Distriktsudvalget Dato 11. februar Tid 19:00. Ravnshøj skole NB. Alice Schneider, Niels Ove Vestergaard, Mirian Højmark, Lars Larsen

Transkript

1 Referat Distriktsudvalget Dato 11. februar 2014 Tid 19:00 Sted Ravnshøj skole NB. Fraværende Alice Schneider, Niels Ove Vestergaard, Mirian Højmark, Lars Larsen Stedfortræder Medlemmer Mette Hardam (Venstre) - Formand Per Møller Ludvigsen (Kvissel) Søren Holm Kristensen (Præstbro) Jørgen Steengaard (Ravnshøj) Alice Schneider (Skærum/Trøderup) Meike Thomsen (Sulbæk) Jørn Andersen (Strandby) Niels Ove Vestergaard (Syvsten) Thomas Jørgensen (Thorshøj) Lea Wärnstrøm (Understed) Mogens Berg (Voerså) Kurt Kristensen (Elling) Mirian Højmark (Østervrå) Bjarne Krogh-Pedersen (Haldbjerg/Vangen) Lars Larsen (Dybvad) Jette Abildgaard (Gærum) Vibeke Olsen (Hulsig) Lee Clayton (Hørby) Birthe Pagh (Jerup/Nielstrup) Søren S. Sørensen (Klarup) John Vognsen (Lyngså) Peter Larsen (Skæve) Kenneth M. Mortensen (Øster Holmen) Margrethe Vejby (Aalbæk) Bahram Dehghan (A) Jens Hedegaard Kristensen (A)

2 Indholdsfortegnelse Side 1. Præsentationsrunde Godkendelse af dagsorden Godkendelse af referat fra mødet den 2.dec Valg af næstformand til Distriktsudvalget Godkendelse af Distriktsudvalgets mødeplan Distriktsudvalgets virke og virkeområder Pulje til Landsbyfornyelse (Nedrivningspuljen) Orientering Eventuelt...19 Underskrifter: Distriktsudvalget - Referat februar 2014 Side 2 af 19

3 Bilagsfortegnelse Punkt nr. Dok.nr. Tilgang Titel /14 Åben Præsentation til nyt DU_feb2014.pdf /14 Åben Handlingsplan for indsats mod forfaldne huse_hæfte /14 Åben pjece_pulje_til_landsbyfornyelse_29_11_2013.pdf /14 Åben DU - Forretningsorden pdf /14 Åben DU - Kommissorium pdf /14 Åben Fra sted til sted_delarrangementer.pdf Distriktsudvalget - Referat februar 2014 Side 3 af 19

4 1. Præsentationsrunde Sagsfremstilling Jf. Byrådets konstituerende møde den 4.dec 2013 har Byrådet valg 3 politiske repræsentanter til Distriktsudvalget, herunder Distriktsudvalgets formand. Åben sag Sagsnr: 14/243 Forvaltning: CTM Sbh: lssc Besl. komp: DU Følgende er valgt: Mette Hardam (V) formand Jens Hedegaard Kristensen (A) Bahram Dehghan (A) Formand for Distriktsudvalget, Mette Hardam byder velkommen og lægger op til en præsentationsrunde medlemmerne imellem. Hvert medlem af Distriktsudvalget præsenterer sig selv kort. Tag gerne udgangspunkt i: Hvem er jeg, hvor kommer jeg fra? Hvilket Distrikt repræsenterer jeg? Hvad kan jeg/mit distrikt bidrage med i Distriktsudvalget? Hvilke forventninger har jeg til arbejdet i Distriktsudvalget? I løbet af mødet tages der desuden portrætfotos af alle medlemmer til brug på Frederikshavn Kommunes hjemmeside. Indstilling Direktøren med ansvar for Teknik og Miljø indstiller punktet til orientering. Beslutning Distriktsudvalget den 11. februar 2014 Formand Mette Hardam bød velkommen til Distriktsudvalgets 1.møde i denne periode. Jørgen Steengaard bød velkommen til Ravnshøj. Mette startede præsentationsrunden og fortalte at hun har kendt Frederikshavn Kommune siden hun blev født. Hun er født og opvokset i Strandby og senere flyttet til Lyngså. Mette er gift med Kenneth som er født i Aalbæk og sammen har de 3 børn. Mette tilkendegav at hun er utrolig glad for at være blevet formand for Distriktsudvalget efter at hun pr. 1.januar blev medlem af Byrådet. Mettes mærkesag i valgkampen var netop at værne om ildsjælene. Mette vil som ny formand foreslå, at posen bliver rystet og at der bliver sat nogle mål for hvor Distriktsudvalget gerne vil være om 4 år. Mette udtaler, at det er vigtigt, at Distriktsudvalget om 4 år kan se tilbage med stolthed og sige: Det har vi været med til. Udover formandsposten i Distriktsudvalget er Mette medlem af Børne- og Ungdomsudvalget, således kender hun til faldende elevtal mm. Mette er opmærksom på, at det ikke er kommunen der kan eller skal rede landsbyerne, men at initiativet skal komme indefra. Distriktsudvalget - Referat februar 2014 Side 4 af 19

5 Præsentationsrunden fortsatte bordet rundt. Medlemmerne fortalte kort om aktuelle initiativer i netop deres landsby og tilkendegav desuden at de værdsatte Distriktsudvalget som et forum for fællesskab, landdistriktsinitiativer og ikke mindst udveksling af idéer og inspiration. Distriktsudvalget - Referat februar 2014 Side 5 af 19

6 2. Godkendelse af dagsorden Beslutning Distriktsudvalget den 11. februar 2014 Godkendt. Åben sag Sagsnr: 14/243 Forvaltning: CTM Sbh: lssc Besl. komp: DU Distriktsudvalget - Referat februar 2014 Side 6 af 19

7 3. Godkendelse af referat fra mødet den 2.dec 2013 Beslutning Distriktsudvalget den 11. februar 2014 Godkendt. Åben sag Sagsnr: 14/243 Forvaltning: CTM Sbh: lssc Besl. komp: DU Distriktsudvalget - Referat februar 2014 Side 7 af 19

8 4. Valg af næstformand til Distriktsudvalget Sagsfremstilling Jf. Forretningsordenen for Distriktsudvalget i Frederikshavn Kommune 3 konstituerer Distriktsudvalget sig med næstformand, som vælges blandt de lokale repræsentanter for distrikterne. Åben sag Sagsnr: 14/243 Forvaltning: CTM Sbh: lssc Besl. komp: DU Formand, Mette Hardam orienterer kort om næstformandens rolle. Indstilling Direktøren med ansvar for Teknik og Miljø indstiller at Distriktsudvalget vælger en næstformand. Beslutning Distriktsudvalget den 11. februar 2014 Mette præsenterede kort Næstformandens rolle som hendes stedfortræder og sparringspartner. Derudover repræsenterer Næstformanden alle distrikterne mens Mette Hardam som formand repræsenterer Byrådet. Mette havde forud for mødet fået tilkendegivelse fra Søren B. Sørensen, Karup om, at han gerne stillede op som Næstformand. Der var ingen andre på mødet som ønskede at stille op. Søren B. Sørensen fra Karup blev valgt som Distriktsudvalgets næstformand. Distriktsudvalget - Referat februar 2014 Side 8 af 19

9 5. Godkendelse af Distriktsudvalgets mødeplan 2014 Sagsfremstilling Der forslås følgende mødetidspunkter (samt deadlines for indsendelse af ansøgninger/punkter til dagsordenen) for Distriktsudvalget i Åben sag Sagsnr: 14/243 Forvaltning: CTM Sbh: lssc Besl. komp: DU Alle møder starter kl Årets sidste møde suppleres med en julefrokost. Dette møde starter således kl Maj-mødet suppleres med en inspirationstur forventeligt mødetidspunkt kl Møder i 2014: Mandag den 27. januar 2014 (deadline 13.januar 2014), Ravnshøj er godkendt Tirsdag den 25. marts 2014 (deadline 5.marts 2014) Onsdag den 21. maj 2014 (deadline 30.april 2014) Torsdag den 28. august 2014 (deadline den 6.august 2014) Tirsdag den 7. oktober 2014 (deadline den 17.september 2014) Mandag den 24. november 2014 (deadline 5.november 2014) På mødet fastsættes steder for mødeafholdelse. Udvalgets medlemmer bedes overveje, hvornår de ønsker at være værter. Der afholdes desuden et par temaeftermiddage/-aftener i efteråret, hvor udvalgets medlemmer diskuterer og samarbejder om oplægget til en ny udviklingsstrategi for landdistrikterne i Frederikshavn Kommune. Indstilling Direktøren med ansvar for Teknik og Miljø indstiller, at Distriktsudvalget godkender mødeplanen og fastsætter steder for mødeafholdelsen. Beslutning Distriktsudvalget den 11. februar 2014 Distriktsudvalget godkendte mødedatoerne for 2014 og følgende byer vil gerne være værter: Mandag den 27. januar 2014 Ravnshøj Tirsdag den 25. marts 2014 Aalbæk Onsdag den 21. maj 2014 (på tur) Torsdag den 28. august 2014 Gærum Tirsdag den 7. oktober 2014 Kvissel Mandag den 24. november 2014 Karup Distriktsudvalget - Referat februar 2014 Side 9 af 19

10 6. Distriktsudvalgets virke og virkeområder Sagsfremstilling Præsentation af Distriktsudvalgets virke og virkeområder v/ Teknisk Direktør, Christian Roslev samt Sekretariatet v/ Line Schulz. Åben sag Sagsnr: 14/243 Forvaltning: CTM Sbh: lssc Besl. komp: DU Præsentationen vil bl.a. omhandle rammerne for arbejdet i Distriktsudvalget, ansøgningsprocedure, økonomien mm samt en introduktion til kommende relevante temaer vedr. landdistriktsudviklingen i Frederikshavn Kommune. Indstilling Direktøren med ansvar for Teknik og Miljø indstiller punktet til drøftelse. Beslutning Distriktsudvalget den 11. februar 2014 Line Schulz præsenterede vedhæftede oplæg vedr. rammerne for arbejdet i Distriktsudvalget. Har medlemmerne spørgsmål er de altid velkomne til at henvende sig til Line pr. mail: LSSC@frederikshavn.dk eller tlf.: Christian Roslev introducerede kommende relevante temaer vedr. landdistriktsudviklingen svarende til den bageste del af vedhæftede præsentation. Christian fortalte bl.a., at arbejdet med Landsbyplaner bliver sat i gang og at der senere vil komme et oplæg til hvordan det kan gribes an. Christian forklarer, at man ikke har til hensigt at starte landsbyplaner op i alle byerne på én gang men, at man vil starte med et par byer i første omgang og senere de resterende hen ad vejen. Efter idé fra medlemmerne overvejede Christian om Nedrivningspuljen skulle have navneændring til Forskønnelsespuljen. Christian ser i hvert fald frem til, at alle formalia nu er på plads, så arbejdet med nedrivningen kan begynde og effekten ude i landsbyerne snart kan ses. Under præsentationsrunden i starten af mødet nævnte flere medlemmer også bekymring for finansieringen af boligkøbene i landsbyerne. Christian er meget enig med medlemmerne i, at det også er et væsentligt tema. Bahram supplerede Christian og fortalte kort om projekterne i modelbyerne Jerup og Dybvad, hvor der nu foreligger en rapport, som netop skal bejle til førstegangskøberne og deres økonomiske bevidsthed. I rapporten er der bl.a. eksempler på hvordan man kan få bosætningen i landdistrikterne finansieret og igennem arbejdet med rapporten har uvildige fra den finansielle sektor også været involveret. Bahram foreslog, at rapporten kunne blive fremlagt på det kommende Distriktsudvalgsmøde, hvilket blev taget godt imod af udvalgets øvrige medlemmer. Efter præsentationerne var der en række spørgsmål mm fra udvalgets medlemmer. Bl.a. blev der spurgt til, om Sekretariatet kunne gå lidt mere i dybden med økonomien. Distriktsudvalget - Referat februar 2014 Side 10 af 19

11 Christian fortalte, at princippet med medfinansieringen af LAG-midlerne var en måde at få Distriktsudvalgets kroner til at bliver fordoblet. Nu da der ingen LAGmidler er i 2014, kunne det være interessant, hvis der kunne findes en anden måde at få udvalgets midler til at række længere på. Der blev også spurgt til overførsel af uforbrugte midler fra Christian lagde ikke skjul på, at kommunekassen var tom, så selvom der tidligere er blevet orienteret om, at det ikke burde være noget problem med en overførsel af uforbrugte midler fra 2013 til 2014, så kan der være opstået en ny situation nu. Ønsket om en mere detaljeret økonomi-gennemgang blev taget til efterretning. Bilag Præsentation til nyt DU_feb2014.pdf (dok.nr.33214/14) Distriktsudvalget - Referat februar 2014 Side 11 af 19

12 7. Pulje til Landsbyfornyelse (Nedrivningspuljen) Sagsfremstilling Frederikshavn Kommune har fået tildelt en ramme på 2,9 mio. kr. fra Pulje til Landsbyfornyelse fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. Kommunen har desuden afsat 1,9 mio.kr. i medfinansiering. Åben sag Sagsnr: 13/11434 Forvaltning: CTM Sbh: SAHA Besl. komp: DU På Økonomiudvalgets møde d. 22. januar anmodes Økonomiudvalget om at frigive pengene, hvilket skal endeligt vedtages i Byrådet. Dette er standardprocedure for bevillinger. Samtidig anmodes Økonomiudvalget om at overføre beslutningskompetencen vedr. puljens anvendelse til Plan- og Miljøudvalget som fagudvalg. Der er udarbejdet en handlingsplan som beskriver, hvilke kriterier Frederikshavn Kommune vil lægge til grund for prioritering af nedrivning af forfaldne huse. Handlingsplanen er udarbejdet på baggrund af Distriktsudvalgets anbefalinger på udvalgsmødet den 26. august 2013 (Find referatet her: %20Referat%20af%20Referat.aspx#5) samt erfaringer fra andre kommuner og Ministeriets anbefalinger i vejledningen til kommunerne. Se handlingsplanen i vedlagte bilag. Handlingsplanen forelægges Plan- og Miljøudvalget på det kommende møde den 4. februar 2014 til godkendelse. Når handlingsplanen er godkendt igangsættes arbejdet med prioritering og nedrivning jf. handlingsplanen. Indstilling Direktøren med ansvar for Teknik og Miljø indstiller punktet til orientering. Beslutning Distriktsudvalget den 11. februar 2014 Christian Roslev præsenterede kort de anbefalinger, der blev godkendt på Plan- & Miljøudvalget (PMU) tidligere samme dag, bl.a. ønsket om, at Frederikshavn Kommune og beboerne i landsbyerne skal have mest muligt for pengene. Se anbefalingerne i vedhæftede bilag: Handlingsplan for indsats mod forfaldne huse. Christian forklarede desuden, at nedrivningen af folks ejendomme skal håndteres etisk korrekt. Der er endvidere etableret samarbejde med socialudvalget, således det sociale aspekt ligeledes håndteres ordentligt. Christians ønske er at starte nedrivningen snarest muligt. På baggrund af dette spørges der til, om Kommunen har afsat ressourcer nok til at varetage opgaven. Christian oplyser, at puljen ikke kan bruges til lønkroner og at kommunen skal gøre sig nogle erfaringer i starten, som selvfølgelig vil kræve ekstra tid. Distriktsudvalget - Referat februar 2014 Side 12 af 19

13 Christian oplyser, at PMU som det ansvarlige udvalg samt Distriktsudvalget løbende vil blive orienteret om, hvordan arbejdet med nedrivningspuljen forløber. Dette er også et ønske fra Distriktsudvalgets formand samt medlemmer og det foreslås således, at orientering om Nedrivningspuljen fremadrettet vil være et fast punkt på Distriktsudvalgets dagsorden. Christian forklarer desuden, at Distriktsudvalget ikke vil være med til den konkrete prioritering af hver enkelt ejendom af etiske hensyn. Det er derfor, der er lavet en række anbefalinger, på baggrund af bl.a. udtalelser fra Distriktsudvalget som efterfølgende er godkendt af PMU. Herefter var der stor spørgelyst fra medlemmerne. Der blev bl.a. talt om proceduren og om hvordan man hurtigt kunne komme i gang med nedrivningen i sin egen landsby. Christian oplyste, at kommunens sagsbehandlere nu starter dialogen med de relevante husejere, for at indgå frivillige aftaler. Hvis alle anbefalingerne i Handlingsplanen desuden er opfyldt, er man også velkommen til selv at rette henvendelse til kommunen (Henning Eriksen, BYG) for at igangsætte aftalerne om nedrivningen. I dialogen med husejerne vil der også blive talt om hvordan arealet efterfølgende kan benyttes og vedligeholdes. Men Kommunen kan ikke pålægge grundejeren særlige betingelser ift. vedligeholdelse af grunden. Der blev desuden spurgt til, om der er nogle muligheder for at håndtere sager, hvor ejeren ikke er indstillet på frivillige aftaler. Ejeren af en faldefærdig bolig kan ikke tvinges til at benytte tilbuddet om nedrivning, men hvis bygningen er til direkte fare for mennesker kan kommunen fx kondemnere eller påbyde ejeren at få forholdene bragt i orden. Der kan i meget særlige situationer blive tale om at opkøbe ejendommen, men det er ikke udgangspunktet. Det tilbydes, at medlemmerne i Distriktsudvalget i nogen tilfælde måske kan være behjælpelige med at få en god snak i gang med den pågældende grundejer. Christian forstår den gode tanke, men vil gerne have lov til at vende den med administrationen. Der kan være nogle etiske retningslinjer der gør det svært at inddrage andre end ejeren i processen. Renovering af faldefærdige huse er også nævnt som en mulighed, men Christian orienterer om, at dette ikke er prioriteret. Det er ej heller mulig med denne pulje, at nedrive kommunalt ejede bygninger. Der var også spørgsmål til, hvordan man håndterer at det koster penge, at afmelde fjernvarmen. Der er tvivl om hvorvidt puljemidlerne kan bruges til dette formål. Det er bekendtgørelsen fra Ministeriet der afgrænser brugen af midlerne. Spørgsmålet tages til efterretning. Der opfordres til, at man melder huse ind igen, hvis man er i tvivl om de er med på Distriktsudvalget - Referat februar 2014 Side 13 af 19

14 listen. Listen kan som sagt ikke udleveres af hensyn til personfølsomme oplysninger. Bilag Handlingsplan for indsats mod forfaldne huse_hæfte (dok.nr.15107/14) pjece_pulje_til_landsbyfornyelse_29_11_2013.pdf (dok.nr.11571/14) Distriktsudvalget - Referat februar 2014 Side 14 af 19

15 8. Orientering Sagsfremstilling Fra fællesprojektet Fra sted til sted Åben sag Sagsnr: 14/243 Forvaltning: CTM Sbh: lssc Besl. komp: DU Projektkoordinator, Hanne Lauritsen orienterer om sidste nyt fra fællesprojektet Fra sted til sted kom og vær med! Fra LAG-Vendsyssel Tove Fønss, koordinator for LAG-Vendsyssel orienterer på mødet om sidste nyt fra den Lokale Aktionsgruppe bl.a. om det nye Landdistriktsprogram som er sendt i høring. Fra sekretariatet På mødet vil der blive orienteret om Distriktsudvalgets Kommissorium og Forretningsorden. Se nuværende Kommissorium og Forretningsorden i vedhæftede bilag. Distriktsudvalgets medlemmer har mulighed for indledningsvist at kommet med kommentarer til en revidering af dokumenterne. Reviderede udgaver vil herefter blive fremlagt på et kommende møde i Distriktsudvalget til drøftelse og beslutning. Indstilling Direktøren med ansvar for Teknik og Miljø indstiller punktet til orientering og drøftelse. Beslutning Distriktsudvalget den 11. februar 2014 Fra fællesprojektet Fra sted til sted Projektkoordinator, Hanne Lauritsen præsenterede kort projektet Fra sted til sted, som også tidligere har haft arbejdstitlen Alle Mand af Huse. Hanne viste et overblik over alle de arrangementer, som nu er meldt ind til Turistforeningens publikation Den gode historie. Se vedhæftede oversigt over delarrangementerne. Men alle der har lyst til at være med, kan stadig nå det, da alle arrangementer også vil blive markedsført digitalt mm. Det er et åbent tilbud for alle landsbyer, så meld endelige tilbage til Hanne (HLAU@frederikshavn.dk, tlf.: ), hvis I vil være med. Søg evt. inspiration i de mange arrangementer der allerede er på plads. Se vedhæftede. Fællesprojektet Fra sted til sted har også været igangsætter for et andet Distriktsudvalget - Referat februar 2014 Side 15 af 19

16 projekt omkring mere synlighed af landsbyerne gennem en landsbyfolder. Hanne oplyser, at der nu er sendt en ansøgning af sted til landdistriktsmidler. Medlemmer spørger til status på Historiefortællingsprojektet hvor Anette er rundt og interview landsbyerne. Materialet vil være gavnligt til brug i landsbyfolderne. Det foreslås desuden fra medlemmerne, at QR-koder kan tages i brug til formidling. Der er stor opbakning fra Distriktsudvalgets medlemmer til landsbyfolderne. Det er en rigtig god idé og der håbes på, at midlerne bliver bevilget. Hanne Lauritsen reklamerer også for Dansk Naturfredningsforenings årlige affalds-indsamlingsdag den Park & Vej i Frederikshavn Kommune bakker op om arrangementer. Der vil således blive udleveret snappere, affaldssække og blive kørt skrald væk, ved henvendelse til Hanne Lauritsen forud for arrangementet. Hanne sender mere information ud pr. mail til udvalgets medlemmer. Kurt Kristensen fra Elling fortæller, at de har et godt samarbejde med byens borgere der jævnligt samler skrald op. Park & Vej bakker op om initiativet og har i den forbindelse været flinke at sponsorere snappere til Elling. Andre medlemmer har gode erfaringer fra de tidligere år med at kombinere affaldsindsamlingen med efterfølgende hyggeligt samvær, kaffe og kage i landsbyen. Fra LAG-Vendsyssel Tove Fønss orienterede om, at kontoret i LAG-Vendsyssel lukker ned pr. 1.april. Hjemmesiden er også nedlagt, men der henvises til Ministeriets hjemmeside, livogland.dk for yderligere information. Det vil stadig være muligt at kontakte Tove på hendes sædvanlige mail og telefonnummer (tf@lag-vendsyssel.dk, tlf.: ) En ny Aktionsgruppe skal snart dannes, så har man lyst til at være en del af denne gruppe kan man kontakte Tove for at høre nærmere. Tove opfordre de der har søgt midler fra LAG en til, at realisere og indberette det der er ansøgt om, da ændringer af det ansøgte vil besværliggøre processen. Politiker Bahram Dehghan spørger til om det ikke er muligt at strømligne sagsbehandlingsprocessen, så man minimerer sagsbehandlingstiden. Projekterne mister sit momentum. Det er der ikke brug for, når man arbejder med ildsjæle. Tove Fønss er enig og orienterer om, at der kigges på proceduren ifm. det nye landdistriktsprogram. Distriktsudvalget - Referat februar 2014 Side 16 af 19

17 Tove reklamerer for indstilling til prisen som Årets Ildsjæl og Årets Iværksætter. Det er nu der er mulighed for at give byernes største ildsjæle et klap på skulderen. Frist for indstilling af ildsjæle er 13.februar. Fra sekretariatet Line Schulz nævnte kort Kommissorium og Forretningsorden ved gennemgangen af pkt. 6 Distriktsudvalgets virke og virkeområder. Mette Hardam opfordrede til, at udvalget venter med drøftelsen af dokumenterne til næste møde, grundet den fremskredne tid. Udvalget nikkede ja til udsættelsen. Bilag DU - Forretningsorden pdf (dok.nr.10802/14) DU - Kommissorium pdf (dok.nr.10803/14) Fra sted til sted_delarrangementer.pdf (dok.nr.34222/14) Distriktsudvalget - Referat februar 2014 Side 17 af 19

18 9. Eventuelt Beslutning Distriktsudvalget den 11. februar 2014 Margrethe Vejby fra Aalbæk reklamerede for Aalbæk Sjøw Revyen kører på 27. år og er meget populær. Der blev omdelt invitation og tilbud til alle. Åben sag Sagsnr: 14/243 Forvaltning: CTM Sbh: lssc Besl. komp: DU Kurt Kristensen omdelte Nyt fra Elling Borger- & Grundejerforening Distriktsudvalget - Referat februar 2014 Side 18 af 19

19 Punkt oplæst og godkendt. Mødet hævet kl. Underskrifter: Mette Hardam Per Møller Søren Holm Kristensen Jørgen Steengaard Alice Schneider Meike B.Thomsen Jørn Andersen Niels-Ove Vestergaard Thomas Jørgensen Lea Wärnstrøm Mogens Berg Kurt Kristensen Mirian Højmark Bjarne Krogh-Pedersen Lars Larsen Jette Abildgaard Vibeke Olsen Lee Clayton Birthe Pagh Søren B. Sørensen John Vognsen Peter Larsen Kennet M. Mortersen Margrethe Vejby Bahram Dehghan Jens Hedegaard Kristensen Distriktsudvalget - Referat februar 2014 Side 19 af 19

20 Bilag: 6.1. Præsentation til nyt DU_feb2014.pdf Udvalg: Distriktsudvalget Mødedato: 11. februar Kl. 19:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 33214/14

21 VELKOMMEN TIL lokale distrikter i Frederikshavn Kommune inkl. ny næstformand 3 politikere inkl. 1 ny formand > Formand, Mette Hardam (V) > Bahram Dehghan (A) > Jens Hedegaard Kristensen (A) Sekretariatet > Direktøren med ansvar for Teknik & Miljø, Christian Roslev > Sekretær, Betty Frost > Landdistriktskoordinator, Line S. Schulz > Samarbejde på tværs: Udvikling & Erhverv, Park & Vej, Plan-afdelingen, Kultur & Fritid m.fl.

22 FORMÅLET (Kommissorium, 4) Distriktsudvalget... er bindeled mellem oplandsbyer, landsbyer, landdistrikter og byrådet skaber dialog og tværgående samarbejde om kommunens distriktspolitik skaber forudsætninger for udvikling, aktiviteter og bevaring i kommunes oplandsbyer arbejder for at fremme samarbejdet mellem kommunens landdistriktsområder samt mellem landdistriktsområder og de tre største bysamfund.

23 MØDERNE - 6 årlige møder + 1 årlig inspirationstur + temadage/aftener - afholdes i landsbyerne på skift - kommunen betaler forplejning til møderne - digital udsendelse af dagsorden og referat + find det på hjemmesiden - alle medlemmer kan få et punkt på dagsordenen (deadline for pkt. til dagsorden) - alle ansøgninger kommer på dagsordenen - Dagsordenens indhold: - Godkendelse af dagsorden + refferat - Aktuelle projekter/sager til drøftelse - Behandling af ansøgninger - Økonomisk status - Orientering fra LAG, sekretariatet, medlemmer, fællesprojekter, opfølgning på realiserede projekter - Eventuelt

24 ANSØGNINGER - Ansøgningsskema - Kriterier for ansøgningen - Ansøgningsfrist ca. 3-4 uger før Distriktsudvalgsmøderne (se hjemmesiden) - Behandlingen af ansøgningerne - Skal procedurene for ansøgninger ændres? - nye kriterier/midler til særlige prioriterede projekter - simplificering af ansøgningsproceduren

25 ØKONOMI - Distriktsudvalgets budgettal for 2014 er det samme som i 2013 (ca kr.) - Løbende opdatereing af kassebeholdningen på hvert DU-møde - Tidligere har der været en fordelingen på ,- til medfinansiering af LAG-projekter ,- til medfinansiering af andre projekter Da der ikke uddeles LAG-midler i 2014, skal der fastlægges nye principper for tildelingen af Distriktsudvalgets midler.

26 FIND MERE INFO > på kommunens hjemmeside Politik og Demokrati > Råd og Nævn > Distriktsudvalget: Forretningsorden, kommissorium, udviklingsstrategi for landdistrikterne (menuen t.h.) Ansøgning om tilskud Medlemmer af Distriktsudvalget Landdistriktspolitik og projekter Valg 2013 Distriktsdrømme Valgfilmen: Facebook: Borger > By, miljø og trafik > Udvikling af by og lokalsamfund > Landsbyer: Lokalsamfund (oversigtskort + landsbybeskrivelser) - supplér gerne selv Tilskud til Landdistriktsudvikling Udviklingsstrategien 2013, filmen: De mindre byer

27 FIND MERE INFO > andre relevante steder LAG-Vendsyssel: Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter: Nyheder, Inspiration/viden, Aktiviteter og Initiativer, Lokale Aktionsgrupper, Støttemuligheder mm. NaturErhvervstyrelsen: Puljer og tilskud til landdistrikter Landdistriktsprogrammet Landdistrikternes Fællesråd: God info på Landdistrikternes vidensbank og inspiration under projekter Tilmeld dig nyhedsbrevet en rigtig god måde at holde sig opdateret på landdistriktsudvikling landsdækkende.

28 KOMMUNIKATION & INSPIRATION Brug hinanden - og skab et netværk, hvor I kan få ny inspiration og viden fra hinanden. Skal det være på Facebook?...eller på hjemmesiden?...eller over hækken?...eller...

29 TEMAER i DISTRIKTSUDVALGET > Landsby-planer LANDSBYPLAN FOR Br yn du mv e Forum j ej Kirkev BRYNDUM BRYNDUM nsvej Berntse Bry um da mv svej Kibsgård ej Br yn du m ve j nd UM BRYND BYPLAN LANDS 15 LANDSBYPLAN 1

30 TEMAER i DISTRIKTSUDVALGET > Landsby-pedeller

31 TEMAER i DISTRIKTSUDVALGET > Nedrivningspuljen (Pulje til landsbyfornyelse ) RdNiNgEN Struer Svendborg Syddjurs Sønderborg Thisted Tønder Varde Vejen Vejle Vesthimmerland Viborg Vordingborg Ærø Aabenraa Aalborg Århus pulje til LaNdSBYFORNYELSE TILSKuD TIL BYGNINGSEjERE BYFORNYELSE Handlingsplan for indsats mod forfaldne huse 2014

32 TEMAER i DISTRIKTSUDVALGET > Ny udviklingsstrategi for landdistrikterne Udviklingsstrategi 2013 for Frederikshavn Kommune: ( Herunder temaer De mindre byer (FILM: la l a nnd d d i s t r i distr k i k t ts ss s t r a t e g trat egii i g e t a r t s s g n i l ter U dvi k for landdistrik Priorite re kommu de udfordringe nens la nddistri r i kter Frederik shavn Ko mmune udfordrin prioriter ger og m er udvikl ål: ingsproj ekter so m fremm BOSÆTN er de fø ING OG lgende LI VS KV at skab ALITET e øget bo sætning at ud og smuk vikle bæ ke land redygtig at ud sbyer e foreni vikle de nger og n kollekt samarbe at arbe ive trans jde på tv jde for port ærs attraktiv e net-fo rbindels er i land Ambitio distrikte ner rn e at prio ritere op landsbye at skab rnes ud e nye bo vikling sætnings og in frastrukt mulighe ur der Prioriter ede initi ativer initiat iver som fasthold øger de er indb tte yggertal let i land distrikte rne sam t om m uligt NATURE N at skab e fælles ansvar at synl og ejersk iggøre de ab for lo n fantas kale stie turistpro tiske na r og natu jekter i tur, og sk rarealer respekt abe grun for natu dlag for ren nye bæ Ambitio redygtig ner e

33 TEMAER i DISTRIKTSUDVALGET > Andre relevante temaer - Kollektiv Trafik - Ressourcesammenlægning i foreningslivet - Fællesprojektet: Fra sted til sted - Synlige landsbyer (landsbyfoldere) - andet...?

34 FIK VI DET HELE MED? SPØRG BARE! > Spørg hinanden! > Spørg Line tlf.: > Spørg Mette Hardam

35 Bilag: 7.1. Handlingsplan for indsats mod forfaldne huse_hæfte Udvalg: Distriktsudvalget Mødedato: 11. februar Kl. 19:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 15107/14

36 Handlingsplan for indsats mod forfaldne huse 2014

37 Indhold Indledning 3 Distriktsudvalgets anbefalinger 3 Kortlægningen og dens resultater 4 Kriterier for prioritering af Pulje til Landsbyfornyelse 5 Vægtning af kriterier og anbefalinger 5 Arbejder der er omfattet af ordningen 5 Dialog med ejere og naboer 6 Husenes geografiske placering 7 Husenes synlighed 8 Arkitektonisk og kulturhistorisk værdi 8 Graden af forfald 9 Spekulationsopkøb og -udlejning 9 Det private Klondike 10 Misligholdte eller fejlistandsatte ejendomme 10 Organisering i Kommunen 10 Evaluering og tilpasning af handlingsplanen 11 2

38 Indledning Tomme og forfaldne bygninger har fyldt meget i den offentlige debat om, hvordan landdistrikterne bevares og forbedres som attraktive steder for bosætning. I den sammenhæng bidrager forfaldne og nedslidte bygninger til et negativt billede af landsbyer og landdistrikter og i værste fald kan en hel by eller et område blive kendt som uattraktivt for bosætning, erhvervsudvikling og turisme. Det er den synlige tilstedeværelse af nedslidte og misligholdte huse, der er medvirkende til at starte en negativ spiral. Oprydning i nedslidte bygninger er en blandt mange metoder, der kan tages i anvendelse for at fastholde landsbyerne og det omgivende land som attraktive områder for bosætning. Med Pulje til Landsbyfornyelse har Frederikshavn Kommune mulighed for at få taget hul på opgaven med at rydde op i de nedslidte bygninger. Frederikshavn Kommunes rammebevilling er på 2,9 mio. kr. og der er en forudsætning om kommunal medfinansiering, hvor statens andel udgør 60 pct. og kommunens andel udgør 40 pct. Frederikshavn Byråd har afsat 1,9 mio. kr. svarende til de 40 pct. på budgettet for Der er således i alt 4,8 mio. kr. til rådighed. Denne handlingsplan er resultatet af kortlægningen af nedslidte bygninger på landet og i landsbyerne i Frederikshavn Kommune som i sommeren 2013 blev sat i gang på baggrund af debat i Distriktsudvalget. Kortlægningen er foretaget for at få et indblik i omfanget af nedslidte bygninger i kommunen med henblik på at kunne anvende Pulje til Landsbyfornyelse mest hensigtsmæssigt. Målet med handlingsplanen er at give Frederikshavn Kommune et fremadrettet redskab til at iværksætte motiverede og effektive indsatser for, på såvel kort som lang sigt, at begrænse omfanget af nedslidte bygninger. De lovgivningsmæssige rammer for anvendelsen af Pulje til Landsbyfornyelse er nøje beskrevet i Pulje til Landsbyfornyelse en vejledning til kommunerne, Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, nov Distriktsudvalgets anbefalinger Distriktsudvalget har på et møde i efteråret 2013 fået præsenteret de foreløbige observationer og har debatteret, hvilke kriterier det vil være relevant at lægge til grund for prioriteringen af, hvilke huse der skal nedrives. Der var i udvalget bred enighed om, at der skal fokuseres på de mest ramte områder, huse i tydeligt forfald, og at der i første omgang skal høstes erfaringer med arbejdet de steder, hvor der kan indgås frivillige aftaler med ejerne af de nedslidte huse. Med andre ord gælder det om at få mest muligt ud af de midler der er til rådighed. Samtidig ligger det udvalget på sinde, at der i forbindelse med nedrivning af boliger ta- 3

39 ges godt hånd om de ejere eller lejere, der måtte have psykiske eller sociale vanskeligheder. I Distriktsudvalget er der ønske om at kommunen tager initiativ til at udarbejde Landsbyplaner for kommunens landsbyer. Det vil være oplagt at indtænke nedrivning eller renovering af forfaldne huse i denne sammenhæng. Nedrivning af huse i en mindre by kan få betydning for strukturen og sammenhængen i byen, og derfor er det særligt interessant at arbejde med den fremtidige anvendelse af de tomme grunde. Udarbejdelsen af Landsbyplaner har et længere tidsperspektiv end den tidsfrist kommunen er underlagt i forhold til at anvende puljemidlerne. Derfor vil vi mange steder opleve, at der bliver revet ned først og lavet landsbyplaner senere. Kortlægningen og dens resultater Distriktsudvalgets 26 medlemmer, som repræsenterer alle landsbyer og landområder i kommunen er over foråret og sommeren 2013 blevet opfordret til at melde ind med nedslidte bygninger i deres lokalområder. Det har givet en del omtale i medierne, som har resulteret i henvendelser både fra ejere og naboer til nedslidte bygninger. Der har desuden været henvendelser fra idrætsforeninger, borgerforeninger samt fra advokater, der varetager konkursboer. Ultimo 2013 er der 53 huse indberettet. Ejendommene vurderedes at være skæmmede enten pga. forfald af selve bygningerne eller på grund af ophobning af bilskrot, affald o. lign. på ejendommen. Som led i kommunens arbejde med at lave SAVE-registrering for husene i den gamle Sæby Kommune er en del af husene for nylig blevet fotograferet både fra facaden og fra havesiden. De øvrige huse er observeret fra offentlig vej. I denne indledende fase, er det ikke besluttet, om der yderligere skal foretages en systematisk gennemgang af alle kommunens boliger dels via søgning i registre dels via fysisk besigtigelse. Erfaringer fra andre kommuner viser, at det vil kræve en del ressourcer, og det er tvivlsomt om der vil dukke emner op, som ikke allerede er registreret eller som vil blive meldt ind, når arbejdet med nedrivning bliver påbegyndt og offentligheden bliver mere opmærksom på muligheden. 4

40 Kriterier for prioritering af Pulje til Landsbyfornyelse I og med at det er første gang Frederikshavn Kommune har adgang til puljemidler til nedrivning, er der et relativt stort antal mere eller mindre forfaldne bygninger som kan komme i betragtning. De tildelte puljemidler rækker næppe til at håndtere det hele, og derfor skal foretages en prioritering af indsatsen. I udarbejdelsen af denne handlingsplan har vi støttet os til de erfaringer, der er opsamlet i vores nabokommuner og tilpasset dem til de forhold, der gør sig gældende for Frederikshavn Kommune. Første skridt i den videre proces er at rette henvendelse til ejerne af de ejendomme vi har registreret. De skal orienteres om, at vi har observeret, at deres ejendom er præget af et vist forfald, og at de muligvis har mulighed for at få støtte til at afhjælpe problemerne via Pulje til Landsbyfornyelse. Når der er etableret kontakt med ejerne foretages en faglig vurdering af bygningen tilstand. Vægtning af kriterier og anbefalinger Det er vanskeligt at forudse hvor langt puljemidlerne rækker. Formentlig rækker de ikke til at yde støtte til alle de bygninger der er omfattet af ordningen. Derfor vælger Frederikshavn Kommune at vægte de forskellige vurderingskriterier i prioriteret rækkefølge svarende til den rækkefølge de er beskrevet i de følgende afsnit. Hvert afsnit afsluttes med en anbefaling af, hvorledes der kan prioriteres. Der skal foretages en konkret vurdering ud fra alle kriterier i her enkelt sag. Arbejder der er omfattet af ordningen Puljen til landsbyfornyelse kan anvendes til bygninger, der ligger i en by med færre end 3000 indbyggere eller i det åbne land. Ejerne kan søge til skud til: Private en- og tofamiliehuse Private udlejningsejendomme Andelsboligejendomme Bygninger med blandet beboelse og erhverv Erhvervsbygninger i byer under indbyggere Der stilles følgende betingelser: Boligen skal være opført før 1950 eller have installationsmangler Arbejdet må ikke påbegynde før kommunen har givet tilsagn om tilskud Arbejdet skal udføres af en momsregistreret håndværker 5

41 Der gælder forskellige tilskudssatser for de forskellige typer arbejder. Disse fremgår af vejledningen fra ministeriet. Følgende typer arbejder er omfattet af ordningen: Nedrivning af nedslidte boliger Nedrivning af tomme erhvervsbygninger i byer under indbyggere Fjernelse af skrot og affald på boligejendomme Istandsættelse af nedslidte private udlejningsboliger Alle typer forbedrings- og vedligeholdelsesarbejder Istandsættelse af nedslidte ejer- og andelsboliger: Udvendige arbejder, etablering af wc og bad, afhjælpning af sundheds- og brandfarlige forhold Udvendig istandsættelse af bygninger med blandet beboelse og erhverv Ombygning af erhverv til udlejningsboliger Istandsættelse af forsamlingshuse Kommunalt opkøb af nedslidte ejendomme med henblik på istandsættelse eller nedrivning Anbefaling 1: Frederikshavn Kommune prioriterer at Puljen til Landsbyfornyelse først og fremmest anvendes til nedrivning af nedslidte boliger samt nedrivning af tomme erhvervsbygninger i byer under indbyggere. Dernæst anvendes puljen til fjernelse af skrot og affald på boligejendomme. De øvrige arbejder, som er omfattet af ordningen prioriteres, såfremt der er puljemidler tilbage. Hvis Frederikshavn Kommune støder på nedstyrtningstruede eller sundhedsskadelige bygninger eller andre akutte problemstillinger prioriteres disse naturligvis højest uanset de øvrige kriterier. Dialog med ejere og naboer En konstruktiv dialog med ejerne af de registrerede ejendomme er et væsentlig succeskriterium for at udnytte Pulje til Landsbyfornyelse optimalt. Kommunen vil derfor gå i dialog med borgere og ejer, for at afklare fremtid for en given ejendom skal bygningerne nedrives? og hvad skal der i givet fald ske med den tomme grund? I nogle tilfælde har ejeren af et forfaldent hus selv rettet henvendelse for at komme med i prioriteringen af puljemidlerne. Det gælder både for private og for foreninger, som har en gammel bygning, der skæmmer området. Ligeledes har kommunen fået henvendelse fra advokater for konkursboer, som gerne vil indgå aftale om nedrivning. Disse sager er præget af stor samarbejdsvilje fra de involverede parter. Andre steder er det naboerne eller en borgerforening, der har gjort opmærksom på at en eller flere bygninger i lokalområdet er i forfald. Nogen af disse har vist interesse for at overtage en tom grund, når der er ryddet op. 6

42 Der er mange steder en stærk borgervilje til at gøre noget ved problemet med skæmmende forfaldne huse, hvorfor der også er grund til at antage, at naboer eller grundejerforeninger måske har lyst til at erhverve de tomme grunde, hvis ejeren ønsker at afhænde. Ved at have løbende kontakt til landdistriktets aktører er det muligt at have en finger på pulsen. Ønsker om fælles indsatser - det kunne for eksempel være fælles opkøb af en ejendom - og afklaring af lokale problemer kan løses ved rådgivning og dialog. Anbefaling 2: Dialogen med ejere og interessenter prioriteres højt, således at der opnås flest mulige aftaler om anvendelse af Pulje til Landsbyfornyelse. Frederikshavn Kommune forsøger at være behjælpelig med at skabe forbindelser, som kan være med til at sikre nyt liv på de tomme grunde. Husenes geografiske placering Kortlægningen af de nedslidte huse har vist, at der i nogle områder er en større koncentration af nedslidte bygninger. Der er umiddelbart en større koncentration i kommunens sydlige del, og det er også tydeligt, at en del huse ligger ud til forholdsvis trafikerede veje landsbyernes hovedgader. At ejendomme langs større veje ikke er attraktive på boligmarkedet, ses tydeligt af at så mange af dem står tomme eller misligholdte. I en tid med fraflytning fra landet er det de små og mere ydmyge huse, der først bliver overflødige, og når de ikke ligger tæt på natur eller andre herlighedsværdier, falder interessen for dem som bolig. Nogle lokalområder er særligt præget af en stor fraflytning og en reduktion af offentlige servicefunktioner. Disse steder er der måske ikke basis for at opføre nye boliger og skabe tilvækst, men nedrivning af de skæmmende bygninger kan være med til at tilføre områderne nogle kvaliteter af mere rekreativ karakter til glæde for de omkringboende. Andre lokalområder er præget af aktivitet og en udpræget borgervilje og indsats for at skabe udvikling. Her kan det være vigtigt at understøtte de lokale initiativer ved at fjerne de huse, der fejlagtigt giver indtryk af, at det er et område i generelt forfald. Anbefaling 3: Det skal foretages en prioritering, der tilgodeser både de lokalområder der er hårdest ramt og de lokalområder, hvor der er gode muligheder for at forebygge en negativ udvikling. 7

43 Husenes synlighed En væsentlig faktor for oplevelsen af forfaldet er synligheden. Hvor ældre, nedslidte huse ligger særlig tæt eller er placeret langs en befærdet vej, vil de unægtelig forstærke indtrykket af forfald i området. Derudover er husenes omgivelser vigtige: Er de landskabeligt og naturmæssigt attraktive, eller er der måske kulturarv og gode fortællinger, der knytter sig til området. Måske er det et område med potentiale for udvikling pga. nærhed til infrastruktur som f.eks. motor- og hovedveje eller det kunne være et område med særligt mange bevaringsværdige huse blandt de nedslidte bygninger. At et hus er nedslidt og måske endda nærmer sig ruin-tilstanden, behøver ikke i sig selv at være et (kommunalt) problem. Vi ser flere og flere små landbrugsejendomme blive opkøbt af større landbrug, hvorefter markerne bliver dyrket, mens selve bygningerne bliver overladt til tidens egen nedbrydning. Hvis bygningerne ligger væk fra offentlig vej og måske endda omgivet af bevoksning, bidrager den ikke nødvendigvis negativt til området rent visuelt. Det er klart, at det bidrager forholdsmæssigt mere til et negativt indtryk af det visuelle forfald, hvis den dårlige historie er åbenlys og bliver bekræftet af mange. Heldigvis viser det sig dog, at mange af disse områder også kendetegnes ved andet, som f.eks. aktive landsbyforeninger samt fantastisk natur og landskab. Anbefaling 4: Huse med en meget synlig placering i by/gadebilledet skal prioriteres over huse med en mindre synlig beliggenhed. Arkitektonisk og kulturhistorisk værdi I vurderingen af om en bygning bør nedrives eller renoveres indgår også en vurdering af bl.a. deres arkitektoniske, kulturhistoriske og bevaringsmæssige værdi. Som redskab til vurderingen bruges den såkaldte SAVE-model, hvor man på en skala fra 1 til 9 vurderer de tre allerede nævnte faktorer samt originalitet, tilstand og miljømæssig værdi forstået som bygningens betydning for og sammenhæng med sine fysiske omgivelser. Hvis bygningen er vurderet med bevaringsværdierne 1-4 og dermed bevaringsværdig, gælder en særlig procedure for nedrivning. Anbefaling 5: Beslutningen om hvorvidt en bygning skal renoveres eller nedrives afhænger af, hvilken betydning bygningen har for det samlede landsbymiljø eller landskab. 8

44 Graden af forfald Graden og karakteren af forfaldet spiller også en stor rolle nogle steder er det f.eks. kun en gammel lade, der er faldet sammen, mens stuehuset tager sig nydeligt ud, andre steder er det en bolig, der er beboet af nogen, som ikke har økonomien eller overskuddet til at vedligeholde ejendommen, og atter andre steder er det en hel villa, der har stået tom og forladt i årevis. Tomme og forladte bygninger kan, ud over at virker skæmmende, udgøre en risiko for folk, der færdes i nærheden af bygningen. Hvis der observeres bygninger med sammenstyrtningsfare, har kommunen en lovbestemt forpligtelse til at gribe ind. Anbefaling 6: Graden af forfald skal sammenholdes med geografisk placering, synlighed og bevaringsværdien i forhold til hvilke ejendomme der skal håndteres først. Spekulationsopkøb og -udlejning En del dårlige huse handles enten meget billigt i almindeligt salg eller kommer på tvangsauktion. Spekulanters opkøb af nedslidte ejendomme for at udleje dem til typisk ressourcesvage familier fylder særlig meget i problematikken ikke mindst i den offentlige debat. Et af kendetegnene på spekulationsudlejning er en, boligstandarden taget i betragtning, relativt høj husleje. Lejeren søger derfor om boligstøtte hos Udbetaling Danmark, og på denne måde får husejeren en højere lejeindtægt end rimeligt er. Lejere af ovennævnte type har ofte mange lejeforhold bag sig de såkaldte sociale nomader. Også pantebrevsspekulation er der fokus på i medierne. Her er konceptet, at man køber et billigt hus med lav ejendomsvurdering typisk en forfalden rønne. Ved hjælp af samarbejde med visse dele af ejendomsbranchen, bliver ejendommens værdi uden reelt grundlag vurderet højt, nye lån bliver hjemtaget i ejendommen og de nye pantebreve bliver videresolgt, ofte til stråmænd, der desværre viser sig ikke at kunne betale. Om problemet optræder i nævneværdig grad i Frederikshavn Kommune, er svært at sige ud fra det indsamlede materiale, men en indikation kunne være antallet af ejendomme med samme ejer, idet det typisk er de samme personer / selskaber, der praktiserer både dette og ovennævnte spekulationsudlejning. Dette marked er særlig interessant for spekulanter, og en opgave for kommunen kunne være at overvåge boligmarkedet og gribe ind, såfremt det er hensigtsmæssigt i forhold til kommunens overordnede strategi. En tæt kontakt med de ejendomsmæglere, der opererer i området, kan også give et forspring i forhold til spekulationsopkøbere. Anbefaling 7: Der kan være enkelte tilfælde, hvor det er hensigtsmæssigt at opkøbe en ejendom på tvangsauktion for at undgå spekulationsopkøb 9

45 Det private Klondike En betydelig faktor for oplevelsen af det visuelle forfald i landområderne er de ejendomme, hvor affald og skrot hober sig op. Hvorvidt der er tale om affald og skrot afhænger dog af øjnene, der ser. Mens ejeren og den notoriske samler synes der er tale om at udnytte den gode plads optimalt til oplag af byggematerialer, reservedele til biler, campingvogne og andet godt, synes naboer og forbipasserende måske der er tale om affald og skrot, der skal skaffes af vejen. Anbefaling 8: På ejendomme, der ligger langt fra offentlig vej, kan skrot og affald forblive en privat sag, så længe der ikke er tale om miljøfarligt oplag. På ejendomme, der ligger synligt i landsbyer eller langs befærdede veje er der grund til at forsøge at indgå aftale om oprydning, fordi oplaget skæmmer og bidrager til oplevelsen af forfald. Misligholdte eller fejlistandsatte ejendomme Ved gennemgang af de kortlagte ejendomme vil det formentlig vise sig, at nogle bygninger ikke nødvendigvis er i så dårlig stand at de bør nedrives, men at de kunne fremstå langt mere vedligeholdte og attraktive, hvis ejerne havde haft det fornødne håndværksmæssige håndelag og overblik. Anbefaling 9: Gennem den dialog, der måtte opstå, når kommunen henvender sig til ejeren omkring muligheden for at få del i Pulje til Landsbyfornyelse, kan kommunen evt. tilskynde til, at ejeren selv med små midler foretager forbedringer, som bringer husene i bedre stand. Organisering i Kommunen Det foreslås, at opgaven som udgangspunkt forankres i Center for Teknik og Miljø (CTM). Det bør være hertil alle henvendelser fra borgere m.v. rettes, så der sikres sammenhæng og koordinering af indsatsen. I Center for Teknik og Miljø er de lovgivningsmæssige værktøjer tilstede i forbindelse med evt. håndhævelse af uacceptable forhold. Det vil være herfra undersøgelser og vurderinger iværksættes i forbindelse med de forfaldne huse. Der trækkes på de erfaringer, der er til stede i Ejendomscenteret, vedrørende udbud mm. I forbindelse med eventuelle opkøb af ejendomme involveres Køb- Salg-Udleje. I forbindelse med nedrivning af forfaldne huse vil der i nogle tilfælde være behov for at inddrage en boligsocial medarbejder det vil sige en medarbejder med kompetencer til 10

46 at gøre en særlig indsats for de socialt udsatte familier, børn m.v. som bor i de forfaldne huse. Denne medarbejder bør være bindeleddet til Kommunens øvrige centre herunder f.eks. ungeenheden, center for familie, borgerservice, psykiatrien, miljø, sundhed og ældre m.fl. Den boligsociale medarbejder har således et fast samarbejde med CTM s medarbejdere og samtidig ansvaret for at bringe viden om evt. sundhedsfarlige boliger videre til CTM. Der skal annonceres tydeligt på kommunens hjemmeside, og via intranettet skal der gøres opmærksom på hvor medarbejdere kan henvende sig, hvis de kommer i berøring med borgere, der bor i nedslidte boliger. En tværgående kommunal organisering af arbejdet og en fortsat opmærksomhed på problemet kan desuden være med til at sikre at der også efter Pulje til Landsbyfornyelses ophør tages hånde om nedslidte boliger i Frederikshavn Kommune. Evaluering og tilpasning af handlingsplanen Det er første gang Frederikshavn Kommune har haft mulighed for at få andel i puljemidler til nedrivning af forfaldne huse. Handlingsplanen er udarbejdet med udgangspunkt i erfaringer, som er opsamlet fra vores nabokommuner og tilpasset de lokale forhold i Frederikshavn Kommune. Der er behov for løbende at gøre status over de resultater og administrative erfaringer, der opnås gennem arbejdet med Pulje til Landsbyfornyelse. Plan- og Miljøudvalget samt Distriktsudvalget skal jævnligt orienteres om status på nedrivninger og forbrug af midler. Puljemidlerne fra 2014 skal senest være disponeret i sommeren Det vil være oplagt at gøre status ultimo 2014, hvor der har været tid til at høste erfaringer og der ligger et godt grundlag for at evaluere handlingsplanen. Ved puljens afslutning gøres regnskab over hvad der er opnået og i den forbindelse skal det også overvejes, hvordan man i Frederikshavn Kommune vil håndtere eventuelt resterende forfaldne huse. Hvis der i fremtiden bliver mulighed for at få del i lignende puljer kan det være nødvendigt at justere de strategier og anbefalinger, der er beskrevet i denne handlingsplan. Der kan ske ændringer både i de gældende juridiske virkemidler og i karakteren af problemerne med de nedslidte bygninger i landsbyer og landdistriktet. Man kan med god ret forestille sig, at problemet med tiden forskyder sig til at omhandle flere og flere forfaldne landbrugsejendomme eller boliger opført under byggeboomet i 60 erne og 70 erne. 11