årlig køling af gyllen svarende til en minimum-effekt på 52,0kWh. 25. Der monteres en typegodkendt energimåler på varmepumpens køleside, som løbende registrerer køleeffekten. Energimåleren skal være forsynet med automatisk datalogning, der som minimum registrerer måneds- og års-køleeffekten i kwh. Disse data skal opbevares i mindst 5 år. 26. Køleanlægget skal være forsynet med et trykovervågningssystem samt en alarm og en sikkerhedsanordning, der i tilfælde af lækage i varmesystemet stopper anlægget. Anlægget må ikke kunne genstarte automatisk. 27. Anlægget skal mindst én gang årligt efterses af en sagkyndig i anlægstypen. Nødvendige reparationer og justeringer skal foretages. 28. Driftsherren skal ved beregning med bilag kunne dokumentere, at anlægget til gyllekøling har den nødvendige kapacitet, samt at anlægget er i drift i minimum et antal timer, der svarer til en reduktion i ammoniakemissionen på 12,5 %. Beregning og dokumentation skal fremvises ved kommunens miljøtilsyn. 29. Køleslangerne skal udlægges, så de dækker hele arealet af gyllekummernes bund. Afstanden mellem slangerne må maksimalt være 40 cm. Inden slangerne indstøbes, skal kommunen kontaktes for endelig godkendelse af slangeudlægningen. 5.4 FASTGØDNING INKL. DYBSTRØELSE MILJØTEKNISK REDEGØRELSE Den faste husdyrgødning Klattrupgade 38 stammer fra løbe- og drægtighedsstaldafsnit (1, 2, 9, 13, 14). I disse stalde kører linespillet hver anden dag. Mængdemæssigt svarer det til ton pr. år, der tilledes gyllebeholdere. 24

26 KOMMUNENS BEMÆRKNINGER OG VURDERING Da produktionen af fast husdyrgødning fra løbe- og drægtighedsstaldene tilledes gyllebeholderne stilles ikke vilkår til håndtering og opbevaring af fast husdyrgødning. 6 FORURENING OG GENER FRA HUSDYRBRUGET I bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse, mv. af husdyrbrug (bekendtgørelse nr. 648 af 18. juni 2007) er der fastlagt beskyttelsesniveauer for ammoniak, fosfor og nitrat i forhold til overfladevand, såvel som i forhold til grundvand. Disse beskyttelsesniveauer skal anvendes ved vurdering af om der er væsentlige virkninger på miljøet ved godkendelser efter 10, 11, 12 og 16 i lov om miljøgodkendelse, mv. af husdyrbrug. Af bekendtgørelsen fremgår, at kommunen for hver ansøgning skal foretage en konkret vurdering, samt at der på den baggrund i særlige tilfælde kan stilles vilkår, der rækker udover det i bekendtgørelsen fastsatte beskyttelsesniveau. Det vil være tilfældet, hvis der er naturområder, som kommunen vurderer ikke beskyttes tilstrækkeligt af det fastlagte beskyttelsesniveau. Ligeledes påhviler det kommunen at vurdere konkret, om en ansøgt aktivitet vil være i overensstemmelse med Habitatdirektivforpligtelserne. Ifølge bekendtgørelsen om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter 2, skal der foretages en vurdering af, om projektet i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde væsentligt. Desuden skal der ske en vurdering af, om det ansøgte projekt kan beskadige eller ødelægge yngle- og rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for de dyrearter, der er optaget i Habitatdirektivets bilag IV eller ødelægge de plantearter, der er optaget i Habitatdirektivets bilag IV. 6.1 AMMONIAK OG NATUR MILJØTEKNISK REDEGØRELSE Beregninger, der er fortaget ud fra beregningsmetoderne i hht. godkendelsesbekendtgørelsen, viser at fordampningen af ammoniak fra nudriften er kg kvælstof pr. år og i ansøgt produktion kg kvælstof pr. år. Projektet medfører således en stigning i ammoniakemissionen på kg kvælstof pr. år. Disse beregninger er fratrukket den generelle reduktion i fordampningen, som husdyrloven har fastlagt. Kravet er, at der skal ske en reduktion på 20 % for de stalde, hvor indretningen ændres og for nye stalde i forhold til et fastlagt reference-staldsystem. Ansøger har opfyldt dette krav ved anvende et lavere indhold af råprotein i foderet til sobesætning end normen, der anvendes i (indhold af vilkår 7), ved at etablere gyllekøling i den ny løbe- og drægtighedsstald og ved at overdække de to nye gyllebeholdere. 2 Bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter ( 7 og 11). 25

27 AMMONIAKBELASTNING AF NATUROMRÅDER BESKYTTET AF 7 I LOV OM MILJØGODKEN- DELSE AF HUSDYRBRUG MV. Fra stald- og lagerbygninger sker der et luftbåret tab af kvælstof i form af fordampning af ammoniak. En del af den fordampede ammoniak falder ned i kort afstand fra kilden, hvilket kan forringe kvaliteten af de omkringliggende naturområder. Beliggenheden af naturområder i forhold til anlægget på Klattrupgade 38 kan ses på bilag 3. Der er ingen naturområder beskyttet af 7 i Lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug indenfor m fra anlægget på Klattrupgade 38. Det nærmeste 7 område ligger omkring m syd for anlægget, som det ses på bilag 5. Der er tale om et beskyttet overdrev (n ov), som er B-målsat i regionplanen. Overdrevet er besigtiget af Århus Amt i Der er tale om et gødsket overdrev med almindeligt forekommende overdrevsarter som almindelig syre, almindelig hønsetarm og knoldranunkel, samt vidt udbredte arter som ager-tidsel, horse-tidsel, lav ranunkel og tusindfryd. KOMMUNENS BEMÆRKNINGER Randers Kommune vurderer, at overdrevet ikke er et næringsfattigt område. Der er ikke foretaget beregninger af ammoniakdepositionen på overdrevet, da det er beliggende mere end m fra anlægget på Klattrupgade 38. I forbindelse med afsnittet om 3 beskyttede naturområder (afsnittet herunder) er der lavet en beregning til et moseområde, som også ligger syd for anlægget på Klattrupgade 38. Beregningen viser, at moseområdet vil blive udsat for en merbelastning på 0,06 kg N/ha/år og en samlet belastning på 0,12 kg N/ha/år. Moseområdet ligger tættere (ca. 750 m) på anlægget end det 7 beskyttede overdrev, som ligger m fra anlægget. Derfor vurderer Randers Kommune, at overdrevet ikke vil blive udsat for nogen merbelastning, og at der ikke vil ske en væsentlig påvirkning af overdrevet som følge af projektet. Randers Kommune vurderer, at ammoniakfordampning fra anlægget ikke vil påvirke områder, der er beskyttet af 7. AMMONIAKBELASTNING AF NATUROMRÅDER BESKYTTET AF 3 I NATURBESKYTTELSES- LOVEN De 3 beskyttede naturområder, der ligger indenfor m fra staldafsnit og opbevaringslagre tilhørende ejendommen Klattrupgade 38, er listet i tabel 10 og vist på bilag 3. Tabel beskyttede naturområder indenfor m fra ejendommen. Der er målt fra den bygning eller gylletank, som ligger tættest på naturområdet. Naturområde ID Afstand fra anlæg [m] Retning Sø n sø 95 N Mose / Sø n mo / n sø 370 / 390 NV Sø n sø 700 NV Sø n sø 650 SØ Mose / Sø n mo / n sø 620 / 660 SSØ 26

28 Sø n sø 790 SV Moser / Søer / Eng n mo / n mo / n mo / n sø / n sø / n sø / n sø / n en / n sø S De beskyttede naturområder (n sø, n mo, n sø), der ligger tættest på anlægget, er ikke besigtiget. Områderne er B-målsatte i regionplanen. 700 m NV for anlægget ligger en større sø (n sø), Fuglsø. Søen er B-målsat som upåvirket eller kun svagt påvirket. Søen er besigtiget af Århus Amt i 1985, men der foreligger ingen registreringer af dyre- eller planteliv. Omkring 730m syd for anlægget ligger Udbyover Sø (n sø). Søen er B-målsat i regionplanen, hvilket vil sige, at søen er upåvirket eller kun svagt påvirket. Rundt om søen ligger der flere små søer (n sø, n sø, n sø og n sø), moseområder (n mo, n mo og n mo) og et engområde (n en). Alle naturområderne er B-målsatte. Århus Amt har i 1998 foretaget besigtigelser af moseområderne rundt om søen. Der er hovedsagelig tale om almindeligt forekommende vådbundsarter såsom lyse-siv, sump-forglemmigej og lådden dueurt. I moseområdet (m mo) øst for søen er der dog registreret forekomst af tørvemos, bukkeblad, en art inden for blærerodsslægten, mose-pors og kragefod, hvilket indikerer, at området har karakter af fattigkær. Dette område ligger omkring 750 m fra anlægget på Klattrupgade 38. De øvrige naturområder (n sø, n mo, n sø og n sø) er ikke besigtigede. Alle områderne er B-målsatte. KOMMUNENS BEMÆRKNINGER OG VURDERING De beskyttede naturområder (n sø, n mo, n sø, n sø, n mo, n sø og n sø), er ikke besigtigede, men det vurderes ud fra luftfoto, at der ikke er tale om næringsfattige naturområder. Søer er generelt fosforbegrænsede og derfor ikke sårbare overfor en øget kvælstofbelastning. Der er derfor ikke foretaget beregning af merdeposition af ammoniak på de søer, der ligger indenfor m fra anlægget på Klattrupgade 38. Der er udført en beregning til det naturområde indenfor m fra anlægget, som vurderes at være mest næringsfølsomt. Moseområdet (n mo) øst for Udbyover Sø har karakter af fattigkær. Mosen ses ved punkt 2 på bilag 12. Moser generelt har en tålegrænse på mellem 5-25 kg N/ha/år, og her ligger tålegrænsen for fattigkær og hedemoser på kg N/ha/år og tålegrænsen for hængesæk ligger mellem kg N/ha/år. På baggrund af de registrerede arter vurderer Randers Kommune, at tålegrænsen for det pågældende moseområde ligger omkring kg N/ha/år. Baggrundsbelastnin- 27

29 gen i Randers Kommune er 13 kg N/ha 3. Der er udført en beregning til moseområdet. Beregningen viser, at projektet medfører en merbelastning på naturområdet på 0,06 kg N/ha/år. Randers Kommune vurderer, at der er tale om en så begrænset merbelastning, at den ikke vil kunne medføre væsentlige ændringer. Overordnet vurderer Randers Kommune, at udvidelsen ikke vil medføre en væsentlig negativ effekt på de 3-beskyttede naturområder i nærheden af Klattrupgade 38. NATURA 2000 Det nærmeste Natura 2000 område ligger ca. 1,1 km nordvest for anlægget og ses på bilag 5. Der er tale om EF-Fuglebeskyttelsesområde nr. 15; Randers og Mariager Fjorde og Ålborg Bugt samt den sydlige del af Ramsarområde 11; Dele af Randers og Mariager Fjorde med tilgrænsende havområde. Indenfor samme Natura 2000 område ligger habitatområde nr. 14; Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord. Habitatområdet ligger ca. 1,4 km nord for anlægget. Udpegningsgrundlaget for EF-Habitatområde nr. 14 er havlampret, flodlampret, stavsild, odder, spættet sæl, mygblomst, sandbunker med lavvandet vedvarende dække af havvand, flodmundinger, mudder- og sandflader blottet ved ebbe, kystlaguner og strandsøer, større lavvandede bugter og vige, enårig vegetation på stenede strandvolde, vegetation af kveller eller andre enårige strandplanter, der koloniserer mudder og sand, strandenge, forstrand og begyndende klitdannelser, hvide klitter og vandremiler, stabile kystklitter med urteagtig vegetation (grå klit og grønsværklit), kystklitter med dværgbuskvegetation (klithede), kystklitter med gråris, kystklitter med selvsåede bestande af hjemmehørende træarter, fugtige klitlavninger, kystklitter med enebær, kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger, næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks, brunvandede søer og vandhuller, vandløb med vandplanter, tørre dværgbusksamfund (heder), enekrat på heder, overdrev eller skrænter, meget tør overdrevs- eller skræntvegetation på kalkholdigt sand, overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund, artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund, tidvis våde enge på mager eller kalkrig bund, ofte med blåtop, rigkær, bøgeskove på morbund uden kristtorn, bøgeskove på muldbund, egeskove og blandskove på mere eller mindre rig jordbund, stilkegeskove og krat på mager sur bund, skovbevoksede tørvemoser, elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld. En del af naturtyperne er prioriterede, hvilket medfører et særligt ansvar for beskyttelsen. Det drejer sig om kystlaguner og strandsøer, stabile kystklitter med urteagtig vegetation (grå klit og grønsværklit), kystklitter med dværgbuskvegetation (klithede), kystklitter med enebær, meget tør overdrevseller skræntvegetation på kalkholdigt sand, artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund, skovbevoksede tørvemoser samt elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld. Den sydlige (syd for Mariager Fjord) del af Natura 2000-området omfatter en større fladvandet del af Kattegat. Området er præget af sammenhængende, lysåben græsningsnatur med overdrev, ferske enge og strandenge. I den sydlige del af Natura 2000-området er strandeng den mest udbredte terrestriske naturtype. 3 DMU (2010): Deposition af N komponenter 2008 Kommuner. Ses under depositionsberegninger på DMUs hjemmeside om luft: 28

30 Udpegningsgrundlaget for EF-Fuglebeskyttelsesområde nr. 15; Randers og Mariager Fjorde og Ålborg Bugt, sydlige del er pibesvane, sangsvane, klyde, hjejle, fjordterne, havterne, dværgterne, knopsvane, lysbuget knortegås, gravand, bjergand, ederfugl, sortand, fløjlsand, hvinand og stor skallesluger. Klyde, fjordterne, havterne og dværgterne yngler i området. Omkring m nord for bygningerne på Klattrupgade 38 findes indenfor habitatområdet en større elle- og askeskov (91E0). Området er besigtiget af Skov- og Naturstyrelsen i 2006, og der er blandt andet registreret ask, rød-el, eng-nellikerod, angelik, kvalkved, almindelig hæg, kål-tidsel og almindelig mjødurt, der er karakteristiske for naturtypen elle- og askeskov ved vandløb, søer og væld 4. Tålegrænsen for naturtypen 91EO er kg N/ha/år. Omkring m SSV fra anlægget på Klattrupgade 38 ligger der en sø, der er registreret som habitatnaturtypen 3150: næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks (3150). Naturtypen omfatter mere eller mindre næringsrige søer og vandhuller, hvor der enten findes fritflydende vandplanter eller visse store arter af vandaks. Vandet kan være rent og klart, men er i mange søer blevet mere eller mindre grumset og uigennemsigtigt grundet tilførsel af næringsstoffer. Der er ikke angivet en tålegrænse for den naturtype, da den er en naturligt næringsrig m SSV fra anlægget på Klattrupgade 38 ligger desuden et strandengsområde (habitatnaturtype 1330). Habitatområdet og naturtypernes placering i forhold til anlægget på Klattrupgade 38 ses på bilag 5 og 10. KOMMUNENS BEMÆRKNINGER OG VURDERING Projektet medfører en øget kvælstofemission på kg om året. Randers Kommune vurderer, at tålegrænsen for elle- og askeskoven (91E0) m nord for anlægget, ligger i den øvre del af intervallet, dvs. mellem kg N/ha/år. Vurderingen er baseret på, at der er registreret almindeligt forekommende arter, og at der ikke er forekomst af sjældne eller kvælstoffølsomme arter. Der er foretaget en beregning af kvælstofdepositionen på elle- og askeskoven indenfor habitatområdet. Området ses ved punkt 2 på bilag 12. Beregningen viser, at projektet medfører en merafsætning på 0,08 kg N/ha/år på naturområdet. Den totale afsætning af kvælstof fra anlægget til naturområdet er beregnet til 0,15 kg N/ha/år. Baggrundsbelastningen i Randers Kommune er i 2008 beregnet til 13 kg N/ha 5. Afsætningen fra husdyrbruget udgør dermed ca. 1 % af baggrundsbelastningen. Tålegrænsen for elle- og askeskoven er ikke overskredet, og Randers Kommune vurderer, at merbelastningen af og den samlede deposition på naturområdet er så lille, at det er under bagatelgrænsen. Dette skal desuden ses i lyset at, at strukturudviklingen i landbruget går mod færre men større og mere moderne brug, hvor emissionen af ammoniak pr. dyreenhed er faldende. Under forudsætning af, at husdyrtætheden ikke stiger, kan der derfor forventes en vis reduktion i baggrundsbelastningen af naturområder, som følge af den regulering, der samlet set sker i området ved miljøgodkendelser af hus- 4 By- og Landskabsstyrelsen: Beskrivelse af habitatnaturtyper: 5 DMU (2010): Deposition af N komponenter 2008 Kommuner. Ses under depositionsberegninger på DMUs hjemmeside om luft: 29

31 dyrbrug. Ved vurderingen af den kumulative effekt, tillægges det derfor afgørende vægt, at husdyrtætheden i Randers Kommune har været svagt faldende siden Der er ikke foretaget beregninger til søen indenfor habitatområdet, da der er tale om en næringsrig sø, og det vurderes derfor, at den ikke vil blive påvirket af projektet. Der er ikke foretaget en beregning til strandengsområdet m fra anlægget, fordi habitatnaturtypen ligger relativt langt fra anlægget, og fordi strandenge er ikke kvælstoffølsomme og har tålegrænser på kg N/ha/år. Randers Kommune vurderer, at strandengen ikke vil blive påvirket af projektet. Randers Kommune vurderer således, at det ansøgte projekt mht. ammoniakdeposition hverken i sig selv eller i kumulation med andre projekter vil påvirke Natura 2000-området væsentligt. 6.2 LUGT MILJØTEKNISK REDEGØRELSE De primære lugtkilder på bedriften er stalde, gyllebeholdere og gylleudbringning. Der er foretaget en lugtberegning i ansøgningssystemet efter gældende retningslinier. Den beregnede geneafstand fremgår af tabel 11. Tabel 11. Beregnede geneafstand samt angivelse af aktuel afstand. Områdetype Beregningsmetode Ukorrigeret geneafstand [m] Aktuel afstand [m] Genekriterie overholdt Byzone, Havndal Ny Ja Samlet bebyggelse Ny Ja Enkelt bolig, Klattrupgade 37 Ny ja Husdyrgødningen bliver udbragt i henhold til godt landmandskab og foregår i videst mulig omfang under hensynstagen til naboer, landsbyer, nærliggende naturområder m.m.. I nærhed af landsbyer eller samlet bebyggelse tilstræbes altid så vidt det vejrmæssigt er muligt at udbringe gylle på dage hvor vinden bærer fra husstandene og ud mod marken. Herved søges undgået at evt. lugt bærer ind over husstandene. Udbringning af gylle foregår kun på hverdage. KOMMUNENS BEMÆRKNINGER OG VURDERINGER Lovens minimumskrav til afstande til nærmeste beboelser indenfor de tre typer er overholdt. Afstanden fra staldanlægget til ammekøerne til enkeltbeboelse (Klattrupgade 37) er ca. 62 m og er dermed kortere end geneafstanden. Det egentlige lugtcentrum vurderes, at ligge ved svinestaldene og lugtbidraget fra ammekøerne vurderes ikke at være væsentligt. Randers Kommune vurderer derfor, at lugt fra staldene ikke vil give væsentlige gener for naboerne. Når gyllen skal omrøres og bringes ud, vil der altid være lugtgener. Det er kommunens vurdering, at ansøger tager udbredt og tilstrækkeligt hensyn til de naboer, der kunne blive mest generet af dette. 30

32 VILKÅR På baggrund af ovenstående stilles følgende vilkår for lugt: 30. Såfremt tilsynsmyndigheden vurderer, at driften giver anledning til flere lugtgener for omboende end forventet, skal ejeren af ejendommen få udarbejdet en handlingsplan for nedbringning af generne. Handlingsplanen skal godkendes af Randers Kommune, og derefter gennemføres. Samtlige udgifter i forbindelse med ovennævnte afholdes af husdyrbruget. 6.3 FLUER OG SKADEDYR MILJØTEKNISK REDEGØRELSE På ejendommen sker skadedyrsbekæmpelse af rotter i henhold til Statens Skadedyrslaboratoriums retningslinjer. Der er kontrakt med Mortalin om 4 årlige besøg vedr. rottebekæmpelse. Der er opstillet autoriserede kasser med rottegift er opsat til bekæmpelse af rotter. For at nedbringe fluegener sluses gyllen ud ugentligt, mens linespillet i kanalerne kører hver anden dag. KOMMUNENS BEMÆRKNINGER OG VURDERING I forbindelse med dyreholdet kan der forekomme gener fra skadedyr så som rotter, som skal afhjælpes, samt gener fra fluer, der skal bekæmpes effektivt. Baseret på oplysningerne vedr. bekæmpelse af skadedyr og fluegener vurderes, at ejendommens skadedyrsbekæmpelse er tilfredsstillende, hvilket fastholdes ved vilkår. VILKÅR På baggrund af ovenstående stilles følgende vilkår for bekæmpelse af fluer og skadedyr: 31. Der skal på ejendommen foretages en effektiv fluebekæmpelse som minimum er i overensstemmelse med de nyeste retningslinier fra Statens Skadedyrslaboratorium. 6.4 TRANSPORT MILJØTEKNISK REDEGØRELSE Til- og frakørselsforhold til ejendommen sker i den nuværende drift via Klattrupgade 38 til staldanlægget. Antallet af transporter ved nudrift og ansøgt drift er præsenteret i tabel 12. Tabellen indeholder et skønnet antal af transporter for nudrift og den ansøgte drift. Der er gode interne transportveje på ejendommen (se situationsplanen i bilag 1a og b) og tilkørselsforholdene er generelt gode, da transporter til og fra ejendommen primært foregår i landzonen. Tabel 12. Transporter forbundet til husdyrbruget. Transportaktivitet Antal transporter pr. år, nudrift Antal transporter pr. år, ansøgt 31

33 Foderlevering Døde dyr Ind- og udlevering af dyr Brændstof Gylleudbringning Samlet antal transporter Antallet af transporter med gylle og i forbindelse med ind-/og udlevering af dyr stiger fra nudrift til ansøgt drift, mens antallet af transporter med døde dyr og foder forbliver det sammen. En del af transporten af gylle foregår med tankbil for at minimere gener for omkringboende. Udbringning vil ske efter godt landmandsskab, så omkringboende ved ruten ikke bliver generet. Transport af gylle til udbringning på markerne, vil foregå ad de veje, der er indtegnet på kortet i bilag 6. De fjerneste beliggende aftalearealer ligger ca. 10 km syd for ejendommen. Levering af foder sker ved tipning og giver ikke anledning til maskinstøj ud over den fra lastbilen. Tipning sker ca. ti minutter tre gange om måneden. Ind-/og udlevering af dyr vil ske i tidsrummet mellem kl og Brugen af traktor vil normalt begrænses til dagtimerne, dog må der påregnes sæsonbestemt arbejde, men ingen kørsel på søndage og helligdage. KOMMUNENS BEMÆRKNINGER OG VURDERING Kommunen vurderer, at antallet af transporter ikke overskrider, hvad der er normalt for et svinebrug af den ansøgte størrelse. Yderligere vurderer kommunen, at de anførte transportveje for gylle til markerne ikke medfører gener for områdets beboere. På baggrund af ovenstående stilles ikke vilkår for transport til og fra ejendommen. 6.5 STØJ FRA ANLÆGGET OG MASKINER MILJØTEKNISK REDEGØRELSE Ejendommens støjkilder er hovedsageligt ventilation, gyllepumpe, kompressor samt den daglige brug af traktor og transporter til/fra ejendommen. Alle stationære støjkilder er placeret inde i bygningerne. Ventilationen er i drift hele døgnet. Afhentning og levering af dyr vil ske i tidsrummet mellem kl og Levering af foder sker ved blæsning i siloer og varer ca. 30 min pr. aflevering og kan ske hele døgnet. Gyllepumpen igangsættes manuelt i ca. 1 time indenfor normal arbejdstid. 32

34 Brugen af traktor vil normalt begrænses til dagtimerne, dog må der påregnes sæsonbestemt arbejde, men ingen kørsel på søndage og helligdage. KOMMUNENS BEMÆRKNINGER OG VURDERING Randers Kommune vurderer, at støj fra ejendommen ikke er og heller ikke forventes at blive et problem for de omkringboende. Der er ikke foretaget støjberegninger eller fastsat særlige støjvilkår grundet den store afstand fra svinestaldene til nærmeste nabobeboelse, der er Klattrupgade 37 ca. 165 m mod nord. Støj fra ejendommen må dog ikke overskride de gældende krav til støjbelastning, hvilket danner grundlaget for fastsættelsen af nedenstående vilkår. VILKÅR På baggrund af ovenstående stilles følgende vilkår for støj fra anlægget og maskiner: 32. Virksomhedens bidrag til det ækvivalente, korrigerede støjniveau målt i db (A) må i ethvert punkt på opholdsarealer ved boliger i det åbne land ikke overstige følgende værdier. Tidsrum Max. lydniveau Mandag fredag kl db(a) kl db(a) Lørdag kl db(a) kl db(a) Søn- og helligdage kl db(a) Alle dage kl db(a) Maksimalværdien af støjniveauet om natten (kl ) må ikke overstige 55 db (A) i ethvert punkt på opholdsarealer ved boliger i det åbne land. Virksomheden skal på tilsynsmyndighedens forlangende lade dokumentere, at vilkåret er overholdt. En sådan dokumentation kan højst kræves én gang årligt. Dokumentation skal ske ved måling / beregning af den støj, aktiviteterne påfører omgivelserne. Målingerne / beregningerne skal udføres som beskrevet i Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1984, nr. 6/1984 og nr. 5/1993. Målingerne / beregningerne skal foretages af et målefirma / institut, som er uvildigt, og som af Miljøstyrelsen er godkendt til at udføre dette arbejde. 33

35 6.6 STØV FRA ANLÆG OG MASKINER MILJØTEKNISK REDEGØRELSE I forbindelse med levering af foder kan der opstå støvgener, hvilket dog oftest er af begrænset karakter. Ved udvidelsen vil foderforbruget stige, men da blandingen i sig selv ikke forårsager væsentlige støvgener, vil eventuelle støvgener ved udvidelsen begrænse sig til forøgelsen af antal transporter. KOMMUNENS BEMÆRKNINGER OG VURDERING Med hensyn til støvgener fra gården forventes det ikke at give væsentlige problemer. Dog henvises der til at al transport til og fra bedriften skal foregå ved hensynsfuld kørsel for at begrænse støvgener. Yderligere henstilles til, at alle aktiviteter på bedriften planlægges herunder også levering og udkørsel således, omgivelserne påvirkes mindst muligt. VILKÅR På baggrund af ovenstående stilles følgende vilkår for støv fra anlægget: 33. Driften må ikke medføre støvgener udenfor husdyrbrugets arealer. 34. Såfremt der indkommer klager over støv fra produktionsanlæg og dertil knyttede aktiviteter, vil Randers Kommune indhente oplysninger om evt. støvgener fra ejendommen. Udgifter afholdes af ejeren af ejendommen. 6.7 LYS MILJØTEKNISK REDEGØRELSE De nye staldbygninger vil blive placeret syd for eksisterende bygninger, bort fra beboelserne i Klattrup og bag levende hegn mod nærmeste nabo. Det medvirker til at reducere lysgener fra det fremtidige staldanlæg. I nattetimerne (23-06) vil staldbelysning være slukket og styres manuelt. Udendørsbelysningen vil være vendt mod jorden og monteret med sensor, der sikrer at lyset ikke er unødigt tændt. Udvendige lyskilder er vist på bilag 1b. Det forventes derfor ikke, at lys fra staldanlægget vil give anledning til gener for naboer og det landskabelige indtryk. KOMMUNENS BEMÆRKNINGER OG VURDERING Det vurderes, at belysningen ikke vil give anledning til væsentlige problemer eller gener for omkringboende eller landskabelige hensyn. 34

36 7 PÅVIRKNING AF AREALERNE Påvirkninger af terrestriske naturarealer ved udbringning af husdyrgødning relaterer sig hovedsageligt til nedfald af ammoniak og eventuelt udvaskning/overfladisk afstrømning af næringsstoffer. Randers Kommune vurderer, at en væsentlig påvirkning af naturarealer med kvælstof fra udbringning af husdyrgødning normalt betinger, at der enten er tale om meget kvælstoffølsomme naturtyper, og at udbringningsarealerne ligger direkte op af naturarealet eller at der er direkte hydraulisk forbindelse mellem udbringningsareal og naturområdet. 7.1 UDBRINGNINGSAREALERNE MILJØTEKNISK REDEGØRELSE Bedriften råder over 53,1 ha som ejede arealer og 27,6 ha forpagtede arealer, hvoraf 7,69 ha er permanente græsarealer, der ikke anvendes til udbringnings af husdyrgødning. Der er 387,82 ha aftalearealer, hvor til der afsættes gødning svarende til 258,35 DE. Desuden er der indgået aftale med Kom- Tek Miljø A/S om afsætning af 23,2 DE husdyrgødning. På alle arealerne udbringes husdyrgødning svarende til 1,41 DE/ha. Skema med oversigt over udbringningsarealerne er præsenteret i nedenstående tabeller 13a og 13b. Arealernes placering fremgår af bilag 2. Tabel 13a. Ejede og forpagtede udbringningsarealer. 35

37 Tabel 13b. Aftalearealer. I forhold til nitrat og fosfor til overfladevand ligger 73,04 ha i nitratklasse 3, se bilag 9. Desuden ligger 0,42 ha af arealerne i nitratfølsomt indvindingsområde, se bilag 8. Størstedelen af arealerne ligger i et 36

38 område med almindelig drikkevandsinteresse og den resterende del i et område med begrænsede drikkevandsinteresser, se bilag 8. Størstedelen af udbringningsarealerne ligger i oplandet til meget fosforfølsomme Natura 2000 områder. Udbringningsarealerne afvander til Mariager Fjord, til det Nordlige Hevring Bugt/Sydlige Kattegat og til Randers Fjord. Den yderste del af Mariager Fjord fra Hadsundbroen har en skærpet målsætning, da området er en del af det EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 15, Ramsarområde nr. 11 og EFhabitatområde nr. 14. Randers Fjord er en del af EF-habitatområde nr. 14 "Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord", EF- fuglebeskyttelsesområde nr. 15 og Ramsarområde nr. 11. Udbringningsarealet Højlænderfold anvendes til afgræsning. Arealet er hverken helt eller delvist beskyttet af naturbeskyttelseslovens AMMONIAKBELASTNING AF NATUROMRÅDER INDENFOR NATURA 2000 MILJØTEKNISK REDEGØRELSE To af udbringningsarealerne ligger indenfor et Natura 2000-område, se bilag 5. Markerne 5-0 og 7-0 ligger begge indenfor habitatområde nr. 14; Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord samt EF- Fuglebeskyttelsesområde nr. 15; Randers og Mariager Fjorde og Ålborg Bugt, sydlige del og Ramsarområde 11; Dele af Randers og Mariager Fjorde med tilgrænsende havområde. Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området er beskrevet i afsnit 6.1. Udbringningsarealerne 5-0 og 7-0 grænser op til et 3-beskyttet strandengsområde. De strandengsområder, der grænser umiddelbart op til udbringningsarealerne, er besigtiget af Miljøcenter Århus i 2005 og er registreret som habitatnaturtypen strandeng (1330). På det strandengsområde, som ligger længst mod syd, er der registreret karakteristiske strandengsplanter som kryb-hvene, harril, strand-trehage og bredbladet mælde. Ved registreringen af strandengsarealerne er det anført, at der på en mindre del (1-10 %) af arealet er tydelige påvirkninger af landbrugsdrift (gødskning- og sprøjteskader). KOMMUNENS BEMÆRKNINGER OG VURDERING Ansøger oplyser, at udbringningsarealerne er blevet brugt til udbringning af husdyrgødning før Dyretrykket er 1,4 DE/ha både før og efter projektet. Strandenge er ikke kvælstoffølsomme naturområder og har tålegrænser på kg N/år. Men fordi der på strandengsarealet er tydelige tegn på påvirkninger fra landbrugsdriften, vurderer Randers Kommune, at der for at begrænse randeffekten på strandengsarealerne skal stilles vilkår om, at der på udbringningsarealerne 5-0 og 7-0 skal etableres en 10 m dyrknings- og gødningsfri bræmme ned mod strandengsområdet. Bræmmen ses i bilag 11. VILKÅR På baggrund af ovenstående stilles følgende vilkår i forhold til udbringningsarealer og Natura 2000: 35. Der skal være en dyrknings- og gødningsfri bræmme på mindst 10 meter ned til de strandengsarealer, der grænser op til mark 5-0 og

39 7.3 AMMONIAKBELASTNING AF NATUROMRÅDER BESKYTTET AF 7 I LOV OM MILJØ- GODKENDELSE AF HUSDYRBRUG MV. MILJØTEKNISK REDEGØRELSE To af udbringningsarealerne ligger delvist i bufferzonen til et område, der er beskyttet af 7 i Lov om miljøgodkendelse af husdyrbrug m.v. Der er tale om udbringningsareal 1-0 og 2-0 som ligger lige syd for bygningerne på Klattrupgade 38. Udbringningsarealerne og bufferzonerne kan ses på bilag 5. Det 7 beskyttede overdrev (n ov) ligger m syd for udbringningsarealerne. Overdrevet er B-målsat i regionplanen og er besigtiget i Ved besigtigelsen er det registreret, at overdrevet gødskes. Der er registreret almindeligt forekommende overdrevsarter som almindelig syre, almindelig hønsetarm og knold-ranunkel, samt vidt udbredte arter som ager-tidsel, horse-tidsel, lav ranunkel og tusindfryd. KOMMUNENS BEMÆRKNINGER OG VURDERING Ifølge Husdyrgødningsbekendtgørelsen er der et lovkrav om nedfældning af flydende husdyrgødning på alle arealer, som ligger indenfor m fra et 7-område, såfremt udbringningen sker på sort jord eller græsmarker. Ved udbringning på sort jord eller græs skal der derfor nedfældes på de dele af udbringningsarealerne 1-0 og 2-0, som ligger indenfor bufferzonen. Fra 1. januar 2011 gælder kravet om nedfældning på alle arealer med sort jord eller græsmarker uanset beliggenhed. Der er ingen af udbringningsarealerne, som ligger direkte op til det 7 beskyttede overdrev, og Randers Kommune vurderer, at nedfældning af husdyrgødning vil være tilstrækkeligt til at undgå, at der sker påvirkning af naturarealer beskyttet af BESKYTTET NATUR MILJØTEKNISK REDEGØRELSE Udbringningsarealerne og de omkringliggende 3 beskyttede naturområder ses på bilag 4. Der er 4 udbringningsarealer, som grænser op til eller ligger tæt på områder, som er omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3. De pågældende udbringningsarealer og det tilgrænsende naturområde er listet i tabel 14. Tabel 14. Udbringningsarealer, der grænser op til eller ligger i nærheden af 3 beskyttede naturtyper. Naturområde ID Mark nr. Hældning Sø n sø 22-0 < 6 Sø n sø 9-0 < 6 Strandeng n se 7-0 og 5-0 < 6 Alle naturområderne er B-målsatte. 38

40 Der er ikke foretaget besigtigelser af søen (n sø), der grænser op til mark Søen (n sø), der grænser op til mark 9-0, er besigtiget af Århus Amt i Der er registreret almindeligt forekommende arter som lyse-siv, rørgræs, knæbøjet rævehale og tagrør. Strandengsområdet er besigtiget i 2008 som en del af et større sammenhængende strandengsområde. Det er beskrevet, at der er tale om en fin strandeng med loer yderst, og der er rastende fugle. Der er afgræsning med kreaturer på % af arealet. Ved besigtigelsen er der registreret flere karakteristiske strandengsplanter såsom harril, kødet hindeknæ, vingefrøet hindeknæ, jordbær-kløver, kveller, spyd-mælde, strand-gådefod, strand-trehage, strand-vejbred, sandkryb og mælde (sp.) Derudover grænser udbringningsareal 21-0 op til et fredskovsområde. KOMMUNENS BEMÆRKNINGER OG VURDERING Den beskyttede sø (n sø)er ikke besigtiget. Randers Kommune vurderer på baggrund af luftfoto, at der ikke er tale om en næringsfattig sø. Det vurderes desuden på baggrund af de registrerede arter ved/i søen (n sø), der grænser op til mark 9-0, at den ikke er næringsfølsom. Strandengene er beskrevet og vurderet i forbindelse med afsnittet om Natura 2000 (afsnit 7.2). Det vurderes, at der ikke er behov for yderligere tiltag i forbindelse med strandengsområderne, end de vilkår, der er beskrevet i afsnit 7.2 og vilkår 38. Randers Kommune vurderer ved gennemgang af luftfoto, at det fredskovsområde, der grænser op til udbringningsareal 21-0, ikke er næringsfølsomt. Overordnet vurderer Randers Kommune, at tålegrænsen for de naturområder, der er nævnt i tabel 14, ligger over baggrundsbelastningen. Derudover vurderes det, at der ikke er væsentlig risiko for påvirkning med ammoniak fra anlæg eller udbringningsarealer eller for overfladisk afstrømning af næringsstoffer fra de ansøgte udbringningsarealer. Ingen af udbringningsarealerne har stærkt skrånende arealer mod de beskyttede naturarealer, og derfor vurderer Randers Kommune, at erosion af udbragt husdyrgødning under kraftige regnskyl ikke udgør en risiko for de beskyttede naturtyper. De generelle beskyttelseskrav er derfor tilstrækkelige. 7.5 KVÆLSTOF OG FOSFOR TIL FJORD & HAV MILJØTEKNISK REDEGØRELSE Udbringningsarealerne ligger i oplandet til Randers Fjord, Mariager Fjord og til det Nordlige Hevring Bugt/Sydlige Kattegat. Udbringningsarealerne 1-0, 2-0, 3-0, 5-0, 7-0, 21-0 og 22-0 (i alt ca. 45 ha) ligger i oplandet til Mariager Fjord. Arealerne 5-0 og 7-0 er drænede sandjorde og lavbundsarealer i okkerklasse I. Drænene afvander til Mariager Fjord. Arealerne 1-0, og 2-0 er grov, lerblandet sandjord, der afdræner til Mariager fjord via Fuglsø Bæk. Arealerne 3-0, 21-0 og 22-0 er JB2 og JB3-jorder (hhv. finsandet jord og grov lerblandet sandjord), der alle afdræner til Mariager Fjord. Arealerne 8-0, 8-1, 9-0, 11-0, 12-0, 13-0, 14-0 og 15-0 (i alt 17,73 ha) ligger i oplandet til Randers Fjord og er alle drænede. Mark 10-0 (10,34 ha) afvander via Store Vejle Pumpekanaler til kystområdet Nordlige Hevring Bugt/Sydlige Kattegat. 39

41 Randers Fjord Den inderste del af Randers Fjord er udlagt med generel målsætning i Regionplan Fra Uggelhuse og til Udbyhøj har fjorden skærpet målsætning i Regionplan Det skyldes, at denne del af fjorden har status som internationalt naturbeskyttelsesområde (Natura 2000). Fra Uggelhuse er Randers Fjord en del af EF-habitatområde nr. 14 "Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord". Fra Mellerup og til Udbyhøj er fjorden en del af EF- fuglebeskyttelsesområde nr. 15 og Ramsarområde nr. 11. Mariager Fjord Inderfjorden i Mariager Fjord har en generel målsætning. Området ved udmundingen af Kastbjerg Å har en skærpet målsætning, da det er en del af det internationale naturbeskyttelsesområde (Natura 2000); EF-habitatområde nr Den yderste del af Mariager Fjord fra Hadsundbroen har en skærpet målsætning, da området er en del af det EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 15, Ramsarområde nr. 11 og EF-habitatområde nr. 14. Nordlige Hevring Bugt/Sydlige Kattegat Det Nordlige Hevring Bugt/Sydlige Kattegat, der er kyststrækningen mellem Randers og Mariager Fjorde, er internationalt beskyttelsesområde (Natura 2000). Området indgår som Randers og Mariager Fjorde i EF-habitatområde nr. 14 "Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord", EF- fuglebeskyttelsesområde nr. 15 og Ramsarområde nr. 11. Da området er internationalt beskyttelsesområde har det en skærpet målsætning i Regionplan 2005 (nu landsplandirektiv). Miljøtilstand for vandområderne De skærpede målsætninger for såvel Randers Fjord, Mariager Fjord og kyststrækningen imellem fjordene er ikke opfyldt, som følge af for store tilførsler af næringssalte fra land. For at opnå en bedre miljøtilstand skal tilførslerne af kvælstof og fosfor reduceres. I kortværket til husdyrloven er oplandene til henholdsvis Mariager Fjord og Randers Fjord udpeget som oplande til Natura 2000 områder, der er overbelastet med fosfor og i forhold til kvælstof som oplande til meget sårbare Natura 2000 områder. Oplandet til kyststrækningen mellem Mariager og Randers Fjorde Nordlige Hevring Bugt/Sydlige Kattegat er i sårbarhedskortet i forhold til kvælstof udpeget som oplande til mindre sårbare Natura 2000 områder, og er ikke omfattet udpegningen oplande til Natura 2000 områder, der er overbelastet med fosfor. Af basisanalysen fremgår det, at miljøtilstanden i det sydlige Kattegat ikke lever op til de opstillede målsætninger. Det vurderes, at Kattegat er påvirkelig af effekten af tilførsel af næringsstoffer. For store udledninger af næringssalte har bl.a. givet problemer med iltsvind og en heraf negativ påvirkning af bundfaunaen. Det vurderes, at det vestlige Kattegat er i risiko for ikke at opfylde målsætningen i 2015 blandt andet på grund af udledning af kvælstof og fosfor. Den kystnære del af Natura 2000 området, der udgør strækningen mellem Mariager og Randers Fjorde, er i åben forbindelse med Kattegat, men afskæres i nogen grad herfra af flere lavvandede flak. Vandudskiftningen i den kystnære del af Natura 2000 området forventes derfor at være betydelig mindre end i den øvrige del af Kattegat. På baggrund af 40

42 1. områdets status som internationalt beskyttelsesområde og den heraf skærpede målsætning 2. basisanalysens vurdering af områdets dårlige miljøtilstand og følsomhed overfor kvælstof og fosfor og 3. på baggrund af en mindre vandudskiftning i det kystnære Natura 2000 område i forhold til det øvrige Kattegat, vurderer Randers Kommune, at oplandet til kyststrækningen mellem Mariager og Randers Fjorde Nordlige Hevring Bugt/Sydlige Kattegat skal sidestilles med oplande til Natura 2000 områder, der er overbelastet med fosfor og i forhold til kvælstof som oplande til meget sårbare Natura 2000 områder. Tab af næringsstoffer fra udbringningsarealerne Kvælstof Alle de ansøgte udbringningsarealer med undtagelse af mark 10-0 ligger ifølge ansøgningssystemet inden for nitratklasse 3. Det betyder, at der i ansøgningssystemet stilles krav om reduktion af kvælstofudvaskningen svarende til 50 % af husdyrtrykket. Husdyrlovens generelle beskyttelsesniveau er overholdt. I følge ansøgningens Farm-N-beregning vil udvaskningen fra den ansøgte produktion være på 67,2 kg N/ha/år. Der etableres 8,1 % efterafgrøder udover Plantedirektoratets lovpligtige krav. For Mariager Fjord er den årlige tilførsel af kvælstof anslået ton. Husdyrbrugets gennemsnitlige bidrag til den samlede kvælstofbelastning i oplandet til Mariager Fjord, vil i værste fald udgøre 0,25 %. For Randers Fjord er den årlige tilførsel af kvælstof anslået ton. Husdyrbrugets gennemsnitlige bidrag til den samlede kvælstofbelastning i oplandet til Mariager Fjord, vil i værste fald udgøre 0,03 %. Fosfor Den ansøgte produktion giver ifølge ansøgningssystemets beregninger et fosforunderskud på -2,5 kg P/ha/år, da der fjernes 21,3 kg P/ha/år fra arealerne, men der tilføres 18,8 kg P/ha/år. Alle udbringningsarealer med undtagelse af mark 10-0 er ifølge ansøgningssystemet beliggende i oplande til meget fosforfølsomme områder. Markerne 2-0, 8-0, 8-1, 9-0, 11-0, 12-0, 13-0, 14-0 og 15-0 ligger inden for P-klasse 2, øvrige arealer inden for P-klasse 0 jf. ansøgningssystemet. Overskud af P på arealerne på -2,5 kg P/ha/år, vil ikke give en merudvaskning af P til Mariager Fjord, til Randers Fjord eller til Nordlige Hevring Bugt/Sydlige Kattegat. Det generelle beskyttelsesniveau for fosfor i bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug er overholdt. KOMMUNENS BEMÆRKNINGER OG VURDERING Husdyrloven bygger på en forudsætning om et omtrentligt konstant dyrehold i Danmark. Der forventes således en betydelig afvikling af husdyrholdet på mange bedrifter/ejendomme samtidig med at nogle få bedrifter ekspanderer. Når der ikke sker en udvidelse af husdyrproduktionen, vil der som udgangspunkt heller ikke fremkomme en merbelastning fra husdyrproduktionen. På baggrund af den forventede levetid på staldanlæg er det vurderet, at samtlige ejendomme over 75 DE i løbet af en 10-41

43 årig periode vil gennemgå ændringer, som betinger en miljøgodkendelse. Miljøgodkendte husdyrbrug vil herefter repræsentere ca. 90 % af husdyrproduktionen. Miljøgodkendelse af samtlige husdyrproduktioner kombineret med et uændret dyrehold samt beskyttelsesniveauet fastlagt i godkendelsesbekendtgørelsen vil føre til en reduceret belastning i forhold til den nuværende situation, da der i de enkelte sager vil blive fastsat skærpede krav særligt i forhold til de sårbare dele af oplandene til de internationale beskyttelsesområder. Mark 10-0 afvander til kyststrækningen mellem Mariager og Randers Fjorde. Randers Kommune vurderer, jf. ovenfor, at oplandet skal betragtes som opland til et meget sårbart Natura 2000 område. Ifølge reduktionskortet til husdyrloven er reduktionen af kvælstof på under 50 % i dette opland. Det betyder, at mark 10-0 skal ophøjes til nitratklasse 3. Skærpelsen er gennemført som frivillig projekttilpasning og indgår i ansøgningens beregninger. Randers Kommune vurderer jf. ovenfor også, at oplandet skal sidestilles med oplande til Natura 2000 områder, der er overbelastet med fosfor. Marken er et lavbundsareal uden for okkerklasse I ifølge kortværket til husdyrloven. Det betyder, at marken skal betragtes som P-klasse 2. Skærpelsen er gennemført som frivillig projekttilpasning og indgår i ansøgningens beregninger. Randers Kommune vurderer konkret, at der ikke i øvrigt er udbringningsarealer, der skal ophøjes til en højere fosfor- eller nitratklasse. Den ansøgte produktion giver anledning til et fosforunderskud på -2,5 kg P/ha/år. Fosforunderskuddet vil samlet set ikke give en merudvaskning af fosfor til Mariager Fjord, til Randers Fjord eller til Nordlige Hevring Bugt/Sydlige Kattegat. Udbringningsarealerne er JB1, JB2, JB3 og JB4 (hhv. grovsandet, finsandet, grov lerblandet sandjord og fin, lerblandet sandjord). Alle udbringningsarealer er drænede. Ingen af udbringningsarealerne skråner stærkt mod vandløb. Risikoarealer Arealerne 5-0 og 7-0 er drænede sandjorde (JB1) og lavbundsarealer i okkerklasse 1 og er derfor ikke omfattet af P-klasse 2. De øvrige arealer i oplandet til Mariager Fjord ligger i P-klasse 0. Markerne 2-0, 8-0, 8-1, 9-0, 11-0, 12-0, 13-0, 14-0 og 15-0 ligger inden for P-klasse 2 og her stiger P- overskuddet ikke ifølge ansøgningssystemet. Arealerne i oplandet til Randers Fjord og Mariager Fjord vurderes ikke at være detaildrænede. En lille del af udbringningsareal nr. 2-0 ligger i oplandet til Udbyover Sø. Da der kun er tale om ca. 600 m 2, der er beliggende i oplandets periferi vurderer Randers Kommune ikke, at anvendelsen af arealet som udbringningsareal vil påvirke Udbyover Sø væsentligt. Der er ikke udbringningsarealer, der har en terrænhældning på over 6 o mod vandløb. Randers Kommune vurderer, at såfremt husdyrtætheden ikke stiger i oplandet til Mariager Fjord og Randers Fjord, samt til Nordlige Hevring Bugt/Sydlige Kattegat kan der samlet set forventes en vis reduktion af kvælstofudvaskningen og dermed i tilførslen af kvælstof til fjorden som følge af den regulering, der samlet set sker i fjordoplandet ved miljøgodkendelser af husdyrbrug. Det skyldes de vilkår, der stilles i forbindelse med de udpegede nitratklasser. Ved vurderingen af den kumulative effekt tillægges det derfor afgørende vægt, at en analyse i CT-tools for Randers Kommune viser, at udviklingen i husdyrtætheden i perioden i oplandene til Randers og Mariager Fjorde samt til Nordlige Hevring Bugt/Sydlige Kattegat har været konstant. 42

44 På baggrund af udviklingen af husdyrtætheden i fjordoplandene samt ovenstående beregninger, der viser, at den samlede kvælstofbelastning i hovedoplandene til Randers og Mariager Fjorde tilført hen over året, er mindre end hhv. 0,03 % og 0,25 % og med de vilkår, der stilles i forbindelse med miljøgodkendelsen mht. overfladevand, vurderes det, at det ansøgte hverken i sig selv eller i sammenhæng med andre projekter vil give anledning til væsentlig miljøpåvirkning af overfladevand habitatområderne nr. 14 og EU-fuglebeskyttelses-områderne nr. 15 samt Ramsarområde nr. 11. Det vurderes således, at en gunstig bevaringsstatus for de arter og naturtyper, som områderne er udpeget for, fortsat kan sikres og genoprettes. VILKÅR På baggrund af ovenstående stilles følgende vilkår: 36. Der skal på bedriftens udbringningsarealer være mindst 8,1 % efterafgrøder, svarende til ca. 5,2 ha ud over de til en hver tid gældende, generelle krav om efterafgrøder. Disse efterafgrøder skal følge de samme regler som gælder for de lovpligtige efterafgrøder hvad angår, artsvalg, dyrkningsperiode og kvælstofgødskning. Hverken de ekstra efterafgrøder eller de lovpligtige efterafgrøder må erstattes af grønne marker KVÆLSTOF TIL GRUNDVAND MILJØTEKNISK REDEGØRELSE Alle arealerne ligger i et område med almindelig drikkevandsinteresse og udenfor områder med indsatsplan. Udbringningsarealerne 14-0 og 15-0 ligger i nitratfølsomt indvindingsopland. I den ansøgte drift er udvaskningen af nitrat beregnet i IT-ansøgningssystemet til 46 mg/l og en merudvaskning på -27 mg/l i forhold til nudrift. For at reducere udvaskningen af nitrat til grundvandet fra markerne 14-0 og 15-0 har ansøger valgt, at anvende et G7 sædskifte, der har et udvaskningsindeks på 80 eller et sædskifte K13. KOMMUNENS BEMÆRKNINGER OG VURDERING Randers Kommune vurderer, at der ikke er behov for at anvende yderligere efterafgrøder end de til en hver tid gældende krav fra Plantedirektoratet, da udvaskningen af nitrat fra udbringningsarealerne 14-0 og 15-0 falder i forhold til nudrift. Der stilles vilkår i forhold til udvaskningen af kvælstof til grundvandet fra arealerne 14-0 og VILKÅR Baseret på ovenstående stilles følgende vilkår i forhold til kvælstofudvaskning til grundvand: 37. På arealerne 14-0 og 15-0 skal der anvendes et sædskifte G7 eller K13 eller et sædskifte med tilsvarende lav udvaskning af kvælstof til grundvandet. 43

45 7.7 PÅVIRKNING AF ARTER MED SÆRLIGT STRENGE BESKYTTELSESKRAV (BILAG IV ARTER) MILJØTEKNISK REDEGØRELSE Ifølge EF-habitatdirektivets artikel 12 skal der sikres en streng beskyttelse af en række dyre- og plantearter. En godkendelse må ikke kunne beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for de dyrearter, der er listet i ha habitatdirektivets bilag IVa eller ødelægge de plantearter, som er optaget i habitatdirektivets bilag IVb. En række dyr og planter, der er omfattet af habitatdirektivets bilag IV, kan have levested, fødesøgningsområde eller sporadisk opholdssted på arealer på eller omkring landbrugsejendommen og udbringningsarealerne. På baggrund af faglig rapport nr. 635/2007 fra Danmarks Miljøundersøgelser samt kommunens øvrige kendskab vurderes umiddelbart, at der i området omkring Klattrupgade 38 og udbringningsarealerne nord kan der være vandflagermus, brunflagermus, dværgflagermus, odder, markfirben, stor vandsalamander, spidssnudet frø og strandtudse. I området omkring udbringningsarealerne nord for Klattrupgade 38 kan der være vandflagermus, brunflagermus, langøret flagermus, sydflagermus, dværgflagermus, odder, markfirben, stor vandsalamander og spidssnudet frø. Heraf odder optaget på den danske rødliste 6 som en sårbar art (VU). KOMMUNENS BEMÆRKNINGER OG VURDERING Flagermus benytter ofte hulheder i træer eller huse som opholdssted om dagen og under vinterdvalen. Føden består af insekter, som fanges i luften nær vådområder, marker, skove og levende hegn. De enkelte arter af flagermus har forskellige præferencer mht. fødesøgningsområde. Der er ingen registreringer af flagermus nær ejendommens anlæg eller udbringningsarealer, men det kan ikke udelukkes, at én eller flere arter kan raste eller yngle i området. Det ansøgte vurderes dog ikke at have en negativ indflydelse på flagermus, da hverken opholdssteder eller fødegrundlag påvirkes. Odderen lever i tilknytning til vådområder, og den findes i såvel stillestående som rindende vand i især moser og søer med store rørskovsområder. For at odderen kan trives i levedygtige bestande, skal der være våde naturområder med et højt naturindhold. Odderens yngle- og rasteområder kan være svære at lokalisere, men de knytter sig primært til moser, krat, skov eller andre naturområder der er relativt uforstyrret. Randers Kommune registreret formodet forekomst af odder i de vandløb/grøfter, der løber langs udbringningsarealerne 9-0, 10-0, 11-0, 12-0 og Udvidelsen og markdriften vurderes ikke at have en negativ effekt på en evt. bestand af oddere, idet det vurderes, at udvidelsen ikke vil give en negativ påvirkning af de naturområder, der potentielt kan være yngle- og rasteområder. Markfirben findes spredt i landskabet på åbne, varme, solrige lokaliteter som jernbane- og vejstrækninger, sten- og jorddiger, heder, overdrev, grusgrave, strandenge, kystskrænter og sandede bakkeområder. Markfirbenet yngler på solvendte skråninger som er af altafgørende betydning for den. Ynglesuccesen er betinget af, at æglægningen kan finde sted i varm, løs, veldrænet jord af gruset eller sandet karakter. Anlægget eller markdriften vurderes ikke at have en negativ effekt på en eventuel bestand af markfirben, da udvidelsen og markdriften ikke omfatter eller inddrager markfirbenets potentielle yngle- eller rastesteder. 6 Wind, P. (red.): Den danske rødliste. - Fagdatacenter for Biodiversitet og Terrestrisk Natur (B-FDC), Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet, [2004]

46 Stor vandsalamander yngler i vandhuller af meget forskellig størrelse. Det er ikke unormalt at finde den i vandhuller på under 100 m². Arten kan findes ynglende i vandhuller under tilgroning, men der skal være sol på næsten hele vandfladen for at bestanden kan klare sig på længere sigt. Som hovedregel yngler den ikke i vandhuller med hundestejler og andre fisk. Stor vandsalamanders levesteder og rasteområder på land ligger oftest nær vandhullet, hvor der er gode skjulesteder (grene, sten, o.lign.), gerne med store mængder af dødt ved under naturligt henfald. Størstedelen af bestanden opsøger levesteder inden for få hundrede meter fra ynglestederne, men enkelte individer kan vandre op til 1 km. Næringsberigelse som følge af gødningspåvirkning, forringer yngleområderne. Dårlig vandkvalitet som følge af næringsberigelse har en meget markant skadelig virkning på salamandrenes ynglesucces. Derudover kan næringsberigelsen betyde, at vandhullerne hurtigt gror til. Udvidelsen af anlægget eller markdriften inddrager ikke arealer, der er egnede som yngle- og rasteområder for stor vandsalamander, og det vurderes derfor ikke at have negative konsekvenser for arten. Spidssnudet frø kan forekomme i nærområdets vandhuller og fugtige arealer. Spidssnudet frø yngler i mange slags vådområder lige fra ganske små vandhuller til bredden af store søer og fra helt overskyggede ellesumpe til fuldstændig lysåbne vandhuller. Den største ynglesucces opnår arten i vandhuller uden fisk. Spidssnudet frø er i høj grad afhængig af, at der nær ynglestederne findes gode levesteder på land. En stor del af spidssnudet frøs yngle- og rasteområder, men langt fra alle, er omfattet af naturbeskyttelsens 3. Ødelæggelse og forringelse af yngle- og rasteområder omfatter bl.a. rydning, opfyldning til byggeri, belastning med spildevand, fragmentering pga. veje mm. Udvidelsen af anlægget og driften af udspredningsarealet inddrager ikke arealer i vådområder, og det vurderes derfor ikke at have negative konsekvenser for arten. Strandtudsens yngle- og rasteområde vil ofte være vandhuller, enge og strandenge, der er omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3. Gødskning og vandstandssænkning er væsentlige trusler. Hvis levestedet gødes eller tilføres gødningsstoffer udefra, kan vegetationen blive så frodig, at den ikke længere holdes tilstrækkelig kort ved f.eks. græsning. Hvad angår vandstand kan 5-10 cm til eller fra, være afgørende for, at vandsamlingen udtørrer på det rette tidspunkt. Det betyder f.eks., at hvis en grøft i nærheden udsættes for hårdhændet oprensning, så grøftens bund uddybes med 5-10 cm, kan det være nok til at tudserne ikke længere kan gennemføre ynglecyklus. Udvidelsen af anlægget inddrager ikke arealer, der er egnede som yngle- og rasteområder for strandtudse, og det vurderes derfor ikke at have negative konsekvenser for arten. Det vurderes desuden, at vilkåret om bræmmer på udbringningsarealerne 5-0 og 7-0, der ligger ned til strandengsområder indenfor Natura 2000 området (beskrevet i afsnit 7.2 og vilkår 35), vil gavne en evt. forekomst af strandtudse. De resterende udspredningsarealer omfatter ikke egnede som yngle- og rasteområder for strandtudsen, og det vurderes derfor ikke at have negative konsekvenser for arten. Udover den formodede forekomst af odder i nærheden af enkelte af udbringningsarealerne har Randers Kommune ikke yderligere konkret kendskab til registrering af nogle af de nævnte bilag IV-arter i området. Derudover er Randers Kommune ikke bekendt med forekomster af andre planter eller dyr omfattet af artsfredning eller optaget på den danske rødliste på eller umiddelbart op til husdyrbrugets udbringningsarealer. Med etableringen af bræmmen ned til strandengsområdet, der grænser op til markerne 5-0 og 7-0 vurderer Randers Kommune, at de bilag IV arter, der lever på strandengen, ikke vil blive påvirket af udbringningen af husdyrgødning. For de øvrige bilag IV arter, som potentielt kan have levested i området omkring udbringningsarealerne, vurderer Randers Kommune, at de ikke trues af det forestående projekt. Sammen med vilkår nr. 35 om bræmmer ned til strandengsarealerne indenfor Natura 2000-området, vurderer Randers Kommune i henhold til BEK. om udpegning og administration af internationale be- 45

47 skyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter (nr. 408 af 01/ ) 11, at udvidelsen med belastning og øget ammoniakemission ikke vil medføre en væsentlig påvirkning af de nævnte bilag IVarter eller deres levesteder. VILKÅR Se vilkår nr

48 8 BEDSTE TILGÆNGELIGE TEKNIK (BAT) Med begrebet bedst tilgængelig teknologi menes den teknik, som mest effektivt giver et høj beskyttelsesniveau for miljøet som helhed og som samtidig er afvejet i forhold til fordele og økonomiske udgifter. Vurderingerne i relation til BAT skal som minimum følge kravene i EU-kommissionens referencedokument om BAT for intensivt hold af svin og fjerkræ (det såkaldte BREF-dokument). Vurderingerne for anvendelse af BAT på Klattrupgade 38 skal ske i forhold til følgende aspekter: Management/Egenkontrol Fodringsstrategier Staldsystemer Forbrug af vand og energi Opbevaring af husdyrgødning Udbringning af husdyrgødning Management/Egenkontrol Medarbejderne Niels Jørgen Høgh Thomsen vil med den ansøgte produktion have 6 personer ansat, heraf to elever. Til de ansatte udarbejdes der uddannelsesplaner, og de ansatte vil løbende deltage i relevante kurser. Der er udarbejdet APV for arbejdspladsen, opsat førstehjælpskasser og øjenskylleudstyr, og der er konstant værnemidler i form af beskyttelsesbriller, handsker, vaskedragter, åndedræts- samt høreværn med radio stillet til disposition for medarbejderne. Beredskabsplan Der er udarbejdet en beredskabsplan, hvori telefonnumrene til kontaktpersoner og offentlige kontaktinstanser i forbindelse med eventuelle uheld er nedskrevet. Beredskabsplanen indeholder forholdsregler i forbindelse med uheld med kemikalier, driftsmateriel, gylle, brand m.v., og er tilgængelig for alle på arbejdspladsen. Gylleudslusning Linespil hver anden dag. Der bliver sluset gylle ud ca. én gang ugen fra de forskellige staldsektioner efter behov. Der er etableret vakuumsystem til udslusning af gylle i alle staldene. Ved udslusning tilstræbes det at bevare så stor en del af det naturlige flydelag i gyllekummerne som muligt. Dagligt tilsyn Ansøger eller dennes ansatte tilser dyr og produktionsanlæg to gange hver dag. Der udføres småreparationer, når det er nødvendigt. Såfremt der er behov for det, bliver der tilkaldt kompetent personale til service til driftsanlægget. Opsyn med ressourceforbrug 47

49 Ejendommen forsynes fra offentlig vandforsyning, og der føres tilsyn med drikkevandsystemet i forbindelse med ugentlige rutiner. Energiforbruget bliver fjernaflæst af elselskabet, og der føres ikke anden optegnelse eller journal på energiforbruget udover den månedlige opgørelse fra elselskab, samt i forbindelse med opgørelse af årsregnskabet. Hvert år udarbejdes der mark- og gødningsplaner for hele bedriften. Der føres E-kontrol på svineholdet med fokus på at optimere i forhold til foderforbrug og den almene produktion. Renoveringsplan for driftsudstyr og staldbygninger Bygninger og driftsinventar bliver løbende renoveret, og det forventes, at de enkelte bygningers inventar har en levetid på ca. 20 år. Der er ca. 30 års levetid på selve bygningerne. Således forventes staldinventar i det nye anlæg at skulle renoveres om ca. 20 år, mens selve bygningerne forventes at skulle renoveres om ca. 30 år. Da den eksisterende bygnings inventar er fra år 1998, forventes det, at den næste udskiftning af staldinventaret sker omkring år Ligeledes forventes det ikke, at selve bygningerne skal gennemgå store renoveringer udover almindeligt vedligehold. Fodringsstrategier Den ansøgte drift er baseret på fodring efter 2008/2009 normerne for næringsstofbehov. Der foretages løbende fodertilpasninger i forhold til indholdet af fosfor og mængden af råprotein pr. FEsv. Der anvendes fasefodring, som tildeler grisene den nødvendige mængde protein og fosfor i forhold til deres vægt. Fytase Der tilsættes fytase til foderet. Ved at tilsætte fytase opnås, at det naturligt forekommende fosfor i foderet, der er bundet som fytat, lettere bliver tilgængelig for dyret. Fytasetilsætning medfører en bedre fosforudnyttelse af foderet, hvorfor tilsætning af fosfor kan reduceres, og udledningen af fosfor til miljøet via gødningen og urea bliver dermed reduceret. Der anvendes 3,7 gr. P/FEsv og 4,46 gr.p/fesv for henholdsvis drægtige og diegivende søer. Reduceret råprotein Til hele sobesætningen anvendes en lavprotein-foderblanding med reduceret råprotein (139,5gr råprotein/fe) i forhold til fodernormen 2008/2009, hvor råproteinindholdet er på 139,6 g/fe. Staldsystemer Gulvtype De nye farestalde (staldafsnit 8 og 15, se bilag 1b) etableres som kassestier med delvist spaltegulv som foreskrevet i BAT-Byggeblad , ifølge hvilke, der kan opnås en reduktion i ammoniakemission på 50 % i forhold til farestier med fuldspaltegulv og gyllekumme under hele stien. 48

50 I den ny løbedrægtighedsstald indrettes gulvet som delvist spaltegulv med lineskrab og gyllekøling, som foreskrevet i BAT-byggeblad gr. nr Der forventes en reduktion af ammoniakfordampning på ca. 30 %. Staldafsnittet til slagtesvin etableres med delvist spaltegulv med % fast gulv, hvilket giver et lavere tab af ammoniak end delvist spaltegulv (25-49 % fast gulv) med gyllekøling, der er BAT. Den eksisterende stalds drægtigheds/kontrolafdeling er indrettet med spaltegulv og som løsdrift, mens fareafdelingen er indrettet som kassestier med delvist spaltegulv, som foreskrevet i BAT-Byggeblad , ifølge hvilke, der kan opnås en reduktion i ammoniakemission på 50 % i forhold til farestier med fuldspaltegulv og gyllekumme under hele stien. I drægtighedsstalde er delvist spaltegulv (25-49 % fast gulv) med gyllekøling BAT. Gyllekøling Der etableres gyllekøling i den nye løbe-drægtighedsstald. Gyllekøling giver en lavere temperatur i gyllen, hvilket kan reducere ammoniakfordampningen fra gyllen med op til 40 % i forhold til stalde med delvist spaltegulv og løsdrift. Al varmen genanvendes på bedriften. Det forudsættes, at gyllekølingen etableres som foreskrevet i BAT-Byggeblad Gr. nr , og at der sker køling selv i varme perioder. Biologisk/kemisk luftrensning Det er meget dyrt at etablere biologisk og/eller kemisk luftrensning for ammoniak i allerede eksisterende stalde. Biologisk luftrensning er forholdsvis pladskrævende idet der skal bruges et areal svarende til mellem 50 og 100 % af det areal stalden fylder. Luftvasker med syre vil som oftest kræve en samling af luften i langsgående kanaler i loftrummet, hvilket vil kræve en væsentlig ændring af spærkonstruktionerne. Det er muligt at etablere luftvaskere på decentrale afkast, men der foreligger ikke definitive konklusioner på brugen og effekten ved decentrale anlæg. Udover de opsætnings- og konstruktionsmæssige forhold omkring luftvaskere, er det nødvendigt at afgangsluften befugtes med vand tilkoblet luftvaskeren, hvilket medfører et højt vandforbrug. Da alle luftafkast i driftsbygningerne er decentrale, vil anvendelse af luftvasker med syre kræve en central samling af afgangsluften i langsgående kanaler, hvilket vil kræve en ændring af staldbygningernes spærkonstruktioner. Det vurderes derfor, at anvendelse af luftvasker med syre vil være meget dyrt at etablere i de eksisterende stalde. Gylleforsuring Gylleforsuring er fravalgt, idet syretilsætningen er diskutabelt i forhold til holdbarheden af betonen i gyllekummer og gyllebeholdere. Ifølge FarmTest nr. 41 af 2007 skyldes problemet ofte vanskelig eller utilstrækkelig omrøring af gyllen, hvorved syren samler sig på bunden og tærer betonen. Derudover giver gylleforsuring problemer med at opretholde et naturligt dannet flydelag på gyllebeholderen, jf. BAT Byggeblad nr Der er desuden henvendelser, der indikerer, at lugten fra staldanlægget ofte forværres på ejendomme, hvor ikke alle staldafsnit er omfattet af forsuringen, og hvor der sker en opblanding af forsuret gylle med ikke-forsuret gylle. Dette forhold er endnu ikke belyst, heller ikke i FarmTest nr. 41 af

51 På baggrund af ovenstående, samt at det ikke er endeligt belyst, om betonen i de eksisterende stalde på ejendommene er af en sådan sammensætning, at syretilsætningen ikke vil få betydning for betonens holdbarhed, jf. Landbrugets Byggeblad nr , er det fravalgt at etablere gylleforsuring på nye og eksisterende anlæg. Der mangler BAT i forhold til gulvindretning i eksisterende drægtigheds/kontrol afdeling, da gulve i stalden ikke er indrettet som delvist spaltegulv som foreskrevet i BAT-Byggeblad gr. nr Dette er fravalgt, da stalden anvendes til kontrolafdeling og udgør så lille en del af den samlede produktion, at det vurderes uden for proportioner at renovere stalden i denne omgang. Forbrug af vand og energi Vand I alle staldanlæg installeres der overbrusning. Overbrusningen imødekommer et dyrevelfærdsmæssigt krav om mulighed for afkøling i varme perioder, hvilket dog medfører et øget vandforbrug. Der er foretaget følgende vandbesparende foranstaltninger: Drikkevand I alle staldbygningerne er der installeret drikkenipler som er monteret over fodertruget, hvilket medfører et mindre vandspild end frithængende drikkenipler eller drikkekopper, idet det spildte vand ligger i krybben og optages af grisene i forbindelse med fodring. Vaskevand Der er opsat overbrusningsanlæg i alle stalde, og i alle stalde bliver disse anvendt til iblødsætning før vask, hvorefter staldene bliver vasket med højtryksrenser som anvender koldt vand. Både iblødsætningen og vask med højtryksrenser er vandbesparende, mens anvendelse af koldt vand er energibesparende. Vand til overbrusning Alle overbrusningsanlæg er klimacomputerstyrede, dvs. at overbrusningen ikke kører om natten, i kolde perioder samt i perioder hvor de enkelte staldafsnit er tomme for grise. Når der klimamæssigt er behov for overbrusning for at tilgodese nedkøling af grisene, starter overbrusningen i tidsmæssige intervaller, som gør at grisene kan nå at køle sig, men samtidig gør at vandforbruget kan holdes på et lavt niveau. Tilsyn og vedligehold Drikkevandssystemet efterses dagligt i forbindelse med ugentlige rutiner, dels for at sikre at der er tilstrækkelig drikkekapacitet til grisene, og dels for at sikre en god vedligeholdelse af drikkevandssystemet. Der mangler BAT i forhold til vandforbrug på følgende punkter ifølge referencedokumentet for bedste tilgængelige teknikker vedr. intensiv fjerkræ- og svineproduktion, da der ikke; - kan aflæses vandforbrug på ejendommens totale forbrug - føres journal over vandforbruget udover den årlige offentlige opgørelse. 50

52 Da ca % af ejendommenes vandforbrug går til drikkevand og foderfremstilling til grisene, er det vanskeligt at gennemføre store besparelser på det totale vandforbrug, da grisenes behov for drikkevand altid skal tilgodeses. Energi Ventilation Farestaldene er diffust ventilerede, mens løbe-drægtighedstaldene er undertryksventilerede. Ventilationsanlægget rengøres hver måned ved vask. Ventilationen er frekvensstyret for at nedsætte elforbruget. Ventilationssystemer rengøres hver måned i forbindelse med vask af staldene. Herved fjernes snavs i ventilatorer og luftafkast, som kan yde modstand mod luften og dermed medvirke til at øge strømforbruget. Belysning i staldene Belysningen i løbeafdelingen er computerstyret og i forbindelse med byggeriet af de nye stalde etableres der ovenlysvinduer for at sikre minimum 100 LUX og for at reducere elforbruget. Lyset i øvrige stalde er tændt efter behov i forbindelse med arbejdet i stalden. Alle stalde har vinduer, som sikrer at dagslyset kan komme ind i bygningerne. Udendørsbelysning Der anvendes lavenergipærer i udendørslamper, hvilket minimerer elforbruget. Foderfremstilling Ingen foderfremstilling. Gyllekøling Kølingssystemet til gyllekøling er computerstyret og termostatreguleret så der undgås unødig energiforbrug. Energi til opvarmning Al energi til opvarmning af stalde og stuehuse vil fremover komme fra gyllekøling. Der mangler BAT i forhold til energiforbrug på følgende punkter ifølge referencedokumentet for bedste tilgængelige teknikker vedr. intensiv fjerkræ- og svineproduktion, da der ikke; - føres journal over det aflæste energiforbrug, udover den månedlige opgørelse fra elselskabet. Elselskabet foretager dog fjernaflæsning af elforbruget på time/døgnniveau, som kan rekvireres efter forespørgsel Opbevaring af husdyrgødning De nye gyllebeholdere skal etableres med fast overdækning i form af teltdug. Fast overdækning med teltstruktur er BAT ifølge BREF-dokumentet. Alternativer til opbevaring 51

53 Der er ikke overvejet alternativer til opbevaring af gylle i den ansøgte produktion, da fast overdækning med teltdug vurderes at være tilstrækkeligt. Udbringning af husdyrgødning Husdyrgødningen bliver udbragt i henhold til godt landmandskab og foregår i videst mulig omfang under hensynstagen til naboer, landsbyer, nærliggende naturområder m.m.. I nærhed af landsbyer eller samlet bebyggelse tilstræbes altid så vidt det vejrmæssigt er muligt at udbringe gylle på dage hvor vinden bærer fra husstandene og ud mod marken. Herved søges undgået at evt. lugt bærer ind over husstandene. Udbringning af gylle foregår kun på hverdage. Ovenstående er i overensstemmelse med generelle regler, jævnfør BEK af 19/ , Bekendtgørelse om husdyrbrug og dyrehold for mere end 3 dyreenheder, husdyrgødning, ensilage, m.v., hvilket i vid udstrækning er vurderet som bedst tilgængelig udspredningsteknik ifølge referencedokument for bedste tilgængelige teknikker (BREF), der vedrører intensiv fjerkræ- og svineproduktion. Håndtering af gylle, herunder påfyldning af gyllevogn m.v., foregår altid under opsyn, således at spild undgås, og der tages størst muligt hensyn til omgivelserne. Gyllen bliver overført fra gyllebeholder til gyllevogn ved hjælp af traktorpumpe. Husdyrgødningen bliver udbragt med slæbeslanger, og der køres aldrig på vandmættet, oversvømmet, eller frosset areal. Der er ingen hældende arealer, og der holdes som minimum 2 meters bræmmer til eventuelle vandløb. Gylle udbragt på sort jord eller jord uden tilstrækkelig plantedække nedfældes indenfor 1 time fra udbringning. Niels Jørgen Høgh Thomsen får hvert år udarbejdet en mark- og gødningsplan af en planteavlskonsulent, hvorved det sikres, at mængden af gødning bliver tilpasset afgrødernes forventede behov samt opfylder lovkravene for maksimal tildeling af næringsstoffer. I planen bliver der taget hensyn til bl.a. jordbundstype, sædskifte, planternes udbytte, og kvælstofudnyttelsen. Ifølge referencedokumentet (BREF) er det bedst tilgængelig udbringningsteknik at afbalancere mængden af gødning til afgrødernes forventede behov i forhold til kvælstof, fosfor, m.v.. Nedfældning af gylle Der sker nedfældning af al husdyrgødning, der bliver udbragt på sort jord. KOMMUNENS BEMÆRKNINGER OG VURDERING Husdyrbrugets ammoniakemission er på kg N/år og er dermed under det niveau Randers kommune vurdere som værende niveauet for BAT i den aktuelle sag. Randers Kommune har beregnet et BAT-niveau til kg N/år. Randers Kommune vurderer, at BAT mht. management og egenkontrol er daglige tilsyn daglige tilsyn, samt løbende service og vedligeholdelse, journal over el-, vand-, og foderforbrug, samt gødningsregnskab. Endvidere vurderes beredskabsplan, foderplaner og affaldshåndtering i forbindelse med kommunens vurdering af bedriftens efterlevelse af BAT mht. management og egenkontrol. 52

54 Med henblik på at kunne registrere eventuelle utætheder i vandledningsnettet og vandforbruget stilles vilkår om, at vandforbruget registreres på ejendommen. Der stilles ligeledes vilkår om, at produktionsudstyr, som minimum, vedligeholdes og kontrolleres i henhold til producentens procedurer. Med de stillede vilkår vurderer Randers Kommune, at lovgivningens krav til BAT mht. management og egenkontrol efterleves. Randers Kommune vurderer, at BAT mht. fodringsstrategier tager udgangspunkt i normtallene for 2008/2009, der er ansøgningstidspunktet. Der anvendes et reduceret indhold af råprotein i forhold til fodernormerne for 2008/2009 på 139,6 g råprotein/fe. Der vil blive stillet vilkår til foderets sammensætning ved en foderkorrektion, se afsnit 4.3. Med de stillede vilkår vurderer Randers Kommune, at lovgivningens krav mht. fodringsstrategier er overholdt. Der etableres gyllekøling i den nye løbedrægtighedsstald (afsnit 9, 13, 14), hvilket er i overensstemmelse med BAT-niveauet for ansøgningstidspunktet. Der stilles vilkår til driften af gyllekølingsanlægget. I staldafsnittet til slagtesvinene etableres delvist spaltegulv med % fast gulv. Randers Kommune vurderer, at denne gulvtype er BAT, da ammoniaktabet fra denne gulvtype er lavere end delvist spaltegulv med % fast gulv. Med de stillede vilkår vurderer Randers Kommune, at lovgivningens krav mht. staldindretning er overholdt. Gylleforsuring er fravalgt i kontrolafdelingen, da arealet gør så lille en del af den samlede produktion, at Randers Kommune vurderer uden for proportioner at renovere stalden i denne omgang. Der føres ikke journal over vand- og el-forbrug. Der stilles vilkår herom. Med det stillede vilkår vurderer Randers Kommune, at lovgivningens krav mht. energi- og vandforbrug er overholdt. Udbringningsareal 1-0 og 2-0 ligger i bufferzone 2 til et kvælstoffølsomt naturområde. Her skal gylle udbringes med nedfælder i henhold til Husdyrgødningsbekendtgørelsen. Randers Kommune vurderer, at lovgivningens krav mht. udbringning og opbevaring af husdyrgødning er overholdt. VILKÅR På baggrund af ovenstående stilles følgende vilkår i forhold til BAT: 38. Produktionsanlæg på ejendommen skal som minimum kontrolleres og vedligeholdes i overensstemmelse med producentens procedure for vedligehold. 39. Ejendommens vand- og elforbrug skal registreres månedligt. Registreringen skal kunne forevises på tilsynsmyndighedens forlangende. 53

55 9 ALTERNATIVE LØSNINGER OG 0-ALTERNATIVET I dette kapitel vurderes alternative løsninger evt. alternative metoder og teknologier, som ansøger har undersøgt, men fravalgt, beskrives (er normalt ikke relevant for husdyrbrug). Der er kun krav om alternative vurderinger i forhold til ansøgninger efter 12 stk alternativet kræves af EU, og er ansøgers beskrivelse af, hvordan bedriften kan udvikles, hvis den ansøgte produktion ikke gennemføres (vil normalt være nudriften). 9.1 ALTERNATIVE LØSNINGER MILJØTEKNISK REDEGØRELSE Der skal i det mindste for ansøgninger efter 12 stk. 2 præsenteres en oversigt over de væsentligste alternativer, som ansøger har undersøgt, og oplysninger om de vigtigste grunde til valg af alternativ under hensyn til virkningerne på miljøet. Gylleforsuring er fravalgt, idet syretilsætningen er diskutabelt i forhold til holdbarheden af betonen i gyllekummer og gyllebeholdere. Ifølge FarmTest nr. 41 af 2007 skyldes problemet ofte vanskelig eller utilstrækkelig omrøring af gyllen, hvorved syren samler sig på bunden og tærer betonen. Derudover giver gylleforsuring problemer med at opretholde et naturligt dannet flydelag på gyllebeholderen, jf. BAT Byggeblad nr Der er desuden henvendelser, der indikerer, at lugten fra staldanlægget ofte forværres på ejendomme, hvor ikke alle staldafsnit er omfattet af forsuringen, og hvor der sker en opblanding af forsuret gylle med ikke-forsuret gylle. Dette forhold er endnu ikke belyst, heller ikke i FarmTest nr. 41 af På baggrund af ovenstående, samt at det ikke er endeligt belyst, om betonen i de eksisterende stalde på ejendommene er af en sådan sammensætning, at syretilsætningen ikke vil få betydning for betonens holdbarhed, jf. Landbrugets Byggeblad nr , er det fravalgt at etablere gylleforsuring på nye og eksisterende anlæg. Biologisk og kemisk luftrensning er fravalgt på ejendommene, idet beregninger desuden viser at alle krav mht. lugt og ammoniakfordampning er overholdt. KOMMUNENS BEMÆRKNINGER OG VURDERING Randers Kommune vurderer samlet set ikke de behandlede alternativer som værende bedre end det ansøgte projekt og stiller ikke vilkår ALTERNATIV MILJØTEKNISK REDEGØRELSE 0-alternativet skal belyse de miljømæssige og socioøkonomiske konsekvenser der er, hvis den ansøgte produktionsudvidelse ikke gennemføres. Udgangspunktet er at skabe en rentabel produktion på bedriften. 0-alternativet er at opretholde produktionen på det nuværende produktionsniveau. Det vil sige en bibeholdelse af den tilladte produktion på Klattrupgade 38. Miljømæssigt vil 0-alternativet betyde, at miljøpåvirkningen i nærområdet omkring Klattrupgade 38 ikke øges yderligere. 54

56 De socioøkonomiske konsekvenser vil på kort sigt være driftsophør på ejendommen. KOMMUNENS BEMÆRKNINGER OG VURDERING Det er kommunens vurdering, at den øgede miljøpåvirkning, der kommer som følge af udvidelsen på Klattrupgade 38 ikke påvirker lokalområdet i negativ retning, se nærværende miljøgodkendelse. Med hensyn til nabogener set i forhold til 0-alternativet kontra udvidelsen på Klattrupgade 38, er det Randers Kommunes vurdering, at udvidelsen på bedriften ikke vil betyde væsentlig større gener for naboerne end ved den nuværende produktion jf. afsnit om lugt-, støj- og fluegener samt lysforhold. Det er Randers Kommunes vurdering af de socioøkonomiske konsekvenser, at 0-alternativet, dvs. fastholdelse af et konstant produktionsniveau på Klattrupgade 38, ville være en begyndende afvikling af produktionen. Samfundsmæssigt vil 0-alternativet derfor kunne betyde færre arbejdspladser dels på slagterierne, men også i de mindre lokale virksomheder (vognmænd, foderstoffer m.m.), og som følge af dette må det kunne forventes at samfundets indkomstdannelse mindskes. 55

57 10 HUSDYRBRUGETS OPHØR Kommunen skal sikre, at der ved ophør af driften af husdyrbruget, foretages de nødvendige foranstaltninger for at undgå forureningsfare, og at stedet bringes tilbage i tilfredsstillende tilstand. MILJØTEKNISK REDEGØRELSE I forbindelse med et eventuelt ophør af husdyrproduktionen vil staldanlægget blive rengjort så det er muligt at anvende bygningerne til andre formål. Endvidere vil gyllebeholderne, som opføres i forbindelse med udvidelsen blive fjernet, når den ikke længere anvendes til jordbrugsmæssige formål, medmindre andet aftales med kommunen. KOMMUNENS BEMÆRKNINGER OG VURDERING Med de stillede vilkår vurderer Randers Kommune, at ovenstående tiltag er tilstrækkelige til at undgå forureningsfare og til at sikre at ejendommen ikke vil blive et attraktivt levested for eksempelvis rotter. Endvidere vurderes det, at disse tiltag vil sikre, at ejendommen ikke kommer til at fremstå som et øde og forladt element i landskabet. VILKÅR På baggrund af ovenstående stilles følgende vilkår i forhold til husdyrbrugets ophør: 40. Ved ophør af driften skal gyllebeholdere og foderopbevaringsanlæg tømmes og rengøres. Beholdere til gylle, etc. der er omfattet af kravet om beholderkontrol skal gøres uanvendelige til opbevaring af gylle mm., hvis de afmeldes beholderkontrollen. Al miljøaffald skal bortskaffes for egen regning efter den til enhver tid gældende lovgivning. Gyllebeholdere, der ikke skal anvendes af anden bruger, skal fjernes. 56

58 11 EGENKONTROL OG DOKUMENTATION MILJØTEKNISK REDEGØRELSE I forbindelse med udvidelsen/ændringen af bedriften er der udarbejdet en liste til egenkontrol af driften. Kontrollen omfatter følgende punkter: Miljømæssige foranstaltninger: 10-års beholderkontrol Gene-/forureningsforanstaltninger: Generel vedligeholdelse og kontrol af tekniske systemer efter fabrikantens anvisning Registrering af: Elforbrug Foderforbrug Derudover udarbejdes årligt et gødningsregnskab samt en gødningsplan i samråd med planteavlskonsulent. Der føres E-kontrol på svineholdet med fokus på at optimere i forhold til foderforbrug og den almene produktion. En gang årligt udarbejdes Gødnings- og husdyrindberetning samt Mark- og gødningsplaner, begge dele anvendes til dokumentation af husdyrholdets størrelse og forbrug af gødning. KOMMUNENS BEMÆRKNINGER OG VURDERING Der er stillet vilkår om, at virksomheden for egen regning skal eftervise, at vilkår om nedennævnte punkter er overholdt, såfremt tilsynsmyndigheden skønner, at vilkårene for de enkelte punkter er overtrådt: støv lugt lys Støj Randers Kommune vurderer, at kravene til egenkontrol sammen med de stillede vilkår er opfyldt. VILKÅR På baggrund af ovenstående stilles følgende vilkår for management og dokumentation: 41. Dokumentation i form af logbøger, kvitteringer, sædskifte- og gødningsplaner, forpagtnings- og overførselsaftaler (af mindst 1 års varighed) samt grønt regnskab m.v. skal opbevares i mindst 5 år og forevises tilsynsmyndigheden på forlangende. 42. Til dokumentation for, at vilkår vedr. fodringen er overholdt skal foderanalyser/faktura for indkøbt foder/effektivitetskontrol/en-dages foderkontrol. 57

59 43. Driftsherren skal ved beregning med bilag kunne dokumentere, at anlægget til gyllekøling har den nødvendige kapacitet, samt at anlægget er i drift i minimum et antal timer, der svarer til en reduktion i ammoniakemissionen på 12,5 %. Beregning og dokumentation skal fremvises ved kommunens miljøtilsyn. 58

60 12 OFFENTLIGGØRELSE OFFENTLIGGØRELSE AF ANSØGNING Ansøgning blev offentliggjort ved annoncering i Randers Amtsavis den 17. februar Der indkom en anmodning om ansøgningsmaterialet og tilsendelse af udkast til miljøgodkendelse til kommentering. Partshøring Udkast til miljøgodkendelse blev sendt i partshøring hos nedenstående i perioden 7. juli 2010 til 19. august Naboer (beliggende indenfor den beregnede lugt konsekvensradius (669 m). Jens Anton Bech, Fuglsøgårdsvej 1, 8970 Havndal Brian Bonde Jensen, Klattrupgade 37, 8970 Havndal Lars Bugge Sejersen, Fl. Junckers Vej 1, 8970 Havndal Lars Nielsen, Fuglsøgårdsvej 3, 8970 Havndal Janni Susan Jensen, Fl. Junckers Vej 2, 8970 Havndal Pernille Henriette Pedersen, Stenkildevej 3, 8970 Havndal Jens Thorvald Mogensen, Fuglsø Mark 3, 8970 Havndal Monica Nielsen Kragh, Stenkildevej 2, 8970 Havndal Hans Jørn Mogensen, Klattrupgade 36, 8970 Havndal John Ivano Gyldenkrone Mattsson Bjørneklovej 7, København S. Gyllemodtagere KomTek Miljø A/S, Drivervej 8, 6670 Holsted Anders B. Andersen, Østerkæret 19, 8990 Fårup Christian Faurschou la Cour, Fuglsøgårdsvej 5, 8970 Havndal Ejere af forpagtede arealer Torkild Bach, Udbyhøjvej 690A, 8930 Randers NØ 59

61 Indkomne høringsbidrag I forbindelse med partshøringen har Randers Kommune modtaget bemærkninger fra 7 naboer. I nedenstående tabel er bemærkninger resumeret, samt kommunens bemærkninger til de enkelte punkter. Punkter Lugt Affald, døde dyr Transport Fluer Næringsstoffer Flagermus Partshøring bemærkning resumeret Større lugtgener som følge af udvidelse Observationer af løst papiraffald og urigtig opbevaring afdøde dyr Øget transportomfang i lille landsbysamfund, samt hensynsløs kørsel med landbrugsmaskiner Øgede gener som følge af udvidelse Øget belastning af Mariager Fjord pga. udbringningsarealers beliggenhed Observationer af flagermus ved ejendom Kommunens bemærkninger Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer af vilkår i godkendelsen, da Husdyrlovens genekriterier er overholdt. Der er i stillet vilkår til eventuelle lugtgener i vilkår nr. 30 i tilfælde af, at tilsynsmyndigheden vurderer, at der er større lugtgener end forventet. Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer af vilkår i godkendelsen. I gentagelsestilfælde skal tilsynsmyndigheden kontaktes. Hvis Randers Kommune konstater at opbevaringen af døde dyr er i uoverensstemmelse med Bekendtgørelsen om opbevaring af døde dyr (NR. 439 af 11. maj 2007) vil forholdene blive indskærpet overfor ansøger. Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer af vilkår i godkendelsen. Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer af vilkår i godkendelsen. Der er stillet vilkår til, at der på ejendommen foretages en effektiv fluebekæmpelse som minimum er i overensstemmelse med de nyeste retningslinier fra Statens Skadedyrslaboratorium (vilkår nr. 31). Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer af vilkår i godkendelsen. Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer af vilkår i godkendelsen. Beliggenhed af gyllebeholdere For tæt på naboskel Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer af vilkår i godkendelsen. Da nabogrunden anvendes til markdrift og der ikke er beboelse i nærheden giver Randers kommune dispensation fra afstandskravet til naboskel 60

62 (matrikel nr. 5k Klattrup by, Udbyneder) fra udleveringsafsnittet og gyllebeholderne. Endvidere meddeles dispensationen ud fra en vurdering af, bygningerne efterfølgende vil fremstå som en samlet enhed, dvs. uden spredte bygninger, og ud fra en vurdering af at gylletankene ikke kan placeres andet sted nær bygningerne, uden at disse vil virke dominerende i landskabet. Indsigelserne har ikke givet anledning til ændringer af vilkår i godkendelsen. Offentliggørelse Godkendelsen bekendtgøres ved annoncering i Amtsavisen den 15. september 2010, som er godkendelsens dato. Følgende er samtidigt hermed underrettet om godkendelsen: Niels Jørgen Høgh Thomsen, Klattrupgade 38, 8970 Havndal Landbo Midtøst, Att: Konsulent, Anne Kirkegaard, [email protected] Parter på ovennævnte liste Sundhedsstyrelsen, Lyseng Allé 1, 8270 Højbjerg, [email protected] Miljøcenter Århus, Lyseng Allé 1, 8270 Højbjerg, [email protected] Danmarks Naturfredningsforening, Masnedøgade 20, 2100 København Ø, [email protected] Danmarks Sportsfiskerforbund, [email protected] Det økologiske Råd, Blegdamsvej 4B, 2200 København N, [email protected] KLAGEVEJLEDNING Godkendelsen kan påklages til Miljøklagenævnet inden 4 uger fra annonceringens dato. Klageberettiget er ovennævnte samt enhver, der har væsentlig, individuel interesse i sagens udfald, som nævnt i husdyrgodkendelseslovens 85, 86 og 87. Eventuel klage stiles til Miljøklagenævnet, men skal indsendes til Randers Kommune, Laksetorvet, 8900 Randers, som sender den videre med sagens øvrige oplysninger. Klagen skal være forvaltningen i hænde senest den 13. oktober 2010 kl Såfremt godkendelsen bliver påklaget, vil det straks blive meddelt ansøgeren. En klage over godkendelsen har ikke opsættende virkning, med mindre Miljøklagenævnet bestemmer andet. Dette betyder, at godkendelsen kan tages i brug fra godkendelsens dato, men det sker på eget ansvar, da klageinstansen eventuelt kan ændre eller ophæve godkendelsen. Hvis der er stillet vilkår 61

63 for placering/udformning, har en klage imidlertid opsættende virkning, og godkendelsen må ikke udnyttes, før klagefristens udløb eller hvis der er kommet klage. Søgsmål kan anlægges ved domstolene indtil 6 måneder efter godkendelsens dato. LOVGRUNDLAG Udover de tre regelsæt, der er nævnt i fodnoten i starten af godkendelsen, indgår følgende i afgørelsen: Bekendtgørelse om indretning, etablering og drift af olietanke, rørsystemer og pipelines, nr. 259 af 23. marts 2010 Bekendtgørelse om opbevaring af døde dyr, bek. Nr. 439 af 11. maj FMK s lugtberegningsmodel 2002: Vejledende retningslinier for vurdering af lugt og begrænsning af gener fra stalde. Kaj Boye Frandsen, Foreningen af miljømedarbejdere i kommunerne. Støjvejledningen: Miljøstyrelsens vejledning om Ekstern støj fra virksomheder nr. 5/1984. Miljøstyrelsens vejledning nr. 6/1984 om Måling af ekstern støj fra virksomheder. Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1993 om Beregning af ekstern støj fra virksomheder. 62

64 13 BILAG Bilag 1a b: Situationsplan Bilag 2: Oversigtskort med mark nr. Bilag 3: Beskyttet natur indenfor m Bilag 4: 3 beskyttet natur Bilag 5: 7 beskyttet natur og Natura 2000 Bilag 6: Transportveje Bilag 7: Beredskabsplan Bilag 8: Grundvand Bilag 9: Nitratklasser Bilag 10: Habitatnaturtyper indenfor Natura 2000-området Bilag 11: Bræmme til strandengsområder indenfor Natura 2000 Bilag 12: Depositionspunkter 63