Mål for børnehaveklassen

Transkript

1 Mål for børnehaveklassen Børnehaveklassen skal være med til at skabe fundamentet for skolens arbejde og det videre undervisningsforløb. Udgangspunktet for dagligdagen og undervisningen er legen med vægt på legens egenværdi og lege lignende aktiviteter. Dagligdagen tilrettelægges således, at der i legen indgår elementer af mere systematisk undervisning og indlæring. Der arbejdes med en tematisk tilgang til det indholdsmæssige. Det tilstræbes at give børnene en glæde ved at gå i skole, så de bevarer deres nysgerrighed, får lyst til at lære mere og deltage i det sociale fællesskab. Børnehaveklassen skal skabe fortrolighed med skolen og dagligdagen. I børnehaveklassen arbejdes med mål på følgende områder: 1. Den alsidige, personlige udvikling 2. Sprog og udtryksformer 3. Natur og naturfaglige fænomener 4. Bevægelse og motorik 5. Sociale færdigheder 6. Samvær og samarbejde 7. Det praktiske/musiske

2 Den alsidige, personlige udvikling I skolen vægtes det hele menneske og undervisningen tilrettelægges således, at den alsidige, personlige udvikling tilgodeses bedst muligt. Dette opnås ved, at der er en levende vekselvirkning imellem det at støtte og styrke barnets personlighed og modning og det at give barnet nye udfordringer på såvel det faglige som det personlige plan. Ved begrebet alsidig, personlig udvikling forstås udvikling af selvværd og skabelse af identitet. Det er et mål at det enkelte barn bliver i stand til: At give udtryk for behov, ønsker og følelser At udvise fortrolighed med selv og tage initiativer At træffe valg og fastholde disse At sætte grænser for sig selv og sige fra At deltage i forskellige typer af aktiviteter, leg og samvær At få en oplevelse af at have værdi i sig selv At opleve sig selv som værdifuld for fællesskabet At respektere andre At opnå en høj grad af selvstændighed/blive selvhjulpen I dagligdagen lægges der vægt på, at det enkelte barn vises tillid og anerkendelse, tages alvorligt og lærer at respektere egne og andres følelser og aktuelle kompetencer. Undervisningen tilrettelægges, så det enkelte barn gives tid og rum til at reflektere over egne handlinger, følelser og ytringer. I undervisningen tilstræbes det at give det enkelte barn succesoplevelser, personlige sejre og en oplevelse af udvikling, som giver selvtillid. Undervisningen planlægges ud fra en vekselvirkning mellem det at arbejde efter princippet om zonen for nærmeste udvikling og kendte aktiviteter, som børnene er fortrolige med. Dagligdagen tilrettelægges så der skabes plads til samvær, leg, egen beskæftigelse og en præsentation af forskellige typer aktiviteter. Det enkelte barn gives mulighed for indflydelse på sin hverdag. Undervisningen tilrettelægges, så både det fælles og det individuelle tilgodeses.

3 Sprog og udtryksformer Det talte sprog Samtale og dialog fortælling og oplæsning Det er et mål at det enkelte barn bliver i stand til : At indgå aktivt i samtaler på klassen og kunne veksle mellem at lytte og ytre sig At tage ordet i en mindre forsamling At tale om sprog At holde fokus på det emne, der tales om At samtale om indholdet i tekster At fortælle om egne oplevelser i sammenhængende form At anvende det mundtlige sprog aktivt med begreber og sætninger At lytte til oplæsning og fortalte historier og genfortælle tekstens indhold At fortælle situationsafhængige historier ud fra billeder eller hørte historier At få en forståelse for, at en tekst har en oplevelses- og meddelelsesværdi Undervisningen rummer situationer, hvor børnene får mulighed for at øve sig i at lytte, tale efter tur og spørge for at udvikle bevidsthed om sprogets forskellige funktioner. I undervisningen gives mulighed for at tale om sprog og undre sig over sproget Undervisningen tilrettelægges, så de får erfaring med at tale sammen i større og mindre grupper, at holde sig til et emne og huske, hvad det fælles emne er, så alle taler om det samme i gruppe- eller klassesamtalen. Der lægges vægt på, at børnene lærer at udvikle ideer i fællesskab, så den aktivitet, de er sammen om, kan udvikle sig kontinuerligt, uanset om det er en børnestyret leg, en undervisningssituation eller en konflikt, der skal løses. Der lægges vægt på en undervisning, der er åben og imødekommende over for børnenes forskellige erfaringer og oplevelser. Gennem oplæsning får børnene gode læseoplevelser, ny indsigt og viden, som kan være medvirkende til læselyst og læseglæde. Det sproglige fokus i undervisningen sigter på videreudvikling og nuancering af ordforråd, sprogbrug, begrebsforståelse og sproglige bevidsthed.

4 Det skrevne sprog Tidlig skrivning og læsning Det er et mål at det enkelte barn bliver i stand til: At lege, improvisere og eksperimentere med rim, rytme, sproglyde og ord At bruge bogstaver og eksperimentere med ord og sætninger i egen håndskrift At få en forståelse for, at ord er opbygget af bogstaver At finde forlyd i lydrette ord At forstå sammenhængen mellem skriftens tegn og talens lyd At have kendskab til bogstavernes navn, form og lyd At kende læseretningen At opdele ord i stavelser At skrive og læse ord, som barnet selv har ønsket at lære At skrive og tegne tekster, som barnet selv kan forstå At lege og eksperimentere med skrift og skrevne meddelelser som middel til kommunikation At eksperimentere med at læse små tekster Undervisningen omfatter aktiviteter og lege med lyde, rim, rytmer samt bogstavkendskab i form af navn, lyd, form og håndfonem. I undervisningen lægges der vægt på en systematisk udvikling af ord og begrebsforståelse som giver barnet mulighed for at reflektere, lege og eksperimentere med ord og sætningsdannelse. Barnet får mulighed for at eksperimentere med tidlig skrivning ved at tegne/skrive små fortællinger, så børnenes indsigt i at sproget er et kommunikationsmiddel, fremmes. Undervisningen tilrettelægges, så børnene får erfaringer med at arbejde med skriftsproget ud fra deres egne forudsætninger. Børnene gør sig erfaringer med at meddele sig gennem tegninger og skrift, herunder såvel almindelige som selvopfundne tegn, bogstaver og skriftformer. Læsning og skrivning støtter gensidig hinanden og tidlig skrivning er udtryk for barnets forståelse af sproget som system og forståelsen af forholdet mellem sproglyde og bogstaver. Sproglig opmærksomhed indgår som en dimension inden for hvert tema, der arbejdes med i børnehaveklassen og sigter mod at børnenes sprog udvikles, så de kan beskrive, navngive og tale om oplevelser, iagttagelser, genstande og fænomener inden for forskellige emner. Skolens generelle fokus på læsning betyder, at der i perioder er afsat tid i skemaet til læseaktiviteter. I børnehaveklassen tilrettelægges undervisningen, så børnene bliver fortrolige med forskellige sproglege, læsning med læsemakker i læs let bøger og individuel læsning. En del af undervisningen kan foregå sammen med 1. klasse.

5 I begyndelsen af børnehaveklassen foretages en sprogvurdering, der har til formål at medvirke til tilrettelæggelse af undervisningen på en måde, så børnenes aktuelle sproglige kompetencer og forudsætninger tilgodeses bedst muligt samt at identificere de børn, som er sprogligt usikre i en grad, som kræver særlig pædagogisk opmærksomhed. Natur og naturfaglige fænomener Det er et mål at det enkelte barn bliver i stand til : At lægge mærke til naturfaglige fænomener fra hverdagen, herunder tænke over, stille spørgsmål til og tale om deres iagttagelser At kende til årets gang og til begivenheder i naturen, som er knyttet dertil At få kendskab til flora og fauna i nærmiljøet At få en forståelse for nødvendigheden i at passe på naturen, hvordan man færdes i naturen og selv kan bidrage til forbedring af miljøet At stifte bekendtskab med klokken At kende forskellige vejrfænomener At bruge kategorierne: størrelse, form, vægt og antal At lære begrebet sortering At sortere indsamlet materiale efter forskellige kategorier At færdes hensynsfuldt i naturen At kende kroppen og være bevidst om forskellige kropsfunktioner At kende betydningen af god håndhygiejne, herunder håndvask At kende til sund kost At have kendskab til tal og tælleremser At beherske flere spil Opbygge talforståelse ved at forbinde talnavn, talsymbol og antal At have kendskab til matematiske begreber, der bruges til at beskrive former og fænomener At arbejde med regnehistorier I undervisningen sættes der fokus på undersøgende, eksperimenterende og legende aktiviteter og tilrettelægges, så børnene får mulighed for at udbygge deres naturfaglige forståelse. En del af undervisningen foregår udendørs, på skolens udearealer og i naturen. Undervisningen tager udgangspunkt i børnenes forskellige forudsætninger og tilrettelægges, så børnene får konkrete erfaringer med mange forskellige materialer fra deres nære omverden og inddrager børnenes umiddelbare iagttagelser i samtale og spørgsmål om naturen. I undervisningen lægges vægt på at udvikle børnenes interesse, nysgerrighed og respekt for naturen.

6 Arbejdet med menneskekroppen, dens sanser og funktioner tager udgangspunkt i børnenes egne iagttagelser vedrørende deres egen og kammeraternes krop og naturlig forskellighed. Samtale, små forsøg eller emnearbejde leder frem mod viden om, hvordan kroppen fungerer. Bevægelse og motorik Der er et mål, at det enkelte barn bliver i stand til: Abeherske finmotoriske bevægelser At beherske kroppen varieret og vise udholdenhed At kombinere sproglige aktiviteter med fysiske handlinger At udnytte hele skolen og dens legeområder og kende lokalområdets muligheder og begrænsninger At finde glæde ved fysisk aktivitet At kende forskellige sanglege, regellege og boldspil som kan anvendes i frikvarterene At opleve hvordan fysisk aktivitet kan give fællesskabsoplevelser Undervisningen støtter børnene i at videreudvikle deres finmotoriske bevægelser. Gennem aktiviteter som at klippe, tegne male, eksperimentere med tidlig skrivning og anvende it, udvikler de deres finmotoriske færdigheder og øver øje- hånd koordination Undervisningen indeholder lege og aktiviteter, hvor børnene bruger kroppen varieret og børnenes elementære grovmotoriske færdigheder trænes gennem idrætsaktiviteter og bevægelseslege i gymnastiksalen, ude og i klassen. I undervisningen kobles tale- og kropssprog sammen i lege og rollespil, remser/sange der understøtter særlige bevægelsesmønstrer. Gennem relevante forklaringer og instruktioner bliver børnene fortrolige med forskellige lege, spil og redskaber. Lege og aktiviteter tilrettelægges, så børnene oplever kroppens muligheder og begrænsninger og stimulerer barnets bevidsthed om kroppens placering i forhold til omgivelserne. Med skolens fokus på bevægelse generelt motiveres børnene til fysiske aktiviteter, så de oplever velvære ved fysisk udfoldelse, skærper koncentrationsevnen og oplever at være en del af det fællesskab, som skabes gennem disse aktiviteter.

7 Sociale færdigheder Det er et mål at det enkelte barn bliver i stand til: At skabe venskaber på tværs af alder, køn og forskellighed i øvrigt At lege aktivt i en mindre gruppe Selv at tage kontakt til de voksne Selv at tage kontakt til andre børn At beskæftige sig og have det rart i frikvarterene At tage imod råd eller kontakt fra en voksen At efterleve normer og regler i klassen og på skolen At medvirke til at opbygge klassens normer og regler (f.eks. oprydning, sprog og konfliktløsning) At tage del i ansvaret for fællesskabet i klassen og på skolen At bruge sproget hensynsfuldt i forbindelse med konfliktløsning At forstå og følge en kollektiv besked Dagligdagen tilrettelægges således, at børnene igennem undervisning og leg oplever betydningen af at have venner, og de bliver bekendt med deres eget ansvar i forhold til at udvikle og vedligeholde gode relationer til både børn og voksne. Børnene inddrages i aftaler om, hvilke regler og normer der skal gælde i klassen, og hvordan reglerne overholdes, så de oplever, de har indflydelse på og kan påvirke klassens aftaler. Undervisningen tilrettelægges så børnene lærer at påtage sig opgaver, som ligger ud over deres personlige interesser, herunder at kunne løse opgaver, de ikke selv har valgt, at overholde aftaler om samvær og oprydning samt en bevidstgørelse i hvordan det mundtlige sprog og kropssproget kan formindske og forstærke uenighed og konflikter.

8 Samvær og samarbejde Det er et mål, at det enkelte barn bliver i stand til: At fordybe sig både i individuelt arbejde og i samarbejde i større og mindre grupper At forstå begrebet arbejdsro At kende og efterleve normer og regler for klasseundervisning, individuel og gruppearbejde At give og modtage hjælp, inspiration og ros At udvikle tålmodighed over for situationer, hvor det må sætte egne interesser til side for fællesskabets skyld At komme med forslag til undervisningens indhold At opstille enkle mål for eget arbejde At tage initiativ og foretage valg, herunder fastholde valget At kunne efterleve krav Igennem undervisningen lægges der vægt på, at børnene efterhånden udvikler færdighed i at fastholde opmærksomheden og fordybe sig i forskellige aktiviteter og at de lærer at skelne imellem konstruktiv arbejdsuro og forstyrrende støj. Da undervisningen tager udgangspunkt i børnenes interesser og forudsætninger, tilrettelægges aktiviteterne på en måde, så børnene får lyst til at fungere og lære sammen med andre børn i større og mindre fællesskaber og får fortrolighed med mange forskellige organisations- og samarbejdsformer i både leg og arbejde. Dagligdagen tilrettelægges, så børnene får mulighed for at komme med forslag til indhold og mål, så de får en oplevelse af at have indflydelse på undervisningen og kan glædes og være stolte, når målet nås. Aktiviteterne tilrettelægges, så børnene bliver fortrolige med at tage initiativer og træffe valg mellem flere muligheder i både frie og voksenstyrede aktiviteter.

9 Det praktiske/ musisk Det er et mål at det enkelte barn bliver i stand til : At få kendskab til en række sange At udtrykke sig på forskellige måder med billeder, sang, drama, spil på instrumenter og bevægelse At afprøve og få indsigt i brugen af forskellige materialer At eksperimentere og bruge sin fantasi At opleve og samtale om forskelligartede kunst og kulturindtryk Undervisningen tilrettelægges, så børnene får mulighed for med alle sanser at erfare, at viden indtryk og oplevelser kan erhverves fra forskellige udtryksformer. Børnene får mulighed for at gøre sig erfaringer og eksperimentere med at anvende disse udtryksformer både i voksenstyrede sammenhænge og i frie aktiviteter på eget initiativ. Igennem skabende aktiviteter opnår børnene kendskab til og fortrolighed med brugen af forskellige redskaber, instrumenter, materialer, teknikker og arbejdsformer, der knytter sig til det praktiske/musiske område. I dagligdagen prioriteres det at eventuelle produkter præsenteres på en måde, så børnenes arbejdsindsats anerkendes og de bliver stolte og glade for det, de har lavet. Produkterne vil afspejle det, der arbejdes med i klassen og bruges som dokumentation og evaluering i forbindelse med undervisningen. Undervisningen tilrettelægges, så det praktisk/musiske altid indgår som en del af det tematiske arbejde i børnehaveklassen.