Alice Schneider, Meike B.Thomsen, Lea Wärnstrøm, Bahram Dehghan, Kurt Kristensen, Mirian Højmark, Ole Fauerholt Jensen

Transkript

1 Referat Distriktsudvalget Dato 25. marts 2014 Tid 19:00 Sted Aalbæk kulturhus, Møldamvej 9, Aalbæk NB. Fraværende Stedfortræder Alice Schneider, Meike B.Thomsen, Lea Wärnstrøm, Bahram Dehghan, Kurt Kristensen, Mirian Højmark, Ole Fauerholt Jensen Medlemmer Lars Larsen (Dybvad) Jette Abildgaard (Gærum) Vibeke Olsen (Hulsig) Lee Clayton (Hørby) Birthe Pagh (Jerup/Nielstrup) Søren B.Sørensen (Karup) Per Møller (Kvissel) John Vognsen (Lyngså) Søren Holm Kristensen (Præstbro) Jørgen Steengaard (Ravnshøj) Peter Larsen (Skæve) Alice Schneider (Skærum/Trøderup) Meike B.Thomsen (Sulbæk) Jørn Andersen (Strandby) Niels-Ove Vestergaard (Syvsten) Thomas Jørgensen (Thorshøj) Lea Wärnstrøm (Understed) Mogens Berg (Voerså) Kennet M. Mortersen (Øster Holmen) Margrethe Vejby (Aalbæk ) Jens Hedegaard Kristensen (A) Mette Hardam - Formand Bahram Dehghan (A) Kurt Kristensen (Elling) Mirian Højmark (Østervrå) Bjarne Krogh-Pedersen (Haldbjerg/Vangen) Ole Fauerholt Jensen

2 Indholdsfortegnelse Side 1. Godkendelse af dagsorden Godkendelse af referat fra mødet den 11.feb Medlemmer til Sundhedspanel Nedsættelse af tværgående arbejdsgruppe (DU og FOU) Forslag til ændring af Distriktsudvalgets Kommissorium Forsalg til ændring af Distriktsudvalgets Forretningsorden Finansiering af boligkøb via energiforbedringer Ansøgning om tilskud til landdistriktsudvikling - Inspirationsdag: Stærkere bånd i foreningslivet, Præstbro/Voerså/Lyngså Økonomi Prioritering af initiativer i Distriktsudvalget Pulje til Landsbyfornyelse (Nedrivningspuljen) Inspirationstur Orientering Eventuelt...28 Underskrifter: Distriktsudvalget - Referat marts 2014 Side 2 af 29

3 Bilagsfortegnelse Punkt nr. Dok.nr. Tilgang Titel /14 Åben Kommissorium forslag til ændringer.pdf /14 Åben Forretningsorden forslag til ændringer.pdf /14 Åben Rapport: Den Energioptimerede Landsby.pdf /14 Åben Ansøgning til Landdistriktsudvikling - Program for inspirationsdagen.bmp /14 Åben Projektbeskrivelse vedr Stærkere bånd i foreningslivet.pdf /14 Åben Ansøgning om tilskud til Stærkere bånd i foreningslivet.pdf /14 Åben Økonomioversigt marts.pdf /14 Åben Gl. Sæby kommune - Handlingsplaner for landsbyerne Præstbro.pdf /14 Åben DU - LAG info pdf /14 Åben Indbydelse til opstartsmøde vedr LAG 2014.pdf Distriktsudvalget - Referat marts 2014 Side 3 af 29

4 1. Godkendelse af dagsorden Beslutning Distriktsudvalget den 25. marts 2014 Godkendt. Åben sag Sagsnr: 14/243 Forvaltning: CTM Sbh: lssc Besl. komp: DU Distriktsudvalget - Referat marts 2014 Side 4 af 29

5 2. Godkendelse af referat fra mødet den 11.feb 2014 Beslutning Distriktsudvalget den 25. marts 2014 Godkendt. Åben sag Sagsnr: 14/243 Forvaltning: CTM Sbh: lssc Besl. komp: DU Formanden knytter en rosende kommentar til den tidlige udsendelse af referatet. Distriktsudvalget - Referat marts 2014 Side 5 af 29

6 3. Medlemmer til Sundhedspanel Sagsfremstilling Frederikshavn Kommunes Byråd godkendte d. 18. september 2013 Sundhedsudvalgets beslutning om at omdanne det tidligere Sundhedsråd til et Sundhedspanel. Hermed blev Sundhedsrådet nedlagt, og dets arbejde vil fortsætte i det nyetablerede Sundhedspanel. Sundhedspanelet vil mødes med Sundhedsudvalget til emnebaserede dialogmøder 1-2 gange om året. Åben sag Sagsnr: 13/6410 Forvaltning: CSÆ Sbh: hato Besl. komp: DU Administrationen opfordrer hermed de interessenter, der tidligere var en del af Sundhedsrådet og fremover udgør Sundhedspanelet, om at udpege en repræsentant. Således bedes Distriktsudvalget udpege en repræsentant, der fremover vil varetage Distriktsudvalgets interesser i Sundhedspanelet. Tidligere har Distriktsudvalget været repræsenteret af Niels-Ove Vestergaard fra Syvsten. Niels-Ove stiller gerne op til en ny periode. Indstilling Direktøren med ansvar for Teknik og Miljø indstiller, at der blandt Distriktsudvalgets medlemmer udpeges en repræsentant til Sundhedspanelet. Beslutning Distriktsudvalget den 25. marts 2014 Som tidligere repræsentant, fortalte Niels-Ove Vestergaard fra Syvsten kort om det nye Sundhedspanel. Bl.a. bliver panelet lidt større end det tidligere Sundhedsråd og kommer således til at involvere flere interesseorganisationer. Der bliver desuden oprettet elektroniske spørgeskemaundersøgelser, hvor et bredt udvalg af borgere inddrages. Teknisk Direktør, Christian Roslev opfordrer til, at man også ude i Distrikterne byder ind og melder sig til disse spørgeskemaundersøgelser, så man opnår en så bred borgergruppe som muligt. Niels-Ove Vestergaard har forud for mødet tilkendegivet, at han ønsker at genopstille. Der var ingen andre på mødet som ønskede at stille op. Niels-Ove Vestergaard fra Syvsten blev således genvalgt som Distriktsudvalgets repræsentant til Sundhedspanelet. Niels-Ove Vestergaard vil på et kommende Distriktsudvalgsmøde supplere med ydereligere oplysninger, så snart der er tilgået ham yderligere information om det nye Sundhedspanel. Distriktsudvalget - Referat marts 2014 Side 6 af 29

7 4. Nedsættelse af tværgående arbejdsgruppe (DU og FOU) Sagsfremstilling Folkeoplysningsudvalget drøftede på deres seneste møde behovet for en tværgående arbejdsgruppe, der blandt andet kan arbejde med og finde løsninger på lokaleudfordringer i landdistrikterne i Frederikshavn Kommune. Åben sag Sagsnr: 13/15976 Forvaltning: CTM Sbh: lssc Besl. komp: DU Folkeoplysningsudvalget har på den baggrund valgt at foreslå nedsættelse af en tværgående arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra Distriktsudvalget (DU), Folkeoplysningsudvalget (FOU) og administrationen, der sammen kan vende konkrete lokale udfordringer, eventuelle snitfladeproblematikker og potentielle samarbejdsmuligheder på tværs af de to udvalg. Distriktsudvalget anmodes på baggrund heraf, at drøfte forslaget om nedsættelse af en tværgående arbejdsgruppe. Såfremt der er tilslutning til forslaget bedes Distriktsudvalget beslutte, hvilke medlemmer fra udvalget der skal indgå i arbejdsgruppen. Til orientering har Folkeoplysningsudvalget valgt at udpege Steen Jensen (formand) og Else Schaltz (medlem) til at indgå i arbejdsgruppen. Indstilling Direktøren med ansvar for Teknik og Miljø indstiller, at Distriktsudvalget drøfter henvendelsen fra Folkeoplysningsudvalget. Såfremt der er tilslutning til forslaget, udpeges der 2 repræsentanter fra Distriktsudvalget til den tværgående arbejdsgruppe. Beslutning Distriktsudvalget den 25. marts 2014 Mette Hardam orienterede kort om nedsættelsen af en tværgående arbejdsgruppe mellem FOU og DU. Søren B. Sørensen fra Karup og Lee Clayton fra Hørby stillede op som repræsentanter for Distriktsudvalget. Begge blev valgt ind. Distriktsudvalget - Referat marts 2014 Side 7 af 29

8 5. Forslag til ændring af Distriktsudvalgets Kommissorium Sagsfremstilling Distriktsudvalgets Kommissorium foreslås opdateret. Vedhæftet er forslag til et revideret Kommissorium. Alle forslag til ændringer er markeret med rødt. Åben sag Sagsnr: 14/243 Forvaltning: CTM Sbh: lssc Besl. komp: DU/ØU Nuværende Kommissorium kan ses på Frederikshavn Kommunes hjemmeside: Miljoe/Landsbyer/Kommissorium%20Distriktsudvalget.pdf Jf. Kommissoriets 9 skal forslag til ændringer i Kommissoriet behandles i Distriktsudvalgets og efterfølgende besluttes i Økonomiudvalget. Indstilling Direktøren med ansvar for Teknik og Miljø indstiller, at Distriktsudvalget drøfter samt vedtager forslag til ændringer af udvalgets Kommissorium samt anbefaler ændringerne overfor Økonomiudvalget. Beslutning Distriktsudvalget den 25. marts 2014 Formand Mette Hardam præsenterede vedhæftede oplæg vedr. rettelser til kommissoriet for Distriktsudvalget. Sekretær for Distriktsudvalget, Line Schulz gennemgik herefter de enkelte rettelser. Efter gennemgangen var der et par kommentarer samt spørgsmål fra udvalgets medlemmer. Bl.a. blev der spurgt til, hvorfor høring af lokalplaner ikke længere ordret indgår under 5, stk. 1 vedr. Distriktsudvalgets opgaver. Omformuleringen fra høring af lokalplaner til høring af initiativer, strategier og planer i landdistrikterne synes mere åben på denne måde og inkluderer stadig særligt relevante lokalplaner. Der blev også spurgt til om funktionsperioden på 4 år kunne forkortes eller formildnes, således landsbyerne nemmere kan finde repræsentanter til Distriktsudvalget. Genvalgte repræsentanter beroligede med, at der altid findes en løsning, hvis en repræsentant skulle stoppe undervejs. Der lægges desuden op til, at landsbyerne slår sig sammen som alternativ til helt at udeblive fra Distriktsudvalget, såfremt det ikke er muligt at finde en repræsentant. Distriktsudvalget vedtog fremlagte forslag til ændring af kommissoriet for Distriktsudvalget i Frederikshavn Kommune. Distriktsudvalget anbefaler det fremlagte forslag til Økonomiudvalget for endelig vedtagelse. Bilag Distriktsudvalget - Referat marts 2014 Side 8 af 29

9 Kommissorium forslag til ændringer.pdf (dok.nr.54042/14) Distriktsudvalget - Referat marts 2014 Side 9 af 29

10 6. Forsalg til ændring af Distriktsudvalgets Forretningsorden Sagsfremstilling Distriktsudvalgets Forretningsorden foreslås opdateret. Vedhæftet er forslag til en revideret Forretningsorden. Alle forslag til ændringer er markeret med rødt. Åben sag Sagsnr: 14/243 Forvaltning: CTM Sbh: lssc Besl. komp: DU Nuværende Forretningsorden kan ses på Frederikshavn Kommunes hjemmeside: Miljoe/Landsbyer/Forretningsorden%20for%20Distriktsudvalget% pdf Jf. Forretningsordenens 10 kræver alle ændringer en vedtagelse i 2 på hinanden følgende møder i Distriktsudvalget. Indstilling Direktøren med ansvar for Teknik og Miljø indstiller at Distriktsudvalget drøfter samt vedtager forslaget til ændringer af udvalgets Forretningsorden. Beslutning Distriktsudvalget den 25. marts 2014 Mette Hardam præsenterede vedhæftede oplæg vedr. rettelser for Distriktsudvalgets Forretningsorden. Sekretær for Distriktsudvalget, Line Schulz supplerede Mette med en gennemgang og fortalte kort, at rettelserne bygger på den nuværende praksis samt kommenterer fra det tidligere Distriktsudvalgs evaluering fra december Gennemgangen gav anledning til et par kommentarer. Bl.a. blev der opfordret til, at der i 5 stk. 5. bliver tilføjet en sætning om, hvor man kan finde informationerne om krav og retningslinjer for ansøgningerne til Distriktsudvalget. Der tilføjes således følgende sætning til forretningsordenen 5, stk. 5: Krav og retningslinjer for ansøgninger til Distriktsudvalget vil være tilgængelige på Frederikshavn Kommunes hjemmeside. Ligeledes blev der spurgt indtil, hvilken økonomiske kasse medlemmernes kørselspenge udbetales fra. Christian Roslev forsikrede om, at pengene udbetales fra Distriktsudvalgets forplejningspulje. Distriktsudvalget vedtog fremlagte forslag til ændring af forretningsordenen for Distriktsudvalget i Frederikshavn Kommune med en enkelt tilføjelse til 5, stk. 5 jf. ovenstående. Ændringen af forretningsordenen sættes på Distriktsudvalgs dagsorden den 21.maj 2014 for endelig vedtagelse. Distriktsudvalget - Referat marts 2014 Side 10 af 29

11 Bilag Forretningsorden forslag til ændringer.pdf (dok.nr.54043/14) Distriktsudvalget - Referat marts 2014 Side 11 af 29

12 7. Finansiering af boligkøb via energiforbedringer Sagsfremstilling På mødet fremlægger Karl Erik Slynge, administrativ direktør for Trigon og Green Source samt formand for Erhvervshus Nord, arbejdet med projektet Den energioptimerede landsby. Åben sag Sagsnr: 14/243 Forvaltning: CTM Sbh: lssc Besl. komp: DU Til de særligt interesserede er rapporten vedhæftet dagsordenen. Det er ikke en forudsætning at man har læst rapporten inden mødet. Indstilling Direktøren med ansvar for Teknik og Miljø indstiller projektet til inspiration. Beslutning Distriktsudvalget den 25. marts 2014 Formand, Mette Hardam bød velkommen til oplægsholderne og hilste fra Bahram, der desværre ikke havde mulighed for at deltage på mødet. Trine Saaby præsenterede sig som projektleder på projektet. Trine oplyser at der fredag den 21. marts 2014 var et interview på P4 Nordjylland omkring projektet. Ligeledes er rapporten videresendt til de 11 nordjyske folketingsmedlemmer. Dette er blot starten på at udbrede rapportens resultater. Rapporten er igangsat med initiativ fra Energibyen i Frederikshavn Kommune under deres medvirken i Smartcity-projektet. Rapporten er desuden et resultat af samarbejdet mellem følgende 5 aktører: Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Smartcity, Vækstforum v/ Region Nordjylland, Energibyen v/ Frederikshavn Kommune og firmaet Green Source. Karl Erik Slynge, administrativ direktør for Trigon og Green Source fortalte herefter om rapportens resultater med energioptimering samt energiforbedringer. Rapporten tager udgangspunkt i flere eksempelboliger i landsbyerne Jerup og Dybvad. Karl Erik ser rapportens resultater vedr. energirenovering af landsbyhuse som et reelt alternative til de der ellers måske føler sig tvunget til at flytte til en lejlighed i byen. Samtidig med, at det bliver en god løsning for den enkelte beboer, fastholder det også levegrundlaget for landsbyen både i form af fastholdelse af beboerne, mulighed for nytilflyttere, forskønnelse af landsbyens huse samt at sikre arbejde til lokale håndværkere. Karl Erik Slynge påpeger dog, at bankerne er den største udfordring, men at de løsninger og eksempler der er beskrevet i rapporten alle er blevet godkendt af konkrete pengeinstitutter. Med rapporten i hånden, har landsbybeboerne forhåbentlig et redskab til at gå i en konstruktiv dialog med deres eget pengeinstitut. Efter oplægget var der en god snak medlemmerne imellem om de muligheder rapporten giver for at komme i konkret dialog med bankerne. Distriktsudvalget - Referat marts 2014 Side 12 af 29

13 Trine Saaby er meget interesseret i at vide hvad Distriktsudvalgets medlemmer synes om rapportens indhold. Kontakt derfor gerne Trine, såfremt I har spørgsmål eller kommentarer. Trine Saaby kan kontaktes på tlf.: eller mail: ts@smartcitydk.dk Karl Erik Slynge informerede desuden om, at Green Source står til rådighed med rådgivning og vejledning, hvis nogen skulle være interesseret. I øjeblikket er denne rådgivning gratis. Rapporten blev udleveret til alle Distriktsudvalgets medlemmer på mødet. De der var forhindret i at deltage har mulighed for at få et eksemplar på det kommende møde. Find også rapport og baggrundsinformation på Smartcity s hjemmeside: Bilag Rapport: Den Energioptimerede Landsby.pdf (dok.nr.52567/14) Distriktsudvalget - Referat marts 2014 Side 13 af 29

14 8. Ansøgning om tilskud til landdistriktsudvikling - Inspirationsdag: Stærkere bånd i foreningslivet, Præstbro/Voerså/Lyngså Åben sag Sagsnr: 14/4158 Forvaltning: CTM Sbh: lssc Besl. komp: DU Sagsfremstilling På vegne af arbejdsgruppen for foreningslivet i Præstbro, Voerså og Lyngså ansøger DDS Knud Søhane Frederikshavn Kommunes Distriktsudvalg om et tilskud på kr. til en inspirationsdag som start på møderækken Stærkere bånd i foreningslivet. Inspirationsdagen skal danne grundlag for det videre arbejde med at skabe stærkere bånd i foreningslivet på tværs af Præstbro, Voerså og Lyngså. Det er hensigten, at der i forskellige arbejdsgrupper skal arbejdes videre med nogle af de problemstillinger, der berøres på inspirationsdagen, ligesom det er planen, at foreningerne fremover løbende inviteres til kontaktmøder. Programmet for inspirationsdagen er vedhæftet som bilag. Se også ansøgning og projektbeskrivelse. Ved at alle foreninger får mulighed for at mødes, håber arbejdsgruppen på, at der kan etableres et stærkere samarbejde foreningerne imellem. Samtidig forventer arbejdsgruppen, at det bliver muligt at udnytte de fælles ressourcer bedre, herunder lokaler, administration osv. samt at samarbejdet kan være med til at forenkle håndtering af diverse tilskud både i forhold til Frederikshavn Kommune men også foreningerne imellem. Arbejdsgruppen pointerer, at Frederikshavn Kommune efterspørger et bedre samarbejde og en mere hensigtsmæssig anvendelse af ressourcerne og mener, at dette tiltag kan øge mulighederne herfor. Inspirationsdagen har et samlet budget på kr. heraf en egenbetaling på 800 kr. Arbejdsgruppen har derudover fået bevilget kr. fra Initiativpulje, som er forankret under Frederikshavn Kommunes Folkeoplysningsudvalg. Det er ikke muligt at søge tilskud fra LAG-Vendsyssel i Generelt bør tilskud fra forskellige puljer i Frederikshavn Kommune koordineres. Der lægges op til, at ønsket om en tværgående arbejdsgruppe mellem DU og FOU kan tage emnet op til diskussion og om nødvendigt beslutte kommende retningslinjer for finansiering via flere puljer under Frederikshavn Kommune til samme projekt. Indstilling Direktøren med ansvar for Teknik & Miljø indstiller, at Distriktsudvalget bevilger kr. til inspirationsdagen under projektet Stærkere bånd i foreningslivet. Distriktsudvalget - Referat marts 2014 Side 14 af 29

15 Såfremt en tværgående gruppe mellem DU og FOU etableres ønskes emnet vedr. finansiering fra flere kommunale puljer diskuteret generelt. Beslutning Distriktsudvalget den 25. marts 2014 John Vognsen fra Lyngså orienterede kort om hvad projektet Stærkere bånd i foreningslivet består i. Projektet indeholder bl.a. en inspirationsdag, som skal skabe netværk samt styrke foreningslivet i form af samarbejde, og på den måde skabe flere ressourcer. John henviser til det vedhæftede bilag, hvor ansøgningen og projektbeskrivelsen samt programmet er udspecificeret. John Vognsen fra Lyngså, Mogens Berg fra Voerså og Søren Holm Kristensen fra Præstbro forlod mødet mens ansøgningen blev behandlet. Der var positive tilkendegivelser blandt alle medlemmer. Distriktsudvalget ønsker således at støtte projektet og bevilger kr. fra kontoen til landdistriktsudvikling. Fraværende: Bahram Dehghan, Alice Schneider, Meike B. Thomsen, Lea Wärnstrøm, Kurt Kristensen, Mirian Højmark Bilag Ansøgning til Landdistriktsudvikling - Program for inspirationsdagen.bmp (dok.nr.51200/14) Projektbeskrivelse vedr Stærkere bånd i foreningslivet.pdf (dok.nr.51203/14) Ansøgning om tilskud til Stærkere bånd i foreningslivet.pdf (dok.nr.51202/14) Distriktsudvalget - Referat marts 2014 Side 15 af 29

16 9. Økonomi Sagsfremstilling Byrådet har afsat kr. i 2014 til medfinansiering af landdistriktsprojekter. Åben sag Sagsnr: 14/243 Forvaltning: CTM Sbh: lssc Besl. komp: DU/ØU Projekter, som søger del i puljen til medfinansiering af landdistriktsprojekter, vurderes af Distriktsudvalget, som anbefaler bevillingen overfor Økonomiudvalget. Økonomiudvalget godkender herefter Distriktsudvalgets beslutning på førstkommende møde. Efter ønske fra Distriktsudvalget har Økonomiudvalget ført følgende bemærkning til budgettet for 2013: Udvalget [Distriktsudvalget] bliver berettiget til at disponere over indtil kr. af de tildelte midler. Den resterende sum skal fortsat anvendes til medfinansiering af LAG-støttede projekter. Udover de kr., som Distriktsudvalget selv disponerer over, skal de resterende midler således benyttes til medfinansiering af LAG-støttede projekter. Distriktsudvalget er blevet oplyst om den ændrede praksis på mødet den 15.november Se 2012%20Referat%20af%20Referat.aspx#7 Det tidligere landdistriktsprogram som udløste LAG-midler blev afsluttet med udgangen af Et nyt landdistriktsprogram er således under udformning i Det betyder, at det i hele 2014 ikke vil være mulighed at søge midler fra LAG-puljen. Først i 2015 og frem til 2020 vil det igen være muligt at søge og få medfinansiering fra LAG en. På baggrund af de ikke-eksisterende LAG-midler i 2014 lægges der således op til, at Distriktsudvalget, som undtagelse i 2014, selv disponerer over alle de kr. som Byrådet har afsat i 2014 til landdistriktsprojekter. Distriktsudvalget vil som hidtil vurdere indkomne ansøgninger efter principperne i følgende to dokumenter, som er offentliggjorte på Frederikshavn Kommunes hjemmeside. Ansøgning om tilskud: 9f6d a48&emne=62a550cb-f7bf-44b4-ba76-13e2d6de355a Generelle retningslinjer for Distriktsudvalgets tilskudsordning: referatet her: Miljoe/Landsbyer/Generelle%20retningslinjer%20for%20Distriktsudvalgets%20tilskudsordning.pdf Bilag med status på Distriktsudvalgets økonomi pr. dags dato er vedlagt til orientering. På hvert af Distriktsudvalgets følgende møder vil der blive gjort status for udvalgets økonomi. Efter Distriktsudvalgets godkendelse og eventuelle kommentarer skal den ændrede praksis for 2014 konfirmeres af Økonomiudvalget. Distriktsudvalget - Referat marts 2014 Side 16 af 29

17 Indstilling Direktøren med ansvar for Teknik og Miljø indstiller, at Distriktsudvalget anbefaler overfor Økonomiudvalget, at Distriktsudvalget selv disponerer over Puljen til Landdistriktsindsatsen i 2014 grundet manglende LAG-midler samme år. Beslutning Distriktsudvalget den 25. marts 2014 Christian Roslev orienterede om Distriktsudvalgets økonomi og om den særlige situation i 2014 grundet manglende mulighed for at søge LAG-midler som medfinansiering til landdistriktsudvikling. Christian forklarede desuden at Frederikshavn Kommunes økonomi generelt har set bedre dage og at der således i år ikke er mulighed for overførsel af tidligere uforbrugte midler fra Der var en bred forståelse for den økonomiske situation blandt udvalgets medlemmer. Den vedhæftede oversigt over Distriktsudvalgets økonomiske status blev gennemgået, ligesom den vil bliver det på de kommende møder i Distriktsudvalget. Det blev besluttet, at Distriktsudvalget følger indstillingen og således anbefaler over for Økonomiudvalget, at Distriktsudvalget selv disponerer over Puljen til Landdistriktsindsatsen i 2014 grundet manglende LAG-midler samme år. Bilag Økonomioversigt marts.pdf (dok.nr.53960/14) Distriktsudvalget - Referat marts 2014 Side 17 af 29

18 10. Prioritering af initiativer i Distriktsudvalget Sagsfremstilling På baggrund af Christian Roslevs oplæg på sidste møde samt Mette Hardams udmelding om at sætte mål for udvalgets virke de kommende 4 år, lægges der op til, at Distriktsudvalget drøfter prioriteringen af kommende initiativer vedr. landdistriktsudvikling i Frederikshavn Kommune. Åben sag Sagsnr: 14/243 Forvaltning: CTM Sbh: lssc Besl. komp: DU Distriktsudvalget er/bliver involveret i følgende projekter i 2014: Udarbejdelse af ny Udviklingsstrategi for landdistrikterne, efteråret 2014 Fællesprojektet Fra sted til sted, uge 31 Nedrivningspuljen (Pulje til landsbyfornyelse ) Ressourcesammenlægning i foreningslivet Der lægges op til, at Distriktsudvalget igangsætter yderligere følgende 2 initiativer i 2014: Landsbyplaner Landsbypedeller Desuden anbefales det, at Distriktsudvalget diskuterer og prioriterer initiativer og projekter for de resterende 3 år af perioden ( ) i forbindelse med udarbejdelsen af udviklingsstrategien for landdistrikterne som pågår i efteråret Indstilling Direktøren med ansvar for Teknik og Miljø indstiller punktet til drøftelse og vedtagelse. Beslutning Distriktsudvalget den 25. marts 2014 Formand Mette Hardam introducerede til punktet ved at fortælle om vigtigheden af, at have et mål for de 4 kommende år i Distriktsudvalget. Herefter gennemgik hun sagsfremstillingen. Mette fortalte, i forbindelse med prioriteringen af Landsbypedeller, om en henvendelse fra Kurt Kristensen, Elling, som meget gerne indgår i et pilotprojekt omkring en evt. ansættelse af en landsbypedel. Elling har haft drøftet mulighederne for en landsbypedel i deres by og de kan se mange gode konkrete initiativer, som landsbypedellen kan være behjælpelig med. Kurt havde desværre ikke mulighed for at deltage på Distriktsudvalgsmødet og punktet tages derfor op på et kommende Distriktsudvalgsmøde i sammenhæng med en generel snak/orientering om igangsætning af initiativer vedr. landsbypedeller. Distriktsudvalget - Referat marts 2014 Side 18 af 29

19 Efterfølgende præsenterede Christian Roslev projektet Landsbyplaner, hvor formålet er at samle byens visioner og idéer i et katalog, således at udviklingsmulighederne for byen synliggøres. I forbindelse med projektet udvælges 2-3 byer, som der fokuseres på i begyndelsen. Der stilles spørgsmålstegn ved projektet, og Christian henviser til Esbjerg Kommune, som allerede har udarbejdet flere landsbyplaner. Christian supplerer med, at en landsbyplan ikke er en plan med en formel status, men at den kan hjælpe beboerne i byen til at få en fælles forståelse for prioriteterne og synliggøre mulighederne i den enkelte landsby. En landsbyplan kan både rumme fysiske tiltag samt andre ønsker til initiativer i byen fx forskellige aktiviteter. Den kan både rumme store fremtidsdrømme og lavthængende frugter/initiativer. Læs mere om Esbjerg Kommunes landsbyplaner på nedenstående hjemmeside og find links til de konkrete planer for hver landsby i højre del af hjemmesiden under læs mere : En del andre kommuner har ligeledes udarbejdet landsbyplaner Esbjerg er blot et eksempel det kan gøres på flere måder. Det er ikke taget stilling til, hvilken form en landsbyplan i Frederikshavn Kommune skal have, eller hvilke byer man vil starte landsbyplan-processen i først. Søren Holm Kristensen fra Præstbro er positiv overfor idéen om landsbyplaner og oplyser, at tilbage fra den gamle Leader+ ordning blev der i 2005 også lavet handlingsplaner for hver af landsbyerne i Gl. Sæby Kommune. For Præstbro har Handlingsplanen fra 2005 været en god pejling for udviklingen og initiativet i landsbyen. Vedhæftet er handlingsplanen for Præstbro. Søren opfordrer til, at man tager udgangspunkt i de eksisterende handlingsplaner når arbejdet med Landsbyplanerne igangsættes. Dette forslag tages til efterretning. Jens Hedegaard problematiserede ét af punkterne på listen over projekter, som Distriktsudvalget allerede i en eller anden grad er involveret i. Det drejer sig om Ressourcesammenlægning i foreningslivet. Jens Hedegaard opfordrer landsbyerne til at tænke tanken om sammenlægningen af faciliteter igennem inden de igangsætter en proces. Ifølge Jens er der fordele, men også ulemper ved en sammenlægning, ligesom man fx har set det med skolesammenlægningerne. Lee Clayton, Hørby fortæller om deres gode erfaringer med at lægge fodboldklubberne samme. Det har nu generet ny energi som har betydet at 3 nye børne-fodboldhold er på vej. Lee mener bestemt ikke, at man skal holde sig fra en Distriktsudvalget - Referat marts 2014 Side 19 af 29

20 sammenlægning pga. risikoen. For selvfølgelig er der en risiko men gevindsten er højere. Formand, Mette Hardam supplerer med, at tankerne om sammenlægningen af foreningsfaciliteterne skal fødes ude i den enkelte landsby og forening. Opgaven er så efterfølgende at støtte godt op om de initiativer der bliver igangsat lokalt. Andre medlemmer følger op med, at Distriktsudvalget er et ressourcestærkt forum, som skal hjælpe initiativer på vej og hjælpe med at løfte opgaven, især hos de mindste byer. Der er enighed i Distriktsudvalget om, at sætte gang i projektet med Landsbypedeller. Udvalget er også interesseret i at høre mere om landsbyplaner. Bilag Gl. Sæby kommune - Handlingsplaner for landsbyerne Præstbro.pdf (dok.nr.59527/14) Distriktsudvalget - Referat marts 2014 Side 20 af 29

21 11. Pulje til Landsbyfornyelse (Nedrivningspuljen) Sagsfremstilling På sidste Distriktsudvalgsmøde den 11.februar 2014 blev udvalgets medlemmer orienteret om Pulje til Landsbyfornyelse, Nedrivningspuljen. Åben sag Sagsnr: 13/11434 Forvaltning: CTM Sbh: SAHA Besl. komp: DU Der var i den forbindelse en række spørgsmål til puljen og den kommende proces med nedrivningen af de faldefærdige huse i landsbyerne. På dette møde den 25.marts gives der en kort status på projektet. Herudover vil der så vidt muligt blive fulgt op på tidligere stillede spørgsmål vedr. Nedrivningspuljen. Indstilling Direktøren med ansvar for Teknik og Miljø indstiller punktet til orientering. Beslutning Distriktsudvalget den 25. marts 2014 Christian Roslev fortalte kort om status på Nedrivningspuljen: De huse, som vil være i fokus i første omgang er huse beliggende i Dybvad, Thorshøj og Hørby. Derudover vil enkelte ejendomme, som er meget synlige også tages i betragtning. Herudover er det selvfølgelig således, at alle nemme, frivillige aftaler står først på prioriteringslisten. Det betyder, at de ejere, som er klar til at indgå en frivillig aftale på nuværende tidspunkt, er velkomne til at henvende sig til Henning Eriksen, som herefter vil vurdere huset og igangsætte nedrivningen sideløbende med arbejdet i de 3 ovenstående byer. Udover frivillige aftaler og den faglige vurdering af de enkelte huse arbejdes der også på udbudsopgaven og entreprenøraftalerne. Med alle tænkelige forbehold, vil et meget forsigtigt bud være, at de første nedrivninger måske kan iværksættes medio maj. Efter status fulgte Christian Roslev op med svar på spørgsmål fra sidste møde: Vedr. afmelding af forsyningsledninger (f.eks. fjernvarme eller naturgas osv.) vil der som udgangspunkt være tale om en følgeudgift i forbindelse med nedrivningen af bygninger på ejendommen. Følgeudgifter i forbindelse med nedrivningen er refusionsberettiget, tilsvarende de øvrige udgifter jf. Puljen til Landsbyfornyelse. Blandt medlemmerne blev der desuden gjort opmærksom på, at ved mindre lokale varmeværk vil andelen for de andre husstande blive større, når de nedrevne ejendomme frameldes. Distriktsudvalget - Referat marts 2014 Side 21 af 29

22 Der vil løbende blive orienteret om processen i Distriktsudvalget. I den forbindelse har Christian Roslev forhåbninger om, at Henning Eriksen deltager ved næste udvalgsmøde. Er der yderligere spørgsmål e.l. fra medlemmerne eller andre borgere kan de henvende sig til Henning Eriksen pr. mail heer@frederikshavn.dk eller på tlf.: Distriktsudvalget - Referat marts 2014 Side 22 af 29

23 12. Inspirationstur 2014 Sagsfremstilling Distriktsudvalget har fastlagt en kommende inspirationstur i forbindelse med majmødet den 21.maj Åben sag Sagsnr: 14/243 Forvaltning: CTM Sbh: lssc Besl. komp: DU Medlemmerne har nu mulighed for at komme med idéer til indholdet/temaet for turen. Derudover lægges der op til, at udvalget nedsætter en tur-gruppe, som sammen med Mette Hardam vil stå for at tilrettelægge turen. Indstilling Direktøren med ansvar for Teknik & Miljø indstiller, at der nedsættes en tur-gruppe med Mette Hardam i spidsen, som har ansvaret for at tilrettelægge Distriktsudvalgets inspirationstur Beslutning Distriktsudvalget den 25. marts 2014 Mette Hardam orienterede kort om inspirationsturen, som afholdes den 21. maj fra kl.15. I forbindelse med inspirationsturen foreslås det, at der nedsættes en tur-gruppe.. Niels-Ove Vestergaard fra Syvsten og Tove Fønss fra LAG-Vendsyssel meldte sig som en del af tur-gruppen. Mette Hardam vil stå i spidsen for gruppen. Tur-gruppen opfordres til, at lave en inspirationstur der kommer udenfor kommunens grænser. OBS: Inspirationsturen afholdes en hverdag (onsdag). Distriktsudvalget - Referat marts 2014 Side 23 af 29

24 13. Orientering Sagsfremstilling Nyt fra LAG-Vendsyssel Åben sag Sagsnr: 14/243 Forvaltning: CTM Sbh: lssc Besl. komp: DU Tove Fønss, koordinator for LAG-Vendsyssel orienterer på mødet om sidste nyt fra den Lokale Aktionsgruppe, herunder omkring dannelse af ny aktionsgruppe omfattende Frederikshavn Kommune. Fællesprojektet Fra sted til sted Der orienteres om sidste nyt fra fællesprojektet Fra sted til sted kom og vær med! Ny håndbog i projektudvikling Realdania har netop udgivet et hæfte med gode råd og redskaber til udvikling af projekter, der skaber liv, nye mødesteder og lokal udvikling. Bliv inspireret og find hjælpe til jeres egne projekter se mere her: Realiserede projekter med støtte fra Distriktsudvalget Frederikshavn Kommunes hjemmeside er blevet opdateret med en liste over alle de projekter der er blevet støttet af Distriktsudvalget i sidste periode fra Se mere på > Politik og Demokrati > Råd og Nævn > Distriktsudvalget > Støttede projekter eller klik her: projekter.aspx?topemne=677ae65c-22a2-421e-9f6d a48&emne=cfb08ca9-fe10-4c f9054aae46f8 Brug listen til inspiration og idéer til nye projekter i dit lokalområde og glæd dig over, hvordan Distriktsudvalgets medfinansiering skaber udviklingsprojekter i landdistrikterne for flere millioner kr. årligt. (I 2013 var der projekter for i alt 2,13 mio. kr.) Hvis du tidligere har fået bevilget midler fra Distriktsudvalget og dit/jeres projekt står færdigt, opfordrer vi dig til at sende en mail med et par billeder og en kort beskrivelse inkl. regnskab. Så vil projekterne løbende blive præsenteret på Distriktsudvalgets møder samt bliver lagt på hjemmesiden. Distriktsudvalget - Referat marts 2014 Side 24 af 29

25 Indstilling Direktøren med ansvar for Teknik og Miljø indstiller punkterne til orientering. Beslutning Distriktsudvalget den 25. marts 2014 Nyt fra LAG-Vendsyssel Tove Fønss, koordinator for LAG-Vendsyssel orienterede om sidste nyt vedr. dannelsen af nye LAG-grupper m.v. Se vedhæftede oplæg. Herudover inviterede Tove Fønss alle interesserede til at komme til infomøde den 29.april vedr. ny LAG i Nordjylland. Se vedhæftede invitation. Fællesprojektet Fra sted til sted Mogens Berg fra Voerså meddeler, at der ikke har været afholdt møde i gruppen siden sidste Distriktsudvalgsmøde. Der er således ikke noget nyt at berette siden sidst. Den Gode Historie indeholder projekter som trykkes i turistfolderen. Der kan ikke indgå nye projekter i folderen, da den er under produktion. Nye projekter kan stadig tilgås til pressen samt Facebook. Alle der kunne være interesseret i at byde ind med aktiviteter i uge 31 til Fra sted til sted er stadig meget velkomne. Ny håndbog i projektudvikling Sekretær for Distriktsudvalget, Line Schulz reklamerede for ny håndbog i projektudvikling. Der er søgt om 35 papirudgaver til Distriktsudvalgets medlemmer. Mette Hardam anbefalede alle medlemmer til at tage et generelt kig på Realdanias hjemmeside. Hjemmesiden er god inspiration. Realiserede projekter med støtte fra Distriktsudvalget Sekretær for Distriktsudvalget, Line Schulz orienterede kort om, hvor på Kommunes hjemmeside man finder oversigten over realiserede projekter i Frederikshavn Kommunes landdistrikter. Oversigten indeholder projekter der har fået økonomisk støtte fra Distriktsudvalget/Puljen til Landdistriktsudvikling i Frederikshavn Kommune. til oversigten. Line efterspørg desuden fotos m.v. af de færdige projekter som supplement Distriktsudvalget - Referat marts 2014 Side 25 af 29

26 Ekstra punkt: Kontaktoplysninger på medlemmer Sekretær for Distriktsudvalget, Line Schulz opfordrede alle medlemmer til at dobbelttjekke deres kontaktoplysninger på kommunes hjemmeside. 22a2-421e-9f6d a48&emne=cfb08ca9-fe10-4c f9054aae46f8 Er der registret forkerte oplysninger kontakt venligst Betty Frost på eller tlf.: Bilag DU - LAG info pdf (dok.nr.65774/14) Indbydelse til opstartsmøde vedr LAG 2014.pdf (dok.nr.65793/14) Distriktsudvalget - Referat marts 2014 Side 26 af 29

27 14. Eventuelt Beslutning Distriktsudvalget den 25. marts 2014 Trafiksikkerhedsundersøgelse i Frederikshavn Kommune Sekretær for Distriktsudvalget, Line Schulz reklamerede for igangværende trafiksikkerhedsundersøgelsen for borgerne som p.t. udmønter sig på kommunes hjemmeside: Åben sag Sagsnr: 1 4/243 Forvaltni ng: CTM Sbh: lssc Besl. komp: DU Der opfordres til, at også borgerne i landsbyerne giver deres mening til kende om trafiksikkerheden, således undersøgelsen bliver et bredt og nuanceret billede af hele kommunens trafiksikkerhed. Distriktsudvalgets deltagelse i Høring om finansiering i landdistrikterne Line Schulz, Mette Hardam samt Bjarne Krogh-Pedersen fra Haldbjerg/Vangen deltager i mødet Høring vedr. finansiering af bolig og erhverv i landdistrikterne i Vejle mandag den 31. marts Formand, Mette Hardam fortæller om diskussioner, udtalelser og konklusioner fra mødet på det kommende Distriktsudvalgsmøde. Christian Roslev supplerer med, at Danske Bank gerne fortæller om mekanismerne bag finansieringen i landdistrikterne og svarer på medlemmernes spørgsmål på et kommende Distriktsudvalgsmøde. Ny rapport fra Trafikstyrelsen vedr. stationsstrukturen Problematikken omkring Trafikstyrelsens rapport blev drøftet. Byerne Elling, Ravnshøj, Kvissel samt Tolne vil blive berørt af Trafikstyrelsens s forslag om nedlæggelse af små stationsbyer for at optimere togkørslen. Der opfordres til, at Distriktsudvalgets medlemmer deltager i borgermødet på søndag den 30. marts 2014, kl. 13 på Kvissel Station. Frederikshavns Borgmester Birgit Hansen, Hjørrings Borgmester Arne Boelt samt Folketingspolitiker Bjarne Laustsen vil bl.a. deltage i borgermødet. Ligeledes opfordrede de berørte medlemmer til, at Distriktsudvalget i fællesskab udformer en skriftlig udtalelse til Trafikstyrelsen. Læs hele Trafikstyrelsens rapport på nedenstående link. er/publikationer/optimering%20af%20stationsstrukturen%20marts% ashx Distriktsudvalget - Referat marts 2014 Side 27 af 29

28 Distriktsudvalget - Referat marts 2014 Side 28 af 29

29 Punkt oplæst og godkendt. Mødet hævet kl. Underskrifter: Mette Hardam Per Møller Søren Holm Kristensen Jørgen Steengaard Alice Schneider Meike B.Thomsen Jørn Andersen Niels-Ove Vestergaard Thomas Jørgensen Lea Wärnstrøm Mogens Berg Kurt Kristensen Mirian Højmark Bjarne Krogh-Pedersen Lars Larsen Jette Abildgaard Vibeke Olsen Lee Clayton Birthe Pagh Søren B.Sørensen John Vognsen Peter Larsen Kennet M. Mortersen Margrethe Vejby Bahram Dehghan Jens Hedegaard Kristensen Ole Fauerholt Jensen Distriktsudvalget - Referat marts 2014 Side 29 af 29

30 Bilag: 5.1. Kommissorium forslag til ændringer.pdf Udvalg: Distriktsudvalget Mødedato: 25. marts Kl. 19:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 54042/14

31 Kommissorium for Distriktsudvalget i Frederikshavn Kommune gældende fra XXXXX /243, XXXXX 2014

32 Indledning Sammenlægningsudvalget har på møde den 20. september 2006 nedsat et 17, stk. 4 udvalg benævnt Distriktsudvalget (DU). Distriktsudvalgets sammensætning 1 Stk. 1 Stk. 2 Stk. 3 Udvalget består af: 3 politiske repræsentanter valgt blandt byrådets medlemmer herunder formand for udvalget Én lokalt valgt repræsentant for hver af Frederikshavn Kommunes landdistrikter (udelukket Skagen, Frederikshavn og Sæby) For hvert lokalt medlem vælges en personlig suppleant, som indtræder, når medlemmet er forhindret i at deltage. Valg af de lokale medlemmer samt suppleanter til udvalget sker ved personligt fremmøde i hvert af de lokale områder. (OBS: Yderligere tekst er omskrevet og flyttet til stk. 5) Stk. 4 Stk. 5 Valg af de lokale medlemmer af Distriktsudvalget og suppleanter sker tidsmæssigt i perioden omkring kommunalvalget. DU sekretariatet fastsætter rammerne og tidspunkt for afholdelse af de lokale valg. Funktionsperiode og konstituering 2 Stk. 1 Stk. 2 Stk. 3 Udvalgets funktionsperiode følger byrådets valgperiode, og udpeges således for en 4 årig periode. Byrådet udpeger formanden, og Distriktsudvalget vælger næstformanden blandt de lokalt valgte repræsentanter ved stemmeflertal. Hvis et lokalt medlem af Distriktsudvalget udtræder i løbet af valgperioden indtræder suppleanten. Er der ved et medlems udtræden af Distriktsudvalget ingen suppleant, udpeges der et nyt medlem med formandens samtykke, for resten af valgperioden. Evaluering 3 (OBS: Paragraffen er slettet) 14/243, XXXXX 2014

33 Stk. 1 Formål 4 Distriktsudvalgets formål er, at: være bindeled mellem oplandsbyer, landsbyer, landdistrikter og byråd skabe dialog og tværgående samarbejde om kommunens distriktspolitik skabe forudsætninger for udvikling, aktiviteter og bevaring i kommunes oplandsbyer arbejde for at fremme samarbejdet mellem kommunens landdistriktsområder samt mellem landdistriktsområder og de tre største bysamfund. Opgaver 5 Stk. 1 Distriktsudvalgets opgaver: Igangsætning af tværgående samarbejdsinitiativer for landdistrikterne Igangsætning af udviklingsprojekter i landdistrikterne (OBS: Punktet er slettet) Høring af politikker og initiativer fra den Lokale Aktionsgruppe (LAG) Udarbejdelse af lokale handlingsplaner (strategier/landsbyplaner) for de enkelte områder i overensstemmelse med Frederikshavn Kommunes Udviklingsstrategi Indstilling til Økonomiudvalget af ansøgninger om støtte til projekter i landdistrikterne, herunder medfinansiering til projekter støttet af LAG, inden for den økonomiske ramme som byrådet afsætter til medfinansiering af udvikling i landdistrikterne. 1 Høring i forbindelse med relevante initiativer, strategier og planer i landdistrikterne Udarbejdelse og/eller revision af Udviklingsstrategi for landdistrikterne. Udviklingsstrategien for landdistrikterne skal forholde sig til Frederikshavn Kommunes overordnede udviklingsstrategi. Udvalgets virke 6 Stk. 1 Stk. 2 De nærmere regler om indkaldelse og afholdelse af Distriktsudvalgets møder fastsættes i Distriktsudvalgets Forretningsorden. Distriktsudvalget prioriterer indkomne ansøgninger samt anbefaler gennemførelse af konkrete projekter i landdistrikterne til Økonomiudvalget. 2 Referenceforhold 7 Stk. 1 Stk. 2 Udvalget refererer til Økonomiudvalget. Udvalget kan nedlægges efter behandling i Distriktsudvalget samt efterfølgende behandling i Økonomiudvalget og Byrådet. 1 Økonomiudvalget kan besluttet at uddelegere denne beslutningskompetence til Distriktsudvalget. 2 Se note 1. 14/243, XXXXX 2014

34 Tilknyttede ressourcer 8 Stk. 1 Stk. 2 Et tværgående samarbejde i Frederikshavn Kommune servicerer udvalget. Der etableres en entydig indgang til kommunen via Distriktsudvalgets sekretær. Ledelsessekretariatet yder sekretærbistand i forbindelse med dagsordener, mødeindkaldelse, udsendelse af referater, hjemmeside mv. Ændringer i kommissoriet 9 Stk. 1 Dette reviderede kommissorium træder i kraft den xxxxxx Forslag til ændringer i kommissoriet skal behandles i Distriktsudvalget og efterfølgende godkendes i Økonomiudvalget. Således vedtaget af Distriktsudvalget den XXXXXXXX Mette Hardam Formand for Distriktsudvalget Christian Roslev Direktør, Teknik & Miljø Således godkendt af Økonomiudvalget den XXXXXXXX Birgit Hansen Borgmester Mikael Jentsch Kommunaldirektør 14/243, XXXXX 2014

35 Bilag: 6.1. Forretningsorden forslag til ændringer.pdf Udvalg: Distriktsudvalget Mødedato: 25. marts Kl. 19:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 54043/14

36 Forretningsorden for Distriktsudvalget i Frederikshavn Kommune gældende fra XXXXX /243, XXXXX 2014

37 Distriktsudvalgets møder 1 Stk. 1 Stk. 2 Stk. 3 Stk. 4 Stk. 5 Stk. 6 Der afholdes mindst 4 ordinære møder årligt. Formanden fastsætter tid og sted for Distriktsudvalgets møder. Møderækken fastlægges for 1 år ad gangen i slutningen af året og godkendes af udvalgets medlemmer på det sidste møde inden årsskiftet. 1 Ekstraordinært møde kan afholdes, når formanden finder det nødvendigt, eller når det forlanges af mindst en tredjedel af medlemmerne. Er et medlem forhindret i at deltage i et udvalgsmøde, meddeler han dette til DU sekretariatet inden mødets afholdelse. Mødeprotokollen underskrives af de fremmødte medlemmer, som dokumentation for medlemmernes tilstedeværelse. Udvalgets møder afholdes skiftende steder i Frederikshavn Kommunes distrikter. (OBS: Flyttet op fra den tidligere 8) Medlemmer og repræsentation 2 Stk. 1 Stk. 2 Stk. 3 I udvalgets møder deltager Direktøren med ansvar for Teknik & Miljø samt en af denne (OBS: tekst slettet) udpeget person, som sekretær for udvalget. Udvalget kan tillade personer, både ansatte i kommunens tjeneste og andre, at deltage i møderne med henblik på en sags oplysning. Et medlem, eller i dennes forfald suppleanten, kan kun give synspunkter og indstillinger til kende ved personligt at være til stede. (OBS: Er overført fra den tidligere 5, der nu er slettet.) Konstituering 3 Stk. 1 Distriktsudvalget konstituerer sig med næstformand, som vælges blandt de lokale repræsentanter for distrikterne. Udsendelse af dagsorden, sagers fremlæggelse og mødeledelse 4 Stk. 1 Formanden, og i dennes fravær næstformanden, er ansvarlig for (OBS: slettet tekst) ledelse af udvalgets møder. 1 I tilfældet af en ny valgperiode besluttes møderækken på det førstkommende møde for det nye udvalg. 14/243, XXXXX 2014

38 Stk. 2 (OBS: slettet tekst) Senest 4 hve rdage inden afholdelsen af et ordinært møde, udsendes dagsordenen til medlemmerne og øvrige deltagere. Stk. 3 Stk. 4 Stk. 5 Alle medlemmer er berettigede til at få optaget et punkt på dagsordenen. Punkter til dagsordenen skal være sekretariatet i hænde senest 3 4 uger før et møde. Eksakte datoer for deadline af punkter til dagsorden er at finde på Frederikshavn Kommunes hjemmeside. Dagsordenen og referat udsendes digitalt med henvisning til Frederikshavn Kommunes hjemmeside. (OBS: punkt slettet) Økonomi og ansøgninger 5 Stk. 1 Stk. 2 På hvert ordinært møde gøres der status over udvalgets økonomi. Jf. Distriktsudvalgets Kommissorium 6, er det Økonomiudvalget der har beslutningskompetencen i forhold til udvalget, herunder udvalgets økonomi. Økonomiudvalget kan dog beslutte at overdrage hele eller dele af beslutningskompetencen til Distriktsudvalget. Stk. 3 Distriktsudvalget behandler indkomne ansøgninger på alle ordinære møder. Stk. 4 Stk. 5 Stk. 6 En rettidig ansøgning kan udskydes til næste ordinære møde i Distriktsudvalget, såfremt der er særlige forhold i ansøgningen der ønskes belyst yderligere. Distriktsudvalget fastsætter krav og retningslinjer for behandlingen af ansøgningerne. Alle ansøgninger skal være sekretariatet i hænde senest 3 4 uger før et ordinært distriktsudvalgsmøde. Eksakte datoer for ansøgningsfrister er at finde på Frederikshavn Kommunes hjemmeside. Beslutningsdygtighed 6 Stk. 1 Distriktsudvalget er beslutningsdygtigt, når mindst halvdelen af medlemmerne er til stede. Alle afgørelser, hvorom der ikke kan opnås enighed, træffes ved stemmeflertal blandt de tilstedeværende. Beslutningsprotokol 7 Stk. 1 Der udarbejdes referat over møderne. Referatet udsendes digitalt til medlemmerne senest 10 hverdage efter mødets afholdelse. Referatet lægges på kommunens hjemmeside. Stk. 2 Beslutninger vedrørende ansøgninger meldes ud til ansøger umiddelbart efter afholdelsen af Distriktsudvalgets møde. 14/243, XXXXX 2014

39 Offentliggørelse 8 Stk. 1 Medlemmernes kontaktinformation, dagsordener, referater, ansøgningsprocedure, frister og deadlines mm er offentligt tilgængeligt på Frederikshavn Kommunes hjemmeside. Årsberetning 9 Stk. 1 Formanden udarbejder i slutningen af hvert år en status eller beretning over udvalgets virke det forgangne år. Beretningen offentliggøres på Frederikshavn Kommunes hjemmeside. Funktionsperiode o g nedlæggelse 9 (OBS: Paragraffen er slettet fra Forretningsordenen og står i stedet i kommissoriet.) Forretningsorden 10 Stk. 1 Denne forretningsorden kræver vedtagelse i forbindelse med udvalgets konstituering. Ændringer og tillæg kræver vedtagelse i 2 på hinanden følgende møder i Distriktsudvalget. Således vedtaget af Distriktsudvalget den XXXXX og den yyyyy Mette Hardam Formand for Distriktsudvalget Christian Roslev Direktør, Teknik & Miljø 14/243, XXXXX 2014

40 Bilag: 7.1. Rapport: Den Energioptimerede Landsby.pdf Udvalg: Distriktsudvalget Mødedato: 25. marts Kl. 19:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 52567/14

41 Den energioptimerede landsby Landsbyer i front med bæredygtig energiudvikling

42 FORORD Der findes nogle projekter, som man kan komme i godt humør af. Projekterne fra Dybvad og Jerup hører absolut til den kategori. Vi ved godt, at denne rapport aldrig bliver almen morskabslæsning, men det er sikkert, at den vil virke opløftende på mange nordjyder og andet godtfolk i samme båd. Vi har med det grimme ord Udkants-Danmark fået et ordentligt hak i vor selvforståelse og dermed er vore halvt affolkede landsbyer med nedslidte bygninger og utidssvarende infrastruktur blevet genstand for en ynkelig behandling og svigt. De få ildsjæle, som forsøger at holde fanen højt får stadigt dårligere vilkår og bygningsrenovering er en privatsag, der håndteres som strømpestopning hullet bliver lukket, men strømpen passer ikke rigtigt. Og så kommer der lige sådan et projekt, som på en stilfærdigt overbevisende måde viser, at med nytænkning og samarbejde kan man genfinde den herlighedsværdi, som bliver en mangelvare i fremtiden. Frederikshavn Kommune har med sit valg af indsatsområde og demonstrationsprojekt bidraget med et relevant emne og problemstilling samt leveret et fremadrettet og visionært resultat til regionfondsprojektet Projektprogram 2 Energirigtigt byggeri. Vi håber, at nærværende rapport vil være med til at starte en lavine af lignende projekter med mere nytænkning i flere brancher og nye innovative løsninger. Sidst men ikke mindst vil vi sige stor tak til de beboere i Dybvad og Jerup, der har ladet os regne på deres respektive boliger, samt en stor tak til; Nordjyske Bank, Aalbæk Spar Nord, Dybvad Dybvad Fjernvarmeværk Dybvad Stål Industri Strandby Fjernvarmeværk Sisse Falkencrone Sekretariatsleder SmartCityDK Trine Saaby Projektleder Projektprogram 2 Energirigtigt byggeri Aalborg, marts 2014

43 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning Energioptimering af klimaskærm Vedvarende energianlæg Jerup 19 4 Beskrivelse af landsbyen Cases Energirenovering af klimaskærm Bygningernes energiforsyning Valgte energiløsninger Finansiering Kollektiv energiudvikling Delkonklusion Dybvad Beskrivelse af landsbyen Cases Energirenovering af klimaskærm Bygningernes energiforsyning Valgte energiløsninger Finansiering Kollektiv energiudvikling Delkonklusion Konklusion 83 Fremtidsperspektivering 85 Bibliografi 87 Bilagsoversigt 95 Forfatter: Green Source A/S Knivholtvej 45 DK-9900 Frederikshavn T: F: M: info@greensource.dk W: A

44 1 INDLEDNING I Danmark kan to ud af tre byområder betegnes som landsbyer. Det svarer til, at der findes næsten landsbyer rundt omkring i landet. Til trods for at landsbyerne har mange herlighedsværdier, er der behov for kvalitetsmæssige forandringer, hvis denne størrelsesorden skal fortsætte. Indbyggertallet i de danske landsbyer er i gennemsnit faldet med 3 % siden år 2000 til trods for en stigning i indbyggertallet på 5 % på landsplan i samme periode [1, p. 20]. Den befolkningsmæssige tilbagegang i landsbyerne skyldes en stigende urbanisering og har medvirket til, at nogle få landsbyer de seneste år er gået i stå. Årsagen til denne stigende urbanisering skal findes i landsbyernes manglende jobmuligheder, uddannelsesinstitutioner samt indkøbsmuligheder og ikke mindst en manglende tiltrækningskraft for boligkøb, da boligerne ofte synes misligholdte og således har høje driftsomkostninger. De danske landsbyers stigende tendens til ikke at kunne opretholde en bæredygtig udvikling skaber en vigtig debat om, hvordan denne afvikling kan forhindres. Energirigtigt byggeri og renovering af ældre utidssvarende bygninger kan være en del af løsningen, da dette ville gøre boligerne billigere at bo i. Dette skaber et markedspotentiale for energirigtigt byggeri og renovering, da det ikke blot vil forbedre miljøet og medføre økonomiske gevinster for beboerne i disse byområder. Det vil også forbedre landsbyernes mulighed for at overleve og skabe social bæredygtighed, da et fælles fokus på energibesparelser vil fungere som tiltrækningskraft på nye tilflyttere, der vil være med i sammenholdet om det energirigtige. I de seneste år er det blevet moderne at bo i et klimavenligt og miljørigtigt hus, og desuden er det komfortable indeklima attraktivt. Generelt overvejer to tredjedele af husejere i små landsbyer at energirenovere deres eget hus [2, p. 6]. Omfanget af en energirenovering er dog ofte en barriere for de fleste, da der kan være tvivl om hvilken energiløsning er den rette?, hvordan fremskaffes finansieringen? og vil energirenovering overhovedet være rentabel for netop min bolig?. Fordelene ved energioptimering er dog enkle: Energirigtige tiltag i landsbyer: Gavner landsbyens fællesskab og omdømme Bygningerne bliver mere værd Bygningerne får et bedre indeklima Landsbyens miljøbelastning reduceres Borgerne sparer penge på driftsomkostninger fra dag ét efter bygningsrenoveringen For at kunne realisere en energioptimering af en landsby er det essentielt at have fokus på, hvilket incitament, der prioriteres højest hos husejerne. Gennem en spørgeskemaundersøgelse udarbejdet af Statens Byggeforskningsinstitut i 2013 blandt adspurgte er økonomi det hyppigste incitament (89 %) for at påbegynde en energioptimering af egen husstand [2]. [2, p. 52]. Økonomi Miljø Indeklima Arkitektur 18% 29% 47% 89% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Figur: Incitament for energioptimering i Danmark [2, p. 52]. 1

45 De finansielle fordele ved energioptimering ses for landsbyernes borgere ikke udelukkende i form af en mindre el- og varmeregning, men også som forhøjet handelsværdi af huset. For hvert trin en bolig stiger op ad energimærkeskalaen øges værdien med omkring kr./m 2 [3]. Dette skaber et incitament for energioptimering blandt ældre borgere eller blot de indbyggere, der overvejer at sælge deres bolig og således ønsker at få udbytte af energiforbedringen på kort sigt. I Frederikshavn Kommune er den befolkningsmæssige tilbagegang i landsbyerne også synlig, da 12 af i alt 13 landsbyer har haft tilbagegang i befolkningstallet siden år 2006 [4]. Fremgangen i den sidste landsby kan begrundes med dens placering umiddelbar i udkanten af Frederikshavn. Landsbyerne Jerup og Dybvad har haft nogle af de største procentvise tilbagegange, jf. bilag B. Formålet med denne energirapport er, at belyse energirigtige renoveringsmuligheder kombineret med bæredygtige energiløsninger i danske landsbyer, med udgangspunkt i netop Jerup og Dybvad, der i rapporten fungerer som landsbymodeller. Det betyder, at energirapporten kan bruges som skabelon og kan med fordel duplikeres til øvrige landsbyer. Byerne adskiller sig fra hinanden ved, at Dybvad har et fjernvarmeværk, hvorved landsbyens husstande, i modsætning til i Jerup, har mulighed for fjernvarme som varmeforsyning. Den individuelle varmeforsyning i Jerup skyldes begrænset industri i landsbyen. Hvorvidt den enkelte landsby har kollektiv varmeforsyning eller ej har en markant indflydelse på, hvilken løsning der er mest tilrådelig for at gøre landsbyen attraktiv og skabe en bæredygtig energiudvikling. En landsbys mulighed for at overleve er ikke udelukkende afhængig af de energimæssige forbedringer blandt boligmassen men også øvrige kvaliteter. Den gode infrastruktur i Jerup og Dybvad gør i forvejen byerne attraktive og gavner potentialet for samfundsmæssig vækst. Denne energirapport fokuserer dog udelukkende på, hvorvidt en energimæssig forbedring af landsbyens husstande samt landsbyen som helhed kan fremme landsbyens bæredygtighed. For at kunne analysere hver landsby som en helhed ud fra konkrete beregninger, er der i rapporten valgt at fokusere på nogle repræsentative husstande valgt ud fra varmeforsyning, boligtype og energiforbrug. Disse referencer kan derefter delvist duplikeres til øvrige lignende husstande. Der vil for hver enkelt case blive gennemgået de umiddelbare energirenoveringstiltag, der er mulige for de repræsentative boliger ved at udregne økonomiske besparelser opvejet med den nødvendige investering. Der vil desuden blive beskrevet, hvilke yderligere tiltag, herunder vedvarende energi, der kan tænkes ind over energioptimeringen af de enkelte bygninger for at reducere energibehovet og dermed opnå den mest fordelagtige energiløsning. En landsby [5, p. 12] defineres som en sammenhængende bebyggelse med indbyggere, hvor afstanden mellem husene er mindre end 200 meter. [5, p. 12] S2

46 2 ENERGIRENOVERING AF KLIMASKÆRM Der er flere måder at nedbringe bygningers energiforbrug på, dog er forudsætningen, at grundlaget er i orden. Det vil være klimamæssigt fornuftsstridigt at installere en ny opvarmningsform som erstatning af et ældre oliefyr eller gaskedel, hvis klimaskærmen samtidig er utilstrækkelig varmeisolerende. Nationalt fokus på energibesparelser ved bygninger har medført, at der i dag er begrænsede politiske barrierer i forbindelse med en energirenovering. Yderligere er energirenovering af klimaskærmen både en miljøvenlig og samfundsøkonomisk rentabel løsning, der kan være nødvendig i flere ældre huse, hvis det ønskes solgt i den nærmeste fremtid eller blot skal have installeret en varmepumpe [6]. Der er dermed ikke diskussion om, hvorvidt en boligs klimaskærm skal energirenoveres eller ej, men derimod hvordan den skal energirenoveres. 2.1 DØRE OG VINDUER Energiruder erstatter i større omfang traditionelle termoruder og ældre klarglas i yderdøre og vinduer i forbindelse med energirenovering. Omkring 30 % af energiforbruget til rumopvarmning kan relateres til varmetabet gennem yderdøre og vinduer [7]. Det er således stort potentiale for energibesparelser, da varmetabet gennem døre og vinduespartier kan halveres ved at udskifte termoruder med energiruder som desuden har en standardlevetid på 30 år [8]. En energirude er principielt sammenlignelig med en termorude, dog med den markante forskel at det inderste glaslag er belagt med en lavemissionsbelægning, der dels øger gennemtrængningen af solenergi, og dels reflekterer den interne varme tilbage i rummet [9]. Udover termiske egenskaber, reducerer den forbedrede varmeisoleringsevne ved energiruder risikoen for dugdannelse på rudernes inderside og minimerer kuldenedfaldet ved vinduerne, hvilket øger komforten i boligen og gør placeringen af radiatorer under vinduerne mindre nødvendigt. Desuden forbedres tætheden af bygningen, hvilket reducerer risikoen for trækgener og giver mulighed for kontrol af udluftningen [9]. Reference Nye energiruder Gærum Placering 2012 Opstillet 146 stk. Antal vinduer 11 stk. Antal boliger kwh Årlig besparelse pr. bolig kr Samlede omkostninger 5-6 år Tilbagebetalingstid Frederikshavn Boligforening fik i 2012 etableret et solcelleanlæg i stand til at forsyne 11 elopvarmede lejemål. I den forbindelse gennemgik boligerne en renovering primært bestående af udskiftning af eksisterende termoruder til energiruder. 3

47 Fordele Ulemper Tabel 2.1: Vurdering af nye yderdøre og vinduers profitabilitet. Udskiftning af yderdøre og vinduer kan være en bekostelig affære, hvilket påvirker rentabiliteten. Det er dog muligt for en væsentlig mindre investering udelukkende at udskifte ruderne. Det er dog fordelagtigt at fremtidssikre vinduerne, hvis ramme- karmkonstruktionen er misligholdte eller af dårlig kvalitet. Lovkrav: + Bedre varmeisolering + Virker solafskærmende + Mindre dugdannelse + Øger bygningens lufttæthed + Minimale trækgener + Mindre mekanisk vedligeholdelse + Nem betjening + Radiator under vinduer er mindre nødvendig + Nyeste tyverisikring Ved udskiftning af vinduer må energitilskuddet ikke være mindre end -33 kwh/m 2 om året. [8]. Varmetabskoefficienten for yderdøre må ikke overskride 1,65 W/m 2 / C [8, p. tabel 7.4.2]. Anbefalinger: Bekostelig indgreb Ikke økonomisk rentabelt ved nyere vinduer Termoruder/klarglas bør af både energimæssige og komfortmæssige årsager udskiftes til energiruder Er ramme- og karmkonstruktionen i dårlig stand bør hele dør-/vinduespartiet udskiftes for at fremtidsikre energirenoveringen. 2.2 FACADEISOLERING Facadeisolering anvendes i stigende grad ved renovering af boliger fra 1960 erne og 1970 erne, hvor facaderne typisk er i mindre kvalitetsmæssig eller energiteknisk stand [10]. Efterisolering af ydervægge har en standardlevetid på 40 år [8] og er muligt både udvendigt, indvendigt samt ved hulmursisolering. Fælles for alle løsninger er en mindre varmeregning. Hulmursisolering er dog mest fordelagtig, hvor dette er muligt, da investeringen er væsentlig billigere og ydervæggen desuden bibeholder sin oprindelige tykkelse. [11] [12] Figur 2.2: Illustrationer af facadeisolering. Udvendig efterisolering (venstre), hulmursisolering (midt) ssssssssssssss s og indvendig efterisolering (højre). [11] [12] S4

48 For at opnå rentabel varmeisolering anbefales en isoleringstykkelse på 200 mm for konstruktioner med letbeton og 125 mm for konstruktioner med mursten. Dog betragtes en udvendig facadeisolering, der overskrider 25 cm som en udvidelse af etagearealet i henhold til byggeloven [8, p. kap. 1.6(1)]. Ved udvendig facadeisolering er det fordelagtigt at inddrage soklen og fundamentet, da det vil reducere kuldebroer ved fundamentet. En udvendig varmeisolering af sokkel og fundament kræver frigravning til minimum 60 cm under terræn. Isoleringens tykkelse tilpasses efter facadeisoleringen, og desuden skal isoleringen være af et kapillarbrydende materiale. [13] Udvendig efterisolering Indvendig efterisolering Fordele Fordele + Minimerer kuldebroer + Øger lufttætheden + Virker temperaturstabliserende + Giver mulighed for nyt arkitektonisk udtryk + Relativt let at gennemføre + Mindre anlægsomkostninger Ulemper Kræver et omfattende indgreb Medfører ofte følgearbejder som at medflytte vinduer Kræver tagrenovering ved lille tagudhæng Relativt bekosteligt Lang tilbagebetalingstid Øget risiko for ophobning af byggefugt Medfører flere og større kuldebroer Reducering af boligens brugbare areal Reducering af bygningens termiske masse Besværligt ved rum med rørføringer samt radiatorer Tabel 2.2: Vurdering af facadeisolerings profitabilitet. Udvendig efterisolering er ofte fordelagtigt i forhold til indvendig efterisolering. Udvendig isolering kritiseres dog ofte for at beskadige det arkitektoniske udtryk, eksempelvis ved ydervæg af murværk. Det er dog muligt at bibeholde bygningens udseende ved at anvende specialfabrikerede facadebeklædninger. Lovkrav: Anbefalinger: Ved efterisolering af ydervægge skal der foretages rentabel varmeisolering svarende til en maksimal varmetabskoeffient på 0,20 W/m 2 / C [8, p. tabel 7.4.2]. Uisolerede hulmure bør først og fremmest indblæses med isolering. Er dette ikke en mulighed anbefales en udvendig efterisolering, da det ikke vil medføre fugttekniske skader eller reducere det brugbare areal. [8, p. bilag 6]. Ved udvendig facadeisolering bør sokkel og fundament tages med i bygningsrenoveringen. Frigravning af fundament bør udføres sammen med en byggeteknisk rådgiver. [13] 5

49 2.3 LOFTISOLERING Efterisolering af loftet er ofte særdeles rationelt ved energibesparende indgreb, da loftkonstruktionen udgør en væsentlig del af klimaskærmens omfang og har en standardlevetid på 40 år [8]. Loftisolering i ældre huse repræsenteres ofte ved et begrænset isoleringslag mellem spærfødder enten mod uopvarmet tagrum eller som hanebåndsloft. Som minimum bør isoleringstykkelsen ved efterisolering hæves til 300 mm for at overholde bygningsreglementets krav. Det kan dog være fordelagtigt at hæve isoleringtykkelsen yderligere til 400 mm og på denne måde opnå samme tykkelse som anbefalet ved lavenergi byggeri, da merprisen opvejet med besparelsen ofte er begrænset. Ved lofter mod et tilgængeligt tagrum er det relativt enkelt at efterisolere, dog skal den eksistrende gangbro hæves og tagrummet skal forblive vel ventileret, således at eventuel fugt i isoleringen kan fordampe og ventileres bort. [14] Ved efterisolering af loft mod uopvarmet tagrum kan der med fordel anvendes granulat som isolering. Generelt har granulat den fordel at have en effektiv dækningsevne, da det løse granulat lægger sig tæt ind til samtlige konstruktionsmæssige udformninger og mindsker linjetabene gennem loftkonstruktionen. [15] Granulat Figur 2.1: Illustration af granulats dækningsevne sammenlignet med traditionelle batts (venstre) og udførelse aaaaaa af efterisolering med papirisolering (højre). [16] Ved ældre boliger, hvor dampspærren i loftkonstruktionen ofte er beskadiget eller helt mangler, kan det være en fordel at anvende papiruld, da loftkonstruktionen kan udføres fugtteknisk forsvarligt uden brug af dampspærre [17]. Dette skyldes, at papiriuld er i stand til at optage og afgive eventuel fugt. Det skal dog gælde, at diffusionsmodstanden på isoleringens varme side er 5 gange større end den totale diffusionsmodstand for isoleringen og øvrige materialelag mod den kolde side. [15] Lovkrav: Varmetabskoefficienten må ikke overskride 0,15 W/m 2 / C [8, p. tabel 7.4.2]. Anbefalinger: Batts Eksisterende loftkonstruktioner med en varmetabskoefficient, der overskrider 0,20 W/m 2 / C svarende til maksimalt 175 mm isolering for loft- og skunkrum og 200 mm isolering for fladt og skråt tag, bør efterisoleres ved energirenovering, da dette vil være rentabelt. [8, p. bilag 6]. Ved efterisolering i uopvarmede tagrum kan granulat med fordel anvendes for at mindske linjetab. Defekt dampspærre bør erstattes af tæt dampspærre monteret over eller under eksisterende isolering, men kan undlades ved brug af papiruld. S6

50 2.4 GULVKONSTRUKTION Efterisolering af en gulvkonstruktion er en omfattende og besværlig affære, hvilket medfører at den ofte er dyr at energirenovere. Dette begrundes med, at en gulvkonstruktion med tilhørende terrændæk eller krybekælder skal brydes op for at kunne tilføje et isoleringslag. Energirenovering af gulvkonstruktioner sker i visse tilfælde i sammenhæng med reparationer på grund af fugtskader, da der førhen ikke blev stillet krav hertil i bygningsreglementet [8, p. bilag 6.1]. Adskillige ældre huse har krybekælder under gulvkonstruktionen. En etageadskillelse mod krybekælder adskiller sig fra terrændæk ved, at gulvkonstruktionen ventileres på undersiden for at forhindre jordfugt i at trænge op i konstruktionen og i stedet ventileres bort gennem riste i soklen. Dette bevirker dog ligeledes et betydeligt varmetab til omgivelserne, hvilket gør en etablering af nyt terrændæk relevant. Når en krybekælder skal efterisoleres, vil fugtbalancen i konstruktionen blive forskudt. Konstruktionens opbygning af det nye velisolerede terrændæk vil således ikke være fugtteknisk korrekt uden en veludført og tæt fugtspærre. Den giver desuden lufttæthed og beskytter mod opstrømning af radon fra jorden. [18] [19] Figur 2.3: Uisoleret krybekælder. [19] For at hindre opstigende jordfugt skal terrændækket nederst etableres med et kapillarbrydende lag. Dette skal bestå af stenmaterialer i mindst kornstørrelse 4 mm, dog kan trykfast isolering ligeledes virke som kapillarbrydende lag [20]. Ved etablering af et nyt varmeisolerende terrændæk vil man desuden ikke udelukkende reducere varmetabet gennem terrændækket, men også gennem fundamentet. Dette sker idet kuldebroen ved fundamentet begrænses, især på grund af kantisolering, der lægges ind mellem en betonplade og den eksisterende sokkel. Kantisoleringen bør som minimum have en tykkelse på 20 mm for at mindske kuldebroen ved fundamentet tilstrækkeligt. Figur 2.4: Termisk og atmosfærisk princip ved gulvvarme. [21] Ved opbrydning af den eksisterende gulvkonstruktion er der mulighed for at indlægge gulvvarme som varmefordelingsanlæg som erstatning for de traditionelle radiatorer. Et gulvvarmeanlæg er karakteristisk ved at opvarme rummet nedefra, hvilket nedsætter temperaturgradienten og luftbevægelserne i rummet og dermed er medvirkende til at forbedre den termiske og atmosfæriske komfort. [22, p. 5] 7

51 Før i tiden var radiatorer nyttige, da de modvirkede kuldenedfald fra vinduer på grund af vinduers førhen dårlige termiske egenskaber. I takt med udviklingen af døre og vinduers forbedrede varmeisolering er nødvendigheden af radiatorer under vinduet efterhånden forsvundet. Dog er en energirenovering udelukkende af terrændækket i ældre huse med utætte vinduer ikke rentabelt, da fjernelsen af radiatorer under vinduet medfører en øget risiko for trækgener, hvilket gør, at den førnævnte udskiftning af døre og vinduer bliver yderligere rentabelt. [23] Fordele + Frihed til at indrette + Undgår fodkulde + Mere jævnt opvarmet rum + Vedligeholdelsesfrit + Lavere fremløbstemperatur Ulemper Besværlig og bekostelig i reparation, eftersyn og udbygning Giver træk ved utætte vinduer Længere tid ved fuldstændig nedkøling/opvarmning + Mindre støv Tabel 2.3: Vurdering af gulvvarmes profitabilitet. Idet gulvvarme opererer med lavtemperaturer, er det særligt oplagt, hvis bygningen overvejes at blive opvarmet med varmepumper, da det vil effektivisere det vedvarende energianlæg. Det skal dog understreges, at ved installation af gulvvarme i terrændæk er det yderligere essentielt, at terrændækket er tilstrækkeligt isoleret for at undgå øget varmetab fra gulvvarmeanlægget. Lovkrav: Ved reparation af terrændæk eller blot installation af gulvvarme skal der foretages rentabel varmeisolering svarende til en maksimal varmetabskoeffient på 0,12 W/m 2 / C [8, p. tabel 7.4.2]. Der skal som minimum udføres et kapillarbrydende lag på 150 mm. Anbefalinger: Etageadskillelse mod uopvarmet kælder eller krybekælder eller blot et uisoleret terrændæk over jord bør reetableres og efterisoleres, især hvis gulvvarme indtænkes som varmefordelingsanlæg. Isoleringslaget bør bestå af minimum 250 mm trykfast isolering, dog minimim 300 mm for terrændæk med gulvvarme, da varmetabet her forøges. Der bør ved etablering af nyt terrændæk nederst være et minimum 150 mm kapillarbrydende lag og desuden en fugtspærre mellem eventuelt trægulv og betonlag for at undgå fugtskader. Etableres nyt terrændæk bør gulvvarme installeres. S8

52 3 VEDVARENDE ENERGIANLÆG Energirenoveringen af husenes klimaskærm kan med fordel kombineres med vedvarende energiløsninger for at give det største udbytte. Der er desuden flere simple idealistiske grunde til at anvende vedvarende energi til at dække boligers energibehov. Vedvarende energi dækker over en fællesbetegnelse for energiformer med ubegrænsede reserver. Der er dermed tale om uanede mængder af gratis energi leveret direkte fra naturen helt uden spekulationer om CO 2-udledning, afhængighed af svingende energipriser og udtømning af fossile brændsler. Ydermere er vedvarende energianlæg på længere sigt en økonomisk rentabel investering. 3.1 VARMEPUMPER I et varmepumpeanlæg er der et lukket kredsløb, hvor energi trækkes ud fra den kolde side bestående af én eller flere slangekredse i jorden eller luften som energikilde. Varmepumpekredsen omdanner derefter energien til varme, der kan anvendes på den varme side, som er varmekredsen indendørs til husets varmesystem og varmtvandsproduktion. Fordele ved en varmepumpe som varmekilde: Miljøvenlig energikilde Lave driftsomkostninger og kontante besparelser på varmeregningen Varmepumper regulerer den indendørs temperatur på de varme sommerdage, og holder en konstant behagelig temperatur i hjemmet Indeklimaet forbedres markant med varmepumper og mindsker risikoen for fugtgener og sundhedsskadelige svampe Varmepumpeanlæg anbefales ikke til dårligt isolerede ejedomme, idet det risikeres, at huset ikke kan opvarmes tilstrækkeligt, hvilket medfører en forringet termisk komfort og høje udgifter til varme. Desuden har et 1-strengs centralvarmeanlæg ringere køling og er ofte uegnet for varmepumper. Vigtigt for varmepumpetyper, der afgiver energi til vand som medie, er, at den eksisterende varmeflade, specielt radiatorer skal have en tilstrækkelig kapacitet. Det betyder, at husets radiatorer skal, som varmepumper, være dimensioneret til lavtemperatursfremløb [24]. Reference varmepumpe Frederikshavn Placering 2012 Etablering 318 m 2 Boligareal kr. Årlig besparelse Samlet anlægsomkostning 5-6 år Tilbagebetalingstid Til trods for en varmeisolerende klimaskærm havde huset fra 2005 et årligt olieforbrug på 3,2 m 3. Huset gennemgik en energiomlægning til anvendelse af jordvarme og fik etableret en 11 kw varmepumpe med en horisontal slangekreds på 660 meter. 9

53 Generelt virker varmepumper ved anvendelse af termodynamikkens 1. lov [25]. Princippet er sammenligneligt med den i et køleskab, her er processen bare omvendt idet energi føres ind i bygningen frem for at føres ud af køleskabet. 1) 1 Fordamper Frostsikker væske cirkuleres igennem slanger og opsamler energi fra jorden eller luften. I fordamperen overføres energien til varmepumpens iskolde kølemiddel. Kølemidlets tilstand er på væske-/gasform og vil tilføres den passende mængde energi, således at kølemidlet omdannes til udelukkende at være på gasform (damp). 2) 2 Kompressor Dampen komprimeres til et passende højt tryk, hvilket får temperaturen til at stige kraftigt. Denne proces kræver dog supplerende energi i form af strøm. 3) 3 Kondensatoren Dampen trykkes ud gennem et trykrør til kondensatoren, hvor den kondenseres og afkøles for at afgive energien til et medie, luft eller vand, anvendt til rumopvarmning og opvarmning af varmt brugsvand. Kølemidlet er på fuldstændig væskeform, når det forlader kondensatoren. 4) 4 Ekspansionsventil Den dannede væske passerer gennem væskeledningen til ekspansionsventilen, hvor trykket reguleres og kølemidlet bliver iskoldt, så det igen kan optage maksimal varmeenergi i fordamperen. Under processen fordamper en del af væsken, der sammen med det resterende kølemiddel på væskeform forsætter til fordamperen Figur 3.1: Princip for varmepumpeanlæg. S10

54 Det er vigtigt at få opgraderet varmefladerne, så de kommer til at passe til varmepumpens lavtemperatursfremløb. Det gøres typisk ved at udskifte for eksempel 2-lags radiatorer til 3-lags, eller sætte ekstra radiatorer op i rum, hvor varmefladerne er for små. Der er forskellige temperatursæt for hver varmesystem, herunder kan ses de mest gængse: Varmesystem Fremløb [ C] Retur [ C] Direkte fjernvarme Indirekte fjernvarme Oliekedler med stort vandindhold Gas- og oliekedler med lille vandindhold Varmepumper Tabel 3.1: Temperatur for forskellige varmesystemer. [26, p. 4] Green Source arbejder udelukkende med anlæg, der er registreret på Energistyrelsens varmepumpeliste, hvor de mest effektive varmepumper fremgår. Varmepumpernes ydelse og effektivitetsgrad er bekræftet af et testlaboratorium således de overholder samtlige lovkrav. Effektivitetsgrad, også kaldet COP står for coefficient of performance, hvilket vil sige, at ved en COP på eksempelvis 3,5 vil der for hver 1 kwh varmepumpen fodres med kommer 3,5 kwh tilbage i form af gratis energi. Installationen har ydermere den fordel efter finansloven 2013, at afgiften på el reduceres med 37 øre inkl. moms med det formål, at den svarer til de øvrige energiafgifter på brændsel, og gør varmepumper mere fordelagtige. Det kræver dog, at boligen er registreret og godkendt som elopvarmet og har et samlet elforbrug, der overstiger 4000 kwh. [27] Væske/vand anlæg Jordvarme er en opvarmningsform, hvor den oplagrede, passive solenergi i jordens øverste lag udnyttes. Det er ikke uden betydning, hvilken jordtype der findes, da der kan være stor forskel på, hvor meget energi forskellige jordarter kan afgive. Derfor er det meget vigtigt, at dimensionering og design af slangekredsene bliver foretaget af professionelle. Afgrøder, have og dyreliv bliver ikke påvirket af jordvarmeslangen. Jordvarme fungerer ved, at et ledningsnet eller en såkaldt brinekreds graves ned i jorden til frostfri dybde, for at sikre en forholdsvis konstant jordtemperatur året rundt. Det sikrer, at varmepumpen har den samme kapacitet hele året, til forskel fra andre energitilførselsmetoder, hvor det kan være svært at opnå fuld effekt om vinteren, hvor der netop forekommer det største rumvarmebehov. Dog er der forholdsvis mange etableringsomkostninger ved anlægget både i form af anlægsomkostninger og materialeomkostninger. [28]. Figur 3.2: Horisontalt udlagte jordvarmeslanger [28]. 11

55 Der findes forskellige former for kredse som kompaktkollektorer, vertikale boringer, og traditionelle horisontale slanger, som alle har deres berettigelse de rigtige steder. Slangerne bliver fyldt med brinevæske, som er vand tilsat en nærmere bestemt mængde kølervæske. Holdbarheden for jordvarmepumpen er omkring 25 år under forudsætning af, at der foretages periodisk vedligeholdelse, og over 100 år for slangerne. Luft/vand anlæg Denne anlægstype er meget almindelig specielt i lande med moderate vintertemperaturer. Ved lave vintertemperaturer under -12 C, hvilket i gennemsnit kun forekommer ganske få timer om året i Danmark, kan virkningsgraden falde til et niveau, hvor anden opvarmningsform er at foretrække. I modsætning til jordvarmeanlægget skal denne type anlæg afrime den varmeoptagende del. Det gælder specielt i kolde og fugtige perioder af året. Jordvarme og luft/vand anlæg installeres normalt til også at producere varmt brugsvand, ligesom fossile varmekilder som olie og naturgas. Luft/vand varmepumperne har gennemgået en kolossal udvikling, hvilket gør dem til en seriøs konkurrent til jordvarmeanlægget. Prismæssigt er der ikke den store forskel på et jordvarmeanlæg og et luft/vand anlæg, men denne type anlæg kan anvendes de fleste steder, specielt hvor der ikke er plads til jordvarmeslanger. Levetiden for luft/vand varmepumper er typisk år under forudsætning af, at der foretages periodisk vedligeholdelse. Figur 3.3: Luft/vand varmepumpe [28]. Luft/luft anlæg Ved denne anlægstype optages varmen fra udeluften og afgives i en varmeflade, der kan være placeret i et luftbaseret kanalsystem (ventilationssystem) eller direkte i rummet. Luft/luft anlæg er begrænset til rumopvarmning med cirkuleret luft og bliver typisk brugt som tilskud i ejendomme, der er elopvarmede, i mindre boliger eller i fritidsboliger. Denne type anlæg bør ikke være primær energikilde i ejendomme, der ikke er elopvarmede, men kan som sagt udmærket fungere som tilskud. Levetiden for denne type varmepumpe er typisk ca. 10 år, men er til gengæld en forholdsvis billig investering set i forhold til de andre varmepumpetyper. Der er valgt at se bort fra denne opvarmningstype i rapporten, da de referenceejendomme, der ses nærmere på, ikke passer ind i profilen til et sådant anlæg. S12

56 3.2 BIOBRÆNDSELSANLÆG Biomasse dækker over en fælles betegnelse for organisk stof, som er dannet ved planternes fotosyntese med solen som energikilde. Set ud over det nationale energiforbrug er biomasse anvendt til energiformål skønnet til at udgøre 86 PJ (petajoule) i år 2012, hvilket svarer til næsten 11 % af det totale nationale energiforbrug [29]. Dette betyder, at biomasse bidrager med en langt større energimængde sammenlignet med øvrige vedvarende energikilder. Konkret set gælder det, at næsten 63 % af den nationale energiforsyning med vedvarende energi omfatter biomasse, mens vindkraft leverer omkring 37 PJ pr. år svarende til 27 % og øvrige vedvarende energianlæg sammenlagt opnår en ydelse på PJ pr. år [29]. Den store nationale energiforsyning omfatter samtlige energiforbrug, herunder forbrændingsanlæg, varmeværker m.fl. For at fokusere på biomasse anvendt individuelt i husstande, dvs. som mulig varmeforsyning i egen bolig, fremhæves et biobrændselsanlæg som anvender træpiller (træpillefyr). Træpiller fremstilles af komprimeret savsmuld, savspåner eller lignende lavkvalitets træ. Træpiller har den fordel sammenlignet med træflis at have en høj energitæthed og har desuden behov for mindre lagerplads. Set ud fra et økonomisk aspekt er træpiller konkurrencedygtige i at være billigere end fossile brændsler. I figur 3.4 sammenlignes forbrugsprisen pr. GJ (gigajoule) for hyppigt anvendte brændsler, hvor tallene er baseret på beregningsforudsætninger angivet i bilag A. Fyringsgasolie Naturgas Træpiller kr/gj Figur 3.4: Prisrelationer mellem brændsler til opvarmningsformål. Træpiller er kendetegnet ved at være miljøvenlig, idet træpiller som energiform er et CO 2 neutralt brændsel. Det skyldes, at der ved afbrænding af træpiller udledes den samme mængde CO 2, der er optaget under træets vækst, som under alle omstændigheder ville være frigivet ved naturlig nedbrydning af træet. I tabel 3.2 sammenlignes emission af drivhusgasser fra træpillefyr med øvrige moderne kedler under drift. Emission Fyringsgasolie Naturgas Træpiller/træflis CO 2 g/kwh CO g/kwh 0,01 0,15 0,25 SO 2 g/kwh 0,35 0,02 0,02 NO x g/kwh 0,35 0,15 0,35 Støv g/kwh 0,02 0,00 0,15 NMVOC g/kwh 0,005 0,002 0,01 Tabel 3.2: Emission af drivhusgasser fra forskellige typer brændsel [30]. Et S træpillefyr har dog den væsentlige ulempe, at fyret kræver ugentlig opfyldning af træpiller samt rengøring for at bibeholde den optimale udnyttelse af varmen. Den ugentlige opfyldning kan dog begrænses ved at S installere en tilhørende beholder og automatisk tænding, rensning af varmevekslere, fjernelse af aske og askekompression, S hvilket dog vil forbruge strøm, kræve yderligere plads samt øge investeringsprisen. 13

57 3.3 SOLCELLER Solceller kan være med til at producere den elektricitet, der anvendes i hjemmet eller virksomheden. I bund og grund består solceller af halvledere, der omsætter lys direkte til elektricitet ved hjælp af en fotoelektrisk effekt. Når solens stråler rammer solcellen, får dens elektroner tilført så meget energi, at de løsrives og kan bevæge sig. Elektronerne vandrer gennem solcellen og skaber en spændingsforskel, og dermed danner de en elektrisk strøm. Solcellepaneler producerer mest energi, hvor lysmængden er størst, hvilket på dagsbasis er i dagtimerne, hvor det overordnede elforbrug er størst. Solcellepaneler producerer dog på årsbasis mest energi om sommeren til trods for, at elforbruget er større om vinteren primært grundet øget behov for belysning. [31]. Figur 3.5: Princip for nettilsluttet solcelleanlæg [31]. Det nettilsluttede solcelleanlæg er en kombination af solcellepaneler og det offentlige elnet. Den producerede strøm fra solcellen er jævnstrøm, som skal omdannes til vekselstrøm for at kunne udnyttes i bygningen, hvilket sker gennem en inverter. Overskudsproduktion af strøm kan sælges til elnettet mod en afregningspris, hvilket gør, at elmåleren løber "baglæns". I princippet kan det overskydende el købes tilbage, dog til markedspris, så elnettet fungerer som en form for batteri eller et såkaldt smart grid. I et batteritilsluttet solcelleanlæg oplagres strømmen i batterier, hvormed tilslutning til elnettet undgås. Der er valgt at se bort fra batteritilsluttede solcelleanlæg i nærværende rapport, da der fokuseres på landsbyen som en helhed. Desuden er denne form for solcelleanlæg udelukkende anvendelig, hvor forbruget af el er begrænset og tilslutning til elnettet ikke kan betale sig, eller hvor opkobling ikke er mulig, herunder fritidshuse. Reference individuelt solcelleanlæg Kilden Placering 2012 Opstillet 43,42 m 2 Effektivt areal 6,63 kwp Installeret effekt 5994 kwh Beregnet årlig ydelse kr Samlet anlægsomkostning 6-7 år Nettomålerordning Tilbagebetalingstid Ordning Det el-opvarmede parcelhus fra 1985 var forinden i energimæssig god stand og havde fået installeret to luft/luft varmepumper, der ikke havde behov for udskiftning. Huset gennemgik en begrænset energirenovering i form af udskiftning af ruder med det formål at nedbringe driftsomkostningerne. S14

58 I Danmark har vi ganske udmærkede forhold, hvor det kan forsvares at installere solceller. Faktisk har vi samme mængde solskinstimer som i for eksempel Paris, nemlig ca solskinstimer om året. Det svarer til, at der kan produceres kwh pr. m² om året på en vandret flade eller kwh pr. m² om året på en sydvendt flade med 45 hældning. Det er omtrent halvdelen af produktionen i Sahara. Variationen er normalt ikke mere en 10 % fra referenceåret. [32] Figur 3.6: Global horisontal stråling for Europa (venstre) og Danmark (højre) [33]. For at få den optimale udnyttelse af solcellepanelernes effekt har placeringen af disse en væsentlig betydning. Solcellerne er følsomme overfor skygger fra omkringliggende bygninger og bevoksning, da det nedsætter ydelsen betydeligt. Desuden har orienteringen og hældningen ligeledes betydning for solcellerne, da der ved direkte solstråling er den bedste ydelse. For at få den optimale placering i Danmark skal solceller stå sydvendt med en hældning på Dette betyder dog ikke, at det ikke kan betale sig at opsætte solcelleanlæg på tagflader, der ikke er sydvendte. Som det kan ses af nedenstående, er der kun begrænset nedsat effekt på for eksempel et anlæg opsat stik øst i 30 hældning på 81 % af maksimum. Dog anbefales en hældning på mindst 15 %, for at modulerne kan holdes rene af regnvand og sne ikke ophobes [34]. VEST SYDVEST SYD SYDØST ØST Tabel 3.3: Forventet ydelse fra solceller i forhold til den optimale placering. [32] 15

59 Solcellepaneler kræver begrænset vedligeholdelse, da de er robuste og ingen bevægelige dele har, samtidig har de en lang levetid på op til 25 år. Dog skal elektronikken sandsynligvis udskiftes indenfor solcellens levetid. Desværre er der allerede alt for mange eksempler på dårligt opsatte solcelleanlæg i Danmark, og det frygtes, at der de næste par år vil være et øget antal forsikringssager i forbindelse med disse anlæg. Der er derfor listet vigtige punkter i forbindelse med valg af solcelleanlæg for at opnå optimalt udbytte: Vælg kvalitetssolceller uden minus tolerancer Vælg højeffektive invertere med en europæisk virkningsgrad over 97 % Vælg professionelle håndværkere til montering af solceller Vælg KSO certificeret elektriker til den elektriske installation For et nettilsluttet solcelleanlæg kan den mængde strøm, der ikke forbruges direkte i husstanden, sælges til elnettet til en afregningspris på 130 øre/kwh i 10 år. Det gælder dog kun for anlæg på jorden op til 6 kwp eller på taget af eksisterende bygninger. For at beherske opførelsen af større solcelleparker op til 400 kwp, hvor monteringen er mindre bekostelig, er afregningsprisen for fælles anlæg etableret på jorden sat til 90 øre/kwh i 10 år. De angivne afregningspriser vil blive aftrappet til 60 øre/kwh over 5 år. Det er med andre ord fordelagtigt at installere solcelleanlæggene hurtigst muligt for at opnå en maksimal afregningspris. 3.4 HUSSTANDSVINDMØLLER En husstandsvindmølle er et økonomisk fordelagtig alternativ til solceller. Den fungerer ved at rette sig ind efter vindretningen, så rotoren vender mod vindretningen og omsætter bevægelsesenergien i vinden til elektricitet. Luftstrømmen passerer vingerne, hvorved der dannes et undertryk på vingens bagside, og den resulterende kraft fra undertrykket fordeles på vingen, hvilket giver et træk i vingeprofilet, der får den til at rotere. Rotoren er forbundet gennem et gear til en generator, og når rotoren opnår en forudbestemt hastighed får generatoren et bestemt omdrejningstal, hvorefter styringen i vindmøllen kobler generatoren til elnettet. Definition af husstandsvindmølle [35]: Maksimal højde på 25 m fra fundament til øverste vingespids Maksimal bestrøget areal på 200 m 2 Maksimal effekt på 25 kw For at vindmøllen yder maksimalt, er det vigtigt, at den placeres, hvor der er maksimal vindpåvirkning. Vindressourcerne varierer efter placering i landet samt placering i forhold til typografi og lægivende elementer, herunder læhegn, skove og byer. Yderligere er det vigtigt at placere vindmøllerne, så de kommer op i en optimal højde. S16

60 Figur 3.7: Vindressourcekort for Nordjylland 25 meter over terræn [36]. Husstandsvindmøller er fordelagtige for husejerne ved, at de producerer energi som vinden blæser, forstået på den måde, at en husstandsvindmølle producerer strøm året rundt, og endda mest om vinteren, hvor elbehovet er særlig stort for huse opvarmet med en varmepumpe. Husstandsvindmøller kan, ligesom solcellepanelerne, tilsluttes elnettet, hvormed den elektricitet, der ikke bruges i bygningen, kan videresendes til det offentlige elnet. På grund af at anlægsprisen for en husstandsvindmølle ikke er faldet tilsvarende solcellepaneler i de seneste år, er afregningsprisen for husstandsvindmøller ekstraordinær høj. Der blev ved nyt lovforslag i 2013 vedtaget en afregningspris på 2,50 kr./kwh for husstandsvindmøller på 10 kw eller derunder, og på 1,50 kr./kwh for husstandsvindmøller mellem kw. Støtten er gældende i 20 år ud fra husstandsvindmøllens 25 års levetid og afregnes derefter til 60 øre pr. kwh. [37] Husstandsvindmøller er kun udbredte i landzoner af den grund, at tilladelse i byzoner nærmest er umulig. Dette skyldes, at husstandsvindmøller støjer, når vingerne roterer. Når der måles 15 meter fra nabobeboelse i det åbne land, må støjniveauet fra en husstandsvindmølle ikke overstige henholdsvis 42 db(a) ved en vindhastighed på 6 m/s og 44 db(a) ved en vindhastighed på 8 m/s [38, p. 4 stk. 1]. 17

61 S18

62 Jerup Den energioptimerede landsby Landsbyer i front med bæredygtig energiudvikling 19

63 S20

64 4 BESKRIVELSE AF LANDSBYEN Jerup er en mindre landsby med i alt 622 indbyggere [4] beliggende ved østkysten i Vendsyssel mellem Frederikshavn og Skagen. Byen er kendetegnet ved at have rekreative områder omkring sig i form af både naturfredede skove og en børnevenlig strand. Jerups byudvikling startede først for alvor i år 1890 i takt med, at den lokale jernbane blev grundlagt. Før den tid havde der blot været få strandgårde i området. Senere tiltrak opførelsen af Statsfængslet Kragskovhede efter anden verdenskrig flere beboere, husstande samt arbejdspladser til byen [39]. Jerup har gode muligheder for dagligvarehandel samt offentlige institutioner i form af en skole, SFO samt børnehave og dagpleje. Desuden er der gode muligheder for videreuddannelse i Frederikshavn. Jerup har ligeledes en god infrastruktur, idet landsbyen har let tilgængelighed til både hovedvej og jernbane mellem Frederikshavn og Skagen. Derudover er vejene, der tilknytter Jerup med de omkringliggende landsbyer, med til at øge den trafikale fremkommelighed. Figur4.1: Landkort over Jerup med markering af de i rapporten nævnte cases. Byen fremstår som en typisk landsby med sine mange parcelhuse og omkringliggende gårde, men ingen nærliggende industri. Et overblik over de nuværende boligtyper i Jerup fordelt ud fra deres respektive varmeinstallation fremgår af tabel 4.1, der er baseret på bygninger registreret i bygnings- og boligregistret (BBR). Det totale antal bygninger i tabel 4.1 og tabel 4.2 kan ikke direkte anvendes som antal husstande, da tabellerne er genereret ud fra bygnings- og boligregistret, hvorved én ejendom kan bestå af mere end én bygning. De i alt 60 bygninger, der ingen eksisterende varmeinstallationer har, omfatter primært lader ved landbrug samt lagerhaller. [40] 21

65 Eget Kombi- Bænde- Ingen Elvarme Fjern- Varme- Brænde- Ingen varmeanlæg anlæg varme pumpe ovne m.m. installation Total Parcelhus Rækkehus Etagebolig Feriebolig Stuehus (landbrugsejendom) Landbrug Industri Servicevirksomhed Administration, inkl. lager Offentlige bygninger Uddannelsesinstitution Forsyningsværk Transport- og garageanlæg Total Tabel 4.1: Varmeinstallationer fordelt på boligtyper i Jerup [40]. De nuværende varmeinstallationer bærer stærkt præg af, at Jerup ingen kollektiv varmeforsyning har, hvorfor den hyppigst anvendte varmeforsyning blandt de i alt 355 husstande i Jerup er naturgas. Dog er olie og elvarme også udbredt. Det interessante med henblik på en fremtidig energioptimering af landsbyen er, at kun fem husstande anvender vedvarende energi i form af varmepumper til at dække varmebehovet. Dette fremhæver potentialet for en energioptimering af de enkelte husstande. Fast Flydende brændsel brændsel Naturgas Naturgas Elektricitet Elektricitet Fjernvarme Fjernvarme Andet Andet Total Total Eget anlæg Kombianlæg Elvarme Blokvarme Varmepumpe Bændeovne m.m Ingen varmeinstallation Total Tabel 4.2: Opvarmningsmiddel fordelt på varmeinstallationer anvendt i Jerup [40]. Udover de i tabellerne angivne varmeinstallationer anvendt i Jerup, er der 13 bygninger, hvor varmeinstallationen ikke er registreret. Baseret på statistiske data for varmeinstallationer, varmemidler og boligtyper i Jerup vurderes det, at især parcelhuse, men også i mindre grad stuehuse ved landbrugsejendomme, er de mest repræsentative boligtyper i Jerup. Derudover vurderes eget varmeanlæg med primært naturgas eller fast brændsel i form af olie ligeledes som værende repræsentative for Jerup som landsby. S22

66 5 CASES I nærværende energirapport anvendes tre repræsentative boligtyper i Jerup, for hvilke der analyseres energiløsninger med henblik på at mindske energiforbruget samt forbedre boligernes kvalitet. Formålet er at fremvise konkrete resultater i skala 1:1 for de hyppigst anvendte boligtyper i byområdet, således at løsningsforslagene for de enkelte analyserede boliger med fordel kan duplikeres til lignende boliger og endelig dække hele byområdet. Det skal nævnes, at Statsfængslet Kragskovhede ikke medtages som case, da bygningen fremstår som kompleks og desuden ingen lignende bygninger har, hvorfor denne ikke kan duplikeres i Jerup. De anviste boliger har et højt energiforbrug udelukkende for at kunne belyse besparelsesmuligheder og er dermed ikke indikation på utilstrækkeligt varmeisolerede husstande i landsbyen. 5.1 FUNKTIONÆRBOLIG I sammenhæng med opførelsen af Statsfængslet Kragskovhede efter anden verdenskrig blev der bygget 28 nærliggende funktionærboliger til de ansatte. Behovet for funktionærboligerne er dog i de seneste årtier forsvundet, da de ansatte med tiden har bosat sig andre steder. Staten har derfor solgt husene. I dag er samtlige funktionærboliger privatejede [41]. Boligerne er forholdsvis ens, få har dog med tiden gennemgået en om-/tilbygning. Husene er beliggende i et flot skov- og naturområde, der grænser op mod Kragskov. Adresse: Lyngtoften Jerup Opførelsesår: 1947 Opvarmet etageareal: 129 m 2 Varmeforsyning: Naturgas Årligt varmeforbrug: m 3 Årligt elforbrug*: kwh Salgspris (2012): kr. Antal Lignende boliger: 27 * Elforbruget er beregnet ud fra standarder i bilag C. Figur 5.1: Lyngtoften 10. Funktionærboligerne er medtaget som case, da boligerne udgør en væsentlig andel af Jerups husstande. Derudover skaber funktionærboligernes beliggenhed et stort potentiale for at tiltrække nye beboere. Lyngtoften 10 er valgt som den ene case, da dens energiforsyning samt boligareal og udformning fremstår som hyppig blandt funktionærboligerne. Konstruktionen formodes at bestå af massive ydervægge af gasbeton. Loftet, der grænser op mod et uopvarmet tagrum med taghældning på 30, er isoleret med 125 mm loftisolering. Gulvkonstruktionen, bestående af trægulv som etageadskillelse mod krybekælder, er isoleret med 125 mm isolering mellem bjælker, dog er terrændækket i en lille viktualiekælder uisoleret. Dør- og vinduespartierne består af ældre 2-lags termoruder med ramme- og karmkonstruktioner af træ i dårlig stand. Huset er desuden opvarmet af radiatorer med varmeforsyning fra egen gaskedel. Varmt brugsvand opvarmes i en varmtvandsbeholder. 23

67 5.2 PARCELHUS Et parcelhus defineres som en fritliggende énfamiliebolig på egen grund [42]. Parcelhuset har historie i Danmark helt tilbage til 1850 erne, men fik først for alvor sit store gennembrud under det store byggeboom i 1960 erne og 70 erne, hvor næsten halvdelen af nutidens eksisterende parcelhuse stammer fra. I dag er parcelhuset med i alt 1 million boliger den mest attraktive boligtype i Danmark [43]. Det gælder ligeledes i Jerup, hvor 253 ud af 355 husstande er angivet som parcelhuse, og dermed er den mest almindelige boligtype. Adresse: Gyvelvej Jerup Opførelsesår: 1957 Opvarmet etageareal: 110 m 2 Varmeforsyning: Naturgas Årligt varmeforbrug: m 3 Årligt elforbrug*: kwh Salgsvurdering: Antal lignende boliger: kr. Figur 5.2: Gyvelvej 2. * Elforbruget er beregnet ud fra standarder i bilag C. Gyvelvej 2 er valgt som case, da boligen repræsenterer et 1-planshus, hvilket anses som repræsentativt i Jerup, og huset har desuden et stort energimæssigt besparelsespotentiale, da boligen ikke er energirenoveret siden opførelsen. Størrelsen på husets opvarmede etageareal kan begrundes med, at boligen er opført inden for årrækken , hvor staten indførte det såkaldte statslån, der gav tilskud til byggeri af småhuse, hvilket gjorde parcelhusdrømmen tilgængelig for stort set alle. Dog var det et krav, at etagearealet ikke overskred 110 m 2 for at få godkendt statslånet, hvorved mange boliger tilnærmede sig denne grænse. Det gør parcelhuset yderligere repræsentativt for de boliger, der er opført i denne periode. I dag har det gennemsnitlige parcelhus 140 m 2 boligareal. [43] Konstruktionen består af ydervægge udført som isoleret hulmur med både indvendigt og udvendigt murværk. Loftet, der grænser op mod et uopvarmet tagrum med taghældning på 30, er isoleret med 125 mm mineraluld. Gulvkonstruktionen bestående af trægulve som etageadskillelse mod krybekælder er vurderet uisoleret. Vinduerne består af ældre 2-lags termoruder med ramme- og karmkonstruktioner af plast i fin stand. Boligen har ligeledes to yderdøre, hvori der i den ene er monteret en termorude og den anden en rude med 1-lags glas. Huset er desuden opvarmet af radiatorer med varmeforsyning fra egen gaskedel, hvor brænderen oplyses at være fra år Varmt brugsvand produceres i en 110 l. præisoleret elvandvarmer. [44] Energimærkningen for Gyvelvej 2 er vedlagt som bilag D. S24

68 5.3 LANDBRUGSEJENDOM Ligesom i adskillige andre landsbyer grænser flere landsbrugsejendomme op til byzonen i Jerup. Landbrugsejendomme adskiller sig fra boliger inden for byzonen ved ofte at være forbundet med landbrug samt at være beliggende i flotte naturomgivelser uden nærliggende nabobeboelse. Adresse: Skagensvej Jerup Opførelsesår: 1970 Opvarmet etageareal: 272 m 2 Varmeforsyning: Årligt varmeforbrug: Årligt elforbrug: Olie ltr kwh Antal lignende boliger: 13 Figur 5.3: Skagensvej 494. Skagensvej 494 er valgt som case, da bygningens klimaskærm fremstår som tilstrækkeligt isoleret og dermed virker som kontrast til de øvrige cases. Formålet med denne case er således at fremvise, hvorledes større velisolerede boliger kan bidrage til energioptimeringen af en landsby primært ved brug af tekniske løsninger og alternativ energi. Konstruktionen består af en hulmursisoleret ydervæg af mursten. Loftkonstruktionen bestod oprindeligt af hanebåndsspær med 100 mm isolering mellem spærrerne. Inddragelse af overetage er dog forinden forberedt ved yderligere loftisolering. Grundet boligens placering tæt ved stærkt trafikeret vej, er eksisterende yderdøre og vinduer i forvejen udskiftet til nyere energiruder primært for at mindske støjniveauet. Terrændækket består af 300 mm lecanødder, hvor over der er udlagt støbt betongulv. Huset er desuden opvarmet af radiatorer med varmeforsyning fra eget oliefyr. 25

69 S26

70 6 ENERGIRENOVERING AF KLIMASKÆRM Der er flere muligheder for at energirenovere en bolig med en utilstrækkelig varmeisolerende klimaskærm. Nogle løsninger er mere krævende, mens andre er forholdsvis medgørlige. Fælles for dem alle er dog en reducering af varmetabet og et bedre indeklima i form af mindre temperaturgradient og færre trækgener samt eventuelt reduceret risiko for dannelse af helbredsskadelige fugtproblemer. For at kunne beregne besparelsespotentialet ved energirenovering af klimaskærmen på de tre cases i Jerup, er der indledningsvist udarbejdet energiberegninger. Ved gennemgang af den energimæssige tilstand af reference ejendommenes klimaskærme, fremstår varmetabene ved funktionærboligen (Lyngtoften 10) og parcelhuset (Gyvelvej 2) som betydeligt høje, nærmere betegnet som henholdsvis energimærke G og F. Det medfører et særlig stort incitament for energirenovering ved disse to boliger. Energiberegning for landbrugsejendommen (Skagensvej 494) er fravalgt, da husets eksisterende varmeisolering fremstår som tilfredsstillende. Derfor vil yderligere energirenovering ikke være økonomisk rentabel og kun optimering af energiforsyningen vil muligvis være fordelagtig, hvilket analyseres i det efterfølgende kapitel. Samtlige data fra energiberegningerne for de eksisterende boliger fremgår af bilag E1 og E4, dog er nøgletal fremvist i tabel 6.1 for at skabe et overblik over de eksisterende husstandes energimæssige tilstand. Funktionærbolig Parcelhus Bygningens energibehov [kwh/m 2 ] 302,5 299,0 El til bygningsdrift [kwh/m 2 ] 2,5 x 8,6 2,5 x 24,5 Varmeforbrug [kwh/m 2 ] 281,1 237,7 Netto rumvarmebehov [kwh/m 2 ] 209,0 189,3 Netto varmebehov til VBV [kwh/m 2 ] 19,1 29,0 Dimensionerende varmetab [W/m 2 ] 86,8 83,0 Transmissionstab ex. vinduer/døre [W/m 2 ] 19,2 21,1 Tabel 6.1: Nøgletal fra energiberegninger af eksisterende bygninger forud for energirenovering af klimaskærme. Energiberegningerne er sammenlignelige med de nuværende varmeforbrug angivet af forbruger samt energimærkninger og er desuden repræsentative for ældre byggede boliger både med hensyn til bygningens energibehov og dimensionerende varmetab. Det forudsatte varmeforbrug ved beregning kan afvige fra det faktiske varmeforbrug i fremtiden. Det skyldes, at energiberegningerne er udarbejdet ud fra standardforudsætningerne passende på en gennemsnitsfamilie [45]. Anvendte isoleringstykkelser samt termiske egenskaber for yderdøre og vinduer er valgt ud fra visionen om at foretage en rentabel energirenovering samt at overholde bygningsreglementets krav til isolering af klimaskærm og linjetab ved ombygning og andre forandringer i bygningen. Der er dermed ikke tale om at opnå en såkaldt 2020-lavenergibygning udelukkende ved brug af passive tiltag ved renovering af klimaskærmen, men i stedet være mindre ambitiøs og fokusere på at høste de lavthængende frugter. 27

71 FUNKTIONÆRBOLIG Loft: Yderdøre og vinduer: Ydervægge og sokkel: Eksisterende isoleringslag erstattes af 400 mm ny loftisolering af papiruldsgranulat. Isoleringstykkelsen efter lavenergi er gennem beregning fundet mest økonomisk rentabel. Samtlige yderdøre og vinduespartier udskiftes grundet utilstrækkelige termiske egenskaber samt utætheder ved vinduer. Efterisolering af eksisterende ydervæg af massiv gasbeton er gennem beregninger ikke fundet økonomisk rentabelt. Linjetab ved fundamenter og sokkel reduceres ved brug af kuldebrosafbrydelse ved etablering af nyt terrændæk. Gulvkonstruktion: Nedbrydning af eksisterende isoleret gulv over krybekælder. Etablering af nyt terrændæk bestående af trægulv efterfulgt af fugtspærre og gulvvarmeslanger indstøbt i betondæk over 300 mm isoleringslag af polystyren, hvoraf de nederste 150 mm fungerer som kapillarbrydende lag. Varmefordelingsanlæg: Gulvvarmeanlæg installeres, da energirenovering af gulv med begrænset isolering mod krybekælder er fundet rentabel, og nyt terrændæk skal etableres. Dog efterlades enkelte radiatorer for at kunne få hurtig opvarmning. PARCELHUS Loft: Yderdøre og vinduer: Ydervægge og sokkel: Gulvkonstruktion: Eksisterende isoleringslag erstattes af 400 mm ny loftisolering af papiruldsgranulat. Isoleringstykkelsen efter lavenergi er gennem beregning fundet mest økonomisk rentabel. Eksisterende ramme- og karmkonstruktioner af plast er vurderet energimæssigt tilstrækkelige, hvorfor udelukkende ældre termoruder og klarglas udskiftes til energiruder. Efterisolering af eksisterende hulmursioleret ydervæg er gennem beregninger ikke fundet økonomisk rentabelt. Linjetab ved fundamenter og sokkel reduceres ved brug af kuldebrosafbrydelse ved etablering af nyt terrændæk. Nedbrydning af eksisterende uisoleriet gulv over krybekælder. Etablering af nyt terrændæk bestående af trægulv efterfulgt af fugtspærre og gulvvarmeslanger indstøbt i betondæk over 300 mm isoleringslag af polystyren, hvoraf de nederste 150 mm fungerer som kapillarbrydende lag. Varmefordelingsanlæg: Gulvvarmeanlæg installeres, da energirenovering af uisoleret trægulv mod krybekælder er fundet rentabel, og nyt terrændæk skal etableres. Dog efterlades enkelte radiatorer for at kunne få hurtig opvarmning. Eftersom energirenoveringen af klimaskærmen som minimum er udført tilnærmelsesvis efter bygningsreglementets krav til varmeisolering ved energirenovering, er energirammerne for husene stadig langt fra nuværende gældende regler til nybyggeri, hvilket dog heller ikke var hensigten. Det resterende energiforbrug for reference ejendommene er dog efter energirenovering af klimaskærmen på et sådant plan, at tekniske varmeløsninger vil være anvendelige. S28

72 De energirenoverende tiltag medfører en betydelig reducering af varmebehovet. Eksempelvis er varmeforbruget, som anvendes til dimensionering af evt. nye varmeinstallationer næsten halveret ved begge boliger, hvilket fremhæver besparelsespotentialet ved energirenovering. Boligernes energimærkning ændres for funktionærboligen fra G til E og for parcelhuset fra F til D. Data fra energiberegningerne for de energirenoverede bygninger fremgår af bilag E2 og E5, dog er nøgletal fremvist i tabel 6.2. Energiberegningerne er udarbejdet ud fra tegningsmaterialer samt beskrivelse af boligerne og deres klimaskærmes konstruktionsmæssige opbygning. Funktionærbolig Parcelhus Bygningens energibehov [kwh/m 2 ] 185,1 171,0 El til bygningsdrift [kwh/m 2 ] 2,5 x 8,4 2,5 x 24,4 Varmeforbrug [kwh/m 2 ] 164,2 110,1 Netto rumvarmebehov [kwh/m 2 ] 101,5 67,8 Netto varmebehov til VBV [kwh/m 2 ] 19,1 29,0 Dimensionerende varmetab [W/m 2 ] 49,0 38,1 Transmissionstab ex. Vinduer/døre [W/m 2 ] 10,8 6,7 Tabel 6.2: Nøgletal fra energiberegning af huse med energirenoveret klimaskærm. Ved energirenovering af klimaskærmen ved de pågældende ejendomme er der udarbejdet beregning af den samlede investeringspris. Ved beregning af rentabilitet er investeringsprisen inkl. moms. Tilbagebetalingstiden er bestemt ud fra simple beregninger. Det skal bemærkes, at der søges et håndværkerfradrag på op til kr. inklusiv moms til at dække arbejdsløn til service og vedligeholdelse på boligen. Dette fradrag er dog ikke medregnet i nedenstående tabel. Årlig besparelse: Funktionærbolig Parcelhus Varme [kwh] El [kwh] Miljø [kg CO 2] Økonomi [kr.] Investeringspris [kr.] Tilbagebetalingstid [år] 24,6 13,9 Rentabilitet 1,44 2,81 Samlet besparelse inkl. investering Tabel 6.3: Rentabilitetsberegning for energirenoveringer. 29

73 Til trods for en høj tilbagebetalingstid for funktionærboligen er energirenoveringen stadig økonomisk rentabel ( 1,33) grundet bygningsmaterialernes lange levetid. Det skal nævnes, at rentabiliteten ved energioptimeringen ikke udelukkende baseres på økonomi, men også i tidligere renovering af bygningsdele i dårlig stand. Dette omfatter forhold, der kan medføre fugtskader, skimmel og råd. Som eksempel ses det ofte i ældre boliger, at dampspærren i loftkonstruktionen er gennemhullet og dermed utilstrækkelig fugtafskærmende, hvilket kan skyldes tidligere føring af elinstallationer og etablering af indbyggede spotlamper. I sådanne tilfælde bør dampspærren reetableres uafhængig af den økonomiske rentabilitet [8, p. bilag 6]. Den markante forskel ved de to pågældende ejendomme skal findes i renoveringen af dørene og vinduerne, da ramme- og karmkonstruktionerne ved parcelhuset blev vurderet energimæssig tilstrækkelige. Derfor skulle kun ruderne udskiftes, hvilket er billigere og giver en tilnærmelsesvis ens energibesparelse. Eksisterende isoleringslag er i forvejen tilstrækkeligt varmeisolernede, hvorfor denne ikke berøres i energirenoveringen. Nyere yderdøre og vinduer er vurderet energitekniske tilstrækkelige og er valgt bibeholdt. Efterisolering af eksisterende hulmursioleret ydervæg og sokkel er gennem beregninger ikke fundet økonomisk rentabelt. Energirenovering af eksisterende velisoleret terrændæk er ikke fundet økonomisk rentabelt. Energirenovering af eksisterende velisoleret terrændæk er ikke fundet økonomisk rentabelt, hvorfor et gulvvarmealæg ligeledes ikke vil være økonomisk rentabel at installere. Eksisterende radiatorer er vurderet tilstrækkelige for at kunne kapere en forventet installation af en varmepumpe. S30

74 7 BYGNINGERNES ENERGIFORSYNING Der vil i dette kapitel præsenteres databehandling af henholdvis varmeforsyninger og elforsyninger samt grundlag for de valgte energiløsninger med henblik på at optimere bygningerne og nedbringe deres energiforbrug. Energiløsningerne vælges primært ud fra et privatøkonomisk synspunkt, dog vil løsninger, der gavner miljøet blive set postivt på, da det også promoverer landsbyen som værende miljøorienteret. 7.1 VARMEFORSYNING Der er for hver af de tre cases blevet udarbejdet cost-benefit analyser med henblik på at vælge de mest økonomisk rentable varmeinstallationer for de enkelte boliger. I analysen indgik en væske/vand varmepumpe (jordvarme), en luft/vand varmepumpe, et træpillefyr samt en ny kondenserende gaskedel, for hvilke de miljømæssige og økonomiske besparelser blev beregnet og vurderet, jf. Bilag G1 G3. Der blev for hver bolig valgt varmepumper med tilhørende jordvarmeslanger som ny varmeinstallation til at dække boligens varmebehov. Dette begrundes med, at varmepumpernes elforbrug forventes dækket af vedvarende energianlæg til produktion af el, hvilket medfører en reduceret pris pr. kwh el. Funktionærbolig Parcelhus Landbrugsejendom Varmepumpetype Væske/vand Væske/vand Væske/vand Kapacitet 4,5 kw 4,5 kw 10 kw Energiforbrug til drift af varmepumpe [kwh] COP [-] 3,0 2,9 3,6 Horisontale slanger [m] Tabel 7.1: Nøgletal fra varmepumpedimensionering. Der er valgt ikke at fokusere på en løsning, hvor varmepumper kombineres med et solvarmeanlæg, da investeringen ønskes holdt på et økonomisk acceptabelt niveau for ældre eksisterende huse. Desuden vil solfangere på tagkonstruktionen medføre arkitektoniske og pladsmæssige problematikker. Som et konkret alternativ til en jordvarmepumpe, fremhæves fordelene ved et træpillefyr, da fyret i costbenefit analyserne også blev fundet miljøvenligt. Løsningen har dog den væsentlige ulempe at kræve ugentlig opfyldning af træpiller samt rengøring for at bibeholde den optimale udnyttelse af varmen. Den ugentlige opfyldning kan dog begrænses ved at installere en tilhørende beholder, hvilket dog vil forbruge strøm, kræve yderligere plads samt øge investeringsprisen. 31

75 Funktionærbolig Parcelhus Bygningens energibehov [kwh/m 2 ] 121,5 82,2 El til bygningsdrift [kwh/m 2 ] 2,5 x 48,6 2,5 x 32,9 Varmeforbrug [kwh/m 2 ] 0,0 0,0 Netto rumvarmebehov [kwh/m 2 ] 103,5 70,2 Netto varmebehov til VBV [kwh/m 2 ] 16,6 17,3 Dimensionerende varmetab [W/m 2 ] 49,5 38,1 Transmissionstab ex. Vinduer/døre [W/m 2 ] 10,8 6,7 Tabel 7.2: Nøgletal fra energiberegning af huse med energirenoveret klimaskærm og nye varmeinstallationer. Ved installationen af jordvarmepumper vil boligernes energibehov nedbringes betydeligt. Dog er de samlede driftsomkostninger ikke proportionalt faldende med varmebehovet, da varmepumperne kræver strøm og således øger boligens elforbrug betydeligt. Elforbruget vil senere blive dækket af solceller eller en husstandsvindmølle. Tilbagebetalingstiden er bestemt ud fra simple beregninger og ved beregning af den årlige økonomiske besparelse er årlige serviceomkostninger for varmepumper sat til kr. og for eksisterende gaskedler sat til kr. [46]. Det skal bemærkes, at der søges tilskud ved konvertering fra olie- eller gas til varmpumpe efter standardværdikataloget for energibesparelser. Dette tilskud er dog ikke medregnet i nedenstående tabel, men er i en størrelsesorden af kr. [47] Årlig besparelse Funktionærbolig Parcelhus Landbrugsejendom Varme [kwh] El [kwh] Miljø [kg CO 2] Økonomi [kr.] Investeringspris [kr.] Tilbagebetalingstid [år] 12,2 12,2 4,7 Rentabilitet 2,06 2,05 5,36 Samlet besparelse over 25 år inkl. investering Tabel 7.3: Rentabilitetsberegning for installation af varmepumper. Karakteristisk ved varmpumper er en energibesparelse af varmebehovet kombineret med et øget elforbrug til drift. Det skal understreges, at varmepumpens rentabilitet er beregnet på baggrund af både dens mindskede varmebesparelse og forøgede elforbrug. Det sidstnævnte er dog relativt begrænset ved parcelhuset, hvilket skyldes, at den eksisterende elvandvarmer til varmt brugsvand udskiftes til en varmtvandsbeholder. Dette elforbrug vil i de følgende afsnit blive forsøgt dækket af vedvarende energianlæg til produktion af el. S32

76 7.2 ELFORSYNING Med henblik på at reducere driftsomkostningerne til el, hvilket er væsentligt mere synligt efter installation af varmepumper, vælges der energiløsninger med solcellepaneler for husstandene i byzonen og husstandsvindmøller for husstande i landzonen. De eksisterende elforbrug til almen husholdning er estimeret ud fra standarder for at fremstå som repræsentative i landsbyen, da forbruget ellers kan afvige kraftigt for de enkelte husstande afhængig af brugeradfærd. Besparelsespotentialet ved udskiftning til energibesparende hvidevarer og belysning er derfor valgt ikke at blive beregnet for reference ejendommene. SOLCELLEANLÆG Der vælges som primær løsning at fokusere på et individuelt 6 kwp solcelleanlæg for at opfylde nuværende gældende regler. Det skal bemærkes, at ved montering på eget tag er effektgrænsen på 6 kwp ikke gældende, dog er grænsen valgt for at kunne sammeligne med Green Sources referencer og desuden for at husstande i landsbyen har muligheden for at vælge et jordplaceret anlæg. Desuden vil inverteren udelukkende konvertere 6 kw. Solcellepaneler ved egen husstand har den væsentlige fordel, at det udsender et signal om grøn energi samt høj teknologi, hvilket vurderes højt af mange [32, p. 17]. For enfamiliehuse i byzonen vælges det ofte at placere solcellepanelerne på taget for at mindske risikoen for skygger, men også da et jordplaceret anlæg vil optage den ellers relative begrænsede plads på grunden. I 2012 blev der på landsplan monteret over solcelleanlæg på taget af de danske husstande [48]. Ved design af solcelleanlæggene og dermed bestemmelse af deres årlige ydelse er der taget hensyn til pladsforhold på tagene samt orienteringer. Som det fremgår af figur 7.1, er de sydvendte tagflader ved funktionærboligen med en hældning på 30 oplagte til montering af solcellepaneler. For parcelhuset er en orientering af tagflader mod sydvest med til at reducere solcellepanelernes ydeevne. Der er ved begge husstande minimum 40 m 2 tagareal og dermed muligt at montere et 6 kwp solcelleanlæg med 24 solcellepaneler. Figur 7.1: Registrering af pladsforhold og orientering af tagflader ved repræsentative boliger; ssssssss Funktionærbolig (venstre) og parcelhus (højre).. Der er udarbejdet rentabilitetsberegning for solcelleanlæggene med det formål at dække elforbruget delvist til drift af varmepumper samt delvist til elforbrug for almen husholdning. Den økonomiske besparelse 33

77 er beregnet ved forudsætning af, at 40 % af el-produktionen fra vedvarende anlæg anvendes direkte ved husstanden. Dette tal er baseret på Energistyrelsens beregninger [49]. Tilbagebetalingstiden er bestemt ud fra detaljerede beregninger, hvor der tages højde for en forventet prisudvikling på el på 2,8 % svarende til den årlige inflation i Danmark i 2011 [50] samt et årligt ydelsestab på 0,6 % angivet af producenten. Desuden er der taget højde for, at afregningsprisen for el lagt ud på elnettet falder efter 10 år til 60 øre pr. kwh. Funktionærbolig Parcelhus Årlig besparelse Varme [kwh] 0,0 0,0 El [kwh] Miljø [kg CO 2] Økonomi [kr.] Investeringspris [kr.] Tilbagebetalingstid [år] 10,4 12,2 Rentabilitet 2,53 2,00 Samlet besparelse over 25 år inkl. investering Tabel 7.4: Rentabilitetsberegning for installation af solcelleanlæg. Som primært løsningsforslag anvendes et individuelt solcelleanlæg på 6 kwp for funktionærboligen og parcelhuset, for som minimum at opfylde gældende regler for vedvarende energianlæg. Det er dog gennem beregninger dokumenteret, at anpart i et kollektivt solcelleanlæg vil være et økonomisk rentabelt alternativ til det individuelle solcelleanlæg, som desuden vil fremme byens image. Det kollektive solcelleanlæg er yderligere omtalt i kapitel 10. Funktionærbolig Parcelhus Parcelhus Beregnet Krav Krav Beregnet Krav Krav Energiramme 2010 [kwh/m 2 ] -0,4 65,3-48,0 67,5 Energiramme 2015 [kwh/m 2 ] -0,4 37,8-48,0 39,1 Energiramme 2020 [kwh/m 2 ] -0,3 20,0-34,6 20,0 Tabel 7.5: Nøgletal fra energiberegning af huse med energirenoveret klimaskærm og VE-anlæg. Ved installation af solceller nedbringes boligernes energiforbrug i en sådan grad, at fortegnet ændres fra positivt til negativt ensbetydende med, at boligerne producerer mere energi, end de forbruger og således overholder kravene til energiramme Energirammen beskriver boligens totale behov for tilført energi til opvarmning, varmt brugsvand, ventilation og køling [8, p (1)]. De angivne energirammer for de to pågældende husstande varierer afhængigt af hvilken energiramme, der fokuseres på. Det skyldes, at der i energiberegningen ganges en primær energifaktor på elforbruget for strøm. Konverteringsfaktoren skyldes brændselssammensætning, import og eksport samt det faktum, at produktionen af elektricitet udleder mere S34

78 CO 2 end ved andre energiressourcer. Den primære energifaktor for strøm er for energiramme 2010 og 2015 angivet som 2,5 og nedbringes til 1,8 i energiramme 2020 [51]. Det skal dog nævnes, at elforbrug til almen husholdning ikke inkluderes i energiberegninger. Det medfører, at boligerne ikke er fuldstændige energineutrale, da de estimerede elforbrug overskrider den overskydende energiproduktion, hvorved boligerne har begrænsede driftomkostninger til elforbrug. HUSTANDSVINDMØLLE Som repræsentativt for husstande i landzonen er der taget højde for, at der etableres en husstandsvindmølle for Skagensvej 494 for at dække bygningens elforbrug til almen husholdning samt varmepumpe. Der udarbejdes løsningsforslag for en 10 kw og 25 kw husstandsvindmølle for at belyse, hvilken der er mest fordelagtig. Husstandsvindmøllerne fremstår som faktiske husstandsvindmøller på markedet med årlig udbytte angivet af producenten baseret på vindforholdene i Jerup. KVA KVA Vind Vind 6 6 HS Wind Viking 25 Kapacitet [kw] Årligt udbytte [kwh] Bestrøget areal [m 2 ] 39,6 133 Total højde [m] 25,0 24,5 Driftområde [m/s] Serviceomkostninger [kr.] Tabel 7.7: Nøgletal fra vindmølledimensionering. Husstandsvindmøllen placeres sydøst for ejendommen med orientering mod syd/sydvest med henblik på at opnå maksimalt udbytte. Dette begrundes med, at der vest for ejendommen er et læhegn. Desuden er det valgt ikke at placere husstandsvindmøllen nær hovedvejen for at mindske udsynet for forbipasserende.. [52] Figur 7.2: Placering af husstandsvindmølle for landbrugsejendommen. [52] 35

79 Der er udarbejdet rentabilitetsberegning for den installerede husstandsvindmølle med det formål at dække elforbruget delvist til drift af varmepumpen samt delvist til elforbrug for almen husholdning. Den økonomiske besparelse er beregnet ved forudsætning af, at 40 % af el-produktionen fra vedvarende energianlæg anvendes direkte ved husstanden [49]. Rentabilitetsberegningen fremhæver den økonomiske fordel ved nuværende tilskudsordning for husstandsvindmøller med en effektgrænse på 10 kw for den givne bolig. Ved den økonomiske besparelse er serviceomkostninger medregnet. Vindmølle kw kw Vindmølle kw kw Årlig besparelse Varme [kwh] 0,0 0,0 El [kwh] Miljø [kg CO 2] Økonomi [kr.] Investeringspris [kr.] Tilbagebetalingstid [år] 8,7 13,0 Rentabilitet 2,62 1,73 Samlet besparelse over 25 år inkl. investering Tabel 7.8: Rentabilitetsberegning for installation af husstandsvindmøller. For landbrugsejendommen vil løsningsforslaget omfatte en 10 kw husstandsvindmølle til egenproduktion af strøm, da den er mere økonomisk rentabel sammenlignet med både en løsning med en 25 kw husstandsvindmølle og et solcelleanlæg. Desuden vil en løsning med et 6 kwp solcelleanlæg ikke kunne dække det samlede elbehov. Det skal bemærkes, at selv en 10 kw husstandsvindmølle kan dække både elforbruget til jordvarmepumpen og almen husholdning, hvor sidstnævnte ikke fremgår i energiberegninger. Der er med andre ord tale om en energiløsning, der medfører, at boligen samlet set har en overproduktion af energi uden at skade miljøet, hvilket anses som en 2050-løsning. S36

80 8 VALGTE ENERGILØSNINGER For at skabe et overblik over de konkrete løsningsforslag for de enkelte reference ejendomme, er den samlede økonomiske besparelse og investeringspris gjort op. Det præsenteres som endelige energiløsninger, der kan anvendes til udarbejdelse af et finansieringstilbud. Med en konkret økonomisk beregning har husejeren mulighed for en dialog i vedkommendes pengeinstitut med fokus på energi- og rentabilitetsberegninger, hvilket er et essentielt incitament for at kunne låne penge. Energioptimeringen af boligerne i landsbyen har den fordel at øge husenes handelsværdi. Energimærkning af huse i forbindelse med salg har været lovpligtigt siden år 1997, og det har desuden siden år 2010 ligeledes været påkrævet at være angivet i salgsopstilling og salgsannoncer. En undersøgelse foretaget af Statens Byggeforskningsinstitut, der analyserer sammenhængen mellem boligers energimærkning og salgspris, bidrager til en bedre forståelse af energimærkningens betydning i forbindelse med salg af enfamiliehuse. Undersøgelsen viser, at en højere energieffektivitet påvirker salgsprisen positivt og gør huset yderlig attraktivt. Undersøgelsen er baseret på de næsten huse, der er solgt i år 2011 og 2012 på landsplan. [53] G kr./m Tabel 8.1: Den gennemsnitlige salgspris for huse solgt i 2011 og 2012 opdelt efter energimærkerne [53]. Det skal dog bemærkes, at de gennemsnitlige kvadratmeterpriser har en tilhørende standardafvigelse på kr./m 2 [53], hvilket beskriver en begrænset sandsynlighed for de angivne gennemsnit, som dermed skal behandles med omhu. Den følsomme parameter skyldes, at adskillige øvrige aspekter har indflydelse på salgsprisen, herunder udsigt, nabobebyggelse og nærliggende herlighedsværdier. For Lyngtoften 10 og Gyvelvej 2, der repræsenterer ældre utilstrækkeligt isolerede boliger, ændres energimærkningerne fra G og F til A og øger husenes handelsværdi med: Funktionærbolig: Gennemsnitlig Gennemsnitlig kvadratmeterpris kvadratmeterpris Parcelhus: Antal Antal A kr./m 2 81 B kr./m C kr./m D kr./m E kr./m F kr./m kr kr. Til trods for at tallene er betydeligt følsomme, viser statistikken, at husenes handelsværdi stiger mere end investeringen, der ligger til grund for energioptimeringen. Der er med andre ord tale om et yderligere incitament for at energioptimere boligen, som har betydning for især de ældre borgere. De har muligvis ikke økonomiske fordele ved investeringen på længere sigt, men har en fordel, hvis de har til hensigt at sælge boligen i den nærmeste fremtid. Energioptimering kan være altafgørende for, at boliger i overhovedet landsbyer kan sælges i fremtiden. 37

81 FUNKTIONÆRBOLIG Adresse: Lyngtoften Jerup Opførelsesår: 1947 Opvarmet etageareal: 129 m 2 Varmeforsyning: Naturgas Årligt varmeforbrug: m 3 Årligt elforbrug: kwh Ejendomsvurdering: kr Salgspris (Solgt i år 2012): kr Årlige nuværende driftsomkostninger: Varmeforbrug (inkl. service): kr El (Inkl. husholdning og abonnement): kr Total: kr Investeringer: Energirenovering af klimaskærm: kr ,5 kw væske/vand varmepumpe: kr kwp Solcelleanlæg: kr Total: kr Årlige fremtidige driftsomkostninger: Varmeforbrug (inkl. service): kr El (Inkl. husholdning og abonnement): kr Total: kr Total årlig besparelse: kr Tilbagebetalingstid: 16,6 år S38

82 PARCELHUS Adresse: Gyvelvej Jerup Opførelsesår: 1957 Opvarmet etageareal: 110 m 2 Varmeforsyning: Naturgas Årligt varmeforbrug: m 3 Årligt elforbrug: kwh Ejendomsvurdering: kr Salgsvurdering: kr Årlige nuværende driftsomkostninger: Varmeforbrug (inkl. service): kr El (Inkl. abonnement): kr Total: kr Investeringer: Energirenovering af klimaskærm: kr ,5 kw væske /vand varmepumpe: kr kwp Solcelleanlæg: kr Total: kr Årlige fremtidige driftsomkostninger: Varmeforbrug (inkl. service): kr El (Inkl. abonnement): kr Total: kr Total årlig besparelse: kr Tilbagebetalingstid: 12,9 år 39

83 LANDBRUGSEJENDOM Adresse: Skagensvej Jerup Opførelsesår: 1970 Opvarmet etageareal: 272 m 2 Varmeforsyning: Årligt varmeforbrug: Årligt elforbrug: Olie ltr kwh Årlige nuværende driftsomkostninger: Varmeforbrug (inkl. service): kr El (inkl. abonnement): kr Total: kr Investeringer: 10 kw væske/vand varmepumpe: kr kw husstandsvindmølle: kr Total: kr Årlige fremtidige driftsomkostninger: Varmeforbrug (inkl. service): kr El (Inkl. service og abonnement): kr Total: kr Total årlig besparelse: kr Tilbagebetalingstid: 7,0 år S40

84 9 Finansiering Flere pengeinstitutter er begyndt at tilbyde de såkaldte energilån, hvor kunden kan låne til investeringer i forbindelse med energioptimering af boligen til en lavere rentesats, hvilket både kan omfatte energirenovering og installation af vedvarende energianlæg. Grundlaget for denne ekstraordinære service skyldes en stigende efterspørgsel. De nuværende skrappe energimærkningskrav og stigende afgifter har fået både boligejere, hvad enten de har til hensigt at sælge deres hus eller ej, og potentielle huskøbere til at tænke yderligere over bygningens energiforbrug. Interessen for energioptimering bygger på flere incitamenter, herunder forbedret komfort i boligen og forlængelse af husets levetid, men ligeledes en økonomisk besparelse og øget salgspris for ejendommen [54]. For at kunne komme med konkrete løsningsforslag for de tre reference ejendomme til beboerne i Jerup, er der udarbejdet et tilhørende finansieringstilbud i samarbejde med Nordjyske Bank. Dette vil gøre processen væsentlig mere overskuelig for beboerne, hvilket er afgørende for, at projektet kan føres ud i livet. Typisk kan boligejere have svært ved selv at overskue mulighederne for energioptimering, da der er for mange spørgsmål at tage stilling til [55]. Med en konkret energiløsning og tilhørende finansieringstilbud for netop boligejerens egen bolig i hånden, skal boligejeren principielt udelukkende give tilladelse til projektet. I denne rapport er de udarbejdede energibesparelser på reference ejendommene i Jerup blevet gennemgået med Nordjyske Bank, der har en betydelig del af byens befolkning som kunder. Nordjyske Bank har afsat en pulje på 100 mio. kr. til energilån, som kan anvendes til samtlige former for energiforbedringer på ejendommen. Nordjyske Bank har dog visse lånebetingelser ved stiftelse af energilån. Energilånet kræver, at låntager er helkunde i Nordjyske Bank, men hvis låntager ligeledes vælger at samle sine bankforretninger i banken, kan der opnås lavere etableringsomkostninger. Løbetiden er op til 20 år, men levetiden på investeringen skal dog overskride løbetiden, da banken stiller sikkerhed i ejendommen. Nordjyske Bank giver mulighed for at udskyde første afvikling på energilånet i op til et år, svarende til at den årlige besparelse har fundet sted. Finansieringstilbuddene opstilles for to scenarier. Dette gøres med fokus på at sikre den bæredygtige landsby og samtidig belyse de udfordringer, eller rettere muligheder, der er for private boligejere vedrørende energioptimering. For at kunne vende tilbagegangen i befolkningstallet i landsbyerne skal det pointeres, at landsbyens huse altså både skal gøres attraktive for potentielle tilflyttere, men også for de eksisterende boligejere, for at undgå at disse flytter fra landsbyen. Desuden er det essentielt at belyse begge scenarier for at mindske den nationale CO 2-udledning og brug af fossile brændsler. Scenarie 1) Boligejere af de repræsentative husstande ønsker finansiering til energirenovering Scenarie 2) Mulige købere ønsker finansiering til huskøb med tilhørende energirenovering Det skal nævnes, at de fremviste lån udelukkende er nogle få ud af mange mulige. Da hovedparten af stiftelsesomkostningerne ved energilån er tinglysning og etableringsgebyr, vil en kunde med eksisterende brugbart ejerpantebrev kunne få reduceret stiftelsesomkostningerne betydeligt. Derudover er der alene beregnet på finansieringen, hvor øvrige ejerudgifter, forsikring eller lignende ikke er medtaget. Rentesatsen for energilånene og desuden kreditforeningslånene er den lavest mulige rente, der kan tilbydes. 41

85 9.1 SCENARIE 1: EKSISTERENDE BOLIGEJER Scenariet er tænkt som en decideret øjenåbner, der belyser konkrete finansieringstilbud for den eksisterende lokalbefolkning i Jerup, der ønsker at energirenovere deres bolig. Dette gælder både de boligejere, der har til hensigt at opnå primært økonomiske fordele og forbedrede boligforhold, men også de boligejere, der ønsker at sælge deres bolig og således øge huset handelsværdi. Der er valgt at forudbestemme energilånenes løbetid til 20 år, for at sikre at det årlige afdrag ikke overstiger eller stemmer overens med besparelsen i driftsomkostninger. Dette er gjort for ikke at belaste boligejeren yderligere økonomisk i løbeperioden end vedkommende er i forvejen. Det skal dog bemærkes, at løbetiden kan reduceres på bekostning af en højere månedlig ydelse. Beregning på finansieringen er foretaget alene på baggrund af et energilån, da de forholdsvis beskedne hovedstole ikke taler for en opdeling af lån mellem kreditforening og bank. Lyngtoften Gyvelvej Gyvelvej 2 2 Skagensvej Skagensvej Lånetype: Energilån Energilån DLR lån Samlet investering (Hovedstol): kr kr kr. Heraf stiftelsesomkostninger: kr kr kr. Månedlig ydelse efter skat: kr kr kr. Løbetid: 20 år 20 år 20 år Rentesats: 4,95% 4,95% 3,00% Tabel 9.1: Konkrete lånespecifikationer ved energioptimering af repræsentative boliger i Jerup. Hvis forudsætningen er, at den årlige økonomiske besparelse ved energioptimering anvendes til at betale energilånet, vil investeringen betale sig selv hjem over lånets løbeperiode. Den årlige økonomiske besparelse vil endda overstige det årlige afdrag af energilånet, hvorved der hvert år ligeledes kan ses en forbedring i privatøkonomien allerede fra det første år. Der er således tale om en konkret energiløsning med tilhørende finansiering, hvor investeringen tilbagebetaler sig selv, og efterlader en månedlig privatøkonomisk gevinst under lånets løbetid. For begge investeringer gælder det ligeledes, at der efter løbetiden vil forekomme en betydelig privatøkonomisk gevinst hvert år indtil energitiltagenes levetid efterhånden overskrides og nye investeringer skal finansieres. Derudover kan boligejeren i løbet af energilånets løbetid glæde sig over en forbedret komfort i boligen, øget handelsværdi af boligen, forlængelse af husets levetid, fornyelse af boligens ydre look, reduceret CO 2-udledning samt et bidrag til regionale samt nationale målsætninger om at udfase anvendelsen af fossile brændsler. Der er med andre ord konkret tale om en både økonomisk, men også samfundsøkonomisk løsning for de enkelte husstande. S42

86 9.2 SCENARIE 2: POTENTIEL HUSKØBER Som andet scenarie opstilles finansieringstilbuddet for potentielle købere af huse i Jerup, der i sammenhæng med købet kan se fordelen ved spare energi, og således foretager den beskrevne energioptimering. Scenariet vil således belyse de månedlige omkostninger ved at bosætte sig i en energirenoveret bolig i energimærke A beliggende i Jerup. Finansieringen er opsat med samme forudsætninger som ovenstående med en fuld belåning med det billigste energilån samt en løbetid på 20 år. Ud fra opstillede forudsætninger og lånebetingelser har Nordjyske Bank udarbejdet finansieringstilbud for de to konkrete boliger i Jerup. Det skal understreges, at tallene i beregningerne udelukkende er vejledende, og det antages desuden, at ejendommene er vurderet og godkendt af kreditforeningen, således at lånene kan bevilges. Der kan ligeledes ikke opnås kurssikring på baggrund af de vejledende beregninger. Lyngtoften Gyvelvej 22 Samlet investering (Hovedstol): Kr Kr. Heraf bankens stiftelsesomkostninger: kr kr. Månedlig ydelse efter skat: kr Kr. Løbetid: 20 år 20 år Rentesats: 4,95% 4,95% Tabel 9.2: Konkrete lånespecifikationer ved køb samt energioptimering af repræsentative boliger i Jerup. For at kunne sammenligne investeringen og dens månedlige ydelse, indgår husleje samt månedlige faste omkostninger for en lejelejlighed i det energioptimerede boligkompleks Højbo i Frederikshavn i tabel 9.3. Der er således fokus på en sammenligning af boliger med forskellig beliggenhed, henholdsvis i kommunens største by samt i en landsby som Jerup. Højbo er state-of-the-art inden for moderne energioptimerede lejligheder og gennemgik i 2013 en totalrenovering, der medførte såvel boligmæssige som energimæssige forbedringer og lever op til regeringens 2050 plan om et fossilfrit Danmark. 43

87 Højbo Lyngtoften 10 Gyvelvej 2 Beliggenhed: Frederikshavn Jerup Jerup Boligareal: 96 m m m 2 Husleje: kr kr kr Ejendomsskat: kr. 0 kr. 331 kr. 248 Husforsikring: kr. 0 kr. 450 kr. 390 Øvrige faste: Vand kr. 300 kr. 300 kr. 300 Varme: kr. 150 kr. 100 kr. 100 El: kr. 100 kr. 811 kr. 340 Total: kr kr kr Total: 61,98 kr./m 2 48,8 kr./m 2 50 kr./m 2 Tabel 9.3: Sammenligning af månedlige omkostninger ved forskellige boliger. Som det fremgår af tabel 9.3 er kvadratmeterprisen for en energioptimeret bolig i Frederikshavn næsten 27 procent dyrere end én i Jerup, til trods for, at der blot er 11 km svarende til 10 minutter i bil eller tog mellem disse to byer. Der er dermed tale om en måde at kunne tiltrække ny beboere til landsbyen. Hvad, der ikke fremgår af tabel 9.3, er, at den månedlige husleje til lånet for at bosætte sig de anviste boliger i Jerup også dækker udbetaling af lånet, således boligen efter løbetiden på 30 år ejes og kan principielt videresælges mod økonomisk gevinst i modsætning til en lejlighed i Frederikshavn. Der er utallige boligmæssige forskelle ved at bosætte sig i enten en lejlighed eller et hus. Det kan som eksempel nævnes, at med titlen boligejer medfølger have og eventuel terrasse på bekostning af, at disse skal vedligeholdelse. Det er således en subjektiv vurdering, hvorvidt de medfølgende konsekvenser af huskøbet er positive eller ej. Denne energirapport har kun til formål at belyse de økonomiske fordele og yderligere pladsforhold ved at bosætte sig i ejet hus. Det skal nævnes, at energioptimeringen af boligerne i Jerup ikke omfatter en boligmæssig renovering, såsom modernisering af opholdsrum, nyt køkken og badeværelse m.v. Dog er de eksisterende boligmæssige forhold i fornuftig stand. Desuden medfølger have og terrasse ved køb af hus i eksempelvis Jerup. S44

88 10 KOLLEKTIV ENERGIUDVIKLING Med henblik på at reducere antallet af hustage med påmonterede solceller foreslås et nytænkende og kontroversielt koncept. Konceptet bygger på en kollektiv elforsyning fra et større fælles solcelleanlæg. En kollektiv elforsyning i form af vedvarende energi har den positive indvirkning på lokalbefolkningen, at det skaber stolthed og engagement at gøre den lokale energiløsning til en fælles bedrift. Der er dermed tale om et decideret vartegn for landsbyen. IMAGE Landsbyen får det energimæssige kickstart, der er nødvendigt for at vende den negative kurve i antallet af indbyggere, og har desuden den fordel at virke som et vartegn for landsbyen, og således giver omverdenen et klart budskab om en nytænkende og miljøvenlig landsby. FORSYNINGSSIKKERHED Det faktum, at montering af solceller ved husstande med megen afskærmning af solen fra større træer, typografi eller nærliggende bygninger ikke opnår tilstrækkelig rentabilitet, gør, at et større kollektivt solcelleanlæg vil være en nødvendighed for, at samtlige husstande i landsbyen har mulighed for at dække deres elforbrug og være CO 2-neutrale. ØKONOMI Et kollektivt solcelleanlæg har ligeledes den markante fordel at være billigere set ud fra produktionsprisen pr. kwh, da omkostningen til monteringssystemet pr. installeret kwp er væsentligt reduceret. Investeringsprisen for anlægget fordeles blandt de husstande, der har anpart i anlægget, hvilket kun svarer til 2/3 af, hvad et individuelt solcelleanlæg ville koste i investering. Det er gennem beregning blevet dokumenteret, at et større kollektivt solcelleanlæg vil kunne medføre økonomiske gevinster for de enkelte husstande, der har anpart i anlægget. Konkret set vil produktionsprisen over 25 år sammenlignet med individuelle solcelleanlæg nedbringes fra 81 øre/kwh til 52 øre/kwh og tilbagebetalingstiden for solcelleanlægget vil reduceres til 5,8 år ved udelukkende at tænke fællesskab ind i projekteringen. Konceptet understøttes af Green Source s reference i Mygdal, hvor et 400 kwp solcelleanlæg, der kan producere strøm til mere end 60 husstande, blev opstillet i september Solcelleanlægget blev etableret, hvor der før var landbrug og kom med i en overgangsordning, således det går ind under den gamle nettomålerordning, hvilket gør det yderligere rentabelt. Anlæg af denne størrelse er i dag stadig rentable i tilfælde som et muligt anlæg i Jerup. 45

89 Et lignende solcelleanlæg tænkes anvendeligt i Jerup. Anlægget vil optage et jordareal på ca. 1 hektar og kan med fordel placeres ved Jerup boldbane. Det er dermed tæt på en transformatorstation og ligger skjult bag et større læhegn fra hovedvejen. Jerup boldklub er villige til at udleje jorden til solcellepaneler. Figur 10.1: Placering af større kollektivt solcelleanlæg ved Jerup boldbane. Det kollektive solcelleanlæg skal ses som et fordelagtigt alternativ for landsbyen til egenproduktion af strøm. Overordnet set er ideen med løsningsforslaget at gøre dele af landsbyen selvforsynende med el ved at have anpart i det kollektive solcelleanlæg og dermed fungere som anpartshavere og få en effekt på 6 kwp. Anlægget skal fungere udelukkende til landsbyen, men i stedet for at nedgrave separate elledninger i hele landsbyen, vil det være fordelagtigt at anvende det allerede etablerede elnet mod en afregningspris på 15 øre/kwh for distribution af strøm via elnettet. Det vil desuden også skabe en forsyningssikkerhed for landsbyen. Der er dog lovgivningsmæssige hindringer ved de nugældende regler, der modsiger et sådant kollektivt solcelleanlæg. Loven siger, at ved fællesanlæg med en effektgrænse, der overskrider 400 kwp, sænkes afregningsprisen for overskudsproduktion fra 90 øre/kwh til 60 øre/kwh regnet pr time. Konkret set betyder dette, at et kollektivt solcelleanlæg med en effektgrænse på 400 kwp skal afregnes på timebasis, hvor den strøm, der sælges til elnettet, afregnes til 90 øre/kwh og strøm fra elnettet afregnes til markedspris. Dette gør, at rentabiliteten for anlægget reduceres tilstrækkelig til, at individuelle solcelleanlæg økonomisk set vil være at foretrække. S S s 15 øre/kwh for distribution via elnettet Læsø Kur & Helse havde i 2013 planer om at installere jordvarmepumper med tilhørende 225 kwp solceller gennem Green Source. Solcelleanlægget var oprindeligt planlagt at ligge 600 m fra Læsø Kur & Helse. Læsø Elnet A/S oplyste dog, at de ville se positivt på, at der ikke blev nedgravet en stikledning, men at det eksisterende elnet derimod blev benyttet mod en distributionsafgift på 15 øre/kwh, hvis anlægget ligger tæt ved en transformerstation. Løsningen blev senere godkendt af myndighederne. S46

90 11 DELKONKLUSION Energiforholdene i landsbyen Jerup er blevet analyseret med fokus på at belyse mulige energibesparelser og energiudvikling i integration med vedvarende energianlæg i en landsby med individuel varmeforsyning. Det er valgt at fokusere på tre repræsentative boligtyper i Jerup, et parcelhus, en funktionærbolig og en landbrugsejendom, for hvilke der analyseres energiløsninger med henblik på at mindske energiforbruget samt forbedre boligernes kvalitet. De mest udbredte varmeforsyninger i Jerup er gaskedler og oliefyr, der er nogle af de mindst økonomiske og mindst energirigtige varmeforsyninger, vi kender i dag. Dermed har det været let at finde miljøvenlige og energibesparende alternativer. For både gaskedler og oliefyr gælder det, at de med fordel kan udskiftes med jordvarmepumper. For to af de tre repræsentative boliger, parcelhuset og funktionærboligen, viste analysen, at det forinden var tilrådeligt at gennemgå klimaskærmens termiske egenskaber, og at der her var både boligmæssige og komfortrelaterede forbedringer at hente, samtidig med at der kunne spares penge. Ved udelukkende at høste disse lavthængende frugter og fastholde visionen om at foretage en rentabel energirenovering, kan netto rumvarmebehovet i de to repræsentative boliger med markante varmeforbrug blive mere end halveret. Ved den tredje repræsentative boligtype var den eksisterende klimaskærm repræsenteret som tilstrækkelig varmeisolerende. Det kan således konkluderes, at der er mulighed for at foretage rentabel energirenovering ved ældre huse, dog er omfanget afhængigt af de eksisterende forhold. Den mest rentable varmeløsning varierer for det enkelte hus afhængig af eksisterende varmeforsyning samt klimaskærmens energimæssige stand. Ved installation af varmepumper vil en boligs varmeforbrug blive fjernet, dog på bekostning af et øget elforbrug til drift af varmepumperne. Disse driftsomkostninger samt det eksisterende elforbrug til almen husholdning kan minimeres eller ligefrem blive negativt, dvs. konverteret til årlige indtægter pga. overproduktion af el fra det foreslåede vedvarende energianlæg i analysen, hvilket gælder solcelleanlæg for boliger i byzonen og husstandsvindmøller for boliger i landzonen. For samtlige repræsentative boliger i Jerup er der udarbejdet reelle energiløsninger til en investeringspris, der er mindre end salgsvurderingens estimerede stigning. Det betyder minimale driftsomkostninger, forbedret komfort og anvendelsen af grøn energi altså fornuftige løsninger, der samtidig forbedrer boligernes energimærkning til energimærke A. Nordjyske Bank har fastsat de årlige omkostninger, det medfører ved realisering af energioptimeringen ud fra de konkrete cases. Ud fra dette er det dokumenteret, at ved at anvende besparelsen i driftsomkostninger til at afdrage lånet vil energioptimeringen have betalt sig selv hjem i løbet af 20 år eller mindre. Der er således, ved den korrekte låneaftale, penge at spare hvert år fra energioptimeringen er en realitet, ud over den fulde besparelse efter energilånets løbetid. Sammenlignes de månedlige omkostninger, der er ved et huskøb med tilhørende energioptimering, viser det sig, at en bolig i Jerup er billigere om måneden end en moderne energirenoveret lejelejlighed i Frederikshavn, til trods for et større boligareal. Det kan være med til at virke som tiltrækningskraft for nye tilflyttere og gøre landsbyen bæredygtig og attraktiv. 47

91 S48 Som et supplerende og desuden kontroversielt koncept er der foreslået en kollektiv elforsyning blandt husstandene i Jerups byzone bestående af et større solcelleanlæg. Løsningen vil, udover at medføre yderligere økonomiske besparelser ved energioptimeringen, gavne landsbyens image i form af at promovere sig som en nytænkende og miljøvenlig landsby. Løsningen vil desuden være en nødvendighed for at opnå energioptimeringen ved de husstande, hvor skyggegivende elementer gør montering af individuelle solceller umuligt. Konceptet bygger dog på en nettomålerordning, hvor der udelukkende betales en distributionsafgift ved brug af elnettet. En sådan ordning kræver dispensation og tilladelse fra myndighederne.

92 Dybvad Den energioptimerede landsby Landsbyer i front med bæredygtig energiudvikling 49

93 S50

94 [40]. 12 BESKRIVELSE AF LANDSBYEN Dybvad er en mindre landsby med i alt 644 indbyggere [4] beliggende i den sydlige del af Frederikshavn kommune, 9 km sydvest for Sæby. Dybvads byudvikling startede først for alvor i år 1899 i takt med, at den lokale jernbane blev grundlagt. Grundlaget for byens placering var den forholdsvis store afstand til den nærmeste købstad, hvilket førte til opførelsen af en købmandsbutik og Dybvad Teglværk, der senere skulle blive opstarten til industri i byen [56]. Teglværket er i dag revet ned, men byen er stadig kendetegnet ved at have et originalt og enestående indblik i den gamle "røde" stationsby, der tidligere var særdeles præget af netop Dybvad Teglværk og de mange omkringliggende røde murstenshuse. [57] Dybvad har gode muligheder for dagligvarehandel og offentlige institutioner i form af skole, børnehave og dagpleje samt et plejehjem. Desuden er der muligheder for videreuddannelse i de nærliggende byer Frederikshavn og Dronninglund. Dybvad har ligeledes en god infrastruktur, idet landsbyen har en let tilgængelighed til motorvejen mellem Frederikshavn og Aalborg. Derudover er vejene, der tilknytter Dybvad med de omkringliggende landsbyer, med til at øge den trafikale fremkommelighed. Figur 12.1: Landkort over Dybvad med markering af de i rapporten nævnte cases. Byen fremstår som en typisk landsby med mange parcelhuse og omkringliggende gårde samt industri. De mange parcelhuse skyldes etablering af flere parcelhuskvarterer i udkanten af byzonen ved tidligere udvidelser af landsbyen, da der er stillet krav hertil i lokalplaner. Et overblik over de nuværende boligtyper i Dybvad fordelt ud fra deres respektive varmeinstallation fremgår af tabel 12.1, der er baseret på bygninger registreret i Bygnings- og boligregistret. Det totale antal bygninger kan derfor ikke direkte anvendes som antal husstande, da tabellerne er genereret ud fra Bygnings- og boligregistret, hvorved én ejendom kan bestå af mere end én bygning. De i alt 41 bygninger, der ingen eksisterende varmeinstallationer har, omfatter primært lader ved landbrug samt lagerhaller. 51

95 Eget Kombi- Fjern- Varme- Brænde- Bænde- Ingen varme- Elvarme anlæg anlæg varme pumpe ovne m.m. installation [40]. De nuværende varmeinstallationer bærer stærkt præg af, at Dybvad har en kollektiv varmeforsyning, hvorfor den hyppigst anvendte varmeforsyning blandt de i alt 400 husstande i Dybvad er fjernvarme. [40] Det skyldes primært, at fjernvarmen i Dybvad er en billig varmeløsning og desuden fremstilles fjernvarmen her primært af biomasse.l fjernvarmen i Dybvad har eksisteret siden år Anlægget anvender hovedsagligt CO2- Fast Flydende brændsel brændsel Naturgas Elektricitet Fjernvarme Andet Total Eget anlæg Kombianlæg Elvarme Blokvarme Varmepumpe Bændeovne m.m Ingen varmeinstallation Total Total Parcelhus Rækkehus Etagebolig Feriebolig Stuehus (landbrugsejendom) Fast 4 Flydende Landbrug brændsel brændsel Industri Servicevirksomhed Administration, inkl. lager Offentlige bygninger Uddannelsesinstitution Forsyningsværk Transport- og garageanlæg Total Tabel 12.1: Varmeinstallationer fordelt på typer af bygninger i Dybvad [40]. Tabel 12.2: Opvarmningsmiddel fordelt på varmeinstallationer anvendt i Dybvad [40]. Udover de i tabel 12.2 angivne varmeinstallationer anvendt i Dybvad er der 7 tilfælde, hvor varmeinstallationen ikke er registreret. Det interessante med henblik på en fremtidig energioptimering af landsbyen er, at kun én husstand anvender vedvarende energi i form af varmepumper til at dække varmebehovet. Dette kan betyde, at afgifterne til fjernvarme i Dybvad er overkommelige. Baseret på statistiske data for varmeinstallationer, varmemidler og typer af bygninger i Dybvad vurderes det, at parcelhuse og industri opvarmet via fjernvarme er de mest repræsentative bygninger i Dybvad. S52

96 13 CASES I nærværende energirapport anvendes tre repræsentative boligtyper i Dybvad, for hvilke der analyseres energiløsninger med henblik på at mindske energiforbruget samt forbedre boligernes kvalitet. Formålet er at fremvise konkrete resultater for de hyppigst anvendte boligtyper i byområdet, således at løsningsforslagene for de enkelte analyserede boliger med fordel kan duplikeres til lignende boliger og endeligt dække hele byområdet. De anviste boliger har et højt energiforbrug udelukkende for at kunne belyse besparelsesmuligheder, og er dermed ikke indikation på utilstrækkeligt varmeisolerede husstande i landsbyen PARCELHUS (1-PLANS) Et parcelhus defineres som en fritliggende énfamiliebolig på egen grund [42]. Parcelhuset har historie i Danmark helt tilbage til 1850 erne, men fik først for alvor sit store gennembrud under det store byggeboom i 1960 erne og 1970 erne, hvor fra næsten halvdelen af nutidens eksisterende parcelhuse stammer. I dag er parcelhuset med i alt 1 million boliger den mest attraktive boligtype i Danmark [43]. Dette er også gældende i Dybvad, hvor 249 ud af 400 husstande er angivet som parcelhuse og dermed er den mest almindelige boligtype. Adresse: Grønningen Dybvad Opførelsesår: 1960 Opvarmet etageareal: 129 m 2 Varmeforsyning: Årligt varmeforbrug: Årligt elforbrug*: Salgsvurdering: Antal lignende boliger: 248 Fjernvarme kwh kwh kr. * Elforbruget er beregnet ud fra standarder i bilag C. Figur 13.1: Grønningen 5. Grønningen 5 er valgt som case, da boligen fremstår som et 1-planshus nær centrum og dermed er repræsentativt for størstedelen af husstandene i Dybvad. Huset, der på nuværende tidspunkt er til salg, har fast inventar af ældre stand. Konstruktionen har en middeltung termisk masse, hovedsagligt fordi ydervæggene er udført som hulmur bestående udvendigt og indvendigt af tegl med 75 mm hulrum, der forud for energirenoveringen er efterisoleret med lecanødder. Ydervæggen består dog af uisoleret massiv teglvæg bag radiatorer samt mod uopvarmet garage. Loftet, der grænser op mod et uopvarmet tagrum med taghældning på 30, er isoleret med 25 mm mineraluld mellem spær pr. 60 cm. Gulvkonstruktionen er i størstedelen af boligen udført som terrændæk bestående af et betonlag, hvorunder gulvet er isoleret med 200 mm lecanødder som isoleringslag og kapillarbrydende lag, dog er en lille viktualiekælder uisoleret. Vinduespartierne består af ældre termoruder isat ramme- og karmkonstruktioner i dårlig stand. Boligen har ligeledes to yderdøre med 1-lags klarglas samt en nyere terrassedør med 2-lags energiruder. Husets varmeanlæg er udført som direkte fjernvarme, der primært opvarmer boligen via radiatorer udført som to-strengs anlæg, dog med gulvvarme i badeværelset. Varmt brugsvand opvarmet i en 200 l. Varmtvandsbeholder. [58] 53

97 13.2 PARCELHUS (1½-PLANS) Parcelhuse forekommer i mange forskellige udformninger, som ofte kan relateres til opførelsesåret. De fleste parcelhuse er bygget som 1-plans huse, dog er der ligeledes mange 1½-plans parcelhuse, også i Dybvad især i bymidten grundet lokalplaner. Et 1½-plans hus defineres som en bolig med 2 etager, hvoraf 1. sal har skrå vægge, hvilket mere konkret betyder, at facaden ophører ved etageadskillelsen. Varmetabet gennem konstruktionen sker i modsætning til etageboliger og rækkehuse gennem konstruktionselementer, dvs. samtlige facader, taget og terrændæk/kælder mod jorden. Dette varmetab reduceres dog ved 1½-plans huse, hvor konstruktionsopbygningen er yderligere kompakt sammenlignet med et 1-plans hus. Adresse: Winkelsgade Dybvad Opførelsesår: 1907 Om/-tilbygning: 1980 Opvarmet etageareal: 150 m 2 Varmeforsyning: Årligt varmeforbrug: Årligt elforbrug*: Salgsvurdering: Antal lignende boliger: 248 Fjernvarme kwh kwh kr. Figur 13.2: Winkelsgade 9. * Elforbruget er beregnet ud fra standarder i bilag C. Winkelsgade 9 er valgt som case, da boligen ligeledes er repræsentativ for en væsentlig del af husstandene i Dybvad. Huset, der på nuværende tidspunkt er til salg, fremstår som et 1½-planshus nær centrum af Dybvad med fast inventar af fin stand. Bygningen har løbende haft begrænset energirenovering i form af nylig udskiftning af termovinduer til lavenergiruder. Til huset er der tilknyttet et anneks på 64 m 2 energirenoveret i år 2011, der er inkluderet i salgsvurderingen. Konstruktionen består af ydervægge med både indvendigt og udvendigt murværk uden hulmursisolering. Taget, der er af nyere oprindelse, har en hældning på 45. Loftet er udført som hanebåndsloft isoleret med 150 mm mineraluld. Gulvkonstruktionen fremstår hovedsagligt som terrændæk af 150 mm polystyren underlagt et betonlag. Det resterende gulvareal bestående af trægulv på bjælkelag som etageadskillelse mod uopvarmet kælder er isoleret med 150 mm isolering. Vinduespartier samt yderdøre består af nyere 2-lags energiruder, dog med et enkelt tagvindue mod øst med termoruder. Husets varmeanlæg er udført som direkte fjernvarme, der opvarmer boligen både via radiatorer udført som to-strengs anlæg og via gulvvarme. Varmt brugsvand opvarmes via en gennemstrømsvandvarmer lokaliseret i den uopvarmede kælder. [59] Energimærkningen for Winkelsgade 9 er vedlagt som bilag i bilag D.3. S54

98 13.3 INDUSTRI Landsbyens erhvervsliv stammer tilbage fra dengang byens udvikling for alvor startede i 1899, hvilket har gjort, at Dybvad i dag rummer mange arbejdspladser og erhvervsliv inden for industri, kontor og lager. Heriblandt kan nævnes Vaskeriet Neptun A/S, Translyft A/S og Dybvad Stålindustri A/S. Den sidstnævnte nedsatte sig for første gang i industriområdet i år 1969 som Dybvad Industribyggeri A/S og beskæftigede sig udelukkende med stålkomponenter indtil år 1979, hvor der også blev fokuseret på fremstilling af pladefrysere og virksomheden fik tilnavnet Dybvad Stålindustri A/S. I 1997 valgte virksomheden udelukkende at fokusere på pladefrysere designet ud fra kundernes specifikationer. I dag har virksomheden omkring 40 medarbejdere og har kunder over hele verden. [60] Adresse: Parkvej Dybvad Opførelsesår: Om-/tilbygning: Varmeforsyning: Olie/fjernvarme Opvarmet etageareal: 3940 m 2 Heraf opvarmet med fjernvarme: 815 m 2 Figur 13.3: Hovedindgang ved Dybvad Stålindustri Heraf opvarmet med olie: m 2 Årligt varmeforbrug: Heraf olie: Heraf fjervarme Årligt elforbrug: kwh ltr kwh kwh Figur 13.4: Luftfoto af Dybvad Stålindustri Dybvad Stålindustri er valgt som case, da bygningerne udgør en virksomhed, der er opvarmet delvis med fjernvarme og delvis med olie. Reducering af varmeforbruget ved industribygninger vil være essentielt for at opnå en energioptimeret landsby. Derudover vil der uden tvivl fra fjernvarmeværkets side blive set positivt på, at hele virksomheden omkonverteres til fjernvarme. Fjernvarmeværker er især afhængige af større bygninger koblet på fjernvarmeledninger, da disse aftager en væsentlig større andel af produktionen i forhold til parcelhuse. 55

99 Virksomheden har løbende fået opført flere tilbygninger, ombygninger samt nye produktionshaller grundet stigende omsætning. Klimaskærmen ved bygningens administration fremstår som tilstrækkelig varmeisolerende og opvarmes desuden med fjernvarme (markeret med grøn på figur 13.5). Produktionshallerne er opvarmet med flere oliefyr og kaloriferer, hvoraf den seneste større produktionshal (bygning 8) fik en tilbygning i Bygning 11 er den senest opførte bygning og er desuden uopvarmet, da den udelukkende anvendes til lager. Figur 13.5: Plantegning af Dybvad Stålindustri. Bygningsnummerering er ifølge Bygnings- og Boligregistret. Ssss Bygninger opvarmet med fjernvarme er markeret med grøn baggrund. S56

100 14 ENERGIRENOVERING AF KLIMASKÆRM Der er flere muligheder for at energirenovere en bolig med en utilstrækkelig varmeisolerende klimaskærm. Nogle løsninger er mere krævende, mens andre er forholdsvis medgørlige. Fælles for dem alle er dog en reducering af varmetabet og et ofte bedre indeklima i form af bl.a. mindre temperaturgradient og færre trækgener, samt eventuelt reduceret risiko for dannelse af helbredsskadelige fugtproblemer. For at kunne beregne besparelsespotentialet ved energirenovering af klimaskærmen på de tre cases i Dybvad, er der indledningsvist udarbejdet energiberegninger. Ved gennemgang af den energimæssige tilstand af reference ejendommenes klimaskærme fremstår varmetabene ved 1-plans parcelhuset (Grønningen 5) samt et 1½-plans parcelhuset (Winkelsgade 9) som betydeligt høje, nærmere betegnet som henholdsvis energimærke G og F. Dette medfører et særlig stort incitament for energirenovering ved disse to boliger. Energiberegning for industribygningen (Dybvad Stålindustri) er fravalgt, da den eksisterende varmeisolering fremstår som tilfredsstillende, hvorfor yderligere energirenovering ikke vil være økonomisk rentabel og kun optimering af energiforsyningen muligvis vil være fordelagtig, hvilket analyseres i det efterfølgende kapitel. Samtlige data fra energiberegningerne for de eksisterende boliger fremgår af bilag E7 og E10, dog er nøgletal fremvist i tabel 14.1 for at skabe et overblik over de eksisterende husstandes energimæssige tilstand. 1-plans parcelhus 1½-plans parcelhus Bygningens energibehov [kwh/m 2 ] 312,7 251,1 El til bygningsdrift [kwh/m 2 ] 2,5 x 7,8 2,5 x 4,9 Varmeforbrug [kwh/m 2 ] 293,2 238,8 Netto rumvarmebehov [kwh/m 2 ] 274,2 219,9 Netto varmebehov til VBV [kwh/m 2 ] 19,1 18,9 Dimensionerende varmetab [W/m 2 ] 105,1 84,6 Transmissionstab ex. vinduer/døre [W/m 2 ] 26,1 30,3 Tabel 14.1: Nøgletal fra energiberegninger af eksisterende bygninger forud for energirenovering af klimaskærme. Energiberegningerne er sammenlignelige med de nuværende varmeforbrug angivet af forbruger samt energimærkninger og er desuden repræsentative for ældre byggede boliger både med hensyn til bygningens energibehov og dimensionerende varmetab. Det forudsatte varmeforbrug ved beregning kan afvige fra det faktiske varmeforbrug i fremtiden. Dette skyldes, at energiberegningerne er udarbejdet ud fra standardforudsætningerne passende på en gennemsnitsfamilie [45]. Anvendte isoleringstykkelser samt termiske egenskaber for yderdøre og vinduer er valgt ud fra visionen om at foretage en rentabel energirenovering samt at overholde bygningsreglementets krav til isolering af klimaskærm og linjetab ved ombygning og andre forandringer i bygningen. Der er dermed ikke tale om at opnå en såkaldt 2020-lavenergibygning udelukkende ved brug af passive tiltag ved renovering af klimaskærmen, men i stedet være mindre ambitiøs og fokusere på at høste de lavthængende frugter. 57

101 1-PLANS PARCELHUS Loft: Yderdøre og vinduer: Eksisterende isoleringslag mod uopvarmet tagrum erstattes af 400 mm ny loftisolering i form af papiruldsgranulat. Ved brug af papiruldsgranulat af denne tykkelse er etablering af ny dampspærre unødvendig. Isoleringstykkelsen efter lavenergi er gennem beregning fundet mest økonomisk rentabel. Samtlige yderdøre og vinduespartier med termoruder udskiftes til nogle med energiruder grundet de nuværendes utilstrækkelige termiske egenskaber samt dårlige stand. Dette reducerer desuden linjetabet ved vinduerne. Ydervægge og sokkel: Efterisolering af eksisterende hulmursisoleret ydervæg med udvendig facadeisolering er gennem beregninger fundet økonomisk rentabelt. Linjetab ved fundamenter og sokkel reduceres ved at påmontere kapillarbrydende isolering af polystyren i samme tykkelse som udvendig facadeisolering. Gulvkonstruktion: Eksisterende isoleret terrændæk er valgt bibeholdt. Varmefordelingsanlæg: Energirenovering af eksisterende velisoleret terrændæk er ikke fundet økonomisk rentabelt, hvorfor et gulvvarmealæg ligeledes ikke vil være økonomisk rentabelt at installere og forbliver dermed udelukkende på badeværelset. 1½-PLANS PARCELHUS Loft: Yderdøre og vinduer: Yderligere 150 mm loftisolering tilføjes det eksisterende 150 mm isoleringslag i hanebåndsloftet. Isoleringstykkelsen efter bygningsreglementets minimumskrav er vurderet mest fornuftigt for at undgå uacceptabel reducering af det brugbare areal på tagetagen. Nyere yderdøre og vinduer med energiruder er vurderet energiteknisk tilstrækkelige og er valgt bibeholdt. Dog udskiftes termoruden i tagvinduet til en energirude. ( ) Ydervægge: Gulvkonstruktion: Efterisolering af eksisterende ydervæg uden hulrumsfyld med granulat af papiruld er gennem beregninger fundet økonomisk og miljømæssigt rentabelt. Eksisterende isoleret terrændæk med gulvvarme er valgt bibeholdt. Uisoleret gulvkonstruktion over uopvarmet kælder efterisoleres fra bunden til maksimal lagtykkelse i bjælkelaget til underkant af bjælkelag svarende til 150 mm. Varmefordelingsanlæg: Husets eksisterende varmefordelingsanlæg bestående af både radiatorer samt gulvvarme er valgt bibeholdt. Eftersom energirenoveringen af klimaskærmen som minimum er udført tilnærmelsesvis efter bygningsreglementets krav til varmeisolering ved energirenovering, er energirammerne for husene stadig langt fra nuværende gældende regler til nybyggeri, hvilket dog heller ikke var hensigten. Det resterende energiforbrug for reference ejendommene er dog efter energirenovering af klimaskærmen på et sådant plan, at tekniske varmeløsninger vil være anvendelige. S58

102 De energirenoverende tiltag medfører en betydelig reducering af varmebehovet. Eksempelvis er varmeforbruget, som anvendes til dimensionering af evt. nye varmeinstallationer næsten halveret ved begge boliger, hvilket fremhæver besparelsespotentialet ved energirenovering. Boligernes energimærkning ændres for begge parcelhuse til C. Data fra energiberegningerne for de energirenoverede bygninger fremgår af bilag E8 og E11, dog er nøgletal fremvist i tabel Energiberegningerne er udarbejdet ud fra tegningsmaterialer samt beskrivelse af boligerne og deres klimaskærmes konstruktionsmæssige opbygning. 1-plans parcelhus 1½-plans parcelhus Bygningens energibehov [kwh/m 2 ] 98,6 119,0 El til bygningsdrift [kwh/m 2 ] 2,5 x 7,8 2,5 x 4,9 Varmeforbrug [kwh/m 2 ] 79,2 106,7 Netto rumvarmebehov [kwh/m 2 ] 60,1 87,9 Netto varmebehov til VBV [kwh/m 2 ] 19,1 18,9 Dimensionerende varmetab [W/m 2 ] 35,1 42,5 Transmissionstab ex. vinduer/døre [W/m 2 ] 5,9 10,9 Tabel 14.2: Nøgletal fra energiberegning af huse med energirenoveret klimaskærm. Ved energirenovering af klimaskærmen ved reference ejendommene er der udarbejdet beregning af den samlede investeringspris. Ved beregning af rentabilitet er investeringsprisen inkl. moms. Tilbagebetalingstiden er bestemt ud fra simple beregninger. Det skal bemærkes, at der søges et håndværkerfradrag på op til kr. inklusiv moms til at dække arbejdsløn til service og vedligeholdelse på boligen. Dette fradrag er dog ikke medregnet i nedenstående tabel. Årlig besparelse 1-plans parcelhus Tabel 14.3: Rentabilitetsberegning for energirenoveringer. 1½-plans parcelhus Varme [kwh] El [kwh] 0 0 Miljø [kg CO 2] Økonomi [kr.] Investeringspris [kr.] Tilbagebetalingstid [år] 17,7 8,4 Rentabilitet 1,98 4,73 Samlet besparelse over 40 år inkl. investering Til trods for en høj tilbagebetalingstid for 1-plans parcelhuset er energirenoveringerne stadig økonomisk rentable ( 1,33) grundet bygningsmaterialernes lange levetid. Derudover skal det nævnes, at energirenovering 59

103 ved 1½-plans parcelhuset er yderst rentabel, da væsentlige energibesparelser kan opnås ved en relativt begrænset investering. I takt med at Danmark har forpligtet sig til at nedbringe CO 2-udledningen i forbindelse med indgåelsen af Koyoto-aftalen, skal fjernvarmesektoren ligeledes fokusere på energibesparelser til gavn for miljøet. Dette er hovedsagligt gjort ved at anvende CO 2-neutralt brændsel i form af træpiller til produktion af fjernvarme. Dog stilles der krav fra Energistyrelsen om, at energibesparelserne skal findes hos forbrugerne. Således er Dybvad Varmeværk helt konkret blevet pålagt en årlig besparelse på kwh fra år 2010 og frem. For at opnå denne energibesparelse lavede fjernvarmeværket i Dybvad en tilskudsordning til de borgere, der vælger at energirenovere deres bygnings klimaskærm. Dybvad Varmeværk vil således yde et tilskud på 20 øre ekskl. moms pr. realiseret kwh energibesparelse ved energirenovering. Der stilles dog krav til, at den indberettede energibesparelse skal overskride kwh på årsbasis og gives kun til ejendomme, som er tilsluttet fjernvarmeforsyning fra Dybvad Varmeværk. [61] Tilskudsordningen har desuden den fordel for Dybvad Varmeværk, at etablering af vedvarende energisystemer til produktion af varme bliver mindre rentabelt. Da de analyserede husstande opfylder kravene for at opnå tilskud, er denne supplerende besparelse medregnet i nøgletallene i tabel Konkret medfører tilskuddet en supplerende økonomisk besparelse ved investeringen på næsten kr. og kr. for henholdsvis 1-plans parcelhuset og 1½-plans parcelhuset, hvilket reducerer tilbagebetalingstiden med omkring 4-5 måneder. Det skal dog nævnes, at energirenoveringerne af klimaskærmene ved husstandene stadig ville være særdeles økonomisk rentable uden tilskuddet fra Dybvad Varmeværk. S60

104 15 BYGNINGERNES ENERGIFORSYNING Der vil i dette kapitel præsenteres databehandling af henholdvis varmeforsyninger og elforsyninger samt grundlag for de valgte energiløsninger med henblik på at optimere bygningerne og nedbringe deres energiforbrug. De vælges primært ud fra et privatøkonomisk synspunkt, dog vil løsninger, der fremmer den kollektive varmforsyning blive set postivt på, da dette gavner landsbyen mest som helhed VARMEFORSYNING Der er for hver af de to boliger blevet udarbejdet cost-benefit analyser med henblik på at vælge de mest fordelagtige varmeinstallationer for de enkelte boliger. I analysen indgik en væske/vand varmepumpe, en luft/vand varmepumpe, et træpillefyr samt en ny kondenserende gaskedel, for hvilke de miljømæssige og økonomiske besparelser blev beregnet og vurderet, jf. bilag G4 G5. I cost-benefit analyserne indgik investeringspris, årsvirkningsgrad/cop samt levetid for de respektive alternative varmeinstallationer. Der blev for hver af de repræsentative boliger valgt at beholde de eksisterende varmeforsyninger bestående af fjernvarme. Den hovedsagelige grund er, at det ikke er økonomisk rentabelt at installere nogle af de ovenstående varmeforsyninger. En kondenserende gaskedel vil medføre forhøjede driftsomkostninger, og varmepumpeløsninger eller et træpillefyr vil medføre reducerede driftsomkostninger, der ikke kan tilbagebetale investeringsprisen i løbet af varmepumpens fulde levetid på rentabel vis. Rentabilitetsberegningen for husstandene i Dybvad er påvirket af tilskud fra Dybvad Varmeværk, der medfører en reduceret investeringspris af energirenoveringen af klimaskærmen ved at beholde de eksisterende fjernvarmeinstallationer. Det skal dog nævnes, at ingen af de alternative varmeinstallationer er vurderet økonomiske uden tilskuddet fra Dybvad Varmeværk. Desuden falder rentabiliteten for en ny varmeinstallation tilsvarende med at varmeforbruget reduceres ved energirenovering. Dog er energibesparelserne for husstandene i forrige kapitel fundet mest fornuftige ud fra et økonomisk synspunkt. Kondenserende gaskedel Træpillefyr Luft/vand varmepumpe Jordvarmepumpe 1-plans parcelhus (Grønningen 5) 1½-plans parcelhus (Winkelsgade 9) 0 0,25 0,5 0,75 1 1,25 1,5 Rentabilitet Figur 15.1: Rentabilitets beregning for samtlige mulige varmeinstallationer. Der ses positivt på, at husstandene opvarmes kollektivt i form af fjernvarme, da Dybvad Varmeværk primært anvender biomasse til produktion af varme, hvilket ud fra en miljømæssig betragtning er en forholdsvis fornuftig løsning. Desuden ville fjernvarmepriserne formodentlig vil stige, hvis flere huse i den nærmeste fremtid fik konverteret til eventuelt vedvarende energianlæg i form af varmpumpeløsninger. En forhøjet fjernvarmepris vil således afskrække evt. nye borgere i at flytte til landsbyen. 61

105 Dybvad Stålindustris brug af oliefyr og kaloriferer til opvarmning af produktionshaller er valgt bibeholdt, da en evt. energioptimering ved udskiftning til anden opvarmningsinstallation vil medføre uacceptabelt høje anlægs- og materialeomkostninger. Dette begrundes primært med, at den eksisterende varmeinstallation bygger på et luftbåret anlæg, hvorved etablering af varmepumper vil kræve en tilhørende etablering af et nyt vandbåret fordelingsanlæg. Derudover har det eksisterende varmesystem for nylig fået installeret et nyt varmegenvindingsanlæg, og oliefyrene har desuden energimålere for at være opmærksom på forbruget. Baseret på det faktiske olieforbrug samt det opvarmede erhvervsareal kan bygningernes energibehov bestemmes til 88,8 kwh/m 2, hvilket svarer til energimærkning B ELFORSYNING Med henblik på at reducere driftsomkostningerne til el vælges der energiløsninger med solcellepaneler for husstandene og industribygningen. De eksisterende elforbrug ved husstandene til almen husholdning er estimeret ud fra standarder for at fremstå som repræsentative i landsbyen, da dette ellers kan afvige kraftigt for de enkelte husstande afhængigt af brugeradfærd. Besparelsespotentialet ved udskiftning til energibesparende hvidevarer, belysning og circulationspumper er derfor valgt ikke at blive beregnet for reference ejendommene. Det eksisterende elforbrug ved industribygningen anses dog ikke som repræsentativ og er således angivet som det faktiske forbrug af virksomheden. Der anbefales en løsning bestående af 6 kwp solcelleanlæg for husstandene for at opfylde nugældende regler. Det skal bemærkes, at ved montering på eget tag er effektgrænsen på 6 kwp ikke gældende, dog er denne valgt for at kunne sammeligne med Green Sources referencer, og for at husstande i landsbyen har muligheden for at vælge et jordplaceret anlæg. Desuden vil inverteren udelukkende konvertere 6 kw. Solcellepaneler ved egen husstand har den væsentlige fordel, at det udsender et signal om grøn energi samt høj teknologi, hvilket vurderes højt af mange [32, p. 17]. For enfamiliehuse i byzonen vælges det ofte at placere solcellepanelerne på taget for at mindske risikoen for skygger, men også fordi et jordplaceret anlæg vil optage den ellers relative begrænsede plads på grunden. I 2012 blev der på landsplan monteret over solcelleanlæg på taget af de danske husstande [48]. S62 Figur 15.2: Registrering af pladsforhold og orientering af tagflader ved repræsentative boliger; ssssssssiiii 1-plans parcelhus (venstre) og 1½-plans parcelhus (højre)..

106 Ved design af solcelleanlæggene og dermed bestemmelse af deres årlige ydelse er der taget hensyn til pladsforhold på tagene samt orienteringer. Som det fremgår af figur 15.2, er de sydvestvendte tagflader ved Grønningen 5 med en hældning på 30 oplagte til montering af solcellepaneler. For Winkelsgade 9 er en orientering af tagflader mod øst/vest som tagvinduer med til at komplicere vurderingen af pladsforhold og ydeevne. Der er dog ved begge husstande minimum 40 m 2 og dermed muligt at montere et 6 kwp solcelleanlæg med 24 solcellepaneler. Der vælges ved industribygningen at montere solceller på de tagflader, der er anvendelige. Det omfatter 70 kwp på bygning 8 iflg. Bygnings- og boligregisteret på østvendt tagflade og 30 kwp på bygning 11 iflg. Bygnings- og boligregisteret med sydvestvendt tagflade. Årlig besparelse Figur 15.3: Registrering af pladsforhold og orientering af tagflader ved industriens bygninger. 1-plans parcelhus 1½-plans parcelhus Industri Varme [kwh] 0,0 0,0 0,0 El [kwh] Miljø [kg CO 2] Økonomi [kr.] Investeringspris [kr.] Tilbagebetalingstid [år] 11,2 13,2 6,7 Rentabilitet 2,06 1,87 4,56 Samlet besparelse over 25 år inkl. investering Tabel 15.1: Rentabilitetsberegning for installation af solcelleanlæg og husstandsvindmøller. 63

107 Der er udarbejdet rentabilitetsberegning for de installerede solcelleanlæg med det formål at dække elforbruget til almen husholdning samt diverse bygningsinstallationer som cirkulationspumpe, emhætte m.v. Den økonomiske besparelse er beregnet ved forudsætning af, at 40 % af el-produktionen fra vedvarende anlæg anvendes direkte ved bygningen for husstandene og 60 % af el-produktionen anvendes direkte ved bygningen for industribygningen, da det forventes, at en større andel anvendes direkte ved industribygningen. Disse tal er baseret på Energistyrelsens beregninger [49]. Tilbagebetalingstiden er bestemt ud fra detaljerede beregninger, hvor der tages højde for en forventet prisudvikling på el på 2,8 % svarende til den årlige inflation i Danmark i 2011 [50] samt et årligt ydelsestab på 0,6 % angivet af producenten. Derudover er der taget højde for, at afregningsprisen for el lagt ud på elnettet falder efter 10 år til 60 øre pr. kwh. 1-plans parcelhus 1½-plans parcelhus Beregnet Krav Beregnet Krav Energiramme 2010 [kwh/m 2 ] 2,5 65,3 39,7 63,5 Energiramme 2015 [kwh/m 2 ] -13,3 37,8 18,3 36,7 Energiramme 2020 [kwh/m 2 ] -7,7 20,0 15,8 20,0 Tabel 15.2: Nøgletal fra energiberegning af huse med energirenoveret klimaskærm og nye varmeinstallationer. Ved installation af solceller nedbringes boligernes energiforbrug i en sådan grad, at begge husstande overholder kravene til energiramme De angivne energirammer for de to pågældende husstande varierer afhængigt af, hvilken energiramme der fokuseres på. Dette skyldes, at der i energiberegningen ganges en primær energifaktor på elforbruget for fjernvarme og strøm. Denne konverteringsfaktor skyldes bl.a. brændselssammensætning, import og eksport samt det faktum, at produktionen af elektricitet og fjernvarme udleder mere CO 2 end ved andre energiressourcer. [51] Fjernvarme El El Bygningsreglement ,0 2,5 Bygnignsreglement ,8 2,5 Bygningsreglement ,6 1,8 Tabel 15.3: Energifaktorer anvendt ved energiberegning. [62] Det skal nævnes, at elforbrug til almen husholdning ikke inkluderes i energiberegningerne. Dette medfører at boligernes faktiske energiforbrug er større end angivet i energiberegningen. S64

108 16 VALGTE ENERGILØSNINGER For at skabe et overblik over de konkrete løsningsforslag for de enkelte reference ejendomme, er den samlede økonomiske besparelse og investeringspris opgjort. Dette præsenteres som endelige energiløsninger, der kan anvendes til udarbejdelse af et finansieringstilbud. Med en konkret økonomisk beregning har husejeren mulighed for en dialog i vedkommendes pengeinstitut med fokus på energi- og rentabilitetsberegninger, hvilket er et essentielt incitament for at kunne låne penge. Energioptimering af boliger i landsbyen har mange fordele, herunder en forøgelse af husenes handelsværdi. Energimærkning af huse i forbindelse med salg har været lovpligtigt siden år 1997 og har desuden siden år 2010 været påkrævet at være angivet i salgsopstilling og salgsannoncer. En undersøgelse foretaget af Statens Byggeforskningsinstitut, der analyserer sammenhængen mellem boligers energimærkning og salgspris, bidrager til en bedre forståelse af energimærkningens betydning i forbindelse med salg af enfamiliehuse. Undersøgelsen viser, at en højere energieffektivitet påvirker salgsprisen positivt og gør huset yderligt attraktivt. Undersøgelsen er baseret på de næsten huse, der er solgt i år 2011 og [53] Tabel 16.1: Den gennemsnitlige salgspris for huse solgt i 2011 og 2012 opdelt efter energimærkerne [53]. Det skal dog bemærkes, at de gennemsnitlige kvadratmeterpriser har en tilhørende standardafvigelse på kr./m 2 [53], hvilket beskriver en begrænset sandsynlighed for de angivne gennemsnit, som dermed skal behandles med omhu. Den følsomme parameter skyldes, at adskillige øvrige aspekter har indflydelse på salgsprisen, herunder udsigt, nabobebyggelse og nærliggende herlighedsværdier. For 1-plans parcelhuset og 1½-plans parcelhuset, der repræsenterer ældre utilstrækkeligt isolerede boliger, ændres energimærkning fra G og F til A, hvilket øger husenes handelsværdi med: 1-plans parcelhus: Gennemsnitlig kvadratmeterpris 1½-plans parcelhus: kr kr. Antal Antal A kr./m 2 81 B kr./m C kr./m D kr./m E kr./m F kr./m G kr./m Til trods for at tallene er betydeligt følsomme, viser statistikken, at husenes handelsværdi stiger mere end investeringen, der ligger til grund for energioptimeringen. Der er med andre ord tale om et yderligere incitament for at energioptimere boligen, som har virkning på især de ældre borgere, som ikke har økonomiske fordele ved investeringen på længere sigt, men i stedet har til hensigt at sælge boligen i den nærmeste fremtid. Desuden kan energioptimeringen være altafgørende for, at boligen kan sælges i fremtiden. 65

109 1-PLANS PARCELHUS Adresse: Grønningen Dybvad Opførelsesår: 1960 Opvarmet etageareal: 129 m 2 Varmeforsyning: Årligt varmeforbrug: Årligt elforbrug: Fjernvarme kwh kwh Ejendomsværdi: kr Salgsvurdering: kr Årlige nuværende driftsomkostninger: Varmeforbrug: kr El (Inkl. abonnement): kr Total: kr Investeringer: Energirenovering af klimaskærm: kr kwp Solcelleanlæg: kr Total: kr Årlige fremtidige driftsomkostninger: Varmeforbrug: kr El (Inkl. service og abonnement): kr Total: kr Total årlig besparelse: kr Tilbagebetalingstid: 15,2 år S66

110 1½-PLANS PARCELHUS Adresse: Winkelsgade Dybvad Opførelsesår: 1907 Om-/tilbygning: 1980 Opvarmet etageareal: 150 m 2 Varmeforsyning: Årligt varmeforbrug: Årligt elforbrug: Fjernvarme kwh kwh Ejendomsværdi: kr Salgsvurdering: kr Årlige nuværende driftsomkostninger: Varmeforbrug: kr El (Inkl. husholdning og abonnement): kr Total: kr Investeringer: Energirenovering af klimaskærm: kr kwp solcelleanlæg: kr Total: kr Årlige fremtidige driftsomkostninger: Varmeforbrug: kr El (Inkl. husholdning og abonnement): kr Total: kr Total årlig besparelse: kr Tilbagebetalingstid: 10,5 år 67

111 INDUSTRI Adresse: Parkvej Dybvad Opførelsesår: Om-/tilbygning: Opvarmet etageareal: m 2 Varmeforsyning: Årligt varmeforbrug: Heraf olie: Heraf fjervarme Årligt elforbrug: Olie/fjernvarme kwh ltr kwh kwh Årlige nuværende driftsomkostninger: Varmeforbrug (fjernvarme): kr Varmeforbrug (olie): kr El: kr Total: kr Investeringer: 100 kwp solcelleanlæg: kr Total: kr Årlige fremtidige driftsomkostninger: Varmeforbrug (fjernvarme): kr Varmeforbrug (olie): kr El: kr Total: kr Total årlig besparelse: kr Tilbagebetalingstid: 7,1 år S68

112 17 FINANSIERING Flere pengeinstitutter er begyndt at tilbyde de såkaldte energilån, hvor kunden kan låne til investeringer i forbindelse med energioptimering af boligen til en lavere rentesats, hvilket både kan omfatte energirenovering og installation af vedvarende energianlæg. Grundlaget for denne ekstraordinære service skyldes en stigende efterspørgsel. De nuværende skrappe energimærkningskrav og stigende afgifter har fået både boligejere, hvad enten de har til hensigt at sælge deres hus eller ej, og potentielle huskøbere til at tænke yderligere over bygningens energiforbrug. Interessen for energioptimeringen bygger på flere incitamenter, herunder forbedret komfort i boligen og forlængelse af husets levetid, men ligeledes en økonomisk besparelse og øget salgspris for ejendommen [54]. For at kunne komme med et konkret løsningsforslag for de to reference ejendomme til beboerne i Dybvad, bør der udarbejdes et tilhørende finansieringstilbud. Dette vil gøre processen væsentligt mere overskuelig for beboerne, hvilket er afgørende for, at projektet kan føres ud i livet. Typisk kan boligejere have svært ved selv at overskue mulighederne for energioptimering, da der er for mange spørgsmål at tage stilling til [55]. Med en konkret energiløsning og tilhørende finansieringstilbud for netop boligejerens egen bolig i hånden, skal boligejeren principielt udelukkende give tilladelse til projektet. I denne rapport er de udarbejdede energibesparelser på reference ejendommene i Dybvad blevet gennemgået med Spar Nord Bank A/S, der tidligere har haft filial i Dybvad og således har en betydelig del af byens befolkning som kunder. Finansieringstilbuddene opstilles for to scenarier. Dette gøres med fokus på at sikre den bæredygtige landsby og samtidig at belyse de udfordringer, eller rettere muligheder, der er for private boligejere vedrørende energioptimering. For at kunne vende tilbagegangen i befolkningstallet i landsbyerne skal det pointeres, at landsbyens huse altså både skal gøres attraktive for potentielle tilflyttere, men også for de eksisterende boligejere for at undgå at disse flytter fra landsbyen. Desuden er det essentielt at belyse begge scenarier for at mindske den nationale CO 2-udledning og brug af fossile brændsler. Scenarie 1) Boligejere af de repræsentative husstande ønsker finansiering til energirenovering Scenarie 2) Mulige købere ønsker finansiering til huskøb med tilhørende energirenovering Det skal nævnes at de fremviste lån udelukkende er nogle få ud af mange mulige. Da hovedparten af stiftelsesomkostningerne ved energilån er tinglysning og etableringsgebyr, vil en kunde med eksisterende brugbart ejerpantebrev kunne få reduceret stiftelsesomkostningerne betydeligt. Derudover er der alene beregnet på finansieringen, hvor øvrige ejerudgifter, forsikring eller lignende ikke er medtaget. Rentesatsen for energilånene og desuden kreditforeningslånene er den lavest mulige rente, der kan tilbydes. 69

113 17.1 SCENARIE 1: EKSISTERENDE BOLIGEJER Scenariet er tiltænkt som en decideret øjenåbner, der belyser konkrete finansieringstilbud for den eksisterende lokalbefolkning i Dybvad, der ønsker at energirenovere deres bolig. Dette gælder både de boligejere der har til hensigt at opnå primært økonomiske fordele og forbedret boligforhold, men også de boligejere der ønsker at sælge deres bolig og således øge huset handelsværdi. Det er valgt at forudbestemme energilånenes løbetid til 20 år, for at sikre at det årlige afdrag ikke overstiger eller stemmer overens med besparelsen i driftsomkostninger. Dette er gjort for ikke at belaste boligejeren yderligere økonomisk i løbeperioden, end vedkommende er i forvejen. Det skal dog bemærkes, at løbetiden kan reduceres på bekostning af en højere månedlig ydelse. Beregning på finansieringen er foretaget alene på baggrund af et energilån, da de forholdsvise beskedne hovedstole ikke taler for en opdeling af lån mellem kreditforening og bank. Grønningen 55 Winkelsgade 99 Lånetype: Energilån Energilån Samlet investering (Hovedstol): kr kr. Heraf stiftelsesomkostninger: kr kr. Månedlig ydelse efter skat: kr kr. Løbetid: 20 år 20 år Rentesats: 4,95 % 4,95 % Tabel 17.1: Konkrete lånespecifikationer ved energioptimering af repræsentative boliger i Dybvad. Ved antagelse om at den årlige økonomiske besparelse ved energioptimering anvendes til at betale energilånet, vil investeringen betale sig selv hjem over lånets løbeperiode. Den årlige økonomiske besparelse ved Winkelsgade 9 vil endda overstige det årlige afdrag af energilånet, hvorved der hvert år ligeledes kan ses en forbedring i privatøkonomien allerede fra det første år. Der er således tale om en konkret energiløsning med tilhørende finansiering, hvor investeringen tilbagebetaler sig selv og efterlader en månedlig privatøkonomisk gevinst efter lånets løbetid. For begge investeringer gælder det ligeledes, at der i løbetiden vil forekomme en betydelig privatøkonomisk gevinst hvert år, indtil energitiltagenes levetid efterhånden overskrides, og nye investeringer skal finansieres. Derudover kan boligejeren i løbet af energilånets løbetid glæde sig over en forbedret komfort i boligen, øget handelsværdi af boligen, forlængelse af husets levetid, fornyelse af boligens ydre look, reduceret CO 2-udledning samt et bidrag til regionale samt nationale målsætninger om at udfase anvendelsen af fossile brændsler. Der er med andre ord tale om en både økonomisk men også samfundsøkonomisk løsning for de enkelte husstande. S70

114 17.2 SCENARIE 2: POTENTIEL HUSKØBER Som andet scenarie opstilles finansieringstilbuddet for potentielle købere af huse i Dybvad, der i sammenhæng med købet kan se fordelen ved at spare energi og således foretager den beskrevne energioptimering. Scenariet vil således belyse de månedlige omkostninger ved at bosætte sig i en energirenoveret bolig i energimærke A beliggende i Dybvad. Det forudsættes, at låntager ved begge boliger har en udbetaling svarende til 10 % af det samlede lån forud for stiftelsen af lånet. Denne antagelse begrundes med, at det vurderes som realistisk at potentielle huskøbere har en form for opsparing. Beregningen er således foretaget på baggrund af realkreditpakken A: Fast rente højt afdrag for de resterende 90 % finansiering, som er fordelt som følger: 60 % - Grundlån i form af 3,5 % fastforrentet obligationslån med løbetid på 30 år og afdragsfrihed de første 10 år 20 % - Toplån i form af 2,0 % fastforrentet obligationslån med løbetid på 9 år 10 % - Energilån med løbetid på 20 år Ud fra opstillede forudsætninger og lånebetingelser har Spar Nord Bank A/S udarbejdet finansieringstilbud for de to konkrete boliger i Dybvad. Det skal understreges, at tallene i beregningerne udelukkende er vejledende, og rapporten antager desuden, at ejendommene er vurderet og godkendt af kreditforeningen, således at lånene kan bevilges. Der kan ikke opnås kurssikring på baggrund af de vejledende beregninger. Grønningen 5 Winkelsgade 9 Samlet investering (Hovedstol): kr kr. Heraf bankens stiftelsesomkostninger: kr kr. Heraf realkredittens stiftelsesomkostninger: kr kr. Provenu: kr kr. Månedlig ydelse efter skat: kr kr. Løbetid: 30 / 9 / 20 år 30 / 9 / 20 år Rentesats: 3,50 % / 2,00 % / 4,95 % 3,50 % / 2,00 % / 4,95 % Tabel 17.2: Konkrete lånespecifikationer ved køb samt energioptimering af repræsentative boliger i Dybvad. For at kunne sammenligne investeringen og dens månedlige ydelse, indgår husleje samt månedlige faste omkostninger for en lejlighed i det energioptimerede boligkompleks Højbo i Frederikshavn i tabel Der er således fokus på en sammenligning af boliger med forskellig beliggenhed, henholdsvis i kommunens største by samt i en landsby som Dybvad. Højbo er State-of-the-art inden for moderne energioptimerede lejligheder og gennemgik i 2013 en totalrenovering, der medførte såvel boligmæssige som energimæssige forbedringer og lever op til regeringens 2050 plan om et fossilfrit Danmark. 71

115 Højbo Grønningen 5 Winkelsgade 9 Beliggenhed: Frederikshavn Dybvad Dybvad Boligareal: 96 m m m 2 Husleje: kr kr kr Ejendomsskat: kr. 0 kr. 212 kr. 239 Husforsikring: kr. 0 kr. 450 kr. 500 Øvrige faste: Vand kr. 300 kr. 300 kr. 300 Varme: kr. 150 kr. 879 kr El: kr. 100 kr. 160 kr. 323 Total: kr kr kr m 2 -pris: 61,98 kr./m 2 42,85 kr./m 2 32,71 kr./m 2 Tabel 17.3: Sammenligning af månedlige omkostninger ved forskellige boliger. Som det fremgår af tabel 17.3 er kvadratmeterprisen for en energioptimeret bolig i Frederikshavn næsten dobbelt så omkostningskrævende som én i Dybvad til trods for, at der blot er 23 km svarende til 20 minutter i bil mellem disse to byer. Der er dermed tale om en mulig tiltrækningskraft, som kan tiltrække ny beboere til landsbyen. Hvad der ikke fremgår af tabel 17.3 er, at den månedlige husleje til lånet for at bosætte sig i de anviste boliger i Dybvad også dækker udbetaling af lånet, således at boligen efter løbetiden på 30 år ejes og principielt kan videresælges med økonomisk gevinst i modsætning til en lejelejlighed i Frederikshavn. Der er utallige boligmæssige forskelle ved at bosætte sig i enten en lejlighed eller et hus. Der kan som eksempel nævnes, at med titlen boligejer medfølger have og eventuel terrasse på bekostning af, at disse skal vedligeholdes. Det er således en subjektiv vurdering, hvorvidt de medfølgende konsekvenser af huskøbet er positive eller ej. Denne energirapport har kun til formål at belyse de økonomiske fordele og yderligere pladsforhold ved at bosætte sig i et hus. Det skal nævnes, at energioptimeringen af boligerne i Dybvad ikke omfatter en boligmæssig renovering, såsom modernisering af opholdsrum, nyt køkken og badeværelse m.v. Dog er de eksisterende boligmæssige forhold i fornuftig stand. Desuden medfølger have og terrasse ved køb af hus i eksempelvis Dybvad. S72

116 18 KOLLEKTIV ENERGIUDVIKLING Kollektiv varmeforsyning i form af fjernvarme er et effektivt distributionssystem til at udbrede den grønne varmeforsyning i Danmark og desuden udnytte overskudsvarme fra industrien. På landsplan er ca. 63% af husstandene opvarmet med fjernvarme fra de i alt 430 varmeværker, som alle er beliggende i større eller mindre byområder. Dette er næsten en fordobling siden udbredelsen af fjernvarmeproduktion i 1990 [63]. Udviklingen skyldes, at fjernvarme ofte er den nemmeste, mest klimavenlige samt billigste varmeløsning, dog kun hvor tilslutning er muligt. Fjernvarme har således en begrænsning i forhold til bygninger i landdistrikter, hvor anlægsomkostninger til ledningsnet samt varmetabet er for omfattende, og således kræver et koncentreret lokalsamfund. Målsætningen er, at 75% af de danske husstande opvarmes med fjernvarme. Fjernvarme har desuden også den fordel at give den enkelte husstand en større forsyningssikkerhed, da varmeværker kan producere fjernvarme på mange forskellige brændsels- og energikilder, og desuden er produktionen overvåget døgnet rundt. Som den mest udbredte form for opvarmning er der bred politisk fokus på at hjælpe udviklingen af varmeværker i Danmark samt at nedbringe fjernvarmeværkernes brug af fossile brændsler. Dette har medført, at over halvdelen af fjernvarmen i dag fremstilles af CO 2-neutrale brændsler og energikilder, hvilket er et godt skridt på vejen mod målet til 100% anvendelse af CO 2-neutrale brændsler og energikilder i år 2035 [64]. Fordelingen af brændsels- og energikilder anvendt i danske fjernvarmeværker er således [29, p. 17]: Biobrændsel (halm, flis, træpiller og nedbrydeligt affald) 41% Brændbart affald 8% Fossile brændsler (kul, olie, naturgas) 48% Sol, geotermi og vind 1% Bioolie og biogas 2% Det økonomiske incitament for at vælge fjernvarme varierer markant for de enkelte varmeværker i Danmark. For et standard enfamiliehus på 130 m 2 med et årligt varmeforbrug på 18,1 MWh har den årlig omkostning til fjernvarme et landsgennemsnit på kr. og svinger fra kr. til kr. udelukkende pga. beliggenhed [65]. Det influerer betydeligt på, hvilken by danskere flytter til, da de markante forskelle ikke kun sker nationalt, men også reginonalt. Eksempelvis er den landsby i Frederikshavn Kommune med det dyreste fjernvarme ligeledes den landsby med størst procentmæssig tilbagegang i befolkningstallet, jf. bilag B. Som resultat af dette ses sammenkobling mellem fjernvarmeværker mere og mere, hvilket principielt i fremtiden vil medføre, at samtlige varmeværker i regionerne er koblet sammen, hvilket vil lægge en væsentlig dæmper på de forskellige fjernvarmepriser. 73

117 18.1 DYBVAD VARMEVÆRK Fjernvarmen i Dybvad er generelt billig sammenlignet med øvrige varmeværker i landet. Helt konkret er Dybvad Varmeværk for et standard familiehus det anden billigeste varmeværk i Frederikshavn Kommune, kun snævert overgået af Skagen Varmeværk som er beliggende i en større by [65]. Dybvad Varmeværk havde hidtil udelukkende haft faste afgifter i form af et begrænset målerleje og et såkaldt effektbidrag, der er afhængig af det opvarmede areal. Det førte dog til spekulationer om, hvorvidt flere af de større forbrugere i fremtiden ville melde sig ud af varmeværket. Dette førte til justeringer af taksterne, således at der blev indført et fast abonnentsbidrag i sammenhæng med at effektbidraget blev sænket og desuden fik en grænse på 1000 m 2, hvorefter arealet derover er betalingsfrit [66]. Det gjorde, at der blev mulighed for at flere større forbrugere kunne kobles på varmværket og desuden nedbringe driftsomkostningerne ved byens offentlige bygninger, herunder Hørby-Dybvad Skole, plejehjemmet og Dybvadhallen. Dette fremhæver vigtigheden af, hvordan hvert enkelt varmeværk sammensætter deres takster og vurderes desuden af varmeværkets bestyrelse som værende retfærdigt, da der principielt er lige så meget arbejde med store og små forbrugere. Dybvad Varmeværk har eksisteret siden år Anlægget anvender hovedsagligt CO 2-neutralt brændsel i form af tons træpiller årligt, dog også olie i begrænsede mængder. Varmeværket anvender træpiller frem for træflis, da dette til trods for en større indkøbspris ikke samlet set er væsentligt dyrere end træflis. Dette skyldes en begrænset vedligeholdelse af biokedlen og mindre afskaffelse af aske ved brug af træpiller. Eksempelvis er biokedlen ved Dybvad Varmeværk, til trods for en alder af 18 år, stadig velfungerende, da træpiller ikke slider synderligt på kedlen sammenlignet med træflis. Derudover kræver træflis langt større lagerplads end træpiller, hvilket skyldes, at træpiller består af komprimerede træspåner og smuld [67]. Mængden af aske ved brug af træpiller er desuden relativt minimal, svarende til 2-3 containere årligt. Dette er væsentligt mindre end ved brug af træflis, hvor væsentlig mere aske forventes at skulle bortskaffes årligt. Desuden er varmeværket også miljøvenligt mht. håndtering af røg, idet varmen genvindes og skadelige partikler i røgen udvindes gennem en røgvasker. Figur 18.1: Dybvad Varmeværk. Kedel (venstre) og sluse til træpiller samt stoker (højre). [68] Selve fjernvarmeanlægget i Dybvad fungerer teknisk korrekt i form af automatisk forsyning af træpiller til biokedlen, overvågning af fjernvarmeanlægget både ved produktionen, men også i fordelingsnettet hos forbrugerne, således at utætheder og skader hurtigt kan konstateres og udbedres. Det årlige varmesalg har S74

118 de seneste år været svingende mellem MWh, dog har transmissionstabet i ledningsnettet været forholdsvist stagnerende på %. I regnskabsåret 2012/2013 opnåede varmesalget næsten rekordhøje tal, ved at MWh fjernvarme blev solgt til forbrugere i Dybvad, hvilket med et transmissionstab i ledningsnettet på 19,4 % giver en produktion af MWh. [66] Potentialet for at flere bygninger i Dybvad bliver tilkoblet varmeværket er begrænset, da størstedelen af Dybvad by er tilkoblet fjernvarmeværket i forvejen dog med undtagelse af få elopvarmede huse, hvor konvertering til et vandbåret system ikke er økonomisk rentabelt. Dette begrænsede potentiale gælder også ved industribygningerne, hvor Translyft A/S kom med på fjernvarmenettet i år 2012 i sammenhæng med, at fjernvarmepriserne blev justeret. Dog er Vaskeriet Neptun A/S og produktionshallerne ved Dybvad Stålindustri A/S endnu ikke koblet på fjernvarmeværket. Vaskeriet Neptun A/S ville være fordelagtig for Dybvad Varmværket at få som forbruger, da denne virksomhed forbruger megen damp om sommeren, som kunne opvarmes med fjernvarme. Der er ingen tilslutningspligt eller tilslutningsbidrag til Dybvad Varmeværk, dog skal faktiske udgifter betales af den nye forbruger. Der skal således tænkes i andre baner for at fremme varmeværkets bæredygtighed ETABLERING AF AKKUMULERINGSTANK I slutning af år 2013 købte Dybvad Varmeværk nabogrunden, hvorpå Dybvad Teglværk tidligere har ligget, som første led i planen om at etablere en akkumuleringstank og evt. solfangerpaneler tilknyttet Dybvad Varmeværk. Nabogrunden, der udgør et jordareal på ca m 2 (1,1 hektar), blev tilbage i år 2010 foreslået af forbrugerne at blive opkøbt af varmeværket. Akkumuleringstanken får en volumen på m 3, hvilket kan akkumulere 100 MWh, og etableres således med det formål at virke som buffer ved spidsbelastninger samt lagring af varme ved overproduktion af varme, hvilket har adskillige fordele [69]: Biokedlen vil køre mere stabilt som resultat af, at svingende varmesalg reguleres til et relativt konstant effektforbrug af biokedlen. Dette vil medføre en årlig besparelse på ca. 8,9% af biobrændsler, da kedlen ikke forbruger unødvendig biomasse, når varmesalget nedtrappes relativt hurtigt. I forbindelse med vedligeholdelse og reparationer på varmeanlægget, kan forbrugerne forsynes med varme fra akkumuleringstanken i op til 2 døgn. Den eksisterende biokedel undgår at køre i tomgang i sommerperioden. De eksisterende oliekedler overflødiggøres hvorved olieforbruget negligeres. I tilfælde af at flere især større forbrugere i fremtiden vil anvende natsænkning (tidsstyring) på deres varmeanlæg, ville der opstå problematiske spidsbelastninger tidligt om morgenen. Dette lempeliggøres ved anvendelse af en akkumuleringstank. Akkumuleringstanken vil være tilstrækkeligt varmeisolerende med et isoleringslag på 500 mm mineraluld, hvilket gør, at varmetabet er minimalt. Der er således tale om en bæredygtig energiløsning som medfører, at varmeværket bliver 100% miljøvenligt og opnår energimæssige besparelser, hvilket ligeledes gavner selve landsbyens bæredygtighed. 75

119 Akkumuleringstanken vil med en højde på 18 meter overskride den maksimale bygningshøjde på 8,5 meter fastsat i kommunalplanen, hvorfor der er udarbejdet et godkendt kommuneplantillæg til lokalplanen. Akkumuleringstankens højde har desuden påvirket dens placering på nabogrunden, således at den bliver placeret mod hovedvejen (Aalborgvej) 130 m syd for Jernbanegade i en lavning i terrænet, for ikke at give skyggevirkning for naboerne og dermed gøre lokalbefolkningen utilfredse. Som illustreret på figur 18.2, sikrer lokalplanen desuden at disse genevirkninger for nabobeboelse og omgivelser minimeres ved etablering af beplantning omkring akkumuleringstanken, for at den på bedste vis passer ind i landskabet. [57, p. 11] Signaturforklaring: Lokalplangrænse Byggefelt Intern privatvej Beplantningsbælte Figur 18.2: Lokalplankort over nabogrunden hvorpå der etableres akkumuleringstank og evt. solfangere ssssssss ss tilknyttet varmeværket. [57] Akkumuleringstanken er ikke en stor økonomisk gevinst for varmeværket, men skal i stedet ses som en fremtidssikring af varmeværket, som gavner udviklingen af lokalområdets varmeforsyning. Akkumuleringstanken er eksempelvis nødvendig ved fremtidig sammenkobling med øvrige varmeværker. Dybvad Varmeværk er i færd med at søge byggetilladelse til etablering af akkumuleringstanken som forventes at ske hen over foråret/sommeren 2014, således den står klar til drift i vinterperioden 2014/15. [66] 18.3 SAMMENKOBLING AF VARMEVÆRKER Dybvad Varmeværk og Flauenskjold Varmeværk har fælles fremtidsplaner om en sammenkobling af de to varmeværker med henblik på at opnå billigere forbrugspriser for fjernvarme samt forhøjet forsyningssikkerhed i deres respektive forsyningsområder. Ideen består i at anlægge en transmissionsledning mellem de to varmeværker, der ligger i afstand af 6 km fra hinanden. De finansielle aspekter er stadig under forhandling men én mulighed ville være, at Flauenskjold Varmeværk ville fungere som forbruger ved Dybvad Varmeværk og købe det overskydende fjernvarme om vinteren som supplerende fjernvarme. Der er dermed S76

120 ikke tale om, at Dybvad Varmeværk forsyner hele Flauenskjold med fjernvarme om vinteren, men kun om foråret og efteråret. Dybvad Varmeværk vil være ansvarlig for materiale- og anlægsomkostninger i forbindelse med realiseringen af transmissionsledningen indtil fortovskanten, hvilket vil blive defineret gennem forhandlinger. Øvrige muligheder vill være at et selskab eller funktionærer ejer transmissionsledningen. Flauenskjold Varmeværk anvender gas til fremstilling af varme, men er på nuværende tidspunkt i færd med at blive mere miljøvenligt ved at opstille m 2 solfangerpaneler for at udnytte solvarmen som supplerende energi. Dette har den effekt, at Flauenskjold Varmeværk om sommeren vil kunne forsyne varmebehovet i Flauenskjold by med solvarme. Derudover kan solfangeranlægget i fremtiden udbygges således at Dybvad by ligeledes kan forsynes med solvarme, hvis denne sammenkobling realiseres. Sammenkobling af varmeværker bliver mere og mere udbredt, eksempelvis er de til Dybvad Varmeværk nærliggende varmeværker i Østervrå, Hørby og Thorshøj i færd med at realisere sådan en sammenkobling mellem varmeværkerne. Ved sammenkobling af fjernvarmeværker vil det varmeværk, der kan fremstille fjernvarmen billigst, producere mest muligt fjernvarme, hvorefter det næstbilligste varmeværk vil supplere. Dette vil således fortsætte indtil varmebehovet i samtlige tilkoblede varmeværker er dækket. Ved et sådant projekt medfølger adskillige fordele, der argumenterer for, at dette er en fordelagtig energiudvikling, der fremmer landsbyens bæredygtighed: Billigere fjernvarme Forsyningssikkerhed Administrative fordele Evt. miljøvenlig fremstilling af varme Den væsentlige tiltrækningskraft for de to varmeværker er den økonomiske rentabilitet i form af billigere fjernvarme i landsbyerne og forsyningssikkerhed, hvilket vil reducere risikoen for, at hverken store eller små forbrugere vil udmelde sig af varmeværket i fremtiden og desuden bidrage positivt på tilflytningen af nye forbrugere/borgere. Der er dermed tale om energiudvikling, ikke blot af de to varmeværker i sig selv, men også landsbyerne som helhed, da konceptet er en fremtidsmæssig og bæredygtig energiløsning. Derudover vil sammenkoblingen medføre, at Flauenskjold Varmeværk vil blive mere miljøvenligt i vinterperioden, da en del af fjernvarmen fremstillet ved brug af naturgas kan suppleres med fjernvarme fra Dybvad Varmeværk, hvor den fremstilles af biomasse. Desuden vil der administrativt være fordele for begge varmeværker, bl.a. vil medarbejdernes fællesskab gøre, at hver enkelt medarbejder vil tilse og have vagt over varmeværker mindre hyppigt. Fjernvarmen som sendes fra Dybvad Varmeværk til Flauenskjold Varmeværk tages primært fra akkumuleringstanken i Dybvad. For at kunne sende varme til de pågældende byer i situationer, hvor vandets temperatur i akkumuleringstanken ikke overstiger fjernvarmens fremløbstemperatur, foreslåes der en løsning bestående af enten en varmepumpe eller en dyppekoger i en akkumuleringstank midt på strækningen. Disse får tilført strøm fra en dertil hørende 250 kw vindmølle. Vindmøllen vælges for at kunne producere strøm og således også varme i vinterperioden. Sammenkoblingen af varmeværkerne er foreløbigt på det indledende stadie, dog er begge varmeværker interesseret i energiløsningen. Det forventes at den know-how, der opnås ved den nærliggende sammenkobling af varmeværkerne i Østervrå, Hørby og Thorshøj vil anvendes ved projektering for at mindske risikoen for fejl i projekteringen. Desuden skal akkumuleringstanken etableres før sammenkoblingen endeligt kan påbegyndes. 77

121 18.4 ETABLERING AF SOLFANGERANLÆG Danmark er i front med anvendelse af større solfangeranlæg til fjernvarme. Flere og flere varmeværker kan se fordelen ved at udnytte solvarmen og anskaffer solfangere for at spare udgifter til brændsler og således minimere CO 2-udledning. Udviklingen er eksponentielt stigende. I 2013 steg det samlede areal af solfangerpaneler fra m 2 til m 2, og det forventes, at dette tal vil stige til omkring m 2 inden udgangen af 2014 [70]. Hertil kommer, at den eksplosive popularitet blandt solfangeranlæggene primært kan tilskrives fjernvarmeværkerne. For et fjernvarmeværk er rentabiliteten for et solfangeranlæg stærkt afhængigt af den eksisterende brændsels- og energikilde, der anvendes ved det respektive fjernvarmeværk. Dybvad Varmeværk har i forvejen haft kontakt med ARCON Solar A/S, der har produceret 15 af de 25 største storskala-solfangeranlæg etableret i Europa og desuden flere af de danske solfangeranlæg ved fjernvarmeværker [71]. Her blev der fremlagt en produktionspris på 315 kr./mwh ved brug af solvarme fra plane solfangerpaneler. Dette tal overstiger varmeværkets nuværende produktionspris på 260 kr./mwh ved brug af biomasse. Det er dermed ikke rentabelt for Dybvad Varmeværk at investere i et solfangeranlæg med plane solfangerpaneler. Der er dog endnu ikke foretaget beregninger på et såkaldt concentrated solar power (CSP)-solvarmeanlæg bestående af parabolske trug beklædt med spejle med et tilhørende sun-trackingsystem, som Dybvad Varmeværk i øvrigt er positive overfor. Solens stråler vil i et sådant anlæg reflekteres og koncentreres til isolerede varmerør, der er placeret i trugets brændpunkt, jf. figur 18.3, hvorved vandet opvarmes til en ønsket temperatur. Én af fordelene ved et CSP-solvarmeanlæg er den konstante ydelse også ved høje middeltemperaturer. Dette skyldes, at de isolerede varmerør, hvori væsken opvarmes, er isoleret med en vakuumfyldt glaskappe, som sikrer, at varmen optages i væsken og medfører dermed et negligibelt varmetab. Traditionelle plane solpaneler er udelukkende isoleret bag rørsystemet for at mindske varmetabet, hvilket danner et mærkbart varmetab gennem dæklaget (panelernes forside). En anden fordel ved CSP-solvarmeanlægget er, at det kun kræver halvdelen af det jordareal, som et tilsvarende traditionelt solvarmeanlæg vil fylde. [72] Figur 18.3: Fotografisk billede af parabolske trug beklædt med spejle (venstre) og illustration af sunsssss trackingsystemet (højre). [72] CSP-solvarmeanlæg er ideelle til fjernvarmeværker, hvor det fungerer som en add-on enhed. Den opvarmede væske ledes gennem en varmeveksler og derefter direkte ind i fjernvarmekredsen eller akkumuleres i S78

122 akkumuleringstanke. Det første CSP-solvarmeanlæg blev opstillet i samarbejde med Thisted Varmeforsyning, hvor det leverer 140 C varmt vand til en hedtvandskreds. Ved en varmeproduktionstemperatur i solvarmekredsen til C opnås desuden en optimal udnyttelse af akkumuleringstanken. Det tilhørende sun-trackingsystem fungerer ved, at en computerenhed beregner og regulerer de parabolske trug efter solens placering, for optimal solindstråling også i morgen- og aftentimerne. Dette medfører en specifik ydelse på omkring 750 kwh/m 2, hvilket overstiger den specifikke ydelse ved traditionelle plane solpaneler på omkring 500 kwh/m 2 afhængig af den ønskede temperatur, jf. figur Derudover har sun-trackingsystemet også den mulighed at defokusere de parabolske trug i situationer, hvor akkumuleringstankens fulde kapacitet er udnyttet, således at de reducerer eller helt afbryder varmeproduktionen. Derved undgås problematikker med overproduktion af varme. [72] Figur 18.4: Årlig ydelse afhængig af solfangerkredsens middeltemperatur for traditionelle solpaneler sssssssss samt parabolske trug. [72] Eftersom ydelsen for traditionelle plane solpaneler reduceres i takt med at middeltemperaturen i solfangerkredsen stiger, er rentabiliteten afhængig af den ønskede temperatur, hvilket reflekteres i produktionsprisen. Behov for konkrete forudsætninger for at kunne vurdere om CSP-solvarmeanlæg opstillet ved Dybvad Varmeværk er yderligere økonomisk rentabelt frem for et solvarmeanlæg med traditionelle plane solpaneler. En alternativ løsning i fremtiden kunne være, at solfangeranlægget i Flauenskjold, der inden sommeren år 2014 er færdigetableret, vil blive udbygget således, at det om sommeren ikke udelukkende vil kunne dække varmebehovet i Flauenskjold men også i Dybvad. Dette kræver dog, at sammenkoblingen mellem varmeværkerne realiseres forinden. 79

123 S80

124 19 DELKONKLUSION Energiforholdene i landsbyen Dybvad er blevet analyseret med fokus på at belyse mulige energibesparelser og energiudvikling i integration med vedvarende energianlæg i en by med fjernvarmeforsyning. Der er fokuseret på tre repræsentative boligtyper i Dybvad, et 1 plans parcelhus, et 1½ plans parcelhus, samt en virksomhed, for hvilke der er analyseret energiløsninger med henblik på at mindske energiforbruget samt forbedre bygningernes kvalitet. Som værende repræsentativ for landsbyer med fjernvarmeforsyning har Dybvad visse udfordringer med hensyn til at forbedre de eksisterende energiforhold. Den eksisterende fjernvarmeforsyning i husstandene blev af privatøkonomiske årsager samt ønsket om at fremme fjernvarmeværket valgt bibeholdt. Det er således hverken for husstanden eller landsbyen som helhed tilrådeligt, at de enkelte husstande konverterer fra fjernvarme til en individuel varmeforsyning, der anvender vedvarende energi. Konverteringen kan være rentabel, hvis bygningens varmeforbrug er uacceptabelt højt, men i disse tilfælde vil det være yderligere rentabelt at bevare fjernvarmeinstallationen og forinden gennemgå klimaskærmens termiske egenskaber, da der her er mulige boligmæssige og komfortrelaterede forbedringer samtidig med at der spares penge. Det kan således konkluderes, at fjernvarmen i Dybvad er miljøvenlig, økonomisk fordelagtig og desuden også en bæredygtig varmeinstallation, dog under forudsætning af et velfungerende varmeværk samt at boligen har en tilstrækkelig varmeisolerende klimaskærm. Ved udelukkende at høste de lavthængende frugter og fastholde visionen om at foretage en rentabel energirenovering, kan boligernes markante varmeforbrug blive mere end halveret. Ved industribygningen blev den eksisterende klimaskærm vurderet som tilstrækkeligt varmeisolerende. Det kan konkluderes, at der er mulighed for at foretage rentabel energirenovering ved ældre huse, dog er omfanget afhængig af de eksisterende forhold. De eksisterende driftsomkostninger til el anvendt til almen husholdning kan minimeres eller ligefrem blive negativt, dvs. konverteret til årlige indtægter pga. overproduktion af el fra et eventuelt vedvarende energianlæg i form af solcelleanlæg. Solcelleanlægget kan i visse tilfælde blive dimensioneret efter en orientering mod øst/vest, men som konkrete beregninger viste, er disse stadigvæk økonomisk rentable. Dette fremhæver det faktum, at optimal orientering er en fordel, men ikke en nødvendighed for solcelleanlægget bliver en fornuftig investering. Samlet set kunne boligerne, til trods for at de oprindelige energimærkninger lå i den dårlige ende, få det optimale energimærke A. Dette belyser muligheden for, at en hvilken som helst bolig af ældre oprindelse kan opnå energibesparelser selv i landsbyer med tilstrækkelig billig fjernvarme. Boligernes driftsomkostninger blev konstateret mest mulig reduceret til en investeringspris, der for husstandene er mindre end salgsvurderingens estimerede stigning, som resultat af minimale driftsomkostninger, forbedret komfort og anvendelsen af grøn energi altså fornuftige løsninger! 81

125 S82 Spar Nord Bank har fastsat de årlige omkostninger, det medfører ved realisering af energioptimeringen ud fra de konkrete cases. Ud fra dette er det dokumenteret, at ved at anvende besparelsen i driftsomkostninger til at afdrage lånet vil energioptimeringen have betalt sig selv hjem i løbet af 20 år eller mindre. Der er således ved den korrekte låneaftale penge at spare fra hvert år, fra energioptimeringen er en realitet ud over den fulde besparelse efter energilånets løbetid. Sammenlignes de månedlige omkostninger, der er ved et huskøb med tilhørende energioptimering, viser det sig, at en bolig i Dybvad er billigere om måneden end en moderne energirenoveret lejelejlighed i Frederikshavn til trods for et større boligareal. Det kan i fremtiden at virke som tiltrækningskraft for nye tilflyttere og således gøre landsbyen bæredygtig og attraktiv.

126 ek KONKLUSION Energiforholdene i de danske landsbyer med udgangspunkt i Jerup og Dybvad er blevet analyseret med fokus på at belyse mulige energibesparelser og energiudvikling i integration med vedvarende energianlæg. Dette blev gjort grundet de seneste års stigende fraflytning i Frederikshavn Kommune, hvoraf landsbyerne udgør de største procentvise tilbagegange i indbyggertallet. Der er således en formodning om, at billigere og mere attraktive boliger i landsbyen vil kunne forhindre udflytning samt tiltrække nye beboere. Der er et stort markedspotentiale for energirigtigt byggeri og renovering i de danske landsbyer og således mange udfordringer med hensyn til at forbedre de eksisterende energiforhold. For at en landsby som helhed kan sigte mod at være et innovativt og nytænkende samfund, hvad angår miljøvenlige og energirigtige energisystemer, skal der foretages rationelle og kontroversielle energiudviklinger. De energiforbrugende gamle varmeforsyninger som olie- og gasfyr, som forurener og tærer på fossile energiressourcer, kan af økonomiske og miljømæssige årsager konverteres til alternative varmeforsyninger uafhængigt af den enkelte bygnings energimæssige stand. De danske fjernvarmesystemers stigende anvendelse af biomasse, solenergi, vindkraft og jordvarme har i takt med konkurrencedygtige forbrugspriser overtaget størstedelen af den danske varmeproduktion i visse byer. Det er således essentielt at inddrage disse i energiudviklingen i landsbyer med fjernvarmeforsyning. I sammenhæng med energiudviklingen af de danske landsbyer bør der indledningsvis foretages rentabel energirenovering. Flere af de eksisterende bygninger i landsbyerne er af ældre oprindelse og har således store potentialer for at nedbringe det faktiske varmeforbrug. Hvilke tiltag der er rentable afhænger dog af den pågældende bygnings energimæssige tilstand. Det er i denne energirapport blevet dokumenteret, at energioptimering af de enkelte husstande kan medføre en optimal energimærkning uafhængigt af bygningens eksisterende klimaskærm. Den økonomiske besparelse er dog først for alvor relevant på længere sigt, men til gengæld betydelig højere end ved kortsigtede besparelser. Ved at besparelsen på driftsomkostninger finansierer banklånet vil de faste månedlige omkostninger være fremtidssikret uden spekulationer om svingende energipriser og eventuelt fremtidige afgifter på strøm og brændsler. Desuden er der mange bløde værdier heriblandt forlængelse af bygningens levetid, forbedrede boligforhold og komfort, der dog ofte vægtes højt blandt de eksisterende boligejere, da disse fordele har indvirkning på boligen umiddelbart efter at energioptimeringen er realiseret. Som lavenergibyggeri bliver mere udbredt og almindeligt, kan en energioptimering være en nødvendighed for de eksisterende boliger, som ønskes solgt af boligejerne. Ved at optimere ikke alene husstanden, men også energimærkningen som fremgår af salgsopstillingen, vil boligen blive præsenteret som mere attraktiv og indbydende til trods for en forhøjet salgspris. Som denne energirapport også dokumenterer, er der i fremtiden behov for, at der tænkes kollektivt med hensyn til energiforsyningen i landsbyerne. Det kunne også være en rationalisering af fjernvarmesystemet, hvor relevante varmeværker kobles sammen for at udligne de markante forbrugspriser samt effektivisere fremstillingen af fjernvarme, således at tæt på 100 % af alle bygninger opvarmes med fjernvarme produceret af biomasse, solenergi, vindkraft og jordvarme [71]. Fællesskabet om energiforsyning gælder også for lokalsamfundene, hvor større kollektive vedvarende energianlæg som fx solcelleanlæg med fordel kan forsyne hvert enkelt bysamfund med strøm til en favorabel pris, således at selv små landsbyer kan være selvforsyn- 83

127 ende. Det er sådanne kontroversielle energiløsninger, der kan være nødvendige for at kunne opnå regeringens målsætning om, at Danmark skal være et fossilfrit land i år Det, der nu kaldes udkantsdanmark, kan blive forkantsdanmark [71]. S84

128 FREMTIDSPERSPEKTIVERING Passivhuse, CO 2 udledninger, energioptimeringer og klimaaftaler er ord, vi dagligt hører i medierne. Det er vigtige emner, som vi skal tage stilling til allerede i dag. Der er bred enighed om realiteten af den globale opvarmning, som en direkte årsag af en menneskeskabt forøgelse af drivhusgasser udledt i vores atmosfære. Klimatisk er der flere eksemplificeringer af omfanget af klodens fremtid, men den endegyldige konklusion er klar i mælet; der skal sættes ind nu og den store koncentration af fossile brændstoffer skal stoppes, hvis vi vil bevare kloden, som vi kender den i dag. Hvis Danmark skal kunne opnå de ønskede CO 2 besparelser iht. til energistrategien 2050, kan der ikke fokuseres på energirigtigt nybyggeri alene, da nybyggeri til enhver tid kun vil udgøre omkring 1 % af det samlede byggeri. Det er derfor ikke hensigtsmæssigt eller tidsmæssigt forsvarligt at vente på, at alt gammelt byggeri er skiftet ud. Parcelhuset er i dag danskernes mest foretrukne boligform og udgør derfor vores mest talrige, men samtidigt også vores mest ressourcekrævende boligform. Der er ca parcelhuse i Danmark. Ud af dette tal er der knap fritliggende parceller fra 60 erne og op til 80 erne. De fleste af denne årgang parceller blev generelt bygget for dårligt, og oftest for hurtigt, hvorfor energispare potentialet er meget stort. Parcelhuset mister nemlig sin varme ud gennem alle sider i sin klimaskærm i modsætning til et etagebyggeri eller et rækkehus. Med så stort et segment på det allerede eksisterende boligmarked, der på nuværende tidspunkt er mellem år gamle, vil det være oplagt at fremtidssikre disse med en energirenovering. I de seneste år har urbanisering kendetegnet den tilbagegang, der har fået flere små landsbysamfund til at gå i opløsning. Men ifølge flere fora vil de små landsbyer også i fremtiden være en del af Danmark, da der langt fra udelukkende er tale om en afvikling. Der er et håb om, at landsbyerne i fremtiden vil have en betydningsfuld rolle i det danske samfund ved at skabe vækst og være landets storleverandør af kvalitetsfødevarer og biomateriale. Derudover vil rekreation, oplevelser og natur være attraktive alternativer til det stressende og hektiske byliv (Realdania Debat og Mandag Morgen, 2012). For at det innovative samfund kan blive en realitet, er der behov for social bæredygtighed i de små landsbysamfund. Her kan energi være en del af løsningen. Energioptimering af boliger i de danske landsbyer har stort potentiale. Boliger i dårlig stand bliver mere og mere vanskelige at sælge i takt med, at de nye lavenergihuse bliver mere udbredte. Det skyldes primært, at kreditgivere og potentielle huskøbere er begyndt ikke blot at fokusere på købsprisen, men også på de driftsomkostninger der følger med. Dette fokus vil i fremtiden få boligernes energimærkning til at have endnu større indflydelse i salgsopstillingen, og boliger skal således være mest mulig energirigtige. Byer som Jerup og Dybvad er blot brikker i det samlede billede af samfund, der står skud for den urbanisering, der har været tilfældet de sidste år. Med denne rapport har vi synliggjort de økonomiske incitamenter, der forhåbentlig i fremtiden kan få folk til at vende tilbage til disse landsbyer, til det der var engang. Frem for byerne har landsbyerne åbne vidder og dermed store muligheder for kollektive løsninger inden for vedvarende energi som eksempelvis sol og vindenergi. Her er dog stadig politiske barrierer, der gør sådanne tiltag umulige, men man kunne fremtidigt ønske, at løsningen kunne være en form for Smart Grid, hvor den enkelte hustand simpelthen betaler for den brug, de årligt har på energiselskabernes net. 85

129 Tilskudsordninger er oftest det incitament, der gør, at folk springer ud i det og investerer i energi løsninger, og regeringen har givet danskerne mulighed for at få dækket nogle af deres håndværkerudgifter med serviceordningen også kaldet håndværkerfradraget. Men gode tiltag fra regeringen står ikke alene, en energirenovering skal oftest finansernes med hjælp fra enten kreditforeninger eller ens egen bank, og det er nok den største barriere i dag. Det at købe hus i en landsby er lettere sagt end gjort. En væsentlig barriere, der hæmmer energiudviklingens fremtidsperspektiver i de små landsbyer, er, at kreditforeningsinstitutterne ikke vil udlåne penge til potentielle huskøbere i de såkaldte risiko-zoner, som betegnes som områder, hvor boligerne er vanskelige at sælge. I en spørgeskemaundersøgelse foretaget af Dansk Ejendomsmæglerforening svarer 55 % af de 384 adspurgte ejendomsmæglere i landområderne, at de ofte eller nogle gange har oplevet situationer, hvor kreditværdige og købestærke købere får afslag til realkreditlån pga. boligens placering på landkortet (Hansen, 2014). Det skaber en ond cirkel, idet vi aldrig får vendt den negative udvikling med opløsning af landsbysamfundene. For at vi skal kunne indfri vores internationale aftaler iht. til Kyotoaftalen og indfri regeringens klimaplan for både 2020 og frem til 2050, må der igen åbnes op for investeringer i det såkaldte udkants-danmark. Energirenoveringerne i Danmark kan ikke alene holdes inden for de større bymure. Kæden er ikke stærkere end det svageste led, og skal regeringens plan lykkes skal bankerne, kreditforeningerne og regeringen nærme sig hinanden og få lavet en plan over, hvordan yderområderne også får fordel af muligheden for energirenoveringer og hermed også belåning. Et forslag kunne være, at hvis ikke bankerne vil låne penge ud til boligejere i ydreområder, da værdien på husene oftest ikke er høj nok til at kunne få finansieret et realkreditlån, kunne det være en mulighed med statsgaranterede lån. Det har tyskerne gjort i flere år (Kreditanstalt für Wiederaufbau) og tilbagebetalingen kunne ske med udgangspunkt i besparelsen fra energirenoveringen, eller man kunne lave en ordning som SU lånene. Dette ville være en neutral ordning for både staten og skatteyderen. S86

130 k Bibliografi [1] Danmarks statistik, Statistisk årbog 2013, ISBN: , [2] O. M. J. Henrik N. Knudsen,»Energirenovering - Incitamenter og barrierer blandt husejere i Furesø Kommune,«Statens Byggeforskningsinstitut, ISBN: , [3] S. byggeforskningsinstitut, Sammenhæng mellem energimærkning og salgspris, ISBN: , [4] Danmarks statistik,»bef44: Folketal 1. januar efter byområde,«2013. [Online]. Available: [Senest hentet eller vist den 8. oktober 2013]. [5] Miljøministeriet, Landsbyer i yderområder, ISBN: , [6] Bolius,»10 gode råd, når du skal kvitte oliefyret,«20. september [Online]. Available: [Senest hentet eller vist den 24. oktober 2013]. [7] Energitjeck,»Energivinduer,«2010. [Online]. Available: [Senest hentet eller vist den 4. november 2013]. [8] Energistyrelsen,»Bygningsreglementet,«2010. [Online]. Available: [Senest hentet eller vist den 31. oktober 2013]. [9] BYG-ERFA,»Termo- og energiruder,«lise Lotte Beck Iversen, Erfaringsblad (31) , -. [10] J. Pasternak,»Bolius,«18. december [Online]. Available: [Senest hentet eller vist den 1. november 2013]. [11] Bolig-isolering,»PRIS PÅ HULMURSISOLERING,«[Online]. Available: [Senest hentet eller vist den 18. november 2013]. [12] Rockwool,»Arbejdsvejledninger til efterisolering,«[online]. Available: olering/arbejdsvejledninger-til-efterisolering. [Senest hentet eller vist den 18. november 2013]. [13] BYG-ERFA,»Varmetab fra og fugtskader i ældre huse med terrændæk,«egon Jørgensen, Erfaringsblad: (13) , -. 87

131 [14] Videnscenter for energibesparelser i bygninger,»efterisolering af loft,«2010. [15] BYG-ERFA,»Alternative isoleringsmaterialer - granuleret papir, hørfibre og vulkansk aske,«georg Christensen, Erfaringsblad (29) , -. [16] Christiansen Isolering,»Papirisolering, efterisolering, isolering og energiforbedring i Favrskov,«[Online]. Available: %20efterisolering%20-%20isolering%20-%20energiforbedring%20Favrskov/. [Senest hentet eller vist den 10. december 2013]. [17] Papiruld Danmark,»Fugttransporterende,«[Online]. Available: [Senest hentet eller vist den 28. januar 2014]. [18] Rockwool A/S,»Den lille lune - for byggefagfolk,«25. udgave, December [19] BYG-ERFA,»Isolering af kolde gulve over lave krybekældre ved indblæsning af isoleringsmateriale,«jørgen Dal, Erfaringsblad (13) , -. [20] BYG-ERFA,»Kapillarbrydende lag i terrændæk,«lars Olsen, Erfaringsblad (13) , -. [21] Dansk el-gulvvarme,»varme ved fødderne holder kroppen varm,«2013. [Online]. Available: [Senest hentet eller vist den 18. november 2013]. [22] P. Weitzmann,»Gulvvarme - en introduktion,«vidensytem.dk, p. 57, 31. september [23] Bolius,»Valg af radiator,«10. april [Online]. Available: [Senest hentet eller vist den 29. Oktober 2013]. [24] Videnscenter for energibesparelser i bygninger,»guide: Varmeafgiversystemer,«2011. [25] H. Vendelbo Holm & Ole Willumsen, Bogen om varmepumper, ISBN: , [26] Videncenter for energibesparelser i bygninger,»guide: Varmeafgiversystemer,«2011. [27] Finansministeriet,»Aftaler om finansloven for 2013,«ISBN: , [28] BWP - Bundesverband Wärmepumpen e.v., [Online]. Available: -effizienter-als-konventionelle-heiztechniken-wissenschaftlicher-feldtest-des-fraunh.html. [Senest hentet eller vist den 18. november 2013]. [29] Energistyrelsen,»Energistatistik 2012,«ISBN: , S88

132 [30] J. B. A. E. o. N. J. Christian Rakos,»Træpiller - fremtidens varmeforsyning i større bygninger,«dk- TEKNIK ENERGI & MILJØ, ISBN: , -. [31] Climacare - creating green energy,»nettilsluttet anlæg,«[online]. Available: [Senest hentet eller vist den 18. november 2013]. [32] Energinet.dk, EUDP ved Energistyrelsen,»Solceller. Dansk strategi for forskning, udvikling, demonstration og udbredelse. Del II - Baggrundsnotat,«2009. [33] SolarGIS,»Free Download of Solar Radiation Maps,«[Online]. Available: [Senest hentet eller vist den 18. november 2013]. [34] Gaia Solar,»Service og vedligehold,«[online]. Available: [Senest hentet eller vist den 7. november 2013]. [35] N. S. o. S. Lindholt,»Husstandsvindmøller i Danmark,«maj [Online]. Available: [Senest hentet eller vist den 8. november 2013]. [36] KVA-Diesel,»Vindatlas - 25 meters højde,«[online]. Available: [Senest hentet eller vist den 2013]. [37] Klima-, Energi- og bygningsministeriet,»enighed om forhøjet støtte til husstandsvindmøller,«24. januar [Online]. Available: [Senest hentet eller vist den 8. november 2013]. [38] Miljøministeriet,»Bekendtgørelse om støj fra vindmøller,«december, 22., [39] F. Nielsen,»Miljø i Jerup,«[Online]. Available: [Senest hentet eller vist den 2. oktober 2013]. [40]»Ejendoms- og miljødatabasen,«[online]. [41] Statsfængslet på Kravskovhede,»Info om Kravskovhede,«Info om Kravskovhede, [Online]. Available: [Senest hentet eller vist den 12. Oktober 2013]. [42] Bolius,»Generelt om parcelhusets arkitektur,«12. oktober [Online]. Available: [Senest hentet eller vist den 17. oktober 2013]. 89

133 [43] D. Bech-Nielsen,»Bolius,«28. september [Online]. Available: [Senest hentet eller vist den 18. oktober 2013]. [44] Arkitektfirmaet Hovaldt,»Energimærkning - Gyvelvej 2, 9981 Jerup,«Energimærkning nr.: , [45] Energistyrelsen,»Beregnet og faktisk energiforbrug,«2010. [Online]. Available: [Senest hentet eller vist den 1. november 2013]. [46] OK a.m.b.a.,»få et godt tilbud på et nyt fyr,«[online]. Available: [Senest hentet eller vist den 16. december 2013]. [47]»Standardværdikatalog for energibesparelser,«16. janaur [Online]. Available: [Senest hentet eller vist den 20 janaur 2014]. [48] Energi Nord,»Solceller,«2013. [Online]. Available: [Senest hentet eller vist den 29. november 2013]. [49] S. Wittrup,»Eldirektør bruger kun 20 procent af solstrømmen selv,«ingeniøren, [50] KPMG,»Vejledning til solcelleberegner,«2013. [Online]. Available: [Senest hentet eller vist den 5. november 2013]. [51] V. G. L. J. H. Rob Marsh,»Bygninger Energi Klima: Mod et nyt paradigme,«statens Byggeforskningsinstitut, Aalbrog Universitet, ISBN: , [52] Frederikshavn Kommune, [Online]. Available: kort.frederikshavn.dk. [53] O. M. J. J. K. Anders Rhiger Hansen, Sammenhæng mellem energimærkning og salgspris - Netværk for energirenovering, ISBN: : Statens Byggeforskningsinstitut, [54] Bolius,»Nu kan du også få energilån til din bolig,«3. januar [Online]. Available: [Senest hentet eller vist den 20. november 2013]. [55] Poul Rask Nielsen, Henrik Lilja, Bahram Dehghan og Simone Louise Jensen,»Håndbog om Energirenovering af private boliger,«1. udgave, S90

134 [56] Dybvad Borgerforening,»Dybvad Bys hjemmeside - historie,«[online]. Available: [Senest hentet eller vist den 7. oktober 2013]. [57] ARKINORD A S, Center for Teknik og Miljø - Frederikshavn Kommune,»Forslag til Lokalplan SAE.T Dybvad Varmeværk,«2013. [58] Ingeniørfirmaet Arne Sørensen,»Energimærkning - Grønningen 5, 9352 Dybvad,«Energimærkning nr.: , [59] Ole Christensen,»Energimærkning - Winkelsgade 9,«Energimærkning nr.: , [60] Dybvad Stålindustri A/S,»History,«[Online]. Available: [Senest hentet eller vist den 2013 november 20]. [61] Dyvbad varmeværk A.m.b.a,»Energibesparelser,«[Online]. Available: [Senest hentet eller vist den 3. oktober 2013]. [62] Energitjenesten,»lavenergibygninger - klasse 2020,«Energitjenestens faktaark: lovgivning, november [63] Fjernvarme - Danmarks største miljøbevægelse,»bæredygtig varmeforsyning,«[online]. Available: [Senest hentet eller vist den 8. januar 2014]. [64] Fjernvarme - Danmarks største miljøbevægelse,»fjernvarme gør godt,«7. januar [Online]. Available: [Senest hentet eller vist den 8. januar 2014]. [65] Energitilsynet,»Fjernvarmepriser,«15. august [Online]. Available: [Senest hentet eller vist den 19. december 2013]. [66] Dybvad varmeværk A.m.b.a,»Nyheder / Aktulet,«5. september [Online]. Available: [Senest hentet eller vist den 3. oktober 2013]. [67] FORCE Technology,»Egenskaber for træpiller og træflis,«[online]. Available: [Senest hentet eller vist den 19. december 2013]. [68] Dyvbad varmeværk A.m.b.a,»Fotogalleri,«[Online]. Available: [Senest hentet eller vist den 18. december 2013]. 91

135 [69] Dybvad varmeværk A.m.b.a,»Bestyrelsernes beretning for Dybvad varmeværk A.m.b.a,«27. juni [Online]. Available: [Senest hentet eller vist den 18. december 2013]. [70] Fjernvarme - Danmarks største miljøbevægelse,»stadig mere fjernvarme kommer fra solen,«20. august [Online]. Available: [Senest hentet eller vist den 8. januar 2014]. [71] ARCON Solar A/S,»Vores ydelser,«[online]. Available: [Senest hentet eller vist den 8. januar 2014]. [72] Alborg CSP,»Brochure om CSP-solvarmeanlæg til fjernvarmeproduktion,«[online]. Available: [Senest hentet eller vist den 13. januar 2014]. [73] K. Gram-Hanssen,»Husholdningers elforbrug - hvem bruger hver meget, til hvad og hvorfor?,«statens Byggeforskningsinstitut, ISBN: , [74] SolarGis, [Online]. [Senest hentet eller vist den 2013]. [75] O. Stein,»Energiindhold i og CO2 emission fra forskellige brændsstofstyper«. [76] Claus Frederiksen,»Plan- og snit tegning af Mejsevej 5,«Frederikshavn Kommune - Tekniskforvaltning, [77] Bolius,»Virksomhed i boligen,«5. august [Online]. Available: [Senest hentet eller vist den 4. december 2013]. [78] SEAS-NVE,»Elforbrug i boligen,«[online]. Available: [Senest hentet eller vist den 2013 november 13.]. [79] Energistyrelsen,»Biomasse,«[Online]. Available: [Senest hentet eller vist den 3. december 2013]. [80] Energitjenesten,»Placering af vindmøller,«[online]. Available: [Senest hentet eller vist den 20. januar 2014]. [81] Erhvervs- og Vækstministeriet,»Bekendtgørelse om værdiansættelse af pant og lån i fast ejendom som stilles til sikkerhed for udstedelse af særligt dækkede realkreditobligationer og særligt dækkede obligationer,«bek nr 687, Finanstilsynet, S92

136 [82] M. F. Hansen,»Ejendomsmæglere: Lån bliver afvist på grund af beliggenhed,«dr, 13. januar [Online]. Available: [Senest hentet eller vist den 14. januar 2014]. [83] Realkreditforeningen,»Pressemeddelelse - 99,7 pct. af boligejerne betaler terminen til tiden,«1. maj [Online]. Available: [Senest hentet eller vist den 21. januar 2014]. [84] M. L. Maach,»EL vil give statslån til nødstedte boligkøbere,«dr, 14. januar [Online]. Available: [Senest hentet eller vist den 21. januar 2014]. [85] P. H. Højbjerg,»Vil have milliard i statsgaranti,«tv2 Nord, 28. januar [Online]. Available: [Senest hentet eller vist den 29. januar 2014]. [86] Cembrit,»Nyhed - Analyse,«august [Online]. Available: [Senest hentet eller vist den 29. januar 2014]. [87] Dansk Statistik,»Statistikbanken,«[Online]. Available: [Senest hentet eller vist den 29. januar 2014]. [88] DR,»DR Dokumentar: Sikke tømmermænd (2:4),«13. januar [Online]. Available: [Senest hentet eller vist den 14. januar 2014]. [89] Realdania Debat og Mandag Morgen,» Der bli'r et yndigt land,«scenarier for Danmarks grønne fremtid,

137 S94

138 Bilagsoversigt A B C D Beregningsforudsætninger Befolkningstal for byområder i Frederikshavn Kommune Estimeret elforbrug Energimærkninger D1 Gyvelvej 2, 9981 Jerup sider D2 Grønningen 5, 9352 Dybvad sider D3 Winkelsgade 9, 9352 Dybvad sider E Energiberegninger E1 Lyngtoften 10, 9981 Jerup eksisterende bygning sider E2 Lyngtoften 10, 9981 Jerup energirenoveret bygning sider E3 Lyngtoften 10, 9981 Jerup energioptimeret bygning sider E4 Gyvelvej 2, 9981 Jerup eksisterende bygning sider E5 Gyvelvej 2, 9981 Jerup energirenoveret bygning sider E6 Gyvelvej 2, 9981 Jerup energioptimeret bygning sider E7 Grønningen 5, 9352 Dybvad eksisterende bygning sider E8 Grønningen 5, 9352 Dybvad energirenoveret bygning sider E9 Grønningen 5, 9352 Dybvad energioptimeret bygning sider E10 Winkelsgade 9, 9352 Dybvad eksisterende bygning sider E11 Winkelsgade 9, 9352 Dybvad energirenoveret bygning sider E12 Winkelsgade 9, 9352 Dybvad energioptimeret bygning sider F Varmepumper F1 Lyngtoften 10, 9981 Jerup sider F2 Gyvelvej 2, 9981 Jerup sider F3 Skagensvej 494, 9981 Jerup sider 95

139 G Cost-benefit analyse for varmeforsyning G1 Lyngtoften 10, 9981 Jerup sider G2 Gyvelvej 2, 9981 Jerup sider G3 Skagensvej 494, 9981 Jerup sider G4 Grønningen 5, 9352 Dybvad sider G5 Winkelsgade 9, 9352 Dybvad sider H Individuelt solcelleanlæg (6 kwp) H1 Lyngtoften 10, 9981 Jerup Design sider H2 Lyngtoften 10, 9981 Jerup Rentabilitetsberegning sider H3 Gyvelvej 2, 9981 Jerup Design sider H4 Gyvelvej 2, 9981 Jerup Rentabilitetsberegning sider H5 Grønningen 5, 9352 Dybvad Design sider H6 Grønningen 5, 9352 Dybvad Rentabilitetsberegning sider H7 Winkelsgade 9, 9352 Dybvad Design sider H8 Winkelsgade 9, 9352 Dybvad Rentabilitetsberegning sider H9 Parkvej 5, 9352 Dybvad Design sider H10 Parkvej 5, 9352 Dybvad Rentabilitetsberegning sider I Kollektivt solcelleanlæg (400 kwp) I1 Design side I2 Rentabilitetsberegning side J Husstandsvindmølle J1 Rentabilitetsberegning - 10 kw side J2 Rentabilitetsberegning - 25 kw side K Finansieringstilbud K1 Lyngtoften 10, 9981 Jerup sider K2 Gyvelvej 2, 9981 Jerup sider K3 Skagensvej 494, 9981 Jerup sider K4 Grønningen 5, 9352 Dybvad sider K5 Winkelsgade 9, 9352 Dybvad sider Læs eller download bilagene på S96

140 GREEN SOURCE A/S - KNIVHOLTVEJ 45 - DK-9900 FREDERIKSHAVN - T: INFO@GREENSOURCE.DK -

141 Bilag: 8.1. Ansøgning til Landdistriktsudvikling - Program for inspirationsdagen.bmp Udvalg: Distriktsudvalget Mødedato: 25. marts Kl. 19:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 51200/14

142