RADIKAL sept POLITIK. Niels Helveg Petersen om Irak SIDE 3. Stort landsmødetema SIDE 4 10

Transkript

1 RADIKAL 7 POLITIK 30. sept Niels Helveg Petersen om Irak SIDE 3 Stort landsmødetema SIDE 4 10

2 FORMANDEN SKRIVER En stærk dagsorden Af Søren Bald, landsformand I EFTERÅRET 2001 passerede Det Radikale Venstre medlem nr I marts 2002 strøg vi forbi de Sidst i 2003 de Nu er vi mindre end 200 fra de Lad os håbe, at det ikke kun er regeringens skyld, at vi får nye medlemmer. Lad os håbe, at det hænger sammen med, at folk vil bruge folkestyret og vil mere end bare sætte kryds engang imellem. Det var der som bekendt næsten vælgere, der gjorde i Det er tankevækkende, at næsten 60 % alene stemte på partiet, Det Radikale Venstre. MERE END af vores stemmer er altså rene partistemmer. Det gælder i langt de fleste amter. Vores 9 MF ere tegner sig samlet for ca. 1/4 af de radikale stemmer. Og andre radikale kandidater skaffer hver 6. stemme. De 9 folketingsmedlemmer kommer i øvrigt fra kredse, der tilsammen repræsenterer 15 % af partiets medlemmer. 85 % bor altså i kredse, som ikke har et folketingsmedlem! Disse tal bliver repeteret, fordi det er vigtigt at understrege, at Det Radikale Venstre skal fastholde den arv, der forpligter os til at være et vælgerparti, ikke et parlamentarisk anpartsselskab. Det Radikale Venstres indsats er meget mere end 9 flittige parlamentarikere på Christiansborg. Det er også folkevalgte radikale i amter og kommuner, og det er sidst, men ikke mindst vælgerforeningerne. VI HAR SOM vælgerorganisation en forpligtelse til at sikre, at partiets linje er gennemtænkt og fremtidsrettet, og kandidaterne rigtigt gode. Og hvis vi vil tage os selv alvorligt som vælgerparti, skal vi sikre, at landsforbundet giver alle medlemmer størst mulig indflydelse på partiets samlede profil. Der hviler derfor et særligt ansvar på landsforbundets højeste myndighed, landsmødet, og mere end 800 var mødt op for at virkeliggøre det ansvar. Det udmøntede sig i en ivrig debat, gode indlæg og en stribe resolutioner. Vi havde en grumme stor dagsorden, og vi klarede opgaven ved en kombination af gode indspark, en række gennemarbejdede resolutionsudkast og meget stor beslutningsdisciplin, da vi nåede frem til målstregen søndag. Folkestyre, der forener beslutningsevne med lydhørhed. Når landsmødet vedtager så mange vigtige og gode forslag, er det mediemæssigt et problem, at alt handler om et røgforbud. Men medierne kan vi ikke styre, og derfor skal vi arbejde med at prioritere vores egen dagsorden. Den skal være inspirerende, fokuserende og magtfuld. Det gør vi ved at slå ned på de vigtigste ting. Skal resolutioner bruges som råstof på Christiansborg og ikke bare som symbolpolitik, fordrer det et meget sejt træk. Og seje træk er som regel lange. OP TIL jubilæumslandsmødet bør vi overveje, hvordan vi kan forbedre både forberedelsen og landsmødets arbejdsform, så debatterne kan styrke vores egen politik-udvikling og ny-formuleringen af radikale synspunkter. Lad os gå sammen til den opgave, som Hørup betegnede som at holde skæg for sig og snot for sig. Vi skal vise et viljestærkt parti, der både kan noget med sig selv og vil noget med det danske samfund. Et parti, der tager fremtiden alvorligt og sætter fokus på de store og afgørende spørgsmål. 2 Kære læser, I løbet af de kommende numre vil der være nogle ændringer i Radikal Politik. I sidste nummer blev debatten udvidet til to sider, og sådan vil det være fremover. Der kommer også flere indlæg af folk uden for partiet, som kan sætte den radikale politik i et nyt perspektiv. Til slut skal jeg fortælle, at undertegnede er blevet ny redaktør, og jeg håber selvfølgelig, at du tager godt imod de ændringer, der løbende vil ske af bladet. Du skal være meget velkommen til at skrive eller maile ind med forslag, kommentarer og kritik. For vi skulle jo helst lave det blad, som medlemmerne ønsker. Venlig hilsen Simon Emil Ammitzbøll REDAKTION: Simon Emil Ammitzbøll (ansvarshavende), Hans-Jacob Randskov, Lars Nielsen, Lasse Bruun, Jesper Brieghel og Birgit Voigt. ABONNEMENT: Kr. 200 (10 numre). Gratis for Det Radikale Venstres medlemmer. LAYOUT: Helle Bøye Christensen. FOTOS: Forside Henning Bagger/Scanpix TRYK: Skive Folkeblad. OPLAG: ISSN: X Det Radikale Venstre Christiansborg 1240 København K tlf fax girokontonr radikale@radikale.dk redaktion: redaktion@radikale.dk

3 FOTO: BAX LINDHARDT/SCANPIX Skyd ikke budbringeren IRAK-DEMOKRATI: Ikke alt går som planlagt. Niels Helveg Petersen har offentligt luftet sin pessimisme om situationen i Irak. Det er ikke blevet modtaget lige positivt alle steder. Men det er nødvendigt med en sådan diskussion i et demokratisk samfund, fastholder den tidligere udenrigsminister. Skal vi finde de rigtige svar, skal vi også have lov til at stille de ubehagelige spørgsmål. Af Simon Emil Ammitzbøll Det nemmeste er at slå budbringeren ihjel. Sådan siger tidligere udenrigsminister Niels Helveg Petersen til Radikal Politik om den kritik, han har været udsat for, efter at han offentligt har overvejet, om planen for et fredeligt Irak kan gennemføres i Billedet i flere medier har været, at Det Radikale Venstre er på vej til at trække de danske tropper hjem fra Irak. Men det er ikke tilfældet. Jeg har hele tiden sagt, at vi stemmer for en forlængelse af de danske tropper i Irak næste gang, siger Niels Helveg Petersen. Mine overvejelser bunder i en grundlæggende pessimisme om situationen i Irak. Sagen er den, at tabstallene stiger. I Februar måned var der 400 angreb på koalitionsstyrkerne. I sidste måned var der 1.500, tilføjer han med en alvorlig mine. Niels Helvegs udgangspunkt er, at det går dårligt i Irak. Han påpeger, at amerikanerne er i et klassisk dilemma for en besættelsesmagt, og henviser til en analyse i New York Herald Tribune, der påpegede, at hvis besættelsesmagten er for blød, vokser den væbnede modstand, er den for hård, får den befolkningen imod sig. Snarligt valg? Efter planen skal der holdes valg til en grundlovgivende forsamling i begyndelsen af næste år, og i december 2005 skal der afholdes egentlige valg. Men amerikanerne er ikke i færd med at vinde krigen imod terror. Alt tyder på, at der bliver stadigt flere aktive oprørere. FN s generalsekretær, Kofi Annan, har været nødt til at udtale, at sikkerhedssituationen er så prekær, at valget kan være umuligt at gennemføre, siger Niels Helveg Petersen. Situationen i Irak er truet af, at valget ikke kan gennemføres. Bliver valget aflyst, bliver shiaerne skuffede. For de forventer at vinde sådan et valg. Men hvis der ikke kan afholdes valg i det område, hvor det sunnimuslimske mindretal bor, så vil den grundlovgivende forsamling slet ikke blive repræsentativ, siger den tidligere udenrigsminister. Og meget tyder på, at det ikke går så godt som planlagt. Senest er en CIArapport, der anslår en langt mere pessimistisk tone end tidligere, sivet ud til de amerikanske medier. Plads til diskussion Niels Helveg Petersen er blevet udsat for kritik fra både medier og politiske modstandere, men han fastholder, at det er vigtigt at tage en diskussion om Danmarks engagement i Irak i fuld offentlighed. I demokratier må der foregå en åben debat. Lad mig nævne, at der i de polske aviser diskuteres, om man skal trække sig helt eller delvist ud. Det er det største tema i den australske valgkamp netop nu. Diskussionen skal ikke foregå i lukkede rum. Sådan må det være, når demokratier engagerer sig i militære operationer. Der SKAL være plads til diskussion, siger Niels Helveg Petersen. Danmark i FN s Sikkerhedsråd Til næste år bliver Danmark medlem af FN s Sikkerhedsråd. Og det giver Danmark en langt større indflydelse på den fortsatte udvikling i Irak. Danmark får et særligt ansvar, når vi kommer med i Sikkerhedsrådet. Det er vigtigt, at regeringen sørger for bred dækning i Folketinget. Det kan ikke siges stærkt nok, understreger Niels Helveg Petersen. Den må for alt i verden ikke gentage mønsteret fra beslutningen om deltagelse i Irak-krigen, hvor Danmarks internationale politik blev gennemført med et snævert flertal, tilføjer den tidligere udenrigsminister, der håber på, at Danmark kan spille en aktiv rolle for at finde svar på, hvordan konflikten i Irak skal løses. Men udgangspunktet er altså, at vi stiller de ubehagelige spørgsmål, som kan være nødvendige. Og det er det, jeg har tilladt mig at gøre, slutter Niels Helveg Petersen. 3

4 Radikale er ikke lalle-humanister LANDS- MØDET 2004 Det Radikale Venstre tager integrationsproblemerne alvorligt. Det stiller krav til tonen i debatten. Men også til Det Radikale Venstre. Af Lars Nielsen DET RADIKALE VENSTRE er ikke lalle-humanister. Men derimod et parti, som tager integrationsproblemer alvorligt. Det understregede landsformand Søren Bald i sin landsmødetale. I afsnittet om integrationen understregede han partiets holdninger. Vi er ikke lalle-humanister, for vi tager problemerne alvorligt. Vi vil gerne en bedre og bevidst spredning af socialt udsatte elever. Der er områder, hvor tre ud af fire forældre fravælger folkeskolen. Det kan vi ikke passivt se på. Vi skal have obligatorisk sprogtest og sprogstimulering af børn, når de starter i skolen. Og vi skal holde fast i, at modersmålsundervisning har langt flere fordele end ulemper. Vi insisterer på obligatorisk deltagelse i lejrskoler. Det udvikler teenageres sociale kompetencer og give dem vigtige fælles oplevelser, sagde Søren Bald. Han erkendte dog, at det ikke kun handler om skolerne. Det er også en opgave at nedbryde sociale ghettodannelser. Han frygtede til gengæld, at den fremmedfjendske tone i Danmark får flere udlændige til at overveje, om de overhovedet vil arbejde i Jante-land. Ifølge Søren Bald går Danmark især glip af de privilegerede udlændinge. De kunne stille med en kreativ dynamik, som ikke er så udbredt. Det er en gruppe, som let kan undvære Danmark, men som vi ikke i længden kan undvære. Den fremmedfjendske tone får dem desværre til at overveje, om de vil arbejde i Jante-land. Hvis vi ikke gør os værdige til deres tillid, ser det sort ud for kreativiteten i Danmark og vores vækstmuligheder for slet ikke at tale om vores omdømme ude i verden. Søren Bald understregede i sin tale, at Danmark ikke kun skulle være attraktiv for privilegerede. Der skal altid være plads til flygtninge i Danmark: Flygtninge har en indlysende førstefødselsret, når det gælder dansk solidaritet. De skal have fremtidshåb, ikke madkasseordninger! Søren Bald understregede, at alle, der frivilligt flytter til Danmark, skal kunne forsørges af dem, der ønsker dem her til landet eller af sig selv! Integrationen skal ikke kun foregå med ægtefællen. Den skal også omfatte det samfund, som nydanskeren har valgt at blive en del af. Blandt andet fordi de fælles børn bliver det! Læs hele talen på radikale.dk/baldtale Demokratiets sejr EUROPA-PARLAMENTARIKERE: Lone Dybkjær i fortrolig samtale med sin afløser Anders Samuelsen. Af Peter von Kohl DET RADIKALE VENSTRES gruppeformand Marianne Jelved hyldede på landsmødet partiets nye Europa-parlamentariker, Anders Samuelsen, for at have kunnet hæve sig fra 172 personlige stemmer, da han som stedfortræder første gang kom i Folketinget, til nu at have kunnet høste personlige stemmer ved valget til Europa-Parlamentet, hvor han afløste Lone Dybkjær. Det var en blanding af personlige oplevelser, portrætter af kolleger, politiske målsætninger og ikke mindst en kraftig opfordring til statsminister Anders Fogh Rasmussen om at benytte 60-årsdagen for afslutningen på 2. verdenskrig til at lade danskerne stemme om den nye EU-Forfatningstraktat i begyndelsen af maj 2005, der prægede Anders Samuelsens landsmødetale: Sejren over nazismen er jo den sejr, der er fundamentet for EU. Det glemmer vi lidt for tit. Anders Samuelsen kunne berette om sit besøg i Slovenien, hvor stoltheden over massivt at have stemt sig ind i det europæiske fællesskab var tydelig. Efter indtil for bare 13 år siden at have levet under kommunismens tyranni kunne slovenerne i dag opleve et velfungerende Slovenien: Slovenien er et flot eksempel på, at man både kan have national bevidsthed og åbenhed over for omverdenen. Det kan vi lære af i Danmark. Lad os besinde os inden Søren Karup, Karen Jespersen, Ralf Pittelkow og sørgeligt nok Danmarks kongelige Socialdemokrati og Danmarks såkaldt liberale parti Venstre suger os ned i sumpen af selvtilstrækkelighed. For at sikre fremtiden kræver Samuelsen såvel investering som engagement her og nu i forskning og uddannelser i stedet hælder vi penge i landbrugsordninger. Han kræver, at EU gør en forskel i international politik. Uden fransk egoisme og russiske egeninteresser i olie kunne FN have løst Irak-konflikten for længe siden. Vi skal ikke finde os i, at alt overlades til USA. Europas potentiale forpligter, pointerede Anders Samuelsen. Læs hele talen på radikale.dk/samuelsentale 4

5 FOTO: LARS K. MIKKELSEN/SCANPIX Retten til at være uenig RADICOOL: Marianne Jelved prøver at stoppe klapsalverne fra landsmødesalen. Menneskerettigheder, tvangsægteskaber og demokrati var blandt de centrale temaer i Marianne Jelveds landsmødetale, der blev modtaget med stående applaus. Af Simon Emil Ammitzbøll EFTER EN SOMMER med diskussion om 24-års regel og tilknytningskrav blev der uddelt verbale øretæver til regeringen og Folketingets flertal, da den radikale gruppeformand, Marianne Jelved, holdt sin landsmødetale. Det Radikale Venstre støtter Europarådets arbejde. Vi tager det alvorligt, når Europarådets kommissær for menneskerettigheder kritiserer Danmarks lovgivning. Regeringen afviste umiddelbart kritikken med arrogance, ikke med argumenter, sagde Marianne Jelved. En ting er, at Det Radikale Venstre ud fra en politisk grundholdning ønsker den nuværende familiesammenføringspolitik ændret. Det kræver, at vi kan overbevise andre og få flertal for det. Det er noget helt andet, hvis Danmark juridisk overtræder internationale regler. Folketinget burde kunne stå sammen om at værne den skrøbelige internationale retsorden. Den er i sidste ende garant for vores eget demokrati og den enkeltes rettigheder, sagde Marianne Jelved. Og hun mindede landsmødedeltagerne om, at regeringen stadig ikke har svaret på den europæiske menneskerettighedskommissærs kritik. Vi har endnu ikke set et svar på kritikken af de danske regler for familiesammenføring. Hvorfor skal det tage så lang tid at afvise kritikken?, spurgte Marianne Jelved. Nej til tvangsægteskaber Derefter tordnede Marianne Jelved imod tvangsægteskaber og imod Folketingets flertal. Flertallets begrundelser for reglerne om familiesammenføring er at bekæmpe tvangsægteskaber. Men, der er ingen sikkerhed for, at tvangsægteskaber forhindres. Unge bliver gift, men ikke familiesammenført i Danmark. Pigen bor så i Danmark med sine børn. Eller i Pakistan. Eller i Sverige, sagde Marianne Jelved. Marianne Jelved så ud over brillekanten og fortsatte: Det er ulovligt at tvinge nogen til at gifte sig. Det er velkendt. Men der sker ingen anmeldelser. I 2003 er der givet afslag på familiesammenføring i fem tilfælde med begrundelsen: tvangsægteskab. Der sker ingen strafforfølgelse. Forbryderne går bare fri. Demokratiet under pres Marianne Jelved understregede, at tendensen til at dele samfundet op i dem og os er med til at sætte demokratiet under pres. Der er skræmmende træk i tiden. Jeg får mange mails. Hvis jeg erstatter ordet muslim med ordet jøde, løber det mig koldt ned ad ryggen. De første skred sker i tilvænningen gennem sproget. Ordet skaber det, det nævner, sagde Marianne Jelved. Det er ikke kun sproget, men hele den demokratiske debat, som er forandret. Enten er du for 24-årsregelen, eller så er du for tvangsægteskaber. Enten fordømmer du islam, eller så er du for terroren. Hvad er det egentlig, den retorik fører med sig?, spurgte Marianne Jelved. Vi skal insistere på bedre løsninger af de problemer, der vitterligt er. Der er altid flere løsninger på problemerne, og hensigten kan aldrig hellige midlerne. Vi skal insistere på retten til at være uenige om politikken", pointerede Marianne Jelved Marianne Jelved kom ind på en lang række andre emner i sin tre kvarter lange tale, som efterfølgende blev modtaget med lange klapsalver af de 800 landsmødedeltagere. Hele talen kan læses på radikale.dk/jelvedtale 5

6 LANDS- MØDET Radikal Ungdom: Skift til højeste gear Formanden for Radikal Ungdom, Zenia Stampe, holdt søndag formiddag den traditionelle tale på vegne af RU. Talen indeholdt både ros og ris af Det Radikale Venstre, og en klar opfordring til radikal handling i den kommende tid. Af Lasse Bruun ZENIA STAMPE fastslog, at forargelsen over den nuværende regering skal bruges konstruktivt, og henviste til at vælgerne bør vide, hvad de enkelte partier vil og hvorfor. Der blev der uddelt ros til Det Radikale Venstre for dets konsekvente profil. Vi er for længst brudt ud af rollen som det lille socialliberale midterparti, der bygger bro mellem blokkene. I dag bliver vi sprunget over eller også takker vi selv nej. Vi er oftere midtimod end midtimellem, sagde hun. Hun pointerede, at vores rolle som internationale, visionære humanister, står i skærende kontrast til Socialdemokraterne, som efterhånden har lagt sig så meget op af VOK, at det vokser sammen til et VOKS-kabinet, der er bundet sammen af en hjerteløs udlændingepolitik, en forbeholden EU-politik og en stivnet velfærdspolitik. Zenia Stampe foreslog en mere progressiv stil, der fokuserer på det, vi vil, i modsætning til det, vi ikke vil. Budskabet var, at det er vigtigt at få aflivet myterne og ikke stjæle regeringens idiotiske løfteretorik. Herudover forklarede hun, at regeringens afgang er betinget af, at Det Radikale Venstre kommer med en udmelding om Marianne Jelveds statsministerkandidatur, og får hevet S ud af VOKS-kabinettet. Hun beklagede, at forsøgene derpå hidtil ikke havde været overbevisende. RU-formanden sluttede med den bittersøde opfordring: Men med et valg lige rundt om hjørnet, er det på tide, vi vælger kurs. Først når kursen er lagt, kan vi skifte over i det gear, der kan sikre os en valgsejr. MARIANNES KLUMME Et kreativt og dynamisk samfund Af Marianne Jelved DANMARK HAR ALTID levet af sin omverden. Det skal vi fortsat gøre. Vi har klaret os godt, fordi vi har været gode til innovation, organisering og internationalt udsyn. Konkurrencen er hård. Resten af verden udvikler også konkurrencekraft, så vi skal meget bevidst lægge en strategi for vores fremtid. Det er ikke nok at hvile på laurbærbladene. Vi skal leve af at skabe ny viden, dele viden og bruge viden. Der er rigtig meget, der tyder på, at det kræver et særligt miljø og udvikling af en socialliberal samfundskultur. Hvis man undersøger, hvad der er karakteristisk for videncentre i andre dele af verden, så er det åbne og kreative miljøer, hvor mange forskellige mennesker mødes. Der er ikke barrierer for mennesker af forskellige nationaliteter og med forskellige etniske rødder. De kan let falde til. Der er stærke kunstneriske og fordomsfrie miljøer, og der er social ansvarlighed. Den enkeltes integritet respekteres. Der er en spændende natur og miljøet har en høj standard. Det er i virkeligheden et perspektiv, der ligger godt i forlængelse af Danmarks styrkeområder. Vi har potentialer, som burde kunne udvikles. Selv om vi er sat tilbage de sidste tre år. Det er ikke for sent at ændre retning. Alle uddannelser skal selvfølgelig levere den ypperste faglighed, men de skal også give plads til undren, nysgerrighed og udvikling af samarbejde. Det er ved at sætte mennesker med forskellige baggrunde, erfaringer, fagligheder og måder at anskue tingene på sammen, der giver mulighed for, at ny viden skabes. Uddannelsesniveauet skal hæves. Alle skal have en kompetencegivende uddannelse efter folkeskolen. Der er i størrelsesordenen 20 procent, der ikke gør en uddannelse færdig eller slet ikke kommer i gang. De unge, der ikke kan finde vej gennem det kendte uddannelsessystem, skal have en ny mulighed, hvor de får mindst tre års uddannelse sat sammen, så deres evner og interesser tilgodeses. Efter- og videreuddannelse skal være i fokus, så det bliver lige så naturligt som at betale skat. Og det siger sig selv, at forskningen skal styrkes også grundforskningen. Men der skal skabes energier til det. Alle børn skal møde kunst og skabende kunstnere i deres opvækst. Kunst og kultur er med til at skabe vågne øjne for det, der giver plads for det endnu ukendte. Familiernes pressede hverdag skal lettes, samtidig med at der skabes mindst nye jobs de næste fem år. Det gør vi ved at ændre skattesystemet, så det bliver muligt at betale for mere service. I dag skal man tjene ca kr. før skat for at betale for en ydelse, der giver en servicearbejder 100 kr. i overskud efter skat og moms. Kan vi sætte skatten markant ned på arbejde, så kan mellemindkomstfamilier nøjes med at tjene knap 400 kr. før skat for at betale for den samme ydelse. Det vil give mange jobmuligheder også for kortuddannede. Danmark skal være kendt for retsind, frisind, storsind, kreativitet og dynamik. 6

7 De skal redde Danmark LANDS- MØDET 2004 Tidens ophedede debat om udlændinge og integration afspejlede sig på landsmødet. Kantmødet om emnet trak fulde huse, hvor folk nærmest stod i kø for at kunne give deres mening til kende. Af Lasse Bruun INVANDRERNE der skal redde det danske samfund. Det skal være hovedbudskabet fra Det Radikale Venstre, fastslog integrationsordfører Elsebeth Gerner Nielsen. Hun og formanden for partiets integrationsudvalg, Bjarke Larsen, åbnede mødet med en kort gennemgang af det nyeste forslag til programmet om integrationspolitik, samt en redegørelse for status quo i Danmark. Elsebeth Gerner Nielsen forklarede, at flere indvandrere i arbejde vil medføre en positiv dominoeffekt. Et mere nuanceret arbejdsmarked vil således medføre fordele som færre sociale ydelser og en generel bedre integration. Men måske vigtigst af alt vil invandrernes større positive synlighed i det danske samfund afhjælpe den ubegrundede angst for indvandrere, der eksisterer i Danmark. Hermed var der lagt op til diskussion om Danmarks rolle som et åbent velfærdssamfund i en international økonomi og diskussion om grundlæggende menneskerettigheder. Omkring 100 mennesker var mødt op, hvilket gjorde mødet til et af de mest besøgte kantmøder på landsmødet. Behøver ikke blive rødgrøds-danskere Bjarke Larsen forklarede, at det nye forslag fra integrationsudvalget skal udfylde et hul hos Det Radikale Venstre. Det skyldes, at der i længere tid ikke MEDLEMSHØRING: Hvad skal vi mene om integrationen? har været en decideret holdning til integration, andet end hvad folketingsmedlemmerne har udtalt. Det er også en reaktion på kritikken fra bl.a. regeringen, om at Det Radikale Venstre ikke vil have fingrene ned i snavset, når det kommer til integrationspolitik; at Det Radikale Venstre har berøringsangst. Men Det Radikale Venstre har bestemt ikke berøringsangst, slog Bjarke Larsen fast. Det blev pointeret, at det er nødvendigt at holde sig for øje, at integration er en fortløbende proces, der ikke løses på kort tid. Ud over det skal der gøres op med den manglende respekt for invandrernes egne kulturelle træk, når de skal integreres. Invandrerne skal ikke være rødgrødsdanskere, som Dansk Folkeparti ønsker. Det er assimilation. De skal have lov til at være, som de er, så længe de ikke overtræde nogle love, såvel juridiske som moralske, fortsatte Bjarke Larsen. Endelig blev det også gjort klart, at en succesfuld integration skal foregå nationalt og ikke kun kommunalt. Stor debatlyst Selve debatten kom vidt omkring og behandlede stort set alle aspekter af forslaget. En af de diskussionslystne deltagere var Astrid Egerod Leth, Århus, som roste integrationsudvalgets forslag for dets fokus på muligheder i stedet for begrænsninger. Hun pointerede, at hvis der i offentligheden kun fokuseres på de dårlige eksempler, bliver indvandrerne stigmatiseret. I forlængelse heraf udtrykte Malene Skytte Hansen, København, sin ærgrelse over, at der generelt var blevet fokuseret for meget på 24-års reglen, da mange af regeringens øvrige regler, som Medlemmerne får nu direkte indflydelse på Det Radikale Venstres integrationspolitik. Hovedbestyrelsen har sendt integrationsprogrammet til høring blandt medlemmerne. Det betyder konkret, at samtlige medlemmer inviteres til at deltage i debatten i partiets foreninger, på Internettet eller ved at stille konkrete ændringsforslag. Du kan finde forslaget på Det Radikale Venstres hjemmeside radikale.dk. Du kan også kontakte sekretariatet og få programmet tilsendt. Send en mail på radikale@radikale.dk eller ring på Der er mulighed for at sende ændringsforslag frem til 15. december 2004 klokken AFSTEMNING: De delegerede stemmer om resolutionsforslag. fx reglen om tilknytningskrav, er langt mere diskriminerende. Indvandrernes situation på arbejdsmarkedet blev kommenteret af Lars Skovgaard-Sørensen fra Ballerup. Han mente, at størstedelen af de invandrere, der kommer til Danmark, udgør et såkaldt B-hold. De kan ikke begå sig i det danske samfund, der består af for mange regler og for høje lønninger, hvilket presser dem til at snyde for at overleve. En uholdbar situation for alle parter. Peter Wøbbe, Faaborg, tilsluttede sig den positive tilgang til indvandringen og sagde, at budskabet burde være, at indvandrerne ikke tager vores pension, som det er blevet ytret i samfundsdebatten, men at de skaber vores pension. Han kom desuden med den betragtning, at vi lige så godt kan se i øjnene, at vi er på vej mod et multietnisk samfund. Som følge deraf kan der ikke mere være tale om en skelnen mellem dem og os. Konsekvensen bør være, at vi alle sammen er nydanskere, uanset baggrund. Mødet blev afsluttet af Elsebeth Gerner Nielsen, der sagde, at i det ideelle samfund burde udlændingestyrelsen hedde velkomststyrelsen. Hun opfordrede herefter alle til at gå hjem og skrive et læserbrev til medierne og på den måde sprede det gode budskab om de positive sider af integrationen. 7

8 LANDS- MØDET Tag fornuftens parti Hav mod til bruge din egen forstand". Oplysningstidens Immanuel Kant kom atter til orde, da Radikal Ungdom i Nyborg kaldte på modernitetens renæssance i radikal politik. Af Jesper Brieghel DE SIDSTE ÅRTIERS udvikling har forandret dansk politik dramatisk. En stadig større konsensus om fordelingspolitikken har givet trængsel på midten. Det nye århundredes skisma står mellem modernitet og traditionalisme, mellem det åbne og det lukkede samfund, mellem fornuft og fordom. Et skisma, der stiller krav til Det Radikale Venstre. Det var budskabet fra Dennis Nørmark, lærer på Krogerup Højskole, og Amalie Lyhne, statskundskabsstuderende og formand for en RU-arbejdsgruppe om Det Moderne Projekt. De havde arrangeret kantmødet: Det moderne parti på landsmødets første dag, for at diskutere grundprincipperne i radikal politik. Modernitet i praksis De to opfordrede til en idépolitisk oprustning, der bringer de radikale rødder i oplysningstiden i fornyet fokus. En reaktualisering der forpligter. Kodeord såsom rationalitet, sekularisering, humanisme, frisind, retssikkerhed og individualisme, skal være mere end slagord det skal effektueres i praktisk politik. Vi må kaste et kritisk blik på vores konkrete politik og se, om det lever op til vore moderne grundprincipper, sagde Dennis Nørmark efter at have forklaret modernitetens kernebegreber. Begge oplægsholdere efterlyste mere konsekvens og havde forberedt en liste med konkrete eksempler. Bred interesse for principdebat Debatten tog for alvor fart, da Amalie Lyhne introducerede de første eksempler: Partiets tøven i udskillelsen af de civilretlige opgaver fra kirken og i tilkendelsen af adoptionsret til homoseksuelle. Interessen var stor. Flere fremhævede modernismens ideal om det åbne egalitære samfund som en vigtig retningslinie. Andre opfordrede til at være varsomme med at overspille en allerede intellektuel partiprofil. En enkelt påpegede den store udfordring, det bliver at forhindre, at modstillingen mellem modernitet og traditionalisme udvikler sig til et blivende socialt klasseskel. Debatten om idépolitik fortsætter her i Radikal Politik og på partiets hjemmeside radikale.dk Resolutioner og rygeforbud RØG: Et flertal af de delegerede stemte for et forslag om rygeforbud, men det er usikkert, om der bliver stillet et lovforslag i Folketinget. Af Simon Emil Ammitzbøll 58 RESOLUTIONER blev vedtaget på landsmødet i år. Rygeforbud, EU og navneskift var nogle af de resolutioner, der nåede avisernes overskrifter i dagene efter landsmødet. Landsmødet vedtog et forslag om rygeforbud i alle offentlige rum herunder restauranter, caféer og barer. Til sundhedsordfører Naser Khaders store tilfredshed. Hvordan stemningen for forslaget er i folketingsgruppen står dog stadig hen i det uvisse. Sikkert er det dog, at gruppeformand Marianne Jelved er stærkt imod. Til gengæld var det en meget tilfreds Marianne Jelved, der kunne notere sig et massivt flertal bag en resolution, der fastslog, at Det Radikale Venstre vil anbefale et ja til EU s forfatningstraktat. Der var på forhånd begæret skriftlig afstemning om forslaget. Resultatet talte sit eget tydelige sprog; 449 for forfatningstraktaten, 31 imod. Navneskift og personvalg Et forslag om at ændre Det Radikale Venstres navn til De radikale gav anledning til stor debat. Både formanden for vælgerforeningen i Hovedstaden, Jesper Gronenberg, og landsforbundets næstformand, Morten Østergaard, tordnede imod forslaget og karakteriserede det på det nærmeste som historieløst. Landsmødet nedstemte forslaget. På landsmødets andendag blev landsformand Søren Bald og næstformand Morten Østergaard genvalgt uden modkandidater. Til gengæld var der kampvalg om de 15 landsmødevalgte pladser i Hovedbestyrelsen. 34 kandidater stillede op. Flest stemmer fik folketingskandidat Christian Friis Bach tæt fulgt af den tidligere Europaparlamentariker Lone Dybkjær. Se alle de vedtagne resolutioner på radikale.dk/resolutioner samt de valgte hovedbestyrelsesmedlemmer på radikale.dk/hbvalg Du kan også få tilsendt et hæfte med resolutionerne ved at ringe og bestille dem på sekretariatet på tlf

9 Fra ruccolaparti til kystbanesocialdemokrater Hellere SR end ultimatum For det første har den parlamentariske situation efterladt De Radikale i en position, hvor indflydelsen er marginalt større end Kristendemokraternes og SF s. VK regeringen har stort set brugt enhver lejlighed til at tryne radikale mærkesager såsom miljø, u-landsbistand og et moderne forhold til undervis- LANDS- MØDET 2004 Af Noa Redington Analytiker, Ugebrevet A4 DET VAR EN SKÆG aften, den september i Først en sjov middag i Tårnsalen på Hotel Nyborg Strand, efterfulgt af et langt ophold i Stjernebar med den Radikale top. For til sidst at slutte af med en lille gruppe journalister, et yngre folketingsmedlem, et par radikale fodfolk og en ramme bajere (betalt af en formiddagsavis tror jeg nok). Stemningen var afgjort høj, nærmest animeret. Jo vist, de knap seks år i tæt samarbejde med Poul Nyrups socialdemokrater havde sat sine spor, og valgresultaterne i 1994 og 1998 var mildest talt lidet prangende. Men alligevel var der overalt i krogene en oplevelse af, at man havde fat i den lange ende. De radikale var rykket i forreste linie som partiet for de trendy, kvalitetsbevidste, miljøvenlige, internationalistiske veluddannede unge: kort sagt et ruccolaparti som jeg kaldte det. Hvem vil vi lege med? De fester stadig Fem år efter holder Det Radikale Venstre stadigvæk gode fester. Tårnsalen og de tilstødende lokaler er blevet for små til at rumme landsmødefesten og Stjernebar er for en weekend det mest trendy sted vest for Valby bakke. Partiet har fået vokseværk. Medlemmerne strømmer ind, der er et stabilt overskud på opinionsmålingskontoen og på landsmødets talerstol kan man høre fremtrædende medlemmer fortælle, at det er blevet smart at være radikal. Ja, man skal høre meget. Men sejrsstemning i krogene? Tjaa. Dette års landsmøde viste med al tydelighed, at partiet trods succesen står i et vadested. Det skyldes to forhold. fortsættes side 10 9

10 FRA RUCCOLAPARTI TIL..., fortsat fra side 9 ning. Det har givet mobiliseret mange vælgere. Omvendt strider det ganske enkelt mod den radikale natur at stå uden ansvaret som den forvænte ynder at kalde magten. Således viser den hidtil største kortlægning af de Radikale vælgeres holdningsunivers, foretaget af Gallup for Ugebrevet A4, at 69 procent af de radikale vælgere vil afskaffe 24-års reglen. Men kun 10 procent mener, at kravet skal være ultimativt i et eventuelt regeringssamarbejde med Socialdemokraterne efter det kommende valg. Hele 81 procent vil i regering med Socialdemokraterne, hvis man kan blive enige om de fleste andre spørgsmål. Og det kan man jo nok i en sen nattetime, hvor ministerbilerne står og brummer i baggrunden. Hvem vil lege med os? Sympati eller indflydelse Det fører videre til næste punkt. Hvor de radikale anno 1999 tilhørte det oplyste social liberale borgerskab, er partiets kurs i dag mere speget. Ingen tvivl om at partiet har en stærk profil på udlændingeområdet. Det tiltrækker utilfredse socialdemokrater, sikrer evig konflikt med modpolen Dansk Folkeparti og fører til en tilsyneladende endeløs strøm af sympatiske ledere i Politiken. Hvem skal vi lege med? Farvelfærd? Men hvor ligger partiet eksempelvis i velfærdsdebatten? På papiret vil man afskaffe efterlønnen, indføre flere forsikringsordninger og arbejde for at sænke topskatten. Mærkesager, der let lader sig spore tilbage til partiets liberale økonomiske politik. Det er bare ikke en politik, man taler så højt om. Og med god grund. Et lille flertal af de radikale vælgere er imod at afskaffe efterlønnen, flertallet har ingen problemer med topskatten og tanken om flere forsikringsordninger er lige så populær som en udbygning af Kiøbenhavns forsvarsværker. Et centrum-venstre parti Efter valget i 2001 står det nemlig klart, at de radikale vælgere i udpræget grad tilhører centrum-venstre. De nye radikale kommer fra Socialdemokraterne og SF. Hele 96 procent af de radikale vælgere peger på Socialdemokraterne som naturlig samarbejdspartner. 39 procent er interesserede i de Konservative, mens sølle 22 procent anser Venstre som en naturlig partner i det politiske spil. Undersøgelsen viser, at selv de vælgere, der oprindeligt kommer fra det borgerlige Danmark, ønsker et samliv med Socialdemokraterne. Kystbanesocialdemokrater På mange måder har Det Radikale Venstre udviklet sig fra et avantgarde ruccolaparti til et parti af kystbanesocialdemokrater. Fører man radikal økonomisk politik, ryger de nye vælgere. Fører man radikal udlændingepolitik, ryger jobbet som ansvarets vogtere. Det er aldrig rigtigt smart, når der er for mange i baren. 10

11 FOTO: KARIN AAEN Sofia fra Darfur Af Simon Emil Ammitzbøll Den lille pige, Sofia, bor i en flygtningelejr sammen med sin mor. I sommer var Naser Khader i området for med egne øjne at se de forhold, ofrene for Darfur-konflikten lever under. Hun hed Sofia Naser Khader kan stadig huske, hvordan det gøs i ham, da den unge kvinde fortalte ham, at den lille pige på armen hed Sofia. Ligesom hans egen datter. Mens hun sad trygt hjemme i Danmark, var Naser Khader, i sin egenskab af UNICEFambassadør, taget til Darfur i Sudan for at besøge den urohærgede provins. Han stod nu i Mornei-lejren, der er den største flygtningelejr i Vest Darfur. Det var en oplevelse, der gjorde indtryk. En ting er at se katastrofer, nød og elendig på TV. Noget andet er at kunne dufte, lugte, se, opleve det i virkeligheden. Det er noget helt andet, fortæller en tydeligt påvirket Naser Khader. Flugten Den lille Sofias mor hedder Mariam. Hendes historie er kun en blandt tusinder og atter tusinder. Men det gør den ikke mindre forfærdelig. Sofia er født i lejren og den eneste grund til, at Miriam lever i dag, er, at hun var gravid den dag militsen kom. Hendes mand blev skudt, og hendes søster blev taget med af de angribende. Søsterens søn blev bare efterladt. Hendes landsby lå en dags vandring fra flygtningelejren for en mand. To dage for en kvinde, og tre dage for en gravid, fortalte Miriam til Naser Khader. Konflikten Miriam og Sofia er ofre for konflikten i Darfur-området. Nomaderne i den nordlige del af Sudan har været presset af, at ørkenen udvider sig år for år. De bliver langsomt presset mod syd, ned mod landbrugsområdet i Darfur. Her har de kæmpet med bønderne om den gode jord i de sidste 25 år. I dag er Darfur-regionen ikke kun plaget af kampen om jord. For et par år siden blev der indgået en aftale mellem de kristne i syd og den muslimske regering i nord. Den vestlige Darfur-region blev snydt i det spil, og der udbrød oprør. Regeringen bad nomaderne om at slå oprøret ned. Udrensning Det, der begyndte som kamp om jord, har udviklet sig til en etnisk udrensning. Befolkningen i Darfur-regionen kommer fra en anden stamme end de nordlige nomader. Og nomaderne skyder ikke kun for at dræbe. Men også for at få plads. Til sig selv. Derfor er Naser Khader godt tilfreds med, DAFUR: Naser Khader på besøg i flytningelejr i Sudan. at FN presser den sudanesiske regering og truer med sanktioner. For det er nødvendigt, hvis der skal ske en forbedring af situationen i Darfur. Brug for alt Ifølge Naser Khader er der brug for to ting. For det første er der brug for en politisk løsning. Militserne skal afvæbnes, og de skal ud af flygtningelejrene. For her kommer de også. For at få del i nødhjælpen, fortæller Naser Khader. Og for det andet er der behov for alt! I én lejr var der mennesker. Heraf børn der endnu ikke gik i skole. Der manglede både telte at blive undervist i og hæfter at skrive i. Og selv de, der gik i skole, havde problemer med at koncentrere sig, for der var kun et dagligt måltid. På en uge så Naser Khader 5 6 flygtningelejre. Han så masser af ofre. Præcis som Miriam og lille Sofia. Masser af mennesker i ubegribelig og ubeskrivelig nød. Da han vendte tilbage til Danmark, var det til børnefødselsdag for sin egen Sofia. Med vennerne på besøg og med slik og lagkage. Det sætter tingene i perspektiv, siger Naser Khader. Han opfordrer alle til at støtte ofrene for konflikten i Darfur. Se mere om konflikten og hvad du kan gøre for at hjælpe på hjaelpdarfur.dk 11

12 Et radikalt finanslovsudspil De langsigtede målsætninger omfatter bl.a.: opfyldelse af EU s fælles målsætning om mere forskning og innovation en marginalskat på 42 pct. ulandsbistand på 1 pct. af BNI og en ny global ramme på 1/2 pct. af BNI et velfungerende arbejdsmarked, hvor afviklingen af efterlønnen er indledt, hvor alle er medlem af en a-kasse, og hvor dagpengesystemet er markant forenklet større områder udlagt til naturformål mere frihed og ansvar til den enkelte medarbejder i den offentlige sektor et sundhedsvæsen med fokus på forebyggelse. Det Radikale Venstre vil opprioritere forskning og uddannelse, udviklingsbistand og naturområder. Samtidig skal der høvles af på gælden. Det hele er naturligvis fuldt ud finansieret. Af Hans-Jacob Randskov 1,3 MIA. KR. ekstra til forskning og uddannelse næste år, 1,5 mia. kr. til udviklingsbistand og globale problemer, 700 mio. kr. til naturområder og styrket miljøindsats er blandt de væsentligste prioriterede forslag i Det Radikale Venstres finanslovsudspil for Udspillet blev præsenteret af finansordfører Morten Helveg Petersen, skatteordfører Margrethe Vestager og miljøordfører Elsebeth Gerner Nielsen på et velbesøgt pressemøde den 6. september. De radikale udgiftskrævende forslag for 2005 og de kommende år er selvfølgeligt fuldt finansieret, og udspillet indeholder ikke forhøjelser af nogen skatter eller afgifter. De afsatte 750 mio. kr. til forskning skal bidrage til, at Danmark kan opfylde den fælles EU-målsætning om markant højere forskningsindsats i 2010, for at EU samlet set styrker sin globale konkurrenceposition. Modsat regeringens linje prioriteres der ekstra 1,5 mia. kr. til udviklingsbistand og til løsning af globale problemer. Den ekstra milliard til udviklingsbistand skal især øremærkes til en større sundhedsindsats og til at forebygge sultproblemer. Der afsættes 1/2 mia. kr. til at indlede opbygningen af en ny global ramme til afløsning af den gamle MIFRESTA-ramme, som regeringen har afskaffet. Pengene skal anvendes til at løse fælles globale udfordringer, og ikke kun i u-landene, som f.eks. fremme af den globale sundhed (hiv/aids, malaria, tuberkulose m.v.), det globale miljø, samt fremme af fred, stabilitet, demokrati og retssamfund. Folketingsgruppen foreslår også, at der indledes en langsigtet indsats for at tilvejebringe flere og større sammenhængende naturområder i Danmark. Det er målsætningen, at i 2025 skal ekstensivt dyrkede områder og rene naturområder udgøre ca. 30 pct. af Danmarks areal mod ca. 15 pct. i dag. Til en begyndelse afsættes 500 mio. kr. til opkøb af arealer, aftaler med landbrugere om driften m.m., og der afsættes ekstra driftsmidler til naturpleje. Desuden skal der sørges for en bedre sikring af vandforsyningen, en større kemikaliekontrol og flere skovarealer. Udspillet indeholder også forslag til afskaffelse af mange tilskudsordninger til folkepensionister. Besparelserne skal bruges til at forhøje pensionstillægget for folkepensionister, hvilket sikrer både forenkling og en målrettet forbedring af økonomisk svage pensionisters vilkår. På det sociale område er der konkrete forslag til en større indsats for gravide og nybagte mødre i risikogrupper, for udsatte børn og unge, for misbrugere og selvmordstruede, for personer truet af tvangsægteskab og for indvandrere og flygtninge, som har meget svært ved at komme ind på arbejdsmarkedet. På sundhedsområdet prioriteres en større indsats for svage patientgrupper og til forebyggelse. Kulturområdet kan også imødese flere midler, og der lægges især vægt på børns adgang til kultur. Således prioriteres der midler til etablering af kulturskoler, som kan give et bredere tilbud end de kendte musikskoler, til børnekulturkonsulenter og til lavere entrepriser for årige børn på museer, der modtager statslig støtte. Finanslovsudspillet lægger også op til at gælden skal afvikles med ekstra 4 1 /2 mia. kr. næste år. De mange tiltag finansieres bl.a. ved besparelser på erhvervsstøtteordninger, på ATP-tilskud til modtagere af efterløn og uddannelsesgodtgørelse, på forskellige velfærdsordninger (tilskud til pasning af egne børn i eget hjem, udvidet ældrecheck, gratis influenzavaccination), på omlægning af finansieringen af nye almennyttige boliger og gennem højere produktivitet i politiet og færre politi- og retskredse. Derudover kan der hentes besparelser via gennemførelse af en forenklet skatteligning i statsligt regi, inddrivelse af skyldig skattegæld, mindre medicinudgifter, stop for køb af varm-luft-kvoter i udlandet m.m. Læs hele udspillet på radikale.dk 12 SR laver fælles skatteloft DET RADIKALE VENSTRE har i samarbejde med Socialdemokraterne udarbejdet et nyt skatteloft, der består af ni principper for en fremtidig skattepolitik. Radikal Politik præsenterer her de ni principper. 1SR er enige om, at indkomstskatten og skatten af den sidst tjente krone skal sættes 2 ned, så alle kan komme i arbejde. SR er enige om, at den offentlige gæld skal afdrages, så gældsbyrden ikke skubbes videre til vores børn. Derfor skal skattenedsættelsen være finansieret, og skatteindtægterne må ikke udhules af inflationen. 3 SR er enige om, at lavere skat på arbejde og loft over regulering af boligskatter, afgifter og brugerbetaling skal sikre, at der ikke i den kommende valgperiode sker en forhøjelse af skatte- og afgiftstrykket 4på danske familiers budget. SR er enige om et skatteloft for en skattereform, der betyder, at hvis en skat sættes op, skal en anden sættes

13 Lurer misundelsen i Venstre? Af Helle Ib, politisk kommentator HÅNLIG L AT TER og himmelvendte blikke var, hvad der mødte Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre fra regeringspartierne, da S og R i sidste uge præsenterede deres alternative bud på et skattestop det såkaldte skatteloft. Den eneste sikkerhed, vælgerne får, er garantien for, at skatterne vil stige, lød giftige analyser fra de konservative og Venstre. Over for regeringens eget bastant formulerede skattestop at ingen skat i kroner eller procent må sættes op er det da også vanskeligt for oppositionen at trænge igennem med budskabet om, at det kan lade sig gøre på en anden måde: At det er muligt at lave et skattesystem, der ikke medfører højere skatter for hver enkelt familie, men alligevel rummer muligheden for en reform, som også Venstre-folk inderst inde må drømme om. MON IKKE der et eller andet sted i det store regeringsparti gemmer sig en vis misundelse over, at det eneste liberale parti, der er tilbage i Danmark, ikke hedder Venstre, men Det Radikale Venstre? De radikale vil gå til valg på en ambitiøs skattereform, hvis mål er at sænke skatten på arbejde, så ingen, der tjener under en halv million om året, skal af med mere end 42 procent i skat. Argumenterne er af en kaliber, der burde skabe åndenød på tværs af partiskel: Frem til 2010 skal der, ifølge regeringens egne økonomer, skabes mindst ekstra arbejdspladser. Ellers er den nuværende finanspolitik uholdbar. Uden mere vækst i samfundet er det ikke muligt at betale hurtigere af på gælden, og de yngre generationer vil stå med regningen. I dag skal lønmodtagere typisk arbejde i fem timer for at kunne betale for en (hvid) håndværkertime. Det antal skal ned på to timer, og dermed vil folk kunne købe sig til mere hjælp og koncentrere sig om det arbejde, de selv er uddannet til. De radikales bud på en reform vil endvidere skabe nye job for tusindvis af kortuddannede mennesker, hvis kvalifikationer i dag ikke efterspørges, fordi prisen på deres arbejdskraft er for høj. OVERFOR DISSE perspektiver, der indtil for få år siden kunne været revet ud af et Venstre-program, står regeringens finanspolitik, hvis omdrejningspunkt er skattestoppet og ønsket om ikke at lægge sig ud med nogen. Skattestoppet skal overholdes til punkt og prikke, og uden besparelser kommer der ingen skattelettelser, lyder det fra regeringen. Et budskab, der så godt som umuliggør en mærkbar skattereform. Til erindring blev regeringens egen skattepakke, der trådte i kraft tidligere på sommeren, hovedsagligt slet ikke finansieret gennem besparelser men via det finanspolitiske råderum altså forestillingen om, hvad der egentlig er råd til, hvis flere kommer i arbejde. Status quo er således blevet et mål for regeringen, og det bliver interessant at følge, hvordan især en af regeringens nye ministre vil føle sig hjemme med opgaven. Den 33-årige talentfulde skatteminister Kristian Jensen var for få år siden en af Venstres unge løver, der advarede imod den midtsøgende kurs, Venstre slog ind på, da Anders Fogh Rasmussen afløste Uffe Ellemann-Jensen som partiformand, og bekymringen for vælgerne blev et gennemgående træk ved partiets politikudvikling. Det er vigtigt, at vi er nogle stykker, der kommer frem og siger, at vi vil noget andet end bare passe den socialdemokratiske velfærdsstat på en bedre måde. Og man får en klump i halsen, når Anders Fogh går ud og siger, at vi på kort sigt ikke kan love skattelettelser, sagde Kristian Jensen for fem år siden til Jyllands-Posten. Nu banker hans hjerte for opgaven som skattestoppets vogter. Denne kommentar har tidligere været bragt i MetroXpress mandag den 6. sept tilsvarende ned, således at en reform ikke øger 5 de samlede skatter og afgifter. SR er enige om, at skattenedsættelsen ikke skal finansieres ved at udhule velfærden. 6 SR er enige om, at en del af skattenedsættelsen skal finansieres ved at fjerne særordninger fra erhvervslivet, systematisk forbedre indsatsen mod skattetænkning og skattesnyd, herunder effektivt brug af reglerne om vurdering af internationale virksomheders afregningspriser. 7 SR er enige om, at indføre et skatteloft, så boligskatterne for den enkelte boligejer ikke må stige ud over de almindelige lønstigninger (dvs. den sats, der også regulerer folkepension mv.). Dette løfte gælder også i forbindelse med en skattereform, der sænker skatten på arbejde. For et hus til 2 mio. kr. vil den årlige regulering udgøre 640 kr. for den samlede husstand. Til sammenligning hermed vil en familie med en indkomst på kr. med normal lønstigning kunne regne med at stige kr. i løn fra år til år. 8 SR er enige om at indføre et skatteloft, så faste afgiftssatser (herunder grønne afgifter) højst kan reguleres i samme 9takt som de almindelige lønstigninger. SR er enige om et loft, så brugerbetaling højst kan stige i samme takt som de almindelige lønstigninger. På partiets hjemmeside kan du finde 10 spørgsmål og svar om SR s skatteloft. Se mere på radikale.dk/skatteloft 13

14 Ord til et sprogtalent På Grundtvigs fødselsdag udkom Ebbe Kløvedal Reichs nye bog Efter krigen før freden. Radikal Politik har bedt landsformand Søren Bald anmelde bogen. NÅR JEG SER tilbage over den politisk bevidste del af mit liv, finder jeg mange inkonsekvenser, fejltagelser og halvgjorte gerninger. Nogle af dem har jeg til fælles med hele den oppositionelle del af min generation. Ikke mindst har de fleste af os været mere optaget af at protestere på opsigtsvækkende måder end at tage et samfundsmæssigt ansvar. Så flot kan og tør Ebbe Reich Kløvedal sammenfatte sin egen indsats. Bogen bygger på 12 foredrag holdt i januar kvartal 2004 på Vartov for fulde huse. Der er overblik og relevante detaljer, der vidner om hans store engagement. Hans selvkritik er heller ikke rigtig, for han har leveret en meget betydelig folkelig og litterær indsats parallelt med det politiske arbejde, som han i det mindste i forhold til Det Radikale Venstre er vandret ind og ud af. Gennem alle beskrivelserne går den tykke røde tråd, som er vævet af demokrati, social indignation og folkelighed. Suppleret med hans store sprogtalent. Det er Ebbes egen tid fra 1940 og frem til billederne fra Abu Ghraib-fængslet. Der fortælles med let pen, men intetsteds overfladisk. Bedst er han i de helt personlige oplevelser både når de spiller sammen med verdensbegivenhederne eller er rejseindtryk og sansninger. Det svækker ikke bogen, at der er en del småfejl. De kan rettes i en 2. udgave, som sikkert kommer, fordi bogen er så god, men Anker Jørgensen var altså ikke bannerfører for EFmodstanden i fagbevægelsen. Jeg forstår også Ebbe, hvor jeg er uenig med ham, men to gange hopper kæden af. Når han skriver, at medløberen over dem alle, Erik Scavenius, der havde udtænkt og ledet den danske samarbejdspolitik. (Min kursivering), så er det både historisk ukorrekt og unuanceret. Anden gang handler det om den lobhudlende beskrivelse af Amdi Petersen. Ebbe har selv oplivet og oplyst fra mange højskoletalerstole, men han har ikke skullet forvalte en mere og mere indgribende ministeriel praksis over for skolerne udelukkende forårsaget af Tvinds perverterede kasse- og tilskudstænkning. Mens Amdi sad på sin rigmandsø, drev man skolevirksomhed på et kvart-stalinistisk grundlag med det primære formål af malke en tålsom statskasse og uden reel folkelig åbenhed. Men samlet er det en herlig bog! Skrevet af en mand, der forener kulturradikalismens skarphed med folkelighedens indlevelse. Efter krigen før freden af Ebbe Kløvedal Reich koster 248 kroner og blev udgivet på Forlaget Vartov på årsdagen for Grundtvigs fødsel, den 8. september. RADIKAL UNGDOM Indlæg til Radikal Ungdoms side sendes til: Vivian Heinola på vivian@radikalungdom.dk næste deadline er: 11. okt Til forsvar for SU en Af Zenia Stampe, landsformand for Radikal Ungdom. DANSKE STUDERENDE lever ikke af knækbrød og havregrød: Ved siden af SU'en optager mere end halvdelen af de studerende studielån; langt de fleste arbejder ved siden af studiet og lidt under halvdelen modtager penge fra deres forældre. Det viser en ny undersøgelse, som Gallup har lavet for Ugebrevet A4. Undersøgelsen har givet anledning til overskrifter som studerende på første klasse, og organisationer og vismænd har stået i kø for at foreslå ændringer i SU-systemet. Blandt forslagene er at gøre en større del af SU'en lånebaseret; at gøre tildelingen af SU'en afhængig af forældrenes indkomst og at skære det sjette studieår, det såkaldte fjumreår, væk. Hovedargumentet for forslagene har været, at det nuværende system ikke tilskynder de studerende til at blive hurtigt færdige. Den gennemsnitlige alder ved studieafslutning er i dag 24 år for erhvervsuddannelser og 28 år for mellemlange og lange videregående uddannelser. Ifølge DA s beregninger kan arbejdsstyrken forøges med personer frem til 2010, hvis forsinkelsen reduceres med et år. Der er derfor god ræson i at få de unge hurtigere igennem uddannelsessystemet. Men ændringer i SU-systemet vil næppe reducere forsinkelsen væsentligt. Forsinkelsen skyldes nemlig først og fremmest den rekord sene studiestart i Danmark: Danske unge er i gennemsnit 21 år, når de starter på en mellemlang uddannelse og 24, når de starter på en lang videregående uddannelse. Gennemførelsestiden ligger derimod kun lidt over den normerede tid - universiteterne holder rekorden i forsinkelse med sine halvandet år. Hvis det handler om at fremskynde de unges entré på arbejdsmarkedet, bør man altså fokusere sin indsats om den sene studiestart. Kan man styrke vejledningen på ungdomsuddannelserne, så de studerende hurtigere bliver i stand til at vælge, og så de vælger rigtigt i første forsøg? Kan universiteterne gøre mere for at imødekomme de behov, som unge søger opfyldt, inden de påbegynder en videregående uddannelse behovet for at komme ud og opleve verden og for at udvikle personlige kompetencer? Og så må vi ikke glemme, at SU en sikrer det frie uddannelsesvalg. Hvis SU en blev erstattet af studielån, ville de studerende i højere grad være tilbøjelige til at træffe det trygge valg dvs. det, der lige nu og her ser ud til at give dem den største jobsikkerhed eller det, der bedst imødekommer forældrenes præferencer. Men jobprognoserne holder sjældent, og forældrene har ikke altid ret. Det trygge valg er ikke nødvendigvis det bedste valg hverken for den studerende eller for samfundet. 14

15 For demokrati og identitet Danmarks Radio er en kulturinstitution, der skal styrke demokratisk deltagelse og videreudvikle den danske identitet. Sådan lyder det fra Peter Hvid Jensen, der er radikalt medlem af DR-bestyrelsen. Af Simon Emil Ammitzbøll DANMARKS RADIO skal styrke borgernes muligheder i demokratiet og udvide og styrke dansk identitet. Det er de primære opgaver for den gamle statsinstitution, ifølge Det Radikale Venstres medlem af DR s bestyrelse. De fleste kender måske kun DR s bestyrelse som kampplads for to af frontkæmperne i regeringens nu kuldsejlede kulturkamp, Karsten Madsen (V) og Søren Espersen (DF). Men Det Radikale Venstre har altså også et medlem af bestyrelsen. Han hedder Peter Hvid Jensen og er til daglig rektor på Dronninglund Gymnasium i Nordjylland. Der er nok ingen radikale, der vil være uenige med mig i, at Danmarks Radio har en stor rolle at spille på nyheds-, aktualitets- og oplysningsområdet, siger Peter Hvid Jensen. Derimod har han på fornemmelsen, at talen om at styrke dansk identitet og fællesskabsfølelse er mere sprængfarlig i en radikal forsamling. Vi har ikke let ved at snakke om sådanne ting i partiet. Men den specielle danske værdi med en stærk folkelig fællesskabsfølelse er nok værd at kæmpe for. Alternativet er betydelig risiko for store sociale, religiøse konflikter og en manglende mulighed for at fortsætte det solidariske velfærdssamfund. Og det er her, Danmarks Radio kommer ind i billedet. DR skal være med til at videreudvikle dansk identitet, siger Peter Hvid Jensen. Men det er vigtigt for ham, at dansk identitet forstås dynamisk. Den skal også rumme de nye danskere og medtænke det europæiske og det globale. I modsætning til den stillestående og tilbageskuende opfattelse af danskhed, som eksempelvis Dansk Folkeparti står for, påpeger Peter Hvid Jensen. Public service under pres Peter Hvid Jensen mener, at public service begrebet er under pres. Presset kommer fra EU, fra stærke markedskræfter, fra den stigende individualisering og forbrugerisme. Politisk er det stærkt repræsenteret i Venstre, men også yngre radikale taler et nyt sprog på dette område, siger Peter Hvid Jensen. Og han tilføjer med jysk lune, at han nok er lidt gammeldags. Radio/TV-udsendelser er ikke en vare i gængs forstand og må aldrig blive det. Det er ikke nok at have valgfrihed, der skal også være let adgang til troværdige nyheder. Det er ikke nok at prise individet, for fællesskabet kommer ikke af sig selv. Jeg sværger til et bredt public service begreb og til en stærk public service institution som DR i mediehavet, men vi trofaste tilhængere af public service skal være mere offensive og møde tidens udfordringerne, siger Peter Hvid Jensen. Fokus på troværdighed Public service TV- og radio har været omgivet af en særlig respekt og aura af troværdighed. Men med David Kellyaffæren fik Danmarks Radios forbillede det britiske BBC alvorlige ridser i lakken. Det fik DR også med den såkaldte Mors-sag. Efter et meget omtalt dokumentarprogram om Morsø Kommunes svigtende tilsyn med private dagplejemødre, kom det frem, at der var manipuleret med materialet. Der blev talt med store ord i bestyrelsen om behovet for øget selvkritik og ydmyghed. Direktionen var heldigvis enig. Resultatet af kritikken blev en seernes og lytternes redaktør, og det er en fornuftig løsning, mener Peter Hvid Jensen. DR skal blive bedre til at feje for egen dør, ellers ender det bare med, at der bliver oprettet en statslig medieombudsmand, som en del radikale også har talt for, siger Peter Hvid Jensen. Det er han meget betænkelig overfor, da han ønsker at bevare armslængdeafstand mellem politikerne, staten og Danmarks Radio. I øvrigt mener jeg, at de radikale burde forbydes adgang til samtlige tv-studier. Læserbrevsskribent i Ekstra Bladet Hele Danmarks Radio For Peter Hvid Jensen, er det vigtigt, at DR bliver bedre til at afspejle hele Danmark. Det gælder Danmark vest for Valby Bakke, men også de etniske mindretal i landet. Generelt må der gerne ske en løbende forbedring. Både på radio- og TV-siden. Derimod er Peter Hvid Jensen meget tilfreds med succesen for dansk drama, som han har været med til at sikre mere af i de kommende år. Den årlige mængde af nyproduceret dansk drama stiger fra cirka 20 timer til 35 timer frem til Når næsten hele befolkningen ser Krøniken eller Nikolaj og Julie, er det godt for sammenholdet og fællesskabet, og det er med til at udvikle det danske sprog, siger Peter Hvid Jensen. Og det sidste er, ifølge Peter Hvid Jensen, en vigtig opgave for Danmarks Radio. DR skal hæge om det danske sprog. Og derfor er jeg også betænkelig ved, at det nu bliver muligt at synge på andre sprog end dansk i Dansk Melodi Grand Prix, understreger Peter Hvid Jensen, der dermed støtter op om den kritik, der blandt andet har lydt fra Modersmålsselskabet. Læs mere om Danmarks Radios bestyrelse, værdigrundlag og public service forpligtelser på dr.dk Peter Hvid Jensen vil gerne i dialog om Danmarks Radio med medlemmerne af Det Radikale Venstre. Du kan e ham på peterhvidjensen@hotmail.com 15

16 16 Når medicinen er værre end sygdommen Af Inger Marie Bruun-Vierø, København DET ER ET FAKTUM, at unge mænd mellem 18 og 24 år udgør den farligste gruppe af bilister. Hvert år er de skyld i flere hundrede alvorlige ulykker og mange dødsfald. Må jeg derfor foreslå, at mænd ikke kan erhverve kørekort førend de fylder 24. Dem, der havde tænkt sig at få chauffør-erhvervet som levevej, må trøste sig med, at de jo bliver 24 på et tidspunkt. Det er et faktum, at hvis en familie får tvangsfjernet deres ældste barn, er sandsynligheden for at de(t) efterfølgende børn også tvangsfjernes markant højere end gennemsnittet. Jeg vil derfor foreslå, at alle vordende forældre interviewes af myndighederne og kun opnår tilladelse til at sætte børn i verden, hvis de erklæres egnede til forældrehvervet. DEBAT DEBAT Liberalisme og rygeforbud Af Frederik Berling, Hovedstadens Radikale Venstre GRUNDLOVENS 66 ER snart kendt af alle i Det Radikale Venstre. Grund: Marianne Jelved har stort set altid en eller flere resolutioner, der er vedtaget af medlemmerne på Landsmødet, som hun ikke vil arbejde for i Folketinget. Det står hende frit for, da jeg hverken kan eller vil ændre den pågældende paragraf i Grundloven. I år er det så forbuddet mod rygning i det offentlige rum, der bliver ramt af Mariannes svingende håndtaske. Men kære Marianne, jeg bliver ærligt talt rimeligt irriteret, når du stiller dig op og siger, det er fordi, du er mere liberal end flertallet. Liberalisme handler ikke om, at man kan gøre, Trange kår for frihed og frisind Af Anders Thomsen, folketingskandidat SOM ALTID VAR landsmødet en dejlig oplevelse med god stemning og mulighed for at møde gamle radikale venner, men der blev dryppet malurt i bægeret i år. Lige siden Anders Fogh overtog formandsposten i Venstre, der dermed opgav at være Danmarks liberale parti, så har vores eget parti stille og roligt været ved at overtage rollen. Det har været dejligt at følge, da der ellers ikke ville være et eneste liberalt parti tilbage, og der er sandelig brug for det. I det senere år har der været en udvikling i Danmark hen mod, at flertallets moral og normer skal påtvinges diverse afvigende grupper med love og forbud. Den småborgelige middelklasse har fået nok af, at ikke hele Danmark opfører sig efter deres nye Det er faktum, at de mange højt intelligente, men ordblinde studerende har problemer med at gennemføre en boglig uddannelse på normeret tid. Tillad mig at foreslå, at deres SU bliver beskåret med 10 % for hvert fag, de dumper. Det skal nok motivere dem til at strenge sig mere an. Det er faktum, at folketingsgruppen med sit integrationsudspil i august er ved at bevæge sig ud på et skråplan i sin iver for at begrænse problemet med familiesammenføring og arrangerede/tvangs-ægteskaber. Derfor vil jeg foreslå, at vi ophører med i fuldt alvor at diskutere løsninger, som vi på andre områder ikke kunne drømme om at tage i anvendelse. Det er et faktum, at vi accepterer et vist spild på retfærdighedens alter. Vi lader hellere fem mordere gå fri end straffe en uskyldig. hvad der passer en. Den personlige frihed er ikke frihed til at gøre, hvad der falder enhver ind uden at overveje konsekvenserne for sine medmennesker. Det er anarkisme. Hvis jeg vil have mulighed for at leve mit liv, som jeg vil, efter egne normer og værdier, må jeg også være villig til at give andre denne mulighed. Det svarer til, at jeg sviner miljøet uden hensyn til andre mennesker, hvis bare jeg selv er ligeglad med, om jeg spiser pesticider morgen, middag, aften. Lad det være sagt med det samme: jeg vil ikke forbyde rygning og hygge eller drive bodegaejere i personlig fallit. Men vi står med et folkesundhedsproblem, som vi tilsyneladende ikke ønsker at finde solide, holdbare løsninger på. Der er mennesker, der ikke kan gå på caféer, udgave af Emma Gad. Så selv småforbrydere skal have lange fængselsdomme, nøgne mænd og kvinder skal ud af det offentlige rum, indvandrerkvinder må ikke gå med slør, Christiania skal nedlægges... Nu har den trang til at frisere omgivelserne, så de ser pæne ud gennem flertallets briller også ramt Det Radikale Venstre. På det nys overståede landsmøde faldt resolutionen om at afkriminalisere aktiv dødshjælp, et stort mindretal ville forbyde prostitution, rygning blev forbudt i offentlige rum, og det blev sågar forbudt de ansatte i skoler og på daginstitutioner at have et rygerum. Hver for sig er det måske blot udtryk for en tilfældighed, men tilsammen er de med til at understrege den kedelige udvikling mod et ekskluderende frem for et inkluderende samfund Vi lader psykisk udviklingshæmmede få børn, selv om vi ved, at det kan være forbundet med store menneskelige og samfundsmæssige omkostninger. Derfor vil jeg foreslå, at vi søger at undgå de meget uhensigtsmæssige og kritisable arrangerede ægteskaber og familiesammenføringer med oplysning, uddannelse og hjælp og at vi således lever med, at der en tid endnu vil være forældre, der ulykkeligvis udnytter systemet og presser deres giftemodne børn urimeligt. Det er et faktum i mine øjne, at 24-års reglen og de fleste andre påfund er en medicin, der er værre end sygdommen. Og som radikal vil jeg ikke gradbøje anstændighed og gøre forskel på menneskerettigheder. diskoteker eller til beboermøder, da de ikke kan tåle cigaretrøg. Hvorfor skal vi lade hån om deres personlige frihed og lade rygeres ditto vægte tungere? Og hvad med de mange mennesker, der alene i kraft af at de udfører deres arbejde som tjenere, togkontrollørere, lærere dagligt bliver udsat for en sundhedsrisiko? Hvis alle rygere var hensynsfulde i forhold til deres omgivelser, var der ikke behov for et rygeforbud. Ligesom der ikke ville være behov for færdselsregler, hvis alle tog hensyn i trafikken og brugte deres sunde fornuft. Rygeforbud handler om, hvad vi udsætter vores medmennesker for. Det handler om at vi skal leve op til vores slogan fra sidste folketingsvalgkamp: Vi tænker på andre end dig. Gør vi det? under parolen: Er du ikke som os, så er du mod os. Blot fordi alle de pæne delegerede på landsmødet aldrig kunne finde på at prostituere sig, begynde at ryge (hvis de ikke allerede hænger på den), eller snakke om livet, som noget der kan blive ubærligt, så giver det ikke flertallet ret til at pålægge mindretallet dets normer og moralbegreber. Hvad er der dog blevet af den radikale kongstanke om myndige og oplyste borgere, der træffer egne valg og lever med konsekvenserne, så længe de ikke er til gene for andre? At rygeren Marianne Jelved pludselig erklærer sig som liberal, fordi hun ikke vil have lige præcis rygning forbudt er nærmest at understrege min pointe. Danmark har brug for en liberal regering, men hvor skal krydset så sættes?

17 Vi ønsker EU-dialog Bland dig i debatten Af Lave K. Broch og Jørgen Raffnsøe, begge ordførere for Radikalt EU-kritisk Netværk FREDERIK BERLING skriver i sidste nummer af Radikal Politik om EU-kritikken og EU-modstanden i partiet. Berling spørger bl.a., om man har givet op for det store flertal af EU-tilhængere og efterlyser diskussion om EU-spørgsmålet. Vi har svært ved at genkende en stor del af Berlings kritik. I Radikalt EU-kritisk Netværk har vi holdt en række møder, hvor vi har inviteret partiets EUtilhængere til at medvirke f.eks. Marianne Jelved, Niels Helveg Petersen og Asger Baunsbak-Jensen. Vi har lavet udgivelser, hvor ja-folk har medvirket, og vi har selv medvirket i en lang række af partiets EU-aktiviteter. Efter den sidste danske folkeafstemning deltog vi i forsøget på en dialog, men vi synes ikke, at der var vilje fra ja-siden til at bygge bro for stort set lige efter euroafstemningen begyndte en argumentation for at afskaffe selv den militære undtagelse. Når vi spurgte om, hvad der skete med brobygning i partiet, fik vi også et meget afvisende svar fra flere EUtilhængere. I dag bygger vores forhåbning derfor på at vi kan få en dialog, og at begge parter kan lytte mere til hinanden. Samtidig kunne vi godt tænke os, at der blev opstillet nogle succeskriterier fra ja-siden. Det er ikke nok med bare at tale om et bedre EU, f.eks. når det gælder miljø, dyrevelfærd, fred og menneskerettigheder. For hvor længe kan vi leve med regler, der f.eks. fastholder usunde fødevarer, EU s toldunion, lange dyretransporter, våbeneksport til lande, der overtræder menneskerettighederne, at embedsværket er de eneste, der kan stille lovforslag? Hvor længe kan det Radikale Venstre leve med EUregler, som strider imod vores grundholdninger? DEBAT DEBAT Ingen over Folketinget Af Jens Due Vroldby, Århus I RADIKAL POLITIK lufter Frederik Berling sin irritation over, at vi EU-kritikere stadig er medlemmer. Han citerer Hørup: Del jer efter anskuelser! og beder os forlade partiet. Men vores anskuelser er jo radikale. En radikal er en socialliberal, som kæmper for de svage mod de stærke, som undertrykker dem. Det gælder både kapitalister, koloniherrer og organisationer, som misbruger deres magt. Hun/han er antimilitarist (men støtter FN s fredsbevarende og fredskabende aktioner) og går stærkt ind for menneskerettighederne og for nærdemokrati. Det sidste adskiller os EU-modstandere fra unionisterne. I 1986 stemte de radikale imod Du kan også være med i debatten. Både her i Radikal Politik og på partiets hjemmeside. Debatindlæg til bladet kan sendes via til redaktion@radikale.dk eller til Det Radikale Venstre, debatredaktionen, Christiansborg, 1240 København K. Skriv kort og præcist, så er der plads til flere stemmer i debatten. Og husk at debatten fortsætter på nettet, hvor du selv kan uploade dine indlæg. Femern vs. andre investeringer Af Rasmus Valbjørn, Aalborg På landsmødet var der en debatdeltager, der i forbindelse med sin anbefaling af Femernforbindelsen efterlyste, hvor modstanderne af en Femernforbindelse i stedet for i Femern ønskede, at investeringerne skulle placeres. Der er mange områder, hvor det ville være mere fornuftigt at placere investeringerne, f.eks. i en renovering af de mange nedslidte jernbanestrækninger. Det ville også være rimeligt at gøre dobbeltsporet i Sønderjylland færdigt. Der mangler stadig dobbeltspor mellem Vamdrup og Vojens og mellem Tinglev og Padborg. Hovedstrækningen København-Fredericia-Lunderskov-Padborg og sidebanen Tinglev-Sønderborg er elektrificeret. Men hovedstrækningerne Lunderskov-Esbjerg og Fredericia-Århus-Frederikshavn bør også elektrificeres. Den mest befærdede jernbanestrækning i Danmark, København- Ringsted er så belastet, at det kniber med at klare trafikken. Det vil være en bedre investering at anlægge en helt ny dobbeltsporet jernbane mellem København og Ringsted langs Køge Bugt motorvejen, end i en Femernforbindelse, som ikke er ret mange vil benytte og af de få, vil ca. 65 % være svenskere. Og endelig vil det være fornuftigt, at investere i nærbanedrift i og omkring de større byer, som omkring Århus og Aalborg, så den store biltrafik, de mange trafikulykker og den store luftforurening i og omkring byerne kunne begrænses. EF-pakken i Folketinget. 80 ernes radikale var EF-skeptikere. Nogle af dem er stadig i ledelsen som årige. At de kunne skifte fra at være skeptiske over for EF, som dog gav Danmark en del frihed, til at være unionsivrige, er mystisk. Niels Helveg var en af arkitekterne til de fire forbehold, og endnu i 98 lovede han og Marianne Jelved før Amsterdamtraktaten, at EU s magt blev begrænset. Nu ønsker de en unionsforfatning, som står over Grundloven, selv om Hørup sagde: Ingen over og ingen ved siden af Folketinget. Hvem er så radikal? Har man givet op over for det store flertal af EU-tilhængere?, spørger Frederik Berling. Hvorfor stillede I ikke op som parlamentskandidater? Fordi liste B havde den modsatte politik af vores. Hvorfor ikke få debatten (om EU) i Det Radikale Venstre?", spørger han. Jo, med glæde. Vil I svare os på, hvorfor I ikke er bekymrede over en forfatning, som skader nærdemokratiet og folkestyret og gør Danmark til en delstat? Og hvad mener I om passarellerne? Vi erkender, at I EU-tilhængere har et demokratisk flertal i partiet, og glæder os over, at I er så demokratiske, at I ikke indfører en eksklusionsparagraf, og at partiet giver en rimelig del af støttemidlerne til Radikalt EU-kritisk netværk. Det er et par af grundene til, at jeg stadig betaler kontingent. Og ved parlamentsvalget kunne jeg heldigvis stemme radikalt på liste N på den unge Ditte Staun. 17

18 LANDET RUNDT LANDET RUNDT LANDET RUNDT LANDET RUNDT LANDET RUNDT Det næste nummer udkommer torsdag den 28. oktober Sidste frist for indlevering af meddelelser til Landet Rundt er torsdag den 14. oktober kl Meddelelser til Landet Rundt skal være amtsredaktørerne i hænde senest tirsdag den 12. oktober. Redaktion Landet Rundt/annoncer: Helle Bøye Christensen helle@radikale.dk Frederiksværkkredsen: Åbent bestyrelsesmøde Onsdag den 3. november kl i Elværket (Ved Kirken) i Frederikssund. København/Frederiksberg Frederik Berling Vælgerforen. for København/Frederiksberg Ny Kongensgade 18 5tv 1557 København V tlf.: hovedstaden@radikale.dk Træffetider: Tirs. kl og tors. kl Alternativ åbningsdebat på Christiansborg Alternativ åbningsdebat med Morten Helveg Petersen (R) og Jens Rohde (V) tirsdag den 5. oktober kl i Fællessalen på Christiansborg. Tilmeld dig på: hovedstaden@radikale.dk senest Arr.: Venstre i Kbh.s amt, DRV i Kbh.s amt og den Radikale vælgerforening i Kbh-Fr.berg. Kulturnat Den 8. oktober er der kulturnat, og på Københavns Rådhus vil der om aftenen være åbent for publikum, og de Radikale Borgerrepræsentanter vil tage imod i vanlig stil. Vi brug for nogle, der har lyst til at give en hånd med og hjælpe til med indkøb, stå i bar og uddele Radikale foldere om aftenen. Har du lyst til at hjælpe så send en mail til katrina@ruc.dk. Københavns amt Torben Tallerup Ellehaven Vedbæk tlf.: tallerup@ofir.dk Debatmøde med Martin Lidegaard Torsdag 30. september 2004 kl arrangerer Søllerød Lokalforening i samarbejde med Lyngby Lokalforening debatmøde med Martin Lidegaard, MF, om infrastruktur og energiforsyning i vort område. Sted: Fuglevad Mølle, Møllevej 4, Lyngby. Alle er velkomne. Alternativ åbningsdebat på Christiansborg Alternativ åbningsdebat med Morten Helveg Petersen (RV) og Jens Rohde (V) tirsdag den 5. oktober kl i Fællessalen på Christiansborg. Tilmeld dig på: tallerup@ofir.dk senest Arr.: Venstre i Kbh.s amt, den Radikale vælgerforening i Kbh-Fr.berg og DRV i Kbh.s amt. Åbent amtsbestyrelsesmøde Torsdag 7. oktober kl Sted: Det Grønne Idécenter, Hovedbiblioteket i Gladsaxe. Vi starter med rundvisning kl. 19 v/ Arne Hermann. Selve mødet begynder kl Tema: information om og valg til de nye sektorpolitiske udvalg. Alle der er interesserede i de nye udvalg bør derfor komme til dette møde! Stormøde i Lyngby Kulturhus Lørdag 9. oktober kl Tema: Eksistens og kultur Fremtidsværksted". En perlerække af Radikale toppolitikere vil give politiske oplæg til det videre arbejde i grupper. Vær med til at kickstarte det nye sektorpolitiske udvalg for Kultur, ret og etik. Alle Radikale med interesse for området er velkomne. Nærmere orientering på: Lyngby Kulturhus, Klampenborgvej 215, Lyngby. Tilmelding nødvendig til susanne@danig.dk Åbent debatmøde om det forestående præsidentvalg i USA ( ) Mandag 18. oktober kl på Restaurant Viften i Rødovre. Indledere: Niels Helveg Petersen (RV) og Svend Auken (S). Roskilde amt Aksel Appel Alfarvejen 33 Osted 4000 Roskilde tlf.: aksel.appel@mail.dk Roskilde/Gundsø RV: Åbent bestyrelsesmøde Mandag den 18. oktober på Rådhuset, opgang H. Lejrekredsen: Møde m. Margrethe Vestager Torsdag den 21. oktober kl på Osted friog efterskole, Assenløsevej 1 i Osted. Om den politiske situation efter Folketingets åbning. Alle er velkomne. Frederiksborg amt Peer Tidemand-Petersson Skovvænget Hørsholm tlf.: , ptp@tem.dtu.dk Firkantet politisk debatmøde Onsdag den 6. oktober kl i kantinen på Frederiksborg Byskole, Carlsbergvej 13 i Hillerød (lige over for stationen). De politiske debattører er MFerne: Margrethe Vestager (RV), Charlotte Antonsen (V), Louise Frevert (DF) og Poul Henrik Hedeboe (SF). Alle er velkomne. Hillerødkredsen: åbent bestyrelsesmøde Tirsdag den 12. oktober kl Sted og dagsorden vil blive meddelt direkte til medlemmerne. Debatmøde om skattepolitik, strukturreform og indvandrer- og integrationspolitik Tirsdag den 26. oktober kl på Espergærde Bibliotek, Kløvermarken 12, 3060 Espergærde. Carsten Bo Jensen MF (S) Hans Andersen MF (V) og Poul Bernt Jensen, folketingskandidat for DRV. Arr.: Helsingørkredsen. Amtsbestyrelsesmøde Mandag den 15. november kl på Allerød Bibliotek. Alle medlemmer i amtet er velkomne. Storstrøms amt Rikke Skuldbøl Jakobsen Herbergervej Nørre-Alslev tlf.: jak.rikke@tdcadsl.dk Møde i Amtspolitisk udvalg Mandag den 4. oktober. Møde i Amtsbestyrelsen Mandag den 25. oktober. Hvor intet andet er nævnt finder møderne sted på Amtsrådhuset i Nykøbing F., Parkvej 37, 4800 Nykøbing F., kl Alle aktiviteter og referater af møder i amtsforeningen kan fremover findes på medlemsnettet (det radikale netværk). Følg vejledningen på denne adresse: Vestsjællands amt Leon K. Johansen Bildsøvej 116 Kelstrup 4200 Slagelse tlf.: leon@johansen.dk Fælles medlemsmøde i Holbæk, Jernløse, Svinninge, Tornved og Tølløse Torsdag den 21. oktober kl på Holbæk Vandrerhjem, Ahlgade 1, Holbæk, hvor vi skal tage hul på det fremtidige samarbejde mellem de radikale vælgerforeninger og medlemmer på tværs af de gamle kommunegrænser. Oplæg fra borgmester Poul Erik Jensen, Tølløse, Torsten Fruelund og Bo E. Bremer fra Tølløseforeningen og Anne Møller Ronex fra Tornvedforeningen. Der er mulighed for at købe øl, vand og kaffe. Holbæk RV: møde (især) for nye medlemmer Torsdag den 18. november kl på Det gamle Rådhus i Holbæk (over politistationen). Indlæg fra landsformand Søren Bald og borgmester Jørn Sørensen. Desuden er mødet åbent for alle medlemmer også fra andre lokalforeninger i amtet. 18

19 LANDET RUNDT LANDET RUNDT LANDET RUNDT LANDET RUNDT LANDET RUNDT Fyns amt Jesper Olesen Agnetevej Odense C tlf.: j.ole@webspeed.dk Kertemindekredsen: Møde om Kommunalreformen Onsdag den 6. oktober kl afholdes møde med titlen: Kommunalreformen og borgermænd? Regeringen har sagt, at et af hovedformålene med reformen er at bringe borgeren tættere på kommunen. Viceborgmester Ole Albæk, Hirtshals, taler. Alle er velkomne. Sted: Kerteminde Højskole. Odense RV: Introduktionsmøde for alle nye medlemmer Torsdag den 30. september kl holdes Introduktionsmøde for alle nye medlemmer gennem det sidste halve års tid. Foruden medlemmer af ORVs bestyrelse deltager det radikale folketingsmedlem Naser Khader, som vil fortælle om det aktuelle politiske arbejde. Sted: Lokalet, FO, Vestergade 37,3., Odense. Odense RV: Mandagsmøde om Den (inter)nationale skole Mandag den 4. oktober kl på Musikbiblioteket, Pantheonsgade, Odense. Mød bl.a. ORV's folketingskandidat Morten Kirk Jensen og et folketingsmedlem fra Dansk Folkeparti! Flere informationer følger. Fødselsdagsreception Fredag den 22. oktober kl afholdes fødselsdagsreception i anledning af Thorkild Maarbjergs 60 års fødselsdag den 24. oktober. ORV's medlemmer indbydes til reception i Lokalet, Vestergade 37,3, Odense! Receptionen er åben for alle medlemmer af ORV. Odense RV: Mandagsmøde om menneskerettigheder i terrorkrigens skygge Mandag den 1. november kl i Musikbiblioteket, Pantheonsgade, Odense. Mød bl.a. ORV s folketingskandidat Pia Petersen! Flere informationer følger. Sønderjyllands amt Per Kleis Bønnelycke Kragelundvej 8 Kragelund 6330 Padborg Tlf.: per.kleis@mail.dk Hjemmeside: Aabenraakredsens RV: åbne bestyrelsesmøder Tirsdagene den 28. september og 23. november. Begge gange kl på Højskolen Østersøen, Flensborgvej 50, 6200 Aabenraa. Aabenraa, Bov og Tinglev: Møde om kultur og miljø i storkommunen Mød borgmester Tove Larsen, Rødekro, borgmester Susanne Beier, Tinglev, og Elsebeth Gerner Nielsen, MF, mandag den 8. november kl på Tinglev Bibliotek, Tinglev Midt 2, 6360 Tinglev. Sønderborg og Augustenborg Mandag den 15. november kl afholdes møde med byrådsmedl. og kulturudvalgsformand Nicolas Lund-Larsen om Sønderborgs budget for 2005 og specialundervisningen i folkeskolen. Sted: Sønderborg Rådhus, Rådhustorvet 10, 6400 Sønderborg Haderslev: Mød et radikalt byrådsmedlem Mandag den 22. november kl på Haderslevs Arkivs læsesal, Bispen, Bispebroen 3, 6100 Haderslev. Vejle amt Michael Højlund Rasmussen Risbøge 14, Højrup 6640 Lunderskov tlf.: mhr@post9.dk Folketingets åbning Møde med folketingsmedlem Elsebeth Gerner Nielsen, tirsdag den 5. oktober, kl i Sct. Jørgens Gård, i anledning af Folketingets åbning. Alle er velkomne, også fra de andre kredse i Vejle amt. Formøde på Kolding Rådhus Mandag den 11. oktober kl , før det ordinære byrådsmøde, i det radikale gruppeværelse hos byrådsmedlem Henrik Larsen. Politisk Brunch-møde Vi mødes hos folketingsmedlem Elsebeth Gerner Nielsen, søndag den 24. oktober kl , Langelinie 1, til en snak med Elsebeth om et aktuelt emne. Nordjyllands amt Jørgen Harder Elverhøj Nørresundby tlf.: jharder@mail1.stofanet.dk Aalborg: Formøder Preben Pedersen holder formøder fredagen før møder i Aalborg Byråd. (5. og 19. nov. og 10. dec.). Tilmelding på tlf Aalborg-kredsene: Medlemsmøde Torsdag den 30. september kl. 17: Medlemsmøde med rådmand Henrik Thomsen og byrådsmedlem Preben Pedersen på Teknisk Forvaltning, Stigsborg Brygge. Amtet: Møde i Landspolitisk udvalg og amtsbestyrelsen Onsdag den 20. oktober på Amtsgården, Niels Bohrs Vej 30, Aalborg kl Møde med formanden for Amtets sundhedsudvalg, Karl Bornhøft om sygehuspolitik. Tilmelding til ph@drlund-gym.dk eller tlf Kl. 19 er der åbent møde i Amtsbestyrelsen. Aalborg-kredsene: Medlemsmøde på Nordjyllands Kunstmuseum Lørdag den 23. oktober. Kl. 14: Omvisning i Heinrich Tønnies-udstillingen. Kl. 15: Formanden for Amtets Udvalg for Undervisning og Kultur, Gunhild Bach Nielsen lægger op til debat om kulturpolitik, især regionalt og lokalt. Deltagerne skal selv betale adgang til Museet. Mød op i god tid og deltag i gruppebillet. Ellers er mødet gratis. Tilmelding er ikke nødvendig. Hjørring-kredsen Tordag den 28. oktober kl. 19 på herregården Odden ved Mygdal rundvisning i J. F. Willumsen-samlingen. Tag familie og venner med. Aalborg-kredsene: Åbent bestyrelsesmøde og medlemsmøde Mandag den 1. november i Medborgerhuset, Rendsburggade 2, Aalborg. Kl. 19: Åbent bestyrelsesmøde. Kl. ca. 20: Medlemsmøde med Ida Jørgensen, som har afløst Anders Samuelsen i Folketinget. Tema: Boligpolitik mm. RU-Aalborg: Møde med Marianne Jelved Torsdag den 4. november kl. 19 i RU s lokaler, Forchhammersvej 5, 1. sal, Aalborg. Oplæg og debat om aktuel politik velfærd, integration, 24-år, starthjælp osv. Alle radikale er velkomne. Amtet: Møde i Landspolitisk udvalg og amtsbestyrelsen Onsdag den 17. november på Amtsgården, Niels Bohrs Vej 30, Aalborg. Kl. 17: Landspolitisk udvalg. Møde med Marianne Jelved. Tilmelding til ph@drlund-gym.dk eller tlf Kl. 19: Åbent amtsbestyrelsesmøde med Marianne Jelved. RU-Aalborg: Møde Med Naser Khader Onsdag den 24. november kl. 19 i RU s lokaler, Forchhammersvej 5, 1. sal, Aalborg. Naser Khader fortæller om sine ordførerskaber og lægger op til debat. Alle radikale er velkomne. RADIKAL POLITIK UDGIVELSESPLAN NR. DEADLINE UDKOMMER Den anførte deadline gælder stof til Landet Rundt og annoncer. Sendes til: helle@radikale.dk (Forslag til redaktionelt stof bedes sendt til: redaktion@radikale.dk) 19

20 De radikale vil ikke hedde de radikale Overskrift i Fyens Stiftstidende den 13.9 i anledning af Det Radikale Venstres landsmødes afvisning af et forslag om navneskift til De radikale. Postboks Fredericia Returneres ved varig adresseændring Maskinel magasinpost ID INDSPARK Til gavn for de fattige? Af Rasmus Hylleberg, hovedbestyrelsesmedlem DEN FATTIGDOMSORIENTEREDE bistand er under pres, konstateres det ofte forfærdet og mange frygter, at den ny udviklingsminister vil koble bistand yderligere sammen med et øget fokus på flygtninge og sikkerhed. Men det vil Haarder forhåbentlig. Et bredt folketingsflertal sværger fortsat til fattigdomsorienteringen, men virkeligheden er for længst løbet fra den forenklede udviklingsforståelse. Det er på tide at formulere nye principper for bistanden! Fattigdomsorienteringen har groft sagt blot betydet, at regeringer som har plyndret deres egne befolkninger har modtaget mere bistand, fordi deres lande selvsagt har været mest fattige. Analyse på analyse viser desværre også, at der ingen sammenhæng har været mellem god regeringsførelse og et lands bistand. Eller mellem vækst, fattigdomsudryddelse og bistand. Afrika er et godt (skidt) eksempel. Intet kontinent har modtaget mere bistand, og intet kontinent er fattigere. Afrika har allerede fået, hvad der svarer til seks Marshallplaner så det er tvivlsomt, at endnu én skulle gøre nævneværdig forskel alt andet lige. Det er da også tankevækkende, at de tre mest velfungerende stater er Sydafrika, Botswana og Mauritius, der har modtaget suverænt færrest penge de seneste 50 år. ALLIGEVEL ER bistandsmiljøet og Radikale landsmøderesolutioner stadig gennemsyret af en input-tankegang, hvor løsningen er mere bistand. Et standardeksempel er påstanden om, at 2015-målene kan nås, hvis blot den globale bistand fordobles til 120 mia. dollar. Det ville være dejligt, men er forkert. Sandheden er desværre, at kontinentet der modtager flest penge (Afrika), er det eneste, som ikke når blot ét af målene. Afrika er fattigt, fordi et flertal af dets ledere sætter egne interesser over alt andet. Derfor er det på tide at tænke nyt. Kampen for global retfærdighed har aldrig været mere vigtig, men det er ikke overraskende, at det er svært at skabe opbakning til en højere udviklingsbistand både herhjemme og globalt, når den gængse politiske løsning (send flere penge ) har spillet fallit. Der skal andet til at genoplive kampen. Her kommer et par ideer: Slet de fattiges gæld betingelsesløst men kræv resultater, inden der udskrives flere blankochecks. Total gældseftergivelse vil være et fantastisk signal til verdens fattige om, at de nu får en ny chance. Stil samtidig krav til inddrivning og omfordeling af ressourcer til gengæld for nye lån. Afrikanske lande har nogle af verdens mest skæve indkomstfordelinger. Det skal regeringerne mindes om, når de kræver global omfordeling. Drop de snævre rammer for udviklingsbistanden. Den Radikale globale ramme er godt tænkt, men dårligt udført. Rammen burde hæves til 5 pct. af BNP og indeholde Danmarks samlede bidrag til en bedre verden, dvs. traditionel bistand, nødhjælp, miljø, flygtninge, fredsskabende operationer mm. Tingene hænger sammen. (Politisk forvirrer opdelingen af bistand og globale goder også, hvilket formodentlig er grunden til, at det er lykkedes regeringen at lave en MIFRESTA-massakre, uden at offentligheden har opdaget det). Drop programsamarbejdslande og opret en udviklingspulje, der kan søges af fattige lande med reformideer. Det vil rykke fokus fra fattigdomsorientering til fattigdomsafvikling. Programsamarbejde bygger på kontrol og magtkampe, er bureaukratisk og skaber forkerte incitamenter både hos regeringer og donorer. Lektien fra de seneste årtier er, at udvikling er umulig, hvis landenes egne regeringer er ligeglade. Kriteriet for at få penge skal være viljen til udvikling, ikke afløbsproblemer og gode viljer hos donorerne. NGO ere skal fortsat kunne arbejde overalt med civilsamfundene. Tag politisk konditionalitet alvorligt, dvs. stil krav til lande, der søger udviklingspuljen. Landene skal måles på, hvad de gør, ikke hvad de siger. Senegal har netop givet kvinder ret til at eje jord. Det er godt, men det er skidt, at landet gennem mange år har fået bistand uden at tage kvinder alvorligt. Lad arbejdskraften vandre sydpå. Ligesom Danmark donerer ansatte til FN, skal vi tilbyde fuldmægtige, kontorchefer, læger, jurister, lærere osv. til de fattige landes offentlige sektorer. Det kan styrke forvaltningskulturen og dialogen om velfærd og menneskerettigheder. FÆRRE PENGE giver ikke bedre udvikling, som regeringen tilsyneladende tror. Men det gør flere penge heller ikke nødvendigvis. Udvikling kræver nytænkning. Alternativet er at radikale krav om mere bistand ender som dyrtkøbt god samvittighed uden at være til gavn for de fattige. Fattigdomsorientering er sympatisk, men fattigdomsafvikling gør en forskel.