Franske Møllesten 26. September 2007 Børkop Mølle

Transkript

1 Franske Møllesten 26. September 2007 Børkop Mølle Susanne Jervelund 1

2 Min egen interesse Mærke på fransk sten fra Gilquin & Cie 2

3 Hvorfor interessant? Mange forskellige typer Stor forskel på råsten Lang tradition for produktion romersk produktion Monolitter Sammensatte sten I dag global kulturarv Franske sten i mange lande Råsten: stor variation i porøsitet, stor variation i størrelse, farvevariation; hvid, grå, gul, rød, brun. Der er også stor forskel på kvaliteten af de sten der blev brugt, og derfor er der også stor forskel på de kværnsten der er tilbage i dag. Roterende sten siden romertiden - monolitter. Eksport til hele verden (næsten) i dag global interesse for franske møllesten 3

4 Monolitter Udstilling af monolitter ved museet for franske møllesten i Saacy sur Marne Monolitter var de eneste sten der blev produceret før Det var store sten, ofte op til 2 meter i diameter. Monolitter blev ikke bildet. Man valgte en porøs sten der var selvslibende. En monolit kunne ligge i en kværn i en menneskealder, og var en stor investering for mølleren. 4

5 La Ferte sous-jouarre Der har været møllestenbrud over hele Frankrig,og en produktion af flere forskellige typer sten. Af forskellige områder kan nævnes Alpeområdet mod øst, mod syd i Pyrenæerne, mod nordvest i Bretagne, og så i den central del af landet. Jeg har her koncentreret mig om produktionen i la Ferté- sous-jouarre øst for Paris. Byen var hovedstaden for møllestensproduktion og de bedste og dyreste sten kom herfra. Det er også herfra den største eksport er sket, og derfor har det også størst relevans for danske mølleintereserede. 5

6 Geologisk Oligocænperioden 33 mio. år siden Calcaires de Brie Kalksten, som med tiden er silificeret Kænozoikum (Nutid) Mio. år før nu 3 Geologisk Periode Kvartær Tertiær Vigtigste biologiske hændelser Mennesket Insekter og fugle Mange store pattedyr % silicium Porøs sten Mesozoikum (Middelalder) Kridt Jura Dinosaurer uddør Primater Fugle Dinosaurer 195 Trias I en varm periode fra mio. år siden i Oligocænperioden under Tertiærtiden, var store del af det nuværende Frankrig dækket af et inderhav. Her blev opbygget kalklag i varierende tykkelse. Kalksten har gennem årene gennemgået en silificieringsproces, hvorved kalk er blevet erstatet af silicium. De kaldes silificerede kalksten, ældre betegnelse af ferskvandskvarts. Porøs sten. Området omkring Paris - Calcaires de Brie. 6

7 Det såkaldte Pariserbækken, hvor der er aflejret kalksten 7

8 Historisk overblik Lang tradition for produktion af møllesten, der sælges til et større område i Frankrig Eksport af sten til England tallet Midt i tallet begyndtes produktion af sammensatte møllesten I 1800 tallet stor produktion I løbet af 1900 tallet ophør tallet stor produktion af møllesten, salg af sten fra la Ferte- sous- Jouarre til store dele af Frankrig tallet eksport af sammensatte møllesten - stor produktion i tallet - udviklingen gik mod valsestole, og ophør af produktion midt i tallet 8

9 Eksport af franske sten 1782 Land Tyskland Danmark Kejserriget Østrig Andre I alt Hele sten Stenstykker, antal Oversigt over eksport af møllesten fra Frankrig - dog fra hele landet - men da hovedparten kom fra la - Ferte - sous - Jouarre, må man regne med at det kan være et udtryk for eksporten i dette år. Stor eksport af stenstykker til Kejserdømet Østrig 9

10 Prisliste ca.1860 Prisliste fra ca. 1860, fundet på Landsarkivet for Fyn i Odense. Håndskrevet med angivelse af stentype, størrelse samt pris. Franske sten var relativt dyre sammenlignet med andre stentyper. Men de var til gengæld også meget holdbare og blev kun slidt med mm, mens f.eks. rhinske sten blev slidt med cm. 10

11 Stenbruddet Udsnit af Maleri af Jean Claude Develly, 1836 Stenbruddet - det hårde arbejde - især løsarbejdere fra Bretagne, Italien etc. boede på pensionater omkring la Ferte sous - Jouarre. Arbejdsprocessen var: 1. Afdække brydningsorådet. 2) afgrave lerjord og løse blokke. 3) vand pumpes konstant op. 4) stenhuggere (hamre på 37 kg, krudt) 5) bærere slæber sten op 6) les Piquers, hugger sten rene, første kvalitetskontrol, 7) Les rouleurs, som forestår transport af sten til la Ferte sous Jouarre Generelt om arbejdet: -Produktion hele året- sommer i stærk hede, sol om vinteren i frost! -Daglig arbejdsdag på timer (ingen betaling i regnperioder, hvor arbejdet er indstillet, dag halv betaling i frostperioder!) -- akkordarbejde % af arbejderne fra fængsler i Paris 11

12 Stenene bæres op skulle hærdes - børnene var ved smeden. Her var varme og han var et samlingssted. Tipvognene kom først efter 1. verdenskrig. Hestene forsvandt efter 2. verdenskrig. Sten våde når de graves op 12

13 Sortering og samling Sten lægges til tørring og sortering på en central plads i la- Ferte sous Jouarre Arbejdet i Les Ateliers -Arbejderne boede i byen, stenlunger, tuberkulose etc farligt arbejde -1) les dresseurs huggede stenenes overflader plane, kvalitetskontrol af tørre sten -2) les fabricants sorterer stenblokke til de enkelte møllesten, sortering efter farve, porøsitet, størrelse, oprindelse etc. -3) les assembleurs samler møllesten med gips / cement stor præcision påkrævet -4) les clercleurs lægger op til 4 jernbånd om hver møllesten -5) les chargeurs afbalancerer sten, lægger cement på bagside, laver afvejningshuller samt jernskilt fra fabrikant -6) les rayonneurs bilder sten, hugger både hovedstråler, bistråler samt sprængning i maleflade. Kunstnerisk præcision 3 dage pr. sten. En bildemaskine fra 1874 gjorde arbejdet på 6 timer! 13

14 Bildning Bildning af kværnsten Farligt arbejde bildejern skulle være stærkt hærdet, for at kunne arbejde i den hårde sten. Derfor sprang der under arbejdet små jernfliser af de borede sig sammen med stenstykker ind i arbejdernes hud, på hænder og i utildækkede dele af ansigtet. Datidens arbejdere kunne kendes på deres blåplettede hænder og ansigter. Et andet problem var stenstøv, der blev hvirvlet rundt i luften og indåndet. Først gav det symptomer såsom lungeinfektioner, senere udvikledes stenlunger og ofte stødte der dødelig tuberkulose til!! Gennemsnitslevealderen var omkring 30 år 15 års arbejde blev det så ca. til! Personlige værnemidler blev opfundet men som i dag arbejdede man vel bedst uden!! 14

15 Montering af jernring Fotoserie fra 2002, der vise processen med at læge jernring om en fransk sten. 15

16 La Grande Société Meuliére 1789 første sammenslutning dannes Større producenter: Roger Fils et Cie (grundlagt 1802) Bailly (grundlagt 1842) Guilquin Fils et Cie (grundlagt 1825) Bois de la Barre (grundlagt 1837) Ladeuil et Cie (grundlagt 1825) Bertrand, Morel et fils (grundlagt 1820) Alexander Fauqueux et Cie (1883 efterfølger af E. Petit) I ældre tid selvstændige arbejdere der lejede retten til at bryde møllesten på et areal. Primært i den periode hvor der udelukkende blev produceret monolitter. Gerne slog flere arbejdere sig dog sammen, idet arbejdet var hårdt. Første sammenslutning af producenter med ansatte arbejdere i La Grande Society Generale Meuliere stiftet i 1881 opløst i 1951 Ansatte : 1853: 1400 ansatte 1880: 600 ansatte 1908: 200 ansatte Branchen var stor, og blev betegnet som en møllestensindustri, men i virkeligheden var der ikke megen mekanisering, næsten alle processer var baseret på manuelt arbejde i ekstrem grad 16

17 Société Générale Meuliére Logo der viser produktionsområdet midt i byen. Sammenslutningen producerede ikke kun møllesten. Efterhånden blev det en mindre del af virksomheden, mens udviklingen gik imod valsemølleri og en større og større mekanisering af mølleriet. Men her tabte man den uhyre stærke konkurrence fra andre producenter, både i Frankrig og i andre lande. De to verdenskrige gjorde heller ikke udviklingsarbejdet lettere, og kort efter anden verdenskrig blev societetet lukket det var i

18 Sidste sten 1963 Den sidste franske møllesten blev solgt til Belgien i Stenen var produceret af firmaet Dupety et Orsel, som samme år blev erklæret konkurs. Kvitteringen er indsamlet af Jacque Beauvois Valsestolene havde endeligt udkonkurreret stenmølleriet! 18

19 Stenbrud i dag Foret de Mouliere, Vienne Bois de Tarterel, Marne Efterladte møllestensbrud er vel at betragte som efterladte grusgrave i Danmark! huller i jorden, som det er op til eftertiden at tage vare på! i Vienne er området i Foret Mouliere et højt estimeret naturområde, og nu også en geologisk lokalitet, hvor der samles materiale om møllestenproduktionen. I Bois de Tarterel, ses stadig vandfyldte huller - heldigvis gøres der i dag en indsats for at bevare stederne og fortælle deres historie. I dag er det en del af byens Økomuseum 19

20 Kajen i la Ferté-sous-Jouarre Kobberstik af kajen ved Marnefloden og fabrikslokalerne der tilhørte la Société Dupety-Orsel et Cie. Fotoet viser kajsiden ved Marnefloden, som er opbygget af over 400 møllesten og der var tidligere ikke så stor opmærksomhed på dem. I dag forsøge man at brande byen som møllestenshovedstad. (i dag er ukrudt og affald vist væk) 20

21 Museet i Saacy-sur-Marne Jacque Beauvois født i Levede i sin barndom mellem møllestenproducenterne erkendte i 1953 at det var en epoke, der var ved at være forbi- han har gennem årene indsamlet og købt alt det han kunne for at bevare minderne om møllestensproduktionen. Men måtte med sorg se dele af de gamle atelier revet ned, rester af halvfærdige møllesten sendt til stenknusning og brugt i veje, etc. etc. Den franske møllerforening var mest interesseret i bevaring af møllerne og havde nok at gøre med det. Endeligt i slutningen af erne lykkedes det at få de lokale politikeres opmærksomhed. I mellemtiden havde Jacque Beauvios købt en mindre ejendom i Saacy-sur-Marne, hvor han har indrettet et museum for franske møllesten og produktionen i la Ferte sous Jouarre. 21

22 Museet i Saacy-sur-Marne I dag er dette museum omdannet til et Økomuseum, hvor man også inddrager de omkringliggende områder, herunder de tidligere stenbrudsområder. Borgmesteren i byen Marie Richard er meget interesseret i at bruge historien om møllestensprodutionen til byens særlige historie Marie har taget initiativ til at stifte foreningen Moleriae for byer hvor der tidligere var produktion af møllesten, medlemmer i Frankrig, Tyskland, Sverige, Norge m.v -Kongres i 2002 om møllesten i la- Ferte, samt 2005 i Grenoble -Foreningen Les Mains Bleu (de blå hænder), lokal bevaringsforening 22

23 Christiansmøllen Christiansmøllen- Liggersten uden for møllen fin sten med en øjensten og 8 store stykker i malebanen sprængning af maleflade, - sten sandsynligvis fremstillet i Frankrig -- sandsynligvis fra anden halvdel af 1800 tallet - en sten med en lukket maleflade til formaling af finere mel -Særligt -- sten slidt skævt - Har ikke være vendt som påkrævet, mest slid i drevsiden, eller ikke i vater 23

24 Egeskov Mølle Egeskov Mølle -Et samlet par sten -Ældre sten fra før Åben sten med stor porøsitet -Sandsynligvis fra fransk produceret sten -Uden sprængning i malefladen -Holdbar sten til all- round - formaling 24

25 Elstrup Mølle Elstrup Mølle -Sten af ringere kvalitet -Slidt meget ned -Repareret med cement, murstenstykker etc. -Den ene sten ren fransksten, uden isætning af andre sten -Den anden sten med støbt centrum -Sandsynligvis dansk eller tysk produceret? 25

26 Bakkemøllen, m.v. Bakkemølle på Bornholm -Fransk sten!! -Grubbe Mølle -Fransk sten produceret i Frankrig -Ren fransk sten -Sprængning af maleflade -God tilstand 26

27 Sten i Danmark Oversigt over franske sten i Danmark Registrering af sten, producent, tilstand etc. Information til møllerne om bevaring Håndtering, herunder bildning Beskyttelse af møllesten Registrering af franske sten i Danmark lokalitet hvor sten er i dag kvalitet af sten, mål (diameter, tykkelse, etc.) tilstand er den slidt ned, repareret, jernbånd hele, rustne oplysninger om historie, indkøb, brug, etc. Bevaring håndtering af sten bildning hvordan? Og anbefales det overhovedet? skal stenen bruges? Beskyttelse af sten handel med møllesten til terasse! 27

28 Franske sten ved museet i Saacy sur Marne- Kunstværker 28