menneske Ansøgning om at være

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "menneske Ansøgning om at være"

Transkript

1 menneske Ansøgning om at være

2 I pity the poor immigrant Whose strength is spent in vain Whose heaven is like Ironsides Whose tears are like rain Bob Dylan

3 Ansøgning menneske om at være Artikler og essays i opposition Stig Dalager E C EDITION

4 Ansøgning om at være menneske Af Stig Dalager Copyright 2009 EC Edition og Stig Dalager Omslag: Karsten Ellehauge Haag Grafisk tilrettelæggelse og sats: Karsten Ellehauge Haag Bogen er sat med Hypatia Sans ISBN udgave, 1. oplag Kopiering fra denne bog kan kun finde sted på institutioner eller virksomheder, der har indgået aftale med Copydan, og kun inden for de rammer, der er nævnt i aftalen. E C EDITION Forlaget EC Edition Høegh-Guldbergs Gade 101, Århus C

5 Indhold Forord 1 Den fraværende dialog, Muhammed-krisen og de etniske spørgsmål 2 Irak-krigen 3 Ondskabens banalitet og samvittighedens oprør 4 Tanker til venstre for midten Efterskrift

6 Forord Det følgende er en samling artikler (plus tre digte og en tale), der er blevet til i årene , hvor det politiske og kulturelle og etniske Danmark skiftede ansigt under indtryk af de tragiske begivenheder i New York den 11. september, et regeringsskifte, tilstedeværelsen af en større muslimsk minoritet og den almindelige globalisering. Artiklerne er skrevet som bidrag til den løbende diskussion, som denne ombrydningsperiode med ikke mindst en historisk såkaldt stram udlændingepolitik samt en atmosfære af mildt sagt skepsis overfor den muslimske minoritet og islam udløste i offentligheden, kulminerende i bl.a. den såkaldte Muhammed-krise. I efteråret 2005 umiddelbart før Muhammed-krisen brød ud fik jeg ideen til en platform for tolv forfattere, der alle ligesom jeg var anfægtet af en voksende intolerance overfor indvandrere, flygtninge, islam og herboende muslimer. Vi mødtes i november 2005 og fandt sammen om en erklæring, hvori vi sagde fra overfor den fjendtlige tone i indvandrerdebatten og den etniske diskrimination på arbejdsmarkedet og i lovgivningen. Erklæringen Det er på tide, vi siger fra blev december samme år trykt synligt i Politiken (og er også medtaget her i bogen), den blev fulgt op af tilsvarende erklæringer fra præster, advokater, læger og kunstnere og af debatmøder i København og flere steder i landet. Statsminister Anders Fogh-Rasmussen tog i første omgang i et interview i Jyllandsposten i december måned skarpt afstand fra vores udtalelse og beskrev den og vores holdninger som en trussel imod det fri folkestyre og ytringsfriheden, men i sin tv-transmitterede nytårstale ved årsskiftet samme år benyttede han ikke desto mindre lejligheden til selv at lægge afstand til enhver form for diskrimination af mindretal og grupper i samfundet på basis af deres religiøse eller etniske tilhørsforhold; selv det indvandrerfjendtlige Dansk Folkeparti - regeringens faste politiske samarbejdspartner - øvede en ny form for selvjustits ved at pålægge sine folketingsmedlemmer at foretage en skelnen imellem islam og islamisme. Muhammed-krisens udbrud ændrede dog på tingenes tilstand og spolede igen tiden tilbage til de allerede velkendte fordomsprægede 6 Stig Dalager Ansøgning om at være menneske

7 positioner. For at afsløre konsekvenserne af disse fordomme besøgte forfatterne Kirsten Thorup og Thomas Boberg Sandholmlejren og forfatteren Suzanne Brøgger og jeg asylcentret i Avnstrup og rapporterede herfra i to større artikler bragt foråret 2006 i Politiken om de psykisk og socialt umenneskelige forhold i disse lejre for de derboende afviste asylansøgere. Suzanne Brøggers og min øjenvidneberetning (optrykt her i bogen) om det menneskelige ingenmandsland på Avnstrup asylcenter gav vi den på én gang bogstavelige og symbolske overskrift Ansøgning om at være menneske, som nu også er blevet titlen på denne bogs samling af artikler. For i praksis at demonstrere, at det i Danmark også er muligt at fremkalde en hel anden positiv og dialogisk holdning til indvandrere, flygtninge og afviste asylansøgere end den fordomsfulde og udgrænsende tog vi i Schillers ånd initiativ til en stor fest til glæden i Århus under overskriften For respekt, dialog og tolerance den 5. maj Det skete under støtte af borgmester, byråd, LO, handelstandsforeningen i Århus, store firmaer, FOF og en række frivillige. Kendte musikkunstnere af blandet etnisk baggrund befolkede scenen midt i byen, og Bispetorvet var sort af mennesker, der støttede op bag tanken. Der er i den danske befolkning en meget stor gruppe mennesker, der på den ene eller anden måde gennem de sidste otte år har haft svært ved at identificere sig med den stemning af fremmedskepsis, som både har præget det politiske billede og en del af mediebilledet, den samme gruppe har på grund af en svag politisk opposition og en undertiden tandløs presse følt sig hjemløs og har været overladt til egne eller andres initiativer for udenom de almindeligt brugte kanaler at manifestere deres utilfredshed og deres ønsker om forandring. At den folkelige modstand efterhånden ad mange forskellige veje ikke mindst gennem diskussionen i offentligheden - kan manifestere sig politisk og underminere en tilsyneladende urokkelig politisk kurs fik man et eksempel på, da regeringen i august måned 2007 besluttede sig for at trække de sidste danske tropper 7

8 ud af Irak og afslutte, hvad der i længere tid allerede havde været et upopulært dansk militært engagement i Irak. Men træerne voksede ikke ind i himlen. I modsætning til det USA, som regeringen officielt lagde sig meget tæt op ad, fik vi ikke og har vi i Danmark stadig ikke fået nogen tilbundsgående høring omkring Irak-krigen. I flere artikler i denne bog har jeg forsøgt at vise, hvorfor vi har brug for en sådan høring også i sidste ende som en del af en større overvejelse, om tidspunktet ikke er kommet til at forlade tanken om Danmark som krigsførende og vende tilbage til traditionen for en stærk dansk civil indsats i konfliktramte områder. Samtalen og dialogen om de større temaer har siden 2001 med den førte blokpolitik og en nærmest ubesat midte i dansk politik været en mangelvare, og på grund af den svage politiske og kulturelle opposition har samtidig den nødvendige magtkritik ofte været henvist til den offentlige debat eller diskussion, men når flere af de toneangivende store dagblade, som det har været tilfældet, har lagt sig tæt op af regeringens holdninger og f.eks. i forhold til Irak-krigen har underspillet journalistikkens kritiske potentialer, så har denne diskussion lidt af en påfaldende åndenød. Opinionsdannede tænketanke som CEPOS, der har betydelige økonomiske midler bag sig, men ikke mange kontroversielle eller systemkritiske tanker (slet ikke i forhold til de etniske spørgsmål), har på samme tid været velkomne gæster og har fyldt ganske meget på de mest læste og sete medieplatforme, også selvom dens ofte strikt liberalistiske og markedsorienterede modeller med den seneste krise in mente åbenlyst har demonstreret deres store mangler. Netop CEPOS hyppige tilstedeværelse i medierne i en tid, der råber på helt andre løsninger end de tilbageførende liberalistiske og snævert økonomifikserede er i sig selv et symptom på et politisk og kulturelt spektrum, der generelt har flyttet sig imod højre og savner udfordringer fra venstresiden. I bogens sidste afsnit er optrykt to artikler, hvori jeg sammen med henholdsvis Frank Jensen og Per Schultz Jørgensen i ansatser - har forsøgt at råde bod på dette. Den traditionelle højre-venstre opdeling af det politiske har dog sine svagheder, især hvis en position til venstre for midten ikke formår at gå i dialog med og lade sig inspirere af den store tradition for liberale tanker, som vi normalt kalder oplysningstiden. Meget af kritikken i denne bogs artikler er inspireret af friheds- og tolerancedimensionen i oplysningstra- 8 Stig Dalager Ansøgning om at være menneske

9 ditionen, selvom der langtfra altid bliver henvist til den. Det står stadig tilbage for mange danske debattører på højresiden at genopdage, at netop tanken om tolerance er en af de vigtigste røde tråde i hele den oplysningstradition, som den moderne tanke hviler på, noget man i den seneste tid med en hang til at absolutere frihedsdimensionen har haft så travlt med at fortrænge. For en position til venstre for midten er der også inspiration at hente i det samvittighedens oprør imod det totalitære, som det såkaldte julioprør i Tyskland under Anden Verdenskrig legemliggjorde og i den tysk-jødisk-amerikanske samfundstænker Hannah Arendts overvejelser omkring diskrimination og begrebet ondskabens banalitet. Om disse emner handler artiklerne i bogens tredje afsnit. Hannah Arendts fokusering på den fri meningsudveksling og evnen til at stille kritiske spørgsmål som hjertet i demokratiet og på forestillingen om evnen til at kunne se verden med de andres øjne har været en grundlæggende inspiration for undertegnede og præger mange af artiklerne i denne bog ligesom også den tyske publicist Marion Dönhoffs socialliberale samfundskritik og forestilling om en etisk minimalkoncensus. Måtte den inspiration forplante sig til læserne. Jeg vil benytte lejligheden til at takke mine forfatterkollegaer Suzanne Brøgger, Klaus Rifbjerg, Benny Andersen, Inge Eriksen, Carsten Jensen, Henning Mortensen, Thomas Boberg, Kirsten Thorup, Hanne-Vibeke Holst, Ib Michael og Per Schultz-Jørgensen for livgivende diskussioner og inspiration i en periode, hvor det var svært at finde ilt i det politiske Danmark. Stig Dalager 9

10

11 Den fraværende dialog, Muhammed-krisen og de etniske spørgsmål

12 Vreden og skønheden Mens gaderne på det sydlige Manhattan i New York stadig ligner en apokalyptisk vision fra en science-fiction film må man konstatere, at ikke alene tusinder af liv og World Trade Center, symbolikken på Amerikas world-wide finansielle magt er blevet ramt, men også den amerikanske og vestlige livsstils værdier. Selve forestillingen om åbenhed, tilgængelighed, ja om demokrati har ved ind ledningen til dette ny årtusinde på symbolsk vist sig sårbar, og den verden, der efter 1989 troede at den havde lagt totalitære ideologier bag sig vågner nu op til et nyt mareridt: terrorismen. Det er ikke de russiske terroristers angreb på enkeltpersoner, det er ikke Baader-Meinhof-gruppens bortførelser og drab på førende finansfolk, men det er terroristiske angreb på den vestlige verdens metropoler, man står overfor, dog at dømme efter Salman Rushdies ny roman om New York Fury er der i forvejen ikke meget at forsvare i denne førende metropols menneskeligt og socialt korrumperede liv. På omslaget af Rushdies ny roman rækker raseriet over metropolen, hvor angiveligt alt kan udveksles for penge, helt op i himlen og udsender sin eksplosionsagtige blitz over Empire State Building. Den litterære metafor på et slags moderne, senkapitalistisk Sodoma korresponderer på uventet og utilsigtet vis med de billeder, som virkeligheden i disse dage selv giver fra sig af et brændende, forstøvet og delvist sammenbrudt New York. I Rushdies ny roman er forestillingen om New York som satans heksekeddel tilført Rushdies idé om det gennemførte tab af realitet i den moderne metropol, og bogens personer flakker uhjælpeligt omkring i byens univers; men bogens samlede billede af byen virker nu som en kliché, der ikke alene er fjernt fra Lorcas passionerede civilisationskritik i sine digte fra hans rejse til byen i mellemkrigstiden, men også rammer tungt ved siden af den virkelige puls i denne formidable by. Årtusindeskiftets New York er - eller man fristes for øjeblikket til at sige: var - ikke længere blot det store kaos og den store galskabs by, det er langt fra heller ikke længere de grå lejekaserners by (portrætteret 12 Stig Dalager Ansøgning om at være menneske

13 af den danske fotograf Jakob Riis ved sidste århundredeskifte), det er ikke længere udpræget raceadskillelsens by eller markant (med Brett Easton Ellis) de sociopatiske morderes by. New York er naturligvis i en vis målestok den moderne uvirkeligheds by; men først og fremmest er det byen, der tårner sig op for enden af et gigantisk og vellykket socialt og kulturelt eksperiment, startende med Mayflowers rejse fra det dengang bigotte, nationalistiske og tros-ufri Europa, et Europa, hvor der hverken var ilt eller luft nok til det anderledes, det forskellige og til det forskelliges liv sammen. Enhver, der har gæstet en coffee-shop en tidlig morgen på Manhattan ved, hvad jeg taler om. Det er ikke Edens have, det er by, det er hårde, slidte sæder, det er tv, det er hurtig servering, men det er først og fremmest stemmer, der blander sig, det er asiatiske ansigter, det er puertoricanske ansigter, russiske ansigter, kinesiske ansigter, afro-amerikanske ansigter, irske ansigter, jødiske ansigter, det er disse ansigter side ved side langs den samme disk talende gebrokkent eller raffineret det samme sprog, og de er alle en del af byen, de er alle New-Yorker-ansigter og mange af dem ansigter i det samme kvarter. Det er denne ansigternes, stemmernes smeltedigel, det er deres åbne, hektiske og afslappede samliv, der er New York, og det er værdierne i det, som nu på nærmest surrealistisk, men samtidig yderst voldelig virkelig vis nu er truede. Håbet må være, at solen igen kan stå op over den livsform, som var New Yorks før mareridtsdagen den 11. september. Den fraværende dialog, Muhammed-krisen og de etniske spørgsmål 13

14 Terrorens uvirkelige virkelighed Fra forfatteren Jørgen Knudsens i negativ forstand fantastiske vision om Twin Towers som magtens Babelstårne, der faldt og fra den tyske komponist Stockhausens æsteticering af samme mareridtsagtige hændelse, er der ikke langt til kynismen i xenofobiske danske politikeres ideologiske appel om generelle stramninger af den danske flygtningelov, en lov, der i forvejen (med statsministerens ord) er en af Europas strammeste. Den civilisatoriske katastrofedag den 11. september har frisat en nærmest dæmonisk og under alle omstændigheder demagogisk energi i den danske og europæiske debat på tværs af de sædvanlige grænselinjer imellem politik, kultur og kunst. En af grundene er naturligvis den generelle angst, som hændelsen producerer, og angstberedskabets tendens til at producere syndebukke og fjendebilleder. En anden er sprogets tøven overfor selve fænomenet, der kun tilsyneladende ikke kan forstås med begreber indenfor den vestlige kulturkreds og derfor hurtigt overplastres med klichéer. Den tyske filosof Rüdiger Safranski mener direkte, at terrorist-angrebet på Twin Towers kun for alvor kan begribes i lyset af radikale muslimske forestillinger om apokalypsen og dens hellige krigere, altså indenfor en religiøs terminologi. Jeg er uenig med ham. Den radikale og massemorderiske handling, som verden (via medierne) vågnede op til den 11. september er et aftryk og en forlængelse af en form for totalitarisme i tanken, som filosoffen Hannah Arendt allerede beskrev i 1952 i bogen The Origins of Totalitarism, en bog, der analyserede nazismen og kommunismen. Selvom Arendt fastholdt, at totalitarismen i sit yderste hjørne (som horror ) undslipper sig menneskelig forståelse, så nåede hun langt i sin beskrivelse af den som en både tanke og praksis, der producerer terror på baggrund af et uvirkelighedens rum. Og uvirkelighedens rum vil sige: et rum, hvori den fri tanke og samtale ikke længere findes, en mental og fiktiv anti-verden, hvis forudsætning 14 Stig Dalager Ansøgning om at være menneske

15 er en afsværgen af personlig stillingtagen, og hvis sprog er besat med (destruktive) klichéer. Totalitarismen forudsætter altså en destruktion af tænkningen via et uhyre klichéfyldt rum, og denne destruktion af tænkningen løber på sin side direkte over i tilintetgørelsen af liv. Tilintetgørelsen af liv (i større målestok) er på sin side det, som Arendt forbandt med radikal ondskab eller med ondskabens banalitet. Ondskabens banalitet er så at sige hjertet i totalitarismen; banaliteten ligger i, at den voldelige akt imod det totalitære systems fjender fremstår som en selvfølgelig og indiskutabel størrelse. Ligesom tilintetgørelsen af omkring 6ooo amerikanske liv gør det for Bin Laden og hans terror-organisation, ikke fordi det er liv, men fordi det er amerikanske liv, altså fjendeliv, sataniske liv. Af samme grund har den afghansk-amerikanske forfatter Tamin Ansary ret, når han for nylig har foretaget en sammenligning imellem Talebanstyrets radikale ideologi og nazismen og imellem terrorist-lederen Osama Bin Ladens dødsdrevne tankegang og Hitlers tilsvarende. Med hensyn til tankegangen er der intet afgørende nyt under solen, kun de uhyggelige metoder og selve den direkte medietilpassede og spektakulære iscenesættelse af forbrydelserne er forskellige. Meget lidt kan som i Stalintidens fangelejre eller nazitidens dødsfabrikker holdes skjult i en stadig mere globaliseret og medialiseret verden. Også af den grund er nutidens totalitære forbrydere blevet medie-og hightech-bevidste og deres forbrydelser i en tredobbelt forstand gruopvækkende uvirkelige: de udspringer af en uvirkelig, en fiktiv anti-verdens tankegang, de ligner scener fra en mega-produceret Hollywood-skræk film og de kolporteres i den mediebårne uvirkeligheds verden. Men de lidelser, de bærer med sig er brutalt virkelige. Den fraværende dialog, Muhammed-krisen og de etniske spørgsmål 15

16 De nye formyndere Som man sandsynligvis stadigvæk husker - selvom det allerede synes langt borte - udnævnte Poul Nyrup Rasmussen halvfemserne til at skulle blive et moralens årti. Hvad der nærmere lå i dette stod gennem halvfemserne delvist hen i det uvisse, men i al fald forsøgte en socialdemokratisk-radikal regering at bevare en vis anstændighed i omgangen med de såkaldte fremmede medborgere, endskønt man for alvor forsømte tiltag, der på den ene eller anden måde afgørende i praksis styrkede integrationen af indvandrere og flygtninge i det danske samfund. Ved årtusindeskiftet var det stadig svært - nærmest umuligt - for højtkvalificerede indvandrere at blive anerkendt på det danske arbejdsmarked, ligesom bistandshjælpen alt for ofte forblev det eneste alternativ for mange indvandrere til dét nok så beskedne job i den private sektor eller dén ansættelse i det offentlige, som de fleste ønskede. Få sagde det højt, men sandheden var, at det ikke lykkedes for den socialdemokratisk-radikale regering - som det er lykkedes i Sverige - at skabe en effektiv indslusning af indvandrerne på arbejdsmarkedet. I den sidste del af den socialde mokra tisk-radikale regeringsperiode vaklede regeringen dertil holdningsmæssigt i forhold til indvandrere og flygtninge,og især de socialdemo kratiske ministre udsendte tvetydige signaler, der alt for let kunne tydes som en opgivelse af det, man kunne kalde en forpligtende etisk minimal-konsensus om denne gruppes rettigheder i det danske samfund. Man flirtede med muligheden for at omgå internationale konventioner, man forestillede sig, at man kunne udskibe særlige kriminelle elementer blandt indvandrere og flygtninge til en øde ø, under den nylige valgkamp udsendte man signaler om endnu en stramning af en lovgivning, som man selv havde udnævnt til at være en af de strammeste i Europa. Mere og mere handlede den tidligere regerings politik om begræns ninger, reduktioner m.v., selvom det lille radikale partis leder Marianne Jelved i valgkampen gjorde alt for at betone en klar afstandtagen til et angreb på indvandreres og flygtninges rettigheder og - må man sige - værdighedsstatus. 16 Stig Dalager Ansøgning om at være menneske

17 Der var bygget et skrøbeligt dige op, som ikke holdt. Det er nu gennemperforeret af en ny regerings utålmodige og frontale angreb på de fremmedes elementære rettigheder og menneskelige, socialborgerlige status. En særlig og - i efterkrigstiden - ny stemning af etnisk foruroligelse er resultatet heraf. For at finde forløbere for dette, skal man skal man tilbage til attenhundredtallets grundtvigske angreb på den jødiske forfatter Meier Aron Goldschmidt for aldrig at kunne blive dansk nok, ja muligvis helt tilbage til atmosfæren i det København, der mødte den unge fjortenårige H.C. Andersen, da han i 1819 for første gang satte sin fod i byen og oplevede en angst i forbindelse med den negativt ladede stemning i byen vendt imod byens jødiske borgere. Dengang var mistroen overfor de fremmede rå og gadebølleagtig, nu er den civiliseret og politisk iscenesat og desværre - vælgermæssigt - bakket op af en foruroligende stor del af den danske befolkning. I venstre-og højskolemanden Bertel Haarder har man fundet manden med det menneskelige ansigt, der udadtil skal sikre, at også den del af befolkningen, der ikke kan acceptere forringelser i de fremmedes rettigheder, alligevel vil fordøje dem. Bertel Haarder har tilsyneladende fundet en vinkel på disse forringelser, der gør det muligt for ham at påstå, at han har hjertet med. I så fald et stenhjerte i en ellers sympatisk person. Der er et betænkeligt spil på frihed og familie i verbaliseringen af alt, hvad Haarder og statsministeren indtil nu har foretaget sig i forhold til indvandrer-og flygtningegruppen. Formynderagtigt stiller man en række nye krav op til denne gruppe, der mere ligner trusler, samtidig med, at man taler frihedens sag. Friheden består i, at man tvinger disse nu tydeligt andenklasses borgere til at have en bestemt alder, hvis de vil gifte sig; friheden viser sit ansigt i et krav om, at disse mennesker nu må se bort fra deres forældre, hvis disse har nået en bestemt alder. Frihed er også ikke i syv år at kunne modtage de samme ydelser som andre og at vente i den samme periode på noget, der minder om statsborgerlig tryghed. Frihed betyder samtidig, at de i den periode overlades til sig selv, for Den fraværende dialog, Muhammed-krisen og de etniske spørgsmål 17

18 så vidt som, man ikke ønsker at belaste erhvervslivet med krav om at sætte dem i beskæftigelse. Ikke et ord om, hvorledes man har tænkt sig at fremme integrationen. Ikke et eneste konkret udspil, der viser, at den ny regering har hjertet med i netop denne sag. Denne regerings sociale menneskeforståelse er ganske egenartet: man lægger op til at bryde familier ned, samtidig med at man taler om familieværdier, man opererer med at afskaffe bestemte gruppers handlemuligheder, samtidig med at man udadtil bekæmper det påståede formynderi i socialstaten; men først og fremmest tænker man anakronistisk og er ude af takt med samtiden og tidsånden i resten af Europa. I vores nabolande betragter man i dag indvandrere som en både økonomisk og kulturel ressource, ikke mindst i lyset af indenlandske lave fødselsrater, et fænomen, der også kendes i Danmark. Fra Orwells Kammerat Napoleon kender vi synspunktet, at alle er lige, men nogle er mere lige end andre. Dette synspunkt har den neoliberalistiske regering nu i kraft af sin uhellige alliance med Dansk Folkeparti gjort til sit. Ligheden synes at være en socialdemokratisk eller socialistisk opfindelse, men liberalismens faderfigur Adam Smidt advarede ikke desto mindre for sekler siden imod de uværdige menneskelige og sociale forskelle, der ville opstå, hvis man stirrede sig blind på frihedsbegrebet. Regeringens præferencer går på det danske, vi skal alle sammen være helt igennem blåstrømpede og skoledrengeagtige danske med halvtredstusinde på bankbogen og ret til dukseagtigt og nidkært at sortere de mindrebemidlede, de ikke sleben-talende, de anderledes troende, ja selv de akademisk skolede med det forkerte navn fra. På den måde forbinder man i denne regering ufrivilligt og uvilkårligt det danske med det dum-stædige og konforme og det provinsielt-bedrevidende. Regeringens udspil afspejler den værste dimension af et dansk samfund, der eksempelvis i modsætning til det canadiske ikke via traditioner eller skolesystem er tilstrækkeligt gearet til tilstedeværelsen af større grupper af fremmede. Danskerne har ikke for alvor tidligere i større omfang været tvunget til at forholde sig til diskriminationsfænomenet og til tilstedeværelsen af grupper af ikke-europæiske nationaliteter. I en periode hvor danskernes egne traditioner eroderer, oplever mange flygtninge og indvandrere, at mange danskere hæger om det, man kunne kalde normaliteten. 18 Stig Dalager Ansøgning om at være menneske

19 Den iransk-fødte Shahin Laghaei, der har boet i mange år i Danmark, udtalte i et interview for nogle siden, at hun opfattede danskerne som en befolkning bestående af en stor normalgruppe, der med deres normalitetsdyrkelse gør det svært for de grupper som flygtningegruppen, der på den ene eller anden måde afviger. Hun sidestillede flygtningegruppen med de døve, en gruppe hvis eget sprog, man først accepterede efter mange år. I stedet for at være så optaget af danskhed og normalitet opfordrede hun danskerne til at tale om, hvad demokrati er, for hvis man diskuterer det, må man komme frem til, at i et demokratisk samfund skal folk have lov til at være dem, de er. Ligesom Shahin Laghaei må man efterlyse et mere langsigtet og helhedsorienteret syn på mennesker, der kommer til landet med hver sit menneskelige og faglige potentiale. Det er sørgeligt, hvis vurderingen af indvandrernes og flygtningenes menneskelige ressourcer, som tilfældet har været i mange år, skal svinge i takt med de økonomiske og snævert politiske konjunkturer. Der er naturligvis mange måder at være dansk på, i det traditionelt danske er der også en arv for udsyn og mangfoldighed og hjælpsomhed, men det er, som om velfærden og en lige så traditionel dansk konfliktskyhed og et vist værditomrum har indsnævret de gunstige betingelser for denne arv, ikke mindst for det politiske overskud til at leve sig ind i de andres betingelser. Hvis man tror, at hele denne sag endnu en gang politisk set handler om den sædvanlige højre-venstre skematik, så tager man fejl. Den handler om noget så enkelt som (borgerlig) anstændighed og dén eksistentielle indlevelsesevne, som den ny statsminister Fog Rasmussen spillede på i sin bog om minimalstaten. Hvad blev der af denne evne? Hvis man derimod tror, at sagen drejer sig om en manglende fornyelse af liberalistiske holdninger, så har man efter min mening ret. Der findes en anden og mere tidssvarende og kritisk form for liberalisme end den stivnede og formynderiske liberalisme, som den ny statsminister og hans parti og regering repræsenterer. Denne liberalisme repræsenteret eksempelvis ved den tyske publicist Marion Dönhoff - sigter på at skabe en solidaritetsskabende og orienteringsgivende etik i sin praksis. I en erkendelse af, at et samfund har brug for bindinger, traditioner og spilleregler Den fraværende dialog, Muhammed-krisen og de etniske spørgsmål 19

20 søger den imod en etisk minimalkonsensus for alle borgere med henblik på at styrke fællesskabet. Den er principielt kritisk overfor ideologier, og den bekender sig til tolerancen. I den moderne liberalisme eksisterer en vilje til at indleve sig i afvigende ideer, at beskytte minoriteter og at praktisere en åbenhed overfor det, der er modsat. Samtidig med at der politisk set stilles krav til minoriteternes demokratiske sindelag. I et interview med undertegnede (1994) understregede lederen af det jødiske dokumentationscenter i Wien Simon Wiesenthal, hvor vigtigt det er, at demokratierne går i offensiven i en reaktion på det florerende fremmedhad og giver mening og idealer fra sig. Kendsgerningerne er jo, sagde han, at ingen tyskere eller østrigere vil lave det beskidte arbejde, som de fremmede i rigt mål udfører overalt i Europa. Takket være udlændingene kan de indfødte vælge det arbejde, som de selv har lyst til. Man må fremstille tingene, som de er, og især må man arbejde meget mere konsekvent på at ophæve dette fremmedhad. Lad dette stå som en opfordring til den ny danske regering. 20 Stig Dalager Ansøgning om at være menneske

21 Den fraværende dialog, Muhammed-krisen og de etniske spørgsmål 21

22 Den kultur-blinde minimalliberalisme En del kommentarer i denne avis har refleksagtigt angrebet kritikerne af den borgerlige regerings handlingsplaner for at være socialdemokrater, kulturradikale eller venstreorienterede. Men både ud fra en traditionel kulturborgerlig og ud fra en kritisk liberal synsvinkel er den ny regerings handlingsplaner temmelig håbløse. Efter ti års politisk ørkenvandring har de borgerlige partier tilsyneladende opsamlet så meget irritation overfor eksperter, videnskabsfolk, miljøforkæmpere, forfattere og kunstnere, at galden er flydt over, og korsfarertendenserne får frit løb. Scener, man tidligere ville have henvist til fjernsynets satireprogrammer, udspiller sig i den håndgribelige politiske verden: Dansk Folkeparties kulturordfører jubler, da det går op for hende, at regeringen opfylder den tidligere fremskridtmand Poulsgaards hedeste ønsker og skærer i biblioteksstøtten til landets forfattere. Samme partis ikon, fru Pia Kjærsgaard bliver hed i kinderne, da hun indser, at den borgerlige regering er parat til at skære uventet hårdt i indvandrernes og flygtningenes rettigheder og ophæve uafhængigheden for Det danske Menneskerettighedscenter. Hendes mangeårige provinsielle felttog imod det hun kalder menneskerettighedsfanatikerne, en projektion, der spejler hendes egen fanatisme, synes retfærdiggjort. Ikke alene angriber man indvandrernes og flygtningenes eksistensmuligheder, men man sætter også et bredt attak ind overfor alt, hvad der formelig lugter af oplysning, kultur, videnskab og innovative aktiviteter; svage og uerfarne ministre på kulturområdet, forskningsområdet, miljøområdet og undervisningsområdet slår beklagende ud med armene og lader det ske, chefen har talt og man snor sig. En ny minimal-liberalistisk vind blæser over det flade danske landskab, og der er ikke mange steder at krybe i skjul. Angrebet på de for samfundsudviklingen nødvendige vækstlag i videnskab og kultur forsvarer man med, at der skal være råd til et skattestop og til ekstrabevillinger på hospitals- og ældrepleje-området. Ifølge de 22 Stig Dalager Ansøgning om at være menneske

23 økonomiske vismænd vil det foreslåede skattestop blot besværliggøre en nødvendig elasticitet på skatteområdet, og kun få har politisk set bedt om det. Der er endvidere ingen alvorlig hindring for, at man både kan tildele hospitalssektoren og de ældre flere penge og samtidig opretholde, ja endog produktivt styrke landets videnskabelige og forskningsmæssige og miljømæssige standarder. En styrkelse af indsatsen på forskningsområdet en bloc er på længere sigt en af de nødvendige forudsætninger for, at landet kan forny sig og udvikle sin velfærd. Kun ud fra en forældet liberalistisk betragtning, ville det være plausibelt at skære ned på de statslige ressourcer til videnskab og forskning og udvikling af nye ideer. En sådan forældet liberalisme bygger på en 1800-tals model, hvorefter både videnskab og kunst mere eller mindre skulle klare sig selv og er mildest talt ikke ajour med virkeligheden i et postindustrielt samfund, der i sin kompleksitet er dybt afhængig af landvindingerne i forskning, videnskab og kunst. I de sidste femogtyve år har det været en banalitet, at udannelse og forskning er dette lands råstof, men selv banale sandheder er denne ny regering parat til at sidde overhørig. Landets ny liberale finansminister taler om nationen som en forretning, i konsekvens heraf må han se sig selv som administrerende direktør i forretningen Danmarks aktieselskab, men selv for stamfaderen til al liberalisme, den engelske Adam Smidt, havde pengesynet på nationen sine klare begrænsninger. Adam Smidt advarede imod, at man stirrede sig blind på markedet og glemte samfundsaspektet, herunder at en nation bestod af borgere med et rimeligt krav på velfærd og lighed. Med andre ord er en nation ikke først og fremmest en forretning, men et samfundslegeme, der består af et tusindtal af relationer imellem mennesker, herunder de institutioner og organisationer, som de opbygger samt den kultur, de udvikler. Et aktieselskab er i sin organisation overskuelig, for så vidt som det har en bestyrelse, en organisation og en generalforsamling, men både økonomisk og kulturelt er en nation så meget mere kompleks, og den Den fraværende dialog, Muhammed-krisen og de etniske spørgsmål 23

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K 17.09.08 Slaget om danskheden er kun lige begyndt Side 1 af 1 - Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K Tlf +45 31 64 11 22 kontakt@cevea.dk www.cevea.dk

Læs mere

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder)

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder) Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015 (Det talte ord gælder) Valgkampen er nu inde i den absolut sidste fase. Om godt 20 timer går danskerne til stemmeurnerne. Det er nu, der skal tages stilling.

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. Hvor er det dejligt at være tilbage på Bornholm. Det er godt at mærke Folkemødets

Læs mere

Danske vælgere 1971 2007

Danske vælgere 1971 2007 Danske vælgere 1971 7 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm og Maja Smidstrup Det danske valgprojekt 1. udgave, september 11 1 Forord Det danske valgprojekt

Læs mere

Radikale vælgere. Notat UGEBREVET A4. Af Johannes Andersen, lektor og samfundsforsker ved Aalborg Universitet

Radikale vælgere. Notat UGEBREVET A4. Af Johannes Andersen, lektor og samfundsforsker ved Aalborg Universitet UGEBREVET A4 Arbejdsmarked I Politik I Velfærd I Værdier Notat 01 I 2004 Radikale vælgere Af Johannes Andersen, lektor og samfundsforsker ved Aalborg Universitet Johannes Andersen Radikale vælgere en sammenfatning

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4 Indlæg d. 28.1.09 Tænketankens rapporter og forslag. Erik Bonnerup Rapporterne 1-4 Udlændinges integration i det danske samfund (august 2001) Den mulige befolkningsudvikling i perioden 2001-2021 (januar

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!!

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! - ja, jahh, jeg ved det godt, - men det er bare ikke så nemt som det lyder vel? Og hvordan ser det så ud, når man undviger ansvaret for sit eget liv? Forsøger vi ikke

Læs mere

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData Håndbog for vælgere Jens Baunsgaard SejsData 1. udgave 2012 EAN 9788789052007 ISBN-13 978-87-89052-00-7 E-mail sejsdata@hotmail.com 2 Indhold Indledning... 4 Oversigt over valgsystemet... 5 Valgkampen

Læs mere

Når boligen bliver et HJeM

Når boligen bliver et HJeM fotos: bam/scanpix Når boligen bliver et HJeM Vores hjem er ikke blot vores bolig, den er en del af os selv og vores identitet. På godt og ondt for vi er ikke så gode til at acceptere forskellighed og

Læs mere

Grundholdninger. I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område.

Grundholdninger. I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. Grundholdninger I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. I denne folder kan du læse mere om de grundholdninger, vi arbejder

Læs mere

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje statsgæld og samtidig betale de enorme udgifter til

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

Af Lars Erslev Andersen, Idehistoriker og forfatter, Thomas Kingo Sogn

Af Lars Erslev Andersen, Idehistoriker og forfatter, Thomas Kingo Sogn Identitet, overvågning og tillid i kontrolsamfundet Af Lars Erslev Andersen, Idehistoriker og forfatter, Thomas Kingo Sogn I gave her my heart, but she wanted my soul, sang Bob Dylan i nummeret Don t Think

Læs mere

Grundlovsdag er en festdag, hvor vi fejrer vores demokrati her i Danmark. Og der er meget at fejre!

Grundlovsdag er en festdag, hvor vi fejrer vores demokrati her i Danmark. Og der er meget at fejre! 1 Grundlovstale 2014 Grundlovsdag er en festdag, hvor vi fejrer vores demokrati her i Danmark. Og der er meget at fejre! Med Junigrundloven fra 1849 startede opbygningen af det moderne Danmark. Diktatur

Læs mere

Jonastegnet Vi begynder med fortællingen om Jonas. Jonas i hvalfiskens bug. Det er en af de mærkeligste fortællinger i det gamle testamente. Der er et præg af eventyr over fortællingen: hvalfisken dukker

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Fremtiden begynder i dag, som den gør hver dag. Den nyere danske tradition med at holde afslutningsdebat, selvom vigtige

Læs mere

Udvikling eller afvikling

Udvikling eller afvikling STRUKTURREFORMEN Udvikling eller afvikling Stor temadag om strukturreformen i Århus. Hvilke konsekvenser får den? Demokrati og udlicitering var blandt de mange emner, der blev debatteret Mere end hundrede

Læs mere

KAN TRO FLYTTE BJERGE?

KAN TRO FLYTTE BJERGE? KAN TRO FLYTTE BJERGE? - OM FORVENTNINGER OG FORDOMME SIDE 1/8 HURTIGSKRIV OVER TEMAETS OVERSKRIFT: KAN TRO FLYTTE BJERGE? -----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens indlæg ved CMS seminar: En ny realisme principper for en aktiv forsvars- og sikkerhedspolitik den 8. marts 2013 For knap to måneder siden havde vi nogle meget hektiske timer og døgn

Læs mere

Vurdering af Terrortruslen mod Danmark. Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark.

Vurdering af Terrortruslen mod Danmark. Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. Vurdering af Terrortruslen mod Danmark Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. 31. januar 2012 Særligt genoptrykningen af tegningerne af profeten Muhammed i

Læs mere

rettigheder for personer med handicap

rettigheder for personer med handicap FN s KONVENTION OM rettigheder for personer med handicap PÅ LET DANSK FN s KONVENTION OM RETTIGHEDER FOR PERSONER MED HANDICAP PÅ LET DANSK Udgivet af: Socialministeriet, 2010 Bearbejdning af FN s konvention

Læs mere

arbejdsplads ligger på et befærdet sted. Med

arbejdsplads ligger på et befærdet sted. Med Tryghed mod terrortruslen. Danmark opleves generelt som et trygt samfund. Men når danskerne bevæger sig på steder med mange mennesker, falder følelsen af tryghed. Det viser en undersøgelse, som TrygFonden

Læs mere

Valg i Danmark den 8. februar! Hvem er hvem? Hvad vil de? Og hvem vinder?

Valg i Danmark den 8. februar! Hvem er hvem? Hvad vil de? Og hvem vinder? 1 Valg i Danmark den 8. februar! Hvem er hvem? Hvad vil de? Og hvem vinder? Her er formændene for 6 af de største danske partier. Hvem er hvem? 1. Bendt Bendtsen 2. Mogens Lykketoft 3. Pia Kjærsgaard 4.

Læs mere

Danske vælgere 1971-2011

Danske vælgere 1971-2011 Danske vælgere 1971-11 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm, Maja Smidstrup og Katrine Kramb Det danske valgprojekt 2. udgave, februar 13 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

2/ Skriv om en kort episode i en papirbæreposes liv. Valg af fortællersynsvinkel er frit, men der skal indgå direkte tale.

2/ Skriv om en kort episode i en papirbæreposes liv. Valg af fortællersynsvinkel er frit, men der skal indgå direkte tale. TVM OPTAGELSESPRØVER 2011 Opgave 1: Skriv to historier Løs de følgende opgaver. 1/ Beskriv en konkret detalje fra dagen i dag på en måde, så læseren forstår, hvorfor du trækker lige præcis den frem. Giv

Læs mere

Danske partier fra samfundsfaget.dk. Enhedslisten

Danske partier fra samfundsfaget.dk. Enhedslisten 1 1 1 1 1 1 0 1 0 Danske partier fra samfundsfaget.dk Enhedslisten Enhedslisten er et socialistisk parti, der arbejder for et samfund, hvor lighed og solidaritet er i centrum. Partiet blev stiftet i ved

Læs mere

Forelsket i den forkerte.

Forelsket i den forkerte. Forelsket i den forkerte. Guds gode gave Enhver der har prøvet at være forelsket véd, at det er en følelse og en stemning ud over det almindelige. Triste og grå dage bliver pludselig til dage med solskin.

Læs mere

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 7 Ishøj Kommune Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj... 3 Vision mangfoldighed er Ishøjs styrke... 4 Mission skab en bedre kommune for alle... 5 HOVEDFOKUS: Inklusion...

Læs mere

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet For nogle år siden blev der arrangeret et møde i København, hvor tre fremtrædende franske journalister og tre af deres ligeledes

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere

Arbejderen har mødt Ignacio Ramonet ved et foredrag i Malmö om kultur og medier.

Arbejderen har mødt Ignacio Ramonet ved et foredrag i Malmö om kultur og medier. Arbejderen, udsender temaudgave for sandheden om de fem Sammen med hundredevis af aktivister og internationale personligheder har Ignacio Ramonet manden bag ATTAC og Verdens Sociale Forum netop deltaget

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

Kunsten at holde balancen: Dækningen af folketingsvalgkampe i tv-nyhederne på DR1

Kunsten at holde balancen: Dækningen af folketingsvalgkampe i tv-nyhederne på DR1 Kunsten at holde balancen: Dækningen af folketingsvalgkampe i tv-nyhederne på DR1 og TV2 1994-2007 Af Erik Albæk, David Nicolas Hopmann & Claes de Vreese Udkommer på Syddansk Universitetsforlag 6. maj

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Menneskerettighederne

Menneskerettighederne 1 Menneskerettighederne Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder www.visdomsnettet.dk 2 MENNESKERETTIGHEDERNE De Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder Den 10. december

Læs mere

Eksempel på brug af Molins model. Historisk efterlønsreform er på plads

Eksempel på brug af Molins model. Historisk efterlønsreform er på plads Eksempel på brug af Molins model Forårets 2011 blev et af de mest hektiske og dramatiske i dansk politik i adskillige år. Regeringens havde indkaldt til vigtige forhandlinger om den kriseramte danske økonomi

Læs mere

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger 1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger Godmorgen Kære venner I mere end hundrede år har vi Socialdemokraterne og fagbevægelsen - kæmpet for større retfærdighed, større frihed,

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Resumé fra foredraget Stå ved dig selv som særligt sensitiv Susanne Møberg www.moeberg.dk

Resumé fra foredraget Stå ved dig selv som særligt sensitiv Susanne Møberg www.moeberg.dk Resumé fra foredraget Stå ved dig selv som særligt sensitiv Susanne Møberg www.moeberg.dk 1. Særligt sensitive mennesker er mere modtagelige over for indtryk, fordi nervesystemet er mere fintfølende og

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

Pensionsstyrelsen har i mail af 17.november sendt udkast til ovennævnte lovforslag med frist for bemærkninger senest onsdag d.24.november 2010, kl.14.

Pensionsstyrelsen har i mail af 17.november sendt udkast til ovennævnte lovforslag med frist for bemærkninger senest onsdag d.24.november 2010, kl.14. Til Pensionsstyrelsen Høring vedrørende forslag til Lov om ændring af Lov om social pension (Harmonisering af regler om opgørelse af bopælstid for folkepension), L72 29.11.10 Pensionsstyrelsen har i mail

Læs mere

Hans Jensen, 1. maj 2006, Fælledparken:

Hans Jensen, 1. maj 2006, Fælledparken: Hans Jensen, 1. maj 2006, Fælledparken: Kære venner, Jeg vil gerne takke jer alle sammen, fordi I er kommet her i dag. Tak fordi I vil være med til at fejre fællesskabet. Vi vil kæmpe mod intolerance og

Læs mere

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Igennem de sidste fire år har Socialdemokraterne sikret en fornuftig balance i udlændingepolitikken. På den ene side påtager

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

KUNSTIGE HÆNDER Kommunerne bruger tre milliarder på tilskudsjob Af Mette Lauth @mettela Tirsdag den 16. juni 2015, 05:00

KUNSTIGE HÆNDER Kommunerne bruger tre milliarder på tilskudsjob Af Mette Lauth @mettela Tirsdag den 16. juni 2015, 05:00 KUNSTIGE HÆNDER Kommunerne bruger tre milliarder på tilskudsjob Af Mette Lauth @mettela Tirsdag den 16. juni 2015, 05:00 Del: En ny opgørelse viser, at kommunerne sidste år brugte tre milliarder kroner

Læs mere

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR KristianKreiner 24.april2010 KONSTRUKTIVKONFLIKTKULTUR Hvordanmanfårnogetkonstruktivtudafsinekonflikter. Center for ledelse i byggeriet (CLiBYG) har fulgt et Realdaniafinansieret interventionsprojekt,

Læs mere

Notat //20/03/09 MUSLIMSKE INDVANDRERE OG EFTERKOMMERES HOLDNING TIL FRIHEDSRETTIGHEDER

Notat //20/03/09 MUSLIMSKE INDVANDRERE OG EFTERKOMMERES HOLDNING TIL FRIHEDSRETTIGHEDER MUSLIMSKE INDVANDRERE OG EFTERKOMMERES HOLDNING TIL FRIHEDSRETTIGHEDER I perioden oktober til november 2007 gennemførte Danmarks Statistik for CEPOS en meningsmåling af 1.746 første- og andengenerationsindvandrere

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Formandsberetningen Det fremgår bl.a. af skolens værdigrundlag: At Bornholms Højskole er en fri grundtvigsk højskole uden bestemte politiske,

Formandsberetningen Det fremgår bl.a. af skolens værdigrundlag: At Bornholms Højskole er en fri grundtvigsk højskole uden bestemte politiske, Formandsberetningen Det fremgår bl.a. af skolens værdigrundlag: At Bornholms Højskole er en fri grundtvigsk højskole uden bestemte politiske, religiøse eller organisatoriske bindinger At faglighed, fællesskab

Læs mere

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976)

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Roman: kom 1943 Sat musik til (Anne Linnet) + filmatisering af romanen 1986 Strofer: 7 a 4 vers ialt 28 vers/verslinjer Krydsrim: Jeg er din barndoms

Læs mere

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering Globalisering Danske toplederes syn på globalisering Ledernes Hovedorganisation Januar 5 Indledning Dette er første del af Ledernes Hovedorganisations undersøgelse af globaliseringens konsekvenser for

Læs mere

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune Bland dig i byen Kom med, borger Mangfoldighed er Ishøjs styrke Ishøjs medborgerpolitik Inkluder din nabo Ishøj Kommune 1 Forord et medborgerskab i Ishøj Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj...3

Læs mere

Kan billedet bruges som kilde?

Kan billedet bruges som kilde? I Kildekritikkens ABC har du læst om forskellige tilgange til skriftlige kilder. I dette afsnit kan du lære mere om kildekritik ift. plakater, fotos, malerier, og andet, der kan betegnes som billeder.

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var,

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, at dækningen var domineret af en mørklægningsdiskurs,

Læs mere

Argumentationsanalyse af avisledere

Argumentationsanalyse af avisledere FORLAG Argumentationsanalyse af avisledere Af Claus Nielsen og Inger Marie Keld, VUC & hf Nordjylland Introduktion Argumentationsanalyse er en fast del af det sproglige område både på hf og stx. I argumentationsanalysen

Læs mere

Kronik Hvad fik vi ud af dialogen? 10 år med Islamisk-Kristent Studiecenter

Kronik Hvad fik vi ud af dialogen? 10 år med Islamisk-Kristent Studiecenter Kronik Hvad fik vi ud af dialogen? 10 år med Islamisk-Kristent Studiecenter Safet Bektovic, PhD i filosofi, medarbejder og tidligere næstformand i Islamisk-Kristent Studiecenter (IKS) og dr.theol. Lissi

Læs mere

Den danske grundlov sikrer, at ENHVER har ret til at offentliggøre sine tanker. På tryk, i skrift og i tale.

Den danske grundlov sikrer, at ENHVER har ret til at offentliggøre sine tanker. På tryk, i skrift og i tale. Villy Søvndals tale Grundlovsdag 2011 Det danske demokrati har mange år på bagen. Vi er vant til det. Faktisk så forvænte, at vi nogle gange tager det for givet. Vi er så sikre på vores ytringsfrihed her

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin JUNI 2015 Institution HF I NØRRE NISSUM VIA UC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF SAMFUNDSFAG B HANS

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

Helle Thorning-Schmidts 1. maj tale 2011

Helle Thorning-Schmidts 1. maj tale 2011 Helle Thorning-Schmidts 1. maj tale 2011 (Det talte ord gælder) Krisen og VKO har været et dyrt bekendtskab for Danmark. Vi har mistet 180.000 private arbejdspladser. Der er blevet slået hul i statskassen.

Læs mere

Konsulentfirmaet Holler

Konsulentfirmaet Holler Om forudsætninger for kreativitet set i forhold til børn og unges udvikling At være kreativ er at skabe (sig noget). Ordet kreativ er afledt at det latinske ord for at skabe. Alle børn og unge er skabende

Læs mere

Baggrund for dette indlæg

Baggrund for dette indlæg Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette

Læs mere

Kirsten Rotbøll Lassen www.kirstenrlassen.dk Det Danske institut i Athen Oktober 2011. Udenfor hjem

Kirsten Rotbøll Lassen www.kirstenrlassen.dk Det Danske institut i Athen Oktober 2011. Udenfor hjem Kirsten Rotbøll Lassen www.kirstenrlassen.dk Det Danske institut i Athen Oktober 2011 Udenfor hjem Jeg boede på det danske institut i en måned. Det har været et meget spændende og udbytterigt ophold for

Læs mere

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget.

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget. Kilde Denne traktat mellem Nazityskland og Sovjetunionen var grundlaget for den tyske invasion af Polen en uge senere, som indvarslede den 2. Verdenskrig i Europa. Den anden del af traktaten forblev hemmelig

Læs mere

Det kapitalistiske Samfunds Fejl rammer ikke arbejderne alene, men hele den brede befolkning.

Det kapitalistiske Samfunds Fejl rammer ikke arbejderne alene, men hele den brede befolkning. Mellemkrigstiden var præget af store økonomiske kriser og de følger, som disse havde for befolkningen. Derfor blev spørgsmålet om statens sociale ansvar aktuelt, hvilket især Venstre og Socialdemokratiet

Læs mere

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK December 2014 Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti Religiøs radikalisering og ekstremisme er en alvorlig trussel

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget, Retsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Kommissionen indfører ny procedure til beskyttelse

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark.

Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. Vurdering af terrortruslen mod Danmark 8. januar 2013 Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. Det globale trusselsbillede er dynamisk, fragmenteret og komplekst.

Læs mere

SF I REGERING TIL DØDEN DEM SKILLER?

SF I REGERING TIL DØDEN DEM SKILLER? 1 Notat SF I REGERING TIL DØDEN DEM SKILLER? Regeringsprojektet var arbejderristernes barn, men de har nu forladt den skude, deres højredrejede politik mere end noget andet har været med til at sænke.

Læs mere

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford.

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Fordi din livskvalitet er direkte proportional med kvaliteten af dine relationer. Hvis dine

Læs mere

Energikrisen dengang og nu

Energikrisen dengang og nu Energikrisen dengang og nu Sammenlign olienkrisen i 1973 med årsagerne til stigningen på olie i 2011. Baggrund I 1973 førte en krise mellem Israel på den ene side og Egypten og Syrien på den anden side

Læs mere

Prædiken til langfredag, Mark. 15,20-39. 1. tekstrække.

Prædiken til langfredag, Mark. 15,20-39. 1. tekstrække. 1 Nollund Kirke. Fredag d. 29. marts 2013 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til langfredag, Mark. 15,20-39. 1. tekstrække. Salmer. DDS 193 O hoved, højt forhånet (gerne Hasslers mel.). DDS 197 Min Gud,

Læs mere

Optakten til 2. verdenskrig

Optakten til 2. verdenskrig Historiefaget.dk: Optakten til 2. verdenskrig Optakten til 2. verdenskrig Da 1. verdenskrig sluttede i 1918, lå store dele af Europa i ruiner. Alle var enige om, at krigen aldrig måtte gentage sig. Men

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

Vi ved, hvad der skal til

Vi ved, hvad der skal til Vi ved, hvad der skal til -nu skal der handling bag ordene Danmarks Lærerforenings skolepolitiske indspil Danmarks Lærerforening Copyright 2012 1. oplag 2012 Fotos: Ulrik Jantzen Layout: Stig Nielsen Så

Læs mere

Integration på arbejdsmarkedet 2004

Integration på arbejdsmarkedet 2004 Integration på arbejdsmarkedet 2004 Ledernes Hovedorganisation Marts 2004 Indledning I februar 2002 gennemførte Ledernes Hovedorganisation en større undersøgelse om lederens rolle i integrationen på arbejdsmarkedet

Læs mere

Interessen for frie markedskræfter stiger med

Interessen for frie markedskræfter stiger med KLASSEKAMP Opbakningen til den danske model skrider blandt de velstillede Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. maj 2015, 05:00 Del: Sagen om Ryanair har placeret den danske model i valgkampen.

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014

Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Om undersøgelsen Artiklen er skrevet på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse, som Enhedslisten har fået foretaget af analysebureauet &Tal. Ønsket er

Læs mere

Præsentation og indledende bemærkninger til høringen. 1. Skal Danmark fastholde transseksualitet på listen over sygdomme og helbredsproblemer?

Præsentation og indledende bemærkninger til høringen. 1. Skal Danmark fastholde transseksualitet på listen over sygdomme og helbredsproblemer? INVITATION TIL EN HØRING OM TRANSKØNNEDES FORHOLD I DANMARK CHRISTIANSBORG MANDAG D. 14. MARTS 2011 kl. 12.30 17.00 arrangeret af LGBT Danmark og Trans-Danmark Høringen har til formål at belyse en række

Læs mere

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5 Indhold Forord... 2 At komme hjem... 3 Du er ikke helt den samme, når du kommer hjem... 3 Hjemkomsten kræver tilvænning... 3 Reaktioner kræver tid og plads... 4 Mange bække små... 4 Normale efterreaktioner...

Læs mere

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 Del: Danmark får brug for at hente 150.000 flere udlændinge ind på arbejdsmarkedet

Læs mere

SYV. Fotografier af Tina Enghoff Interviews og efterord ved Uzma Ahmed Andresen Med forord af Kirsten Thorup. Forlaget Vandkunsten

SYV. Fotografier af Tina Enghoff Interviews og efterord ved Uzma Ahmed Andresen Med forord af Kirsten Thorup. Forlaget Vandkunsten SYV Fotografier af Tina Enghoff Interviews og efterord ved Uzma Ahmed Andresen Med forord af Kirsten Thorup Forlaget Vandkunsten Smertegrænsen Kirsten Thorup Der foregår noget uhyggeligt og gruopvækkende

Læs mere

Undervisningsmateriale - Grenzen

Undervisningsmateriale - Grenzen Undervisningsmateriale - Grenzen Idé og iscenesættelse: Moqi Simon Trolin Manuskript: Peter Hugge Medvirkende: Iben Dorner, Rebekka Owe, Jesper Riefenstahl, Morten Brovn og Christine Sønderris Musikalsk

Læs mere