Krop & Kompetencer Information om kompetenceløftet

Transkript

1 Krop & Kompetencer Information om kompetenceløftet

2 Krop & Kompetencer Krop & Kompetencer er et tilbud om kompetenceløft primært til lærere og pædagoger. Kompetenceløftet bidrager til at styrke børns læring, trivsel og sundhed gennem mere samt bedre idræt og bevægelse med høj kvalitet såvel fagligt som didaktisk. Krop & Kompetencer er et samarbejde mellem fire organisationer: DGI, Danmarks Idrætsforbund, Dansk Skoleidræt og VIA University College med hver deres kerneområder. Således er idrætten, skolekendskabet, foreningerne samt det pædagogiske og didaktiske inkl. den formelle uddannelseskompetence repræsenteret. Ved at udvikle et koncept, hvor alle fire organisationer bidrager med netop deres kerneområder, er det lykkedes at sammensætte et unikt forløb. Kompetenceløftet gælder alle reformens vinkler på mere idræt, motion og bevægelse i skoledagen såvel idrætsfaget, bevægelse i den understøttende undervisning, bevægelse i fagene samt de lokale foreningers medvirken i den åbne skole. Projektet forankres via et kommunalt forløb og involvering af skoleledelserne. Kompetenceløftet kommer således hele vejen rundt fra skoleforvaltningen, skoleledelsen over lærere og pædagoger til de foreningsfrivillige. Krop & Kompetencer er fyrtårnsprojekt med de fem kommuner; Aalborg, Herning, Ringkøbing Skjern, Frederikssund og Slagelse. Erfaringerne herfra skal danne baggrund for en senere national udrulning. Krop & Kompetencer er støttet af A.P. Møller Fonden. Langtidsholdbar viden, implementering og forankring Krop & kompetencer er mere end et inspirationskursus. Frem for alt skal kompetenceløftet nemlig bidrage til at udvikle og implementere en bevægelseskultur tilpasset den enkelte skole, og give idrætsfaget et varigt løft. Kompetenceløftet tager udgangspunkt i lærernes og pædagogernes erfaringer med bevægelse. De får redskaber til at udforme en bevægelsesdidaktik med afsæt i deres professionelle tilgang til undervisning og læring, og der bygges videre på deres didaktiske tilgange. Der fokuseres på målstyring af bevægelses- og læringsaktiviteter. Idrætslærernes faglige niveau hæves gennem øget idrætsfaglig viden og didaktiske kompetencer. Det betyder, at kvaliteten og sammenhængen i idrætsfaget højnes ud fra de nye Fælles, så faget i endnu højere grad sikrer børnenes læring samt fysiske og kropslige udvikling. Idrætslærere uden linjefag/undervisningsfag får muligheden for at blive formelt opkvalificeret gennem forløbet Undervisningsfag. De lokale foreninger får tilbud om et kursus, der giver trænere og foreningsledere de nødvendige kompetencer til at kunne indgå i et samarbejde med skolen, samt hjælper til at afklare, på hvilke områder de kan se sig selv og deres forening bidrage i forhold til skolen. For at sikre forankringen af kompetenceløftet involveres skoleledelserne som nævnt i et selvstændigt forløb på tværs af de deltagende skoler i kommunen.

3

4 Præsentation af de enkelte forløb Kommunalt forløb At sikre en lokal forankring og skabe ejerskab til projektet blandt kommunens skoler og foreninger. At formulere en eller flere modeller for, hvordan man kan arbejde med den åbne skole i kommunen. At medvirke til etablering af tætte netværk mellem ledelserne på de deltagende skoler. Det kommunale forløb består af en række møder mellem en lokal projektkonsulent fra projektet, den kommunale forvaltning og skoleledelsen med henblik på at designe en kommunemodel, herunder koordinering af fælles forløb på tværs af skoler. Det kommunale forløb indeholder desuden et stormøde med relevante foreninger, som kan deltage i kompetenceudviklingsforløbet Den Åbne Skole. gruppe Hver kommune har udpeget en kommunal tovholder, som arbejder tæt sammen med den lokale projektkonsulent fra Krop og Kompetencer. Skoleledelsesforløb At sikre skoleledelsens forståelse for og indsigt i ledelsesprocessen knyttet til kompetenceudviklingsforløbet. At bidrage til at skoleledelsen tager aktivt del i og ansvar for, at kompetenceløftet implementeres i skolens dagligdag. At arbejde med ledelsesværktøjer der aktivt fremmer ledelsens arbejde med implementering af bevægelse på skolen. At sikre ledelsens viden om sammenhængen mellem bevægelse og læring, trivsel og sundhed. At udbygge og evt. styrke netværket mellem ledelserne i projektets skoler. Gennem fire workshops sættes der fokus på vigtigheden af skoleledelsens involvering i projektet, blandt andet i forhold til organisering af bevægelse i skoledagen herunder i understøttende undervisning, bevægelse i fagene, den åbne skole og idrætsfaget. gruppe Skoleledelsen, som omfatter de overordnede ledere på skolen - typisk skoleleder, pædagogisk leder og SFO-leder. Deltagerne på de fire workshops er ovennævnte skoleledelse, samt den lokale projektkonsulent og den kommunale ressourceperson. Desuden kan ledere fra den kommunale skoleforvaltning deltage. Fire workshops á 4 timer som afvikles med én før opstart af kompetenceudviklingsforløbet, to undervejs og én som afsluttende.

5 Bevægelse i skoledagen Fællesmodulet At etablere en fælles forståelsesramme for det videre arbejde med bevægelse på den enkelte skole. At deltagerne kender og kan anvende de teoretiske argumenter for bevægelse i skolen generelt. At deltagerne kan definere og vurdere begrebet bevægelse i forhold til deres egen skole. At deltagerne bliver bevidste om underviserrollen i en skoledag med bevægelse og kan agere situationsbestemt i den forbindelse. Gennem en anerkendende og handlingsorienteret tilgang introduceres deltagerne for redskaber og teoretiske argumenter i forhold til bevægelse i løbet af skoledagen. Modulet giver ligeledes deltagerne tid og rum til refleksion over begrebet bevægelse og underviserrollen ved bevægelse i skolen. gruppe Skolens pædagogiske personale. 3 timer + hjemmeopgave. Modulet er afsættet for de øvrige moduler i hhv. Bevægelse i fagene og Bevægelse i den understøttende undervisning. Bevægelse i fagene (BIF) At deltagerne kan anvende didaktiske værktøjer til udvikling, kvalificering og analyse af bevægelse integreret i alle fag. At deltagerne kan planlægge et skoleår i et givent fag, hvor bevægelsesaspektet er tænkt ind i fagets undervisning, samt at de løbende kan vurdere og justere deres egen praksis. At det pædagogiske personale kan organisere deres egen bevægelse i fagene ind i en samlet fælles ramme på skolen. At få erfaring med at konstruere nye øvelser med bevægelse integreret i fagene og kunne vurdere kvaliteten af de valgte øvelser. At udvikle en konkret årsplan/periodeplan med bevægelse tænkt ind til et af de fag, den enkelte deltager har linjefag/undervisningsfag i. At deltagerne kan eksperimentere med egen praksis i øvelser, for at opnå en rutine i at koble bevægelse til et fagligt stof, således at det faglige stof underbygges af bevægelsen. At kunne lægge en rød tråd for bevægelse og brugen af det som middel og metode fortløbende på skolens klassetrin. Introduktion til en udvalgt didaktisk model, der bringer deltagernes egne fag i centrum. Med modellen udvikles nye øvelser, som samtidig prøves af. Der arbejdes med hjemmeopgaven fra Fællesmodulet, hvor deltagerne selv skal være aktive. Der fyldes flere øvelsesidéer i rygsækken, og disse danner samtidig grundlag for udviklingsarbejdet.

6 En del af forløbet er en proces, hvor der arbejdes med formålet med at have bevægelse i fagene i hhv. indskoling, mellemtrin og udskoling, og hvor man forholder sig til den enkeltes skoles definition af bevægelse. Der introduceres og arbejdes med, hvordan man laver en årsplan med bevægelse og faglige mål. Der arbejdes konkret med egen årsplan/periodeplan. Der er en hjemmeopgave i perioden mellem modul 1 og modul 2 med fokus på egen praksis. gruppe Skolens pædagogiske personale især faglærerne. To moduler á 3 timer + hjemmeopgave. Bevægelse i den understøttende undervisning (BUS) At bevidstgøre deltagerne om mulighederne i idræt og bevægelse som pædagogisk metode til at understøtte læringsparathed, sociale kompetencer, alsidig udvikling, motivation og trivsel. At kvalificere bevægelse i den understøttende undervisning via fokus på evalueringsformer og feedback. At deltagerne afprøver og anvender Legeskabelonen som pædagogisk metode til udvikling af bevægelsesaktiviteter. At deltagerne vurderer kvaliteten i bevægelsesaktiviteter. At deltagerne konkretiserer bevægelse i den understøttende undervisning. At deltagerne får viden om og anvender teori om evalueringsformer og feedback. At deltagerne får erfaring med konkret planlægning af bevægelsesaktiviteter i understøttende undervisning. At deltagerne skaber et fælles billede af deres skoles definition af bevægelse. Introduktion til og konkretisering af understøttende undervisning. Planlægningsværktøjet Det dynamiske læringskort introduceres, og der gives eksempler på, hvordan det kan anvendes i praksis. Legeskabelonen præsenteres som værktøj og eksemplificeres gennem praksiseksempler. Opsamling på planlægningsværktøjet og de konkrete erfaringer i afprøvningsperioden mellem modulerne. Teori og praksis om evalueringsformer og feedback. Der planlægges en bevægelsesevent ud fra læringskortet. Skærpelse af bevægelsesdefinitionen fra Fællesmodulet. : 2 moduler á 3 timer. gruppe: Skolens pædagogiske personale

7 Idrætsfaget At give idrætslærere og pædagoger kompetencer til fagligt og praktisk at højne kvaliteten og sammenhængen i idrætsfaget ud fra de nye Fælles mål for idræt, så faget sikrer børnenes læring og fysiske og kropslige udvikling. At deltagerne tilegner sig øget idrætsfaglig viden og didaktiske kompetencer. At deltagerne får erfaring med værktøjer og metoder, der kan medvirke til øget kvalitet i idrætsfaget. At deltagerne bliver introduceret for og prøver kræfter med en selvvalgt disciplin. Det faglige niveau tager udgangspunkt i den uddannede idrætslærer. gruppe Lærere og pædagoger der underviser i idræt. Tre teoretiske moduler (modul 1-3) á 6 timer. Efterfulgt af et disciplinspecifikt forløb, som afvikles over 7 sammenhængende uger (se beskrivelse nedenfor). Modul 1: Krop, træning og alsidig idrætsudøvelse 6 timer (teoretisk modul) Med udgangspunkt i aldersrelateret træningskoncept, gives et teoretisk afsæt for at arbejde med børnenes fysiske og kropslige udvikling. Modulet vil sætte fokus på børns fysiologi og motoriske udvikling, opvarmning og grundtræning, sundhed og niveaudifferentiering til den enkelte elev. Modul 2: Idrætskultur og relationer - 6 timer (teoretisk modul) Viden om de nyeste idrætskulturelle tendenser samt disses betydning for identitet, socialt samspil og foreningslivet. Modulet vil sætte fokus på idrætsfællesskaber, foreningslivet, fairplay, forskellige idrætskulturer, sociale kontekster, samarbejde og disses betydning for elevens udvikling af identitet. Modul 3: Planlægning og sammenhæng 6 timer (teoretisk modul) Med udgangspunkt i de nye Fællesmål, opnår lærerne og pædagogerne kompetencer og værktøjer til at skabe en rød tråd gennem idrætsfaget, arbejde med time-, forløbs- og årsplanlægning samt idræt som prøvefag. Disciplinspecifikt forløb Det disciplinspecifikke forløb afvikles af et DIF s specialforbund. Skolerne (hvert hold) har på forhånd valgt en idræt blandt otte mulige. Der udleveres et kursusmateriale med værktøjer til at planlægge og gennemføre forløb i undervisningen og metoder til strukturering af idrætstimen med blik for de nye Fælles mål. Med afsæt i den konkrete idræt, omsættes teori til praksis i løbet af et 7 ugers forløb. Der indledes med et 6 timers praksisforløb for lærere og pædagoger, hvor de introduceres til og selv afprøver den valgte idrætsdisciplin. Herefter gennemføres eksempler på et undervisningsmodul i en idrætstime i hhv. indskoling, mellemtrin og udskoling. I den følgende periode på 4-5 uger, gennemfører lærere og pædagoger selv undervisningen i den valgte idrætsdisciplin, inden der afsluttes med en fælles evaluering og eventuel en event, turnering el. lign. for skolens elever.

8 Undervisningsfag For at sikre undervisningsfags-kompetence i idræt hos lærerne på de medvirkende skoler, afvikles forløbet Idræt som undervisningsfag. Her vil kompetencevurderede lærere, som ikke har et fuldt linje- /undervisningsfag i idræt, få den opkvalificering, de mangler. Forløbet varetages af VIA University College efter de gældende regler og evt. i samarbejde med de regionale UC ere. Den Åbne Skole At gøre foreningsfrivillige i stand til at samarbejde med skolerne om den åbne skole med særlig fokus på idræt, motion og bevægelse. At igangsætte kvalitetsgivende samarbejder mellem skole og forening. At udvikle fælles sprog og begrebsforståelse mellem skole og forening. At sikre viden og kompetencer hos foreningernes udvalgte trænere. At sikre fælles forventningsafstemning i foreningernes bestyrelse samt i forhold til samarbejdet med skolen. Gennem en række møder og kursusgange klædes foreningerne og deres udvalgte træner på til at indgå i skolens arena. Forening skal opleve det at indgå i skolens rammer og hverdag som meningsgivende og være klædt på til at løfte opgaven. For at skabe kontakt og gensidig forståelse mellem skole og forening, afsluttes forløbet Den Åbne Skole med et fælles møde, hvor foreningsrepræsentanter og skolens lærere og pædagoger, får mulighed for at planlægger et konkrete samarbejde. gruppe Udvalgte trænere og ledere fra de frivillige idrætsforeninger samt bestyrelsen for den enkelte forening. Bestyrelsesmøde ét møde á 2-3 timer og trænerkursus to moduler á 3 timer.

9