Mod krop og drama i danskfaget
|
|
- Per Schmidt
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Mod krop og drama i danskfaget Ida Krøgholt, Aarhus Universitet Ej Blot Til Lyst på Aarhus Teater, Resume af forskningsrapport, April 2018 Støttet af A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal (folkeskoledonationen)
2 Redaktion: Sara Krøgholt Trier Grafisk design: Oline Marie Andersen
3 1. Krop og drama i danskfaget Ej Blot Til Lyst 1.0 (EBTL) er et udviklingsprojekt under Aarhus Teater fra , som tilbyder dansklærere et kompetenceløfte i krop og drama i faget dansk. Projektet har til hensigt at give dansklærere nogle konkrete værktøjer, som de kan bruge til at integrere det teaterfaglige i deres undervisning, herunder ved at supplere eller erstatte traditionel tekstlæsning med teater- og dramaøvelser. Dette kan være en hjælp for lærerne til at få konkretiseret de fælles mål for faget dansk, som handler om det æstetiske: at få læsning og fortolkning til at spille sammen med krop, rum, sansning, fantasi og forestillingsevne. 1 EBTL er et partnerskab mellem Aarhus Teater og 6 lokale folkeskoler fra Odder og Partnerskabet Aarhus kommune. Fra Århus deltog Vorrevangskolen, Samsøgade skole, Tranbjerg skole, Skjoldhøjskolen, Engdalsskolen, og fra Odder Skovbakkeskolen. I løbet af projektets tre år har 90 lærere og 1926 elever deltaget i kompetenceløftet i dansk. Dansklærerne står i lære hos teatrets teaterpædagoger, både lærere og elever deltager i kurser på teatret, og lærerne er observatører i deres egen klasse, hvor teaterpædagogerne underviser eleverne. Endelig oplever lærere og elever teaterkunst sammen.
4 2. Ej Blot Til Lysts strategiske og æstetiske mål Det strategiske Bag EBTLs partnerskab gemmer der sig et komplekst projekt med flere strategiske niveauer og interesser. EBTL er i sin oprindelse et tiltag fra Aarhus Teater, der har skullet sikre kontakten til lokalsamfundet ved at gøde jorden for fremtidens publikum. Dette strategiske mål kan anskues som et led i en politisk efterspørgsel efter nye veje til at gøre scenekunsten borgerrelevant og lokalt forankret, hvor EBTL står frem som et godt eksempel på, hvordan en sådan udvikling kan realiseres. Skoleverdenen interesserer sig naturligt nok for samarbejdet af andre strategiske grunde end teatret. Hos de involverede skoler er projektet relevant som model for Den Åbne Skole. Den Åbne Skole har til formål at inddrage omverden, foreninger og kunstog kulturinstitutioner i skoleverdenen, og EBTLs tilbud om at åbne teatret for lærere og elever spiller sig ind i denne kontekst. Det æstetiske Ud over at være et strategisk tiltag, har EBTL også en klar æstetisk målsætning. 2 Betegnelsen æstetiske læreprocesser bygger på en idé om, at verden ikke kun består af urokkelig viden, men af andre former for tankevirksomhed og sansning, som spiller med i erkendelsen af den. Når vi forholder os sanseligt til verden, skaber vi en æstetisk relation til den og kan opleve den æstetisk. Det, som EBTL altså ønsker at fremme med teateræstetiske metoder, er lærerens evne og mod til at anvende øvelser, dialogformer og kropslig praksis, som kan lede eleverne mod en æstetisk indstilling i måden, de møder stoffet og kommunikerer med hinanden. Det betyder også, at der skal skabes andre veje til tekstarbejde end budskabs- og udsagnsorienterede, der ind imellem være stillet i baggrunden mens undren, anelser, fornemmelser og sansninger vil have fortrin.
5 3. Ej Blot Til Lyst 3 og danskundervisningen Overordnet set arbejder EBTL ud fra idéen om, at danskfagets identitet og centrum er sprog / sprog i brug og tekster / tekster i kontekst. At der i projektet arbejdes særskilt med det æstetiske og med det æstetiske udtryk har bl.a. sin begrundelse i fagsynet, der hævder, at netop teaterfaget kan bidrage til elevernes danskfaglige udbytte, sprogligt og tekstligt. Gennem det kvalificerede arbejde med det æstetiske, receptivt såvel som produktivt, er antagelsen at sproget og tekstforståelsen styrkes. 4. Kompetenceudvikling som et mesterlæreforløb 4 1 EBTLs læringsteoretiske inspiration ligger primært i en forestilling om, at læring sker gennem deltagelse i praksisfællesskaber, hvor man tilegner sig et fag/områdes arbejdsformer og kultur. I løbet af EBTLs treårige forløb, er den skelnen, som man kender fra det læringsteoretiske felt mellem læreren som teatermetodist og læreren som teaterdidaktiker blevet mere udpræget, hvilket udtrykker en afklaring og en ambition i partnerskabet om så vidt muligt at stimulere lærerne mod en selvstændig udvikling som didaktikere og medudviklere af projektet. Figur 1 Se Vejledningen til danskfaget
6 5. Ej blot til lysts model Figur 2 Figur 2. Modellen illustrerer hvordan deltagerne, gennem arbejdet og erfaringerne får mulighed for at bevæge sig fra at være perifært placeret i forhold til det konkrete praksisfællesskab (fx tøvende, øvende, forsøgende, afprøvende, imiterende) hen imod en position, hvor man som deltager kan påtage sig flere og flere opgaver på eget initiativ. Her er det hensigten, at dansklærerne skal ruste sig til at inddrage teateræstetiske metoder i undervisningen, og gøre dem til deres egne. 1) Læreren deltager i lærerkursus 1 på Aarhus Teater, hvor der introduceres til samarbejdspræmissen og undervises i den teaterfaglige indgang til danskfaget gennem teoretiske oplæg og praktiske øvelser på gulvet 2) Eleverne forberedes på forløbet af læreren og læser dele af de teatermanuskripter, som indgår i forløbet med klassen 3) Læreren er observatør og står i lære hos teaterpædagogerne, mens eleverne undervises af dem 5 i to dage i hhv. 4 og 6 lektioner. Anden gang foregår undervisningen på teatret, hvor eleverne også introduceres til teaterinstitutionen, scenerne og værkstederne gennem en rundvisning 4) Læreren afprøver selv brug af teatermetoder i danskundervisningen i klassen 5) Læreren tager eleverne med i teatret, hvor klassen ser den forestillingen, de har arbejdet med tekstuddrag fra 6) Lærerne evaluerer det samlede forløb med eleverne 7) Lærerne deltager i lærerkursus 2, de undervises i praksis, og i samarbejde med deres årgangsteam planlægger de, hvor i årsplanen for dansk i det kommende skoleår, teatermetoderne skal bruges 8) Teaterpædagogerne evaluerer forløbet med lærere og skoleledelse 9) Forskeren indhenter spørgeskemaer fra lærerne og samler dem til gruppeinterviews, hvor der reflekteres over kompetenceløftet
7 6. Forskningen Forskningsspørgsmål Forskningen søger overordnet svar på 6 1. Om udvekslingen mellem teater og skole er en virkningsfuld strategi. 2. Hvordan lærernes danskfaglighed udvikles som både praksis og refleksion, og hvad det er for faglige metoder og procedurer, som evt. gør lærerne i stand til at løfte danskfaget på en anden måde, end de plejer. Forskningen bygger på følgende data: Observation af 28 teaterpædagogiske forløb med skoleklasser Observation af 6 lærerkurser Observation af 5 evalueringsmøder med teaterpædagoger, lærere og skoleledere Observation af 1 møde mellem EBTL og skoleledere Spørgeskemabesvarelser fra 20 lærere (1. år) Spørgeskemabesvarelser fra 87 elever fra klasse (1. år) Spørgeskemabesvarelser fra 12 elever fra klasse (1. år) Tre gruppeinterviews med fem til seks elever fra Klasse (1. år) 20 gruppeinterviews med lærere, to til fem i hver gruppe (1., 2.og 3. år) Før og efter undersøgelse med 47 lærere 2016 og Før og efter undersøgelse med Klassetrin. I alt 204 elever Før og efter undersøgelse med indskoling og mellemtrin. I alt 664 elever 2017.
8 7 I løbet af projektets tre år er der lavet 20 gruppeinterviews med lærergrupper på skolerne, og ud fra disse 7. Lærerinterviews interviews er lærernes didaktiske refleksioner analyseret i forhold til de danskfaglige fokusområder: læsning, fremstilling, fortolkning og kommunikation. Desuden åbner lærernes fortællinger i interviewene for følgende temaer: praksis- og læringsfællesskaber samt mesterlære, lærernes didaktiske erobringer, og elevdeltagelse, motivation og trivsel. I denne opsummering præsenteres de konklusioner, som er blevet uddraget gennem interviewene. Konklusion Læsning - Lærerne har fået greb til konkrete kropslige metoder, som styrker elevernes sanselige perception af teksten. - Lærerne har fået indblik i metoder som skaber indlevelse i teksten. - Lærerne har fået erfaring med at undervise praksisnært, som åbner for, at eleverne kan forbinde deres egen krop, selvfornemmelse og viden om verden med det sprog og emne, som teksten leder dem igennem. Konklusion Fremstilling - Lærerne får greb til at strukturere elevernes æstetiske produktionsprocesser og sætte form på fremlæggelser. - Lærerne demonstrerer, at de har erhvervet metoder til at rammesætte elevernes reception og feedback til hinanden. - Lærerne har fået kendskab til udvikling af kropslige og sensoriske evalueringsformer og præsentationer, hvor sprog og kropssprog spiller sammen. Konklusion Fortolkning - Lærerne markerer, at de har erhvervet metoder til at rammesætte elevernes indlevelse i figurer og stemninger i en tekst. - Lærerne har fået erfaringer med at skabe oplevelsesorienteret læsning med indlevelsesforstærkende teatrale virkemidler som lyd, varme, kulde, lys og andre scenografiske materialer. - Lærerne har opnået en vis erfaring med at skabe indlevelse i teksten gennem fiktionskontrakter, og ved at bruge egen krop til at gå foran og lede eleverne ind i en kropslig fortolkning og stemning.
9 Konklusion Kommunikation - Lærernes fortællinger viser, at de har erhvervet metoder, som træner eleverne i et mere bevidst kropssprog, der kan gøre eleverne mere opmærksomme på den ikke-verbale del af kommunikationen med andre. - Lærerne demonsterer udvidet kendskab til levendegørelse af teksten med kropssprog og stemme. - Lærerne viser forståelse for, hvordan der kan skabes sammenhæng mellem den mundtlige formidling af teksten og det, der står mellem linjerne i underteksten. Konklusion Praksis- og læringsfællesskaber samt mesterlære - Lærernes observation og deltagelse i teaterpædagogernes professionelle forløb giver dem tillid til at eksperimentere med kropssproglige og indlevelsesorienterede metoder i deres danskfaglige praksis. - Lærerne får viden om og fokus på, hvordan de kan arbejde med både elevernes og deres eget kropssprog. - Vekselvirkningen mellem praksisnær mesterlære og observatørrollen under elevforløbene hjælper lærerne til at bruge dømmekraft i processen og blive reflekterende praktikere. - EBTLs måde at strukturere læreres og elevers læring i et praksisfællesskab udgør en god læringsmæssig økonomi, hvor eleverne også kan bidrage til lærernes læring.
10 Konklusion Lærernes didaktiske erobringer - Hos lærerne spores generelt et stort læringsmæssigt engagement i den teaterfaglige didaktik. - En væsentlig oplevelse for flere lærere er, at elevernes træning i at være publikum kan overføres fra teatret til klasseværelset. - Flere lærere eksperimenterer med at overføre teaterdaktikken til andre fag. - Flere lærere har erfaret, at teaterfaget også indeholder didaktiske greb til inklusion. - Lærerkursernes måde at overdrage viden om praksis og samtidig rammesætte lærernes konkrete planlægning, så teaterfagligheden forankres i deres fremtidige undervisning, synes at være en afgørende faktor for lærernes didaktiske erobringer. - Læring i årgangsteams viser sig at optimere lærernes mulighed for at forankre teaterfagligheden i dansk. Konklusion Elevdeltagelse, motivation og trivsel - Lærerne får greb til at opstille spilleregler for, hvordan man agerer i et fællesskab og løser opgaver sammen. - Lærerne oplever forskydninger i elevernes sædvanlige rollefordelinger. - Lærerne får redskaber til at inkludere sprogligt svage elever og kan give dem legitimitet til at deltage i danskfaget.
11 8. Opsummering Succeskriterier Det primære succeskriterium for EBTL var at skabe et danskfagligt kompetenceløft, som ville ruste lærere til at undervise i krop og drama i danskfaget. Et sekundært succeskriterium var publikumsudvikling gennem en kvalificering af elevernes møde med den professionelle scenekunst. Udfordringer Hovedudfordringen har været at få skabt en klar forventningsstruktur om et forpligtende partnerskab hos de deltagende skoler, og fra skoleledelsens side at få frigivet tid og ressourcer til at lærerne kan eksperimentere og udvikle sig i et læringsfællesskab med kollegaer og elever på skolen. En anden udfordring har været at få lærerne til at påtage sig opgaven i at undervise i krop og drama i faget dansk. Denne gerning skulle knækkes for at bane vej for en mere selvstændig lærende, refleksiv og approprierende position. Strategier En overordnet strategi for EBTL har været at lade lærere og elever stå i lære hos teatret sammen. Først gennem lærernes deltagelse i to omfattende kursusdage, dernæst med lærerne som observatører til 8 det elevforløb, som gennemførtes med deres egen klasse, så ved at lade lærerne prøve kræfter med de nye metoder i klassen, og endelig gennem selve teateroplevelsen på Aarhus Teater.
12 9 De deltagende lærere viser sig generelt som handlingsorienterede, og teatrets tilbud skal være 9. Vurderinger Relevans omsætteligt i praksis, hvis det skal være meningsfuldt for lærerne at bruge tid og energi på det. Derfor er det en stor fordel, at forløbet lægger sig tæt op ad lærernes umiddelbare horisont og støtter deres oplevelse af relevans, samtidig med at det tilbyder dem en anderledes tilgang til den faglige praksis. Læringsmålsorientering Læringsmål knyttet til danskfagets fire fokusområder læsning, fremstilling, fortolkning og kommunikation er helt centrale for elevforløbene, og lærernes didaktiske observationer, refleksioner og fortællinger om deres praksis, vidner om, at de generelt bliver i stand til at overføre teaterdidaktiske greb til alle disse fire områder. Elevernes danskfaglige udvikling Også elevernes viden og færdigheder udvikler sig gennem EBTL inden for samtlige danskfaglige kompetenceområder. Konkret stimulerer den teaterfaglige tilgang til tekstarbejde elevernes læseforståelse og læseengagement. Deres viden om at formgive præsentationer udvikles gennem små produktioner og visninger for et publikum. Elevernes forståelse af personkarakteristik udvides generelt og nuanceres gennem arbejdet med de teaterfaglige indlevelsesmetoder. Kommunikative færdigheder og forståelsen af handlende mundtlighed, hvor det at agere kropsligt og gestisk betragtes som en del af mundtligheden, udvikles. Dannelsespotentiale Forskningen ser et dannelsesmæssigt potentiale i EBTL. Mange af de deltagende klasser er sammensat af elever med forskellig etnisk baggrund, og gennem teaterpædagogikken får eleverne erfaring med at agere i forskellige roller og positioner i et fællesskab. Dette træner dem i at række ud over sig selv, og der ses følgelig mange tegn på, at elevgruppernes trivsel øges mod mere inkluderende og velkommunikerende fællesskaber.
13 Kombination af kropsliggørelse og sprogliggørelse Løbende har projektledelsen og teaterpædagogerne arbejdet på at finde en didaktisk form, hvor fokusset på læringsmål ikke kommer til at overskygge det særlige, som den kunstfaglige tilgang er. Det er vurderingen, at teaterpædagogerne og projektlederen er nået langt i forhold til at kombinere kropsliggørelse og sprogliggørelse, og at skabe rammer, som vejleder deltagerne i at stille sig åbne i mødet med andethed. Model for Åben Skole Vurderingen er, at EBTL er kommet langt i udviklingen af en model, som man med fordel vil kunne generalisere og bruge i andre lignende samarbejder mellem skoler og kunstinstitutioner i regi af Den Åbne Skole. EBTLs model forpligter lærerne på ret umiddelbart at bruge det, de lærer, hvilket har været et middel til at gøre dem lærende. Det er en væsentlig gevinst, at der skabes en strukturel forventning til lærere og skoleledelse om, at lærerne ikke er kursister og metodikere men projektdeltagende praktikere og didaktikere. Strukturen signalerer også, at lærerne ikke forventes at udvikle deres undervisningspraksis alene men sammen med kolleger. Tænkningen bag EBTL er løbende blevet skærpet og procedurerne hele tiden klarere rettet mod lærernes læring og en praksisforankring af denne. Mere end et kompetenceløft Projektets balance mellem målstyring og målfrihed er løbende blevet finjusteret, og EBTL har i denne proces bevæget sig ud over den oprindelige idé om et kompetenceløft. Den reviderede model for projektet fordrer mere end viden om og kendskab til teaterpædagogiske metoder; den stiller forventninger til de deltagende læreres engagement og vilje til praksisudvikling, og på baggrund af lærernes tilkendegivelser må vi konkludere, at de generelt udviser selvstændighed og kreativitet i deres tilgang til målene for krop og drama. De positive effektmålinger af elevers og læreres læring, som er foretaget gennem lærerinterviews og før og efter undersøgelser i 2016 og 2017 viser, at EBTL har en høj læringsmæssig indflydelse på såvel lærere som elever. Konklusionen er, at udvekslingen mellem teater og skole har vist sig som særdeles virkningsfuld.
14 10. Anbefalinger Systematisk teaterpædagogisk indsats Den systematiske indsats i et fastlagt program har en positiv effekt på: Lærernes tillid til projektet, deres engagement og deraf følgende kompetenceudvikling Elevernes læring og medvirkende indsats i projektet Projektets forankring på skolerne Trivsel i klassen Inklusion På baggrund af EBTLs resultater, kan følgende anbefales for fremtidige samarbejder mellem teater og skole: 1) At lærere og elever lærer sammen, fordi det giver dem fælles viden om teaterpraksis og lader dem dele ansvaret for at tage praksissen med ind i skolen. 2) At der stilles anvendelsesorienteret materiale til rådighed, der systematisk viser, hvad forskellige øvelser kan, hvilke læringsmål, de er rettet mod og hvordan læreren selv kan sammensætte forløb. 3) At lærerne gennem EBTL erfarer metoderne på egen krop, hvilket øger deres viden 10 og giver dem mod til at overvinde eventuelle barrierer i forhold til at indtage krop og drama i danskundervisningen. 4) At de nye metoder formidles af teaterpædagoger som har professionel tilgang og erfaring med både kunstinstitutionen og folkeskolen. Dette sikrer forløbets kvalitet. 5) At lærere og elever har deres gang på teatret, hvilket giver dem ejerskab til kunstinstitutionen.
15 NARNIA, Aarhus Teater Hent hele forskningsrapporten på
16
Ej blot til lyst på Aarhus Teater
Ej blot til lyst på Aarhus Teater Delrapport maj 2017 Ida Krøgholt Indholdsfortegnelse Forord... 3 Ej Blot Til Lyst s formål... 4 Projektets rammer... 5 Fokus på danskfag og dannelse... 6 Forskningens
Læs mereSkolen i lære på teatret Mod krop og drama i danskfaget
Skolen i lære på teatret Mod krop og drama i danskfaget Ida Krøgholt, Aarhus Universitet Ej Blot Til Lyst, April 2018 Forskningsrapport Støttet af A.P. Møllers folkeskoledonation Indholdsfortegnelse Forord...
Læs mereProjektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer.
Ishøj Kommune Juli 2014 Flere Lille og Store Nørder i Ishøj Projektbeskrivelse Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer. Projektet
Læs mereEJ BLOT TIL LYST. Lærermateriale klasse til Narnia Efterår/vinter 2017/18 AARHUS TEATER
EJ BLOT TIL LYST Lærermateriale 2. -- 6. klasse til Narnia Efterår/vinter 2017/18 AARHUS TEATER Ej blot til lyst er støttet af A.P. Møller Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal S. 2
Læs mered dansk 6. klasse, kapitel 2: Læs en roman Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være
Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Afkodning (Fase 1) Eleven kan læse ukendte ord ved umiddelbar genkendelse af de mest almindelige orddele / Eleven har viden om morfemer i danske
Læs mereFAG. RYGSæK. DEn UNDERVISNINGSMATERIALE relationer og identitet In Real Life. Dansk FAABORG-MIDTFYNS KULTURELLE RYGSÆK DEN KULTURELLE RYGSÆK
DEN KULTURELLE RYGSÆK sikrer børn og unge inspirerende møder med kunst og kulturarv giver børn og unge mulighed for at lære kulturens sprog giver børn og unge flere erfaringer med æstetiske og innovative
Læs mereOpdateret maj Læseplan for valgfaget drama
Læseplan for valgfaget drama Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7./8./9. klassetrin 4 Dramaproduktion 4 Dramaanalyse 5 Indledning Faget drama som valgfag er etårigt og kan placeres i 7./8./9. klasse.
Læs mereLæseplan for valgfaget drama
Læseplan for valgfaget drama Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7./8./9. klassetrin 4 Dramaproduktion 4 Dramaanalyse 5 Indledning Faget drama som valgfag er etårigt og kan placeres i 7./8./9. klasse.
Læs mereFælles rammebeskrivelse for faget Dansk
Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag
Læs mereUdviklingsplan 2017/18 Sdr. Omme Skole
Udviklingsplan 2017/18 Sdr. Omme Skole Udviklingsplan 2017/18 tager sit afsæt i Billund Kommunes skolepolitik. Samtidig bygger udviklingsplanen videre på udviklingsplanen fra skoleåret 2016/17. Strategiske
Læs mereFAG. RYGSæK. DEn UNDERVISNINGSMATERIALE relationer og identitet In Real Life. Dansk FAABORG-MIDTFYNS KULTURELLE RYGSÆK DEN KULTURELLE RYGSÆK
DEN KULTURELLE RYGSÆK sikrer børn og unge inspirerende møder med kunst og kulturarv giver børn og unge mulighed for at lære kulturens sprog giver børn og unge flere erfaringer med æstetiske og innovative
Læs merePersonlig formidling med krop og stemme
Personlig formidling med krop og stemme Personlig formidling med krop og stemme Stå frem med gennemslagskraft, sikkerhed og overskud Styrk din præsentationsteknik med større gennemslagskraft Sæt fokus
Læs mereKrop & Kompetencer Information om kompetenceløftet
Krop & Kompetencer Information om kompetenceløftet Krop & Kompetencer Krop & Kompetencer er et tilbud om kompetenceløft primært til lærere og pædagoger. Kompetenceløftet bidrager til at styrke børns læring,
Læs mereProjektledere: Skoleleder, Claus Grubak, og pædagogisk leder, Kamma Svensson
Projekttitel Skole Projektleder og projektdeltagere Håndværk og design - nyt fag med ny didaktik Skolen ved Bülowsvej Projektledere: Skoleleder, Claus Grubak, og pædagogisk leder, Kamma Svensson Ekstern
Læs mereLæringssamtaler kilden til øget læring og trivsel
Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel 1 Denne projektbeskrivelse uddyber den korte version indenfor følgende elementer: 1. Aalborg kommunes forberedelsesfase 2. Aalborg kommunes formål med
Læs mereForord. og fritidstilbud.
0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så
Læs mereInstitutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO
Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet
Læs mereKompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune
Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategien skal sammen med læreres
Læs mereLedelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning
Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning Leon Dalgas Jensen Lektor, ph.d. Program for Læring og Didaktik Professionshøjskolen UCC, Videreuddannelsen Fælles Mål 2014 indebærer: Der skal undervises
Læs mereMadkamp 2018/2019 Brug knolden
Madkamp 2018/2019 Brug knolden Madkamps baggrund og didaktiske tilgang v/ Majbritt Pless, lektor Læreruddannelsen på Fyn Madkamp projekter I: 2013-2016 II: 2016-2019? Sandsynligvis sidste DM i madkundskab
Læs mereUDDANNELSESPLAN FOR STORE HEDDINGE SKOLE. Kontaktoplysninger side 2. Præsentation af Store Heddinge Skole side 3
Indholdsfortegnelse Kontaktoplysninger side 2 Præsentation af Store Heddinge Skole side 3 Indskolingen side 3 Mellemtrinnet side 3 Udskolingen side 3 Naturligvis side 3 Indsatsområder side 4 Praksissamarbejde
Læs mereFAG. RYGSæK. DEn UNDERVISNINGSMATERIALE relationer og identitet In Real Life. Dansk FAABORG-MIDTFYNS KULTURELLE RYGSÆK DEN KULTURELLE RYGSÆK
DEN KULTURELLE RYGSÆK sikrer børn og unge inspirerende møder med kunst og kulturarv giver børn og unge mulighed for at lære kulturens sprog giver børn og unge flere erfaringer med æstetiske og innovative
Læs mereEkspert i Undervisning
Ekspert i Undervisning En kort sammenskrivning af konklusioner og anbefalinger fra: Rapport over det andet år i et forsknings og udviklingsprojekt vedrørende samspillet mellem teori og praksis i læreruddannelsen(2.
Læs mereFælles pædagogisk og didaktisk grundlag
Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Nysgerrighed, sammenhæng og udfordring Vi arbejder i et forpligtende fællesskab. Elevernes nysgerrighed aktiveres for at vække og nære den faglige stolthed. Nysgerrighed
Læs mereForsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet
Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale om projektet 1 Et styrket fokus på børns læring gennem trygge og stimulerende læringsmiljøer I dette informationsbrev
Læs mereFørste del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb
Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb I maj måned 2008 tog jeg kontakt til uddannelsesinstitutionen Professionshøjskolen University College Nordjylland med et ønske om at gennemføre et to måneders
Læs mereLæreplan Identitet og medborgerskab
Læreplan Identitet og medborgerskab 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Identitet og medborgerskab er et dannelsesfag. Faget giver eleverne kompetencer til selvstændigt, at kunne medvirke som aktive medborgere
Læs mereStyrk din præsentation med krop og stemme
Styrk din præsentation med krop og stemme Præsentationsteknik med større gennemslagskraft Kropssprog: Brug din krop og stemme til bedre præsentationer Sæt fokus på din personlige fremtræden, og bliv bevidst
Læs mereUDKAST. Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 30. maj 2018
UDKAST Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og 30. maj 2018 Fra politiske mål til indsatser - hvor kommer vi fra? Nationale mål: Ny styrket læreplan: 2 landsdækkende læringsmål for
Læs mereDogmer for Ny Nordisk Skole (0-18 år)
10. Marts 2014 Dogmer for Ny Nordisk Skole (0-18 år) Vi kan selv, og vi skal selv: Handling frem for ord. Vi vil være ambitiøse: Vi vil sætte krævende mål og bruge dem. Alle børn og unge skal mødes med
Læs mereProjektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows
Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows Aabenraa Kommune har i foråret 2015 besluttet strategi til implementering af folkeskolereformen med overskriften Alle børn skal blive så dygtige, de kan.
Læs mereSEGREGEREDE TILBUD I HORSENS KOMMUNE INDHOLD. Fælles læring stærkere resultater UDDANNELSE OG ARBEJDSMARKED. Dato: xx.xx.2017
Dato: xx.xx.2017 INDHOLD Faglig standard for segregerede tilbud i Horsens Kommune/ maj 2017 2 Introduktion til den faglig standard for segregerede tilbud 2 Formål 2 Baggrund 2 1. Udmøntning af et fælles
Læs mereLæseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål
Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle
Læs mereVeje til en stærk vejledningskultur. v. Winnie Henriksen, Læringskonsulent
Veje til en stærk vejledningskultur v. Winnie Henriksen, Læringskonsulent Mål med oplægget I reflekterer over og får værdifulde drøftelser om følgende spørgsmål: 1. Hvad er god vejledning? 2. Hvad ledelsens,
Læs merePædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019
Pædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019 Den pædagogiske læreplan udgør rammen og den fælles retning for vores pædagogiske arbejde med børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Læreplanen
Læs mereKompetencemål for Engelsk, klassetrin
Kompetencemål for Engelsk, 4.-10. klassetrin Engelsk omhandler sproglige og interkulturelle kompetencer, læreprocesser samt fagdidaktisk og personlig udvikling i et dansk, flerkulturelt og internationalt
Læs mereUndervisningsplan for faget drama
Formål for faget drama Formålet med undervisningen i drama er at udvikle elevernes lyst til og færdighed i at bruge drama som udtryksmiddel og fremme deres indsigt i og glæde ved teatrets særlige kommunikationsform.
Læs mereSystemisk leder- og konsulentuddannelse
Hold 45, København, 2016-2017 I særklasse den bedste lederuddannelse i mit meget lange lederliv. Mine møder er blevet langt mere effektive, og jeg har fået skærpet mine strategiske kompetencer. (Anker
Læs mereDe pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014
Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske
Læs mereI faget kunst inddrager vi, udover billedkunst som sådan også noget håndarbejde og sløjd.
Formål med faget kunst/kunstnerisk udfoldelse Formålet med faget Kunst er at eleverne bliver i stand til at genkende og bruge skaberkraften i sig selv. At de ved hjælp af viden om forskellige kunstarter
Læs mereLæsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år
Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.
Læs mereSøgårdsskolens målgruppe er bred og rummer elever med særlige behov, hvor elevernes ressourcer og udfordringer kommer til udtryk på forskellig vis.
UDDANNELSESPLAN 1. Søgårdsskolen som uddannelsessted Søgårdsskolen er Gentofte kommunes specialskole for elever med særlige behov. Søgårdsskolen har nuværende 152 elever, hvoraf de 11 elever går i kompetencecenteret
Læs mereArtfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser
Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske
Læs mereViden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.
Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse
Læs mereDen pædagogiske læreplan
Gør tanke til handling VIA University College Den pædagogiske læreplan BUPL Storkøbenhavn Den 24.05..2018 1 Tidlige indsatser er vigtige 06-06-2018 2 Fokus Fra aktiviteter til evaluering af og læringsmiljøet
Læs mereACTIVE LIVING STRATEGI. Strategi for læring i Børn & Kultur
ACTIVE LIVING STRATEGI Strategi for læring i Børn & Kultur STRATEGI FOR LÆRING 2 Januar 2016 Forord I Esbjerg Kommune har vi fokus på børn og unges læring. Vi ønsker, at vores børn og unge skal indgå i
Læs mereUd med indskolingen -oplæg om udeskole
Ud med indskolingen -oplæg om udeskole Hvordan defineres udeskole Hvad kræver det af lærerne og pædagogerne Hvordan arbejder vi med udeskole Eksempler/billeder fra egen praksis En lille ide øvelse Forskellige
Læs mereTeambaseret kompetenceudvikling i praksis
Teambaseret kompetenceudvikling i praksis Marianne Georgsen, VIA Marianne Georgsen, VIA Projektleder for demonstrationsskoleprojektet ITfagdidaktik og lærerkompetencer i organisatorisk perspektiv Mv. Hvad
Læs mereVi stiller krav til elever og kursister. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag
Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag EUC Sjælland har udarbejdet et fælles pædagogisk og didaktisk grundlag. Her viser vi hvad skolen forstår ved god undervisning, og hvordan vi understøtter læring
Læs merePædagogiske læringsmiljøer, evalueringskultur. der skaber en meningsfuld
Pædagogiske læringsmiljøer, der skaber en meningsfuld evalueringskultur Peter Rod, partner, Blichfeldt & Rod og Charlotte Wiitanen, dagtilbudsleder, Lyngby-Taarbæk Kommune Evalueringskultur Loven siger:
Læs mereFolkeskolereformen. Folkeskolereformen erfaringer efter år 1 Hvad har vi lært og hvordan tænkes år 2?
Folkeskolereformen ÅR 2 Folkeskolereformen erfaringer efter år 1 Hvad har vi lært og hvordan tænkes år 2? Folkeskolereformen trådte i kraft i august 2014. Ét år er gået, og vi vil i dette nyhedsbrev give
Læs mereUddannelsesplan for praktikstuderende på Køge Lille Skole
En skole for livet Uddannelsesplan for praktikstuderende på Køge Lille Skole Uddannelsesplanen giver en kort beskrivelse af, hvordan vi på KLS arbejder med at uddanne den lærerstuderende. Se BEK nr 593
Læs mereOplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 20. juni 2018
Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og 20. juni 2018 Fra politiske mål til indsatser - hvor kommer vi fra? Nationale mål: Ny styrket læreplan: 2 landsdækkende læringsmål for hvert
Læs merePedersborg Skoles uddannelsesplan
Pedersborg Skoles uddannelsesplan Præsentation af praktikskolen Pedersborg Skole er en 2-3-sporet folkeskole med ca. 500 elever fordelt i klasser fra børnehaveklasse til 9. klasse. Til skolen er der knyttet
Læs mereUddannelsesplan Langelands Efteskole
Uddannelsesplan Langelands Efteskole 1. Skolen som uddannelsessted Langelands Efterskole er en uafhængig selvejende undervisningsinstitution. Institutionens formål er at drive en fri og uafhængig efterskole
Læs mereFælles Mål. Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål.
Fælles Mål Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål. www.emu.dk Side 1 Nationale mål for Folkeskolereformen 1) Folkeskolen
Læs mereStyrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger. Anne Kjær Olsen, uddannelseschef
Styrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger Anne Kjær Olsen, uddannelseschef Oplæg BUPL Storkøbenhavn 26. oktober 2017 Det pædagogiske grundlag og den nye læreplan i highlights Læringsmål Læringsmiljø
Læs mereVIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning
VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler og
Læs mereUDDANNELSESPLAN Peder Lykke Skolen. Skoleåret 2016/17
UDDANNELSESPLAN Peder Lykke Skolen Skoleåret 2016/17 Uddannelsesplaner for praktiksamarbejde Praktiske oplysninger Praktikansvarlig: Ole Mørk Olmoer@buf.kk.dk Praktikkoordinator: Pia Linder Petersen ppbella07@yahoo.dk
Læs mereForandringsmodel Strategi for implementering af folkeskolereformen på Genner Skole Skole og Undervisning december 2016
Forandringsmodel Strategi for implementering af folkeskolereformen på Genner Skole 2015-2020 Skole og Undervisning december 2016 Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020 Alle elever i Aabenraa
Læs mereSkabelon for fagbilag
Skabelon for fagbilag 1. Identitet og formål 1.1 Identitet 1.2 Formål 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1 Faglige mål Undervisningen på introducerende niveau tilrettelægges med udgangspunkt i elevens
Læs mereHåndværk og design KiU modul 2
Håndværk og design KiU modul 2 Modultype, sæt kryds: Basis, nationalt udarb.: Modulomfang: 10 ECTS Basis, lokalt udarb.: Særligt tilrettelagt modul X Modulbetegnelse (navn): Modul 2. Kompetencer i håndværk
Læs mereProjektbeskrivelse. Læs & Lær
Projektbeskrivelse Revideret april 2012 Læs & Lær Læs & Lær er Børn og Unges indsats for faglig læsning og skrivning på mellemtrin og i udskoling. Læs & Lær er en af 23 indsatser i Aarhus Kommunes handlingsplan
Læs mereLEG PÅ STREG UNDERVISNINGS- MANUAL
LEG PÅ STREG UNDERVISNINGS- MANUAL - Legende aktiviteter i en fagdidaktisk undervisning Materialet er udviklet af Kræftens Bekæmpelse, Forebyggelse & Oplysning, Fysisk Aktivitet & kost i samarbejde med
Læs mereUddannelsesplan for lærerstuderende Mørke Skole, 2.årgang ( )
Uddannelsesplan for lærerstuderende Mørke Skole, 2.årgang (2014-15) Kultur og særkende som uddannelsessted Mørke Skole er en fuldt udbygget distriktsskole, beliggende i Mørke by, Syddjurs Kommune. Skolen
Læs mereFagbilag Omsorg og Sundhed
Fagbilag Omsorg og Sundhed 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Det faglige tema omfatter elementer fra beskæftigelsesområder, der relaterer til omsorg, sundhed og pædagogik. Der arbejdes med omsorgs-
Læs mereFra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet
FAGBESKRIVELSE Praktik Bilag 1 Praktik Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet Fagets identitet Faget praktik har en grundlæggende betydning
Læs mereFormål og undervisningsplan for faget drama på Davidskolen.
Formål og undervisningsplan for faget drama på Davidskolen. Februar 2010 UHL og JWK 1 Formål for faget drama Undervisningen i drama på Davidskolen bygger på skolens kristne værdigrundlag. Formålet med
Læs mereKvalitet i dansk og matematik. Invitation til deltagelse i forskningsprojekt
Kvalitet i dansk og matematik Invitation til deltagelse i forskningsprojekt Om projektet Kvalitet i dansk og matematik (KiDM) er et nyt stort forskningsprojekt, som vil afprøve, om en undersøgende didaktisk
Læs mereTeamsamarbejde på erhvervsuddannelserne
www.eva.dk Teamsamarbejde på erhvervsuddannelserne HR-temadag 6. februar 2017 Camilla Hutters, område chef, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Hvad er EVAs opgave? EVA s formål er at udforske og udvikle
Læs mereKompetenceområde 3: Pædagogens praksis Området retter sig mod deltagelse i pædagogisk praksis inden for det pædagogiske arbejdsområde.
Uddannelsesplan for Modul 4 - Praktikperiode 1 Institutionens navn: Praktikstedet skal jf. Bek. Nr 211 af 6.3.2014 9 stk. 2 udfærdige Uddannelsesplan for de praktikperioder, praktikstedet kan modtage studerende.
Læs mereDiplomuddannelse er ikke en privat sag
Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,
Læs mereForskellige typer af mål Mål for omfanget af observation. Eksempel
Forskellige typer af mål Mål for omfanget af observation og feedback Eksempel Målet er, at alle undervisere i løbet af dette skoleår modtager en leders eller en vejleders observation i undervisningen og
Læs mere6. Resultat Elevernes digitale egenproduktion kvalificerer elevernes faglige læreprocesser og læringsresultater
6. Resultat Elevernes digitale egenproduktion kvalificerer elevernes faglige læreprocesser og læringsresultater Når lærerne udarbejder didaktiske rammer hvor eleverne arbejder selvstændigt i inden for
Læs mereLivets Skole Skolen for livet. e 3. Thøger Johnsen
Livets Skole Skolen for livet e 3 Thøger Johnsen 1 Prolog: Der mangler ofte en umiddelbar og spontan røst i vores hæsblæsende samfund. En røst i stil med den lille dreng i H.C. Andersens eventyr om "Kejserens
Læs mereGreve Kommunes skolepolitik
Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken
Læs mereTemaaften om status og udvikling
Temaaften om status og udvikling 17.00 18.30 1. Velkomst og indledning 2. Status - Planlægning af kommende skoleår - Elevernes skoledag - Medarbejdernes arbejdsdag - Nyt år og ny bygning -> 2016 4. Skoleudvikling
Læs mereVærkstedsbeskrivelse Omsorg & Pædagogik
Værkstedsbeskrivelse Omsorg & Pædagogik Formål, kompetencemål og undervisningsmetoder Formålet med arbejdet på Omsorg & Pædagogik er at arbejde for en afklaring af elevernes fremtidige uddannelsesmuligheder,
Læs mereMunkekærskolens uddannelsesplan
SOLRØD KOMMUNE MUNKEKÆRSKOLEN Munkekærskolens uddannelsesplan Munkekærskolen - altid på vej! Munkekærskolens grundoplysninger Munkekærskolen Tjørnholmvej 10, 2680 Solrød Strand Tlf. 56182600 E-mail: munkekaerskolen@solrod.dk
Læs mereSkolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016
Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 National baggrund for Dragør Kommunes skolepolitik Vision Mål for Dragør skolevæsen Prioriteter for skolevæsenet Lokal sammenhængskraft
Læs mereKODEKS FOR GOD UNDERVISNING
KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler
Læs mereIdræt omhandler kroppens og bevægelsens tværvidenskabelige betydning for det enkelte menneskes udvikling og læring.
Idræt Idræt omhandler kroppens og bevægelsens tværvidenskabelige betydning for det enkelte menneskes udvikling og læring. Indhold Kompetenceområder... 1 Modul 1: Idrætsfagets basis, kultur og værdier...
Læs mereForslag til kompetenceudvikling af undervisere (Bilag 5) Indhold:
Forslag til kompetenceudvikling af undervisere (Bilag 5) Når udfordringen i læreruddannelsen er at udvikle en mere ambitiøs studiekultur (jf. Evaluering af Læreruddannelsen, dec. 2018) anbefaler arbejdsgruppen,
Læs mereBilag 4: Professionsbachelorprojektet
Bilag 4: Professionsbachelorprojektet (Lokal modulbeskrivelse for BA-modulet på 8. semester er under udarbejdelse) BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge
Læs mereDe pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014
Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske
Læs mereAktionslæring som metode
Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program
Læs mereFagbilag Miljø og genbrug
Fagbilag Miljø og genbrug 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Det faglige tema omfatter elementer fra beskæftigelsesområder, som relaterer til miljø og genbrug. Der arbejdes med et eksemplarisk afgrænset
Læs mereEt fagligt løft af folkeskolen
Forenklede Fælles Mål - Rammen for digitale læremidler Et fagligt løft af folkeskolen Informationsmøde om udviklingspuljen for digitale læremidler, Kbh, 29. september 2015 Ved chefkonsulent Helene Hoff,
Læs mereUndersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne
Projektbeskrivelse Undersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne Undervisningsministeriet har bedt Danmarks Evalueringsinstitut
Læs mereEfteruddannelsestilbud
Efteruddannelsestilbud GLOBALE GYMNASIERS 2015/2016 Interkulturel kommunikation sprog og medier Ved deltagelse af 10 hold à to lærere og to elever er prisen pr. hold 40.000 kr. Over tre adskilte kursusdage
Læs mereOplæg om den styrkede pædagogiske læreplan V. Christina Barfoed-Høj, kontorchef i Kontor for dagtilbud
Oplæg om den styrkede pædagogiske læreplan V. Christina Barfoed-Høj, kontorchef i Kontor for dagtilbud 1 OPLÆG OM DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN Baggrund for den styrkede pædagogiske læreplan Indhold
Læs mereÅben Skole - kunst, kultur og musik. Skoleafdelingen
Skoleafdelingen Åben Skole - kunst, kultur og musik I denne folder kan du læse om fire gratis og obligatoriske åben skole undervisningsforløb til folkeskolerne i Hillerød Kommune. Forløbene har særligt
Læs mereÅben Skole 2018/19 - kunst, kultur og musik
Skoleafdelingen Åben Skole 2018/19 - kunst, kultur og musik I denne folder kan du læse om fire gratis og obligatoriske åben skole undervisningsforløb til folkeskolerne i Hillerød Kommune. Forløbene har
Læs mereDansk årsplan 16/17 KK
Dansk årsplan 16/17 KK Årsplanen er udarbejdet ud fra Fælles Mål for faget dansk 10, som overordnet indeholder følgende kompetenceområder og kompetencemål: Kompetenceområde Kompetencemål Læsning Eleven
Læs mereUddannelsesplan for lærerstuderende på Trekronerskolen
Uddannelsesplan for lærerstuderende på Trekronerskolen Trekronerskolen er fast praktikskole for lærerstuderende fra UCSJ. Der er ofte mange studerende på skolen, og her er mange praktiklærere, som gerne
Læs mereLÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART
LÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART OM LÆR MED FAMILIEN Lær med Familien er en metode, der bygger bro mellem skole og hjem. Den består af en række
Læs mereOrganisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS. Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen
Organisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen Læringsmål At inspirere og motivere til at bruge vejledere til
Læs mereKompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen
Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen Linjefagsstrategi 2014 2020 Hovedfokus i forbindelse med Vordingborg Kommunes kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 ligger i, at
Læs mereProcesvejledning. - til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan
- til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan Til at understøtte arbejdet med at realisere det pædagogiske grundlag og den styrkede pædagogiske læreplan i dagtilbuddene i Aarhus Kommune Indledning
Læs mereFælles Mål og arbejdet med læringsmål i den åbne skole
Fælles Mål og arbejdet med læringsmål i den åbne skole Baggrund Fælles Måls opbygning Målorienteret undervisning: Om arbejdet med læringsmål Side 1 Nationale mål for Folkeskolereformen 1) Folkeskolen skal
Læs mere