Forskningen i Statens Arkiver. Årsberetning for 2013

Transkript

1 Forskningen i Statens Arkiver Årsberetning for 2013 Statens Arkiver København 2014

2 Indhold Årsberetning for Forskningen i 2013 en præsentation... 7 Byhistorie et mangesidigt forskningsfelt Forskningsmiljø Andre forskningsaktiviteter Forskere i Statens Arkiver Løbende forskningsprojekter i Forskning i Statens Arkiver bibliografi Redaktion af tidsskrifter m.v. i Deltagelse i kongresser og seminarer Statens Arkivers forskningsorganisation Statens Arkivers enheder forkortelser og adresser Statens Arkivers forskningsårsberetning for 2013 Redaktion: Hans Schultz Hansen Design af omslag: e-types Tryk: Mohrdieck Tryk ISSN: ISBN:

3 Årsberetning for 2013 Statens Arkiver har udvalgt kriminalitetshistorie som sit særlige strategiske satsningsområde. I 2013 blev der taget vigtige skridt til at realisere dette. Det tidligere nedsatte forskerteam tog kontakt til kolleger på universiteter og kulturinstitutioner. Den 11. oktober holdtes et seminar med deltagere, hvor der blev gjort status over kriminalitetsforskningen. Der blev derefter indsendt en ansøgning til FKK om netværksbevilling. Der blev tillige ansat en ph.d.-stipendiat, arkivar Kristian Bruhn, med tilskud fra Kulturministeriets Forskningspulje og i samfinansiering med Det Juridiske Fakultet ved Københavns Universitet. Emnet for hans projekt er: Statsforbrydelser og efterretningstjenester. Overvågning af spioner, kommunister og fascister Inden for satsningsområdet udgav Peter Fransen bogen Borgen med de mange ansigter: Statsfængslet i Nyborg , og Karl Peder Pedersen fik antaget sin disputats Kontrol over København. Studier i den sene enevældes sikkerhedspoliti til forsvar for den filosofiske doktorgrad ved Syddansk Universitet. Forsvaret finder sted den 23. maj I anledning af det forestående 150-årsjubilæum for krigen i 1864 blev der i 2013 forberedt et seminar om civilbefolkningen under krigen til afholdelse ved landsarkiverne i Slesvig og Aabenraa. Seminaret, der blev afholdt marts 2014, skal munde ud i en publikation. Udgivelsen af en særlig digital kildepakke med centrale arkivalier fra 1864 blev præsenteret den 6. februar Blandt udgivelserne fra 2013 er der grund til at hæfte sig ved Christian Larsens og Leon Jespersens kildepublikation Aktstykker og Oplysninger til Rigsrådets og Stændermødernes Historie i Frederik III s tid: Dermed afsluttes et mangeårigt udgivelsesprojekt, som allerede i 1883 blev påbegyndt af Kristian Erslev med de tilsvarende kilder fra Christian IV s tid. Bemærkelsesværdig er endvidere Christian Larsens, Erik Nørrs og Pernille Sonnes bidrag om perioden , der tilsammen udgør bind II af det nye standardværk Dansk skolehistorie. Hverdag, vilkår og visioner gennem 500 år. Leif Hansen Nielsens bog Tyske 3

4 flygtninge i Nordslesvig kastede nye perspektiver over et emne, som har været omstridt i forskningen. Tre forskere fra Statens Arkiver skrev bidrag til Hans Schultz Hansen, Elisabeth Vestergaard og Torben A. Vestergaard (red.): Sønderjysk erhvervshistorie , mens andre leverede afsnit til Michael Dupont og Adam Kronegh (red.): Visdom og gamle arkivalier. Festskrift til Svend Ahrensbach. Anne Sofie Fink Kjeldgaard og Mads Thilsing-Engholm udgav jubilæumsbogen Tal i tiden: Dansk Data Arkiv - 40 år med genbrug af forskningsdata. Erhvervshistorisk Årbog udgives nu udelukkende digitalt. Generelt er dette blevet godt modtaget, idet der har været klik på en del af artiklerne og op imod 700 på andre, mens årbogen kun havde ca. 150 abonnenter de sidste år, den udkom på papir. Ud over fornævnte ph.d.-stipendium om statsforbrydelser og efterretningstjenester fik Statens Arkiver i 2013 tildelt to ph.d.- stipendiater fra den nye pulje til stipendier uden for universiteterne. Stipendierne tilfaldt to arkivarer ved Rigsarkivet, Anders Dalsager (Da ungdommen blev udenrigspolitisk: Danske ungdomsorganisationer under kold krig og afspænding ) og Jacob Halvas Bjerre (Udstødt: Arisering og erstatning i dansk-jødisk erhvervsliv ). Studierne begynder for begges vedkommende i Med tre stipendiater på én gang har Statens Arkiver for første gang et egentligt stipendiatmiljø. I 2013 har der endvidere været en betydelig udskiftning i forskerstaben. Erik Nørr og Jørgen Fink, som i årtier har været ansat henholdsvis på Landsarkivet for Sjælland/Rigsarkivet og på Erhvervsarkivet, fratrådte i årets løb. Med Jørgen Finks afgang lukkedes Center for Erhvervshistorie, der var et samarbejde bl.a. mellem Erhvervsarkivet og Aarhus Universitet. På Erhvervsarkivet ansattes som nye forskere Henrik Mølgaard Frandsen og Henrik Knudsen, mens en ledig forskerstilling i Rigsarkivets Formidlingsafdeling tilfaldt Peter Fransen, hidtil Landsarkivet for Fyn. Den stilling, som derved blev ledig i Odense, besættes i sommeren 2014, mens den stilling i Rigsarkivets Formidlingsafdeling, der blev ledig ved Nils Bartholdys afgang, i foråret 2014 er besat med ph.d. Lif Lund Jacobsen. For at fremme integrationen af de nye forskerkolleger har der ud over det årlige fælles 4

5 forskermøde i Odense været afholdt ekstra forskermøder vest og øst for Storebælt. Kulturministeriets Forskningspulje bevilgede i 2014 tilskud til frikøb af Asbjørn R. Thomsen (Sociale netværk på landet ; 6 måneder) og Birgitte Possing (Kunsten at skrive historisk biografi; 3 måneder). Seniorforsker Erik Gøbel fra Rigsarkivet fik tildelt Kaptajn H. C. Lundgreens Legat for sit søfartshistoriske forfatterskab. Ved Landsarkivet for Sønderjylland blev et Studiecentrum for Sønderjyllands Historie oprettet pr. 1. juli. Det huser forskere, der arbejder med sønderjysk historie med grundlag i Landsarkivets samlinger. Foreløbig er fire frie forskere og en gæsteforsker knyttet til centret, alle ulønnede, hvortil kommer to forskere fra Landsarkivet og tre fra Museum Sønderjylland. Der er opnået tilskud fra Aabenraa Kommune til dækning af huslejeudgifter for to tomandskontorer og diverse driftsudgifter. Ud over kontorplads tilbyder Studiecentret gensidig inspiration og kritik på månedlige netværksmøder, adgang til Landsarkivets bibliotek og mulighed for at bidrage til arkivets formidlingsvirksomhed gennem foredrag o.l. Studiecentrums videnskabelige anliggender, herunder optagelse af nye medlemmer, styres af de tilknyttede forskere i fællesskab, mens daglig ledelse og administration varetages af Landsarkivets leder, Hans Schultz Hansen. Fra forskningsadministrationen skal nævnes, at Statens Arkiver fra 2013 sammen med de andre forskningsinstitutioner på Kulturministeriets område indgår i et konsortium med henblik på at registrere forskningsresultater i PURE. Konsortiet har sit centrum på Det Kongelige Bibliotek. Forskningsresultaterne for 2013 blev inddateret af forskerne selv i systemet, der kunne igangsættes uden større problemer. Arkivar Christian Larsen, Rigsarkivets Bevarings- og Kassationsafdeling, blev udnævnt til superbruger. I 2013 var forskningen for første gang omfattet af kvantitative produktmål. Det skete i henhold til Statens Arkivers rammeaftale med Kulturministeriet for årene De kvantitative mål for forskningen blev indfriet med 24 peer reviewede publikationer (mål: 20), 25 artikler i populære historiemagasiner m.m. (mål: 15), 39 forelæsninger 5

6 på universiteter og konferencer, 73 foredrag i Folkeuniversitetet o.l. fora samt medvirken i 22 radio/tv-indslag (samlet mål: 80). For at sikre den løbende afholdelse af forskningstiden blev det i 2013 indført, at afvigelser fra lagte planer herom kun kan ske ved skriftlig aftale mellem den pågældende forsker og den lokale leder. Aftalen skal indeholde et tidspunkt for, hvornår den udskudte forskningstid i stedet afholdes. Den nye procedure bevirkede en mærkbar reduktion af puklen af ikke-afholdte forskningstimer. Aabenraa april 2014 Hans Schultz Hansen Arkiv- og forskningsleder, dr.phil. 6

7 Forskningen 2013 en præsentation Her gives en præsentation af de bøger og andre større afhandlinger, som udkom i De enkelte omtaler er udarbejdet af forfatterne. En fuldstændig fortegnelse over produktionen findes på s. 37ff. Endvidere henvises til forskernes sider på Statens Arkivers hjemmeside: Ny kildeudgave om enevældens indførelse Frederik III s første 12 år som konge ( ) er traditionelt et brændpunkt i dansk historieforskning. Mens Frederik 3. i 1648 måtte underskrive Danmarkshistoriens hårdeste håndfæstning, fremstod han i 1660 som enevældig monark erne var præget af politiske spændinger, voldsomme personkonflikter og mange forsøg på at løse de problemer, som landets forældede politiske struktur og den spændte sikkerhedspolitiske situation i forhold til Sverige stillede landet overfor. I slutningen af årtiet kom krisens kulmination og løsning i form af Karl Gustav-krigene og enevældens indførelse Mange af disse konflikter udspillede sig på rigsrådsmøder mellem kongen og hans adelige råd samt på stændermøderne, hvor kongen og rådet mødte repræsentanter for adlen, gejstligheden og borgerstanden. Materialet fra disse møder består af kongens forslag, stændernes erklæringer og betænkninger samt rigsrådets svar, der findes i Rigsarkivet. Men også dagbogsoptegnelser fra de centrale aktører (i Det Kgl. Bibliotek) og materiale fra regeringsorganernes arkiver i Rigsarkivet rummer væsentligt materiale. I årene udkom Kr. Erslevs kildeudgave Aktstykker og Oplysninger til Rigsraadets og Stændermødernes Historie i Kristian IV s Tid I-III, som siden da har været en af grundpillerne i udforskningen af Christian IV s tid. Et halvt århundrede senere i 1943 blev der fra professor C.O. Bøggild-Andersens side taget initiativ til en fortsættelse af udgiverarbejdet, så det også kom til at omfatte adelsvældens sidste år Grundet Bøggild-Andersens andre arbejdsforpligtelser blev senere overarkivar C. Rise Hansen antaget 7

8 som udgiver, og i 1959 kunne han udsende det første bind af Aktstykker og Oplysninger til Rigsrådets og Stændermødernes Historie i Frederik III s Tid, der omhandlede årene På grund af udgiverens andre arbejdsbyrder skred udgivelsen kun langsomt frem, og først i kunne han udsende andet bind med årene Derefter gik udgivelsesarbejdet i stå, og kildepublikationen har indtil nu fremstået som en torso. Udgivelsesarbejdet blev genoptaget i 1994 med seniorforsker Leon Jespersen fra Rigsarkivet som udgiver og fra 2003 med seniorforsker Christian Larsen, ligeledes Rigsarkivet, som medudgiver. Både af økonomiske og arbejdsmæssige grunde var det nødvendigt at vende tilbage til de principper, som Erslev benyttede. Rise Hansen fulgte ikke slavisk Kr. Erslevs udgivelsesprincipper, der var stramt disponeret om selve møderne, men medtog også meget andet materiale. Hvis man havde fortsat i C. Rise Hansens spor, ville udgaven om Frederik III s tid blive på over sider. Dette ville have forlænget udgivelsesarbejdet betydeligt, ligesom det kunne blive svært at opnå fondsstøtte til arbejdet. Udgivelsesprojektet blev afsluttet ved årsskiftet 2013 med udgivelsen af Aktstykker og Oplysninger til Rigsrådets og Stændermødernes Historie i Frederik III s Tid , der er på 630 sider og med mere end 200 af de mest centrale kilder til 1650 ernes politiske historie. Dansk skolehistorie Dansk skolehistorie. Hverdag, vilkår og visioner gennem 500 år er et kulturhistorisk værk under redaktion af lektor, dr.phil. Charlotte Appel, Roskilde Universitet, og professor mso., dr.phil. Ning de Coninck-Smith. Dansk skolehistorie er blevet til takket være en bevilling fra Carlsbergfondet og med støtte fra Aarhus Universitet, hvor projektet har haft til huse. Bind 2 dækker perioden fra landboreformerne i 1780 erne til demokratiets indførelse i 1849/1850 og er skrevet af arkivarerne Christian Larsen, Erik Nørr og Pernille Sonne fra Rigsarkivet. Den rigt illustrerede bog på 428 sider udkom på bogmessen i november

9 I 1780 var skoler et forholdsvist velkendt fænomen i den danske konges riger og lande, og skolegang var en del af de fleste børns liv i et eller andet omfang, enten det var i en omgangsskole, en landsbyskole eller en skole i en by. I 1850 havde skolen antaget en fastere form og var blevet en væsentligere del af de fleste børns liv. De grundlæggende fag var kristendom og læsning, skrivning, regning og sang, som børnene modtog uden betaling. Ville forældrene have mere, skulle de betale for det. Skolen var oftere end før blevet bofast, og bygningerne var som helhed betragtet større og bedre end i Undervisningspligten blev lagt i fastere rammer, og den blev for det store flertal, almuen, generelt forstået og forvaltet som en skolepligt. Antallet af undervisningstimer var for de fleste steget kraftigt, selvom mange stadig havde arbejde at gøre andre steder og derfor ikke nødvendigvis kom så meget i skolen, som læreren, præsten og skolekommissionen ønskede det. Omkring 1780 var det formentlig fortsat et flertal, i hvert fald blandt piger og drenge fra mere beskedne kår, som ikke lærte at skrive og regne. I slutningen af perioden fik det store flertal lært begge dele. Forandringerne fra 1780 til 1850 gav større ensartethed blandt skolerne. Men selvom skolerne kom til at ligne hinanden mere og mere, var der stadig store variationer, og hverken omgangsskoler eller huslærere forsvandt. Der var stadigvæk store forskelle på skoler for velhavende børn i København og skoler for forarmede børn som fattigvæsenets skoler, ligesom undervisningstilbuddene for henholdsvis drenge og piger i købstæderne ofte varierede betydeligt. Når skolerne både blev mere ens og alligevel bevarede store indbyrdes forskelle, hænger det bl.a. sammen med det danske riges komplekse karakter. Der skulle hele fem skolelove til i 1814 for at dække hele Kongeriget og Hertugdømmerne og deres sammensatte befolkning ind. Skolerne fik sine rammer defineret centralt, men indholdet måtte fyldes ud lokalt. Og det var ikke mindst her, at mange forskellige aktører gjorde sig gældende, lige fra provster og præster til sogneforstandere, lærere og forældre ved de enkelte skoler. På den måde blev det samlede billede af skoler i riget som en farverig mosa- 9

10 ik. Reelt var der næsten lige så mange skoleordninger, som der var skoler. Borgen med de mange ansigter Statsfængslet i Nyborg Den 12. juli 2013 kunne Statsfængslet i Nyborg fejre 100 års dagen for fængslets officielle ibrugtagning. I den anledning blev der afholdt reception i fængslets nye personalehus fra På den varme sommerdag var godt 200 mennesker mødt frem for at fejre dagen dog ingen indsatte. Der blev holdt taler, givet musikalske indslag og præsenteret jubilæumsbog. Jubilæumsbogen er skrevet af arkivar og seniorforsker Peter Fransen, Landsarkivet for Fyn. Hermed fulgte fængslet i Nyborg den tradition, som har kendetegnet både store og mindre statsinstitutioner. Naturligvis sker det også, at der udgives skrifter i forbindelse med 25, 50 og 75 års jubilæer, men i forbindelse med et 100 års jubilæum sker det, at alle sejl bliver rigget. I Borgen med de mange ansigter - Statsfængslet i Nyborg sættes der fokus på et af landets store gamle fængsler. Livet inden for ringmuren står i centrum, og bogen er rig på dramatiske historier. Det politiske spil i forbindelse med opførelsen beskrives indgående, og der gives en systematisk skildring af både bygningerne, ledelsen, personalet og fangerne. Ved at følge udviklingen gennem 100 år bliver det tydeligt, at fængselshistorie også er kulturhistorie. Fængslet placeres inden for den lovgivningsmæssige ramme, der er selve grundlaget for at drive fængslet, men fængslets liv ses også i samspil med væsentlige historiske begivenheder. Politiske kampe, arbejdspladsintriger, besættelsestiden, ungdomsoprør, bandekrig m.m. sætter præg på livet i fængslet og får deres helt egen vinkel, når det er Statsfængslet i Nyborg, der bliver omdrejningspunktet. Det særegne miljø, som kendetegner et lukket fængsel, gør, at mange forhold bliver mere ekstreme end i det omgivende samfund. Det bliver historien ikke mindre spændende af. Af særlige dramatiske episoder kan nævnes de interne personalekonflikter, der førte til den første inspektørs afgang i 1916, befrielsen af de 20 politiske fanger i februar 1945 bl.a. med bistand fra vice- 10

11 inspektøren, samt det store og traumatiske fangeoprør i Bogen bygger i vid udstrækning på ikke tidligere benyttet kildemateriale fra Statens Arkivers samlinger, men er for den nyeste tid også suppleret med interviews af både indsatte og ansatte. Bogen er på 300 sider og rigt illustreret med både historiske fotos og flotte nyoptagelser af så godt som alle dele af fængslet. Tyske flygtninge i Nordslesvig I de sidste måneder af anden verdenskrig kom knap en kvart million civile tyske flygtninge til Danmark. Omkring af disse blev indkvarteret i Sønderjylland. I denne bog af arkivar og seniorforsker Leif Hansen Nielsen fra Landsarkivet for Sønderjylland sættes der fokus på flygtningeforsorgen i Sønderjylland, der både før og efter befrielsen adskilte sig fra forsorgen i det øvrige land. I Sønderjylland var det således ikke Værnemagten, der stod for forplejning og indkvartering af flygtningene, men det tyske mindretal gennem det til lejligheden oprettede Flygtlings-Hilfswerk Nordschleswig; i Sønderjylland var ca. halvdelen af flygtningene ved befrielsen privat indkvarterede, dvs. i en helt anden kontakt med den herboende befolkningen end i det øvrige land; og i Sønderjylland var lejrene generelt mindre end i det øvrige Danmark og ofte meget lokalt funderet. Disse tre forhold kom til at spille ind på flygtningeforsorgen også efter befrielsen. Den private indkvartering blev således først afviklet hen gennem 1945 og ind i 1946, ligesom mange af de beslaglagte mindre skoler og offentlige bygninger først blev frigivet i efterår 1945, i takt med oprettelsen af de større lejre i Skrydstrup, ved Loddenhøj på Løjt, ved Hørup Klint på Als samt Eksercergården ved Tønder. Bogen består af en kronologisk/tematisk del og en topografisk. Den kronologiske/tematiske del koncentrerer sig om tre overordnede emner: For det første selve organiseringen af flygtningehjælpen, både før og efter befrielsen. Dernæst undersøges flygtningenes fysiske og psykiske vilkår, herunder også den omstridte lægelige forsorg. Endelig, for det tredje, beskrives forholdet mellem flygtningene, aktørerne i flygtningearbejdet og det omgivende samfund. I bogens anden del, gennemgås flygtningeadministrationen topografisk i forhold til de 11

12 forskellige luftværnskredse i landsdelen, hvor også samtlige kendte flygtningelejre, omkring 200, kortlægges og beskrives. Sønderjysk erhvervshistorie I den aktuelle debat medregnes Sønderjylland ofte blandt udkantsområderne med særlige udviklingsbehov. Uanset om dette er berettiget eller ej, har en række erhvervshistorikere fundet, at diskussionen trænger til et historisk perspektiv. I 1800-tallets første halvdel var Sønderjylland som Hertugdømmet Slesvig således en af de mest veludviklede regioner i det danske monarki, men den nationale konflikt og grænseændringerne i 1864 og 1920 gav landsdelen en placering i periferien i henholdsvis den tyske og danske nationalstat. Denne problematik er emnet for to bøger, som udkom i Sønderjysk Erhvervshistorie , som er udgivet af Syddansk Universitetsforlag, udspringer af en konference på Institut for Grænseregionsforskning ved Syddansk Universitet Sønderborg i Bogen er redigeret af institutleder og direktør Elisabeth Vestergaard, Institut for Grænseregionsforskning, inspektør Torben A. Vestergaard, Museum Sønderjylland Cathrinesminde Teglværk, og arkiv- og forskningsleder Hans Schultz Hansen, Landsarkivet for Sønderjylland. Bogen rummer otte fagfolks oversigter over sønderjysk erhvervslivs udvikling i og 1900-tallet og punktstudier om enkelte brancher, virksomheder og iværksættere inden for byerhvervene. To af bidragene giver tilsammen et overblik over periodens sønderjyske erhvervshistorie. Det er Hans Schultz Hansens artikel Fra bro til periferi Slesvigske erhvervsforhold i det 19. århundrede og Morten Andersens Den bedste grænsevagt er et stærkt pulserende økonomisk liv! Sønderjyske erhvervsforhold i det 20. århundrede. Tre bidrag behandler en hel branche, således Leif Hansen Nielsens artikel Jernstøberier og skibsværfter metal som spydspids i Slesvigs industrialisering før 1914, Stefanie Robl Matzens Vestindienhandelens betydning for Flensborg og Martin Klatt: Transportbranchen en vigtig del af Sønderjyllands erhvervshistorie. Tre andre bidrag beskæftiger sig med en enkelt virksomhed eller iværksætter, således Lars N. Henningsens artikel Mellem håndværk, 12

13 industri og handel farver-, fabrikant- og handelsfirmaet Jürgensen i Gråsten , Jørgen Finks Sønderborg Oliefabrik og Solofabrikken Genforeningen i et margarinehistorisk perspektiv og Torben A. Vestergaards Sønderjyllands Højspændingsværk en nationalpolitisk andelsvirksomhed, der især omhandler direktør Jes Christiansen. Morten Andersen, tidligere forsker ved Landsarkivet for Sønderjylland, er desuden forfatter til bogen De mange muligheders land. Sønderjyllands Erhvervsråd og egnsudviklingens historie Kort efter Anden Verdenskrig afslutning indså ledende personligheder i sønderjysk erhvervsliv som forsøgsstationsleder Frederik Heick, Store Jyndevad, og direktør Jes Christiansen, Sønderjyllands Højspændingsværk, at der måtte gøres en særlig indsats for at fremme væksten i deres landsdel. Nu var det især industrien, det gjaldt. I 1947 blev Udvalget til Fremme af Erhvervsmulighederne i Sønderjylland nedsat. Det blev i 1950 omdannet til Sønderjyllands Erhvervsråd, som snart blev et kraftcentrum for egnsudviklingen i grænselandet. Morten Andersen undersøger Sønderjyllands Erhvervsråds mange initiativer for at få nyetableret og lokaliseret virksomheder i Sønderjylland bl.a. ECCO og beskriver desuden industriens udvikling. Bogen er udgivet af Historisk Samfund for Sønderjylland. Dansk Data Arkiv 40 år med genbrug af forskningsdata Dansk Data Arkiv fejrede tirsdag 30. april 2013 sit 40-årsjubilæum. I anledning af jubilæet blev festskriftet Tal i tiden Dansk Data Arkiv 40 år med genbrug af forskningsdata udgivet. Festskriftet er på 38 sider og præsenterer historien, nutiden og fremtiden for arbejdet med indsamling, bevaring og formidling af strukturerede forskningsdata, primært surveydata. Formålet med festskriftet var at præsentere en samlet fortælling om DDA s arbejde, der afspejler, hvordan værdien af at indsamle, bevare og formidle surveydata bæres fra arkivets etablering i 1973 til i dag og ind i fremtiden. Man kan endda forvente, at bevarede forskningsdata i fremtiden i endnu større omfang anvendes i nye sammenhænge og indgår i produktion af ny viden i forskning og uddannelse. Det skyldes blandt andet bedre databeskrivelse, bedre itunderstøttelse og lettere adgang til data. Det er derfor et felt i vækst 13

14 både i Danmark og internationalt. Som særlige indlæg i festskriftet skal fremhæves to interviews med forskere. Fra sundhedsvidenskab er der interviews med professor Tina Kold Jensen, Institut for Sundhedstjenesteforskning, Miljømedicin. Jensen beretter om, hvordan sundhedsplejerskejournaler om børn født i Københavns Kommune i 1960 og 1970 erne blev reddet fra destruktion. Jensens synspunkt er, at data skal gemmes for eftertiden, ikke mindst fordi et datamateriales fremtidige forskningspotentiale i mange tilfælde øges med tiden. Fra samfundsvidenskab er der et interview med professor Mads Meier Jæger, SFI og Københavns Universitet. Jæger stiller sig som fortaler for 100 % demokratisk deling af datasæt og har på den baggrund sammen med et team af medarbejdere leveret en unik indsats for, at Ungdomsundersøgelsen, der havde sin første interviewrunde med unge i 1968 og nu dækker flere generationer, kan stilles til rådighed for forskning og uddannelse som ét samlet datasæt. Festskriftet afsluttes med perspektiver for Statens Arkivers service for strukturerede forskningsdata i dag, i morgen og i fremtiden. Festskriftet blev givet til deltagerne i jubilæumsarrangementet og derefter udsendt til DDA s forskernetvæk og andre interessenter. Det vil fremover blive anvendt som præsentation af dataarkivets virksomhed, datadokumentationspraksis og rolle i nationale og internationale forskningsstrukturer. Visdom og gamle arkivalier. Festskrift til Svend Ahrensbach Den 10. november 2013 fyldte Rigsarkivets medarbejder Svend Ahrensbach 60 år. En række af hans venner og kolleger hyldede ham med et festskrift, der blev overrakt fødselaren ved en reception dagen derpå. Svend Ahrensbach har i en menneskealder arbejdet på det nu nedlagte Landsarkivet for Sjælland i København, og hans store viden om arkivets samlinger har haft stor betydning, både for de ansatte i Statens Arkiver, men også for de forskere og privatpersoner, han gennem tiden har vejledt. Hans livsværk, Svends Visdom, der er en elektronisk tekstsamling om især nyere arkivalier, er ikke til at komme uden om for nogen, der beskæftiger sig med Landsarkivets samlinger. 14

15 I det foreliggende festskrift, der er redigeret af Svend Ahrensbachs to kolleger, Michael Dupont og Adam Jon Kronegh, findes bidrag fra en lang række personer, især af ansatte i Rigsarkivet, og indholdet spænder vidt i både tid og emne. Arkivar Eva Molin indleder festskriftet med en kort biografi om Svend Ahrensbach, og blandt de øvrige emner er notarialvæsen, tinglysningsvæsen, skolevæsen, politi, psykiatri, retsopgør og elektroniske arkivalier. Arkivar Michael H. Gelting har skrevet om herredstingets notarfunktion i 1500-tallet, og Ole Rasmussen, der tidligere var ansat på det sjællandske landsarkiv, har skrevet om tinglysningsvæsenets historie fra middelalderen til nutiden med en solid gennemgang af lovgivning og praksis. Pensioneret arkivar Erik Nørr har i sin artikel om karakterskalaer gennem de sidste 200 år undersøgt H.C. Andersen, Bodil Koch og Jens Otto Krags eksamensresultater og sat hele karaktergivningen ind i en større kontekst. Karin Munksgaard Johansen og Ronja Hougner Vejdegren skriver også om eksamensmateriale, dog med fokus på nogle af de problemstillinger, der knytter sig til eksamensdokumentation Arkivar Jørgen Mikkelsen beskriver forskellige sider af politiarkiver, herunder de skiftende journalplaner og bevarings- og kassationsbestemmelser, samt giver en præsentation af nogle af de vigtigste arkivserier. Tidligere landsarkivar Grethe Ilsøe fremdrager i sin artikel om "Godtfolk, skarnsfolk og andre folk" en række arkivalier, der kan anvendes til at belyse fortidens menneskeskæbner. Fhv. arkivar Pernille Sonne fortæller om kilder til den kriminelle retspsykiatri ca Arkivar Peter Birkelund ser nærmere på retsopgørets benådninger , og hvordan man finder rundt i materialet. Også journalist og historiker Niels-Birger Danielsen beskæftiger sig med nyere historie i artiklen "Hvad 150 ansøgninger førte til". Her fortæller han, hvad han har fået ud af sine mange adgangsansøgninger til Rigsarkivet. 15

16 E-arkivalier (digitale arkivalier) bliver også behandlet i festskriftet, nemlig af arkivar Ann-Kristin Egeland, der giver en præsentation af, hvordan man bruger digitale arkivalier i Statens Arkiver, især med fokus på tilgængeliggørelsesprogrammet Sofia. Hun kommer desuden ind på de udfordringer, den hastige teknologiske udvikling bringer med sig. Arkivar Tyge Krogh fortæller om udviklingen af en emneindgang til Statens Arkivers store samling, herunder om kravene til emnegruppestrukturen. 16

17 Byhistorie et mangesidigt forskningsfelt Af seniorforsker Jørgen Mikkelsen, Rigsarkivet Byhistorie er et mangesidigt begreb, der i princippet omfatter alle former for historiske studier om en eller flere byer samt fænomener og aktiviteter med bymæssig tilknytning. Det er da også almindeligt at opdele den byhistoriske forskning i forskellige kategorier. Først og fremmest kan man skelne mellem studier, hvor byen blot er et undersøgelsessted for en bestemt problemstilling ( byen som middel ), og forskning, hvor byen som sådan står i centrum ( byen som mål ). Nogle forskere har imidlertid været tilbøjelige til at se helt bort fra førstnævnte kategori, når de taler om byhistorie. Dette er bl.a. blevet begrundet med, at byen ikke er nogen afgørende aktør i disse undersøgelser, og at et forskningsarbejde kun kan anses som rigtig byhistorie, hvis forskeren betragter byen som andet og mere end summen af dens enkelte dele. Hertil kan man dog indvende, at mange af de studier, for hvilke én eller flere byer blot udgør en fysisk ramme for undersøgelsen af en bestemt befolkningsgruppe, erhvervssektor el.lign., også giver væsentlige bidrag til forståelse af byernes økonomiske og sociale strukturer, politiske og kulturelle forhold samt hverdagslivet i byerne. De værker, der har byen som mål, kan underinddeles i mange underkategorier. Det drejer sig bl.a. om studier af urbaniseringsprocesser, byplanlægning, bynetværk og relationer mellem by og land samt kulturhistoriske undersøgelser af konflikter og fællesskaber mellem byboere. Men langt den mest omfattende kategori er bybiografierne dvs. værker, som har til formål at give et bredt indtryk af forholdene i en bestemt by i en kortere eller længere periode. Værkerne er normalt kommunalt finansierede, og de bliver gerne udarbejdet i forbindelse med byjubilæer el.lign. Den primære målgruppe er da også lokale beboere, men mange forfattere har også et ønske om at fremlægge forskningsresultater, som kan have interesse for et akademisk publikum. 17

18 Der er dog meget stor variation i omfanget, karakteren og kvaliteten af bybiografier, og det afspejler store forskelle i opdragsgivernes ambitionsniveau og størrelsen af det beløb, der er afsat til formålet. Som eksempel kan nævnes, at fem danske, norske og svenske bybiografier fra 1970 erne, 80 erne og 90 erne har et omfang af sider, fordelt på op til 10 (i et enkelt tilfælde: 18) bind, mens flere andre nordiske værker fra samme årtier kun indeholder artikeleller essaysamlinger på et par hundrede sider. Og mens nogle bybiografier rummer grundige og perspektiverende analyser inden for en række emneområder, er andre præget af ufokuseret ophobning af mere eller mindre tilfældig viden som dansk byhistories nestor, tidligere arkivar og seniorforsker Ole Degn, Landsarkivet for Nørrejylland, engang formulerede det. Det skal dog understreges, at det er muligt at finde væsentlige oplysninger af interesse for den generelle byhistorie i et stort antal bybiografier. Velfunderede bybiografier kan derfor tjene som et vigtigt redskab ved udarbejdelse af landsdækkende synteser om byudviklingen og sammenfattende oversigter om bestemte aspekter af byhistorien. Jeg har således gjort brug af en lang række bybiografier ved udarbejdelse af artikler om så forskellige emner som garnisonsbyer fra 1600-tallet til 1814, fattigvæsenet under enevælden og købstadslandbrugets udvikling fra middelalderen til 1900-tallet. I sidstnævnte artikel, der udkom i 2013, er der faktisk brugt bybiografier fra hvert eneste årti mellem 1910 og i dag; nogle af bedste og mest grundige bidrag er i øvrigt fundet i bøger fra 1920 erne og 30 erne. Rigsarkivet, landsarkiverne og Erhvervsarkivet har gennem årene leveret talrige bidrag til dansk byhistorisk forskning, og ind imellem er det også blevet til artikler i internationale tidsskrifter og antologier. Byhistoriske problemstillinger har f.eks. stået centralt i en række disputatser og ph.d.-afhandlinger såsom Ole Degns værk om økonomiske og sociale forhold i Ribe i tallet, Jørgen Finks studier i danske håndværksmestres økonomiske, sociale og organisatoriske udvikling , Peter Fransens afhandling om de fynske købstæders kamp om oplandet , mine undersøgelser af handel og administration i sjællandske købstæder i 1700-tallet, Leif Hansen 18

19 Nielsens fremstilling om slesvig-holstensk industri og senest Karl Peder Pedersens disputats om den sene enevældes sikkerhedspoliti og kontrol over København. Mange arkivarer har også leveret bidrag til bybiografier, og flere har skrevet om to eller tre byer. I Danmark er der tradition for, at en bybiografi indeholder bidrag fra flere forfattere, og i nogle tilfælde kan forfatterkredsen nå op på personer. Dette var bl.a. tilfældet med trebindsværket om Ribes historie, som udkom i Her var der ikke færre end fire nuværende og fire tidligere arkivarer fra Statens Arkiver i forfattergruppen. Andre nyere eksempler på arkivardeltagelse er værkerne om Sæby 1970 (Paul G. Ørberg), Nibe 1977 (Harry Christensen), Odense (Dorrit Andersen, Anne Riising og Poul Thestrup), Kalundborg (Jørgen H. Andersen, Klaus Egeberg, Thelma Jexlev, Tyge Krogh og Jørgen Nybo Rasmussen), Holbæk 1986 (Michael Hertz), Store Hedinge 1993 (Bjørn Poulsen), Aarhus (Ole Degn, Ib Gejl, Henrik Fode og Erik Korr Johansen), Esbjerg 1996 (Bjørn Poulsen), Viborg (Harry Christensen, Jens Holmgaard, Christian R. Jansen, Bente Jensen, Jørgen Mikkelsen og Paul G. Ørberg), Sønderborg 2006 (Jesper Thomassen) og Slagelse 2013 (Jørgen Mikkelsen). Der har også siddet en eller flere arkivarer i Dansk Komité for Byhistorie, lige siden dette selskab blev etableret i Komiteen har været ansvarlig for en lang række seminarer og bogudgivelser, og siden etableringen af Dansk Center for Byhistorie i 2001 har komitéen fungeret som repræsentantskab for centret. Komiteen og centret har i en årrække drøftet muligheden for at udarbejde en samlet syntese om de danske byers historie i stil med tilsvarende værker i bl.a. Norge, Finland og Storbritannien. Takket være en bevilling fra Velux-fondet arbejder Bjørn Poulsen og Hans Krongaard Kristensen (Aarhus Universitet) nu på en bog, der sammenfatter vores hidtidige viden om middelalderbyernes historie, og vi håber nu, at dette værk kan danne første led i en bogrække, som kan dække byudviklingen op til moderne tid. I skrivende stund foreligger et næsten færdigt manuskript fra Ole Degn om tiden fra reformationen til

20 Forskningsmiljø Netværk om kriminalitetens kulturhistorie Der er adskillige forskere i Statens Arkiver, som arbejder med kriminalitetshistorie ud fra forskellige indfaldsvinkler. Arkiverne har derfor i de kommende år kriminalitetshistorie som sit forskningsmæssige fokus. Som en del heraf besluttede et nedsat forskerteam at tage initiativ til at danne et nationalt netværk for at samle kulturinstitutionernes og universiteternes forskere inden for området. Vi har valgt titlen Kriminalitetens kulturhistorie. Med sidebegrebet kultur vil vi lægge op til, at netværket ud over at interessere sig for kriminalitetens former og dens bekæmpelse også vil inddrage den rige forskning, der benytter kriminalitetshistoriske kilder til bredere kulturanalyser. Vi går bevidst efter at samle forskningen på tværs af de traditionelle periodegrænser (middelalder, tidlig moderne, 1800-tallet, 1900-tallet) og tematiske grænser (apparathistorie, kriminalitetshistorie, kulturhistorie). Vi vil afsøge de indsigter, der ligger imellem de traditionelle grænser for forskningen. Som et første initiativ indkaldte vi til et statusseminar for Kriminalitetens kulturhistorie. Det var en stor glæde at se, at rigtig mange forskere sluttede op om initiativet. Seminaret, der afholdtes 11. oktober 2013, havde lidt over 30 deltagere, og yderligere godt 10 ønskede at deltage i netværket, men havde måttet melde afbud. Forskerne repræsenterede samtlige universiteter og flere af Kulturministeriets forskningsinstitutioner. Seminarets formål var at tage pulsen på den kriminalitetshistoriske forskning i Danmark. Det skulle undersøge hvilke temaer, der forskes i, hvilke metoder, der benyttes, og dansk forskning skulle anskues i den internationale kontekst. Som oplæg til en fælles diskussion bad vi nogle forskere præsentere deres personlige status over den danske forskning i kriminalitetshistorie i den tidsperiode, de selv forsker i: tallet af adjunkt Louise Nyholm Kallestrup, SDU tallet af professor Ulrik Langen, KU 20

21 tallet af seniorforsker Karl Peder Pedersen, Rigsarkivet tallet af lektor Claus Bundgaard Christensen, RUC Hertil præsenterede arkivar Ulrich Flaskager Hansen Statens Arkivers initiativer til tilgængeliggørelse af kriminalitetshistoriske kilder, og seniorforsker Tyge Krogh holdt oplæg om lange linjer i kriminalitetshistorien. Oplæggene og de efterfølgende diskussioner tegnede et nuanceret billede af forskningen på området og afdækkede mange eksempler på perspektiverne i en periodemæssig og tematisk samling af den kriminalitetshistoriske forskning. Der var stor tilslutning til at gå videre med netværket. I forlængelse af seminaret har netværket ansøgt Forskningsrådet for Kultur og Kommunikation om en såkaldt netværksbevilling. Pengene skal primært gå til at afholde tre seminarer med deltagelse af internationale forskere. God forvaltningsskik er centralt for demokratiet Det var budskabet på den konference, som Statens Arkiver var vært for 6. november God forvaltningsskik er en forudsætning for åbenhed og for borgernes indsigt i den offentlige forvaltning. God forvaltningsskik indebærer bl.a., at offentlige myndigheder dokumenterer deres virksomhed, så den viden, som de skaber, kan fastholdes og genbruges - både nu og i fremtiden. På konferencen var samlet 180 deltagere fra stat, kommuner og regioner, it-leverandører og arkiver. Rigsarkivar Asbjørn Hellum understregede, at god forvaltningsskik er vigtig for alle myndigheder for at fastholde viden og sikre kontinuitet. God forvaltningsskik stiller krav til både medarbejdere og ledelse. Ledelsen skal være villig til at prioritere området, så der skabes en bevidsthed om, hvor afgørende det er, at der sker registrering og journalisering efter faste og ensartede retningslinjer. Samtidig stiller det krav til de medarbejdere, som bruger systemerne. Registrering og journalisering skal være ensartede og på et højt niveau. God forvaltningsskik stiller også krav til forvaltningernes itsystemer. Systemerne skal være nemme at anvende, således at god forvaltningsskik går hånd i hånd med nem forvaltningsskik. 21

22 Konferencen bød blandt andet på oplæg fra ombudsmand Jørgen Steen Sørensen og journalist Jesper Tynell, som belyste emnet god forvaltningsskik fra hver sin synsvinkel. Oplægsholdere fra Mittuniversitetet i Sverige, fra ESDH-specialisten og fra Statens Arkiver belyste fra forskellige synsvinkler de udfordringer, der i praksis er med at sikre den nødvendige dokumentation af den offentlige forvaltnings virksomhed. Seniorforsker Else Hansen fra Rigsarkivet stod for planlægning og facilitering af konferencen. 22

23 Andre forskningsaktiviteter Med i det danske forskningsmiljø De p.t. 21 forskere ved Statens Arkiver er fortsat aktive i det danske, historiske forskningsmiljø. I tabel 1 og 2 er opgjort de aktiviteter, der ligger ud over virksomheden som forfattere til monografier og artikler. Tabellerne omfatter den indsats, der er ydet af forskere med forskningspligt samt af andre, der har indgivet rapport om deres forskningsindsats i Tabel 1. Statens Arkiver i det danske historiske forskningsmiljø 2013 Med Uden Antal aktiviteter Forskningspligt Gæsteforelæsninger, foredrag og paper ved kongresser 33 8 o.l. Deltagelse i internationale kongresser etc. uden 4 0 paper Deltagelse i nationale kongresser uden paper 6 1 Hverv som redaktør af bøger og tidsskrifter 14 3 Publicerede anmeldelser 15 1 Medvirken ved peer reviews 14 4 Medlemskab af bestyrelser for videnskabelige 20 7 foreninger Deltagelse i videnskabelige udvalg, råd, styregrupper 33 0 og bedømmelsesudvalg Vejleder for ph.d.- og specialestuderende 3 0 Kilde: Forskningsrapporter Tabellen omfatter aktiviteter udført af såvel arkivarer med som uden forskningspligt. Af tabel 1 fremgår bl.a., at forskere ved Statens Arkiver gæsteforelæser eller holder adskillige foredrag ved landets universiteter, kongresser og seminarer for forskere. Deltagelse i seminarer uden foredrag eller paper er i tilbagegang, måske fordi Statens Arkivers tilskud til 23

24 deltagelse i kongresser og seminarer som regel forudsætter aktiv deltagelse med indlæg. Et stort antal antologier, tidsskrifter m.m. skylder fortsat Statens Arkivers forskere deres udgivelse. Forskerne ved Statens Arkiver har desuden skrevet anmeldelser, men generelt er denne aktivitet i tilbagegang til fordel for medvirken ved peer reviews. Man kan desuden se, at forskerne fortsat er medlemmer af et stort antal bestyrelser, udvalg, videnskabelige selskaber, styregrupper og bedømmelsesudvalg. Nævnes kan det også, at flere er medlemmer af censorkorpset. Netværk Forskerne indgår sammen med kolleger fra andre institutioner i en række formelle og uformelle netværk. Adskillige er medlemmer af videnskabelige selskaber som Det Kongelige Danske Selskab for Fædrelandets Historie, Kildeskriftselskabet, Landbohistorisk Selskab, Dansk Komité for Byhistorie, Selskabet for Skole- og Uddannelseshistorie, Dansk Teknologihistorisk Selskab, Selskab for Surveyforskning m.fl. Hertil hører også Arbeitskreis für Wirtschafts- und Sozialgeschichte Schleswig-Holsteins. Flere deltager i Netværk for historisk religionsforskning, som er finansieret af Forskningsrådet for Kultur og Kommunikation. Også andre disciplindefinerede netværk har deltagere fra Statens Arkiver, f.eks. Netværk for Nordisk Velfærdsstatsforskning, Erhvervshistorisk netværk, besættelsestidsnetværket Kollaboration, modstand og flugt, EPOKE (Education, Policy and Organisation in the Knowlegde Economy), Legal Cultural Encounters in the Nordic Realms in the High Middle Ages, Amerikansk på dansk, The Making of Historical Biographies in Popular and Academic Culture, Polititræf Forum for tværvidenskabelig politiforskning m.fl. Orienteret mod enkelte projekter er Medieval Nordic Laws og netværk omkring folkeskolens historie. Arkivarerne ved Landsarkivet for Sønderjylland indgår i Studiecentrum for Sønderjyllands Historie, der også er et forskningsnetværk. 24

25 Formidling og det folkelige arbejde Formidlingen sker ved siden af bøger og artikler også via en række andre kanaler som foredrag ved Folkeuniversitetet, i historiske foreninger og radio og tv samt ved at skrive aviskronikker og en række småbidrag til lokal- og egnshistoriske tidsskrifter samt populærmagasiner som f.eks. Siden Saxo. Formidlingsindsatsen og deltagelsen i det folkelige historiske arbejde er opgjort i tabel 2. Tabel 2. Statens Arkiver og den folkelige formidling i 2013 Antal aktiviteter Med Uden forskningspligt Foredrag v/folkeuniversitet, foreninger, radio, 89 6 tv m.m. Aviskronikker og mindre artikler ( småstykker ), herunder på internettet Udarbejdede leksikonartikler 3 0 Kilde: Forskningsrapporter Tabellen omfatter aktiviteter udført af såvel arkivarer med som uden forskningspligt. 25

26 Forskere i Statens Arkiver 2013 Navn Stilling Født Årsværk Bemærkning Rigsarkivet, Formidlingsafdelingen NN Forsker/Seniorforsker 0,29 Stillingen var i 2013 ubesat, men forskningstiden blev tildelt Tyge Krogh. Stillingen besat marts 2014 Peter Birkelund Seniorforsker, ph.d ,29 Michael H. Gelting Seniorforsker, fil.dr. h.c ,23 Ansat 80 % i Statens Arkiver Erik Gøbel Seniorforsker ,51 Ansat 80 % i Statens Arkiver, 6 måneders frikøb Tyge Krogh Seniorforsker, dr.phil ,23 Ansat 80 % i Statens Arkiver NN Forsker/seniorforsker 0,24 Stillingen var pga. sygdom reelt ubesat til 1.10., derefter Peter Fransen, se Landsarkivet for Fyn Karl Peder Pedersen Seniorforsker, ph.d ,29 Kristian Bruhn Ph.d.-stipendiat ,33 Tiltrådt 1.9. Rigsarkivet, Bevarings- og Kassationsafdelingen Else Hansen Seniorforsker, ph.d ,29 Leon Jespersen Seniorforsker, lic.phil ,29 Jørgen Mikkelsen Seniorforsker, ph.d ,29 Christian Larsen Seniorforsker, ph.d ,34 1 md. frikøb 26

27 Statens Arkiver Vest Birgitte Possing Forskningsprofessor, dr.phil ,80 6 måneders frikøb Erik Nørr Seniorforsker, dr.phil ,02 Fratrådt Landsarkivet for Fyn Peter Fransen Seniorforsker, ph.d ,52 4 mdr. frikøb. Fra ansat ved Rigsarkivets Formidlingsafdeling. Stillingen besættes sommeren 2014 Landsarkivet for Nørrejylland Annette Ø. Schultz Seniorforsker ,29 Asbjørn R. Thomsen Forsker, ph.d ,52 4 mdr. frikøb Steffen E. Jørgensen Seniorforsker, ph.d ,29 Landsarkivet for Sønderjylland Hans Schultz Hansen Arkiv- og forskningsleder, dr.phil ,29 Leif Hansen Nielsen Seniorforsker, ph.d ,29 Erhvervsarkivet Jørgen Fink Seniorforsker, dr.phil ,17 Fratrådt Henrik Knudsen Seniorforsker, ph.d ,11 Tiltrådt Henrik M. Frandsen Forsker, ph.d ,11 Tiltrådt Kenn Tarbensen Seniorforsker, ph.d ,29 Dansk Data Arkiv Anne S.F. Kjeldgaard Seniorforsker, ph.d ,29 Statens Arkiver i alt normativt forskningsårsværk 7,61 2/7 forskning i 1 år = 0,29 årsværk. 2/7 forskning i 1 måned = 0,02 årsværk. 27

28 I 2012 havde Statens Arkiver 7,49 forskningsårsværk. Den lille fremgang skyldes især ansættelsen af en ph.d.-stipendiat pr. 1. september. En ubesat forskerstilling ved Dansk Data Arkiv er ikke talt med. Den aktiveres i 2014 i form af en særlig forskningspulje beregnet for forskning i digitale arkivalier. Ovenstående tabel viser antallet af normerede forskningsårsværk i 2013, ordinært såvel som ekstraordinært finansierede. Det faktisk afholdte antal forskningstimer fremgår under konto 5.2. i nedenstående tabel, der er udarbejdet på grundlag af oplysningerne i Statens Arkivers tidsregistreringssystem. Tidsforbrug på forskning i Statens Arkiver 2012 og 2013 Aktivitet Timer 2013 Timer 2012 Pct. 2013* Pct. 2012* 5.1. Planlægning, administration og møder vedr. forskning 5.2. Forskning ** 5.3. Institutionsforskning*** ,3 0, ,7 2, ,3 0, Andet vedr. forskning I alt Kilde: Statens Arkivers tidsregistrering ,0 0, ,3 3,4 * Af det samlede tidsforbrug i Statens Arkiver ** Udført af ansatte med forskningsret- og pligt normalt i 2/7-forskningstid samt evt. opnåede frikøbsperioder. *** Forskningsprojekter iværksat af Statens Arkivers ledelse. 28

29 Timer Årsværk Fremgangen i antallet af forskningstimer i 2013 afspejler dels den ovennævnte vækst i antal årsværk, dels at der i 2013 blev indført en ny procedure for at modvirke udskydelse af den normerede forskningstid. Antal årsværk og timeforbrug til forskning kan opgøres over en længere årrække. Udviklingslinjerne bliver da som vist i diagrammet nedenfor. Det fremgår heraf, at antallet af årsværk steg en smule og reelt afholdte forskningstimer øgedes i Årsværk og timeforbrug til forskning Timer Årsværk Diagrammet viser timeforbruget til forskning Forholdet mellem den normerede forskningstid på 2/7 af forskernes arbejdstid og de faktisk afholdte forskningstimer er udgangspunkt for et årligt regnskab over de enkelte forskeres overskud/underskud af forskningstimer. Dette regnskab skal sikre, at de normerede forskningstimer faktisk afholdes. I den udstrækning, det ikke er tilfældet, danner systemet grundlag for iværksættelse af ekstraordinær afvikling af forskningstid. 29

30 Siden udgangen af 2005 er det samlede overskud/underskud blevet opgjort med følgende resultat: timer timer timer timer timer timer timer timer timer Efterslæbet faldt med ca. 400 timer i Dermed er der konstateret en virkning af den nye procedure, som blev indført medio 2013: At en forsker kun kan udskyde planlagt forskningstid efter forudgående aftale med sin arkivchef/leder og da kun mod, at der aftales et andet tidspunkt for afviklingen. Forskernes fordeling på stillingskategori og køn ultimo 2013 Stillingskategori Mænd Kvinder I alt Forskningsleder Forskningsprofessor Seniorforskere Forskere Ph.d.-stipendiat I alt

31 Forskernes fordeling på alder og køn ultimo 2013 Fødselsår Mænd Kvinder I alt I alt Kønsfordelingen må vedvarende betegnes som meget skæv. Dog er der foreløbig i marts 2014 blevet ansat en kvindelig forsker på den ledige stilling i Rigsarkivet; stillingen på Landsarkivet for Fyn er endnu i skrivende stund ubesat. Der skete i 2013 en foryngelse af forskerstaben, idet der i stedet for to forskere født i 1940 erne blev ansat to født i 1970 erne, ligesom den ansatte ph.d.-stipendiat er født i dette årti. Foryngelsen ventes fortsat i 2014, idet der er ansat to ph.d.-stipendiater i januar og en yngre forsker i marts. 31

32 Løbende forskningsprojekter i 2014 Forkortelser: RAF = Rigsarkivet, Formidlingsafdelingen RAB&K = Rigsarkivet, Bevarings- og Kassationsafdelingen SAV = Statens Arkiver Vest, privatarkivfunktionen LAO = Landsarkivet for Fyn, Odense LAV = Landsarkivet for Nørrejylland, Viborg LAÅ = Landsarkivet for Sønderjylland, Aabenraa EA = Erhvervsarkivet, Aarhus DDA = Dansk Data Arkiv, Odense Navn: Peter Birkelund Stilling: Arkivar, seniorforsker, ph.d. Enhed: RAF 1 I modstandsgruppen Holger Danskes fodspor 2 Tyske beslaglæggelser og benyttelse af dansk ejendom under besættelsen Navn: Jacob Halvas Bjerre Stilling: Ph.d.-stipendiat Enhed: RAF 1 Udstødt. Arisering og erstatning i dansk-jødisk erhvervsliv Udsigt til forfølgelse. Udenrigsministeriets viden om forfølgelsen af de europæiske jøder Navn: Kristian Bruhn Stilling: Ph.d.-stipendiat Enhed: RAF 1 Statsforbrydelser og efterretningstjenester. Overvågning af spioner, kommunister og fascister ca Navn: Anders Dalsager Stilling: Ph.d.-stipendiat Enhed: RAF 1 Da ungdommen blev udenrigspolitisk. Danske partipolitiske ungdomsorganisationer mellem kold krig og afspænding 2 Den socialdemokratiske ungdom og sikkerhedspolitikken