Trivselstimer 2015/2016:
|
|
|
- Per Andreasen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 0. klassetrin Den gode klassekultur Aftale fælles sociale regler og normer i klassen. Inddrage børnene i fælles dialog, hvorigennem aftales konkrete regler og normer, som efterfølgende hænges op i klassen. Opnå øvelse i at kunne efterleve de aftalte sociale regler og normer i klassen. Fælles dialog i klassen omkring børnenes oplevelser fra frikvarterer og undervisning i forhold til de aftalte sociale regler og normer. Styrke bevidsthed omkring egen indflydelse på og ansvar for den fælles kultur i klassen. Fælles dialog og afstemninger i klassen, hvor børnene kan øve sig på at vurdere og udvikle klassens regler og normer på demokratisk vis. Relationsdannelse Udvikle kompetencer til at skabe gode relationer til de andre børn i klassen. Etablering af legegrupper i klassen, samt fælles dialog omkring børnenes oplevelser fra frikvarterer. Opnå større bevidsthed omkring eget ansvar for at skabe og vedligeholde gode relationer til andre. Fælles dialog og øvelser i klassen omkring mere eller mindre hensigtsmæssig sprogbrug, samt mulige betydninger og konsekvenser heraf. Opnå større bevidsthed omkring det fælles ansvar for, at klassen fungerer socialt og at alle har mulighed for at indgå i gode relationer. Fælles dialog i klassen omkring børnenes oplevelser fra frikvarterer og legegrupper med fokus på, hvordan man kan være opmærksom på og hjælpe hinanden. 1. klassetrin Den gode klassekammerat Opnå viden om, hvordan man kan være en god kammerat. Fælles dialog og øvelser i klassen omkring, hvordan man kan være en mere eller mindre god kammerat, samt relatere dette til børnenes egne oplevelser heraf. Udvikle kompetencer til at være en god kammerat. Udvikle kompetencer til at kunne hjælpe andre til at være gode kammerater. Fælles dialog i klassen omkring børnenes egne Fælles dialog i klassen omkring børnenes egne oplevelser og erfaringer med, hvornår de har oplevelser og erfaringer med, hvornår de har hjulpet andre til at være gode kammerater i været gode kammerater i konkrete situationer. konkrete situationer. Konflikthåndtering Opnå viden om metoder til konstruktiv konflikthåndtering. Fælles øvelser og rollespil i klassen, hvor sættes fokus på sprogbrug og kropssprog i forbindelse med konflikter, samt konkrete redskaber til konstruktiv håndtering heraf. konflikter sammen med voksne. Fælles dialog i klassen, hvor sættes fokus på børnenes konkrete oplevelser af og erfaringer med egne konflikter og konstruktiv håndtering heraf i samarbejde med voksne. mindre konflikter på egen hånd. Fælles dialog i klassen, hvor sættes fokus på børnenes konkrete oplevelser af og erfaringer med at håndtere konflikter på egen hånd.
2 2. klassetrin Det gode samarbejde Udvikle kompetencer til bedre at kunne Styrke forståelse af samarbejde. Styrke fælles forståelse af samarbejde i klassen. samarbejde i klassen. Fælles dialog i klassen, hvor børnene introduceres til forskellige perspektiver på og former for samarbejde, samt hvor inddrages relaterede begreber såsom respekt og fællesskab. Samarbejdsøvelser og lege i klassen, samt fælles definering og ophængning af konkrete regler i klassen omkring samarbejde. Fælles dialog omkring samarbejdsøvelser og børnenes egne konkrete oplevelser med samarbejde i klassen. Relationsdannelse Styrke de sociale relationer i klassen. Styrke det sociale fællesskab i klassen. Styrke tryghed og tillid i klassen. Fælles dialog omkring de sociale regler og Øvelser og lege, hvor sættes fokus på normer i klassen, samt børnenes egne konkrete fællesskabet i klassen, samt fælles dialog oplevelser heraf. herom. Tillidsøveler og lege i klassen, samt fælles dialog herom. 3. klassetrin Vores gode klasse Styrke bevidsthed om egne værdier. Lave øvelser, som kan styrke børnenes oplevelser af sig selv og egne værdier. Styrke bevidsthed om og respekt for andres værdier. Lave fælles øvelser, som kan styrke børnenes oplevelser af de andre børn i klassen og hjælpe børnene til at få øje på ligheder og forskelle mellem sig selv og de andre, samt styrke børnenes respekt herfor. Definere og styrke bevidsthed om klassens fælles værdier. Lave fælles værdigrundlag i klassen, samt lave fælles øvelser, hvor arbejdes med disse værdier i klassen. Konflikthåndtering Opnå større viden om konstruktiv konflikthåndtering. Undervise i metoder til konstruktiv konflikthåndtering - eks. konflikttrappe og Fakta-manden. egne konflikter konstruktivt og på egen hånd. Anvende forum-teater til at øve og gøre sig erfaringer med konstruktiv konflikthåndtering i klassen. Udvikle kompetencer til at kunne hjælpe andre børn med at håndtere deres konflikter på konstruktiv vis. Fælles dialog i klassen omkring konstruktiv konflikthåndtering og børnenes egne konkrete oplevelser og erfaringer hermed.
3 4. klassetrin Det gode fællesskab Styrke kendskab til de andre børn i klassen. Styrke relationer til de andre børn i klassen. Styrke tillid og tryghed i klassen. Anvende interview-spørgsmål, som børnene kan gøre brug af til at interviewe de andre børn Samarbejdsøvelser og lege i klassen, samt i klassen, som de normalt ikke snakker så fælles dialog herom. meget med i hverdagen. Tillidsøvelser og lege i klassen, samt fælles dialog herom. Sociale medier Styrke kendskab til sociale processer på sociale medier, samt perspektiver på mere eller mindre hensigtsmæssig adfærd på sociale medier. Styrke bevidsthed om det sprog, børnene selv bruger på sociale medier, samt hvad det betyder og kan have af mulige konsekvenser. Fælles dialog i klassen omkring konkrete cases i kritisk og bevidst til egen adfærd på sociale medier, samt definere fælles klasseregler vedrørende kommunikation på sociale medier. samarbejde med SSP, samt definering af fælles klasseregler i forhold til adfærd på sociale medier. 5. klassetrin Pubertet Opnå større viden om pubertet og om kroppens udvikling. Opnå større viden om det modsatte køn. Styrke åbenhed og respekt for hinandens forskelligheder. Gøre brug af spørgeskemaer og undervisningsmaterialer, hvor sættes fokus på forskellige temaer omkring pubertet og krop. Gøre brug af undervisningsmaterialer, hvor sættes fokus på forskellige temaer omkring pubertet og krop. Fælles dialog i klassen omkring generelle temaer og problemstillinger i forbindelse med pubertet og krop. Social pejling Udvikle nysgerrighed og refleksioner omkring egne fordomme og det, man tror om andre. Udvikle kompetencer til at kunne deltage i fælles dialog omkring oplevelser og fordomme om hinanden. kritisk og undersøgende til det, man hører om andre og i medierne. samarbejde med SSP, samt definering af fælles klasseliste.
4 6. klassetrin Nye klassefællesskaber Styrke kendskab til de nye klassekammerater. Fælles samarbejdsøvelser og lege, samt interviewe de nye børn i klassen. Styrke tillid og relationer til de nye klassekammerater. Lytte- og tillidsøvelser, samt fælles dialog herom i klassen. Styrke det nye fællesskab i klassen. Skabe et fælles produkt (eksempelvis video eller sang), som symboliserer fællesskabet i den nye klasse. Selvværd og status Styrke bevidsthed omkring egne ressourcer. Øvelser, hvor de unge får mulighed for at definere den gode historie om dem selv. Styrke fælles bevidsthed omkring hinandens ressourcer. Fælles øvelser, hvor de unge får mulighed for at definere de gode historier om hinanden. Opnå større bevidsthed omkring det fælles ansvar for at fokusere på hinandens ressourcer i klassen. Fælles øvelser, hvor de unge får mulighed for at definere den gode historie om klassen. 7. klassetrin Kritisk kompetence og personlig stillingtagen Udvikle kompetencer til at kunne lytte til andre og sætte sig ind i deres perspektiv. Lytte- og genfortællingsøvelser, samt fælles dialog herom i klassen. bevidst til egne holdninger og udtrykke disse i fællesskab. Øvelser og spil, hvor de unge skal øve sig på at forholde sig til konkrete og afgrænsede temaer og problemstillinger, samt udtrykke egne holdninger og refleksioner hertil. Udvikle kompetencer til at kunne deltage aktivt i fælles debatter. Tage aktuelle og samfundsrelevante problemstillinger og temaer op til fælles debat og diskussion i klassen. Fordomme og forskellighed Opnå større viden om fordomme. Fælles dialog i klassen omkring fordomme og forskellighed, samt mulige årsager hertil og betydninger og konsekvenser heraf. kritisk og undersøgende til generelle fordomme. Tage konkrete fordomme op i klassen og foretage fælles udforskning og undersøgelse omkring gyldigheden af disse. Styrke kompetencer til at kunne forholde sig reflekterende og undersøgende til egne fordomme. Bringe de unges egne fordomme i spil og skabe fælles dialog herom i klassen. Med udgangspunkt i de fælles undervisningsmål laves differentierede og periodevise læringsmål for de enkelte unge i klassen.
5 8. klassetrin Hvad vil jeg være? Styrke indsigt i egne kompetencer og interesser. Anvende kompetence-hjul og spørgeskemaer i klassen, samt interviewe og genfortælle for hinanden. Styrke indsigt i egne muligheder og interesser for fremtiden. Undersøge muligheder og kriterier for at kunne opnå specifikke jobs og uddannelser. Styrke bevidsthed omkring egne muligheder for at realisere egne mål og interesser i fremtiden. Lave fremtidsøvelse, hvor de unge forestiller sig, hvilke konkrete mål, de har nået i fremtiden og derefter udtænker handleplan for, hvordan de konkret opnåede disse mål. Jeg er teenager! Opnå større viden og bevidsthed omkring at Fælles dialog i klassen omkring forskellige temaer og problemstillinger i forbindelse med teenage-liv. Styrke fælles forståelse i klassen omkring at Styrke bevidsthed omkring egne perspektiver på og holdninger til at Fælles dialog og definering i klassen omkring, Øvelser i klassen, hvor de unge får mulighed for hvad de unge selv mener, det konkret vil sige at at definere, hvilken slags teenager, de selv gerne vil være. 9. klassetrin Vi leger stadig Styrke glæde og fællesskab i klassen. Styrke glæde og fællesskab i klassen. Styrke glæde og fællesskab i klassen. Socialt ansvar og engagement Opnå større viden om, hvordan man kan Opnå øvelse i at engagere sig og og tage socialt engagere sig og tage socialt ansvar i samfundet. ansvar. Fælles dialog i klassen omkring forenings-, frivilligt og politisk arbejde. Lave gruppearbejde og projekter i klassen, som har fokus på socialt engagement og ansvar. Styrke bevidsthed omkring eget sociale engagement og ansvar. Fremlægge gruppearbejde og projekter, samt fælles dialog herom i klassen. Med udgangspunkt i de fælles undervisningsmål laves differentierede og periodevise læringsmål for de enkelte unge i klassen.
Bilag 4 Børn og unge i trivsel
Bilag 4 Børn og unge i trivsel Det tætte samarbejde vil give både elever, forældre, lærere og pædagoger en oplevelse af, at indskolingen fungerer som en helhed. Det vil signalere et fælles værdigrundlag,
Klassens egen grundlov O M
Klassens egen grundlov T D A O M K E R I Indhold Argumentations- og vurderingsøvelse. Eleverne arbejder med at formulere regler for samværet i klassen og udarbejder en grundlov for klassen, som beskriver
Antimobbestrategi for Lindebjergskolen
Antimobbestrategi for Lindebjergskolen Lindebjergskolen har som ambition at alle skal opleve tryg og fælles læring i deres hverdag. Trygge og tolerante fællesskaber er det bedste middel mod mobning, og
playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati
Empowerment Niveauer Empowerment Idræt er vigtig i unges udvikling, fordi det styrker fysisk og mental sundhed samtidig med, at det skaber vigtige, sociale relationer. Idræt er en mulighed for leg, deltagelse
Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud
Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig
Barnets alsidige personlige udvikling
Barnets alsidige personlige udvikling At tilbyde børnene mange muligheder for at deltage aktivt og få betydningsfulde sociale og kulturelle erfaringer At give plads til, at børnene udfolder sig som selvstændige
Alsidige personlige kompetencer
Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer
UDVIDET FORÆLDRESAMARBEJDE
UDVIDET FORÆLDRESAMARBEJDE PLANLÆGNING AF SUPPLERENDE LÆRINGSAKTIVITETER I HJEMMET Du bedes herunder udfylde nogle oplysninger om det pædagogiske aktivitetsforløb. Dine valg skal stemme overens med det
Elevernes Alsidige Udvikling Engagement/ initiativ/ foretagsomhed
Elevernes Alsidige Udvikling Samarbejde/ samarbejdsevne Kommunikation Engagement/ initiativ/ foretagsomhed Empati/ respekt for forskellighed 0.-3. kl. Eleven kan arbejde sammen i større såvel som mindre
UNDERVISNINGSMATERIALE & KURSUSTILBUD HOLDNING& HANDLING
UNDERVISNINGSMATERIALE & KURSUSTILBUD HOLDNING& HANDLING Børn og unges udvikling af sociale kompetencer og etiske værdier hviler efterhånden mere og mere på skolerne Sociale og etiske værdier er én af
Brevet. Materielle Tid Age B9 90 min 13-15. Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø. Indhold
1 Brevet Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø Indhold Dette materiale indeholder tre korte og nært beslægtede aktiviteter, der kredser om mobning, skældsord og om, hvordan man fremmer et positivt
Digitale krænkelser på skemaet
Digitale krænkelser på skemaet Undervisning om digitale medier i forhold til køn, krop og seksualitet på gymnasiet Morten Emmerik Wøldike, projektleder og sociolog, [email protected] Program 1. Sex &
De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014
Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske
dig selv og dine klassekammerater
Tro på dig selv og dine klassekammerater Øvelser til 4. 6. klasse 6 1 Hvad vil det sige at tro på sig selv? Særlig tre temaer i klassefællesskabet er interessante, når vi skal beskæftige os med elevernes
Munkevængets Skole STÅR SAMMEN MOD MOBNING
HVAD ER MOBNING? Der er forskel på drilleri og mobning. Mobning er systematiske udstødelseshandlinger (kan være både fysiske og digitale), der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller
Pædagogisk læreplan 0-2 år
Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever
Antimobbestrategi Gedved Skole
Antimobbestrategi Gedved Skole Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi ønsker at vedblive et miljø, hvor man kan udvikle sig, som er præget af tryghed, respekt, omsorg tolerance. Vores antimobbestrategi
Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan.
Personlig kompetence Børn skal have mulighed for: at udvikle sig som selvstændige, stærke og alsidige personligheder at tilegne sig sociale og kulturelle erfaringer at opleve sig som værdifulde deltagere
Pædagogisk læreplan. Gældende for de 3 4 årige på Mariehønsene og Solstrålen. Udarbejdet af Mie, Parimalam, Lea og Susanne. 2009 til 2011.
Tema 1. Barnets alsidige personlige udvikling Pædagogisk læreplan. Gældende for de 3 4 årige på Mariehønsene og Solstrålen. Udarbejdet af Mie, Parimalam, Lea og Susanne. 2009 til 2011. Overordnede mål
Værdigrundlaget i Regnbuen Udarbejdet i fællesskab med bestyrelsen for Børn, Forældre og Personale
Værdigrundlaget i Regnbuen Udarbejdet i fællesskab med bestyrelsen for Børn, Forældre og Personale 1 BØRN FORÆLDRE PERSONALE TRIVSEL Tryghed: At kende de voksne og børnene imellem. Ligeværdighed børnene
Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere og fastholde venskaber. Tiltag
Sociale kompetencer Barnets sociale kompetencer udvikles, når barnet oplever sig selv som betydningsfuldt for fællesskabet, kan samarbejde og indgå i fællesskaber. Oplevelse af tryghed og tillid i relation
Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt, lærerigt og udviklende for både børn og voksne
Børnehuset Petra Værdigrundlag I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt, lærerigt og udviklende for både børn og voksne Værdigrundlag Dette værdigrundlag er kernen i vores samarbejde, pædagogikken
Nordvestskolens værdigrundlag
Nordvestskolens værdigrundlag Forord: Skolens værdigrundlag er Nordvestskolens fundament. Nordvestskolen vil grundlæggende gøre eleverne livsduelige ved at være en udviklingsorienteret skole, der lægger
Fælles mål for DUS. Vester Hassing. Indholdsfortegnelse. 1. Indledning 2. Hvem er vi? 3. Kerneområder 4. Pejlemærker
Fælles mål for DUS Vester Hassing Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Hvem er vi? 3. Kerneområder 4. Pejlemærker 1.Indledning DUS står for d et u dvidede s amarbejde. Vi er optaget af at skabe helheder
Pædagogiske læreplaner i SFO erne
Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i
Værdiregelsæt. Rolighedsskolen 2011
Værdiregelsæt Rolighedsskolen 2011 Alle folkeskoler skal udarbejde et værdiregelsæt hjemlet i Bekendtgørelse om fremme af god orden i folkeskolen. Ifølge bekendtgørelsen skal værdiregelsættet bidrage til
Læreplan Identitet og medborgerskab
Læreplan Identitet og medborgerskab 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Identitet og medborgerskab er et dannelsesfag. Faget giver eleverne kompetencer til selvstændigt, at kunne medvirke som aktive medborgere
Vores værdisyn og overordnede mål for social læring i indskolingen på Bagsværd Friskole
vi alle er med til at skabe Vores værdisyn overordnede mål for læring i indskolingen på Bagsværd Friskole Værdisyn: Vi tror på dialen mellem mennesker Vi går ind for ligeværd mellem mennesker Vi går ind
Indholdsfortegnelse Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Fejl! Bogmærke er ikke defineret.
1 2 Indholdsfortegnelse Fatkaoplysninger... 4 Indsatsområder 2013... 5 Sprog Dagtilbuddets opgave er, at fremme børnenes læring i forhold til de overordnede læringsmål, inden for sprog.... 6 Science -
På Søndre Skole går høj faglighed hånd i hånd med høj trivsel.
Søndre Skole På Søndre Skole går høj faglighed hånd i hånd med høj trivsel. HVAD ER MOBNING? Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller
Kærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL
Kærester Lærermanual Sexualundervisning 1 Kompetenceområde og færdigheds- og vidensmål Dette undervisningsmateriale, der er velegnet til sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab for 7. -9. klassetrin,
Mål for elevernes alsidige udvikling Indskolingen - Skolen ved Søerne
Mål for elevernes alsidige udvikling Indskolingen - Skolen ved Søerne Læringsstrategier Læringsmål område Niveau 1 Niveau 2 Niveau 3 Niveau 4 Feedback træning og feedback feedback er hjælpsomt. Jeg kan
Overholde aftaler og følge fælles regler Holde orden på egne ting og være medansvarlig for at holde orden i klassen
Trinmål elevens alsidige udvikling Ansvarlighed. Ansvar drejer sig om at vise respekt for egen og andres ejendom og arbejde, samt at kunne udføre opgaver. Man udvikler ansvarlighed ved at få medbestemmelse
Målgruppen for den fremadrettede indsats, er børn og unge fra 5. til 10. klasse samt deres forældre.
Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen 2009 Indledning Formålet med at opdatere den eksisterende handleplan er at sikre, at indsatsten lever op til krav og forventninger, der
Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen.
Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Sociale kompetencer Børn skal anerkendes og respekteres som det menneske det er - de skal opleve at hører til og føle glæde ved at være en del
BANDHOLM BØRNEHUS 2011
PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem
Fælles læreplaner for BVI-netværket
Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette
Forord. og fritidstilbud.
0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så
PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 2013 SCT. IB SKOLE`S BØRNEHAVE
PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 2013 SCT. IB SKOLE`S BØRNEHAVE 1. Barnets alsidige Personlige Udvikling 2. Sociale kompetencer 3. Sprog 4. Krop og bevægelse 5. Natur og Naturfænomener 6. Kulturelle udtryksformer
Mål for børnehaveklassen
Mål for børnehaveklassen Børnehaveklassen skal være med til at skabe fundamentet for skolens arbejde og det videre undervisningsforløb. Udgangspunktet for dagligdagen og undervisningen er legen med vægt
Pædagogisk Handleplan Børnehuset Jordbærvangen 2012 IT og kommunikation
Pædagogisk Handleplan Børnehuset Jordbærvangen 2012 IT og kommunikation Pædagogisk handleplan Den pædagogiske handleplan er et evaluerings- og udviklingsredskab for ledelsen, personalet og bestyrelsen.
DIGITAL MOBNING. n INTRODUKTION
DIGITAL MOBNING DCUM anbefaler, at forebyggelsen af den digitale mobning bliver en integreret del af skolens øvrige trivselsarbejde. Kolind Centralskole og Lyshøjskolen i Kolding har særligt fokus på elevernes
SOCIALE KOMPETENCER. Side 1 af 13 LÆRINGSOMRÅDE: EMPATI
SOCIALE KOMPETENCER LÆRINGSOMRÅDE: EMPATI Her angiver du inden for hvert af læringstemaets tre læringsområder jeres vurdering af barnets udgangspunkt for at deltage i leg- og læringsaktiviteter. Læringsmålene
Pædagogisk læreplan Børnehuset Den Grønne Kile 2015 2016.
Personlige kompetencer / alsidig personligheds udvikling børnenes udvikling og At give plads til at børnene udvikler sig som selvstændige, stærke og alsidige personer, der selv kan tage initiativ. At skabe
Godt samarbejde - MBK A/S
Samarbejde, trivsel og konflikthåndtering i teams. Vil I have fokus på jeres samarbejde, trivsel og indbyrdes kommunikation? Vil I have redskaber til at skabe et godt samarbejde? Vil I reflektere over
Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne
Børnehuset Petra Værdigrundlag I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne Værdigrundlag Dette værdigrundlag er kernen i vores samarbejde, pædagogikken og
Tranegårdskolens vision og værdigrundlag
Tranegårdskolens vision og værdigrundlag Visionen Tranegård vil både i skole og fritid danne og uddanne hele mennesker, som både har et højt selvværd og et højt fagligt niveau. Mennesker, som kender sig
Vuggestuens lærerplaner
Vuggestuens lærerplaner Barnets personlige og alsidige udvikling - at barnet får respekt for andre børn, og udvikler empati - at barnet er i god trivsel og udvikling - at barnet lærer, hvad der er rigtigt
Principper for God kommunikation og samarbejde på Ordrup Skole
Principper for God kommunikation og samarbejde på Ordrup Skole Principper Vi mødes i de forskellige fora, når det er relevant og efter behov. Som udgangspunkt afholder vi forældremøde og skole-hjemsamtale
Pædagogisk læreplan Børnehuset Den Grønne Kile
Kulturelle udtryksformer og værdier Personlige kompetence r/alsidig personlighedsudvikling Sociale kompetencer BARNET Krop og bevægelse Sprog Natur og naturfænomen 1 Personlige kompetencer/ alsidig personlighedsudvikling
Bløde Mål. Skovvejens Skole. Mål for elevernes alsidige, sociale og personlige udvikling
Bløde Mål Mål for elevernes alsidige, sociale og personlige udvikling Skovvejens Skole 2016 Ansvar Empati Samarbejdsevne Selvkontrol Fantasi & Udfoldelse Inkluderende & Sociale 2 FORORD I forældre kender
Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.
ENGELSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),
Forord til læreplaner 2012.
Pædagogiske 20122 læreplaner 2013 Daginstitution Søndermark 1 Forord til læreplaner 2012. Daginstitution Søndermark består af Børnehaven Åkanden, 90 årsbørn, som er fordelt i 2 huse og Sct. Georgshjemmets
Udvikling af trivselsstrategi eller læseplan med et forebyggende sigte
Udvikling af trivselsstrategi eller læseplan med et forebyggende sigte Hvis man kaster et blik ud over landets kommuner, er der ikke en fælles tilgang til forebyggelse i skolerne. Fx er der store forskelle
Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle.
Værdigrundlag I vores pædagogiske arbejde må fundamentet være et fælles værdigrundlag, et sæt af værdier som vi sammen har diskuteret, formuleret og derfor alle kan stå inde for. Det er værdier, som vi
Inspiration til: Håndbog for KlasseForældre Råd
Inspiration til: Håndbog for KlasseForældre Råd Hvad er et KlasseForældreRåd Et KlasseForældreRåd (KFR) er et frivilligt organ, der typisk består af 3-5 forældre, som i samarbejde med klasselæreren arrangerer
Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil
Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Sundhed, krop og stil November 2014 Indledning Faget Sundhed, krop og stil som valgfag, er etårigt og kan placeres i 7./8./9. klasse. Eleverne
IDA Personlig gennemslagskraft
IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft - i samarbejde med Mannaz A/S Formål Formålet med dette forløb er at udvikle og styrke din evne til at trænge igennem med overbevisning samt
Læseplan for børnehaveklasserne
Læseplan for børnehaveklasserne Børnehaveklassernes overordnede mål Undervisningen i børnehaveklassen er med til at lægge fundamentet for skolens arbejde med elevernes alsidige personlige udvikling ved
Professionel borgerkontakt - MBK A/S
Er du i kontakt med mennesker i og uden for organisationen? Vil du være bedre til at få dine budskaber igennem på en god og ordentlig måde? Blive hørt, forstået og respekteret? Kunne styre samtaler bedre?
PBL på Socialrådgiveruddannelsen
25-10-2018, AAU/MAN PBL på Dette papir beskriver guidelines for Problembaseret Læring på. Papiret er udarbejdet og godkendt af studienævnet d. 24. oktober 2018 og er gældende, men tages løbende op til
Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.
Til underviseren Her er nogle små skrivelser med information til forældrene om Perspekt. Du kan bruge dem til løbende at lægge på Forældreintra eller lignende efterhånden som undervisningen skrider frem.
Børnehavens værdigrundlag og metoder
Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt
Leder Daglig pædagogisk leder Daglig pædagogisk leder. Navn Tonni Knudsen Hanne Ulsøe Dorte Jesperseen
1 2 Indholdsfortegnelse Fakta oplysninger... 4 Indsatsområder 2014... 5 Digital Læring Indsatsområde 2014-2016 Mellemgruppen... 6 Dagtilbuddet skal gennem brugen af digitale redskaber fremme børnenes udvikling
Den usynlige klassekammerat
Den usynlige klassekammerat om forældres indflydelse på klassens trivsel Et dialogmateriale for skolebestyrelser og forældre i folkeskolen under Undervisningsministeriets projekt Udsatte Børn Netværk:
DEN SOCIALE LÆSEPLAN TILST SKOLE
DEN SOCIALE LÆSEPLAN TILST SKOLE LÆSEPLAN FOR INDSKOLINGEN OG SFO VÆRDIORD OVERORDNET MÅL DET BETYDER Empati Problemteri ng/ løsning Kommunikations evne Selvkontrol Samarbejdsevne At forstå og forudse
Skæring Skoles trivsel for alle - med fokus på handlinger mod mobning
Skæring Skoles trivsel for alle - med fokus på handlinger mod mobning 14. juni 2011 Skæring skoles nye vision: Skæring Skole er Vores skole, hvor vi med udgangspunkt i den enkeltes og de fælles muligheder
Pædagogiske læreplaner i Valhalla Vuggestuen Tema og fokuspunkter
Vuggestuen At føle at egne personlige grænser respekteres At styrke sit selvværd. At udvikle /videreudvikle kompetencer At lære at bede om hjælp. At lege alene. Vi er anerkendende i vores relationer til
Elevens alsidige personlige udvikling
Elevens alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Mål Tegn 0.-3. klasse Tegn 4.-7. klasse Tegn 8.-9. (10.)klasse kan samarbejde kan arbejde i grupper á 3-4. arbejder sammen med en makker om opgaver.
