Skifergas i Danmark en geologisk analyse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Skifergas i Danmark en geologisk analyse"

Transkript

1 Skifergas i Danmark en geologisk analyse Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet

2 Måske Måske ikke Artikel i Berlingske Tidende 31. oktober 2009 Artikel fra april 2011

3 Hvad er skifergas? Indhold Dannelse af skifergas-skifre Olie- og gasdannelse Hvilke områder i Danmark er særligt interessante Skifergas ressourcens potentielle størrelse Foto: A.T. Nielsen 3

4 Natur gas produceret direkte fra kilden - fra stentypen skifer der består af sammenpresset mudder Hvad er skifergas For indvindingen bruges nær samme produktionsmåde som for olieudvinding i Nordsøens kalkfelter: vandrette boringer og opsprækning af undergrunden (frakturering) Hulrummene i skifrene er meget små sammenlignet med hulrum i sand eller kalk Illustration fra

5 Perioder i Jordens historie med udbredt dannelse af organiskholdige skifre: Jura tiden: Fjerritslevskiferen Meget vigtig kilde til olie og gas i Nordsøen. Er ikke gas-moden i resten af Danmark Kambrium-Ordovicium tiden: Alunskiferen. Kilde til olie og gas offshore Polen. Gasmoden i Danmark

6 Danmark i Alunskifer tid Danmark befandt sig 60o Syd for ækvator Alunskiferen blev dannet i havene omkring det geologiske område der kaldes Balticum

7 Alunskifer Sort skifer. Oprindeligt dannet som en muddersten (blanding af ler og større korn silt ). Der er enkelte lyse kalk lag i skiferen Kendes i Danmark især fra Bornholm hvor den bl.a. kan ses langs Læsåen Navn fra alunsalt (KAlSO4). Stor økonomisk betydning i Sverige fra Middelalderen og til 1950 erne Kerne kassen fra Billegrav-2 boringen, Bornholm. Foto: N. Schovsbo

8 Organisk kulstof indhold i Alunskiferen Meget højt gennemsnitligt 9% Blandt top 3 skifre i Europa m.h.t. til organisk kulstof indhold

9 Tegn på iltsvind 1 cm Vekslende lag af grove (lyse lag - silt) og fine (mørke lag - ler) lag. ingen dyr i bunden Nogen steder er det lag udelukkende af organisk materiale (gullige områder). bakteriemåtter 1 cm Billeder af Alunskifer under mikroskop taget af B. Buchardt

10 Dannelse af skifergas-skifre Organisk materiale er resultatet af en ufuldstændig omdannelse af alger og planter Typisk i miljøer med højt næringsstof-indhold og/eller med ringe cirkulation af vand Indre danske farvande Langs kontinentalgrænser med næringsholdigt vand Grafik fra Danmarks Miljøundersøgelser

11 Bjergkædedannelse: Dannelse af den Kaledoniske bjergæde i Skandinavien, England og Grønland Danmark i Silur tiden Alunskiferen dækket af flere km (5-7 km) sedimenter (sand, mudder)

12 Olie- og gasdannelse Temperaturen stiger med ca 30 C/km s dybde Olie og gas dannes ved opvarmning af organisk materiale typisk fra skifre Olie dannes i ca 2-3 km dybde. Gas dannes i ca 3-5 km s dybde (Sumpgas dannes tæt ved overfladen) Olie-gasdannelse fra Tissot (1984)

13 Gas i skifer er bundet enten fanget i hulrum (som frit gas) eller bundet til skiferen (som adsorberet gas) Gas indhold TOC indholdet er her nøglen: Herfra gassen dannes Herpå og heri at gassen fastholdes

14 TOC styrer gas indholdet (1) 8-12% - Alunskiferen er en porøs skifer og porøsiteten er knyttet til TOC-indholdet I porerne kan frit gas lagres (Gasparik et al. 2013)

15 TOC styrer gasindholdet (2) Bundet gas (absorberet) kan måles. Mængden er knyttet direkte til TOC-indholdet For Alunskiferen er gasmængden sammenlignelig med de bedste Nord Amerikanske skifre 15 (Gasparik et al. 2013)

16 Modenhed af Alunskiferen Alunskiferen har være begravet til store dybder under bjergkædedannelsen i Silur tid (410 millioner år siden) Gasmoden (rødlige farver) i hele Danmark. Oliemoden (orange) ud for Polen og Kaliningrad. Her er der oliefelter. Skifer olie er her også en muliglighed Umoden (gul) i store dele af Sverige og de Baltiske lande Kort fra Buchardt et al. (1997)

17 Dybde til Alunskiferen Ideal dybde for skifergas Bevægelser i undergrunden gør at Alunskiferen nu ligger i meget forskellige dybde Best for efter-forskning er dybder mellem 2 og 5 km: orange og rødlige farver Vi er her! Kort fra Lassen & Thybo (2012)

18 Geologisk kortlægning af ressourcen Udfra dybde til Alunskiferen kan det tekniske område hvor skifergas er mulig kortlægges et bredt strøg fra Nord Jylland til Nord Sjælland og fra Midt Jylland til Vest Sjælland Vi er her! GEUS

19 Geologisk tværsnit i Nordjylland Alunskiferen befinder sig ca i 2-4 km s dybde

20 USGS 2013 GEUS samarbejdede i 2013 med USA s Geologiske Undersøgelse (USGS) om at beregne et ressource estimat Produktions forventninger baseret på skifergas analogier i USA Dræneringsområde for boringer (horisontale, multi-stage frakturering) 20

21 Teknisk Ressource USGS 2013 Dentekniske indvindbare skifergasressource: 186 mia. Nm 3 gas 67 mia. Nm 3 gas på land 119 mia. Nm 3 gas Ressource varierer: mellem 0 og 356 mia. Nm 3 gas Nm 3 gas USGS fakta Ark 2013 Usikkerheden er derfor betydelig (+-100 %)!

22 Skifergasressource: samme mængde gas som produceret i perioden fra den Danske del af Nordsøen Svarer til ca. 2 gange summen af den opgjorte og betingede gas-ressource i Nordsøen Skifergasressource afspejler udelukkende det er indvindbart med nuværende teknologi ikke hvorvidt ressourcen er økonomisk rentabel

23 Geologisk Baggrund for skifergas Skifergas er naturgas produceret fra skifre der opsprækkes i undergrunden (fraktureres) Alunskiferen er en mulig skifergas-skifer der er ikke påvist gas i skiferen Ikke hele Danmark har samme skifergas potentiale. Egnede områder er bl.a. i Nordjylland og Nord Sjælland her er skiferen begravet 2-4 km Det teknisk indvindbare ressource svarer til den samme mængde gas der blev produceret i perioden fra den Danske del af Nordsøen

Geologisk baggrund for skifergas i Danmark

Geologisk baggrund for skifergas i Danmark Geologisk baggrund for skifergas i Danmark Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet Opdateret december 2013

Læs mere

skifergas i Danmark Niels H. Schovsbo Reservoir geolog

skifergas i Danmark Niels H. Schovsbo Reservoir geolog Den geologiske baggrund for skifergas i Danmark Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet De Nationale Geologiske

Læs mere

Jordlag, Forekomst af skifergas i Danmark og globalt

Jordlag, Forekomst af skifergas i Danmark og globalt Jordlag, Forekomst af skifergas i Danmark og globalt Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet (Foredrag lavet

Læs mere

REGION HOVEDSTADEN. Regionsrådsmøde den 14. maj 2013. Sag nr. 7. Emne: Råstofplan 2012. Bilag 8 og 9

REGION HOVEDSTADEN. Regionsrådsmøde den 14. maj 2013. Sag nr. 7. Emne: Råstofplan 2012. Bilag 8 og 9 REGION HOVEDSTADEN Regionsrådsmøde den 14. maj 2013 Sag nr. 7 Emne: Råstofplan 2012 Bilag 8 og 9 Koncern Miljø Til: Regionsrådet Regionsgården Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Telefon 38665000 Fax 38665700

Læs mere

Skifergasi Danmark. Og i Furesø Kommune? Af Nick Svendsen

Skifergasi Danmark. Og i Furesø Kommune? Af Nick Svendsen Skifergasi Danmark Og i Furesø Kommune? Af Nick Svendsen Hvad er skiffer gas? Kulbrintedannelsenbehøver fire komponenter: 1. Moderbjergart 2. Reservoir 3. Forsegling 4. Fælde Moderbjergart? En moderbjergartindeholder

Læs mere

Varmelagring i dybe formationer ved Aalborg

Varmelagring i dybe formationer ved Aalborg Temadag om geotermi og varmelagring Dansk Fjervarme, møde i Kolding den 20. november 2018 Varmelagring i dybe formationer ved Aalborg En undersøgelse af de geologiske muligheder for varmelagring i undergrunden

Læs mere

SKIFERGAS EFTERFORSKNING I DANMARK. Peter Helmer Steen Nordsøfonden Henrik Nicolaisen Total E&P Denmark

SKIFERGAS EFTERFORSKNING I DANMARK. Peter Helmer Steen Nordsøfonden Henrik Nicolaisen Total E&P Denmark SKIFERGAS EFTERFORSKNING I DANMARK Peter Helmer Steen Nordsøfonden Henrik Nicolaisen Total E&P Denmark Folketing Rollefordeling EPU Skatteudvalg - Finansudvalg Skatteministeriet Klima, Energi- og Bygningsministeriet

Læs mere

Nordsøfonden, værdier i undergrunden og lidt om skifergas

Nordsøfonden, værdier i undergrunden og lidt om skifergas Nordsøfonden, værdier i undergrunden og lidt om skifergas Peter Helmer Steen, CEO Dansk Gasforening, Hotel Scandic, 13. november 2014 Nordsøfonden hvem er vi? Nordsøenhedens overordnede mål At skabe størst

Læs mere

FAHUD FELTET, ENDNU ET OLIE FELT I OMAN.

FAHUD FELTET, ENDNU ET OLIE FELT I OMAN. FAHUD FELTET, ENDNU ET OLIE FELT I OMAN. Efterforsknings aktiviteter støder ofte på overraskelser og den første boring finder ikke altid olie. Her er historien om hvorledes det først olie selskab opgav

Læs mere

Energistyrelsens klassifikationssystem for olie- og gasressourcer

Energistyrelsens klassifikationssystem for olie- og gasressourcer Senest revideret juni 2011 Energistyrelsens klassifikationssystem for olie- og gasressourcer Energistyrelsen benytter et klassifikationssystem for kulbrinter til at opgøre Danmarks olie- og gasressourcer,

Læs mere

Modellering af vand og stoftransport i mættet zone i landovervågningsoplandet Odderbæk (LOOP2) Delrapport 1 Beskrivelse af modelopsætning.

Modellering af vand og stoftransport i mættet zone i landovervågningsoplandet Odderbæk (LOOP2) Delrapport 1 Beskrivelse af modelopsætning. Modellering af vand og stoftransport i mættet zone i landovervågningsoplandet Odderbæk (LOOP2) Delrapport 1 Beskrivelse af modelopsætning Bilag Bilag 1 - Geologiske profiler I dette bilag er vist 26 geologiske

Læs mere

Skal vi satse på geotermisk varme? Med udsigt til at skaffe varme til den halve pris og en mere bæredygtig varmeproduktion

Skal vi satse på geotermisk varme? Med udsigt til at skaffe varme til den halve pris og en mere bæredygtig varmeproduktion Skal vi satse på geotermisk varme? Med udsigt til at skaffe varme til den halve pris og en mere bæredygtig varmeproduktion Giv din mening til kende på Tønder Fjernvarmes generalforsamling den 7. september

Læs mere

Udvinding af skifergas i Danmark

Udvinding af skifergas i Danmark Maj 2013 Udvinding af skifergas i Danmark Indledning: Vi vil i Danmark i de kommende år skulle tage stilling til, om vi vil udvinde den skifergasressource, der i et eller andet omfang findes i den danske

Læs mere

Boreteknologi og vandrette boringer

Boreteknologi og vandrette boringer 1 Sub-soil konference. Tirsdag den 6. februar 2007 Boreteknologi og vandrette boringer Ved Allan Christensen Offshore Center Danmark Program Generel rundtur i olie/gas brøndteknikken 1. De danske koncessioner

Læs mere

Geologi, vandforbrug, og geologiens betydning for spildevandets kemiske sammensætning

Geologi, vandforbrug, og geologiens betydning for spildevandets kemiske sammensætning Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17 EFK Alm.del Bilag 84 Offentligt Geologi, vandforbrug, og geologiens betydning for spildevandets kemiske sammensætning Anders R. Johnsen Geological Survey of

Læs mere

Lancering af 7. Udbudsrunde. Pressebriefing den 24. april 2014

Lancering af 7. Udbudsrunde. Pressebriefing den 24. april 2014 Lancering af 7. Udbudsrunde Pressebriefing den 24. april 2014 7. udbudsrunde Baggrund for runden 7. runde herunder økonomiske vilkår og Fremtidigt udbud af arealer - efter 7. udbudsrunde Tidsplan Spørgsmål

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg 2008-09 EPU alm. del Bilag 300 Offentligt

Det Energipolitiske Udvalg 2008-09 EPU alm. del Bilag 300 Offentligt Det Energipolitiske Udvalg 2008-09 EPU alm. del Bilag 300 Offentligt BILAG 1 Hvad er CCS? CCS står for Carbon Capture and Storage CO2 separation og lagring og er en teknik som kan reducere de industrialiserede

Læs mere

Geotermisk energi er der en fremtid?

Geotermisk energi er der en fremtid? Energipolitisk åbningsdebat Årets energikonference 2017 Geotermisk energi er der en fremtid? De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Statsgeolog

Læs mere

NATIH OLIE FELTET. Forhistorien

NATIH OLIE FELTET. Forhistorien NATIH OLIE FELTET Forhistorien Forfatteren til denne artikel har tidligere fortalt (Geologisk Nyt nr. 1,2003) om overflade geologien for Natih antiklinalen i Oman. I den forbindelse blev det nævnt at antiklinalen

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Geologimodeller beskrivelse

Geologimodeller beskrivelse Geologimodeller beskrivelse Denne beskrivelse er fælles for produkterne: 7990.00 Verden i 3-D 7990.10 Grand Canyon Frederiksen A/S Denne produktbeskrivelse må kopieres til intern brug på den adresse hvortil

Læs mere

Lancering af 7. Udbudsrunde. Pressebriefing den 24. april 2014

Lancering af 7. Udbudsrunde. Pressebriefing den 24. april 2014 Lancering af 7. Udbudsrunde Pressebriefing den 24. april 2014 7. udbudsrunde Baggrund for runden 7. runde herunder økonomiske vilkår og Fremtidigt udbud af arealer - efter 7. udbudsrunde Tidsplan Spørgsmål

Læs mere

FAKTA Alder: Oprindelsessted: Bjergart: Genkendelse: Stenen er dannet: Oplev den i naturen:

FAKTA Alder: Oprindelsessted: Bjergart: Genkendelse: Stenen er dannet: Oplev den i naturen: Alder: 250 mio. år Oprindelsessted: Oslo, Norge Bjergart: Magma (Vulkansk-bjergart) Genkendelse: har en struktur som spegepølse og kan kendes på, at krystaller har vokset i den flydende stenmasse/lava.

Læs mere

LER. Kastbjerg. Randers Kommune RÅSTOFKORTLÆGNING. Region Midtjylland Regional Udvikling. Jord og Råstoffer

LER. Kastbjerg. Randers Kommune RÅSTOFKORTLÆGNING. Region Midtjylland Regional Udvikling. Jord og Råstoffer LER Kastbjerg Randers Kommune RÅSTOFKORTLÆGNING NR. 2 2009 Region Midtjylland Regional Udvikling Jord og Råstoffer Udgiver: Afdeling: Region Midtjylland Skottenborg 26 8800 Viborg Tel. 8728 5000 Jord og

Læs mere

Skifergas i Danmark hva med grundvandet?

Skifergas i Danmark hva med grundvandet? Skifergas i Danmark hva med grundvandet? Anders R. Johnsen Geokemisk Afdeling Geological Survey of Denmark and Greenland Danish Ministry of Climate, Energy and Building Hvor og hvor meget gas? Teknisk

Læs mere

Undergrunden. Du står her på Voldum Strukturen. Dalenes dannelse

Undergrunden. Du står her på Voldum Strukturen. Dalenes dannelse Undergrunden I Perm perioden, for 290 mill. år siden, var klimaet i Danmark tropisk, og nedbøren var lav. Midtjylland var et indhav, som nutidens Røde Hav. Havvand blev tilført, men på grund af stor fordampning,

Læs mere

Sydvestjylland - Nollund, Stakroge, Nørre Nebel, Stavshede, Vamdrup. Råstofkortlægning. Sonderende boringer - sand, grus og sten - nr.

Sydvestjylland - Nollund, Stakroge, Nørre Nebel, Stavshede, Vamdrup. Råstofkortlægning. Sonderende boringer - sand, grus og sten - nr. Sydvestjylland - Nollund, Stakroge, Nørre Nebel, Stavshede, Vamdrup Råstofkortlægning Sonderende boringer - sand, grus og sten - nr. 4 Oktober 2013 Side 1 Kolofon Region Syddanmark Råstofkortlægning,

Læs mere

Punkt nr. 5 - Høring i forhold til fastlæggelse af kongeindikatorer (Beslutningssag) Bilag 1 - Side -1 af 2

Punkt nr. 5 - Høring i forhold til fastlæggelse af kongeindikatorer (Beslutningssag) Bilag 1 - Side -1 af 2 Punkt nr. 5 - Høring i forhold til fastlæggelse af kongeindikatorer (Beslutningssag) Bilag 1 - Side -1 af 2 Koncern Regional Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Til: Direktørkredsen Telefon +45 38

Læs mere

Miljø- og fødevareministerens besvarelse af samrådsspørgsmål nr. B stillet af Folketingets energi-,forsynings- og klimaudvalg.

Miljø- og fødevareministerens besvarelse af samrådsspørgsmål nr. B stillet af Folketingets energi-,forsynings- og klimaudvalg. Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling) EFK Alm.del Bilag 76 Offentligt J.nr. 2015-6297 Den 24. september 2015 Miljø- og fødevareministerens besvarelse af samrådsspørgsmål nr. B stillet

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del Bilag 257 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del Bilag 257 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del Bilag 257 Offentligt G R UND- OG NÆ RHEDS NOT AT Den 7. februar 2013 Departementet: Ref. Stkj/svfri Sagsnummer: KOMMISSIONENS HENSTILLING om minimumsprincipper for efterforskning

Læs mere

FAKTAARK Ordforklaring. Biomasse hvad er det?

FAKTAARK Ordforklaring. Biomasse hvad er det? FAKTAARK Ordforklaring Biomasse hvad er det? Affaldsforbrænding På et forbrændingsanlæg afbrændes det affald, som du smider ud. Varmen herfra opvarmer fjernvarmevand, der pumpes ud til husene via kilometerlange

Læs mere

JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING VED KNULLEN 8, HØJBY, ODENSE

JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING VED KNULLEN 8, HØJBY, ODENSE Notat NIRAS A/S Buchwaldsgade,. sal DK000 Odense C Region Syddanmark JORD OG GRUNDVANDSFORURENING VED KNULLEN 8, HØJBY, ODENSE Telefon 6 8 Fax 6 48 Email niras@niras.dk CVRnr. 98 Tilsluttet F.R.I 6. marts

Læs mere

NV Europa - 55 millioner år Land Hav

NV Europa - 55 millioner år Land Hav Fur Formationen moler og vulkanske askelag. Fur Formationen består overvejende af moler med op mod 200 tynde lag af vulkansk aske. Lagserien er ca. 60 meter tyk og forefindes hovedsagligt i den vestlige

Læs mere

2 Kulbrintetilladelse. Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget EFK Alm.del Bilag 250 Offentligt. 2.1 Åben dør-procedure

2 Kulbrintetilladelse. Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget EFK Alm.del Bilag 250 Offentligt. 2.1 Åben dør-procedure Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17 EFK Alm.del Bilag 250 Offentligt Redegørelse efter 6 i lov om anvendelse af Danmarks undergrund om tilladelser efter undergrundsloven Lolland-Falster Kontor/afdeling

Læs mere

Geologi. Sammenhæng mellem geologi og beskyttelse i forhold til forskellige forureningstyper GRUNDVANDSSEMINAR, 29. AUGUST 2018

Geologi. Sammenhæng mellem geologi og beskyttelse i forhold til forskellige forureningstyper GRUNDVANDSSEMINAR, 29. AUGUST 2018 Geologi Sammenhæng mellem geologi og beskyttelse i forhold til forskellige forureningstyper GRUNDVANDSSEMINAR, 29. AUGUST 2018 Disposition Geologi- hvad betyder noget for grundvandsbeskyttelsen og indsatsplanlægning?

Læs mere

Jordbundsundersøgelse i Bolderslev Skov

Jordbundsundersøgelse i Bolderslev Skov Aabenraa Statsskovdistrikt Jordbundsundersøgelse i Bolderslev Skov Maj 2004 Udarbejdet af: Henrik J. Granat DRIFTSPLANKONTORET SKOV- & NATURSTYRELSEN 0 Indholdsfortegnelse 1 Arbejdets genneførelse 2 Undersøgelsesmetode

Læs mere

Arbejdsplan for efterforskningen og mulige fremtidige projektudviklingsaktiviteter

Arbejdsplan for efterforskningen og mulige fremtidige projektudviklingsaktiviteter Tekniske drøftelser mellem Brønderslev / Frederikshavn Kommuner og Total / Nordsøfonden / Energistyrelsen på møde afholdt fredag den 16. marts 2012 i Brønderslev Formålet med mødet med de tekniske direktorater

Læs mere

Hypotese Start med at opstille et underbygget gæt på hvor mange ml olie, der kommer ud af kridt-prøven I får udleveret.

Hypotese Start med at opstille et underbygget gæt på hvor mange ml olie, der kommer ud af kridt-prøven I får udleveret. Forsøg: Indvinding af olie fra kalk Udarbejdet af Peter Frykman, GEUS En stor del af verdens oliereserver, bl.a. olien i Nordsøen findes i kalkbjergarter. 90 % af den danske olieproduktion kommer fra kalk

Læs mere

Svar: Tak hr. formand, og tak for at få muligheden for at uddybe regeringens planer i forbindelse med efterforskning og indvinding af skifergas.

Svar: Tak hr. formand, og tak for at få muligheden for at uddybe regeringens planer i forbindelse med efterforskning og indvinding af skifergas. Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling) EFK Alm.del Bilag 79 Offentligt Samråd i Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg den 24. september 2015 om regeringens planer i forbindelse

Læs mere

Plakaten - introduktion

Plakaten - introduktion Plakaten - introduktion På plakaten kan du se den store havøgle Mosasaurus. Den var et krybdyr, der kunne blive helt op til 15 meter langt. Nogle kalder den for havets Tyrannosaurus. Det var fordi den

Læs mere

Web-baseret værktøj til vurdering af jordens varmeledningsevne. -ved etablering af nye anlæg

Web-baseret værktøj til vurdering af jordens varmeledningsevne. -ved etablering af nye anlæg Web-baseret værktøj til vurdering af jordens varmeledningsevne -ved etablering af nye anlæg Claus Ditlefsen, Inga Sørensen*, Morten Slot & Martin Hansen De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark

Læs mere

RESSOURCEOPGØRELSE OG PROGNOSER

RESSOURCEOPGØRELSE OG PROGNOSER RESSOURCEOPGØRELSE OG PROGNOSER 3 0. august 2018 1 RESSOURCEOPGØRELSE OG PROGNOSER Energistyrelsen udarbejder hvert år en opgørelse af de danske olie- og gasressourcer og en produktionsprognose på lang

Læs mere

Greenpeace kommentarer til Debatoplæg Efterforskningsboring skifergas ved Dybvad

Greenpeace kommentarer til Debatoplæg Efterforskningsboring skifergas ved Dybvad Frederikshavn Kommune Center for Teknik og Miljø Rådhus Allè 100 9900 Frederikshavn Mail: tf@frederikshavn.dk København 10. juli 2013 Greenpeace kommentarer til Debatoplæg Efterforskningsboring skifergas

Læs mere

D3 Oversigt over geologiske forhold af betydning ved etablering af jordvarmeboringer i Danmark

D3 Oversigt over geologiske forhold af betydning ved etablering af jordvarmeboringer i Danmark Work Package 1 The work will include an overview of the shallow geology in Denmark (0-300 m) Database and geology GEUS D3 Oversigt over geologiske forhold af betydning ved etablering af jordvarmeboringer

Læs mere

Georadartest på Gasvej 17-19, Horsens. Juni, 2015

Georadartest på Gasvej 17-19, Horsens. Juni, 2015 1 Georadartest på Gasvej 17-19, Horsens. Juni, 2015 Indledning Der er udført en mindre test med georadar på grunden med udgangspunkt i bestemmelse af gennemtrængning af radarsignalerne. Endvidere er der

Læs mere

Råstofkortlægning fase 2

Råstofkortlægning fase 2 Rødekro - Mjøls 2012 Råstofkortlægning fase 2 Sand, grus og sten nr. 2 Februar 2013 Kolofon Region Syddanmark Råstofkortlægning, sand, grus og sten, fase 2, nr. 2 Mjøls Grontmij A/S Udgivelsesdato : 8.

Læs mere

KLOSTERVANG 20. Roskilde Domsogn. Beretning for arkæologisk forundersøgelse af. ROSKILDE MUSEUM Jens Molter Ulriksen. ROM 2776 Stednr.

KLOSTERVANG 20. Roskilde Domsogn. Beretning for arkæologisk forundersøgelse af. ROSKILDE MUSEUM Jens Molter Ulriksen. ROM 2776 Stednr. Beretning for arkæologisk forundersøgelse af KLOSTERVANG 20, Roskilde Domsogn ROM 2776 Stednr. 020410-220 KLOSTERVANG 20 Affaldsgrube m.v. Middelalder Matr.nr. 104k af Roskilde Bygrunde Roskilde Domsogn

Læs mere

Drivhuseffekten. Hvordan styres Jordens klima?

Drivhuseffekten. Hvordan styres Jordens klima? Drivhuseffekten Hvordan styres Jordens klima? Jordens atmosfære og lyset Drivhusgasser Et molekyle skal indeholde mindst 3 atomer for at være en drivhusgas. Eksempler: CO2 (Kuldioxid.) H2O (Vanddamp.)

Læs mere

STÆNDERTORVET 1. Roskilde Domsogn. Beretning for arkæologisk forundersøgelse af. ROSKILDE MUSEUM Jens Molter Ulriksen

STÆNDERTORVET 1. Roskilde Domsogn. Beretning for arkæologisk forundersøgelse af. ROSKILDE MUSEUM Jens Molter Ulriksen for arkæologisk forundersøgelse af STÆNDERTORVET 1, Roskilde Domsogn ROM 2737 KUAS j.nr. 2010-7.24.02/ROM-0002. Stednr. 020410 STÆNDERTORVET 1 Kulturlag, hustomt, anlægsspor Middelalder Matr.nr. 331a Roskilde

Læs mere

Nitrat i grundvand og umættet zone

Nitrat i grundvand og umættet zone Nitrat i grundvand og umættet zone Forekomst og nitratreduktion. Cand. Scient Lærke Thorling Side 1 1. februar 2008 Århus Amt Side 2 1. februar 2008 Århus Amt Nitratfrontens beliggenhed på typelokaliteter

Læs mere

Verdens første CO 2 -lagringsanlæg til kraftværker

Verdens første CO 2 -lagringsanlæg til kraftværker CO 2 -LAGRING AF CARSTEN ENGEDAL Verdens første CO 2 -lagringsanlæg til kraftværker Det er muligt at pumpe 16 milliarder tons CO 2 ned i Danmarks undergrund. Det svarer til 400 års forbrug af kul og naturgas.

Læs mere

Tag pulsen på vandmiljøet

Tag pulsen på vandmiljøet Tag pulsen på vandmiljøet Ved hjælp af en hvid skive, en pind, dit syn og din lugtesans kan du bestemme vandmiljøets sundhedstilstand. Denne artikel beskriver, hvordan du gennemfører et systematisk miljøtilsyn,

Læs mere

GEUS-NOTAT Side 1 af 3

GEUS-NOTAT Side 1 af 3 Side 1 af 3 Til: Energistyrelsen Fra: Claus Ditlefsen Kopi til: Flemming G. Christensen GEUS-NOTAT nr.: 07-VA-12-05 Dato: 29-10-2012 J.nr.: GEUS-320-00002 Emne: Grundvandsforhold omkring planlagt undersøgelsesboring

Læs mere

Baggrundsrapport H: Indvinding af olie og gas i Nordsøen

Baggrundsrapport H: Indvinding af olie og gas i Nordsøen Baggrundsrapport H: Indvinding af olie og gas i Nordsøen 1 Olie- og gasproduktion Den historiske olie- og gasproduktion for perioden 1990-2014 er vist på figur 1, og Energistyrelsens prognose fra 2015

Læs mere

SPECIALARTIKLER. Peter Japsen

SPECIALARTIKLER. Peter Japsen SPECIALARTIKLER GEOLOGIEN DER BLEV VÆK Peter Japsen Kridtklinter øst for Dieppe på den franske kanalkyst. Aflejringer fra det vældige kridthav, der dækkede hele det nordvestlige Europa fra Baltikum i øst

Læs mere

Termiske egenskaber i jord og grundvand. Forskningschef Lotte Thøgersen og Ph.D studerende Tillie Madsen Forskergruppen Energi og Miljø

Termiske egenskaber i jord og grundvand. Forskningschef Lotte Thøgersen og Ph.D studerende Tillie Madsen Forskergruppen Energi og Miljø Termiske egenskaber i jord og grundvand Forskningschef Lotte Thøgersen og Ph.D studerende Tillie Madsen Forskergruppen Energi og Miljø Verdens energiudfordring Kilde: Vores Energi, Regeringen, november

Læs mere

Fossiler i Danmark. 24. November 2014

Fossiler i Danmark. 24. November 2014 Fossiler i Danmark 24. November 2014 Hvad fortæller jeg om? Hvordan bliver man et godt fossil? Danmark er et smørhul Og så er der også hindringer GEOLOGIEN Hurtig tidsrejse med eksempler på fossiler Ikke

Læs mere

Jette Sørensen PRØVEBESKRIVELSE I FELTEN

Jette Sørensen PRØVEBESKRIVELSE I FELTEN Jette Sørensen PRØVEBESKRIVELSE I FELTEN INDHOLD Prøvebeskrivelsen Prøvetyper Mejseltyper, lufthæveboring Prøvekvalitet Farvebedømmelse Fotografering af prøver Udtagning af prøver til GEUS PRØVEBESKRIVELSE

Læs mere

Tekniske udfordringer i ny 3D afgrænsning af 402 grundvandsforekomster og tilknytning af boringer og indtag

Tekniske udfordringer i ny 3D afgrænsning af 402 grundvandsforekomster og tilknytning af boringer og indtag ATV Jord og Grundvand Vintermøde om jord- og grundvandsforurening 10. - 11. marts 2015 Tekniske udfordringer i ny 3D afgrænsning af 402 grundvandsforekomster og tilknytning af boringer og indtag Lars Troldborg

Læs mere

HGS. Geotermisk Demonstrationsanlæg. Varmepumpebygning. Geotermivandskreds med boringer. Varmepumpe bygning. Kastrup Luftfoto

HGS. Geotermisk Demonstrationsanlæg. Varmepumpebygning. Geotermivandskreds med boringer. Varmepumpe bygning. Kastrup Luftfoto HGS Geotermisk Demonstrationsanlæg Geotermivandskreds med boringer Geotermivandskreds med boringer Varmepumpebygning Varmepumpe bygning Kastrup Luftfoto HGS - Princip for geotermisk indvinding Drivvarme

Læs mere

Nitrat i grundvand og umættet zone

Nitrat i grundvand og umættet zone Nitrat i grundvand og umættet zone Forekomst og nitratreduktion. Seniorrådgiver, geokemiker Lærke Thorling Side 1 11. november 2010 Grundlæggende konceptuelle forståelse Side 2 11. november 2010 Nitratkoncentrationer

Læs mere

DK-model2009 - Opdatering 2005-2009

DK-model2009 - Opdatering 2005-2009 DK-model2009 Seminardag 25. maj 2010, GEUS, København DK-model2009 - Opdatering 2005-2009 Geologisk og hydrostratigrafisk opdatering: Teknisk løsningl Lars Troldborg, GEUS Disposition Geologisk opdatering

Læs mere

l vedrørende efterforskningsboring Vendsyssel-1 Dybvad, 29. august 2012

l vedrørende efterforskningsboring Vendsyssel-1 Dybvad, 29. august 2012 Oi Orienteringsmøde i for lokalområdet l vedrørende efterforskningsboring g Vendsyssel-1 Dybvad, 29. august 2012 Hvad er en licens i Denmark Nordjylland: Licens 1/10 (2010-2016); 2972 km 2 Partner: Nordsøfonden

Læs mere

Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 214 Offentligt

Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 214 Offentligt Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del Bilag 214 Offentligt Skifergasevaluering trin 1 Med dette notat afrapporteres skifergasevalueringens trin 1, som danner grundlaget for indstillingen om, hvordan

Læs mere

Boretilsyn Prøvekvalitet og udtagning af jordprøver fra boringer

Boretilsyn Prøvekvalitet og udtagning af jordprøver fra boringer Gør tanke til handling VIA University College Boretilsyn Prøvekvalitet og udtagning af jordprøver fra boringer Jette Sørensen 28. november 2014 Prøvekvalitet Prøvekvaliteten for jordprøver fra boringer

Læs mere

Hvorfor noget særligt?

Hvorfor noget særligt? Hvorfor noget særligt? Så godt som alle geologiske perioder fra 3 Ga til nu er repræsenteret Utrolig varieret geologi inden for et relativt lille geografisk område Mange af geologiens grundlæggende iagttagelser

Læs mere

VARME- KILDER Undervisningsmodul 1. Hvordan får vi varme i Gentofte Kommune?

VARME- KILDER Undervisningsmodul 1. Hvordan får vi varme i Gentofte Kommune? VARME- KILDER Undervisningsmodul 1 Hvordan får vi varme i Gentofte Kommune? Hvordan bliver din bolig varmet op? Når vi tænder for radiatorerne, er vi vant til, at der bliver dej lig varmt. Det er især

Læs mere

Videnseminar om Olie og Gas. Ressourcer og Indvinding OLGAS: Status og perspektiver for dansk offshore ved Offshore Center Danmark Mandag, den 20. marts 2006 www.offshorecenter.dk 1 Program 1. Offshore

Læs mere

SKIFTERGASEFTERFORSKNING I DANMARK STATUS OG FREMTIDIGE PLANER

SKIFTERGASEFTERFORSKNING I DANMARK STATUS OG FREMTIDIGE PLANER SKIFTERGASEFTERFORSKNING I DANMARK STATUS OG FREMTIDIGE PLANER DANSK GAS FORENING H.C. ANDERSEN HOTEL, ODENSE, 22. MAJ 2014 Henrik Nicolaisen, Total E&P Denmark KIFERGAS ESTIMATER FOR EUROPA EIA 2013 skifergas

Læs mere

Rambøll Olie og Gas A/S Udvidelse af Gaslageret ved Ll. Torup. Rekvirent. Rådgiver

Rambøll Olie og Gas A/S Udvidelse af Gaslageret ved Ll. Torup. Rekvirent. Rådgiver Rekvirent Rambøll Olie og Gas A/S Teknikerbyen 31 2830 Virum Ditte Marie Mikkelsen Telefon 4598 6000 E-mail DMM@Ramboll.dk Rådgiver Orbicon A/S Jens Juuls Vej 16 8260 Viby J Telefon 8738 6166 E-mail joca@orbicon.dk

Læs mere

Effekten af de seneste 30 års nitratindsats for drikkevandskvaliteten

Effekten af de seneste 30 års nitratindsats for drikkevandskvaliteten Effekten af de seneste 30 års nitratindsats for drikkevandskvaliteten Birgitte Hansen, seniorforsker, GEUS, bgh@geus.dk Lærke Thorling & Tommy Dalgaard De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark

Læs mere

GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE

GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE Sektionsleder Anne Steensen Blicher Orbicon A/S Geofysiker Charlotte Beiter Bomme Geolog Kurt Møller Miljøcenter Roskilde ATV MØDE VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING

Læs mere

Geofysik som input i geologiske og hydrostratigrafiske modeller. Jette Sørensen og Niels Richardt, Rambøll

Geofysik som input i geologiske og hydrostratigrafiske modeller. Jette Sørensen og Niels Richardt, Rambøll Geofysik som input i geologiske og hydrostratigrafiske modeller Jette Sørensen og Niels Richardt, Rambøll 1 Oversigt Eksempel 1: OSD 5, Vendsyssel Eksempel 2: Hadsten, Midtjylland Eksempel 3: Suså, Sydsjælland

Læs mere

Geologisk kortlægning

Geologisk kortlægning Lodbjerg - Blåvands Huk December 2001 Kystdirektoratet Trafikministeriet December 2001 Indhold side 1. Indledning 1 2. Geologiske feltundersøgelser 2 3. Resultatet af undersøgelsen 3 4. Det videre forløb

Læs mere

Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC).

Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC). Opstartsrapport ForskEl projekt nr. 10688 Oktober 2011 Nabovarme med varmepumpe i Solrød Kommune - Bilag 1 Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC). Som en del af det

Læs mere

En feltbeskrivelse af Galgebakkestenen

En feltbeskrivelse af Galgebakkestenen En feltbeskrivelse af Galgebakkestenen i Albertslund. oktober 208 Adam A. Garde De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) Hvordan opstod den store sten ved Galgebakken, og hvad

Læs mere

GEOTHERM. Reservoir egenskaber. Diagenese og geokemisk modellering

GEOTHERM. Reservoir egenskaber. Diagenese og geokemisk modellering GEOTHERM Reservoir egenskaber Diagenese og geokemisk modellering De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet I samarbejde med BRGM, LU, GFZ Thisted

Læs mere

OLIE OG GAS I DANSK UNDERGRUND

OLIE OG GAS I DANSK UNDERGRUND 2013 GEOLOGI OG GEOGRAFI NR. 1 OLIE OG GAS I DANSK UNDERGRUND OLIE- OG GASDANNELSE I NORDSØBASSINET JURASSISKE SANDSTENSRESERVOIRER MIOCÆNE KULBRINTER SKIFERGAS I DANMARK FORBEDRET TEKNIK FOR OLIEINDVINDING

Læs mere

Indsigelsesnotat til foroffentlighedsfase. Efterforskningsboring Skifergas ved Dybvad

Indsigelsesnotat til foroffentlighedsfase. Efterforskningsboring Skifergas ved Dybvad Indsigelsesnotat til foroffentlighedsfase Efterforskningsboring Skifergas ved Dybvad Udarbejdet af Center for Teknik & Miljø pr. 26. august 2013 Sagsbehandler LEMR, Sag nr. 13/6961, dok. nr. 120839/13

Læs mere

RESSOURCER OG PROGNOSER

RESSOURCER OG PROGNOSER RESSOURCER OG PROGNOSER 2016 RESSOURCER OG PROGNOSER Energistyrelsen udarbejder hvert andet år en opgørelse over de danske olie- og gasressourcer og en produktionsprognose på lang sigt. I de mellemliggende

Læs mere

Kvælstofs vej fra mark til recipient

Kvælstofs vej fra mark til recipient Konstituerende møde for Norsminde Fjord Oplandsråd, 10. maj 2012, Odder Kvælstofs vej fra mark til recipient Jens Christian Refsgaard De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

Geologisk kortlægning ved Hammersholt

Geologisk kortlægning ved Hammersholt Center for Regional Udvikling, Region Hovedstaden Region Hovedstaden Center for Regional Udvikling Geologisk kortlægning ved Hammersholt Råstofboringer og korrelation med eksisterende data i interesseområde

Læs mere

Deltagere (se liste)

Deltagere (se liste) TGSE nr. 12 017 Destinataire / Til Copie / Kopi Deltagere (se liste) B. Courme (TGSE), Peter Helmer Steen (Nordsøfonden) Expéditeur / Fra Nom / Navn Entité / Enhed H. Nicolaisen Koordinator Danmark Dato

Læs mere

Energistyrelsens reviderede klassifikationssystem

Energistyrelsens reviderede klassifikationssystem Senest revideret juni 2011 Energistyrelsens reviderede klassifikationssystem 1 Resumé Af Danmarks olie- og gasproduktion 08 fremgår det, at der på baggrund af udviklingen i international praksis for opgørelse

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

Geologi 2009 Bogen Geografi C s Hvad hedder teorien om universets dannelse og hvornår menes det at have fundet sted?

Geologi 2009 Bogen Geografi C s Hvad hedder teorien om universets dannelse og hvornår menes det at have fundet sted? Geologi 2009 Bogen Geografi C s. 9 27 Spørgsmål til teksten besvares under læsningen. Jordens dannelse og sporene efter liv 1. Hvorfor kan de geologiske processer ikke eftervises i laboratorium forsøg?

Læs mere

1. Hvorfor kan de geologiske processer ikke eftervises i laboratorium forsøg?

1. Hvorfor kan de geologiske processer ikke eftervises i laboratorium forsøg? Grundbogstekst: Tomas Westh Nørrekjær m.fl.: " Naturgeografi C, s. 8-27 Spørgsmål til teksten besvares under læsningen. Jordens dannelse og sporene efter liv 1. Hvorfor kan de geologiske processer ikke

Læs mere

INTERESSENTMØDE PRØVEBORING EFTER SKIFFERGAS - TOTAL

INTERESSENTMØDE PRØVEBORING EFTER SKIFFERGAS - TOTAL INTERESSENTMØDE PRØVEBORING EFTER SKIFFERGAS - TOTAL MÅLET MED DAGEN At introducere til projektet Give mulighed for refleksion over hvilke muligheder og problemstillinger det kan lede til At nå frem til

Læs mere

Orientering fra Miljøcenter Aalborg

Orientering fra Miljøcenter Aalborg Orientering fra Miljøcenter Aalborg Miljøcenter Aalborg har afsluttet grundvandskortlægningen i kortlægningsområderne 1426 Bagterp og 1470 Lønstrup, Hjørring Kommune Peder Møller Landinspektør, Miljøcenter

Læs mere

Bilag 2. Bilag 2 Landskabet og resume af kortlægningen

Bilag 2. Bilag 2 Landskabet og resume af kortlægningen Bilag 2 Bilag 2 Landskabet og resume af kortlægningen 1. Landskabet Indsatsplanområdet ligger mellem de store dale med Horsens Fjord og Vejle Fjord. Dalene eksisterede allerede under istiderne i Kvartærtiden.

Læs mere

Overfladetemperaturer og temperaturgradienter i jorden

Overfladetemperaturer og temperaturgradienter i jorden Overfladetemperaturer og temperaturgradienter i jorden Ingelise Møller (GEUS) Niels Balling og Thue S. Bording (AU), Giulio Vignoli og Per Rasmussen (GEUS) Energianlæg baseret på jordvarmeboringer - udvikling

Læs mere

Bilag 1 - Situationsplan Byggegruben

Bilag 1 - Situationsplan Byggegruben Bilag 1 - Situationsplan Byggegruben Bilag 2 Placering af pejleboringer Formål (afkryds relevant felt til venstre i skemaet) Permanente pejleboringer Moniteringsboringer. Angiv formålet: Miljøtekniske

Læs mere

OLIE OG GAS PRODUKTION I USA

OLIE OG GAS PRODUKTION I USA OLIE OG GAS PRODUKTION I USA OLIE OG GAS PRODUKTION I USA DELTAG SOM PARTNER I ATTRAKTIVE OLIE- OG DELTAG GAS PROJEKTER SOM PARTNER I ATTRAKTIVE I USA OLIE- OG GAS PROJEKTER I USA Investeringsselskabet

Læs mere

Greenpeace klage til Natur- og Miljøklagenævnet over VVMredegørelse og miljørapport efterforskningsboring Vendsyssel-1 skifergas ved Dybvad

Greenpeace klage til Natur- og Miljøklagenævnet over VVMredegørelse og miljørapport efterforskningsboring Vendsyssel-1 skifergas ved Dybvad Greenpeace Njalsgade 21 G, 2. Sal, København S Denmark, Copenhagen www.greenpeace.org København d. 18. juli 2014 Frederikshavns Kommune Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn Natur- og Miljøklagenævnet Rentemestervej

Læs mere

Anvendelse af georadar

Anvendelse af georadar Anvendelse af georadar til LAR Ole Frits Nielsen, Seniorgeofysiker, ofn@cowi.dk Karsten 5. Pedersen, APRIL 2017 1 Geolog, kapn@cowi.dk Jesper Albinus, Seniorhydrogeolog, jeal@cowi.dk COWI, Afd. 1313 Grundvand

Læs mere

1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2.

1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2. 1. Indledning. Nærværende rapport er udarbejdet for Energi E2, som bidrag til en vurdering af placering af Vindmølleparken ved HR2. Som baggrund for rapporten er der foretaget en gennemgang og vurdering

Læs mere

KIRKEN & BYEN PÅ TOPPEN

KIRKEN & BYEN PÅ TOPPEN FORKASTNINGEN KIRKEN & BYEN PÅ TOPPEN Aakirkeby er bygget på en klippeknold af grundfjeld højt i landskabet på den sydlige del af Bornholm med Almindingen, Danmarks tredje største skov, i ryggen. Syd for

Læs mere

Geotermi på Sjælland: muligheder og barrierer

Geotermi på Sjælland: muligheder og barrierer Geotermi på Sjælland: muligheder og barrierer Paul Thorn Niels Schrøder Ole Stecher Institut for Miljø, Samfund og Rumlig Forandring Roskilde Universitet Boks 260 4000 Roskilde pthorn@ruc.dk Introduktion:

Læs mere

Skifergas et attraktivt CO2-venligt alternativ til kul

Skifergas et attraktivt CO2-venligt alternativ til kul Dialogmøde om skifergas 27. feb 2014 Skifergas et attraktivt CO2-venligt alternativ til kul Herunder uddrag af rapporterne: Skifergas - Fakta om miljøbekymringerne (Den Internationale Gasunion, IGU) Skifergas

Læs mere