... behandling indebærer først og fremmest ikke at tage en drink... American Medical Association

Transkript

1

2

3

4 ... behandling indebærer først og fremmest ikke at tage en drink... American Medical Association Alcoholics Anonymous World Services, Inc., New York

5 Denne litteratur er godkendt af A. A. General Service Conference Living Sober Copyright 1975 by Alcoholics Anonymous World Services, Inc. All rights reserved. This translation is published in the spring of Translated from English into Danish with permission of Alcoholics Anonymous World Services, Inc. (AAWS). Copyright in the English language version of this work is also owned by AAWS, New York, New York. No part of this translation may be duplicated in any form without the written permission of AAWS. Denne oversættelse er udgivet i Anonyme Alkoholikere Thorsgade 59, 3. tv, 2200 København N Telefon dagligt: aa@anonyme-alkoholikere.dk Oversat fra engelsk til dansk med tilladelse fra Alcoholics Anonymous World Services, Inc. (AAWS). Den engelsksprogede copyright til dette værk ejes ligeledes af AAWS, New York,. New York. Ingen del af denne oversættelse må mangfoldiggøres i nogen form uden skriftlig tilladelse fra AAWS. ALCOHOLICS ANONYMOUS, A. A. og er registrerede varemærker for AAWS. ISBN Trykt i Danmark af Nørhaven A/S, Viborg 1. oplag, oplag, oplag, oplag, 2005

6 Om den titel... Bare tanken om»at blive ædru«endsige leve ædru stødte mange af os, da vi første gang fik det råd. Selv om vi drak enormt meget, mente mange af os, at vi aldrig var fulde, og vi var overbeviste om, at vi næsten aldrig virkede eller lød berusede. Mange af os hverken dinglede, faldt om eller vrøvlede, mange andre lavede aldrig ballade, forsømte aldrig en dag på arbejde, havde aldrig biluheld og var slet ikke indlagt på hospital eller havde været sat i detentionen. Vi kendte masser af mennesker, der drak mere, end vi gjorde, og mennesker, som slet ikke kunne håndtere deres drikkeri. Sådan var vi slet ikke. Så forslaget om, at vi måske skulle holde os ædru, var næsten fornærmende. Desuden forekom det urimelig drastisk. Hvordan kunne vi leve på den måde? Hvad var der galt i en cocktail eller to til en :forretningsfrokost eller før middagen. Er man ikke berettiget til at slappe af med nogle få drinks eller drikke et par øl før sengetid? Efter vi lærte nogle kendsgerninger om sygdommen alkoholisme, ændrede vi imidlertid holdning. Vores øjne åbnedes for den kendsgerning, at millioner af mennesker tilsyneladende lider af sygdommen alkoholisme. Lægevidenskaben forklarer ikke dens årsag«, men speciallæger i alkoholisme forsikrer os, at enhver form for drikkeri i det hele taget fører til problemer for alkoholikeren eller storforbrugeren. Vores erfaring bekræfter til fulde dette. I det hele taget bliver det ikke at drikke det vil sige at være ædru grundlaget for at gøre noget effektivt ved alkoholisme. Og ad det være sagt én gang for alle: At leve ædru viser sig overhovedet ikke at være træls, kedeligt og ubehageligt, som vi kunne have frygtet, men derimod noget, vi begynder at nyde og finde langt mere interessant end vores drukperioder. Vi vil vise dig hvordan. 3

7

8 Nogle råd om at leve ædru Kapitel Side 1 At bruge denne bog At holde sig fra den første drink At bruge 24-timers planen At huske at alkoholisme er en uhelbredelig, fremadskridende, dødelig sygdom »Lev og lad leve« At blive aktiv At bruge Sindsrobønnen At ændre gamle vaner At spise eller drikke noget oftest sødt At gøre brug af»telefonterapi« At bruge en sponsor At få rigeligt med hvile »Det vigtigste først« At afbøde ensomhed At passe på vrede og krænkelser At være god ved sig selv At passe på ikke at blive overstadig »Tag det roligt« At være taknemmelig At huske sin sidste brandert At undgå farlig medicin At udrydde selvmedlidenhed At søge professionel hjælp At undgå følelsesmæssige forviklinger

9 Kapitel Side 26 At være forberedt på drikkesituationer At give afkald på gamle idéer At læse AA's budskab At deltage i AA's møder At prøve de Tolv Trin At finde sin egen vej Nogle spørgsmål, der ofte stilles af nybagte ædru - og de sider, hvorpå der gives nogle svar Side Er det nødvendigt at opgive gamle venner og vaner? Er jeg sikker, så længe jeg er glad? Hvad kan jeg gøre, når jeg føler mig ensom? Hvad med drømme om drikkeri? Hvad med sex? Hvad med søvnløshed? Hvad siger og gør jeg under et selskab, hvor der drikkes? 89 Hvordan forklarer jeg andre mennesker, hvorfor jeg ikke drikker mere? Skal jeg gå på barer? Skal jeg have spiritus i huset? Skal jeg søge professionel hjælp?

10 Hvorfor»Holde op med at drikke«? Vi medlemmer af Anonyme Alkoholikere ser svaret på dette spørgsmål, når vi ærligt ser på vores tidligere liv. Vores erfaring viser klart at den første drink uundgåeligt fører til alvorlige problemer for alkoholikeren eller problemdrikkeren. Med American Medical Association's ord: Alkohol har også, bortset fra dets tilvænnende egenskaber, en psykisk virkning, der ændrer tankevirksomheden og dømmekraften. En drink kan ændre en alkoholikers tankegang, så han føler, at han kan tåle en til og så en til og endnu en... Alkoholikeren kan lære helt at kontrollere sin sygdom, men lidelsen kan ikke helbredes, i den forstand at han kan vende tilbage til alkohol uden uheldige følger.* Og vi gentager: Til vores store overraskelse viser det sig, det at være ædru ikke er den grumme lyseslukkende oplevelse, vi havde forventet! Da vi drak, forekom et liv uden alkohol os ikke at være noget liv overhovedet. Men for de fleste AA-medlemmer er et ædru liv et virkeligt liv en glædelig oplevelse. Vi foretrækker meget dét, frem for de vanskeligheder vi havde, da vi drak. En bemærkning til: Enhver kan blive ædru. Vi har alle sammen gjort det masser af gange. Men kunsten er at forblive og at leve ædru. Det er dét, denne bog handler om. Fra en udtalelse offentliggjort den 31. juli

11

12 1 At bruge denne bog Denne bog tilbyder ikke nogen plan for helbredelse for alkoholisme. Anonyme Alkoholikeres Trin, der sammenfatter dets program, er detaljeret gennemgået i bøgerne»anonyme Alkoholikere«og»Tolv Trin og Tolv Traditioner«. Disse Trin gennemgås ikke her, lige så lidt som det udgangspunkt, de omfatter, diskuteres i denne bog. Her fortæller vi bare om nogle metoder, vi har anvendt for at leve uden at drikke. Du er velkommen til at bruge dem allesammen, uanset om du er interesseret i Anonyme Alkoholikere eller ej. Vores drikkeri var forbundet med mange vaner, gode som dårlige. Nogle af dem var tænkemåder, eller ting vi følte inden i os selv. Andre var levemåder, ting vi gjorde, handlinger vi udførte. Dengang vi vænnede os til ikke at drikke, indså vi, at vi fik brug for nye vaner som erstatning for de gamle. (Eksempelvis kan du i stedet for den næste drink den, du har i hånden eller den, du planlægger at tage udskyde denne, til du har læst til midt på side 16! Mens du læser, nip da til en sodavand eller æblejuice, i stedet for til en alkoholisk drink. Vi vil lidt senere forklare noget mere om, hvad der ligger bag denne ændring af vaner.) Efter vi i få måneder havde praktiseret disse nye ædru vaner eller handle- og tænkemåder, blev de næsten automatiske for de fleste af os, som drikkeriet plejede at være. Ikke at drikke er blevet naturligt og let, ikke en lang trist kamp. Disse praktiske time for time metoder kan let anvendes hjem me, på arbejde eller ved socialt samvær. Her er også indbefattet flere ting, vi har lært ikke at gøre eller at undgå. Vi ser nu, at 9

13 disse var forhold, som engang fristede os til at drikke eller på anden måde bragte vores ædruelighed i fare. Vi tror, du vil finde mange af eller måske alle forslagene, der omtales her, værdifulde for at leve ædru med velbehag og lethed. Der ligger ikke nogen prioritering i den rækkefølge, i hvilken bogen præsenterer dem. De kan omordnes på enhver måde, der fungerer. Ej heller er det en fuldstændig opremsning. Næsten ethvert AA-medlem, du møder, kan give mindst en god idé mere, som ikke er omtalt her. Og du vil formodentlig selv komme med splinternye ideer, der fungerer for dig. Vi håber, du vil give dem videre til andre, som så kan få udbytte af dem. De erfaringer, der nævnes her, er ikke af AA som fællesskab godkendt eller anbefalet som de eneste anvendelige for alle mennesker med alkoholproblemer. Men enhver handlemåde, der er omtalt, har vist sig nyttig for nogle medlemmer og kan måske være til hjælp for dig. Denne bog er tænkt som en bekvem håndbog til at rådføre sig med fra tid til anden, ikke noget, der skal læses igennem én gang for alle og så glemmes. Her er to advarsler, der har vist sig nyttige: A. Bevar et åbent sind Måske vil nogle af forslagene, der fremsættes her, slet ikke appellere til dig. Hvis det er tilfældet, har vi opdaget, at i stedet for at afvise dem for evigt, er det en bedre idé blot foreløbig at lægge dem til side. Hvis vi ikke for altid lukker vores sind for dem, kan vi siden hen gå tilbage og afprøve ideer, vi ikke tidligere syntes om, hvis vi ønsker det. For eksempel fandt nogle af os i den første ikke-drikkende tid at de forslag og det kammeratskab, der blev tilbudt af en AA-sponsor, i høj grad hjalp os til at blive ædru. Andre af os ventede, indtil vi havde besøgt mange grupper og mødt mange AA'ere, før vi endelig brugte en sponsors hjælp. Nogle af os fandt formel bøn en god hjælp til ikke at drikke, mens andre flygtede fra alt, der ledte tanken hen på religion. Men vi er alle frit stillet til at ændre vores meninger om disse idéer, hvis vi synes. 10

14 Mange af os erfarede, at jo hurtigere vi begyndte vores arbejde med de Tolv Trin, der er tilbudt som et program i bogen»anonyme Alkoholikere«, jo bedre. Andre af os fandt det nødvendigt at udskyde det, indtil vi havde været ædru et stykke tid. Hovedsagen er, at AA ikke foreskriver nogen»rigtig«eller»forkert«måde. Enhver af os bruger, hvad der er bedst for ham eller hende uden at lukke af for anden slags hjælp, vi måtte finde værdifuld på et senere tidspunkt. Og enhver forsøger at respektere andres ret til at gøre tingene anderledes. Undertiden vil et AA-medlem tale om at tage forskellige dele af programmet i cafeteriastil, idet han kan udvælge det, han synes om og lade det være, han ikke kan bruge. Måske vil andre komme forbi og samle de uønskede ting op, eller måske vil medlemmet senere komme tilbage og tage nogle af de ideer, han tidligere afviste. Men det er godt at huske på fristelsen i et cafeteria, nemlig kun at tage enkelte desserter eller fromager eller salater eller anden mad, som man specielt godt kan lide. Det tjener som en vigtig påmindelse til os om at bevare ligevægten i vores liv. Da vi kom os af alkoholismen, fandt vi, at vi behøvede en ligevægtig diæt af ideer, selv om nogle af dem ikke i første omgang syntes så fornøjelige som andre. Ligesom god mad gavnede gode ideer os ikke, medmindre vi brugte dem forstandigt. Og det fører os til vores anden advarsel. B. Brug din sunde fornuft Vi fandt ud af, at vi må anvende de forslag, der følger, med sund fornuft. Som næsten alle andre ideer kan forslagene i denne bog misbruges. Tag eksempelvis forslaget om at spise slik. Det er oplagt, at alkoholikere med sukkersyge, fedme eller blodsukkerroblemer må finde erstatninger, så de ikke bringer deres helbred i fare, men stadigvæk kunne have fordel af slikspisningsidéen i deres ædruelighed. (Mange ernærings-fysiologer foretrækker i praksis proteinrige snacks frem for slik.) Det er heller ikke godt for nogen at overdrive dette middel. Ud over slik burde vi spise alsidige måltider. 11

15 Et andet eksempel er brugen af sloganet»tag det roligt«. Nogle af os har oplevet, at vi kunne misbruge dette fornuftige slagord og vende det til en undskyldning for sendrægtighed, dovenskab eller uforskammethed. Det er naturligvis ikke, hvad sloganet er tænkt som. Rigtigt anvendt kan det styrke vores ædruelighed; forkert anvendt kan det skade den. Nogle af os ville tilføje:» >Tag det roligt< men gør det«! Det er klart, at vi skal bruge vores forstand, når vi følger et råd. Enhver metode, der beskrives her, må anvendes med omtanke. En ting til. AA foregiver ikke at tilbyde videnskabelig eksperthjælp til at blive ædru. Vi kan kun dele vores egen erfaring med dig ikke professionelle teorier og forklaringer. Så disse sider tilbyder ingen ny lægelig fidus om, hvordan man holder op med at drikke hvis du fortsat drikker eller nogen mirakuløs hemmelighed, der kan lindre eller afskaffe tømmermænd. Nogle gange kan du derhjemme blive ædru ved egen hjælp, men hyppigt har vedvarende drikkeri forårsaget så alvorlige syg domsmæssige problemer, at du er bedre hjulpet ved at søge læge eller hospitalshjælp til at blive afgiftet. Hvis du er så alvorligt syg, kan du have brug for professionel hjælp, inden du overhovedet bliver interesseret i, hvad vi her tilbyder. Mange af os, der ikke var så syge, har taget den kolde tyrker i selskab med andre AA-medlemmer. Eftersom vi selv har været igennem det, kan vi som lægmænd ofte hjælpe med at lindre på elendigheden og lidelsen. Vi forstår i alt fald. Vi har prøvet det. Så denne bog handler om ikke at drikke (mere end at holde op med at drikke). Den handler om at leve et ædru liv. Vi har oplevet, at vores ædruelighed begyndte, da vi holdt op med at drikke med at blive ædru og forblive fuldstændig fri for alkohol overhovedet. Vi har også indset, at vi må holde os fra andre stemningsregulerende stoffer. Vi kan kun bevæge os mod et helt og tilfredsstillende liv, hvis vi forbliver ædru. Ædruelighed er startgrundlaget for vores nye liv. På en måde handler denne bog om, hvordan vi skal håndtere vores ædruelighed. (Tidligere kunne vi ikke; derfor drak vi.) 12

16 2 At holde sig fra den første drink I AA hører man ofte udtrykkene»hvis du ikke tager den første drink, så kan du ikke blive fuld«og»en drink er éen for meget, men tyve er for få«. Da vi begyndte at drikke, ønskede eller tog mange af os aldrig mere end en eller to drinks. Men som tiden gik, steg antallet. I de sidste år fandt vi os så i færd med at drikke flere og flere, og nogle af os blev og forblev meget berusede. Måske afsløredes vores tilstand ikke altid i tale eller gang, men på dette udviklingstrin var vi i virkeligheden aldrig ædru. Hvis vi var for bekymrede, skar vi ned eller prøvede at begrænse os til kun én eller to, eller vi skiftede fra hård spiritus til øl eller vin. Vi prøvede i det mindste at begrænse antallet, så vi ikke blev alt for katastrofalt fulde. Eller vi prøvede at skjule, hvor meget vi egentlig drak. Men alle disse forholdsregler blev mere og mere besværlige. Ind imellem gik vi på vandvognen og drak overhovedet ikke i nogen tid. Før eller siden begyndte vi at drikke bare en enkelt drink. Og da det åbenbart ikke skadede særligt meget, følte vi det sikkert at tage en til. Måske var det alt, vi drak, ved den anledning, og det var en stor lettelse at opdage, at vi kunne nøjes med bare éen eller to og så stop. Nogle af os gjorde det mange gange. Men erfaringen viste sig at være en fælde. Den overbeviste os om at vi kunne drikke kontrolleret. Og så kom anledningen (en højtidelig fest, et personligt tab eller ingen speciel anledning overhovedet), hvor to eller tre medførte, at vi følte det så rart, at vi tænkte, at endnu en eller to ikke kunne skade. Og absolut uden hensigt om at gøre det fandt vi os igen i gang med at drikke for meget. Vi var tilbage netop dér, hvor vi var før vi drak for meget uden rigtig at ville det. Sådanne gentagne erfaringer har ledt os til følgende logisk uomtvistelige konklusion: Hvis vi ikke tager den første drink, bliver vi aldrig beruset. I stedet for at planlægge aldrig at blive fuld eller prøve at begrænse antallet af drinks eller alkoholmængden, har vi derfor lært at koncentrere os om at undgå éen eneste drink: den første. 13

17 I stedet for at bekymre os om at begrænse antallet af drinks ved slutningen af en druktur, undgår vi i virkeligheden den ene drink, der starter det hele. Det lyder næsten alt for enkelt, ikke? For mange af os er det nu bagefter vanskeligt at tro, at vi aldrig rigtig fandt ud af dette, inden vi kom til AA. (Sandheden er selvfølgelig, at naturligvis ønskede vi heller aldrig rigtig at opgive drikkeriet, førend vi lærte om alkoholisme.) Men hovedsagen er: nu ved vi, at det er det, der virker. I stedet for at prøve at finde ud af, hvor mange vi kunne tåle fire? seks? et dusin? husker vi:»lad simpelthen den første drink stå«. Det er meget lettere. Denne tankegang har hjulpet hundredtusinder af os til at være ædru i årevis. Lægelige specialister i alkoholisme fortæller os, at der er en sund medicinsk begrundelse for at undgå den første drink. Det er den første drink, der straks eller senere udløser trangen til at drikke mere og mere, indtil vi igen har drikkeproblemer. Mange af os er overbeviste om, at vores alkoholisme er en afhængighed af stoffet alkohol; ligesom enhver anden, der er afhængig af et eller andet, og ønsker at bevare sit helbred, må vi undgå den første dosis af det stof, vi er blevet afhængige af. Vores erfaring viser det, således som det kan læses i bogen»anonyme Alkoholikere«og i vores Grapevine-blad, og som man i øvrigt kan høre overalt, hvor AA-medlemmer mødes og deler erfaringer. 3 At bruge 24-timers planen Da vi drak, havde vi ofte så dårlige perioder, at vi svor»aldrig mere«. Vi aflagde løfte om afholdenhed for op til et helt år, el-ler lovede en anden, at vi ikke ville røre skidtet i tre uger eller tre måneder. Og naturligvis prøvede vi at gå på vandvognen i varierende tidsrum. Vi var helt ærlige, når vi med sammenbidte tænder udtalte disse erklæringer. Af hele vores hjerte ønskede vi aldrig mere at blive fulde. Vi var fast besluttede. Vi afsvor komplet drikkeriet 14

18 med den hensigt at holde os fra alkohol langt ud i en ubestemt fremtid. På trods af vores hensigter var resultatet dog næsten uund gåeligt det samme. Erindringen om vores højtidelige løfter og om den lidelse, der udløste dem, forsvandt til sidst. Vi drak igen, og vi endte med flere problemer. Vores»for altid«varede ikke ret længe. Nogle af os, der aflagde sådanne løfter, tog et personligt forbehold: Vi sagde til os selv, at løftet om ikke at drikke kun gjaldt»stærk sprut«, ikke øl eller vin. På den måde erfarede vi, hvis vi ikke allerede vidste det, at vin og øl også kunne beruse os, vi måtte blot drikke mere af det for at opnå den samme virkning, som vi fik af destilleret spiritus. Vi endte med at være lige så afhængige af øl eller vin, som vi tidligere havde været af hård sprut. Andre af os opgav helt og holdent alkohol og holdt virkelig vores løfter nøjagtig som lovet, indtil tiden var udløbet... Så afsluttede vi den tørlagte periode ved igen at drikke og var hurtigt tilbage i problemer med en forøget byrde af skyld og bondeanger. Med sådanne kampe bag os forsøger vi i AA at undgå udtryk som»på vandvognen«og»give afholdsløfter«. De minder os om vores nederlag. Selv om vi er klar over, at alkoholisme er en vedvarende ir reversibel tilstand, har vores erfaringer lært os ikke at afgive løfter for fremtiden om at forblive ædru. Vi har fundet det mere realistisk og mere vellykket at sige»jeg drikker ikke i dag«. Selv om vi drak i går, kan vi planlægge ikke at drikke i dag. Vi drikker måske i morgen hvem ved, om vi overhovedet da er i live? men i disse 24 timer vil vi ikke drikke. Ligegyldigt hvilken fristelse eller provokation, vi udsættes for, så har vi besluttet ikke at drikke i dag, koste hvad det vil. Vores venner og familier er forståeligt nok trætte af at høre os sværge»denne gang mener jeg det virkelig«for blot at se os dingle fulde hjem. Nu lover vi hverken dem eller andre ikke at drikke. Enhver lover kun sig selv det. Trods alt er det vores eget helbred og liv, der står på spil. Det er os og ikke vores familie eller venner, der må tage de nødvendige skridt til at få det godt. 15

19 Hvis trangen til at drikke virkelig er stærk, opdeler mange af os de 24 timer i mindre dele. Vi beslutter eksempelvis ikke at drikke i en time. Vi kan udholde det øjeblikkelige ubehag ved ikke at drikke i blot en time mere; så en til, og så videre. Mange af os begyndte vores ædruelighed på netop den måde. I virkeligheden begyndte enhver ædruelighed med én ædru time. En udgave af dette er ganske enkelt at udskyde den (næste) drink. (Hvordan går det? Drikker du stadig dansk vand? Har du virkelig udskudt den drink, vi talte om allerede på side 9? Hvis ja, så kan dette blive begyndelsen på din ædruelighed.) Den næste drink kan man altid få, men lige nu udskyder vi i hvert fald at tage den lige i dag eller lige nu. (For eksempel resten af denne side?) 24-timers planen er meget fleksibel. Vi kan begynde på en frisk når som helst og hvor som helst. Hjemme, på arbejde, i en bar eller på en hospitalsstue, kl. 4 om eftermiddagen eller kl. 3 om natten. Vi kan lige så godt nu beslutte ikke at tage en drink i de kommende 24 timer eller 5 minutter. Forlænges denne plan fortsat, undgås svagheden ved sådanne metoder som at gå på vandvognen eller afgive afholdsløfte. Både en periode på vandvognen og et afholdsløfte kom som planlagt til en afslutning, så vi følte os frit stillede til at drikke igen. Men i dag er altid her. Liv er dagligt; dagen i dag er alt, vi har, og enhver kan klare én dag uden at drikke. Først forsøger vi at leve i nuet for bare at forblive ædru og det virker. Så snart ideen er blevet en del af vores tankegang, oplever vi, at livet levet i 24 timers afsnit er en effektiv og tilfredsstillende måde at håndtere også mange andre forhold på. 4 At huske at alkoholisme er en uhelbredelig, fremadskridende, dødelig sygdom Mange mennesker i verden ved, at de ikke kan spise visse føde-varer østers eller jordbær eller æg eller agurk eller sukker eller 16

20 noget andet uden at blive meget utilpasse og måske oven i købet ret syge. En person med en sådan fødevareallergi kan gå omkring og føle en masse selvmedlidenhed og bebrejde enhver, at han eller hun er urimelig dårligt stillet, og hele tiden jamre over ikke at være i stand til at kunne spise noget lækkert. Det er indlysende, at selv om vi kan føle os snydt, er det ikke klogt at se bort fra vores egen fysiologiske tilstand. Hvis vi over-ser vores begrænsninger, kan det resultere i alvorlige gener eller sygdom. Hvis vi fortsat vil være sunde og rimeligt lykkelige, må vi lære at leve med det legeme, vi har. En af de nye tankegange, en ædru alkoholiker kan udvikle, er et afklaret syn på sig selv som én, der må undgå kemikalier (alkohol eller andre stoffer, der erstatter den), hvis vedkommende ønsker at bevare en god sundhed. Som bevis har vi vores egne drukdage alt i alt hundreder af tusinder af mande/kvindeår fyldt med en masse druk. Vi ved, at som drukårene passerede, blev vores problemer i forbindelse med drikkeriet fortsat værre. Alkoholisme er en fremadskridende lidelse. Naturligvis havde mange af os perioder på nogle måneder el-ler hele år, hvor vi sommetider troede, at drikkeriet på en eller anden måde nok havde ordnet sig. Vi syntes at være i stand til at opretholde et temmelig kraftig alkoholindtag uden større problemer. Eller vi var ædru med undtagelse af enkelte druk-nætter, og drikkeriet var ikke blevet mærkbart værre, så vidt vi kunne bedømme det. Der skete intet forfærdeligt eller drama-tisk. Men vi kan bagefter se, at før eller senere blev vores drikke-problem uundgåeligt alvorligere. Visse speciallæger i alkohol fortæller os, at der ikke er tvivl om, at alkoholisme bliver værre med alderen. (Kender du en, der ikke bliver ældre?) Efter de utallige forsøg, vi gjorde for at bevise noget andet, er vi også af den opfattelse, at alkoholisme er uhelbredelig lige som visse andre sygdomme. Den kan ikke»kureres«i følgende forstand: Vi kan ikke ændre vores kropskemi og vende tilbage 2 At Leve Ædru 17

21 til at være normale, mådeholdent og socialt drikkende personer, som masser af os tilsyneladende var i vores ungdom. Som nogle af os udtrykker det, kan vi lige så lidt foretage denne ændring, som vi kan lære at gå på vandet. Ingen medicin eller psykologisk behandling, hvad nogle af os fik, har nogensinde»kureret«vores alkoholisme. Endvidere er vi stærkt overbevist om, at alkoholisme er en dødelig sygdom, efter at have set tusinder og atter tusinder af alkoholikere, som ikke holdt op med at drikke. Vi har ikke blot set mange alkoholikere drikke sig ihjel eller dø af delirium tremens eller krampeanfald eller dø af skrumpelever som en direkte følgevirkning af drikkeri. Vi ved også, at mange dødsfald, der ikke officielt sættes i forbindelse med alkoholisme, i virkeligheden er forvoldt deraf. Når færdselsuheld, drukning, selvmord, drab, hjerteanfald, brandulykker, lungebetændelse eller slagtilfælde er opført som den direkte dødsårsag, var det ofte et tæt alkoholisk drikkeri, der førte til den dødelige tilstand eller begivenhed. Mange af os i AA følte os i sikkerhed, langt fra en sådan skæbne, da vi drak. Og sandsynligvis kom hovedparten af os aldrig i nærheden af de rædselsfulde sidste stadier af kronisk alkoholisme. Men vi så, at vi kunne, hvis vi blot fortsatte med at drikke. Hvis du stiger på en bus mod en by tusind kilometer borte, er det der, du vil komme hen, medmindre du står af og kører i en anden retning. Godt. Hvad gør du, hvis du finder ud af, at du har en uhelbredelig fremadskridende dødelig sygdom om det er alkoholisme eller for eksempel en hjertelidelse eller kræft? Mange mennesker benægter blot, at det er sandt, og ignorerer lidelsen, vil ikke have behandling mod den, lider og dør. Men der er en anden udgang. Du kan acceptere»diagnosen«overbevist af din læge, dine venner eller af dig selv. Så kan du finde ud af, hvad der kan gøres om noget i det hele taget for at holde tilstanden»under kontrol«, så du fortsat kan leve mange lykkelige, produktive og raske år, så længe du passer godt på dig selv. Du indser til fulde alvoren af 18

22 din tilstand, og du gør de fornuftige ting, der er nødvendige for at fortsætte et sundt liv. Det viser sig, at dette er overraskende let i forbindelse med alkoholisme, hvis du reelt ønsker at have det godt. Og da vi AA'ere har lært at nyde livet så meget, ønsker vi virkelig at fortsætte med at være raske. Vi prøver aldrig at glemme den uafvendelige kendsgerning om vores alkoholisme; blot må vi lære ikke at ruge over den, at have selvmedlidenhed eller hele tiden at tale om den. Vi accepterer det som et særpræg ved vores krop, ligesom vores højde eller behov for briller eller som enhver anden allergi, vi måtte have. Med denne viden kan vi så leve roligt ikke bittert lige så længe vi sætter os for ganske enkelt at undgå den første drink (husk det!) bare i dag. Et blindt medlem af AA sagde, at hans alkoholisme helt lignede hans blindhed.»dengang jeg affandt mig med tabet af mit syn«, forklarede han,»og fik den tilbudte genoptræning, fandt jeg ud af, at jeg virkelig ved hjælp af min stok og min hund kan gå sikkert overalt, hvor jeg ønsker, lige så længe jeg ikke glemmer eller overser, at jeg er blind. Men når jeg opfører mig, som om jeg kan se, er det, at jeg slår mig eller kommer i vanskeligheder«.»hvis du ønsker at have det godt«, sagde en kvindelig AA'er engang,»tager du blot dit program og følger anvisningerne og fortsætter med at leve. Det er let, så længe du husker kends gerningerne omkring dit liv. Hvem har tid til at føle afsavn eller selvmedlidenhed, når du opdager, at der er så mange glæder forbundet med at leve lykkeligt uden at være bange for din sygdom?«sammenfattende: Vi husker, at vi har en uhelbredelig, i sidste instans dødelig sygdom kaldet alkoholisme. Og i stedet for stædigt at fastholde drikkeriet, foretrækker vi at planlægge og anlægge en tilfredsstillende livsstil uden alkohol. Vi skammer os ikke over at have en sygdom. Det er ingen skændsel. Ingen ved med bestemthed, hvorfor nogle mennesker bliver alkoholikere, mens andre ikke bliver det. Det er ikke vores fejl. Vi har ikke ønsket at blive alkoholikere. Vi har ikke anstrengt os for at få denne sygdom. 2 19

23 Vi fik jo ikke alkoholisme, blot fordi vi nød det. Vi satte os ikke med fuldt overlæg og ondskabsfuldt for at gøre ting, vi senere skammede os over. Vi handlede imod bedre vidende og vores instinkt, fordi vi virkelig var syge, og vi vidste det ikke engang. Vi har erfaret, at der ikke kommer noget godt ud af nytteløs bondeanger og bekymringer om, hvordan vi havnede i det. Det første skridt mod, at vi får det bedre og kommer over vores sygdom, er helt enkelt ikke at drikke. Se om idéen passer. Vil du ikke hellere acceptere, at du har en sygdom, der kan behandles med godt resultat, end bruge en masse tid på elendige spekulationer over, hvad der er galt med dig? Vi har erkendt, at dette er et smukkere og mere sympatisk billede af os selv end det gamle selv, vi plejede at se. Det er også sandere. Det ved vi. Beviset på det ligger i den måde, vi nu føler, handler og tænker. Enhver, der ønsker det, er velkommen til en»uforpligtende prøveperiode«på dette nye begreb selvværd. Bagefter er enhver, der ønsker de gamle dage tilbage, igen fuldstændig frit stillet til at begynde dem forfra. Du er i din gode ret til at drage din elendighed frem igen, hvis du ønsker det. Omvendt kan du også beholde det nye billede af dig selv, hvis du hellere vil det. Det er ligeledes retmæssigt dit. 5»Lev og lad leve«det gamle ordsprog»lev og lad leve«forekommer så banalt, at det er let at overse dets værdi. Naturligvis er en af grundene til, at det i årevis er blevet citeret igen og igen, at det har vist sig at være nyttigt på så mange måder. Vi AA'ere gør en særlig brug af det til ikke at drikke. Specielt hjælper det os til at klare de personer, som går os på nerverne. Ser vi endnu engang tilbage på dele af vores drukhistorie, kan mange af os se, at vores drukproblemer uhyre mange gange syntes at have noget med andre mennesker at gøre. I teenage årene 20