Kom ind i. Klima. kampen. Hvad du selv. gøre. Koustrup & co.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kom ind i. Klima. kampen. Hvad du selv. gøre. Koustrup & co."

Transkript

1 Kom ind i Klima Thomas Vinge kampen Hvad du selv kan gøre Koustrup & co.

2 Ind

3 hold 5 Kloden har hedetur 20 Få styr på din elregning 30 Tag temperaturen på elforbruget med et Sparometer 36 Lad der blive lys 53 Standby til kamp mod de lysende grønne og røde lamper 62 Strømmen forsvinder du betaler 64 Energimærkning af hjemmets apparater 71 TV og radio 75 Computerudstyr 80 Så gør vi sådan når vi vasker vort tøj 91 Det klimavenlige køkken 105 Få varmeregningen under kontrol 108 Hold varmen inde, kulden ude og varmeregningen nede 112 Isolér og få et godt klima ude såvel som inde 126 Energiruder lukker varmen ind og holder på den 135 Energimærkning af boligen 139 Forbrugsfest i sommerhuset 145 Kan du få varmen på en smartere måde? 154 Når du tager bus, tog og fly 161 Biler 177 Brug benene, cyklen og løbehjulet 179 Når du rejser 187 Når du køber ind 195 Dyrk udsigten og spis plænen 199 Kød, klima og kartofler 219 Spild ikke de dyrebare dråber 231 Saml regnvand i en regnvandstank 235 Drop flaskevand 241 Skær ned på skraldet og genbrug mere 265 Bekæmp bjergene af papir 269 Lad tingene gå i ring 273 Når du er på arbejde 293 Hvad kan politikerne gøre? 299 Fra COP15 mod en global klimaaftale 304 Kilder 306 Stikord 312 Tænk positivt gør noget

4 hvad er den global opvarmning? Solen udsender elektromagnetiske stråler, der omdannes til varme, når de rammer jordoverfladen. En del af denne varme forsvinder ud i verdensrummet igen som langbølget varmestråling. Men de såkaldte drivhusgasser i atmosfæren fungerer lidt ligesom glasset i et drivhus. Resultatet er, at noget af den varmestråling, der ellers ville forlade Jorden, stråles tilbage til Jorden igen. Når vi brænder kul, olie og gas af, dannes mængder af luftarten CO 2, som er en drivhusgas. Den ophobes i atmosfæren, hvorved varmestrålingen får sværere ved at slippe bort. Jo mere kul, olie og gas vi bruger for at producere varer, transportere dem og os selv samt varme vores bygninger op, skaffe elektricitet osv., jo tykkere bliver tæppet af drivhusgasser omkring Jorden. Og jo varmere får vi det. Det er det, der benævnes den menneskeskabte drivhuseffekt. Konsekvensen er, at temperaturen stiger på Jordens overflade, og klimaet begynder at ændre sig. Det ser vi allerede: De 10 varmeste år siden man begyndte at lave systematiske temperaturmålinger år 1860, har alle fundet sted de seneste 15 år. Og når temperaturen stiger, så smelter de store lagre af vand, som er bundet i gletschere rundt omkring i verdens bjergkæder samt den mægtige indlandsis på Grønland. Smeltevandet får havet til at stige, så der opstår oversvømmelser af lavtliggende øer og kystegne. Temperaturstigningerne risikerer at sætte gang i selvforstærkende processer, der vil få temperaturen til at stige yderligere. Det er fx, hvad der kan ske, når havisen i Arktis svinder ind. Da vil en større del af solens stråler ramme det mørke hav i stedet for at blive reflekteret tilbage til rummet af de hvide flader af is og sne. Når flere solstråler op suges af det mørkeblå hav, stiger havtemperaturen, så mere is og sne smelter, hvorved endnu mindre af sollyset vil blive reflekteret bort, hvilket gør havet endnu varmere og så videre. Processen er selvforstærkende. Hvis det ikke lykkes os at skære kraftigt ned på vores energiforbrug, og hvis vi ikke får udviklet bæredygtige og vedvarende energikilder, risikerer klimaet at udvikle sig kaotisk med voldsomme klimaforandringer og stigninger i vandstanden i havet til følge. Derfor skal klodens samlede CO 2-udledning reduceres. Den danske regerings vision er, at Danmark på længere sigt skal være 100 % uafhængig af fossile brændsler som kul, olie og gas. hvad er co 2? CO 2 er en luftart, som også kaldes kuldioxid eller kultveilte. En stor del af den luft, vi ånder ud, består af CO 2, ligesom der dannes CO 2 ved naturlige forrådnelses- og gæringsprocesser. Det er fx gærcellernes dannelse af CO 2, der får champagnen til at boble og brødet til at hæve, når vi bager. Der dannes særligt store mængder CO 2, når organisk materiale som træ, olie, gas og kul brændes af fx i de kraftværker, som forsyner os med strøm og fjernvarme. En anden kilde til udslip af CO 2 er alle de produkter, som er lavet af olie: Plastic, benzin, diesel og så videre. Det er derfor, der udledes CO 2, når vi kører i benzin- og dieseldrevne biler, busser og tog eller rejser med fly. Vi bidrager også til CO 2-udledningen, når vi køber mad og andre varer, som det har krævet energi at fremstille, pakke og transportere. Og når vores affald brændes af på kommunens forbrændingsanlæg. En del af den CO 2, som dannes, bliver optaget af landjordens planter og algerne i havet. Gennem deres fotosyntese kan planterne med solens hjælp fravriste CO 2-molekylet dets kulstof-atom (C), mens iltmolekylet (O 2) frigives til luften og skaber grundlaget for, at vi kan ånde. Kulstoffet bruger planterne, når de vokser. Fx består sukker og andre kulhydrater af lange kæder af kulstof. Kulstof er på den måde livets små byggestene. 10

5 Drivhuseffekten Atmosfæren fungerer som et drivhus, der holder på en del af den varme, som ellers ville forlade jorden og forsvinde ud i rummet. Denne naturlige drivhuseffekt sikrer kloden en gennemsnitstemperatur på omkring 15 grader. Når vi brænder kul, olie og gas af, skubbes der til balancen i klimasystemet. Også landbrugsdrift og afbrænding af regnskov påvirker klimaet. Udslip af store mængder CO 2 og andre drivhusgasser forstærker drivhuseffekten. Det er den menneskeskabte drivhuseffekt. Resultatet er global opvarmning. Reflekteret Absorberet af atmosfæren Absorberet af Jorden Forøget opvarmning af Jorden 11

6 Få styr på din elregning Et par gange om året dumper den ind ad brevsprækken. Elregningen. Eller den bliver betalt pr. automatik over budgetkonto eller betalingsservice. Men kun lidt over halvdelen af alle danskere har et klart billede af, hvor meget el der egentligt strømmer igennem deres bolig i løbet af et år. Én ting er imidlertid sikker: Mens danskernes varmeforbrug generelt har ligget nogenlunde stabilt selv om vi er blevet flere mennesker og har fået mere plads, har vi svært ved at få elforbruget til at falde. Det skyldes blandt andet stadigt flere elslugende apparater i hjemmet. Hvis vi intet foretager, forventes strømforbruget at stige cirka 20 % frem til år 2020, fordi vi vil få flere it-funktioner i hjemmet. I runde tal er elforbruget i en lejlighed kilowatt-timer (kwh) om året, mens forbruget i et parcelhus er cirka dobbelt så stort. Det markant større forbrug i huse skyldes især, at der her er en del funktioner, som ikke findes i lejligheder, fx cirkulationspumpen, som pumper varmt vand ud til vand hanerne og rundt i husets varmesystem. Også udebelysning sluger strøm, lige som det er mere almindeligt at have egen vaske maskine og tørretumbler, når man bor i hus. Der kan samtidig være store individuelle forskelle på elforbruget, da nogle husstande bruger to-tre gange så meget el som andre husstande af samme størrelse. Det tyder på, at holdninger og livsstil er væsentlige for elforbruget. Og det betyder, at der er stor forskel på, hvor meget vi kan skære ned på vores forbrug. Er du en af de helt store elforbrugere, er der naturligvis mest at spare! 20

7 21

8 36 Lad der blive

9 lys Den gode gamle glødepære så dagens lys første gang i slutningen af 1800-tallet, da den amerikanske opfinder Thomas Edison ( ) udtænkte de forbedringer, som gjorde glødepæren til en verdensomspændende succes. Ved en demonstration af sin glødepære i 1879 bekendtgjorde Edison, at elektricitet ville blive så billig, at kun de rige i fremtiden ville tænde stearinlys. Siden har milliarder og atter milliarder af glødepærer da også bragt lys over land og by, mens stearinlys mest er til for hyggens skyld. Men alt, der lyser op, bruger strøm. Det gælder lampen over spisebordet, arkitektlampen ved arbejdsbordet, halogenpærerne i køkkenet og på badeværelset, lyskæden til jul, lamperne langs havegangen, gadelygterne, lyset i opgangen, lysstofrøret i garagen Hele 15 % af al den elektricitet, du forbruger, går således til belysning. Hidtil har glødepæren været vores primære lyskilde. Men tiden er ved at rinde ud for Edisons glødelampe. Afløseren kaldes for elsparepære, sparepære, energisparepære, lavenergipære, A-pære De mange navne dækker over et kært barn, hvis bedste egenskab er, at det sparer klimaet for mængder af CO 2 ved at være langt mindre energiforbrugende end de traditionelle glødepærer. En sparepære bruger nemlig cirka fire gange mindre energi og holder 6-15 gange længere end en gammeldags glødepære. En glødepære koster ikke alverden. Til gengæld holder den heller ikke særligt lang tid. Selv om en sparepære er dyrere i indkøb, vil du derfor i hele dens levetid spare minimum 500 kroner ved at bruge den frem for en almindelig 60-watts pære. Altså en gevinst på over 500 kroner for hver eneste af husstandens pærer, der bliver udskiftet til en sparepære! De 500-kronesedler er da værd at række ud efter Familien kan på den måde spare % af den del af elforbruget, der går til belysning. Hvor meget der spares, afhænger lidt af typen af pærer. I løbet af sin levetid på omkring timer vil en glødepære forårsage et udslip af 30 kilo CO 2 til atmosfæren. En sparepære vil i løbet af sit timer lange liv være årsag til et udslip på 75 kilo af drivhusgassen. brug pæren! skift til sparepære Det er altså pærelet at handle klimavenligt i hjemmet og tager ikke mange sekunder og mere end et par drej med hånden at skrue den gammeldags glødepære ud og sætte en moderne energibesparende pære i. Hver gang du sætter en sparepære eller et lysstofrør i fatningen, sparer du på forbruget af energi. Det samme sker naturligvis, hver gang du påvirker dine omgivelser til det samme: Boligforeningen, arbejdspladsen, børnehaven, skolen, foreningen, fitnesscentret, sportsklubben, biblioteket, din bank... 37

10 Fakta om vaskemidler Når du vasker ved lave temperaturer, skal du bruge et særligt koldtvands-vaskepulver. Det kan efterhånden købes i en række supermarkeder og er ikke dyrere end andre typer vaskepulver. Ved test er det vist, at vaskepulveret til koldt vand er lige så effektivt til at fjerne besværlige pletter. Koldtvands-vaskepulver er især godt til vask ved lavere temperaturer, fordi det indeholder enzymer, som ødelægges ved temperaturer over 65 grader. Vaskepulveret kan godt bruges ved højere temperaturer, enzymerne er så blot kun aktive i den første del af vasken. Men generelt bør man undgå at vaske varmere end 60 grader i det hele taget. Pga. enzymerne må koldtvands-vaskepulver ikke bruges til uld og silke. Brug i stedet som sædvanligt et vaskepulver specielt egnet til uld og silke. Vælg også vaskepulver uden enzymer til dundyner og hovedpuder for at hindre, at dunene falder sammen. Vaskemidlet Ariel Excel Gel (billedet) fra Procter & Gamble kan vaske rent helt ned til 15 grader. 84

11 steder med mange syge og svagelige samlet, anbefales det at fastholde de 90 grader. Læs mere om allergi over for husstøvmider på Astma-Allergi Forbundets hjemmeside: Hjælp de mindre vakse Traditioner kan være træge at forandre. Hjælp derfor med til at sprede budskabet om, at vask ved høje temperaturer er overflødigt og til unødig skade for miljøet. Bor du et sted med fællesvaskeri, så hjælp de knapt så vakse, når der skal vaskes: Lav et opslag med gode vaskeråd herunder, at moderne vaskepulvere og maskiner sagtens kan vaske rent ved lavere temperaturer. grønne hvidevarer Når vaskemaskinen skal skiftes ud, betaler det sig at vælge en energivenlig A-mærket model, der er den mindst energiforbrugende. Den vil typisk have et halvt så stort vandforbrug som den gamle. Vælger du en A-mærket vaskemaskine, som også har Elsparemærket, sikrer du dig, at vaskeevne og centrifugering er i top, mens strømforbruget er i bund. Du er samtidig sikker på at få en vaskemaskine, der kan vaske et almindeligt bomuldsprogram ved højst 20 grader, så du kan udnytte de nye vaskemidler til koldt vand. En effektiv centrifugering gør, at der er så lidt fugt som muligt i tøjet efter vask. Dermed bliver det hurtigere tørt hvad enten man bruger tørretumbler eller hænger tøjet på snor. Restfugtigheden i tøjet skal helst være under 45 %, hvilket svarer til 2,25 liter vand i 5 kilo tøj. Også ved køb af tørretumbler, betaler det sig at udvælge én, som er A-mærket, da den bruger op til 25 % mindre strøm end en C-mærket. Man kan købe kombinerede vaskemaskine-tørretumblere, men de bør undgås, da disse kombimaskiner tit bruger mere energi end to separate maskiner. Læs mere om vaske maskiner på side 31 og find de mest effektive maskiner Elsparefonden har på sin hjemmeside en liste over A-mærkede og Elsparemærkede hårde hvidevarer: forbruger/produkter/hvidevarer. vask kun, når tøjet er snavset Ofte vaskes tøj og håndklæder, som kun har været brugt en enkelt gang. Overvej, om ikke det kan bruges et par gange mere, inden det ender i snavsetøjskurven. Tjek, om tøjet overhovedet er beskidt, og vent med at vaske, til tøjet faktisk trænger. Tit kan man nøjes med at hænge tøjet til luftning frem for at vaske det. Det sparer energi og tid, ligesom tøjet slides mindre. undgå klatvask Det koster mindre strøm at vaske én fyldt maskine end at vaske to halvt fyldte, og så går der både tid og energi til klatvaskeri. Fyld derfor maskinen helt op hver gang. Det gælder også, selv om maskinen måtte have et halvt-fyldningsprogram. En undersøgelse foretaget af Forbrugerrådets blad Tænk har oven i købet vist, at tøjet bliver mere rent, hvis man fylder maskinen med den anbefalede mængde tøj frem for at vaske en halvtom maskine. Tidligere har et vaskeråd lydt, at maskinen er passende fyldt, når man uden at presse tøjet sammen kan få plads til en hånd på højkant i tomrummet oven over tøjet. Det svarer til, at vasketromlen er 75 % fyldt med tøj. Men nye vaskemaskiner kan godt vaske, når de er helt fyldt. Her er det vigtigere at følge anbefalingen om, hvor mange kilo den enkelte vaskemaskine har kapacitet til. Prøv at sætte en fyldt vasketøjskurv på badevægten for at få en fornemmelse af, hvor meget tøjet vejer. 85

12 Vi er nødt til at blive bedre til at tilberede vores mad mere klimavenligt. Fx kunne vi overveje i stedet for at have 4-5 gryder i gang på komfuret på én gang at blive bedre til at wokke! jørgen E. Olesen, professor ved Aarhus Universitet og medlem af FN s Klimaekspertpanel. 92

13 udnytter du også eftervarmen og sparer på den konto % på strømforbruget. semi-tørrede cherrytomater Den indbydende engelske kogebogsforfatter Nigella Lawson har et fantastisk trick, der udnytter ovnens eftervarme til at lave det lækreste tilbehør. Når ovnen i forvejen er varm, efter at have bagt brød eller lavet en anden ovnret, så sætter man en plade eller et ovnfast fad fyldt med halverede cherrytomater ind i ovnen og lukker lågen. Forinden er de halve cherrytomater dryppet med balsamico-eddike, lidt olivenolie, en anelse sukker, lidt salt og så ellers drysset med tørret timian. Tomaterne får lov at stå i den lukkede ovn natten over eller en hel dag, hvorefter de er forvandlet til de lækreste semi-tørrede sager. Det er en rent ud sagt genial idé, da man ellers skal lade ovnen køre på 50 grader i timevis for at opnå samme resultat. De tørrede tomater har en vidunderligt intens smag og gør sig både som tilbehør og som hyggelig tapas sammen med lidt pølse, god ost og lækkert brød. brug ikke ovnen til at tø op i Det tager længere tid og bruger cirka 30 % mere el at tilberede en frossen steg i ovnen i forhold til en optøet. Tag derfor stegen op af fryseren dagen forinden, og lad den tø op i køleskabet natten over. På den måde spares køleskabet for at skulle producere en masse kulde, og stegen bliver med garanti mere mør og velstegt. Det samme gælder ved pandestegning. Forsøger man at stege frosne koteletter eller en bøf direkte fra fryseren, bliver resultatet dels ikke særligt lækkert, dels skal man bruge op til 50 % mere energi på stegningen. fyld ovnen op Ovnen er dyr i drift, så det kan betale sig at udnytte den optimalt ved at tilberede flere ting på én gang. Når du tilbereder kød eller fisk i ovnen, er der sikkert også plads til et fad kartofler, rodfrugter eller en gratin. Eller bag en kage ved samme lejlighed. Maden tager ikke smag af hinanden. Dermed kan elforbruget skæres ned med 60 %. Varmluftsovnen gør det muligt at bruge flere plader på én gang. Så i stedet for at lave en lille forkølet portion boller, et enkelt lille franskbrød eller nogle få muffins, kan det svare sig at lave dobbelt eller tredobbelt portion. Det tager stort set ikke længere tid og det koster ikke det dobbelte at lave dobbelt så meget mad. De overskydende boller eller kager puttes i fryseren det giver overskud i enhver henseende! Eller hvorfor ikke stege flere kyllinger ad gangen, så bradepanden bliver fyldt. Det kyllingekød, som er i overskud, kan fryses ned i passende portioner så er der sørget for nem aftensmad en anden gang. 93

14 Vi har et hus i gasbeton, som vi har efterisoleret udvendigt og på loftet. Samtidig har vi fået udskiftet alle vinduerne til vinduer med energiglas. Dette har medført en virkelig stor forskel. Før peb varmen ud om vinteren, nu er her dejligt varmt, og vi betaler 50 % mindre i varme. Efterisoleringen har også medført, at facaden er blevet så pæn, så det næsten er, som om vi samtidig har fået et helt nyt hus for den samlede investering på kroner. udtalelse fra en af vinderne i Elsparefondens konkurrence SparEnergiPrisen i

15 Kolde facts om besparelser der luner I skemaet kan du se, hvor meget du kan spare med de mest populære energiforbedringer. Eksemplerne er beregnet ud fra et typisk hus på 140 kvadratmeter bygget i 1970 erne. Skemaet viser fx, at de første fem år, efter at arbejdet med at hulmursisolere er udført, giver op til skattefrie kroner til dig selv. så meget koster materialer og arbejdsløn med moms så lang tid tager det årlig besparelse Nye ruder kr. 3 arbejdsdage Op til kr. Nye vinduer kr. 4-6 arbejdsdage Op til kr. Hulmursisolering kr. 1-2 arbejdsdage Op til kr. Nyt varmeanlæg kr. 2-4 arbejdsdage Op til kr. Kilde: Dansk Energi & Teknologisk Instituts Energieffektiviseringsafdeling,

16 Energiruder lukker varmen ind Det største varmetab fra et hus eller en lejlighed sker gennem vinduerne. Derfor gælder det om, at netop vinduerne er så gode til at holde på varmen som muligt og det er langt fra altid tilfældet. Faktisk er 80 % af vinduerne i de danske boliger forsynet med enten gammeldags termoruder eller enkeltlags-vinduer med forsatsrammer. Begge rudetyper isolerer så dårligt, at de ikke lever op til de krav, der gælder for nybyggeri i det nuværende bygningsreglement! Det betyder at 30 % af den energi, der bruges til boligopvarmning i ældre huse, forsvinder ud gennem utætte vinduer. Det siger sig selv, at der vil være enorme energigevinster ved at få udskiftet eller energirenoveret en stor del af de gammeldags vinduer med moderne og mere energieffektive typer. Løsningen hedder brug af energiruder og energiglas. energiglas med drivhuseffekt I de senere år er der blevet udviklet forskellige nye typer energiglas. Der er tale om særligt glas belagt med et ganske tyndt lag metal, som lader energien i solens stråler passere ind i huset, så rummet får tilført varme, når solen skinner på samme måde som med almindeligt glas. Men samtidig holder energiglasset på varmen, ved at den varmeudstråling, som normalt går tabt via husets vinduer, i stedet reflekteres tilbage til rummet. Det lyder jo ironisk nok næsten som drivhuseffekten, der holder temperaturen på kloden højere, end den ellers ville være, ved at sende den udstrålende varme retur til jordoverfladen! Energiglas kan både bruges i termoruder, og kaldes da for energiruder, og som enkeltlagsglas til forsatsvinduer og i koblede vinduer. Et skift til energiruder kan virkelig mærkes på varmeregningen, da de ofte er op til tre gange så gode til at holde på varmen som gammeldags termoruder. Det kan være en god investering at skifte glasset i alle boligens vinduer ud, men der er også penge at spare ved en delvis udskiftning. 126

17 og holder på den 127

18 160 Biler

19 Vi tager bilen på arbejde, når vi skal hente børn, skal handle ind eller besøger familie og venner. Næsten alle biler kører i dag på benzin eller diesel, som ikke blot udleder CO 2, der bidrager til den globale opvarmning, men som også forurener med en række sundhedsskadelige stoffer. Dertil kommer, at benzin og diesel fremstilles af råolie, som er en begrænset ressource. Både for klimaets, miljøets og forsyningssikkerhedens skyld gælder det derfor om at få bragt forbruget af benzin og diesel ned. Som bilist må man lægge sig ekstra i selen for at bruge bilen intelligent, det vil sige, når den er nødvendig og uomgængelig. Men indtil videre går udviklingen den anden vej, for der kører flere og flere biler rundt på vejene og de kører tilmed længere og længere. I 1961 kørte der personbiler rundt i Danmark. I dag har tallet passeret 2 millioner, som til sammen tilbagelægger 40 milliarder kilometer hvert år. Man regner med, at hver bilejer i Danmark i gennemsnit kører cirka kilometer om året. Siden 1990 er vejtrafikkens CO 2-udledning vokset med 36 %, så personbiler i dag står for tæt på 25 % af Danmarks samlede CO 2-udslip eller omkring 13 millioner tons drivhusgas årligt! 37 Skal der ændres på det, må vi alle sammen ændre vores vaner. De færreste er nok parate til helt at undvære bilen. Men der er faktisk også andre, mindre radikale, ting, man kan gøre for at trække udviklingen i den rigtige retning og samtidig spare penge. Ganske vist er der en række faste udgifter, man som bilist ikke rigtigt kan ændre på: Ejerafgift, forsikring, værditab og så videre. Benzinudgiften, derimod, kan man sænke ved at vælge en bil, der kører langt på literen. Og så ellers køre økonomisk, hvilket umiddelbart kan få bilen til at køre flere kilometer pr. liter brændstof, fx 15 kilometer pr. liter i stedet for 13. En forskel, der kan betyde, at der for en gennemsnitsbilist skal lægges kroner mindre til benzin om året. Dette kapitel gennemgår, hvordan du kan sikre, at bilen kører så langt på literen som overhovedet muligt. For når brændstofforbruget og udgiften til benzin eller diesel falder, gør dit udslip af CO 2 det også. 161

20 186

21 Når du køber ind Mange er helt med på at støtte op om et bæredygtigt miljø ved at købe økologisk kaffe, the, rørsukker, mælk, fløde, smør, gulerødder og andre varer. Flere og flere vælger også varer mærket med Fairtrade for at sikre sig, at fx den kaffe, de nyder hjemme i hjørnesofaen, er produceret af arbejdere, der har ordentlige lønninger og arbejdsvilkår. Men hvad kan man gøre for at sikre, at de varer, man fylder i indkøbskurven, ikke er uforbederlige klimasyndere? Nu er det jo sådan, at der udledes CO 2, både når en vare dyrkes, fremstilles, emballeres, transporteres, bruges og siden bortskaffes efter brug. Lad os i første omgang dvæle lidt ved transport af varer, som er en væsentlig kilde til udledning af drivhusgasser. Jo kortere en vare er transporteret, des bedre er det generelt for klimaregnskabet. Et simpelt råd er derfor at købe lokalt producerede varer, når det kan lade sig gøre og spise årstidens frugter og grøntsager også for smagens skyld! Men nærhedsprincippet holder naturligvis ikke hele vejen: Vi har fået smag for appelsin juice og kiwi til morgenmaden, lækre italienske pølser og fransk pâté til frokost, avocado i salatskålen med olivenoliebalsamico-dressing, et glas vin til maden og til dessert en kop kaffe fra Kenya med hjemmebagte muffins med kokosmel, revet citronskal, vanilje og blåbær Globalisering med vareudveksling på kryds af landegrænser har på mange måder gjort verden rigere også på smagsindtryk og den rigdom vil de færreste give fra sig. Men måske skal vi så bare vænne os til som forbrugere at betale den reelle pris for vores varer, dvs. en pris, hvori klimabelastningen er indregnet. Så ville kaffen fra Kenya blive dyrere, og muffins, bagt med eksotiske ingredienser som kokosmel og vanilje, blive lidt af en luksusspise. Skulle vi betale langt mere for de produkter, der er transporteret over lange afstande, ville det nok få os til af og til at skifte de eksotiske muffins ud med æblekage bagt med danske æbler eller måske ville vi i det mindste nyde Kenya-kaffen lidt mere? Blev klimabelastningen indregnet i prisen, ville flere vælge lokalt producerede grønt- 187

22 198 Kød,

23 klima og kartofler Global opvarmning?! Er det ikke noget med energifrådsende biler, flyrejser til Thailand og elektriske apparater på standby? Jo, helt sikkert, men vores valg af mad har også stor indflydelse på klimaet. Maden har nemlig været igennem mange led, inden den havner i indkøbskurven og siden på tallerkenerne og i alle trin i processen udledes der ikke alene CO 2, men også to andre og særligt kraftigt virkende drivhusgasser, metan og lattergas. Faktisk stammer omkring en femtedel af klodens samlede udledninger af drivhusgasser fra det landbrug, som leverer mad til vores bord. Dermed udleder landbruget lige så meget CO 2 som alle klodens industrivirksomheder tilsammen. Og landbruget påvirker også klimaet mere end al klodens transport med biler, lastbiler, busser og tog tilsammen. Det, vi spiser, har altså større indflydelse på klimaet, end de fleste er klar over og vi kan både skade og gavne klimaudviklingen, hver gang vi sætter os foran et veldækket bord. Et enkelt kilo oksekød forårsager et udslip af drivhusgasser svarende til helt op til 25 kilo CO 2. Dette er omtrent lige så meget, som der udledes fra en bils udstødningsrør under en 100 kilometer lang køretur. Til sammenligning udleder dyrkning af grøntsager kun omkring 120 gram CO 2 pr. kilo. Vil vi bremse klimaforandringerne, er det derfor ikke nok at lade bilen stå og skrue ned for termostaten hjemme i boligen, vi må også til at spise mere kylling og nogle flere kartofler, gulerødder og bønner og nogle færre røde bøffer, ris og drivhusdyrkede tomater og agurker. Den glade nyhed er, at selv mindre omlægninger af kosten vil have en gavnlig effekt for såvel klodens tilstand som dit taljemål, din sundhed og dit husholdningsbudget. har alle lige ret til co 2-udslip? Selv om vi får ekspederet alle biler med udstødningsrør over på historiens mægtige bilkirkegård og i stedet alle sammen kører rundt i eldrevne biler og selv om vi får bygget alle huse om, så de danner mere energi, end de forbruger, så vil hver dansker stadig påvirke klimaet med, hvad der svarer til 3 tons CO 2 om året alene som følge af den mad vi putter i munden De mange tons drivhusgas fra vores madforbrug skyldes hele kæden af processer, maden undergår fra jord til bord, med store udslip både herhjemme og andre steder på kloden. 199

24 240

25 Skær ned på skraldet og genbrug mere Affald koster både penge og energi at køre bort og skaffe af vejen men til alt held kan det meste af vores affald gøre nytte ved at blive sorteret og genbrugt. Tøj, sko, gummistøvler, flasker, syltetøjsglas, konservesdåser, øl- og sodavandsdåser, metal, plasticposer, shampooflasker, aviser, blade, papir, papkasser, batterier, computere, støvsugere, haveaffald, mørtel, gamle mursten Der er næsten ingen ende på alt det, der kan afleveres til genbrug og gøre nytte igen. Altså bestemmer vi selv, om det, vi skiller os af med, skal blive til et affaldsproblem eller en værdifuld ressource. Det er særligt vigtigt at huske i disse år, hvor affaldsmængderne overalt på kloden stiger. Både i vores storforbrugende rige del af verden og i den fattige del af verden. I Danmark er ovnene på vores forbrændingsanlæg faktisk ved at være for små, fordi vi smider mere og mere ud. Dilemmaet er, om vi skal bygge større ovne og flere forbrændingsanlæg eller om vi kan blive bedre til at sortere og genbruge, så mindre affald køres til forbrænding. Affaldssortering nedbringer ikke i sig selv bjergene af affald, men sikrer, at mest muligt kan genbruges, genanvendes eller deponeres på en forsvarlig måde. Så sortering er første, nødvendige skridt. I dette kapitel får du den nødvendige viden om, hvordan du kan skabe genbrug frem for ubrugelige affaldsbunker så du også på den måde kan give dit bidrag til, at udslippet af CO 2 falder. For jo mere genbrug, jo mindre forbrug af energi og nye råstoffer. affald bliver til fjernvarme Mængderne af affald har gennem en længere årrække været stigende i Danmark og vi er i dag blandt de lande i verden, der producerer mest affald pr. indbygger. I Danmark brænder vi det skrald, som ikke kan genbruges eller genanvendes. Ved at brænde affaldet af i kraftvarmeværker kan huse, lejligheder, kontorer, fabrikker, virksomheder og skoler forsynes med både elektricitet og fjernvarme, så vi mange 241

26 268

27 tingene Lad gå i ring Selv om du måske selv er blevet træt af tallerkener, bestik, glas, krus, kander, fade, duge, håndklæder, sengebetræk, pudebetræk eller andre ting fra hjemmet, så kan det godt være, at andre vil værdsætte det. I dette kapitel kan du hente inspiration til, hvordan du kan forlænge tingenes liv og gøre andre glade ved at give det videre, som du ikke selv har brug for længere. send dine ting til reparation Ting af en ordentlig kvalitet, og som er produceret under størst mulig hensyntagen til miljø og klima, kan ofte også repareres. Men i vores brug-og-smid-væk-kultur kan det være svært at finde et værksted, som kan påtage sig reparationsopgaven. Det er der imidlertid råd for. Hjemmesiden har en fortegnelse over virksomheder og forretninger med eget reparationsværksted, som kan udføre reparationer af dine ting også selv om du ikke har købt produktet det pågældende sted, og selv om garantiperioden er udløbet. Besøg selv hjemmesiden og se, hvem der kan reparere familiens fjernsyn, værktøj, tøj, sko, legetøj, bil, båd, cykel, knallert, sko, gardiner, haveredskaber, møbler, tæpper, lamper, støvsuger, symaskine, sportsudstyr og meget mere. lad tøjet gå videre Brugt tøj, fodtøj, sengetøj, duge osv. kan afleveres til Røde Kors, Frelsens Hær eller andre humanitære organisationer, der samler tøj ind og giver eller sælger det videre. hold en tøj-byttedag Mange køber masser af nyt tøj hvert år. Ofte også for meget i hvert fald hænger en del af tøjet blot på bøjlen hjemme i tøjskabet uden nogensinde at blive brugt. Måske passer det ikke i størrelsen, eller den er gal med farven eller pasformen Prøv at samle veninderne til en tøj-byttedag, hvor alle medbringer noget af det tøj, som alligevel hænger uvirksomt hen. Oplev glæden ved at se tøjet gå videre og gøre lykke. Og få selv noget nyt tøj med hjem. børnetøjet kan gå i ring Meget børnetøj går hvert år op i røg, fordi det smides ud i stedet for at blive brugt igen. Tøj, som ikke fejler spor, men som børnene blot er vokset fra. Ingen tvivl om, at vi kan blive meget bedre til at lade tøjet gå videre til andre børnefamilier. For helt ærligt det er begrænset, hvor meget børnene slider tøjet, så længe de er helt små. Vi kan også blive bedre til at tage imod den gave, det er, at få en pose med herligt børnetøj fra en anden familie. Kender man ikke nogen, 269

Jorden venter. Missionen er planlagt. Er du parat?

Jorden venter. Missionen er planlagt. Er du parat? Du kan gøre en forskel Du har sikkert allerede hørt om klimaforandringer og drivhuseffekt. Om overforbrug og madspild. Du har sikkert også set billeder af isbjerge, der smelter, af oversvømmelser eller

Læs mere

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden Fremtidens energi Undervisningsmodul 4 Goddag til fremtiden Drivhuseffekten Fremtidens energi i Gentofte Kommune og Danmark Vi lever i et samfund, hvor kloge hoveder har udviklet alverdens ting, som gør

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

TAG KLIMAUDFORDRINGEN OP. Preben Buhl Forbrugeraften i Lillerød Brugsforening 6. maj 2010

TAG KLIMAUDFORDRINGEN OP. Preben Buhl Forbrugeraften i Lillerød Brugsforening 6. maj 2010 TAG KLIMAUDFORDRINGEN OP Preben Buhl Forbrugeraften i Lillerød Brugsforening 6. maj 2010 KLIMAET I NYHEDERNE Torsdag d. 10.9. 2009 FN S KLIMAPANEL (IPCC) DEN NATURLIGE DRIVHUSEFFEKT Sollys Drivhusgasserne

Læs mere

Ta de gode vaner med i sommerhuset

Ta de gode vaner med i sommerhuset Ta de gode vaner med i sommerhuset - og få en mindre elregning Brug brændeovn i stedet for elvarme Tjek temperaturen på varmtvandsbeholderen Se flere gode råd inde i folderen Gode elvaner er meget værd

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

Energibesparelser i boligen

Energibesparelser i boligen Energibesparelser i boligen Boligkontoret Danmark åbent hus Helsingør 17.4.2010. Ann Vikkelsø, energivejleder. Energitjenesten København. Ann Vikkelsø Energitjenesten København Ingeniør (energi) Energivejleder

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst?

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst? I dag skal vi Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. Hvad lærte vi sidst? CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Har i lært noget om, hvad træer kan, hvad mennesker kan og ikke

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

Spar på energien. Få mest muligt ud af energien og skån miljøet med vores spareråd

Spar på energien. Få mest muligt ud af energien og skån miljøet med vores spareråd Spar på energien Få mest muligt ud af energien og skån miljøet med vores spareråd varme Udnyt varmen rigtigt JAN FEB MAR APR MAJ JUN JUL AUG SEP OKT NOV DEC 15,5 14,5 14 9 3,5 2 2 2 3 8 12 14,5 Årligt

Læs mere

Elspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen

Elspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen 2 Elspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen Udgiver: Redaktør: Fagkonsulenter: Illustrationer: Produktion: Tryk og reproduktion: Energistyrelsen, opdatering af 2010-udgave fra Center for

Læs mere

FAKTAARK Ordforklaring. Biomasse hvad er det?

FAKTAARK Ordforklaring. Biomasse hvad er det? FAKTAARK Ordforklaring Biomasse hvad er det? Affaldsforbrænding På et forbrændingsanlæg afbrændes det affald, som du smider ud. Varmen herfra opvarmer fjernvarmevand, der pumpes ud til husene via kilometerlange

Læs mere

Vand. Hvor mange m 3 vand bruger skolen pr. måned? Pr. år? Bedøm om skolen bruger mere eller mindre vand end sidste år?

Vand. Hvor mange m 3 vand bruger skolen pr. måned? Pr. år? Bedøm om skolen bruger mere eller mindre vand end sidste år? Eksempler på spørgsmål til Miljørevision Svarene på spørgsmålene kan findes i et samarbejde med det tekniske personale, ved at spørge elever og lærere og ved selv at undersøge forholdene. Vand Hvor mange

Læs mere

Klimavenlig virksomhed. Hvorfor & Hvordan

Klimavenlig virksomhed. Hvorfor & Hvordan Klimavenlig virksomhed Hvorfor & Hvordan Det globale perspektiv Vores verden er truet af global opvarmning og klimaforandringer grundet øget drivhuseffekt For at undgå uoprettelig skade på naturen, skal

Læs mere

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja Af: Jacob, Lucas & Peter Vejleder: Thanja Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Problemformulering... 2 Vores problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt dette emne?... 3 Afgrænsning... 3 Definition...

Læs mere

VANDET VI SPISER 2. Hvor meget vand spiser vi? Madpyramiden

VANDET VI SPISER 2. Hvor meget vand spiser vi? Madpyramiden VANDET VI SPISER 2 Hvor meget vand spiser vi? Hvis man ser på, hvor meget vand en person dagligt spiser via sine fødevarer (altså hvor meget vand, der er brugt på at producere maden), så er det et sted

Læs mere

1. Er Jorden blevet varmere?

1. Er Jorden blevet varmere? 1. Er Jorden blevet varmere? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Ja, kloden bliver varmere. Stille og roligt får vi det varmere og varmere. Specielt er det gået stærkt gennem de sidste 50-100

Læs mere

Energiforbrug og klimaforandringer. Lærervejledning

Energiforbrug og klimaforandringer. Lærervejledning Energiforbrug og klimaforandringer Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.12.00. Målgruppe: Forløbet er for 3. klasse til 6. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler

Læs mere

Gentofte og fjernvarmen

Gentofte og fjernvarmen Gentofte KOMMUNE og fjernvarmen Undervisningsmodul 3 Fra skraldespand til radiator Varmen kommer fra vores affald Nede under jorden i Gentofte Kommune ligger der en masse rør. I de rør løber der varmt

Læs mere

Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø?

Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø? Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø? Sorø Bibliotek 21. september 2011 Idemager: Anne Grete Rasmussen, www.frugrøn.dk Tidligere lektor og pæd. IT-koordinator på Ankerhus 1 Disposition Præsentation FruGrøn

Læs mere

QUIZSPØRGSMÅLENE skal besvares via app en. Nogle er fx multiple choice og andre ja/nej. OPGAVERNE skal beregnes, og svaret skal tastes i app en.

QUIZSPØRGSMÅLENE skal besvares via app en. Nogle er fx multiple choice og andre ja/nej. OPGAVERNE skal beregnes, og svaret skal tastes i app en. ELEVHÆFTE MA+GI Opgavetyper QUIZSPØRGSMÅLENE skal besvares via app en. Nogle er fx multiple choice og andre ja/nej. OPGAVERNE skal beregnes, og svaret skal tastes i app en. EKSTRAOPGAVERNE skal ikke bruges

Læs mere

Sparerøddernes håndbog

Sparerøddernes håndbog Sparerøddernes håndbog Smil til verden og verden smiler igen Denne sparebog er blevet til på baggrund af Druestrup Friskoles fokus på at spare på CO2, hvilket var emnet for Jordens Dag i år. Det bevirkede

Læs mere

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne

Læs mere

guide til et lavere elforbrug

guide til et lavere elforbrug Dit eksemplar Elsparefondens guide til Let din elregning og kom ned på 1.000 kwh Se side 2 Skift til bærbar computer og spar op til 90% i el Se side 6 Halvér din vasketemperatur og dit elforbrug Se side

Læs mere

Klima og. klode. økolariet undervisning. for at mindske udledningen. Navn:

Klima og. klode. økolariet undervisning. for at mindske udledningen. Navn: Slutopgave Lav en aftale med dig selv! Hvad vil du gøre anderledes i den kommende tid for at mindske udledningen af drivhusgasser? (Forslag kan evt. findes i klimaudstillingen i kælderen eller på www.1tonmindre.dk)

Læs mere

OMEGA-opgave for indskoling

OMEGA-opgave for indskoling OMEGA-opgave for indskoling Tema: Vandforbrug Vand der kommer i vores vandhaner kommer nede fra jorden. Det er undervejs i lang tid og skal både renses, pumpes og ledes bort i kloakken bagefter igen. Billede:

Læs mere

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB UDENRIGSMINISTERIET ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB 1 Indholdsfortegnelse: 1. Grønt regnskab side 1 2. Samlet forbrug

Læs mere

Vedvarende energi udgør 18 % af det danske energiforbrug. Fossile brændsler udgør stadig langt den største del af energiforbruget

Vedvarende energi udgør 18 % af det danske energiforbrug. Fossile brændsler udgør stadig langt den største del af energiforbruget 3. Energi og effekt I Danmark får vi overvejende energien fra kul, olie og gas samt fra vedvarende energi, hovedsageligt biomasse og vindmøller. Danmarks energiforbrug var i 2008 844 PJ. På trods af mange

Læs mere

Fjernvarmeguide. til dig, der bor i lejlighed. Du kan gøre meget for at holde på varmen. Det kommer samtidig både din økonomi og miljøet til gode.

Fjernvarmeguide. til dig, der bor i lejlighed. Du kan gøre meget for at holde på varmen. Det kommer samtidig både din økonomi og miljøet til gode. Hvis du har spørgsmål til brochuren eller din fjernvarme, er du velkommen til at kontakte dit boligselskab eller dit varmeværk. Fjernvarmeguide til dig, der bor i lejlighed Gl. Kærvej 15. 6800 Varde Tlf.:

Læs mere

Energioptimering af boliger

Energioptimering af boliger Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri Energioptimering af boliger Undervisningsministeriet. Januar 2010. Revideret januar 2011. Materialet er udviklet af Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg

Læs mere

FØRSTE BOG OM KLIMA OG VEJR BERNDT SUNDSTEN & JAN JÄGER

FØRSTE BOG OM KLIMA OG VEJR BERNDT SUNDSTEN & JAN JÄGER Forskerne tror, at jordens klima forandres, fordi vi slipper alt for meget ud i naturen. Forstå, hvorfor jordens klima er ved at blive varmere. For at kunne løse dette store problem, må vi hjælpes ad.

Læs mere

mindre energiregning?

mindre energiregning? Kom til informationsmøde se side 5! Vil du gerne have en mindre energiregning? Vi fortæller, hvor du kan spare energi du vælger, hvad du vil gøre Vi kan ikke købe en ny klode Klimaet kalder på handling

Læs mere

Vi har kun en jord! Selvom det er svært at komme med et endegyldigt svar på jordens tilstand, er én ting sikkert: vi har kun én jord.

Vi har kun en jord! Selvom det er svært at komme med et endegyldigt svar på jordens tilstand, er én ting sikkert: vi har kun én jord. Vi har kun en jord! De miljøproblemer, vi hører om i medierne, er ofte usynlige for det blotte øje. Vi kan ikke se hullet i ozonlaget, lugte de hormonforstyrrende stoffer i legetøjet, smage resterne af

Læs mere

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen Projektopgave - Mad Delemne - Madspild Vi har valgt delemnet madspild. Ifølge os er madspild et område, der ikke er belyst nok, selvom det er meget aktuelt i disse dage, hvor man snakker om klimaændringer

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

Sundt indeklima sådan gør du

Sundt indeklima sådan gør du Sundt indeklima sådan gør du Indeklimaet er vigtigt for din families sundhed Vi opholder os indendøre mange timer om dagen og derfor er indeklimaet vigtigt for vores sundhed. Rygning og fugt, men også

Læs mere

SPØRGEKORT ENIG / UENIG

SPØRGEKORT ENIG / UENIG I min familie afleverer vi tomme flasker og dåser i returautomaten i supermarkedet. Hvorfor er det en god idé? Så kan de blive brugt igen og igen, og det er godt for miljøet. Man kalder det closed loop

Læs mere

Nu bliver varmen dyrere

Nu bliver varmen dyrere Nu bliver varmen dyrere Det er i denne tid, at det for alvor begynder at blive koldt. Men det kan blive en dyr fornøjelse for de danske husstande at holde varmen. Energipriserne går hele tiden opad. Af

Læs mere

Sådan brænder vi for naturen

Sådan brænder vi for naturen Sådan brænder vi for naturen Sammen kan vi gøre det bedre Effektiv og miljøvenlig affaldsforbrænding med el- og fjernvarmeproduktion stiller høje krav til teknologien. De høje krav kan vi bedst imødekomme,

Læs mere

Tjekliste for Klima+ virksomheder

Tjekliste for Klima+ virksomheder Tjekliste for Klima+ virksomheder Denne tjekliste skal hjælpe dig på vejen til at få et lavere energiforbrug, og derved nedsætte dit CO 2 udslip til gavn for miljøet og din forretning/virksomhed. Listen

Læs mere

Affald Affald er de produkter som du skiller dig af med, når du ikke længere har brug for dem.

Affald Affald er de produkter som du skiller dig af med, når du ikke længere har brug for dem. Affalds-ordliste Affald Affald er de produkter som du skiller dig af med, når du ikke længere har brug for dem. Bly Bly er et blå-gråt metal. Det er blødt og meget tungt. Bly er et af de almindeligste

Læs mere

Ny belysning i boligen. Omø, 30. oktober 2012 Ann Vikkelsø, energivejleder. Energitjenesten København.

Ny belysning i boligen. Omø, 30. oktober 2012 Ann Vikkelsø, energivejleder. Energitjenesten København. Ny belysning i boligen Omø, 30. oktober 2012 Ann Vikkelsø, energivejleder. Energitjenesten København. Ann Vikkelsø Energitjenesten København Energiingeniør Energivejleder Energitjek i boliger, mm. av@energitjenesten.dk

Læs mere

Bilka (Læs intro) 2. okt, 2015 by Maybritt

Bilka (Læs intro) 2. okt, 2015 by Maybritt Bilka (Læs intro) 2. okt, 2015 by Maybritt Bilka er et varehus Man kan købe alt muligt: mad, tøj og sko, møbler, elektronik, køkkenting og.. Der er 18 Bilka varehuse i hele Danmark. Bilka er med i samme

Læs mere

FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4. Goddag til fremtiden

FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4. Goddag til fremtiden FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4 Goddag til fremtiden Indledning Undervisningsmodul 4 fremtidsperspektiverer og viser fremtidens energiproduktion. I fremtiden er drømmen hos både politikere

Læs mere

Spar 10.000-50.000 kr ved at omlægge dit realkreditlån

Spar 10.000-50.000 kr ved at omlægge dit realkreditlån Spar 10.000-50.000 kr ved at omlægge dit realkreditlån At tage et realkreditlån, er formentligt den største økonomiske beslutning, du kommer til at træffe i dit liv. De fleste af os erkender, at vi ikke

Læs mere

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 CO2- Biler, Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 Indholdsfortegnelse Forside side 1 Indholdsfortegnelse side 2 Indledning Side 3 Problemanalysen Side 4-6 Klimaproblematikken

Læs mere

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander Grænser Global opvarmning lavet af: Kimmy Sander Indholdsfortegnelse Problemformulering: side 2 Begrundelse for valg af emne: side 2 Arbejdsspørgsmål: side 2 Hvad vi ved med sikkerhed: side 4 Teorier om

Læs mere

mindre co 2 større livskvalitet

mindre co 2 større livskvalitet dig og din brændeovn mindre co 2 større livskvalitet Foreningen af leverandører af pejse og brændeovne i Danmark Investering i en brændeovn og korrekt fyring med træ er det mest effektive, du og din familie

Læs mere

Obligatoriske krav - Grøn Salon

Obligatoriske krav - Grøn Salon Dato: Initialer: 0 Grøn Salon Salon: 0 Obligatoriske krav - Grøn Salon Grøn Gul Rød Følgende otte krav skal opfyldes af salonen for at blive certificeret Den daglige leder har viden om kemi og sundhed

Læs mere

Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet NOAHs Forlag

Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet NOAHs Forlag Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet I 10.000 år der været et ret stabilt klima på Jorden. Drivhuseffekten har været afgørende for det stabile klima, og den afgøres af mængden af kuldioxid

Læs mere

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014.

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014. Samsø Kommune, klimaregnskab 214. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 214. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen

Læs mere

KAN EN BAMSE FÅ ET NYT LIV?

KAN EN BAMSE FÅ ET NYT LIV? ? Eleverne skal undersøge, hvilke alternative muligheder der er til at smide sit brugte legetøj ud i skraldespanden. De skal lære om, hvad det betyder for miljø og ressourceforbruget, hvis man i stedet

Læs mere

Særtryk Elevhæfte ALINEA. Anders Artmann Per Buskov Jørgen Løye Christiansen Peter Jepsen Lisbeth Vive. alinea.dk Telefon 3369 4666

Særtryk Elevhæfte ALINEA. Anders Artmann Per Buskov Jørgen Løye Christiansen Peter Jepsen Lisbeth Vive. alinea.dk Telefon 3369 4666 Særtryk Elevhæfte Anders Artmann Per Buskov Jørgen Løye Christiansen Peter Jepsen Lisbeth Vive ALINEA alinea.dk Telefon 3369 4666 Alle de ting, du kan købe i butikkerne, har en historie eller en rygsæk.

Læs mere

Nytter det at spare på energien? Om det kollektive og det individuelle ansvar for energibesparelser. Debatmøde 23/9 2008

Nytter det at spare på energien? Om det kollektive og det individuelle ansvar for energibesparelser. Debatmøde 23/9 2008 Nytter det at spare på energien? Om det kollektive og det individuelle ansvar for energibesparelser. Debatmøde 23/9 2008 Plan 1. Vi er en del af klimaproblemet - vi bør også være en del af løsningen 2.

Læs mere

Tal om skrald 1. Opgavesæt om metal Hvor mange af dem her bliver det?

Tal om skrald 1. Opgavesæt om metal Hvor mange af dem her bliver det? 1. Opgavesæt om metal Peter) og deres to børn Caroline og Jonas. Familien Falk elsker dåsemad. I løbet af en uge spiser de 3 dåser flåede tomater, 1 dåse majs, 1 dåse søde ærter, 2 dåser med bønner, 1

Læs mere

Bilka et stort varehus og en stor arbejdsplads 25. sep, 2015 by Maybritt

Bilka et stort varehus og en stor arbejdsplads 25. sep, 2015 by Maybritt Bilka et stort varehus og en stor arbejdsplads 25. sep, 2015 by Maybritt Bilka er et varehus Et varehus er et meget stort supermarked, hvor man kan købe alt muligt: mad, tøj og sko, møbler, elektronik,

Læs mere

Få større glæde af din gulvvarme. Gode råd til anlæg og daglig brug af fjernvarme

Få større glæde af din gulvvarme. Gode råd til anlæg og daglig brug af fjernvarme Få større glæde af din gulvvarme Gode råd til anlæg og daglig brug af fjernvarme Fjernvarme helt sikkert Sådan får du god økonomi i din gulvvarme Mange parcelhuse bliver i dag opført med gulvarme, da det

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

Tjekliste til boligen

Tjekliste til boligen Tjekliste til boligen Køkken Belysning Energieffektiv belysning (A-pærer, Halogen) Afskaffelse af sparepærer på genbrugsstation El Standby-forbrug i køkkenet (ex. Mikroovn) SparOmeter Opvask Opvaskemaskine:

Læs mere

Brug pæren også når den er gået

Brug pæren også når den er gået Undgå forurening med kviksølv fra lyskilder: Brug pæren også når den er gået SPAREPÆRER OG LYSSTOFRØR INDEHOLDER KVIKSØLV. De skal indsamles korrekt for at undgå udledning af kviksølvet. Desværre ender

Læs mere

Tjekliste for Klima+ virksomheder

Tjekliste for Klima+ virksomheder Tjekliste for Klima+ virksomheder Denne tjekliste skal hjælpe dig på vejen til at få et lavere energiforbrug, og derved nedsætte dit CO 2 udslip til gavn for miljøet og din forretning/virksomhed. Listen

Læs mere

BÆREDYGTIGHED. Tag hensyn til miljøet! IDEKATALOG lavet af GLITNER (4. 6. klasse) på Tandslet Friskole

BÆREDYGTIGHED. Tag hensyn til miljøet! IDEKATALOG lavet af GLITNER (4. 6. klasse) på Tandslet Friskole BÆREDYGTIGHED Tag hensyn til miljøet! IDEKATALOG lavet af GLITNER (4. 6. klasse) på Tandslet Friskole Vi hedder Glitner og er 4. 6. klasse på Tandslet Friskole. På vores skole kan vi godt lide at tænke

Læs mere

Velkomst Introduktion Velkommen og præsentation Vand Varme Adfærd og energistyring El Ventilation og indeklima IC-meter Tak for i dag

Velkomst Introduktion Velkommen og præsentation Vand Varme Adfærd og energistyring El Ventilation og indeklima IC-meter Tak for i dag Velkomst Introduktion Velkommen og præsentation Vand Varme Adfærd og energistyring El Ventilation og indeklima IC-meter Tak for i dag Charlie Lemtorp Bolig- ejere Energivejleder i klimaskærm Energivejleder

Læs mere

Kolde facts for friskere fødevarer.

Kolde facts for friskere fødevarer. 2012 BSH Hvidevarer A/S Ret til ændringer forbeholdes. Forbehold for trykfejl. R16 194 372 0 4/2012 BSH Hvidevarer A/S Telegrafvej 4 2750 Ballerup Telefon: 44 89 85 25 siemens-home.dk Kolde facts for friskere

Læs mere

Inviter klimaet med på middag

Inviter klimaet med på middag Inviter klimaet med på middag TEKNIK OG MILJØ Inviter klimaet med på middag Tænk på klimaet, når du planlægger og køber ind til aftensmaden Spis mindre kød Tag en dag om ugen uden kød og spar miljøet for

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

Prutbarometer. Varighed: Ca. en time. Hold: Der skal være 2-3 piger på hvert hold. Løbsbeskrivelse:

Prutbarometer. Varighed: Ca. en time. Hold: Der skal være 2-3 piger på hvert hold. Løbsbeskrivelse: Prutbarometer Varighed: Ca. en time Hold: Der skal være 2-3 piger på hvert hold Løbsbeskrivelse: Løbet er et stjerneløb, der handler om, at pigerne skal producere varer. For at de kan det, skal de ud i

Læs mere

Den grønne kontakt til din virksomhed. Kontakt med omtanke for miljø og økonomi

Den grønne kontakt til din virksomhed. Kontakt med omtanke for miljø og økonomi Den grønne kontakt til din virksomhed Kontakt med omtanke for miljø og økonomi En slukket stikkontakt kan mærkes på bundlinjen I dag stilles der mange krav til lysstyring i erhvervsbygninger gennem lovgivningen.

Læs mere

Tjekliste for Klima+ virksomheder

Tjekliste for Klima+ virksomheder Tjekliste for Klima+ virksomheder Denne tjekliste skal hjælpe dig på vejen til at få et lavere energiforbrug, og derved nedsætte dit CO 2 udslip til gavn for miljøet og din forretning/virksomhed. Listen

Læs mere

Udnyt solens naturlige varme. Det er sund fornuft!

Udnyt solens naturlige varme. Det er sund fornuft! Udnyt solens naturlige varme. Det er sund fornuft! www.sonnenkraft.dk Derfor er solvarme genialt forever clever Der er masser af god energi i solen Solenergi og energireserver sat i forhold til jordens

Læs mere

Tal om skrald. . Ved at genanvende metaldåser reducerer man altså mængden af affald og brugen af energi og ressourcer.

Tal om skrald. . Ved at genanvende metaldåser reducerer man altså mængden af affald og brugen af energi og ressourcer. 1. Opgavesæt om metal Familien Falk bor her på Frederiksberg og består af mor og far (Camilla og Peter) og deres to børn Caroline og Jonas. Familien Falk elsker dåsemad. I løbet af en uge spiser de 3 dåser

Læs mere

Godt humør, færre forkølelser og influenza

Godt humør, færre forkølelser og influenza Smækre lækre retter og gode råd. Sund mad, vand og motion er opskriften på Godt humør, færre forkølelser og influenza 2 Sådan er DET bare Indhold: Smækker lækker morgenmad.side 3 Kyllingewok...Side 5 Tuna

Læs mere

Energirigtig renovering Erfaringer og anbefalinger fra Energilandsby Flakkebjerg og EnergiØ Omø

Energirigtig renovering Erfaringer og anbefalinger fra Energilandsby Flakkebjerg og EnergiØ Omø Teknik og Miljø 2012 Energirigtig renovering Erfaringer og anbefalinger fra Energilandsby Flakkebjerg og EnergiØ Omø Energilandsbyprojektet Energilandsbyprojektet er et samarbejde mellem Slagelse Kommune,

Læs mere

Spar vand spar penge. Så skåner du også miljøet

Spar vand spar penge. Så skåner du også miljøet Så skåner du også miljøet Vi har tidligere været vant til, at der var vand nok, og at vand er næsten gratis. Sådan er det ikke mere. I denne folder får du en række gode råd, som kan hjælpe dig til at bruge

Læs mere

Nyt lys på fremtiden GIV DINE KUNDER BESKED OM GOD OG ENERGIEFFEKTIV BELYSNING

Nyt lys på fremtiden GIV DINE KUNDER BESKED OM GOD OG ENERGIEFFEKTIV BELYSNING Nyt lys på fremtiden GIV DINE KUNDER BESKED OM GOD OG ENERGIEFFEKTIV BELYSNING Belysningskampagnen 2009 De gamle pærer har mistet gløden Elsparefonden vil gerne hjælpe med at gøre den kommende udfasning

Læs mere

KR? MINIGUIDE. NULskrald mindre affald mere liv

KR? MINIGUIDE. NULskrald mindre affald mere liv KR? MINIGUIDE NULskrald mindre affald mere liv Guiden omhandler ikke alt affald, men de mest almindelige typer. På de sidste sider kan du selv notere gode råd, og så kan du til enhver tid få hurtige svar

Læs mere

Græsk buffet. Græsk buffet. Aarhus 7. oktober

Græsk buffet. Græsk buffet. Aarhus 7. oktober 3 auberginer Salt Moussaka Lidt olie til stegning 1 hakket løg 2 fed fin hakket hvidløg 1 kg hakket lamme eller oksekød 1 dl rødvin 2 spsk tomatpure 1 nip sukker ¼ tsk stødt kanel 1 spsk frisk hakket oregano

Læs mere

Kom godt i gang med solceller fra OK

Kom godt i gang med solceller fra OK 1 Kom godt i gang med solceller fra OK Brug strømmen, når solen skinner få gode tips til hvordan! Hvad kan du spare med solceller? Time for time afregning hvad betyder det for dig? www.ok.dk 2 3 Solceller

Læs mere

Den økologiske. madpakke

Den økologiske. madpakke Den økologiske madpakke God smag God dag Den daglige madpakke skal ikke bare være sund, sjov, varieret og velsmagende den skal også være både nem at tilberede og nem at spise. Det er ikke nemt! I dette

Læs mere

SECHURBA spørgeskema Figur 1 Kort over det udvalgte område. Den lilla streg angiver det

SECHURBA spørgeskema Figur 1 Kort over det udvalgte område. Den lilla streg angiver det Rubow Arkitekter, Københavns Ejendomme (KEjd) og Cenergia Energy Consultants arbejder sammen på et europæisk projekt, hvis formål er at få en bredere viden om energi effektivitet og mulighederne for etablering

Læs mere

Tjekliste for Klima+ virksomheder

Tjekliste for Klima+ virksomheder Tjekliste for Klima+ virksomheder Denne tjekliste skal hjælpe dig på vejen til at få et lavere energiforbrug, og derved nedsætte dit CO 2 udslip til gavn for miljøet og din forretning/virksomhed. Listen

Læs mere

GOD ENERGI ER GOD ØKONOMI ENERGIOPTIMERINGS-GUIDE TIL BOLIGSELSKABER OG BOLIGFORENINGER

GOD ENERGI ER GOD ØKONOMI ENERGIOPTIMERINGS-GUIDE TIL BOLIGSELSKABER OG BOLIGFORENINGER GOD ENERGI ER GOD ØKONOMI ENERGIOPTIMERINGS-GUIDE TIL BOLIGSELSKABER OG BOLIGFORENINGER INDLEDNING INDHOLD Velkommen til God Energi er God Økonomi Et fælles ansvar om at hjælpe miljøet Udfordringerne med

Læs mere

viden vækst balance Verden rundt Æg verden rundt 1/9

viden vækst balance Verden rundt Æg verden rundt 1/9 viden vækst balance Æg Verden rundt 1/9 Fakta Æg, egg, ovo, ei, oeuf, ouvo... Overalt i verden er æg en vigtig del af maden. Høns er husdyr, der holdes hvor som helst overalt i verden hos bonden i landsbyen,

Læs mere

Greve Kommune Grønt regnskab 2003

Greve Kommune Grønt regnskab 2003 Greve Kommune Grønt regnskab 2003 - ressourceforbrug i de kommunale bygninger Grønt Regnskab 2003 Greve Kommune har i en lang årrække arbejdet med energibesparelser i kommunens bygninger. I midten af 80

Læs mere

Halver din varmeregning Skift oliefyret ud med en varmepumpe! Energi Fyn hjælper dig på vej

Halver din varmeregning Skift oliefyret ud med en varmepumpe! Energi Fyn hjælper dig på vej Bliv uafhængig af stigende oliepriser og gør samtidig noget godt for miljøet. Energi Fyn hjælper dig på vej Halver din varmeregning Skift oliefyret ud med en varmepumpe! 1 Energi Fyn har varmepumpeeksperter

Læs mere

Stamblad for Skovsgårdskolen praktisk miljøledelse

Stamblad for Skovsgårdskolen praktisk miljøledelse Data fra spørgeskema Allerede igangsatte aktiviteter Kontrol af forbrug Lærer børnene at spare på forbrug Affaldssortering (- kompost) Grønne indkøb (rengørings- og vaskemidler + hårde hvidevarer) Ikke

Læs mere

inspirerende undervisning

inspirerende undervisning laver inspirerende undervisning om energi og miljø TEMA: Solenergi Elevvejledning BAGGRUND Klodens klima påvirkes når man afbrænder fossile brændsler. Hele verden er derfor optaget af at finde nye muligheder

Læs mere

Indkøbsliste. Ugepakken. inderholder i denne uge. Uge 38-39

Indkøbsliste. Ugepakken. inderholder i denne uge. Uge 38-39 Uge 38-39 Indkøbsliste Ugepakken inderholder i denne uge 600 gram friskhakket oksekød 650 gram oksekødsgyros 8 stk. fadkoteletter 800 gram kyllingestrimler 2 glas champignon (evt. 500 g friske) 7 fed hvidløg

Læs mere

HVEM ER JEG? HVEM ER JEG? 22 år med forbrugeradfærd og kommunikation i internationale reklamebureauer. 10 år med skandinaviske kunder

HVEM ER JEG? HVEM ER JEG? 22 år med forbrugeradfærd og kommunikation i internationale reklamebureauer. 10 år med skandinaviske kunder ONE SMALL STEP HVEM ER JEG? HVEM ER JEG? 22 år med forbrugeradfærd og kommunikation i internationale reklamebureauer 10 år med skandinaviske kunder Siden 2004 selvstændig med livsstil, forbrugeradfærd

Læs mere

Hvad Elmester s øjne ser.

Hvad Elmester s øjne ser. Hvad Elmester s øjne ser. Tekniq s medlemmer tilbyder en garantiordning ved Elmester ApS Maskinmester & Aut. El-installatør Kim Henriksen udarbejdet12 maj 2015 Elmester ApS, Hollændervej 155, 5500 Middelfart,

Læs mere

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011 Varmepumper Frigør Danmark fra fossile brændsler Dansk Energi februar 2011 Danmark har brug for varmepumper Varmepumper hjælper til at frigøre Danmark fra fossile brændsler og sænke udslippet af CO2. Varmepumpen

Læs mere

Viden. om kurveknækkeraftalen

Viden. om kurveknækkeraftalen Viden om kurveknækkeraftalen Her har du lidt ekstra viden! Som energiansvarlig kan det være rart at blive lidt klogere på el. Derfor giver vi dig i denne bog svar på de mest stillede spørgsmål om kurveknækkeraftalen.

Læs mere

Inspiration fra Pharmakons køkken

Inspiration fra Pharmakons køkken Inspiration fra Pharmakons køkken Maj 2014 Maj måneds inspiration fra køkkenet har overskriften Du skønne rabarber. Vi har lavet 4 dejlige opskrifter, hvor rabarber indgår. Rabarber-cava med ingefær Rugboller

Læs mere

Husorden for ejerforeningen 4OK. Revideret 2015

Husorden for ejerforeningen 4OK. Revideret 2015 Husorden for ejerforeningen 4OK Revideret 2015 AFFALD Køkken affald: På Landlystvej er opstillet grønne containere til køkkenaffald. Affaldsposerne skal snøres sammen inden de smides i containerne, så

Læs mere

Kom godt i gang med solceller fra OK

Kom godt i gang med solceller fra OK 1 Kom godt i gang med solceller fra OK Brug strømmen, når solen skinner få gode tips til hvordan! Grøn energi er fremtiden Hvad kan du spare med solceller? Time for time afregning det betyder det for dig.

Læs mere

Tjekliste for Klima+ virksomheder

Tjekliste for Klima+ virksomheder Tjekliste for Klima+ virksomheder Denne tjekliste skal hjælpe dig på vejen til at få et lavere energiforbrug, og derved nedsætte dit CO 2 udslip til gavn for miljøet og din forretning/virksomhed. Listen

Læs mere

Den smukke roulade er rullet med friske blommer. Arbejdstid: 40 min. Koge/bagetid: 15 min. Ikke fryse-egnet

Den smukke roulade er rullet med friske blommer. Arbejdstid: 40 min. Koge/bagetid: 15 min. Ikke fryse-egnet Den smukke roulade er rullet med friske blommer. Arbejdstid: 40 min. Koge/bagetid: 15 min. Ikke fryse-egnet 1 roulade =16 stk. Kage: 3 æg str. L 150 g sukker 60 g mel 60 g kartoffelmel 1 tsk bagepulver

Læs mere