Naturforbedring af Høstemark Skov i Lille Vildmose

Transkript

1 Aage V Jensen Naturfond Naturforbedring af Høstemark Skov i Lille Vildmose Grøn driftsplan med skitseprojekt December 2009 Niels Riis, Peter Friis Møller og Bent Aaby

2 Aage V Jensen Naturfond Naturforbedring af Høstemark Skov i Lille Vildmose Grøn driftsplan med skitseprojekt December 2009 Dokument nr P B-2 Revision nr 3 Udgivelsesdato Udarbejdet Kontrolleret Godkendt Niels Riis, Peter Friis Møller og Bent Aaby Lars Møller Nielsen Niels Riis

3 Indholdsfortegnelse Indledning 4 Visioner Høstemark Skov år Baggrund 13 2 Landskabsdannelsen 16 3 Forhistorisk skovudvikling 19 4 Skovhistorie 27 5 Tekniske forundersøgelser 30 6 Planforhold 38 7 Målsætninger 46 8 Fremtidig drift, forvaltning og pleje 47 9 Planens tiltag, naturgenopretning Teknisk konsekvensvurdering Planens tiltag, skovomlægning Konsekvenser og udviklingsscenarier Planens øvrige tiltag, kultur og friluftsliv mv Driftsplan med tidsfølge Naturkvalitet Naturmæssige gevinster Appendiks 1 - Høstemark Skovs historie Appendiks 2 - Registrering af nøglebiotoper i Høstemark Skov Litteratur 131

4 2 Bilag Bilag nr 1 Skovkort over Høstemark Skov, skala 1:6000 Bilag nr 2 Oplandskort med vandspejlskoter skala 1:12000 Bilag nr 3 Eksisterende afvandingsforhold skala 1:12000 Bilag nr 4 Skitserede anlægstiltag skala 1:12000 Bilag nr 5 Skitserede afvandingsforhold skala 1:12000 Bilag nr 6 Plan for skovomlægninger og fremtidige driftskategorier skala 1:12000 Bilag nr 7 KW Plan: Bevoksningsliste til driftsplan for Høstemark Skov Foto Stemning i Høstemark Skov med ældre rødelle i urørt blandskov med opvækst af bøg

5 3 Ny Høstemarkvej 1 Mou Hede Bredsig 2 Gl Gl Gl Gl Gl Gl Gl Gl Gl Starsiggrøft Starsiggrøft Starsiggrøft Starsiggrøft Starsiggrøft Starsiggrøft Starsiggrøft Starsiggrøft Starsiggrøft Høstemark Skovridervej Skovridervej Skovridervej Skovridervej Skovridervej Skovridervej Skovridervej Skovridervej Skovridervej Markvejen Hjortevej 19 Bjælke- hytten Skovfoged- bolig Mona- land Tårn Engen Mou- fenner 19 Nopsa- gård 11 Fodervejen 3 Sletten 10 Mælkevejen Brandts Brandts Brandts Brandts Brandts Brandts Brandts Brandts Brandts Linie Linie Linie Linie Linie Tveden 14 Lagg-grøft 4 Engestoften 8 Ødums 12 Graner Ellehalen Karolinevej Karolinevej Karolinevej Karolinevej Karolinevej Karolinevej Karolinevej Karolinevej Karolinevej Skovridervej Dokkedalvej Dokkedalvej Dokkedalvej Dokkedalvej Dokkedalvej Dokkedalvej Dokkedalvej Dokkedalvej Dokkedalvej Rudolfs Plads Høstemark Mose 3 rimme 2 rimme 18 1 rimme Lagg-grøft Hegnsvej Hegnsvej Hegnsvej Hegnsvej Hegnsvej Hegnsvej Hegnsvej Hegnsvej Hegnsvej Høstemark-fenner Tårn Hegnsvej Figur 1 Høstemark Skov og omgivelser med angivelse af vigtige stednavne og afdelingsnumre Aage V Jensen Naturfonds ydre ejendomsskel er angivet med rødt og vildthegnet med gult Ortofoto optaget den 9 juni 2006 og vist i skala 1:20000 DDO2006, COWI

6 4 Indledning Aage V Jensens Fonde erhvervede i 1988 Høstemark Skov og Mose som det første af en lang række danske naturområder Ejendommen ligger i det nordøstlige Himmerland nær både Limfjorden og Kattegatkysten og omfatter det nordøstlige hjørne af Lille Vildmose Ejendommen har et samlet areal på 574 ha, hvoraf 460 ha er en indhegnet dyrehave Aage V Jensens Fonde, der har naturens bevarelse og de vilde dyrs beskyttelse som formål, ønskede med opkøbet at bevare naturværdierne og det enestående plante- og dyreliv i området Det har samtidig været fondenes ambition at forbedre områdets naturkvalitet yderligere Aage V Jensens Fonde har siden udvidet sine besiddelser i Lille Vildmose med Tofte Skov og Mose i 2001 og Portlandmosen i 2003 samt i 2004 Statens arealer i den centrale del af vildmosen Fondene ejede herefter i alt 5905 ha i Lille Vildmose, som dannede en næsten ubrudt forbindelse imellem områdets forskellige moser og skove Forud for købet af Tofte Skov og Mose havde Wilhjelm-udvalget besluttet at udpege Lille Vildmose og 5 andre steder i Danmark som nationale naturområder, ligesom WWF Verdensnaturfonden havde beskrevet en vision om at genskabe et stort sammenhængende naturområde i hele Lille Vildmose med økologisk forbindelse mellem de isolerede bestande af dyr og planter i højmoseområderne og i de to skove Aage V Jensens Fonde har med deres opkøb bidraget til at realisere visionen I 2007 er ejerskabet til Høstemark Skov og Mose samt Tofte Skov og Mose og Portlandmosen blevet overdraget til den nystiftede Aage V Jensen Naturfond Mellemområdet mellem Tofte og Høstemark er tilsvarende overdraget til Lille Vildmose Naturfond i 2008 Med Naturklagenævnets endelige kendelse af 20 december 2007 om fredning af Lille Vildmose er der nu åbnet mulighed for, at der på sigt kan skabes et stort "vildmarksområde" indenfor en mindst 62 km 2 stor fælles indhegning af skove, græssletter og moseområder med en samlet bestand af de oprindelige større danske dyrearter fra Tofte Skov som det hjemmehørende jyske krondyr og den i udsatte bestand af vildsvin og måske senere også elg og bæver Indenfor en sådan fælles hegning skal der tilstræbes maksimal naturgenopretning efter naturnære principper Naturen i Lille Vildmose lider fortsat under virkningerne af den fortsatte afvanding og tørvegravning på de omgivende arealer Og situationen i området er naturmæssig ugunstig med en samlet set faldende naturkvalitet Aage V Jensens Fonde har i 2006 fået udarbejdet en masterplan til sikring og forbedring af naturtilstanden på de ca 23 km 2 højmoseområder, som Naturfonden har ansvaret for Og planens tiltag er under gennemførelse i et tæt samarbejde med Skovog Naturstyrelsen

7 5 Aage V Jensens Fonde har i 2007 præsenteret en masterplan om forudsætninger og løsningsmuligheder for genopretning af det 14 km 2 store Mellemområde til naturformål efterhånden som tørveindvindingen ophører Udtrykket "masterplan" anvendes på grund af ønsket om at skabe en samlet plan for hele områdets fremtid Det er nu blevet tid til at præsentere Naturfondens visioner for de to skove i Lille Vildmose: Høstemark Skov og Tofte Skov Visionerne fremlægges i form af planer, der dels skal udmønte og virkeliggøre de mål, som fredningen udstikker, dels udmønte Naturfondens målsætning om den mest naturoptimale forvaltning af ejendommene Med planerne for de to skove ønsker Aage V Jensen Naturfond at iværksætte en ny form for skovforvaltning i Danmark, der tager sit udgangspunkt i hele det hydrologiske opland og i de oprindelige topografiske strukturer i landskabet og dets jordbundsforhold Driftsplanen vil derfor blive nyskabende ved at betragte skovene og de øvrige naturarealer som helheder og ved at bryde med den traditionelle forstmæssige opdeling af skov i ensartede afdelinger og litra Planerne er samtidig udarbejdet som ejerens bidrag til den drifts- og plejeplan, der ifølge fredningen skal udarbejdes af plejemyndigheden for det fredede område eller for delområder heraf Forberedelserne til udarbejdelse af en masterplan for de to skove blev påbegyndt i 2006, da Skov- og Naturstyrelsen samtidig opfordrede til udarbejdelse af grønne driftsplaner for overgang til bæredygtig skovdrift i privatejede skove Naturfondens ønsker til den fremtidige drift af skovene fulgte retningslinierne i Skov- og Naturstyrelsen program Det blev derfor besluttet at videreføre arbejdet gennem udarbejdelse af en grøn driftsplan for hver af de to skove i Lille Vildmose Arbejdet er udført med støtte fra Skov- og Naturstyrelsen Arbejdet med at udarbejde den grønne driftsplan for Høstemark Skov har været overdraget til konsulentfirmaet COWI ved cand scient Niels Riis i samarbejde med professor Bent Aaby, Københavns Universitet og forstkandidat Peter Friis Møller, Skov- og Naturrådgivning Resultaterne af arbejdet præsenteres i det følgende Aage V Jensens Fonde har igennem sin ejertid opfordret til og støttet en række undersøgelser af de naturhistoriske forhold i Høstemark Skov Dette arbejde har foreløbig resulteret i udgivelsen af 3 statusbøger med resumeer af de gennemførte og igangværende undersøgelser i området (Larsen 1992, 1994, Hald- Mortensen 2001) Siden er der gennemført flere undersøgelser, hvoraf flere er særskilt resumeret her i driftsplanen Det drejer sig om følgende undersøgelser af udvalgte emner: 1 Skovens udvikling igennem ældre tid er beskrevet gennem et antal pollenanalytiske undersøgelser af prøver udtaget i morlag rundt i Høstemark Skov Dette arbejde er afrapporteret i en specialeafhandling udarbejdet af Jensen (2005) Herved er der fremkommet ny viden om fortidens skovna-

8 6 tur, hvor sammensætningen af træarter og dominerende urter afspejler sig i pollensammensætningen, som giver et billede af de naturlige udviklingsprocesser, vækstforholdene og den menneskelige udnyttelse igennem mere end 1500 år 2 Skovens historiske udvikling og den menneskelige aktivitet, udnyttelse og bebyggelse igennem tiderne er beskrevet på baggrund af en række forskellige kilder, som bla har været fremlagt i de tre statusbøger I forbindelse med udarbejdelsen af denne plan er der foretaget en sammenskrivning af den kendte viden om skoven og supplering med nye undersøgelser af den kendte viden om skoven for at give et samlet billede af skovens historiske udvikling igennem de sidste godt 300 år (kapitel 4 og 17) Skovens topografi og bevoksninger er kortlagt i , og et nyt skovkort er udarbejdet, som vist i vedlagte kortbilag 1 3 Skovens nøglebiotoper omfatter strukturer og arter, som signalerer særligt beskyttelsesværdige tilstande i skoven Der er i overensstemmelse med Skov- og Naturstyrelsens vejledninger herom foretaget en registrering af sådanne nøglebiotoper i Høstemark Skov på grundlag af feltregistreringer i skoven samt skriftlige og mundtlige kilder (kapitel 18) Resultaterne er beskrevet i skemaform og på kort med en forklarende tekst 4 Skovens foryngelsesforhold omfatter de faktorer, der påvirker den naturlige opvækst af vedplanter og dermed skovens muligheder for naturlig foryngelse Foryngelsesforholdene er beskrevet på grundlag af observationer af den nuværende opvækst såvel bag vildthegn som udenfor vildthegn Der redegøres for de faktorer, som påvirker foryngelsen og artssammensætningen med speciel fokus på påvirkninger fra vandstandsforholdene og fra vildtbestanden En grundigere beskrivelse af disse forhold findes i Møller (2008b) I de to første kapitler præsenteres først Høstemark Skov, dens historie og naturforhold, og dernæst redegøres for landskabets dannelse i og omkring Høstemark Skov Et oversigtskort med stednavne findes på Figur 1 Skovens udvikling fra jernalderen og i over 1500 år frem til nutiden er beskrevet i kapitel 3 gennem pollenundersøgelser Skovens kildebaserede historie er der redegjort for i kapitel 4 De øvrige tekniske undersøgelser, der er gennemført som grundlag for driftsplanen, er beskrevet i kapitel 5 I kapitel 6 er der gjort rede for de aktuelle planmæssige bindinger i området og herunder såvel de internationale beskyttelsesbestemmelser som den nationale særfredning af området fra 2007 I kapitel 7 er de overordnede målsætninger for ejendommens fremtidige drift formuleret Dette er uddybet i kapitel 8 i form af retningslinier for den fremtidige drift, forvaltning og pleje Driftsplanens anvisninger til naturgenopretning i form af praktiske tiltag med henblik på opnåelse af en naturlig skovtilstand gennem genskabelse af naturlig hydrologi er grundigt beskrevet i kapitel 9 I kapitel 10 er der foretaget en teknisk konsekvensvurdering af naturgenopretningsprojektet

9 7 I kapitel 11 er driftsplanens omlægninger af bevoksninger og driftsformer beskrevet på mellemlangt sigt, som her er 15 år Konsekvenserne og udviklingsscenarierne for disse omlægninger er beskrevet i kapitel 12 I kapitel 13 er der redegjort for de andre tiltag, der indgår i driftsplanen i form af sikring af fortidsminder, landskabelige og kulturhistoriske værdier samt offentlighedens adgang til området I kapitel 14 er der fremlagt en tidsplan med tidsfølge for driftsplanens realisering I kapitel 15 er der redegjort for de naturkvalitetsbegreber, som ligger til grund for planen Endelig er der i kapitel 16 gjort rede for de naturmæssige gevinster, der vil opstå som følge af driftsplanens gennemførelse Driftsplanen har været drøftet i Naturrådet for Lille Vildmose, der er et rådgivende udvalg af faglige eksperter og organisationsrepræsentanter nedsat af Aage V Jensen Naturfond Naturrådet har tilsluttet sig driftsplanens indhold, idet rådets rettelser og bemærkninger er indarbejdet i planen Foto Hvidmostue og blåtop i birkesumpskov syd for Rudolfs Plads Visioner Høstemark Skov år 2050 Aage V Jensen Naturfond ønsker med gennemførelsen af denne plan at sikre, udvikle og styrke Høstemark Skovs naturværdier og potentiale som et af de mest betydningsfulde naturskovs- og græsningslandskaber i Danmark målt på naturlighed og alsidighed af plante- og dyrelivet Det er visionen at udvikle og sikre et naturligt, dynamisk græsningslandskab med en mosaik af varierede naturskove, moser, naturenge og overdrev i hele Høstemark Skov-området, base-

10 8 ret på naturlige hydrologiske, geologiske og biologiske processer og reguleret i et samspil med især store drøvtyggere Naturfondens vision for år 2050 omfatter bla: Naturlige vandstandsforhold og afstrømningsforløb er genskabt i hele området Det vil sige, at alle drængrøfter, afvandingskanaler og andre kunstige, vandstandssænkende anlæg er sat ud af kraft Dog opretholdes anlæg, som er nødvendige for at opfylde fredningens bestemmelser om afholdelse af guidede ture Naturlig og dynamisk sammenhæng mellem højmosen Høstemark Mose og arealerne vest for er genoprettet, således at udviklingen på de tidligere afvandede arealer til fattigkær og højmose eller anden form for mose kan foregå uhindret, og mosevegetationen således kan brede sig, hvor naturforholdene muliggør det Naturligt hjemmehørende arter er dominerende i alle områdets vegetationstyper og på hele arealet Alle invasive og problematiske arter, bla træarter som sitkagran, contortafyr og glansbladet hæg er fjernet fra området Alle i området naturligt hjemmehørende træarter er sikret en fortsat tilstedeværelse, så vidt muligt i alle aldersklasser Organismer tilknyttet dødt ved, huller og gamle træer er sikret et vedvarende, stort udbud af levesteder Følsomme arter er sikret fred for forstyrrelser Og der gøres en målrettet indsats for særligt at skabe gunstige levebetingelser for de arter, der er beskyttelseskrævende i henhold til Habitatdirektivet og Fuglebeskyttelsesdirektivet, og som er tilknyttet områdets naturtyper Området har et naturligt og rigt udbud af fødemuligheder Markante arter som bla kongeørn, hvepsevåge, trane, sortspætte, stor vandsalamander, damflagermus, odder, skovmår og bæver yngler stabilt i området En fuldkommen vision for Høstemarkområdet vil også omfatte optimalt samspil med egnens øvrige naturområder, herunder det naturgenoprettede Mellemområde, også kaldet Fennemosen For det omgivende miljø, men udenfor fondens virkefelt, omfatter visionen også, at nedfaldet af kvælstofforbindelser i området er nedbragt til et niveau, der ikke er problematisk for områdets sårbare naturtyper og den gunstige bevaringstilstand i øvrigt Tilsvarende forudsættes at ændringerne i klima ikke er af et omfang, der vil kunne true den generelle naturtilstand i området

11 9 Perspektiver og tiltag I området skal der udvikles en meget høj naturkvalitet Der lægges særlig vægt på begreberne vildhed, oprindelighed, kontinuitet i tid og rum samt autenticitet, da disse begreber har særlig stor biologisk betydning Med store sammenhængende naturarealer, ekstensiv arealpleje, naturnær hydrologi og begrænset tilførsel af luftbårne næringsstoffer skabes der forudsætninger for en høj diversitet på arts- og økosystemniveau De eksisterende naturskovsprægede bevoksninger sikres for fremtiden, og det er hensigten at fjerne de plantageprægede bevoksninger af ikke-hjemmehørende træarter og erstatte dem af selvsået skov af hjemmehørende træarter Vandstandshævninger, græsningstryk og evt hegning vil være de væsentligste reguleringsmekanismer i etableringsfasen Målet er inden ca 2020 at udfase alle bevoksninger og enkelttræer af ikkehjemmehørende arter som sitkagran, bjergfyr, østrigsk fyr, contortafyr og lærk, bortset fra to bevoksninger af sitkagran, der af særlige årsager bevares til forfald Ligeledes fjernes opvækst af især sitkagran og contortafyr efter behov Alle øvrige bevoksninger og enkelttræer af rødgran fra efter 1952 og af omorikagran skal være afviklet inden for en ca 15 årig periode Bevoksninger og enkelttræer af gammel rødgran og skovfyr bevares som urørt eller plejeplukhugstdrevet skov, da disse nordiske arter dels er mindre problematiske og dels har en række væsentlige biologiske og strukturelle kvaliteter Inden for de nærmeste år tilkastes drængrøfter, og vandløb omlægges, hvorved der vil ske en betydelig vandstandsstigning i skoven Frem mod år 2050 må det derfor forventes, at skoven en del steder vil ændre karakter, så døde og vandlidende træer vil blive almindelige på de lavtliggende arealer, og skoven vil generelt få en mere åben struktur på den våde og fugtige bund Det må også forventes, at bøgen forsvinder fra selve sumpskoven, mens især rødel samt eg og birk vinder frem Det langsigtede mål frem mod år 2050 er at rejse ny, varieret og overvejende lysåben skov på en del af de tidligere tilplantede arealer bestående af et artsrigt udvalg af hjemmehørende træarter, fortrinsvist selvsåede, men evt også plantede i særlige vildttykninger, som etableres af hensyn til hjortevildtet I år 2050 forventes det nuværende naturskovsprægede areal på ca 106 ha i Høstemark Skov forøget til ca 122 ha gennem udlæg af eksisterende, ældre løvskovsbevoksninger til urørt skov eller gennem naturnær plejeplukhugst Det samlede løvskovsareal forventes øget med ca 68 ha til ca 338 ha overvejende gennem naturlig opvækst på hovedparten af ca 100 ha afdrevne nåleskovsarealer Samtidig forventes der stadig at være ca 25 ha nåleskov tilbage i Høstemark Skov bestående af gamle bevoksninger af skovfyr og rødgran (se sammenligningen i Figur 2) Arealet med træopvækst på højmosebund i og omkring Høstemark Mose forventes reduceret som følge af vandstandshævninger og mosegendannelse

12 10 Den vigtigste naturpleje udøves af hjortevildtet, og græsningstrykket reguleres ved jagt Det må forventes, at der i en periode skal udøves en supplerende pleje af de lysåbne plantesamfund med rydning af uønsket træopvækst, således at arealerne holdes i en gunstig bevaringstilstand Høstemark Skov vil fortsat være under hegn, men det er visionen, at området med tiden kan indgå i et integreret samspil i en fælles hegning med mose- og skovområderne syd for Med planens tiltag vil Høstemark Skov i 2050 kunne beskrives som en naturskovspræget græsningsskov domineret af sumpskov og præget af en mosaik af mindre åbne sletter med enge, heder, overdrev samt fattigkær, siig og vandhuller Naturkvaliteten er høj, og det samme gælder bla artsdiversiteten Sjældne arter som kongeørn, trane og perleugle yngler i den hegnede skov Publikum har fortsat adgang til området i form af guidede ture, markerede stier (f eks plankestier) og formidlingspunkter (tårne, skjul og lign) Areal fordelt på natur- og bevoksningstype hektar 'Naturskov' Andet løvskov Nåleskov Slette, hede, eng Mose, kær, sø Andet Figur 2 Arealer i Høstemark Skov fordelt på natur- og bevoksningstyper som opgjort i 2007 og som forventet i år 2050 efter driftsplanens gennemførelse

13 11 Figur 3 Området i og omkring Høstemark Skov i 1880 med Lille Vildmose mod syd, den tidligere hovedgård Høstemark mod nordvest og det gamle kystlandskab med rimmedobbe-systemerne mod nordøst Den nuværende ejendomsgrænse er vist med rød streg Bemærk skovens begrænsede udstrækning og det åbne landskab omkring skoven Det høje målebordsblad nr H6321 fra 1880, vist i skala 1:20000 KMS

14 12 Figur 4 Området i og omkring Høstemark Skov i 1954 med Lille Vildmose mod syd Den nuværende ejendomsgrænse er vist med rød streg Bemærk de åbne højmosearealer med afvandingsgrøfter og dræn mod sydøst, markerne mod vest og den begyndende tilplantning af rimme-dobbe-landskabet mod nord og nordøst Ortofoto optaget den 10 maj 1954 og vist i skala 1:20000 DDO1954, COWI

15 13 1 Baggrund Høstemark Skov rummer rester af gammel dansk naturskov og med Høstemark Mose også det nordøstlige hjørne af den oprindelige højmose i Lille Vildmose Siden har området været indhegnet som en 460 ha stor dyrehave med en god bestand af kronvildt I 2003 blev Høstemark Skov yngleplads for det andet par danske kongeørne, som har ynglet hvert år siden Området er navngivet efter den tidligere hovedgård Høstemark, der ejede skoven indtil gården blev udstykket i 1898 Hovedgårdens stuehus er bevaret på ejendommen Gammel Høstemark, der ligger ved Ny Høstemarkvej for enden af Skovridervej Mindre dele af skoven har tidligere været opdyrket i jernalderen og senere Landskabet i og omkring Høstemark Skov er dannet ved en terrænhævning i forhistorisk tid, hvor havet har dannet strandvoldsystemer langs kysterne Den nordlige og østlige del af Høstemark Skov ligger på sådanne strandvoldssystemer, mens den centrale, vestlige og sydlige del ligger på forholdsvis flade sletter af hævet havbund På de lavest liggende dele af disse sletter mod syd udviklede højmosen Lille Vildmose sig i løbet af jernalderen Høstemark Skov rummer flere naturskovsbevoksninger, domineret af rødel, dunbirk, bøg og stilkeg samt ask Sammensætningen veksler efter mikrotopografi og jordbunds- og vandstandsforhold og præges af naturlige gradienter I dansk sammenhæng er der usædvanlig store arealer af vådbundsskov og egentlig sumpskov på jordbunde, der bortset fra stedvis opdyrkning i jernalderen er helt upåvirkede af dyrkning ol Høstemark Skov havde i 1880 en udstrækning på 219 ha Heraf var ca 19 ha helt eller delvist tilplantet med nåletræ (Figur 3) De resterende ca 200 ha gammel løvskov har kun i begrænset omfang været under egentlig forstlig drift, men har tilsyneladende tidligere overvejende været drevet som græsningsskov med plukhugst og stævning, som engskov med høslet eller måske også som løveng fra middelalderen og frem til begyndelsen af 1900-tallet Naturskoven er en blandingsskov domineret af bøg på de højere partier blandet med eg, birk og rødel og varierede sumpskove med overvejende rødel og birk Ifølge matriklen er der registreret 568 ha fredskovpligtigt areal på ejendommen Dette areal omfatter foruden egentlig skov også store lysninger med enge og græsningsoverdrev på tidligere omdriftsarealer, tørre hedearealer og højmosen Selve det skovdækkede areal var i 2007 på ca 375 ha fordelt på ca 123 ha nåleskov, 59 ha bøge- og egeskov, 117 ha anden løvskov og 76 ha birkedomineret træopvækst på mosebund Hertil kommer 36 ha rydninger og 67 ha lysåbne enge og græssletter Endelig er der på ejendommen 81 ha lysåben mose samt øvrige arealer på 15 ha I alt 574 ha I Høstemark Skov kan arealerne og driften i de seneste århundreder frem til begyndelsen af 1900-tallet i hovedtræk sammenfattes som kulturlandskabs-

16 14 skovmosaik med kreaturgræsning og skovenge og engskov med høslæt og tidligere måske løvenge Det vil sige lysåben skov med, høbjergning og stævningsdrift 1 (til dels mellemskovsdrift 2 ) Vildtbestanden i den indhegnede Høstemark Skov og Mose har varieret meget i størrelse igennem de forløbne 75 år, men den overvintrende bestand har igennem det seneste årti været på ca krondyr Kronvildtet har stor betydning for opretholdelsen af skovens lysåbne karakter som græsningsskov gennem deres helårlige græsning og nipning I den nuværende Høstemark Skov har store arealer mod nord og vest tidligere været hede, mark, overdrev, eng mv, men disse arealer er gradvist blevet plantet til med nåletræ fra omkring 1820 og frem til 1980erne De første plantninger af nåletræ fandt sted i rimme-dobbe-landskaberne mod nord i de områder, som ses på luftfotoet fra 1954 (Figur 4), og bestod af rødgran, skovfyr og bjergfyr Nåletræsbevoksningerne er overvejende blevet drevet i almindelig højskovsdrift 3 med renafdrift og genkultivering ved plantning En del af disse arealer er efter første afdrift blevet genplantet med den nordamerikanske sitkagran Stormfaldet i januar 2005 ramte især de ældre sitkabevoksninger og har sammen med efterfølgende rydninger reduceret arealet med sitkagran Som følge af fredningen skal arealet med sitka nedbringes yderligere i de kommende år 1 Ved stævningsdrift fældes alle træer på et areal for igen at skyde fra stødet (stubben) eller i visse tilfælde fra rødderne Driftsformen med kort rotation giver småt dimensioneret træ, som tidligere anvendtes i landbruget til feks hegning og i husholdningen som brændsel Har traditionelt mest været anvendt på rødel, eg, hassel, lind og ask 2 Ved mellemskovsdrift lader man et antal træer, f eks ege, blive store, mens størstedelen, især "blødtræ"-arter som asp, hassel, rødel og lind skæres ned (stævnes) med et antal års mellemrum, hvorefter de igen skyder fra stødet (stubben) 3 Ved højskovsdrift forynges skoven ved plantning, såning eller naturlig foryngelse fra frø og dyrkes gennem udtynding med henblik på at opnå en sluttet bevoksning af højstammede træer af høj teknisk-økonomisk kvalitet Alle tre driftsformer er nærmere beskrevet i kapitel 82

17 15 Figur 5 Området i og omkring Høstemark Skov i den nordlige del af Lille Vildmose, laserscannet i marts 2004 og vist i skala 1:20000 med farvelægning af terræn mellem kote 1,0 og 9,0 m i farveskala mørkeblå til rød (gul er kote 5,0 m), der fremhæver strandvoldssystemerne samt højmosen COWI

18 16 2 Landskabsdannelsen Egnen omkring Høstemark Skov og Mose i det nordøstlige Himmerland er på flere måder skabt af hav og is Igennem de seneste 2 millioner år har istiderne formet landskabet, når isen har skuret hen over terrænet, og når ler, silt, sand, grus og sten er smeltet ud af isens bund i en blanding som moræneaflejringer, eller når smeltevandet har ført ler, sand og grus med sig og aflejret det i mere sorterede lag Bevægelserne i den kilometertykke is har været fra øst eller nordøst, og på tværs af bevægelsesretningen har isen dannet nord-sydgående bakkestrøg, som det ses i bakkerne Mulbjerge og Alsbjerge langs Kattegat-kysten Nogle årtusinder efter istiden blev området dækket af havet, hvor bakkerne Mulbjerge, Tofte Bakke, Alsbjerge, Smidie og Kongstedlund lå som øer i stenalderhavet, og Kattegats kyst nåede mod vest næsten ind til de nuværende byer Kongerslev og Bælum Havets bevægelser sammen med aflejringer af sand, silt, ler og dynd med mikroskopiske planktonalger (gytje) skabte en forholdsvis jævn marin slette på havbunden Vandstanden i havet fortsatte med at stige, og stenalderhavet nåede sin største udbredelse for mere end 6000 år siden Sideløbende hermed hævede landskabet sig som en langvarig eftervirkning af isens tryk under istiden Landhævningen har siden været på omkring 6 m i den centrale del af Lille Vildmose (Mertz 1924, Andersen og Schou 2004), hvilket svarer til ca 1 mm hævning om året i området Landhævningen svækkede efterhånden havstrømmene langs kysten af Kattegat Morænebakkerne Mulbjerge og Tofte Bakke mfl lå som øer i havet og dannede en barriere, der skabte strømlæ I en periode med en overvejende nordgående strømretning blev der aflejret materiale i form af store strandvoldssystemer i området nordvest for Mulbjerge Her kan der fortsat identificeres mindst 15 gamle strandvolde, der ligger som krumodder (rimmer) adskilt af lavninger (dobber) som et stort rimme-dobbe landskab, hvor den sydligste rimme ligger under Skovridervej på nordsiden af Høstemark Mose Senere blev der aflejret en snes mindre strandvolde i nordlig retning i området øst for Høstemark Skov (Mou Hede) Strukturerne fra den marine dannelseshistorie kan ses på den laserscannede højdemodel af området omkring Høstemark Skov, som er vist på Figur 5 og skitseret på Figur 6 Øerne og dannelsen af strandvoldssystemerne langs den nuværende Kattegatkyst skabte for år siden et sund vest for Tofte Bakke og Høstemark, som forbandt Mariager Fjord og Limfjorden, se Figur 6 Dette sund lukkede efterhånden til og blev til en brakvandslagune med afløb til havet enten mod sydøst ad den nuværende Haslevgård Å eller mod nordvest til Lindenborg Å

19 17 Figur 6 Skitse af landskabsdannelsen i Lille Vildmose og Høstemark Skov længst mod nord med landområder i stenalderhavets tid (grønt), hævet havbund (hvidt), ældre strandvolde (brun streg), nyere strandvolde (orange), sundet mellem Mariager Fjord og Limfjorden samt 5 meter dybdekurver i havet Bearbejdet efter Andersen og Schou 2004 med indtegnede nye strukturer I brakvandslagunen mellem Tofte Bakke og Høstemark udviklede sig efterhånden en næringsfattig rørskov og sumpskov, hvor sumpplanter og Sphagnummosser for ca 1800 år siden begyndte at brede sig ud over området og siden skabte mose med omfattende tørveaflejringer, som omkring år 800 i den centrale del af området havde fået karakter af højmose og dermed var blevet til Lille Vildmose

20 18 Særligt bemærkelsesværdigt er, at der i lavningen imellem rimme 1 og 2 på nordsiden af Skovridervej er dannet en lille højmose Der har også været en lille højmose imellem rimme 2 og 3 øst for Rudolfs Plads, men denne mose er nu stort set afgravet Desuden er der rester af tørvegravet højmose i dobber længere mod nord Efter kortene fra 1880 at dømme, har en del af arealet været dækket af en større, sammenhængende mose, som er blevet afgravet omkring slutningen af 1800-tallet Terrænoverfladen i og omkring Høstemark Skov ligger imellem kote 3,8 og 8,9 m Det højeste terræn findes på toppen af rimmerne mod nordøst i Afdeling 4h og det laveste terræn findes længst mod vest i Afd 19f Den sydligste rimme strækker sig særligt langt mod vest langs Skovridervej og når sit højeste parti i kote 8,3 m i rydningen Tveden i den sydlige del af skoven Høstemark Mose når op i kote 7,4 meter, men er præget af parallelle grøfter med ca 200 meters mellemrum, som formodes at være gravet i Ifølge Figur 3 nåede mosen i 1880 op i knap 25 fod (ca 7,8 m over havet) Højmosen har tidligere fortsat mod vest og nordvest, afgrænset mod nord af en naturlig lagg-grøft, som omtrentligt har fulgt forløbet af den nuværende sydligste skovgrøft, der siden er blevet uddybet Dette ca 50 ha store område er delvist afgravet for tørv og har efterfølgende været opdyrket Det afgravede område, Engen, ligger i dag imellem kote 4,5 og 5,5 m Foto Nedbrudt højmose i dobben mellem 1 og 2 rimme med tue-kæruld og Sphagnum mosser Området er præget af tidligere tiders tørvegravning Efter rydning af træopvækst er området igen ved at udvikle sig til aktiv højmose med naturlig hydrologi

21 19 3 Forhistorisk skovudvikling 311 Indledning Naturforbedringen i Høstemark Skov skal baseres på så konkret viden som muligt om nutidens og fortidens natur- og kulturforhold Geologiske undersøgelser og bestemmelse af pollenindholdet i bevarede morlag og tørv er de mest anvendte og sikreste videnskabelige kilder til oplysning om fortidens skovnatur og dens rolle som ressource for datidens befolkning (Aaby 1983) Aldersbestemmelse sker ved kulstof-14 datering af organisk materiale, således at udviklingen kan sættes ind en kronologisk ramme I Høstemark Skov er der foretaget en række pollenanalytiske undersøgelser af tykke morlag (Jensen 2005), som rækker helt tilbage til jernalderen Områdets udvikling kan således følges gennem mere end 1000 år Arbejdet er udført af Kristian Søgaard Jensen som led i hans specialearbejde ved Københavns Universitet under vejledning af Bent Aaby Dette arbejde inddrages i planlægningen af Høstemark Skov og antages at kunne give et generelt billede af skovens fugtighedstilstand, næringsstatus, træartssammensætning og skovstruktur samt vise noget om kulturpåvirkningen gennem dette lange tidsforløb Den tidlige landskabsdannelse fra udviklingen af de første strandvolde i stenalderhavet og til dannelsen af det komplicerede rimme-dobbe-strandvoldslandskab, hvorpå skoven nu ligger, undersøges i øjeblikket i samarbejde med professor Nanna Noe-Nygaard, Geologisk Institut, KU, og kun enkelte resultater af betydning for skovens forhistorie skal kort omtales her Skovens nyere historie er baseret på især skriftligt kildemateriale udarbejdet af Peter Friis Møller og omtales i det næste kapitel Tilsammen giver de 2 bidrag et veldokumenteret og alsidigt billede af skovudviklingen fra jernalderen og til nutid Kun i ganske få skove er historien så detaljeret undersøgt som i Høstemark 312 Metodik og beskrivelse Indsamling af jordprøver til pollenanalyse og andet feltarbejde er udført i 2002 (Jensen 2005) Seks lokaliteter er undersøgt, og der er udarbejdet systematiske pollenanalyser fra 5 af lokaliteterne Heraf stammer de 4 fra tykke morlag i skoven, mens den sidste er fra vildmosens nordligste randparti, der i dag henligger som drænet mose Fra alle 5 lokaliteter er der indsamlet en jordsøjle, som senere er opdelt i en række vandrette skiver, hvorfra der er udtaget en række prøver til kemiske og fysiske analyser samt til pollenanalyse Pollentællingerne er udført med mikroskop ved 630 eller 1000 gange forstørrelse Pollentællingerne fra hver lokalitet er sammenstillet i diagrammer Diagrammerne er herefter opdelt i en række zoner, hvor pollenspektrene har en nogenlunde ens sammensætning Et eksempel på et pollendiagram fra lokalitet 1 er vist i Figur 7

22 20 Figur 7 Pollendiagram fra lokalitet 1, Høstemark Skov De angivne værdier for træpollentyperne er beregnet som procent af den korrigerede træpollensum, som bedst afspejler forholdet mellem de forskellige træers hyppighed Hyppigheden af pollen fra buske og urter er beregnet som procent af den samlede, ukorrigerede pollensum For buske og urter er vist den samlede hyppighed Urterne er inddelt i grupper efter voksested, dette gælder dog ikke for græspollen, hedelyng og kornpollen Gruppen variabel indeholder pollentyper fra urter, der vokser under forskellige økologiske forhold Procentkurverne er vist med hvid farve; 10 gange overhøjning er vist med grå farve (analyse Kristian Søgaard Jensen 2005) Dybde= dybde under overfladen; LH= gammel næringsfattig muldbund (lumbricidhumus stadium); AH= overgang mellem muld og morbund (Arthropodhumus stadium); RH= Råhumus/morbund (Råhumus stadium) Betula= birk; Alnus= el, Quercus= eg; Fagus= bøg; Corylus= hassel; Pinus= fyr; Picea= gran; Abies= ædelgran; Tilia= lind; Ulmus= elm; Poaceae= pollen fra vilde græsarter; Calluna= hedelyng; LPAZ= lokale pollenzoner (Local pollen assemblage zones); Aldre AD= Aldre efter Kr fødsel Til sidst er der foretaget en sammenstilling af pollensammensætningens udvikling i de forskellige pollendiagrammer fra lokaliteterne, således at generelle og specielle udviklingstræk kan fastlægges På den baggrund har det været muligt at påvise 6 forskellige udviklingsfaser, som tidsmæssigt følger efter hinanden fra jernalder til nutid De fleste af skovfaserne er præget af menneskelig aktivitet, og de forskellige kulturaktiviteter, knyttet til skovfaserne er identificeret Aldersbestemmelse af prøverne fra højmosetørven (lokalitet 6) er baseret på 6 kulstof-14 dateringer (Jensen 2005) Den beregnede sedimentationshastighed har været næsten konstant fra omkring 800 ekr og op til nyere tid (ca 0,33 mm/år) Hastigheden var større i 1900-tallet og i tiden før 800 ekr Det er ikke muligt at anvende kulstof-14 dateringsmetoden direkte på morlag fra skovbunden, fordi levende trærødder vokser ned i ældre morlag og formulder der Derfor vil man altid få for unge dateringer, hvis man anvender denne

23 21 metode til datering af morlag I stedet er alderen beregnet ud fra en formodning om, hvor mange pollen der falder på skovbunden hvert år Beregningsmetoden forudsætter, at man kender pollenkoncentrationen i de forskellige morlag og kan sandsynliggøre, at pollenkornene er bevaret Metoden er behæftet med en ret stor usikkerhed, navnlig for de ældre lags vedkommende, men metoden giver tilstrækkelig sikkerhed til, at alderen kan vurderes, og der kan foretages en analyse af samtidighed mellem udviklingsstadierne, som de fremgår af pollendiagrammerne (Aaby 1983, Jensen 2005) 313 Skovudvikling For at få et fyldestgørende indtryk af skovudviklingen i Høstemark Skov siden jernalderen gennemgås de forskellige skovudviklingsfaser, som de fremgår af pollenanalyserne Som eksempel omtales kun lokalitet 1 Herefter inddrages resultaterne fra de øvrige lokaliteter, således at der kan etableres en bredere og arealmæssig mere fyldig vurdering af skovudviklingen Lokalitet 1 Undersøgelsesstedet ligger i gammel løvskov i den vestlige del af skoven (Figur 8) Området er domineret af bøg, som er år gammel Desuden er der lidt birk og el samt enkelte ege Flere af egene og birkene er over 100 år gamle (Jensen 2005) Terrænet er fladt og jævnt med op til 20 cm tykke morlag Underlaget er marint sand Græs-el-birk zone Denne ældste zone er præget af græspollen og stammer fra en tid, hvor området var domineret af større lysåbne arealer (Jensen 2005) El og birk fandtes som spredt bevoksning Ellen voksede på den fugtigste bund, mens birk også kunne træffes på mere tør bund Skovstrukturen har været meget åben, hvis man i det hele taget har kunnet tale om skov Området blev græsset Birk-bøg-el zone Omkring 20 cm under overfladen ændres pollensammensætningen: græsserne og flere arter knyttet til overdrev går tilbage, mens skoven ekspanderer Birk og el er almindelig og på de mere tørre arealer erobrer bøgen terræn Anemone og stor fladstjerne voksede på skovbunden, og mangeløv var også til stede Gennem 1500-tallet stiger bøgens betydning og i de følgende mere end 200 år er denne træart helt dominerende på stedet Urterne er trængt tilbage på den skyggede skovbund, men fandt fortsat grobund i de våde områder, hvor skovstrukturen var mere åben, og hvor el og birk herskede I den senere del af zonen, hvor bøg dominerer, sker der en svag fremgang for hedelyng, græsser og andre lyskrævende urter og dværgbuske Det viser, at kronelaget gradvist åbnes igen, og der skabes lysninger Det sker over en længere periode Området græsses ekstensivt, og der er marker i skoven Enkelte ene pollen er fundet i denne fase, så denne lyskrævende busk har været tilstede i de græssede lysninger i tiden op til ca 1780

24 22 Felt 3 Felt 2 Felt 1 Felt 5 Felt 6 Figur 8 Kort over Høstemark Skov med angivelse af undersøgelseslokaliteternes beliggenhed, Felt 1-6 De gult skraverede områder angiver beliggenhed af agersystemer fra jernalder Felter omkranset med rød streg angiver skovindfredningen Ortofoto DDO2006 optaget den 9 juni 2006 og vist i skala 1: Birk zone Det markante fald i bøgekurven omkring 1780 skyldes utvivlsomt fældning af denne træart omkring prøvestedet Græsser, potentil, snerre og flere andre urter er nu til stede og samtidig vokser ene i området Lokaliteten er i en periode præget af lysninger med mere intensiv græsningsaktivitet Snart har birken fremgang, hvilket afspejler kolonisering af rydningerne, og udviklingen kan formentlig tages som tegn på aftagende græsningsaktivitet Det bratte fald i urtepollenets relative hyppighed understreger denne udvikling Fra midten af zonen har bøg igen fremgang, og fra omkring 1960 er denne træart helt dominerende i skovbilledet Birk-bøg zone Siden omkring 1960 har området været domineret af bøg, og birken skygges efterhånden bort Det samme gælder urtelaget, som kun er sparsomt tilstede

25 23 Pollendiagrammet fra lokalitet 1 (Figur 7) giver også grundlag for identifikation af en række kulturfaser relateret til landskabets ressourceudnyttelse Der kan påvises en middelalderlig græsningsfase, en skovekspansionsfase med bøg og græsning i mindre lysninger (Jensen 2005) I slutningen af 1500-tallet opstår en hugst- og græsningsfase, og måske er der også oldendrift, dvs svin på olden, i området I slutningen af 1700-tallet er der en tilgroningsfase med birk, og endelig er der den nuværende fase fra midten af 1900-tallet med tæt bøgeskov 314 Sammenstilling af pollendata fra de 4 skovlokaliteter Lokalitet 1 er tidligere beskrevet Lokalitet 2 er beliggende ca 125 m nord for lokalitet 1 i den vestlige del af skoven (Figur 8) Syd for lokalitet 2 findes flere større lysninger med en spredt trævegetation og tæt nordøst for indsamlingsstedet findes en bredere lavning et siig med fugtig og tørveholdig bund Området er præget af bøg og el samt lidt birk og eg Skovstrukturen er ret tæt og ca en tredjedel af området har kronedække (Jensen 2005) Jordoverfladen er ret jævn, og der findes tykke morlag Undergrunden er marint sand Lokalitet 3 ligger i et fugtigt skovområde umiddelbart syd for den store slette (afd 10) i skovens vestlige del Det fugtige moseområde præges helt af birk, og kun 20% af arealet har kronedække Blåtop er almindelig i bundvegetationen De tørveagtige morlag er tykke og hviler på marint sand Lokalitet 5 findes i den nordøstlige del af skoven, hvor der er gammel løvskov med bøg på den lidt højere bund og birk og el på lav og våd bund Skovstrukturen er meget åben Terrænet er jævnt, og de tykke morlag hviler på marint sand Placeringen af lokalitet 2 er valgt for at undersøge, om udviklingen har været den samme, som i det nærliggende område 1 Placeringen af lokalitet 3 er valgt for at se, om en kulturaktivitet på den store slette i fortiden afspejles i pollendiagrammet Lokalitet 5 er placeret i skovens østlige del, for at få indsigt i udviklingen her Pollenanalyserne fra lokalitet 2, 3 og 5 viser, at der kan påvises en række fællestræk, som også genfindes i analyserne fra lokalitet 1 En mere detaljeret sammenstilling af vegetationsudviklingen og de tilhørende kulturfaser i Høstemark Skov siden jernalderen fremgår af pollendiagrammer hos Jensen (2005) Fase 1 Uforstyrret skov, ca ekr Skoven er lysåben og på lavere bund dominerer el, eg og birk På mere tør bund vokser eg, hassel og birk Desuden er der spredte lind, elm og røn Kaprifolium og kvalkved kan også træffes i den nederste del af kronetaget Bundvegetationen har stedvis været veludviklet med græsser, mangeløv og ørnebregne På våd bund vokser bla star-arter og mjødurt

26 24 Træartssammensætningen i den øvrige del af skoven har antagelig haft en struktur og træartssammensætning, som nævnt ovenfor, idet områdets topografi og jordbundsforhold meget ligner dem, der kendes fra lokalitet 3 og 5 Vegetationsforholdene antages at være stabile, og der kan ikke påvises forhold i vegetationssammensætningen, der reflekterer menneskelig aktivitet Fase 2 Hugst, græsning Middelalder, ca 1050-ca 1500 De første tegn på menneskelig aktivitet ses omkring midten af 1000-tallet, men på grund af stor afstand mellem pollenprøverne kan tidspunktet være tidligere eller senere ( ekr) Eg, el, hassel og lind fældes eller græsning medfører tilbagegang, og der sker en gradvis åbning af skoven, uden at træartssammensætningen ændres væsentligt Både fugtige og tørre områder lysstilles, og intensiv græsning og måske også høslet praktiseres i de opståede lysninger Denne fase er ikke repræsenteret ved lokalitet 5, og måske har kulturpåvirkningen særligt været knyttet til den vestlige del af skoven Fase 3 Skovekspansion, græsning Sen middelalder, ca I den vestlige del af skoven aftager den menneskelige udnyttelse af området tilsyneladende omkring midten af 1400-tallet På den højere bund ekspanderer bøg, eg og birk, og på lave arealer er skovbilledet præget af el og birk Hassel findes enkelte steder i skoven på den mest næringsrige bund Ved overgangen mellem fase 2 og 3 etablerer bøg sig lokalt og vinder frem omkring lokalitet 3 Det sker i løbet af ca 350 år ( ) Ekspansionen sker efter fasen med kulturpåvirkning, hvor der græsses, fældes træer, og måske høstes der også hø Det er altså i fasen med ekstensivering af ressourceudnyttelsen, at bøgen vinder frem (Jensen 2005) Andre steder i Østdanmark sker den regionale indvandring af bøg omkring f Kr, og flere steder er bøgen almindeligt udbredt i slutningen af bronzealderen, ca 500 år f Kr (Aaby 1986) Det er således meget sent, at bøgen etablerer sig i Høstemark Også andre steder i Himmerland tager det lang tid, inden bøg bliver almindelig eller dominerende Således er bøg tilstede omkring St Økssø i jernalder, men først i middelalder bliver den almindelig og dominerende (Odgaard 1999) Pollendiagrammet fra lokalitet 6 viser også, at bøg på regionalt plan er sparsom i tiden før middelalder I Høstemark Skov viser analyserne, at bøg først indvandrer på lokalitetsniveau i middelalderen Fase 4 Hugst, græsning Omkring Efter den udbredte skovfase opstår der atter en mere åben skovstruktur omkring år 1600, som følge af mere intensiv kulturpåvirkning Omkring lokalitet 1 og 2 ryddes bøg og eg, mens det især er birk, der forsvinder ved lokalitet 3 Ved lokalitet 5 ryddes eg på højere bund Der er gode indikationer på græsning, og den skovstruktur, der opstår, kan formentlig karakteriseres som ganske lysåben skov med dominans af bøg, eg og birk med spredtstående gamle træer eller mindre trægrupper Bundfloraen har været veludviklet, og visse steder har den

27 25 haft karakter af fattigt overdrev eller hede (bla nær lokalitet 3 og 5) Ene har været almindelig i slutningen af fasen Fase 5 Tilgroning med birk Omkring Fra omkring år 1800 afspejler pollendiagrammerne fra skoven, at der sker en tilgroning Pionerskoven består helt overvejende af birk Denne udvikling tolkes som følge af aftagende græsningsudnyttelse Bøgen gør sig ikke særligt gældende i denne fase Den udbredte trævækst bevirker, at hedelyng og andre åbenbundsarter nu skygges bort De historiske kilder nævner, at skoven i første halvdel af 1800-tallet fremstår som kreaturgræsset skov, mest med el, birk og enkelte ege og bøge (Møller 2001) Den nævnte træartssammensætning er i god overensstemmelse med det skovbillede, pollendiagrammerne reflekterer i denne fase Fase 6 Tilgroning med bøg samt birkeskov Omkring 1920-nutid Ved lokalitet 3 og 6 er birk dominerende og for lokalitet 6 gælder, at birkeskoven her er fremkommet som et sekundært fænomen efter kunstig dræning af højmosens nordlige randområde Ved de øvrige skovlokaliteter er der sket et mere eller mindre synkront udviklingsforløb fra birkedomineret skov til bøgedomineret højskov Den intensive udgrøftning i skoven har med sikkerhed forbedret vækstbetingelserne for bøg, og sænkningen af vandspejlet er i høj grad årsag til denne sene bøgeekspansion 315 Tidsmæssige ændringer af træartssammensætningen Gennem de sidste mere end 1500 år er der sket markante ændringer i træartssammensætning og i træernes relative hyppighed på bevoksningsniveau El, eg og hassel er gået markant tilbage, mens lind og elm er forsvundet Bøg er indvandret og er ekspanderet kraftigt siden middelalder Birk har også øget sin hyppighed Endelig er gran (først rødgran, senere sitkagran) introduceret i nyere tid Pollenanalyserne viser, at artsdiversiteten er faldet, og der er en mindre ligelig fordeling af træarterne i det nutidige skovbillede i forhold til tidligere 316 Jordbundsudvikling I forbindelse med de pollenanalytiske undersøgelser er jordbundsudviklingen på de enkelte skovlokaliteter også blevet undersøgt (Jensen 2005) Jordbundsudviklingen har overalt vist samme udviklingsforløb fra næringsfattig muldbund, over insektmuld (muldagtig mor) til dannelse af mor (råhumus) Men udviklingen har været asynkron og bestemt af jordbundens mineralsammensætning, næringsindhold, vandindhold, vandbevægelse, vegetation og flere andre forhold (Aaby 1983) Jordbundsudviklingen var langsom i de første faser, hvor fattig muldbund prægede skoven Først i sen middelalder, hvor kulturaktiviteten sætter sine klare spor, accelereres jordbundsudviklingen Bøgens blade danner sure nedbryd-

28 26 ningsprodukter, og det har i høj grad medvirket til jordbundsforringelsen Dræningen i nyere tid har indirekte været medvirkende til at fremme denne proces, idet bøgen har fået langt bedre vækstbetingelser Der er derfor ingen tvivl om, at den menneskelige aktivitet har understøttet og accelereret jordbundsforringelsen, så skoven i dag præges af sur, næringsfattig morbund 317 Konklusioner Pollenanalyserne viser, at skoven siden middelalderens begyndelse har været genstand for menneskelig udnyttelse til græsning, hugst, dyrkning, og antagelig også høslet Udnyttelsen har varieret meget i intensitet over tid og der kan også spores arealmæssige forskelle i udnyttelsesgraden Mest kulturpåvirkning ses i skovens vestlige del Træartsdiversiteten er faldet Jordbundsudviklingen har medført at bla el er forsvundet fra mange fugtigbundsarealer, som følge af forsuring og udvaskning af næringsstoffer Bøgens ekspansion har haft en betydelig effekt på jordbundsforringelsen Skoven var tidligere betydelig vådere end i dag Ændringen skyldes udbredt dræning Den udbredte forekomst af bøg betyder, at skoven i dag fremstår mere lukket og mere skyggegivende end på noget andet tidspunkt siden middelalderens begyndelse og det til trods for, at skoven huser en betydelig bestand af krondyr Foto Potteskår fra Jernalderen fundet i jordoverfladen på Tveden i 2006

29 27 4 Skovhistorie Høstemark Skovs historie og kilderne til den, er beskrevet af Peter Friis Møller i den seneste af statusbøgerne (Møller 2001) I forbindelse med udarbejdelsen af denne driftsplan er nævnte redegørelse blevet ajourført og udvidet med yderligere viden Den hermed opdaterede udgave af Høstemark Skovs historie indgår i denne rapport som et appendiks i kapitel 17 I det følgende er givet et konkluderende resumé af skovhistorien: Høstemark Skov har på grund af sin fortid som havområde, ligesom Tofte Skov, en kortere kontinuitet som landøkoskovsystem end mange andre skove højst år Dele af arealet har været ryddet for skov og opdyrket i jernalderen, men er på ny sprunget i skov, da dyrkningen ophører omkring ekr, og generelt er skovens jordbunde præget af uforstyrrethed med stedvis tykke, velbevarede humuslag Småbladet lind har forekommet i skoven og er siden forsvundet, mens rødel, dunbirk og stilkeg tilsyneladende har spillet en dominerende rolle, siden de dannede skov for over 3000 år siden, mens bøgen kun har ca 500 års kontinuitet i skoven (se kapitel 3) Størstedelen af løvskoven, ca 110 ha har en oprindelse, fremtoning og artssammensætning - af dunbirk, rødel, bøg og eg med indslag af alm røn, asp, abild, hassel og kristtorn - der gør den værdig til at blive kaldt naturskov efter Naturskovsstrategiens definition (Skov- og Naturstyrelsen 1994) Det gælder også yderligere ha med yngre tilgroningsskov af hjemmehørende arter, fortrinsvis birk Skoven er blevet udnyttet til hugst, dels plukhugst, dels regulær stævningsdrift Skovens sene historie hænger sammen med gården Høstemark Den første hovedgård Høstemark opførtes i 1698 vest for skoven og dette byggeri og senere nybygninger har uden tvivl medført hugst i skoven Men på grund af omegnens store tørveressourcer har trykket mod skoven til brændsel givetvis været lavere end i andre egne I modsætning til de fleste andre skove blev Høstemark ikke udlagt som fredskov i 1805 Det var næppe fordi, skovtilstanden ikke kunne berettige til det Skoven er vist som højskov på Videnskabernes Selskabs kort fra 1791 og omtales i beskrivelsen fra som bestående af både gamle ege og bøge og el og birk Et rent gæt er, at den daværende ejer, proprietair Neergaard har kunnet tale godt for sin fortsatte benyttelse af skoven til græsning mod, at der samtidig blev foretaget en vis sikring af genvæksten af især stødskud Først i 1832 bliver 1/5 for en tid udlagt som fredskov, og i 1845 fritages skoven for forstmæssig behandling Det forhold, at stort set alle rødelle i skoven bærer præg af gentagen stævning, og at mange af de ældre bøge også er stødskud og ofte er præget af styning,