SKAL VI LEGE? Leg, identitet og fællesskaber i børnehaven

Transkript

1

2 SKAL VI LEGE? Leg, identitet og fællesskaber i børnehaven

3 Ditte Alexandra Winther-Lindqvist SKAL VI LEGE? Leg, identitet og fællesskaber i børnehaven Frydenlund

4 Skal vi lege? Leg identitet og fællesskaber i børnehaven Frydenlund og forfatteren, 2006 ISBN: Grafisk tilrettelæggelse: Claus Nielsen Grafisk produktion: Pozkal, Polen Kopiering fra denne bog eller dele deraf er kun tilladt i overensstemmelse med overenskomst mellem Undervisningsministeriet og Copy-Dan. Enhver anden form for kopiering er uden forlagets skriftlige samtykke forbudt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag i anmeldelser. Frydenlund Hyskenstræde 10 DK-1207 København K Tlf Fax frydenlund@frydenlund.dk

5 Indhold Forord Indledning Det sociale liv i børnehaven Er legen bare noget vi leger? Hvad kan bogen bruges til? Bogens indhold Hvad er leg? Hvad leger børnene med? Børn leger med de kulturelle fortællinger Børn leger med deres personlige erfaringer Hvilke spørgsmål har psykologien stillet til børns leg? Funktionsperspektivet: Hvad betyder legen for børns udvikling? Hvad er leg i grunden? Hvordan føles det at lege? Legens kendetegn Laden som om i legen Kommunikation om at lade som om Tre teorier om børns fælles leg Helen Schwartzmans legeteori Eli Åms legeteori Regi- og rollespilsplanet i legen Ledelse, magtspil og dyb leg Fællesleg og eneleg Ivy Schousboes legemodel Legens virkelighedssfærer Fiktionssfæren Regisfæren Realsfæren Virkelighedssfærerne er helt forbundne Fokus på fiktionen i legen Fokus på det virkelige i legen Teorien om fantasi-gruppeleg

6 Observation i børnehaven Fællesleg som gruppeleg Legegruppen skabes Skal vi lege? Må jeg være med? Du må ikke være med! Det her er herre kedeligt! Legeroller Legepositioner Instruktørens position Den sociale identitet i legen Modstand og hengivelse i legen Opsamling på teorien Eksempler på legeepisoder Observationsrunde Legeeksempel 1 (januar) Legegruppen: Tilde, Eva og Simon Analyse af legeeksempel Legeeksempel 2 (januar) Legegruppen: Simon, Martin og Andreas Analyse af legeeksempel Opsamling og kommentarer til legeeksempler og hverdagsliv i 1. observationsrunde Observationsrunde Legeeksempel 3 (marts/april) Legegruppe: Simon og de jævnaldrende drenge fra hans stue, samt Bertram fra den anden stue Analyse af legeeksempel Legeeksempel 4 (marts/april) Legegruppe: Simon, Phillip og Jonas Analyse af legeeksempel Opsamling på lege og hverdagsliv i 2. observationsrunde Observationsrunde Legeeksempel 5a (november/december) Legegruppe: Kasper, Jesper, Frede og Simon Analyse af legeeksempel 5a Legeeksempel 5b (november/december)

7 Legegruppen: Martin, Karl og Carina Analyse af legeeksempel 5b Opsamling på kapitel V Virkelighedssfærerne i legene Tre etaper i Simons sociale relationer i børnehaven Personlig legestil, legegrupper og børnehavens legekultur Legen påvirker børnenes indbyrdes relationer Fantasi-gruppelegen forandrer børnenes relationer Indflydelse på legen Magtspillet i legen Børnene er både subjekt og objekt for legen Engagement som markør for forandringer Legegrupper er særlige sociale møder Real og symbolsk identitet i legen Forholdet imellem den reale og symbolske identitet i legen Den reale identitet er primær i legen Virkeligheden i legen Afrunding Teorien i en pædagogisk praksis? Pædagogisk iagttagelse af fantasi-gruppelege Alsidige erfaringer med positioner i fællesskabet Faldgruber og mellemveje i den konkrete intervention Opmærksomhed på sociale positioner Appendiks: Metode Undersøgelsen af legen i børnehaven Motiveret etnografisk observation Caseudvælgelse og opnåelse af adgang Observatørens involveringsgrad Fremgangsmåde ved de tre observationsrunder Runde helhedsobservationer Runde fænomenfokuseret observation af fantasi-gruppeleg En fantasi-gruppeleg må bestå af: Runde blandingsstrategi Mini-interviews Databearbejdning og analyse Øjnene som ser formidling og udvælgelse i materialet Litteratur

8

9 Forord Denne bog er dedikeret til min barndoms bedste veninde og legepartner, Signe Olander, som jeg lærte at kende i børnehaven. Jeg vil gerne takke dr. Gerard Duveen, fra Cambridge University, for at opfordre mig til at forske og for at være min kyndige vejleder i de tidligste faser af undersøgelsen af børns leg i børnehaven. Jeg vil også takke min anden vejleder lektor Ivy Schousboe fra Københavns Universitet for hendes glimrende legeteori, systematisk tænkte indfaldsvinkler, hendes kritiske sans og begejstring for mit seneste arbejde med legen. Også tak til miljøet omkring mig på Institut for Psykologi, bl.a. Pernille Hviid, Mariane Hedegaard og Morten Nissen, som alle er en daglig opmuntring og inspirationskilde for mig. Endelig vil jeg takke Michael, min elskede og Johanne Mygind for at have læst manuskriptet igennem og vist mig, bestemt og kærligt, hvor mit sprog kunne formes til en mere mundret fremstilling. Ditte Alexandra Winther-Lindqvist 9

10

11 Indledning Der er vådt og koldt på legepladsen. Men solen skinner. To drenge i farvestrålende flyverdragter er i gang med at slæbe spande med mudder op i et stort legetøjsskib. De laster proviant til en rejse på havet og arbejder alvorligt på sagen. Nu sku vi afsted Skibet sejler om ti minutter, siger Kasper, med betydningsfuld stemme. Yep og jeg var kaptajnen. Det var mig, der styrer skibet, siger Andreas. Hvad sku jeg så være?, spørger Kasper skuffet. Øhmm, det ved jeg ikke. siger Andreas. Så vil jeg ikke være med, siger Kasper og sætter sig surt med demonstrativt foldede arme. Der går lidt tid. Hey du ku holde vagt efter farlige hajer!, foreslår Andreas. O.k, siger Kasper glad og springer op. Han skygger for solen med hånden og spejder ud over vandet. Snart er drengene på en farefuld færd, de nedkæmper hajer, leder efter forsvundne skatte og spiser madpakker Det er legen med de andre børn, der betyder allermest for børnene i børnehaven. I nærbillederne fra legepladsen er børnene i gang med det, jeg kalder for fantasi-gruppelege. Det er alle de former for lege, hvor børn er sammen om at udspille en opdigtet historie, og hvor de hver især påtager sig nogle roller i historien. Denne form for leg kaldes ofte fælles fantasileg, eller rolleleg, men for mig at se udgør børnene en gruppe om legen og legen er gruppens fælles projekt. Derfor har jeg kaldt denne form for leg fantasi-gruppeleg. Det er fantasi-gruppelegen i børnehaven og dens betydning for børnenes hverdagsliv, jeg har undersøgt. Hvorfor er legen så vigtig for børnene? Hvad handler legen om? Hvordan leger børnene egentlig sammen? Hvordan kan vi forstå legen, og hvad kan vi voksne opnå ved at iagttage børnenes leg? Det er de spørgsmål, bogen handler om. 11

12 Det sociale liv i børnehaven Alle, som har tilbragt en rum tid i en børnehave, kan se, at det sociale liv på en børnehavestue er mangfoldigt og omfattende. Når børn leger sammen her, indgår legen som en fuldstændig integreret del af hverdagslivet blandt børnene, som har en fælles historie med hinanden. Nogle børn indgår i stærke og langstrakte venskaber. Nogle har kun én ven, mens andre har mange kammerater, og nogle står mere uden for fællesskabet. De ældste børn nyder i reglen større anerkendelse og er ofte mere populære legepartnere end de yngste. Kort sagt, ikke alle børn på en stue har de samme muligheder i forhold til hvem, de gerne vil lege med, og hvordan de kan indgå i lege med de andre. Børnenes relationer med hinanden ændrer sig over tid, sådan at børnenes måde at tilhøre fællesskabet på i legegrupper forandrer sig. Børnene er meget optaget af deres plads i fællesskabet, og de har nogle ønsker og håb om, hvilken plads de skal have i børnegruppen. De har også nogle forventninger til, hvordan de vil behandles af de andre børn. Man forventer sig ikke det samme af en ven, af en kammerat og én man kender mindre godt. Børnene påvirker deres relationer med hinanden gennem deres lege, og de viser i høj grad, hvad de egentlig mener om hinanden, når de leger. Legene indgår derfor i det generelle sociale liv på stuen, på nogle præmisser som både børnene og børnehaven sætter. De konkrete børn i børnehaven, deres bestemte historier og stedets særlige kultur for, hvordan man omgås hinanden, kan vi kalde børnehavens sociale arena. Det er, fordi børnene er engagerede i hinanden og i børnefællesskabet på den sociale arena, legen er så betydningsfuld for dem. Er legen bare noget vi leger? Det er en udbredt forestilling i legeforskningen, at leg er sjovt og dermed ikke alvorligt og problemfyldt for børnene. Denne opfattelse har længe forhindret grundigere studier af legens betydning for børns hverdagsliv, som det leves her og nu. Det er måske derfor, at så få har fået øje på legens mere alvorlige sider. Jeg mener, at de fleste voksne 12

13 (også dem, som forsker i leg), har et romantisk og idealiseret billede af børns leg, som noget sjovt, spændende og behageligt. Mens vi aldrig ville godtage en så entydig beskrivelse af en typisk voksenaktivitet, som f.eks. samtalen. Vi ville sige, at en samtale, for os, kan medføre alle mulige slags oplevelser alt efter hvem vi taler med, hvad vi taler om og hvordan. Sådan er det også med børnenes leg. Det kan være skuffende, skræmmende, kedeligt og knusende at lege sammen med andre i børnehaven. Sådan er det, fordi legen med de andre er en social aktivitet mellem mennesker, der har ønsker og forventninger i forhold til hinanden, som kan indfries eller kuldsejle. Legen er derfor ikke bare noget børnene leger, for de sætter deres stærke og oprigtige ønsker og forventninger til hinanden på spil, når de leger sammen. Legen er både lovende og risikabel, og den kan medføre både de bedste og de værste oplevelser, såvel som alt det der ligger indimellem. Mit håb er, at denne bog vil åbne for en ny forståelse af legen og dens betydning for børnene. Det er vigtigt, at voksne, som omgås børn i det daglige, er klar over, at børnenes lege også kan være problematiske for dem, for der er dele af børns virkelighed i børnehaven vi overser, hvis vi bliver ved at fastholde ideen om, at børns leg er sjov, morsom og god. Det er den ikke nødvendigvis, og den er det ikke, fordi børnene ikke bare vil lege, når de leger, de vil også hinanden på bestemte måder ud fra de forhåbninger, de har til hinanden. Legen er i den forstand et socialt møde, som både kan gå godt og skidt. Hvad kan bogen bruges til? Målet med denne bog er at give en forståelse af, hvorfor børns lege er så vigtige for deres hverdagsliv i børnehaven. Jeg håber, at bogen og min teori om fantasi-gruppelegen kan gøre de voksne til bedre iagttagere af børns leg. Ved at iagttage børns leg lærer man dem bedre at kende, både som enkeltpersoner og som deltagere i et fællesskab. Man får indgående kendskab til, hvordan børnene har det indbyrdes, deres relationer, alliancer, status og positioner. Man kan også, ved at iagt- 13

14 tage lege, se hvordan et bestemt barn placerer sig på børnehavestuens sociale arena, og hvordan det har det med sin position. Det kan give nogle vigtige indsigter i, hvor barnet støder ind i vanskeligheder og muligheder i forhold til at tilhøre fællesskabet på stuen. Iagttager man børnenes leg hen over en periode, får man også indblik i, hvor børnene er på vej hen med sig selv og hinanden. Bogens indhold Bogen starter med at undersøge, hvad psykologiens legeforskning har at sige om børns leg. Her møder vi de mest almindelige og væsentlige indfaldsvinkler til legen, hvad den handler om, og hvordan den kan forstås og beskrives. I kapitel III ser vi nærmere på nogle gode teorier, der beskæftiger sig mere indgående med den fælles fantasileg og blandt andet interesserer sig for magtspil, ligeværdighed og de særlige måder, børn forholder sig til virkeligheden på, når de leger sammen. På den baggrund præsenterer jeg min teori om fantasi-gruppeleg i kapitel IV. Jeg forklarer, hvordan den er opbygget omkring en gruppedynamisk struktur, med roller og forskellige positioner, og også hvordan legen fungerer som projekt for børnene. Teorien beskriver, hvordan børnene leger med deres sociale identitet, og hvordan legen er med til at påvirke børnenes indbyrdes relationer, både i og uden for legen. I kapitel V møder vi bogens hovedperson i nogle konkrete legeepisoder med hans venner og kammerater. Ved hjælp af eksemplerne vil jeg gerne vise, hvordan teorien om fantasi-gruppeleg kan bruges til at analysere lege med, og hvordan legene præger og påvirker børnenes hverdagsliv i børnehaven. I kapitel VI vender vi tilbage til de udvalgte legeteorier og diskuterer nogle af deres forestillinger op imod mine. Endelig handler kapitel VII om, hvordan man kan bruge teorien i en pædagogisk praksis til at forstå og iagttage børnenes lege i hverdagslivet. 14

15 Hvad er leg? Man har studeret børns leg i ca. 100 år. Siden 1970 erne har forskningen taget særlig fart, fordi der er kommet en mere udbredt interesse for legens væsentlighed og betydning for barnets udvikling og velvære. Børns leg er derfor på mange måder i dag et veludforsket område. I dette kapitel gennemgår jeg, hvad man har fundet frem til om børns leg i den psykologiske forskning. Hvad leger børnene med? Børn kan lege med alt, hvad der er vigtigt for dem i deres tilværelse. Børn kan også lege adspredt og ukoncentreret og uden det dybe engagement, som der lægges op til, når det er tilværelsens vigtige spørgsmål, der står på spil. Men når børn nu ofte leger med betydningsfulde og meningsmættede emner, hvad er det da, som er betydningsfuldt indhold i legene? Jeg vil præsentere et sammendrag af, hvad forskningen siger om de forhold og forestillinger, børnene i børnehaven leger med. Børn leger med de kulturelle fortællinger Det er den hverdagslige kulturelle baggrund og viden, som bruges til at skabe mening med, også inden for legens rammer. I fantasilegen er det altså de kulturelle fortællinger, der som minimum skaber råmaterialet for legen. Det er samfundet og kulturen, som tilbyder viden om f.eks. familien, de to køn, arbejdslivet, eventyret og fødselsdagen, der udgør de historier, som børnene leger ud fra. Det er også de fortællinger, som er meningsfulde for børnene at beskæftige sig med inden for de respektive kulturer, de opvokser i. Denne viden afspejles derfor tydeligt i børnenes legekultur som relevante temaer. Disse temaer får deres egne vinklinger i legekulturen og kaldes for legemanuskripter 15